Beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 6. Faxe, Greve, Køge, Lejre, Ringsted, Roskilde, Solrød og Stevns

Transkript

1 Beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 6 Faxe, Greve, Køge, Lejre, Ringsted, Roskilde, Solrød og Stevns April 2013

2 Forord Dette oplæg belyser udfordringer og aktuelle tendenser på arbejdsmarkedet i Beskæftigelsesregionens jobcenternetværk 3. Netværket omfatter 8 kommuner: Faxe, Greve, Køge, Lejre, Ringsted, Roskilde, Solrød og Stevns. Oplægget beskriver de overordnede rammer på arbejdsmarkedet i de 8 kommuner samt kommunernes særlige udfordringer ift. de fire ministermål for Det er derfor tænkt som et input til kommunernes arbejde med beskæftigelsesplanen for Samtidig kan det danne ramme for drøftelse af eventuelle samarbejdsmuligheder på tværs af de 8 kommuner. Oplægget skal ses i sammenhæng med Det Regionale Beskæftigelsesråd/Beskæftigelsesregionens analyserapport for 2014, som beskriver de generelle tendenser og udfordringer på arbejdsmarkedet i Østdanmark. Rådet/Beskæftigelsesregionen har besluttet at supplere analyserapporten med en nærmere belysning af tendenser og udfordringer i 6 geografisk afgrænsede områder i Østdanmark, svarende til 6 netværk af kommuner, jf. oversigt i bilag. Halvdelen af kommunerne i netværk 6 har mere gunstige rammevilkår end Østdanmark generelt, mens den anden halvdel har mindre gode rammevilkår. Generelt har kommunerne færre borgere med mellemlange og lange videregående uddannelser, flere i beskæftigelse og lavere ledighedsprocenter. Halvdelen af kommunerne har lavere andele af befolkningen på offentlig forsørgelse end i Østdanmark generelt, mens den anden halvdel har højere offentlig forsørgelse. Beskæftigelsen er faldet mere i netværkets kommuner bortset fra Roskilde end i Østdanmark. Beskæftigelsen falder fortsat i alle kommuner, men faldet er mindre end tidligere. Ledigheden er også steget mere i netværkets kommuner end i Østdanmark generelt - især fra 2007 til 2009 og ledigheden stiger fortsat (bortset fra Lejre og Køge). Oplægget udpeger særlige udfordringer for kommunerne ift. ministerens fire mål for beskæftigelsesindsatsen og generelle mønstre og udviklingstræk belyses nærmere. Derudover beskrives eventuelle variationer mellem kommunerne i netværket Det Regionale Beskæftigelsesråd og Beskæftigelsesregionen håber, at oplægget kan medvirke til at understøtte og sætte retning for den lokale tilrettelæggelse af og dialog om beskæftigelsesindsatsen i 2014.

3 Indholdsfortegnelse 1. UDVIKLINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET BEFOLKNING OG ARBEJDSMARKED I KOMMUNERNE BESKÆFTIGELSEN ER FALDET MERE I DE MIDTSJÆLLANDSKE KOMMUNER LEDIGHEDEN ER STEGET, MEN MANGE FINDER FORTSAT JOB HURTIGT SAMMENFATNING FLERE UNGE I UDDANNELSE FLERE UNGE PÅ OFFENTLIG FORSØRGELSE UNGE UDEN UDDANNELSE SKAL I UDDANNELSE MANGE UNGE FALDER FRA DERES UDDANNELSER SAMMENFATNING DER SKAL FÆRRE PÅ FØRTIDSPENSION FÆRRE MODTAGER FØRTIDSPENSION HVAD KENDETEGNER TILGANGEN TIL FØRTIDSPENSION FORTSAT FOKUS PÅ DEN TIDLIGE, FOREBYGGENDE INDSATS SAMMENFATNING LANGTIDSLEDIGHEDEN SKAL BEKÆMPES LANGTIDSLEDIGHEDEN ER STEGET KRAFTIGT LANGTIDSLEDIGHEDEN UDVIKLER SIG FORSKELLIGT INDSATSEN FOR DE LANGTIDSLEDIGE SAMMENFATNING STYRKELSE AF VIRKSOMHEDSINDSATSEN SAMARBEJDET MED VIRKSOMHEDERNE SYNLIGGØRELSE AF JOBÅBNINGER FOR DE LEDIGE DIALOG MED ARBEJDSGIVERNE SAMMENFATNING... 24

