En national sikkerhedsstrategi

Transkript

1 Nyt forsvar Indledning Historisk set står Danmark i en unik situation. Den aktuelle sikkerhedspolitiske situation herunder ikke mindst udvidelsen af den Europæiske Union og NATO - understreger, at den konventionelle militære trussel mod dansk territorium er bortfaldet i den overskuelige fremtid. Danmark har altså ikke længere brug for territorialforsvaret, der netop var opstillet med henblik på at imødegå konventionelle militære trusler under den Kolde Krig. De danske politikere bør tage denne erkendelse til sig. Det ændrede danske trusselsbillede har ikke blot skabt et frirum, men har fundamentalt ændret vilkårene for sikkerhedspolitikken og dermed Forsvarets opgaver. Hvor Forsvaret tidligere levede op til sit navn og havde som fremmeste opgave at forsvare statens grænser, er den primære funktion i dag en anden. De primære trusler udgøres i dag af international terrorisme, spredning af masseødelæggelsesvåben samt skrøbelige og sammenbrudte stater. Den ny tids trusler imødegås bedst gennem forebyggelse, en effektiv indsats for fremme af global udvikling til gavn for alle, samt fremme af en international retsorden med fælles regler og en stærk international retshåndhævelse. Men forsvaret er på mange måder stadig bundet op af forældede forordninger, tænkemåder og arbejdsopgaver. Radikal Ungdom ønsker at frigøre ressourcer og nytænke Forsvaret til det nye årtusindes geopolitiske udfordringer. Med ovenstående in mente mener Radikal Ungdom, at Forsvaret må tænkes helt ud af boksen og ind i en ny tid med nye udfordringer. En ny måde at tænke politik og forsvar En national sikkerhedsstrategi Forudsætningen for at bruge Forsvaret i internationale opgaver er, at politikerne har en ide om målsætningerne. Forløbet op til vedtagelsen af Danmarks deltagelse i Irak-krigen i 2002 viste imidlertid, at der ikke altid er konsensus om de sikkerhedspolitiske prioriteringer i Folketinget. Pludselig gik Danmark fra at køre på et stærkt FN-spor til entusiastisk at deltage i en koalition af villige omkring USA. Det samme kan siges om de vidt forskellige opfattelser af formålet med Danmarks engagement i Afghanistan, der findes hos partierne bag forliget. Politiske holdningsforskelle er også i sikkerhedspolitikken en naturlig del af demokratiets orden, men det betyder også, at Danmarks deltagelse i internationale operationer er udtryk for egentlige politiske valg. Det fordrer en åben debat om de sikkerhedspolitiske udfordringer, Danmark står over for, samt de menneskelige, materielle og økonomiske omkostninger, et internationalt engagement har. 1

2 Der skal tilknyttes et sikkerhedspolitisk sekretariat til Folketinget, som kan levere input til folketingsmedlemmer og dermed styrke den parlamentariske debat om sikkerhedspolitikken Folketinget skal udarbejde en sikkerhedsstrategi, der kan bruges som afsæt til løbende diskussion og revidering af retningen i den danske sikkerhedspolitik. Sikkerhedsstrategien skal laves i forankring og samarbejde mellem Udenrigs-, Forsvars- og Klimaministeriet Diskussionen af denne sikkerhedsstrategi skal finde sted i forlængelse af Folketingets åbning hvert år. Demokratisk kontrol I et demokratisk samfund er det afgørende, at de valgte politikere kan kontrollere Forsvaret, men flere episoder i de seneste år, hvor Forsvarets ledelse har forholdt ministeren oplysninger eller handlet i direkte modstrid med danske politiske interesser, viser, at dette ikke altid er tilfældet. Tæt koordination mellem forsvarschefen og forsvarsministeren har tidligere kun været nødvendig i krigs- og krisesituationer, men den aktive brug af danske militære styrker i internationale operationer som ses i dag nødvendiggør et tættere, konstant og tillidsfuldt forhold mellem forsvarschefen og den politiske ledelse. Desuden viser de seneste års diskussioner omkring anskaffelsen af jagerfly, at Forsvarets ønsker om nyt højteknologisk materiel kan stå i vejen for en saglig debat om, hvilket materiel forsvaret reelt har brug for. For derfor at sikre øget demokratisk og politisk kontrol med Forsvaret mener Radikal Ungdom, at: Forsvarskommandoen skal lægges sammen med Forsvarsministeriet Der ved alle større materielle anskaffelser i Forsvaret skal nedsættes et uvildigt og uafhængigt udvalg bestående af eksperter, der skal granske og give en vurdering af de forskellige indkøbsmuligheder 2

