Modul 3, 2011/2012: Ikt og læring i organisationer

Transkript

1 Modul 3, 2011/2012: Ikt og læring i organisationer Undervisere: Lars Birch Andreasen, DPU, AU lba@dpu.dk (fagansvarlig) Jørgen Lerche Nielsen, RUC, jln@ruc.dk Thomas Duus Henriksen, DPU, AU tdh@dpu.dk Kursusperiode: mandag d. 29. september fredag d. 16. oktober 2011 ECTS- point: 5 (dvs. 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning i alt) Beskrivelse Indhold og formål Modul 3 om Ikt og læring i organisationer omfatter arbejdet med ikt som red- skab til videndeling og videnledelse i organisationer. Der er fokus på både intra- og interorganisatoriske læreprocesser, ikt som samarbejdsværktøj, ikt i organi- sationskommunikation, ikt i livslang læring og erfaringsudveksling. Formålet er, at de studerende tilegner sig indsigt i og tager kritisk stilling til forskellige teoretiske forståelser af organisationer, videndeling og læring i organisationer, og implikationer af forskellige teknologiske valg og strategier. Teorier om organisationer og organisationskultur sætter bl.a. fokus på værdier, holdninger og normer i organisationer, samt hvorledes disse påvirker organisa- tionens effektivitet. De studerende tilegner sig på modulet indsigt i og tager kritisk stilling til forskellige teoretiske forståelser af organisationer, bl.a. ud fra G. Morgan, hvis perspektiver på organisationer omfatter organisation set som maskine, som kultur og som politik. Der vil endvidere blive arbejdet med læ- ringsspil og perspektiver på forandringsledelse. Teorier om videndeling og organisatorisk læring bygger på opfattelser af viden og læring, fx viden forstået som noget, man har eller kan få overleveret (knowledge), over for viden forstået som noget, man gør eller kan skabe (kno- wing). De studerende tilegner sig på modulet indsigt i og tager kritisk stilling til begreber om videndeling, praksisfællesskaber (bl.a. ud fra E. Wenger) og viden- skabende organisationer (bl.a. ud fra I. Nonaka). Modulet søger at integrere teoretiske og praktiske vinkler på feltet, dels gennem inddragelse af de studerendes egne erfaringer fra forskellige typer af organisationer, dels gennem kritisk brug af og refleksion over forskellige ikt- værktøjer og deres betydning for udviklingen af organisationer, videndeling og organisatorisk læring. Læringsmål (fra studieordningen) Målet for den studerendes tilegnelse af viden inden for modulet ikt og læring i organisationer er, at den studerende efter deltagelse i modulet skal kunne: 1

2 Tilegne sig viden om og forståelse af teori og metoder inden for feltet ikt, læring og videndeling i organisationer, og praksis knyttet hertil. Tilegne sig viden om og forståelse af planlægning, design og evaluering af empiriske undersøgelser af ikt, læring og videndeling i organisationer. Identificere, forholde sig til og reflektere over det videnskabelige grund- lag inden for feltet ikt, læring og videndeling i organisationer. Målet for den studerendes udvikling af færdigheder inden for modulet ikt og læring i organisationer er, at den studerende skal kunne: Anvende videnskabelige metoder og redskaber inden for feltet ikt, læring og videndeling i organisationer. Analysere og vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger ud fra teorier og metoder om organisation, kommunikation, samarbejde og it. Formidle og diskutere faglige problemstillinger og løsningsmodeller, der knytter sig til ikt, læring og videndeling i organisationer. Målet for den studerendes erhvervelse af kompetencer inden for modulet ikt og læring i organisationer er, at den studerende skal kunne: Selvstændigt planlægge, igangsætte, gennemføre, styre og evaluere komplekse processer inden for feltet ikt, læring og videndeling i organisationer, herunder at skabe sig erfaring med udvikling af organisatoriske processer, og implementering og brug af adækvate samarbejds- og kommunikationsværktøjer. Deltage aktivt i kollaborative ikt- baserede processer. Forløb Modulet bygger i høj grad på aktivitet blandt de studerende i online diskussioner og udarbejdelse af modulopgave. Modulets forløb er: : Forberedelse (bl.a. litteraturlæsning) : Seminar, AAU : Forberedelse af oplæg til online diskussioner : Online diskussionsperiode (30.9.) : Udarbejdelse af modulopgave Seminar På seminaret d september 2011 introduceres modulets problemstillinger gennem oplæg, diskussioner, øvelser/afprøvninger og fremlæggelser. På seminaret dannes der ligeledes grupper til arbejdet i online diskussionsperioden og med modulopgaven. 2

3 Virtuel undervisning (online/offline) Aktiviteter: Opgave- skrivning Dialoger Design Udvikling Andet : Forberedelse (bl.a. litteraturlæsning) De studerende forventes inden seminaret at have orienteret sig i og læst dele af modulets litteratur (gerne kap. 2, 5 og 6 i Morgan 1986/2006) for at kvalifi- cere de faglige diskussioner : Seminar, AAU Se ovenfor : Forberedelse af oplæg til online diskussioner Den første uge efter seminaret er dels afsat til fordybelse i modulets litteratur, og dels til gruppevis at diskutere og forberede oplæg til diskussionsperioden. Hver gruppe forbereder et diskussionsoplæg om et spørgsmål eller en pro- blematik. Formulér oplægget med udgangspunkt i pointer fra modulets litteratur, som I har hæftet jer ved, eller begreber, I finder centrale. Relatér det gerne til jeres egen praksis i forskellige typer af organisationer. Og formulér det spørgsmål, I vil lægge op til diskussion af. - Lad spørgsmålet være åbnende for en diskussion, dvs. ikke så enkelt at det kan besvares med et ja eller nej, og ikke så stort at det ikke er til at svare på. Hver gruppe lægger sit diskussionsoplæg frem i en konference i FirstClass pr. d. 19. sept : Online diskussionsperiode Målet med online diskussionsperioden er at få bearbejdet og reflekteret over modulets litteratur og problemstillinger og samtidig at inddrage jeres erfaringer fra praksis. Hver gruppe er vært for en konference i FirstClass, hvor de lægger op til diskussion, og samler op på de diskussioner, der udvikler sig. Ud fra gruppernes diskussionsoplæg deltager hver studerende individuelt i diskussionerne. Aktiviteten i denne periode er altså at hver studerende bidrager med indlæg, kommentarer, ideer og refleksioner i de rejste diskussioner. Vi vil gerne lægge op til et aktivt diskussionsniveau; ikke nødvendigvis lange indlæg, hellere kortere, indholdsrige indlæg og dialog mellem hinan- den, der bringer diskussionerne fremad. Kriteriet for at være aktivt deltagende i online diskussionsperioden er, at man mindst bidrager med indlæg i tre af de rejste diskussioner. (30.9.) : Udarbejdelse af modulopgave Formålet med modulopgaven er, at de studerende reflekterer over anvendel- se af udvalgte teoretiske begreber inden for modulets felt. Modulopgaven er en mindre, skriftlig fremstilling, og kan med fordel betragtes som et forstudie til masterprojektet. 3

4 Udgangspunktet for opgaven er, at de studerende skal forestille sig at skulle gennemføre en empirisk undersøgelse af, hvordan en bestemt teknologi (ek- sempelvis et Learning Management System, et intranet, en wiki e.l.) kan støt- te videndeling eller læring i en bestemt organisation (som fx kan være ar- bejdspladsen for én i gruppen). Undersøgelsen skal være teoretisk baseret. Der skal med andre ord anvendes nogle teoretiske begreber i analysen. En væsentlig udfordring i modulopgaven er at anvende teorierne analytisk, og ikke blot referere dem. De studerende skal ikke gennemføre den empiriske undersøgelse, men skal reflektere over, hvordan de udvalgte begreber vil kunne anvendes, hvis un- dersøgelsen skulle gennemføres. Opgave: Refleksioner over empirisk undersøgelse af implementering af teknologi til understøttelse af videndeling og læring i organisationer Beskriv kort (max. to sider) hvilken teknologi, I forestiller jer, at I empirisk skal undersøge, herunder hvilken arbejdsplads/organisation, undersøgelsen skal gennemføres på. Begrund og præcisér den problemformulering, undersøgelsen skal kunne give svar på. Redegør for og diskutér de teoretiske begreber, I har valgt at inddrage i forbindelse med undersøgelsen. Diskutér, hvilke implikationer valget af teoretisk forståelse har for til- rettelæggelsen af den empiriske undersøgelse. Reflektér over, hvordan de valgte begreber kan operationaliseres i f.m. undersøgelsen. Diskutér, hvilke metoder, der med fordel kan anvendes til den på- tænkte empiriske undersøgelse. Omfang: For grupper må modulopgaven fylde max. 5 sider (á anslag) pr. studerende, dog højst 20 sider i alt pr. gruppe. Ved en individuelt udarbejdet fremstilling max. 6 sider. Begge dele er excl. litteraturliste. Opgaven afleveres i en dertil oprettet mappe i FirstClass d. 14. okt Litteratur/ressourcer * De studerende anskaffer: Morgan, G. (1986/2006). Images of Organisation. San Francisco: Sage. Kapitel 2, 5 og 6 bedes læst inden seminaret. * Der er desuden udarbejdet et kompendium med litteratur til modulet, som kan anskaffes via Kompendiet indeholder: Holdt Christensen, Peter Hvad er vidensdeling? og Adgang til den vær- difulde viden, i: Vidensdeling perspektiver, problemer og praksis. København: Handelshøjskolens forlag, p , (34 s.) Ramnarayan, S. & Harpelund, Christian Rethinking Resistance. L&T. 4

5 MDC. Journal of Management, issue 3, 2010, p (7 s.) Alavi, Maryam & Leidner, Dorothy Review: Knowledge Management and Knowledge Management Systems: Conceptual Foundations and Research Issues. MIS Quarterly, Vol. 25, No. 1 (March 2001), pp (30 s.) Elkjær, Bente In Search of a Social Learning Theory. In: Mark Easterby- Smith, Luis Araujo & John Burgoyne (eds.). Organizational Learning and the Learning Organization: Developments in Theory and Practice. London: Sage, p (16 s.) Qvortrup, Lars Den lærende organisation. I: N. J. Bisgaard (red.). Pæda- gogiske Teorier. (3. udg.). København: Billesø & Baltzer, p (26 s.) Nonaka, Ikujiro A Dynamic Theory of Organizational Knowledge Crea- tion. Organization Science, vol. 5, no. 1, p (24 s.) Nonaka, Ikujiro & Toyama, Ryoko Why do Firms Differ? The Theory of the Knowledge- Creating Firm. In: Kazuo Ichijo & Ikujiro Nonaka (eds.). Knowledge Creation and Management: New Challenges for Managers. Oxford University Press, p (18 s.) Wenger, Etienne Kap. 2, Fællesskab og kap. 10, Læringsarkitekturer, i: Praksisfællesskaber: Læring, mening og identitet. København: Hans Reitzel, p , (35 s.) Wenger, Etienne, McDermott, R., & Snyder, W The Challenge of Distrib- uted Communities. In: Cultivating Communities of Practice. Boston: Harvard Business School Press, p (26 s.) Wenger, Etienne, White, Nancy & Smith, John D Technology steward- ship: An emerging practice. In: Digital Habitats: stewarding technology for communities. Portland, Oregon: CPsquare, p (11 s.) Hasan, Helen & Pfaff, Charmaine The Wiki: an environment to revolu- tionise employees interaction with corporate knowledge. In: Proceedings of OZCHI 2006, November 20-24, 2006, Sydney, Australia, pp (4 s.) Blackler, Frank, Crump, Norman & McDonald, Seonaidh Organizational Learning and Organizational Forgetting: Lessons from a High Technology Com- pany. In: Mark Easterby- Smith, Luis Araujo & John Burgoyne (eds.). Organiza- tional Learning and the Learning Organization: Developments in Theory and Practice. London: Sage, p (23 s.) Conole, Gráinne, White, Su & Oliver, Martin The impact of e- learning on organisational roles and structures. In: G. Conole & M. Oliver (eds.). Contem- porary perspectives in e- learning research. Themes, methods and impact on practice. London: Routledge, p (12 s.) Homan, Gill & Macpherson, Allan E- learning in the corporate university. Journal of European Industrial Training, Volume: 29, Number: 1, pp: (16 s.) Welle- Strand, Anne & Thune, Taran E- learning policies, practices and challenges in two Norwegian organizations. Evaluation and Program Planning, vol. 26, no. 2, p (8 s.) 5

6 * Sekundær litteratur, der kan anskaffes: Maurer, R. (2010). Beyond the Wall of Resistance, Revised 2nd Edition: Why 70% of All Changes Still Fail And What You Can Do about It. NY: Bard Press. Teknologi- integration/ikt- værktøjer Modulet anvender diskussionskonferencer, mapper mv. i FirstClass, samt diver- se elektroniske ressourcer, der henvises til fra FirstClass. I forbindelse med temaet forandringsledelse på første seminar arbejdes med en digital udgave af læringsspillet MindSetter. Derudover vil anvendelsen af andre programmer eller spil i videndeling, lederudvikling mv. blive inddraget. I gruppernes arbejde med oplæg til online diskussionsperioden og arbejdet med modulopgaven mv. anbefales at anvende og reflektere over online samar- bejdsværktøjer som Connect, Skype, GoogleDocs mv. Vejledning Der gives vejledning i forbindelse med gruppernes udarbejdelse af modulopgave. Feedback vil også foregå gennem underviseres deltagelse i online diskussionsperioden. Prøveform og krav til beståelse og/eller ka- raktergivning (fra studieordningen) Modulet afsluttes på 3. semester med en intern skriftlig prøve, der bedømmes med en karakter efter 7- trinsskalaen. Prøven består i udarbejdelse af en mindre skriftlig fremstilling inden for et em- ne, der omfatter den i studieåret udbudte undervisning i relation til fagområdet ikt og læring i organisationer. Prøven tager udgangspunkt i en af én eller flere studerende udarbejdet fremstilling på højst 7 sider pr. studerende i projekt- gruppen dog højst 30 sider i alt, ved en individuelt udarbejdet fremstilling højst 8 sider. Emnet aftales på forhånd mellem en af studienævnet udpeget fagansvarlig og den/de studerende. Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende demonstrerer en udtøm- mende opfyldelse af modulets mål med ingen eller få uvæsentlige mangler. (OBS Se også nedenfor om regler for afløsning ved tilfredsstillende, aktiv deltagelse i undervisningen.) Evaluering Når modulet er afsluttet, udsendes elektronisk evalueringsskema via de studerendes interne FC- mail. 6

7 Regler for afløsning: Ved tilfredsstillende, aktiv deltagelse i den udbudte undervisning kan emnet for den skriftlige fremstilling efter den udpegede fagansvarliges bestemmelse reduceres til kun at dække ét af- grænset undervisningsfelt, der udpeges af studienævnet. Emnet aftales på forhånd mellem den fagansvar- lige og den/de studerende. Fremstillingen må da være på højst 5 sider pr. studerende, ved grupper dog højst 20 sider i alt og ved en individuelt udarbejdet fremstilling højst 6 sider. 7