Kulturens Konsekvenser og Scrum: Et litteraturstudie

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kulturens Konsekvenser og Scrum: Et litteraturstudie"

Transkript

1 Kulturens Konsekvenser og Scrum: Et litteraturstudie Forfatter: Timmi Søndergaard Cpr: Studium: Cand.Merc.IT Afleveringsdato: Vejleder: Jakob Nørbjerg Antal Anslag: Timmi Søndergaard 1

2 Indholdsfortegnelse 1 Ledelsesresume Emne og problemformulering Problembeskrivelse Problemformulering Hypotese Afgræsning Besvarelse af problemformuleringen Agil udvikling Den agile bevægelse og Scrum Kultur og adoptering af agile metoder Håndtering af kulturelle forskelle Valg af Scrum Scrum teori Scrum masteren Product backlog Product owner Scrum teamet Sprints Scrum og agile udvikling Kultur og Kultur framework Kultur Valg af kulturframework Konsekvenser Geert Hofstedes framework Magtdistance Individualisme/kollektivisme Maskulinitet/femininitet Usikkerhedsundvigelse Langfristet/kortfristet tidsorientering Metode Analyse Framework Indholdsanalyse af Scrum

3 5.2 Tolkning af data Datakilder Opsummering Analyse af Scrum Resultat af tekstanalyse Magtdistance Ledelse, hierarki og uddelegering af ansvar Uenigheder og magtdistance Individualisme vs. kollektivisme Ledelse af individer Konfrontationer og åbenhed Det kollektive ansvar Usikkerhedsundvigelse Formalisering, regler og ledelse Eksperter og sund fornuft Usikkerhedsundvigelse i Scrum Maskulinitet - Femininitet Ego i maskuline og feminine kulturer Intuition eller beslutsomhed i ledelse Selvorganisering Konflikter og aggression Langtidsorientering - Korttidsorientering Kontrolsystemer Sandhed Delkonklusion Kultur analyse af USA og kina i relation til Scrum Hofstede scores Scrum i relation til USA Magtdistance - MDI Individualisme vs. kollektivisme - IDV Usikkerhedsundvigelse - UUA Maskulinitet vs. femininitet - MAS Langtids vs. korttidsorienteret - LSO

4 7.2.6 Delkonklusion Scrum i relation til Kina Magtdistance - MDI Individualisme vs. kollektivisme - IDV Usikkerhedsundvigelse - UUA Maskulinitet vs. femininitet - MAS Langtids vs. korttids orienteret - LSO Del konklusion Opsummering Konklusion Hvilke kulturelle antagelser bygger Scrum på? Hvordan stemmer Scrum overens med de kulturelle antagelser hos henholdsvis Kina og USA? Hypotese Hvilke udfordringer giver de grundlæggende kulturelle forskelle mellem Scrum og henholdsvis Kina og USA? Perspektivering Litteraturliste Bilag Identificeret ord fra Hofstedes kultur dimensioner Kodet citater Citater for Magtdistance - MDI Citater for Individualisme vs. kollektivisme - IDV Citater for Usikkerhedsundvigelse - UUA Citater for Maskulinitet vs. Femininitet - MAS Citater for Langtidsorienteret vs. Korttidsorienteret - LSO

5 1 Ledelsesresume Målet med denne afhandling er todelt, dels skal den give et indblik i de underliggende kulturelle værdier som udviklingsmetoden Scrum bygger på. Ydermere skal den sammenligne disse værdier med de kulturelle værdier, som er gældende for nationalstater. Opgaven bygger på antagelsen om at modeller og processer har indbygget kulturelle værdier, som er unikke for den kultur som har født de pågældende modeller og processer. Til analysen af kultur benyttes det framework som er udarbejdet af Geert Hofstede. Afhandlingen analyserer Scrums underliggende værdier og sammenligner disse med henholdsvis Kina og USA. Sammenligningen tjener det formål at vurdere Scrums kulturelle kompatabilitet med de to lande. Fremgangsmåden giver et indblik i de problemstillinger, som kan opstå ved en adoptering af metoden i de respektive lande. Afhandlingen konkludere at Scrum bygger på lav magtdistance, individualisme, lav usikkerhedsundvigelse, feminine værdier og er kort tidsorienteret. Ydermere konkluderes det at Scrum og USA udgør et tættere kulturelt match end Scrum og Kina. Det understreges at Scrum ville være problematisk at indføre i Kina i dens rene form, og at metoden kræver signifikante omstruktureringer for, at øge sandsynligheden for en succesfuld adoptering af metoden. 5

6 2 Emne og problemformulering I dette afsnit præsenteres den overordnet problembeskrivelse med en efterfølgende præcisering til en konkret problemstilling. Afgrænsninger for opgaven præsenteres samt et afsnit omkring hvorledes problemstillingen vil blive besvaret gennem opgaven. 2.1 Problembeskrivelse I de senere år har vi oplevet en stigende fokus på den agile tilgang inden for software udvikling. De procesbaserede metoder bliver opgivet til fordel for den agile tilgang i et forsøg på at imødekomme de problemer, som historisk har plaget software udvikling. Budgetoverskridelser, tidsoverskridelser og manglende eller forkert funktionalitet er et resultat af en proces, som ikke formår at tilpasse sig den verden som den agere i. Software udvikling er et forsøg på at bygge et værktøj til at understøtte en arbejdsproces som aktørerne ofte ikke selv forstår eller er fuldt ud bevidste om. Under disse forhold kan det ikke undre, at løsningen ikke leverer det som kunden har brug for, selv hvis projektet leverer det, som kunden faktisk bad om. I takt med at IT-projekter bliver større og mere komplekse er flere firmaer begyndt at benytte sig af Scrum for at kunne levere deres projekter inden for de fastsatte rammer. Scrum er en af de mere populære metoder inden for den agile bevægelse og sandsynligvis den mest udbredte agile metode i Danmark. I den vestlige verden har vi en kutyme med at lede efter den optimale løsning, Best Practice, og så overføre den til andre virksomheder, processer eller systemer. Enhver proces eller værktøj, som har været en succes i et ét firma eller en kontekst, vil hurtigt blive kopieret andre steder og bliver derved standardiseret og formaliseret. På samme måde er Scrum blevet udbredt til store dele af den vestlige verden efter dens initiale succes i USA. Det er således metodens succes, der er drivende for dens udbredelse: Hvis den har bevist sit værd et sted vil virksomheder være mere positivt stillet overfor at indføre den i deres organisation. Samtidig udbreder de selv metoden i forhold til datterselskaber samt forretningspartnere. Der ligger sjældent en analyse forud for udbredelsen af sådanne metoder og praksisser med det formål at determinere, om metoden er passende i de andre firmaer. 6