4 1. Udviklingen på arbejdsmarkedet Dette oplæg retter sig mod Jobcenternetværk 6. I netværket indgår 8 østdanske jobcentre: Faxe, Greve, Køge, Lejre, Ringsted, Roskilde, Solrød og Stevns. De 8 jobcentre i netværket har varierende rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen, jf. figur 1.1. Figur 1.1: Rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen Det kommer til udtryk ved, at fire af jobcentrene i netværket er placeret blandt de 25 jobcentre i landet, der har de bedste rammevilkår, mens de øvrige fire jobcentre har mindre gode rammevilkår. De jobcentre i netværket, der har de bedste rammevilkår er Solrød og Lejre, der er blandt de 10 jobcentre i landet med de bedste rammevilkår, efterfulgt af Roskilde og Greve, der er henholdsvis nr. 22 og 24. Blandt de sydligste jobcentre i netværket, har Stevns bedre rammevilkår end gennemsnittet i Østdanmark (37), mens de øvrige tre jobcentre har dårligere rammevilkår. Ingen af jobcentrene er dog placeret i den dårligste tredjedel af de 94 danske jobcentre Befolkning og arbejdsmarked i kommunerne Kilde: SFI, AKF og egen præsentation Anm. Kommunerne er rangordnet efter deres rammevilkår, baseret på beregninger af SFI og AKF. Placering i rangordenen er skrevet som numre for jobcentrene i netværket og skal læses på følgende måde: Jo lavere placering i rangordenen, jo bedre rammevilkår. Lyse farver angiver gode rammevilkår. Placeringen blev lavet ifm. fastlæggelse af klyngerne. Kommunerne i netværket deler sig også i to, hvad angår antallet af borgere, der modtager offentlig forsørgelse. De nordligste kommuner Solrød, Lejre, Roskilde og Greve har færre offentligt forsørgede end gennemsnittet for Østdanmark, mens de sydligste kommuner alle har flere offentligt forsørgede, jf. tabel 1.1. Det gør sig gældende, hvad enten det drejer sig om dagpenge, kontanthjælp, eller førtidspension, jf. bilag 2. Tabel 1.1: Befolkning, arbejdsstyrke, beskæftigelse og ledighed blandt årige Befolkning Arbejdsstyrke Beskæftigelse Ledighed Off. forsørgede Erhvervsfrekvens Beskæftigelses- Ledigheds- Andel af Antal Antal Antal frekvens Antal procent Antal årige Solrød % % 480 4,6% ,2% Lejre % % 500 3,8% ,5% Roskilde % % ,6% ,3% Greve % % ,8% ,6% Stevns % % 640 6,2% ,8% Faxe % % ,6% ,3% Køge % % ,4% ,6% Ringsted % % ,3% ,3% Østdanmark % % ,5% ,2% Kilde: Danmarks Statistik, Økonomi- og indenrigsministeriet, jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Uddannelsesfrekvensen angiver andelen af borgere med en kompetencegivende uddannelse dvs. enten en erhvervsfaglig eller en videregående uddannelse. Erhvervsfrekvensen er udtryk for andelen af årige borgere, der indgår i arbejdsstyrken. Beskæftigelsesfrekvensen opgør andelen af årige borgere, der er i beskæftigelse.. Beskæftigelse og arbejdsstyrke er opgjort for 2011, ledighed er opregnede sæsonkorrigerede tal for december De offentligt forsørgede er modtagere af a-dagpenge, kontanthjælp, sygedagpenge, revalidering, forrevalidering, ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension. Opgørelserne af offentligt forsørgede er fra december 2012, dog er sygedagpenge opgjort for november 2012 pga. efterregistreringer i nyeste data. Faktiske tal er afrundede procenter er udregnet pba. ikke-afrundede tal. I alt udgør de 8 kommuner 12 pct. af befolkningen i den erhvervsaktive alder i Østdanmark. 1

5 Borgernes deltagelse på arbejdsmarkedet (erhvervsfrekvensen) er højere end i Østdanmark som helhed. Ligesom andelen af beskæftigede borgere i alle kommuner er over gennemsnittet i Østdanmark (71 pct.), jf. tabel Sammensætningen af uddannelsesniveauet i kommunerne i netværket afviger generelt fra Østdanmark som helhed, jf. tabel 1.2. I alle kommunerne, bortset fra Roskilde, udgør andelen af borgere med mellemlange og lange videregående uddannelser en mindre andel end i Østdanmark. Derudover har alle kommunerne enten samme eller en lavere andel ufaglærte borgere end i hele Østdanmark. Omvendt har alle kommuner en højere andel faglærte borgere end Østdanmark (28 pct.). Tabel 1.2: Sammensætningen af borgernes uddannelsesniveau Ufaglært Faglært KVU MVU LVU Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Solrød % % 800 6% % 800 6% Lejre % % 900 6% % % Roskilde % % % % % Greve % % % % % Stevns % % 600 4% % 500 4% Faxe % % 900 4% % 700 3% Køge % % % % % Ringsted % % % % % Østdanmark % % % % % Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Anm.: Uddannelse blandt årige. Faktiske tal er afrundede procenter er udregnet pba. ikke-afrundede tal. Borgernes branchetilknytning er rimelig ensartet i de 8 kommuner i netværket, men den afviger på nogle punkter fra den gennemsnitlige branchetilknytning i Østdanmark. Alle kommunerne har eksempelvis en højere andel af borgerne, der arbejder inden for handel og transport og i byggeriet, end i Østdanmark samlet set, jf. tabel 1.3 nedenfor. Tabel 1.3: Borgernes branchetilknytning og pendling Borgernes job efter branche Pendling Medicoog kemisk Øvrig Handel og Videnservice Øvrig privat Offentlig Ud- Udpend.- Ind- Indpend.- Netto- Landbrug industri industri Byggeri transport service service pendling grad pendling grad pendling Solrød 1% 3% 7% 7% 25% 18% 11% 30% % % Lejre 2% 2% 7% 9% 21% 15% 10% 34% % % Roskilde 1% 3% 6% 6% 21% 17% 12% 36% % % -600 Greve 0% 2% 6% 6% 27% 18% 12% 29% % % Stevns 3% 2% 8% 11% 21% 9% 11% 34% % % Faxe 2% 1% 11% 10% 24% 8% 11% 33% % % Køge 1% 3% 8% 7% 24% 13% 12% 32% % % Ringsted 2% 2% 11% 8% 25% 11% 11% 31% % % Østdanmark 1% 3% 6% 5% 20% 16% 13% 36% % % Kilde: Danmarks Statistik, og egne beregninger Anm.: Pendling er for alle aldersgrupper, borgernes job er opgjort blandt årige. Videnservice indeholder beskæftigede inden for IT og medier, finansiering og forsikring, rådgivning, forskning mv. samt reklame og øvrige erhvervsservice. Øvrig privat service udgøres af ejendomshandel og udlejning, hoteller og restauranter, rejsebureauer, rengøring og anden operationel service. Faktiske tal er afrundede procenter er udregnet pba. ikke-afrundede tal. På den anden side har alle kommunerne bortset fra Roskilde - en lavere andel af borgerne, der arbejder inden for offentlig service, end i Østdanmark. Kommunerne imellem er der desuden forskel på, hvor mange borgere, der arbejder inden for videnservice. I de nordligste kommuner arbejder pct. af borgerne inden for videnservice (finans, rådgivning mv.), hvor det i hele Østdanmark gælder 16 pct. af borgerne, jf. tabel 1.3. Andelen udgør kun 9-13 pct. i de sydligste kommuner i netværket. 2

