O L I K I K I ^ I O I L ^

Transkript

1 OiZiiNliZSt'sl: Af / OiZitiLSc! b / O L I K I K I ^ I O I L ^ KsbsnkAvn / dvpekikazsn

2 ?ot" Os)I/smnZSl' OM Os)^3v nsr OZ bk'uzs^srtizkscisr; SS vsniizle vvvwv.l<b.cjl< ^0 «infot'marioli on cop/k'izkr Lnc! uss«" r^ k ls, pislss consull >wwv.l<b.c!l<

3

4 OS.

5

6

7

8

9 Vil Du brere Hugtuler?" M karl ag tzdelig FremUliig is Kkitilrikunstek smt Miiken stiim E»- Kier kiu iilegne lig Ken. M e d tv e n d e B u g t a le r - M o n o lo g e r. KWeiAvn. J a a s i Holmensgade 33, ved Laxcgade.

10 <rc> ->5-L

11 ugtalerkunstcn" er. j m Kunst betragtet ikke vnnflelig a t udove. V el udfordrer, der.' som nodvcndlge Betingelser, a t Vedkommende har kraftige Lunger, saa han uden Anstren- gche kan holde Veiret tilbage, at han har en h lg og smuk Tale- og Sangstemme, en god Horelie, fo r at kunne opfatte Lyden i lamgere eller kortere Afstand, og endelig Talent M at unne efterligne Andres Stemme. Dialekt osv. Om Bugen (M a v e n) er stcerk eller svag. soam - E e er isand t t l a t tale med M aven, hvorfor ' Benævnelsen.B u g ta le r" i Grunden er feil- ^ ag rg. men som nu engang har vundet Hcevd ^ Begyndelsen gjores med. at ove sig i at r 1!e med tillukket M u n d. LaM rn e maa i,le

12 4 d m srrdvanlig- Indaanden. De fleste B ogstaver udtales som bekstudt uden at bevmge Laderne, hvorfor det ilte v il falde vanskeligt. Derim od er man u»dt t i l a t beroege Laderne ved a t udtal- Bogstav B, F, M. P g P i men dette kan dog ved stadig Svelle sk-» en saa lidet ioinefaldende Maade som vin tg. N a a r man over sig, bor dette helst ske overfor et S p e il, da man derved lettere er istand t i l at iagttage Lcebernes S tillin g. A t bevcrge Aienbrynene eller fordreie Ansigtet, hvad man ved daglig Tale er meget tilb o ie lig t i l, maa man ssge a t undgaa. ligesom man maa vogte sig for, udenfor Dvelsen. a t bevoege M u nde n fo r lid t... N a a r man har opnaaet fornoden F æ rdighed heri, forsoger man a t trykke Stemmen t i l bage, saaledes at istedetfor a t tale f r it fra B rystet, danner og sammenttcenger ^alen i Let Sverste S tm beparti. som man ved Aande- d ragrt g js r sig a l F lid fo r a t snore sammen. - -i

13 5 Det koster vel lid t Anstrengelse i Begyndelsen, men man v il iagttage, at Ordene derved faae en Lyd, isår naar Stemmen dccmpes lid t og man stiller sig med Ansigtet tcrt op mod en V e g. som om de kom fra en Talende paa den modsatte Side af V eggen; og ved saaledes at dempe eller heve Slemmen, synes det som om den Talende fjernede eller nermede sig. M a n maa, ved at ore sig heri, ikke vedblive for lenge, da Heshed let kan in d trå d e ; merker man det. maa man strax holde op og kun begynde igjen, naar den er forsvunden. S om et probat M iddel kan anbefales at drikke et G la s varm Toddy eller et ra a t ZLg. for a t Stemmen kan blive klar. Tager man atter fat. holdes Tungen noget tilspidset imod F o r tanderne. og idet man lader Stemmen komme ud i M unden, trykkes Luften imod den ene Side. imellem Kinden og Tungen, hvorved man opnaar. at Stemmen synes a t lyde fra den S ide; naar man altsaa stiller sig saadan. at man har en V a g tilh o ire og en D o r t ilvenftre og der er en Afstand af 3 4 Fod t i l

14 s «u af disse Gjenftande, kan m an, ved at sige Replikkerne enten t i l H oire eller t t l V enstre, faa Stemmen t i l afmxlende at lyde fra Dpren eller Vcrggen. B il man have, at Stemmen stal lyde fra Gulvet. boics Hovedet forover, Tungen krummes lid t tilbage og Stemmen tvinges nedad. S ka l Stemmen derimod lyde fra Loftet, stroekkes Halsen opad og Tungen tilspidses saa meget det lader sig tzjote. B i have her givet en kort og tydelig F o r klaring af Bugtalerkunsten, hvorefter Enhver ved ihcerdig Ovelse v il kunne tilegne sig dennr interessante K unst; men v i v il dog nlraade dem, som ville sve sig heri ^ samtidig ikke at forfsmme nogen Leilighcd, naar Bugtalere optråde, t i l at gjore sig bekjendt med disses Præ stationer, hvad der v il bidrage ikke saa lid e t t i l at forklare og forstaa det her fremstillede; th i det er en komplet Vildfarelse at ir o, at der horer et fcerligt. medfsdt Talent fo r at blive B ugtaler. Hvad der ogfaa bidrager sin D el t i l et

15 i s godt R esu ltat, er Tilhorernes Indbildning-? kraft. D etfor undgaar en B ugtaler en altfo r stoerk BelyskiNg, da Skum ringen bedst sclttes Indbildningskraften i BevSgelss. ligesom er degrcendset Afstand fra T ilhorerne er n-dven dig. N aar en B u g ta le r rettdr S psrgsm aal r it en Person, som tcrnkes staaende ved en D o r eller et V in d u. maa hans S tillin g vc re vendt imod den K ant. hvorfra S vare t ventes. T ilh o re rn e ere saaledes forberedte, og det forekommer dem derfor, at Stemmen ly d tr Versts. Bugtalere besidde ofte en sjelden tzcerdig- hed i at efterligne eller gjengive alle S lags Fugles S ang med M unden, og da det m u lig Lair interessere Nogen at faa lid t Kundskab herom, skulle v i her paa en kort og tydelig Maade give en F o rkla rin g ; dog maa v i forud ftlkke den Bemærkning, at der h e rtil nsv- vendig udsordres en lang Ooelse og a t N a tu ren stundom er den bedste Læremester. Folk som bo paa Landet og oste havs Leillghed t i l at hsre Fuglenes S a n g i det F rie. kunne n a tu rlig vis lettest blive istand tr l

16 at efterligne Fuglenes Strubetoner. Bed Hjcelp af et ganske sindrigt og simpelt I n strument v il man kunne blive istand t il at efterligne Fuglenes Sang. et alm indeligt Logblad. om trent la n g t Dette bestaar af 1 Tomme og V, Tomme bredt, hvori man g js r et Udsnit i F o rm af en Halvmaane, saaledes at kun den ydre. tynde Hud. som bedcekker P la n te n s B lade, blive staaende. Udsnittet maa absolut have Form som Halvdele«af en S o lvtio re. og Huden ren og godt udspandt, uden R odtrevler, da man ellers kun v il vare i S ta n d t i l at efterligne Ravnens og K ra gens S krig. 8 Dette Instrum ent boier man sammen som en H alvcirkel, hvorefter det la g ges i M unde«, ved Indgangen t i l S valget. M a n maa fa rlig lagge M arke t i l. at Udsnittet er vendt mod den ophoiebr og ikke imod den hule Side. da ellers Stemmesving- nings» v il hindres deri. Befinder Instrum entet sig i den beskrevne S tillin g og man saa g jsr en Lille Bevageisc med M unden, ligesom sandende paa et G las.

17 9 saa v i! man hore en Tone, noget lig en F la geolet eller F lo ite ; naar man dlceser videre og. uden ot bevcege Tungen, soger at udtale det snurrende Bogstav R, saa v il den skarpe Tone forandre sig og mere komme t i l at ligne Fuglenes Sang. Lcegger man Tungen imod Toenderne og soger at udtale Stavelsen Tschi, saa kommer igjen en anden S trubetone. som Fuglene meget ofte anvende i deres S a n g ; i det Hele taget kan man ved' dette In s tr u ments Hjoelp og ved stadig Ovelse faa en vik R u tin e i at efterligne Fuglenes S ang. Der findes sande V irtuoser i denne Kunst. Folk som ved Ovelse og et godt Gehor have opnaaet en sjetden Fcerdighed i at efterligne Fuglesang, og fo:n dlavdt Andet forstaar at efterligne en Fualefvcrrm (S v a le r) naar denne stiger og atter soenker sig. T il S lu tn in g skulle v i her ansore nogle S m aanotitser om H u lfp e ile og deres Egenskaber. Det er en brkjendt Sag. at naar man opstiller to Hulspejle lige overkor hinanden, og to Personer sulle sig t i l hver sin S ide af

18 S alen, saa v il den Ene ganske tydeligt kunne hore de Ord, som den Anden udtaler i den modsatte Ende af Salen foran det ondet H u l- speil. B i l man f. Eks. stille en F ig u r part Bord, saaledes at den er en halv Alen fra Vcrggen, toet t i l hvilken er anbragt et H u l spejl, skjult ved et Tapet eller G a rd in, sar v il man lydelig kunne hore de O rd. som gonste sagte udtales i den anden Enoe af Stuen, i M idtpunktet af det andet der skjulte H ulspeil. Begge Speile kunne, skjondt de ere skjult af Tapeterne og uigennemsigtige, dog ikke hindre Lyden fra at kastes tilbage. M a n har Eksempler paa, at Personer have sogt at indbilde Folk at de vare B u g talere. men om hvem det senere er oplyst, at de aldeles inte t har kjendl t i l denne Kunst, men udelukkende benyttet Hulspeile t il deres P rcrstatw ner. P i skulle he rtil vedfoie et P a r morsomme og vire benyttede B ugtaler-m onologer, som kan give en velruuneret B ugtaler Lejlighed t i l at udfolde sine Talenter.

19 11 Hcmii oz GmdskiM. H e r r e n : Helda, Jens! H vor er D u? K a r le n : Her, Husbond! H.: H vor? K.: Ih. her! P aa Loftet! H.: Hvad bestiller D u der? K.: Jeg hjcrlper Ane! H.: Hvad bestiller hun da? K.: In g e n tin g. H.: In g e n tin g ; det var jo en hel Del. V il D u se. D u kon,mer ned! Der er en Pakke D u skul besvige paa Pvstgaarden. K : Zo, Herre! (syngende:) N u gaar'en, nu gaar'en, nu gaar'en godt ig;en! H.: Det er jo en b rilla n t Stemme. D u har. Kan D u synge Tenor? K.: J o ; og t il Best og t i l L)st. H : S nak; j:g mener, hvor h vil kan D u gaa? K.: Ikke bsiere end t il R undetaarn: b li'e r ellers svimmel. jeg H.: F o r P o tte r! Jeg v il blot vide, om D u kan ta' C is!

20 12 K.: Om jeg kan ta ' Sidse! N ei. endnu ikke. D e rtil mangler jeg nogle Hundrede K ro n e r! H.: S ludder! Jeg mener om Du er musikalsk anlagt, om D u har Gehor for M usik? K.: Naa, saadan! Jo, jeg kan blcrse paa GlaStrompet, og sommetider en varm K atoffel. bloeser jeg paa H.: Det kan D u selv vcrre! Se n«til. D u kommer ned i en F a rt! K.: J o, det er k la rt, sa'e Konen, hun fandt en H aarnaal i M andens Buxelomme. (M a n horer et Dum p paa Doren; Herren gaar derhen og sporger): F a lder D u ned ad Trapperne? K. (udenfor): J a, Herre! Der kom en stcevbenet, rodhaaret. steloiet Rad op ad T ra p pen; han spcrndte Ben fo r mig. Aa, hvor jeg flog m ig jeg har vist brcekket Noglebenet. Aa. aa! H.: A a, det er vel ikke saa slemt. nu tr l D u tommer afsied. Se K.: A a aa! N u kommer jeg. Sikken et S la g jeg fik. D et var S laget ved Nakkehoved.

21 13 H.: Skynd D ig rm lid t. Det kan snart blive sor sent t i l at den kommer assted med Aftentoget. K.: S aa kan den gas med Nattoget eller Morgentoget, saa faar M anden den med M id dag-toget. (M a n hsrer S to i udenfor). H.: Hvad er der nu iveien? K.: Aa. det er ham den stoevbenede, stel- siede U rangutang! mig. H an spcrrrer Veien fo r Naa. D u koparrede Kamel, v il D u!a' m ig komme frem! H.: Kast ham ned ad Trapperne. K.: Ja. v il Herren ikke hjcelpe mig. A v, a v! A a. aa! T ju. jeg stal gi'e D ig! T ju. v il D u pille a' H u rra fo r A ne! H u n gav ham en S pand V and over Ho'det; det er en knobens T o s se. nu fik han sgu noget han kunde fsle Farvel. Husbond! Det er sandt, stal Pakken med Telegrafen? H.: Aa, d it Fochoved, den stal jo paa Postgaarden. K.: Naa. ja faa stal den nok blive be--

22 14 ssrget Farvel, aa ha'et godt! N u gaar'en urr gaar'en, n u gaar'en godt igjen! En MM der har MM i KM K o n e n : Ner, v il man se! N u gaar Klokken t i l E t og endnu er m in M a n d ikke kommen hjem han gik ud i Formiddags fo r at kjsbe Lader t i l et P a r Forsamlinger t i l ham derovre i K ja ld e re n, den tykke Spcek- m athis ja, fo r n n n M a nd er Skom'er uh, hvor de M a n d ogsaa kan forglemme dem selv og hvad de skylder deres stakkels Kone der gaar de hen i Llkneiper og drikker den ene B a ie r efter den anden bare fo r S u n d hedens S kyld ja, for Lagerne siger det er godt fo r Blegsot m in M a n d har nu gaaet og seet faa bleg ud mellem Skuldrene (man herer dumpe T r in u d e n fo r) se saa, nu kommer han da naa, han har vist en god H a t paa men han stal ha' paa Ho'det M geveler

23 M a n d e n (udenfor; hikkende): Puh. hvor r r T o re «? Det va r da en Fandens MaSfe Trapper man stal op a' det cr nu in te TrappesundL fo r jeg har nu saadan en M l K olik og saadan en flem H m H m Tudakulos her i hoire Side men. for alle Hofmansdraaber. hvor «Nozlen naa nu sandt jeg den hvor oe nu N sg le h u lle t? - Sludder, jeg mener H u lle t i Dsren aa. w r Pokker. H u lle t i Laasen i D sren i Huset m>n sta! nu ogsaa tale saada«som man mte ka' forftaa'et K.: E r det D ig. Lassen.' E r D u sya; n kommet r il N oget? M. : Jo, M u tte r! Fost kom jeg t i l 2 og rn halv saa kom jeg t i l 2 smaa S orte fa«ti» en Omgang Vand med Pommerants jaa kom jeg Li! 3 Bsiere med Genever og Lilsidfl 5 Skevandskncrgte J a. se D u nu bare og kom ind synes D u det er en passende T id og komme hjem paa; Klokken er ncchen E t! M.. Aa, M u tte r, saa er Klokken noesten In g e n tin g.

24 K.. J a men hvor er F o rh a lin g e rn e? H a r D u spist dem op, siden D u ingen M ad ha r spist hjemme? M. : Nei, M u tte r; hvor kan D u tro det! M a n skal voere god ved en Kornpeter og der fo r gav jea deu en Sopken t i l Folgesvend. K.: M e n, Sprrkhokeren; hvad tro r D u han siger, naar han ingen S tovte r saar, og hvad tro r D u Folk siger, naar de seer D ig i den T ilsta n d? M.: De v il sige det er en rig tig M and, han er Lidt salig; forresten kan T iv o lr eller Beriderne faa B ru g fo r m ig, naar jeg er plakat*. K.: Ja, kom D u nu bare ind og lceg D ig og sov deu B jo rn ud t i l i M orgen. M.: D u er a ltfo r god, M u tte r; jeg stal nok huste paa din Fodselsdag, D u stal faae en p«u Present; jeg stal selv gaa ned og kjsbe den paa Loppetorvet! (M anden tum ler ind ad Doren).

25

26

27

28

29

30