Eksamensopgavesæt Standardsvar. Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Fredag den 29. maj 2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Eksamensopgavesæt Standardsvar. Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Fredag den 29. maj 2015"

Transkript

1 Eksamensopgavesæt Standardsvar Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende Fredag den 29. maj 2015 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt, som skal afleveres ved eksamens afslutning. OBS! Besvarelsessættet skal mærkes med eksamensnummer på hver side. Eksaminator vil være til stede i eksamenslokalet den første halve time af eksamens varighed. Opgavesættet består af 25 multiple choice opgaver, 4 kortsvarsopgaver og 3 billedopgaver. Eksaminanden har 4 timer til besvarelse af eksamensopgaverne. Eksaminanden påbegynder besvarelsen med at anføre eksamensnummer på hvert ark i besvarelsessættet i øverste højre hjørne. Svar på multiple choice opgaverne indføres i besvarelsessættets skema med kuglepen. Foretages fejlagtige markeringer må rettelser/berigtigelser fremgå af kommentarer på besvarelsessættets bagside. Når der i en opgave bedes om et vist antal svar (f.eks. nævn tre årsager til.) skrives der ét svar og kun ét svar på hver linje. Hvis der alligevel skrives flere svar på linjen, tæller kun det første svar med i bedømmelsen. Besvarelsen af kortsvarsopgaverne skal også (med kuglepen) overføres til besvarelsessættet. Bemærk, at der for kortsvarsopgaverne er afsat et antal linjer til besvarelsen af hvert delspørgsmål, og eksaminandens svar skal begrænses til dette antal linjer. Der kan anføres kommentarer til eksamensopgaverne på bagsiden af besvarelsessættet, men disse vil ikke have indflydelse på evalueringen af eksaminandens besvarelse af opgaverne nr Skriv tydeligt, - ulæselige besvarelser bliver ikke evalueret! I alt 186 points 1

2 Multiple choice Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi, fredag den Eksaminandens eksamensnummer: Kommentarer vedrørende multiple choice besvarelsen er anført på bagsiden? JA NEJ Opgave A B C nr

3 1. Cushings syndrom og føleforstyrrelser kan være klassiske eksempler på: (side 86) a. Iatrogen destruktion af hypofysen b. Sekundær inflammation c. Paraneoplastiske symptomer 2. TNM systemet bruges til fastlæggelse af: (side 49) a. Kræftsygdommes følsomhed for kemoterapi b. Kræftsygdommes stadie c. Kræftsygdommes grad 3. Ved en cytogenetisk undersøgelse bestemmes: (side 118) a. Kromosomers antal og struktur b. Punktmutationer i udvalgte gener c. Mindre translokationer og deletioner 4. Cytologiske prøver (udstrygninger): (side 109) a. Skal indstøbes før farvning b. Skal først fikseres i mellem 8 24 timer c. Kan ofte farves umiddelbart ved ankomsten til patologisk institut 5. Klassiske årsager til akut pancreatitis er: (side 301) a. Cirrose, galdesten, hypertension b. Alkohol, galdesten hyperparathyroidisme c. Galdesten, ERCP, diabetes 6. Epitelet i et kololerektalt adenom er altid: (side 253) a. Dysplastisk b. Metaplastisk c. Hyperplastisk 7. Hvilke typer af adenomer er ofte sessile? (side 253) a. Tubulovilløse b. Tubulære c. Villøse 3

4 8. Analkarcinom er oftest et (side 258) a. Planocellulært karcinom b. Basasocellulært karcinom c. Adenokarcinom 9. Hæmorroider i analregionen er (side 259) a. Dilaterede ateriovenøse anastomoser b. Kavernøse hæmangiomer c. Lokaliserede lymfangiomer % af maligne melanomer er karakteriseret ved en bestemt mutation i RAS-RAF-MER- ERK signaleringsvejen. Hvilken? (side 636) a. KRAS b. NRAS c. BRAF 11. Hvilken histologisk hovedtype af malignt melanom ses typisk i ansigtet hos ældre? (side 637) a. Superficielt spredende malignt melanom b. Lentigo maligna melanom c. Nodulært malignt melanom 12. I hvilken nævusvariant ses i dermis lange, slanke ofte stærkt pigmenterede nævusceller? (side 634) a. Blue-nævus b. Halo-nævus c. Spitz nævus 13. En håndboldspillende 16-årig pige med cystelignede opklaring/osteolyse på røntgen af en brækket finger kunne tænkes i sin phalanx at have følgende tumor, der ikke tidligere har givet symptomer (side 548) a. Osteokondrom b. Osteoidt osteom c. Enkondrom 4

5 14. Ved osteogenesis imperfecta kan ses (side 531 og forelæsningsnoter /pensumafgrænsning) a. Nedsat mineralindhold i knogler sekundært til D-vitaminmangel b. Skrøbelige knogler, tynde sclerae og deforme tænder c. Øget tendens til knoglefrakturer p.g.a. østrogenmangel 15. Hvor mange blaster ses ved kronisk myeloid leukæmi (CML) i accelereret fase? (side 508) a % b. 6-9% c % 16. Hvilken af følgende lymfomer må betegnes som et højmalignt lymfom? (side 472) a. Småcellet lymfocytært lymfom (SLL) b. Diffust storcellet B-celle-lymfom (DLBCL) c. Follikulært lymfom (FL) 17. Hvilken af følgende lymfomer er mest sandsynlig hos en 67-årig? (side 472) a. Hodgkins lymfom (HL) b. Diffust storcellet B-celle-lymfom (DLBCL) c. Burkitts lymfom (BL) 18. Ved endometriose forstås (s. 368) a. Endometrievæv i myometriet b. Sekretorisk endometrie i cervix uteri c. Endometrievæv uden for corpus uteri 19. Serøse ovariekarcinomer: (s. 386) a. Er induceret af HPV b. Er den sjældneste type af de epiteliale ovariekarcinomer c. Formodes at have tubar oprindelsessted 5

6 20. Pyogent granulom er opbygget af: (side 662) a. Små kar og betændelsesceller b. Betændelsesceller og granulomer c. Små kar og granulomer 21. Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) omfatter: (side 188) a. Astma bronkiale, interstitiel fibrose og emfysem b. Kronisk bronkitis, emfysem og bronkiektasi c. Kronisk bronkitis, emfysem og pulmonal hypertension 22. Intraalveolære hæmosiderinholdige makrofager ses karakteristisk ved: (side 191) a. Kronisk obstruktiv lungesygdom b. Kronisk lungestase c. Pulmonal hypertension 23. Hvis der i en lungebiopsi ses granulomer med nekrose og Langerhanske kæmpeceller må mistænkes (side 198) a. Sarkoidose b. Infektion med Pneumocystis carinii c. Infektion med Mycobacterium tuberculosis 24. En vigtig ætiologisk faktor for udvikling af endometriekarcinom er (side 374) a. Human papilloma virus b. Progesteronpåvirkning c. Østrogenpåvirkning 25. Malignitetsgradering af sarkom baseres på vurdering af (side 570) a. Kernepleomorfi, tumorstørrelse og fjernmetastaser b. Cellulær atypi, invasion og lymfeknudemetastaser c. Nekroseomfang, cellulær dedifferentiering og mitoseantal 6

7 Kortsvarsopgaver: Opgave 26 (i alt 38 points) 30-årig kvinde får hos egen læge foretaget et celleskrab fra livmoderhalsen som led i screeningsprogrammet for livmoderhalskræft Definer begrebet screening og angiv formålet (side 86, 4 points) Definition: Undersøgelse af en defineret befolkningsgruppe for en bestemt sygdom med henblik på at påvise forekomst af symptomløse tidlige stadier af sygdommen. Formål: At identificere syge patienter før de udvikler symptomer og dermed at kunne begynde behandling i tidligt stadie, således at sygdomsudviklingen bremses med mulighed for helbredelse Udover screeningsprogrammet for livmoderhalskræft, nævn de 2 andre nationale kræftscreeningsprogrammer i Danmark. Angiv for hvert af disse andre programmer hvilken screeningsmetode, der anvendes og hvilke aldersgrupper, der får tilbudt screeningen (side 107, side 252, side 425, 6 points) Screeningsprogram 1: Screening for brystkræft. Screeningsmetode: Mammografi. Aldersgruppe: (Kvinder mellem) år. Screeningsprogram 2: Tarmkræft. Screeningsmetode: Undersøgelse af fæces for (usynligt) blod (ved en immunbaseret test (ifobt: faecal occult blood test)). Aldersgruppe: (Begge køn mellem) år. 7

8 26.3. I screeningsprogrammer opererer man med begreberne falsk positive og falsk negative prøver. Definer disse to begreber i forhold til screening for livmoderhalskræft og angiv konsekvenserne (side 87, 8 points) Falsk positiv prøve: Definition: Prøven viser celleforandringer, der tolkes som forstadier, men ikke er det. (Alt: prøven giver et positivt resultatet på en rask patient). Konsekvens: Overdiagnosticering (af prækankroser, evt. karcinomer) / sygeliggørelse af raske. Falsk negativ prøve: Definition: Prøven viser ikke forstadier, selvom de er der. (Alt: prøven giver et negativt resultatet på en rask patient). Konsekvens: Underdiagnosticering (af prækankroser, evt. karcinomer) Nævn to hyppige årsager til en falsk negativ prøve i forbindelse med screening for livmoderhalskræft (side 366, 4 points). Årsag 1: Prøvematerialet er ikke repræsentativt. (Dvs. materialet indeholder ikke abnorme celler trods forekomst af dysplasi / neoplas). F.eks. pga vanskeliggjort prøvetagning (evt. følge af tidligere indgreb) / prøvetagningsfejl / inadækvat eller teknisk dårligt materiale, etc. Årsag 2: Abnorme celler er til stede i prøven, men fejltolkes som reaktive / benigne Den 30-årige kvinde får påvist let dysplasi (LSIL) i celleskrabet. Hvad skal den praktiserende læge nu gøre, og hvad er begrundelsen for lægens valg? (side 362, 4 points) Opfølgning på LSIL: I tilfælde af let dysplasi (LSIL) følges patienten med kontrolprøve efter ca. 6 måneder. Begrundelse for ovennævnte valg: I langt de fleste tilfælde af let dysplasi (LSIL) ses regression. 8

9 26.6. Langt de fleste tilfælde af livmoderhalskræft er forårsaget af en HPV (human papillomavirus) infektion. Nævn 3 andre kræfttyper, hvor HPV kan have en ætiologisk rolle: (side 258, side 343, side 646, 3 points) Kræfttype 1: Analcancer. Kræfttype 2: Peniscancer. Kræfttype 3: Ganetonsilcancer / oropharyngealcancer Udover HPV, nævn et eksempel på en anden vigtig kræftfremkaldende virus (onkogen virus) og giv 2 eksempler på hvilke kræfttyper denne virus kan forårsage (side 474, side 480, side 647, side 654, 3 points) Onkogen virus: EBV (Epstein-Barr virus; evt. human herpesvirus 4) Kræfttype 1 Nasofaryngealt karcinom. Kræfttype 2: Burkitts lymfom; immundefekt lymfom/ptld; Hodgkins lymfom; T-celle lymfom Navngiv og beskriv kort en metode, hvor man i vævssnit (med bevaret vævsarkitektur) kan påvise virus-nukleinsyre fra fx HPV. (side 119, = 6 points) Metodens navn: In situ hybridisering (ISH) Kort beskrivelse: DNA eller RNA strenge (prober) mærket med et fluorokrom (FISH), et kromogen (CISH) eller en sølvmarkering (SISH) binder sig (hybridiserer) til bestemte komplementære DNA- eller RNA-stykker i intakte celle- eller vævsprøver. Tilstedeværelse af disse nukleinsyresekvenser påvises vha. mikroskopi. 9

10 Opgave 27 (i alt 30 points) 40-årig kvinde får foretaget koloskopi på grund af blod i afføringen. Ved skopien påvises 3 polypoide læsioner, som alle fjernes og sendes til pato-anatomisk undersøgelse. Kirurgen mener, at der er tale om kolorektale adenomer Angiv 4 adenomkarakteristika, der øger risikoen for malign udvikling (side 247, 4 points) Karakteristika 1: Store adenomer. Karakteristika 2: Svær dysplasi. Karakteristika 3: Villøs komponent. Karakteristika 4: Multiple adenomer. Undersøgelse af de polypoide læsioner viser, at en af dem repræsenterer et adenokarcinom Hvad adskiller et adenom fra et karcinom i colon? (side 253, 2 points) Forskel: Det neoplastiske væv vokser gennem slimhindens lamina muscularis mucosae. Patienten får foretaget resektion af et stykke af colon, og resektatet sendes til undersøgelse på patologiafdelingen Nævn 6 vigtige morfologiske fund / parametre ved undersøgelse af colonresektatet, som har betydning for prognosen og det postoperative behandlingstilbud (side 250, 6 points) Parameter 1: Tumors T-stadie. Parameter 2: Tumors gradering. Parameter 3: Tumors relation til resektionsrande. 10

11 Parameter 4: Tumorperforation (tarmvæggen perforeret/gennemvokset). Parameter 5: Tumorinvasion i kar/nerver. Parameter 6: Lymfeknudemetastaser. Patienten har en familie-anamnese med colon- og rectumcancer, og sammenholdt med hendes unge alder mistænkes hun for at have Lynch syndrom (HNPCC) Nævn en anden vigtig form for arvelig tilstand, hvor bærere af gendefekten næsten alle udvikler colon- og rectumcancer. Angiv arvegang og hvilken arvelig gendefekt, der er tale om: (side 254, 6 points) Arvelig tilstand: Familiær adenomatøs polypose (FAP). Arvegang: Autosomal dominant. Gendefekt: Inaktivering af supressorgenet APC på kromoson 5q Hvilke gener er primært afficeret ved Lynch syndrom (HNPCC), hvad er deres funktion, og hvordan tester man, om de er muterede? (side 252, side 255, 6 points) Gener: Mismatch repair-gener. Funktion: Mismatch repair-genproduktet identificerer og reparerer under normale forhold DNA-skader, således at genomet stabiliseres. Påvisning af mutation: Man tester for mikrosatellitinstabilitet, feks. ved PCR. (Mikrosatelitter er gentagne sekvenser af monoeller dinukleotider (1-6 basepar), der karakteristisk har konstant længde hos samme individ, mens længden kan variere fra individ til individ. Såfremt der er en defekt i mismatch repair-generne, bliver resultatet varierende længde af mikrosatellitterne hos det samme individ, et forhold, der refereres til som mikrosatellitinstabilitet). 11

12 Alternativ: Immunhistokemisk farvning for tab af mismatch repair gen produkterne i form af de fire proteiner MLH1, MSH2, MSH6, PSM2. Her ses typisk parvis tab af reaktionen for disse proteiner i tumorcellekernerne, mens reaktionen er bevaret i de omgivende stroma og betændelsesceller. Det viser sig desværre, at kvinden har udbredt sygdom, og man overvejer, om hun skal tilbydes anti- EGFR behandling Før anti-egfr behandling udføres en bestemt molekylær test. Hvilken test er der tale om, hvordan og hvorfor udføres testen? (side 250, 6 points) Hvilken test? KRAS mutationsanalyse (evt. NRAS) Hvordan udføres testen? DNA ekstraheres fra tumorvæv (evt. fra paraffinindstøbt væv) med efterfølgende mutationsanalyse. Mutationsanalysen kan enten være en PCR baseret test eller en regulær sekventering af hele eller dele af genet. Hvorfor udføres testen? Som led i udvælgelse af ptt. for targeteret terapi. Kun ptt. med tumor med wild-type KRAS/NRAS har gavn af anti-egfr behandling. (Anti-EGFR behandling (feks. med EGFR inhibitorer) er rettet må EGFR receptoren på celleoverfladen. KRAS er et protein længere nede i signaleringsvejen (RAS-RAF-MERK-ERKsignaleringsvejen). Hvis KRAS er konstant aktiveret på grund af en mutation i KRAS genet, nytter det ikke at give en behandling rettet mod en receptor / protein upstreams. 12

13 Opgave 28 (i alt 23 points) Portal hypertension kan inddeles i præhepatiske, intrahepatiske og posthepatiske årsager Angiv én årsag til portal hypertension for hver af nedenstående lokalisationer: (side 288, 6 points) Præhepatisk: Portal venetrombose; portaatresi; pylephlebitis; tumor porta hepatitis Intrahepatisk: Svær fibrose/cirrose, schistosomiasis, sarkoidose, myeloproliferative tilstande Posthepatisk: Budd-Chiaris syndrom; okklusion af levervener/ivc pga. trombose eller tumor. Ved langvarig kronisk stase i portal kredsløbet kan der udvikles splenomegali. Udover kronisk stase findes 3 andre overordnede årsager til splenomegali Nævn disse 3 andre overordnede årsager til splenomegali og angiv for hver af disse overordnede årsager 2 kliniske eksempler (side 484, 9 points) Overordnet årsag 1: Inflammation / infektion. Klinisk eksempel 1.1: Mononukleose. Klinisk eksempel 1.2: Bakteriel sepsis, tuberkulose, diverse tropesygdomme (fx malaria, leishmaniasis, schistosomiasis), sarkoidose, rheumatoid artritis. Overordnet årsag 2: Hæmatologiske sygdomme. Klinisk eksempel 2.1: Myeloproliferative neoplasier (CML, polycytæmia vera, myelofibrose) Klinisk eksempel 2.2: Malignt lymfom, hæmolytisk anæmier, hæmoglobinopatier. 13

14 Overordnet årsag 3: Aflejringssygdomme. Klinisk eksempel 3.1: Morbus Gaucher. Klinisk eksempel 2: Amyloidose En komplikation til forstørret milt kan være hypersplenisme. Nævn 2 andre komplikationer til splenomegali: (side 484, 4 points) Komplikation 1: Infarkt Komplikation 2: Ruptur (i forbindelse med traume); blødning 28.4 Definer begrebet hypersplenisme og hvad denne tilstand giver årsag til (side 484, 4 points) Definition: (Det splenomegale syndrom). En hyperaktivitet / hyperfunktion af miltens normale funktioner. En øget destruktion af blodets formede elementer Forårsager: Trombocytopeni, neutrocytopeni, anæmi (dvs. pancytopeni); evt. hyerplastisk knoglemarv. 14

15 Opgave 29 (i alt 19 points) En 70-årig mand har bemærket hævelse af venstre bryst Hvilke 2 diagnoser bør man overveje? (side 415, 419, 4 points) Diagnose 1: Gynækomasti. Diagnose 2: Brystkræft. Ved den kliniske undersøgelse viser det sig, at patienten også har en hævelse af scrotum. Egen læge mistænker i første omgang en benign cystisk proces Angiv 3 cystiske processer omkring testis, og angiv for hver proces den nærmere anatomiske lokalisation (side 348, 6 points) Cystisk proces 1: Hydrocele. Anatomisk lokalisation 1: Tunica vaginalis. Cystisk proces 2: Spermatocele. Anatomisk lokalisation 2: Epididymis. Cystisk proces 3: Varicocele. Anatomisk lokalisation 3: Funiculus spermaticus (plexus pampiniformis). Patienten henvises til UL-undersøgelse af den skrotale hævelse, og ved denne undersøgelse har man mistanke om malignitet. 15

16 29.3 Nævn 4 eksempler på germinalcelletumorer opstået fra de multipotente kimceller i testis (side 349, 4 points) Germinalcelletumor 1: Seminom. Germinalcelletumor 2: Embryonalt karcinom. Germinalcelletumor 3: Teratom. Germinalcelletumor 4: Blommesækstumor, koriokarcinom. Patienten får biopteret tumor. Mikroskopi viser, at det drejer sig om en non-germinalcelle tumor Nævn 3 eksempler på non-germinalcelletumorer i testis (histologisk type): (side 353, 3 points) Non-germinalcelle tumor 1: Leydigcelletumor. Non-germinalcelle tumor 2: Sertolicelletumor. Non-germinalcelle tumor 3: Malignt lymfom Hvilken overordnet histologisk type vil være mest sandsynlig, når man tager patientens alder i betragtning? (side 353, 2 points) Histologisk type: Lymfom (Diffust storcellet B-lymfom). 16

17 30. Billedopgave - Næse (i alt 24 points). Billederne er fra en polypøs tumor, der vokser i cavitas nasi Hvordan vil du beskrive dens overordnede vækstform, og hvilken type epitel består den af? (side 42, 4 points) Vækstform: Papillomatøs / vortelignende; eksofytisk. Hvilken type epitel: Pladeepitel Det drejer sig om en benign tumor. Angiv 6 mikroskopisk histo- og cytologiske kvaliteter / tegn som gør, at du kan betegne ovennævnte tumor som benign: (Side 41, 6 points) 17

18 Kvalitet / tegn 1: Vækstmøde + ekspansiv, - infiltrativ/invasiv. Kvalitet / tegn 2: Histologisk arkitektur, imiterer normale udgangscelle. Kvalitet / tegn 3: Cellestørrelse, normal. Kvalitet / tegn 4: Celleform, normal. Kvalitet / tegn 5: Kernestørrelse, normal. Kvalitet / tegn 6: Kerneform, normal. Kernekromasi, normal, Nukleole, normal, Mitoser, normale. Kernecytoplasmaratio, normal. Præmaligne forandringer, ikke til stede Hvad vil den rigtige betegnelse for tumor være? (side 36, 2 points) Betegnelse: Planocellulært papillom Nævn en mulig ætiologisk faktor i tumors udvikling: (side 649, 2 points) Ætiologisk faktor: Human papillomvirus (HPV) Nævn 3 andre neoplasier i næse og/eller nasopharynx: (side , 6 points) Neoplasi 1: Schneiders papillom Neoplasi 2: Planocellulært karcinom Neoplasi 3: Adenokarcinom, nasofaryngealt karcinom. 18

19 30.6 Hvad karakteriserer klinisk og patologisk polypi nasi? (Svar side 648, 4 points) Karakteristik: En komplikation til kronisk inflammatoriske tilstande i næse eller bihuler, infektiøst eller allergisk. Kronisk inflammeret ødematøst respirationsepitelbeklædt polypøst væv. 19

20 31. Billedopgave - Mamma (I alt 17 points). På billederne ses forstyrret mammavæv med rester af en ductus (A) og en lobulus (B) samt et tumorvæv, som i vid udstrækning består af tynde strenge af let forstørrede celler ( indian file ) uden tilhørende myoepiteliale celler Hvilken overordnet histologisk type repræsenterer tumor? (side 420, 2 points) Overordnet type: Adenokarcinom. Mikroskopisk kan brystkræft inddeles i flere histologiske undertyper Hvilken histologisk undertype er der tale om? (side 420, 2 points) 20

21 Undertype: Invasivt lobulært karcinom Nævn 3 andre maligne tumortyper i brystet (både overordnede histologiske typer og undertyper tæller): (side 415, 3 points) Tumortype 1: Invasivt duktalt karcinom. Tumortype 2: Metastase. Tumortype 3: Lymfom, sarkom, mucinøst karcinom, metatypisk karcinom, apokrint karcinom 31.4 Hvad er den hyppigste maligne tumorform i mamma (histologisk undertype), hvad kaldes de klassiske forstadier dertil, og hvilke arvelige genetiske forandringer disponerer klassisk til brystkræft? (side 417, side , 6 points) Hyppigste histologiske undertype: Invasivt duktalt mammakarcinom. Forstadie: Duktalt carcioma in situ (DCIS). Prædisponerende genetisk forandring: BRCA1 el. BRCA På patologiafdelingen undersøges lumpektomi- eller mastektomipræparatet for prognostiske og prædiktive markører / parametre, som har stor betydning for videre behandling. Nævn 4 af disse markører / parametre (side 424, 4 points) Markør / parameter 1: Tumorstørrelse. Markør / parameter 2: Malignitetsgrad. Markør / parameter 3: Østrogen receptorstatus. 21

22 Markør / parameter 4: Her-2-receptor status; (evt. proliferationsindeks). 22

23 32. Billedopgave - Knoglemarv (I alt 10 points). I baggrunden til venstre ses rester af normal hæmatopoietisk knoglemarv, men desuden infiltration med atypiske celler som ses forstørret på de indsatte billeder til højre foroven og med positiv reaktion for plasmacellemarkøren MUM-1 til højre forneden Hvad repræsenterer disse celler med stor sandsynlighed, hvis de er monoklonale og findes i flere knogler, der destrueres (er sæde for osteolyse) pga. infiltraterne? (side , 2 points) Svar: Myelomatose Hvis der blot havde været tale om få spredte af disse celler, M-komponent i blodet, men ingen synlige knogleforandringer eller andet patologisk, ville en betegnelse for sygdommen kunne være? (side 476, 2 points) 23

24 Svar: MGUS, monoklonal gammopati af usikker signifikans Hos bl.a. børn kan ses knogleinfiltrater med lignende, men polyklonale celler sammen med lymfocytter og i vekslende grad neutrofile granulocytter og makrofager. Hvilken sygdom vil der da være tale om? (Side 532, 2 points) Svar: Osteomyelitis 32.4 Hvad ville man finde i knoglemarven og/eller blodet, hvis der var tale om en patient med akut myeloid leukæmi (AML)? (Side 517, 2 points) Svar: Mere end eller lig med 20% myeloblastære celler Hvad ses karakteristisk i knoglemarven og blodet ved folat- eller B12-mangel? (side 500, 2 points) Svar: Hhv. megaloblaster og makrocytær anæmi. 24

Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 31. maj 2011 4. semester, odontologi

Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 31. maj 2011 4. semester, odontologi Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 3 maj 2011 4. semester, odontologi Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan

Læs mere

STANDARDSVAR. Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag den 1. juni 2012 Medicinstuderende

STANDARDSVAR. Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag den 1. juni 2012 Medicinstuderende STANDARDSVAR Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag den 1. juni 2012 Medicinstuderende Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt, som skal afleveres ved eksamens afslutning.

Læs mere

-Molekylærbiologiske/ gastrointestinale cancere. Histo temadag, Odense 3. november 2012. Mikkel Eld, Aalborg

-Molekylærbiologiske/ gastrointestinale cancere. Histo temadag, Odense 3. november 2012. Mikkel Eld, Aalborg -Molekylærbiologiske/ immunhistokemiske undersøgelser af gastrointestinale cancere - Screening for kolorektal cancer. Histo temadag, Odense 3. november 2012 Mikkel Eld, Aalborg Molekylærbiologiske og immunhistokemiske

Læs mere

Blærecancer og urincytologi. Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk

Blærecancer og urincytologi. Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk Blærecancer og urincytologi Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk Blærecancer Klassifikationer Tumortyper med fokus på urotellæsioner gammel (Bergkvist) og ny (WHO 2004) klassifikation

Læs mere

Introduktion til patologi

Introduktion til patologi Introduktion til patologi (Underwood kapitel 1 og 2) Patologi og Sygdomsbeskrivelse: - Definere patologi (almen og speciel) - Angive (og definere) de karakteristikker som beskriver en sygdom: epidemiologi

Læs mere

Første forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus. Papillomvirus. Humant papillomvirus

Første forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus. Papillomvirus. Humant papillomvirus Første forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus Papillomvirus Humant papillomvirus Dobbeltstrenget DNA-virus omgivet af proteinkapsid 1 Genital infektion med HPV Hyppigste seksuelt

Læs mere

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

CLL CLL. Chronisk lymfatisk leukæmi CLL CLL CLL. Birgitte Preiss Afd. for Klinisk Patologi OUH

CLL CLL. Chronisk lymfatisk leukæmi CLL CLL CLL. Birgitte Preiss Afd. for Klinisk Patologi OUH Chronisk lymfatisk leukæmi Monoklonale B-lymfocytter Immunfænotype CD19 +, CD5 +, CD23 + CD20 s/-, CD79b s/-, sig s/- Birgitte Preiss Afd. for Klinisk Patologi OUH Monoklonale B-lymfocytter Immunfænotype

Læs mere

12. Ordliste A Abdomen Allogen transplantation med stamceller AML Androgener Antibiotika Anæmi Angina Pectoris Aplastisk anæmi

12. Ordliste A Abdomen Allogen transplantation med stamceller AML Androgener Antibiotika Anæmi Angina Pectoris Aplastisk anæmi 12. Ordliste A Abdomen: Bughulen. Allogen transplantation med stamceller: Transplantation med stamceller fra en donor ALL: Akut lymfatisk leukæmi. AML: Akut myeloid (myeloblastær) leukæmi, en type af akut

Læs mere

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP PATOANATOMISK UNDERSØGELSE AF KOLOREKTALE CANCERRESEKTATER

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP PATOANATOMISK UNDERSØGELSE AF KOLOREKTALE CANCERRESEKTATER DANISH COLORECTAL CANCER GROUP PATOANATOMISK UNDERSØGELSE AF KOLOREKTALE CANCERRESEKTATER 24 PATOANATOMISK UNDERSØGELSE AF KOLOREKTALE CANCERRESEKTATER Omhyggelig undersøgelse og rapportering af patoanatomiske

Læs mere

Karen Ege Olsen Afd. for Klinisk Patologi Odense Universitetshospital

Karen Ege Olsen Afd. for Klinisk Patologi Odense Universitetshospital Serøse væskerv Cytologisk årsmøde 2010 Karen Ege Olsen Afd. for Klinisk Patologi Odense Universitetshospital Serøse væskerv Pleura Peritoneum Perikardium Pleura Peritoneum Perikardium Pleura: tynd hinde

Læs mere

STANDARDBESVARELSE. Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Mandag d. 22/1-2007

STANDARDBESVARELSE. Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Mandag d. 22/1-2007 STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Mandag d. 22/1-2007 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på gult papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt (trykt

Læs mere

Eksamensopgaver i Patalogisk anatomi januar 2003 januar 2004

Eksamensopgaver i Patalogisk anatomi januar 2003 januar 2004 Eksamensopgaver i Patalogisk anatomi januar 2003 januar 2004 De Medicinstuderendes Faglige Forlag Medicinerhuset - Ole Worms allé Bygning 161-8000 Århus C Tlf.:89422811; Fax:86137225 e: mr@studmed.au.dk

Læs mere

Cervixcancer, tumormål. Cervixcancer MRI. Trakelektomi. Konisation udført for at vurdere histologi og udbredning

Cervixcancer, tumormål. Cervixcancer MRI. Trakelektomi. Konisation udført for at vurdere histologi og udbredning Cytologisk Årsmøde 2007 hos trakelektomerede Minimal invasiv teknik giver mulighed for bevarelse af fertiliteten Laparoskopisk pelvin lymfadenektomi og vaginal operation med fjernelse af det meste af cervix

Læs mere

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 19/6-2008

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 19/6-2008 EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 19/6-2008 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt

Læs mere

De hæmatologiske nationale kliniske retningslinier. Hvad har vi lært?

De hæmatologiske nationale kliniske retningslinier. Hvad har vi lært? De hæmatologiske nationale kliniske retningslinier. Hvad har vi lært? Henrik Frederiksen Overlæge, ph.d. Hæmatologisk afd X, OUH henrik.frederiksen@rsyd.dk De hæmatologiske DMCG er - og databaser Hæmatologisk

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer regionen inviterer dig hermed til en gratis undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen. Kvinder i alle aldre

Læs mere

UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN

UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. Dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49

Læs mere

HNPCC. Arvelig tarmkræft. Hvidovre Hospital HNPCC-registret. Afsnit 435 H

HNPCC. Arvelig tarmkræft. Hvidovre Hospital HNPCC-registret. Afsnit 435 H HNPCC Arvelig tarmkræft Hvidovre Hospital HNPCC-registret. Afsnit 435 H HNPCC Arvelig tarmkræft Udarbejdet af Overlæge Inge Bernstein og afdelingslæge Susanne Timshel, HNPCC-registret Landsdækkende register

Læs mere

STANDARDBESVARELSE. Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 25/1-2002

STANDARDBESVARELSE. Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 25/1-2002 STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 25/1-2002 Til hver eksaminand er udleveret ét eksamensopgavesæt samt ét besvarelsessæt. OBS! Besvarelsessættet skal mærkes med lodtrækningsnummer,

Læs mere

Test'af'EML4.ALK'fusion'i'lungeadenokarcinom.

Test'af'EML4.ALK'fusion'i'lungeadenokarcinom. Test'af'EML4.ALK'fusion'i'lungeadenokarcinom. Anbefalingerne udarbejdede af: Overlæge,Dr.Med.BirgitGuldhammerSkov.BispebjergHospital,PatologiskAfdeling. Professor,overlægeMogensVyberg.AalborgUniversitetshospital,PatologiskInstitut.

Læs mere

Smear tagning Færdighedstræning, Medicin, Kandidat, SDU Læringsmål

Smear tagning Færdighedstræning, Medicin, Kandidat, SDU Læringsmål Smear tagning Færdighedstræning, Medicin, Kandidat, SDU Læringsmål Den studerende kan efter endt undervisning kunne: Selvstændigt beskrive og udføre en smear-tagning i den rigtige rækkefølge Selvstændigt

Læs mere

1. Kræft. Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling. Kræft

1. Kræft. Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling. Kræft 1. Kræft Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling Hvis denne bog var skrevet for tyve år siden, kunne man næsten sige, at dette første kapitel ville

Læs mere

Testis cancer kort behandlingsvejledning

Testis cancer kort behandlingsvejledning Testis cancer kort behandlingsvejledning Baggrund Tumorer i testiklen udgår i 95% af tilfældene fra germinalcellerne. Germinalcelletumorer kan også opstå udenfor gonaderne specielt svarende til midtliniestrukturer

Læs mere

CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI

CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI Årsmøde Dansk Cytologiforening 2015 CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI Ved Helle Broholm Overlæge Patologiafd. Rigshospitalet CSV -CSF cerebro spinal væske (rygmarvsvæske) Hvad er cerebrospinalvæske?

Læs mere

Re- eksamen 2014. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.

Re- eksamen 2014. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11. 1/10 Re- eksamen 2014 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Læs mere

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax

Læs mere

Galdevejsobstruktion. Leverens og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2010

Galdevejsobstruktion. Leverens og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2010 Galdevejsobstruktion Leverens og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2010 Galdegangsstenose kolestase Kolestase Obstruktiv Non-obstruktiv Kolestase - definition

Læs mere

Tips og tricks i thoraxradiologi. Anna Kalhauge Rigshospitalet

Tips og tricks i thoraxradiologi. Anna Kalhauge Rigshospitalet Tips og tricks i thoraxradiologi Anna Kalhauge Rigshospitalet Hvordan fremkommer et thorax-billede Røntgenstrålerne passerer forskellige væv, strålerne svækkes i forskellig grad og billedet udgøres af

Læs mere

kampen mod kemoterapiresistens

kampen mod kemoterapiresistens Brystkræft kampen mod kemoterapiresistens Af Ph.d. Sidsel Petersen, Biologisk Institut, Dette kapitel giver en introduktion til brystkræft og til behandling af denne kræftsygdom. Ligesom andre kræftsygdomme

Læs mere

Om nedarvede gener, der øger kræftrisikoen

Om nedarvede gener, der øger kræftrisikoen 11. Arv og kræft Om nedarvede gener, der øger kræftrisikoen Dette kapitel fortæller, at man kan være arveligt disponeret for at udvikle kræft at nedarvede mutationer kan øge risikoen for brystkræft at

Læs mere

Mærkelige dimser på knoglerøntgen Dansk Radiologisk Selskabs 9. årsmøde Odense, 30. januar 2014

Mærkelige dimser på knoglerøntgen Dansk Radiologisk Selskabs 9. årsmøde Odense, 30. januar 2014 Mærkelige dimser på knoglerøntgen Dansk Radiologisk Selskabs 9. årsmøde Odense, 30. januar 2014 Birthe Højlund Bech Radiologisk Klinik X, Rigshospitalet BILLEDDIAGNOSTIK KONVENTIONEL RØNTGEN!!!!!!!!!!!!!

Læs mere

AL Amyloidose. sygeplejerske info om myelomatose

AL Amyloidose. sygeplejerske info om myelomatose AL Amyloidose Dette kapitel gennemgår de med myelomatose beslægtede tilstande, der med en samlet betegnelse hedder amyloidose. Hovedvægten er lagt på AL Amyloidose herunder symtomer, diagnosticering, behandling

Læs mere

Familiær Adenomatøs Polypose (FAP)

Familiær Adenomatøs Polypose (FAP) Familiær Adenomatøs Polypose (FAP) Vejledende retningslinier for diagnose, behandling og kontrol Polyposeregistret Hvidovre Hospital & Danish Colorectal Cancer Group Indhold Sygdommen... 3 Spigelman klassifikation...

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Generel information Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Information om HPV og livmoderhalskræft udarbejdet af: Professor, overlæge, dr. med. Susanne Krüger Kjær, Rigshospitalet/

Læs mere

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Denne seance Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvad skal vi nå? Fakta om kræft Ventetider Symptomer

Læs mere

Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft

Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft Prostatakræftforeningen Foreningen har til formål at hjælpe mænd, som rammes af prostatakræft. Det gør vi bl.a. ved at afholde møder over hele landet og udgive et medlemsblad. Herigennem får du som medlem

Læs mere

TS-kursus 2015 Esofagus og ventrikel

TS-kursus 2015 Esofagus og ventrikel TS-kursus 2015 Esofagus og ventrikel Overlæge Jane Preuss Hasselby Disposition Benigne og præmaligne forandringer i eosfagus og den gastroesofagale overgang (GEJ) Maligne tumorer i esofagus og GEJ Ventriklens

Læs mere

HØRINGSUDKAST TIL: ANBEFALINGER VEDRØRENDE SCREENING FOR LIVMODERHALSKRÆFT

HØRINGSUDKAST TIL: ANBEFALINGER VEDRØRENDE SCREENING FOR LIVMODERHALSKRÆFT HØRINGSUDKAST TIL: ANBEFALINGER VEDRØRENDE SCREENING FOR LIVMODERHALSKRÆFT 2011 Screening for livmoderhalskræft. Anbefalinger 2011 Sundhedsstyrelsen, 2011. Publikationen kan frit refereres med tydelig

Læs mere

Lær HemoCue WBC DIFF at kende

Lær HemoCue WBC DIFF at kende Lær HemoCue WBC DIFF at kende Udfordringen At foretage en klinisk vurdering, teste patienten, diagnosticere og tage beslutning om behandling i løbet af en enkelt konsultation er ofte en udfordring for

Læs mere

Børnecancerfonden informerer. spædbarns ALL. Akut Lymfoblastær Leukæmi hos børn under 1 år

Børnecancerfonden informerer. spædbarns ALL. Akut Lymfoblastær Leukæmi hos børn under 1 år i spædbarns ALL Akut Lymfoblastær Leukæmi hos børn under 1 år Spædbarns ALL Akut Lymfoblastær Leukæmi hos børn under 1 år 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, november

Læs mere

Overlæge, dr. med. Gunnar Baatrup Kirurgisk Afdeling A, Odense Universitetshospital

Overlæge, dr. med. Gunnar Baatrup Kirurgisk Afdeling A, Odense Universitetshospital 1 Redaktionskomité Steffen Bülow (ansvarshavende) Henrik Harling Per Gandrup Henrik Christensen Anders Jakobsen Forfattere DCCG Overlæge, dr. med. Gunnar Baatrup Kirurgisk Afdeling A, Odense Universitetshospital

Læs mere

FORSKNINGSPROJEKTER VED KLINISK PATOLOGI VEJLE SYGEHUS.

FORSKNINGSPROJEKTER VED KLINISK PATOLOGI VEJLE SYGEHUS. FORSKNINGSPROJEKTER VED KLINISK PATOLOGI VEJLE SYGEHUS. 1. udgave Denne oversigt over forskningsprojekter omhandler både igangværende videnskabelige undersøgelser og samarbejder indenfor rammerne af Klinisk

Læs mere

Ja-Nej-klinikker. Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015. Peter Vedsted Professor

Ja-Nej-klinikker. Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015. Peter Vedsted Professor Ja-Nej-klinikker Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015 Peter Vedsted Professor Center for Forskning i Kræftdiagnostik i Praksis CaP Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus

Læs mere

STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 21/1-2010

STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 21/1-2010 STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 21/1-2010 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt

Læs mere

Børn og leversygdom Bodil Laub Petersen, Patologiafdelingen, Rigshospitalet

Børn og leversygdom Bodil Laub Petersen, Patologiafdelingen, Rigshospitalet Børn og leversygdom Bodil Laub Petersen, Patologiafdelingen, Rigshospitalet Nyfødte og leversygdom Hæmolyse ; HbF Ukonjugeret hyperbilirubinæmi Kernicterus og cerebral skade Børn og leversygdom Nyfødte

Læs mere

Anæmi. Anæmi. Anæmi: nedsat produktio n. Jernmangelanæm i. ved kronisk sygdom. manan.dk

Anæmi. Anæmi. Anæmi: nedsat produktio n. Jernmangelanæm i. ved kronisk sygdom. manan.dk Anæmi Anæmi Definition: Hb < 8 mmol/1 Symptomer Træthed Takykardi Andeno d Angina Erytrocyt morfologi normo/hypo/hyperkrom (hsemoglobinisering ) normo/mikro/makrocytær (MCV) Erytropoisen normo/megaloblastær

Læs mere

M46070 19400101 25000101 verrukøs endokardit tekstændring M46420 19400101 25000101 divertikulit tekstændring M46520 19400101 25000101 purulent

M46070 19400101 25000101 verrukøs endokardit tekstændring M46420 19400101 25000101 divertikulit tekstændring M46520 19400101 25000101 purulent Kodeforslag til opdatering 01.07.2015 SKSkode DatoFra DatoTil Ny kodetekst - kort form Ændring Tags F01051 20100101 25000101 mesorektalt resektionsplan tekstændring L F01052 20100101 25000101 intramesorektalt

Læs mere

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Invitation til mammografi Du inviteres hermed til en mammografi (røntgenundersøgelse af dine bryster). Alle kvinder i alderen 50-69 år får tilbudt mammografi hvert andet

Læs mere

Forskellige tilgange til gastro-patologien

Forskellige tilgange til gastro-patologien Forskellige tilgange til gastro-patologien HUSK ALTID din egen afdelingsinstruks Epitheliale tumorer i colon og rectum Rikke Hagemann-Madsen Overlæge, Klinisk Patologisk Afdeling, Vejle Sygehus Lillebælt

Læs mere

STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 25/6-2004

STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 25/6-2004 STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 25/6-2004 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på gult papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt (trykt

Læs mere

Patientvejledning. Celleforandringer i livmoderhalsen. Keglesnit

Patientvejledning. Celleforandringer i livmoderhalsen. Keglesnit Patientvejledning Celleforandringer i livmoderhalsen Keglesnit Mere end 3.500 danske kvinder får hvert år konstateret celle forandringer i livmoderhalsen. Celleforandringerne er ikke kræft, men det kan

Læs mere

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt Vi oplever i disse år en sand revolution i udviklingen af nye teknologier

Læs mere

Familiær Adenomatøs Polypose (FAP)

Familiær Adenomatøs Polypose (FAP) April 2012 Gastroenheden - Polyposeregistret Hvidovre Hospital Hvidovre Hospital Polyposeregistret/Danish Colorectal Cancer Group Familiær Adenomatøs Polypose (FAP) Vejledende retningslinier for diagnose,

Læs mere

Kan katte smittes på udstillinger etc.?

Kan katte smittes på udstillinger etc.? Katteleukæmi blev for første gang påvist i Skotland i 1964. Det er i dag en af de mest alvorlige infektionssygdomme måske den alvorligste blandt vore huskatte. Specielt hvor mange katte mødes eller lever

Læs mere

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

Så effektiv er vaccinen mod livmoderhalskræft

Så effektiv er vaccinen mod livmoderhalskræft Så effektiv er vaccinen mod livmoderhalskræft Ikke kun livmoderhalskræft, men en hel stribe kræftformer med forbindelse til den frygtede HPV-virus truer nu både kvinder og mænd. Flere mænd burde vaccineres,

Læs mere

KOMPENDIUM I KLINISK CYTOLOGI URINVEJSCYTOLOGI

KOMPENDIUM I KLINISK CYTOLOGI URINVEJSCYTOLOGI KOMPENDIUM I KLINISK CYTOLOGI URINVEJSCYTOLOGI Udarbejdet af bioanalytikerne DORTHE EJERSBO PREBEN SANDAHL MARIANNE SCHOU MARTINY Redigeret 2014 FORORD Ikke-gynækologisk cytologi er en stadig voksende

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling

Social ulighed i kræftbehandling Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton

Læs mere

Klaringsrapport vedrørende. udredning og behandling af cancer pancreatis

Klaringsrapport vedrørende. udredning og behandling af cancer pancreatis Klaringsrapport vedrørende udredning og behandling af cancer pancreatis September 2008 DPCG Klaringsrapport 2008 Side 2/94 Indholdsfortegnelse FORORD...4 INCIDENS, ÆTIOLOGI OG SYMPTOMER...6 INCIDENS...

Læs mere

Sommereksamen 2013 Med korte, vejledende svar

Sommereksamen 2013 Med korte, vejledende svar 1/10 Sommereksamen 2013 Med korte, vejledende svar Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin

Læs mere

Patientvejledning. om Jernsygdommen ARVELIG HÆMOKROMATOSE. Overlæge Nils Milman Klinisk Biokemisk Afdeling Region Sjælland, Sygehus Syd, Næstved

Patientvejledning. om Jernsygdommen ARVELIG HÆMOKROMATOSE. Overlæge Nils Milman Klinisk Biokemisk Afdeling Region Sjælland, Sygehus Syd, Næstved Seneste revision 26.05.2010 Patientvejledning om Jernsygdommen ARVELIG HÆMOKROMATOSE Overlæge Nils Milman Klinisk Biokemisk Afdeling Region Sjælland, Sygehus Syd, Næstved 1 Hvad er arvelig hæmokromatose?

Læs mere

Børn, allergi,astma. Pia Sønderby Christensen, Børnelæge Aalborg Universitetshospital. Pia Sønderby Christensen

Børn, allergi,astma. Pia Sønderby Christensen, Børnelæge Aalborg Universitetshospital. Pia Sønderby Christensen Børn, allergi,astma, Børnelæge Aalborg Universitetshospital 1 Atopisk dermatitis 2 Kolik? 3 Astmatisk bronchitis 4 Blod i afføringen Spædbarnskolitis? Blodig afføring hos klinisk raskt barn 5 Skolebarn

Læs mere

Hereditær Hæmokromatose Rustsygdommen. Hyppighed Klinisk præsentation Diagnostik Behandling Nils Milman, M.D. KPLL

Hereditær Hæmokromatose Rustsygdommen. Hyppighed Klinisk præsentation Diagnostik Behandling Nils Milman, M.D. KPLL Hereditær Hæmokromatose Rustsygdommen Hyppighed Klinisk præsentation Diagnostik Behandling Nils Milman, M.D. KPLL 1 Årsager til Hæmokromatose Primær, hereditær, genetisk HFE hæmokromatose (HH) Sekundær

Læs mere

DATADEFINITIONER DANSK KVALITETSDATABASE FOR MAMMOGRAFISCREENING (DKMS)

DATADEFINITIONER DANSK KVALITETSDATABASE FOR MAMMOGRAFISCREENING (DKMS) DATADEFINITIONER DANSK KVALITETSDATABASE FOR MAMMOGRAFISCREENING (DKMS) INDHOLD INTRODUKTION... 2 DATADEFINITIONER FOR DE ENKELTE INDIKATORER 1. Stråledosis... 5 2. Deltagelse... 6 3. Overholdelse af fastlagt

Læs mere

UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014

UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014 UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Den 2. og 3. juni 2014 Lungekræft > 80% skyldes rygning Rammer typisk i mellem 50 og 70 års-alderen 3900 ny tilfælde årligt 1800 kvinder 2100 mænd

Læs mere

CNS infektioner. - intrakranielt

CNS infektioner. - intrakranielt CNS infektioner - intrakranielt 1 Hovedemner Bakterielle infektioner generelt efter anatomisk lokalisation Specifikke agens Bakterier Vira Svampe Parasitter 2 CNS infektioner Klinik ofte uspecifik, feber,

Læs mere

Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede

Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Siden 1. januar 2006 har Hovedstadens Sygehusfælleskab tilbudt genetisk udredning af hørenedsættelse. Udredningen foregår på

Læs mere

Tidlig diagnose af kroniske lungesygdomme. Årsmødet 2014

Tidlig diagnose af kroniske lungesygdomme. Årsmødet 2014 Institut for Folkesundhedsvidenskab Tidlig diagnose af kroniske lungesygdomme Årsmødet 2014 Peter Lange Afdeling for Socialmedicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Lungemedicinsk Sektion, Hvidovre

Læs mere

Alle patienter i Sygehus Lillebælts optageområde. Alle henv. skal sendes til lokationsnummer 5790002010637.

Alle patienter i Sygehus Lillebælts optageområde. Alle henv. skal sendes til lokationsnummer 5790002010637. Visitation af AKUTTE MEDICINSKE og NEUROLOGISKE patienter i Sygehus Lillebælts optageområde (START 03.03.14 KL. 08.00) CNS: Apopleksi obs., ikke trombolysekandidat Lammelse/følelsesløshed udviklet over

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

Spørg din læge eller specialisten på hospitalet, hvis du er bekymret over disse undersøgelser eller ønsker mere information.

Spørg din læge eller specialisten på hospitalet, hvis du er bekymret over disse undersøgelser eller ønsker mere information. Diagnose af prostatakræft Hvordan diagnosticeres prostatakræft? Der findes ikke nogen enkelt test til diagnosticering af prostatakræft, men der er nogle få undersøgelser, som din praktiserende læge kan

Læs mere

Nationale kliniske retningslinier for. udredning og behandling af cancer pancreatis

Nationale kliniske retningslinier for. udredning og behandling af cancer pancreatis Nationale kliniske retningslinier for udredning og behandling af cancer pancreatis April 2011 DPCG Kliniske retningslinier for cancer pancreatis 2011 Side 2/110 Indholdsfortegnelse FORORD... 5 INCIDENS,

Læs mere

Coronavirusinfektion hos kat (FIP) Dyrlæge Stig Feldballe Dyreklinikken Skovlunde-Herlev Racekatten 9.11.2011

Coronavirusinfektion hos kat (FIP) Dyrlæge Stig Feldballe Dyreklinikken Skovlunde-Herlev Racekatten 9.11.2011 Coronavirusinfektion hos kat (FIP) Dyrlæge Stig Feldballe Dyreklinikken Skovlunde-Herlev Racekatten 9.11.2011 Coronavirusinfektion Coronavirus giver i meget sjældne tilfælde FIP, som nok er den mest frygtede

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

Indlæg om Pædiatrisk MR Neuroradiologi v. overlæge Brian Staussbøll-Grøn Aarhus Universitetshospital, Skejby DSMMR Forårsmøde 2012

Indlæg om Pædiatrisk MR Neuroradiologi v. overlæge Brian Staussbøll-Grøn Aarhus Universitetshospital, Skejby DSMMR Forårsmøde 2012 Indlæg om Pædiatrisk MR Neuroradiologi v. overlæge Brian Staussbøll-Grøn Aarhus Universitetshospital, Skejby DSMMR Forårsmøde 2012 PÆDIATRISK MR NEURORADIOLOGI DSMMR 2012 FOSTRE Hvorfor? FOV giver overblik

Læs mere

STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 27/6-2003

STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 27/6-2003 STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 27/6-2003 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på gult papir, som kan beholdes) samt ét besvarelsessæt og

Læs mere

Pas på dig selv, mand!

Pas på dig selv, mand! Pas på dig selv, mand! Prostatas funktion og sygdomme Prostatas funktion Du skal passe på dig selv, når det gælder din prostata. Den kan blive angrebet af kræft i mere eller mindre alvorlig grad. Teksten

Læs mere

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling. Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling. Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt Vi oplever i disse år en sand revolution i udviklingen af nye teknologier

Læs mere

Børnecancerfonden informerer. hjernetumorer

Børnecancerfonden informerer. hjernetumorer i hjernetumorer hjernetumorer 3 Hjernetumorer udgår fra centralnervesystemets forskellige celletyper, oftest nerveceller, støttevæv eller hinder. Den oprindelige celletype er i de fleste tilfælde en del

Læs mere

guide Foto: Iris Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Guide: HPV-vaccine eller ej? sider

guide Foto: Iris Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Guide: HPV-vaccine eller ej? sider Foto: Iris guide Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Guide: HPV-vaccine eller ej? 16 sider HPV-vaccinen INDHOLD I DETTE HÆFTE: HPV-vaccinen kan give dig alvorlige bivirkninger... 4 To

Læs mere

8. Rygerelaterede sygdomme

8. Rygerelaterede sygdomme 8. Rygerelaterede sygdomme Tobaksrygning udgør den største sundhedsrisiko i vores del af verden. Tobakkens skadelige virkninger viser sig først i kroppen 20-30 år efter rygestart i form af sygdom og død.

Læs mere

Skemaet bedes du efterfølgende aflevere på den afdeling hvor du blev behandlet. Afdelingen vil herefter sørge for at sende skemaet retur til os.

Skemaet bedes du efterfølgende aflevere på den afdeling hvor du blev behandlet. Afdelingen vil herefter sørge for at sende skemaet retur til os. Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik Vest Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Tlf.: 7841 3981 Til patienter med prostatakræft Prostatakræft

Læs mere

Lægemiddelkonsulentuddannelsen. Tidligere eksamensopgaver UDEN svar til og med efterår 2012. Modul 2: Sygdomslære. Lif Uddannelse

Lægemiddelkonsulentuddannelsen. Tidligere eksamensopgaver UDEN svar til og med efterår 2012. Modul 2: Sygdomslære. Lif Uddannelse Lægemiddelkonsulentuddannelsen Tidligere eksamensopgaver UDEN svar til og med efterår 2012 Modul 2: Sygdomslære Lif Uddannelse Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012 Modul 2: Sygdomslære Tjek, at

Læs mere

Sarkomer i knogler og bløddele: centraliseret behandling (pakkeforløb) Udredning og regler for henvisning til center ( begrundet mistanke )

Sarkomer i knogler og bløddele: centraliseret behandling (pakkeforløb) Udredning og regler for henvisning til center ( begrundet mistanke ) Sarkomer i knogler og bløddele: centraliseret behandling (pakkeforløb) 1) Mistanke om sarkom: Gatekeeperfunktion: lokal ortopædkirurgisk afdeling 2) Begrundet mistanke om sarkom: Sarkomcentre med multidisciplinære

Læs mere

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Patologisk Anatomi og Cytologi

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Patologisk Anatomi og Cytologi Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Patolisk Anatomi Cytoli Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Patolisk Anatomi Cytoli Januar 2004 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 1.1 Specialet patolisk

Læs mere

Den Danske Studiegruppe for Kroniske Myeloide Sygdomme

Den Danske Studiegruppe for Kroniske Myeloide Sygdomme Den Danske Studiegruppe for Kroniske Myeloide Sygdomme Klinisk Database Årsrapport 2011 Styregruppens medlemmer Hans Carl Hasselbalch, Roskilde Sygehus - formand Christen Lykkegaard Andersen, Roskilde

Læs mere

INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede

INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Siden 1. januar 2006 har Hovedstadens Sygehusfælleskab tilbudt genetisk udredning af hørenedsættelse.

Læs mere

NOTER I MAMMASYGDOMME

NOTER I MAMMASYGDOMME Forår 2010 Københavns Universitet NOTER I MAMMASYGDOMME Af Asma Bashir, stud med INDHOLDSFORTEGNELSE Anatomi Klinik Objektiv undersøgelse Paraklinisk undersøgelse Mastitis Fedtnekrose Fibroadenomatose

Læs mere

VONWILLEBRANDSSYGDOM,

VONWILLEBRANDSSYGDOM, VONWILLEBRANDSSYGDOM, VON WILLEBRAND-FAKTOR OG P-PILLER Julie Brogaard Larsen, lægestuderende Center for Hæmofili og Trombose Aarhus Universitetshospital DAGENS PROGRAM Lidt von Willebrand-historie von

Læs mere

Sygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock

Sygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock Hjerteinsufficiens og kardiogent shock Redegøre for symptomer i forbindelse med de enkelte sygdomme Beskrive undersøgelser og behandlingsprincipper for de enkelte sygdomme Redegøre for organismens reaktioner/kompensationsmuligheder

Læs mere

ScreeningsNyt Nr. 01 - November 2010

ScreeningsNyt Nr. 01 - November 2010 ScreeningsNyt Nr. 01 - November 2010 ScreeningsNyt er i luften! Afdeling for Folkeundersøgelser har besluttet at udgive et nyhedsbrev med information om kræftscreeningsprogrammerne i Region Midtjylland.

Læs mere

Hvilken rolle spiller blodcellerne?

Hvilken rolle spiller blodcellerne? Leukæmi Indhold 2 Indledning 3 Hvad er leukæmi? 6 Hvilke undersøgelser skal der til? 9 De fire overordnede former for leukæmi 10 Akut myeloid leukæmi (AML) 14 Akut lymfatisk leukæmi (ALL) 18 Kronisk myeloid

Læs mere

Eksamensopgaver i Anatomisk patologi juni 2006

Eksamensopgaver i Anatomisk patologi juni 2006 Eksamensopgaver i Anatomisk patologi juni 2006 De Medicinstuderendes Faglige Forlag Medicinerhuset - Ole Worms allé Bygning 161-8000 Århus C Tlf.:89422811; Fax:86137225 e: mr@studmed.au.dk URL: http://www.studmed.au.dk/mr

Læs mere

RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT

RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT - til kvinder, der overvejer brystforstørrende operation 2013 Hvis du overvejer at få lavet kunstige bryster (indsat brystimplantater), skal du vide, at den læge,

Læs mere