6 Udv. beskæftigede ult Kommunerne i netværket er derudover kendetegnet ved, at mange borgere pendler til arbejde andre steder, jf. tabel 1.3. Det gælder særligt i Solrød, Roskilde og Greve, hvor pct. af borgerne pendler ud af deres kommune primært til arbejde i nabokommunerne og i Storkøbenhavn Beskæftigelsen er faldet mere i netværkets kommuner Krisen på arbejdsmarkedet har medført en faldende beskæftigelse i kommunerne i netværket, jf. tabel 1.4. Alle kommunerne i netværket har haft et stort fald i beskæftigelsen, når der sammenlignes med udviklingen i Østdanmark. Desuden har den seneste udvikling været mindre gunstig i alle kommunerne i netværket end i Østdanmark som helhed: Beskæftigelsen er faldet kraftigere end i Østdanmark som helhed. Beskæftigelsen faldt mere i alle kommunerne bortset fra Roskilde i både , og I Roskilde har faldet i beskæftigelsen i været på niveau med Østdanmark, mens det i var lavere end Østdanmark. Det seneste år er beskæftigelsen i Roskilde dog faldet kraftigere end i Østdanmark som helhed. Tabel 1.4: Den aktuelle og forventede udvikling i beskæftigelsen, ultimo 2007-ultimo 2014 Antal beskæftigede Procentvis udvikling Ultimo Ultimo Ultimo Ultimo Ultimo Ult Ult Ult Ult ult ult ult ult Solrød ,8% -1,3% -1,7% -0,4% Lejre ,7% -3,3% -2,1% -0,6% Roskilde ,3% -0,5% -1,9% -0,5% Greve ,2% -2,4% -1,5% -0,3% Stevns ,2% -2,9% -2,3% -0,7% Faxe ,0% -2,8% -2,6% -0,8% Køge ,9% -2,4% -0,5% 0,2% Ringsted ,7% -1,4% -1,1% -0,1% Østdanmark ,3% -1,0% -0,4% 0,3% Kilde: Danmarks Statistik, Økonomi- og indenrigsministeriet og egne beregninger Anm.: Beskæftigede årige efter bopæl. Opgørelsen er korrigeret iht. databrud mellem ultimo 2007 og ultimo Ultimo 2012 og ultimo 2014 er på baggrund af Beskæftigelsesregionens fremskrivning. Faktiske tal er afrundede procenter er udregnet pba. ikke-afrundede tal. Set over hele lavkonjunkturen har alle kommunerne i netværket oplevet et fald i borgernes beskæftigelse, der er kraftigere end faldet i beskæftigelsen i Østdanmark generelt (-4 pct.), jf. figur 1.2 nedenfor. Udviklingen har også ført til, at alle kommunerne i netværket i dag har færre arbejdspladser inden for kommunegrænsen end tidligere, jf. figur 1.2. Krisen har dermed både ramt borgere, der er beskæftiget inden for og uden for kommunegrænsen. Det gælder især Faxe og Ringsted, hvor antallet af lokale arbejdspladser er faldet med ca pct. under krisen. Figur 1.2: Udviklingen i antallet af arbejdspladser i området og udviklingen i antallet af beskæftigede bosat i området fra ult til ult % 4% 2% 0% -2% -4% -6% -8% -10% -12% Gns. Østdk Faxe Roskilde Ringsted Stevns Køge Østdanmark Solrød Lejre Greve -14% Gns. Østdk -16% -16% -14% -12% -10% -8% -6% -4% -2% 0% 2% 4% 6% Udv. arbejdspladser ult Kilde: Danmarks Statistik(RAS) og egne beregninger Anm.: Beskæftigede er antallet af borgere i beskæftigelse bosat i området. Arbejdspladser er antallet af personer, som har deres primære arbejdssted i området. Opgørelserne er for alle aldersgrupper. 3

