Eksamensopgavesæt Standardsvar. Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den
|
|
- Leif Lorenzen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Eksamensopgavesæt Standardsvar Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt, som skal afleveres ved eksamens afslutning. OBS! Besvarelsessættet skal mærkes med eksamensnummer på hver side. Eksaminator vil være til stede i eksamenslokalet den første halve time af eksamens varighed. Opgavesættet består af 25 multiple choice opgaver, 3 kortsvarsopgaver og 3 billedopgaver. Eksaminanden har 4 timer til besvarelse af eksamensopgaverne. Eksaminanden påbegynder besvarelsen med at anføre eksamensnummer på hvert ark i besvarelsessættet i øverste højre hjørne. Svar på multiple choice opgaverne indføres i besvarelsessættets skema med kuglepen. Foretages fejlagtige markeringer må rettelser/berigtigelser fremgå af kommentarer på besvarelsessættets bagside. Når der i en opgave bedes om et vist antal svar (f.eks. nævn tre årsager til.) skrives der ét svar og kun ét svar på hver linje. Hvis der alligevel skrives flere svar på linjen, tæller kun det første svar med i bedømmelsen. Besvarelsen af kortsvarsopgaverne skal også (med kuglepen) overføres til besvarelsessættet. Bemærk, at der for kortsvarsopgaverne er afsat et antal linjer til besvarelsen af hvert delspørgsmål, og eksaminandens svar skal begrænses til dette antal linjer. Der kan anføres kommentarer til eksamensopgaverne på bagsiden af besvarelsessættet. Skriv tydeligt, - ulæselige besvarelser bliver ikke evalueret! I alt 168 points 1
2 Multiple choice Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi, fredag den 14. oktober Eksaminandens eksamensnummer: Kommentarer vedrørende multiple choice besvarelsen er anført på bagsiden? Ja Nej Opgave A B C nr
3 Multiple choice: 1. Atrofi kan være (side 21) A. Patologisk B. Fysiologisk C. Både fysiologisk og patologisk 2. Livmoderhalskræft er associeret med (side 364)? A. HPV B. EBV C. CMV 3. En godartet slimhindetumor vil ofte præsenter sig som (side 42)? A. En endofytisk tumor B. En eksofytisk tumor C. En fladeformet tumor 4. Granulomer består af små runde ansamlinger af histocytære celler (makrofager) ofte omgivet af en bræmme af (side 100) A. Lymfocytter B. Granulocytter C. Plasmaceller 3
4 5. En komplikation til kronisk inflammation er (side 99) A. Absces B. Resulolution C. Amyloidose 6. Følgende sygdomme / betændelser er oftest karakteriseret af kronisk inflammation fra starten (side 99)? A. Purulent betændelse B. Autoimmune sygdomme C. Empyem 7. Følgende tilstand må betegnes som præmalign (side 633)? A. Lentigo maligna B. Nodulært malignt melanom C. Lentigo 8. Ved moderat til svær dysplasi i cervikalslimhinden (livmoderhalsen) er behandlingen ofte (side 362)? A. Hysterectomi (fjernelse af livmoderen) B. Konisation C. Kontrolcelleprøve ca. hver sjette måned 9. K-RAS mutationer kan påvises ved A. ISH 4
5 B. PCR C. Cytogenetik 10. Ved akut venstresidigt myokardieinfarkt ses ødem i (side 130): A. Underekstremiteterne B. Lungerne C. Perikardiet 11. Den vigtigste patoanatomiske klassifikation af germinalcelletumorer i testis er (side )? A. Seminomer og non-seminomer B. Karcinomer og sarkomer C. Teratomer og non-teratomer 12. Årsagen til blæretumorer er i over halvdelen af tilfældene (side )? A: Urinvejsinfektion B. Rygning C. Schistosoma-infektion 13. Gradering af prostatacancer foretages efter (side 338)? A. Graden af kernepleomorfi B. Antallet af mitoser C. Cancercellernes vækstmønster 5
6 14. Ved benign forstørrelse af prostata med alderen pga. Hormonændringer; er der tale om (side 19)? A. Hypertrofi B. Metaplasi C. Hyperplasi 15. Ved immunhistologi (side 112): A. Kan antigener påvises in situ med monoklonale og polyklonale antistoffer B. Kan translokationer påvises in situ i vævssnit ved monoklonale og polyklonale antistoffer C. Kan punktmutationer påvises in situ i celler ved prober 16. Et malignt neoplasme udgået fra epitelet i colon betegnes (side 253): A. Hamartom B. Karcinom C. Sarkom 17. Kronisk reflux af mavesyre til esophagus giver øget risiko for (s 216): A. Planocellulært karcinom i esophagus B. Cylindercelle metaplasi i den distale esophagus C. Varicer i esophagus 18. Crohns sygdom (side 237): A. Afficerer oftest terminal ileum og caecum. B. Afficerer oftest rectum. 6
7 C. Afficerer oftest ventrikel. 19. Følgende intestinalsygdom/tilstand er associeret med øget risiko for udvikling af colorektalcancer (side ): A. Divertikulose B. Kronisk gastrisk ulcus C. Tubulært adenom 20. Hvis der i kolorektale tumorer ses manglende MLH1 protein (vha. immunohistokemi) testes disse for MLH1 promoter hypermethylering Hvorfor det? (Artikel nr. 7 om MLH1 s792 kolonne 2 nederst) A. Der er et specifik medikament til patienter med hypermethyleret MLH1 promoter. B. Hypermethylering er typisk en somatisk event og mangel på hypermethylering øger sandsynligheden for en arvelig mutation i MLH1. C. Hypermethylering af MLH1 promoteren bruges til at fravælge en specifik behandling, der er afhængig af funktionel MLH1 for positivt behandlingsrepons. 21. Hvilken metode anbefales til MGMT analyse af glioblastomer? (Artikel nr. 6 om MGMT summary + side 49 kolonne 1 under nyt afsnit) A. Pyrosekventering B. Immunohistokemi C. Western blot 22. Den hyppigste årsag til apoplexia cerebri er (side 697) A. Subaraknoidal blødning B. Blødning 7
8 C. Trombe eller emboli 23. Hvilken af følgende intrakranielle blødninger er venøst betinget (side 697) A. Epiduralt hæmatom B. Subduralt hæmatom C. Subaraknoidalt hæmatom 24. Den hyppigste primære cerebrale tumor (hjernetumor) hos voksne er (side 704) A. Astrocytom B. Glioblastoma multiforme C. Medulloblastom 25. Den hyppigste årsag til meningitis er (side 684) A. Parasitter B. Bakterier C. Svampe 8
9 26. Kortsvaropgave hudpatologi (27 point) 50 årig mand fik for 8 år siden foretaget en nyretransplantation. Han har siden gået til kontrol på dermatologisk afdeling, hvor han har fået fjernet adskillige rødlige, skældende hud læsioner. Mikroskopisk undersøgelse af en af disse læsioner viser hudkræft Nævn de tre hyppige former for hudkræft og angiv for de to af typerne 3 undertyper (side og side , 8 point). Hudkræft type 1: Basocellulært karcinom. Undertype 1: Superficielt. Undertype 2: Nodulær ( klassisk, mikronodulær). Undertype 3: Infiltrerende (Non-skleroserende, morfeatype). Hudkræft type 2: Malignt melanom. Undertype 1: Lentigo maligna melanom. Undertype 2: Superficielt spredende malignt melanom. Undertype 3: Lentiginøst akralt malignt melanom, nodulært malignt melanom. Hudkræft type 3: Planocellulært / spinocellulært karcinom. 9
10 26.2 Hvorfor kan det være vigtigt for specielt en af typerne af hudkræft af foretage denne underinddeling (side 630, 2 point). Svar: Basalcellerkarcinomer af mikronodulær, infiltrerende og og basoskvamøs type skal opfattes som højrisikotumorer, hvis de er lokaliseret i risikoområder Med oplysningerne om at patienten er nyretransplanteret, hvilken af de 3 typer hudkræft, har patienten formentlig fået påvist (side 631, 2 point)? Hudkræft type: Planocellulært / spinocellulært karcinom 26.4 Nævn 4 årsager til hudkræft (specielt den type patienten formentlig har fået påvist) med den hyppigste årsag først (side 631, 5 point). Årsag 1 (hyppigeste): Kronisk soleksposition (den samlede UV-dosis, den enkelte patient har modtaget gennem livet) Årsag 2: Røntgenstråling. Årsag 3: PUVA-behandling af psoriasis. Årsag 4: Kronisk sår eller ar, immunsupression En del af de rødlige læsioner har mikroskopisk vist dysplasi i epidermis. Nævn to præmaligne forandringer i epidermis, som er præmaligne (side 627, 2 point). Præmalign forandring 1: Aktinisk keratose. 10
11 Præmalign forandring 2: Morbus Bowen Maline tumorer kan metastaserer. Nævn de tre almindelige metastaseveje (side 73-76, 3 point). Metastasevej 1: Lymfogent. Metastasevej 2: Hæmatogent. Metastasevej 3: Over serøse hulheder (kanalikulær) De tre hyppigste typer af hudkræft har helt forskellige evner til at metastasere. Nævn de tre typer af hudkræft i relation til deres evne til at metastasere, idet den type som praktisk taget aldrig metastaserer nævnes først og type med den største metastaseringstendens til sidst (side , side , 3 point). Type 1 metastaserer praktisk taget aldrig: Basocellulært karcinom. Type 2 metastaserer sjældent: Planocellulært karcinom. Type 3 metastaseret ofte: Malignt melanom Alle tre typer af hudkræft behandles ofte med (side 631, side 632, 639, 2 point). Behandling: Kirurgisk fjernelse. 11
12 27. Kortsvaropgave mammapatologi (brystkræft) (48 point) En 35 årig kvinde får hos egen læge påvist en knude i brystet Nævn 2 hyppige årsager til en palpabel (følbar) læsion i brystet hos en yngre kvinde (side 405, 2 point) Årsag 1: Fibroadenom. Årsag 2: Fibrocystiske forandringer. Kvinden henvises til det lokale sygehus, hvor man foretager triplediagnostik Nævn de tre komponenter i triplediagnostik / tripletesten (side 406, 3 point): Komponent 1: Klinisk undersøgelse (inspektion og palpation). Komponent 2: Billeddiagnostik (mammografi og evt. untralydskanning). Komponent 3: Nålebiopsi (finnåls- og/eller grovnålsbiopsi). Kvinden får ved disse undersøgelser påvist et mammacarcinom Nævn de 2 hyppigste histologiske typer af mammakarcinom med den hyppigste type først (side 415, 3 point). Histologisk type 1 (hyppigst): Invasivt duktalt karcinom. Histologisk type 2: Invasivt lobulært karcinom. 12
13 På baggrund af tripletesten, som viste karcinom, får kvinden nu tilbudt operativ behandling Nævn de to muligheder for operation patienten kan vælge imellem og beskriv kort disse (side , 4 point). Operationstype 1: Lumpektomi. Beskrivelse: Ved en lumpektomi fjernes tumor med en omkringliggende bræmme af normalt væv. Operationstype 2: Mastektomi. Beskrivelse: Hele corpus mamma fjernes. I forbindelse med selve den operative fjernelse af tumor foretages altid en undersøgelse af, om tumor har spredt sig Hvad hedder den undersøgelse. Hvad er formålet og rationalet bag undersøgelsen, og hvordan foretages denne (proceduren) (side 408, 8 point). Navn på undersøgelsen: Sentinel node. Formål: At påvise om patienten har metastatisk spredning til lymfeknuder i aksillen. Rationale: Ved undersøgelsen kan man spore og fjerne den lymfeknude, som først modtager lymfe fra en kræftknude. Hvis SN ikke indeholder metastaser, er det usandsynligt, at de øvrige lymfeknuder i regionen skulle gøre det. Hvis SN således er metastasefri, kan man undlade at skulle fjerne de resterende lymfeknude, og patienten undgår mulige komplikationer til lymfeknuderømning. 13
14 Beskrivelse: Peritumoralt eller subareolært indsprøjtes et radioaktivt tracerkolloid og et blå farvestof. Under operationen påvises SN ved hjælp af en håndholdt probe, der måler radioaktivitet i lymfeknuden, Under operationen kan man også følge det indsprøjtede blå farvestof og identificere den første lymfeknude i kæden, der er farvet. SN fjernes og sendes til frysemikroskopi Kvinden får fjernet kræftknuden og vævet sendes til undersøgelse på patologiafdelingen. På patologiafdelingen modtages vævet i formalin og herefter følger en lang række trin før patologen kan se på præparatet i mikroskopet. Nævn de 6 overordnede trin som indgår i håndtering af en vævsprøve på patologiafdelingen, indtil patologen kan se på præparatet i mikroskopet og besvare dette (side , 6 point) Trin 1: Modtagelse og registrering. Trin 2: Makroskopisk undersøgelse og udskæring. Trin 3: Vævsprocessering (dehydrering i stigende koncentrationer af alkohol). Trin 4: Trin 5: Indstøbning i paraffin. Skæring i 2 3 mirkometer tykke snit. Trin 6: Farvning. I patologens beskrivelse af tumor indgår 4 vigtige parametre (histologiske type, gradering, stadie og molekylærpatologisk profil) Definerer begrebet gradering og angiv hvilke 3 parametre, der indgår i graderingen af kvindens brystkræft (side 735, side 421, 5 point). Definition: Benyttes til at bestemme, hvor meget en malign tumor afviger cyto- og histologisk fra det normale væv, den er udgået fra. 14
15 Parameter 1: Tubulusdannelse. Parameter 2: Mitoser. Parameter 3: Kernepleomorfi Definerer begrebet stadie og angiv hvilke 3 parametre der indgår (side 48, 5 point). Definition: En beskrivelse af kræftsvulstens udbredelse i kroppen. Parameter 1: T-stadium, beskriver tumors størrelse, nedvækstdybde og/eller lokale udbredelse. Parameter 2: N-stadium beskriver omfanget af evt. tilstedeværende regionale lymfeknudemetastaser. Parameter 3: M-statium beskriver omfanget af evt. fjernmetastaser For videre behandling af kvinden er det afgørende at få bestemt en molekylærpatologisk profil, som kan danne basis for målrettet behandling. Ved brystkræft drejer det sig primært om bestemmelse af to receptorer. Hvilket to er der tale om og hvordan undersøger man for disse (side , 4 point). Receptorundersøgelse 1: Østrogenreceptor. Metode: Immunhistokemi. Receptorundersøgelse 2: HER-2 15
16 Metode: Immunhistokemi suppleret med ISH Er der i relation til patientens alder nogle overvejelser man bør have og nogle anbefalinger man bør følge? Hvilke test kunne evt. kunne foretage (side 420, 4 point)? Overvejelser / anbefalinger: Da kvinden har udviklet brystkræft før 40-års-alderen, bør man overveje muligheden af arvelig brystkræft, og det anbefales at kvinden henvises til genetisk rådgivning. Mulige tests: Undersøgelse for BRCA-1 eller BRCA-2 mutationer Kvinder mellem 50 og 69 år tilbydes mammografiscreening. Nævn to andre kræftscreeningsprogrammer, som er indført i Danmark, og beskriv hvilken metode, der bruges i disse screeningsprogrammer (side 87 og side point). Screeningsprogram 1: Livmoderhalskræft. Metode: Cytologi. Screeningsprogram 2: Tarmkræft. Metode: Undersøgelse af fæces for usynligt blod udført ved en immunbaseret test (IFOBT: faecal occult blood test). 16
17 28. Kortsvaropgave Nyre og urinvejspatologi (27 point) 65 årig mand indlægges med hæmaturi, høj feber og smerter i flanken. Lægen finder, at det formentlig drejer sig om en akut pyelonefritis Definer begrebet hæmaturi og angiv 4 årsager (side 309, 5 point). Definition: Ved hæmaturi forstås blod (erytrocytter) i urinen. Årsag 1: Pyelonefritis og blærebetændelse. Årsag 2: Nyrekarcinomer Årsag 3: Blæretumorer og tumorer i urinvejene. Årsag 4: Prostatahyperplasi / prostatacancer (Glomerulonefritis, sten i urinveje, Akut nyreinfarkt) Nævn 2 årsager til pyelonefritis og nævn den hyppigste først (side 312, 3 point). Årsag 1 (hyppigst): Komplikation til blærebetændelse med passage af bakterier til nyren via ureter. Årsag 2: Spredning af bakterier via blodet Hvis man tog en biopsi af nyren og nyrepelvis, hvilken inflammatorisk celletype ville dominere (side 312, 2 point)? Inflammatorisk celletype: Neutrofile granulocytter. 17
18 28.4 Nævn 2 vigtige komplikationer til pyelonefritis (side 313, 2 point). Komplikation 1: Sepsis. Komplikation 2: Papilnekrose, hvilket kan være udgangspunkt for stendannelse. Patienten sættes i behandling og symptomerne svinder hurtigt I forbindelse med patientens udredning for pyelonefritis har lægen taget en blodprøve og fået bestemt patientens PSA, som findes forhøjet (> 5 ng/ml). Hvad er PSA, og hvad kan et forhøjet PSA være udtryk for (side 337, 4 point)? Hvad er PSA: Prostataspecifikt antigen er et proteolytisk enzym, der hovedsageligt produceres i prostatakirtlerne. PSA s funktion er normalt at gøre sædvæsken mere flydende Hvad kan et forhøjet PSA være udtryk for: Et forhøjet PSA giver mistanke om prostatakræft men PSA er ikke specifikt for prostatakræft. Lægen udspørger nu patienten om symptomer på prostatakræft og foretager en rektaleksploration, hvor han finder, at prostata er forstørret Nævn 5 symptomer på forstørret prostata (side 311, 5 point). Symptom 1: Hæmaturi. Symptom 2: Startvanskeligheder, slap stråle og efterdryp. Symptom 3: Hyppig, pludselig og natlig vandladningstrang. 18
19 Symptom 4: Følelse af manglende blæretømning og smerter ved blærefyldning. Symptom 5: Svie og smerter ved vandladning (blærebetændelse). Lægen vælger at henvise patienten til urinkirurgisk afdeling, hvor man tager 8 10 grovnålsbiopsier fra kirtlen i forbindelse med den transrektale ultralydsundersøgelse Hvorfor tager man ikke biopsierne i relation til en cystoskopi, hvor man fører et cystoskop op i urinrøret og videre op i blæren (side 338, 2 point). Svar: Prostatakræft opstår i hovedparten af tilfældene i den perifere zone af prostata. Dette i modsætning til hyperplasi, der primært findes centralt i prostata. Derfor vil biopsier eller TUR-P fra urethra siden ofte ikke fange kræften Kan der overhoved være en sammenhæng mellem patientens prostatakræft og patientens nyligt overståede akutte pyelonefrittis (side 312, 4 point). Sammenhæng: Patientens forstørrede prostata har givet anledning til afløbshindring fra blæren med manglende blæretømning. Dette disponerer til blærebetændelse (cystitis). Pyelonefrttis er en komplikation til netop blærebetændelse. 19
20 29. Billedopgave - hjerte (22 point). 68 årig mand dør ca. 1 døgn efter pludseligt opståede brystsmerter med udstråling til venstre arm. Ved obduktionen findes i snit fra hjertet forandringer som på billedet, hvor der mellem myocytterne ses infiltration med inflammatoriske celler (markeret A ) Beskriv med omtrentlig tidsangivelse 4 stadier af mikroskopiske forandringer i myokardiet efter akut myokardieinfarkt (side 174, 8 point). Stadie 1: De første timer uden mikroskopiske forandringer. Stadie 2: Gennem 1-3 døgn koagulationsnekrose med infiltration af neutrofile granulocytter. 20
21 Stadie 3: Efter 3 dage makrofager og granulationsvæv. Stadie 4: Efter 3 uger fibrose Nævn 5 typer nekrose samt hvor disse f.eks. ses. (side 24, 10 point) Type 1: Koagulationsnekrose i myokardiet (og diverse andre steder). Type 2: Likvefaktionsnekrose i hjernen (evt. pancreas). Type 3: Fedtnekrose i fedtvæv (eller pancreas). Type 4: Kaseøs nekrose i lungen (eller lymfeknuder). Type 5: Fibrinoid nekrose i karvægge Angiv 4 principielt forskellige årsager til inflammation. (side 90, 4 point) Årsag 1: Infektiøs. Årsag 2: Immunologisk. Årsag 3: Fysisk skade, kemisk skade. Årsag 4: Infarkt/nekrose. 21
22 30. Billedopgave - lunge (11 point) 65 årig mand er død med svære lungesymptomer. Som et bifund fandtes lymfeknuder i lungehilus med inflammatoriske forandringer som vist på billedet, hvor det yderligere kan oplyses, at der ingen steder fandtes nekrose Nævn celletypen der er market med stregerne (A). Nævn celletypen der i øvrigt er dominerende i præparatet (de store lyse celler). Nævn de medvirkende celler (de mange mindre blå celler). Nævn hvilken type inflammation der er tale om, og hvilken sygdom det mest sandsynligt drejer sig om. (s. 101, 200, 207, virtuelle præp. Diagnoser, 5 point) Celletype (A): Flerkernet kæmpecelle (evt. Langhans type kæmpecelle). Celletype dominerende: Epitelioide makrofager/histiocytter. 22
23 Celletype medvirkende: Inflammationstype: lymfocytter / T-celler. Granulomatøs (ikke nekrotiserende). Sygdom: Sarkoidose Hvilken type inflammation og sandsynligt agens kunne der have været tale om, hvis der havde været områder med nekrose? (side 100, side 198, 2 point). Type: Nekrotiserende granulomatøs inflammation. Agens: Mycobacterium tuberculosis. Ind imellem kan metastaser i de hilære lymfeknuder minde om ovennævnte billede Nævn 4 typer af lungecancer (side 200, 4 point). Typer 1: Adenokarcinom. Type 2: Planocellulært karcinom. Type 3: Storcellet karcinom (evt. karcinoid). Type 4: Småcellet karcinom. 23
24 31. Billedopgave - knoglebløddele (8 point). 44 årig kvinde får fjernet en stor tumor fra uterus. Mikroskopisk findes som på billedet en tumor opbygget af tenceller med udtalt kernepleomorfi (A), nekroser (B) og mitoser (C) Kom med forslag til særlig farvning / farvemetode, der kan hjælpe med klassifikationen af tumor, forslag til hvilken tumortype der kunne være tale om samt neoplastisk potentiale/prognose. (side 379, side 583, virtuelt præp liste, 3 point). Farvning: Immunhistokemi. Type: Leiomyosarkom. (andre sarkomer eller blot sarkom (uspecificeret) kan godtages). 24
25 Potentiale: Malign Selvom maligne tumorer hos børn og unge er sjældne er flere mesenkymale typer klassiske hos børn. Nævn 2 med udgangspunkt i knogle og 1 med udgangspunkt i bløddele. (side 545, side 553, side 583, 3 point). Type 1: Osteosarkom. Type 2: Ewings sarkom. Type 3: Rhabdomyosarkom (evt. neuroblastom, synovialt sarkom) Nævn 2 Molekylærpatologisk teknikker der rutinemæssigt bruges i diagnosticeringen af Tranlokationer ved maligne knogle og/eller bløddelstumorer. (side 568, forelæsningskopier, 2 point) Teknik 1: FISH. Teknik 2: PCR. 25
Eksamensopgavesæt Kladde. Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den
Eksamensopgavesæt Kladde Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den 14.10.2016. Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan
Læs mereEksamensopgavesæt KLADDE
Eksamensopgavesæt KLADDE Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den 09.10.2015. Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan
Læs mereEksamensopgavesæt OPGAVESÆT Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi. Molekylær medicin. Torsdag d. 4. januar 2018
Eksamensopgavesæt OPGAVESÆT Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Molekylær medicin Torsdag d. 4. januar 2018 Eksamenssættet: Består af et opgavesæt (PDF fil) og et besvarelsessæt (Word fil) med 25 multiple
Læs mereEksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 31. maj 2011 4. semester, odontologi
Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 3 maj 2011 4. semester, odontologi Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan
Læs mereEksamensopgavesæt OPGAVESÆT. Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi. Tandlægestuderende. Mandag den
Eksamensopgavesæt OPGAVESÆT Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Tandlægestuderende Mandag den 14.05.2018 Eksamenssættet: Eksamenssættet består af et opgavesæt (PDF fil) og et besvarelsessæt (Word fil),
Læs mereEKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag d. 15.10.
EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag d. 15.10.2010 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt
Læs mereStandardbesvarelse. Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i. molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den 14.10.2011
Standardbesvarelse Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den 14.10.2011 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet
Læs mereEksamensopgavesæt Kladde. Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Mandag den 17.06.2013
Eksamensopgavesæt Kladde Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Medicinstuderende Mandag den 17.06.2013 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt,
Læs mereEksamensopgavesæt STANDARD SVAR
Eksamensopgavesæt STANDARD SVAR Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den 09.10.2015. Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som
Læs mereIntroduktion til patologi
Pensumafgræsning (August 2015) 1 Introduktion til patologi Forelæsningsnoter (Underwood, 6. udgave, kapitel 1, 2 og 3) Patologi og Sygdomsbeskrivelse: - Definere patologi (almen og speciel) - Angive (og
Læs mereGive mindst 2 eksempler på tilstande, hvor man makroskopisk kan iagttage cellulær
Pensumafgræsning (2017) 1 Introduktion til patologi Ikke neoplastiske vækstforandringer (Patologi, 2. udgave, kapitel 1, side 17 til side 32) Hypertrofi Definere begrebet hypertrofi. Ætiologi Angive mindst
Læs mereEksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag den 20.01.2011
Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag den 20.02011 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt
Læs mereLogbog: Hoveduddannelse, medicinsk ekspert
Logbog: Hoveduddannelse, medicinsk ekspert PRÆDIAGNOSTISKE FORUDSÆTNINGER SAMT KLINISKE KOMPETENCER 4.3.1 Indhente og vurdere kliniske og parakliniske data, som er nødvendige for endelig patoanatomisk
Læs mereIntroduktion til patologi
Introduktion til patologi (Underwood kapitel 1, 2 og 3) Patologi og Sygdomsbeskrivelse: - Definere patologi (almen og speciel) - Angive (og definere) de karakteristikker som beskriver en sygdom: epidemiologi
Læs mereEksamensopgavesæt KLADDE. Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Onsdag den 8. januar 2014
Eksamensopgavesæt KLADDE Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende Onsdag den 8. januar 2014 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt,
Læs mereBlærecancer og urincytologi. Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk
Blærecancer og urincytologi Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk Blærecancer Klassifikationer Tumortyper med fokus på urotellæsioner gammel (Bergkvist) og ny (WHO 2004) klassifikation
Læs mereIntroduktion til patologi
Pensumafgræsning (2016) 1 Introduktion til patologi Forelæsningsnoter Patologi og Sygdomsbeskrivelse: - Definere patologi (almen og speciel) - Angive (og definere) de karakteristikker som beskriver en
Læs mereEksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 31. maj 2011 Interim
Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 3 maj 2011 Interim Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan beholdes) og
Læs mereIntroduktion til patologi
Introduktion til patologi (Underwood kapitel 1 og 2) Patologi og Sygdomsbeskrivelse: - Definere patologi (almen og speciel) - Angive (og definere) de karakteristikker som beskriver en sygdom: epidemiologi
Læs mereEksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag den 1. juni 2012 Tandlægestuderende
Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag den 1. juni 2012 Tandlægestuderende Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt, som skal afleveres ved eksamens afslutning. Eksaminator
Læs mereEksamensopgavesæt KLADDE. Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Fredag den 3. juni 2016
Eksamensopgavesæt KLADDE Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende Fredag den 3. juni 2016 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt,
Læs mereEKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 26/6-2009
EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 26/6-2009 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt
Læs mereSerøse væsker. Serøse væsker. Serøse væsker. Fra. pleura perikardium Peritoneum, inkl. tunica vaginalis testis. Ekssudat.
Serøse væsker Serøse væsker Fra pleura perikardium Peritoneum, inkl. tunica vaginalis testis Serøse væsker Ekssudat højt protein indhold cellerig ofte fibrin kan være hæmoragisk Inflammationer Malignitet
Læs mereEksamensopgavesæt STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi. Molekylær medicin. Torsdag d. 4. januar 2018
Eksamensopgavesæt STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Molekylær medicin Torsdag d. 4. januar 2018 Eksamenssættet: Består af et opgavesæt (PDF fil) og et besvarelsessæt (Word fil) med
Læs merePas på dig selv, mand!
Pas på dig selv, mand! Prostatas funktion og sygdomme Prostatas funktion Du skal passe på dig selv, når det gælder din prostata. Den kan blive angrebet af kræft i mere eller mindre alvorlig grad. Teksten
Læs mereEksamensopgavesæt. Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Mandag den 19. december 2016
Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende Mandag den 19. december 2016 Eksamenssættet: Eksamenssættet består af et opgavesæt (PDF fil) og et besvarelsessæt (Word fil) med
Læs mereEksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag den 13.12.2012 Medicinstuderende
Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag den 13.12.2012 Medicinstuderende Opgavesættet består af 80 multiple choice opgaver. Eksaminanden har 4 timer til besvarelse af eksamensopgaverne.
Læs mereSTANDARDSVAR. Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag den 1. juni 2012 Tandlægestuderende
STANDARDSVAR Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag den 1. juni 2012 Tandlægestuderende Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt, som skal afleveres ved eksamens afslutning.
Læs mereOpgavesæt/kladde. Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i. molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den 14.10.2011
Opgavesæt/kladde Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den 14.10.2011 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet
Læs mereEksamensopgavesæt KLADDE. Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Fredag den 29. maj 2015
Eksamensopgavesæt KLADDE Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende Fredag den 29. maj 2015 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt,
Læs mereIntroduktion til patologi
Introduktion til patologi (Underwood kapitel 1 og 2) Patologi og Sygdomsbeskrivelse: - Definere patologi (almen og speciel) - Angive (og definere) de karakteristikker som beskriver en sygdom: epidemiologi
Læs mereSTANDARDSVAR. Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag den 1. juni 2012 Medicinstuderende
STANDARDSVAR Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag den 1. juni 2012 Medicinstuderende Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt, som skal afleveres ved eksamens afslutning.
Læs mereEksamensopgavesæt Opgavesæt Skriftlig re-eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende 15. august 2017
Eksamensopgavesæt Opgavesæt Skriftlig re-eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende 15. august 2017 Eksamenssættet: Består af et opgavesæt (PDF fil) og et besvarelsessæt (Word fil) med 25 multiple choice
Læs mereREEKSAMEN: Eksamensopgavesæt KLADDE. Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Torsdag den 21. januar 2016
REEKSAMEN: Eksamensopgavesæt KLADDE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Medicinstuderende Torsdag den 21. januar 2016 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan beholdes) og
Læs mereMålepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder
Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder 6. oktober 2014 1. Krav til udstyr 1.1 Det blev undersøgt om behandlingsstedet var i besiddelse af det nødvendige apparatur,
Læs mereSpørgsmål og svar om tilbud om screening for brystkræft
Spørgsmål og svar om tilbud om screening for brystkræft Hvad er brystkræft? Brystkræft er en alvorlig sygdom, men jo tidligere brystkræft bliver opdaget og behandlet, desto større er mulighederne for at
Læs mereEKSAMENSOPGAVESÆT Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi fredag d. 24/1-2003
EKSAMENSOPGAVESÆT Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi fredag d. 24/1-2003 Til hver eksaminand er udleveret ét eksamensopgavesæt samt ét besvarelsessæt. OBS! Besvarelsessættet skal mærkes med lodtrækningsnummer,
Læs mereRe-eksamensopgavesæt. Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Mandag den 23. januar 2017
Re-eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende Mandag den 23. januar 2017 Eksamenssættet består af et opgavesæt (PDF fil) og et besvarelsessæt (Word fil) med 25 multiple choice
Læs mereAppendix. TS-kursus i gastropatologi Lene Riis Patologiafdelingen, Herlev Hospital
Appendix TS-kursus i gastropatologi 2016 Lene Riis Patologiafdelingen, Herlev Hospital Appendix Dimensioner Længde normalt 5-12 cm (op til 20 cm) Diameter ca. 7 mm Lumen 1-2 mm Placering Ofte hvor de tre
Læs mereEksamensopgavesæt KLADDE. Fredag den 18. december 2015
Eksamensopgavesæt KLADDE Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende Fredag den 18. december 2015 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt,
Læs mereSTANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i molekylær medicin i faget patologisk anatomi fredag d. 15.10.2010
STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i molekylær medicin i faget patologisk anatomi fredag d. 15.10.2010 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet
Læs mereBruk av PET/CT i diagnostisk pakkeforløp. Overlæge Karin Hjorthaug Nuklearmedicinsk afd & PET center Århus Universitetshospital
Bruk av PET/CT i diagnostisk pakkeforløp Overlæge Karin Hjorthaug Nuklearmedicinsk afd & PET center Århus Universitetshospital Bruk av PET/CT i utredning av uspecifikke symptomer på alvorlig sygdom Er
Læs mereKodevejledning for vulvacancer
Kodevejledning for vulvacancer Version: 1 Dato: 01-03-2017 Af: Anni Grove Else Mejlgaard Iben Johnsen Lotte Nedergaard Thomsen Vibeke Ravn Skovlund Doris Schledermann 1 Indledning Alle patoanatomiske diagnoser
Læs mereEKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 26/1-2006
EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 26/1-2006 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på gult papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt
Læs mereEksamensopgavesæt Standardsvar. Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Onsdag den 8. januar 2014
Eksamensopgavesæt Standardsvar Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende Onsdag den 8. januar 2014 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt,
Læs mereStandardbesvarelse Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 31. maj 2011 Interim
Standardbesvarelse Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 31. maj 2011 Interim Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt
Læs mereEKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 19/6-2008
EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 19/6-2008 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt
Læs mereEksamensopgavesæt STANDARDSVAR. Fredag den 18. december 2015
Eksamensopgavesæt STANDARDSVAR Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende Fredag den 18. december 2015 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt,
Læs mereNeoadjuverende kemoterapi ved brystkræft mhp. down-sizing og down-staging. Peer Christiansen
Neoadjuverende kemoterapi ved brystkræft mhp. down-sizing og down-staging Peer Christiansen DBCG arbejdsgruppe Hanne Melgaard Nielsen, AUH Eva Balslev, Herlev Ilse Vejborg, RH Niels Kroman, RH Søren Cold,
Læs mereKræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge
Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer
Læs mereANALKANALEN OG DENS SYGDOMME. Ovl. Jill Langhoff Herlev Hospital TS-Kursus Jan Herlev
ANALKANALEN OG DENS SYGDOMME Ovl. Jill Langhoff Herlev Hospital TS-Kursus Jan. 2018 Herlev Anatomi / Normal histologi Ikke-neoplastiske forandringer Neoplastiske forandringer Zone 3: Anoderm http://www.dccg.dk/03_publikation/ret_analcancer.pdf
Læs mereDMG 2003 PROCEDUREVEJLEDNING TIL SENTINEL NODE BIOPSI
Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 PROCEDUREVEJLEDNING TIL SENTINEL NODE BIOPSI Sentinel node biopsi fra patienter med kutant invasivt malignt melanom med klinisk TNM-stadium Tx,T1b T4, N0, M0 Januar 2003 Side
Læs mereEKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 25/6-2010
EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 25/6-2010 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt
Læs mereSTANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 25/6-2010
STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 25/6-2010 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt (trykt
Læs mereREEKSAMEN: Eksamensopgavesæt KLADDE. Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Tirsdag den 16. august 2016
REEKSAMEN: Eksamensopgavesæt KLADDE Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende Tirsdag den 16. august 2016 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan beholdes) og ét
Læs mereOperation for brystkræft - generel information
Operation for brystkræft - generel information Generelt om brystkræft Hyppigheden af brystkræft stiger og rammer nu hver 10. kvinde her i Danmark. Risikoen er størst efter 50-års alderen, men ca. en tredjedel
Læs mereMAMMOGRAFI. Screening for brystkræft
MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Invitation til mammografi Du inviteres hermed til en mammografi (røntgenundersøgelse af dine bryster). Alle kvinder i alderen 50-69 år får tilbudt mammografi hvert andet
Læs mereDMG 2003 KIRURGI. Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI. Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom. Januar 2003.
Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom Januar 2003 Side 1 af 8 INDHOLD 1. FORMÅLET MED UNDERSØGELSEN... 3 2. PATIENTUDVÆLGELSE... 3 3. DIAGNOSTISK
Læs mereInformation om MODERMÆRKEKRÆFT (Malignt melanom) Internettet. Resumé
Information om MODERMÆRKEKRÆFT (Malignt melanom) Side 1 af 2 Hvad er kræft? Kroppens celler kan udvikle sig til kræftceller, hvis der opstår skade i dem. Så vokser de uhæmmet og ødelægger det normale væv,
Læs mereEksamensopgavesæt OPGAVESÆT Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende 20. december 2017
Eksamensopgavesæt OPGAVESÆT Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende 20. december 2017 Eksamenssættet: Består af et opgavesæt (PDF fil) og et besvarelsessæt (Word fil) med 25 multiple choice
Læs mereRevideret specialevejledning for patologisk anatomi og cytologi (version til ansøgning)
25-11-2015 Revideret specialevejledning for patologisk anatomi og cytologi (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens
Læs mereEksamensopgavesæt STANDARDSVAR. Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Mandag den 19. december 2016
Eksamensopgavesæt STANDARDSVAR Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende Mandag den 19. december 2016 Eksamenssættet: Eksamenssættet består af et opgavesæt (PDF fil) og et besvarelsessæt (Word
Læs merewilms tumor Børnecancerfonden informerer
wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten
Læs mereStandardbesvarelse Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 31. maj semester, odontologi
Standardbesvarelse Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 31. maj 2011 4. semester, odontologi Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan beholdes)
Læs mereSTANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 26/6-2009
STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 26/6-2009 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt (trykt
Læs mereSpecialevejledning for Patologisk anatomi og cytologi
Specialevejledning for Patologisk anatomi og cytologi Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen og varetagelsen
Læs merePatologi undervisning forår 2018 TANDLÆGESTUDERENDE
Patologi undervisning forår 2018 TANDLÆGESTUDERENDE Auditorierne til forelæsningerne og holdundervisning er på Tandlægeskolen (TLS) se plan for bygningsnr.-etage-rumnr. Uge 6 Tid Mandag 05.02.2018 Tirsdag
Læs mereUdredning ved mistanke om kræ1 Lægedage 2015
Udredning ved mistanke om kræ1 Lægedage 2015 Claus Larsen Felto. Diagnos2sk Enhed, Medicinsk Afd O Herlev Hospital Organisering af kræ.udredning Kræ.plan I (2000) Kræ.plan II (2005) Kræ.plan III (2011):
Læs mereEKSAMENSOPGAVESÆT (kan beholdes) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi fredag d. 23/1-2004
EKSAMENSOPGAVESÆT (kan beholdes) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi fredag d. 23/1-2004 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på gult papir, som kan beholdes) samt ét besvarelsessæt
Læs merePATOLOGI. Materiale... 1. Cytologi:... 1. Exfoliativ:... 1. Nåleaspiration:... 1. Svartiden... 3. Histologi:... 2
PATOLOGI Materiale... 1 Cytologi:... 1 Exfoliativ:... 1 Nåleaspiration:... 1 Svartiden... 1 Histologi:... 2 Materiale ved operativ behandling af lungetumor... 2 Svartiden... 2 Diagnostik... 2 Metoderne...
Læs mereEKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 19/6-2008
EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 19/6-2008 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt
Læs mereEksamensopgavesæt Opgavesæt Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende Torsdag den 1. juni 2017
Eksamensopgavesæt Opgavesæt Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende Torsdag den 1. juni 2017 Eksamenssættet: Består af et opgavesæt (PDF fil) og et besvarelsessæt (Word fil) med 25 multiple
Læs mereDerfor anbefales det, at alle patoanatomiske undersøgelser med peniscancer kodes på følgende måde:
Kodning af neoplastiske penislæsioner Alle patoanatomiske diagnoser fra patienter med peniscancer overføres fra patobanken til peniscancerdatabasen, som er en del af den fælles uroonkologiske database
Læs mereKræ$pakker - kliniske eksempler
Kræ$pakker - kliniske eksempler Rikke Pilegaard Hansen Trøjborg Lægehus Vi har da heldigvis fået pakkeforløb! Vi har da heldigvis fået pakkeforløb! Sundhedsstyrelsens pakkeforløb Beskrivelser af pakkeforløb
Læs mereMALIGN KNOGLETUMOR MALIGN KNOGLETUMOR
KNOGLETUMORER Benignitetskriterier Malignitetskriterier Ø Velafgrænset Ø Uskarp afgrænsning Ø Ekspansiv vækst Ø Corticalisbrud Ofte asymptomatiske Ø Periostal knoglenydannelse Fortrinsvis børn Ø Bløddelskomponent
Læs mereSTANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 26/1-2006
STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 26/1-2006 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på gult papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt (trykt
Læs mereCEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI
Årsmøde Dansk Cytologiforening 2015 CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI Ved Helle Broholm Overlæge Patologiafd. Rigshospitalet CSV -CSF cerebro spinal væske (rygmarvsvæske) Hvad er cerebrospinalvæske?
Læs mereLandsregisteret for Patologi 1997 - Sammenholdt med Cancerregisteret og Landspatientregisteret.
Landsregisteret for Patologi 1997 - Sammenholdt med Cancerregisteret og Landspatientregisteret. Kontaktpersoner: Afdelingslæge Kirsten Møller-Hansen, lokal 6204 Fuldmægtig, Cand.scient Ole Kleist Jeppesen,
Læs mereSygdomslære Hånden på hjertet
Sygdomslære Hånden på hjertet Kapitel 1 Side 33 Side 33 Side 38 Side 38 Basal sygdomslære Quiz om vækstændringer, celledegeneration og nekrose Arbejdsspørgsmål om vækstændringer, celledegeneration og nekrose
Læs merePatientvejledning. Screening for tarmkræft. redder liv!
Patientvejledning Screening for tarmkræft redder liv! Tarmkræft er blandt de hyppigste kræftsygdomme i Danmark. I år 2000 fik i alt 3.450 personer påvist tarmkræft. Hvis man ikke tilhører en risikogruppe,
Læs mereHoveduddannelsen Mål for læger i hoveduddannelse. Marts 2011
Cytodiagnostik for yngre læger Programmet og tjeklisten er udarbejdet med udgangspunkt i målbeskrivelsen for speciallægeuddannelsen i patologisk anatomi og den beskriver minimumskravene. Introduktionsuddannelsen
Læs mereSpecialevejledning for patologisk anatomi og cytologi
j.nr. 7-203-01-90/22 Specialevejledning for patologisk anatomi og cytologi Specialebeskrivelse Patologisk anatomi og cytologi omfatter diagnostik af sygdomme på basis af undersøgelser af organer, væv og
Læs mereBethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007
Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007 Ikke neoplastiske celleforandringer Billeder fra: http://nih.techriver.net/atlas.php Normale celler, LUS UST 45 år, rutine
Læs mereStudiespørgsmål til blod og lymfe
Studiespørgsmål til blod og lymfe 1. Beskriv de kræfter, der regulerer stofudveksling i kapillærerne 2. Hvad er det, der gør at kapillærer, men ikke arterier og vener, tillader stofudveksling? 3. Hvad
Læs mereTilbud om screening for brystkræft
Tilbud om screening for brystkræft Tilbud om screening Hvert år rammes ca. 4.700 danske kvinder af brystkræft, heraf er de fleste over 50 år. Du er mellem 50 og 69 år og bliver derfor tilbudt en screeningsundersøgelse
Læs mereSygdomme i galdeblære og ekstrahepatiske galdeveje. Leverens og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2010
Sygdomme i galdeblære og ekstrahepatiske galdeveje Leverens og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2010 Galdeblære og ekstrahepatiske galdeveje Medfødte anomalier
Læs mereProstata: To-i-en pille kan forbedre livskvalitet
Prostata: To-i-en pille kan forbedre livskvalitet Pille er nu også godkendt til behandling af bl.a. vandladningsbesvær Af Torben Bagge, 21. november 2012 03 Potensmiddel gavner prostata 04 FAKTA: Cialis
Læs mereON STUDY SKEMA DMG 2003 side 1-2 (papirversion) / fanebladet Klinik
Frequently asked questions (FAQ) for udfyldelse af Dansk Melanom Gruppes (DMG) skemaer (papirversion og/eller elektronisk på www.sundata.dk) for behandling af kutane melanomer. Vejledning til udfyldelse
Læs mereEksamensopgavesæt Standardsvar. Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Fredag den 29. maj 2015
Eksamensopgavesæt Standardsvar Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende Fredag den 29. maj 2015 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt,
Læs mereStudiespørgsmål til blod og lymfe
Studiespørgsmål til blod og lymfe 1. Hvor meget blod har du i kroppen (ca.)? 2. Hvad forstås ved plasma og hvad består plasma af? 3. Giv eksempler på vigtige plasmaproteiner og redegør for deres funktioner
Læs mereUDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014
UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Den 2. og 3. juni 2014 Lungekræft > 80% skyldes rygning Rammer typisk i mellem 50 og 70 års-alderen 3900 ny tilfælde årligt 1800 kvinder 2100 mænd
Læs mereForårseksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
1 Forårseksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 10. april
Læs mereViborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om fjernelse af cyster og knuder på æggestokkene
Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om fjernelse af cyster og knuder på æggestokkene Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om
Læs mereSpørg din læge eller specialisten på hospitalet, hvis du er bekymret over disse undersøgelser eller ønsker mere information.
Diagnose af prostatakræft Hvordan diagnosticeres prostatakræft? Der findes ikke nogen enkelt test til diagnosticering af prostatakræft, men der er nogle få undersøgelser, som din praktiserende læge kan
Læs mereBilledet viser udseendet af livmodermunden ved en klinisk undersøgelse.
Tekst til billede 1 Billedet viser udseendet af livmodermunden ved en klinisk undersøgelse. Skeden er udvidet med et såkaldt speculum. Lige under instrumentets øverste gren ses en blomkålslignende svulst,
Læs mereDiagnostik og behandling af væskeansamling i pleura
Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura Niels-Chr. G. Hansen Lungemedicinsk afdeling J Odense Universitetshospital René Laennec 1781-1826 Opfandt stetoskopet i 1816 Røntgen af thorax - i to
Læs mereForårseksamen Titel på kursus: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
Studienummer: 1/10 Forårseksamen 2014 Titel på kursus: Det hæmatologiske system og immunsystemet Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Semester: 2. semester Eksamensdato:
Læs mereForsinket diagnose af kræft, varigt mén.
Forsinket diagnose af kræft, varigt mén. (Artikel fra årsberetning 2002) Hvis der ikke er blevet stillet en rigtig diagnose af patientens sygdom, eller at diagnosen er blevet stillet for sent, kan der
Læs mereLær mere om prostatacancer
Lær mere om prostatacancer Denne brochure indeholder information om prostatacancer rettet mod patienter, familiemedlemmer eller venner og personer, som er interesserede i at lære mere om sygdommen. Det
Læs mere