APPELFORMERNE... 8 TOPIK OG FORSKYDNINGER... 8

Transkript

1 INDHOLDSFORTEGNELSE PROBLEMFELT... 3 PROBLEMFORMULERING... 3 AFGRÆNSNING... 3 TEORILANDSKAB... 4 INDLEDNING... 4 HERMENEUTIK OG RETORIK... 4 INSTIUTIONEL KONVERSATIONSANALYSE... 5 DISPOSITIO... 5 DEN RETORISKE SITUATION... 5 ANALYSE... 6 APPELFORMERNE... 6 TOPIK OG FORSKYDNINGER... 6 RETORISKE VIRKEMIDLER... 6 DISKUSSIONEN... 7 MORALSK ANSVAR... 7 NORMATIV RETORIK... 7 OVERBEVISENDE RETORIK... 7 ETHOS... 7 DE TRE ENHEDER I DEN RETORISKE SITUATION... 8 APPELFORMERNE... 8 TOPIK OG FORSKYDNINGER... 8 KOCKS RETORISKE VIRKEMIDLER... 9 VIDENSKABSTEORETISK PERSPEKTIV DISPOSTIO DEN RETORISKE SITUATION PUBLIKUM DE TVINGENDE OMSTÆNDIGHEDER INDHOLDSANALYSE ANALYSESTRUKTUR DEBATTENS INDLEDENDE DISKURSER KAMPEN OM RATIONALITET BONDO: EN FAKTISK RET VELFUNGERENDE AFTALE ZIEGLER: DEN RIGIDE ARBEJDSTIDSAFTALE BONDO: SELVFØLGELIG ER DER FORSKEL ZIEGLER: SÅDAN NOGLE AFTALER FINDES JO IKKE PÅ RESTEN AF ARBEJDSMARKEDET BONDO: OK, SÅ SKAL VI OGSÅ HAVE DE SAMME REGLER SOM DE ANDRE DEN SIDSTE APPEL ZIEGLER: VORES OPGAVER ER FORSKELLIGE BONDO: DU VED JEG BRÆNDER FOR DEN DANSKE FOLKESKOLE DISKUSSION SITUATIONEN ELLER RETORIKKEN EN MORALSK DEBAT EN EFFEKTFULD DEBAT

2 VURDERING AF DEBATTEN Ziegler og Bondos argumentation ETHOS DYDER KONKLUSION DENNE ER IKKE HELT FÆRDIG NORMATIV VURDERING... ERROR! BOOKMARK NOT DEFINED. EFFEKTFULD VURDERING... ERROR! BOOKMARK NOT DEFINED. PERSPEKTIVERING LITTERATURLISTE

3 PROBLEMFELT En historisk konflikt mellem Danmarks Lærerforening (DFL) og Kommunernes Landsforening (KL) fik sat sit punktum den 25. april Efter en måneds lockout sikrede et regeringsindgreb en afslutning på konflikten. Konflikten udsprang af en ny overenskomstaftale for lærerne, som skulle forhandles mellem chefforhandler for KL, Michael Ziegler, og formanden for DLF, Anders Bondo Christensen. Hurtigt blev det klart for offentligheden, at parterne stod stejlt overfor hinanden. Forhandlingerne brød derfor sammen sidst i marts, og KL varslede herefter lockout for lærerne gældende fra 1. april. Lockouten blev en realitet og varede i 25 dage, hvor skolerne stod tomme over hele landet, alt imens lærere demonstrerede og forsøgte at gøre opmærksom på deres sag i håb om at opnå sympati. Mange medier har påpeget, at konflikten dengang endte i en lockout grundet en manglende indstilling til at indgå kompromis fra begge parters side. Kommunikationsekspert fra Københavns Universitet, Klaus Kjøller har blandt andet udtalt om konflikten:»bondo har været i stand til at tegne situationen sådan, at han fremstår som villig til at forhandle, smidig og parat til at lægge løsningsforslag på bordet. Modsat fremstår Ziegler som en ubøjelig repræsentant for en alt-eller-intet-linje. Mange danskere tror ikke på, at Ziegler reelt er indstillet på at finde et kompromis «vurderer Klaus Kjøller. 2 Mange har stillet sig uforstående overfor, hvordan enighed ikke kunne nås mellem to partere efter lang tids forhandlinger. I dagene op til forhandlingernes sammenbrud deltog begge parter i adskillige Tv-debatter for at invitere offentligheden ind i de forhandlingspunkter, som de hver især kæmpede for at få gennemført. Vi finder det interessant at belyse retorikken i én af disse debatter med henblik på at identificere Ziegler og Bondos retoriske virkemidler. Virkemidler der tages i brug for at overbevise publikum om deres position i konflikten. En Tv-debat på TV 2 News den 23. marts, dagen hvor forhandlingerne officielt brød sammen, danner rammen for en undersøgelse af de to aktørers retoriske diskurs. Vores intention er derfor at besvare følgende problemformulering: Problemformulering Hvilke retoriske greb kan identificeres i debatten, og kan den vurderes som en god eller dårlig debat set i forhold til publikum? Kan man tale om, at der er en vinder? 1 Bilag 2 Et overblik over konflikten mellem KL og DLF 2 m.ugebreveta4.dk 3

4 AFGRÆNSNING I vores besvarelse af ovenstående problemformulering afgrænser vi os fra aspekter indenfor retorikken og konfliktens omstændigheder. Først og fremmest er vi bevidste om, at konfliktens udfald i høj grad er påvirket af aspekter som magt, politik og økonomi. Aspekter som dette projekt ikke vil behandle. Vi afgrænser os i store træk fra Tv-mediet og journalistens rolle i debatten såvel som tilrettelæggelsen af Tv-indslaget. Projektets fokus retter sig udelukkende mod debattørernes argumenter. Vi er opmærksomme på, at actio, herunder mimik, gestik og artikulation, udgør en væsentlig del af retorikken - især på et visuelt medie som TV, men vi har valgt at afgrænse os fra denne del. Dog beskæftiger vi os med argumenternes opbygning, relation og strategiske hensigter. TEORILANDSKAB Dette afsnit har til formål at skabe et overblik over, hvorledes den valgte teori anvendes og udfoldes i undersøgelsen. Denne gennemgang, samt teoriuddybningen præcisering af teorierne, danner et overblik forud for anvendelsen af teorien i analysen og diskussionen. Indledning HERMENEUTIK OG RETORIK Projekts forståelsesramme udgøres af det retoriske og hermeneutiske videnskabsteoretiske perspektiv. Vi anvender grundlæggende fortolkning for at forstå og forklare undersøgelsen, hvilket er i tråd med den retoriske og hermeneutiske forståelsesramme. Professor i Retorik på Københavns Universitet Jørgen Fafner ( ) 3 har via artiklen Retorikkens brændpunkter fremlagt fem principper inden for retorikken, hvoraf vi lader os inspirere af tre. Den tyske filosof Hans-Georg Gadamer ( ) 4 er faderen af den hermeneutiske filosofiske gren. Vi anvender hans begreber forforståelse og forståelseshorisont til at redegøre og reflektere over vores møde med det undersøgte felt. Gadamer forstår fortolkning som et grundvilkår ved det at være menneske, hvilket vi er enige i, og derfor danner denne tilgang rammen for vores undersøgelse. 3 A, Denstoredanske.dk 4 B, Denstoredanske.dk 4

5 INSTIUTIONEL KONVERSATIONSANALYSE Analysemetoden præsenteres af Sofie Emmertsen, Ph.d. i Retorik, i bogen Retorikkens aktualitet. Bogen er redigeret af lektorer i Retorik Hanne Roer og Marie Lund Klujeffs. Konversationsanalysen er et metodisk redskab til at analysere argumentationen i en samtale såvel som en debat 5. Vi har således fundet inspiration i metoden, og den vil sammen med hermeneutikken agere dette projekts metodiske tilgang. I vores analyse af Tv-debatten fokuserer vi på aktørernes argumentation som samhandlinger og som skridt-for-skridt-konstruktioner 6. Institutionel konversationsanalyse vedkender, modsat den klassiske, at de debatterende aktører har nogle klare organisatoriske strategier og mål 7. DISPOSITIO Dispositio er udarbejdet for at skabe et metablik over undersøgelsen. Her anvendes det klassiske retoriske begreb, dispositio, til overordnet at kortlægge debatten. Dispositio dækker over tre dele: exordium, corpus og peroratio. DEN RETORISKE SITUATION Gennem sin artikel Myten om den retoriske situation forsøgte professor Lloyd F. Bitzer (f. 1931) at genoplive det retoriske situationsbegreb. I dette projekt vil den retoriske situation kortlægges ud fra Bitzer. Ifølge Bitzer kan den retoriske situationen defineres gennem tre enheder: det påtrængende problem, publikum og tvingende omstændigheder 8. Bitzer mener, at en situation altid ligger forud for enhver retorisk ytring. Denne situation er bærende for retorikkens kerne og fremmer de grundlæggende diskurser, der skaber de påtrængende problemer, retoren taler ud fra. I forlængelse heraf benyttes også professor Richard E. Vatz (f. 1946) efterkritik af Bitzers teoriforståelse til at definere den retoriske situation. Vatz er af den overbevisning, at retorikken går forud for situationen 9. Bitzer og Vatz forståelser af det påtrængende problem udgør et kerneaspekt i undersøgelsen. Vi betragter Bondo og Zieglers retoriske dagsordener som værende et produkt af to forskelligartede påtrængende problemer. Bitzers forståelse af publikum og de tvingende omstændigheder inddrages som et led i kortlægningen af situationen. 5 Emmertsen, 2009:217 6 Ibid Gardner, 2005:277 8 Bitzer, 1997:12 9 Vatz, 2000:7 5

6 Professor i Retorik ved Bergen Universitet Jens E. Kjeldsen og lektor i Retorik ved Københavns Universitet, Charlotte Jørgensen, inddrages kort i forklaringen af de tvingende omstændigheder som et led i en genrekarakteristik af Tv-debatten. Analyse APPELFORMERNE Gennem projektet benyttes Aristoteles klassiske appelformer til at belyse de pågældende argumenter. Aristoteles (384 f.kr. 322 f.kr) var græsk filosof og statueres som en af de grundlæggende tænkere bag den retorik, vi kender i dag. Aristoteles udviklede de tre appelformer: Logos, pathos, ethos. TOPIK OG FORSKYDNINGER Lektor Jonas Gabrielsen (f. 1970) er forsker i retorik. I dette projekt vil Gabrielsens begreb topik, og i forlængelse heraf begrebet forskydninger, anvendes i kortlægningen af deres retorik. Derudover har Gabrielsens et al. værk Talens magt været med til at skabe vores grundlæggende forståelse af retorik og derfor fungeret som en overordnet ramme. RETORISKE VIRKEMIDLER Christian Kock, professor i Retorik ved Københavns Universitet, er forfatter bag bogen De svarer ikke - Fordummende uskikke i den politiske debat. Bogen begrebsliggør en række retoriske tendenser i det politiske landskab med henblik på at afsløre, hvordan politikere bevidst undgår direkte dialog med hinanden og borgere. Vi mener, at bogen har nogle interessante retoriske iagttagelser, som vi kan overføre til behandling af vores empiri, til trods for de ikke er politikere. Dette projekt anvender følgende begreber: talfnidder, omvendt lommetyveri, strategiske motiver, lurvede motiver og præsuppositioner. 6

7 Diskussion MORALSK ANSVAR Diskussionen vil tage afsæt i spændingsfeltet mellem Bitzer og Vatz retorik og situationsparadigme. Vatz anfægter et manglende moralsk ansvar hos retoren i Bitzers forståelsesramme. Vi problematiserer, hvorvidt Ziegler og Bondo kan stilles til ansvar for den retorikken i Tv-debatten. 10 NORMATIV RETORIK Charlotte Jørgensen tegner i artiklen Hvem bestemmer, hvad der er god retorik (2000) et billede af en normativ retorisk diskussion. Begreberne redelig og effektfuld retorik, vil blive inddraget i diskussionen. Begreberne vil bruges i en vurdering af debattens normative karakter. OVERBEVISENDE RETORIK Charlotte Jørgensen, Christian Kock og Lone Rørbech, alle lektorer i Retorik ved Københavns Universitet, har i bogen Retorik der flytter stemmer Hvordan man overbeviser i offentlig debat (1994) forsøgt på kvantitativ vis at udlede en række generelle kriterier for vindende argumentation. Vi stiller Bondo og Zieglers argumentation overfor disse kriterier med henblik på at vurdere deres styrker og svagheder. ETHOS Aristoteles ethos-dyder vil blive inddraget i diskussionen. Gabrielsens gengivelse af de klassiske ethos-dyder phronesis, arete og eunoia vil blive belyst med udgangspunkt i debattørernes retorik såvel som publikums forståelse af denne. 10 Vatz, 2000:10 7

8 TEORIUDDYBNING Nedenstående afsnit har til hensigt at præsentere og forklare de teoretiske begreber, vi arbejder med i analysen. Formålet er at give en forståelse forud for analysen, hvor begreberne relateres til empirien. De tre enheder i den retoriske situation Ud fra Bitzers forståelse er der tale om et påtrængende problem tilknyttet den givne situation. Dette ses dog ikke som den endegyldige forståelse, for som Vatz beskriver det, står retoren med en del valg på egen hånd. Med udgangspunkt i Vatz er det påtrængende problem bundet til retorens subjektive opfattelse. Et retorisk publikum (mediators of change) udgøres ikke blot af de tilhørere, der tilfældigvis overværer talen, men består ( ) udelukkende af de personer som kan påvirkes af diskursen og som kan at formidle forandringen 11. Det retoriske publikum spiller derfor en væsentlig rolle i forhold til hvilken strategisk retorisk vinkel, en retorer vælger. De tvingende omstændigheder er sidste element i Bitzers kortlægning af den retoriske situation og forstås som omstændigheder der: ( ) udgøres af de personer, hændelser, genstande og relationer som er dele af situationen fordi de har magt til at afgrænse og fremtvinge de beslutninger og handlinger som er nødvendige for at afhjælpe det påtrængende problem 12. Appelformerne Logos er appellen til fornuft og rationel tænkning. Intellektuelle og faktuelle påstande tilknytter sig denne appelform og styrker sagligheden i et argument. Pathos benyttes i en argumentation med henblik på at opnå en følelsesmæssig effekt, der skal aflæses i det pågældende publikum. Ethos nævnes som den sidste appelform og afspejler retorens troværdighed. Gennem sit ethos opbygger retoren en troværdighed hos publikum 13. Topik og forskydninger Topik stammer fra det græske ord topos, som oversat betyder sted. I forlængelse af denne forståelse beskriver Gabrielsen topikken: Med topikken har man fra retorisk hold forsøgt at systematisere 11 Bitzer, 1997:13 12 Ibid Aristoteles, 2007:23 8

9 den indsigt, at enhver sag kan betragtes fra en række forskellige steder, der hver belyser bestemte, mere eller mindre favorable sider af sagen 14. Når en retorer tænker topisk, prøver denne person altså at fremme det mest fordelagtige aspekt af en sag ud fra det perspektiv, de fandt mest anvendeligt 15. I forlængelse af teorien om topik udvikler Gabrielsen begrebet, forskydninger, sammen med Heidi Jønch-Clausen og Christina Pontoppidan. I deres artikel Forskydninger: Mellem svar og ikkesvar defineres forståelsen af begrebet. En forskydning er ifølge Gabrielsen et al. en måde hvorpå, taleren kan imødegå et spørgsmål uden reelt set at besvare det. Gabrielsen et al. beskriver det: Her indvilliger svareren i at besvare journalistens spørgsmål, men ændrer i sit svar mere eller mindre ubemærket spørgsmålets optik 16. På den måde undgår taleren decideret at afvise spørgsmålet, men skjuler i stedet sin affejning ved at forskyde svaret og flytte fokus 17. Kocks retoriske virkemidler Talfnidder er et begreb Kock præsenterer læseren for, som i sin helhed omhandler en argumentation, hvor en retorer benytter tal for at aflede modstanderen. Dette kan gøres ved at fordreje, pointere eller fremvise et argumentet ved hjælp af talmæssige forklaringer. Ved begrebet, omvendt lommetyveri, beskriver Kock, hvordan retoren vil smugle bestemte opfattelser ned i lommen på folk uden at de opdager det, og derfor uden argumenter 18. Kocks begreber lurvede motiver omhandler alle, hvorledes en person trænger modparten op i en krog. Grundforståelsen i disse begreber bunder i, at motivet skal fremme retorens situation 19. Retoren forsøger at analysere modpartens hensigter motiver med det pågældende argument. Når begrebet, strategiske motiver, anvendes af retoren, er det ofte for at markere sin position eller kæmpe for at få den ønskede plads i debatten 20. Begrebet dækker ligeledes over situationen, hvor en retorer får modparten til at føle sig trængt op og pådutte modparten et særligt motiv 21. Præsuppositioner dækker over begrebet, der forklarer, hvordan en retorer kan anvende småord som fx jo, da, skam og sgu. De skaber et indtryk af, hvordan argumentet implicit skal forstås 22. Ved 14 Gabrielsen, 2011: Ibid Ibid Ibid Kock, 2013:52f 19 Ibid Ibid Ibid Ibid. 50 9

10 at gøre brug af få småord vægtes forskellige vinkler af argumentet. Småordene skaber en særlig betydning og dikterer, hvordan sætningen skal opfattes 23. VIDENSKABSTEORETISK PERSPEKTIV Projektets videnskabsteoretiske perspektiv tager udgangspunkt i den filosofiske hermeneutik og det retoriske grundsyn 24. Hermeneutikken er en naturlig indlejret del af det retoriske verdenssyn, som Fafner beskriver: Retorik og hermeneutik er forbundet som siamesiske tvillinger 25. Essentielt for hermeneutikken er fortolkningen, som opstår i den kontekst, der er mellem fortolkeren og genstanden. Ifølge denne tilgang er fortolkningen og forståelsen et grundvilkår for den menneskelige eksistens. Opfattelsen illustreres bedst ved den hermeneutiske cirkel, som tydeliggør den bevægelse der sker, når man ud fra sin første antagelse undersøger et emne dybere del for del. Dermed opnår man større forståelse for helheden og ofte en ændret forståelse. Fortolkning er et gennemgående grundvilkår for den måde, vi analyserer os frem til pointer i denne undersøgelse. To centrale begreber inden for hermeneutikken er forforståelse og forståelseshorisont. Ens forståelseshorisont indeholder værdier, historie, kultur, sprog, personlige og akademiske erfaringer et menneske ser verden ud fra 26. Derfor er det vigtigt at udtrykke sin forforståelse til det undersøgte fænomen. Vores forforståelse af konflikten går på, at KL og DLF har haft hver deres dagsorden i forhandlingerne og dermed ikke har været kompromissøgende. Undersøgelsen er derfor et produkt af den sandhed, der er foregået i processen mellem os som forskere og det studerede. I retorikken er der tre principper, som er relevante at drage frem 27 ; menneskesyn, sprogsyn og troværdighed 28. Første princip, menneskesyn, vedrører en forståelse af menneskets bevidsthed som bestående af fornuft, følelser og vilje. Følelser, og herunder reaktioner, er den umiddelbare forståelse, mennesket oplever og overflødiggør alle diskursive forklaringer 29. Pathos-appellen er netop en del af dette retoriske grundsyn. Både Bondo og Ziegler anvender dét at tale til følelserne for at appellere til publikum. Vores tolkning af, hvad der rammer publikum følelsesmæssigt, har naturligvis også afsæt i en intuitiv tolkning hos os. 23 Kock, 2013:50 24 Gadamer, 1999:13 25 Fafner, 1997:15 26 Højberg, 2007: Vi har afgrænset os fra de sidste to principper færdigheder og mundtlighed, da de ikke er relevante for vores undersøgelse. 28 Fafner, 1997:8 29 Ibid. 9 10

11 Andet princip, sprogsyn, beskæftiger sig med diskussionen omkring, hvordan sproget diskursivt skaber verden, eller om sproget i virkeligheden blot konstruerer den verden, der er 30. Vores opfattelse er, at verden fortolkes og forstås af det enkelte subjekt i tråd med den hermeneutiske tankegang. Vi forstår sproget som en vekselvirkning mellem at være konstruerende og konstitueret. Blandt andet er vi af den forståelse, at det påtrængende problem (jf. teoriafsnit) altid udgøres af den enkelte taler, der forstår. Både første og andet princip opererer på et erkendende plan, som udgør en statisk forståelse af retorikken modsat nedenstående princip om troværdighed, der er i bevægelse. Tredje princip, troværdighed, bevæger sig inden for både den erkendende og handlende sfære 31. Som mennesker handler vi ud fra vores forståelse, hvor handlingen enten er fysisk eller gennem sproget. Forståelse ligger altid til grund for enhver handling. I denne optik argumenterer både Ziegler og Bondo ud fra deres bedste overbevisning og forståelse i debatten; de fremlægger altså sagen ud fra den forståelseshorisont, de er udstyret med 32. Derudover er det værd at påpege, at troværdighed ikke udelukkende bedømmes på ens faktuelle og logiske argumentation, men i høj grad vurderes ud fra ens overbevisningskraft som taler og ens demonstration som menneske. DISPOSTIO Nedenstående afsnit vil kortlægge empirien for denne undersøgelse. Empirien udgøres af en Tvdebat på TV2 News den. 23. Marts Debatten er styret af journalist Janni Pedersen og foregår mellem chefforhandler for KL, Michael Ziegler, og formanden for DLF, Anders Bondo Christensen. Debatten finder sted klokken 19.30, dagen hvorpå forhandlingerne brød sammen. Selve interviewet har en varighed på 21,44 minutter. Ziegler har i alt 13 taleture, mens Bondo har 15 taleture. På trods af den retoriske empiri udgøres af en Tv-debat, vil den klassiske retorik dispositio af en retorisk tale blive inddraget. Dette med henblik på at skabe et overblik over debattens forskellige dele og hovedbudskaber. Dispositio er struktureret i tre overordnede dele: Exordium 33, corpus 34 og peroratio Fafner, 1997:10 31 Ibid Ibid Exordium dækker over talens indledning, herunder formålet med talen og budskabet, og en opsummering af talens indhold. 34 Corpus er selve tale delen, der er bygget op af narratio og argumentatio, der hhv. dækker over en præsentation af talens baggrund samt de præsenterede argumenter i talen. Argumentatio består herunder af probatio, argumenter, og refutatio, modargumenter. 35 Peroratio er talens afslutning. Her vil der typisk blive opfordret til handling. 11

12 Debattens exordium er Janni Pedersens indledning. Pedersen opridser konfliktens forløb samt den nuværende situation. Med i exordium er et indslag fra Tv-nyhederne dagen forinden, som viser Bondo og Ziegler diskutere sagen uden for forhandlingsrummet. Straks herefter indledes debattens corpus ved at Bondo og Ziegler hver især forholder sig til konfliktens sammenbrud. Dette optræder som en form for narratio. Ziegler beskriver, hvordan konflikten er brudt sammen, og at han desværre har varslet en nødvendig lockout. Bondo fortæller i kontrast til Ziegler, at en lockout forekommer unødvendig og uden perspektiv for forhandlingerne og de involverede parter. Bondo og Ziegler præsenterer hver især deres perspektiver på konflikten. Denne sekvens har vi i analysen kaldt Debattens indledende diskurser. Herefter følges narratio op af argumentatio. Debattens argumentatio består af flere probatio og refutatio. Indledningsvis i argumentatio debatteres emnet lærernes forberedelsestid. Bondo argumenterer for, at aftalen er velfungerende, hvorefter Ziegler nedskyder den som værende for rigid. Dernæst debatteres lærernes specifikke arbejdstidsregler. Ziegler argumenterer for, at nye arbejdstidsregler vil skabe en højere fleksibilitet. Som et refutatio ytrer Bondo, at den nuværende arbejdstidsaftale bliver håndteret i praksis, således at man imødekommer denne manglende fleksibilitet, samt at en ny aftale vil medføre et stort bureaukrati. Efterfølgende kommer Ziegler med det probatio, at arbejdstidsaftalen er håbløst umoderne, og i øvrigt at ingen andre arbejdsgrupper har den type aftaler. Debattens peroratio markeres i debatten, idet Pedersen beder debattørerne om en sidste bemærkning. Her opsummerer begge parter deres respektive ståsted i konflikten. Begge parter foregiver en stærk personlig tilknytninger til sagens kerne. Janni Pedersen afslutter debatten med kommentaren ved at understrege, at alle de involverede partner venter spændt på konfliktens afslutning. 12

13 DEN RETORISKE SITUATION Ifølge Bitzer bestemmer den retoriske situation enhver retorik. Ifølge Bitzer kan den retoriske situationen defineres gennem tre enheder: det påtrængende problem, publikum og tvingende omstændigheder 36. I vores tilfælde kan man ud fra Bitzer se situationen som værende en forhandling af en ny overenskomstaftale. Vores empiriske fokus, Tv-debatten mellem Ziegler og Bondo, er en del af den overordnede situation. Netop en Tv-debat er en afgrænset situation. Ifølge Kjeldsen kan situationer, som har sammenlignelige karakteristika, kaldes for en genre 37. De enkelte genrer skaber nogle retoriske vilkår, muligheder og begrænsninger for, hvordan en taler kan agere. På den måde er vores talere, Ziegler og Bondo, begrænset retorisk ud fra Tv-debatten. Jørgensen har opstillet fem kriterier for hvad, der kendetegner en debat 38 : 1) en konfrontation 2) efter visse formelle regler 3) af parter, der argumenterer for hver sit standpunkt 4) til et givet tema 5) med det formål at opnå en beslutning hos tilhørerne Debatten mellem Ziegler og Bondo forekommer tydeligt konfronterende. Temaet er konflikten herunder den kommende lockout. Debatten er styret af en moderator, taleture og andre formelle regler. Helt særligt for en debat, modsat en dialog, er, at aktørerne taler til publikum frem for hinanden, hvilket gør sig gældende for vores empiri. Det er tydeligt, at de argumenterer for hver deres sag, og deres indbyrdes argumentation bliver mere distanceret i takt med debattens udvikling. De forsøger ikke at nå til enighed, hvilket karakteriserer en debat modsat en dialog 39. Dette kan skyldes at forhandlingerne netop er brudt sammen, hvorfor publikums tilslutning er i fokus. Afslutningsvis er det vigtigt at være opmærksom på, at Bondo og Zieglers repræsentanter for to forhandlende organisationer, hvilket begrænser retorikken. Vatz stiller sig kritisk over for Bitzers forståelse af retorik. Vatz kritik går på en mere flertydig forståelse: Bitzer påstår at kontekstens beskaffenhed determinerer retorikken. Men der vil altid være en uendelighed af kontekster. Der vil altid være en uendelighed af kendsgerninger hvormed en 36 Bitzer, 1997:12 37 Kjeldsen, 2009:86 38 Jørgensen, 1995:7f 39 Jørgensen, 1995:30 13

14 situation kan beskrives. 40 Vatz var af den overbevisning, at ethvert påtrængende problem er bundet til det enkelte subjekt, som bestemmer, fortolker og udvælger retorikkens fokus 41. Herunder uddybes Bitzers tre grundlæggende enheder med inddragelse af Vatz perspektiver i samspil med vores empiriske fundament. Det påtrængende problem Ziegler og Bondo har varierende forståelser af det påtrængende problem. Begge opfattelser udspringer af konflikten som helhed, men de argumenterer ud fra forskellige dagsordener. Zieglers påtrængende problem er, på KLs vegne, at en ny overenskomstaftale for lærerne er nødvendig for at optimere folkeskolen. Bondos påtrængende problem er, på DLFs vegne, at bibeholde den nuværende overenskomstaftale, fordi de mener, at den nuværende folkeskole er velfungerende, som den er. Bondo og Ziegler forsøger begge at overbevise publikum om, at netop deres påtrængende problem er det centrale. Publikum Idet vi opererer med to påtrængende problemer er publikum forskellige 42. Gennem debatten gøres det klart, at Bondo i store træk argumenterer ud fra appelformen pathos, hvilket uddybes i analysen. Bondo søger i særlig grad at fremme sine pointer via direkte referencer til eleverne, lærerne og forældrenes personlige indblanding i sagen, og udtale de konsekvenser konflikten kan medføre. Eksempelvis udtaler Bondo: ( ) et er, at vi stiller nogle børn, nogle elever i folkeskolen deres forældre i en helt urimelig position ( ) 43. Her ses konflikten udelukkende ud fra de konsekvenser, den har for eleverne og deres forældre. Bondo viser også sin sympati med lærerne ved at sige: Det kan da godt ske, at det kan lykkes og tvinge lærerne, eller der kan komme et regeringsindgreb, der kan tvinge lærerne til et eller andet ( ) 44. Her udtrykker Bondo, hvordan han i særlig grad mener, at lærerne bliver tvunget ud i ændringer. Bondo betegner også sig selv som en del af lærerne ved at sige vi i stedet for lærerne 45. Her viser Bondo sit personlige incitament for at kæmpe for lærernes vilkår, hvilket appellerer til lærerne om, at her står vi sammen. Til slut udtaler Bondo: Og 40 Vatz, 2000:9 41 Vatz, 2000:9 42 Vi mener, at der er en betydelig lighed mellem den retoriske forståelse af publikum og den almene betegnelse målgruppe. Kortlægningen af det retoriske publikum kan derfor forstås som en definering af debattens målgruppe. 43 Bilag 1:2 44 Ibid Ibid. 4 14

15 derfor skal vi have nogle engagerede og dygtige lærere. Det er den allervigtigste faktor for, at eleverne får god undervisning 46. Her udtaler Bondo, at han ønsker det allerbedste for eleverne, hvilket tiltaler mange forældre. Ovenstående citater er med til at fremme en forståelse af, hvilket retorisk publikum han i særlig grad ønsker at påvirke. Bondo appellerer særligt til forældre med børn i folkeskolen og folkeskolelærerne. I debatten tydeliggøres det, at Ziegler i særlig grad argumenterer ud fra appelformen logos, hvilket ligeledes ses i analysen. Vi tror, at Ziegler fungerer som talerør for sit politiske bagland, hvorfor hans argumenter i høj grad bygger på en underliggende dagsorden. Gennem Zieglers logiske argumenter understreger han sine pointer. Mange af Zieglers argumenter belyser de arbejdsrelaterede omstændigheder, og hvorfor en ny overenskomstaftale er nødvendig. Blandt andet udtaler Ziegler: Skolelederne skal styre noget, og det der er problemet med den nuværende arbejdstidsaftale det er, at den laver en binding på ressourcerne, altså det er vigtigt lige at slå fast, sådan nogle aftaler findes jo ikke på resten af arbejdsmarkedet, alle andre arbejde med nogle arbejdstidsregler der sætter en ydre ramme ( ) 47. Ziegler mener, at de arbejdstidsregler lærerne har er urimelige i forhold til det resterende arbejdsmarkedet. Den type argumentation anvender Ziegler, hvorfor vi aflæser hans retoriske publikum til at være individer, der netop lader sig påvirke af denne urimelighed. Her vurderer vi, at de fx udgøres af personer, der er ansat i den offentlige sektor og er omfattet af lignende overenskomster. Vi antager, at privatansatte også kan forholde sig til urimeligheden i lærernes privilegerede arbejdstidsaftaler, hvorfor de muligvis sympatiserer med Zieglers argumentation. Derudover benytter Ziegler sig få gange af appelformen pathos, som henvender sig til elever og deres forældre: Og de der ressourcer, som vi jo så kan frigøre det betyder jo så at vi kan bruge de ressourcer til at lærerne kan være noget mere sammen med børnene, det er jo sådan set det, der også er målet for os. Det er jo det der er vejen til en bedre folkeskole 48. Her tydeliggøres det, hvordan Ziegler også ønsker at henvende sig til forældrene og vise sin medforståelse for elevernes situation, hvorfor de også udgør hans retoriske publikum. Det bør dog understreges, at vi ikke mener, at denne gruppe udgør Zieglers retoriske publikum i særlig høj grad, da 46 Bilag 1:12 47 Ibid Ibid. 9 15

16 han klart appellerer mere ud fra logos og altså til førnævnte publikum. At Ziegler benytter denne appelform kan også have til formål at henvende sig til de danske politikere med håb om, at nogle ville sympatisere med ham. Derudover vurderer vi, at Ziegler nærmest ikke prøver at henvende sig til lærerne. Dette skyldes muligvis, at Ziegler på forhånd ved, at størstedelen inden fra denne gruppe ikke støtter op om hans holdninger, hvilket forklarer hvorfor han prioriterer sit publikum anderledes. De tvingende omstændigheder Denne enhed kan ses i forlængelse af det valgte medie, debatten optræder under. At debatten af format er en Tv-debat betyder nemlig, at publikum ikke fysisk er til stede, og retorerne kan derfor ikke interagere med publikum. Både Ziegler og Bondo ved, at der er et publikum, der hører deres tale, men da de ikke kan opfange deres umiddelbare respons, må de på forhånd have truffet nogle beslutninger om, hvorledes de bedst muligt appellerer til dem. Derudover kan journalistens rolle opfattes som en tvingende omstændighed. Journalist Janni Pedersen er, gennem debattens strukturelle form, overordnede bestemmende for den retoriske vinkling. Pedersen kan i den forstand opfattes som et hæmmende led for retorerne, da de bliver underlagt en dagsorden, de skal tale ud fra. På den måde er både Ziegler og Bondos udtalelser ikke altid udgjort af de argumenter, de finder mest anvendelige for deres påtrængende problem. 16

17 ANALYSE I indholdsanalysen holder vi Ziegler og Bondos retorik under luppen. Deres argumentationsstrategier analyseres og vurderes for at belyse, hvorledes de to retorer har argumenteret ud fra forskellige strategiske dagsordner. De har haft to grundlæggende forskellige påtrængende problemer, hvilket har bestemt det retoriske udfald. Analysestruktur Med inspiration i institutionelle konversationsanalysens metodiske fremgangsmåde vil vi i vores behandling af Tv-debatten fokusere på aktørernes argumentation som samhandlinger og relationelle. Vi bruger vel og mærke ikke metodens stringente opdeling af hele det retoriske produkt i taleture, men behandler udelukkende de argumenter, som påviser en relevans i forhold vores problemformulering. Den institutionelle konversationsanalysen vedkender, at retorerne har nogle klare organisatoriske hensigter med deres argumentation 49. Vi har indledningsvis struktureret interviewet i tre sekvenser. En introducerende sekvens, Debattens indledende diskurser, en sekvens omhandlende kernespørgsmålene i debatten, Kampen om rationalitet, og den afsluttende sekvens, Den sidste appel. Opdelingen har til formål at betragte de enkelte argumenter i den sekventielle kontekst og skabe en klar struktur for analysen. Vi har udvalgt de mest sigende argumenter i hver sekvens for at belyse deres retoriske strategi. Debattens indledende diskurser Denne sekvens har til formål at belyse, hvordan debatten indledes og hvilke topoi, Ziegler og Bondo forsøger at gennemtrænge i deres retorik. Helt generelt kan der argumenteres for, at indledningen er det tidspunkt i debatten, hvor deres positioner ridses op, og publikum får et førstehåndsindtryk af debattørernes vinkling af konflikten. Gabrielsen forklarer forholdet omkring talens første argument: Det første argument præger således den måde, publikum forstår de øvrige argumenter og dermed også talen som helhed 50. Vi har således identificeret, at retorerne bruger deres chance til at markere deres hovedbudskaber og klarlægge deres topoi i konflikten. Argumentation bærer præg at være en persuasiv tale henvendt til publikum frem for en konversation, hvorfor argumenterne i denne sekvens ikke vil blive behandlet i relation til hinanden. 49 Gardner, 2005: Gabrielsen, 2010:135 17

18 JP introducerer til konflikten med et oprids af konfliktens status og spørger Ziegler: Hvor tæt er vi reelt set på, at den varslede lockout bliver en realitet - et hurtigt bud fra dig Michael Ziegler, hvortil han svarer: Jamen desværre meget tæt på, fordi nu er forhandlingerne brudt sammen, og det er svært at se, at vi kan komme videre. Vi står stejlt overfor hinanden på kernespørgsmålet, og derfor styrer vi desværre mod en lockout der træder i kraft 51. Ziegler konkluderer, at de står stejlt over for hinanden, hvilket påviser en realistisk sans i forhold til parternes uenighed. Han drager dermed på appelformen logos, som får ham til at fremstå rationel. Ziegler formår at plante en sympatisk, men samtidig en handlingsorienteret tilgang til konfliktens udvikling, ved at bruge ordet desværre to gange inden for sin taletur. Her er det oplagt at nævne actio, da han begge gange løfter sine øjenbryn markant, når han siger ordet, netop for at understøtte, at han er ked af situationen. Denne argumentation viser, at han er ked af, det er endt på den måde, men samtidig viser han, at det ikke kan være anderledes ved at bruge den rationelle argumentation, som italesætter deres modstridende positioner. Med udgangspunkt i ovenstående citat kan man ikke pege præcist på, hvilket topos han vælger for debatten. Omvendt kan man argumentere for, at han anvender en rationel og logos-orienteret diskurs 52. JP giver på samme måde Bondo mulighed for at komme med sin opfattelse af forhandlingernes status. Til spørgsmålet omhandlende hvorvidt, han kommer til at ringe til forligskvinden, Mette Christensen, forsvarer han sin position med: (.) fordi jeg kan ikke se nogen mening med en konflikt, altså ét er, at vi stiller nogle børn, nogle elever i folkeskolen og deres forældre i en helt urimelig position ( ) 53. Bondo fortsætter sit svar: Det kan da godt ske, at det kan lykkes at tvinge lærerne, eller der kan komme et regeringsindgreb, der kan tvinge lærerne til et eller andet. Men hvad er det så for en lærergruppe, der møder op på arbejde efter konflikten, der med begejstring skal indføre en ny folkeskolereform 54. Her fokuserer han i høj grad på de mennesker konflikten (lockouten red.) kommer til at ramme. Det viser en medfølelse over for de berørte samt en bevidsthed omkring det ansvar, de som forhandlingspartnere har. Han understreger det absurde i nødvendigheden af en lockout, samtidig med at 51 Bilag 1:1 52 Zieglers topoi vil behandles yderligere i analysens sidste sekvens, hvor det fremgår. 53 Ibid Ibid. 2 18

19 han viser omsorg for dem, det vil gå udover. Bondo anvender et topos i debatten, som vi mener kan karakteriseres som menneskelige konsekvenser. Gabrielsen påpeger, at anvendte topoi skabes ud fra det undersøgte, og derfor er det muligt at definere sine egne, hvilket vi har benyttet os af 55. Herunder har den foreliggende lockout en konsekvens for de lærere, forældre og elever, som bliver ramt. Bondos valg af topos for debatten om de menneskelige konsekvenser er således en retorisk strategi. Samtidig appellerer han igen til følelserne ved hjælp af pathos ved at insinuere en dårlig stemning blandt de lærere, der vil møde op på arbejde. Publikum kan muligvis forstå den følelse, man som lærer vil møde op med, hvis de tvinges til en aftale af KL. Bondo anvender dermed flere retoriske greb til at fremme sit strategiske mål om at sikre glade lærere og en kvalitetsbevidst folkeskole, som den nuværende folkeskole allerede er garant for. Bondo fortsætter i samme spor og uddyber: Og jeg så jo gerne, at man trækkede konfliktvarsellen tilbage, og så gik ind i forhandlingssporet igen og så siger, vi bruger den tid der er nødvendig for at lave en god aftale, som begge parter kan være tilfredse med, i stedet for at slås os til noget, som måske ingen af os i sidste ende, ender med at være tilfredse med 56. Her viser Bondo sin samarbejdsvillighed og at han stadig er klar til at forhandle med Ziegler. Han har dermed en bevidsthed om, at det er til det fælles bedste at fortsætte forhandlingen. Denne topos omhandler det etiske aspekt ved konflikten, og hvordan en lockout ikke vil gavne begge parter, hvorfor mere forhandlingstid vi sikre større kvalitet i aftalen. Bondo analyserer konfliktens udvikling til at gå i en retning, som både Ziegler og Bondo er utilfredse med. Bondo insinuerer, at forhandlingerne sker overilet til begge parters fortrydelse, selvom det måske i virkeligheden kun er i Bondos interesse at trække tiden ud. For Bondo og hans medlemmer er en lockout en uheldig situation at ende i, idet det både har økonomiske konsekvenser og samtidig ikke sikrer et kompromis til lærernes fordel. Han gør dermed brug af det kneb, som Christian Kock kalder for at tale som-om eller også kaldt omvendt lommetyveri, hvor man retorisk inkorporerer en særlig opfattelse i sit argument. Bondo forsøger at smugle bestemte opfattelser ned i lommen på folk, uden de opdager det og uden et reelt argument 57. Ziegler svarer tilbage på Bondos argument, i forhold til at trække forhandlingerne ud, ved at anvende ordet vetoret. Han foregriber dermed Bondos strategiske motiv med sit argument om at 55 Gabrielsen, 2010:71ff 56 Bilag 1:2 57 Kock, 2013:53 19

20 trække forhandlingerne ud 58. Vetoret er et stærkt ladet ord, som associeres med at være i besiddelse af en ultimativ magt herunder Bondos magt. Ziegler siger dermed, at Bondo besidder en urimelig magt, som lockouten er den eneste løsning på at ophæve. Ziegler anvender derudover logosappellen ved at forklare situationen med et retorisk greb, som har til hensigt at fremlægge lockouten, som den eneste mulighed for at bryde med Bondos vetoret. Ziegler er opsat på at gennemføre sit påtrængende problem vedrørende en ny overenskomstaftale og dermed en optimering af folkeskole, hvorfor en lockout er en effektiv måde at efterleve dette på. Kampen om rationalitet Konfliktens kerne omhandler uenigheden omkring lærernes arbejdstidsregler. Modsat den indledende sekvens er argumentationen i denne sekvens relationelle. Argumenterne skal dermed, som den institutionelle konversationsanalyse foreskriver, forstås i relation til hinanden. De udvalgte argumenter fremtræder kronologisk, som de optræder i debatten. BONDO: EN FAKTISK RET VELFUNGERENDE AFTALE Til første spørgsmål om konfliktens egentlige substans 59 indleder Bondo sin forståelse af, hvordan et af konfliktens kernepunkter, forberedelse, skal forstås. Bondo gør dette ved at forklare den tidsmæssige beregning af lærernes undervisningsmængde: Sådan som det forgår i dag, med en faktisk ret velfungerende aftale, det er, at læreren har en undervisningsmængde der svarer til ca. 775 timer om året, ( ) 60. Ved at fremstille den timemæssige beregning på årsplan, i stedet for fx ugeplan, fremstilles tallet som relativt højt. Det er svært for publikum at gennemskue, hvor mange timer det reelt udgør. Det kan antages, at Bondo netop ønskede at opnå denne effekt for at beholde den nuværende aftale, da han her argumenterer for, at lærernes undervisningsmængde er tilstrækkelig. Den timemæssige beregning indikerer faktuel viden, hvilket appellerer til publikums fornuft og rationalisme. På den måde bruger han appelformen logos. Ifølge Kristian Kock er brugen af ugennemskuelige tal en retorisk teknik, talfnidder, der benyttes til at vildlede publikum 61. Endvidere udtaler Bondo: så har vi valgt, i virkeligheden i god forståelse i år , hvilket henviser til, at KL i sin tid var helt indforstået med denne ordning og nu har skiftet kurs. Denne udtalelse kan for- 58 Kock, 2013: Bilag 1:3 60 Ibid Kock, 2013:62 62 Bilag 1:4 20

21 modes at have til formål at mindske Zieglers troværdighed, da det her fremstilles som om, Ziegler har ændret holdning fra noget, han i sin tid støttede op om. ZIEGLER: DEN RIGIDE ARBEJDSTIDSAFTALE Bondos argument følges op af JP, der retter spørgsmålet videre til Ziegler, der uddyber de nuværende arbejdstidsregler. Essentielt for debatten, og analysen af denne, er, at have in-mente, at Bondo netop har appelleret til publikums rationalitetssans samt forsøgt at eliminere Zieglers troværdighed. Ziegler ytrer følgende: Ja men altså, i dag med den eksisterende aftale, så er lærernes arbejdstid delt ind i tre kategorier, undervisning, opgaver i tilknytning til undervisning - og det er jo i høj grad forberedelse Og matematikken i det er sådan, at hver eneste undervisningstime udløser en bestemt mængde tid til opgaver tilknyttet til undervisningen, det er simpelthen sådan en faktor, man har forhandlet i den enkelte kommune. I Høje Taastrup kommune er den 1,14, og det vil sige, en matematiktime udløser 1,14 timer til opgaver i tilknytning til den matematiktime.. så der er altså den der meget rigide sammenhæng mellem, at hver eneste time giver den samme mængde tid til opgaver i tilknytning til undervisningen 63. Ovenstående probatio har en række strategiske hensigter. Ziegler skaber en logisk forståelsesramme for det argument, han søger belyst, og svarer stærkt tilbage med udgangspunkt i logos-appellen. Dernæst påpeger han, gennem en eksemplificering, at varigheden af forberedelsestimerne ved hjælp af talmæssige beregninger. Det kan være svært for publikum at forholde sig til 1,14 timer til opgaver i tilknytning. Hvad er opgaver i tilknytning egentlig? Og er 1,14 meget i den sammenhæng? Derudover har den i citatet omtalte faktor til hensigt at billedliggøre den rigide sammenhæng i den nuværende arbejdstidsaftale. Ziegler kunne have udtrykt denne faktor som lidt over én time, men netop brugen af et tal med to decimaler bidrager til, at aftalen fremstår som værende rigid. Den konkrete henvisning til Høje Taastrup Kommune, hvor Ziegler er borgmester 64, har til formål at styrke Zieglers ethos, idet han qua sin position som borgmester må være oplyst og have indsigt i, hvordan systemet og beregningerne forholder sig i praksis. Ethos-dyden Ziegler trækker på er phronesis 65, som styrker den forbindelse han har til situationen over for publikum og viser yderligere, at han har viden og indsigt i konflikten. 63 Bilag 1:5 64 Danskekommuner.dk 65 Gabrielsen, 2010:116 21

22 At Ziegler vælger at argumentere med stor vægt på logos kan skyldes et taktisk valg, som har til formål at publikum skal opfatte ham som troværdig og valid, eftersom Bondo netop har angrebet dette aspekt. Derudover forskyder Ziegler debattens diskurs ved at argumentere for, at arbejdstidsreglerne er rigide i stedet for velfungerende. BONDO: SELVFØLGELIG ER DER FORSKEL Som modsvar til Zieglers diskurs indleder Bondo en argumentation, der på samme vis manifesterer en stærk logos-appel: ( ) selvfølgelig er der forskel på klasser, det er vi helt klar over, og når man så sidder med fagfordelingen ude på skolerne så ved vi jo godt, at hvis 6. A er en vanskelig klasse, jamen okay, så får du også 5. B, som måske er en nemmere klasse. Og det er jo den måde, vi prøver at finde balance, i stedet for at vi laver et stort bureaukrati, hvor vi skal sidde og vurdere hver enkel klasse ud fra forskellige kriterier. Og det fungerer faktisk rigtig godt, der blev lavet en evaluering af den her aftale i efteråret, hvor lærere, ledere og forvaltninger er positive over, det er meget mindre bureaukrati 66. Bondo imødekommer Zieglers kritik af den manglende rationalitet i den nuværende aftale, og har således karakter af værende et refutatio. Ved anvendelsen af selvfølgelig og jo benytter Bondo sig her af Kocks begreb præsuppositioner. Dette signalerer, at sætningens indhold er noget, som både Bondo, Ziegler og publikum kender og anerkender 67. Hermed imødekommer han Zieglers argument gående på, at der er forskel på forberedelsen til de forskellige klasser og timer, hvilket DLF selvfølgelig er bevidste omkring. Bondo modargumenterer ved at forklare, hvordan den nuværende aftale bliver håndteret i praksis. Dermed forkaster han Zieglers diskurs omkring den rigide forberedelsestid, idet han viser det kendskab han har til den reelle administration af forberedelse ude på skolerne. Han forklarer blandt andet med henvisning til en evaluering blandt de relaterede partere, hvordan det i virkeligheden hænger sammen i praksis, hvilket styrker hans arguments validitet. Det styrker derudover hans phronesis, idet han selv er uddannet lærer og viser, at han har indsigt i administrationen ude på folkeskolerne 68. Særligt sidste del af Bondos argumentation har en stærk logos-appel. Bondo foregriber, hvordan en ny aftale vil ændre arbejdsgangen i skolerne og beskriver et bureaukratisk-skræk-scenarie. Denne retorik kaldes af Kock at tillægge modparten lurvede motiver. Bondo forsøger her, i sin ap- 66 Bilag 1:5 67 Kock, 2013:50 68 wikipedia.org 22

23 pel til publikum, at tillægge Ziegler et ønske om, at skabe et stort bureaukrati omkring folkeskolen. Bondos angreb forsøger med sit argument at pådutte Ziegler særlige motiver. Denne argumentation har til formål at modsvare Zieglers angreb af irrationaliteten ved den nuværende aftale, hvorfor Bondo skyder tilbage med en stærk logos-appel, som viser indsigt i praksis. Debatten udvikler sig hermed til en kamp om at tillægge argumenterne mest mulig logos-appel ved at demonstrere ens detaljerede blik for virkelighedens erfaringer og dermed styrke ens phronesis. ZIEGLER: SÅDAN NOGLE AFTALER FINDES JO IKKE PÅ RESTEN AF ARBEJDSMARKEDET Afslutningsvis anvender Ziegler en aktørforskydning. Gabrielsen definerer begrebet; Aktørforskydningen består i at besvarer et spørgsmål, der er møntet på en bestemt person, rolle eller gruppe ved at tage afsæt i en anden person, rolle eller gruppe 69. Han forsøger at ændre samtalens perspektiv, ved at inddrage andre faggruppers arbejdstidsregler, med det formål at legitimere en ny arbejdstidsaftale: ( ) altså det er vigtigt lige at slå fast, sådan nogle aftaler findes jo ikke på resten af arbejdsmarkedet ( ) 70. Ziegler forskyder hermed topos i debatten. Han begrunder indførslen af en ny arbejdstidsaftale for lærerne med et argument, der lyder, at lærerne skal have samme regler som resten af arbejdsmarkedet. Denne retoriske teknik har til formål at tale til både publikums fornuft og følelser. Med andre ord anvender Ziegler både appelformen logos og pathos. Det er et argument, som publikum, der arbejder i den offentlige eller private sektor, kan forstå som uretfærdigt. Ziegler får det til at lyde urimeligt, at nogle har mere privilegerede arbejdsaftaler end andre og forsøger at legitimere denne forståelse blandt publikum. BONDO: OK, SÅ SKAL VI OGSÅ HAVE DE SAMME REGLER SOM DE ANDRE Bondo prøver at imødekomme Ziegler ved at argumentere for, at han er villig til at efterkomme visse dele af Zieglers forslag. Det kan formodes at være et taktisk retorisk valg, der netop skal få publikum til at sympatisere med ham som mægler, der ikke blot tænker på sit egen sag, men rent faktisk vil nå til en fælles løsning. Bondo fortsætter i denne retoriske argumentation: Vi har fået at vide at gang på gang har KL sagt at lærerne de skal bare være lige som de andre, så har vi sagt, OK så skal vi også have de samme regler som de andre 71. Bondo ønsker at fremme et billede af, at han er løsningsorienteret og at Ziegler udelukkende vil have sin vilje. Ud fra 69 Gabrielsen, 2011: Bilag 1:6 71 Ibid. 7f 23

24 dette aspekt spiller Bondo igen på at vinde sit retoriske publikums sympati og medforståelse for at overbevise publikum om, at Ziegler er ansvarlig for deres uenighed i konflikten. Den sidste appel Ligesom i ovenstående sekvens ses argumentationen her som værende relationel. Vigtigst for afslutningen af en retorisk situation er, at man får landet og prioriteret sine hovedargumenter, Gabrielsen beskriver herom: Det sidste argument er typisk det mest nærværende argument, når talen afsluttes, og det er derfor også det argument, som publikum typisk vil tænke videre over efter talen 72. Her kommer parternes højst prioriterede argumenter til syne. De har hver især valgt de følgende afslutninger med henblik på, at det er det, som publikum skal huske dem for. ZIEGLER: VORES OPGAVER ER FORSKELLIGE I den afsluttende sekvens er det interessant, at Ziegler demonstrerer de to positioner, de hver især repræsenterer: Jeg synes lige vi skal prøve at slå fast, hvad er det for opgaver vi hver især har. Du er formand for DFL og dermed har du din vigtigste opgave, det er at sikre gode vilkår for danske folkeskolelærer, jeg har en opgave i KL. Og KL s vision på det her område, der er jo, at vi kan få den bedst mulige kvalitet for de penge, der nu engang er til rådighed for at drive den bedst mulige folkeskole for 73. Ziegler understreger her det faktum, at de har forskellige indgangsvinkler til målet om at sikre den bedste folkeskole. Ziegler vælger et tydeligt økonomisk topos og fremsætter sin indstilling til forhandlingerne ud fra et perspektiv om, at folkeskolen skal under en besparelse. Først nu kommer det til udtryk, at Ziegler mener, at besparelser er nødvendige og derfor må en ny aftale forhandles. Det er interessant, at dette topos først fremgår i sidste del af debatten, da denne økonomiske ramme må være et grundlæggende udgangspunkt for en ny overenskomstaftale. Vi antager, at han har forsøgt at skjule denne gennemtrængende dagsorden i sin argumentation, da besparelser forekommer kedelige for dem, det går ud over. Derfor har han indtil dette punkt i debatten forsøgt sig med andre retoriske greb for at virke overbevisende i sin sag, til trods for at den økonomien er fundamental i konflikten. 72 Gabrielsen, 2010: Bilag 1:12 24

25 BONDO: DU VED JEG BRÆNDER FOR DEN DANSKE FOLKESKOLE Bondo svarer tilbage med anvendelse af en stærk pathos-effekt: Og ved du hvad. Jeg blev lærer for at give eleverne den allerbedste undervisning. Du ved, jeg brænder for den danske folkeskole. Den betyder utrolig meget for mig 74. Bondo appellerer med stor vægt på det følelsesladede. Han skaber fokus på sin egen person, som får publikum til at forholde sig til hans personlige interesse i konflikten og vækker sympati hos dem. Han indikerer, at denne sag for ham har indflydelse på, hvordan han forstår dét at være lærer. Bondo tydeliggør, at denne forhandling er et livsprojekt for ham. At tale om konflikten ud fra sin privatperson styrker Bondos ethos-dyd, arete, som viser, at han selv er involveret og ramt af denne situation. Han viser, at han forstår sit publikum, lærerne, fordi han selv er lærer og deler de værdier, mange utilfredse lærere sætter højt 75. Publikum, særligt lærerne, kan relatere til, hvordan det føles at få ændret de grundlæggende vilkår, der er forbundet med hvervet som lærer. 74 Bilag 1:12 75 Gabrielsen, 2010:118 25

26 DISKUSSION Dette afsnit vil tage afsæt i det teoretiske spændingsfelt mellem Bitzer og Vatz. Herunder fokuserer vi på det retoriske moralske ansvar, Bondo og Ziegler har. Det moralske aspekt suppleres med inddragelse af Jørgensens kriterier for en retorisk normativ vurdering. Derefter vil vi, med udgangspunkt i bogen Retorik der flytter stemmer, diskutere, hvorvidt man kan vurdere retorikken ud fra nogle generelle kriterier. Vi afrunder debatten med en vurdering af Ziegler og Bondos ethos, og hvad det betyder for tilslutning hos publikum. Situationen eller retorikken I den grundlæggende diskussion, der optræder i mellem Bitzer og Vatz teoretiske ståsteder, er det relevant at inddrage debattens kontekst. For hvornår er debatten styrende for retorikken og vice versa? Man kan argumentere for, at konflikten bunder i forhandlingen af en ny overenskomstaftale, Ziegler og Bondo bliver nødt til at imødekomme. Man kan i den forbindelse diskutere, om retorerne overhovedet bryder med situationen, tager ansvar for retorikken og konstruerer situationen. Retorerne er begrænset af debattens formelle rammer og ændrer ikke situationens omstændigheder, da de ikke nærmer sig et kompromis. Som et udtryk for den manglende udvikling i debatten pointerer Pedersen til slut, at parterne stadig står lige vidt fra hinanden. Retorikken har dermed ikke fornyet situationen, hvilket konvergerer med Bitzers forståelse. ifølge Vatz står retoren med det overordnede kreative og moralske ansvar for, hvordan talen vinkles retorisk 76. Ziegler og Bondos divergerende forståelser af det påtrængende problem er dermed et udtryk for, hvad de hver især tillægger signifikans i konflikten. Dermed kan man diskutere, om de har et retorisk moralsk ansvar som mæglere i konflikten og dermed også et ansvar for at skabe en retorik, som kan medføre et kompromis i forhandlingerne 77. Det interessante spørgsmål er, hvordan de retoriske til- og fravalg har formet den debat, der eksisterede mellem parterne og særligt om den havde en moralsk forsvarlig karakter. Bondo og Ziegler kunne have valgt en mere kompromissøgende retorik, som havde skabt en debat, der udviklede sig tættere på en løsning. Vi undersøger debattens moralske karakter nærmere herunder. 76 Vatz, 2000:7 77 Vi er klar over, at der er magtforhold og andre elementer, der har haft indflydelse på konfliktens form, men vi afgrænser os fra de perspektiver, idet vores empiriske fundament tager udgangspunkt i ét Tv-klip. 26

27 En moralsk debat For at vurdere argumentationens moralske karakter i Tv-debatten er en normativ vurdering relevant. Både Ziegler og Bondo må påtage sig et ansvar for deres retoriske udfoldelser. Ud fra dette aspekt fremstår det interessant at vurdere, hvorledes debatten kan defineres som en moralsk debat. Men hvordan definerer man en moralsk debat? Og kan denne specifikke debat i det hele taget defineres som moralsk korrekt? Charlotte Jørgensens beskriver, gennem sin tekst, Hvem bestemmer, hvad der er god retorik?, hvordan en retorisk proces kan aflæses som vellykket. En moralsk debat vurderes ikke udelukkende på, hvor stor en tilslutning retoren har opnået med sin tale, men påpeger, at der er andre måder at vurdere retorik på. Jørgensen har redegjort for en mere moralsk og pragmatisk tilgang til at vurdere retorik. Denne fremgangsmetode indeholder vurderingskriteriet Redelighed og beskrives: ( ) det kvalitetskriterium der adskiller god persuasiv argumentation fra manipulation 78. Jørgensen uddyber i forlængelse, at manipulation strider med de grundlæggende etiske regler for kommunikation. Taleren kan anvende forskellige uredeligheder for at styrke sin argumentation og manipulere publikum, herunder løgn, fortielse og fordrejning 79. Ved brug af netop denne type argumentation bryder man med god persuasiv argumentation. Vi har genkendt denne type manipulation hos både Ziegler og Bondo, hvorfor de dermed fører en til dels uetisk argumentation. Særligt anvender både Bondo og Ziegler kneb, som kan høre under Jørgensens kategori, fordrejning. De retoriske greb talfnidder, lurvede motiver, omvendt lommetyveri, præ-suppositioner og appelformerne er nogle klart manipulerende redskaber, som forvirrer og fordrejer emnets substans, hvilket både Bondo og Ziegler gør brug af. Argumentation med vægt på talfnidder er svære for modparten at gennemskue, ligesom publikum kan have svært ved at forstå den målestok, der tales indenfor ved brugen af tal. Bondo forsøger altså at ændre emnets proportioner, når der tales om de ugentlige arbejdstimer en lærer har ved at forklare timetallet på årsbasis. Her har Bondo formentlig til hensigt at vildføre både modparten og publikum for at virke overbevisende i sin strategi 80. Ziegler gør brug af en stærk pathos-appel ved at afrunde et ellers logos-orienteret argument med sætningen det er jo for børnenes bedste. Netop denne type pludselige pathos-appel virker påtaget, hvilket Jørgensen betegner som falsk ethos, og derfor gør Ziegler brug af en dårlig manipulerende retorik. Denne diskussion vender vi tilbage til senere i afsnittet. Derudover afslører Ziegler først sin økonomiske topos i slutningen af debatten, hvilket virker utroværdigt da det virker som om, at han har skjult denne dagsorden i debatten ved at bruge andre argumenter. 78 Jørgensen, 2000:39 79 Ibid Ibid

28 Med udgangspunkt i denne forståelse indeholder debatten flere spor af uredeligheder. Man kan således så tvivl om, hvorvidt debatten er moralsk korrekt, idet begge parter anvender manipulerende kneb i deres argumenter. Jørgensen fremhæver i tillæg en anden vurdering, som i højere grad fokuserer på effekt hos publikum. Denne tilgang udspringer af en neoaristotelisk forståelse af retorik. En effektfuld debat Jørgensen præsenterer en moderne forankret tilgang til vurdering af normativ retorik, hvor publikums tilslutning er i centrum. Jørgensen citerer forfatterne Eemeren, Grootendorst og Kruiger, der har et andet bud på en retorisk vurdering: Thus in both old and new rhetoric an important part is played by the audience. The orator unfolds his argumentation in order to sway his audience, or to convince them of something. If the argumentation is to have the desired effect, it is very important that the audience be approached in a good - i.e. effective manner. As far as possible the speaker must identify himself with the audience and play on existing expectations, opinions, experiences, knowledge and norms ( ) Rhetoric refers to the art of influencing an audience by effective speech 81. Denne forståelse af normativ retorik er således forankret i et effekt perspektiv. På baggrund af vores undersøgelse er det svært at vurdere, hvorvidt Ziegler og Bondo har opnået en effektfuld tilslutning, da undersøgelsen ikke har beskæftiget sig direkte med modtagerne. Man kan dog argumentere for på fortolkende vis, at begge debattører har bestræbt sig på at opnå en værdig tilslutning, og at det har været en del af drivkraften bag argumentationen og fokus har ikke været på at argumentere så redeligt som muligt. Både Ziegler og Bondo argumenterer med målet om at overbevise publikum om, at netop deres påtrængende problem er det vigtigste. I neoaristotelisk tankegang er de førnævnte retoriske greb, uredeligheder, vigtige redskaber netop til at debattere effektfuldt over for publikum. Retoriske virkemidler som forskydninger, lurvede motiver og præsuppositioner mm. er således, ikke uredelige og umoralske greb, tværtimod. Omvendt kan man ræsonnere, at man fralægger retorerne et moralsk ansvar for deres retoriske diskurs ved kun at se på effekten. Her er det nemlig udelukkende de stærkeste argumenter, som re- 81 Jørgensen, 2000:34f 28

29 toren opnår størst effekt ved, som retorikkens succes vurderes ud fra. Og hvis succesen udelukkende måles ud fra argumenternes effekt, så spiller morale og etik ingen rolle. Vurdering af debatten Derfor er det essentielt at inddrage begge vurderingskriterier for normativ retorik, når man skal kåre debattens vinder. I værket Retorik der flytter stemmer præsenteres en række faktorer, der er determinerede for, hvem der vinder debatten 82. I forlængelse af ovenstående diskussion omkring effekt versus redelighed i retorikken, pointerer de: Når vi gør det samlede billede op, forekommer det os, at den debattør, som har flest kvaliteter på sin side, som regel også vinder mest fremgang 83. Med udgangspunkt i denne forståelse forener de således ovenstående normative diskussion ved at understrege, at den redelige, og dermed den kvalitetsbundne debattør, som regel også er den mest effektive i forhold til tilslutning fra publikum. De skaber dermed en kobling mellem at være redelig og opnå publikums tilslutning. Forfatterne præsenterer dertil fire generelle faktorer, der kendetegner den vindende kvalitetsbundne argumentation: I sidste ende er præcision, fasthed, energi og engagement et spørgsmål om i god forstand troværdighed 84. Den vindende retorik er dermed kendetegnet som en troværdig retorik. Men hvem afgør, hvem der argumenterer mest troværdigt? Svaret findes i bogens afrunding, der understreger subjektiviteten i vurderingen af retorikken: Da målet for argumentation er at søge modtagerens tilslutning, må modtageren og argumentationens virkning nødvendigvis tænkes ind i vurderingen af argumentationens kvalitet 85. Således når vi til retorikkens kerne. Man kan med udgangspunkt i ovenstående citat diskutere, hvorvidt det er muligt objektivt at vurdere, hvilken debattør, der argumenterer bedst, da det er betinget af den enkeltes forståelse hos publikum. Vi mener dog, at tilgangen kan give et bud på, hvem der retorisk set står bedst 82 De har undersøgt Bytinget - en serie som gennem ca. 10 år og mere end 30 udsendelser i dansk tv lod to advokater, politikere eller andre offentlige personer, forsøge at vinde publikum for eller imod et aktuelt emne (Jørgensen, 1994:12ff). Vi er opmærksomme på teoriens positivistiske natur, men mener at denne kan biddrage med nogle generelle kriterier for vurdering af en debat. 83 Jørgensen, 1994: Jørgensen, 1994: Ibid

30 Ziegler og Bondos argumentation Vi vil vurdere debattørernes argumentationer ud fra de generelle betegnelser for vindende retorik - præcision, fasthed, energi 86 og engagement. Zieglers nøje brug af retoriske virkemidler som konkrete eksempler, præget af en stærk logos-appel, kan således have en positiv effekt. Med udgangspunkt i Jørgensen et al. kan man argumentere for, at Zieglers henvisninger til Høje Taastrup Kommune, forklaringen af de tre kategorier i forbindelse med forberedelse og 1.14 vedrørende forberedelsestiden er argumenter, der skaber præcision i hans argumentation. Jørgensen siger om dette kneb: Grundige og konkrete eksempler et stærkt virkemiddel hvis de vel og mærke er relevante og vægtige, for ellers virker de modsat 87. I forlængelse hertil kan man argumentere for, at Bondos indledningsvise brug af de 775 timer er et abstrakt tal, og omvendt kan have en negativ effekt. Det forekommer forvirrende, uredeligt og forskydende, fordi publikum umiddelbart ikke kan forholde sig til et timetal på årsplan. Begge debattører står fast i deres overbevisninger. Både Ziegler og Bondo har en klar overbevisning om, hvad deres påtrængende problem er. I afsnittet Kampen om rationalitet signalerer Bondo, at han har accepteret Zieglers krav om samme arbejdstidsregler som andre faggrupper. Med udgangspunkt i Jørgensen, kan det have en negativ effekt, da det viser, at Bondo afviger fra sine faste overbevisninger, som går på, at Zieglers kompromis er uden perspektiv. Generelt set bruger Bondo oftest appelformen pathos. Udsagn som Du ved jeg brænder for den danske folkeskole viser et stærkt engagement i sagen, hvilket kan have en positiv effekt. Omvendt virker Zieglers argumentation til tider uredelig, når han vælger at perspektivere til børnenes bedste i afrundingen af en logos domineret argumentation. I forlængelse hertil kan det påpeges, at Zieglers actio generelt set virker uengageret, idet han sidder tilbagelænet under hele debatten, hvilket strider imod kriteriet engagement. Omvendt sidder Bondo fremme på stolen og har en engageret mimik og gestik. Ovenstående vurdering fastslår, at man kan forsøge at vurdere debattørernes argumentationer ud fra nogle generelle retoriske kriterier. Men, som nævnt indledningsvis, bør retorikken altid vurderes i lyset af publikum. Som Jørgensen et al. markerer: Det er den seriøse debattør, der vinder, den hos hvem troværdigheden kommer indefra ikke den der prøver at skaffe sig troværdighed ved letkøbte og underholdende virkemidler 88. Derfor er en diskussion omkring troværdighed relevant at 86 Idet vi har afgrænset os overordnet fra actio vil vi ikke berøre retorernes energi. 87 Jørgensen, 2000: Ibid

31 se nærmere på. Hvad bestemmer, hvad der virker troværdigt, og hvem bestemmer, hvad der virker som letkøbte og underholdende virkemidler? Ethos dyder Troværdighed er et grundlæggende fundament inden for retorikken. Derfor er det nærliggende at diskutere ethos, herunder de tre dyder phronesis, arete og eunoia. Aristoteles definerer ethos: Overbevisning skabes gennem taleren, når talen holdes på en sådan måde at, den gør talerens person troværdig 89. I kraft af at ovenstående ræsonnement, der siger, at den vindende debattør er lig med den mest troværdige debattør, er det centralt at vurdere, hvordan Ziegler og Bondo scorer inden for de tre ethos dyder. Essentielt for ethos begrebet er: Det må ikke blive for tydeligt, at taleren forsøger at styrke sin ethos, da publikum hermed kan føle sig manipuleret med, og sker det, risikerer man at miste troværdighed frem for at opbygge det 90. Phronesis handler grundlæggende om at fremstå vidende og indsigtsfuld i forhold til det emne, der diskuteres 91. Det handler i særlig grad om at få cementeret, at man som retorer er den rette til at udtale sig 92. Vi har defineret Zieglers publikum som værende borgere, der kan relatere og forholde sig til arbejdstidsreglerne og ikke i særlig høj grad lærere og forældre. I Zieglers afrunding på debatten, hvor han cementerer deres forskellige positioner, som tydeliggør de hver især varetager, hvorfor han mener, at KL er de rette til at finde den bedst mulige løsning. Man kan argumentere for, at Zieglers stærke logos-appel styrker hans troværdig hos publikum. På samme måde argumenterer Bondo logos-orienteret. Han viser, at han forstår, hvordan forberedelsen organisere i praksis ude på skolerne og scorer dermed også på phronesis. Omvendt mener vi, at hans perspektivering til 775 timer kan have en utroværdig effekt, da han ytrer sig om noget, hans ethos ikke efterlever. Arete omhandler, hvorvidt publikum opfatter taleren som sympatisk 93. I forlængelse hertil markerer Gabrielsen vigtigheden af at appellere indirekte frem for direkte. Bondos publikum er i høj grad fokuseret på at tale til lærere og forældre. Han ved, at det hos dem han skal opfordre til demonstrationer, der kan styrke hans position i konflikten, hvis en lockout træder i kraft. Netop derfor mener vi at kunne argumentere for, at hans utallige indirekte pathos-appeller styrker hans troværdighed. Han viser sympati og empati for sit publikums situation og viser, at han deler samme værdier som dem. Modsat kan man stille spørgsmålstegn ved, hvorvidt Zieglers pathos-appel har en utroværdig 89 Aristoteles, 2007:34 90 Gabrielsen, 2010: Ibid Ibid Ibid

32 karakter. Ziegler pointerer flere gange, at lockouten er for børnenes bedste. Zieglers pathos-appel er for direkte, og det er tydeligt, at han forsøger at styrke sit ethos ved en direkte italesættelse. Netop derfor medfører det til en utroværdig arete hos sit publikum og dermed falsk ethos. Den sidste ethos-dyd betegnes eunoia og beviser oprigtigheden i, at taleren vil publikum det bedste. Vi mener, at Zieglers publikum er bevidste om, at Zieglers primære dagsorden er at spare penge. Men de vinkler Ziegler tillægger debatten omhandler andre faktorer. Derfor mener vi, at hans euonia svækkes og han dermed fremstår mindre troværdig end Bondo. Omvendt kan man argumentere for, at Bondo taler mere lige ud af posen og med sin sympatiserende fremtræden udtrykker, at han vil publikum det bedste, hvilket styrker hans eunoia. 32

33 Konklusion Målet med dette projekt har været at nå til en forståelse af retorikken i Tv-debatten mellem Ziegler og Bondo på TV2 News 23. Marts Vi har ud fra en analyse af relevante sekvenser identificeret retoriske virkemidler, som de hver især anvender for at gennemføre deres påtrængende problem, sagt med andre ord deres strategi. Følgende problemformulering dannede afsæt for undersøgelsen: Hvilke retoriske greb kan identificeres i debatten, og kan den vurderes som en god eller dårlig debat set i forhold til publikum? Kan man tale om, at der er en vinder? Første led af problemformuleringen besvares gennem analysen. Gennemgående for hver enkelt analysesekvens har vi demonstreret, hvorledes Ziegler og Bondo har anvendt retoriske virkemidler i målet om at vinde debatten og virke overbevisende over for publikum. I første sekvens, De indledende diskurser, står det klart, at Zieglers tilgang til konflikten er en klar opfattelse af at vi styrer mod en lockout, der træder i kraft og konkluderer dermed indledningsvis, at forhandlingerne er afsluttet. Samtidig understreger han rationelt og med en realistisk sans, at forhandlingerne er tilspidset i sådan en grad, at en lockout er sandsynlig. I modsætning tillægger Bondo debatten en diskurs, som går ud på at forhandlingerne stadig kan reddes og en konflikt er uden perspektiv. Han udviser åbenhed og argumenterer sympatiserende med dem, der vil blive berørt af en lockout. Anden sekvens, Kampen om rationalitet, illustrerer hvordan Bondo og Ziegler angriber hinandens positioner i konflikten med en stærk teknisk og rationel argumentation. Analysen her tegner et billede af, at de forsøger at styrke både deres troværdighed og deres fornuftmæssige indsigt i konfliktens detaljer ved at referere til specifikke eksempler. I sidste del af anden sekvens pointerer Bondo, at han har accepteret de krav, Ziegler stiller. Denne argumentation skaber et billede af, at Bondo er samarbejdsvillig og sympatisk over for en fortsat forhandling. Tredje sekvens, Den sidste appel, har i kraft af sin placering stor betydning, fordi den efterlader det sidste indtryk hos publikum. Ziegler understreger for første gang den økonomiske ramme, der er styrende for en ny overenskomstaftale, og udtrykker at ambitionen for KL er at skabe den bedste skole for de penge, der er. I en helt anden boldgade afslutter Bondo sin argumentation med at pointere, at denne konflikt er er noget, der berører ham som person og udtrykker: den betyder utroligt meget for mig. Hans afsluttende retoriske træk er dermed at tale til publikummets følelser. 33

34 Problemformuleringens andet led koncentrerer sig omkring, hvordan man kan vurdere, om debatten er god eller dårlig. Vi har valgt at besvare det spørgsmål ud fra forskellige normative vurderingskriterier; redelighed, effekt og en række mere generelt udledte kriterier. Med udgangsgangpunkt i kriteriet redelighed kan man vurdere, at Bondo og Ziegler anvender en retorik, som har tendens til at være manipulerende, idet de bruger specifikke retoriske kneb for at styrke deres position i debatten. På den måde svækker de debattens saglighed og trækker debatten i en dårlig retning. Omvendt kan netop disse retoriske greb fremme deres position i forhold til en vurdering ud fra et effekt kriterium. Forskellige retoriske virkemidler kan netop overbevise publikum og sikre retoren tilslutning. Der opstår dermed et paradoks mellem henholdsvis god og dårlig retorik med udgangspunkt i de præsenterede normative retoriske vurderingskriterier. Debatten kan yderligere vurderes ud fra de generelt opstillede kriterier for god argumentation; præcision, fasthed og engagement. Ziegler argumenterer i høj grad præcist, eksemplificerende og rationelt og virker vedholdende og fastholdt i sin forståelse af konflikten. Bondo udviser derimod i højere grad engagement, idet han inddrager sin egen passion for arbejdet som folkeskolelærer samt en stærkt sympatiserende argumentation. Denne vurdering er ikke endelig idet vi, qua vores fortolkende videnskabsteoretiske position, mener, at en vurdering altid er subjektiv. For at besvare sidste led af problemformuleringen og kåre debattens vinder er det nødvendigt at inddrage publikum. I forbindelse hertil er troværdighed alfa omega. Men troværdighed skal altid ses i lyset af det retoriske publikum, idet retorikken er forankret i det enkelte subjekts forståelse. Bondo og Ziegler appellerer overordnet set til hver deres retoriske publikum, som derfor måler retorernes troværdighed ud fra forskellige parametre. Objektivt set kan man argumentere for, at Bondo generelt anvender sympatiserende retorik, mens Ziegler i højere grad fokuserer sin argumentation omkring rationalitet. Derfor vil publikum, der tiltales af en emotionel appel, lade sig påvirke af Bondo. Derimod vil et publikum der i højere grad lader sig tiltale af logisk argumentation, tiltales af Ziegler. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, at de hver især har prioriteret forskellige retoriske strategier for netop at spille på disse parametre. Derfor er det svært at kåre en vinder, da troværdighed er en subjektiv størrelse, som afhænger af den enkeltes forståelse og fortolkning af, hvad der virker troværdigt. 34

35 PERSPEKTIVERING Dette projekt åbner op for andre muligheder man ligeledes kunne have belyst. En af de muligheder viser sig i det faktum, at Ziegler og Bondo reelt set ikke taler sammen. Det vil være interessant at gå ind i en dybere undersøgelse af, hvordan de ikke taler sammen ved brug af teori om dialogisk kommunikation. En dialog er kendetegnet ved lydhørhed og at forholde sig åbent til modparten, for dermed opnå en fælles mening med samtalen. Der bør optræde et fælles ønske om at udvikle samtalen. Denne undersøgelse ville derfor gribe empirien an fra en ny interessant vinkel. Dette aspekt lægger op til endnu en vinkel at belyse. Man kan nemlig argumentere for, at den manglende dialog udgør en trussel mod det repræsentative demokrati, vi har i Danmark. At to mæglere, der repræsenterer vigtige fløje fra det danske samfund, ikke kan finde ud af at indgå i en dialog, vidner om en manglende evne eller lyst til at indgå i de spilleregler, vi ellers mener gør sig gældende for et demokratisk styret land. Ziegler og Bondo besidder en magt gennem deres stilling som mæglere, hvorfor deres handlen, eller mangel på samme, har indflydelse på tusindvis af danske borgere. Det er derfor også interessant at belyse aspektet, angående den manglende dialog ud fra et større samfundsaspekt for påvise de konsekvenser, der optræder i den sammenhæng. 35

36 LITTERATURLISTE Aristoteles, 2007: Retorik. 5 oplag, Museum Tusculanums Forlag, København. Bitzer, Lloyd, 1997: Klassikkere: Den retoriske situation, Rhetorica Scandinavia, 1997, 3., s Danskekommuner.dk, 2013,28/5: Michael Ziegler Denstoredanske.dk A, 2013, 28/5: Jørgen Fafner _filologer/j%c3%b8rgen_fafner Denstoredanske.dk B, 2013, 28/5: Hans-George Gadamer Georg_Gadamer Emmertsen, Sofie, 2009: Retorisk samtale og argumentationsanalyse, I Roer, Hanne; Klujeff, Marie Lund red. Retorikkens aktualitet Grundbog i retorisk kritik, Hans Reitzels Forlag, København. Gabrielsen, Jonas; Christiansen, Tanja Juul, 2010: Talens Magt indføring i mundtlig retorik, 2. Udgave, 4. Oplag, Hans Reitzel forlag, København. Gabrielsen, Jonas; Jønch-Clausen, Heidi; Pontoppidan, Christina 2011: Forskydninger mellem svar og ikke-svar, Journalistica, 2011, 1. S Gadamer, Hans-George, 1999: Klassikere: Retorik og Hermeneutik, Rhetorica Scandinavia, 1999, 10., s Højbjerg, Henriette, 2007: Hermeneutik. I Fuglsang, Lars; Bitsch Olsen, Poul red.: Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne På tværs af fagkulturer og paradigmer, 2. Udgave, 3. Oplag, Roskilde Universitetsforlag, Frederiksberg C. Jørgensen, Charlotte, 2000: Hvem bestemmer hvad der er god retorik?, Rhetorica Scandinavia, 2000, 15., s

37 Kjeldsen, Jens E., 2009: Retorisk genreanalyse. I Roer, Hanne; Klujeff, Marie Lund red.: Retorikkens aktualitet Grundbog i retorisk kritik, Hans Rietzels Forlag, København. Kock, Christian, 2013: De svarer ikke Fordummende uskikke i den danske politiske debat, 2. Udgave, 3. Oplag, Gyldendal, København. M.ugebreveta4.dk, 2013, 28/5: Bondo fører på tillid Vatz, Richard E., 2005: Klassikere: Myten om den retoriske situation, Rhetorica Scandinavia, , s Wikipedia.org, 2013, 28/5: Anders Bondo Christensen 37

38 BILAG Bilag 1. Transskribering af Tv-debat mellem Ziegler og Bondo 23. Marts 2013 Bilag 2. Et overblik over konflikten mellem KL og DLF 38