Beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 5. Bornholm, Guldborgsund, Lolland, Næstved og Vordingborg

Transkript

1 Beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 5 Bornholm, Guldborgsund, Lolland, Næstved og Vordingborg April 2013

2 Forord Dette oplæg belyser udfordringer og aktuelle tendenser på arbejdsmarkedet i Beskæftigelsesregionens jobcenternetværk 5. Netværket omfatter 5 kommuner: Bornholm, Guldborgssund, Lolland, Næstved og Vordingborg. Oplægget beskriver de overordnede rammer på arbejdsmarkedet i de 5 kommuner samt kommunernes særlige udfordringer ift. de fire ministermål for Det er derfor tænkt som et input til kommunernes arbejde med beskæftigelsesplanen for Samtidig kan det danne ramme for drøftelse af eventuelle samarbejdsmuligheder på tværs af de 5 kommuner. Oplægget skal ses i sammenhæng med Det Regionale Beskæftigelsesråd/Beskæftigelsesregionens analyserapport for 2014, som beskriver de generelle tendenser og udfordringer på arbejdsmarkedet i Østdanmark. Rådet/Beskæftigelsesregionen har besluttet at supplere analyserapporten med en nærmere belysning af tendenser og udfordringer i 6 geografisk afgrænsede områder i Østdanmark, svarende til 6 netværk af kommuner, jf. oversigt i bilag. Generelt er kommunerne i netværk 5 kendetegnet ved mindre gunstige rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen end i Østdanmark generelt. Det kommer bl.a. til udtryk ved færre borgere med mellemlange og især lange videregående uddannelse, færre beskæftigede, højere ledighedsprocenter og en større andel af befolkningen på offentlig forsørgelse end i Østdanmark generelt. De mindre gunstige rammevilkår gælder også udviklingen på arbejdsmarkedet, hvor beskæftigelsen under krisen er faldet kraftigere end i Østdanmark generelt. De relativt kraftige fald i beskæftigelsen er, bortset fra i Næstved, fortsat i Ledigheden er dog steget mindre end i Østdanmark i alle kommunerne i netværket i det seneste år. Oplægget udpeger særlige udfordringer for kommunerne ift. ministerens fire mål for beskæftigelsesindsatsen og generelle mønstre og udviklingstræk belyses nærmere. Derudover beskrives eventuelle variationer mellem kommunerne i netværket. Det Regionale Beskæftigelsesråd og Beskæftigelsesregionen håber, at oplægget kan medvirke til at understøtte og sætte retning for den lokale tilrettelæggelse af og dialog om beskæftigelsesindsatsen i 2014.

3 Indholdsfortegnelse 1. UDVIKLINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET BEFOLKNING OG ARBEJDSMARKED I KOMMUNERNE BESKÆFTIGELSEN ER FALDET MERE I NETVÆRKETS KOMMUNER END I REGIONEN LEDIGHEDEN ER STEGET, MEN MANGE FINDER FORTSAT JOB HURTIGT SAMMENFATNING FLERE UNGE I UDDANNELSE DER ER KOMMET FLERE UNGE PÅ OFFENTLIG FORSØRGELSE UNGE UDEN UDDANNELSE SKAL I UDDANNELSE MANGE UNGE FALDER FRA DERES UDDANNELSER SAMMENFATNING DER SKAL FÆRRE PÅ FØRTIDSPENSION FLERE MODTAGER FØRTIDSPENSION HVAD KENDETEGNER TILGANGEN TIL FØRTIDSPENSION FORTSAT FOKUS PÅ DEN TIDLIGE, FOREBYGGENDE INDSATS SAMMENFATNING LANGTIDSLEDIGHEDEN SKAL BEKÆMPES LANGTIDSLEDIGHEDEN ER STEGET KRAFTIGT LANGTIDSLEDIGHEDEN UDVIKLER SIG FORSKELLIGT INDSATSEN FOR DE LANGTIDSLEDIGE SAMMENFATNING STYRKELSE AF VIRKSOMHEDSINDSATSEN SAMARBEJDET MED VIRKSOMHEDERNE SYNLIGGØRELSE AF JOBÅBNINGER FOR DE LEDIGE DIALOG MED ARBEJDSGIVERNE SAMMENFATNING... 23

4 1. Udviklingen på arbejdsmarkedet Dette oplæg retter sig mod Jobcenternetværk 5. I netværket indgår 5 jobcentre, Bornholm, Guldborgssund, Lolland, Næstved og Vordingborg, jf. figur 1.1. Kommunerne i netværket er generelt kendetegnet ved at have nogle af landets dårligste rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen dette gælder især for Lolland og Bornholm, der placerer sig som hhv. nr. 91 og 92 i rangordenen over de 94 jobcentres rammevilkår. Næstved adskiller sig ved at have en væsentligt højere placering i opgørelsen (nr. 57), og har således mere gunstige rammevilkår end de øvrige kommuner i netværket. Rammevilkårene i Næstved er dog fortsat mindre gode end gennemsnittet i Østdanmark (37). Figur 1.1: Rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen Kilde: SFI, AKF og egen præsentation Anm.: Kommunerne er rangordnet efter deres rammevilkår, baseret på beregninger af SFI og AKF. Placering i rangordningen er skrevet som numre for jobcentrene i netværket og skal læses på følgende måde: Jo lavere placering i rangordenen, jo bedre rammevilkår. Lyse farver angiver gode rammevilkår. Placeringen blev lavet ifm. fastlæggelse af klyngerne Befolkning og arbejdsmarked i kommunerne I netværkskommunerne modtager flere borgere offentlig forsørgelse end i Østdanmark dette gælder både, hvad angår dagpenge, kontanthjælp, sygedagpenge og førtidspension, jf. tabel 1.1 og bilag. Andelen er særligt høj på Lolland, hvor næsten hver tredje er på offentlig forsørgelse. Tabel 1.1: Befolkning, arbejdsstyrke, beskæftigelse og ledighed blandt årige Befolkning Arbejdsstyrke Beskæftigelse Ledighed Off. forsørgede Erhvervsfrekvens Beskæftigelses- Ledigheds- Andel af Antal Antal Antal frekvens Antal procent Antal årige Næstved % % ,6% ,0% Vordingborg % % ,2% ,7% Guldborgsund % % ,8% ,5% Bornholm % % ,8% ,3% Lolland % % ,8% ,1% Østdanmark % % ,5% ,2% Kilde: Danmarks Statistik, Økonomi- og indenrigsministeriet, jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Uddannelsesfrekvensen angiver andelen af borgere med en kompetencegivende uddannelse dvs. enten en erhvervsfaglig eller en videregående uddannelse. Erhvervsfrekvensen er udtryk for andelen af årige borgere, der indgår i arbejdsstyrken. Beskæftigelsesfrekvensen opgør andelen af årige borgere, der er i beskæftigelse. Beskæftigelse og arbejdsstyrke er opgjort for 2011, ledighed er opregnede sæsonkorrigerede tal for december De offentligt forsørgede er modtagere af a-dagpenge, kontanthjælp, sygedagpenge, revalidering, forrevalidering, ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension. Opgørelserne af offentligt forsørgede er fra december 2012, dog er sygedagpenge opgjort for november 2012 pga. efterregistreringer i nyeste data. Faktiske tal er afrundede procenter er udregnet pba. ikke-afrundede tal. I alt udgør de 5 kommuner ca. 10 pct. af befolkningen i den erhvervsaktive alder i Østdanmark. 1