7 I sin artikel Motivation, Leadership, and Organization: Do American Theories Apply Abroad? (Hofstede, 1980) argumenterer Geert Hofstede for, at teorier reflekterer den kultur som forfatteren kommer fra. Theories reflect the cultural environment in which they were written Hofstede skriver også, at teorier ofte anses som universelt gældende, specielt af deres forfattere. Han konkluderer dog, at teorier ikke er universelle, og at teorier fra et land vil forstås og have en anden indflydelse i et land, hvor kulturen er markant anderledes i forhold til teoriens oprindelsesland. Denne mangel på erkendelse af de underliggende kulturers vigtighed kan have afgørende betydning, når multinationale firma forsøger at indføre ensrettede processer og metoder på tværs af lande i organisationen. Denne problemstilling er ikke blevet mindre med den øgede outsourcing og offshoring, der har fundet sted og til stadighed finder sted som et resultat af den øgede globalisering. Herhjemme har vi eksempler på offshoring af IT udvikling og i den forbindelse har flere danske firmaer adopteret Scrum som udviklingsmetode ved offshoringdestinationen. Et eksempel herpå er både Jyske bank og Danske Bank, som begge har oprettet offshore udviklingscentre i Indien. Netop disse to eksempler er begge gået fra procesdrevet udvikling til at indføre Scrum i deres dele af deres udviklingsprojekter. Med udgangspunkt i Hofstedes artikler og bøger bør man dog spørge om, hvorvidt Scrum passer til den asiatiske kultur. Det er netop denne problemstilling, som jeg vil belyse i denne opgave, Scrum klarer sig godt i forhold til den danske kultur, men kan danske firmaer forvente den samme succes, når de sender deres udvikling offshore? Og hvilke problemstillinger vil der kunne opstå, når Scrum forsøges implementeret i asiatiske firmaer? Denne afhandling sigter efter at skabe klarhed om de underliggende kulturelle værdier som Scrum bygger på, samt hvorledes disse kan forligenes med de asiatiske kulturelle værdier. Ved at belyse forskellene mellem de underliggende værdier mellem Scrum og de lande, der forsøger at benytte Scrum, bliver det muligt at udpege de områder hvor konflikter kan opstå. Det er mit mål, at denne opgave skal resultere i et produkt, som kan benyttes af danske, asiatiske eller internationale virksomheder, der ønsker at indføre Scrum i deres datterselskaber i Asien. 7

8 2.2 Problemformulering Problemformuleringen er baseret på undertegnedes interesse i at afdække de problemer, som indfinder sig ved adopteringen af en specifik softwareudviklingsmodel. Til denne afhandling tages der udgangspunkt i udviklingsmodellen Scrum; årsager til valget uddybes i efterfølgende afsnit. Afhandlingen har som overordnet spørgsmål: Hvordan kan nationale kulturelle værdier påvirke implementeringen af Scrum?. I denne opgave tages der udgangspunkt i USA og Kina. For at kunne svare på ovenstående vil jeg dele problemformuleringen op i en række delspørgsmål. Hvilke kulturelle antagelser bygger Scrum på? Hvordan stemmer Scrum overens med de kulturelle antagelser i henholdsvis Kina og USA? Hvilke udfordringer giver de grundlæggende forskellige kulturelle antagelser mellem Scrum og henholdsvis Kina og USA? 2.3 Hypotese Som beskrevet i problem beskrivelsen, så antager Geert Hofstede en position om, at teorier og metoder bygger på de underliggende kulturelle værdier som der opfinderen besidder. På baggrund af dette formuleres følgende hypotese: 1. Da Scrum er opfundet af en Amerikansk forfatter forventes det, at de underliggende kulturelle værdier som Scrum bygger på er sammenfaldne med de værdier, som er gældende for USA. 2.4 Afgræsning Hvis man følger Hofstedes præmis, er al forskning bundet til de værdier, som forskeren er opvokset med. Det betyder, at denne afhandling er skrevet ud fra de værdier, som undertegnet er opvokset med. Det er således vigtigt at notere sig, at den kulturelle analyse og perspektivering er foretaget ud fra et vestligt synspunkt. Jeg har ikke personlig dyb personlig kendskab til den kinesiske kultur, hvorfor jeg i denne opgave forlader mig på min forståelse og fortolkning af andres beskrivelser. 8

9 Det er også vigtigt at notere, at min baggrund for dette studie er som IT-professionel. Jeg er ikke antropolog eller har arbejdet med kultur tidligere, hvilket unægtelig vil påvirke min tilgang til emnet. Jeg har valg at begrænse studiet til to lande af pladshensyn. USA i egenskab af at være Scrums opfinderland, og Kina der på mange måder besidder kulturelle værdier, som er anderledes fra de vestlige. Strukturen af denne opgave er ikke specifik til disse lande - alle lande ville principielt have kunne være udvalgt og et større antal lande ville også være mulig. I den nyeste udgave af "Kulturer og Organisationer" har Hofstede tilføjet en ny kulturdimension, som han kalder "Eftergivenhed versus begrænsning". Jeg har valgt at undlade at tage den med af følgende årsager: Dimensionen er kun tilføjet for nyligt, og der findes ingen sekundær litteratur, hvor dimensionen inddrages endnu. På Hofstedes egen hjemmeside er dimensionen endnu ikke repræsenteret eller beskrevet, i modsætning til de andre dimensioner. Ydermere så har han i den nyeste udgave af sin bog, i modsætning til de andre dimensioner, ikke et afsnit der beskriver, hvorledes denne dimension påvirker arbejde og erhvervslivet.. Det tyder på, at dimensionen ikke er fuldt defineret og moden på samme niveau som de andre dimensioner, og derfor udelades den fra denne opgave. 2.5 Besvarelse af problemformuleringen For at kunne besvare problemformuleringen skal jeg i første omgang afdække hvilke kulturelle værdier eller antagelser som Scrum bygger på. Dette gøres ved at benytte et af flere tilgængelige kulturelle frameworks, som beskriver nationale kulturer, og hvorledes de manifesterer sig. Til denne opgave er valget af framework faldet på Geert Hofstede, og det er ud fra dette framework at Scrum skal analyseres. Selve analysen af Scrum sker ved "content analysis" af de oprindelige Scrumbøger som metodens forfatter skrev. 9

