Udviklingen som fulgte i kølvandet på

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udviklingen som fulgte i kølvandet på"

Transkript

1 handlingar Professionelt forsvar baseret på værnepligt udviklingen i Danmark Av Christian Hvidt Udviklingen som fulgte i kølvandet på afslutningen af den kolde krig samt terrorangrebene på World Trade Center og Pentagon den 11 sep 2001 med efterfølgende intervention i Afghanistan og den væbnede intervention i Irak har, på hver sin måde, fundamentalt ændret den omverden, som Danmark også må forholde sig til. Under den kolde krig var omverdenen statisk og stabil. Populært sagt var fremtiden forudsigelig, idet i morgen var lig i dag, som igen var lig i går. Afslutningen af den kolde krig viste, at omverdenen momentant kunne opføre sig dynamisk, idet fremtidsudsigterne fundamentalt ændrede karakter. Vi var dog i vid udstrækning af den opfattelse, at situationen ville ændre sig fra en stabil situation til en anden. Den afgørende nyskabelse frem til den aktuelle sikkerhedspolitiske situation er imidlertid, at vi nu må erkende, at fremtiden som følge af globaliseringen, asymmetriske trusler og ikke-statslige aktører på den sikkerhedspolitiske scene er blevet permanent dynamisk og dermed uforudsigelig. Med den danske aktivistiske udenrigs- og sikkerhedspolitiske linje har denne udvikling medført, at opgaverne for det danske Forsvar er blevet markant ændret, således at Forsvaret uden for landets grænser skal kunne opstille internationalt deployerbare militære kapaciteter fra alle tre værn, samtidig med at Forsvaret på hjemmefronten skal kunne være en integreret del af Totalforsvaret, herunder kunne imødegå terrorhandlinger og deres virkning på samfundet. I processen omkring det seneste forsvarsforlig (försvarsbeslut) var det således særdeles vigtigt for Forsvaret at lægge op til at foretage det spring, den omstilling, der var bydende nødvendig for at bringe Forsvaret fra en tilstand af stadigt større relativ irrelevans til tidssvarende relevans. Dette var ikke et udtryk for, at det gamle forsvar ikke havde gjort det rigtig godt. For det havde det. Den tidligere struktur var nemlig med til at vinde den kolde krig. Men udfordringerne er helt anderledes 30

2 nu og fremover, og derfor måtte kursen ændres ganske betydeligt. Jeg er således overbevist om, at Forsvaret er langt bedre rustet end nogensinde før til at møde udfordringerne i en uforudsigelig verden med et komplekst trusselsbillede, herunder til at løse opgaver der relaterer sig til totalforsvaret. Hovedoverskrifterne er: Stående styrker Kort værnepligt 60/40 (som er udtryk for forholdet mellem operative kapaciteter på den ene side og støttende samt administrative strukturer på den anden side. Det var tidligere omvendt 40/60) Kapacitet til at udsende mand (alle tre værnsgrene) Forøgelse af materielinvesteringerne Tilstrækkelige driftsmidler Fundamentet for de store ændringer i den danske model skal findes i den såkaldte Bruun rapport. Bruun rapporten danner det sikkerhedspolitiske grundlag for forsvarsforliget og beskriver de sikkerhedspolitiske udfordringer, som Danmark skal navigere i forhold til; som f eks en øget transnational trussel i form af terrorisme, spredning af våben, narkotika, etc, der indirekte truer Danmark og de grundlæggende værdier, som Danmark står for. Der var således ikke længere behov for et mobiliseringsforsvar, og som følge deraf heller ikke et behov for den gamle værnepligtsmodel. Der var til gengæld behov for flere mobile styrker, der kunne operere uden for dansk territorium i de nu velkendte internationale operationer. Værnepligten blev derfor tilpasset til en model, som markant adskiller sig fra den gamle værnepligt, og således ikke på nogen måde er direkte sammenlignelig med andre værnepligtsordninger. Danmark er endnu engang unik i sin pragmatiske tilgang til at fastholde det gode, men samtidig ændre substantielt på produktionsapparatet. Hovedlinjerne er: Der indføres en Forsvarets Dag, hvor samtlige unge mænd har pligt til at møde med henblik på at modtage information om Forsvaret og Forsvarets placering i samfundet. Unge kvinder har ret til at deltage men ikke pligt, hvilket også gælder værnepligten. Der gennemføres en basisuddannelse i alle tre værn, men der indkaldes udelukkende efter behov. Der er mindre forskelle, men grundelementerne er de samme. Søværnet har et sejladsmodul, der betyder, at værnepligtige fra søværnet har et mere grundlæggende indtryk af, hvad det vil sige at gøre tjeneste i typisk Nordatlanten Basisuddannelsen er i princippet ens i de tre værn og gennemføres i forskellige temamoduler, som bl.a. omfatter grundlæggende militæruddannelse, feltuddannelse, småstyrkers kamp og 31

3 hjælp til den øvrige del af samfundet. Den militære grunduddannelse er afgørende for de øvrige moduler, således at soldaterne kan begå sig i et usikkert miljø, yde førstehjælp, betjene håndvåben samt anvende anden udrustning og materiel. Soldaterne lærer at samarbejde samt at kunne forstå og omsætte ordrer og signaler, så de kan løse opgaver i enhedsramme. Basisuddannelsen indeholder tillige aktiviteter, der understøtter rekruttering og introduktion til fredsstøttende operationer. Varighed (4 mdr for de fleste) ~ 700 timer. Todelt formål: - Et totalforsvars indhold med henblik på styrkelse af totalforsvaret gennem i videst muligt omfang at samle løsningen af det statslige redningsberedskabs og forsvarets opgaver i en struktur, der sikrer synergieffekt og forenkling. - Et militært indhold, der udover totalforsvarsrelevant og motiverende militært indhold, retter sig mod hvervning af personel til fortsat uddannelse i den operative struktur og til efterfølgende tjeneste i de internationale missioner. Totalforsvaret styrkes ved, at der etableres en totalforsvarsstyrke på ca soldater, som har gennemgået en relevant uddannelse af ca 700 timers varighed i løbet af fire måneder. Denne styrke er forpligtet til inden for de første tre år efter den første samlede uddannelse i Forsvaret at stille sig til rådighed i op til tre måneder i f m løsning af totalforsvarsopgaver for det danske samfund, såfremt forsvarets stående styrker, det statslige redningsberedskab eller Hjemmeværnet ikke er tilstrækkeligt. Totalforsvarsstyrken kan aktiveres til løsning af totalforsvarsopgaver således: - Bevogtning af samfundsvigtige installationer. - Overvågning og trafik-/adgangskontrol. - Hjælp til redningsberedskabet (Bl a førstehjælp og røgdykkeruddannelse). - Anden hjælp til Politiet, herunder evakuering af civile. - Støtte til Hjemmeværnet, herunder afløsning/supplement. I forbindelse med kommunalreformen og nedlæggelse af de statslige amter i Danmark blev der i 2007 etableret fem statslige regioner, herunder totalforsvarsregioner hhv Nordjylland, Midtjylland, Syddanmark, Sjælland og Hovedstaden, der stort set er sammenfaldende med de tidligere lokalforsvarsregioner. For at udnytte den etablerede landsdækkende regionale kommandostruktur skal Hjemmeværnet opstille og uddanne den regionsbaserede føringsstruktur, der gør to- 32

