Livscyklusvurdering af fødevarer - miljø fra jord til bord

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Livscyklusvurdering af fødevarer - miljø fra jord til bord"

Transkript

1 Livscyklusvurdering af fødevarer - miljø fra jord til bord Rapport fra konference afholdt den 8. februar 2001 som et led i projekt Livscyklusvurdering af basislevnedsmidler Redigeret af Marianne Wesnæs, LCA consultants StorKøkkenCentret - Ernæringsafdelingen Fødevaredirektoratet

2 Livscyklusvurdering af fødevarer miljø fra jord til bord Rapport fra konference afholdt den 8. februar 2001 som et led i projekt Livscyklusvurdering af basislevnedsmidler FødevareRapport 2001:09 1. udgave, 1. oplag, august 2001? Fødevaredirektoratet Oplag: 400 eksemplarer Tryk: Fødevaredirektoratet ISBN ISSN Pris: 58,- kr. incl. moms Rapporten findes i elektronisk form på adressen: Fødevaredirektoratet Mørkhøj Bygade 19, DK-2860 Søborg Tlf , fax Hjemmeside: Prissatte publikationer kan købes i boghandelen eller hos: Statens Information Postboks 1103, DK-1009 København K Tlf , fax Redigering Marianne Wesnæs, LCA consultants Fødevaredirektoratet er en del af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Direktoratet står for administration, forskning og kontrol på veterinær- og fødevareområdet. Herunder var e- tages opgaver vedrørende dyreværn for Justitsministeriet. Regeldannelse, koordination, forskning og udvikling foregår i Fødevaredirektoratet i Mørkhøj. Kontrollen med fødevarer fra jord til bord og tilsyn med veterinære forhold varetages af de 11 fødevareregioner, som er oprettet pr. 1. januar Direktoratet består af ca. 550 årsværk, som er placeret i Mørkhøj og ca årsværk, som er fordelt på de 11 regioner. StorKøkkenCentret, under afdelingen for Ernæring, er Fødevaredirektoratets forsknings - og videns-center for offentlig måltidsservice, storkøkkener og catering. Storkøkkencentret gennemfører forsknings- og udviklingsopgaver og udgiver publikationer for storkøkkener. Synspunkter og holdninger i rapporten er et udtryk for projektets resultat, og er ikke nødvendigvis i overensstemmelse med Fødevaredirektoratets. - Det er tilladt at citere mindre dele af rapporten, når det sker med tydelig kildeangivelse. 2

3 Forord Den moderne forbruger vil have dokumentation for, at fødevarerne produceres miljømæssigt forsvarligt, og at det vi spiser er både sundt og sikkert. At produkter og processer følger lovgivningens krav er en selvfølge, men det er ikke mere nok. Der skal mere til, hvis virksomhederne skal opfattes som ansvarlige og troværdige af forbrugerne og hvis fødevarerne skal opfattes som værende af god kvalitet. Det er baggrunden for projektet Livscyklusvurdering af basislevnedsmidler, som Da n- marks Jordbrugsforskning sammen med Danmarks Fiskeriundersøgelser, Fødevaredirektoratets Storkøkkencenter, 2.-0 LCA consultants, Statens Jordbrugs - og Fiskeriøkonomiske Institut og Teknologisk Institut er i gang med. Projektet skal etablere et fælles grundlag for udarbejdelse af livscyklusvurderinger for fødevarer. Og der er interesse blandt virksomhederne. Der kom nemlig mere end 100 deltagere til projektets konference Livscyklusvurdering af fødevarer miljø fra jord til bord, der blev holdt på Teknologisk Institut i Århus den 8. februar Mere end halvdelen af deltagerne var fra virksomheder og organisationer fra fødevareproducenter og landbrug, og derudover var der cirka 30 deltagere fra offentlige myndigheder, kommuner, forskningsinstitutioner, skoler mv. Konferencen, der primært blev organiseret af projektmedarbejderne Marianne Wesnæs, 2.-0 LCA consultants, og Lene Møller Christensen, Fødevaredirektoratets Storkøkkencenter, blev i deltagernes evaluering betegnet som en succes. Det er referatet fra konferencen, der hermed udgives som fødevarerapport på vegne af projektgruppen. John E. Hermansen Projektleder Juni

4 Indholdsfortegnelse 1. Program for konferencen Sammenfatning Landbrugsraadets initiativer på området Renere produkter, mv. Indlæg af Lis Thodberg Dokumentation i fødevarekæden Indlæg af Christian Gottlieb-Petersen Hvorfor er livscyklusvurdering interessant for fødevarevirksomheder? Indlæg af Pernille Ulrich EU s intentioner for en kommende produktorienteret miljøstrategi Indlæg af Torben Kudsk Efterspørgsel af miljømæssig dokumentation for fødevarer nu og i fremtiden Indlæg af Rikke Dreyer Use of Life Cycle Assessments by Unilever Benefits and Consequences Indlæg af Phil McKeown Projekt Livscyklusvurderinger af basislevnedsmidler Indlæg af John E Hermansen Livscyklusvurderinger Hvad kan det? Hvor nemt er det? Kan alle blot gå i gang? Indlæg af Bo Weidema Miljøvurdering af sild i glas fra Launis Fiskekonserves A/S Indlæg af Per Christensen Anvendelse af livscyklusanalyser hos Arla Foods Indlæg af Inger Larsson Hos Brødrene Hartmann er livscyklusvurderinger et selvfølgeligt grundlag for miljøarbe jdet Indlæg af Anna Lise Mortensen Konferencen i billeder Side 4

5 1. Program for konferencen 9:30 Velkomst og introduktion til dagens program v. Lis Thodberg, miljøkonsulent i Landbrugsraadet 9:40 Dokumentation i fødevarekæden v. Christian Gottlieb-Petersen, kvalitetschef i Landbrugets Rådgivningscenter Hvorfor er livscyklusvurdering interessant for fødevarevirksomheder? v. Pernille Ulrich, konsulent i FødevareIndustrien, Dansk Industri EU's intentioner for en kommende produktorienteret miljøstrategi v. Torben Kudsk, fuldmægtig i Landbrugsraadets kontor i Bruxelles Pause Efterspørgsel af miljømæssig dokumentation af fødevarer nu og i fremtiden Rikke Dreyer, miljøkonsulent i Statens og Kommunernes Indkøbs Se rvice A/S Use of Life Cycle Assessments by Unilever Benefits and Consequences v. Phil McKeown, LCA Scientist hos Unilever, UK Frokost 13:00 Projektet: Livscyklusvurderinger af basislevnedsmidler v. John Hermansen, projekt- og forskningsleder på Danmarks JordbrugsForskning 13:30 Livscyklusvurderinger Hvad kan det? Hvor nemt er det? Kan alle blot gå i gang? v. Bo Weidema, direktør i 2.-0 LCA Consultants. 14:00 Miljøvurdering af sild i glas fra Launis Fiskekonserves A/S v. Per Christensen, lektor ved Aalborg Universitet og vismand i Naturrådet 14:30 Kaffe 15:00 Användning av livscykelanalyser inom Arla Foods v. Inger Larsson, rådgivare i miljöfrågor hos Arla Foods, Stockholm 15:30 Hos Brødrene Hartmann A/S er livscyklusvurderinger et selvfølgeligt grundlag for miljøarbejdet v. Anna Lise Mortensen, Direktør for Bæredygtig Udvikling i Brødrene Hartmann A/S 16:00 Opsamling v. Lis Thodberg, miljøkonsulent i Landbrugsraadet 5

6 2. Sammenfatning Af Marianne Wesnæs, 2.-0 LCA consultants Konferencen Livscyklusvurdering af fødevarer miljø fra jord til bord blev holdt på Teknologisk Institut i Århus den 8. februar Der var mere end 100 deltagere til konferencen. Over halvdelen var fra virksomheder og organisationer fra fødevareproducenter og landbrug, og derudover var der cirka 30 deltagere fra offentlige myndigheder, kommuner, forskningsinstitutioner, skoler, mv. Konferencen blev en stor succes ifølge deltagernes besvarelse af det uddelte evalueringsskema. Konferencen blev indledt med en række indlæg om baggrunden for, hvorfor livscyklusvurderinger er relevante for danske fødevarevirksomheder i dag. Deltagerne fik et godt indtryk af, at samfundet i dag ønsker dokumentation for at fødevarerne produceres miljømæssigt forsvarligt, og at det vi spiser er både sundt og sikkert. At produkter, processer følger lovgivningens krav er en selvfølge, men i stadig stigende grad ikke tilstrækkeligt. Der skal mere til, hvis virksomhederne skal opfattes som ansvarlige og troværdige af forbrugerne og hvis fødevarerne skal opfattes som værende af god kvalitet (Pernille Ulrich fra Dansk Industri). Chr. Gottlieb-Petersen fra Landbrugets Rådgivningscenter fortalte, at produktcertificering og kvalitetsstyring er i fuld gang over hele Europa nu. Vi har de nødvendige oplysninger til rådighed i Danmark, men det tager tid at bearbejde dem, så hvis vi skal være med, skal vi i gang nu. Torben Kudsk fra Landbrugsraadets kontor i Bruxelles havde en brændende varm nyhed med: EU kommissionen offentliggjorde netop samme dag Grønbog om en integreret pr o- duktpolitik, som er EU kommissionens idé- og debatoplæg. Livscyklusvurderinger er det centrale værktøj for den integrerede produktpolitik. Torben Kudsk understregede, at hvis man vil være med til at påvirke udviklingen for EU's produktpolitik, så er det nu! Rikke Dreyer fra Statens og Kommunernes Indkøbs Service efterlyste let tilgængelig miljømæssig dokumentation for de offentlige indkøbere, der sidder med ansvaret for at købe miljørigtigt ind livscyklusvurderinger kan være et af værktøjerne på vejen for at opnå dette. John Hermansen fra Danmarks Jordbrugsforskning fortalte om det igangværende 3-årige projekt Livscyklusvurdering af basis-levnedsmidler, som gennemføres for Direktoratet for FødevareErhverv. Han inviterede interesserede fødevarevirksomheder til at deltage i projektet en god chance for at komme i gang! 6

7 Bo Weidema fra 2.-0 LCA consultants beskrev, hvad man kan bruge livscyklusvurderinger til, og hvilke muligheder det giver. Han afsluttede med at svare udfordrende på spørgsmålet: Kan alle blot gå i gang? JA! hvem har råd til at vente? Konferencen bød desuden på en række konkrete eksempler fra virksomheder, der er i gang med livscyklusvurderinger. Phil McKeown fra Unilever i England fortalte, hvordan Unilever aktivt har anvendt livscyklusvurderinger de sidste 10 år og har gennemført livscyklusvurderinger en lang række produkter, f.eks. for te, tomat-baserede produkter, frosne grøntsager og margarine. Unilever bruger i dag livscyklusvurderinger som en integreret del af deres miljøarbejde og også til f.eks. produktudvikling. Phil McKeown blev spurgt, hvad Unilever fik ud af at bruge livscyklusvurderinger og hans svar kom prompte: Unilever vil gerne være sikre på stadig at være på markedet om 10 år! Per Christensen fortalte meget illustrativt om resultaterne fra en livscyklusvurdering af sild i glas fra Launis Fiskekonserves A/S der viste, at det sukker, der er i lagen, havde overraskende konsekvenser! Per Christensens indlæg gav et godt indtryk af, hvad en livscyklusvurde ring er for en størrelse. Inger Larsson fortalte, at Arla har været i gang med livscyklusvurderinger de sidste 10 år. Arla Foods har lavet en livscyklusvurdering af mælk, som netop er blevet udgivet i form af en pjece, som blev uddelt på konferencen. Derudover fortalte Inger Larsson om, hvad der i øvrigt foregår i Sverige indenfor livscyklusvurderinger af fødevarer. Anna Lise Mortensen fra Brødrene Hartmann A/S gav konferencen en intens afslutning. Hartmann har netop vundet EU s pris for Bæredygtig Udvikling for sin livscyklusbaseret ledelse. Anna Lise Mortensen fortalte om Hartmanns brug af livscyklusvurderinger i deres STEP-model og gav en række eksempler på, at livscyklusvurderinger har været afgørende for, at Hartmann har kunnet fastholde sine kunder, der har krævet miljømæssig dokumentation. Anna Lise Mortensen afsluttede med at sige, at der nu i mange år havde været fokus på emballager, og at turen på et tidspunkt vil komme til det, der er inden i emballagerne! 7

8 3. Landbrugsraadets initiativer på området Renere produkter, mv. Af Lis Thodberg, miljøkonsulent i Landbrugsraadet Med formålet at varetage de fødevareforarbejdende virksomheders interesser på miljøområdet har Landbrugsraadet nedsat udvalget Forum for Virksomhedsmiljø med repræsentanter for Rådets organisationer og virksomheder. Formanden for udvalget er teknisk direktør Willy Mortensen, Danish Crown. Landbrugsraadets afdeling for Forskning, levnedsmidler, veterinærpolitik og miljø (v/miljøkonsulent Lis Thodberg) varetager sekretariatsfunktionen for Forum for Virksomhedsmiljø. Forum for Virksomhedsmiljø har nedsat en arbejdsgruppe om Renere Produkter, der dels vil søge at indkredse virksomhedernes muligheder for at arbejde produktorienteret, dels vurdere hvilke specielle f orhold der gør sig gældende, når der skal arbejdes produktorienteret med fødevarer. Landbrugsraadet v/lis Thodberg er repræsenteret i styregruppen for projektet Livscyklusvurdering af basislevnedsmidler. Yderligere oplysninger: Miljøkonsulent Lis Thodberg, Landbrugsraadet, Axeltorv 3, 1609 København V, tlf , lok. 294, eller Teknisk direktør Willy Mortensen, Danish Crown, Marsvej 43, 8900 Randers, tlf , 8

9 4. Dokumentation i fødevarekæden Af Christian Gottlieb -Petersen, Kvalitetschef på Landbrugets Rådgivningscenter Præsentation af Landbrugets Rådgivningscenter Landbrugets Rådgivningscenter er et service- og udviklingscenter for primærproduktionen i hele landet og virker for og gennem en række lokale rådgivningscentre. Rådgivningscentret bestyrer en række databaser for erhvervet indenfor økonomi, husdyr og planteproduktion. Mit fokus er ikke handel, forarbejdning og afsætning, men derfor har jeg alligevel en mening om disse brancher. Når jeg skal komme med et bud på dokumentation fra primærproduktionen, er spørgsmålet: Hvad ønskes der dokumentation for, og hvilke problemer indebærer dette - i hele kæden fra jord til bord? Erhvervet har store datasamlinger til rådighed - som man kunne anvende til dokumentation - i forbindelse med livscyklusvurdering eller i andre miljøsammenhænge. MEN for at data kan nyttiggøres og synliggøres, kræver det en betydelig aggregering samt en række organisatoriske aktiviteter. I forbindelse med anprisninger kræves der dokumentation. Det vil sige, at når en udbyder vil prale af egenskaber ved et produkt for at skille det ud fra mængden, så skal det kunne dokumenteres og kontrolleres. Der kan være tale om egenkontrol, firmakontrol eller om en uafhængig tredjeparts kontrol. Et tredje problem er sporbarhed, som stiller meget store krav til alle medvirkende. I dag er der en vis form for sporbarhed i produktionen af kød og friske grønsager. Men for at kunne leve op til fremtidens krav om sporbarhed vil det kræve en betydelig udviklingsindsats samt investeringer i alle led. I det sidste led i kæden skal oplysningerne kunne udtrykkes klart og tydeligt og frem for alt - enkelt. Det forbrugere og detailled skal forsynes med er meget enkle og forståelige budskaber, som kan udtrykkes f. eks. i mærker. Der er i dag en betydelig interesse for mærker, men også en stor forvirring omkring dem. Interessenternes behov Forbrugeren ønsker først og fremmest fødevaresikkerhed og troværdighed. I kølvandet på BSE- og dioxinkriser i EU, samt salmonella- og andre bakterier i DK, er det ubetinget disse overskrifter, der står højest på ønskelisten. Detailkæden - hvad ønsker den? Enkle budskaber og gerne udtrykt i synlige, genkendelige mærker - og allerhelst kædens egne mærker. Hvis forarbejdningsindustrien skal levere andet end selve varen - altså f. eks. information om varens historie - så skal data være lette at håndtere, ligesom emnet sporbarhe d skal løses på en effektiv og brugelig måde. 9

10 Primærproducenten vil gerne leve op til kravene, men det skal være gennem enkle systemer, og det skal helst ske i form af ensartede krav til dokumentationen - ikke 17 forskellige notatskemaer til flere forskellige indberetningssystemer. Sidst men ikke mindst skal kontrollen være enkel, effektiv og ikke for dyr. Erhvervet har store datasamlinger, som indeholder oplysninger om produktion og økonomi ned til den mindste detalje. Spørgsmålet er, hvilke af disse data, der er relevante for forbrugeren og for LCA, samt hvordan de kan anvendes? Regnskabsdatabasen er en central base, der indeholder driftsregnskab for landbrug, der i dag stilles til rådighed for den jordbrugsøkonomiske forskning. Desuden findes der produktionsgrens regnskaber for ca landbrug. Kvægdatabasen - der også ligger centralt - indeholder avls - og ydelsesdata for ca individer svarende til besætninger. På de lokale landbrugscentre ligger der detaljerede mark- og gødningsplaner for ca bedrifter. Disse data er for eksempel indsamlet til brug for forskning og monitering i særlige vandløbs-oplande. Endelig indsamles alle relevante produktions- og økonomidata på 60 såkaldte Studielandbrug. Disse data ligger centralt, med det formål at danne basis for forskning og udvikling. Men data skal udsættes for en betydelig bearbejdning og aggregering, før de kan gøre nytte hos de efterfølgende led og hos forbrugerne! Vi skal være helt sikre på, at data er relevante, og at der er et behov for dem i den anden ende. Aktuelle projekter, hvor temaet har været enten miljø eller kvalitet eller en kombination: Godt Landmandskab - det er erhvervets miljøpolitik - der gælder for alle landmænd. Miljøog ressourcestyring er et frivilligt koncept til opstilling af miljøhandlingsplaner på det enkelte landbrug. Kvalitets- og miljøstyring i landbruget er et koncept med fuld certificering af hele produktionen, der er afprøvet på 60 landbrug. På 2 landbrug førte man det videre til en EMASregistrering. I Grønt Regnskab - et projekt der kører nu på en række landbrug - gennemføres individuelle balanceberegninger på det enklest mulige grundlag. Med programmer til beregning af behandlingsindeks og registreringsnet kan landmanden synliggøre sin pesticidanvendelse på markniveau og sætte den i relation til behovet. Dansk IP - frugt og grønt - er et frivilligt men statskontrolleret mærkningskoncept. IPOS 2 - LANDBO OKSEN er det eneste koncept, der har inddraget hele kæden, og hvor oplysnin- 10

11 ger fra primærbedriften blev ført helt ud i butikken til den enkelte forbruger. Fælles for alle disse projekter kan man sige: De har været gennemført med succes, men der er tilsyneladende ikke nogen stor interesse for det i omverdenen! Hvad sker der ude i den store verden? EU s nye fødevarelov, som netop er sendt i høring, kræver først og fremmest sporbarhed i alle led i fødevarekæden. I UK certificeres alle produkttyper - det sker i separate ordninger for hvert produkt og med individuelle regelsæt og kontrollører og vidt forskellig organisering. Men der er ingen tvivl om at i UK skal der være troværdig dokumentation i hele kæden og til alle fødevarer. Dokumentationen skal kontrolleres af et uvildigt organ (Miljø spiller en meget ringe rolle i disse koncepter). De franske kooperativer certificerer landbrug, der er medlemmer af det enkelte kooperativ. Det sker fuldstændig på firmaernes præmisser - det er firmaerne der stiller kravene, og det er firmaerne der kontrollerer. Det hollandske kvægbrug er i gang med en total certificering. Omfanget og det faglige indhold er ukendt, men de roser i hvert fald sig selv af det. I Italien er vi involveret i et projekt med kvalitetsstyring og indførelse af HACCP i primærproduktionen og i forarbejdningen - men miljø interesserer dem ikke synderligt. Min konklusion er, at produktcertificering og kvalitetsstyring, med et lille stænk af miljøstyring - det er i fuld gang over hele Europa. Rækkefølge - prioriteret Der findes et stigende antal af mærker - nogle af disse med et vist miljøindhold. Først skal vi have ge noprettet troværdigheden, og det kræver dokumentation og kontrol. Så skal vi - qua EU s fødevarelov - til at leve op til sporbarhed i alle led. Det vil kræve en stor indsats af alle i kæden. Markedsføringsfolk siger, at det er historien bag det enkelte produkt, der sælger! Historien kan udtrykkes i et fælles mærke, eller det kan blive nødvendigt med den individuelle historie til den enkelte pakke i køledisken. Som det sidste tror jeg, at forbrugeren vil efterspørge de detaljerede miljø-informationer for produktet. Landmandens syn på dokumentation Det enkle frem for det komplekse. Elektronisk frem for manuelt. Ét samlet koncept frem for pr. produkt. Overskuelig og billig kontrol. 11

12 5. Hvorfor er livscyklusvurdering interessant for fødevarevirksomheder? Af Pernille Ulrich, konsulent i Fødevareindustrien, Dansk Industri Resumé Vore dages fødevareproduktion finder sted i en stadig mere kompleks verden. Samtidig er fødevareproduktion nu i høj grad kendetegnet ved at være et politisk varmt og til tider kontroversielt tema. Det gælder både herhjemme og det gælder internationalt ikke mindst i EU. Samfundet ønsker dokumentation for at fødevarerne produceres miljømæssigt forsvarlig, og at det vi spiser er både sundt og sikkert. At produkter og processer følger lovgivningens krav er en selvfølge, men i stadig stigende grad ikke tilstrækkeligt. Der skal mere til, hvis virksomhederne skal opfattes som ansvarlige og troværdige af forbrugerne og hvis fødevarerne skal opfattes som værende af god kvalitet. I denne komplekse virkelighed er det væsentligt, at virksomhederne har kontrol over bl.a. deres produktionsprocesser ressourcebelastning. En god miljøstyring af virksomhedens processer og evt. grønne regnskaber er et led heri. Etablering af egentlige Livscyklusanalyser på produktniveau kan være det næste skridt en virksomhed tager. En veltilrettelagt Livscyklusanalyse vil ud over at give virksomheden en fra vugge til grav -dokumentation også kunne anvendes som et strategisk værktøj for ledelsen til at styrke produktudvikling, image og markedsføring. 12

13 6. EU s intentioner for en kommende produktorienteret miljøstrategi Af Torben Kudsk, Landbrugsraadets kontor i Bruxelles Resumé Europa Kommissionen har netop offentliggjort en grønbog om Integrated Product Policy (IPP) udarbejdet af General Direktoratet for Miljø. Grønbogen, der er et idé- og debatoplæg, er resultatet af flere års forstudier, hvor nationale eksperter og erhvervslivet har været taget med på råd. Grønbogen er ikke møntet på fødevareprodukter specifikt, men de vil være et af de områder som naturligt vil være i fokus. Det gennemgående træk i grønbogen er en afdækning af, hvilke faktorer der kan danne basis for en produktorienteret miljøpolitik. Grønbogen behandler en række instrumenter og problemstillinger, spændende fra korrektion af priserne, så de afspejler de reelle omkostninger inklusiv miljøbelastningen, over afgifts/subsidie -spørgsmål til spørgsmål om bedre information og synlighed for forbrugerne. Kommissionen opfatter sig selv som værende i en læringsproces og grønbogen giver derfor ikke svarene på de mange åbne spørgsmål. Det er derimod Kommissionens forventning, at den dialog med myndigheder og erhvervsliv som grønbogen lægger op til, skal bidrage til at finde svar på de mange problemstillinger. Dialogen vil komme til udtryk i form af en række seminarer, hvor eksperter kan mødes og diskutere konkrete problemstillinger, samt i form af mulighed for skriftligt at meddele Kommissionen sine erfaringer, synspunkter og holdninger. Konsultationsperioden vil strække sig over det næste halve år, hvorefter Kommissionen vil udarbejde en hvidbog, der skal danne basis for de konkrete fremtidige retsakter. Udviklingen i konsultationsfasen vil kunne følges via Internettet på Generaldirektoratet for Miljøs hjemmeside på adressen På hjemmesiden vil annoncering af seminarer mv. ske løbende. Det er ligeledes planen, at konklusionerne fra konsultationerne vil blive offentliggjort på hjemmesiden. 13

14 7. Efterspørgsel af miljømæssig dokumentation for fødevarer nu og i fremtiden Af Rikke Dreyer, miljøkonsulent i Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S ejes af Finansministeriet og Kommunernes Landsforening og har til formål at effektivisere offentlige indkøb. Indkøbs Service indgår rammekontrakter på ca. 80 forskellige vareområder - herunder fødevarer som alle offentlige indkøbere frit kan benytte. I 2000 var den samlede omsætning på Indkøbs Service rammekontrakter knap 3,2 mia. kr. Grønne indkøb i dag Miljø- og energiforhold indgår altid som vurderingskriterie ved valg af leverandører og produkter til vore rammekontrakter. Indkøbs Service tilgang til vurdering af produkter er i princippet baseret på en livscyklustankegang dvs. på en vurdering af produkternes miljøbelastning fra vugge til grav. Til hjælp ved denne vurdering har vi en række værktøjer bl.a. Miljøstyrelsens miljøvejledninger (som er baseret på livscyklustankegangen). Der findes desværre ikke miljøvejledninger og livscyklusvurderinger for alle produkter i dag, og det er derfor ikke altid nemt at stille grønne krav til produkterne i dag. Den overordnede målsætning for vor miljøindsats er, at det skal være let for de offentlige indkøbere at handle grønt. Omsat til handling betyder det, at det skal være let at finde frem til de produkter på vore aftaler, der er de mindst miljø- og energibelastende. Derfor kan man på en lang række af vore rammekontrakter finde miljøkoder for de mindst miljøog energibelastende produkter. Et eksempel på en miljøkode er det danske økologimærke (Ø-mærket). I vort elektroniske indkøbssystem, NetIndkøb, kan man søge efter varer med miljøkode. Inden for fødevareområdet har Indkøbs Service indgået rammekontrakter på følgende områder:?? Kaffe/te?? Nærings- og nydelsesmidler (dvs. kolonialvarer, frisk frugt og grønt, dybfrosne produkter, bake-off produkter, mejeriprodukter, tobak, vin spiritus samt chokolade og sukkervarer) og er i færd med at gennemføre udbud på:?? Fersk og frosset kød og pålæg 14

15 Vi har ved indgåelse af rammekontrakter på nærings- og nydelsesmidler søgt at få et stort og varieret udbud af økologiske varer. Hvilket betyder, at der er et næsten fuldt sortiment af økologiske varer på aftalerne. Den miljømæssige dokumentation, vi efterspurgte ved udbud af nærings- og nydelsesmidler, var dokumentation for eventuelt økologiske varer samt dokumentation for, at eventuelt gensplejsede varer var godkendt og mærket efter EU s regler. De konventionelle fødevarer er indtil nu ikke miljøvurderet, og der er ikke efterspurgt miljømæssig dokumentation udover GMO (Gen Modificerede Organismer). Det betyder faktisk, at konventionelle fødevarer i dag ikke betragtes som grønne indkøb uanset om de måtte høre til de mindre miljøbelastende produkter. Det skyldes manglende værktøjer og mangel på miljømæssig dokumentation. Mulighederne i fre mtiden Men forhåbentlig bliver dette anderledes på sigt. Målet med grønne indkøb er at påvirke markedet til at fremstille og markedsføre mindre miljøbelastende produkter ved at skabe et marked for disse produkter. En forudsætning for dette er, at man ved hvilke varer, der er de mindst miljøbelastende i hele livscyklus. Det ved vi ikke i dag, når vi taler om fødevarer. Ønskesituationen i fremtiden ville være, at der fandtes en miljø-varedeklaration på alle fødevarer, baseret på fødevarens livscyklus, så man lynhurtigt kunne se, hvilke fødevarer, der var mest miljøvenlige om det var flæskesteg A eller B. Det er desværre nok ikke realistisk, at vi nogensinde når dertil. Men det ville også være fint at have et overblik over hvilke miljøforhold, der er de væsentligste for fødevarer for rugbrød, fisk, grøntsager eller en flæskesteg. I dag ved vi faktisk ikke hvor i fødevarernes livscyklus, de væsentligste miljøbelastninger ligger ( hot spots ), hvilket betyder, at vi er ude af stand til at de udpege relevante kriterier, der kan bruges til at stille krav efter. For en vaskemaskine ved vi, at elforbruget har en meget stor betydning for de samlede miljøbelastninger set i livscyklusperspektiv. Det er ikke lige så indlysende hvor miljøbelastningen ligger for føde varer. (Der findes muligvis en række livscyklusvurderinger af fødevarer rundt om i litteraturen gennemført efter forskellige principper, men der findes ikke nogen let tilgængelig samlet oversigt, der giver hovedkonklusionerne). Så ville man som indkøber vide hvilke miljømæssige krav, det vil være rimeligt at stille, når man køber mælk, rugbrød, ost etc. Alle offentlige indkøbere er forpligtet til at dokumentere omfanget af deres grønne indkøb. I praksis er det ikke nemt i dag! Det er oplagt, at livscyklusvurderinger kan anvendes i den sammenhæng. Det kunne f.eks. være i form af en opgørelse over de væsentligste miljøbelastninger fra fødevarer indkøbt et år sammenlignet med fødevarerne indkøbt året før. 15

16 Forhåbentlig kan projektet Livscyklusvurderinger af levnedsmidler, som denne konference er en del af, give det datagrundlag, som er nødvendigt for at kunne gennemføre livscyklusvurderinger af fødevarer. Mere information kan findes på hjemmesiderne hos: Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S: Grønt IndkøbsNet: Miljøstyrelsens hjemmeside (bl.a. miljøvejledninger): Grøn Informationshjemmeside (grønne råd): 16

17 8. Use of Life Cycle Assessments by Unilever Benefits and Consequences By Phil McKeown, Unilever, UK Abstract Unilever is a multinational consumer good company with operating companies and sales in many countries around the world. Unilever's products fall into two main categories, home and personal care products and food products. In common with many organisations Unilever has an environmental policy and has recently implemented an environmental strategy. The environmental strategy has four main thrusts, eco-efficiency in the supply chain, ecoinnovation in products and services, sustainable development initiatives and communication. Life cycle assessment is an environmental management tool that has been used within Unilever since the late 1980s. This presentation will highlight how life cycle assessment is currently being used to help support the four elements of the environmental strategy. Examples of the use of life cycle assessment for each element of the environmental strategy were given. For more information please see the transparencies by Phil McKeown (at and 17

18 9. Projekt Livscyklusvurderinger af basislevnedsmidler Udviklingsprojekt finansieret med tilskud fra Direktoratet for FødevareErhverv. Af John E Hermansen, projektleder for projektet og forskningsleder på Danmarks JordbrugsForskning. Baggrund Der er i stigende grad interesse for fødevarernes produktionsmåde og kvalitet i bred forstand herunder produktionsprocessernes ressourceforbrug og påvirkning af miljøet. Forbrugere, interesseorganisationer og aftagere af forarbejdede levnedsmidler ønsker viden om hvilke produkter, som er mest miljøvenlige og hvilke produc enter, som er mest ressourcebevidste osv. For at sikre tilliden hos disse grupper, er der derfor behov for at kunne beskr i- ve og dokumentere disse forhold for danske levnedsmidler fra jord til bord. For virksomhederne er formålet med at gennemføre LCA både at kortlægge og forbedre ressourceudnyttelsen og mindske miljøbelastningen i alle produktionsled samt at kunne dokumentere disse forhold udadtil overfor forbrugere, miljøorganisationer og aftagere. Indenfor en stor del af levnedsmiddelsektoren kan det således forventes at virksomhede rne, især i forarbejdningsindustrien, vil blive mødt med krav fra aftagerne om at kunne dokumentere miljø- og ressourceforhold f.eks. gennem LCA. Derfor har virksomhederne behov for, at man kan håndtere information fra mange led og beskrive komplicerede sammenhænge mellem produktionsprocesser. Til dette formål anvendes livscyklus vurderinger, som er en systematisk kortlægning og sammenfattende vurdering af miljøpåvirkningerne omfattende alle etaper i produktets livscyklus. Livscyklusvurderinger er samtidig et udviklingsværktøj, der kan indgå i en langsigtet strategi for virksomhedens produktudvikling med henblik på at udvikle de levnedsmidler, der passer bedst ind i en miljøbevidst fremtid. På væsentlige områder adskiller primærlandbrug og fiskeri sig endvidere fra industriområdet, hvor udvikling af LCA har fundet sted (Wenzel et al., 1997). Der mangler derfor afklaring af væsentlige spørgsmål såsom fordelingen af miljøbelastningen mellem forskellige produkter fra samme bedrift (allokeringsprincipper) og muligheden for at formulere relevante miljø- og ressourceforhold, herunder arealbehov og påvirkning af naturværdier/havøkosystemer under effektkategorierne i LCA værktøjer. 18

19 Formål med projektet På baggrund af ovenstående er det målet med projektet, at?? skabe et bedre fundament for vurdering af ressourceforbrug og miljøpåvirkning ved typiske produktioner indenfor primærlandbruget og akvakultur samt ved forarbejdning af basale levnedsmidler og udvalgte økologiske nonfood produkter,?? udbrede kendskabet til og muligheden for at anvende livscyklusvurderinger indenfor levnedsmiddelområdet og indenfor udvalgte nonfood brancher,?? give interesserede brancher mulighed for at skabe fælles konsensus ved gennemførelse af livscyklusvurderinger for de enkelte produktområder og?? udarbejde metoder og tilvejebringe de grunddata, der er nødvendige for gennemførelse af livscyklusvurderinger af levnedsmidler og udvalgte nonfood produkter baseret på vegetabilske produkter. Projektets gennemførelse Projektet består af fire dele som beskrevet nedenfor og gennemføres af Danmarks Jor d- brugsforskning (DJF), 2.-0 LCA consultants (2.-0), Danmarks Fiskeriundersøgelser (DFU), Statens Jordbrugs - og Fiskeriøkonomiske Institut (SJFI), Fødevaredirektoratet (Fdir) i samarbejde med Teknologisk Institut (TI), Hirtshalscentret v. Jens Munk samt Højmarkslabor a- toriet v. Erik Olsen). Projektoversigt: Delprojekt 1. Primær jordbrug 2. Akvakultur og Primær fiskeri 3. Branche kontakt 4. Model udvikling Koordinering DJF: John E. Hermansen DFU: Erling P. La rsen 2.-0: Marianne W esnæs 2.-0: Marianne Wesnæs Deltagere DJF, 2.-0, SJFI DFU, SJFI, (TI). 2.-0, FDIR, (TI) DJF, 2.-0, SJFI Emner Systemafgrænsning Systemafgrænsning Konsensus Grænseflader Miljøeffekter Miljøeffekter Datagrundlag Syntese Allokering Datagrundlag Allokering Datagrundlag Funktionelle enheder mv. Forenklede metoder Databaser Databaser Der er nedsat en styregruppe, som har til opgave at: Vejlede og rådgive projektgruppen. Godkende arbejdsplaner. Vurdere projektets forløb og resultater. Stimulere til interaktion med brancherne og virksomhederne. 19

20 Delprojekt 1 - Datagrundlag for primærjordbrug For at kunne gennemføre valide og troværdige livscyklusvurderinger for levnedsmidler er det nødvendigt med præcise og repræsentative data for ressourceforbrug og miljøpåvirkning i primærjordbruget. Dette delprojekt vil fokusere på tre emner: A. Udvikling og tilpasning af indikatorer for miljøpåvirkning og ressourceforbrug til miljøeffektkategorier i relevante værktøjer til LCA B. Opbygning af repræsentative datasæt for typiske driftstyper C. Kobling af modeller for tab og emissioner med bedriftsmodeller og -balancer Delprojekt 2 - Datagrundlag for akvakultur og dele af primærfiskeriet På samme måde som i primærjordbruget er det også for akvakultur og produktion af fiskemel nødvendigt at angive repræsentative data for ressourceforbrug og miljøpåvirkning. Akvakultur er på en del områder analog til primærlandbruget. Men for fangst af den vildtlevende fisk vil det være nødvendigt at anlægge en anderledes betragtning. I dette tilfælde er der nemlig ingen mulighed for at manipulere med foderoptagelse ved direkte menneskelig indgriben. På den anden side kan høst af en given fiskeressource påvirke økosystemet, som mængden af den pågældende art, andre arter end målarten,. Hertil kommer betragtning af selve fangstaktivitetens ressourceforbrug og øvrige påvirkninger af f.eks. bundfauna eller andre bundpåvirkninger, samt sejlads til og fra fangststedet, udrustning af fiskeskib, osv. Delprojekt 3 - Branchekontakt - inddragelse af virksomheder Målet med delprojektet er, at?? formidle og opbygge den livscyklusviden, der er grundlag for at skabe konsensus ved fastlæggelse af forudsætninger og retningslinier f.eks. ved afgrænsning af system, valg af funktionel enhed, fordeling af miljøbelastning ved fremstilling af flere produkter og biprodukter (allokering) inden for de enkelte brancher?? identificere interesserede brancher og aktører på området?? de deltagende brancher i projektarbejdet forholder sig til hvad de kan/vil bruge livscyklusvurderinger til?? tilvejebringe pålidelige og kvalitetssikrede livscyklusdata for fremstilling og brug af basis levnedsmidler som eksempelvis kød, brød, mælk, ost, fisk og grøntsager samt for udvalgte økologiske nonfood produkter (f.eks. maling og tekstiler) til brug for interesserede brancher?? eksemplificere resultatet i form af en livscyklusvurdering af udvalgte produkter samt at identificere de vigtigste miljømæssige erkendelser. 20

Miljøvaredeklarationer og mærker - en oversigt

Miljøvaredeklarationer og mærker - en oversigt Miljøvaredeklarationer og mærker - en oversigt Miljøvaredeklarationer og mærker - en oversigt Tendenser i miljølovgivningen Hvilke udfordringer står I over for? Overblik over miljøvaredeklarationer Overblik

Læs mere

Grønt regnskab for kontorarbejde. - om www.greenoffice.dk. Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse

Grønt regnskab for kontorarbejde. - om www.greenoffice.dk. Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse Grønt regnskab for kontorarbejde - om www.greenoffice.dk Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse Projektet Grønt regnskab for kontorarbejde består dels af en screening af miljøbelastningen ved kontorarbejde, dels

Læs mere

Intelligente indkøb. gevinster og omkostninger ved grønne produkter

Intelligente indkøb. gevinster og omkostninger ved grønne produkter Intelligente indkøb gevinster og omkostninger ved grønne produkter En ny metode er kommet til Myndigheder, erhvervslivet og forbrugere har en fælles interesse i at skabe et grønt marked. Men hvad er de

Læs mere

Rapport om workshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrustredskab

Rapport om workshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrustredskab Rapport om workshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrustredskab (prototype) Erik Fog, Videncentret for Landbrug December 2013 En vigtig milepæl i MultiTrust-projektet 1 var afholdelsen

Læs mere

Dokumentation af bæredygtighed på Frilands bedrifter

Dokumentation af bæredygtighed på Frilands bedrifter Dokumentation af bæredygtighed på Frilands bedrifter Anke Stubsgaard 6. oktober 2014 Kompetenceudvikling til Økologisk Bæredygtighed 66% reduktion af klimaaftryk Aug 2014: Aug 2014: Fyens Stiftstidene

Læs mere

10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER

10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER 10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER BÆREDYGTIGHED ER BLEVET EN GLOBAL TREND SSI report 2014: Bæredygtighedsmærkninger vinder

Læs mere

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH er et europæisk projekt, der sætter fokus på at forbedre europæiske grafiske SME ers (Små og mellemstore virksomheder) miljøpræstationer ud fra produktets livscyklus.

Læs mere

Guide til grønne indkøb

Guide til grønne indkøb Guide til grønne Guide til grønne Dette er en guide til de væsentligste vejledninger, værktøjer, mærker og netværk, der findes til offentlige grønne. Guiden kan benyttes af alle, der ønsker hjælp og inspiration

Læs mere

5 friske fra. Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb

5 friske fra. Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb 5 friske fra Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb 5 friske fra Forum For Bæredygtige Indkøb Forum for Bæredygtige Indkøb præsenterer her fem forslag til, hvordan

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AB og AD stillet af Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AB og AD stillet af Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 106 Offentligt Den 22. november 2006 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AB og AD stillet af Folketingets Udvalg for Fødevarer,

Læs mere

Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften

Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften 28. oktober 2010 Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften Miljøtilladelser. Hver tredje virksomhed i Region Midtjylland skal have en driftstilladelse fra miljømyndighederne. Det er

Læs mere

Hvordan kommer vi videre og får alle med?

Hvordan kommer vi videre og får alle med? Hvordan kommer vi videre og får alle med? 1. Gennemfør handlingsplanerne 2. Sikre at miljøarbejdet fortsætter 3. Information og dialog 4. Nye input til den næste handlingsplan Gennemførelse af handlingsplanen

Læs mere

Miljømærkning Danmark Att.: Lisbeth Engel Hansen Kollegievej 6 2920 Charlottenlund

Miljømærkning Danmark Att.: Lisbeth Engel Hansen Kollegievej 6 2920 Charlottenlund 4. marts 2013 LICW/TS Miljømærkning Danmark Att.: Lisbeth Engel Hansen Kollegievej 6 2920 Charlottenlund I DI mener vi, at det forslag til kriterier for Svanemærkning af bagerier og brød, der er sendt

Læs mere

Rapport om pilotworkshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrust-redskab (prototype)

Rapport om pilotworkshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrust-redskab (prototype) Rapport om pilotworkshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrust-redskab (prototype) Erik Fog, Videncentret for Landbrug December 2013 Som et centralt led i udviklingen af en ny metode

Læs mere

VORES BIDRAG. Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv København V T F E W

VORES BIDRAG. Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv København V T F E W VORES BIDRAG Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Hvem vi er Den danske fødevareklynge er andet og meget mere end koteletter,

Læs mere

DinnerdeLuxe. En virksomhedscase

DinnerdeLuxe. En virksomhedscase DinnerdeLuxe En virksomhedscase Indhold Introduktion til casen. 3 Om DinnerdeLuxe. 3 Vigtige partnerskaber. 4 Introduktion til casen DinnerdeLuxe Aps er en dansk virksomhed, og denne eksempelcase handler

Læs mere

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER 1 GMO Genmodificerede fødevarer 2 GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER Hvad er GMO og genmodificering? Når man genmodificerer, arbejder man med de små dele af organismernes celler

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik 12. november 2002 PE 319.376/1-17 ÆNDRINGSFORSLAG 1-17 Udkast til udtalelse (PE 319.376) Patricia McKenna Akvakultur

Læs mere

Miljøstyring og transport erfaringer og redskaber

Miljøstyring og transport erfaringer og redskaber Miljøstyring og transport erfaringer og redskaber v/ Mads Holm-Petersen, COWI 1 Baggrund Miljøstyring indgår i dag som et naturlig element i ledelses- og produktionsplanlægningen. Mange virksomheder har

Læs mere

En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen

En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen Baggrund Formålet med introduktionen Disse krav skal altid overholdes og husk at påstande og udsagn skal kunne dokumenteres Særlige krav til de miljømæssige

Læs mere

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Det Etiske Råd og Forbrugerrådet har stillet Forbrugerrådets Forbrugerpanel en række

Læs mere

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas BioMaster affaldskværn 3.0 BioMasteren er selve affaldskværnen, eller bio kværnen som den også kaldes, hvor madaffaldet fyldes i. Det er en både let og hygiejnisk måde at bortskaffe madaffald på set i

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Spis. bæredygtigt. mad til eftertanke NOAH

Spis. bæredygtigt. mad til eftertanke NOAH Spis bæredygtigt mad til eftertanke NOAH INDLEDNING På vej mod bæredygtighed Denne guide handler om mad og miljø, men også om penge og politik. Guiden giver gode råd om, hvordan du ved at gøre en lille

Læs mere

Forbrug af økologiske fødevarer holdninger, værdier og faktisk købsadfærd

Forbrug af økologiske fødevarer holdninger, værdier og faktisk købsadfærd Forbrug af økologiske fødevarer holdninger, værdier og faktisk købsadfærd Af Mette Wier og Laura Mørch Andersen, AKF I et FØJO-projekt om forbrugernes interesse i økologiske fødevarer kortlægges danskernes

Læs mere

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø?

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Sorø Bibliotek 21. september 2011 Idemager: Anne Grete Rasmussen, www.frugrøn.dk Tidligere lektor og pæd. IT-koordinator på Ankerhus 1 Disposition Præsentation FruGrøn

Læs mere

VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE

VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE HÅG & THE ENVIRONMENT & HÅG & THE ENVIRONM VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE...VI LÅNER DEN AF VORES BØRN DET GØR VI... HÅG har en gennemgribende idé om, at alle virksomheder har et ansvar ud over

Læs mere

Vores fælles styrke giver os indflydelse til at påvirke myndigheder og virksomheder, så vi kan bekæmpe kemi i dagligdagsprodukter,

Vores fælles styrke giver os indflydelse til at påvirke myndigheder og virksomheder, så vi kan bekæmpe kemi i dagligdagsprodukter, Strategi 2014-2016 Det er sin sag at være forbruger i dag. Der er flere varer på hylderne, og med flere varer følger flere valg. Skal man vælge den lave pris eller den høje kvalitet og udelukker det ene

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne

Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne Ved at deltage i Region Midtjyllands projekt Rethink Business, har Novopan Træindustri A/S fået øje på, hvordan de med C2C-certificering og - strategi kan

Læs mere

Underudvalget vedr. regional udviklings møde den 31. marts 2009

Underudvalget vedr. regional udviklings møde den 31. marts 2009 REGION HOVEDSTADEN Underudvalget vedr. regional udviklings møde den 31. marts 2009 Sag nr. 1 Emne: Handleplan Agenda 21 Bilag: 2 Implementering af strategien for bæredygtig udvikling Indlæg afholdt på

Læs mere

Markedsanalyse. Da det er femte år i træk, at Landbrug & Fødevarer gennemfører undersøgelsen om danskernes holdninger og adfærd i forbindelse med

Markedsanalyse. Da det er femte år i træk, at Landbrug & Fødevarer gennemfører undersøgelsen om danskernes holdninger og adfærd i forbindelse med Markedsanalyse 9. juni 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Langt flere danskere købere oftere økologi Siden 2013 har Landbrug & Fødevarer

Læs mere

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger Environmental Compliance Assistance Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar Finde de svar, der giver brugbare løsninger René Grøn European Commission DG Environment and Industry Miljømæssige

Læs mere

Hver femte virksomhed kan levere Cleantech

Hver femte virksomhed kan levere Cleantech 28. oktober 2010 Hver femte virksomhed kan levere Cleantech Cleantech. Hver femte virksomhed i Region Midtjylland leverer Cleantechprodukter og - løsninger i form af for eksempel energi fra vedvarende

Læs mere

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere

Systemets baggrund og indhold

Systemets baggrund og indhold Systemets baggrund og indhold I primærproduktionen inden for dansk landbrug har man i stort omfang ensartede produktionsformer, og man har på mange områder udviklet fælles principper til at håndtere mange

Læs mere

Projekt- og Udviklingskonsulenterne

Projekt- og Udviklingskonsulenterne Fremtidens behov og tendenser i Foodservice markedet indlæg på møde i projekt Fokus- udvikling af food service kravspecifikationer for pålæg, frugt, grøntsager og kartofler 4. november 2008 i Odense Mie

Læs mere

INFORMATIONSMØDE 2014. Introduktion til GUDP v. Mette Leiholt, GUDP-sekretariatet

INFORMATIONSMØDE 2014. Introduktion til GUDP v. Mette Leiholt, GUDP-sekretariatet INFORMATIONSMØDE 2014 Introduktion til GUDP v. Mette Leiholt, GUDP-sekretariatet PROGRAMMET Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) støtter: bæredygtighed og vækst tæt samarbejde mellem forskning

Læs mere

Miljøindikatorer - for bygninger

Miljøindikatorer - for bygninger Miljøindikatorer - for bygninger Klaus Hansen Energi og Miljø SBi Fokus Aktuel situation i DK og EU Energi- og materialeforbrug CEN om miljøvurdering af bygninger og byggevarer LCA og miljøindikatorer

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vedtægt. for. Forskningscenter for Økologisk Jordbrug

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vedtægt. for. Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Vedtægt for Forskningscenter for Økologisk Jordbrug GENERELLE BESTEMMELSER Navn og placering Stk. 1. Centrets navn er Forskningscenter for Økologisk Jordbrug.

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

*2011

*2011 Dato 8. februar 212 Side 1 af 5 Økologi i Danmark 212 Yderligere info kontakt Ejvind Pedersen, ep@lf.dk eller tlf. 3339 4474. Se også www.lf.dk/oekologi Danmark har været pionér i økologisk landbrugsproduktion,

Læs mere

Resultater fra workshoppen på konferencen om mindre madspild

Resultater fra workshoppen på konferencen om mindre madspild Resultater fra workshoppen på konferencen om mindre madspild Eftermiddagens program gennemførtes som en workshop. Deltagerne blev inddelt i 7 grupper. Hver gruppe blev bedt om at formulere ét fælles brændende,

Læs mere

Målrettet udvikling af fremtidens økologiske succesprodukter

Målrettet udvikling af fremtidens økologiske succesprodukter Målrettet udvikling af fremtidens økologiske succesprodukter Se din virksomhed Fra en ny vinkel Tekst: Traeger A/S, Foto: Tomas Nørfelt, Design: Traeger A/S og Metaphor Reklamebureau A/S, Layout: www.ph7.dk,

Læs mere

Markedsanalyse. Hver fjerde tænker over bæredygtighed ved valg af fødevarer. 5. december 2016

Markedsanalyse. Hver fjerde tænker over bæredygtighed ved valg af fødevarer. 5. december 2016 Markedsanalyse 5. december 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Hver fjerde tænker over bæredygtighed ved valg af fødevarer Bæredygtighed

Læs mere

Oplæg til dialogmøde med strategigruppen, Økologisk Landsforening 27. november 2003/Thomas Roland

Oplæg til dialogmøde med strategigruppen, Økologisk Landsforening 27. november 2003/Thomas Roland Oplæg til dialogmøde med strategigruppen, Økologisk Landsforening 27. november 2003/Thomas Roland For at lave en klar modsætning til det spændende oplæg, vi lige har hørt fra Tranberg, vil jeg lige sige

Læs mere

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet Grønne offentlige indkøb (Green Public Procurement GPP) er et frivilligt instrument. Dette dokument indeholder de kriterier for grønne offentlige

Læs mere

Vigtige fødevaretrends og deres samspil med økologi. Nina Preus Seniorkonsulent, sociolog Landbrug & Fødevarer

Vigtige fødevaretrends og deres samspil med økologi. Nina Preus Seniorkonsulent, sociolog Landbrug & Fødevarer Vigtige fødevaretrends og deres samspil med økologi Nina Preus Seniorkonsulent, sociolog Landbrug & Fødevarer En analyse af en masse analyser Kvalitative Egne analyser GfK ConsumerScan 3000 panelister

Læs mere

Vi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi)

Vi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi) Hvad vil vi opnå? Et renere miljø Bedre beslutningsgrundlag Vide hvordan vi måler på miljøet Vide hvad vi får ud af det m.h.t. miljø, arbejdsmiljø og økonomi Styr på vores processer og forbrug Minimere

Læs mere

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden

Læs mere

Markedsanalyse. Flere danskere kender og køber Fairtrade. 30. juni 2016

Markedsanalyse. Flere danskere kender og køber Fairtrade. 30. juni 2016 Markedsanalyse 30. juni 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Flere danskere kender og køber Fairtrade Highlights: Fairtrade-mærket har en

Læs mere

Hvad er bæredygtighed? Brundtland

Hvad er bæredygtighed? Brundtland Hvad er bæredygtighed? Brundtland 2... 24. januar 2014 Bæredygtighed Er ikke et videnskabeligt faktuelt begreb, men et normativt princip, ligesom f.eks. Lovgivning Er baseret på en grundtanke om naturlige

Læs mere

3 KONCEPTER ØGET AFSÆTNING I SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREVIRKSOMHEDER

3 KONCEPTER ØGET AFSÆTNING I SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREVIRKSOMHEDER 3 KONCEPTER ØGET AFSÆTNING I SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREVIRKSOMHEDER Med økonomisk opbakning fra EU s Regionalfond og Region Sjælland har CAPNOVA, Aarhus Universitet og Aalborg Universitet taget temperaturen

Læs mere

Product Sustainability - undgå greenwashing

Product Sustainability - undgå greenwashing DNV Seminar Rikke Topp Petersen Greenwashing Bevidshed blev skabt da miljø kom på dagsordenen i USA i 80 erne Ordet dukkede op i Græsrodsmiljøet i USA i 1990 Ordet blev nævnt første gang i et undergrundstidsskrift

Læs mere

ISO 9001:2015 OG ISO 14001:2015 NYE VERSIONER AF STANDARDERNE ER PÅ VEJ ER DU KLAR? Move Forward with Confidence

ISO 9001:2015 OG ISO 14001:2015 NYE VERSIONER AF STANDARDERNE ER PÅ VEJ ER DU KLAR? Move Forward with Confidence ISO 9001:2015 OG ISO 14001:2015 NYE VERSIONER AF STANDARDERNE ER PÅ VEJ ER DU KLAR? Move Forward with Confidence HVORFOR 2015 REVISIONEN? I en verden hvor de økonomiske, teknologiske og miljømæssige udfordringer

Læs mere

Økologiske informationsprojekter

Økologiske informationsprojekter Innovationsloven Økologiske informationsprojekter Direktoratet for FødevareErhverv Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Idégrundlag Har I et ønske om at medvirke til at udbrede kendskabet til

Læs mere

SUSTAINGRAPH projektet vil udvikle information og værktøjer, som jeres virksomhed kan anvende uden omkostninger:

SUSTAINGRAPH projektet vil udvikle information og værktøjer, som jeres virksomhed kan anvende uden omkostninger: SUSTAINGRAPH PROJECT Kære NAVN Vi beder jer om at bidrage til et europæisk projekt, der fokuserer på europæiske grafiske SME ers (Små og mellemstore virksomheder) miljøpræstationer gennem deres produktlivscyklus,

Læs mere

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 69 Offentligt 08.11.2006 NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om Kommissionens forordning for principper for god fremstillingspraksis for materialer og genstande bestemt

Læs mere

Markedsundersøgelse, Bæredygtige Vildmosekartofler

Markedsundersøgelse, Bæredygtige Vildmosekartofler Markedsundersøgelse, Bæredygtige Vildmosekartofler Af Flemming Pedersen, Smagen Nordjylland Indhold Formål med markedsundersøgelsen... 2 Markedsundersøgelsen... 2 Resultater og diskussion, detailhandelen...

Læs mere

Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger

Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger Vidste du, at EU har verdens mest intensive pesticidanvendelse? Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger Men det kræver en ændring af EU s pesticidpolitik - og at Danmark udnytter

Læs mere

Svineafgiftsfondens strategi

Svineafgiftsfondens strategi Svineafgiftsfondens strategi 2018-2021 1 Fondens formål, ståsted og målsætninger Svineafgiftsfondens formål er at fremme aktiviteter, der styrker den samlede sektors udviklingsmuligheder og konkurrenceevne.

Læs mere

Fremtidens bæredygtige landbrug

Fremtidens bæredygtige landbrug Fremtidens bæredygtige landbrug I fremtiden forventes det, at landbruget ikke blot producerer fødevarer men bæredygtige fødevarer, der skaber merværdi for både landmanden, forbrugerne og samfundet som

Læs mere

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED HOVEDFORUDSÆTNINGER Basis AffaldPlus Næstved drift som i dag ingen import Scenarie A - Import af 9.000 ton importeret affald pr. år Scenarie

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Konference om et bedre psykisk arbejdsmiljø Velkomst ved: Jens Jensen Direktør for Arbejdstilsynet DET TALTE ORD GÆLDER Jeg vil gerne fra Arbejdstilsynets side byde velkommen til denne konference, hvor

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Sporbarhed &>Storytelling?

Sporbarhed &>Storytelling? Sporbarhed &>Storytelling? Eller: Hvordan designes et sporbarhedssystem således at det bliver mere end blot storytelling? Mere end eller andet end værdiladet! Præsentation Walther Rahbek, Salgschef, Lyngsoe

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vedtægt. for

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vedtægt. for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Vedtægt for International Centre for Research in Organic Food Systems GENERELLE BESTEMMELSER Navn og organisation 1. Stk. 1. Forskningscentrets navn er International

Læs mere

Metoder til evaluering og dokumentation

Metoder til evaluering og dokumentation Metoder til evaluering og dokumentation 22. - 23. januar og 9. marts 2009 Teknologisk Institut Taastrup 20. - 21. august og 7. oktober 2009 Teknologisk Institut Taastrup Indgående kendskab til forskellige

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

råvarer halv råvarer, råvarer, halvfabrikata, helfabrikata hvad er det, og hvad er hvad det samlede måltid fabrikata økonomaforeningen

råvarer halv råvarer, råvarer, halvfabrikata, helfabrikata hvad er det, og hvad er hvad det samlede måltid fabrikata økonomaforeningen atur råvarer halv halvfabrikata, helfabrikata råvarer, HEL råvarer, halvfabrikata, helfabrikata hvad er det, og hvad er hvad det samlede måltid fabrikata økonomaforeningen udgivet af økonomaforeningen

Læs mere

Bæredygtighed i tilsynet v/ Miljøchef Michael Damm. Hvorfor bæredygtighed i tilsynet er vigtig for kommunen og virksomhederne.

Bæredygtighed i tilsynet v/ Miljøchef Michael Damm. Hvorfor bæredygtighed i tilsynet er vigtig for kommunen og virksomhederne. Bæredygtighed i tilsynet v/ Miljøchef Michael Damm Hvorfor bæredygtighed i tilsynet er vigtig for kommunen og virksomhederne. EU initiativer der understøtter en grøn omstilling : HORISONT 2020 forskning

Læs mere

Om regnskab for økologi. Om regnskab på virksomheder omfattet af dansk økologikontrol

Om regnskab for økologi. Om regnskab på virksomheder omfattet af dansk økologikontrol Om regnskab på virksomheder omfattet af dansk økologikontrol Tilladelse før start side 2 >> Regnskabet side 2 >> Balanceopgørelser side 3 >> Opstilling af balanceopgørelser side 4 >> Dokumentation for

Læs mere

PV VMS. Videnskab Mennesker Samfund

PV VMS. Videnskab Mennesker Samfund PV VMS Videnskab Mennesker Samfund Indhold af dagens kursus Miljøproblemer i dag Miljøbeskyttelsesloven generelt Godkendelse af særligt forurenende virksomheder Grønt regnskab Forebyggelse og styring Renere

Læs mere

Hvem er jeg? Over 20 års erfaring i detail. ISO Supermarked 5 år som fødevarerådgiver Forretningsudvikler Bestyrelsesmedlem Svaneke Is

Hvem er jeg? Over 20 års erfaring i detail. ISO Supermarked 5 år som fødevarerådgiver Forretningsudvikler Bestyrelsesmedlem Svaneke Is Hvem er jeg? Over 20 års erfaring i detail Underdirektør i Netto ISO Supermarked 5 år som fødevarerådgiver Forretningsudvikler Bestyrelsesmedlem Svaneke Is Flere gode fødevarer, tak! Vi skal have vækst

Læs mere

Næsten halvdelen har grønne tilbud på hylderne

Næsten halvdelen har grønne tilbud på hylderne 28. oktober 2010 Næsten halvdelen har grønne tilbud på hylderne Grønne alternativer. Hver tiende virksomhed markedsfører i høj grad grønne produkter og ydelser, og alt i alt er det næsten halvdelen, som

Læs mere

Thomas Roland Coop CSR. Oslo, 29. september 2016

Thomas Roland Coop CSR. Oslo, 29. september 2016 Thomas Roland Coop CSR Oslo, 29. september 2016 Hvad vil jeg sige? Lidt om Coop Danmark Vores økologihistorie De økologiske forbrugere Kan I bruge vores erfaringer? Omsætning 45,2 mia. EBIT 632 mia. (Ex.

Læs mere

Dansk Erhvervs indspil til innovationstjek af Miljø- og Fødevareministeriets forsknings- og innovationsindsats

Dansk Erhvervs indspil til innovationstjek af Miljø- og Fødevareministeriets forsknings- og innovationsindsats Miljø- og Fødevareministeriet Slotsholmsgade 12 1216 København K 9. maj 2016 Dansk Erhvervs indspil til innovationstjek af Miljø- og Fødevareministeriets forsknings- og innovationsindsats Miljø- og Fødevareministeriet

Læs mere

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes aktiviteter i virksomhederne Hans Sønderstrup-Andersen og Thomas Fløcke Arbejdsmiljøinstituttet Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle

Læs mere

FSC markedets stærkeste værktøj til EUTR

FSC markedets stærkeste værktøj til EUTR FSC markedets stærkeste værktøj til EUTR FSC-certificering som redskab til at opfylde EU-tømmerforordningens Due Diligence -krav Morten Husted Brodde, Rådgivning og kommunikation Non-profit-organisation,

Læs mere

MADSPILD I STORKØKKENER. Miljømæssigt perspektiv Økonomisk perspektiv Etisk perspektiv

MADSPILD I STORKØKKENER. Miljømæssigt perspektiv Økonomisk perspektiv Etisk perspektiv EKOLOGIKA MADSPILD I STORKØKKENER Miljømæssigt perspektiv Økonomisk perspektiv Etisk perspektiv Hvorfor er madspild et vigtigt emne? Det giver mening at arbejde med at reducere madspild, fordi man: Opfører

Læs mere

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Tale til Øresund Food Network Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Først og fremmest tak for invitationen. Ministeren er desværre blevet

Læs mere

Dansk og internationalt arbejde med metoder, standarder og værktøjer til opgørelse af emissioner fra (gods)transporter

Dansk og internationalt arbejde med metoder, standarder og værktøjer til opgørelse af emissioner fra (gods)transporter Dansk og internationalt arbejde med metoder, standarder og værktøjer til opgørelse af emissioner fra (gods)transporter Lars Dagnæs, Transportens Innovationsnetværk Disposition Hvad er udfordringerne forbundet

Læs mere

Center for Alternativ Samfundsanalyse Linnésgade 25 1361 København K Telefon 33 32 05 55 Telefax 33 33 05 54 E-mail: sys@casa-analyse.

Center for Alternativ Samfundsanalyse Linnésgade 25 1361 København K Telefon 33 32 05 55 Telefax 33 33 05 54 E-mail: sys@casa-analyse. NOTAT Mens vi venter på de grønne indkøbere Februar 2001 Stig Yding Sørensen og Mette Lise Jensen Center for Alternativ Samfundsanalyse Linnésgade 25 1361 København K Telefon 33 32 05 55 Telefax 33 33

Læs mere

transeco 2 Demonstrationsprojekter: Miljømæssige og økonomiske benefits ved miljøstyring i godstransport. En samling af Best Practice eksempler.

transeco 2 Demonstrationsprojekter: Miljømæssige og økonomiske benefits ved miljøstyring i godstransport. En samling af Best Practice eksempler. transeco 2 Demonstrationsprojekter: Miljømæssige og økonomiske benefits ved miljøstyring i godstransport. En samling af Best Practice eksempler. v. Sektionsleder Erik Boeshave, Institut for Transportstudier

Læs mere

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger om samfundsansvar i offentlige indkøb Introduktion Hvad kan det offentlige gøre for at fremme gode rammer for, at samfundsansvar indgår som

Læs mere

Brancheforeningen for Genanvendelse af Organiske Restprodukter til Jordbrugsformål (BGORJ) Anders Bredmose, Sekretariatsleder

Brancheforeningen for Genanvendelse af Organiske Restprodukter til Jordbrugsformål (BGORJ) Anders Bredmose, Sekretariatsleder Brancheforeningen for Genanvendelse af Organiske (BGORJ) Anders Bredmose, Sekretariatsleder Silkeborg, Onsdag den 5. september 2007 Overskudsslam affald eller ressource? Tak til Thomas og til Ferskvandcentret

Læs mere

Identificerede barrierer 6. maj 2015

Identificerede barrierer 6. maj 2015 Identificerede barrierer 6. maj 2015 Aktører i fødevarekæden Interne barrierer for begrænsning af madspild Eksterne barrierer for begrænsning af madspild Primærproduktion Viden og fokus: - Manglende fokus

Læs mere

FORKORTET VERSION. Økologisk Handlingsplan 2020

FORKORTET VERSION. Økologisk Handlingsplan 2020 FORKORTET VERSION Økologisk Handlingsplan 2020 1 Forord Interessen for økologi har aldrig været større. Salget af økologiske varer har nået nye højder og øko-begivenheder, som køernes forårsfest og høstmarkeder,

Læs mere

HVAD MED FORBRUGERNE?

HVAD MED FORBRUGERNE? HVAD MED FORBRUGERNE? Peter Sandøe, Tove Christensen, Karsten Klint Jensen. Sara Kondrup & Jesper Lassen IPH, FOI & CeBRA Københavns Universitet, LIFE www.dyreetik.dk UDGANGSPUNKT Forbrugerne har en berettiget

Læs mere

Anvendelse af trends i markedsorienteret produktudvikling

Anvendelse af trends i markedsorienteret produktudvikling Anvendelse af trends i markedsorienteret produktudvikling Af lektor Hanne Harmsen & informationsmedarbejder Julia Stacey, MAPP Centret Fødevarevirksomheder kæmper internationalt med konkurrenterne om hyldepladsen

Læs mere

Markedet for økologi. Efterspørgsel og forbrugertillid. Mette S. Meldgaard

Markedet for økologi. Efterspørgsel og forbrugertillid. Mette S. Meldgaard Markedet for økologi Efterspørgsel og forbrugertillid Mette S. Meldgaard Den Økologiske markedsandel % af den totale fødevareomsætning i dansk dagligvarehandel 6,5 6 5,5 5 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0

Læs mere

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20 Trafikministeriet Notat Workshop på Trafikdagene 2002 Dato J.nr. Sagsbeh. Org. enhed : 8. oktober 2002 : 106-49 : TLJ, lokaltelefon 24367 : Planlægningskontoret Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk

Læs mere

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling En ny stærk økologipolitik - på vej mod en grøn omstilling Fødevareministerens økologipolitiske udspil November 2011 Fødevareministerens November 2011 kologipolitiske udspil En stærk økologipolitik Økologi

Læs mere

Fart på it-sundhedsudviklingen?

Fart på it-sundhedsudviklingen? April 2007 - nr. 1 Baggrund: Fart på it-sundhedsudviklingen? Med økonomiaftalen fra juni 2006 mellem regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner blev det besluttet at nedsætte en organisation

Læs mere

60 % eko möjligheter för offentligt storhushåll och ekologiskt lantbruk i Danmark.

60 % eko möjligheter för offentligt storhushåll och ekologiskt lantbruk i Danmark. 60 % eko möjligheter för offentligt storhushåll och ekologiskt lantbruk i Danmark. Eko-Mat Centrum 21.nov.2012 v. Phd. kandidat, Dorte Ruge, Aalborg Universitet, Forskningsgruppen Måltidsvidenskab og Folkesundhedsernæring.

Læs mere

Outercore IVS: Omstilling til cirkulær økonomi giver inspiration til ny forretningsmodel

Outercore IVS: Omstilling til cirkulær økonomi giver inspiration til ny forretningsmodel Outercore IVS: Omstilling til cirkulær økonomi giver inspiration til ny forretningsmodel For Outercore gjorde samarbejdet med Rethink Business, at man gik målrettet efter at omstille til cirkulær økonomi.

Læs mere

Myte om forbruget af kød

Myte om forbruget af kød Markedsanalyse 14. august 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forbrug af kød Highlights: Myte; danskerne spiser mest kød i verden

Læs mere