10 Ud fra frameworket og analysen kan det bestemmes, hvilke kulturelle værdier Scrum bygger på. Disse værdier sammenholdes så med de nationale værdier som Hofstede har identificeret for henholdsvis Kina og USA. Forskelle og sammenfald i kulturelle værdier beskrives mellem Scrum og de to lande. Denne afhandling er udelukkende et litterært studie, og der benyttes sekundær litteratur til at understøtte Hofstedes framework samt sammenligningen mellem Scrum og de to lande. De artikler, der benyttes, er primært baseret på kulturstudier med udgangspunkt i Hofstedes framework. 3 Agil udvikling Dette afsnit indeholder en beskrivelse af den agile bevægelse, og hvordan den relaterer sig til Scrum i forhold til oprindelse og bagvedliggende filosofi. Dernæst indeholder afsnittet en beskrivelse af tidligere studier omkring kultur i forhold til agil udvikling. I forlængelse af dette følger en kort beskrivelse af tidligere anbefalinger for håndtering af kultur og agil udvikling. Afsnittet sluttes af med en beskrivelse af, hvorfor jeg har valgt Scrum som undersøgelsessubjekt, og en kort gennemgang af Scrum og teorien bag. 3.1 Den agile bevægelse og Scrum Agil softwareudvikling er et fællesbegreb af softwareudviklingsmetoder baseret på iterativ og inkrementel udvikling, hvor krav og løsninger udvikles gennem et samarbejde mellem selvorganiserende og tværfunktionelle teams. Agil softwareudvikling fremmer en adaptiv planlægning, udvikling og levering af funktionalitet. Fælles for disse metoder er ofte en time-boxed iterativ tilgang, som opfordrer til konstant tilpasning i forhold til omstændighederne. Agil softwareudvikling som begreb blev først etableret med starten af den agile bevægelse, som blev startet af en række af prominente figurer inden for IT industrien, heriblandt Martin Fowler. Det var med udgivelsen af det "Agile manifest" i 2001, at gruppen for første gang officielt definerede begrebet agil softwareudvikling. 10

11 De agile "letvægts" metoder blev dog allerede udtænkt og taget i brug i starten til midt 90'erne som et modsvar til de "tunge og rigide" procesdrevne modeller. De tidlige letvægtsmetoder inkluderede Scrum (1995), Crystal Clear, Extreme Programming (1996), Adaptive Software Development, Feature Driven Development, and Dynamic Systems Development Method (DSDM) (1995). Den agile bevægelse kom til verden på baggrund af de problemer, som blev forbundet med at udvikle software med de procesdrevne modeller. Formålet var at skabe en ny tilgang til softwareudvikling, som kunne håndtere de problemer, som de procesdrevne modeller ikke kunne. Proces drevet udvikling er baseret på en ideologi om streng styring af udviklingsaktiviteterne, hvor kravene oftest er specificeret forud for, at udviklingen begynder. Processen styres ved at specificere ned i meget stort detaljegrad, som efterfølgende tillader, at alle aktiviteterne kan planlægges og udføres. Den procesdrevne software har historisk haft problemer, hvis der opstod pludselig ændringer og uforudsete hindringer under et udviklingsforløb. Både metoderne men også de juridiske/kontraktmæssige vilkår har gjort det problematisk for procesdrevet udvikling at reagere på ændringer. Scrum blev som metode præsenteret første gang i 1995 som en artikel udgivet af Ken Schwaber og Jeff Sutherland. Metoden blev senere hen udbygget og formaliseret i bogen Agile Software Development with Scrum i Scrum går dog mange år forud for det, da Ken Schwaber praktisk havde brugt ideerne i Scrum i sit arbejde gennem 80 erne og 90 erne. Et af de centrale punkter i Scrum, som efterfølgende blev adopteret af den agile bevægelse, er opgøret med procesdrevet software udvikling, som havde været standard indenfor software udviklingsindustrien i mange år. Det var Ken Schwabers frustrationer med de førnævnte problemer, som fik ham til at uarbejde ideerne bag Scrum. Mødet med ligesindede profiler indenfor IT verdenen ledte ham til at blive medlem af den agile bevægelse, og i sidste ende resulterede i udgivelsen af Scrum i bog form. Det var dog først med starten af den agile 11

12 bevægelse, at antallet af agile metoder voksede og der kom fokus større offentlig på agil softwareudvikling og ikke mindst Scrum. Det overordnede formål med Scrum er således en udviklingsmetode, der i højere grad er i stand til at levere resultater i dynamiske miljøer. Scrums hovedstyrke er netop, at kunder og slutbrugere har bedre mulighed for at ændre og/eller tilføje krav uden at det resulterer i nogle af de problemer som er opstået historisk. Scrum løser disse problemer gennem det som Ken Schwaber kalder empirisk kontrol. Empirisk kontrol som begreb dækker over en ledelsesteknik, der har indlagt feedback loops, og hvor projektet konstant tilpasser sig i forhold til de tilstedeværende omgivelser og hændelser. Scrum dækker over en praksis, der dikterer tæt samarbejde og involvering af kunderne, og samtidig opgives ideen om på forhånd at kunne specificere kravene fuld ud. I stedet er der indført mekanismer, så Scrum kan tilpasse sig de ændringer som opstår løbende. 3.2 Kultur og adoptering af agile metoder Der findes i dag flere artikler som omhandler organisationskultur og dens påvirkning i forhold til implementering af softwareudviklingsmodeller i organisationer. Fokus på ledelse generelt og ikke mindst IS ledelse og kultur har været genstand for talrige undersøgelser, siden Hofstedes framework først blev udgivet. Samme fokus har der ikke tidligere været i forhold til softwareudviklingsmodeller og kultur (Ford et al, 2003). Med den agile bevægelse er der dog kommet et større fokus på den kulturelle kompatibilitet mellem organisationer og udviklingsmodeller, specielt de agile metoder. Eksempler på dette er (Ngwenyama & Nielsen, 2003), (Nerur et al, 2005), (Iivari & Iivari, 2011). Artikler omhandlende de forhold, som de agile metoder præsterer bedst under, har også set dagens lys efter det Agile Manifest blev offentliggjort (Boehm, 2002), (Boehm & Turner, 2003). 12