5 Borgerne i netværkskommunernes deltagelse på arbejdsmarkedet (erhvervsfrekvensen) er lavere end i Østdanmark som helhed (74 pct.) - kun Næstved har en erhvervsdeltagelse over gennemsnittet i Østdanmark (75 pct.). Den samme tendens ses, hvad angår andelen af beskæftigede borgere også her placerer kommunerne sig generelt under gennemsnittet i Østdanmark, mens Næstved ligger en anelse over regionsgennemsnittet (72 pct.). De mindre gunstige rammevilkår i netværkskommunerne kommer også til udtryk ved, at borgernes uddannelsesniveau ligger under gennemsnittet for Østdanmark. I netværket udgør andelen af borgere med mellemlange og lange videregående uddannelser pct., hvor det i hele Østdanmark gælder 25 pct. Især andelen med en lang videregående uddannelse ligger væsentligt under andelen i Østdanmark. Samtidig har netværkets kommuner en højere andel af faglærte borgere (36-39 pct.) end hele Østdanmark (28 pct.). Tabel 1.2: Sammensætningen af borgernes uddannelsesniveau Ufaglært Faglært KVU MVU LVU Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Næstved % % % % % Vordingborg % % % % % Guldborgsund % % % % % Bornholm % % 800 3% % 700 3% Lolland % % 700 3% % 500 2% Østdanmark % % % % % Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Anm.: Uddannelse blandt årige. Faktiske tal er afrundede procenter er udregnet pba. ikke-afrundede tal. Borgernes branchetilknytning i netværkskommunerne er relativt ensartet. Det varierer dog hvor stor end andel, der arbejder inden for videnservice (mellem 5 pct. i Lolland og 9 pct. i Næstved) og inden for landbrug (mellem 2 pct. i Næstved og 6 pct. i Lolland). Tabel 1.3: Borgernes branchetilknytning og pendling Borgernes job efter branche Pendling Medicoog kemisk Øvrig Handel og Videnservice Øvrig privat Offentlig Ud- Udpend.- Ind- Indpend.- Netto- Landbrug industri industri Byggeri transport service service pendling grad pendling grad pendling Næstved 2% 1% 9% 8% 22% 9% 11% 38% % % Vordingborg 3% 1% 9% 8% 19% 8% 11% 41% % % Guldborgsund 4% 0% 9% 8% 20% 6% 11% 41% % % Bornholm 5% 0% 11% 7% 20% 6% 12% 40% % 600 3% -400 Lolland 6% 0% 12% 6% 20% 5% 12% 39% % % -500 Østdanmark 1% 3% 6% 5% 20% 16% 13% 36% % % Kilde: Danmarks Statistik, og egne beregninger Anm.: Pendling er for alle aldersgrupper, borgernes job er opgjort blandt årige. Videnservice indeholder beskæftigede inden for IT og medier, finansiering og forsikring, rådgivning, forskning mv. samt reklame og øvrige erhvervsservice. Øvrig privat service udgøres af ejendomshandel og udlejning, hoteller og restauranter, rejsebureauer, rengøring og anden operationel service. Faktiske tal er afrundede procenter er udregnet pba. ikke-afrundede tal. Branchetilknytningen for netværkskommunernes borgere adskiller sig fra den gennemsnitlige branchetilknytning i Østdanmark. I netværkskommunerne arbejder pct. af borgerne inden for industri og byggeri, hvor det i Østdanmark gælder 14 pct. af borgerne, jf. tabel 1.3. Kommunerne har samtidig en vis andel borgere, der arbejder i landbrugssektoren (2-6 pct.) i hele Østdanmark gælder dette kun 1 pct. af borgerne. Derudover arbejder 5-9 pct. af borgerne inden for videnservice (finans, rådgivning mv.), hvilket er en forholdsvis lille andel i sammenligning med hele Østdanmark, hvor det gælder 16 pct. af borgerne. Der er ligeledes en mindre andel i netværkskommunerne, der arbejder inden for den øvrige private servicesektor (11-12 pct.), end i Østdanmark (13 pct.). Endelig arbejder en større andel af de beskæftigede inden for offentlig service (38-41 pct.) i forhold til gennemsnittet i Østdanmark (36 pct.). 2

6 Udv. beskæftigede ult Kommunerne i netværket er samtidig kendetegnet ved, at borgere gennemsnitligt pendler til arbejde i væsentligt lavere grad end i det øvrige Østdanmark, jf. tabel 1.3. I Næstved og Vordingborg pendler 39 pct. af borgerne ud af deres kommune til arbejde. I Guldborgssund og på Lolland gælder dette pct. På Bornholm er kun 5 pct. beskæftiget uden for øen som følge af den geografiske beliggenhed Beskæftigelsen er faldet mere i netværkets kommuner end i regionen Krisen på arbejdsmarkedet har medført en faldende beskæftigelse i netværkets kommuner, og faldet er større end i Østdanmark generelt, jf. tabel 1.4. Desuden er den aktuelle udvikling mindre gunstig i kommunerne i netværket end i Østdanmark som helhed: I alle netværkets kommuner er beskæftigelsen faldet kraftigere end i Østdanmark i både , og Faldet har især været markant på Bornholm, Lolland og i Vordingborg i perioden Næstved har i det seneste år oplevet det mindste fald på 0,8 pct. og placerer sig dermed tættest på den gennemsnitlige udvikling i hele Østdanmark (-0,4 pct.). Tabel 1.4: Den aktuelle og forventede udvikling i beskæftigelsen, ultimo 2007-ultimo 2014 Antal beskæftigede Procentvis udvikling Ultimo Ultimo Ultimo Ultimo Ultimo Ult Ult Ult Ult ult ult ult ult Næstved ,2% -3,4% -0,8% 0,1% Vordingborg ,7% -3,2% -3,6% -1,4% Guldborgsund ,1% -6,0% -2,8% -1,0% Bornholm ,9% -4,0% -3,3% -1,2% Lolland ,3% -8,2% -4,3% -1,8% Østdanmark ,3% -1,0% -0,4% 0,3% Kilde: Danmarks Statistik, Økonomi- og indenrigsministeriet og egne beregninger Anm.: Beskæftigede årige efter bopæl. Opgørelsen er korrigeret iht. databrud mellem ultimo 2007 og ultimo Ultimo 2012 og ultimo 2014 er på baggrund af Beskæftigelsesregionens fremskrivning. Faktiske tal er afrundede procenter er udregnet pba. ikke-afrundede tal. Set over hele lavkonjunkturen har alle kommunerne i netværket oplevet et kraftigt fald i borgernes beskæftigelse, jf. figur 1.2. Udviklingen har også ført til, at alle kommunerne i netværket i dag har færre arbejdspladser inden for kommunegrænsen end tidligere, jf. figur 1.2. Krisen har dermed både ramt borgere, der er beskæftiget inden for og uden for kommunegrænsen. Det gælder især Lolland og Vordingborg, hvor antallet af lokale arbejdspladser er faldet med ca pct. under krisen. Figur 1.2: Udviklingen i antallet af arbejdspladser i området og udviklingen i antallet af beskæftigede bosat i området fra ult til ult Næstved Vordingborg Bornholm Guldborgsund Østdanmark -14% Lolland Gns. Østdk -16% -16% -14% -12% -10% -8% -6% -4% -2% 0% 2% 4% 6% Kilde: Danmarks Statistik(RAS) og egne beregninger Anm.: Beskæftigede er antallet af borgere i beskæftigelse bosat i området. Arbejdspladser er antallet af personer, som har deres primære arbejdssted i området. Opgørelserne er for alle aldersgrupper. I Næstved, Guldborgssund og Bornholm er antallet af lokale arbejdspladser faldet mellem 5-8 pct. Til sammenligning er antallet af arbejdspladser i Østdanmark faldet med 4 pct. 6% 4% 2% 0% -2% -4% -6% -8% -10% -12% Gns. Østdk Udv. arbejdspladser ult

7 Ufaglært Faglært KVU MVU LVU I alt Antal Ledige Procent Samtidig er faldet i beskæftigelsen inden for det seneste år fortsat markant for netværkskommunerne (mellem -3 og -4 pct.), med undtagelse af Næstved, jf. tabel 1.4. Fremadrettet forventes beskæftigelsen at stige svagt i Østdanmark. Denne udvikling kommer også til at påvirke netværkskommunerne positivt, men der forventes fortsat fald i beskæftigelsen i netværkskommunerne frem til Den eneste undtagelse herfra er Næstved, hvor der forventes en svag stigning i antallet af beskæftigede, jf. tabel Ledigheden er steget, men mange finder fortsat job hurtigt Ledigheden er under krisen steget i langt de fleste østdanske kommuner. Det gælder også i netværkets kommuner. Alle kommunerne i netværket har dog haft en gradvis stabilisering af situationen, idet de store stigninger i ledigheden fra er blevet afløst af mere moderate stigninger i de seneste år, jf. tabel 1.5. Økonomi- og Indenrigsministeriet forventer, at antallet af ledige vil falde i hele landet frem mod udgangen af For Østdanmark forventes et fald på ca. 9 pct. Den faldende udvikling forventes også at komme kommunerne i netværket til gode. Der er dog fortsat udsigt til, at ledigheden i de kommende år vil være på et højere niveau end før krisen, jf. tabel 1.5. Tabel 1.5: Den aktuelle og forventede udvikling i ledigheden, ultimo 2007-ultimo 2014 Antal fuldtidsledige Procentvis udvikling Ultimo Ultimo Ultimo Ultimo Ultimo Ultimo Ult Ult Ult ult ult ult Næstved % 3% 2% Vordingborg % -13% 0% Guldborgsund % 10% 0% Bornholm % -12% 2% Lolland % 9% 3% Østdanmark % 10% 4% Kilde: Danmarks Statistik, Økonomi- og indenrigsministeriet og egne beregninger Anm.: Kommunens andel af Østdanmarks ledighed er fastholdt på samme niveau som i En opdateret fremskrivning for 2014 udarbejdes i maj 2013, når ØIM s maj-prognose foreligger. Faktiske tal er afrundede procenter er udregnet pba. ikke-afrundede tal. Kommunerne i netværket har generelt højere ledighedsprocenter end Østdanmark som helhed, jf. tabel 1.6. Undtagelsen herfra er Vordingborg, som har en aktuel ledighedsprocent på 6,2 pct., hvilket er en anelse lavere end i Østdanmark (6,5 pct.). Stigningerne i ledigheden har ramt uddannelsesgrupperne på arbejdsmarkedet forskelligt. Generelt er der tale om, at de ufaglærte og faglærte har de højeste ledighedsprocenter, da krisen især har ramt industrien, byggebranchen og handels- og transportområdet jf. tabel 1.6. De nyuddannede har det svært i den aktuelle krise på arbejdsmarkedet, da de har vanskeligt med at konkurrere om de ledige job med mere erfarne lønmodtagere. Mange nyuddannede har derfor en længere periode med Tabel 1.6: Ledighedsprocenten fordelt efter uddannelse Alle ledige Nyuddannede Næstved 7,8 6,0 4,6 3,7 3,0 6, Vordingborg 6,6 5,9 3,8 3,7 4,1 6, Guldborgsund 6,4 6,2 4,0 4,1 3,3 6, Bornholm 9,0 6,7 6,1 5,9 4,8 7, Lolland 11,6 9,0 6,6 5,0 2,5 9, Østdanmark 7,2 6,2 5,3 4,5 5,8 6, Kilde: DST s forskningsservice, Danmarks Statistik og egne beregninger Anm.: Nyuddannede i 2012 er defineret som personer, der har afsluttet en uddannelse i perioden 4. kvartal 2010 til 3. kvartal 2011 samt personer der er i gang med en uddannelse i oktober 2011, og som er på dagpenge i oktober Den samlede ledighedsprocent er opregnede sæsonkorrigerede tal for december 2012 fra DST, mens de øvrige tal er faktiske opgørelser er pba. DREAM. 4

8 ledighed, før det lykkes at få det første job. Ledighedsprocenten for de nyuddannede udgør pct. i kommunerne i netværket og 27 pct. i hele Østdanmark. Der er dog generelt tale om få personer, jf. tabel 1.6. Beskæftigelsesindsatsen skal have fokus på en tidlig indsats, der kan hjælpe de ledige ind på arbejdsmarkedet, og fokusere på de lediges geografiske og faglige mobilitet. Jobåbninger På trods af krisen og en stigende ledighed skabes der fortsat jobåbninger på arbejdsmarkedet, fordi mange job i virksomheder løbende udskiftes eller genbesættes. Det er baggrunden for, at det selv i krisetider lykkes for mange ledige at finde ny beskæftigelse inden for kort tid. For kommunerne i netværket er der i 2012 tale om, at pct. af de ledige finder beskæftigelse inden for 3 måneder. Andelen i Østdanmark er på 31 pct. Borgerne i netværkets kommuner har adgang til en del job inden for netværket, jf. figur 1.3. Der er således jobåbninger på det sydlige Sjælland og Lolland-Falster, hvilket svarer til 1,2 jobåbninger pr. ledighedsberørt i disse kommuner. På Bornholm er der årligt ca jobåbninger, hvilket betyder, at der er muligheder for job, selvom mulighederne for job i de øvrige dele af regionen er begrænsede. Figur 1.3: Antallet af jobåbninger årligt På Lolland-Falster og det sydlige Sjælland er der derudover for mange borgere adgang til en del af de hhv og jobåbninger på Vest- og Midtsjælland. Endelig er der ca jobåbninger i det storkøbenhavnske område. Den høje jobomsætning giver muligheder for beskæftigelsesindsatsen, da den øger chancerne for at skabe plads til de ledige på arbejdsmarkedet. Derfor har beskæftigelsesindsatsen en vigtig opgave med at gøre jobåbningerne synlige for de ledige og at målrette de lediges jobsøgning og kompetencer mod gode jobområder Sammenfatning Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen pba. IDA-databasen og egen fremstilling Anm.: Antallet af jobåbninger er opgjort for Nedenfor sammenfattes de væsentligste pointer om udviklingen på arbejdsmarkedet. 5

9 Rammerne for beskæftigelsesindsatsen for de 5 kommuner i netværket: Kommunerne i netværket har generelt mindre gunstige rammevilkår end Østdanmark generelt: Færre med mellemlange og især lange videregående uddannelser Større fald i beskæftigelsen (dog i mindre grad i Næstved) Færre borgere i beskæftigelse dog ikke i Næstved Højere ledighedsprocenter dog ikke i Vordingborg Højere andele af befolkningen på offentlig forsørgelse Lav (ud)pendling fra kommunerne i netværket. En større andel af borgerne i netværket arbejder inden for industri, byggeri og offentlig service end gennemsnittet i Østdanmark. Omvendt arbejder færre inden for privat service. Afmatningen har ramt kommunerne i netværket særlig hårdt. Kun Næstved skiller sig ud med en mere positiv udvikling. Mere positive forventninger til udviklingen i de kommende år med svagt stigende beskæftigelse og faldende ledighed i Østdanmark, jf. Økonomi- og Indenrigsministeriet. Det forventes også at komme de 5 kommuner til gode. 6

10 Unge på kontanthælp eller dagpenge Uddannede unge år Uddannelsesegnede unge under 25 år Ikke-uddannelsesegnede unge under 25 år Unge forsørgere år Ufaglærte over 25 år Næstved Vordingborg Guldborgsund Bornholm Lolland Østdanmark 2. Flere unge i uddannelse Beskæftigelsesministerens første mål for 2013 er at få flere unge i uddannelse: Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse 2.1. Der er kommet flere unge på offentlig forsørgelse Antallet af offentligt forsørgede unge er steget kraftigt under krisen i alle kommuner. Især er der kommet flere unge på kontanthjælp. Generelt er der tale om, at der er væsentligt flere unge på offentlig forsørgelse i kommunerne i netværk 5 end i Østdanmark som helhed. Inden for netværket er der dog forskelle på omfanget af ungeudfordringerne, jf. figur 2.1. Andelen af offentligt forsørgede unge udgør pct. i de fem kommuner med færrest i Næstved og Vordingborg og flest på Bornholm og Lolland. Forskellene udtrykker især, at andelen af unge på kontanthjælp varierer. På Bornholm og Lolland er andelen pct., mens den i netværkets øvrige kommuner udgør 7-11 pct. Figur 2.1: Andelen af unge, der modtager offentlig forsørgelse i december 2012 Procent ,0 4,9 7,7 18,2 19,3 4,8 5,4 10,2 10,7 21,3 12,0 12,8 3,3 3,2 3,2 4,1 4,7 Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks Statistik og egne beregninger Anm.: årige. Øvrige ydelser er sygedagpenge, førtidspension, forrevalidering, revalidering, ledighedsydelse og fleksjob Tabel 2.1: Sammensætningen af unge på dagpenge og kontanthjælp 5,2 23,6 6,1 11,4 2,5 6,3 2,7 Øvrige ydelser Kontanthjælp Dagpenge Procent Kommunerne i netværket har alle flere unge på dagpenge (3,3-4,7 pct.) end gennemsnittet i Østdanmark (2,7). Samtidig har kommunerne flere unge på øvrige ydelser, herunder sygedagpenge, ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension. Ser man alene på unge på kontanthjælp eller dagpenge kan disse opdeles i 5 undergrupper, jf. tabel 2.1, som den konkrete indsats skal favne. Næstved % 23% 14% 17% 18% Vordingborg % 15% 29% 16% 15% Guldborgsund % 17% 24% 18% 16% Bornholm % 20% 26% 17% 15% Lolland % 16% 24% 21% 17% Østdanmark % 18% 21% 14% 18% Kilde: DST s forskningsservice og egne beregninger Anm.: Antal unge, der har været på kontanthjælp eller dagpenge i minimum 1 uge fra medio maj til medio juni For de uddannelsesegnede og ikke-egnede unge under 25 år er anvendt matchkategori som proxy for egnethed. Uddannelsesegnede er i matchgruppe 1, mens ikkeegnede er i matchgruppe 2 og 3. Faktiske tal er afrundede procenter er udregnet pba. ikke-afrundede tal. Generelt har de fleste jobcentre i netværket mange unge under 25 år i målgruppen både uddannelsesegnede og ikke-uddannelsesegnede, jf. tabel 2.1. I en række kommuner fylder de ikke-uddannelsesegnede under 25 år mest. Det gælder Vordingborg, Bornholm og Lolland. 7

11 Uddannelsesegnede unge under 25 år Ikke-uddannelsesegnede unge u. 25 år Unge forsørgere år Ufaglærte over 25 år Gennemsnit Samtidig fylder de unge forsørgere mere i kommunerne i netværket end i Østdanmark generelt, jf. tabel Unge uden uddannelse skal i uddannelse Krisen på arbejdsmarkedet har ført til, at flere unge end tidligere starter på en ordinær uddannelse. Jobmulighederne for de unge på det ufaglærte arbejdsmarked er generelt mindre, og de unge under 25 år mødes tidligt med et pålæg fra jobcentrene om at gå i uddannelse. Den stigende tilgang til uddannelse er stort set udelukkende sket blandt de unge under 25 år, som oftere end tidligere går direkte fra en forberedende til kompetencegivende uddannelse. Derimod er tilgangen til uddannelse stort set uændret blandt de årige. 1 Pålæg om uddannelse Siden august 2009 har jobcentrene haft til opgave at pålægge de uddannelsesegnede unge under 25 år at gå i gang med en ordinær uddannelse. Ved udgangen af 2011 er dog kun en mindre del af målgruppen kommet i uddannelse, jf. tabel Tabel 2.2: Andelen af ufaglærte unge på dagpenge eller kontanthjælp, der er påbegyndt uddannelse i 2011, fordelt på ungegrupper I de enkelte kommuner er der tale om, at pct. af de uddannelsesegnede unge går i uddannelse. I Vordingborg og Guldborgsund går en større andel (hhv. 36 og 43 pct.) af denne målgruppe i uddannelse end gennemsnittet for Østdanmark (31 pct.). Samlet kommer pct. af alle ufaglærte unge under 30 år på offentlig forsørgelse i gang med en ordinær uddannelse i netværkskommunerne. Næstved, Vordingborg og Guldborgsund får gennemsnitligt flere unge i uddannelse end i Østdanmark, mens det modsatte gælder Bornholm og især Lolland, jf. tabel 2.2. Næstved 30% 17% 19% 9% 20% Vordingborg 36% 14% 26% 17% 22% Guldborgsund 43% 18% 16% 10% 21% Bornholm 21% 15% 19% 13% 17% Lolland 25% 12% 10% 7% 13% Østdanmark 31% 15% 14% 10% 18% Kilde: DST s forskningsservice og egne beregninger Anm.: Andel af ufaglærte unge, der har været dagpenge- eller kontanthjælpsmodtagere i minimum 1 uge i september 2010, som inden for et år er påbegyndt en forberedende eller kompetencegivende uddannelse. Resultaterne viser, at der er et potentiale for at styrke indsatsen for at få kanaliseret flere unge fra offentlig forsørgelse til ordinær uddannelse. Det vil bl.a. kræve, at flere unge under 25 år og flere unge over 25 år motiveres til at påbegynde en uddannelse. Hvis potentialet i ungeindsatsen skal indfries, vil der være brug for, at flere aktører i ungeindsatsen samarbejder om at motivere og understøtte de unges uddannelsesvalg. 1 Stigningen i tilgangen til uddannelse er beskrevet nærmere i Beskæftigelsesregionens analyserapport for I Tabel 2.2 opgøres hvor stor en andel af de unge på dagpenge og kontanthjælp, der kommer i gang med en ordinær uddannelse. 8

12 Bornholm Næstved Vordingborg Guldborgsund Lolland Østdanmark Bornholm Lolland Næstved Guldborgsund Vordingborg Østdanmark Ny måling af ministermålet For at følge op på ministerens mål om at få flere unge i uddannelse er der udviklet en måling af uddannelsesgraden for unge på offentlig forsørgelse. 3 Målingen viser, at de unge på dagpenge og kontanthjælp i kommunerne er i uddannelse i pct. af tiden i løbet af et år, jf. figur 2.2. På Bornholm og Lolland og i Næstved er uddannelsesgraden under gennemsnittet for Østdanmark (20 pct.), mens Guldborgsund og Vordingborg ligger lidt over regionsgennemsnittet. Figur 2.2: Uddannelsesgraden blandt unge under 30 år på dagpenge og kontanthjælp i 2011 Procent ,2 18,2 19,0 23,3 24,3 20,0 Procent Kilde: Jobindsats.dk Anm. Opgørelsen viser hvor stor en andel af tiden, som ikke-uddannede unge på dagpenge og kontanthjælp er i uddannelse i løbet af et år Mange unge falder fra deres uddannelser Mange unge gennemfører ikke deres uddannelse. Det gælder både unge der kommer fra offentlig forsørgelse og unge der kommer fra selvforsørgelse, men frafaldsandelen er størst blandt unge der kommer fra offentlig forsørgelse. 4 Frafaldet er større på de forberedende uddannelser end på de kompetencegivende uddannelser. Op mod halvdelen af de unge, der starter uddannelse på en forberedende uddannelse fra offentlig forsørgelse, falder fra uddannelsen inden for de første 12 måneder. Det er især udtryk for, at mange falder fra grundforløb på erhvervsuddannelserne, blandt andet fordi de ikke kan finde en praktikplads at færdiggøre uddannelsen i. I hele Østdanmark omfatter frafaldet ca. hver tredje af de unge ufaglærte dagpengeog kontanthjælpsmodtagere, der starter i uddannelse, figur 2.3. I de enkelte kommuner i netværket er frafaldet fra uddannelse imidlertid meget forskelligt. Frafaldet varierer fra 26 pct. til 40 pct. Figur 2.3: Andelen af unge ufaglærte kontanthjælps- og dagpengemodtagere, der frafalder deres uddannelse inden for et år Procent Kilde: Danmarks Statistiks forskningsservice og egne beregninger Anm.: Andelen af ufaglærte unge der frafalder deres uddannelse inden ofr et år. Opgjort for unge der har været på kontanthjælp eller dagpenge i september 2009, og som inden for et år er påbegyndt en uddannelse. Et uddannelsesforløb regnes for afbrudt, når personen er afmeldt uddannelsen Procent Frafaldet er størst på Lolland og Guldborgsund, hvor hhv. 38 og 40 pct. af de påbegyndte uddannelser afbrydes inden for et år. 3 Uddannelsesgraden viser hvor stor en andel af tiden i løbet af et år, som unge under 30 år har været i uddannelse siden påbegyndt a-dagpenge- eller kontanthjælpsforløb. 4 Frafaldet fra uddannelse er beskrevet nærmere i Beskæftigelsesregionens Analyserapport for

13 I Vordingborg og Næstved svarer frafaldsandelen til gennemsnittet i Østdanmark (34 pct.), og på Bornholm ligger andelen af frafaldet væsentligt under regionsgennemsnittet (26 pct.). De store frafald viser, at indsatsen med fordel kan sætte mere fokus på at mindske de unges uddannelsesfrafald. Der er potentialer i at styrke indsatsen for at fastholde de unge i uddannelse i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne, UU og eventuelt ved hjælp af mentorstøtte. I den forbindelse er det en udfordring for uddannelsesindsatsen, at en række unge har svært ved at tage den uddannelse de ønsker, fordi de ikke kan finde en praktikplads. I Østdanmark mangler i december 2012 ca unge en praktikplads. Udfordringen gælder også i kommunerne i netværket, hvor ca. 500 unge mangler en praktikplads Sammenfatning Nedenfor sammenfattes de væsentligste pointer om udviklingen i og indsatsen over for de unge på offentlig forsørgelse. Rammerne for og resultaterne af ungeindsatsen i de 5 kommuner i netværket: Alle kommunerne har en høj andel unge på offentlig forsørgelse i forhold til regionsgennemsnittet især Lolland og Bornholm har mange offentligt forsørgede unge Der er mange unge forsørgere blandt de offentlige forsørgede i kommunerne. Samtidig er der mange ufaglærte unge under 25 år både uddannelsesegnede og ikkeuddannelsesegnede. Relativ få af de unge på kontanthjælp og dagpenge kommer i gang med en uddannelse (13-22 pct.). Det gælder især på Bornholm og Lolland. De unge på dagpenge og kontanthjælp er samlet set kun i uddannelse i pct. af tiden i løbet af et år. I Vordingborg og Guldborgsund er andelen dog højere end i Østdanmark. Alle kommunerne har et yderligere uddannelsespotentiale blandt de unge forsørgere og de ufaglærte unge over 25 år. Mange af de ledige unge frafalder deres påbegyndte uddannelse. Bornholm skiller sig ud ved at have et relativt lavt frafald (26 pct.). Både kommuner med høje og lave uddannelsesgrader har problemer med frafald 10

14 Perspektiver for indsatsen i kommunerne i netværket: De mange offentligt forsørgede unge skærper nødvendigheden af en fælles indsats for at sikre de unge job og uddannelse. Kommunerne i netværket har mange unge på kontanthjælp, som ofte mangler kvalifikationer til at klare sig på arbejdsmarkedet og får lange perioder på offentlig forsørgelse. Det er vigtigt, at indsatsen lykkes med at få de unge kontanthjælpsmodtagere i gang med en forberedende eller kompetencegivende uddannelse, der kan sikre en mere stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Der er generelt få uddannede unge ledige, men det er vigtigt, at dem der er sikres en vej ind i virksomhederne. Det kan handle om virksomhedspraktikker og løntilskudsforløb, men det kan også handle om, at de unge i lyset af beskæftigelsesudviklingen - får rådgivning om nødvendigheden af pendling til områder med bedre jobmuligheder. Alle jobcentrene i netværket har en udfordring ift. at udnytte uddannelsespotentialet i hele ungegruppen og ikke mindst hos de unge forsørgere og de ufaglærte unge over 25 år, som i dag kun går i uddannelse i begrænset omfang. I kommunerne har de unge ledige et højt frafald fra de påbegyndte uddannelser. Det peger på, at der er behov for en styrket fastholdelsesindsats i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne og UU og evt. tilknytning af mentorer. I indsatsen for ikke-uddannelsesegnede er der behov for at fokusere på andre former for uddannelse, eksempelvis EGU, produktionsskole, FVU for derigennem at klargøre de unge til en ordinær uddannelse. 11

15 Andel nye førtidspensionister i 2012 Andel førtidspensionister i dec Der skal færre på førtidspension Ministerens andet mål for 2013 er at reducere tilgangen af borgere til førtidspension: Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet - færre personer på førtidspension "Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres." 3.1. Flere modtager førtidspension I de senere år er antallet af personer på førtidspension faldet i de fleste østdanske kommuner. I Østdanmark er antallet af førtidspensionister samlet faldet med ca. 5 pct. fra 2008 til 2012, jf. figur 3.1. Antallet af borgere på førtidspension er generelt steget i kommunerne i netværket. Der er især tale om markante stigninger i antallet på Bornholm og i Guldborgsund. Lolland har som den eneste kommune i netværket reduceret antallet af førtidspensionister svt. gennemsnittet i Østdanmark. Kommunerne i netværket har alle et relativt større antal førtidspensionister end gennemsnittet i Østdanmark, jf. figur 3.1. Her placerer især Lolland sig markant over regionsgennemsnittet, idet 15 pct. af befolkningen på Lolland modtager førtidspension mod 6 pct. i Østdanmark. Inden for det seneste år har Guldborgsund og Vordingborg reduceret tilgangen til førtidspension markant (hhv. 49 og 33 pct.). Bornholm har ligeledes haft et fald i tilgangen på 9 pct., mens Lolland og Næstved har haft en stigning i antallet af nye førtidspensionister i 2012, jf. figur 3.2. I Østdanmark overgår 0,33 pct. af befolkningen årligt til førtidspension, og denne andel er højere i alle netværkskommunerne, jf. figur 3.2. Dette gælder især Lolland, hvor knap 1 pct. af befolkningen overgik til førtidspension i løbet af Figur 3.1: Førtidspensionister i pct. af årige i december 2012 og udviklingen i antallet af førtidspensionister fra ultimo 2008 til ultimo % 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% Gns. Østdk Lolland Østdanmark Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Figur 3.2: Nytilgang til førtidspension i 2012 i procent af årige og udviklingen i antallet af tilkendelser fra 2011 til 2012 Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Næstved Guldborgsund Bornholm Vordingborg 0% -20% -15% -10% -5% 0% 5% 10% Udviklingen i antal på førtidspension dec-08 til dec-12 1,0% 0,9% 0,8% 0,7% 0,6% 0,5% 0,4% 0,3% 0,2% 0,1% Guldborgsund Bornholm Vordingborg Østdanmark Lolland Næstved Gns. Østdk 0,0% -60% -40% -20% 0% 20% 40% 60% Udviklingen i antal nye førtidspensionister fra 2011 til

16 Guldborgsund Næstved Bornholm Vordingborg Lolland Østdanmark Guldborgsund Næstved Bornholm Lolland Vordingborg Østdanmark 3.2. Hvad kendetegner tilgangen til førtidspension Mellem 43 pct. og 64 pct. af tilkendelserne til førtidspension i 2012 i netværkskommunerne skyldes psykiske diagnoser, jf. figur 3.3. Det er især de yngre aldersgrupper, som tilkendes førtidspension på baggrund af psykiske lidelser. Det er en udfordring, da psykiske lidelser i mange tilfælde kan behandles og derfor ikke bør medføre, at de berørte forlader arbejdsmarkedet permanent. Desuden viser erfaringer, at tilbud for psykisk syge på arbejdspladserne medvirker til at forbedre helbredssituationen. De ældre aldersgrupper får i langt højere grad tilkendt førtidspension på grund af fysiske lidelser, jf. figur 3.4. Det er udtryk for, at mange af disse sygdomme generelt er aldersbetingede eller skyldes nedslidning efter mange år på arbejdsmarkedet. Figur 3.3: Nytilgangen til førtidspension fordelt efter diagnosekategorier Procent Psykiske lidelser Bevægeapparatsygdomme Anden sygdom Øvrige diagnoser Figur 3.4: Andel nytilkendelser pba. psykiske lidelser blandt hhv årige og årige Procent Procent Kilde: Tal fra ankestyrelsen og egne beregninger Anm.: Opgjort i perioden 4. kvartal 2011 til 3. kvartal Øvrige diagnoser dækker over kategorierne medfødte misdannelser, ulykkestilfælde vold mv., social indikation og øvrige diagnoser år år Kilde: Tal fra ankestyrelsen og egne beregninger Anm.: Opgjort i perioden 4. kvartal 2011 til 3. kvartal Diagnosetyperne udgør dog forskellige andele på tværs af kommunerne i netværket, jf. figur 3.3. Det kommer bl.a. til udtryk ved, at andelen af psykiske lidelser fylder meget blandt diagnoserne på især Lolland og i Vordingborg, mens andelen af bevægeapparatslidelser fylder mere blandt diagnoserne i Guldborgsund, Næstved og på Bornholm. Disse forskelle i diagnoserne kan et stykke ad vejen afspejle, at befolkningssammensætningen er forskellig, herunder at borgerne har en forskellig alderssammensætning og arbejder i forskellige brancher og jobfunktioner i de enkelte kommuner. Forskelle tyder imidlertid også på, at kommunernes praksis hvad angår tilkendelsen af førtidspension er forskellig. Det kan tyde på, at der er potentiale for at begrænse tilgangen til førtidspension i netværkskommunerne. Fremadrettet bliver det vigtigt, at ressourceforløbene indeholder elementer, der kan være med til at afhjælpe forskellige former for psykiske problemer, og at der sikres en tilstrækkelig kapacitet af tilbud på området. Det gælder særligt for de unge under 40 år. Derudover er det vigtigt at sikre målretning af ressourceforløbene, så de ikke bare bliver en mellemstation før førtidspension. 13

17 Kontanthjælp Sygedagpenge Ledighedsydelse/ Fleksjob Anden off. forsørgelse Selvforsørgende/ under 18 år Kontanthjælp Sygedagpenge Ledighedsydelse/ Fleksjob Anden off. forsørgelse Selvforsørgende/ under 18 år 3.3. Fortsat fokus på den tidlige, forebyggende indsats For på længere sigt at begrænse tilgangen til førtidspension vil der være behov for at tilrettelægge en tidlig og forebyggende indsats, der sigter på at fastholde borgernes tilknytning til arbejdsmarkedet. Den forebyggende indsats kan med fordel sigte på de dominerende fødekilder til førtidspension, herunder de langvarige kontanthjælps- og sygedagpengeforløb. Det handler om, at der sættes ind på et langt tidligere tidspunkt med en tværgående indsats, der kan kombinere beskæftigelsesrettede og social- og sundhedsfremmende indsatser. Det er vigtigt, at den forebyggende indsats har fokus på at sætte tidligere ind over for de borgere, der har særlig risiko for at ende på førtidspension. 5 Indsatsen skal fokusere på at bringe ressourcerne hos de udsatte borgere i spil, og der er for en stor del af risikogrupperne i de enkelte kommuner ressourcer i målgruppen at bygge indsatsen på. Det kommer bl.a. til udtryk ved, at pct. af de nye førtidspensionister i kommunerne i netværket har været selvforsørgende fire år før tilkendelsen af førtidspension, jf. tabel 3.1. Tabel 3.1: Forsørgelsessituation umiddelbart før og fire år før tilgang til førtidspension Status før tilgang til førtidspension Status 4 år før tilgang til førtidspension Næstved 41% 32% 14% 2% 11% 26% 13% 8% 4% 50% Vordingborg 28% 49% 9% 2% 12% 14% 12% 6% 6% 63% Guldborgsund 42% 36% 13% 0% 8% 22% 6% 10% 7% 55% Bornholm 42% 34% 13% 1% 10% 20% 9% 9% 10% 51% Lolland 56% 23% 14% 0% 6% 39% 9% 7% 5% 40% Østdanmark 43% 33% 13% 1% 11% 24% 13% 9% 6% 49% Kilde: DREAM og egne beregninger Anm.: Udtræk for personer tilgået førtidspension i perioden december 2011-november 2012 (begge inkl.). I opgørelsen af status før tilgang til førtidspension er der set op til 8 uger tilbage for at se om vedkommende har modtaget offentlig forsørgelse i perioden før tilgang til førtidspension. De hidtidige tilkendelsesmønstre viser, at de største fødekilder til førtidspension er kontanthjælps- og sygedagpengemodtagere, som tilsammen bærer mellem 73 og 79 pct. af tilkendelserne i kommunerne, når der kigges på forsørgelse umiddelbart før tilkendelse af førtidspension, jf. tabel 3.1. Dertil kommer en mindre gruppe af personer på ledighedsydelse og fleksjob. Fødekilderne til førtidspension er imidlertid forskellige i de enkelte kommuner i netværket. Eksempelvis kommer 23 pct. fra sygedagpenge i Lolland mod 49 pct. i Vordingborg, jf. tabel 3.1. I Østdanmark er andelen på 33 pct. Andelen der kommer fra kontanthjælp varierer ligeledes mellem 28 pct. i Vordingborg til 56 pct. på Lolland. I Østdanmark udgør andelen 43 pct. 5 Der er mere information om risikogrupperne i Beskæftigelsesregionens Analyserapport for

18 Alle kommunerne i netværket har en tilgang fra ledighedsydelse og fleksjob (9-14 pct.), der er forholdsvist tæt på regionsgennemsnittet (13 pct.). Alt i alt er det kendetegnende, at vejen til førtidspension stort set altid går via forløb på andre offentlige forsørgelsesydelser, hvilket giver kommunerne mulighed for at iværksætte en forbyggende indsats. Derfor er det vigtigt, at beskæftigelsesindsatsen indrettes efter, at personer på kontanthjælp, sygedagpenge og ledighedsydelse tilbydes en tidlig og målrettet indsats for at hindre, at de kommer i målgruppen for ressourceforløb Sammenfatning Nedenfor sammenfattes de væsentligste pointer om udviklingen i og indsatsen i forhold til at forebygge førtidspension. Rammerne for og resultater af indsatsen i kommunerne i netværket: Antallet af førtidspensionister er steget i alle kommunerne i netværket med undtagelse af Lolland. Dog er det lykkedes tre af kommunerne Bornholm, Guldborgsund og Vordingborg at reducere tilgangen til ordningen i det seneste år. I alle kommunerne i netværket modtager en højere andel af borgerne førtidspension end i Østdanmark. Andelen er særlig høj i Lolland Kommune, hvor 15 pct. modtager førtidspension. Blandt kommunerne i netværket er der forskelle i årsagerne til førtidspensionstilkendelserne: Sammensætningen af diagnoser er forskellig f.eks. varierer andelen med psykiske diagnoser fra 43 pct. til 64 pct. i netværkskommunerne Fødekilderne til førtidspensionen er forskellige f.eks. varierer andelen af kontanthjælpsmodtagere blandt de nytilkendte fra 28 pct. til 56 pct. i kommunerne. Tilsvarende varierer andelen fra sygedagpenge fra 23 pct. til 49 pct. Der er ofte ressourcer at bygge på, når førtidspensionen skal forebygges. I kommunerne i netværket har pct. af de nytilkendte været selvforsørgende fire år før tilkendelsen af førtidspension. Udfordringer for indsatsen: Forskellene i diagnosemønstre og fødekilder til førtidspension kan tyde på, at der er forskellig tilkendelsespraksis i kommunerne og dermed et potentiale for at begrænse tilgangen til førtidspension yderligere. Kommunerne kan få udfordringer i forhold til at etablere og fastholde en bred nok vifte af specialiserede forløb, der kan skabe resultater i forhold til de forskelligartede udfordringer personer med risiko for førtidspension har. Der er således potentialer i et samarbejde om indsatsen netværkskommunerne imellem. Vejen til førtidspension går oftest via langvarige forløb på offentlig forsørgelse, og det giver kommunerne mulighed for at iværksætte en forebyggende indsats, der kan hindre at personerne på kontanthjælp, sygedagpenge og ledighedsydelse kommer i ressourceforløb og eventuelt ender på førtidspension. For personer i ressourceforløb er det vigtigt at sikre målretning for at undgå, at forløbet blot bliver en mellemstation før førtidspension 15

19 4. Langtidsledigheden skal bekæmpes Ministerens tredje mål for 2013 er at bekæmpe langtidsledigheden: Langtidsledigheden skal bekæmpes Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt 4.1. Langtidsledigheden er steget kraftigt Langtidsledigheden er steget kraftigt siden 2008 i alle kommunerne i netværket. Stigningerne har i Næstved, Guldborgsund og på Lolland været kraftigere end i Østdanmark generelt. Bornholm har haft den mest gunstige udvikling med en samlet stigning på kun 30 pct. Tabel 4.1: Udviklingen i antallet af langtidsledige Antal langtidsledige Procentvis udvikling I alt Ultimo Ultimo Ultimo Ultimo Ultimo Ult Ult Ult Ult Ult ult ult ult ult ult Næstved % 60% -8% -2% 250% Vordingborg % 50% -15% -6% 130% Guldborgsund % 70% -5% 2% 280% Bornholm % 10% -11% 0% 30% Lolland % 60% -2% 7% 290% Østdanmark % 70% 0% -1% 220% Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Faktiske tal er afrundede procenter er udregnet pba. ikke-afrundede tal. Blandt kommunerne i netværket har Vordingborg den laveste langtidsledighed (1,7 pct.), men også Guldborgsund med en langtidsledighed på 1,9 pct. ligger under gennemsnittet i Østdanmark (2,2 pct.), jf. figur 4.1. Figur 4.1: Langtidsledighedsprocenten, dec-2012 På Lolland er langtidsledigheden væsentlig højere (3,9 pct.) end i de øvrige kommuner i netværket og i Østdanmark. I Næstved og Vordingborg er antallet af langtidsledige reduceret en anelse i det seneste år (hhv. -2 og -6 pct.), mens antallet er steget i Guldborgsund og på Lolland (2 og 7 pct.) og været konstant på Bornholm. Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Langtidsledighedsprocenten er andelen af langtidsledige i pct. af arbejdsstyrken. Mørkere farver angiver højere langtidsledighed 16

20 Ufaglærte unge Uddannede unge Ufaglærte voksne mænd Ufaglærte voksne kvinder Faglærte voksne mænd Faglærte voksne kvinder Voksne med videregå.udd. Seniorer år 4.2. Langtidsledigheden udvikler sig forskelligt Inden for det seneste år har langtidsledigheden blandt de forskellige grupper på arbejdsmarkedet udviklet sig forskelligt. Der er aktuelt tale om, at langtidsledigheden i netværkskommunerne er faldende eller stagnerende for ældre over 55 år, jf. tabel 4.2. Det kan skyldes, at de ældre trækker sig helt ud af arbejdsmarkedet. I Vordingborg, Guldborgsund og på Bornholm ses der også faldende langtidsledighed blandt ufaglærte voksne mænd, mens det omvendte gør sig gældende i Næstved og på Lolland. Tabel 4.2: Antallet af langtidsledige i oktober 2012 og udviklingen i langtidsledigheden ift. året før Antal Udv. Antal Udv. Antal Udv. Antal Udv. Antal Udv. Antal Udv. Antal Udv. Antal Udv. Næstved 51 11% 70 23% 111 4% 77 4% 79-13% 105 6% 71-8% 168-5% Vordingborg 11-8% 23 10% 40-7% 38 12% 32-9% 39-11% 45 29% 79-22% Guldborgsund 13 63% 45 10% 47-15% 32 33% 79 7% 49-9% 43 10% % Bornholm 20-9% 16-16% 52-2% 29-19% 43 19% 40 74% 28-18% 89-14% Lolland 46-4% 55 62% % 92 18% % 77 22% 31-6% 125 0% Østdanmark % % % % % % % % Kilde: Danmarks Statistiks forskningsservice og egne beregninger Anm.: Antallet af langtidsledige i DREAM vil af tekniske årsager afvige fra antallet af langtidsledige opgjort i Jobindsats.d k Der er i de fleste af kommunerne tale om, at langtidsledigheden stiger for uddannede unge og ufaglærte voksne kvinder. Undtagelsen herfra er Bornholm. Langtidsledigheden er i netværkskommunerne størst blandt de ufaglærte, bortset fra Guldborgsund, hvor der er en højere langtidsledighed blandt faglærte, jf. tabel 4.3. De nyuddannede har i den aktuelle situation på arbejdsmarkedet høje langtidsledighedsprocenter, men udgør antalsmæssigt en mindre gruppe i kommunerne i netværket, jf. tabel 4.3. I de enkelte kommuner i netværket varierer langtidsledigheden for de nyuddannede fra 2,5 pct. i Vordingborg til 6,2 pct. på Lolland. Beskæftigelsesindsatsen skal fortsat have fokus på at hjælpe de langtidsledige ind på arbejdsmarkedet. Det kan bl.a. handle om at skabe plads til de nyuddannede ude på arbejdspladserne via ordinære job, jobrotation, løntilskud eller virksomhedspraktikker Indsatsen for de langtidsledige Tabel 4.3: Langtidsledighedsprocenten i oktober 2012 fordelt efter uddannelse Alle langtidsledige Nyuddannede Ufaglærte Faglærte Videregå. udd. I alt Antal Procent Næstved 2,6% 1,9% 1,2% 2,2% 35 4,1% Vordingborg 1,9% 1,5% 1,3% 1,7% 10 2,5% Guldborgsund 1,6% 1,8% 1,0% 1,9% 23 4,0% Bornholm 2,3% 1,7% 1,2% 2,1% 10 2,7% Lolland 5,2% 3,6% 1,3% 3,9% 20 6,2% Østdanmark 2,6% 2,0% 1,6% 2,2% ,6% Kilde: DST s forskningsservice og egne beregninger Anm.: Nyuddannede er defineret som personer, der har afsluttet en kompetencegivende uddannelse i perioden fra september 2010 til september Indsatsen over for de langtidsledige varierer betydeligt i kommunerne i netværket, jf. figur 4.2. Det kommer til udtryk ved, at intensiteten af jobsamtaler og aktivering af de langtidsledige er forskellig i kommunerne. I Vordingborg og Guldborgsund gennemføres en intensiv indsats, hvor både jobsamtaler og aktivering afvikles mere intensivt end i Østdanmark generelt, jf. figur 4.2 nedenfor. 17

21 Aktiveringsgrad I Næstved er indsatsen for de langtidsledige karakteriseret ved en relativ høj akteringsgrad, men en lavere samtaleintensitet. Det modsatte gør sig gældende på Lolland, hvor samtaleintensiteten er højere end i Østdanmark generelt, men aktiveringsgraden er lidt lavere. På Bornholm aktiveres der og afholdes samtaler i ca. samme grad som i Østdanmark. Figur 4.2: Samtaleintensitet og aktiveringsgrad for langtidsledige i 1. halvår af % 65% 60% 55% 50% Næstved Guldborgsund Vordingborg Med afkortningen af dagpengeperioden skærpes kravene til beskæftigelsesindsatsen: Der er kortere tid til at lykkes med indsatsen. Det er derfor afgørende, at der sættes ind tidligere i ledighedsforløbet med en målrettet indsats, så flest muligt kommer hurtigere i job eller uddannelse Sammenfatning 45% 40% 35% Gns. Østdk Bornholm Østdanmark Lolland Gns. Østdk 30% 0,8 0,9 1,0 1,1 1,2 1,3 1,4 1,5 1,6 1,7 1,8 Samtaleintensitet (antal samtaler per kvartal) Kilde: DREAM og egne beregninger Anm: Aktiveringsgraden er andelen af uger i langtidsledighed, hvori der er aktivering. Samtaleintensitet er antallet af samtaler som langtidsledig per 13 uger i langtidsledighed. Nedenfor sammenfattes de væsentligste pointer om udviklingen i og indsatsen over for langtidsledige. Rammerne for og resultaterne af indsatsen i kommunerne i netværket: Langtidsledigheden er steget markant i alle kommunerne i netværket fra 2008 til eneste undtagelse er Bornholm, hvor stigningen har været væsentlig mindre. Langtidsledigheden er særlig høj i Lolland Kommune (3,9 pct.), hvorimod langtidsledigheden i de øvrige kommuner er på niveau med eller lavere end langtidsledigheden i Østdanmark (2,2 pct.) Der er pt. en faldende udvikling i to af netværkets kommuner Næstved og Vordingborg mens der opleves en stigende eller stagnerende langtidsledighed i Guldborgsund samt på Bornholm og Lolland. Langtidsledigheden falder for de ældre over 55 år, hvilket kan skyldes, at de trækker sig helt ud af arbejdsmarkedet. I Vordingborg, Guldborgsund og på Bornholm ses der også faldende langtidsledighed blandt ufaglærte voksne mænd. I de fleste netværkskommuner er langtidsledigheden størst blandt de ufaglærte. Dog har de faglærte den højeste langtidsledighed i Guldborgsund. De nyuddannede har høje langtidsledighedsprocenter, men udgør et lille antal i kommunerne i netværket. Indsatsen over for de langtidsledige varierer i mellem kommunerne: Guldborgsund og Vordingborg gennemfører hyppigere jobsamtaler med de langtidsledige, samtidig med at der er en høj aktiveringsgrad Næstved har en høj aktiveringsgrad, men afholder relativt få samtaler På Lolland ligger samtaleintensiteten over regionsgennemsnittet, mens aktiveringsgraden er relativt lav 18