7 I Stevns, Køge og Roskilde er antallet af lokale arbejdspladser faldet med ca. 4-7 pct. I Greve, Solrød og Lejre er antallet af lokale arbejdspladser faldet med 2-3 pct., hvilket udgør et mindre fald end i hele Østdanmark. Der er dog tegn på, at beskæftigelsen inden for det seneste år er ved at stabilisere sig i kommunerne i netværket, jf. tabel 1.4. ovenfor. De fleste af kommunerne har det seneste år oplevet mere beskedne fald i borgernes beskæftigelse end i de forudgående år. Fremadrettet forventes beskæftigelsen at stige svagt for Østdanmark som helhed. Beskæftigelsen forventes dog at falde i kommunerne i netværket, bortset fra Køge, hvor der forventes en svag stigning, jf. tabel Ledigheden er steget, men mange finder fortsat job hurtigt Ledigheden er under krisen steget i langt de fleste østdanske kommuner. Det gælder også i de midtsjællandske kommuner. Alle kommunerne i netværket har dog haft en gradvis stabilisering af situationen, idet de store stigninger i ledigheden fra er blevet afløst af mere moderate stigninger i de seneste år, jf. tabel 1.5. I enkelte kommuner er ledigheden endda begyndt at falde. Tabel 1.5: Den aktuelle og forventede udvikling i ledigheden, ultimo 2007-ultimo 2014 Antal fuldtidsledige Procentvis udvikling Ultimo Ultimo Ultimo Ultimo Ultimo Ultimo Ult Ult Ult ult ult ult Solrød % 7% 5% Lejre % 6% -1% Roskilde % 9% 6% Greve % 14% 3% Stevns % 4% 4% Faxe % 4% 4% Køge % 13% -1% Ringsted % 11% 3% Østdanmark % 10% 4% Kilde: Danmarks Statistik, Økonomi- og indenrigsministeriet og egne beregninger Anm.: Kommunens andel af Østdanmarks ledighed er fastholdt på samme niveau som i En opdateret fremskrivning for 2014 udarbejdes i maj 2013, når ØIM s maj-prognose foreligger. Faktiske tal er afrundede procenter er udregnet pba. ikke-afrundede tal. Økonomi- og Indenrigsministeriet forventer, at antallet af ledige vil falde i hele landet frem mod udgangen af For Østdanmark forventes et fald på ca. 9 pct. Den faldende udvikling forventes også at komme de fleste af kommunerne i netværket til gode. Der er dog fortsat udsigt til, at ledigheden i de kommende år vil være på et højere niveau end før krisen, jf. tabel 1.5. Selv om ledigheden er højere end tidligere, har kommunerne i netværket bortset fra Faxe fortsat lavere ledighedsprocenter end Østdanmark som helhed, jf. tabel 1.6 nedenfor. Stigningerne i ledigheden har ramt uddannelsesgrupperne på arbejdsmarkedet forskelligt. I alle kommunerne er der tale om, at de ufaglærte og faglærte har de højeste ledighedsprocenter, da krisen især har ramt industrien, byggebranchen og handels- og transportområdet. 4

8 Ufaglært Faglært KVU MVU LVU I alt Antal Ledige Procent De nyuddannede har det svært i den aktuelle krise på arbejdsmarkedet, da de har vanskeligt med at konkurrere om de ledige job med mere erfarne lønmodtagere. Mange nyuddannede har derfor en længere periode med ledighed, før det lykkes at få det første job. Ledighedsprocenten for de nyuddannede udgør pct. i kommunerne i netværket og 27 pct. i hele Østdanmark, jf. tabel 1.6. Beskæftigelsesindsatsen skal have fokus på en tidlig indsats, der kan hjælpe de ledige ind på arbejdsmarkedet, og fokus på de lediges geografiske og faglige mobilitet. Tabel 1.6: Ledighedsprocenten fordelt efter uddannelse Alle ledige Nyuddannede Solrød 5,2 4,8 3,4 3,0 2,8 4, Lejre 4,5 4,0 2,8 2,5 2,6 3, Roskilde 5,0 4,9 3,9 2,9 3,6 4, Greve 6,0 4,9 3,0 3,4 4,3 4, Stevns 7,7 5,6 4,0 3,0 1,5 6, Faxe 8,0 6,1 4,3 4,6 5,0 6, Køge 7,4 5,8 5,0 3,5 3,7 6, Ringsted 8,2 6,0 3,9 4,4 4,0 6, Østdanmark 7,2 6,2 5,3 4,5 5,8 6, Kilde: DST s forskningsservice, Danmarks Statistik og egne beregninger Anm.: Nyuddannede i 2012 er defineret som personer, der har afsluttet en uddannelse i perioden 4. kvartal 2010 til 3. kvartal 2011 samt personer der er i gang med en uddannelse i oktober 2011, og som er på dagpenge i oktober Den samlede ledighedsprocent er opregnede sæsonkorrigerede tal for december 2012 fra DST, mens de øvrige tal er faktiske opgørelser er pba. DREAM. Jobåbninger På trods af krisen og en stigende ledighed skabes der løbende jobåbninger på arbejdsmarkedet, fordi mange job i virksomhederne løbende udskiftes eller genbesættes. Det er baggrunden for, at det selv i krisetider lykkes for mange Figur 1.3: Antallet af jobåbninger årligt ledige at finde ny beskæftigelse inden for kort tid. For kommunerne i netværket er der i 2012 tale om, at pct. af de ledige finder beskæftigelse inden for 3 måneder. Andelen i Østdanmark er på 31 pct. Borgerne i netværket har i de fleste tilfælde adgang til et stort og mangfoldigt arbejdsmarked, jf. figur 1.3. Inden for netværket opstår der ca nye jobåbninger om året. Det svarer til, at der er 1,6 jobåbninger pr. ledighedsberørt i kommunerne i netværket. Desuden er der for mange af borgerne i kommunerne adgang til en del af de ca jobåbninger om året i det storkøbenhavnske område, samt en del af de ca jobåbninger i Nordsjælland og de ca årlige jobåbninger i resten af Østdanmark. Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen pba. IDA-databasen og egen fremstilling Anm.: Antallet af jobåbninger er opgjort for Den høje jobomsætning giver muligheder for beskæftigelsesindsatsen, da den øger chancerne for at skabe plads til de ledige på arbejdsmarkedet. Derfor har beskæftigelsesindsatsen en vigtig opgave med at gøre jobåbningerne synlige for de ledige og at målrette de lediges jobsøgning og kompetencer mod gode jobområder Sammenfatning Nedenfor sammenfattes de væsentligste pointer om udviklingen på arbejdsmarkedet. 5

9 Rammerne for beskæftigelsesindsatsen i de 11 kommuner i netværket: Halvdelen af kommunerne i netværket de nordligste har gode rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen. Den anden halvdel af kommunerne har dårligere rammevilkår, men er ikke blandt de dårligst placerede kommuner i Østdanmark. Kommunerne i netværket er generelt kendetegnet ved: Færre borgere med mellemlange eller lange videregående uddannelser og flere faglærte Flere borgere i beskæftigelse Lavere ledighedsprocenter Lavere andele af befolkningen på offentlig forsørgelse i de nordligste kommuner, og højere andel i de sydligste kommuner Høj (ud-)pendling fra de fleste kommuner i netværket Mange er beskæftiget inden for handel og transport samt byggeri hvorimod der i alle kommunerne, bortset fra Roskilde, er en lavere andel beskæftigede inden for offentlig service end i Østdanmark samlet set. Afmatningen har ramt flere af kommunerne i netværket særlig hårdt. Det gælder især Faxe, Stevns og Køge, hvor borgernes beskæftigelse er faldet kraftigt. Mere positive forventninger til udviklingen i de kommende år med svagt stigende beskæftigelse og faldende ledighed i Østdanmark, jf. Økonomi- og Indenrigsministeriet. Det forventes også at komme de 8 kommuner til gode. 6

10 Unge på kontanthælp eller dagpenge Uddannede unge år Uddannelsesegnede unge under 25 år Ikke-uddannelsesegnede unge under 25 år Unge forsørgere år Ufaglærte over 25 år Roskilde Solrød Greve Køge Lejre Ringsted Faxe Stevns Østdanmark 2. Flere unge i uddannelse Beskæftigelsesministerens første mål for 2013 er at få flere unge i uddannelse: Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse 2.1. Flere unge på offentlig forsørgelse Antallet af offentligt forsørgede unge er steget kraftigt under krisen i alle kommuner. Der er især kommet flere unge på kontanthjælp. Generelt er der tale om, at der er flere unge på offentlig forsørgelse i kommunerne i netværk 6 bortset fra Roskilde end i Østdanmark som helhed. Inden for netværket er der dog forskelle på omfanget af ungeudfordringerne, jf. figur 2.1. Andelen af unge på offentlig forsørgelse udgør pct. i de enkelte kommuner med færrest i Solrød, Roskilde og Greve og flest i Stevns, Faxe og Ringsted. Forskellene er udtryk for, at især andelen af unge på kontanthjælp varierer. I Køge, Ringsted, Faxe og Stevns er andelen på 9-12 pct. I de øvrige kommuner er andelen på 6-7 pct. De fleste kommuner i netværket har flere unge på dagpenge end gennemsnittet i Østdanmark på 2,7 pct. Kun Roskilde ligger under gennemsnittet. Desuden har kommunerne generelt flere unge på øvrige ydelser, herunder sygedagpenge, ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension. Kun Roskilde ligger under niveauet for Østdanmark som helhed (2,5 pct.). Ser man alene på unge på kontanthjælp eller dagpenge kan disse opdeles i 5 undergrupper, som den konkrete indsats skal favne, jf. tabel 2.1. Figur 2.1: Andelen af unge, der modtager offentlig forsørgelse i december 2012 Procent Procent 20 17,2 17,5 17, ,9 15,4 13,9 3,1 16 4,2 4,5 12,1 3, ,6 4,0 5,6 11,4 12 2,5 2,4 2,5 10 8,8 10,2 9,2 11,7 8 6,9 7,0 7,0 5,9 6, ,3 2,8 2,9 3,1 2,8 2,8 3,8 2,8 2,7 2 0 Øvrige ydelser Kontanthjælp Dagpenge Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks Statistik og egne beregninger Anm.: årige. Øvrige ydelser er sygedagpenge, førtidspension, forrevalidering, revalidering, ledighedsydelse og fleksjob Tabel 2.1: Sammensætningen af unge på dagpenge og kontanthjælp Solrød % 22% 21% 12% 19% Lejre % 17% 28% 16% 16% Roskilde % 20% 26% 12% 16% Greve % 23% 21% 17% 16% Stevns % 22% 24% 14% 22% Faxe % 16% 22% 21% 13% Køge % 25% 20% 15% 16% Ringsted % 22% 21% 18% 17% Østdanmark % 18% 21% 14% 18% Kilde: DST s forskningsservice og egne beregninger Anm.: Antal unge, der har været på kontanthjælp eller dagpenge i minimum 1 uge fra medio maj til medio juni For de uddannelsesegnede og ikke-egnede unge under 25 år er anvendt matchkategori som proxy for egnethed. Uddannelsesegnede er i matchgruppe 1, mens ikkeegnede er i matchgruppe 2 og 3. Faktiske tal er afrundede procenter er udregnet pba. ikke-afrundede tal. 7