13 En gennemlæsning af ovenstående artikler bevidner om at der er opstået en bevidsthed om at kultur har en konkret effekt i forhold til software udviklingsmodeller, som påvirker alt fra sandsynligheden for en succesfuld implementering til udviklingsmetodernes effektivitet under de pågældende kulturelle forhold. Fælles for denne forskning er, at den primært bygger på eksisterende viden omkring organisationskultur, hvor der ofte tages udgangspunkt i den populære model "Competing Values Survey". Der har således ikke været det samme fokus på, hvorledes national kultur frem for organisationskultur påvirker softwareudviklingsmodeller. National kultur kan ikke sidestilles med organisationskultur, og det er vigtigt at virksomheder, specielt globalt positioneret virksomheder, kender forskellene og hvorledes de kan påvirke virksomhedernes aktiviteter. National kultur relaterer sig til vores dybeste holdninger og værdier som vi tillæres meget tidligt i livet. Organisationskultur udgøres af normer, værdier og retningslinjer, som er fæstet i de processer og praksisser, som læres gennem arbejdet i organisationen. Medarbejdere kan tilpasses nye organisationskulturer, men hvis disse strider imod de underliggende national kulturelle værdier vil virksomhedens værdier ende med at blive undermineret. Der er altså et behov for at anskue udviklingsmodeller ikke kun i forhold til organisationskultur men også i forhold til national kultur. De få eksempler som findes omkring dette viser, at udviklingsmetoder vil have svært ved at blive adopteret på et nationalt plan, hvis metodens underliggende kulturelle antagelser ikke stemmer overens med den nationale kultur (Hazzan & Dubinsky, 2005). Dette er blevet mere relevant med tiden i takt med at flere virksomheder går ind i outsourcing og offshore outsourcing aktiviteter. Med distribueret udvikling på tværs af lande og med etableringen af offshore udviklingscentre kan spørgsmålet om, hvorledes nationale kulturer påvirker disse udviklingsmetoder have afgørende betydning. I disse tilfælde kan teorien om organisationskultur ikke belyse om organisationskulturen og virksomhedens metoder og processer er kompatible med de lande som virksomheden ønsker at etablere sig i. 13

14 3.3 Håndtering af kulturelle forskelle Forskningen i kultur og kulturel kompatibilitet afføder det naturlige spørgsmål: "Hvorledes skal man forholde sig til kulturelle forskelle?". Som nævnt tidligere så har størstedelen af den nuværende forskning taget udgangspunkt i organisationskultur, hvor der er to tilgange til problemet. På den ene side argumenteres der for, at den organisatoriske kultur kan ændres eller tilpasses (Ngwenyama & Nielsen, 2003). Det er dog ikke alle forskere som er enige i at organisationskultur kan ændres inden for en så kort tidshorisont, at det er en troværdig løsning (Iivari & Iivari, 2011). På den anden side argumenteres der for, at organisationskultur kan ændres over en længere periode, hvor organisationskulturen og eksempelvis den "agile kultur" vil påvirke, forstærke og ændre hinanden samtidigt (Iivari & Iivari, 2011). National kultur, som defineret af Hofstede, er dog anderledes end organisationskultur idet den er med til at definere vores samfund og vores præferencer som individer. Organisationer har således ikke mulighed for at ændre vores underliggende kulturelle værdier, da disse er selve kernen af de enkelte lande og samfund. National kultur kan dog godt ændres, men det fordrer at hele samfundet påvirkes da national kultur er betinget af de kollektive værdier i samfundet. De forslag og konsekvenser som er foreslået af ovenstående forfattere kan altså ikke gøre sig gældende i forhold national kultur. National kultur kan ikke tilpasses dynamisk i forhold til en de omstændigheder, der er gældende for de enkelte organisationer som operere i de enkelte samfund. Bevidst manipulation af national kultur foretaget af enkelte organisationer med det formål at tilpasse den nationale kultur til virksomhedskulturen er ikke en mulighed. Viden omkring national kultur, og hvorledes den påvirker de enkelte organisationer, kan derimod bruges til at forudsige og afbøde konsekvenserne ved at introducere processer som er bundet til modsatrettet kulturelle værdier. 14

15 3.4 Valg af Scrum Kultur påvirker alle processer og modeller i alle brancher - dette er ikke unikt for IS branchen eller for de forskellige softwareudviklingsmetoder, som eksisterer i dag. Der er således grundlag for at undersøge de underliggende kulturelle antagelser for alle softwareudviklingsmetoder. Valget af Scrum som undersøgelsesemne blev påvirket primært af dets popularitet. Først ønskede undertegnede at tage udgangspunkt i en agil udviklingsmetode grundet den agile bevægelses overvældende succes og hurtige udbredelse i vesten. Valget faldt specifikt på Scrum grundet popularitet over for andre af de agile metoder. Der var en forventning om, at det ville være nemmere at finde sekundær litteratur omkring Scrum grundet dets popularitet. En bekræftelse på, at kultur påvirker Scrum findes i A practical guide to distributed Scrum" (Woodward et al., 2010) hvor forfatterne anerkender og beskriver at national kultur kan være problematisk, men ikke har indsigt nok til bedømme hvad der ligger bag problemerne eller hvorfor det kan føre til konflikter. Det blev yderligere underbygget efter jeg havde været i kontakt med en direktør i Cap Gemini med 25 års erfaring inden for outsourcing, som bekræftede kulturens indflydelse på softwareudvikingsmodeller og ikke mindst i forhold til Scrum. Han skriver følgende til mig: For at svare på et af dine spørgsmål om hvorvidt der er nogle udviklingsmodeller der passer bedre til nogen kulturer, så er svaret klart ja! Et udviklingsprojekt, med klare afgrænsninger, krav og processer egner sig godt til hierarkiske kulturer, som f.eks. i de asiatiske eller østeuropæiske kulturer, mens de mere agile, som f.eks. SCRUM eller iterative projekter, vil have meget svært ved at fungere i disse kulturer. Her har de nordeuropæiske kulturer en fordel pga. vores demokratiske sindelag og evne til selv at tage ansvar. Ole Samuelsen, Engagement Director, Capgemini Danmark A/S 15

16 3.5 Scrum teori I dette afsnit introduceres Scrum og teorien bag scrum, afsnittet starter med en kort opsummering som uddybes efterfølgende. Scrum som metode består af ganske få roller og processer og er designet til at kunne håndtere omskiftelige krav og situationer i et givent projekt. De faste deltagere i et Scrum projekt er Scrummasteren, Scrum teamet og Product owner. Derudover er ledelsen og slutbrugere også ofte aktive. Scrum er bygget op om en simpel ide om, at udvikling udføres i faser (sprints) på 30 dage i varighed (30 dage er standard men kan variere), hvorefter at en ny fase vil følge. Mellem faserne udvælges de funktionaliteter, som skal udvikles i kommende fase. Da planer kun låses fast i 30 dage, så giver det mulighed for bedre tilpasning til ændringer i projektet. Scrum masteren er den ansvarlige person, som skal sikre at udviklingen forløber som den skal, og som bistår både Scrum teamet, ledelsen og Product owner. Scrum teamet er et selvstændigt team af personer, som skal sikre at udvikle og teste de funktionliteter, som er udvalgt for det givne sprint. Product owner er den person som ejer det endelige system og som bestemmer hvilke funktionaliteter som Scrum teamet skal udvikle Scrum masteren Scrum masteren er et nyt begreb i forhold til den klassiske projektlederrolle. Scrum masteren har ligesom projektlederen ansvaret for, at løsningen tilfredsstiller de krav som er fremsat og at processen gennemføres succesfuldt, men rollen og metoden er anderledes. Hvor projektlederen normalt er ansvarlig for drive projektet, er Scrum masteren ansvarlig for, at der ikke er noget som hindrer udviklingen. I Scrum er det teamet, som driver projektet. Det er Scrum masterens rolle at samarbejde med udviklingsteamet, kunden og ledelsen og sikre, at der ikke opstår hindringer eller afbøde dem, hvis de ikke kan forhindres. Det er Scrum masteren som leder det daglige statusmøde og sikrer at der sker fremskidt i projektet. 16

17 3.5.2 Product backlog I et Scrum projekt udgør the product backlog en prioriteret liste over alle de krav, som skal tilfredsstille de behov som er identificeret og løbende identificeres og afklares. Product backloggen indeholder alt det, der konstitueres som arbejde på projektet. Det er en liste over features, funktioner og teknologier, som skal implementeres, fejlrettelser etc. Product backloggen er altså et meget bredere begreb end den klassiske kravspecifikation. Product backloggen er ikke en statisk liste men et levende og kontinuerlig foranderligt artefakt. Product backloggen ændres ofte i takt med at projektet skrider frem. Som følge af at de involveredes viden og forståelse udbygges medfører det ofte en ændring af eksisterende krav eller tilføjelse af krav - nogle gange opdages det at krav reelt ikke var nødvendige. Input til listen kan komme fra alle kilder internt i organisationen, alle interessenter kan indmelde krav, fejlrettelser eller ønsker, som derefter prioriteres. Listen bliver aldrig sekventielt gennemført, idet det ikke kun er indholdet af krav som kan ændres, prioriteten af dem kan også ændres. Der foreligger således en reel mulighed for at nogle krav eller ønsker aldrig gennemføres, da de konstant nedprioriteres Product owner Product owner er den person som ejer og er ansvarlig for product backloggen. Han er samtidig den officielt ansvarlige for hele projektet og systemejer. Hvis projektet er ejet af en ekstern kunde vil product owner være den officielle kunderepræsentant. Product owner er altid en enkelt repræsentant, hvilket gør det nemmere at placere ansvar og gennemføre beslutninger. Product owner har til opgave at vedligeholde product backloggen og sikre, at den altid er up to date, og at alle opgaverne er prioriteret i den rækkefølge som aktiviteterne skal gennemføres. 17

18 Product owner vil ofte arbejde sammen med sin organisation, Scrum masteren og Scrum teamet for at kunne varetage sin opgave med at sikre, at udviklingsaktiviteterne gennemføres i den rækkefølge og kvalitet som ønskes Scrum teamet Et Scrum team adskiller sig fra den konventionelle ide om, hvorledes grupper fungerer. Så snart deltagerne til et Scrum team er nedsat, hvilket sker i samarbejde mellem Scrum master, product owner og ledelsen, bliver de fuldkommen autonome. Det vigtigste begreb fra Ken Schwaber er ideen om, at Scrum teams er selvorganiserende. Det forventes, at et Scrum team selv organiserer sig i forhold til den opgave som løses. Scrum sætter større krav til projektdeltagerne, som nu skal påtage sig ansvaret for udviklingen og selv afdække og definere, hvorledes de i sidste ende kan gennemføre det. Ingen kan diktere, end ikke ledelsen, hvorledes teamet skal gennemføre projektet, eller hvordan de skal organisere sig. Ken Schwaber beskriver i sine bøger, at Scrum teams ikke er opdelt i roller - alle deltagere skal kunne bidrage til det endelige resultat. Den normale rollefordeling som udviklere, arkitekter, testere benyttes ikke i Scrum Sprints Som nævnt tidligere er udviklingsforløbet i Scrum er faser inddelt i sprints, hvert sprint varer som udgangspunkt 30 dage. Al funktionalitet som udvikles i et sprint skal være færdig udviklet og testet efter de 30 dage. Hvert sprint resultere således i funktionel kode som kan tages i brug med det samme. 18

It-håndbogen. Uddrag af artikel trykt i It-håndbogen. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

It-håndbogen. Uddrag af artikel trykt i It-håndbogen. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. It-håndbogen Uddrag af artikel trykt i It-håndbogen. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste

Læs mere

PRODUKTIONSSTYRING OG -PLANLÆGNING

PRODUKTIONSSTYRING OG -PLANLÆGNING PRODUKTIONSSTYRING OG -PLANLÆGNING Introduktion Er det egentlig præcist at tale om produktion når temaet er spiludvikling? For produktion dufter jo af faste procedurer, kendte milepæle, og definerede krav

Læs mere

Det vigtigste først! Dette er måske den vigtigste bog der nogensinde er skrevet om agile vs. vandfald. Muligvis fordi det vel stadig er den eneste

Det vigtigste først! Dette er måske den vigtigste bog der nogensinde er skrevet om agile vs. vandfald. Muligvis fordi det vel stadig er den eneste WTF? Thomas Schou-Moldt, Miracle A/S (siden 2008) Arkitekt, udvikler, teknisk projektleder, mv. Indtil videre afsonet lidt over 20 år i branchen, ingen udsigt til prøveløsladelse tsm@miracleas.dk, 5374

Læs mere

Styrk eksporten til Tyskland ved at styrke de interkulturelle kompetencer!

Styrk eksporten til Tyskland ved at styrke de interkulturelle kompetencer! Styrk eksporten til Tyskland ved at styrke de interkulturelle kompetencer! Meget tyder på at danske virksomheder ikke udnytter det fulde potentiale på det tyske marked, formodentlig fordi vi tror vi ligner

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Kvalitetssikring og agile udvikling

Kvalitetssikring og agile udvikling Kvalitetssikring og agile udvikling Gæsteforelæsning for dsoftark-e10 på Århus Universitet Dagsorden Hvem er jeg og hvad er min baggrund i test og agile? Hvad kan I forvente? Agile og scrum Kvalitetssikring

Læs mere

Scrum guiden. Den ultimative guide til Scrum: Spillets regler. Oktober 2011. Udviklet og vedligeholdt af Ken Schwaber og Jeff Sutherland

Scrum guiden. Den ultimative guide til Scrum: Spillets regler. Oktober 2011. Udviklet og vedligeholdt af Ken Schwaber og Jeff Sutherland Scrum guiden Den ultimative guide til Scrum: Spillets regler Oktober 2011 Udviklet og vedligeholdt af Ken Schwaber og Jeff Sutherland Indholdsfortegnelse Formålet med Scrum guiden... 3 Scrum overblik...