4 talforsvarsregionerne i stand til at indsætte og føre hjemmeværnets indsatsstyrke, indkaldte dele af totalforsvarsstyrken og det øvrige frivillige Hjemmeværn. I den operative struktur kommer totalforsvarsregionerne til at indgå under Hærens Operative Kommando. Forsvarskommandoen er pålagt at stille og friske (løbende udskifte) ca 900 officerer og befalingsmænd til den regionale føringsstruktur samt at stille og friske det menige personel til totalforsvarsstyrken. Det er Hjemmeværnskommandoens hensigt at opstille den regionale føringsstruktur i 45 underafdelingslignende enheder. Det medfører et behov for ca 810 officerer/ befalingsmænd samt ca 75 officerer/befalingsmænd i regionsstabe og lokalforsvarsafsnit. Det samlede behov bliver således ca 885 officerer/befalingsmænd. De 45 underafdelinger giver et behov for ca mand, hvilket samtidig overordnet set bør kunne sikre en kontinuerlig bevogtning af 250 objekter. Det menige personel til denne struktur tilvejebringes gennem værnepligtige (ca årsværk), således at personel med udelukkende basisuddannelse overføres til totalforsvarsregisteret (i tre år). I den periode har de pligt til at forrette yderligere 3 måneders tjeneste i forbindelse med aktivering af totalforsvaret. Det er dog ikke planlagt, at personellet i totalforsvarsregistret skal indkaldes til gennemførelse af mønstringer (repövningar), vedligeholdende uddannelse eller lignende, idet dette ikke skønnes nødvendigt i den treårs periode, man står til rådighed. Dette medvirker til store besparelser som følge af det ringe behov for mønstringer. Personel med mere end 4 måneders værnepligt, personel der efterfølgende gennemfører reaktionsstyrkeuddannelsen og personel, der bliver fastansat, står ikke i totalforsvarsregistret. Det er hensigten, at den regionale føringsstruktur baseres alene på lejede køretøjer, mobiltelefoner og en pulje af våben (GV M/75) oplagt ved depot. Der er på nuværende tidspunkt ikke yderligere særlige projekter relateret til totalforsvaret. Senere opståede behov enten til føringsstrukturen eller i forbindelse med aktivering af (dele af) totalforsvarsstyrken vil således skulle beskrives som selvstændige projekter. Forsvarskommandoen er tilført 30 mio kr til totalforsvarsrelaterede personeludgifter, herunder indkommandering (repövning) af personel i føringsstrukturen. Øvrige udgifter ved gennemførelse af uddannelse af føringsstrukturen finansieres over Hjemmeværnets trækningsramme ved de funktionelle tjenester(nye store stabe under Forsvarskommandoen, hhv Forsvarets Personeltjeneste og Forsvarets Materieltjeneste). De værnepligtige modtager en relevant militær uddannelse, der sætter dem i stand til at løse opgaver som enkeltperson, i makkerpar og i ramme af en gruppe. Det er disse kompetencer, der bringes i spil i den efterfølgende totalforsvarsuddannelse for den del, som ikke tegner kontrakt om et rent militært uddannelsesforløb i Forsva- 33

5 ret. Herudover er der andre kompetencer, som bibringes samfundet i form af en socialisering på tværs af sociale og etniske grupperinger. Rekruttering til forsvarets uddannelser er en integreret del af hærens reaktionsstyrkeuddannelse til hærens internationale operationer. Det er her værd at bemærke, at reaktionsstyrkeuddannelsen producerer soldater, som fuldt ud kan måle sig med andre landes soldater, og de løser til fulde pålagte operative opgaver. Det er helt afgørende, at værnepligten medfører, at Forsvaret har et bredt hvervegrundlag til alle uddannelser. Der er mange befalingsmænd og officerer, der ikke ville være i Forsvaret i dag, hvis ikke de havde skullet forrette værnepligt. Det understreger, at der i praksis nås målgrupper og personer, som ellers ville have fokuseret i andre retninger på et mindre oplyst grundlag, når de skulle træffe deres endelige karrierevalg. Ved den brede hvervning gennem værnepligten sikres yderligere en fortsat forbindelse mellem samfund og forsvar. Forsvaret bliver et spejlbillede af det land, som vi er sat til at forsvare. Andre lande USA og Storbritannien til eksempel har helt professionelle Forsvar og en deraf følgende lang række socialt betingede problemstillinger, som slet ikke kendes fra det danske Forsvar. Man kan hævde, at en af årsagerne til at danske soldater klarer sig så fremragende, som også mange andre lande fremhæver, netop er på grund af værnepligten. Værnepligten sikrer en bred forbindelse til alle lag i samfundet, der bevirker, at vores soldater har en bred tilgang til deres profession i kraft af vores skole- og samfundssystem. Som vi siger i Danmark: En soldat skal ikke kun være soldat men også diplomat. Langt det største behov for værnepligtige findes i hæren. Forsvaret har brug for, at ca 20 % af et værnepligtshold tegner kontrakt med henblik på at gennemføre resterende uddannelse, som bringer soldaten op på krigsbrugbar status, hvilket er en forudsætning for senere at kunne blive udsendt i en international mission. For at perspektivere hvad der egentlig er tale om, har jeg medtaget de omtrentlige tal for antallet af værnepligtige, idet der årligt indkaldes lidt forskelligt afhængig af mindre justeringer ved lokale tjenestesteder: Hæren ca personer i alt årsværk. - Hesteskadronen ved Gardehusarregimentet ca 50 personer til 12 mdr. - Den Kongelige Livgardes Vagtkompagni ca 810 personer til 8 mdr. - Øvrige tjenestesteder ca personer til 4 mdr. Søværnet ca 550 personer i alt 200 årsværk. - Kongeskibet Dannebrog ca 40 personer til 9 mdr. - Øvrige ca 510 personer til 4 mdr. 34

6 Flyvevåbnet ca 435 personer (alle 4 mdr) i alt 145 årsværk. Dansk forsvar har haft rigtigt gode erfaringer med den nye værnepligtsordning, som generelt har været en stor succes og som bør fastholdes i den nuværende form, herunder antallet af værnepligtige, længden af uddannelsen og uddannelsens indhold. Værnepligtsordningen og Forsvarets Dag giver et godt grundlag for den efterfølgende hvervning af mere end 20 %. Der er en høj frivillighedsprocent og dermed kun få tvangsindkaldelser. Ved flere regimenter er der ligefrem kø for at komme ind som værnepligtig. Der er langt overvejende en positiv perception af basisuddannelsen blandt de værnepligtige, som specielt peger positivt på emnerne omgangsformer, virksomhedskultur og pædagogiske principper samt uddannelsens kvalitet. Det er også tydeligt, at de meritgivende uddannelser er efterspurgte. Vi har en svær balance, når det gælder vægtningen mellem det militære indhold og totalsforsvarsindholdet af basisuddannelsen, idet begge dele skal ses som ligeværdige, men vi kan konstatere, at de værnepligtige efterspørger mere af det militære indhold, idet de finder den militære uddannelse mere motiverende. Inden sammenfatningen vil jeg gerne understrege, at der netop i øjeblikket pågår drøftelser i Forsvarskommissionen, som vil fremlægge rapport om udviklingen for dansk forsvar i slutningen af marts måned Jeg kan derfor ikke bringe detaljer herfra, men visse partier i Danmark har sat spørgsmålstegn ved den fremtidige værnepligt. Sammenfattning Værnepligten er vanskelig at undvære set ud fra et rekrutteringsperspektiv, samtidig med at den sikrer en demografisk afbalanceret personelstyrke; et spejlbillede af samfundet. Der er flere aspekter i dette og flere grundlæggende årsager til, at Forsvaret fortsat finder værnepligten meget relevant og nødvendig. Et aspekt er totalforsvarsaspektet. Det er politisk besluttet at styrke totalforsvaret, og værnepligten giver Forsvaret en fleksibel og veluddannet kapacitet til indsættelse i rammen af totalforsvaret. Forsvarets Totalforsvarsstyrke skal opbygges til ca soldater, som har gennemgået basisuddannelsen. Efterfølgende er disse soldater forpligtet til inden for de første tre år efter basisuddannelsen at stille sig til rådighed i op til tre måneder i f m løsning af totalforsvarsopgaver for det danske samfund, såfremt forsvarets stående styrker, det statslige redningsberedskab og Hjemmeværnet ikke er tilstrækkeligt. Et andet er det militære aspekt vedrørende hvervning af personel til fortsat uddannelse i den operative struktur og efterfølgende tjeneste i internationale missioner. Værnepligtsordningen og herunder Forsvarets Dag er en særdeles velegnet hvervebase, hvor et stort antal unge 35