11 Uddannelsesegnede unge under 25 år Ikke-uddannelsesegnede unge u. 25 år Unge forsørgere år Ufaglærte over 25 år Gennemsnit I de fleste kommuner i netværket fylder de uddannede unge og de ufaglærte over 25 år mindre blandt dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere end i Østdanmark generelt, jf. tabel 2.1. Dog er der en forholdsvis stor andel uddannede unge i Faxe (28 pct.) og mange ufaglærte over 25 år i Solrød (19 pct.) og Stevns (22 pct.). Derimod har de fleste jobcentre i netværket en høj andel unge under 25 år i målgruppen både uddannelsesegnede og ikke-uddannelsesegnede, jf. tabel 2.1. De ikkeuddannelsesegnede under 25 år fylder især meget i Lejre, Roskilde og Stevns Unge uden uddannelse skal i uddannelse Krisen på arbejdsmarkedet har ført til, at flere unge end tidligere starter på en ordinær uddannelse. Jobmulighederne for de unge på det ufaglærte arbejdsmarked er generelt mindre, og de unge under 25 år mødes tidligt med et pålæg fra jobcentrene om at gå i uddannelse. Den stigende tilgang til uddannelse er stort set udelukkende sket blandt de unge under 25 år, som oftere går direkte fra en forberedende til kompetencegivende uddannelse end tidligere. Derimod er tilgangen til uddannelse stort set uændret blandt de årige. 1 Pålæg om uddannelse Siden august 2009 har jobcentrene haft til opgave at pålægge de uddannelsesegnede unge under 25 år at gå i gang med en ordinær uddannelse. Ved udgangen af 2011 er dog kun en mindre del af målgruppen kommet i uddannelse, jf. tabel Tabel 2.2: Andelen af ufaglærte unge på dagpenge eller kontanthjælp, der er påbegyndt uddannelse i 2011, fordelt på ungegrupper I de enkelte kommuner er der tale om, at pct. af de uddannelsesegnede unge går i uddannelse. Andelen i Lejre er noget højere end i de andre kommuner i netværket. Samlet kommer pct. af alle ufaglærte unge under 30 år på offentlig forsørgelse i gang med en ordinær uddannelse. Det hænger bl.a. sammen med, at kun få af de unge forsørgere og de ufaglærte over 25 år kommer i gang med en uddannelse, jf. tabel 2.2. Resultaterne viser, at der efter alt at dømme er et potentiale for at styrke indsatsen Solrød 26% 17% 7% 0% 13% Lejre 44% 16% 15% 6% 23% Roskilde 37% 20% 16% 11% 21% Greve 33% 9% 13% 12% 16% Stevns 24% 15% 19% 11% 17% Faxe 38% 10% 14% 2% 13% Køge 33% 10% 13% 10% 16% Ringsted 26% 11% 17% 6% 15% Østdanmark 31% 15% 14% 10% 18% Kilde: DST s forskningsservice og egne beregninger Anm.: Andel af ufaglærte unge, der har været dagpenge- eller kontanthjælpsmodtagere i minimum 1 uge i september 2010, som inden for et år er påbegyndt en forberedende eller kompetencegivende uddannelse. for at få kanaliseret flere unge fra offentlig forsørgelse til ordinær uddannelse. Det vil bl.a. kræve, at flere unge under 25 år og flere unge over 25 år motiveres til at påbegynde en uddannelse. 1 Stigningen i tilgangen til uddannelse er beskrevet nærmere i Beskæftigelsesregionens analyserapport for I Tabel 2.2 opgøres hvor stor en andel af de unge på dagpenge og kontanthjælp, der kommer i gang med en ordinær uddannelse. 8

12 Køge Greve Faxe Solrød Roskilde Lejre Stevns Ringsted Østdanmark Stevns Ringsted Greve Faxe Køge Lejre Solrød Roskilde Østdanmark Hvis potentialet i ungeindsatsen skal indfries, vil der være brug for, at flere aktører i ungeindsatsen samarbejder om at motivere og understøtte de unges uddannelsesvalg. Ny måling af ministermålet For at følge op på ministerens mål om at få flere unge i uddannelse er der udviklet en måling af uddannelsesgraden for unge på offentlig forsørgelse 3, jf. figur 2.2. Målingen viser, at de unge på dagpenge og kontanthjælp i kommunerne er i uddannelse i pct. af tiden i løbet af et år. I flertallet af kommunerne er uddannelsesgraden under gennemsnittet for Østdanmark (20 pct.) Uddannelsesgraden i netværket er størst i Solrød og Roskilde. Omvendt har Stevns og Ringsted de laveste uddannelsesgrader i netværket (14-15 pct.). Figur 2.2: Uddannelsesgraden blandt unge under 30 år på dagpenge og kontanthjælp i 2011 Procent ,4 15,3 17,1 18,1 19,7 20,4 22,3 24,9 20,0 Procent Kilde: Jobindsats.dk Anm. Opgørelsen viser hvor stor en andel af tiden, som ikke-uddannede unge på dagpenge og kontanthjælp er i uddannelse i løbet af et år Mange unge falder fra deres uddannelser Mange unge gennemfører ikke deres uddannelse. Det gælder både unge, der kommer fra offentlig forsørgelse og unge, der kommer fra Figur 2.3: Andelen af unge ufaglærte kontanthjælps- og dagpengemodtagere, der frafalder selvforsørgelse, men frafaldsandelen er størst blandt unge der kommer fra offentlig forsørgelse. 4 deres uddannelse inden for et år Procent Procent Frafaldet er større på de forberedende uddannelser end på de kompetencegivende uddannelser. Op mod halvdelen af de unge, der starter uddannelse på en forberedende uddannelse fra offentlig forsørgelse, falder fra uddannelsen inden for de første 12 måneder. Det er især udtryk for, at mange falder fra grundforløb på erhvervsuddannelserne, fordi de ikke kan finde en praktikplads at færdiggøre uddannelsen i. I hele Østdanmark omfatter frafaldet ca. hver tredje af de unge ufaglærte dagpengeog kontanthjælpsmodtagere, der starter i uddannelse, jf. figur 2.3. I de enkelte kom Kilde: Danmarks Statistiks forskningsservice og egne beregninger Anm.: Andelen af ufaglærte unge der frafalder deres uddannelse inden for et år. Opgjort for unge der har været på kontanthjælp eller dagpenge i september 2009, og som inden for et år er påbegyndt en uddannelse. Et uddannelsesforløb regnes for afbrudt, når personen er afmeldt uddannelsen. Bemærk at opgørelsen i nogle tilfælde baserer sig på få observationer eksempelvis måles der i Solrød på blot 9 unge Uddannelsesgraden viser hvor stor en andel af tiden i løbet af et år, som unge under 30 år har været i uddannelse siden påbegyndt a-dagpenge- eller kontanthjælpsforløb. 4 Frafaldet fra uddannelse er beskrevet nærmere i Beskæftigelsesregionens Analyserapport for