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som:

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som: Mannaz undersøgelse 2011 Rapporten er udarbejdet på baggrund af undersøgelsen gennemført i juni 2011 med svar fra 672 respondenter. Formålet med rapporten er at tage temperaturen på ProjektDanmark og afdække

Læs mere

Projektarbejde med scrum- metoden

Projektarbejde med scrum- metoden Projektarbejde med scrum- metoden Indhold Indhold... 1 1 Indledning... 2 2 Roller og terminologi i scrum... 3 Opgavestilleren... 3 Scrum Masteren... 3 Projektgruppen... 3 Sprint... 3 3 Møder... 3 Planlægningsmødet...

Læs mere

Application Management Service

Application Management Service Application Management Service I dette Whitepaper vil vi beskrive nogle af vores erfaringer med Application Management. De fleste virksomheder har på et tidspunkt lavet, eller fået lavet, en mindre applikation,

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning Kurset er baseret på undervisning i erhvervsastrologi som selvstuderende og indeholder 6 moduler: Modul 1: Modul 2: Modul 3: Modul 4: Modul 5: Modul 6: Strukturanalyse Strategiplanlægning Entrepreneurship

Læs mere

IT-Universitetet, Projekt- og Programledelse November 2013 AGIL PROGRAMLEDELSE 13-11-2013 1

IT-Universitetet, Projekt- og Programledelse November 2013 AGIL PROGRAMLEDELSE 13-11-2013 1 IT-Universitetet, Projekt- og Programledelse November 2013 AGIL PROGRAMLEDELSE 1 AGENDA Hvem snakker? De betydende faktorer Agil forretningsudvikling D60 leverancemodel - Bedrock Opsamling og? 2 Hvem snakker?

Læs mere

Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv

Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv www.pwc.dk Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv Medarbejderne er virksomhedens største aktiv og udgør samtidig dens største, potentielle risiko. En virksomheds kultur er defineret

Læs mere

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 Dato: 02 August 2012 2 0 0 9 v e d H o g a n A s s e s s m e n t S

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

Test i Danmark. Undersøgelse på. TestExpo

Test i Danmark. Undersøgelse på. TestExpo Test i Danmark Undersøgelse på 2015 TestExpo 1 Indledning Velkommen til anden udgave af Test i Danmark rapporten. Test i Danmark har til formål at undersøge softwaretest og QA tendenser i Danmark og dets

Læs mere

Ledelse og Kommunikationen i virtuelle teams. Ledelse og Kommunikationen i Virtuelle teams

Ledelse og Kommunikationen i virtuelle teams. Ledelse og Kommunikationen i Virtuelle teams Ledelse og Kommunikationen i Virtuelle teams Palle Ragn 1/8 Indholdsfortegnelse Bibliografiske oplysninger...2 Indledning... Error! Bookmark not defined. Problemformulering...3 Metodeovervejelser...3 Grennes...

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Kvantitative metoder, teori og praksis

Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder Målet med de kvantitative metoder Forskellige typer kvantitative metoder Styrker og svagheder Repræsentativitet og udtræksperioder Det gode spørgeskema

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Accelerate Agil implementering fra EG NeoProcess

Accelerate Agil implementering fra EG NeoProcess Accelerate Prioritise Sprint Accelerate Agil implementering fra EG NeoProcess EG NeoProcess www.eg-neoprocess.dk Accelerate den agile implementering Verden og hverdagen er kompleks og i konstant forandring

Læs mere

Dynamisk hverdag Dynamiske processer

Dynamisk hverdag Dynamiske processer Dynamisk hverdag Dynamiske processer Verden og hverdagen er kompleks og i konstant forandring - og derfor skal den måde vi arbejder med projekter og implementering være enkel og forandringsparat. Agil

Læs mere

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com OPQ Profil OPQ Lær mere Navn Sample Candidate Dato 1. oktober 2013 www.ceb.shl.com Introduktion En opmærksomhed på individuel læring er i stigende grad afgørende for udviklingen af de menneskelige ressourcer,

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

INTERAKTIONSDESIGN PROCESSEN (KAP 9), REPETITION, KÅRING AF ÅRETS BEDSTE MUSIKVIDEO OG PROJETK

INTERAKTIONSDESIGN PROCESSEN (KAP 9), REPETITION, KÅRING AF ÅRETS BEDSTE MUSIKVIDEO OG PROJETK INTERAKTIONSDESIGN PROCESSEN (KAP 9), REPETITION, KÅRING AF ÅRETS BEDSTE MUSIKVIDEO OG PROJETK Marianne Graves Petersen Associate Professor Computer Science Dept, University of Aarhus Center for Interactive

Læs mere

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272 Virksomhedens salgspipeline Business Danmark november 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens opbygning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Metode og validitet... 3 Salgs- og marketingafdelingernes

Læs mere

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN Alex Duong på 19 år går på Midtfyns Gymnasium, hvor der er en speciallinje for personer med diagnoser inden for autisme spektret.

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

PRINCE2 - et strategisk valg

PRINCE2 - et strategisk valg PRINCE2 - et strategisk valg Per Palmkvist Knudsen, IT-direktør JP/Politikens Hus Per Palmkvist Knudsen fører dig gennem en rejse af faldgruber og succeser med PRINCE2, herunder: - Hvordan organiserer

Læs mere

Kinesiske ingeniører trussel eller mulighed. Lektor Anders Buch, DTU-Management

Kinesiske ingeniører trussel eller mulighed. Lektor Anders Buch, DTU-Management Kinesiske ingeniører trussel eller mulighed Lektor Anders Buch, DTU-Management Punkter 1. Kinesisk kultur og tradition 2. Det kinesiske uddannelsessystem 3. Ingeniøruddannelserne og ingeniørerne i Kina

Læs mere

Bierhverv Ekstern Lektor på Institut for Ledelse. Uddannelse Cand. Oecon. Master i Organisationspsykologi PRINCE 2, Scrum-Master, Pædagogikum, etc.