7 mennesker præsenteres for Forsvarets brede udsnit af uddannelsesmuligheder. Den fleksibilitet, der ligger integreret i den nuværende værnepligtsmodel med overgang til reaktionsstyrkeuddannelsen, er et særdeles godt redskab til at tilpasse produktionen til de internationale operationer. Der er mulighed for at skrue op og ned alt efter behovet; en mulighed som man fraskriver sig ved overgang til rent professionelt forsvar. Herudover ligger der et element af forsyningssikkerhed i værnepligten, idet denne er bredt forankret i langt de fleste familier. Uden værnepligt vil det nære kendskab til Forsvaret formentlig dale, og interessen risikeres at mindskes. Den lave magtdistance mellem menig og officerer af højeste grad i det danske Forsvar er netop et produkt af det omgivende samfund, der er givet gennem den brede rekruttering af officerer. Andre lande ser dette langt mere elitært, hvilket er med til at skabe større distancering. Noget som Forsvaret ikke ønsker. Vi føler, at vi har det bedste af det bedste, nemlig et professionelt forsvar, som er baseret på værnepligt. Et tredje aspekt er, at værnepligten medvirker til at sikre den folkelige forankring. Hjemsendte værnepligtige vil for en stor dels vedkommende være ambassadører for Forsvaret, ligesom de i deres tjenestetid har været med til at udvikle og inspirere Forsvaret. På grund af de mange værnepligtige, som går gennem forsvarets uddannelsessystem, bliver Forsvaret præget af viden, holdninger og færdigheder, som de unge repræsenterer. De danske soldater klarer sig normalt fremragende i de operationer, som de deltager i, og værnepligten er en af de mange faktorer, der er positivt medvirkende hertil. Værnepligten sikrer med andre ord en bred menneskelig kvalitet i alle vore soldater høj som lav. Den risikerer vi at sætte over styr ved at afskaffe værnepligten. Et fjerde aspekt er det samfundsmæssige udbytte. Værnepligtsuddannelsen forbereder den værnepligtige til en samfundsmæssig indsats gennem uddannelse i f eks førstehjælp og røgdykkeruddannelse, og i basisuddannelsen indgår også elementer af personlighedsudviklende karakter, som kan gøre den værnepligtige bedre rustet til at møde det moderne samfunds krav. Under uddannelsesforløbet videreudvikles den værnepligtiges modenhed, omhyggelighed, evne til at tage ansvar og forståelse for samarbejde. Endelig vil idrætsundervisningen medføre formfremgang for de værnepligtige, ligesom den sætter dem i stand til efterfølgende selvstændigt at vedligeholde og udbygge deres træningstilstand. Sluttelig kan det siges, at den nuværende danske model set i forhold til den gamle, store og tunge mobiliseringsbaserede værnepligt, som mange andre lande først nu har gjort op med er den billigste måde, hvorpå vi kan fastholde alle værnepligtens fordele. Samtidig har vi opbygget en basisuddannelse, som kort og godt bedømmes meningsfyldt af de værnepligtige, og som 36

8 er et afgørende springbræt for de soldater, som ønsker at videreuddanne sig til international tjeneste og eventuel fast ansættelse i Forsvaret. Sammenfattende ønsker Forsvaret således, at vi fastholder og udvikler den nuværende værnepligtsmodel. Författaren är dansk general, f d försvarschef och kallad ledamot av KKrVA. 37

Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur Bilag 3. Delrapport vedr. hjemmeværnet i slutmålsstrukturen

Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur Bilag 3. Delrapport vedr. hjemmeværnet i slutmålsstrukturen Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 3 Delrapport vedr. hjemmeværnet i slutmålsstrukturen Indholdsfortegnelse Indledning 2 Baggrund 2 Totalforsvaret

Læs mere

Forsvarskommandoen København den 8. marts 2012 NOTAT VEDRØRENDE DANSKE SOLDATERS ALDER PÅ UDSENDELSESTIDSPUNKTET

Forsvarskommandoen København den 8. marts 2012 NOTAT VEDRØRENDE DANSKE SOLDATERS ALDER PÅ UDSENDELSESTIDSPUNKTET Bilag 5 til Værnepligtsrapporten af maj 2012 Forsvarskommandoen København den 8. marts 2012 NOTAT VEDRØRENDE DANSKE SOLDATERS ALDER PÅ UDSENDELSESTIDSPUNKTET 1. RESUMÉ Det fremgår af nedenstående, at personel

Læs mere

Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur Bilag 2. Delrapport vedr. forsvaret i slutmålsstrukturen

Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur Bilag 2. Delrapport vedr. forsvaret i slutmålsstrukturen Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 2 Delrapport vedr. forsvaret i slutmålsstrukturen Indholdsfortegnelse Indledning 2 Baggrund 2 Totalforsvaret

Læs mere

Årligt indtag på den militære grunduddannelse i forsvaret. i visse modeller i Værnepligtsrapportens kapitel 5 og 6.

Årligt indtag på den militære grunduddannelse i forsvaret. i visse modeller i Værnepligtsrapportens kapitel 5 og 6. Bilag 7 til Værnepligtsrapporten af maj 2012 Årligt indtag på den militære grunduddannelse i forsvaret i visse modeller i Værnepligtsrapportens kapitel 5 og 6 I dette bilag omtales forhold omkring indtag

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

Forsvarets. mission og vision

Forsvarets. mission og vision Forsvarets mission og vision Forsvarets mission Ved at kunne kæmpe og vinde fremmer Forsvarets soldater en fredelig og demokratisk udvikling i verden og et sikkert samfund i Danmark Forsvaret Forsvarskommandoen

Læs mere

Orienteringssamtale (samtaleskema) Andet sted:

Orienteringssamtale (samtaleskema) Andet sted: HJEMMEVÆRNSKOMMANDOEN HJVBST 410-100 Orienteringssamtale (samtaleskema) Navn: Samtale afholdt den / 20 Adresse på ansøgning kontrolleret med sundhedskort. På ansøgers: Bopæl Andet sted: Du har søgt optagelse

Læs mere

Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse Åbent Hus. II Uddannelsesbataljon. Gardehusarregimentet

Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse Åbent Hus. II Uddannelsesbataljon. Gardehusarregimentet Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse Åbent Hus II Uddannelsesbataljon Gardehusarregimentet Hærens Basis Uddannelse Hold Februar 2007 GARDEHUSARREGIMENTET II UDDANNELSESBATALJON Slagelse den 5. marts 2007

Læs mere

Orienteringssamtale (inkl. vejledning til ansøgningsskema)

Orienteringssamtale (inkl. vejledning til ansøgningsskema) Orienteringssamtale (inkl. vejledning til ansøgningsskema) Ansøgers fulde navn: Samtale afholdt den / 20 Du har søgt optagelse i (distrikt og underafdeling): Samtalen er gennemført mellem ansøger og ansøgers

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om hjemmeværnet (Ændring af reglerne om uddannelse, udpegelse til distriktsudvalg m.v.)