13 muner i netværket er frafaldet fra uddannelse imidlertid meget forskelligt. Frafaldet varierer fra 23 pct. til 39 pct. Frafaldet er størst i Ringsted, hvor 39 pct. af de påbegyndte uddannelser afbrydes inden for et år. I Roskilde, Lejre og Stevns ligger frafaldet en smule under gennemsnittet i Østdanmark. Derudover har Køge, Greve, Faxe og Solrød et lavere frafald fra uddannelse end de fleste andre kommuner i Østdanmark. Indsatsen kan med fordel sætte mere fokus på at mindske de unges uddannelsesfrafald. Der er potentialer i at styrke indsatsen for at fastholde de unge i uddannelse i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne, UU og eventuelt ved hjælp af mentorstøtte. I den forbindelse er det en udfordring for uddannelsesindsatsen, at en række unge har svært ved at tage den uddannelse de ønsker, fordi de ikke kan finde en praktikplads. I Østdanmark mangler ca unge en praktikplads i december Udfordringen gælder også i kommunerne i netværket, hvor ca. 500 unge mangler en praktikplads Sammenfatning Nedenfor sammenfattes de væsentligste pointer om udviklingen i og indsatsen over for de unge på offentlige forsørgelse. Rammerne for og resultaterne af ungeindsatsen i de 11 kommuner i netværket: De fleste af kommunerne har en høj andel unge på offentlig forsørgelse - især mange på kontanthjælp. Det gælder især Ringsted, Faxe og Stevns. Der er relativt få uddannede unge blandt de ledige i de fleste kommuner. Til gengæld er der mange ufaglærte unge under 25 år både uddannelsesegnede og ikke uddannelsesegnede. Relativt få af de unge på kontanthjælp og dagpenge kommer i gang med en uddannelse (13-23 pct.). De unge på dagpenge og kontanthjælp er kun i uddannelse i pct. af tiden. Alle kommunerne har et yderligere uddannelsespotentiale blandt de unge forsørgere og de ufaglærte unge over 25 år. På tværs af kommunerne kommer kun 0-19 pct. af de to grupper i gang med en uddannelse. Mange af de ledige unge frafalder deres påbegyndte uddannelse. I Lejre, Stevns, og Ringsted gælder det en tredjedel eller flere af de unge. Både kommuner med høje og lave uddannelsesgrader har problemer med frafald 10

14 Perspektiver for indsatsen i kommunerne i netværket: De mange offentligt forsørgede unge skærper nødvendigheden af en fælles indsats for at sikre de unge job og uddannelse. Kommunerne i netværket har mange unge på kontanthjælp, som ofte mangler kvalifikationer til at klare sig på arbejdsmarkedet og får lange perioder på offentlig forsørgelse. Det er vigtigt, at indsatsen lykkes med at få de unge kontanthjælpsmodtagere i gang med en forberedende eller kompetencegivende uddannelse, der kan sikre en mere stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. De fleste kommuner i netværket har få uddannede unge blandt de ledige. Det øger mulighederne for en målrettet indsats, der kan hjælpe de uddannede unge ind i virksomhederne. Alle jobcentrene i netværket har en udfordring ift. at udnytte uddannelsespotentialet i hele ungegruppen og ikke mindst hos de unge forsørgere og de ufaglærte unge over 25 år, som i dag kun går i uddannelse i begrænset omfang. I en række af kommunerne har de unge ledige et højt frafald fra de påbegyndte uddannelser. Det peger på, at der er behov for en styrket fastholdelsesindsats i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne og UU og evt. tilknytning af mentorer. I indsatsen for ikke-uddannelsesegnede er der behov for at fokusere på andre former for uddannelse, eksempelvis EGU, produktionsskole, FVU for derigennem at klargøre de unge til en ordinær uddannelse. 11

15 Andel nye førtidspensionister i 2012 Andel førtidspensionister i dec Der skal færre på førtidspension Ministerens andet mål for 2013 er at reducere tilgangen af borgere til førtidspension: Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet - færre personer på førtidspension "Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres." 3.1. Færre modtager førtidspension I de senere år er antallet af personer på førtidspension faldet i de fleste østdanske kommuner. I Østdanmark er antallet af førtidspensionister samlet faldet med ca. 5 pct. fra 2008 til 2012, jf. figur 3.1. Antallet af borgere på førtidspension er også faldet i fem af kommunerne i netværket. Der er især tale om store fald i Roskilde, Greve og Faxe. I Ringsted, Køge og Lejre er antallet af borgere på førtidspension derimod steget kraftigt med 6-8 pct. Der er to årsager til, at der i disse år bliver færre personer på førtidspension i mange kommuner. For det første er tilgangen til førtidspension mindsket i de fleste kommuner, og for det andet overgår mange førtidspensionister til folkepension. Nogle af kommunerne i netværket har relativt få førtidspensionister, mens andre Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger kommuner har relativt mange, jf. figur 3.1. I Faxe, Stevns og især Ringsted modtager en større andel af borgerne førtidspension end i Østdanmark som helhed. Inden for det seneste år er det lykkedes tre af kommunerne i netværket at reducere tilgangen til førtidspension, jf. figur 3.2. Det er tilfældet i Køge, Ringsted og Stevns. Lejre, Greve, Solrød og Faxe har derimod haft en stigning i antallet af nye førtidspensionister i Tilgangen er uændret i Roskilde. I de fleste af netværks kommunerne er tilgangen til førtidspension højere end gennemsnittet i Østdanmark, hvor 0,33 pct. af befolkningen årligt tilgår førtidspension. Tilgangen er især høj i Lejre og Greve, jf. figur 3.2. I Solrød og Faxe er tilgangen dog lidt mindre end gennemsnittet i Østdanmark. Figur 3.1: Førtidspensionister i pct. af årige i december 2012 og udviklingen i antallet af førtidspensionister fra ultimo 2008 til ultimo % 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% Gns. Østdk Faxe Greve Roskilde Figur 3.2: Nytilgang til førtidspension i 2012 i procent af årige og udviklingen i antallet af tilkendelser fra 2011 til 2012 Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Stevns Østdanmark Solrød Ringsted Køge Lejre 0% -20% -15% -10% -5% 0% 5% 10% Udviklingen i antal på førtidspension dec-08 til dec-12 1,0% 0,9% 0,8% 0,7% 0,6% 0,5% 0,4% 0,3% 0,2% 0,1% Køge Stevns Ringsted Østdanmark Lejre Roskilde Solrød Greve Faxe Gns. Østdk 0,0% -60% -40% -20% 0% 20% 40% 60% Udviklingen i antal nye førtidspensionister fra 2011 til