Bierhverv Ekstern Lektor på Institut for Ledelse. Uddannelse Cand. Oecon. Master i Organisationspsykologi PRINCE 2, Scrum-Master, Pædagogikum, etc. Erfaring Direktør & konsulent Rosenmeiers Konsulenthus ApS Direktør ved Marselisborg Uddannelse & Management Business Manager ved ATTRACTOR Rambøll Management Udviklingschef ved ATTRACTOR Organisations

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens:

Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens: DS/ISO 31000 Risikoledelse ISO 31000 - Risikoledelse Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens: overordnede

Læs mere

Tillidsbaseret Lean. Hvordan du med udgangspunkt i tillid på én gang kan skabe effektivitet, kundetilfredshed og motiverede medarbejdere

Tillidsbaseret Lean. Hvordan du med udgangspunkt i tillid på én gang kan skabe effektivitet, kundetilfredshed og motiverede medarbejdere Tillidsbaseret Lean Hvordan du med udgangspunkt i tillid på én gang kan skabe effektivitet, kundetilfredshed og motiverede medarbejdere 2014 Lean Akademiet & Living Lean - Danmark Hvordan du med udgangspunkt

Læs mere

Maj 2012. FRBO.com Case Studie. Hvordan E-Intelligence Sikrede Massiv Trafik og Salgs Stigninger For FRBO.com

Maj 2012. FRBO.com Case Studie. Hvordan E-Intelligence Sikrede Massiv Trafik og Salgs Stigninger For FRBO.com Hvordan E-Intelligence Sikrede Massiv Trafik og Salgs Stigninger For FRBO.com Maj 2012 FRBO.com Case Studie Ophavsret eintelligenceweb.com 2013 Kontakt os: eintelligenceweb.com +1 678 500 9078 info@eintelligenceweb.com

Læs mere

Forandring. Fire nøgleroller der skal besættes for at få forandring til at ske. Teaser

Forandring. Fire nøgleroller der skal besættes for at få forandring til at ske. Teaser Forandring Fire nøgleroller der skal besættes for at få forandring til at ske. Slide nr. 1 Teaser Jeg præsenterer en ny model til styring af organisatorisk forandring med fokus på interessent-nøgleroller

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

Objektorienterede metoder

Objektorienterede metoder Objektorienterede metoder Gang 12. Kvalitet i større systemer Evt.: Ekstremprogrammering (XP) Dette materiale er under Åben Dokumentlicens, se http://www.sslug.dk/linuxbog/licens.html projektopgaven i

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse Forandringsledelse af VS (januar 2014) Hvad er forandringsledelse? Forandringsledelse er den ledelse, der foregår hele vejen gennem en forandringsproces på arbejdspladsen. Som en del af et lederteam kan

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

SYNOPSIS 1. SEMESTER 2013 E-CONCEPT DEVELOPMENT

SYNOPSIS 1. SEMESTER 2013 E-CONCEPT DEVELOPMENT SYNOPSIS E-CONCEPT DEVELOPMENT INDHOLD 1. JONAS KROGSLUND HVEM ER JEG?... Side 3 2. PRÆSENTATION & MOTIVATION... Side 3 3. FAGLIGE UDFORDRINGER & PROBLEMER... Side 4 3.1 SCRUM...... Side 4 3.2 KRAVSPECOFIKATION...

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

8 tips og tricks der sender din webshop i superligaen

8 tips og tricks der sender din webshop i superligaen 8 tips og tricks der sender din webshop i superligaen Indhold Intro Kend dine besøgende Gør valget simpelt og vind kunder Sådan får du en optimeret kategoriside Eksempler på to gode kategorisider Brug

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Oasis: Part of the GIRAF System

Oasis: Part of the GIRAF System : Part of the GIRAF System Henrik Klarup, Jens Mohr Mortensen, and Dan Stenholt Møller Aalborg University Juni 26, 2012 AAU, Juni 26, 2012 Slide 1/26 Agenda Multiprojekt Beskrivelse GIRAF Arkitekturen

Læs mere

Løsningen garanterer at finde alle de cookies, som et nationalt tilsyn kan finde. Løsningen er valideret af Audit Bureau of Circulation i England.

Løsningen garanterer at finde alle de cookies, som et nationalt tilsyn kan finde. Løsningen er valideret af Audit Bureau of Circulation i England. Cookievejledningens Tekniske Guide Den tekniske guide beskriver fem skridt til overholdelse af cookiereglerne: 1. Fastlæggelse af webejendom 2. Undersøgelse af om der sættes cookies på hjemmesiden 3. Afgivelse

Læs mere

OPQ Profil OPQ. Rapport om følelsesmæssig intelligens. Navn Sample Candidate. Dato 23. oktober 2013. www.ceb.shl.com

OPQ Profil OPQ. Rapport om følelsesmæssig intelligens. Navn Sample Candidate. Dato 23. oktober 2013. www.ceb.shl.com OPQ Profil OPQ Rapport om følelsesmæssig intelligens Navn Sample Candidate Dato www.ceb.shl.com Rapport om følelsesmæssig intelligens Denne rapport beskriver en række kompetencer, som er afgørende for

Læs mere

Projektledelse. Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Projektledelse. Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Projektledelse Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste

Læs mere

Forandringsledelse. Erhvervskonference

Forandringsledelse. Erhvervskonference Forandringsledelse. Erhvervskonference Lindø Industripark den 21. august 2014 Agenda Præsentation af ego Kort præsentation af Training Gallery ApS Management/leadership Forandringsprocessens mål og indhold

Læs mere

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Side 1 af 5 KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Af Kirsten M. Poulsen, direktør og management konsulent, KMP & Partners Vores interesse for mentorskabet I 2000 stiftede jeg for første

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

BackEnd Programmering PHP

BackEnd Programmering PHP 17708 08/ 02/ 2013 BackEnd Programmering PHP Prototype (CMS system) 371615m02dka.sub.ots.dk/historyspot eller linket CMS system på: qrguide.mmd.eal.dk Login CMS Username: admin Password: 1234 Source kode

Læs mere

Velkommen Gruppe SJ-1

Velkommen Gruppe SJ-1 Velkommen Gruppe SJ-1 Lasse Ahm Consult Torsdag, den 25. september 2014 15:35 1 Program Programmet ser således ud: Kl. 10.00 Velkomst ved Lasse Michael Ahm - Info om ændringer blandt medlemmerne Kl. 10.05

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Roskilde Tekniske Gymnasium. Eksamensprojekt. Programmering C niveau

Roskilde Tekniske Gymnasium. Eksamensprojekt. Programmering C niveau Roskilde Tekniske Gymnasium Eksamensprojekt Programmering C niveau Andreas Sode 09-05-2014 Indhold Eksamensprojekt Programmering C niveau... 2 Forord... 2 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Krav til

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

Kom godt i gang med projektkarrieren Karsten Lodahl Madsen, Dansk Magisterforening Mikkel Lundstrøm, Unik Consult

Kom godt i gang med projektkarrieren Karsten Lodahl Madsen, Dansk Magisterforening Mikkel Lundstrøm, Unik Consult Kom godt i gang med projektkarrieren Karsten Lodahl Madsen, Dansk Magisterforening Mikkel Lundstrøm, Unik Consult Program 17.00 Velkomst og præsentation 17.15 Intro til projekternes verden 17.30 Intro

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium)

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie og samfundsvidenskabelig metode I historie anvender man både humanistiske - og samfundsvidenskabelige metoder. I

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Hvad er ledelse? -Hvad siger teorien? -Hvilke ændringer er der i rollen som leder? -Hvordan får jeg succes som leder? Projektleder på 6 uger!

