APPELFORMERNE... 8 TOPIK OG FORSKYDNINGER... 8

Transkript

1 INDHOLDSFORTEGNELSE PROBLEMFELT... 3 PROBLEMFORMULERING... 3 AFGRÆNSNING... 3 TEORILANDSKAB... 4 INDLEDNING... 4 HERMENEUTIK OG RETORIK... 4 INSTIUTIONEL KONVERSATIONSANALYSE... 5 DISPOSITIO... 5 DEN RETORISKE SITUATION... 5 ANALYSE... 6 APPELFORMERNE... 6 TOPIK OG FORSKYDNINGER... 6 RETORISKE VIRKEMIDLER... 6 DISKUSSIONEN... 7 MORALSK ANSVAR... 7 NORMATIV RETORIK... 7 OVERBEVISENDE RETORIK... 7 ETHOS... 7 DE TRE ENHEDER I DEN RETORISKE SITUATION... 8 APPELFORMERNE... 8 TOPIK OG FORSKYDNINGER... 8 KOCKS RETORISKE VIRKEMIDLER... 9 VIDENSKABSTEORETISK PERSPEKTIV DISPOSTIO DEN RETORISKE SITUATION PUBLIKUM DE TVINGENDE OMSTÆNDIGHEDER INDHOLDSANALYSE ANALYSESTRUKTUR DEBATTENS INDLEDENDE DISKURSER KAMPEN OM RATIONALITET BONDO: EN FAKTISK RET VELFUNGERENDE AFTALE ZIEGLER: DEN RIGIDE ARBEJDSTIDSAFTALE BONDO: SELVFØLGELIG ER DER FORSKEL ZIEGLER: SÅDAN NOGLE AFTALER FINDES JO IKKE PÅ RESTEN AF ARBEJDSMARKEDET BONDO: OK, SÅ SKAL VI OGSÅ HAVE DE SAMME REGLER SOM DE ANDRE DEN SIDSTE APPEL ZIEGLER: VORES OPGAVER ER FORSKELLIGE BONDO: DU VED JEG BRÆNDER FOR DEN DANSKE FOLKESKOLE DISKUSSION SITUATIONEN ELLER RETORIKKEN EN MORALSK DEBAT EN EFFEKTFULD DEBAT

2 VURDERING AF DEBATTEN Ziegler og Bondos argumentation ETHOS DYDER KONKLUSION DENNE ER IKKE HELT FÆRDIG NORMATIV VURDERING... ERROR! BOOKMARK NOT DEFINED. EFFEKTFULD VURDERING... ERROR! BOOKMARK NOT DEFINED. PERSPEKTIVERING LITTERATURLISTE

3 PROBLEMFELT En historisk konflikt mellem Danmarks Lærerforening (DFL) og Kommunernes Landsforening (KL) fik sat sit punktum den 25. april Efter en måneds lockout sikrede et regeringsindgreb en afslutning på konflikten. Konflikten udsprang af en ny overenskomstaftale for lærerne, som skulle forhandles mellem chefforhandler for KL, Michael Ziegler, og formanden for DLF, Anders Bondo Christensen. Hurtigt blev det klart for offentligheden, at parterne stod stejlt overfor hinanden. Forhandlingerne brød derfor sammen sidst i marts, og KL varslede herefter lockout for lærerne gældende fra 1. april. Lockouten blev en realitet og varede i 25 dage, hvor skolerne stod tomme over hele landet, alt imens lærere demonstrerede og forsøgte at gøre opmærksom på deres sag i håb om at opnå sympati. Mange medier har påpeget, at konflikten dengang endte i en lockout grundet en manglende indstilling til at indgå kompromis fra begge parters side. Kommunikationsekspert fra Københavns Universitet, Klaus Kjøller har blandt andet udtalt om konflikten:»bondo har været i stand til at tegne situationen sådan, at han fremstår som villig til at forhandle, smidig og parat til at lægge løsningsforslag på bordet. Modsat fremstår Ziegler som en ubøjelig repræsentant for en alt-eller-intet-linje. Mange danskere tror ikke på, at Ziegler reelt er indstillet på at finde et kompromis «vurderer Klaus Kjøller. 2 Mange har stillet sig uforstående overfor, hvordan enighed ikke kunne nås mellem to partere efter lang tids forhandlinger. I dagene op til forhandlingernes sammenbrud deltog begge parter i adskillige Tv-debatter for at invitere offentligheden ind i de forhandlingspunkter, som de hver især kæmpede for at få gennemført. Vi finder det interessant at belyse retorikken i én af disse debatter med henblik på at identificere Ziegler og Bondos retoriske virkemidler. Virkemidler der tages i brug for at overbevise publikum om deres position i konflikten. En Tv-debat på TV 2 News den 23. marts, dagen hvor forhandlingerne officielt brød sammen, danner rammen for en undersøgelse af de to aktørers retoriske diskurs. Vores intention er derfor at besvare følgende problemformulering: Problemformulering Hvilke retoriske greb kan identificeres i debatten, og kan den vurderes som en god eller dårlig debat set i forhold til publikum? Kan man tale om, at der er en vinder? 1 Bilag 2 Et overblik over konflikten mellem KL og DLF 2 m.ugebreveta4.dk 3

4 AFGRÆNSNING I vores besvarelse af ovenstående problemformulering afgrænser vi os fra aspekter indenfor retorikken og konfliktens omstændigheder. Først og fremmest er vi bevidste om, at konfliktens udfald i høj grad er påvirket af aspekter som magt, politik og økonomi. Aspekter som dette projekt ikke vil behandle. Vi afgrænser os i store træk fra Tv-mediet og journalistens rolle i debatten såvel som tilrettelæggelsen af Tv-indslaget. Projektets fokus retter sig udelukkende mod debattørernes argumenter. Vi er opmærksomme på, at actio, herunder mimik, gestik og artikulation, udgør en væsentlig del af retorikken - især på et visuelt medie som TV, men vi har valgt at afgrænse os fra denne del. Dog beskæftiger vi os med argumenternes opbygning, relation og strategiske hensigter. TEORILANDSKAB Dette afsnit har til formål at skabe et overblik over, hvorledes den valgte teori anvendes og udfoldes i undersøgelsen. Denne gennemgang, samt teoriuddybningen præcisering af teorierne, danner et overblik forud for anvendelsen af teorien i analysen og diskussionen. Indledning HERMENEUTIK OG RETORIK Projekts forståelsesramme udgøres af det retoriske og hermeneutiske videnskabsteoretiske perspektiv. Vi anvender grundlæggende fortolkning for at forstå og forklare undersøgelsen, hvilket er i tråd med den retoriske og hermeneutiske forståelsesramme. Professor i Retorik på Københavns Universitet Jørgen Fafner ( ) 3 har via artiklen Retorikkens brændpunkter fremlagt fem principper inden for retorikken, hvoraf vi lader os inspirere af tre. Den tyske filosof Hans-Georg Gadamer ( ) 4 er faderen af den hermeneutiske filosofiske gren. Vi anvender hans begreber forforståelse og forståelseshorisont til at redegøre og reflektere over vores møde med det undersøgte felt. Gadamer forstår fortolkning som et grundvilkår ved det at være menneske, hvilket vi er enige i, og derfor danner denne tilgang rammen for vores undersøgelse. 3 A, Denstoredanske.dk 4 B, Denstoredanske.dk 4

5 INSTIUTIONEL KONVERSATIONSANALYSE Analysemetoden præsenteres af Sofie Emmertsen, Ph.d. i Retorik, i bogen Retorikkens aktualitet. Bogen er redigeret af lektorer i Retorik Hanne Roer og Marie Lund Klujeffs. Konversationsanalysen er et metodisk redskab til at analysere argumentationen i en samtale såvel som en debat 5. Vi har således fundet inspiration i metoden, og den vil sammen med hermeneutikken agere dette projekts metodiske tilgang. I vores analyse af Tv-debatten fokuserer vi på aktørernes argumentation som samhandlinger og som skridt-for-skridt-konstruktioner 6. Institutionel konversationsanalyse vedkender, modsat den klassiske, at de debatterende aktører har nogle klare organisatoriske strategier og mål 7. DISPOSITIO Dispositio er udarbejdet for at skabe et metablik over undersøgelsen. Her anvendes det klassiske retoriske begreb, dispositio, til overordnet at kortlægge debatten. Dispositio dækker over tre dele: exordium, corpus og peroratio. DEN RETORISKE SITUATION Gennem sin artikel Myten om den retoriske situation forsøgte professor Lloyd F. Bitzer (f. 1931) at genoplive det retoriske situationsbegreb. I dette projekt vil den retoriske situation kortlægges ud fra Bitzer. Ifølge Bitzer kan den retoriske situationen defineres gennem tre enheder: det påtrængende problem, publikum og tvingende omstændigheder 8. Bitzer mener, at en situation altid ligger forud for enhver retorisk ytring. Denne situation er bærende for retorikkens kerne og fremmer de grundlæggende diskurser, der skaber de påtrængende problemer, retoren taler ud fra. I forlængelse heraf benyttes også professor Richard E. Vatz (f. 1946) efterkritik af Bitzers teoriforståelse til at definere den retoriske situation. Vatz er af den overbevisning, at retorikken går forud for situationen 9. Bitzer og Vatz forståelser af det påtrængende problem udgør et kerneaspekt i undersøgelsen. Vi betragter Bondo og Zieglers retoriske dagsordener som værende et produkt af to forskelligartede påtrængende problemer. Bitzers forståelse af publikum og de tvingende omstændigheder inddrages som et led i kortlægningen af situationen. 5 Emmertsen, 2009:217 6 Ibid Gardner, 2005:277 8 Bitzer, 1997:12 9 Vatz, 2000:7 5

6 Professor i Retorik ved Bergen Universitet Jens E. Kjeldsen og lektor i Retorik ved Københavns Universitet, Charlotte Jørgensen, inddrages kort i forklaringen af de tvingende omstændigheder som et led i en genrekarakteristik af Tv-debatten. Analyse APPELFORMERNE Gennem projektet benyttes Aristoteles klassiske appelformer til at belyse de pågældende argumenter. Aristoteles (384 f.kr. 322 f.kr) var græsk filosof og statueres som en af de grundlæggende tænkere bag den retorik, vi kender i dag. Aristoteles udviklede de tre appelformer: Logos, pathos, ethos. TOPIK OG FORSKYDNINGER Lektor Jonas Gabrielsen (f. 1970) er forsker i retorik. I dette projekt vil Gabrielsens begreb topik, og i forlængelse heraf begrebet forskydninger, anvendes i kortlægningen af deres retorik. Derudover har Gabrielsens et al. værk Talens magt været med til at skabe vores grundlæggende forståelse af retorik og derfor fungeret som en overordnet ramme. RETORISKE VIRKEMIDLER Christian Kock, professor i Retorik ved Københavns Universitet, er forfatter bag bogen De svarer ikke - Fordummende uskikke i den politiske debat. Bogen begrebsliggør en række retoriske tendenser i det politiske landskab med henblik på at afsløre, hvordan politikere bevidst undgår direkte dialog med hinanden og borgere. Vi mener, at bogen har nogle interessante retoriske iagttagelser, som vi kan overføre til behandling af vores empiri, til trods for de ikke er politikere. Dette projekt anvender følgende begreber: talfnidder, omvendt lommetyveri, strategiske motiver, lurvede motiver og præsuppositioner. 6

7 Diskussion MORALSK ANSVAR Diskussionen vil tage afsæt i spændingsfeltet mellem Bitzer og Vatz retorik og situationsparadigme. Vatz anfægter et manglende moralsk ansvar hos retoren i Bitzers forståelsesramme. Vi problematiserer, hvorvidt Ziegler og Bondo kan stilles til ansvar for den retorikken i Tv-debatten. 10 NORMATIV RETORIK Charlotte Jørgensen tegner i artiklen Hvem bestemmer, hvad der er god retorik (2000) et billede af en normativ retorisk diskussion. Begreberne redelig og effektfuld retorik, vil blive inddraget i diskussionen. Begreberne vil bruges i en vurdering af debattens normative karakter. OVERBEVISENDE RETORIK Charlotte Jørgensen, Christian Kock og Lone Rørbech, alle lektorer i Retorik ved Københavns Universitet, har i bogen Retorik der flytter stemmer Hvordan man overbeviser i offentlig debat (1994) forsøgt på kvantitativ vis at udlede en række generelle kriterier for vindende argumentation. Vi stiller Bondo og Zieglers argumentation overfor disse kriterier med henblik på at vurdere deres styrker og svagheder. ETHOS Aristoteles ethos-dyder vil blive inddraget i diskussionen. Gabrielsens gengivelse af de klassiske ethos-dyder phronesis, arete og eunoia vil blive belyst med udgangspunkt i debattørernes retorik såvel som publikums forståelse af denne. 10 Vatz, 2000:10 7

8 TEORIUDDYBNING Nedenstående afsnit har til hensigt at præsentere og forklare de teoretiske begreber, vi arbejder med i analysen. Formålet er at give en forståelse forud for analysen, hvor begreberne relateres til empirien. De tre enheder i den retoriske situation Ud fra Bitzers forståelse er der tale om et påtrængende problem tilknyttet den givne situation. Dette ses dog ikke som den endegyldige forståelse, for som Vatz beskriver det, står retoren med en del valg på egen hånd. Med udgangspunkt i Vatz er det påtrængende problem bundet til retorens subjektive opfattelse. Et retorisk publikum (mediators of change) udgøres ikke blot af de tilhørere, der tilfældigvis overværer talen, men består ( ) udelukkende af de personer som kan påvirkes af diskursen og som kan at formidle forandringen 11. Det retoriske publikum spiller derfor en væsentlig rolle i forhold til hvilken strategisk retorisk vinkel, en retorer vælger. De tvingende omstændigheder er sidste element i Bitzers kortlægning af den retoriske situation og forstås som omstændigheder der: ( ) udgøres af de personer, hændelser, genstande og relationer som er dele af situationen fordi de har magt til at afgrænse og fremtvinge de beslutninger og handlinger som er nødvendige for at afhjælpe det påtrængende problem 12. Appelformerne Logos er appellen til fornuft og rationel tænkning. Intellektuelle og faktuelle påstande tilknytter sig denne appelform og styrker sagligheden i et argument. Pathos benyttes i en argumentation med henblik på at opnå en følelsesmæssig effekt, der skal aflæses i det pågældende publikum. Ethos nævnes som den sidste appelform og afspejler retorens troværdighed. Gennem sit ethos opbygger retoren en troværdighed hos publikum 13. Topik og forskydninger Topik stammer fra det græske ord topos, som oversat betyder sted. I forlængelse af denne forståelse beskriver Gabrielsen topikken: Med topikken har man fra retorisk hold forsøgt at systematisere 11 Bitzer, 1997:13 12 Ibid Aristoteles, 2007:23 8

9 den indsigt, at enhver sag kan betragtes fra en række forskellige steder, der hver belyser bestemte, mere eller mindre favorable sider af sagen 14. Når en retorer tænker topisk, prøver denne person altså at fremme det mest fordelagtige aspekt af en sag ud fra det perspektiv, de fandt mest anvendeligt 15. I forlængelse af teorien om topik udvikler Gabrielsen begrebet, forskydninger, sammen med Heidi Jønch-Clausen og Christina Pontoppidan. I deres artikel Forskydninger: Mellem svar og ikkesvar defineres forståelsen af begrebet. En forskydning er ifølge Gabrielsen et al. en måde hvorpå, taleren kan imødegå et spørgsmål uden reelt set at besvare det. Gabrielsen et al. beskriver det: Her indvilliger svareren i at besvare journalistens spørgsmål, men ændrer i sit svar mere eller mindre ubemærket spørgsmålets optik 16. På den måde undgår taleren decideret at afvise spørgsmålet, men skjuler i stedet sin affejning ved at forskyde svaret og flytte fokus 17. Kocks retoriske virkemidler Talfnidder er et begreb Kock præsenterer læseren for, som i sin helhed omhandler en argumentation, hvor en retorer benytter tal for at aflede modstanderen. Dette kan gøres ved at fordreje, pointere eller fremvise et argumentet ved hjælp af talmæssige forklaringer. Ved begrebet, omvendt lommetyveri, beskriver Kock, hvordan retoren vil smugle bestemte opfattelser ned i lommen på folk uden at de opdager det, og derfor uden argumenter 18. Kocks begreber lurvede motiver omhandler alle, hvorledes en person trænger modparten op i en krog. Grundforståelsen i disse begreber bunder i, at motivet skal fremme retorens situation 19. Retoren forsøger at analysere modpartens hensigter motiver med det pågældende argument. Når begrebet, strategiske motiver, anvendes af retoren, er det ofte for at markere sin position eller kæmpe for at få den ønskede plads i debatten 20. Begrebet dækker ligeledes over situationen, hvor en retorer får modparten til at føle sig trængt op og pådutte modparten et særligt motiv 21. Præsuppositioner dækker over begrebet, der forklarer, hvordan en retorer kan anvende småord som fx jo, da, skam og sgu. De skaber et indtryk af, hvordan argumentet implicit skal forstås 22. Ved 14 Gabrielsen, 2011: Ibid Ibid Ibid Kock, 2013:52f 19 Ibid Ibid Ibid Ibid. 50 9

10 at gøre brug af få småord vægtes forskellige vinkler af argumentet. Småordene skaber en særlig betydning og dikterer, hvordan sætningen skal opfattes 23. VIDENSKABSTEORETISK PERSPEKTIV Projektets videnskabsteoretiske perspektiv tager udgangspunkt i den filosofiske hermeneutik og det retoriske grundsyn 24. Hermeneutikken er en naturlig indlejret del af det retoriske verdenssyn, som Fafner beskriver: Retorik og hermeneutik er forbundet som siamesiske tvillinger 25. Essentielt for hermeneutikken er fortolkningen, som opstår i den kontekst, der er mellem fortolkeren og genstanden. Ifølge denne tilgang er fortolkningen og forståelsen et grundvilkår for den menneskelige eksistens. Opfattelsen illustreres bedst ved den hermeneutiske cirkel, som tydeliggør den bevægelse der sker, når man ud fra sin første antagelse undersøger et emne dybere del for del. Dermed opnår man større forståelse for helheden og ofte en ændret forståelse. Fortolkning er et gennemgående grundvilkår for den måde, vi analyserer os frem til pointer i denne undersøgelse. To centrale begreber inden for hermeneutikken er forforståelse og forståelseshorisont. Ens forståelseshorisont indeholder værdier, historie, kultur, sprog, personlige og akademiske erfaringer et menneske ser verden ud fra 26. Derfor er det vigtigt at udtrykke sin forforståelse til det undersøgte fænomen. Vores forforståelse af konflikten går på, at KL og DLF har haft hver deres dagsorden i forhandlingerne og dermed ikke har været kompromissøgende. Undersøgelsen er derfor et produkt af den sandhed, der er foregået i processen mellem os som forskere og det studerede. I retorikken er der tre principper, som er relevante at drage frem 27 ; menneskesyn, sprogsyn og troværdighed 28. Første princip, menneskesyn, vedrører en forståelse af menneskets bevidsthed som bestående af fornuft, følelser og vilje. Følelser, og herunder reaktioner, er den umiddelbare forståelse, mennesket oplever og overflødiggør alle diskursive forklaringer 29. Pathos-appellen er netop en del af dette retoriske grundsyn. Både Bondo og Ziegler anvender dét at tale til følelserne for at appellere til publikum. Vores tolkning af, hvad der rammer publikum følelsesmæssigt, har naturligvis også afsæt i en intuitiv tolkning hos os. 23 Kock, 2013:50 24 Gadamer, 1999:13 25 Fafner, 1997:15 26 Højberg, 2007: Vi har afgrænset os fra de sidste to principper færdigheder og mundtlighed, da de ikke er relevante for vores undersøgelse. 28 Fafner, 1997:8 29 Ibid. 9 10

11 Andet princip, sprogsyn, beskæftiger sig med diskussionen omkring, hvordan sproget diskursivt skaber verden, eller om sproget i virkeligheden blot konstruerer den verden, der er 30. Vores opfattelse er, at verden fortolkes og forstås af det enkelte subjekt i tråd med den hermeneutiske tankegang. Vi forstår sproget som en vekselvirkning mellem at være konstruerende og konstitueret. Blandt andet er vi af den forståelse, at det påtrængende problem (jf. teoriafsnit) altid udgøres af den enkelte taler, der forstår. Både første og andet princip opererer på et erkendende plan, som udgør en statisk forståelse af retorikken modsat nedenstående princip om troværdighed, der er i bevægelse. Tredje princip, troværdighed, bevæger sig inden for både den erkendende og handlende sfære 31. Som mennesker handler vi ud fra vores forståelse, hvor handlingen enten er fysisk eller gennem sproget. Forståelse ligger altid til grund for enhver handling. I denne optik argumenterer både Ziegler og Bondo ud fra deres bedste overbevisning og forståelse i debatten; de fremlægger altså sagen ud fra den forståelseshorisont, de er udstyret med 32. Derudover er det værd at påpege, at troværdighed ikke udelukkende bedømmes på ens faktuelle og logiske argumentation, men i høj grad vurderes ud fra ens overbevisningskraft som taler og ens demonstration som menneske. DISPOSTIO Nedenstående afsnit vil kortlægge empirien for denne undersøgelse. Empirien udgøres af en Tvdebat på TV2 News den. 23. Marts Debatten er styret af journalist Janni Pedersen og foregår mellem chefforhandler for KL, Michael Ziegler, og formanden for DLF, Anders Bondo Christensen. Debatten finder sted klokken 19.30, dagen hvorpå forhandlingerne brød sammen. Selve interviewet har en varighed på 21,44 minutter. Ziegler har i alt 13 taleture, mens Bondo har 15 taleture. På trods af den retoriske empiri udgøres af en Tv-debat, vil den klassiske retorik dispositio af en retorisk tale blive inddraget. Dette med henblik på at skabe et overblik over debattens forskellige dele og hovedbudskaber. Dispositio er struktureret i tre overordnede dele: Exordium 33, corpus 34 og peroratio Fafner, 1997:10 31 Ibid Ibid Exordium dækker over talens indledning, herunder formålet med talen og budskabet, og en opsummering af talens indhold. 34 Corpus er selve tale delen, der er bygget op af narratio og argumentatio, der hhv. dækker over en præsentation af talens baggrund samt de præsenterede argumenter i talen. Argumentatio består herunder af probatio, argumenter, og refutatio, modargumenter. 35 Peroratio er talens afslutning. Her vil der typisk blive opfordret til handling. 11

12 Debattens exordium er Janni Pedersens indledning. Pedersen opridser konfliktens forløb samt den nuværende situation. Med i exordium er et indslag fra Tv-nyhederne dagen forinden, som viser Bondo og Ziegler diskutere sagen uden for forhandlingsrummet. Straks herefter indledes debattens corpus ved at Bondo og Ziegler hver især forholder sig til konfliktens sammenbrud. Dette optræder som en form for narratio. Ziegler beskriver, hvordan konflikten er brudt sammen, og at han desværre har varslet en nødvendig lockout. Bondo fortæller i kontrast til Ziegler, at en lockout forekommer unødvendig og uden perspektiv for forhandlingerne og de involverede parter. Bondo og Ziegler præsenterer hver især deres perspektiver på konflikten. Denne sekvens har vi i analysen kaldt Debattens indledende diskurser. Herefter følges narratio op af argumentatio. Debattens argumentatio består af flere probatio og refutatio. Indledningsvis i argumentatio debatteres emnet lærernes forberedelsestid. Bondo argumenterer for, at aftalen er velfungerende, hvorefter Ziegler nedskyder den som værende for rigid. Dernæst debatteres lærernes specifikke arbejdstidsregler. Ziegler argumenterer for, at nye arbejdstidsregler vil skabe en højere fleksibilitet. Som et refutatio ytrer Bondo, at den nuværende arbejdstidsaftale bliver håndteret i praksis, således at man imødekommer denne manglende fleksibilitet, samt at en ny aftale vil medføre et stort bureaukrati. Efterfølgende kommer Ziegler med det probatio, at arbejdstidsaftalen er håbløst umoderne, og i øvrigt at ingen andre arbejdsgrupper har den type aftaler. Debattens peroratio markeres i debatten, idet Pedersen beder debattørerne om en sidste bemærkning. Her opsummerer begge parter deres respektive ståsted i konflikten. Begge parter foregiver en stærk personlig tilknytninger til sagens kerne. Janni Pedersen afslutter debatten med kommentaren ved at understrege, at alle de involverede partner venter spændt på konfliktens afslutning. 12

13 DEN RETORISKE SITUATION Ifølge Bitzer bestemmer den retoriske situation enhver retorik. Ifølge Bitzer kan den retoriske situationen defineres gennem tre enheder: det påtrængende problem, publikum og tvingende omstændigheder 36. I vores tilfælde kan man ud fra Bitzer se situationen som værende en forhandling af en ny overenskomstaftale. Vores empiriske fokus, Tv-debatten mellem Ziegler og Bondo, er en del af den overordnede situation. Netop en Tv-debat er en afgrænset situation. Ifølge Kjeldsen kan situationer, som har sammenlignelige karakteristika, kaldes for en genre 37. De enkelte genrer skaber nogle retoriske vilkår, muligheder og begrænsninger for, hvordan en taler kan agere. På den måde er vores talere, Ziegler og Bondo, begrænset retorisk ud fra Tv-debatten. Jørgensen har opstillet fem kriterier for hvad, der kendetegner en debat 38 : 1) en konfrontation 2) efter visse formelle regler 3) af parter, der argumenterer for hver sit standpunkt 4) til et givet tema 5) med det formål at opnå en beslutning hos tilhørerne Debatten mellem Ziegler og Bondo forekommer tydeligt konfronterende. Temaet er konflikten herunder den kommende lockout. Debatten er styret af en moderator, taleture og andre formelle regler. Helt særligt for en debat, modsat en dialog, er, at aktørerne taler til publikum frem for hinanden, hvilket gør sig gældende for vores empiri. Det er tydeligt, at de argumenterer for hver deres sag, og deres indbyrdes argumentation bliver mere distanceret i takt med debattens udvikling. De forsøger ikke at nå til enighed, hvilket karakteriserer en debat modsat en dialog 39. Dette kan skyldes at forhandlingerne netop er brudt sammen, hvorfor publikums tilslutning er i fokus. Afslutningsvis er det vigtigt at være opmærksom på, at Bondo og Zieglers repræsentanter for to forhandlende organisationer, hvilket begrænser retorikken. Vatz stiller sig kritisk over for Bitzers forståelse af retorik. Vatz kritik går på en mere flertydig forståelse: Bitzer påstår at kontekstens beskaffenhed determinerer retorikken. Men der vil altid være en uendelighed af kontekster. Der vil altid være en uendelighed af kendsgerninger hvormed en 36 Bitzer, 1997:12 37 Kjeldsen, 2009:86 38 Jørgensen, 1995:7f 39 Jørgensen, 1995:30 13

14 situation kan beskrives. 40 Vatz var af den overbevisning, at ethvert påtrængende problem er bundet til det enkelte subjekt, som bestemmer, fortolker og udvælger retorikkens fokus 41. Herunder uddybes Bitzers tre grundlæggende enheder med inddragelse af Vatz perspektiver i samspil med vores empiriske fundament. Det påtrængende problem Ziegler og Bondo har varierende forståelser af det påtrængende problem. Begge opfattelser udspringer af konflikten som helhed, men de argumenterer ud fra forskellige dagsordener. Zieglers påtrængende problem er, på KLs vegne, at en ny overenskomstaftale for lærerne er nødvendig for at optimere folkeskolen. Bondos påtrængende problem er, på DLFs vegne, at bibeholde den nuværende overenskomstaftale, fordi de mener, at den nuværende folkeskole er velfungerende, som den er. Bondo og Ziegler forsøger begge at overbevise publikum om, at netop deres påtrængende problem er det centrale. Publikum Idet vi opererer med to påtrængende problemer er publikum forskellige 42. Gennem debatten gøres det klart, at Bondo i store træk argumenterer ud fra appelformen pathos, hvilket uddybes i analysen. Bondo søger i særlig grad at fremme sine pointer via direkte referencer til eleverne, lærerne og forældrenes personlige indblanding i sagen, og udtale de konsekvenser konflikten kan medføre. Eksempelvis udtaler Bondo: ( ) et er, at vi stiller nogle børn, nogle elever i folkeskolen deres forældre i en helt urimelig position ( ) 43. Her ses konflikten udelukkende ud fra de konsekvenser, den har for eleverne og deres forældre. Bondo viser også sin sympati med lærerne ved at sige: Det kan da godt ske, at det kan lykkes og tvinge lærerne, eller der kan komme et regeringsindgreb, der kan tvinge lærerne til et eller andet ( ) 44. Her udtrykker Bondo, hvordan han i særlig grad mener, at lærerne bliver tvunget ud i ændringer. Bondo betegner også sig selv som en del af lærerne ved at sige vi i stedet for lærerne 45. Her viser Bondo sit personlige incitament for at kæmpe for lærernes vilkår, hvilket appellerer til lærerne om, at her står vi sammen. Til slut udtaler Bondo: Og 40 Vatz, 2000:9 41 Vatz, 2000:9 42 Vi mener, at der er en betydelig lighed mellem den retoriske forståelse af publikum og den almene betegnelse målgruppe. Kortlægningen af det retoriske publikum kan derfor forstås som en definering af debattens målgruppe. 43 Bilag 1:2 44 Ibid Ibid. 4 14

15 derfor skal vi have nogle engagerede og dygtige lærere. Det er den allervigtigste faktor for, at eleverne får god undervisning 46. Her udtaler Bondo, at han ønsker det allerbedste for eleverne, hvilket tiltaler mange forældre. Ovenstående citater er med til at fremme en forståelse af, hvilket retorisk publikum han i særlig grad ønsker at påvirke. Bondo appellerer særligt til forældre med børn i folkeskolen og folkeskolelærerne. I debatten tydeliggøres det, at Ziegler i særlig grad argumenterer ud fra appelformen logos, hvilket ligeledes ses i analysen. Vi tror, at Ziegler fungerer som talerør for sit politiske bagland, hvorfor hans argumenter i høj grad bygger på en underliggende dagsorden. Gennem Zieglers logiske argumenter understreger han sine pointer. Mange af Zieglers argumenter belyser de arbejdsrelaterede omstændigheder, og hvorfor en ny overenskomstaftale er nødvendig. Blandt andet udtaler Ziegler: Skolelederne skal styre noget, og det der er problemet med den nuværende arbejdstidsaftale det er, at den laver en binding på ressourcerne, altså det er vigtigt lige at slå fast, sådan nogle aftaler findes jo ikke på resten af arbejdsmarkedet, alle andre arbejde med nogle arbejdstidsregler der sætter en ydre ramme ( ) 47. Ziegler mener, at de arbejdstidsregler lærerne har er urimelige i forhold til det resterende arbejdsmarkedet. Den type argumentation anvender Ziegler, hvorfor vi aflæser hans retoriske publikum til at være individer, der netop lader sig påvirke af denne urimelighed. Her vurderer vi, at de fx udgøres af personer, der er ansat i den offentlige sektor og er omfattet af lignende overenskomster. Vi antager, at privatansatte også kan forholde sig til urimeligheden i lærernes privilegerede arbejdstidsaftaler, hvorfor de muligvis sympatiserer med Zieglers argumentation. Derudover benytter Ziegler sig få gange af appelformen pathos, som henvender sig til elever og deres forældre: Og de der ressourcer, som vi jo så kan frigøre det betyder jo så at vi kan bruge de ressourcer til at lærerne kan være noget mere sammen med børnene, det er jo sådan set det, der også er målet for os. Det er jo det der er vejen til en bedre folkeskole 48. Her tydeliggøres det, hvordan Ziegler også ønsker at henvende sig til forældrene og vise sin medforståelse for elevernes situation, hvorfor de også udgør hans retoriske publikum. Det bør dog understreges, at vi ikke mener, at denne gruppe udgør Zieglers retoriske publikum i særlig høj grad, da 46 Bilag 1:12 47 Ibid Ibid. 9 15

16 han klart appellerer mere ud fra logos og altså til førnævnte publikum. At Ziegler benytter denne appelform kan også have til formål at henvende sig til de danske politikere med håb om, at nogle ville sympatisere med ham. Derudover vurderer vi, at Ziegler nærmest ikke prøver at henvende sig til lærerne. Dette skyldes muligvis, at Ziegler på forhånd ved, at størstedelen inden fra denne gruppe ikke støtter op om hans holdninger, hvilket forklarer hvorfor han prioriterer sit publikum anderledes. De tvingende omstændigheder Denne enhed kan ses i forlængelse af det valgte medie, debatten optræder under. At debatten af format er en Tv-debat betyder nemlig, at publikum ikke fysisk er til stede, og retorerne kan derfor ikke interagere med publikum. Både Ziegler og Bondo ved, at der er et publikum, der hører deres tale, men da de ikke kan opfange deres umiddelbare respons, må de på forhånd have truffet nogle beslutninger om, hvorledes de bedst muligt appellerer til dem. Derudover kan journalistens rolle opfattes som en tvingende omstændighed. Journalist Janni Pedersen er, gennem debattens strukturelle form, overordnede bestemmende for den retoriske vinkling. Pedersen kan i den forstand opfattes som et hæmmende led for retorerne, da de bliver underlagt en dagsorden, de skal tale ud fra. På den måde er både Ziegler og Bondos udtalelser ikke altid udgjort af de argumenter, de finder mest anvendelige for deres påtrængende problem. 16

17 ANALYSE I indholdsanalysen holder vi Ziegler og Bondos retorik under luppen. Deres argumentationsstrategier analyseres og vurderes for at belyse, hvorledes de to retorer har argumenteret ud fra forskellige strategiske dagsordner. De har haft to grundlæggende forskellige påtrængende problemer, hvilket har bestemt det retoriske udfald. Analysestruktur Med inspiration i institutionelle konversationsanalysens metodiske fremgangsmåde vil vi i vores behandling af Tv-debatten fokusere på aktørernes argumentation som samhandlinger og relationelle. Vi bruger vel og mærke ikke metodens stringente opdeling af hele det retoriske produkt i taleture, men behandler udelukkende de argumenter, som påviser en relevans i forhold vores problemformulering. Den institutionelle konversationsanalysen vedkender, at retorerne har nogle klare organisatoriske hensigter med deres argumentation 49. Vi har indledningsvis struktureret interviewet i tre sekvenser. En introducerende sekvens, Debattens indledende diskurser, en sekvens omhandlende kernespørgsmålene i debatten, Kampen om rationalitet, og den afsluttende sekvens, Den sidste appel. Opdelingen har til formål at betragte de enkelte argumenter i den sekventielle kontekst og skabe en klar struktur for analysen. Vi har udvalgt de mest sigende argumenter i hver sekvens for at belyse deres retoriske strategi. Debattens indledende diskurser Denne sekvens har til formål at belyse, hvordan debatten indledes og hvilke topoi, Ziegler og Bondo forsøger at gennemtrænge i deres retorik. Helt generelt kan der argumenteres for, at indledningen er det tidspunkt i debatten, hvor deres positioner ridses op, og publikum får et førstehåndsindtryk af debattørernes vinkling af konflikten. Gabrielsen forklarer forholdet omkring talens første argument: Det første argument præger således den måde, publikum forstår de øvrige argumenter og dermed også talen som helhed 50. Vi har således identificeret, at retorerne bruger deres chance til at markere deres hovedbudskaber og klarlægge deres topoi i konflikten. Argumentation bærer præg at være en persuasiv tale henvendt til publikum frem for en konversation, hvorfor argumenterne i denne sekvens ikke vil blive behandlet i relation til hinanden. 49 Gardner, 2005: Gabrielsen, 2010:135 17

18 JP introducerer til konflikten med et oprids af konfliktens status og spørger Ziegler: Hvor tæt er vi reelt set på, at den varslede lockout bliver en realitet - et hurtigt bud fra dig Michael Ziegler, hvortil han svarer: Jamen desværre meget tæt på, fordi nu er forhandlingerne brudt sammen, og det er svært at se, at vi kan komme videre. Vi står stejlt overfor hinanden på kernespørgsmålet, og derfor styrer vi desværre mod en lockout der træder i kraft 51. Ziegler konkluderer, at de står stejlt over for hinanden, hvilket påviser en realistisk sans i forhold til parternes uenighed. Han drager dermed på appelformen logos, som får ham til at fremstå rationel. Ziegler formår at plante en sympatisk, men samtidig en handlingsorienteret tilgang til konfliktens udvikling, ved at bruge ordet desværre to gange inden for sin taletur. Her er det oplagt at nævne actio, da han begge gange løfter sine øjenbryn markant, når han siger ordet, netop for at understøtte, at han er ked af situationen. Denne argumentation viser, at han er ked af, det er endt på den måde, men samtidig viser han, at det ikke kan være anderledes ved at bruge den rationelle argumentation, som italesætter deres modstridende positioner. Med udgangspunkt i ovenstående citat kan man ikke pege præcist på, hvilket topos han vælger for debatten. Omvendt kan man argumentere for, at han anvender en rationel og logos-orienteret diskurs 52. JP giver på samme måde Bondo mulighed for at komme med sin opfattelse af forhandlingernes status. Til spørgsmålet omhandlende hvorvidt, han kommer til at ringe til forligskvinden, Mette Christensen, forsvarer han sin position med: (.) fordi jeg kan ikke se nogen mening med en konflikt, altså ét er, at vi stiller nogle børn, nogle elever i folkeskolen og deres forældre i en helt urimelig position ( ) 53. Bondo fortsætter sit svar: Det kan da godt ske, at det kan lykkes at tvinge lærerne, eller der kan komme et regeringsindgreb, der kan tvinge lærerne til et eller andet. Men hvad er det så for en lærergruppe, der møder op på arbejde efter konflikten, der med begejstring skal indføre en ny folkeskolereform 54. Her fokuserer han i høj grad på de mennesker konflikten (lockouten red.) kommer til at ramme. Det viser en medfølelse over for de berørte samt en bevidsthed omkring det ansvar, de som forhandlingspartnere har. Han understreger det absurde i nødvendigheden af en lockout, samtidig med at 51 Bilag 1:1 52 Zieglers topoi vil behandles yderligere i analysens sidste sekvens, hvor det fremgår. 53 Ibid Ibid. 2 18

19 han viser omsorg for dem, det vil gå udover. Bondo anvender et topos i debatten, som vi mener kan karakteriseres som menneskelige konsekvenser. Gabrielsen påpeger, at anvendte topoi skabes ud fra det undersøgte, og derfor er det muligt at definere sine egne, hvilket vi har benyttet os af 55. Herunder har den foreliggende lockout en konsekvens for de lærere, forældre og elever, som bliver ramt. Bondos valg af topos for debatten om de menneskelige konsekvenser er således en retorisk strategi. Samtidig appellerer han igen til følelserne ved hjælp af pathos ved at insinuere en dårlig stemning blandt de lærere, der vil møde op på arbejde. Publikum kan muligvis forstå den følelse, man som lærer vil møde op med, hvis de tvinges til en aftale af KL. Bondo anvender dermed flere retoriske greb til at fremme sit strategiske mål om at sikre glade lærere og en kvalitetsbevidst folkeskole, som den nuværende folkeskole allerede er garant for. Bondo fortsætter i samme spor og uddyber: Og jeg så jo gerne, at man trækkede konfliktvarsellen tilbage, og så gik ind i forhandlingssporet igen og så siger, vi bruger den tid der er nødvendig for at lave en god aftale, som begge parter kan være tilfredse med, i stedet for at slås os til noget, som måske ingen af os i sidste ende, ender med at være tilfredse med 56. Her viser Bondo sin samarbejdsvillighed og at han stadig er klar til at forhandle med Ziegler. Han har dermed en bevidsthed om, at det er til det fælles bedste at fortsætte forhandlingen. Denne topos omhandler det etiske aspekt ved konflikten, og hvordan en lockout ikke vil gavne begge parter, hvorfor mere forhandlingstid vi sikre større kvalitet i aftalen. Bondo analyserer konfliktens udvikling til at gå i en retning, som både Ziegler og Bondo er utilfredse med. Bondo insinuerer, at forhandlingerne sker overilet til begge parters fortrydelse, selvom det måske i virkeligheden kun er i Bondos interesse at trække tiden ud. For Bondo og hans medlemmer er en lockout en uheldig situation at ende i, idet det både har økonomiske konsekvenser og samtidig ikke sikrer et kompromis til lærernes fordel. Han gør dermed brug af det kneb, som Christian Kock kalder for at tale som-om eller også kaldt omvendt lommetyveri, hvor man retorisk inkorporerer en særlig opfattelse i sit argument. Bondo forsøger at smugle bestemte opfattelser ned i lommen på folk, uden de opdager det og uden et reelt argument 57. Ziegler svarer tilbage på Bondos argument, i forhold til at trække forhandlingerne ud, ved at anvende ordet vetoret. Han foregriber dermed Bondos strategiske motiv med sit argument om at 55 Gabrielsen, 2010:71ff 56 Bilag 1:2 57 Kock, 2013:53 19

20 trække forhandlingerne ud 58. Vetoret er et stærkt ladet ord, som associeres med at være i besiddelse af en ultimativ magt herunder Bondos magt. Ziegler siger dermed, at Bondo besidder en urimelig magt, som lockouten er den eneste løsning på at ophæve. Ziegler anvender derudover logosappellen ved at forklare situationen med et retorisk greb, som har til hensigt at fremlægge lockouten, som den eneste mulighed for at bryde med Bondos vetoret. Ziegler er opsat på at gennemføre sit påtrængende problem vedrørende en ny overenskomstaftale og dermed en optimering af folkeskole, hvorfor en lockout er en effektiv måde at efterleve dette på. Kampen om rationalitet Konfliktens kerne omhandler uenigheden omkring lærernes arbejdstidsregler. Modsat den indledende sekvens er argumentationen i denne sekvens relationelle. Argumenterne skal dermed, som den institutionelle konversationsanalyse foreskriver, forstås i relation til hinanden. De udvalgte argumenter fremtræder kronologisk, som de optræder i debatten. BONDO: EN FAKTISK RET VELFUNGERENDE AFTALE Til første spørgsmål om konfliktens egentlige substans 59 indleder Bondo sin forståelse af, hvordan et af konfliktens kernepunkter, forberedelse, skal forstås. Bondo gør dette ved at forklare den tidsmæssige beregning af lærernes undervisningsmængde: Sådan som det forgår i dag, med en faktisk ret velfungerende aftale, det er, at læreren har en undervisningsmængde der svarer til ca. 775 timer om året, ( ) 60. Ved at fremstille den timemæssige beregning på årsplan, i stedet for fx ugeplan, fremstilles tallet som relativt højt. Det er svært for publikum at gennemskue, hvor mange timer det reelt udgør. Det kan antages, at Bondo netop ønskede at opnå denne effekt for at beholde den nuværende aftale, da han her argumenterer for, at lærernes undervisningsmængde er tilstrækkelig. Den timemæssige beregning indikerer faktuel viden, hvilket appellerer til publikums fornuft og rationalisme. På den måde bruger han appelformen logos. Ifølge Kristian Kock er brugen af ugennemskuelige tal en retorisk teknik, talfnidder, der benyttes til at vildlede publikum 61. Endvidere udtaler Bondo: så har vi valgt, i virkeligheden i god forståelse i år , hvilket henviser til, at KL i sin tid var helt indforstået med denne ordning og nu har skiftet kurs. Denne udtalelse kan for- 58 Kock, 2013: Bilag 1:3 60 Ibid Kock, 2013:62 62 Bilag 1:4 20