Forslag. Lov om ændring af lov om hjemmeværnet (Ændring af reglerne om uddannelse, udpegelse til distriktsudvalg m.v.) UDKAST 8. november 2005 Forslag til Lov om ændring af lov om hjemmeværnet (Ændring af reglerne om uddannelse, udpegelse til distriktsudvalg m.v.) 1 I lov om hjemmeværnet, jf. lovbekendtgørelse nr. 80 af

Læs mere

Briefing Syddansk Universitet 31 JAN 2007 Totalforsvaret og Marinehjemmeværnet. Kommandør Karsten Riis Andersen Marinehjemmeværnsinspektør

Briefing Syddansk Universitet 31 JAN 2007 Totalforsvaret og Marinehjemmeværnet. Kommandør Karsten Riis Andersen Marinehjemmeværnsinspektør Briefing Syddansk Universitet 31 JAN 2007 Totalforsvaret og Marinehjemmeværnet Kommandør Karsten Riis Andersen Marinehjemmeværnsinspektør Indlægget vil omfatte Affarende plads. Hvad var totalforsvar i

Læs mere

Bilag 22. Delrapport vedrørende beskrivelse af grunduddannelsesforløb for konstabelgruppen

Bilag 22. Delrapport vedrørende beskrivelse af grunduddannelsesforløb for konstabelgruppen Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 8. juni 2007 Bilag 22 Delrapport vedrørende beskrivelse af grunduddannelsesforløb for konstabelgruppen i forsvaret Indholdsfortegnelse

Læs mere

Forsvarets fremtidige anvendelse af Hjemmeværnets frivillige og personel af reserven

Forsvarets fremtidige anvendelse af Hjemmeværnets frivillige og personel af reserven FORSVARSKOMMANDOEN OG HJEMMEVÆRNSKOMMANDOEN AUGUST 2014 RAPPORT VEDRØRENDE Forsvarets fremtidige anvendelse af Hjemmeværnets frivillige og personel af reserven RESUMÉ Baggrund for rapporten Nærværende

Læs mere

II Bataljon. Gardehusarregimentet. HBU Hold AUG 06

II Bataljon. Gardehusarregimentet. HBU Hold AUG 06 Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse Åbent Hus II Bataljon Gardehusarregimentet HBU Hold AUG 06 GARDEHUSARREGIMENTET II UDDANNELSESBATALJON Slagelse d. 1. september 2006 Kære Forældre og Pårørende Som chef

Læs mere

Forsvarskommandoen 21. februar 2007 RAPPORT VEDR. EVALUERING AF VÆRNEPLIGTSORDNINGEN.

Forsvarskommandoen 21. februar 2007 RAPPORT VEDR. EVALUERING AF VÆRNEPLIGTSORDNINGEN. Bilag 1 til FKO-KDP2 skr. nr. 0601967-34 af 2007-03-06. Forsvarskommandoen 21. februar 2007 RAPPORT VEDR. EVALUERING AF VÆRNEPLIGTSORDNINGEN. RESUMÉ Forsvarskommandoen er i samarbejde med Hjemmeværnskommandoen

Læs mere

REDEGØRELSE FOR OVERVEJELSER OG F ORSLAG VEDRØRENDE UDLEVERING OG OPBEVARING AF VÅBEN OG AMMUNITION TIL HJEMMEVÆRNSMEDLEMMER.

REDEGØRELSE FOR OVERVEJELSER OG F ORSLAG VEDRØRENDE UDLEVERING OG OPBEVARING AF VÅBEN OG AMMUNITION TIL HJEMMEVÆRNSMEDLEMMER. Redegørelse for overvejelser og forslag vedr. udlevering og opbevaring af våben og ammunition til hjemmeværnsmedlemmer. HJEMMEVÆRNSKOMMANDOEN 4. februar 2002 REDEGØRELSE FOR OVERVEJELSER OG F ORSLAG VEDRØRENDE

Læs mere

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde.

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde. Oplæg af forsvarsminister Søren Gade på Venstres antiterrorkonference Fredag d. 27. januar 2006 kl. 9.30-15.30 Fællessalen på Christiansborg Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder

Læs mere

Typisk stillede spørgsmål vedrørende den lovpligtige uddannelse

Typisk stillede spørgsmål vedrørende den lovpligtige uddannelse Typisk stillede spørgsmål vedrørende den lovpligtige uddannelse Ved overgang fra struktur for den lovpligtige uddannelse til den nye mere forenklede struktur er der en række spørgsmål, som ofte stilles

Læs mere

FKO PSF2 UM 0206262-029 2005-01-11 FORSVARSKOMMANDOEN

FKO PSF2 UM 0206262-029 2005-01-11 FORSVARSKOMMANDOEN FORSVARSKOMMANDOEN FKO PSF2 UM 323.11 0206262-029 2005-01-11 (Bedes anført ved henvendelser) Til Forsvarsministeriet Hærens Operative Kommando Søværnets Operative Kommando Flyvertaktisk Kommando Centralforeningen

Læs mere

Socialdemokratiets Forsvarspolitik

Socialdemokratiets Forsvarspolitik Socialdemokratiets Forsvarspolitik 5. september 2008 v/forsvarsordfører John Dyrby Paulsen (S) Agenda: 1. Tidsplan for forsvarsforhandlingerne 2. Er danske soldater gode? 3. Hvad gør S? 4. Holdningsundersøgelse

Læs mere

Kvalitet i opgaveløsningen

Kvalitet i opgaveløsningen Nationale opgaver 1N Støtte til Forsvaret Anmodninger fra Forsvaret skal tilfældene inden for rammerne af Forsvarskommandoens direktiv for Hjemmeværnets operative anvendelse samt respektive operative myndigheders

Læs mere

Mål- og resultatplan for Hjemmeværnskommandoen 2018

Mål- og resultatplan for Hjemmeværnskommandoen 2018 Mål- og resultatplan for Hjemmeværnskommandoen 2018 11. december 2017 Indhold 1. Indledning... 1 2. Strategisk målbillede 2018... 2 3. Mål for 2018... 4 4. Opfølgning... 7 5. Påtegning... 8 1. Indledning

Læs mere

Holdninger til Hjemmeværnet

Holdninger til Hjemmeværnet Holdninger til Hjemmeværnet Danmarks Statistik Sejrøgade 11 København Ø Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning 4 1.1 Tillid til Hjemmeværnet og vigtigheden af Hjemmeværnets bidrag 4 1.2 Vigtighed og relevans

Læs mere

Holdninger til Hjemmeværnet

Holdninger til Hjemmeværnet Holdninger til Hjemmeværnet 16 Danmarks Statistik Sejrøgade 11 København Ø Indholdsfortegnelse Forord 3 1. Sammenfatning 4 1.1 Tillid til Hjemmeværnet og vigtigheden af Hjemmeværnets bidrag 4 1.2 Vigtighed

Læs mere

HESTESKADRONEN VED GARDEHUSARREGIMENTET

HESTESKADRONEN VED GARDEHUSARREGIMENTET HESTESKADRONEN VED GARDEHUSARREGIMENTET FORSVARETS UDDANNELSER en anderledes måde at lære på 2 VÆRNEPLIGTIG VED HESK Værnepligten ved Gardehusarregimentets Hesteskadron (HESK) adskiller sig markant fra

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Krigsveteraners opfyldelse af opholdskravet for ret til kontanthjælp)

Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Krigsveteraners opfyldelse af opholdskravet for ret til kontanthjælp) Arbejdsmarkedsstyrelsen j.nr. 2010-0010945 ALH/LTO/SPH 23-09-2010 Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Krigsveteraners opfyldelse af opholdskravet for ret til kontanthjælp) 1 I lov

Læs mere

Kompetenceprofil for logistikmand (LOGMD)/INTOPS HOVEDFUNKTIONSDATA HOVEDOPGAVER DELOPGAVER

Kompetenceprofil for logistikmand (LOGMD)/INTOPS HOVEDFUNKTIONSDATA HOVEDOPGAVER DELOPGAVER Kompetenceprofil for logistikmand (LOGMD)/INTOPS HOVEDFUNKTIONSDATA Funktionsbetegnelse Funktionsniveau og værnstilhørsforhold Antal stillinger af denne type Forudsætninger Hovedopgaver for funktionen

Læs mere

Hjemmeværnets Lovpligtige Uddannelse

Hjemmeværnets Lovpligtige Uddannelse Hjemmeværnets Lovpligtige Uddannelse HVS UNR-0004 MAR 2013 Vi bidrager til forsvaret og beskyttelsen af Danmark med en troværdig og fleksibel kapacitet ved at levere militære, frivillige styrker, der tilgodeser

Læs mere

Forlig Konference for Tjenestestedschefer

Forlig Konference for Tjenestestedschefer Forlig 2005-2009 Konference for Tjenestestedschefer Et nyt og stærkt forsvar Styrker til udsendelse alle skal være klar! Totalforsvarskapacitet Forsvaret tager sig af sine ansatte Færre civile Forsvaret

Læs mere

Nyhedsbrev marts 2013

Nyhedsbrev marts 2013 Nyhedsbrev marts 2013 med forsvars- beredskabs- og sikkerhedspolitisk fokus Tema: Forslag til lov om ændring af Forsvarsloven Forsvarsministeren fremsatte kort efter nytår forslag til lov om ændring af

Læs mere

Kompetenceprofil for Electronic Warfare Operatør/sprog HOVEDFUNKTIONSDATA HOVEDOPGAVER DELOPGAVER

Kompetenceprofil for Electronic Warfare Operatør/sprog HOVEDFUNKTIONSDATA HOVEDOPGAVER DELOPGAVER Kompetenceprofil for Electronic Warfare Operatør/sprog HOVEDFUNKTIONSDATA Funktionsbetegnelse Electronic Warfare Operatør/sprog (EWOPR/sprog) Funktionsniveau og M100 (hæren). værnstilhørsforhold Antal

Læs mere

Radikale principper for forsvarspolitikken

Radikale principper for forsvarspolitikken Radikale principper for forsvarspolitikken Tag ansvar Radikale principper for forsvarspolitikken 1.0. Radikale principper for forsvarspolitikken - Forsvaret er blot et af mange instrumenter i Danmarks

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter. Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2016 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske

Læs mere

rekruttering til hærens reaktionsstyrker

rekruttering til hærens reaktionsstyrker Beretning til statsrevisorerne om rekruttering til hærens reaktionsstyrker Januar 2005 RB A301/05 Rigsrevisionen Indholdsfortegnelse Side I. Resumé... 5 II. Indledning... 14 A. Undersøgelsens baggrund...

Læs mere

Underbilag 9 til Bilag 29 AGPU Delrapport om kompetenceudvikling af forsvarets kortest uddannede (27062007)

Underbilag 9 til Bilag 29 AGPU Delrapport om kompetenceudvikling af forsvarets kortest uddannede (27062007) Initiativer til synliggørelse af AMU systemet overfor medarbejdere, chefer/ledere og udstikkere, og initiativer til håndtering af barrierer omkring anvendelsen af AMU. Initiativer til synliggørelse af

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske prioriteter. Page 1 of 12 Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2015 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske

Læs mere

Operative overvejelser i relation til forsvarets materielanskaffelser

Operative overvejelser i relation til forsvarets materielanskaffelser Operative overvejelser i relation til forsvarets materielanskaffelser KONTREADMIRAL FINN HANSEN CHEF FOR UDVIKLINGS- OG KOORDINATIONSSTABEN VÆRNSFÆLLES FORSVARSKOMMANDO IDA SYMPOSIUM 8-11-2016 PRÆSENTATION

Læs mere

Bilag 15. Delrapport vedrørende fleksibel anvendelse af majorer og orlogskaptajner

Bilag 15. Delrapport vedrørende fleksibel anvendelse af majorer og orlogskaptajner Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 15 Delrapport vedrørende fleksibel anvendelse af majorer og orlogskaptajner Indholdsfortegnelse Indledning 3

Læs mere

STATUSOVERSIGT FOR MANGFOLDIGHEDSPOLITIKKENS 14 INITIATIVER.

STATUSOVERSIGT FOR MANGFOLDIGHEDSPOLITIKKENS 14 INITIATIVER. Forsvarsudvalget 2012-13 FOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 324 Offentligt Bilag til besvarelsen af FOU-spørgsmål 324 STATUSOVERSIGT FOR MANGFOLDIGHEDSPOLITIKKENS 14 INITIATIVER. Initiativ 1. Der oprettes

Læs mere

Den perfekte vekselvirkning

Den perfekte vekselvirkning Den perfekte vekselvirkning Personalechefen nr. 5, 2006 Af Helle Wehl. Den 1. januar 2007 tager den 43-årige orlogskaptajn fra Forsvarskommandoen, Søren Fage Sørensen, imod sine 7 nye medarbejdere i FMT

Læs mere

REGERINGEN 25. august 2005

REGERINGEN 25. august 2005 REGERINGEN 25. august 2005 Kommissorium for en samlet gennemgang og vurdering af det danske samfunds beredskab mod terrorisme 1. Terrorhandlingerne i Madrid i marts 2004 og senest i London i juli 2005

Læs mere

Kompetenceprofil for stabshjælper (STHJ) HOVEDFUNKTIONSDATA HOVEDOPGAVER DELOPGAVER

Kompetenceprofil for stabshjælper (STHJ) HOVEDFUNKTIONSDATA HOVEDOPGAVER DELOPGAVER Kompetenceprofil for stabshjælper (STHJ) HOVEDFUNKTIONSDATA Funktionsbetegnelse Funktionsniveau og værnstilhørsforhold Antal stillinger af denne type Forudsætninger Hovedopgaver for funktionen Opbrydning

Læs mere

Forsvarskommandoen FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS REKRUTTERINGSSTRATEGI

Forsvarskommandoen FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS REKRUTTERINGSSTRATEGI FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS REKRUTTERINGSSTRATEGI Forsvarets rolle har ændret sig markant over de seneste årtier fra et totalforsvar under den kolde krig med klare militære opgaver til en mere kompleks

Læs mere

08.2 ts Dag e rsvar Fo

08.2 ts Dag e rsvar Fo Forsvarets Dag 08.2 2 Indholdsfortegnelse Introduktion 4 Tjeneste i Forsvaret 5 Hærens basisuddannelse 6 Hærens reaktionsstyrkeuddannelse - frivillig uddannelse 7 Søværnets basisuddannelse 8 Job- og uddannelsesmuligheder

Læs mere

Kompetenceprofil for logistikmand, teknik (LOGMD, Teknik) /INTOPS HOVEDFUNKTIONSDATA HOVEDOPGAVER DELOPGAVER

Kompetenceprofil for logistikmand, teknik (LOGMD, Teknik) /INTOPS HOVEDFUNKTIONSDATA HOVEDOPGAVER DELOPGAVER Kompetenceprofil for logistikmand, teknik (LOGMD, Teknik) /INTOPS HOVEDFUNKTIONSDATA Funktionsbetegnelse Funktionsniveau og værnstilhørsforhold Antal stillinger af denne type Forudsætninger Hovedopgaver

Læs mere

ORIENTERINGSDAG LØR 5 MAR 2016

ORIENTERINGSDAG LØR 5 MAR 2016 ORIENTERINGSDAG LØR 5 MAR 2016 Agenda Præsentation af kompagniledelsen Hold FEB 2016 Indhold i værnepligtsuddannelsen Ændringer ift. i gamle dage Hvad/Hvordan? HRU (konstabelelev) og sergentskole Spørgsmål

Læs mere

Beretning til statsrevisorerne om. hjemmeværnet. Februar 2004 RB A301/04. Rigsrevisionen

Beretning til statsrevisorerne om. hjemmeværnet. Februar 2004 RB A301/04. Rigsrevisionen Beretning til statsrevisorerne om hjemmeværnet Februar 2004 RB A301/04 Rigsrevisionen Indholdsfortegnelse Side I. Resumé... 5 II. Indledning, formål, afgrænsning og metode... 13 A. Indledning og formål...

Læs mere

Ligestillingsrapport 2015 fra. Forsvarsministeriet

Ligestillingsrapport 2015 fra. Forsvarsministeriet Ligestillingsrapport 2015 fra Indledning Traditionelt forbindes s kerneydelser med fysisk orienteret arbejde, hvilket bl.a. afspejles i, at særligt det militære område er forholdsvist mandsdomineret. lægger

Læs mere

Resultatkontrakt 2013-2017

Resultatkontrakt 2013-2017 Resultatkontrakt 2013-2017 mellem Forsvarsministeriet og Hjemmeværnskommandoen (Gældende for 2014) 17. december 2013 1. INDLEDNING Hjemmeværnet er en beredskabsorganisation, hvor den operative kapacitet

Læs mere

Forsvarschefen har ansvar for opstillingen af de militærfaglige krav til nyt materiel og dermed indflydelse på beslutninger om materielanskaffelser.

Forsvarschefen har ansvar for opstillingen af de militærfaglige krav til nyt materiel og dermed indflydelse på beslutninger om materielanskaffelser. Bilag 1 Forsvarschefens rolle og ansvar i forhold til materielplanlægning Forsvarschefen er ansvarlig for og godkender det såkaldte prioriteringsdirektiv på materielområdet, som prioriterer erstatningsanskaffelser

Læs mere

Hjemmeværnskommandoen 5. juni 2012 HJEMMEVÆRNETS SKRIFTLIGE ÅRLIGE REDEGØRELSE

Hjemmeværnskommandoen 5. juni 2012 HJEMMEVÆRNETS SKRIFTLIGE ÅRLIGE REDEGØRELSE Hjemmeværnskommandoen 5. juni 2012 HJEMMEVÆRNETS SKRIFTLIGE ÅRLIGE REDEGØRELSE Indledning: Året der gik i hjemmeværnet. Støtten til forsvaret og samfundets samlede beredskab inden for Danmarks grænser

Læs mere

Kompetenceprofil for konstabel/panseringeniørkompagni (KS/PNIGKMP) HOVEDFUNKTIONSDATA HOVEDOPGAVER DELOPGAVER

Kompetenceprofil for konstabel/panseringeniørkompagni (KS/PNIGKMP) HOVEDFUNKTIONSDATA HOVEDOPGAVER DELOPGAVER Kompetenceprofil for konstabel/panseringeniørkompagni (KS/PNIGKMP) HOVEDFUNKTIONSDATA Funktionsbetegnelse Funktionsniveau og værnstilhørsforhold Antal stillinger af denne type Forudsætninger Hovedopgaver

Læs mere

Uddannede enkeltpersoner, som i forbindelse med støtte til samfundets samlede beredskab kan sammensættes i operationelle enheder.

Uddannede enkeltpersoner, som i forbindelse med støtte til samfundets samlede beredskab kan sammensættes i operationelle enheder. Hjemmeværnskommandoen Institution Hjemmeværnskommandoen Forfatter Steen Gøtsche, Major Opgavetypen der eksemplificeres Beredskab Kort om Hjemmeværnet Hjemmeværnet har i forsvarsforlig 2005 2009 af 10.

Læs mere

Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet

Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet 14. september 2015 Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet Vi har i samarbejde med YouGov spurgt danskerne om, hvilke større investeringer drømmer du især om at få råd til? Ikke overraskende

Læs mere

Mål- og resultatplan for Hjemmeværnskommandoen 2017

Mål- og resultatplan for Hjemmeværnskommandoen 2017 Mål- og resultatplan for Hjemmeværnskommandoen 2017 20. december 2016 Sankelmarksvej 26 4760 Vordingborg Telefon: 72 45 20 00 Telefax: 72 45 20 01 E-mail: hjk@hjv.dk Web: www.hjv.dk CVR: 16 28 71 80 EAN:

Læs mere

... en del af dit professionelle netværk

... en del af dit professionelle netværk TELEGRAFREGIMENTET Forsvarets Føringsstøttecenter... en del af dit professionelle netværk Hele verden som arbejdsplads Til vands, til lands og i luften - nationalt og internationalt Styrkebidrag Når Danmark

Læs mere

Organiseringen af ledelsen af forsvaret og tillæg til aftale på forsvarsområdet 2013-2017

Organiseringen af ledelsen af forsvaret og tillæg til aftale på forsvarsområdet 2013-2017 10. april 2014 Organiseringen af ledelsen af forsvaret og tillæg til aftale på forsvarsområdet 2013-2017 En ændret organisering af den øverste ledelse skal bidrage til den yderligere effektivisering af

Læs mere

Hjemmeværnets Årsberetning 2012

Hjemmeværnets Årsberetning 2012 Hjemmeværnets Årsberetning 2012 Klar til et nyt forlig Indhold: Ledelsens forord: Indholdsfortegnelse Klar til et nyt forlig Stigende Hjemmeværnsledelsens støtte til forsvaret forord En fælles politik

Læs mere

Hjemmeværnets Årsberetning 2013

Hjemmeværnets Årsberetning 2013 Hjemmeværnets mission: Vi bidrager til forsvaret og beskyttelsen af Danmark med en troværdig og fleksibel kapacitet ved at levere militære, frivillige styrker, der tilgodeser samfundets behov under alle

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets understøttelse af sine militære operationer i Afghanistan. Marts 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets understøttelse af sine militære operationer i Afghanistan. Marts 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets understøttelse af sine militære operationer i Afghanistan Marts 2010 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK.

Læs mere

Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 09-02-2007. Bilag 14. Delrapport vedrørende kontraktofficerer i forsvaret

Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 09-02-2007. Bilag 14. Delrapport vedrørende kontraktofficerer i forsvaret Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 09-02-2007 Bilag 14 Delrapport vedrørende kontraktofficerer i forsvaret Indholdsfortegnelse Indledning 2 Kompetencebaseret tilgang

Læs mere

1. Opsøg faktuel viden om missionsområdets kulturhistorie

1. Opsøg faktuel viden om missionsområdets kulturhistorie Kulturforståelse er en af forudsætningerne for, at danske soldater kan løse deres opgaver i internationale missioner. I de fleste missioner indgår der samarbejde med andre landes militær og en vis kontakt

Læs mere

InterForce derfor betyder støtten noget

InterForce derfor betyder støtten noget InterForce derfor betyder støtten noget Civil Kære virksomhed og medarbejder Hvad er InterForce? Din virksomhed er en af de ca. 1.700, der er medlem af InterForce. De InterForce er et samarbejde mellem

Læs mere

Beslutning i det danske folketing den 14. december 2001:

Beslutning i det danske folketing den 14. december 2001: KAPITEL 7 De internationale konflikter Folketingsbeslutning 2001: Danske soldater til Afghanistan Beslutning i det danske folketing den 14. december 2001: Folketinget meddeler sit samtykke til, at danske

Læs mere

II Bataljon. Gardehusarregimentet. HBU Hold FEB 06

II Bataljon. Gardehusarregimentet. HBU Hold FEB 06 Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse Åbent Hus II Bataljon Gardehusarregimentet HBU Hold FEB 06 GARDEHUSARREGIMENTET II UDDANNELSESBATALJON Slagelse d. 7. marts 2006 Kære Forældre og Pårørende Som chef for

Læs mere

Før Forsvarets Dag 09.1

Før Forsvarets Dag 09.1 Før Forsvarets Dag 09.1 2 Indholdsfortegnelse 3 Hvorfor Forsvarets Dag? 4 Helbredsspørgeskema 4 Hvornår og hvor skal jeg møde? 5 Hvad sker der på Forsvarets Dag? 6 Kan jeg komme tidligere til Forsvarets

Læs mere

Marts 2004. En verden i forandring et forsvar i forandring

Marts 2004. En verden i forandring et forsvar i forandring Marts 2004 En verden i forandring et forsvar i forandring Regeringens forsvarsoplæg 2005 2009 En verden i forandring et forsvar i forandring Regeringens forsvarsoplæg 2005 2009 Indholdsfortegnelse Indledning

Læs mere

Et samarbejde mellem forsvaret og civile virksomheder

Et samarbejde mellem forsvaret og civile virksomheder Et samarbejde mellem forsvaret og civile virksomheder tilmeld også din virksomhed Hvad er InterForce? InterForce har sigte på at udbrede forståelsen for forsvarets behov for at benytte sig af de mange

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om hjemmeværnet. Maj 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om hjemmeværnet. Maj 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om hjemmeværnet Maj 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om hjemmeværnet (beretning nr. 7/03) 3. maj 2010 RN A505/10 I. Indledning

Læs mere

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 Projektgruppe: Mikkel Vedby Rasmussen Kristian Søby Kristensen Henrik

Læs mere

Rettigheder og pligter. som frivillig i hjemmeværnet. Vi træder frem, hvor andre viger tilbage

Rettigheder og pligter. som frivillig i hjemmeværnet. Vi træder frem, hvor andre viger tilbage Rettigheder og pligter som frivillig i hjemmeværnet. Vi træder frem, hvor andre viger tilbage Hjemmeværnsledelsens forord Som frivillig i hjemmeværnet har du en række rettigheder, som du bør være opmærksom

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik Lovforslag nr. L 51 Folketinget 2010-11 Fremsat den 10. november 2010 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Veteraners opfyldelse af opholdskravet

Læs mere

Rigtig mand til jobbet

Rigtig mand til jobbet Rigtig mand til jobbet Indledning: Grundlaget for denne skrivelse er en opfølgning på artiklen Er du mand nok til at være chef, hvor tyngden her er at skabe målrettet indsats mod kernen af de frustrationer

Læs mere

UKLASSIFICERET FAGPLAN

UKLASSIFICERET FAGPLAN UKLASSIFICERET FAGPLAN 1. FAG Tjeneste i Hjemmeværnet, LPU 1, 1001 Lovpligtig uddannelse, modul 1, 1000 Udgivelse MAR 2014 Kort navn TJ i HJVLPU 1 2. FAGETS MÅL Faget skal give kursisten en sådan viden

Læs mere

Visuel profil Forsvaret 2002

Visuel profil Forsvaret 2002 Visuel profil Forsvaret 2002 En samlet forsvarsprofil Forsvaret gennemgår i disse år en rivende udvikling, der stiller store krav til os på flere områder. Kursen for fremtiden er sat i Vision 2010, og

Læs mere

Arbejdsmarkedet-mit job

Arbejdsmarkedet-mit job Arbejdsmarkedet-mit job Hæren Skrevet af Jakob Dalgaard Matthiesen 9.a 4. november 2009 Side 1 af 5 Indholdsfortegnelse: 1. De fysiske rammer.side 3 2. Produktionsproces.side 3 3. Arbejdsfunktioner/arbejdsstyrke.side

Læs mere

FORSVARETS PSYKOLOGISKE STØTTEFORANSTALTNINGER 9. marts 2007

FORSVARETS PSYKOLOGISKE STØTTEFORANSTALTNINGER 9. marts 2007 NOTAT FORSVARETS PSYKOLOGISKE STØTTEFORANSTALTNINGER 9. marts 2007 Resume Dette notat beskriver den aktuelle status for de udviklede støtteforanstaltninger, der er rettet mod medarbejdere og pårørende

Læs mere

Hjemmeværnets Lovpligtige Uddannelse

Hjemmeværnets Lovpligtige Uddannelse Hjemmeværnets Lovpligtige Uddannelse HVS UNR-0004 JAN 2017 Vi bidrager til forsvaret og beskyttelsen af Danmark med en troværdig og fleksibel kapacitet ved at levere militære, frivillige styrker, der tilgodeser

Læs mere

Forsvarsministeriet Den 28. januar Konsekvenser for tjenestestederne

Forsvarsministeriet Den 28. januar Konsekvenser for tjenestestederne Region Nordjylland samlet ca. 0 når forsvarsforliget er gennemført - For Frederikshavn gælder, at der på den ene side kommer nye arbejdspladser, idet staben til 3. Eskadre og Søværnets Søopmåling, som

Læs mere

GENEREL UDDANNELSESBESKRIVELSE, GRUNDLÆGGENDE SERGENTUDDANNELSE, SVN

GENEREL UDDANNELSESBESKRIVELSE, GRUNDLÆGGENDE SERGENTUDDANNELSE, SVN GENEREL UDDANNELSESBESKRIVELSE, GRUNDLÆGGENDE SERGENTUDDANNELSE, SVN 1. FORMÅL Formålet er, at sergenteleven erhverver sig den nødvendige grundlæggende viden og færdigheder og på grundlag heraf tilegner

Læs mere

Strategisk. Guide til strategisk kompetenceudvikling. for strategisk kompetenceudvikling

Strategisk. Guide til strategisk kompetenceudvikling. for strategisk kompetenceudvikling Guide til strategisk kompetenceudvikling Som myndighedschef er det dit ansvar at sørge for, at din myndighed har en kompetenceudviklingsstrategi. Vi har udarbejdet en guide, hvor du kan få inspiration

Læs mere

Forsvarschefens tale ved Flagdagen den 5. september 2013

Forsvarschefens tale ved Flagdagen den 5. september 2013 Forsvarschefens tale ved Flagdagen den 5. september 2013 Deres kongelige højheder, formand for Folketinget, ministre kære pårørende og ikke mindst kære hjemvendte! Hjemvendte denne flagdag er jeres dag.

Læs mere

[Redegørelse for samarbejdet mellem den danske styrke i Irak og den irakiske regeringshær.]

[Redegørelse for samarbejdet mellem den danske styrke i Irak og den irakiske regeringshær.] Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 43 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Talepunkt til brug for Forsvarsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål A, Forsvarsudvalget, den 19. november 2015

Læs mere

UKLASSIFICERET. Fagplan HJV I TF NOV 2013 HJEMMEVÆRNSSKOLEN FAGPLAN

UKLASSIFICERET. Fagplan HJV I TF NOV 2013 HJEMMEVÆRNSSKOLEN FAGPLAN UKLASSIFICERET Fagplan NOV 2013 HJEMMEVÆRNSSKOLEN Side 1 A. Langt navn Hjemmeværnet en komponent i totalforsvaret. B. Kort navn FAGPLAN C. Formål Formålet med uddannelsen er at give soldaten viden om hjemmeværnets

Læs mere

Referat af Landstalsmandsmødet ved Air Force Training Centre Flyvestation Karup d. 4. november 2016

Referat af Landstalsmandsmødet ved Air Force Training Centre Flyvestation Karup d. 4. november 2016 Referat af Landstalsmandsmødet ved Air Force Training Centre Flyvestation Karup d. 4. november 2016 Referent: Kim Mikael Markersen Udsendt af: Værnepligtsrådet A.H. Vedels Plads 12 1439 København K Indholdsfortegnelse

Læs mere

Forsvarsakademiet - viden og fremsyn gennem 175 år

Forsvarsakademiet - viden og fremsyn gennem 175 år Viden og Fremsyn Indhold Forsvarsakademiet - viden og fremsyn gennem 175 år... 3 Forsvarsakademiet 2005-2009... 4 Mission og vision... 6 Enheder ved Forsvarsakademiet... 7 Fakultet for Strategi og Militær

Læs mere

Forsvarsministeriet. København, den 10. juni 2004 Hertil fire bilag

Forsvarsministeriet. København, den 10. juni 2004 Hertil fire bilag Forsvarsministeriet København, den 10. juni 2004 Hertil fire bilag Der er mellem Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristendemokraterne

Læs mere

Regeringens redegørelse om beredskabet. Juni 2005

Regeringens redegørelse om beredskabet. Juni 2005 Regeringens redegørelse om beredskabet Juni 2005 Sammenfatning Som opfølgning på National Sårbarhedsudredning har regeringen i dag offentliggjort sin overordnede politik for beredskabsområdet med overskriften:

Læs mere

Hærens Officersskole uddanner og udvikler professionelle officerer, der kan og vil lede, føre og løse militære opgaver succesfuldt.

Hærens Officersskole uddanner og udvikler professionelle officerer, der kan og vil lede, føre og løse militære opgaver succesfuldt. Version 1.1 April 2012 2 3 Hærens Officersskoles Mission, Vision & Strategier samt Værdier Formålet med formuleringen af Hærens Officersskoles Mission, Vision & Strategier samt Værdier er at skabe et fælles

Læs mere

En national sikkerhedsstrategi

En national sikkerhedsstrategi Nyt forsvar Indledning Historisk set står Danmark i en unik situation. Den aktuelle sikkerhedspolitiske situation herunder ikke mindst udvidelsen af den Europæiske Union og NATO - understreger, at den

Læs mere

FORSVARETS OFFICERSUDDANNELSER DEN DIREKTE VEJ

FORSVARETS OFFICERSUDDANNELSER DEN DIREKTE VEJ FORSVARETS OFFICERSUDDANNELSER DEN DIREKTE VEJ FOR DINE BEDSTE KANDIDATER AKADEMIUDDANNELSEN 2015 HER STARTER REJSEN FOR FREMTIDENS OFFICERER Når Forsvaret nu søger kandidater til officersuddannelserne,

Læs mere

Bilag 10. Delrapport vedrørende klassificering og oprettelse af stillinger samt anvendelse af personel

Bilag 10. Delrapport vedrørende klassificering og oprettelse af stillinger samt anvendelse af personel Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 10 Delrapport vedrørende klassificering og oprettelse af stillinger samt anvendelse af personel Indholdsfortegnelse

Læs mere

Forsvarskommandoen. Militærtjeneste. - et kompetenceløft til videreuddannelse

Forsvarskommandoen. Militærtjeneste. - et kompetenceløft til videreuddannelse Forsvarskommandoen Militærtjeneste - et kompetenceløft til videreuddannelse Udgiver: Forsvarskommandoen November 2002 Layout: Tanja Weikop Foto: Leif Ernst Tryk: From & co. 2 3 3 3 4 4 Indledning Uddannelse

Læs mere

Værnepligt. ved Beredskabsstyrelsen

Værnepligt. ved Beredskabsstyrelsen Værnepligt ved Beredskabsstyrelsen Indhold Kom indenfor hos Beredskabsstyrelsen........... 4 Redningsberedskabet hvad er det?............ 5 Hvad laver Beredskabsstyrelsen?................ 6 Mine uddannelses-

Læs mere

Linjer og hold i udskolingen

Linjer og hold i udskolingen Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten

Læs mere

Det talte ord gælder

Det talte ord gælder Forsvarsministerens tale om Dansk forsvars internationale rolle i relation til menneskerettigheder Søndag den 1. maj 2005 på Amnesty International s landsmøde. Jeg vil gerne indlede med at sige tak til

Læs mere

mike benson jørgensen en forskel FLYVER

mike benson jørgensen en forskel FLYVER Mike Benson Jørgensen Lyst til at gøre en forskel FLYVER hjemmeværnet Lyst til at gøre en forskel Mike Benson Jørgensen er 35 år og har været frivillig i hjemmeværnet hele sit voksne liv. Fællesskabet

Læs mere

Orienteringsdag ved 1. Logistikbataljon og Åbent Hus på Aalborg Kaserner

Orienteringsdag ved 1. Logistikbataljon og Åbent Hus på Aalborg Kaserner Orienteringsdag ved 1. Logistikbataljon og Åbent Hus på Aalborg Kaserner Lørdag d. 22. september 2012 Pårørende til værnepligtige soldater ved Hærens Basisuddannelse/Trænregimentet hold august 2012 indbydes

Læs mere

Status for implementering af strategi for risikobaseret toldkontrol

Status for implementering af strategi for risikobaseret toldkontrol Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del Bilag 108 Offentligt Notat København Told Sluseholmen 8 B 2450 København SV Telefon 72 22 18 18 E-mail via www.skat.dk/kontakt www.skat.dk J.nr. 12-0227166 Status for

Læs mere

Underbilag 1 til bilag 14. Delrapport vedr. kontraktofficerer i hæren

Underbilag 1 til bilag 14. Delrapport vedr. kontraktofficerer i hæren Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 09-02-2007 Underbilag 1 til bilag 14 Delrapport vedr. kontraktofficerer i hæren 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning... 3 2.

Læs mere