Livscyklusvurdering af fødevarer - miljø fra jord til bord

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Livscyklusvurdering af fødevarer - miljø fra jord til bord"

Transkript

1 Livscyklusvurdering af fødevarer - miljø fra jord til bord Rapport fra konference afholdt den 8. februar 2001 som et led i projekt Livscyklusvurdering af basislevnedsmidler Redigeret af Marianne Wesnæs, LCA consultants StorKøkkenCentret - Ernæringsafdelingen Fødevaredirektoratet

2 Livscyklusvurdering af fødevarer miljø fra jord til bord Rapport fra konference afholdt den 8. februar 2001 som et led i projekt Livscyklusvurdering af basislevnedsmidler FødevareRapport 2001:09 1. udgave, 1. oplag, august 2001? Fødevaredirektoratet Oplag: 400 eksemplarer Tryk: Fødevaredirektoratet ISBN ISSN Pris: 58,- kr. incl. moms Rapporten findes i elektronisk form på adressen: Fødevaredirektoratet Mørkhøj Bygade 19, DK-2860 Søborg Tlf , fax Hjemmeside: Prissatte publikationer kan købes i boghandelen eller hos: Statens Information Postboks 1103, DK-1009 København K Tlf , fax Redigering Marianne Wesnæs, LCA consultants Fødevaredirektoratet er en del af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Direktoratet står for administration, forskning og kontrol på veterinær- og fødevareområdet. Herunder var e- tages opgaver vedrørende dyreværn for Justitsministeriet. Regeldannelse, koordination, forskning og udvikling foregår i Fødevaredirektoratet i Mørkhøj. Kontrollen med fødevarer fra jord til bord og tilsyn med veterinære forhold varetages af de 11 fødevareregioner, som er oprettet pr. 1. januar Direktoratet består af ca. 550 årsværk, som er placeret i Mørkhøj og ca årsværk, som er fordelt på de 11 regioner. StorKøkkenCentret, under afdelingen for Ernæring, er Fødevaredirektoratets forsknings - og videns-center for offentlig måltidsservice, storkøkkener og catering. Storkøkkencentret gennemfører forsknings- og udviklingsopgaver og udgiver publikationer for storkøkkener. Synspunkter og holdninger i rapporten er et udtryk for projektets resultat, og er ikke nødvendigvis i overensstemmelse med Fødevaredirektoratets. - Det er tilladt at citere mindre dele af rapporten, når det sker med tydelig kildeangivelse. 2

3 Forord Den moderne forbruger vil have dokumentation for, at fødevarerne produceres miljømæssigt forsvarligt, og at det vi spiser er både sundt og sikkert. At produkter og processer følger lovgivningens krav er en selvfølge, men det er ikke mere nok. Der skal mere til, hvis virksomhederne skal opfattes som ansvarlige og troværdige af forbrugerne og hvis fødevarerne skal opfattes som værende af god kvalitet. Det er baggrunden for projektet Livscyklusvurdering af basislevnedsmidler, som Da n- marks Jordbrugsforskning sammen med Danmarks Fiskeriundersøgelser, Fødevaredirektoratets Storkøkkencenter, 2.-0 LCA consultants, Statens Jordbrugs - og Fiskeriøkonomiske Institut og Teknologisk Institut er i gang med. Projektet skal etablere et fælles grundlag for udarbejdelse af livscyklusvurderinger for fødevarer. Og der er interesse blandt virksomhederne. Der kom nemlig mere end 100 deltagere til projektets konference Livscyklusvurdering af fødevarer miljø fra jord til bord, der blev holdt på Teknologisk Institut i Århus den 8. februar Mere end halvdelen af deltagerne var fra virksomheder og organisationer fra fødevareproducenter og landbrug, og derudover var der cirka 30 deltagere fra offentlige myndigheder, kommuner, forskningsinstitutioner, skoler mv. Konferencen, der primært blev organiseret af projektmedarbejderne Marianne Wesnæs, 2.-0 LCA consultants, og Lene Møller Christensen, Fødevaredirektoratets Storkøkkencenter, blev i deltagernes evaluering betegnet som en succes. Det er referatet fra konferencen, der hermed udgives som fødevarerapport på vegne af projektgruppen. John E. Hermansen Projektleder Juni

4 Indholdsfortegnelse 1. Program for konferencen Sammenfatning Landbrugsraadets initiativer på området Renere produkter, mv. Indlæg af Lis Thodberg Dokumentation i fødevarekæden Indlæg af Christian Gottlieb-Petersen Hvorfor er livscyklusvurdering interessant for fødevarevirksomheder? Indlæg af Pernille Ulrich EU s intentioner for en kommende produktorienteret miljøstrategi Indlæg af Torben Kudsk Efterspørgsel af miljømæssig dokumentation for fødevarer nu og i fremtiden Indlæg af Rikke Dreyer Use of Life Cycle Assessments by Unilever Benefits and Consequences Indlæg af Phil McKeown Projekt Livscyklusvurderinger af basislevnedsmidler Indlæg af John E Hermansen Livscyklusvurderinger Hvad kan det? Hvor nemt er det? Kan alle blot gå i gang? Indlæg af Bo Weidema Miljøvurdering af sild i glas fra Launis Fiskekonserves A/S Indlæg af Per Christensen Anvendelse af livscyklusanalyser hos Arla Foods Indlæg af Inger Larsson Hos Brødrene Hartmann er livscyklusvurderinger et selvfølgeligt grundlag for miljøarbe jdet Indlæg af Anna Lise Mortensen Konferencen i billeder Side 4

5 1. Program for konferencen 9:30 Velkomst og introduktion til dagens program v. Lis Thodberg, miljøkonsulent i Landbrugsraadet 9:40 Dokumentation i fødevarekæden v. Christian Gottlieb-Petersen, kvalitetschef i Landbrugets Rådgivningscenter Hvorfor er livscyklusvurdering interessant for fødevarevirksomheder? v. Pernille Ulrich, konsulent i FødevareIndustrien, Dansk Industri EU's intentioner for en kommende produktorienteret miljøstrategi v. Torben Kudsk, fuldmægtig i Landbrugsraadets kontor i Bruxelles Pause Efterspørgsel af miljømæssig dokumentation af fødevarer nu og i fremtiden Rikke Dreyer, miljøkonsulent i Statens og Kommunernes Indkøbs Se rvice A/S Use of Life Cycle Assessments by Unilever Benefits and Consequences v. Phil McKeown, LCA Scientist hos Unilever, UK Frokost 13:00 Projektet: Livscyklusvurderinger af basislevnedsmidler v. John Hermansen, projekt- og forskningsleder på Danmarks JordbrugsForskning 13:30 Livscyklusvurderinger Hvad kan det? Hvor nemt er det? Kan alle blot gå i gang? v. Bo Weidema, direktør i 2.-0 LCA Consultants. 14:00 Miljøvurdering af sild i glas fra Launis Fiskekonserves A/S v. Per Christensen, lektor ved Aalborg Universitet og vismand i Naturrådet 14:30 Kaffe 15:00 Användning av livscykelanalyser inom Arla Foods v. Inger Larsson, rådgivare i miljöfrågor hos Arla Foods, Stockholm 15:30 Hos Brødrene Hartmann A/S er livscyklusvurderinger et selvfølgeligt grundlag for miljøarbejdet v. Anna Lise Mortensen, Direktør for Bæredygtig Udvikling i Brødrene Hartmann A/S 16:00 Opsamling v. Lis Thodberg, miljøkonsulent i Landbrugsraadet 5

6 2. Sammenfatning Af Marianne Wesnæs, 2.-0 LCA consultants Konferencen Livscyklusvurdering af fødevarer miljø fra jord til bord blev holdt på Teknologisk Institut i Århus den 8. februar Der var mere end 100 deltagere til konferencen. Over halvdelen var fra virksomheder og organisationer fra fødevareproducenter og landbrug, og derudover var der cirka 30 deltagere fra offentlige myndigheder, kommuner, forskningsinstitutioner, skoler, mv. Konferencen blev en stor succes ifølge deltagernes besvarelse af det uddelte evalueringsskema. Konferencen blev indledt med en række indlæg om baggrunden for, hvorfor livscyklusvurderinger er relevante for danske fødevarevirksomheder i dag. Deltagerne fik et godt indtryk af, at samfundet i dag ønsker dokumentation for at fødevarerne produceres miljømæssigt forsvarligt, og at det vi spiser er både sundt og sikkert. At produkter, processer følger lovgivningens krav er en selvfølge, men i stadig stigende grad ikke tilstrækkeligt. Der skal mere til, hvis virksomhederne skal opfattes som ansvarlige og troværdige af forbrugerne og hvis fødevarerne skal opfattes som værende af god kvalitet (Pernille Ulrich fra Dansk Industri). Chr. Gottlieb-Petersen fra Landbrugets Rådgivningscenter fortalte, at produktcertificering og kvalitetsstyring er i fuld gang over hele Europa nu. Vi har de nødvendige oplysninger til rådighed i Danmark, men det tager tid at bearbejde dem, så hvis vi skal være med, skal vi i gang nu. Torben Kudsk fra Landbrugsraadets kontor i Bruxelles havde en brændende varm nyhed med: EU kommissionen offentliggjorde netop samme dag Grønbog om en integreret pr o- duktpolitik, som er EU kommissionens idé- og debatoplæg. Livscyklusvurderinger er det centrale værktøj for den integrerede produktpolitik. Torben Kudsk understregede, at hvis man vil være med til at påvirke udviklingen for EU's produktpolitik, så er det nu! Rikke Dreyer fra Statens og Kommunernes Indkøbs Service efterlyste let tilgængelig miljømæssig dokumentation for de offentlige indkøbere, der sidder med ansvaret for at købe miljørigtigt ind livscyklusvurderinger kan være et af værktøjerne på vejen for at opnå dette. John Hermansen fra Danmarks Jordbrugsforskning fortalte om det igangværende 3-årige projekt Livscyklusvurdering af basis-levnedsmidler, som gennemføres for Direktoratet for FødevareErhverv. Han inviterede interesserede fødevarevirksomheder til at deltage i projektet en god chance for at komme i gang! 6

7 Bo Weidema fra 2.-0 LCA consultants beskrev, hvad man kan bruge livscyklusvurderinger til, og hvilke muligheder det giver. Han afsluttede med at svare udfordrende på spørgsmålet: Kan alle blot gå i gang? JA! hvem har råd til at vente? Konferencen bød desuden på en række konkrete eksempler fra virksomheder, der er i gang med livscyklusvurderinger. Phil McKeown fra Unilever i England fortalte, hvordan Unilever aktivt har anvendt livscyklusvurderinger de sidste 10 år og har gennemført livscyklusvurderinger en lang række produkter, f.eks. for te, tomat-baserede produkter, frosne grøntsager og margarine. Unilever bruger i dag livscyklusvurderinger som en integreret del af deres miljøarbejde og også til f.eks. produktudvikling. Phil McKeown blev spurgt, hvad Unilever fik ud af at bruge livscyklusvurderinger og hans svar kom prompte: Unilever vil gerne være sikre på stadig at være på markedet om 10 år! Per Christensen fortalte meget illustrativt om resultaterne fra en livscyklusvurdering af sild i glas fra Launis Fiskekonserves A/S der viste, at det sukker, der er i lagen, havde overraskende konsekvenser! Per Christensens indlæg gav et godt indtryk af, hvad en livscyklusvurde ring er for en størrelse. Inger Larsson fortalte, at Arla har været i gang med livscyklusvurderinger de sidste 10 år. Arla Foods har lavet en livscyklusvurdering af mælk, som netop er blevet udgivet i form af en pjece, som blev uddelt på konferencen. Derudover fortalte Inger Larsson om, hvad der i øvrigt foregår i Sverige indenfor livscyklusvurderinger af fødevarer. Anna Lise Mortensen fra Brødrene Hartmann A/S gav konferencen en intens afslutning. Hartmann har netop vundet EU s pris for Bæredygtig Udvikling for sin livscyklusbaseret ledelse. Anna Lise Mortensen fortalte om Hartmanns brug af livscyklusvurderinger i deres STEP-model og gav en række eksempler på, at livscyklusvurderinger har været afgørende for, at Hartmann har kunnet fastholde sine kunder, der har krævet miljømæssig dokumentation. Anna Lise Mortensen afsluttede med at sige, at der nu i mange år havde været fokus på emballager, og at turen på et tidspunkt vil komme til det, der er inden i emballagerne! 7

8 3. Landbrugsraadets initiativer på området Renere produkter, mv. Af Lis Thodberg, miljøkonsulent i Landbrugsraadet Med formålet at varetage de fødevareforarbejdende virksomheders interesser på miljøområdet har Landbrugsraadet nedsat udvalget Forum for Virksomhedsmiljø med repræsentanter for Rådets organisationer og virksomheder. Formanden for udvalget er teknisk direktør Willy Mortensen, Danish Crown. Landbrugsraadets afdeling for Forskning, levnedsmidler, veterinærpolitik og miljø (v/miljøkonsulent Lis Thodberg) varetager sekretariatsfunktionen for Forum for Virksomhedsmiljø. Forum for Virksomhedsmiljø har nedsat en arbejdsgruppe om Renere Produkter, der dels vil søge at indkredse virksomhedernes muligheder for at arbejde produktorienteret, dels vurdere hvilke specielle f orhold der gør sig gældende, når der skal arbejdes produktorienteret med fødevarer. Landbrugsraadet v/lis Thodberg er repræsenteret i styregruppen for projektet Livscyklusvurdering af basislevnedsmidler. Yderligere oplysninger: Miljøkonsulent Lis Thodberg, Landbrugsraadet, Axeltorv 3, 1609 København V, tlf , lok. 294, eller Teknisk direktør Willy Mortensen, Danish Crown, Marsvej 43, 8900 Randers, tlf , 8

9 4. Dokumentation i fødevarekæden Af Christian Gottlieb -Petersen, Kvalitetschef på Landbrugets Rådgivningscenter Præsentation af Landbrugets Rådgivningscenter Landbrugets Rådgivningscenter er et service- og udviklingscenter for primærproduktionen i hele landet og virker for og gennem en række lokale rådgivningscentre. Rådgivningscentret bestyrer en række databaser for erhvervet indenfor økonomi, husdyr og planteproduktion. Mit fokus er ikke handel, forarbejdning og afsætning, men derfor har jeg alligevel en mening om disse brancher. Når jeg skal komme med et bud på dokumentation fra primærproduktionen, er spørgsmålet: Hvad ønskes der dokumentation for, og hvilke problemer indebærer dette - i hele kæden fra jord til bord? Erhvervet har store datasamlinger til rådighed - som man kunne anvende til dokumentation - i forbindelse med livscyklusvurdering eller i andre miljøsammenhænge. MEN for at data kan nyttiggøres og synliggøres, kræver det en betydelig aggregering samt en række organisatoriske aktiviteter. I forbindelse med anprisninger kræves der dokumentation. Det vil sige, at når en udbyder vil prale af egenskaber ved et produkt for at skille det ud fra mængden, så skal det kunne dokumenteres og kontrolleres. Der kan være tale om egenkontrol, firmakontrol eller om en uafhængig tredjeparts kontrol. Et tredje problem er sporbarhed, som stiller meget store krav til alle medvirkende. I dag er der en vis form for sporbarhed i produktionen af kød og friske grønsager. Men for at kunne leve op til fremtidens krav om sporbarhed vil det kræve en betydelig udviklingsindsats samt investeringer i alle led. I det sidste led i kæden skal oplysningerne kunne udtrykkes klart og tydeligt og frem for alt - enkelt. Det forbrugere og detailled skal forsynes med er meget enkle og forståelige budskaber, som kan udtrykkes f. eks. i mærker. Der er i dag en betydelig interesse for mærker, men også en stor forvirring omkring dem. Interessenternes behov Forbrugeren ønsker først og fremmest fødevaresikkerhed og troværdighed. I kølvandet på BSE- og dioxinkriser i EU, samt salmonella- og andre bakterier i DK, er det ubetinget disse overskrifter, der står højest på ønskelisten. Detailkæden - hvad ønsker den? Enkle budskaber og gerne udtrykt i synlige, genkendelige mærker - og allerhelst kædens egne mærker. Hvis forarbejdningsindustrien skal levere andet end selve varen - altså f. eks. information om varens historie - så skal data være lette at håndtere, ligesom emnet sporbarhe d skal løses på en effektiv og brugelig måde. 9

10 Primærproducenten vil gerne leve op til kravene, men det skal være gennem enkle systemer, og det skal helst ske i form af ensartede krav til dokumentationen - ikke 17 forskellige notatskemaer til flere forskellige indberetningssystemer. Sidst men ikke mindst skal kontrollen være enkel, effektiv og ikke for dyr. Erhvervet har store datasamlinger, som indeholder oplysninger om produktion og økonomi ned til den mindste detalje. Spørgsmålet er, hvilke af disse data, der er relevante for forbrugeren og for LCA, samt hvordan de kan anvendes? Regnskabsdatabasen er en central base, der indeholder driftsregnskab for landbrug, der i dag stilles til rådighed for den jordbrugsøkonomiske forskning. Desuden findes der produktionsgrens regnskaber for ca landbrug. Kvægdatabasen - der også ligger centralt - indeholder avls - og ydelsesdata for ca individer svarende til besætninger. På de lokale landbrugscentre ligger der detaljerede mark- og gødningsplaner for ca bedrifter. Disse data er for eksempel indsamlet til brug for forskning og monitering i særlige vandløbs-oplande. Endelig indsamles alle relevante produktions- og økonomidata på 60 såkaldte Studielandbrug. Disse data ligger centralt, med det formål at danne basis for forskning og udvikling. Men data skal udsættes for en betydelig bearbejdning og aggregering, før de kan gøre nytte hos de efterfølgende led og hos forbrugerne! Vi skal være helt sikre på, at data er relevante, og at der er et behov for dem i den anden ende. Aktuelle projekter, hvor temaet har været enten miljø eller kvalitet eller en kombination: Godt Landmandskab - det er erhvervets miljøpolitik - der gælder for alle landmænd. Miljøog ressourcestyring er et frivilligt koncept til opstilling af miljøhandlingsplaner på det enkelte landbrug. Kvalitets- og miljøstyring i landbruget er et koncept med fuld certificering af hele produktionen, der er afprøvet på 60 landbrug. På 2 landbrug førte man det videre til en EMASregistrering. I Grønt Regnskab - et projekt der kører nu på en række landbrug - gennemføres individuelle balanceberegninger på det enklest mulige grundlag. Med programmer til beregning af behandlingsindeks og registreringsnet kan landmanden synliggøre sin pesticidanvendelse på markniveau og sætte den i relation til behovet. Dansk IP - frugt og grønt - er et frivilligt men statskontrolleret mærkningskoncept. IPOS 2 - LANDBO OKSEN er det eneste koncept, der har inddraget hele kæden, og hvor oplysnin- 10

11 ger fra primærbedriften blev ført helt ud i butikken til den enkelte forbruger. Fælles for alle disse projekter kan man sige: De har været gennemført med succes, men der er tilsyneladende ikke nogen stor interesse for det i omverdenen! Hvad sker der ude i den store verden? EU s nye fødevarelov, som netop er sendt i høring, kræver først og fremmest sporbarhed i alle led i fødevarekæden. I UK certificeres alle produkttyper - det sker i separate ordninger for hvert produkt og med individuelle regelsæt og kontrollører og vidt forskellig organisering. Men der er ingen tvivl om at i UK skal der være troværdig dokumentation i hele kæden og til alle fødevarer. Dokumentationen skal kontrolleres af et uvildigt organ (Miljø spiller en meget ringe rolle i disse koncepter). De franske kooperativer certificerer landbrug, der er medlemmer af det enkelte kooperativ. Det sker fuldstændig på firmaernes præmisser - det er firmaerne der stiller kravene, og det er firmaerne der kontrollerer. Det hollandske kvægbrug er i gang med en total certificering. Omfanget og det faglige indhold er ukendt, men de roser i hvert fald sig selv af det. I Italien er vi involveret i et projekt med kvalitetsstyring og indførelse af HACCP i primærproduktionen og i forarbejdningen - men miljø interesserer dem ikke synderligt. Min konklusion er, at produktcertificering og kvalitetsstyring, med et lille stænk af miljøstyring - det er i fuld gang over hele Europa. Rækkefølge - prioriteret Der findes et stigende antal af mærker - nogle af disse med et vist miljøindhold. Først skal vi have ge noprettet troværdigheden, og det kræver dokumentation og kontrol. Så skal vi - qua EU s fødevarelov - til at leve op til sporbarhed i alle led. Det vil kræve en stor indsats af alle i kæden. Markedsføringsfolk siger, at det er historien bag det enkelte produkt, der sælger! Historien kan udtrykkes i et fælles mærke, eller det kan blive nødvendigt med den individuelle historie til den enkelte pakke i køledisken. Som det sidste tror jeg, at forbrugeren vil efterspørge de detaljerede miljø-informationer for produktet. Landmandens syn på dokumentation Det enkle frem for det komplekse. Elektronisk frem for manuelt. Ét samlet koncept frem for pr. produkt. Overskuelig og billig kontrol. 11

12 5. Hvorfor er livscyklusvurdering interessant for fødevarevirksomheder? Af Pernille Ulrich, konsulent i Fødevareindustrien, Dansk Industri Resumé Vore dages fødevareproduktion finder sted i en stadig mere kompleks verden. Samtidig er fødevareproduktion nu i høj grad kendetegnet ved at være et politisk varmt og til tider kontroversielt tema. Det gælder både herhjemme og det gælder internationalt ikke mindst i EU. Samfundet ønsker dokumentation for at fødevarerne produceres miljømæssigt forsvarlig, og at det vi spiser er både sundt og sikkert. At produkter og processer følger lovgivningens krav er en selvfølge, men i stadig stigende grad ikke tilstrækkeligt. Der skal mere til, hvis virksomhederne skal opfattes som ansvarlige og troværdige af forbrugerne og hvis fødevarerne skal opfattes som værende af god kvalitet. I denne komplekse virkelighed er det væsentligt, at virksomhederne har kontrol over bl.a. deres produktionsprocesser ressourcebelastning. En god miljøstyring af virksomhedens processer og evt. grønne regnskaber er et led heri. Etablering af egentlige Livscyklusanalyser på produktniveau kan være det næste skridt en virksomhed tager. En veltilrettelagt Livscyklusanalyse vil ud over at give virksomheden en fra vugge til grav -dokumentation også kunne anvendes som et strategisk værktøj for ledelsen til at styrke produktudvikling, image og markedsføring. 12

13 6. EU s intentioner for en kommende produktorienteret miljøstrategi Af Torben Kudsk, Landbrugsraadets kontor i Bruxelles Resumé Europa Kommissionen har netop offentliggjort en grønbog om Integrated Product Policy (IPP) udarbejdet af General Direktoratet for Miljø. Grønbogen, der er et idé- og debatoplæg, er resultatet af flere års forstudier, hvor nationale eksperter og erhvervslivet har været taget med på råd. Grønbogen er ikke møntet på fødevareprodukter specifikt, men de vil være et af de områder som naturligt vil være i fokus. Det gennemgående træk i grønbogen er en afdækning af, hvilke faktorer der kan danne basis for en produktorienteret miljøpolitik. Grønbogen behandler en række instrumenter og problemstillinger, spændende fra korrektion af priserne, så de afspejler de reelle omkostninger inklusiv miljøbelastningen, over afgifts/subsidie -spørgsmål til spørgsmål om bedre information og synlighed for forbrugerne. Kommissionen opfatter sig selv som værende i en læringsproces og grønbogen giver derfor ikke svarene på de mange åbne spørgsmål. Det er derimod Kommissionens forventning, at den dialog med myndigheder og erhvervsliv som grønbogen lægger op til, skal bidrage til at finde svar på de mange problemstillinger. Dialogen vil komme til udtryk i form af en række seminarer, hvor eksperter kan mødes og diskutere konkrete problemstillinger, samt i form af mulighed for skriftligt at meddele Kommissionen sine erfaringer, synspunkter og holdninger. Konsultationsperioden vil strække sig over det næste halve år, hvorefter Kommissionen vil udarbejde en hvidbog, der skal danne basis for de konkrete fremtidige retsakter. Udviklingen i konsultationsfasen vil kunne følges via Internettet på Generaldirektoratet for Miljøs hjemmeside på adressen På hjemmesiden vil annoncering af seminarer mv. ske løbende. Det er ligeledes planen, at konklusionerne fra konsultationerne vil blive offentliggjort på hjemmesiden. 13

14 7. Efterspørgsel af miljømæssig dokumentation for fødevarer nu og i fremtiden Af Rikke Dreyer, miljøkonsulent i Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S ejes af Finansministeriet og Kommunernes Landsforening og har til formål at effektivisere offentlige indkøb. Indkøbs Service indgår rammekontrakter på ca. 80 forskellige vareområder - herunder fødevarer som alle offentlige indkøbere frit kan benytte. I 2000 var den samlede omsætning på Indkøbs Service rammekontrakter knap 3,2 mia. kr. Grønne indkøb i dag Miljø- og energiforhold indgår altid som vurderingskriterie ved valg af leverandører og produkter til vore rammekontrakter. Indkøbs Service tilgang til vurdering af produkter er i princippet baseret på en livscyklustankegang dvs. på en vurdering af produkternes miljøbelastning fra vugge til grav. Til hjælp ved denne vurdering har vi en række værktøjer bl.a. Miljøstyrelsens miljøvejledninger (som er baseret på livscyklustankegangen). Der findes desværre ikke miljøvejledninger og livscyklusvurderinger for alle produkter i dag, og det er derfor ikke altid nemt at stille grønne krav til produkterne i dag. Den overordnede målsætning for vor miljøindsats er, at det skal være let for de offentlige indkøbere at handle grønt. Omsat til handling betyder det, at det skal være let at finde frem til de produkter på vore aftaler, der er de mindst miljø- og energibelastende. Derfor kan man på en lang række af vore rammekontrakter finde miljøkoder for de mindst miljøog energibelastende produkter. Et eksempel på en miljøkode er det danske økologimærke (Ø-mærket). I vort elektroniske indkøbssystem, NetIndkøb, kan man søge efter varer med miljøkode. Inden for fødevareområdet har Indkøbs Service indgået rammekontrakter på følgende områder:?? Kaffe/te?? Nærings- og nydelsesmidler (dvs. kolonialvarer, frisk frugt og grønt, dybfrosne produkter, bake-off produkter, mejeriprodukter, tobak, vin spiritus samt chokolade og sukkervarer) og er i færd med at gennemføre udbud på:?? Fersk og frosset kød og pålæg 14

15 Vi har ved indgåelse af rammekontrakter på nærings- og nydelsesmidler søgt at få et stort og varieret udbud af økologiske varer. Hvilket betyder, at der er et næsten fuldt sortiment af økologiske varer på aftalerne. Den miljømæssige dokumentation, vi efterspurgte ved udbud af nærings- og nydelsesmidler, var dokumentation for eventuelt økologiske varer samt dokumentation for, at eventuelt gensplejsede varer var godkendt og mærket efter EU s regler. De konventionelle fødevarer er indtil nu ikke miljøvurderet, og der er ikke efterspurgt miljømæssig dokumentation udover GMO (Gen Modificerede Organismer). Det betyder faktisk, at konventionelle fødevarer i dag ikke betragtes som grønne indkøb uanset om de måtte høre til de mindre miljøbelastende produkter. Det skyldes manglende værktøjer og mangel på miljømæssig dokumentation. Mulighederne i fre mtiden Men forhåbentlig bliver dette anderledes på sigt. Målet med grønne indkøb er at påvirke markedet til at fremstille og markedsføre mindre miljøbelastende produkter ved at skabe et marked for disse produkter. En forudsætning for dette er, at man ved hvilke varer, der er de mindst miljøbelastende i hele livscyklus. Det ved vi ikke i dag, når vi taler om fødevarer. Ønskesituationen i fremtiden ville være, at der fandtes en miljø-varedeklaration på alle fødevarer, baseret på fødevarens livscyklus, så man lynhurtigt kunne se, hvilke fødevarer, der var mest miljøvenlige om det var flæskesteg A eller B. Det er desværre nok ikke realistisk, at vi nogensinde når dertil. Men det ville også være fint at have et overblik over hvilke miljøforhold, der er de væsentligste for fødevarer for rugbrød, fisk, grøntsager eller en flæskesteg. I dag ved vi faktisk ikke hvor i fødevarernes livscyklus, de væsentligste miljøbelastninger ligger ( hot spots ), hvilket betyder, at vi er ude af stand til at de udpege relevante kriterier, der kan bruges til at stille krav efter. For en vaskemaskine ved vi, at elforbruget har en meget stor betydning for de samlede miljøbelastninger set i livscyklusperspektiv. Det er ikke lige så indlysende hvor miljøbelastningen ligger for føde varer. (Der findes muligvis en række livscyklusvurderinger af fødevarer rundt om i litteraturen gennemført efter forskellige principper, men der findes ikke nogen let tilgængelig samlet oversigt, der giver hovedkonklusionerne). Så ville man som indkøber vide hvilke miljømæssige krav, det vil være rimeligt at stille, når man køber mælk, rugbrød, ost etc. Alle offentlige indkøbere er forpligtet til at dokumentere omfanget af deres grønne indkøb. I praksis er det ikke nemt i dag! Det er oplagt, at livscyklusvurderinger kan anvendes i den sammenhæng. Det kunne f.eks. være i form af en opgørelse over de væsentligste miljøbelastninger fra fødevarer indkøbt et år sammenlignet med fødevarerne indkøbt året før. 15

16 Forhåbentlig kan projektet Livscyklusvurderinger af levnedsmidler, som denne konference er en del af, give det datagrundlag, som er nødvendigt for at kunne gennemføre livscyklusvurderinger af fødevarer. Mere information kan findes på hjemmesiderne hos: Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S: Grønt IndkøbsNet: Miljøstyrelsens hjemmeside (bl.a. miljøvejledninger): Grøn Informationshjemmeside (grønne råd): 16

17 8. Use of Life Cycle Assessments by Unilever Benefits and Consequences By Phil McKeown, Unilever, UK Abstract Unilever is a multinational consumer good company with operating companies and sales in many countries around the world. Unilever's products fall into two main categories, home and personal care products and food products. In common with many organisations Unilever has an environmental policy and has recently implemented an environmental strategy. The environmental strategy has four main thrusts, eco-efficiency in the supply chain, ecoinnovation in products and services, sustainable development initiatives and communication. Life cycle assessment is an environmental management tool that has been used within Unilever since the late 1980s. This presentation will highlight how life cycle assessment is currently being used to help support the four elements of the environmental strategy. Examples of the use of life cycle assessment for each element of the environmental strategy were given. For more information please see the transparencies by Phil McKeown (at and 17

18 9. Projekt Livscyklusvurderinger af basislevnedsmidler Udviklingsprojekt finansieret med tilskud fra Direktoratet for FødevareErhverv. Af John E Hermansen, projektleder for projektet og forskningsleder på Danmarks JordbrugsForskning. Baggrund Der er i stigende grad interesse for fødevarernes produktionsmåde og kvalitet i bred forstand herunder produktionsprocessernes ressourceforbrug og påvirkning af miljøet. Forbrugere, interesseorganisationer og aftagere af forarbejdede levnedsmidler ønsker viden om hvilke produkter, som er mest miljøvenlige og hvilke produc enter, som er mest ressourcebevidste osv. For at sikre tilliden hos disse grupper, er der derfor behov for at kunne beskr i- ve og dokumentere disse forhold for danske levnedsmidler fra jord til bord. For virksomhederne er formålet med at gennemføre LCA både at kortlægge og forbedre ressourceudnyttelsen og mindske miljøbelastningen i alle produktionsled samt at kunne dokumentere disse forhold udadtil overfor forbrugere, miljøorganisationer og aftagere. Indenfor en stor del af levnedsmiddelsektoren kan det således forventes at virksomhede rne, især i forarbejdningsindustrien, vil blive mødt med krav fra aftagerne om at kunne dokumentere miljø- og ressourceforhold f.eks. gennem LCA. Derfor har virksomhederne behov for, at man kan håndtere information fra mange led og beskrive komplicerede sammenhænge mellem produktionsprocesser. Til dette formål anvendes livscyklus vurderinger, som er en systematisk kortlægning og sammenfattende vurdering af miljøpåvirkningerne omfattende alle etaper i produktets livscyklus. Livscyklusvurderinger er samtidig et udviklingsværktøj, der kan indgå i en langsigtet strategi for virksomhedens produktudvikling med henblik på at udvikle de levnedsmidler, der passer bedst ind i en miljøbevidst fremtid. På væsentlige områder adskiller primærlandbrug og fiskeri sig endvidere fra industriområdet, hvor udvikling af LCA har fundet sted (Wenzel et al., 1997). Der mangler derfor afklaring af væsentlige spørgsmål såsom fordelingen af miljøbelastningen mellem forskellige produkter fra samme bedrift (allokeringsprincipper) og muligheden for at formulere relevante miljø- og ressourceforhold, herunder arealbehov og påvirkning af naturværdier/havøkosystemer under effektkategorierne i LCA værktøjer. 18

19 Formål med projektet På baggrund af ovenstående er det målet med projektet, at?? skabe et bedre fundament for vurdering af ressourceforbrug og miljøpåvirkning ved typiske produktioner indenfor primærlandbruget og akvakultur samt ved forarbejdning af basale levnedsmidler og udvalgte økologiske nonfood produkter,?? udbrede kendskabet til og muligheden for at anvende livscyklusvurderinger indenfor levnedsmiddelområdet og indenfor udvalgte nonfood brancher,?? give interesserede brancher mulighed for at skabe fælles konsensus ved gennemførelse af livscyklusvurderinger for de enkelte produktområder og?? udarbejde metoder og tilvejebringe de grunddata, der er nødvendige for gennemførelse af livscyklusvurderinger af levnedsmidler og udvalgte nonfood produkter baseret på vegetabilske produkter. Projektets gennemførelse Projektet består af fire dele som beskrevet nedenfor og gennemføres af Danmarks Jor d- brugsforskning (DJF), 2.-0 LCA consultants (2.-0), Danmarks Fiskeriundersøgelser (DFU), Statens Jordbrugs - og Fiskeriøkonomiske Institut (SJFI), Fødevaredirektoratet (Fdir) i samarbejde med Teknologisk Institut (TI), Hirtshalscentret v. Jens Munk samt Højmarkslabor a- toriet v. Erik Olsen). Projektoversigt: Delprojekt 1. Primær jordbrug 2. Akvakultur og Primær fiskeri 3. Branche kontakt 4. Model udvikling Koordinering DJF: John E. Hermansen DFU: Erling P. La rsen 2.-0: Marianne W esnæs 2.-0: Marianne Wesnæs Deltagere DJF, 2.-0, SJFI DFU, SJFI, (TI). 2.-0, FDIR, (TI) DJF, 2.-0, SJFI Emner Systemafgrænsning Systemafgrænsning Konsensus Grænseflader Miljøeffekter Miljøeffekter Datagrundlag Syntese Allokering Datagrundlag Allokering Datagrundlag Funktionelle enheder mv. Forenklede metoder Databaser Databaser Der er nedsat en styregruppe, som har til opgave at: Vejlede og rådgive projektgruppen. Godkende arbejdsplaner. Vurdere projektets forløb og resultater. Stimulere til interaktion med brancherne og virksomhederne. 19

20 Delprojekt 1 - Datagrundlag for primærjordbrug For at kunne gennemføre valide og troværdige livscyklusvurderinger for levnedsmidler er det nødvendigt med præcise og repræsentative data for ressourceforbrug og miljøpåvirkning i primærjordbruget. Dette delprojekt vil fokusere på tre emner: A. Udvikling og tilpasning af indikatorer for miljøpåvirkning og ressourceforbrug til miljøeffektkategorier i relevante værktøjer til LCA B. Opbygning af repræsentative datasæt for typiske driftstyper C. Kobling af modeller for tab og emissioner med bedriftsmodeller og -balancer Delprojekt 2 - Datagrundlag for akvakultur og dele af primærfiskeriet På samme måde som i primærjordbruget er det også for akvakultur og produktion af fiskemel nødvendigt at angive repræsentative data for ressourceforbrug og miljøpåvirkning. Akvakultur er på en del områder analog til primærlandbruget. Men for fangst af den vildtlevende fisk vil det være nødvendigt at anlægge en anderledes betragtning. I dette tilfælde er der nemlig ingen mulighed for at manipulere med foderoptagelse ved direkte menneskelig indgriben. På den anden side kan høst af en given fiskeressource påvirke økosystemet, som mængden af den pågældende art, andre arter end målarten,. Hertil kommer betragtning af selve fangstaktivitetens ressourceforbrug og øvrige påvirkninger af f.eks. bundfauna eller andre bundpåvirkninger, samt sejlads til og fra fangststedet, udrustning af fiskeskib, osv. Delprojekt 3 - Branchekontakt - inddragelse af virksomheder Målet med delprojektet er, at?? formidle og opbygge den livscyklusviden, der er grundlag for at skabe konsensus ved fastlæggelse af forudsætninger og retningslinier f.eks. ved afgrænsning af system, valg af funktionel enhed, fordeling af miljøbelastning ved fremstilling af flere produkter og biprodukter (allokering) inden for de enkelte brancher?? identificere interesserede brancher og aktører på området?? de deltagende brancher i projektarbejdet forholder sig til hvad de kan/vil bruge livscyklusvurderinger til?? tilvejebringe pålidelige og kvalitetssikrede livscyklusdata for fremstilling og brug af basis levnedsmidler som eksempelvis kød, brød, mælk, ost, fisk og grøntsager samt for udvalgte økologiske nonfood produkter (f.eks. maling og tekstiler) til brug for interesserede brancher?? eksemplificere resultatet i form af en livscyklusvurdering af udvalgte produkter samt at identificere de vigtigste miljømæssige erkendelser. 20

Grønt regnskab for kontorarbejde. - om www.greenoffice.dk. Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse

Grønt regnskab for kontorarbejde. - om www.greenoffice.dk. Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse Grønt regnskab for kontorarbejde - om www.greenoffice.dk Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse Projektet Grønt regnskab for kontorarbejde består dels af en screening af miljøbelastningen ved kontorarbejde, dels

Læs mere

Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne

Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne Ved at deltage i Region Midtjyllands projekt Rethink Business, har Novopan Træindustri A/S fået øje på, hvordan de med C2C-certificering og - strategi kan

Læs mere

Rapport om workshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrustredskab

Rapport om workshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrustredskab Rapport om workshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrustredskab (prototype) Erik Fog, Videncentret for Landbrug December 2013 En vigtig milepæl i MultiTrust-projektet 1 var afholdelsen

Læs mere

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø?

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Sorø Bibliotek 21. september 2011 Idemager: Anne Grete Rasmussen, www.frugrøn.dk Tidligere lektor og pæd. IT-koordinator på Ankerhus 1 Disposition Præsentation FruGrøn

Læs mere

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Tale til Øresund Food Network Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Først og fremmest tak for invitationen. Ministeren er desværre blevet

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER 1 GMO Genmodificerede fødevarer 2 GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER Hvad er GMO og genmodificering? Når man genmodificerer, arbejder man med de små dele af organismernes celler

Læs mere

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH er et europæisk projekt, der sætter fokus på at forbedre europæiske grafiske SME ers (Små og mellemstore virksomheder) miljøpræstationer ud fra produktets livscyklus.

Læs mere

VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE

VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE HÅG & THE ENVIRONMENT & HÅG & THE ENVIRONM VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE...VI LÅNER DEN AF VORES BØRN DET GØR VI... HÅG har en gennemgribende idé om, at alle virksomheder har et ansvar ud over

Læs mere

En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen

En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen Baggrund Formålet med introduktionen Disse krav skal altid overholdes og husk at påstande og udsagn skal kunne dokumenteres Særlige krav til de miljømæssige

Læs mere

Center for Alternativ Samfundsanalyse Linnésgade 25 1361 København K Telefon 33 32 05 55 Telefax 33 33 05 54 E-mail: sys@casa-analyse.

Center for Alternativ Samfundsanalyse Linnésgade 25 1361 København K Telefon 33 32 05 55 Telefax 33 33 05 54 E-mail: sys@casa-analyse. NOTAT Mens vi venter på de grønne indkøbere Februar 2001 Stig Yding Sørensen og Mette Lise Jensen Center for Alternativ Samfundsanalyse Linnésgade 25 1361 København K Telefon 33 32 05 55 Telefax 33 33

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

PV VMS. Videnskab Mennesker Samfund

PV VMS. Videnskab Mennesker Samfund PV VMS Videnskab Mennesker Samfund Indhold af dagens kursus Miljøproblemer i dag Miljøbeskyttelsesloven generelt Godkendelse af særligt forurenende virksomheder Grønt regnskab Forebyggelse og styring Renere

Læs mere

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling En ny stærk økologipolitik - på vej mod en grøn omstilling Fødevareministerens økologipolitiske udspil November 2011 Fødevareministerens November 2011 kologipolitiske udspil En stærk økologipolitik Økologi

Læs mere

råvarer halv råvarer, råvarer, halvfabrikata, helfabrikata hvad er det, og hvad er hvad det samlede måltid fabrikata økonomaforeningen

råvarer halv råvarer, råvarer, halvfabrikata, helfabrikata hvad er det, og hvad er hvad det samlede måltid fabrikata økonomaforeningen atur råvarer halv halvfabrikata, helfabrikata råvarer, HEL råvarer, halvfabrikata, helfabrikata hvad er det, og hvad er hvad det samlede måltid fabrikata økonomaforeningen udgivet af økonomaforeningen

Læs mere

transeco 2 Demonstrationsprojekter: Miljømæssige og økonomiske benefits ved miljøstyring i godstransport. En samling af Best Practice eksempler.

transeco 2 Demonstrationsprojekter: Miljømæssige og økonomiske benefits ved miljøstyring i godstransport. En samling af Best Practice eksempler. transeco 2 Demonstrationsprojekter: Miljømæssige og økonomiske benefits ved miljøstyring i godstransport. En samling af Best Practice eksempler. v. Sektionsleder Erik Boeshave, Institut for Transportstudier

Læs mere

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas BioMaster affaldskværn 3.0 BioMasteren er selve affaldskværnen, eller bio kværnen som den også kaldes, hvor madaffaldet fyldes i. Det er en både let og hygiejnisk måde at bortskaffe madaffald på set i

Læs mere

Miljøstyring og transport erfaringer og redskaber

Miljøstyring og transport erfaringer og redskaber Miljøstyring og transport erfaringer og redskaber v/ Mads Holm-Petersen, COWI 1 Baggrund Miljøstyring indgår i dag som et naturlig element i ledelses- og produktionsplanlægningen. Mange virksomheder har

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger Environmental Compliance Assistance Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar Finde de svar, der giver brugbare løsninger René Grøn European Commission DG Environment and Industry Miljømæssige

Læs mere

DinnerdeLuxe. En virksomhedscase

DinnerdeLuxe. En virksomhedscase DinnerdeLuxe En virksomhedscase Indhold Introduktion til casen. 3 Om DinnerdeLuxe. 3 Vigtige partnerskaber. 4 Introduktion til casen DinnerdeLuxe Aps er en dansk virksomhed, og denne eksempelcase handler

Læs mere

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere

Interviewundersøgelse til kvalitativ analyse af miljøledelse på Thise Mejeri

Interviewundersøgelse til kvalitativ analyse af miljøledelse på Thise Mejeri Bilag 6.1. Interviewundersøgelse til kvalitativ analyse af miljøledelse på Thise Mejeri For interviewundersøgelsen blandt 4 nøglepersoner er anvendt kvalitative semistrukturede interviews. De 4 personer

Læs mere

Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer

Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer Den Europæiske forbrugerorganisation BEUC gennemførte i juli 2012 en undersøgelse af forbrugernes holdning mm. til oprindelsesmærkning i Østrig, Sverige,

Læs mere

Sporbarhed &>Storytelling?

Sporbarhed &>Storytelling? Sporbarhed &>Storytelling? Eller: Hvordan designes et sporbarhedssystem således at det bliver mere end blot storytelling? Mere end eller andet end værdiladet! Præsentation Walther Rahbek, Salgschef, Lyngsoe

Læs mere

3 KONCEPTER ØGET AFSÆTNING I SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREVIRKSOMHEDER

3 KONCEPTER ØGET AFSÆTNING I SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREVIRKSOMHEDER 3 KONCEPTER ØGET AFSÆTNING I SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREVIRKSOMHEDER Med økonomisk opbakning fra EU s Regionalfond og Region Sjælland har CAPNOVA, Aarhus Universitet og Aalborg Universitet taget temperaturen

Læs mere

Præsentation af Fokus værktøjerne Fokus Fødevarer v/ Margit Dörffer og Erik Frydendal Fokus værktøjerne Hvad og hvem er Fokus? Fokus kravspecifikationer Fakta om grønt, pålæg, fjerkræ og kød Fokus hjemmesiderne

Læs mere

Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.

Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. BÆREDYGTIGHED Lev som du skal dø i morgen - dyrk din jord som

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

CO2 VENLIG MAD. -Et nyt kostråd? Lektor Anne Grete Rasmussen Ernæring og sundhed Ankerhus, University College Sjælland, agr@ucsj.

CO2 VENLIG MAD. -Et nyt kostråd? Lektor Anne Grete Rasmussen Ernæring og sundhed Ankerhus, University College Sjælland, agr@ucsj. 1 CO2 VENLIG MAD -Et nyt kostråd? Lektor Anne Grete Rasmussen Ernæring og sundhed Ankerhus, University College Sjælland, agr@ucsj.dk DISPOSITION Det brede sundhedsbegreb Livscyklusanalyser LCA Måling af

Læs mere

Aarstiderne: Hvordan bliver en ambitiøs grøn virksomhed endnu grønnere?

Aarstiderne: Hvordan bliver en ambitiøs grøn virksomhed endnu grønnere? Aarstiderne: Hvordan bliver en ambitiøs grøn virksomhed endnu grønnere? Idéer har de masser af hos Aarstiderne. Og bæredygtighed ligger dybt i dna'et. Men den systematiske tilgang til forandringer bliver

Læs mere

Resultater fra workshoppen på konferencen om mindre madspild

Resultater fra workshoppen på konferencen om mindre madspild Resultater fra workshoppen på konferencen om mindre madspild Eftermiddagens program gennemførtes som en workshop. Deltagerne blev inddelt i 7 grupper. Hver gruppe blev bedt om at formulere ét fælles brændende,

Læs mere

Product Sustainability - undgå greenwashing

Product Sustainability - undgå greenwashing DNV Seminar Rikke Topp Petersen Greenwashing Bevidshed blev skabt da miljø kom på dagsordenen i USA i 80 erne Ordet dukkede op i Græsrodsmiljøet i USA i 1990 Ordet blev nævnt første gang i et undergrundstidsskrift

Læs mere

EPS-isolering holder miljøansvarligt på varmen

EPS-isolering holder miljøansvarligt på varmen EPS-isolering holder miljøansvarligt på varmen PLASTINDUSTRIEN i Danmark Sektionen for EPS-producenter EPS holder på varmen I vores moderne samfund nyder vi hver dag godt af isolering, men vi tænker sjældent

Læs mere

REFERAT. Koordineringsgruppemøde. 28. november 2014

REFERAT. Koordineringsgruppemøde. 28. november 2014 DATO KONTAKTPERSON MAIL 28-11-2014 Rasmus Fuglsang Jensen rfj@vd.dk REFERAT EMNE Koordineringsgruppemøde TIDSPUNKT 28. november 2014 STED DELTAGERE Videomøde: Femern A/S, København / Vejdirektoratet, Skanderborg

Læs mere

ISO 9001:2015 OG ISO 14001:2015 NYE VERSIONER AF STANDARDERNE ER PÅ VEJ ER DU KLAR? Move Forward with Confidence

ISO 9001:2015 OG ISO 14001:2015 NYE VERSIONER AF STANDARDERNE ER PÅ VEJ ER DU KLAR? Move Forward with Confidence ISO 9001:2015 OG ISO 14001:2015 NYE VERSIONER AF STANDARDERNE ER PÅ VEJ ER DU KLAR? Move Forward with Confidence HVORFOR 2015 REVISIONEN? I en verden hvor de økonomiske, teknologiske og miljømæssige udfordringer

Læs mere

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Forbrugertrends Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Trends? en måde at skabe overblik Kilde: http://pejgruppen.com/hvad-er-trend/ Trends påvirker de værdier, der præger menneskets

Læs mere

Arbejdsgruppens handlingsplan»»»

Arbejdsgruppens handlingsplan»»» Teknologirådets projekt Grøn Industri Arbejdsgruppens handlingsplan»»» ❶ Understøtte virksomhedernes udviklingsevne ved: At fremme udvikling og anvendelse af ledelsesformer som miljøledelse og virkemidler

Læs mere

Styregruppemøde nummer 3 ETV Danmark Tirsdag d. 6. januar, 10.00-16.00, TI, Kongsvang Allé 29, 8000 Århus C

Styregruppemøde nummer 3 ETV Danmark Tirsdag d. 6. januar, 10.00-16.00, TI, Kongsvang Allé 29, 8000 Århus C Styregruppemøde nummer 3 ETV Danmark Tirsdag d. 6. januar, 10.00-16.00, TI, Kongsvang Allé 29, 8000 Århus C Navn Firma Initialer Status Lars Jøker TI LJ Til stede Arne Grønkjær TI AG Til stede - gæst Lars

Læs mere

Dansk Kvægs Kongres 2006 Mælkekvalitet nu og i fremtiden Helle Skjold, Arla Foods, 28. februar 2006

Dansk Kvægs Kongres 2006 Mælkekvalitet nu og i fremtiden Helle Skjold, Arla Foods, 28. februar 2006 Dansk Kvægs Kongres 2006 Mælkekvalitet nu og i fremtiden Helle Skjold, Arla Foods, 28. februar 2006 Hvad er god mælk for forbrugeren? Forbrugerkrav Sund og nærende (mager, næringsrig, forebyggende) God

Læs mere

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energi effektivisering Den mest bæredygtige energi er

Læs mere

Osteklokke eller flowpack? - en livscyklusvurdering af Malteost 11. juni 2004

Osteklokke eller flowpack? - en livscyklusvurdering af Malteost 11. juni 2004 Osteklokke eller flowpack? - en livscyklusvurdering af Malteost 11. juni 2004 Af Carsten Fricke, Arla Foods, Carsten Nielsen, Arla Foods, og Anne Merete Nielsen, 2.-0 LCA consultants 0. Resumé Convenienceprodukter

Læs mere

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet Grønne offentlige indkøb (Green Public Procurement GPP) er et frivilligt instrument. Dette dokument indeholder de kriterier for grønne offentlige

Læs mere

Om egenkontrol i butikker og restauranter

Om egenkontrol i butikker og restauranter Om egenkontrol i butikker og restauranter En hjælp til butikker og restauranter med at indføre egenkontrol både den skriftlige egenkontrol og de gode arbejdsgange Program for egenkontrol side 2 >> Risikovurdering

Læs mere

Om regnskab for økologi. Om regnskab på virksomheder omfattet af dansk økologikontrol

Om regnskab for økologi. Om regnskab på virksomheder omfattet af dansk økologikontrol Om regnskab på virksomheder omfattet af dansk økologikontrol Tilladelse før start side 2 >> Regnskabet side 2 >> Balanceopgørelser side 3 >> Opstilling af balanceopgørelser side 4 >> Dokumentation for

Læs mere

Muligheder Mere økologi på globalt niveau vil betyde noget i forhold til bæredygtighed (sundhed, miljø, dyrevelfærd)

Muligheder Mere økologi på globalt niveau vil betyde noget i forhold til bæredygtighed (sundhed, miljø, dyrevelfærd) Økologi i forhold til maden til ældre- og handicappede SWOT analyse på 60-75 procent SWOT analysen skal have til formål at belyse interne styrker og svagheder samt muligheder og trusler i forhold til omverden

Læs mere

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Firmafrugt et sundt personalegode

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Firmafrugt et sundt personalegode Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Firmafrugt et sundt personalegode 2 Hvad er firmafrugt? 2 Hvorfor firmafrugt? 3 Kom godt i gang 4 Tips til mere frugt og grønt på arbejdspladsen

Læs mere

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked. CSR politik Corporate Social Responsibility (CSR) står for virksomhedens sociale ansvar og er udtryk for de frivillige politikker, virksomheden har sat op for etisk og social ansvarlighed i forhold til

Læs mere

Bæredygtig udvikling i Novozymes. Marts 2007

Bæredygtig udvikling i Novozymes. Marts 2007 Bæredygtig udvikling i Novozymes Marts 2007 Novozymes vision Vi arbejder for en fremtid, hvor vores biologiske løsninger skaber den nødvendige balance mellem forretningsmæssig vækst, et renere miljø og

Læs mere

At vælge den rigtige metode

At vælge den rigtige metode At vælge den rigtige metode Susanne Balslev Nielsen Civilingeniør, Ph.D. Danmarks Tekniske Universitet Oplæg på kurset CO2-neutrale bydele, Dansk Byplanlaboratorium 4. marts 2009 Lidt om mig Civilingeniør

Læs mere

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar?

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? Lederne August 2009 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Arbejdet med CSR... 3 Effekter af CSR-arbejdet... 5 Krisens betydning

Læs mere

Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet. - resumé af analysen

Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet. - resumé af analysen Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet - resumé af analysen Februar 2011 Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet Hvis

Læs mere

Den Europæiske Union, 2010 Eftertryk tilladt med kildeangivelse

Den Europæiske Union, 2010 Eftertryk tilladt med kildeangivelse Europa-Kommissionen ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE om forståelsen af visse bestemmelser om fleksibilitet i hygiejnepakken Ofte stillede spørgsmål Retningslinjer for fødevarevirksomhedsledere

Læs mere

ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION

ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION Tidsperspektiv: Ca. 1 år Læs mere om: Fase 1: Beslutningen træffes Fase 2: Hvad er status? Fase 3: Hvor vil vi hen? Fase 4: Hvad skal ændres? Fase 5: Indkøringsfasen

Læs mere

Byrådsindstilling. Grønt Regnskab 2004. Til Århus Byråd Via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling

Byrådsindstilling. Grønt Regnskab 2004. Til Århus Byråd Via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling Byrådsindstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling Borgmesterens Afdeling Grønt Regnskab 2004 Resume Det grønne regnskab omfatter

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk SAMARBEJDSAFTALE et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner miljokommunerne.dk Forord Green Cities er et visionært og forpligtende samarbejde mellem kommuner, der arbejder for bæredygtighed og gør en

Læs mere

Program. 22.00 Tak for i aften

Program. 22.00 Tak for i aften Program Cirka tider Oplægsholder 20.30 Hvor vil vi hen med økologien? v. Hans Erik Jørgensen og Michael Svane, Økologisektionen 20.45 Økologi på SEGES v. Kirsten Holst Sørensen DLBR-Økologi v. Erik Andersen

Læs mere

Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk

Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk For Troldtekt A/S gav deltagelse i Rethink Business mulighed for at realisere et ønske om at få at etableret

Læs mere

INDKØBSPOLITIK. Godkendt af Direktionen den 20.12.2012

INDKØBSPOLITIK. Godkendt af Direktionen den 20.12.2012 Godkendt af Direktionen den 20.12.2012 ... 4 MISSION... 4 VISION... 5 MÅLSÆTNINGER... 5 1. INDKØBSAFTALER... 6 2. INDKØBSFÆLLESSKAB... 6 KOMUDBUD... 6 SKI... 6 3. FAGGRUPPER/ARBEJDSGRUPPER... 6 4. KOMMUNALE

Læs mere

Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter. Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter

Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter. Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter Rambøll Management Consulting Miljøstyrelsen August 2011

Læs mere

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet Fremtidsscenarier For fødevareerhvervet Metode Kombination af scenarie og Delphiteknik Scenarie-teknik opstille en eller flere sandsynlige fremtider ud fra nutidens tendenser Delphi-teknik. eksperter bliver

Læs mere

Identificerede barrierer 6. maj 2015

Identificerede barrierer 6. maj 2015 Identificerede barrierer 6. maj 2015 Aktører i fødevarekæden Interne barrierer for begrænsning af madspild Eksterne barrierer for begrænsning af madspild Primærproduktion Viden og fokus: - Manglende fokus

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek

Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Indledning I 2010 udgav Styrelsen for Bibliotek og Medier rapporten Folkebibliotekerne i vidensamfundet (FIVS). Rapporten præsenterer

Læs mere

Anvendt Miljøvurdering. Rådgivning som gavner miljøet og understøtter en bæredygtig erhvervsudvikling

Anvendt Miljøvurdering. Rådgivning som gavner miljøet og understøtter en bæredygtig erhvervsudvikling Anvendt Miljøvurdering Rådgivning som gavner miljøet og understøtter en bæredygtig erhvervsudvikling Anvendt miljøvurdering I FORCE Technologys afdeling for Anvendt Miljøvurdering arbejder vi med en bred

Læs mere

Når dyrene trives. Sådan kan du forbedre dyrenes velfærd på din bedrift og styrke dansk landbrugs image. Landbrug & Fødevarer

Når dyrene trives. Sådan kan du forbedre dyrenes velfærd på din bedrift og styrke dansk landbrugs image. Landbrug & Fødevarer Samfundsansvar i landbruget Når dyrene trives Sådan kan du forbedre dyrenes velfærd på din bedrift og styrke dansk landbrugs image Mijløaktiviteter - Dyrevelfærd Landbrug & Fødevarer Dyrevelfærd Produktionsdyrenes

Læs mere

Penge og papir bremser økologisk fremdrift

Penge og papir bremser økologisk fremdrift Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

Miljøledelse. Ideen bag systemet er at etablere et ensartet system der sikre en forbedring af den enkelte virksomheds indsats overfor miljøet.

Miljøledelse. Ideen bag systemet er at etablere et ensartet system der sikre en forbedring af den enkelte virksomheds indsats overfor miljøet. Miljøledelse Hvad er Miljøcertificering Det er et værkstøj der under en samlet miljøpolitik medvirker til at systematisere og forbedre en virksomheds miljømål og højne miljøbevidstheden. Ideen bag systemet

Læs mere

Retningslinjer for indkøb i Hillerød Kommune

Retningslinjer for indkøb i Hillerød Kommune Retningslinjer for indkøb i Hillerød Kommune Indholdsfortegnelse: 1. Retningsliniernes formål... 3 2. Organisering... 3 3. Krav til leverandører... 3 4. Brugerinvolvering... 4 5. Indkøbsprocessen... 4

Læs mere

Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond

Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond Det anbefales, at du læser denne vejledning omhyggeligt, inden du udfylder ansøgningsskemaet. 1. Fondens formål Formålet med Grøn Omstillingsfond

Læs mere

:PVS DBSHP PVS DPNNJUNFOU

:PVS DBSHP PVS DPNNJUNFOU Transport udover alle grænser Den stærkt stigende internationale samhandel skærper kravene til godssikring. Kravene til virksomhederne øges. Det handler om at undgå dyre transportskader, vel at mærke på

Læs mere

27-01-2015 Randi Friis Hansen Gustaf Bock ØKOLOGISK VÆRDITILVÆKST FRA SET FRA GÅRDSPLADSEN

27-01-2015 Randi Friis Hansen Gustaf Bock ØKOLOGISK VÆRDITILVÆKST FRA SET FRA GÅRDSPLADSEN 27-01-2015 Randi Friis Hansen Gustaf Bock ØKOLOGISK VÆRDITILVÆKST FRA SET FRA GÅRDSPLADSEN DAGENS INDHOLD Værditilvækst med udgangspunkt i GÅRDSPLADSEN 1. Intro til os - hvad kan vi gøre for jer!! 2. Markedet

Læs mere

NY PROCES TIL RAFFINERING AF KARTOFFELSTIVELSE OG FIBRE TIL LEVNEDSMIDLER MV. NYHEDER 01.09.2010

NY PROCES TIL RAFFINERING AF KARTOFFELSTIVELSE OG FIBRE TIL LEVNEDSMIDLER MV. NYHEDER 01.09.2010 NY PROCES TIL RAFFINERING AF KARTOFFELSTIVELSE OG FIBRE TIL LEVNEDSMIDLER MV. NYHEDER GENERELLE OPLYSNINGER OM PROJEKTET SE NEDENSTÅENDE 01.09.2010 Demonstrationsanlæg for afprøvning af ny proces til raffinering

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Centre for Economic and Business Research, CEBR Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 RESEARCH NOTE 18. april 2013 HVOR AUTOMATISERET ER DEN

Læs mere

Danmark uden affald II. Strategi for affaldsforebyggelse

Danmark uden affald II. Strategi for affaldsforebyggelse Danmark uden affald II Strategi for affaldsforebyggelse 1 2 DANMARK UDEN AFFALD II 2 Affaldshierarkiet Waste Prevention Preparing for Re-use Recycling Recovery Disposal DANMARK UDEN AFFALD II 3 Baggrund

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE Målgruppe Projektets primære målgruppe er front personale, der møder, betjener og servicerer de borgere, der henvender sig til kommunen

Læs mere

Præsentation af. Thomas Mathiasen. Faciliterer innovation. TM-Innovation

Præsentation af. Thomas Mathiasen. Faciliterer innovation. TM-Innovation Præsentation af Thomas Mathiasen Faciliterer innovation Personen bag - Thomas Mathiasen Mere end 20 års erfaring inden for international produktudvikling i den bio- og levnedsmiddel teknologiske industri.

Læs mere

FULL SCREEN: CTR+L LUK FULL SCREEN: ESC

FULL SCREEN: CTR+L LUK FULL SCREEN: ESC Kvalitets- og miljøhåndbog Introduktion Denne præsentation informerer om Crysbergs forretningsområde, kvalitetscertificeringer og kvalitetspolitik. Endvidere giver den overordnet indsigt i Crysbergs kvalitetsværktøjer

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C INDSTILLING Til Århus Byråd Den 12. maj 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 9840 2185 Jour. nr.: Ref.: LW Grønt Regnskab

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

CSR virksomhedsbesøg i fødevarevirksomheder

CSR virksomhedsbesøg i fødevarevirksomheder Dagsorden: Møde med N.N. 1. Baggrund og hvem er Gustaf Bock 2. Hvad vi vil: Afdække CSR niveauet for CSR arbejde via besøg hos fødevarevirksom heder! Skabe basis for tværfagligt CSR samarbejde i ikke konkurrerende

Læs mere

Vi ønsker at bruge indkøb strategisk til at styrke kommunens økonomi og samtidig fremme bæredygtighed

Vi ønsker at bruge indkøb strategisk til at styrke kommunens økonomi og samtidig fremme bæredygtighed Sorø Kommune, den 1. maj 2011. Borgmesterens forord til indkøbspolitikken Med denne indkøbspolitik tager Sorø Kommune endnu et skridt hen imod at kunne høste alle de fordele, der ligger i at købe fælles

Læs mere

Besøg af fødevareminister Aarhus d. 10. februar 2014

Besøg af fødevareminister Aarhus d. 10. februar 2014 Program Besøg af fødevareminister Dan Jørgensen i Aarhus d. 10. februar 2014 Side 1 af 5 deltager i besøget fra kl. 9. Oplægsholdere er skraveret med gråt. Overordnet tema: Udviklingen af Danmark som et

Læs mere

Det økologiske spisemærke

Det økologiske spisemærke Det økologiske spisemærke Hvordan kan det bidrage til omstilling i køkkenerne? Susanne Walter Johannessen Fødevarestyrelsen, Ernæring Agenda Økologisk Handlingsplan 2020 Facts om økologi Fordele ved at

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

Om stalddørssalg. Om stalddørssalg side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik? side 3 >> Hvad må man sælge? side 4 >> Hvis du vil vide mere side 7 >>

Om stalddørssalg. Om stalddørssalg side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik? side 3 >> Hvad må man sælge? side 4 >> Hvis du vil vide mere side 7 >> Når en landmand, biavler, jæger, fisker eller dambruger sælger sine egne uforarbejdede produkter i mindre mængder direkte til den private forbrugers egen husholdning side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik?

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Ny fødevarevirksomhed kom godt i gang!

Ny fødevarevirksomhed kom godt i gang! Ny fødevarevirksomhed kom godt i gang! For detailvirksomheder Tillykke med din nye fødevarevirksomhed For at sikre en høj fødevaresikkerhed er der en række forhold, du skal have styr på i din nye fødevarevirksomhed.

Læs mere

Energieffektiviseringer i Industrien Energisyn en fordel for virksomhederne

Energieffektiviseringer i Industrien Energisyn en fordel for virksomhederne Energieffektiviseringer i Industrien Energisyn en fordel for virksomhederne Præsentation Energisynskonsulent B-004 (1992) Teknisk Ekspert kwh verifikator Direktivets artikel 8 Energisyn i virksomheder

Læs mere

Ansvar gennem grøn leverandørstyring. - et Carbon 20 innovationsprojekt

Ansvar gennem grøn leverandørstyring. - et Carbon 20 innovationsprojekt Ansvar gennem grøn leverandørstyring - et Carbon 20 innovationsprojekt Ansvar gennem grøn leverandørstyring - Fritz Hansen Møbelproducenten Fritz Hansen, som er kendt for sine designmøbler, har længe arbejdet

Læs mere

SEMINARRÆKKE DANMARKS MEJERI TEKNISKE SELSKAB

SEMINARRÆKKE DANMARKS MEJERI TEKNISKE SELSKAB SEMINARRÆKKE DANMARKS MEJERI TEKNISKE SELSKAB Mælkens mangfoldighed En seminarrække om mælk og mejeriprodukter i alle afskygninger De enkelte seminarer vil blive afholdt fra oktober 2013 og frem til medio

Læs mere

Miljøstyring og transport. 1 Miljøstyring. v/ Thomas Løvholt, COWI. Indledning

Miljøstyring og transport. 1 Miljøstyring. v/ Thomas Løvholt, COWI. Indledning v/ Thomas Løvholt, COWI Indledning Vare- og godstransport bidrager væsentligt til transportsektorens samlede energiforbrug og miljøbelastning. Der arbejdes på mange fronter med at ændre transportstrukturen,

Læs mere

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Indhold: Tips om fisk... 3 Hvor meget fisk spiser børn?... 3 Anbefalinger om fisk... 4 Opskrifter... 5 Torskesalat... 5 Bagt havørred... 5 Bønnefritter... 6 Mango-dadelsalsa...

Læs mere

Informationsbrev maj 2009

Informationsbrev maj 2009 Nr. 6-2009 Informationsbrev maj 2009 1. maj 2009 Generel orientering. Vi er fortsat ramt af finanskrisen og specielt den valutariske udvikling på svenske kroner og Engelske pund. Det har medført en omfattende

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Ansøgning om tilskud i 2012

Ansøgning om tilskud i 2012 Til fondens interne brug J.nr.: Dato: Svineafgiftsfonden Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Ansøgning om tilskud i 2012 3. Projektets titel: Vidensdeling, vidensopbygning og formidling 4. Hovedformål

Læs mere

Miljødialog mellem leverandører og detailhandel set i et internationalt perspektiv

Miljødialog mellem leverandører og detailhandel set i et internationalt perspektiv Miljødialog mellem leverandører og detailhandel set i et internationalt perspektiv Kan miljøarbejde blive en konkurrencefordel? CASA har for Produktpanelet på landbrugsområdet gennemført en analyse af,

Læs mere