Hvad er ledelse? -Hvad siger teorien? -Hvilke ændringer er der i rollen som leder? -Hvordan får jeg succes som leder? Projektleder på 6 uger! Hvad er ledelse? -Hvad siger teorien? -Hvilke ændringer er der i rollen som leder? -Hvordan får jeg succes som leder? 1 Projektleder på 6 uger! - Dag 7 Ledelse i et historisk perspektiv Udviklingen i den

Læs mere

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8.1 FORSTÅELSE AF VIRKSOMHEDENS PRODUKTER/SERVICEYDELSER OG RESSOURCER... 114 8.2 INFORMATIONSSØGNING I RELATION TIL LANDE-, KONKURRENT-

Læs mere

En Verdensomfattende. Standard. Finn Havaleschka, Garuda

En Verdensomfattende. Standard. Finn Havaleschka, Garuda En verdensomfattende Standard En Verdensomfattende Standard for Human Ressource Assessment Instrumenter Finn Havaleschka, Garuda En vision Ikke mange ved det, men faktisk har der de sidste 3 år været bestræbelser

Læs mere

Forandringsagenten. Efter denne lektion skal du:

Forandringsagenten. Efter denne lektion skal du: Forandringsagenten Forandringsagenten Rollemodel Krav til de enkelte roller Diffusionssystemer Forandringsplanlægning Slide no.: 1 Efter denne lektion skal du: Kende til forandringsagentens rolle og ansvar

Læs mere

Nye testteknikker fra ISTQB - direkte fra hylderne. Ole Chr. Hansen

Nye testteknikker fra ISTQB - direkte fra hylderne. Ole Chr. Hansen Nye testteknikker fra ISTQB - direkte fra hylderne Ole Chr. Hansen TestExpo 29. Januar 2015 Præsentation Ole Chr. Hansen Managing Consultant Fellow SogetiLabs Global Innovation Team Blog - http://ochansen.blogspot.com

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Brug TripAdvisor internt, og optimér din virksomhed

Brug TripAdvisor internt, og optimér din virksomhed 104 105 KAPITEL 6 Brug TripAdvisor internt, og optimér din virksomhed 106 Involvér hele virksomheden i TripAdvisor-indsatsen Jo mere du inddrager dine medarbejdere og gør projektet omkring TripAdvisor

Læs mere

En projektleders oplevelse af IPMA Certificeringen

En projektleders oplevelse af IPMA Certificeringen En projektleders oplevelse af IPMA Certificeringen Margit Kusk, projektleder i KMD, IPMA Certificeret projektleder. At gå igennem en certificering i projektledelse er ikke en uddannelse eller et kursus.

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Evaluering i natur og samfund

Evaluering i natur og samfund Evaluering i natur og samfund Ordet evaluering er hver mands eje. Alle evaluerer. Projekter, programmer, politikker, love, ledere, medarbejdere, elever evalueres. Vi har Danmarks Evalueringsinstitut og

Læs mere

Hvad kan sammenlignende etnografiske undersøgelser betyde for effektmålinger af on-line konsultationer?

Hvad kan sammenlignende etnografiske undersøgelser betyde for effektmålinger af on-line konsultationer? Hvad kan sammenlignende etnografiske undersøgelser betyde for effektmålinger af on-line konsultationer? Brit Ross Winthereik Lektor, Ph.D. Baggrund Ph.D. om IT i almen praksis (Connecting Practices: EPRs

Læs mere

Stillingsbeskrivelse. Agil Coach

Stillingsbeskrivelse. Agil Coach Stillingsbeskrivelse Agil Coach Virksomhedsbeskrivelse Plan A blev etableret i 2005, en sund og succesrig konsulentvirksomhed som rådgiver og coacher nogle af de største kunder i Danmark. Deres succes

Læs mere

Kvalitetsstyring. Peter Neergaard. Fag : Organisation

Kvalitetsstyring. Peter Neergaard. Fag : Organisation Side 1 af 6 Kvalitetsstyring Peter Neergaard Fag : Organisation Overordnet Bogen har to hovedformål: a) En kortlægning af kvalitetsstyring i danske virksomheder. Resultaterne af denne analyse kan anvendes

Læs mere

Garuda Research Institute

Garuda Research Institute R Garuda Research Institute Human Resource Management & Development Om arbejdsløshed Af Finn Havaleschka A concept from GARUDA Research Institute. Finn Havaleschka, Garuda Europe. This booklet and the

Læs mere

Impact værktøj retningslinjer

Impact værktøj retningslinjer Impact værktøj retningslinjer Værktøj fra Daphne III projektet IMPACT: Evaluation of European Perpetrator Programmes (Programmet for evaluering af Europæiske udøvere af krænkende adfærd) Impact værktøj

Læs mere

Maj 2012. Jaipurrealty.com Case Studie. Hvordan E-Intelligence Opnåede Højere Online Synlighed og Drev Trafik til Jaipurrealty.com

Maj 2012. Jaipurrealty.com Case Studie. Hvordan E-Intelligence Opnåede Højere Online Synlighed og Drev Trafik til Jaipurrealty.com Hvordan E-Intelligence Opnåede Højere Online Synlighed og Drev Trafik til Jaipurrealty.com Maj 2012 Jaipurrealty.com Case Studie Ophavsret eintelligenceweb.com 2013 Kontakt os: eintelligenceweb.com +1

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

fra udvikler til leder med Pomodoro-teknikken Troels Richter 2009

fra udvikler til leder med Pomodoro-teknikken Troels Richter 2009 fra udvikler til leder med Pomodoro-teknikken Troels Richter 2009 Baggrund Professionel software udvikler gennem 9 år Knap 2 års erfaring som SCRUM Master (projektleder) Leder for 4-7 mand gennem det seneste

Læs mere

persolog Personlig Mestringsrapport

persolog Personlig Mestringsrapport persolog Personlig Mestringsrapport Instruktioner til persolog Online Rapporter Personlig Mestring Oversigt over rapportelementer og bestillingsmuligheder: persolog online rapporter Personlig Mestring

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere