Kirsten Hyldahl Pedersen Stud.mag. Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kirsten Hyldahl Pedersen Stud.mag. Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet"

Transkript

1 Selvreguleret læring - en udvej for inklusionsproblematikken? Kirsten Hyldahl Pedersen Stud.mag. Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Den store udgift til specialundervisning af børn med særlige behov strider hårdt imod regeringens og kommunernes målsætning om en inkluderende folkeskole. Lærerne skal kunne tage hånd om den enkelte elev og undervisningsdifferentiere i et omfang, så der tages hensyn til alle elevers behov og forudsætninger. For mange lærere er differentieret undervisning dog et diffust begreb, der kan være vanskeligt at forholde sig til i praksis. I denne artikel vil jeg derfor forsøge at svare på, om der kan findes en undervisningsstrategi, der vægter selvreguleret læring som værktøj, til at differentiere undervisningen og derved inkludere alle elever. Lærerne føler sig ikke parate Ifølge Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), føler mange lærere ikke, at de er i stand til at inkludere flere elever med særlige behov i den almindelige undervisning (Søndergaard 2011). Der er således en tydelig kløft mellem de politiske idealer og de konkrete initiativer, der skal sætte lærerne i stand til, at gennemføre en optimal undervisning, der inkluderer alle elever. Konkrete initiativer er derfor nødvendige for, at regeringen og kommunerne skal opnå succes med inklusionspolitikken. Efteruddannelse af lærere synes at være nødvendigt og ligeledes materialer, der informerer lærerne om, hvordan de kan undervisningsdifferentiere i den konkrete praksis. Undervisningsdifferentieringsbegrebet, kan virke som et meget diffust begreb, der ofte ender ud i elevdifferentiering, da det kan være vanskeligt at implementere i folkeskolens praksis (Ibid.). En måde hvorpå undervisningsdifferentiering kan udfoldes er gennem teorierne om selvreguleret læring, men det kræver en væsentlig ændring af den danske skolekultur og måden at tænke undervisning på. Det kræver en kulturændring Den ydre forventning, der er til folkeskolens lærere, omhandler i stort omfang lærernes ansvar for elevernes læring. Det er lærerne, der skal tilrettelægge en undervisning, der sætter eleverne i stand til at lære noget. Det er langt hen ad vejen også rigtigt, at det er lærerne, der skal stilladsere eleverne i deres læring. Men dette alene er ikke tilstrækkeligt til, at eleven kan opnå en optimal læreproces. Læring tilrettelægges i en gensigt kontinuerlig proces mellem læreren og eleven, da læreren ikke kan tvinge eleven til at lære noget, hvis vedkommende ikke vil eller har lyst til lære (Laursen 2010). Denne forestilling om at læreren alene planlægger den læringsaktivitet og det indhold, som findes bedst for den enkelte elev, er udtryk for en kultur, der overvejende gør sig gældende på mange folkeskoler i dag (Ibid.). Denne envejstænkning gør, at kravet om lærernes kompetencer til at undervisningsdifferentiere resulterer i en enorm arbejdsbyrde, der kræver omfattende forberedelsestid. Hvis man derimod holder fast i, at læring er en gensidig kontinuerlig proces, hvor både læreren og i særlig grad eleven har ansvar for læreprocessen, kan denne ændring af 1

2 skolekulturen formodentlig være med til, at lærerne i højere grad kan inkludere flere elever i undervisningen. Denne ændring kræver dog en gennemgående organisatorisk indsats. Den førnævnte måde at opfatte læring på er også med til, at eleverne kan tage ansvar for deres egen læring. Selvreguleret læring Den amerikanske professor Barry J. Zimmerman fra City University of New York har forsket i selvreguleret læring. Zimmermans teori omhandler kort fortalt tre dimensioner: målfastsættelse, læringsstrategier og selvrefleksion (Zimmerman 2000). Det handler således om, at sætte mål for undervisningen og elevens læring, som eleverne skal opnå ved at udvikle forskellige læringsstrategier samt selvrefleksive strategier. Ifølge Zimmerman er selvreguleret læring ikke et spørgsmål om intelligens, men en færdighed der skal udvikles. Man kan tale om, at selvreguleret læring formentlig vil være relateret til de stærke elever i klassen, da disse vil have gode forudsætninger i forhold til at udvikle selvregulerende strategier, men det betyder ikke, at undervisningen ikke skal forsøge at udvikle de svage elevers selvregulerende færdigheder. Dette skyldes, at meget af læringsarbejdet højere oppe i uddannelsessystemet forudsætter selvstændigt arbejde. Det gælder til dels i gymnasierne, som med 2005-reformen blandt andet indførte faget Almen Studieforberedelse og andre former for selvstændigt projektarbejde. Endvidere er individuelt arbejde uden umiddelbar adgang til en underviser særlig udbredt på universitet og andre videregående uddannelser. Her samarbejder studerende ofte i studiegrupper eller med en anden studerende for at forstå stoffet (Skaalvik & Skaalvik 2007). Det er vigtigt at have i mente, at eleverne efter folkeskolen formodentlig tager en ungdomsuddannelse eller en anden uddannelse, der i et vist omfang kræver en selvstændig og selvregulerende indsats i forhold til egen læring, det er derfor væsentligt at udvikle såvel svage som stærke elevers forudsætninger for at komme videre i uddannelsessystemet. Det er i tråd med dette, at det er vigtigt at understrege folkeskolens ansvar for at fremme alle elevers selvregulerende færdigheder. Selvreguleret læring - men hvordan? Udover at forberede eleverne på deres videre uddannelseskarriere, så kan selvreguleret læring også understøtte lærerens undervisningsdifferentiering. At skabe et miljø, der fremmer selvreguleret læring er ikke det samme som at overlade store dele af ansvaret til eleven med det samme. I begyndelsen er det utrolig essentielt, at læreren er styrende og dirigerende i forhold til elevens læreproces og derefter langsomt giver eleven mere og mere medansvar. Der er mange måder, hvorpå det i praksis er muligt at fremme elevernes evne til at være selvregulerende i forhold til egen læreproces. Overordnet set handler det om at tilrettelægge rammerne for undervisningen, hvor læreren skal stilladsere eleven i sin læreproces. Det vil sige, at læreren skal være med til at bygge et stillads, der knytter sig til elevens nærmeste udviklingszone (Dysthe 2005). Jeg vil i det følgende forsøge at tage fat i Zimmermans tre førnævnte dimensioner i selvreguleret læring og udforme disse didaktisk i relation til undervisningspraksis. Disse er henholdsvis målfastsættelse, læringsstrategier og selvrefleksion (Zimmerman 2000). Fastsættelse af mål I forhold til den første dimension om målfastsættelse, kan læreren udarbejde et målhierarki med udgangspunkt i Fælles Mål og de faglige mål, som læreren har sat for et bestemt emne eller område. Øverst placeres de overordnede slutmål, hvorunder disse inddeles i flere procesmål. Vejen mod slutmålene klargøres ved en række procesmål. Inddelingen af procesmål kan i udarbejdelsen 2

3 understøttes af taksonomiske læringsniveauer (Zimmerman 2000). John Biggs SOLO-taksonomi er ofte anvendt i forhold til matematik og naturvidenskabelige fag, hvorimod Benjamin Blooms taksonomi i høj grad benyttes til humanistiske og samfundsvidenskabelige fag. Taksonomiske niveauer er anvendelsesorienterede i udarbejdelsen af procesmål, og kan hjælpe læreren til at tilrettelægge målene med henblik på en progressiv læreproces. Der kan for eksempel udarbejdes et fælles mål-hierarki for hele klassen, hvor læreren kan differentiere målene ved, at eleverne får forskellige succeskriterier i relation til målene, der passer til deres forudsætninger. Handleplan og bevidstgørelse af læringsstrategier Zimmermans anden dimension omhandler læringsstrategier, og i den forbindelse kan eleven i samarbejde med læreren udarbejde en handleplan for, hvordan eleven skal opnå et givent mål. Der kan for eksempel udarbejdes en fælles handleplan for målopfyldelsen i klassen, der så revideres i samarbejde med hver enkelt elev. Det vil sige, at handleplanen er en vejledning til eleven om, hvilke læringsopgaver der skal løses og hvilke læringsaktiviteter, der vil være relevante for elevens læreproces. Efterhånden som eleverne får kendskab til handleplans-teknikken, kan de i større omfang udarbejde deres egne handleplaner, der er faciliteret af læreren, i det omfang det synes nødvendigt. Det vil formodentligt omhandle henvisninger til bestemte opgaver, litteratur mm. Derudover er det væsentligt, at eleven får kendskab til egne læringsstrategier i relation til, hvordan vedkommende husker stoffet og forstår det på den mest optimale måde. Desuden er omgivelsesmæssige struktureringer vigtige i forhold til elevens intensitet i læreprocessen. Læreren kan via dialog og observationer coache eleven i bevidstgørelsen af egne læringsstrategier. Det er i denne sammenhæng vigtigt at understrege, at handleplanen ikke behøver at udarbejdes skriftligt, den kan forekomme som dialog og eventuelt nedskrives i stikordsform. Selvovervågning, selvrefleksion og målopfyldelse I relation til den tredje dimension, selvrefleksion, skal eleven forsøge at være selvovervågende i forhold til passende læringsstrategier (Zimmerman 2000). Det betyder, at eleven skal være refleksiv i sin brug af forskellige strategier med henblik på, hvordan de gavner vedkommendes egen læreproces. Herudover foregår selvovervågning og -refleksion løbende i forbindelse med læreprocessen og sammenholdes også løbende med målet for denne. Udover eleven selv skal også læreren observere eleven, da denne dimension kræver, at eleven besidder meget veludviklede selvregulerende færdigheder i selvovervågning og selvrefleksion. Elevens læreproces mod det enkelte procesmål kan visualiseres ved hjælp af en målcirkel, som er et pædagogisk værktøj bestående af tre cirkler. Den yderste består af en rød cirkel, som karakteriserer, at målet endnu ikke er nået, og at eleven må øve sig mere. Den næste cirkel er gul og eleven befinder sig i denne, når vedkommende næsten har nået målet, men kan blive bedre. Den midterste cirkel er grøn og henviser til, at målet er nået og eleven har tilegnet sig dette. Resultatet af selvrefleksionen i forhold til målfastsættelsen, som er faciliteret af læreren, vil således komme til udtryk i målcirklen (Slemmen 2009). Feedback på de tre dimensioner Den newzealandske professor, John Hattie, på Aucklands Universitet, har blandt andet undersøgt feedbacks betydning for udviklingen af læringsstrategier og selvreguleret læring. Hattie anvender udtrykket Visible Learning (2009), da han mener, i tråd med Zimmerman, at det er nødvendigt, at opstille klare, tilpassede og udfordrende mål til eleverne. Ifølge Hattie er den mest anvendte feedback relateret til elevernes læringsopgaver i undervisningen, men han mener, at det i lige så høj 3

4 grad er nødvendig at give eleverne feedback på to andre niveauer, som han betegner som procesniveauet og selvreguleringsniveauet. Feedback er altså den handlemåde, hvorigennem læreren skal udvikle elevernes læringsstrategier og selvreguleringsevne. Feedback i relation til udviklingen af læringsstrategier kunne for eksempel lyde: Du skal sammenligne disse opfattelser. Kunne du for eksempel prøve at se, hvordan de er ens, og hvordan de er forskellige Hvordan de relaterer til hinanden?. (Hattie 2011, s. 119) Denne feedback forsøger at hjælpe eleven til at udvikle strategier til at løse læringsopgaven. Den slags feedback, som læreren skal give til eleven for at fremme selvreguleret læring, kunne lyde på følgende måde: Du har tjekket dit svar i facitlisten og indset, at det er forkert. Har du nogen ide om, hvorfor det er forkert? Hvilken strategi brugte du? Kan du komme i tanke om en anden strategi, du kan prøve, og hvordan vil du arbejde videre med det, hvis den er rigtig? (Hattie 2011, s. 120) Disse former for feedback bevæger sig således på nogle andre niveauer end blot på elevens læringsopgave og relaterer til udviklingen af selvregulerende strategier. Udover læreren kan eleverne også bruge hinanden som læringsressourcer i relation til at søge og modtage feedback (Hattie 2009; Hattie 2011). Afslutning Selvreguleret læring er et omfattende begreb. Jeg har i denne artikel forsøgt at fremstille det ud fra en pædagogisk vinkel, der kan bidrage til indsigt i de muligheder, det indebærer. Selvreguleret læring gør, i form af klare mål, læring og undervisning synlig for både lærere og elever, hvilket åbner muligheden for, at elever kan opnå mere selvregulering og selvstændighed i læringsarbejdet. Herudover understøtter selvreguleret læring elevernes medejerskab og kan derfor virke motiverende. Elevernes medansvar for deres egen læring kan sammenholdes med sloganet Ansvar for egen læring (AFEL), der opstod i 80 erne. "Ansvar for egen læring" skal dog ikke forstås sådan, at alt ansvar skal lægges over på eleverne i forhold til at få noget ud af undervisningen (Skaalvik & Skaalvik 2007, s. 240ff). Dette er bestemt ikke hensigten, hverken i AFEL eller med selvreguleret læring. Den oprindelige tanke med AFEL lægger sig således tæt op af selvreguleret læring. Meningen er, at læreren skal differentiere undervisningen ved at samarbejde med eleven om at fastsætte individuelle succeskriterier i relation til læringsmålene samt give eleverne feedback, der kan være udviklende for elevernes læringsstrategier og selvreguleringsevne. Herudover er det nødvendigt, at læreren sigter mod, at se læring gennem elevernes øjne og anvender den viden, som eleven bidrager med i feedbackprocessen til at modificere sin egen undervisning. Således kan læreren differentiere undervisningen i relation til eleverne i klassen. De elever, der både er fagligt stærke og besidder en veludviklet selvreguleringsevne, har i denne didaktik mulighed for kontinuerligt at føle sig udfordrede og aktive i læreprocessen. Men hvad med de svage elever? Selvregulerende færdigheder skal tilegnes på linje med andre færdigheder, hvilket betyder, at alle elever besidder forskellige forudsætninger for denne tilegnelse. Det er derfor ikke enhver elev, der kan opnå høje selvregulerende færdigheder. Selvregulerende færdigheder skal tilegnes på linje med andre færdigheder, hvilket betyder, at alle elever besidder forskellige forudsætninger for denne tilegnelse. Det er derfor ikke enhver elev, der kan opnå høje selvregulerende færdigheder. Denne problematik kan formodentlig i særlig grad berøre de svage elever, der ikke har et stort fagligt overskud og ofte lav forventning om mestring. Det er dog stadig af afgørende betydning, at læreren udfordrer eleven ved at anvende undervisningsstrategier, der passer til det sted, eleven befinder sig i 4

5 læreprocessen. Synliggørelse af målene kan også betyde, at svage elever, der i højere grad har brug for støtte i dagligdagen, kan se, hvor de er på vej hen og modtage feedback, der sætter dem i stand til at nå deres succeskriterier for det pågældende læringsmål. Anvendelsen af en selvreguleringsfremmende didaktik kan derfor understøtte, at eleverne tager større medansvar for læreprocessen, hvilket kan hjælpe læreren til at gøre det muligt at rumme og inkludere alle elever i klasseværelset i undervisningen. Referencer Dysthe, O. (2005). Det flerstemmige klasserum. Skrivning og samtale for at lære. Klim. EMU - Danmarks undervisningsportal (2012). Taksonomiske Niveauer for lærere. Hattie, J. (2011). Visible Learning - a synthesis of over 800 meta-analysis relating to achievement. Routledge. Hattie, J. (2011). Visible Learning for Teachers maximizing impact on learning. Routledge. Laursen, P. F. (2010). Den gode undervisning. Danskernes Akademi, g.htm Skaalvik, E. M. & Skaalvik, S. (2007). Skolens læringsmiljø selvopfattelse, motivation og læringsstrategier. Akademisk Forlag. Slemmen, T. (2009). Vurdering for læring i klasserommet. Gyldendal Akademisk. Søndergaard, J. (2011). Mere støtte til lærerne er en vigtig nøgle til øget inklusion. Artikel i Folkeskolen 20. december Zimmerman, B. J. (2000). Attaining Self-Regulation a social og cognitive perspective. I: Boekaerts, M., Pintrich, P. R. & Zeidner, M.: Handbook of Self-regulation. Academic Press. Denne artikel er publiceret i Reflexen (vol. 7, nr. 2, 2012) under temaet Vejledning, refleksion og forandringer. 5

Feedback. - en metode til kompetenceudviklng hos børn og unge i den pædagogiske praksis

Feedback. - en metode til kompetenceudviklng hos børn og unge i den pædagogiske praksis 40 Feedback - en metode til kompetenceudviklng hos børn og unge i den pædagogiske praksis NR. 15 NOVEMBER 13 Kirsten Hyldahl Pedersen Adjunkt, UCN Pædagoguddannelsen Feedback er et centralt fokusområde

Læs mere

Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis

Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis Uddannelsesforbundets fyraftensmøde Københavns Tekniske Skole 8. Oktober 2015 Adjunkt, ph.d., Arnt Louw (avl@learning.aau.dk) Center for Ungdomsforskning

Læs mere

En pædagogisk-didaktisk præsentation af John Hatties feedbackmodel

En pædagogisk-didaktisk præsentation af John Hatties feedbackmodel En pædagogisk-didaktisk præsentation af John Hatties feedbackmodel en Læringsgenerator for opfyldelse af Fælles Mål? Kirsten Hyldahl Pedersen Cand.mag. Læring og forandringsprocesser. Institut for Læring

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Klasseledelse og ro i klassen

Klasseledelse og ro i klassen Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (Omtryk - 14-01-2015 - Supplerende henvendelse) BUU Alm.del Bilag 5 Offentligt Klasseledelse og ro i klassen Nils Wedel Cand Pæd Soc Folkeskolelærer PD Social- &

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Undervisningsdifferentiering og læringsmål. Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com

Undervisningsdifferentiering og læringsmål. Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Undervisningsdifferentiering og læringsmål Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Undervisningsdifferentiering - et princip Fælles undervisning med grundlæggende fælles læringsmål En obligatorisk bestræbelse:

Læs mere

Synlig læring TOR BE N R A HN KA RSTENSEN 1 0. AUGUST

Synlig læring TOR BE N R A HN KA RSTENSEN 1 0. AUGUST Synlig læring TORBEN RAHN KARSTENSEN 10.AUGUST Program 1. Velkomst dagens mål 2. Hvorfor fokus på målstyret undervisning? 3. Gode læringsmål 4. Kriterier som skridt på vejen 5. Egne læringsmål 6. Opsamling

Læs mere

Feedback i erhvervsuddannelserne

Feedback i erhvervsuddannelserne Karin Hartje Jakobsen Bente Lausch Karsten Holm Sørensen Feedback i erhvervsuddannelserne Serieredaktion: Jens Ager Hansen og Claus Madsen Karin Hartje Jakobsen, Bente Lausch og Karsten Holm Sørensen Feedback

Læs mere

Undervisningsdifferentiering - i forståelse og handling

Undervisningsdifferentiering - i forståelse og handling Undervisningsdifferentiering - i forståelse og handling København, Institut for Uddannelse og Pædagogik, torsdag d. 9. januar & Aarhus, VIA University College, mandag d. 13. januar 2014. Else Skibsted,

Læs mere

GOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det?

GOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det? GOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det? Guldborgsund 4. november 2013 OECD- review 2011 om evaluering i grundskolen Væsentlige styrker Danske lærere er betroede professionelle med en høj grad af

Læs mere

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Visible Learning plus. Når lærerne ser læring gennem elevernes øjne og eleverne ser sig selv som sine egne lærere

Visible Learning plus. Når lærerne ser læring gennem elevernes øjne og eleverne ser sig selv som sine egne lærere Visible Learning plus Når lærerne ser læring gennem elevernes øjne og eleverne ser sig selv som sine egne lærere Hvad er Visible Learning plus? Baseret på John Hatties forskning Er et omfattende skoleudviklingsprogram

Læs mere

Lad de Studerende Undervise Sig Selv SUSS metoden

Lad de Studerende Undervise Sig Selv SUSS metoden Lad de Studerende Undervise Sig Selv SUSS metoden Jacob Lemming, Niels Brock (Nørre Voldgade) Abstrakt I denne artikel præsenteres SUSS metoden. Metoden har fokus på de studerenes mundtlighed og kan bruges

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

University Colleges. Evalueringsrapport Kirkegaard, Preben Olund; Hyldahl, Kirsten Kofod. Publication date: 2012

University Colleges. Evalueringsrapport Kirkegaard, Preben Olund; Hyldahl, Kirsten Kofod. Publication date: 2012 University Colleges Evalueringsrapport Kirkegaard, Preben Olund; Hyldahl, Kirsten Kofod Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication Citation for pulished version

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI

Ledelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI Hørsholm 14. Maj 2014 10 KENDETEGN PÅ GOD UNDERVISNING 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende arbejdsklima 4. Indholdsmæssig

Læs mere

Om God undervisning. Ledelse & Organisation/KLEO

Om God undervisning. Ledelse & Organisation/KLEO Om God undervisning Skolereformen lægger op til øget fokus på læring fra skoleledelsen Fokus på: læring og læringsmålsstyret undervisning at følge elevernes læring gennem data (tests, opgavebesvarelser,

Læs mere

Feedback og vurdering for læring

Feedback og vurdering for læring Rune Andreassen, Helle Bjerresgaard, Ivar Bråten, John Hattie, Mads Hermansen, Therese Nerheim Hopfenbeck, Preben Olund Kirkegaard, Claus Madsen, Helen Timperley, Claire Ellen Weinstein og Trude Slemmen

Læs mere

Skolemessen 2012. Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering

Skolemessen 2012. Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering Skolemessen 2012 It i folkeskolen Fra vision til didaktisk praksis Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus

Læs mere

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den

Læs mere

Hvor blev vandhullet af?

Hvor blev vandhullet af? Hvor blev vandhullet af? - en undersøgelse af et pædagogisk, innovativt udviklingsprojekt på en Social og Sundhedsskole Gitte Kingo Andersen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring

Læs mere

Ledelse af læringsmiljøer

Ledelse af læringsmiljøer Ledelse af læringsmiljøer Rikke Lawsen, Ledelse & Organisation/ KLEO RILA@ucc.dk 4189 Rasmus Anker Bendtsen, Program for Inklusion og Integration RAB@ucc.dk 41898173 1 Mål Når vi slutter har vi: Identificeret

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

En kommentar til Becks model

En kommentar til Becks model 74 KOMMENTARER En kommentar til Becks model Thomas Dyreborg Andersen, Institut for Skole og Læring, Professionshøjskolen Metropol Morten Philipps, Institut for Skole og Læring, Professionshøjskolen Metropol

Læs mere

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens

Læs mere

Alle har brug for et blik udefra. apple ærgrer

Alle har brug for et blik udefra. apple ærgrer 17 SIDE 16 Alle har brug for et blik udefra Den perfekte undervisningsmetode findes ikke, siger den tyske forsker Andreas Helmke. Han opfordrer lærerne til at åbne klasseværelset. forsket SIDE 14 n r.

Læs mere

LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER

LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER Motivation og mestring Dette e-læringsforløb indeholder en gennemgang af, hvad det er, der opretholder og reducerer motivationen hos enkeltelever og klasser. Deltagerne gøres opmærksom på aktuelle teorier,

Læs mere

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen

Læs mere

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel Denne omformulering af det kendte Søren Kierkegaard citat Livet må forstås baglæns, men må leves forlæns sætter fokus på læring som et livsvilkår eller en del af det at være menneske. (Bateson 2000). Man

Læs mere

Didaktiske modeller undervisningsplanlægning

Didaktiske modeller undervisningsplanlægning Didaktiske modeller undervisningsplanlægning Design af undervisningsforløb Design og planlægning af undervisningsforløb er et centralt element i undervisningen på begge specialiseringer på kandidatuddannelsen,

Læs mere

Fjernundervisningens bidrag til læring

Fjernundervisningens bidrag til læring Fjernundervisningens bidrag til læring FEM TING VI KAN L ÆRE FRA UNDERSØGELSER AF FJERNUNDERVISNING I DANMARK v/søren Jørgensen, pæd.råd. evidencenter Introduktion Formålet er at vise, hvad erfaringerne

Læs mere

Uddannelsesforløb - også med anvendelse af læringsstile

Uddannelsesforløb - også med anvendelse af læringsstile Uddannelsesforløb - også med anvendelse af læringsstile Præsentationens indhold: Indledning Mål Kritiske succesfaktorer for at nå målet Uddybning af kritiske succesfaktorer Hvordan kommer vi i gang? Uddrag

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E -

Læs mere

Nytænkning af toårigt hf

Nytænkning af toårigt hf 18. januar 2016 Nytænkning af toårigt hf Hf-uddannelsens betydning i det danske uddannelsessystem kan ikke understreges stærkt nok. Efter Lederforeningen for VUC og VUC Bestyrelsesforeningens opfattelse

Læs mere

Dorte Ågård 1. Hvordan får vi eleverne med i innovativ undervisning? Mit ph.d.-projekt. Innovationsbegrebet? Innovationsbegrebet?

Dorte Ågård 1. Hvordan får vi eleverne med i innovativ undervisning? Mit ph.d.-projekt. Innovationsbegrebet? Innovationsbegrebet? Mit ph.d.-projekt Hvordan får vi eleverne med i innovativ undervisning? Oplæg på Gymnasiedage SDU 26. september 2012 Dorte Ågård Aarhus Universitet dagard@tdm.au.dk Relationer og relationskompetence i

Læs mere

Konference Folkeskolereformen - Nye Muligheder Nyborg Strand 23.april 2014. Lektor Helle Bjerresgaard - hbje@ucsyd.dk

Konference Folkeskolereformen - Nye Muligheder Nyborg Strand 23.april 2014. Lektor Helle Bjerresgaard - hbje@ucsyd.dk Konference Folkeskolereformen - Nye Muligheder Nyborg Strand 23.april 2014 Børn skal have en opdragelse, der svarer ikke til den nuværende, men derimod den fremtidigt muligt bedre tilstand for menneskeheden.

Læs mere

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at

Læs mere

Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1

Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Hjallerup skole En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Skolereform år 2 I august 2015 tager vi hul på år 2 med skolereformens ændringer og tiltag. Vi

Læs mere

Skoleforskning workshop med Frans Ørsted Andersen og Poul Nissen Begge er lektorer, ph.d på Aarhus Universitet, Skoleforskningsprogrammet.

Skoleforskning workshop med Frans Ørsted Andersen og Poul Nissen Begge er lektorer, ph.d på Aarhus Universitet, Skoleforskningsprogrammet. Skoleforskning workshop med Frans Ørsted Andersen og Poul Nissen Begge er lektorer, ph.d på Aarhus Universitet, Skoleforskningsprogrammet. Drengeakademiet - FØA- 2014 1 Drengeakademiet er en ny inklusionsindsats,

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

Indledning og baggrund... 2. Mission... 2. Vision... 3. It i den pædagogiske praksis... 3. It i arbejdet med inklusion... 4

Indledning og baggrund... 2. Mission... 2. Vision... 3. It i den pædagogiske praksis... 3. It i arbejdet med inklusion... 4 Indhold Indledning og baggrund... 2 Mission... 2 Vision... 3 It i den pædagogiske praksis... 3 It i arbejdet med inklusion... 4 It i arbejdet med: At lære at lære... 4 It i dokumentationsarbejdet... 5

Læs mere

Ansøgning A. P. Møller Fonden.

Ansøgning A. P. Møller Fonden. Punkt 8. Ansøgning A. P. Møller Fonden. 2014-20298. Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgtes orientering og bekræftelse ansøgning til A. P. Møller Fonden. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen

Læs mere

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Indledning Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Det er vigtigt, at vi altid husker, at vi driver skole for børnenes skyld. Det er fordi, vi vil motivere til og understøtte den maksimale udvikling

Læs mere

GOD UNDERVISNING - fortsat - Hvad kan man forstå ved det?

GOD UNDERVISNING - fortsat - Hvad kan man forstå ved det? GOD UNDERVISNING - fortsat - Hvad kan man forstå ved det? Guldborgsund 2. december 2013 10 KENDETEGN PÅ GOD UNDERVISNING 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende

Læs mere

Innovation, Science og Inklusion 2015. Slutrapport af ISI 2015

Innovation, Science og Inklusion 2015. Slutrapport af ISI 2015 Innovation, Science og Inklusion 2015 Slutrapport af ISI 2015 Kort rapport Målsætning og succeskriterier ISI 2015 havde i starten som målsætning at forbedre unges færdigheder inden for naturfag samt at

Læs mere

Udfordringer og muligheder ved implementering af 45 minutters motion og bevægelse i undervisningen

Udfordringer og muligheder ved implementering af 45 minutters motion og bevægelse i undervisningen Udfordringer og muligheder ved implementering af 45 minutters motion og bevægelse i undervisningen Et aktionsforskningsprojekt udført i et samarbejde mellem Bakkeskolen, Hørning, og Syddansk Universitet.

Læs mere

Støttepædagoger/pædagogisk vejledning

Støttepædagoger/pædagogisk vejledning Hjælp til inklusion i Brøndby Kommunes dagtilbud Støttepædagoger/pædagogisk vejledning Pædagogisk følgeskab og inkluderende praksisudvikling Indhold 1. Hjælp til inklusion 2. Støttepædagogrollen 3. Hvem

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Pædagogisk differentiering flere veje til samme mål

Pædagogisk differentiering flere veje til samme mål Pædagogisk differentiering flere veje til samme mål Den Flerfaglige Professionshøjskole i Region Hovedstaden v/ DEL ansøger i samarbejde med Gråsten Landbrugsskole, Silkeborg Handelsskole, Horsens Handelsskole

Læs mere

Læringsgrundlag. Vestre Skole

Læringsgrundlag. Vestre Skole Læringsgrundlag Vestre Skole Vestre Skole er som kommunal folkeskole undergivet folkeskoleloven og de indholdsmæssige, styrelsesmæssige og økonomiske rammer som er besluttet af Kommunalbestyrelsen i Silkeborg

Læs mere

Gymnasielærers arbejde med innovation

Gymnasielærers arbejde med innovation Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt

Læs mere

Høje forventninger til alle elever - med særligt fokus på tosprogede elever

Høje forventninger til alle elever - med særligt fokus på tosprogede elever www.eva.dk Høje forventninger til alle elever - med særligt fokus på tosprogede elever Katja Munch Thorsen, vicedirektør, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Undervisningen af tosprogede elever Syn på sprogtilegnelse:

Læs mere

Af ph.d. og gymnasielektor Flemming B. Olsen

Af ph.d. og gymnasielektor Flemming B. Olsen LEKTIER ELLER EJ Af ph.d. og gymnasielektor Flemming B. Olsen Lektier kan ses som et tandhjul i den store undervisningsmaskine. De er et element blandt mange andre elementer og spiller til stadighed sammen

Læs mere

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer

Læs mere

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser 1. Indledning Børne- og uddannelsessystemet kan ikke alene forandres gennem politisk vedtagne reformer. Hvis forandringerne for alvor

Læs mere

DELTIDSSTUDIUM MED SEMINARER I AALBORG OG KØBENHAVN SPLIT MASTERUDDANNELSE I SPROGUNDERVISNING, LINGVISTIK OG IT SPLIT.AAU.DK

DELTIDSSTUDIUM MED SEMINARER I AALBORG OG KØBENHAVN SPLIT MASTERUDDANNELSE I SPROGUNDERVISNING, LINGVISTIK OG IT SPLIT.AAU.DK DELTIDSSTUDIUM MED SEMINARER I AALBORG OG KØBENHAVN SPLIT MASTERUDDANNELSE I SPROGUNDERVISNING, LINGVISTIK OG IT SPLIT.AAU.DK OPTIMER DIN SPROGUNDERVISNING Masteruddannelse i sprogundervisning, lingvistik

Læs mere

Pædagogiske principper på Tech College Aalborg

Pædagogiske principper på Tech College Aalborg Pædagogiske principper på Tech College Aalborg Introduktion og formål Den nye erhvervsuddannelsesreform er en pædagogisk reform, som retter sig mod erhvervsskolens kerneydelse, undervisningen. Reformens

Læs mere

Praktisk og teoretisk viden i et dialektisk perspektiv

Praktisk og teoretisk viden i et dialektisk perspektiv Praktisk og teoretisk viden i et dialektisk perspektiv - et praksiseksempel på refleksionens betydning for samspillet mellem teori og praksis i læreruddannelsen Henrik Hastrup Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

DET LÆRINGSORIENTEREDE TEAMMØDE. Hvad forskning siger om effektive team

DET LÆRINGSORIENTEREDE TEAMMØDE. Hvad forskning siger om effektive team DET LÆRINGSORIENTEREDE TEAMMØDE Oversigt Hvad forskning siger om effektive team Synlig læring i lærerteamet Mødedagsorden som værktøj Organisering i lærerteam er almindeligt i folkeskolen forskellige typer

Læs mere

Sigt og ram plet! om potentialeorienteret undervisning i tysk

Sigt og ram plet! om potentialeorienteret undervisning i tysk Sigt og ram plet! om potentialeorienteret undervisning i tysk Workshop CBS 30. januar 2015 Alle elever skal blive så dygtige, som de kan - også i tysk Program Målsætning læringsmål, tegn og feedback Undervisningsdifferentiering

Læs mere

Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan

Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan Introduktion I nedslag 1 har I arbejdet med målpilen, som et værktøj til læringsmålstyret undervisning. Målpilen er bygget

Læs mere

Evaluering og feedback i matematikundervisningen. Sommeruni, august 2015

Evaluering og feedback i matematikundervisningen. Sommeruni, august 2015 Evaluering og feedback i matematikundervisningen Sommeruni, august 2015 Forskellige hensigter med evaluering Hvad evalueres? Af hvem? Hvorfor? Elevens læringsudbytte Læreren For at kunne give feedback,

Læs mere

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF Skolen skal sikre kvalitet i undervisningen på et overordnet niveau, hvilket er beskrevet i Bekendtgørelse om kvalitetssikring og resultatudvikling med dennes

Læs mere

Kursusperiode: 21. januar 2015 11. juni 2015, med seminardage: 22/1, 12/3 og 7/5 2015

Kursusperiode: 21. januar 2015 11. juni 2015, med seminardage: 22/1, 12/3 og 7/5 2015 Valgmodul Forår 2015: It i matematikundervisning Underviser: Lektor Morten Misfeldt, Aalborg Universitet Kursusperiode: 21. januar 2015 11. juni 2015, med seminardage: 22/1, 12/3 og 7/5 2015 ECTS-points:

Læs mere

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du

Læs mere

Al evaluering markerer en eller anden prioritering mellem alternative værdier

Al evaluering markerer en eller anden prioritering mellem alternative værdier 1 EVALUERING Al evaluering markerer en eller anden prioritering mellem alternative værdier evalueringer repræsenterer værdiprioriteringer, der kan påvirke virkeligheden Peter Dahler-Larsen og Hanne Kathrine

Læs mere

LÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK

LÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK TIL ELEVER PÅ MELLEMTRINNET Gerd Fredheim Marianne Trettenes Skrivning i fagene er et tværfagligt kursus i faglig skrivning i natur/teknik, LÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK December November Red. Heidi

Læs mere

Uddannelsesplan 1. praktikniveau Saksild Skole og Børnehus - Odder

Uddannelsesplan 1. praktikniveau Saksild Skole og Børnehus - Odder ! Uddannelsesplan 1. praktikniveau Saksild Skole og Børnehus - Odder Dokumentnr.: 727-2015-137306 side 1 Uddannelsesplan 1. niveau Saksild Skole og børnehus - Odder Kultur og særkende: Sidst redigeret

Læs mere

KLASSELEDELSE MED FOKUS PÅ INKLUSION OG UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING

KLASSELEDELSE MED FOKUS PÅ INKLUSION OG UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING KLASSELEDELSE MED FOKUS PÅ INKLUSION OG UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING DI A LOGMØDE D. 5.12.2011 SUSAN TETLER OG METTE MOLBÆK TETLER@DPU.DK MEM@VI A UC.DK 1 FOKUS OG INDHOLD Hvad ved vi noget om, og hvor

Læs mere

MANGOEN. Et undervisningsforløb

MANGOEN. Et undervisningsforløb MANGOEN Et undervisningsforløb Udarbejdet af: Maria Wulff Christiansen, Anne Borg Jensen, Maria Buch Jensen og Mikkel Dresen. Hvorfor er emnet relevant? I Danmark har der gennem tiden været en tradition

Læs mere

Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag

Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag 1.0 Rationale Styring af undervisning ved hjælp af i kompetencemål udtrykker et paradigmeskifte fra indholdsorientering til resultatorientering.

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen?

Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen? Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen? Af psykolog Maja Nørgård Jacobsen Jeg vil i denne artikel kort skitsere, hvorfor

Læs mere

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik

Læs mere

Tema: Synlig læring MAJ 2015. Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis

Tema: Synlig læring MAJ 2015. Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis Tema: Synlig læring 09 MAJ 2015 Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis 09 MAJ 2015 Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis Paideia - Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis Udgiver

Læs mere

Struktureret tematisk sprogarbejde

Struktureret tematisk sprogarbejde Struktureret tematisk sprogarbejde I Sprogpakken arbejdes der med tre forskellige pædagogiske indsatsformer i arbejdet med sprog: samtaler i hverdagen, dialogisk læsning og struktureret tematisk sprogarbejde.

Læs mere

Mål, undervisningsdifferentiering og evaluering

Mål, undervisningsdifferentiering og evaluering Mål, undervisningsdifferentiering og evaluering Artikel af pædagogisk konsulent Lise Steinmüller Denne artikel beskriver sammenhænge mellem faglige mål, individuelle mål og evaluering, herunder evalueringens

Læs mere

Individuel studieplan

Individuel studieplan Individuel studieplan - refleksioner og personlige læringsmål Ergoterapeutuddannelsen i Odense Studieordning august 2008 december 2010 Ankp Anvendelse af Individuel studieplan I bekendtgørelse nr. 832

Læs mere

Ansøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling.

Ansøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling. ANSØGNING Ansøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling. Se vejledning til ansøgningsskema nedenfor.

Læs mere

1.0 Indledning! 2. 2.0 Formål! 4. 3.0 Vidensgrundlag og antagelser! 4. 4.0 Beskrivelse af det konkrete forløb! 5. 5.0 Evalueringsdesign!

1.0 Indledning! 2. 2.0 Formål! 4. 3.0 Vidensgrundlag og antagelser! 4. 4.0 Beskrivelse af det konkrete forløb! 5. 5.0 Evalueringsdesign! 1.0 Indledning! 2 1.1 Lektieinkluderende undervisning! 2 1.2 Alternative tilrettelæggelses- og undervisningsformer! 3 2.0 Formål! 4 3.0 Vidensgrundlag og antagelser! 4 4.0 Beskrivelse af det konkrete forløb!

Læs mere

Rathlouskolens uddannelsesplan Professionsteam 13.16 2. niveau

Rathlouskolens uddannelsesplan Professionsteam 13.16 2. niveau Rathlouskolens uddannelsesplan Professionsteam 13.16 2. niveau en styrke i dit barns hverdag 2 Kultur og særkende: Professionsteam 13.16 består ud af skoler beliggende i Odder kommune. I Odder kommune

Læs mere

Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson

Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson Projekttitel Skole Projektleder og projektdeltagere Håndværk og design - nyt fag med ny didaktik Skolen ved Bülowsvej Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson Ekstern

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner HORSENS KOMMUNE Pædagogiske læreplaner Dagtilbud Brædstrup Eventyrhuset, Tinggården, Himmelblå & Dagplejen 2015/2016 D A G T I L B U D B R Æ D S T R U P Baggrund Baggrunden for de pædagogiske læreplaner

Læs mere

HF & VUC FYN er landets største VUC, og det forpligter. Derfor vil vi også være landets bedste VUC til at

HF & VUC FYN er landets største VUC, og det forpligter. Derfor vil vi også være landets bedste VUC til at Fælles fokus på læring HF & VUC FYN bygger bro til en fremtid med mere uddannelse bedre job og højere livskvalitet Strategi 2016 2019 Med udgangspunkt i denne vision uddanner vi unge og voksne i et miljø,

Læs mere

vision og pædagogisk grundlag for

vision og pædagogisk grundlag for vision og pædagogisk grundlag for Indledning... 2 Vision... 2 Værdier... 3 Overordnede værdier... 4 Folkeskolens formålsparagraf... 4 Århus Byråds vedtagne værdier for vores arbejde:... 5 Uddrag fra DLF

Læs mere

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring

Læs mere

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Om evalueringsstrategien Evalueringsstrategien udmøntes i en evalueringsplan som omfatter en evaluering af studieplanen, herunder planlægning og gennemførelse

Læs mere

Folkeskolereformen. Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle

Folkeskolereformen. Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle Folkeskolereformen Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle Glostrup Skole Skolen i skolen Involveringsprocessen Forankret i den strategiske ledelse & udviklingsenheden Afdelingslederne procesagenter

Læs mere

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale

Læs mere

Synlig Læring i Gentofte Kommune

Synlig Læring i Gentofte Kommune Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,

Læs mere

Studieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet

Studieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet Studieplan 2013/14 HH3I IBC Handelsgymnasiet Indholdsfortegnelse Indledning 3 Undervisningsforløb 4 5. og 6 semester. Studieretningsforløb 4 5. og 6. semester illustreret på en tidslinje 5 Studieturen

Læs mere

1) Status på din kompetenceudvikling i forhold til uddannelsens krav, forventninger, muligheder, rammer m.m.

1) Status på din kompetenceudvikling i forhold til uddannelsens krav, forventninger, muligheder, rammer m.m. Januar 2008/lkr SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester NB: Skemaet skal i udfyldt stand sendes til din SUS-dialogpartner (Annie, Nana, Mogens, Magne, Ulla ellerlone) senest 2 hverdage før aftalt samtaletidspunkt!

Læs mere

KURSUSLEDERENS ROLLE PLO Efteruddannelse 2014

KURSUSLEDERENS ROLLE PLO Efteruddannelse 2014 KURSUSLEDERENS ROLLE PLO Efteruddannelse 2014 Workshop d.16 september Hanne Møller Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser hanne@cubion.dk Workshoppens læringsmål At deltagerne får viden om: Hvad læring

Læs mere

Begrebet: Didáskein 2.500 år siden: belære/lære

Begrebet: Didáskein 2.500 år siden: belære/lære Hvad er didaktik? Begrebet: Didáskein 2.500 år siden: belære/lære Det skal være vores didaktiks første og sidste mål: At opspore og udfinde den undervisningsmåde, hvorved lærerne kan undervise mindre,

Læs mere

Studieordning Pædagogisk diplomuddannelse

Studieordning Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere