Kulturens Konsekvenser og Scrum: Et litteraturstudie

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kulturens Konsekvenser og Scrum: Et litteraturstudie"

Transkript

1 Kulturens Konsekvenser og Scrum: Et litteraturstudie Forfatter: Timmi Søndergaard Cpr: Studium: Cand.Merc.IT Afleveringsdato: Vejleder: Jakob Nørbjerg Antal Anslag: Timmi Søndergaard 1

2 Indholdsfortegnelse 1 Ledelsesresume Emne og problemformulering Problembeskrivelse Problemformulering Hypotese Afgræsning Besvarelse af problemformuleringen Agil udvikling Den agile bevægelse og Scrum Kultur og adoptering af agile metoder Håndtering af kulturelle forskelle Valg af Scrum Scrum teori Scrum masteren Product backlog Product owner Scrum teamet Sprints Scrum og agile udvikling Kultur og Kultur framework Kultur Valg af kulturframework Konsekvenser Geert Hofstedes framework Magtdistance Individualisme/kollektivisme Maskulinitet/femininitet Usikkerhedsundvigelse Langfristet/kortfristet tidsorientering Metode Analyse Framework Indholdsanalyse af Scrum

3 5.2 Tolkning af data Datakilder Opsummering Analyse af Scrum Resultat af tekstanalyse Magtdistance Ledelse, hierarki og uddelegering af ansvar Uenigheder og magtdistance Individualisme vs. kollektivisme Ledelse af individer Konfrontationer og åbenhed Det kollektive ansvar Usikkerhedsundvigelse Formalisering, regler og ledelse Eksperter og sund fornuft Usikkerhedsundvigelse i Scrum Maskulinitet - Femininitet Ego i maskuline og feminine kulturer Intuition eller beslutsomhed i ledelse Selvorganisering Konflikter og aggression Langtidsorientering - Korttidsorientering Kontrolsystemer Sandhed Delkonklusion Kultur analyse af USA og kina i relation til Scrum Hofstede scores Scrum i relation til USA Magtdistance - MDI Individualisme vs. kollektivisme - IDV Usikkerhedsundvigelse - UUA Maskulinitet vs. femininitet - MAS Langtids vs. korttidsorienteret - LSO

4 7.2.6 Delkonklusion Scrum i relation til Kina Magtdistance - MDI Individualisme vs. kollektivisme - IDV Usikkerhedsundvigelse - UUA Maskulinitet vs. femininitet - MAS Langtids vs. korttids orienteret - LSO Del konklusion Opsummering Konklusion Hvilke kulturelle antagelser bygger Scrum på? Hvordan stemmer Scrum overens med de kulturelle antagelser hos henholdsvis Kina og USA? Hypotese Hvilke udfordringer giver de grundlæggende kulturelle forskelle mellem Scrum og henholdsvis Kina og USA? Perspektivering Litteraturliste Bilag Identificeret ord fra Hofstedes kultur dimensioner Kodet citater Citater for Magtdistance - MDI Citater for Individualisme vs. kollektivisme - IDV Citater for Usikkerhedsundvigelse - UUA Citater for Maskulinitet vs. Femininitet - MAS Citater for Langtidsorienteret vs. Korttidsorienteret - LSO

5 1 Ledelsesresume Målet med denne afhandling er todelt, dels skal den give et indblik i de underliggende kulturelle værdier som udviklingsmetoden Scrum bygger på. Ydermere skal den sammenligne disse værdier med de kulturelle værdier, som er gældende for nationalstater. Opgaven bygger på antagelsen om at modeller og processer har indbygget kulturelle værdier, som er unikke for den kultur som har født de pågældende modeller og processer. Til analysen af kultur benyttes det framework som er udarbejdet af Geert Hofstede. Afhandlingen analyserer Scrums underliggende værdier og sammenligner disse med henholdsvis Kina og USA. Sammenligningen tjener det formål at vurdere Scrums kulturelle kompatabilitet med de to lande. Fremgangsmåden giver et indblik i de problemstillinger, som kan opstå ved en adoptering af metoden i de respektive lande. Afhandlingen konkludere at Scrum bygger på lav magtdistance, individualisme, lav usikkerhedsundvigelse, feminine værdier og er kort tidsorienteret. Ydermere konkluderes det at Scrum og USA udgør et tættere kulturelt match end Scrum og Kina. Det understreges at Scrum ville være problematisk at indføre i Kina i dens rene form, og at metoden kræver signifikante omstruktureringer for, at øge sandsynligheden for en succesfuld adoptering af metoden. 5

6 2 Emne og problemformulering I dette afsnit præsenteres den overordnet problembeskrivelse med en efterfølgende præcisering til en konkret problemstilling. Afgrænsninger for opgaven præsenteres samt et afsnit omkring hvorledes problemstillingen vil blive besvaret gennem opgaven. 2.1 Problembeskrivelse I de senere år har vi oplevet en stigende fokus på den agile tilgang inden for software udvikling. De procesbaserede metoder bliver opgivet til fordel for den agile tilgang i et forsøg på at imødekomme de problemer, som historisk har plaget software udvikling. Budgetoverskridelser, tidsoverskridelser og manglende eller forkert funktionalitet er et resultat af en proces, som ikke formår at tilpasse sig den verden som den agere i. Software udvikling er et forsøg på at bygge et værktøj til at understøtte en arbejdsproces som aktørerne ofte ikke selv forstår eller er fuldt ud bevidste om. Under disse forhold kan det ikke undre, at løsningen ikke leverer det som kunden har brug for, selv hvis projektet leverer det, som kunden faktisk bad om. I takt med at IT-projekter bliver større og mere komplekse er flere firmaer begyndt at benytte sig af Scrum for at kunne levere deres projekter inden for de fastsatte rammer. Scrum er en af de mere populære metoder inden for den agile bevægelse og sandsynligvis den mest udbredte agile metode i Danmark. I den vestlige verden har vi en kutyme med at lede efter den optimale løsning, Best Practice, og så overføre den til andre virksomheder, processer eller systemer. Enhver proces eller værktøj, som har været en succes i et ét firma eller en kontekst, vil hurtigt blive kopieret andre steder og bliver derved standardiseret og formaliseret. På samme måde er Scrum blevet udbredt til store dele af den vestlige verden efter dens initiale succes i USA. Det er således metodens succes, der er drivende for dens udbredelse: Hvis den har bevist sit værd et sted vil virksomheder være mere positivt stillet overfor at indføre den i deres organisation. Samtidig udbreder de selv metoden i forhold til datterselskaber samt forretningspartnere. Der ligger sjældent en analyse forud for udbredelsen af sådanne metoder og praksisser med det formål at determinere, om metoden er passende i de andre firmaer. 6

7 I sin artikel Motivation, Leadership, and Organization: Do American Theories Apply Abroad? (Hofstede, 1980) argumenterer Geert Hofstede for, at teorier reflekterer den kultur som forfatteren kommer fra. Theories reflect the cultural environment in which they were written Hofstede skriver også, at teorier ofte anses som universelt gældende, specielt af deres forfattere. Han konkluderer dog, at teorier ikke er universelle, og at teorier fra et land vil forstås og have en anden indflydelse i et land, hvor kulturen er markant anderledes i forhold til teoriens oprindelsesland. Denne mangel på erkendelse af de underliggende kulturers vigtighed kan have afgørende betydning, når multinationale firma forsøger at indføre ensrettede processer og metoder på tværs af lande i organisationen. Denne problemstilling er ikke blevet mindre med den øgede outsourcing og offshoring, der har fundet sted og til stadighed finder sted som et resultat af den øgede globalisering. Herhjemme har vi eksempler på offshoring af IT udvikling og i den forbindelse har flere danske firmaer adopteret Scrum som udviklingsmetode ved offshoringdestinationen. Et eksempel herpå er både Jyske bank og Danske Bank, som begge har oprettet offshore udviklingscentre i Indien. Netop disse to eksempler er begge gået fra procesdrevet udvikling til at indføre Scrum i deres dele af deres udviklingsprojekter. Med udgangspunkt i Hofstedes artikler og bøger bør man dog spørge om, hvorvidt Scrum passer til den asiatiske kultur. Det er netop denne problemstilling, som jeg vil belyse i denne opgave, Scrum klarer sig godt i forhold til den danske kultur, men kan danske firmaer forvente den samme succes, når de sender deres udvikling offshore? Og hvilke problemstillinger vil der kunne opstå, når Scrum forsøges implementeret i asiatiske firmaer? Denne afhandling sigter efter at skabe klarhed om de underliggende kulturelle værdier som Scrum bygger på, samt hvorledes disse kan forligenes med de asiatiske kulturelle værdier. Ved at belyse forskellene mellem de underliggende værdier mellem Scrum og de lande, der forsøger at benytte Scrum, bliver det muligt at udpege de områder hvor konflikter kan opstå. Det er mit mål, at denne opgave skal resultere i et produkt, som kan benyttes af danske, asiatiske eller internationale virksomheder, der ønsker at indføre Scrum i deres datterselskaber i Asien. 7

8 2.2 Problemformulering Problemformuleringen er baseret på undertegnedes interesse i at afdække de problemer, som indfinder sig ved adopteringen af en specifik softwareudviklingsmodel. Til denne afhandling tages der udgangspunkt i udviklingsmodellen Scrum; årsager til valget uddybes i efterfølgende afsnit. Afhandlingen har som overordnet spørgsmål: Hvordan kan nationale kulturelle værdier påvirke implementeringen af Scrum?. I denne opgave tages der udgangspunkt i USA og Kina. For at kunne svare på ovenstående vil jeg dele problemformuleringen op i en række delspørgsmål. Hvilke kulturelle antagelser bygger Scrum på? Hvordan stemmer Scrum overens med de kulturelle antagelser i henholdsvis Kina og USA? Hvilke udfordringer giver de grundlæggende forskellige kulturelle antagelser mellem Scrum og henholdsvis Kina og USA? 2.3 Hypotese Som beskrevet i problem beskrivelsen, så antager Geert Hofstede en position om, at teorier og metoder bygger på de underliggende kulturelle værdier som der opfinderen besidder. På baggrund af dette formuleres følgende hypotese: 1. Da Scrum er opfundet af en Amerikansk forfatter forventes det, at de underliggende kulturelle værdier som Scrum bygger på er sammenfaldne med de værdier, som er gældende for USA. 2.4 Afgræsning Hvis man følger Hofstedes præmis, er al forskning bundet til de værdier, som forskeren er opvokset med. Det betyder, at denne afhandling er skrevet ud fra de værdier, som undertegnet er opvokset med. Det er således vigtigt at notere sig, at den kulturelle analyse og perspektivering er foretaget ud fra et vestligt synspunkt. Jeg har ikke personlig dyb personlig kendskab til den kinesiske kultur, hvorfor jeg i denne opgave forlader mig på min forståelse og fortolkning af andres beskrivelser. 8

9 Det er også vigtigt at notere, at min baggrund for dette studie er som IT-professionel. Jeg er ikke antropolog eller har arbejdet med kultur tidligere, hvilket unægtelig vil påvirke min tilgang til emnet. Jeg har valg at begrænse studiet til to lande af pladshensyn. USA i egenskab af at være Scrums opfinderland, og Kina der på mange måder besidder kulturelle værdier, som er anderledes fra de vestlige. Strukturen af denne opgave er ikke specifik til disse lande - alle lande ville principielt have kunne være udvalgt og et større antal lande ville også være mulig. I den nyeste udgave af "Kulturer og Organisationer" har Hofstede tilføjet en ny kulturdimension, som han kalder "Eftergivenhed versus begrænsning". Jeg har valgt at undlade at tage den med af følgende årsager: Dimensionen er kun tilføjet for nyligt, og der findes ingen sekundær litteratur, hvor dimensionen inddrages endnu. På Hofstedes egen hjemmeside er dimensionen endnu ikke repræsenteret eller beskrevet, i modsætning til de andre dimensioner. Ydermere så har han i den nyeste udgave af sin bog, i modsætning til de andre dimensioner, ikke et afsnit der beskriver, hvorledes denne dimension påvirker arbejde og erhvervslivet.. Det tyder på, at dimensionen ikke er fuldt defineret og moden på samme niveau som de andre dimensioner, og derfor udelades den fra denne opgave. 2.5 Besvarelse af problemformuleringen For at kunne besvare problemformuleringen skal jeg i første omgang afdække hvilke kulturelle værdier eller antagelser som Scrum bygger på. Dette gøres ved at benytte et af flere tilgængelige kulturelle frameworks, som beskriver nationale kulturer, og hvorledes de manifesterer sig. Til denne opgave er valget af framework faldet på Geert Hofstede, og det er ud fra dette framework at Scrum skal analyseres. Selve analysen af Scrum sker ved "content analysis" af de oprindelige Scrumbøger som metodens forfatter skrev. 9

10 Ud fra frameworket og analysen kan det bestemmes, hvilke kulturelle værdier Scrum bygger på. Disse værdier sammenholdes så med de nationale værdier som Hofstede har identificeret for henholdsvis Kina og USA. Forskelle og sammenfald i kulturelle værdier beskrives mellem Scrum og de to lande. Denne afhandling er udelukkende et litterært studie, og der benyttes sekundær litteratur til at understøtte Hofstedes framework samt sammenligningen mellem Scrum og de to lande. De artikler, der benyttes, er primært baseret på kulturstudier med udgangspunkt i Hofstedes framework. 3 Agil udvikling Dette afsnit indeholder en beskrivelse af den agile bevægelse, og hvordan den relaterer sig til Scrum i forhold til oprindelse og bagvedliggende filosofi. Dernæst indeholder afsnittet en beskrivelse af tidligere studier omkring kultur i forhold til agil udvikling. I forlængelse af dette følger en kort beskrivelse af tidligere anbefalinger for håndtering af kultur og agil udvikling. Afsnittet sluttes af med en beskrivelse af, hvorfor jeg har valgt Scrum som undersøgelsessubjekt, og en kort gennemgang af Scrum og teorien bag. 3.1 Den agile bevægelse og Scrum Agil softwareudvikling er et fællesbegreb af softwareudviklingsmetoder baseret på iterativ og inkrementel udvikling, hvor krav og løsninger udvikles gennem et samarbejde mellem selvorganiserende og tværfunktionelle teams. Agil softwareudvikling fremmer en adaptiv planlægning, udvikling og levering af funktionalitet. Fælles for disse metoder er ofte en time-boxed iterativ tilgang, som opfordrer til konstant tilpasning i forhold til omstændighederne. Agil softwareudvikling som begreb blev først etableret med starten af den agile bevægelse, som blev startet af en række af prominente figurer inden for IT industrien, heriblandt Martin Fowler. Det var med udgivelsen af det "Agile manifest" i 2001, at gruppen for første gang officielt definerede begrebet agil softwareudvikling. 10

11 De agile "letvægts" metoder blev dog allerede udtænkt og taget i brug i starten til midt 90'erne som et modsvar til de "tunge og rigide" procesdrevne modeller. De tidlige letvægtsmetoder inkluderede Scrum (1995), Crystal Clear, Extreme Programming (1996), Adaptive Software Development, Feature Driven Development, and Dynamic Systems Development Method (DSDM) (1995). Den agile bevægelse kom til verden på baggrund af de problemer, som blev forbundet med at udvikle software med de procesdrevne modeller. Formålet var at skabe en ny tilgang til softwareudvikling, som kunne håndtere de problemer, som de procesdrevne modeller ikke kunne. Proces drevet udvikling er baseret på en ideologi om streng styring af udviklingsaktiviteterne, hvor kravene oftest er specificeret forud for, at udviklingen begynder. Processen styres ved at specificere ned i meget stort detaljegrad, som efterfølgende tillader, at alle aktiviteterne kan planlægges og udføres. Den procesdrevne software har historisk haft problemer, hvis der opstod pludselig ændringer og uforudsete hindringer under et udviklingsforløb. Både metoderne men også de juridiske/kontraktmæssige vilkår har gjort det problematisk for procesdrevet udvikling at reagere på ændringer. Scrum blev som metode præsenteret første gang i 1995 som en artikel udgivet af Ken Schwaber og Jeff Sutherland. Metoden blev senere hen udbygget og formaliseret i bogen Agile Software Development with Scrum i Scrum går dog mange år forud for det, da Ken Schwaber praktisk havde brugt ideerne i Scrum i sit arbejde gennem 80 erne og 90 erne. Et af de centrale punkter i Scrum, som efterfølgende blev adopteret af den agile bevægelse, er opgøret med procesdrevet software udvikling, som havde været standard indenfor software udviklingsindustrien i mange år. Det var Ken Schwabers frustrationer med de førnævnte problemer, som fik ham til at uarbejde ideerne bag Scrum. Mødet med ligesindede profiler indenfor IT verdenen ledte ham til at blive medlem af den agile bevægelse, og i sidste ende resulterede i udgivelsen af Scrum i bog form. Det var dog først med starten af den agile 11

12 bevægelse, at antallet af agile metoder voksede og der kom fokus større offentlig på agil softwareudvikling og ikke mindst Scrum. Det overordnede formål med Scrum er således en udviklingsmetode, der i højere grad er i stand til at levere resultater i dynamiske miljøer. Scrums hovedstyrke er netop, at kunder og slutbrugere har bedre mulighed for at ændre og/eller tilføje krav uden at det resulterer i nogle af de problemer som er opstået historisk. Scrum løser disse problemer gennem det som Ken Schwaber kalder empirisk kontrol. Empirisk kontrol som begreb dækker over en ledelsesteknik, der har indlagt feedback loops, og hvor projektet konstant tilpasser sig i forhold til de tilstedeværende omgivelser og hændelser. Scrum dækker over en praksis, der dikterer tæt samarbejde og involvering af kunderne, og samtidig opgives ideen om på forhånd at kunne specificere kravene fuld ud. I stedet er der indført mekanismer, så Scrum kan tilpasse sig de ændringer som opstår løbende. 3.2 Kultur og adoptering af agile metoder Der findes i dag flere artikler som omhandler organisationskultur og dens påvirkning i forhold til implementering af softwareudviklingsmodeller i organisationer. Fokus på ledelse generelt og ikke mindst IS ledelse og kultur har været genstand for talrige undersøgelser, siden Hofstedes framework først blev udgivet. Samme fokus har der ikke tidligere været i forhold til softwareudviklingsmodeller og kultur (Ford et al, 2003). Med den agile bevægelse er der dog kommet et større fokus på den kulturelle kompatibilitet mellem organisationer og udviklingsmodeller, specielt de agile metoder. Eksempler på dette er (Ngwenyama & Nielsen, 2003), (Nerur et al, 2005), (Iivari & Iivari, 2011). Artikler omhandlende de forhold, som de agile metoder præsterer bedst under, har også set dagens lys efter det Agile Manifest blev offentliggjort (Boehm, 2002), (Boehm & Turner, 2003). 12

13 En gennemlæsning af ovenstående artikler bevidner om at der er opstået en bevidsthed om at kultur har en konkret effekt i forhold til software udviklingsmodeller, som påvirker alt fra sandsynligheden for en succesfuld implementering til udviklingsmetodernes effektivitet under de pågældende kulturelle forhold. Fælles for denne forskning er, at den primært bygger på eksisterende viden omkring organisationskultur, hvor der ofte tages udgangspunkt i den populære model "Competing Values Survey". Der har således ikke været det samme fokus på, hvorledes national kultur frem for organisationskultur påvirker softwareudviklingsmodeller. National kultur kan ikke sidestilles med organisationskultur, og det er vigtigt at virksomheder, specielt globalt positioneret virksomheder, kender forskellene og hvorledes de kan påvirke virksomhedernes aktiviteter. National kultur relaterer sig til vores dybeste holdninger og værdier som vi tillæres meget tidligt i livet. Organisationskultur udgøres af normer, værdier og retningslinjer, som er fæstet i de processer og praksisser, som læres gennem arbejdet i organisationen. Medarbejdere kan tilpasses nye organisationskulturer, men hvis disse strider imod de underliggende national kulturelle værdier vil virksomhedens værdier ende med at blive undermineret. Der er altså et behov for at anskue udviklingsmodeller ikke kun i forhold til organisationskultur men også i forhold til national kultur. De få eksempler som findes omkring dette viser, at udviklingsmetoder vil have svært ved at blive adopteret på et nationalt plan, hvis metodens underliggende kulturelle antagelser ikke stemmer overens med den nationale kultur (Hazzan & Dubinsky, 2005). Dette er blevet mere relevant med tiden i takt med at flere virksomheder går ind i outsourcing og offshore outsourcing aktiviteter. Med distribueret udvikling på tværs af lande og med etableringen af offshore udviklingscentre kan spørgsmålet om, hvorledes nationale kulturer påvirker disse udviklingsmetoder have afgørende betydning. I disse tilfælde kan teorien om organisationskultur ikke belyse om organisationskulturen og virksomhedens metoder og processer er kompatible med de lande som virksomheden ønsker at etablere sig i. 13

14 3.3 Håndtering af kulturelle forskelle Forskningen i kultur og kulturel kompatibilitet afføder det naturlige spørgsmål: "Hvorledes skal man forholde sig til kulturelle forskelle?". Som nævnt tidligere så har størstedelen af den nuværende forskning taget udgangspunkt i organisationskultur, hvor der er to tilgange til problemet. På den ene side argumenteres der for, at den organisatoriske kultur kan ændres eller tilpasses (Ngwenyama & Nielsen, 2003). Det er dog ikke alle forskere som er enige i at organisationskultur kan ændres inden for en så kort tidshorisont, at det er en troværdig løsning (Iivari & Iivari, 2011). På den anden side argumenteres der for, at organisationskultur kan ændres over en længere periode, hvor organisationskulturen og eksempelvis den "agile kultur" vil påvirke, forstærke og ændre hinanden samtidigt (Iivari & Iivari, 2011). National kultur, som defineret af Hofstede, er dog anderledes end organisationskultur idet den er med til at definere vores samfund og vores præferencer som individer. Organisationer har således ikke mulighed for at ændre vores underliggende kulturelle værdier, da disse er selve kernen af de enkelte lande og samfund. National kultur kan dog godt ændres, men det fordrer at hele samfundet påvirkes da national kultur er betinget af de kollektive værdier i samfundet. De forslag og konsekvenser som er foreslået af ovenstående forfattere kan altså ikke gøre sig gældende i forhold national kultur. National kultur kan ikke tilpasses dynamisk i forhold til en de omstændigheder, der er gældende for de enkelte organisationer som operere i de enkelte samfund. Bevidst manipulation af national kultur foretaget af enkelte organisationer med det formål at tilpasse den nationale kultur til virksomhedskulturen er ikke en mulighed. Viden omkring national kultur, og hvorledes den påvirker de enkelte organisationer, kan derimod bruges til at forudsige og afbøde konsekvenserne ved at introducere processer som er bundet til modsatrettet kulturelle værdier. 14

15 3.4 Valg af Scrum Kultur påvirker alle processer og modeller i alle brancher - dette er ikke unikt for IS branchen eller for de forskellige softwareudviklingsmetoder, som eksisterer i dag. Der er således grundlag for at undersøge de underliggende kulturelle antagelser for alle softwareudviklingsmetoder. Valget af Scrum som undersøgelsesemne blev påvirket primært af dets popularitet. Først ønskede undertegnede at tage udgangspunkt i en agil udviklingsmetode grundet den agile bevægelses overvældende succes og hurtige udbredelse i vesten. Valget faldt specifikt på Scrum grundet popularitet over for andre af de agile metoder. Der var en forventning om, at det ville være nemmere at finde sekundær litteratur omkring Scrum grundet dets popularitet. En bekræftelse på, at kultur påvirker Scrum findes i A practical guide to distributed Scrum" (Woodward et al., 2010) hvor forfatterne anerkender og beskriver at national kultur kan være problematisk, men ikke har indsigt nok til bedømme hvad der ligger bag problemerne eller hvorfor det kan føre til konflikter. Det blev yderligere underbygget efter jeg havde været i kontakt med en direktør i Cap Gemini med 25 års erfaring inden for outsourcing, som bekræftede kulturens indflydelse på softwareudvikingsmodeller og ikke mindst i forhold til Scrum. Han skriver følgende til mig: For at svare på et af dine spørgsmål om hvorvidt der er nogle udviklingsmodeller der passer bedre til nogen kulturer, så er svaret klart ja! Et udviklingsprojekt, med klare afgrænsninger, krav og processer egner sig godt til hierarkiske kulturer, som f.eks. i de asiatiske eller østeuropæiske kulturer, mens de mere agile, som f.eks. SCRUM eller iterative projekter, vil have meget svært ved at fungere i disse kulturer. Her har de nordeuropæiske kulturer en fordel pga. vores demokratiske sindelag og evne til selv at tage ansvar. Ole Samuelsen, Engagement Director, Capgemini Danmark A/S 15

16 3.5 Scrum teori I dette afsnit introduceres Scrum og teorien bag scrum, afsnittet starter med en kort opsummering som uddybes efterfølgende. Scrum som metode består af ganske få roller og processer og er designet til at kunne håndtere omskiftelige krav og situationer i et givent projekt. De faste deltagere i et Scrum projekt er Scrummasteren, Scrum teamet og Product owner. Derudover er ledelsen og slutbrugere også ofte aktive. Scrum er bygget op om en simpel ide om, at udvikling udføres i faser (sprints) på 30 dage i varighed (30 dage er standard men kan variere), hvorefter at en ny fase vil følge. Mellem faserne udvælges de funktionaliteter, som skal udvikles i kommende fase. Da planer kun låses fast i 30 dage, så giver det mulighed for bedre tilpasning til ændringer i projektet. Scrum masteren er den ansvarlige person, som skal sikre at udviklingen forløber som den skal, og som bistår både Scrum teamet, ledelsen og Product owner. Scrum teamet er et selvstændigt team af personer, som skal sikre at udvikle og teste de funktionliteter, som er udvalgt for det givne sprint. Product owner er den person som ejer det endelige system og som bestemmer hvilke funktionaliteter som Scrum teamet skal udvikle Scrum masteren Scrum masteren er et nyt begreb i forhold til den klassiske projektlederrolle. Scrum masteren har ligesom projektlederen ansvaret for, at løsningen tilfredsstiller de krav som er fremsat og at processen gennemføres succesfuldt, men rollen og metoden er anderledes. Hvor projektlederen normalt er ansvarlig for drive projektet, er Scrum masteren ansvarlig for, at der ikke er noget som hindrer udviklingen. I Scrum er det teamet, som driver projektet. Det er Scrum masterens rolle at samarbejde med udviklingsteamet, kunden og ledelsen og sikre, at der ikke opstår hindringer eller afbøde dem, hvis de ikke kan forhindres. Det er Scrum masteren som leder det daglige statusmøde og sikrer at der sker fremskidt i projektet. 16

17 3.5.2 Product backlog I et Scrum projekt udgør the product backlog en prioriteret liste over alle de krav, som skal tilfredsstille de behov som er identificeret og løbende identificeres og afklares. Product backloggen indeholder alt det, der konstitueres som arbejde på projektet. Det er en liste over features, funktioner og teknologier, som skal implementeres, fejlrettelser etc. Product backloggen er altså et meget bredere begreb end den klassiske kravspecifikation. Product backloggen er ikke en statisk liste men et levende og kontinuerlig foranderligt artefakt. Product backloggen ændres ofte i takt med at projektet skrider frem. Som følge af at de involveredes viden og forståelse udbygges medfører det ofte en ændring af eksisterende krav eller tilføjelse af krav - nogle gange opdages det at krav reelt ikke var nødvendige. Input til listen kan komme fra alle kilder internt i organisationen, alle interessenter kan indmelde krav, fejlrettelser eller ønsker, som derefter prioriteres. Listen bliver aldrig sekventielt gennemført, idet det ikke kun er indholdet af krav som kan ændres, prioriteten af dem kan også ændres. Der foreligger således en reel mulighed for at nogle krav eller ønsker aldrig gennemføres, da de konstant nedprioriteres Product owner Product owner er den person som ejer og er ansvarlig for product backloggen. Han er samtidig den officielt ansvarlige for hele projektet og systemejer. Hvis projektet er ejet af en ekstern kunde vil product owner være den officielle kunderepræsentant. Product owner er altid en enkelt repræsentant, hvilket gør det nemmere at placere ansvar og gennemføre beslutninger. Product owner har til opgave at vedligeholde product backloggen og sikre, at den altid er up to date, og at alle opgaverne er prioriteret i den rækkefølge som aktiviteterne skal gennemføres. 17

18 Product owner vil ofte arbejde sammen med sin organisation, Scrum masteren og Scrum teamet for at kunne varetage sin opgave med at sikre, at udviklingsaktiviteterne gennemføres i den rækkefølge og kvalitet som ønskes Scrum teamet Et Scrum team adskiller sig fra den konventionelle ide om, hvorledes grupper fungerer. Så snart deltagerne til et Scrum team er nedsat, hvilket sker i samarbejde mellem Scrum master, product owner og ledelsen, bliver de fuldkommen autonome. Det vigtigste begreb fra Ken Schwaber er ideen om, at Scrum teams er selvorganiserende. Det forventes, at et Scrum team selv organiserer sig i forhold til den opgave som løses. Scrum sætter større krav til projektdeltagerne, som nu skal påtage sig ansvaret for udviklingen og selv afdække og definere, hvorledes de i sidste ende kan gennemføre det. Ingen kan diktere, end ikke ledelsen, hvorledes teamet skal gennemføre projektet, eller hvordan de skal organisere sig. Ken Schwaber beskriver i sine bøger, at Scrum teams ikke er opdelt i roller - alle deltagere skal kunne bidrage til det endelige resultat. Den normale rollefordeling som udviklere, arkitekter, testere benyttes ikke i Scrum Sprints Som nævnt tidligere er udviklingsforløbet i Scrum er faser inddelt i sprints, hvert sprint varer som udgangspunkt 30 dage. Al funktionalitet som udvikles i et sprint skal være færdig udviklet og testet efter de 30 dage. Hvert sprint resultere således i funktionel kode som kan tages i brug med det samme. 18

TEMADAG Multikulturel vejledning

TEMADAG Multikulturel vejledning TEMADAG Multikulturel vejledning 1 HVORFOR TERMINOLOGIEN MULTIKULTUREL VEJLEDNING? Begreberne interkulturel, multikulturel, tværkulturel og flerkulturel vejledning bruges ofte i flæng, men da man ofte

Læs mere

Kultur og lederopgaven

Kultur og lederopgaven Kultur og lederopgaven Jeg har hørt De kender ikke til termostater radiator på 5 og åbne vinduer Hvis man ikke passer på stiger overarbejde stille og roligt De har ikke overblik og tager ikke ansvar De

Læs mere

It-håndbogen. Uddrag af artikel trykt i It-håndbogen. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

It-håndbogen. Uddrag af artikel trykt i It-håndbogen. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. It-håndbogen Uddrag af artikel trykt i It-håndbogen. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste

Læs mere

Introduktion til projekter

Introduktion til projekter Introduktion til projekter v. 1.0.3 Introduktion I dette materiale ser vi overordnet på, hvad projekter egentlig er, hvordan de er skruet sammen og hvilke begreber, som relaterer sig til projekter. Vi

Læs mere

En fremmed er en ven, som du endnu ikke har mødt

En fremmed er en ven, som du endnu ikke har mødt Det er nemt at betragte, men svært at lære - Om tilhørsforhold og kulturelle udfordringer i internationale virksomheder Anina Lambert Kjær Stud. Cand. Mag. i Læring & Forandringsprocesser Institut for

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin BACKEND

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin BACKEND Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin BACKEND 1/10 Indledning Dette projekt er den afsluttende del af web udvikling studiet på Erhvervs Lillebælt 1. semester. Projektet er udarbejdet med Del-pin

Læs mere

Strategisk arbejdsstyrkeplanlægning

Strategisk arbejdsstyrkeplanlægning Strategisk arbejdsstyrkeplanlægning organisatorisk effektivitet consulting sales staffing support Profiles International Denmark DANMARK FÆRØERNE GRØNLAND SHETLAND Indholdsfortegnelse Introduktion........................................

Læs mere

Projektarbejde med scrum- metoden

Projektarbejde med scrum- metoden Projektarbejde med scrum- metoden Indhold Indhold... 1 1 Indledning... 2 2 Roller og terminologi i scrum... 3 Opgavestilleren... 3 Scrum Masteren... 3 Projektgruppen... 3 Sprint... 3 3 Møder... 3 Planlægningsmødet...

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

Det vigtigste først! Dette er måske den vigtigste bog der nogensinde er skrevet om agile vs. vandfald. Muligvis fordi det vel stadig er den eneste

Det vigtigste først! Dette er måske den vigtigste bog der nogensinde er skrevet om agile vs. vandfald. Muligvis fordi det vel stadig er den eneste WTF? Thomas Schou-Moldt, Miracle A/S (siden 2008) Arkitekt, udvikler, teknisk projektleder, mv. Indtil videre afsonet lidt over 20 år i branchen, ingen udsigt til prøveløsladelse tsm@miracleas.dk, 5374

Læs mere

klassetrin Vejledning til elev-nøglen.

klassetrin Vejledning til elev-nøglen. 6.- 10. klassetrin Vejledning til elev-nøglen. I denne vejledning vil du til nøglen Kollaboration finde følgende: Elev-nøgler forklaret i elevsprog. En uddybende forklaring og en vejledning til hvordan

Læs mere

Test i Danmark 2014. Undersøgelse på TestExpo 2014

Test i Danmark 2014. Undersøgelse på TestExpo 2014 Test i Danmark 2014 Undersøgelse på TestExpo 2014 Indledning I forbindelse med TestExpo-konferencen (www.testexpo.dk) den 30/1 2014 i Bella Center i København blev der foretaget en spørgeskemaundersøgelse.

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse Vejledning til elevnøgle, 6.-10. klasse I denne vejledning vil du finde følgende: Elevnøgler forklaret i elevsprog. Vejledning og uddybende forklaring til, hvordan man sammen med eleverne kan tale om,

Læs mere

Bilagssamling. Side 1

Bilagssamling. Side 1 Bilagssamling 1 Bilag 1: The Research Onion... 2 2 Bilag 2: Oversigt over Heldbjergs tre metodesynsvinkler... 3 3 Bilag 3: Kommentarer omkring udvalgte artiklers indhold, validitet og reliabilitet... 4

Læs mere

Udvælgelse, rekruttering, coaching og fastholdelse

Udvælgelse, rekruttering, coaching og fastholdelse Udvælgelse, rekruttering, coaching og fastholdelse succesfulde medarbejdere med ProfileXT consulting sales staffing support Profiles International Denmark DANMARK FÆRØERNE GRØNLAND SHETLAND Indholdsfortegnelse

Læs mere

Velkommen Gruppe SJ-2

Velkommen Gruppe SJ-2 Velkommen Gruppe SJ-2 Lasse Ahm Consult Torsdag, den 10. marts 2016 15.45 1 met ser således ud: Kl. 10.05 11.00 Kl. 11.00 12.00 Kl. 13.00 14.15 Kl. 14.15 14.30 Bordet rundt vægt på dagens emner Ledelsen

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Trivselsmåling GS1 Denmark

Trivselsmåling GS1 Denmark Analyse og Rådgivning til det Gode Arbejdsliv Trivselsmåling GS1 Denmark November 2016 ARGA survey www.argasurvey.dk - info@argasurvey.dk - Hjortholms Allé 38, 2400 København NV 26 14 65 89 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Job / Person sammenligning

Job / Person sammenligning Job / Person sammenligning Privat & fortroligt 04/08/2014 Sales Director/ Hr. Thomas Sample PPA Job D 7 5 2 5 I 4 3 1 8 S 8 6 2-9 C 4 8-4 -4 Jobbeskrivelse JOb KRAv ANALYSE Resultatet af den udarbejdede

Læs mere

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser.

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser. Synopsis Flugten fra DDR til BRD Synopsis handler om flugten fra DDR til BRD, samt hvilke forhold DDR har levet under. Det er derfor også interessant at undersøge forholdende efter Berlinmurens fald. Jeg

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Organisatorisk implementering af informationssystemer

Organisatorisk implementering af informationssystemer Organisatorisk implementering af informationssystemer Hvordan man sikrer informationsteknologiske investeringer i en organisatorisk ramme. 1 Organisatorisk implementering Definitionen på et succesfuldt

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Thermometer. Udvalget 1: (Deltagere i udvalget: 28) Køn Mand Udvalget 2: (Deltagere i udvalget: 8) Køn Kvinde

Thermometer. Udvalget 1: (Deltagere i udvalget: 28) Køn Mand Udvalget 2: (Deltagere i udvalget: 8) Køn Kvinde Thermometer Udvalget 1: (Deltagere i udvalget: 28) Køn Mand Udvalget 2: (Deltagere i udvalget: 8) Køn Kvinde 36 af 44 har gennemført analysen (82 %) Analyse dato: 11-10-2011 Udskriftsdato: 25-01-2017 Sofielundsvägen

Læs mere

Notat. Brug personas til at leve dig ind i brugernes liv

Notat. Brug personas til at leve dig ind i brugernes liv Notat SEGES P/S Koncern Digital Datadreven informationsformidling, personas og personalisering Ansvarlig JUPO Oprettet 17-03-2016 Projekt: 7464, Digitale relationer og datadreven informationsformidling

Læs mere

Klassiske ledelsesformer. Behovshierarki (A.H. Maslow 1954) Situationsbestems ledelse lederes valgmuligheder fra autoritær til demokratisk

Klassiske ledelsesformer. Behovshierarki (A.H. Maslow 1954) Situationsbestems ledelse lederes valgmuligheder fra autoritær til demokratisk Ledelse opgaver opgaver mellemmenneskelig viden på alle er Strategiske Taktiske Topledelse Mellemledelse Topledere Mellemledere Mellemmenneskelig viden og forståelse Overblik og helhedssans Operative Førstelinieledelse

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

At mestre IT-forandringerne. Digital Ledelse 2015 Louise Harder Fischer

At mestre IT-forandringerne. Digital Ledelse 2015 Louise Harder Fischer At mestre IT-forandringerne Digital Ledelse 2015 Louise Harder Fischer Louise Harder Fischer Phd. fellow - ITU Universitetet 2015 Ekstern forsknings partner, Jabra 2013 Ekstern lektor i IT-forandringsledelse

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Susanne Teglkamp Ledergruppen

Susanne Teglkamp Ledergruppen Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt LEDERGRUPPEN det dynamiske omdrejningspunkt Copyright 2013 Susanne Teglkamp All

Læs mere

Hans Hansen STANDARD RAPPORT. Adaptive General Reasoning Test

Hans Hansen STANDARD RAPPORT. Adaptive General Reasoning Test Adaptive General Reasoning Test STANDARD RAPPORT Dette er en fortrolig rapport, som udelukkende må anvendes af personer med en gyldig certificering i anvendelse af værktøjet AdaptGRT fra DISCOVER A/S.

Læs mere

Personlig rapport på Test Testesen. Professional. Styles

Personlig rapport på Test Testesen. Professional. Styles Personlig rapport på Test Testesen Professional Styles Fremstillet den: 18-aug-2010 Side 2 2009 Saville Consulting. Alle rettigheder forbeholdes. Introduktion til Personlig rapport Tak for at du har besvaret

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Kvantitative metoder, teori og praksis

Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder Målet med de kvantitative metoder Forskellige typer kvantitative metoder Styrker og svagheder Repræsentativitet og udtræksperioder Det gode spørgeskema

Læs mere

Skab engagement som coach

Skab engagement som coach Skab engagement som coach Dette er et værktøj til dig, som vil Skabe motivation, engagement og ejerskab Sikre bedre performance i opgaveløsningen og samarbejdet Skabe udvikling og læring Dette værktøj

Læs mere

GLOBALT FOKUS. Pulje til støtte af kapacitetsudviklingsinitiativer PULJE PRAXIS #1. Model: To be to do to relate

GLOBALT FOKUS. Pulje til støtte af kapacitetsudviklingsinitiativer PULJE PRAXIS #1. Model: To be to do to relate GLOBALT FOKUS - Folkelige organisationers udviklingssamarbejde Pulje til støtte af kapacitetsudviklingsinitiativer PULJE PRAXIS #1 Model: To be to do to relate Pulje Praxis er en række korte dokumenter,

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Omfang af beføjelser til at træffe beslutninger (for eksempel anbefaling eller implementering)

Omfang af beføjelser til at træffe beslutninger (for eksempel anbefaling eller implementering) Skema til brug ved oprettelse af et team Formålet med teamet Forventede aktiviteter Tilsigtede resultater Tilgængelige ressourcer Begrænsninger Nødvendige færdigheder og kvaliteter Forventede teammedlemmer

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Agil-model versus V-model set i lyset af en testers dilemmaer

Agil-model versus V-model set i lyset af en testers dilemmaer Agil-model versus V-model set i lyset af en testers dilemmaer 1 Præsentation Foredragsholder Ane Clausen: Cand.Scient i Datalogi Københavns Universitet, Danmark Gift, 3 børn 25 års erfaring med IT: 12

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

jari@kea.dk Tlf: 2344 4682

jari@kea.dk Tlf: 2344 4682 jari@kea.dk Tlf: 2344 4682 STØRRELSE UDVÆLGELSE LEDELSE ARBEJDSSTIL TILGANG FORM TEAM Begrænset Afgørende Delt eller skiftende Dialog og vidensdeling Mangfoldighed Koordinering Dynamik og interaktion

Læs mere

Styrk eksporten til Tyskland ved at styrke de interkulturelle kompetencer!

Styrk eksporten til Tyskland ved at styrke de interkulturelle kompetencer! Styrk eksporten til Tyskland ved at styrke de interkulturelle kompetencer! Meget tyder på at danske virksomheder ikke udnytter det fulde potentiale på det tyske marked, formodentlig fordi vi tror vi ligner

Læs mere

8: Social kapital. Februar 2014

8: Social kapital. Februar 2014 8: Social kapital Februar 2014 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 8: Social kapital Dette faktaark omhandler djøfernes vurdering af den sociale kapital på deres

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

360 Feedback Resultater for Karen Stærk

360 Feedback Resultater for Karen Stærk Eksempel På Rapport 360 Feedback Resultater for Marts, 2010 Sammenfatning af resultater fra 24 respondenter, inklusiv: 1 Overordnet Chef 5 Sideodnede Kolleger 18 Underordnede Medarbejdere Copyright 2010

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Seminaropgave: Præsentation af idé

Seminaropgave: Præsentation af idé Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller

Læs mere

IT-Universitetet, Projekt- og Programledelse November 2013 AGIL PROGRAMLEDELSE 13-11-2013 1

IT-Universitetet, Projekt- og Programledelse November 2013 AGIL PROGRAMLEDELSE 13-11-2013 1 IT-Universitetet, Projekt- og Programledelse November 2013 AGIL PROGRAMLEDELSE 1 AGENDA Hvem snakker? De betydende faktorer Agil forretningsudvikling D60 leverancemodel - Bedrock Opsamling og? 2 Hvem snakker?

Læs mere

PRODUKTIONSSTYRING OG -PLANLÆGNING

PRODUKTIONSSTYRING OG -PLANLÆGNING PRODUKTIONSSTYRING OG -PLANLÆGNING Introduktion Er det egentlig præcist at tale om produktion når temaet er spiludvikling? For produktion dufter jo af faste procedurer, kendte milepæle, og definerede krav

Læs mere

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN Alex Duong på 19 år går på Midtfyns Gymnasium, hvor der er en speciallinje for personer med diagnoser inden for autisme spektret.

Læs mere

Har du mulighed for at bruge dine styrker hver dag på arbejdet?

Har du mulighed for at bruge dine styrker hver dag på arbejdet? Har du mulighed for at bruge dine styrker hver dag på arbejdet? Brug styrkerne og skab vækst og øget engagement 20 % bruger deres styrker hver dag på jobbet Gør du hver dag det - du gør bedst på jobbet?

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A HVAD SKAL VI IGENNEM DAG 1 DAG 2 DAG 3 DAG 4 DAG 5 DAG 6 1. AFKLARE OG DEFINERE EN UDFORDRING 2. FORVENTNINGSAFSTEMME SUCCES OG MÅL 3. FORSTÅ

Læs mere

Impact værktøj retningslinjer

Impact værktøj retningslinjer Impact værktøj retningslinjer Værktøj fra Daphne III projektet IMPACT: Evaluation of European Perpetrator Programmes (Programmet for evaluering af Europæiske udøvere af krænkende adfærd) Impact værktøj

Læs mere

Dynamisk hverdag Dynamiske processer

Dynamisk hverdag Dynamiske processer Dynamisk hverdag Dynamiske processer Verden og hverdagen er kompleks og i konstant forandring - og derfor skal den måde vi arbejder med projekter og implementering være enkel og forandringsparat. Agil

Læs mere

Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary

Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary Jobcenter Randers PricewaterhouseCoopers, CVR-nr. 16 99 42 94, Gentofte 1. Baggrund for projektet Hvert år gør Jobcenter Randers en stor

Læs mere

EA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning:

EA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning: Introduktion til EA3 Mit navn er Marc de Oliveira. Jeg er systemanalytiker og datalog fra Københavns Universitet og denne artikel hører til min artikelserie, Forsimpling (som også er et podcast), hvor

Læs mere

Velkommen Gruppe SJ-1

Velkommen Gruppe SJ-1 Velkommen Gruppe SJ-1 Lasse Ahm Consult Torsdag, den 25. september 2014 15:35 1 Program Programmet ser således ud: Kl. 10.00 Velkomst ved Lasse Michael Ahm - Info om ændringer blandt medlemmerne Kl. 10.05

Læs mere

Social kapital på arbejdspladsen. Foredrag af seniorforsker Vilhelm Borg, Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 2015

Social kapital på arbejdspladsen. Foredrag af seniorforsker Vilhelm Borg, Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 2015 Social kapital på arbejdspladsen Foredrag af seniorforsker Vilhelm Borg, Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 2015 Mit foredrag 1. Hvad er social kapital på arbejdspladsen 2. Hvorfor social

Læs mere

Valg af proces og metode

Valg af proces og metode BRASK Management Consulting Valg af proces og metode et udviklingsværktøj til bestyrelsen og direktionen af Jørgen Brask August 2005 Artiklen bygger på de seneste erfaringer fra samarbejde med bestyrelser

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Application Management Service

Application Management Service Application Management Service I dette Whitepaper vil vi beskrive nogle af vores erfaringer med Application Management. De fleste virksomheder har på et tidspunkt lavet, eller fået lavet, en mindre applikation,

Læs mere

Grænser. Overordnede problemstillinger

Grænser. Overordnede problemstillinger Grænser Overordnede problemstillinger Grænser er skillelinjer. Vi sætter, bryder, sprænger, overskrider, forhandler og udforsker grænser. Grænser kan være fysiske, og de kan være mentale. De kan være begrænsende

Læs mere

10-En ting du ikke kan skjule.

10-En ting du ikke kan skjule. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 10-En ting du ikke kan skjule. Du vil sikkert give mig ret i at vi

Læs mere

Hvor bevæger HR sig hen?

Hvor bevæger HR sig hen? Rapport Hvor bevæger HR sig hen? HR træfpunkt 2005 Oktober 2005 Undersøgelsen er gennemført af Butterflies PR and more På vegne af PID Personalechefer i Danmark HR bevæger sig fra bløde værdier mod mere

Læs mere

Pain Treatment Survey

Pain Treatment Survey Pain Treatment Survey Projektoplæg Projektoplæg til fælles udviklingsprojekt, i samarbejde mellem KLONK og smerteeksperter fra Sverige, Danmark og Norge www.klonk.dk Indholdsfortegnelse Baggrund... 2 Idé...

Læs mere

KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer. 4. august 2015 Sagsnr. 11180032

KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer. 4. august 2015 Sagsnr. 11180032 KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer 4. august 2015 Sagsnr. 11180032 Kravspecifikation side 2/10 1. Indledning 1.1 Formål med opgaven, der udbydes Erhvervsstyrelsen

Læs mere

SYNOPSIS 1. SEMESTER 2013 E-CONCEPT DEVELOPMENT

SYNOPSIS 1. SEMESTER 2013 E-CONCEPT DEVELOPMENT SYNOPSIS E-CONCEPT DEVELOPMENT INDHOLD 1. JONAS KROGSLUND HVEM ER JEG?... Side 3 2. PRÆSENTATION & MOTIVATION... Side 3 3. FAGLIGE UDFORDRINGER & PROBLEMER... Side 4 3.1 SCRUM...... Side 4 3.2 KRAVSPECOFIKATION...

Læs mere

Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner

Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner Formål: Guiden bruges til at vurdere om en forebyggelsesintervention, som har dokumenteret effekt,

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd Refleksionspapir om inklusion Det Centrale Handicapråd Udgiver: Det Centrale Handicapråd Tekst: Kira Hallberg Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, opg. F, 4. 1260 Kbh. K. Tlf: 33 11 10 44 Fax: 33 11 10

Læs mere

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson.

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson. 1 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Kompetenceprofil Forord Skrives af relevant ledelsesperson. - Den færdige introducerede medarbejder - Opdelt i generel profil

Læs mere

OPQ Profil OPQ. Rapport om følelsesmæssig intelligens. Navn Sample Candidate. Dato 23. oktober 2013. www.ceb.shl.com

OPQ Profil OPQ. Rapport om følelsesmæssig intelligens. Navn Sample Candidate. Dato 23. oktober 2013. www.ceb.shl.com OPQ Profil OPQ Rapport om følelsesmæssig intelligens Navn Sample Candidate Dato www.ceb.shl.com Rapport om følelsesmæssig intelligens Denne rapport beskriver en række kompetencer, som er afgørende for

Læs mere

Kvalitetssikring og agile udvikling

Kvalitetssikring og agile udvikling Kvalitetssikring og agile udvikling Gæsteforelæsning for dsoftark-e10 på Århus Universitet Dagsorden Hvem er jeg og hvad er min baggrund i test og agile? Hvad kan I forvente? Agile og scrum Kvalitetssikring

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster.

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster. Projekt edidaktik Forsøg med multimodal tekstproduktion På Viden Djurs er der I to klasser blevet gennemført et forsøg med anvendelse af Microsoft Office 365. Hensigten har været at træne de studerende

Læs mere

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvad er effekten af denne eksponering?. Den relaterer sig til

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

HUB FOR DESIGN & LEG

HUB FOR DESIGN & LEG RESPEKT FOR LEGEN I SIG SELV HUB FOR DESIGN & LEG ÅBENHED OVER FOR DET NYE OG UAFPRØVEDE LEGEUDVIKLING MED HØJ FAGLIGHED FRIHED OG FLEKSIBILITET MOTIVATION OG ENGAGEMENT 10 INDSIGTER OM DEN DANSKE TILGANG

Læs mere

Ledelse starter med dig!

Ledelse starter med dig! Ledelse starter med dig! Ledelse starter med dig! af Christian Dinesen, cd@danskcoachinginstitut.dk, Dansk Coaching Institut, Center for Inner Leadership Denne artikel fokuserer på hvordan vi i større

Læs mere

Interviewguide lærere uden erfaring

Interviewguide lærere uden erfaring Interviewguide lærere uden erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

HOGANDEVELOP INSIGHT. Rapport for: John Doe ID: UH Dato: 11 April HOGAN ASSESSMENT SYSTEMS INC.

HOGANDEVELOP INSIGHT. Rapport for: John Doe ID: UH Dato: 11 April HOGAN ASSESSMENT SYSTEMS INC. Rapport for: John Doe ID: UH565702 Dato: 11 April 2016 2013 HOGAN ASSESSMENT SYSTEMS INC. INTRODUKTION Motives, Values, Preferences Inventory (MVPI) beskriver en persons kerneværdier, mål og interesser.

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI

CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI Claus Elmholdt, Hanne Dauer Keller og Lene Tanggaard Ledelsespsykologi Claus Elmholdt, Hanne Dauer Keller og Lene Tanggaard Ledelsespsykologi

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Figurliste... 3 3. Indledning... 4 4. Dataindsamling og

Læs mere

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder: - Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed

Læs mere

Forandringsagenten. Efter denne lektion skal du:

Forandringsagenten. Efter denne lektion skal du: Forandringsagenten Forandringsagenten Rollemodel Krav til de enkelte roller Diffusionssystemer Forandringsplanlægning Slide no.: 1 Efter denne lektion skal du: Kende til forandringsagentens rolle og ansvar

Læs mere

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...

Læs mere

LÆRDANSK SYDVEST KURSISTUNDERSØGELSE 2014 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2014 SYDVEST

LÆRDANSK SYDVEST KURSISTUNDERSØGELSE 2014 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2014 SYDVEST LÆRDANSK RESULTATER OG ANBEFALINGER INDHOLD - Svarprocent - Hvem har svaret? - Resultater for udvalgte nøgleindikatorer: overordnet tilfredshed, ambassadørvilje - Resultater for hovedområder: uddannelse,

Læs mere