3 Et nyt forsvar Et nytænkende forsvar Forsvarets mange internationale opgaver og den tættere integration af værnenes indsats under disse internationale operationer samt flere værnsfælles ressourcer har ændret behovet for den traditionelle værnsopdeling. De tre operative kommandoer skal sammenlægges til én værnsfælles kommando Privatisering af militære ydelser er et område med behov for, at der på det politiske niveau tages principiel stilling til, hvor langt vi vil gå. Det er nødvendigt at gøre sig klart, hvilke opgaver vi er parate til at privatisere, og hvilke vi ikke er. Der er allerede fra politisk hold taget grundlæggende stilling til privatiseringsspørgsmålet idet visse ydelser især indenfor transport og forplejning allerede er blevet udliciteret. I stedet for at tage stilling til spørgsmålet om yderligere privatisering fra sag til sag, må der fastsættes retningslinjer fra politikernes side. Radikal Ungdom mener at: Der skal udarbejdes et sæt detaljerede, praktiske retningslinjer for privatisering af militære ydelser på baggrund af retningslinjerne opstillet i Montreux-papiret [1]. Retningslinjerne skal udarbejdes i samarbejde mellem Forsvarsministeriet og Forsvarskommandoen Privatisering ikke er løsningen til at overkomme personalemanglen i det danske forsvar Direkte kamphandlinger aldrig må privatiseres Militære opgaver i risikozoner ikke skal privatiseres, da alt mandskab skal kunne deltage i kamphandlinger, hvis det bliver nødvendigt Et professionelt Forsvar I nyere tid har værnepligten været en integreret del af Forsvaret af to årsager. For det første var det indtil den Kolde Krigs afslutning nødvendigt at kunne mobilisere et stort antal 3

4 våbenføre mænd til at modstå en udefrakommende invasion. For det andet ansås værnepligten for at være et en demokratisk borgers pligt. Ligeledes har Hjemmeværnet efter 2. Verdenskrig givet den almindelige dansker mulighed for at yde en indsats til nationens forsvar. Adskillige forsvarsforlig har dog efterhånden efterladt værnepligten i en så afpillet form, at den må siges at være hån imod de unge, der ikke undslipper tvangsudskrivningen. Hjemmeværnet er i modsætning til værnepligten baseret på frivillighed, men koster alligevel de danske skatteydere op mod 500 mio. kr. om året. Fælles for begge institutioner er, at de reelt ikke kan indpasses som brugbare militære redskaber i den nuværende sikkerhedspolitiske situation. Værnepligten skal afskaffes Forsvarsstrategien skal sikre et professionelt Forsvar, som er rettet mod løsningen af internationale opgaver i samarbejde med vores allierede. Grundstammen i forsvaret skal bestå af kontraktansat personel suppleret med frivillige på rådighedskontrakter Hjemmeværnet skal afvæbnes og omdannes til et civilt beredskab, der kan assistere det almindelige beredskab i katastrofesituationer og ved større begivenheder Der i en overgangsperiode skal oprettes en ordning, der giver særligt egnede hjemmeværnsfolk mulighed for at blive optaget i det professionelle Forsvar på fleksible vilkår Et attraktivt Forsvar Et professionelt Forsvar rettet mod internationale opgaver skal være attraktivt for unge af flere forskellige årsager. Afskaffelsen af værnepligten vil medføre, at potentielle soldater ikke længere kan sluses direkte fra grundforløbet og ind på faste kontrakter, og faktorer som løn og uddannelse gør samtidig, at tilskyndelsen til at søge ind til Forsvaret kan blive mindre, hvis ikke Forsvaret matcher de forhold, det omkringliggende samfund og det private erhvervsliv kan tilbyde. Desuden har udsendelsen til konfliktzoner og den geografiske placering af Forsvarets enheder stor betydning for nuværende soldaters og specialisters ønske om at blive hos eller forlade Forsvaret. Disse problemstillinger skal løses, hvis det skal være muligt at opretholde en stærk og vedvarende international udsendelse af danske soldater. 4

5 Personer med en civil uddannelse skal kunne tage en kortere militær suppleringsuddannelse for derefter at kunne indgå i militære funktioner i Forsvaret CU'en [2] for tjenestegørende skal fastholdes. Der skal desuden lægges større fokus på at tilrettelægge dele af den militære uddannelse således, at den giver merit for et tilsvarende niveau i det civile uddannelsessystem Fælles geografiske udgangspunkter for de danske enheder skal tilstræbes, således at man undgår at flytte for meget rundt på ansatte og deres familier Hviletiden mellem udsendelser skal opretholdes og for særligt farlige missioner forlænges En del af et attraktivt forsvar er også, at Danmark skal blive bedre til at forebygge og behandle psykiske lidelser blandt soldater. Der er ikke noget forkert eller mærkeligt i at soldater får psykiske lidelser, og det er sikkert umuligt helt at undgå, da soldaterne befinder sig i farlige situationer. Radikal Ungdom mener dog, at man kan forebygge og behandle bedre end man gør. Vi foreslår: At alle soldater screenes af en psykolog inden udsendelse [3] At soldater skal befinde sig på en kaserne i nogle måneder efter udsendelse [4]. Flere penge til psykiatrien og kommuner med kaserner skal have særligt fokus på soldater At tilbyde en særlig hjælp til børnefamilier hvor moderen eller faderen er udsendt både psykologisk, men også til det praktiske 5

6 Et specialiseret Forsvar Da det i kraft af de ændrede sikkerhedspolitiske vilkår ikke længere er nødvendigt for Danmark at have et territorialforsvar, giver det ikke mening, at Forsvaret skal bruge ressourcer på at opretholde en tilstedeværelse både til lands, til vands og i luften. Vi skal ikke kunne alt, men vi skal være fremragende til det vi gør. Der er ligeledes fornuft i at satse på de områder, hvor vi har særlige kompetencer. Det tætte militære samarbejde i NATO muliggør en specialisering, hvor hvert medlemsland varetager en del af den militære helhed. En sådan specialisering kan desuden øge kvaliteten af de enkelte dele. Den danske regering skal arbejde for en omfattende national rolle-, pulje- og kapacitetsspecialisering inden for rammerne af NATO og selv være foregangsland i denne udvikling Forsvaret skal satse på puljespecialisering indenfor områder med store anskaffelses- og driftsomkostninger såsom strategisk lufttransport, luftbåren jordovervågning, AWACS [5] og satellitsystemer Et internationalt Forsvar Danmarks speciale skal overordnet set være deltagelse i internationale konfliktforebyggende, fredsskabende og fredsbevarende missioner. Men løsningen af den slags opgaver forudsætter, at vi er i stand til at opbygge et beredskab, der kan opretholde Danmarks deltagelse i internationale missioner over længere tid og samtidig så vidt muligt støtte op om nye operationer. Idet operationerne ofte vil komme til at foregå i områder langt fra Danmark og over store geografiske afstande med ufremkommeligt terræn, stiller det store krav til det danske Forsvar. Danmark, som et trin på vejen til det fuldt integrerede europæiske forsvar, skal indgå i et nordisk samarbejde med Sverige og Norge inden for luftvåbenet og søværnet, der omfatter både indkøb, drift og operationer. Derudover bør militærøvelser i højere grad udføres i fællesskab mellem de tre lande Forsvaret skal opbygge kapacitet til at have 2500 mand i beredskab af gangen, således at der hurtigt kan opstilles og udsendes styrker til nye operationer 6

7 Fleksibilitet og mobilitet skal være nøgleordene for fremtidens Forsvar Hærens tunge kampvogne og artilleri gradvist skal udskiftes med lettere materiel og antallet af helikoptere skal øges Danmarks halvårlige bidrag til NATO s Response Force skal øges, således at flere danske enheder løbende inddrages og trænes Danmark skal arbejde for oprettelse af flere sammenhængende multinationale styrker af brigadestørrelse, med den nu nedlagte SHIRBRIG-styrke som forbillede, til rådighed for hurtig og effektiv udsendelse inden for rammen af FN s United Nations Standby Arrangement System De konflikter, som det danske Forsvar vil skulle bidrage til at løse, vil tit være præget af helt anderledes sprog, kultur og normer, fattigdom og manglende udvikling samt militante grupperinger blandt de lokale. Der vil i høj grad foregå en kamp om hjerter og sind, der er nødvendig at vinde, hvis den danske tilstedeværelse, fx i Afghanistan, skal være en succes. Samarbejdet mellem Forsvarsakademiet og de humanistiske og samfundsfaglige afdelinger på de danske universiteter skal øges for at sikre opbygningen af sproglig og kulturel viden i Forsvaret Udsendte i Forsvaret skal have en grundig indførsel i sprog og praktisk kulturforståelse inden afrejsen Brugen af diplomatiske forbindelser skal udbygges og danske diplomater skal spille en større rolle i Danmarks internationale engagement At den civile-militære indsats for genopbygning i konfliktzoner skal opprioriteres gennem afsættelse af øgede ressourcer til CIMIC-uddannelsen [6] i forsvaret og skabelsen af flere danske CIMIC-enheder 7

8 At der som supplement til CIMIC-enhederne skal oprettes et tættere samarbejde med humanitære organisationer, der kan rykke ind sammen med fortropperne og levere konkrete forandringer fra første færd i en given konflikt Et europæisk Forsvar Det danske forsvarsforbehold betyder, at Danmark står uden for et samarbejdsområde, der ellers er i overensstemmelse med de danske traditioner for internationalt engagement og konfliktløsning. Da en folkeafstemning om forsvarsforbeholdene har lange udsigter, ser det ikke ud til at Danmarks mulighed for at deltage i en fælles sikkerhedspolitik i EU (FUSP/ESPD) ændrer sig foreløbig. Alligevel mener Radikal Ungdom, at: Der skal oprettes en fælles europæisk indsatsstyrke med fredsbevarende og fredsskabende fokus. Styrken skal ikke være en angrebsstyrke. Den europæiske indsatsstyrke skal være en stående styrke, og de enkelte landes bidrag til den fælles europæisk indsatsstyrke skal afhænge af landets størrelse. Den europæiske indsatsstyrke skal realiseres ved hjælp af en fælles kommandostruktur, fælles materielindkøb, fælles træning og forøgelse af det europæiske forsvarsbudget. En fælleskommando på det operative niveau er nødvendig for koordineringen, men den skal stadig være underlagt en politisk overbygning. Det er for Radikal Ungdom vigtigt, at FUSP-samarbejdet bliver et supplement til NATO, således at man i Europa ikke ender med to konkurrerende militære strukturer. [1] Henviser til Montreux Document on Pertinent International Legal Obligations and Good Practices for States related to Operations of Private Military and Security Companies during Armed Conflict", et dokument udviklet efter initiativ af den svejtsiske regering og Røde Kors Internationale Komité i samarbejde med eksperter fra 17 lande. Dokumentet bekræfter staters pligt til at sikre, at private militære virksomheder og sikkerhedsfirmaer, der opererer i væbnede konflikter, agerer i overensstemmelse med international humanitær lovgivning og menneskerettighedslovgivning. Dokumentet lister også omkring 70 anbefalinger, der stammer fra god praksis. 8

9 [2] CU, eller Civil Uddannelse, er en ordning, hvor tjenestegørende personel efter 18 måneders tjeneste optjener 1 uges betalt uddannelse pr. måneds tjeneste. [3] I Tyskland og Holland har denne procedure medført færre psykiske lidelser, da potentielle syge bliver frasorteret inden udsendelse [4] En del af problemet er at soldaters lidelser ikke bliver opdaget og i den militære mandeverden går soldaterne ofte ikke selv til psykolog. Et forsøg har vist at ved at være på en kaserne efter endt mission, bliver tilfældene opdaget. [5] AWACS er en forkortelse for Airborne Warning And Control System, altså et luftbåret kontrol- og varslingssystem. Systemet består af et større fly med en roterende radarantenne monteret på ryggen og kabinen indrettet som kontrolcenter. [6] CIMIC star for Civilian Military Cooperation og er også kendt på dansk som civilt-militært samarbejde. Det er et vidtspændende begreb, der beskriver den militære funktion hvor den fungerende styrkechef interagerer og samarbejder med civile myndigheder og lokale befolkninger i missionsområder. 9