16 Stevns Solrød Faxe Roskilde Lejre Køge Ringsted Greve Østdanmark Stevns Lejre Solrød Solrød Solrød Faxe Køge Ringsted Østdanmark 3.2. Hvad kendetegner tilgangen til førtidspension Mellem 20 pct. og 54 pct. af tilkendelserne til førtidspension i kommunerne i netværket i 2012 skyldes psykiske diagnoser, jf. figur 3.3. Det er især de yngre aldersgrupper, som tilkendes førtidspension på baggrund af psykiske lidelser, jf. figur 3.4. Det er en udfordring, da psykiske lidelser i mange tilfælde kan behandles og ikke bør medføre, at de berørte forlader arbejdsmarkedet permanent. Desuden viser erfaringer, at tilbud for psykisk syge ude på arbejdspladserne medvirker til at forbedre helbredssituationen. De ældre aldersgrupper får i langt højere grad tilkendt førtidspension på grund af fysiske lidelser, jf. figur 3.4. Det er udtryk for, at mange af disse sygdomme generelt er aldersbetingede eller skyldes nedslidning efter mange år på arbejdsmarkedet. Figur 3.3: Nytilgangen til førtidspension fordelt efter diagnosekategorier Procent Psykiske lidelser Bevægeapparatsygdomme Anden sygdom Øvrige diagnoser Figur 3.4: Andel nytilkendelser pba. psykiske lidelser blandt hhv årige og årige Procent Procent Kilde: Tal fra ankestyrelsen og egne beregninger Anm.: Opgjort i perioden 4. kvartal 2011 til 3. kvartal Øvrige diagnoser dækker over kategorierne medfødte misdannelser, ulykkestilfælde vold mv., social indikation og øvrige diagnoser år år Kilde: Tal fra ankestyrelsen og egne beregninger Anm.: Opgjort i perioden 4. kvartal 2011 til 3. kvartal Det er tankevækkende, at diagnosetyperne udgør meget forskellige andele på tværs af kommunerne i netværket, jf. figur 3.3. Det kommer bl.a. til udtryk ved, at andelen af psykiske lidelser fylder meget blandt diagnoserne i Ringsted og Greve, mens andelen af bevægeapparatslidelser fylder meget blandt diagnoserne i Stevns, Solrød og Lejre. Disse forskelle i diagnoserne kan et stykke ad vejen afspejle, at befolkningssammensætningen er forskellig, herunder at borgerne har en forskellig alderssammensætning og arbejder i forskellige brancher og jobfunktioner i de enkelte kommuner. De store forskelle tyder imidlertid også på, at der er forskelle i kommunernes praksis i tilkendelsen af førtidspension. Det kan tyde på, at der er potentiale for at begrænse tilgangen til førtidspension yderligere. Fremadrettet bliver det vigtigt, at ressourceforløbene indeholder elementer, der kan være med til at afhjælpe forskellige former for psykiske problemer, og at der sikres en tilstrækkelig kapacitet af tilbud på området. Det gælder særligt for de unge under 40 år. Derudover er det vigtigt at sikre målretning i ressourceforløbene, så forløbene ikke bare bliver en mellemstation før førtidspension. 13

17 Kontanthjælp Sygedagpenge Ledighedsydelse/ Fleksjob Anden off. forsørgelse Selvforsørgende/ under 18 år Kontanthjælp Sygedagpenge Ledighedsydelse/ Fleksjob Anden off. forsørgelse Selvforsørgende/ under 18 år 3.3. Fortsat fokus på den tidlige, forebyggende indsats For på længere sigt at begrænse tilgangen til førtidspension vil der være behov for at tilrettelægge en tidlig og forebyggende indsats, der sigter på at fastholde borgernes tilknytning til arbejdsmarkedet. Den forebyggende indsats kan med fordel sigte på de dominerende fødekilder til førtidspension, herunder de langvarige kontanthjælps- og sygedagpengeforløb. Det handler om, at der sættes ind på et langt tidligere tidspunkt med en tværgående indsats, der kan kombinere beskæftigelsesrettede og social- og sundhedsfremmende indsatser. Det er vigtigt, at den forebyggende indsats har fokus på at sætte tidligere ind over for de borgere, der har særlig risiko for at ende på førtidspension. 5 Indsatsen skal fokusere på at bringe ressourcerne hos de udsatte borgere i spil, og der er for en stor del af risikogrupperne i de enkelte kommuner ressourcer i målgruppen at bygge indsatsen på. Det kommer bl.a. til udtryk ved, at pct. af de nye førtidspensionister i kommunerne i netværket har været selvforsørgende fire år før tilkendelsen af førtidspension, jf. tabel 3.1. Tabel 3.1: Forsørgelsessituation umiddelbart før og fire år før tilgang til førtidspension Status før tilgang til førtidspension Status 4 år før tilgang til førtidspension Solrød 36% 24% 15% 0% 24% 21% 18% 9% 3% 48% Lejre 35% 34% 13% 1% 18% 15% 15% 11% 5% 54% Roskilde 41% 31% 12% 1% 16% 20% 12% 10% 6% 53% Greve 40% 40% 10% 1% 8% 21% 9% 10% 4% 56% Stevns 37% 35% 21% 0% 8% 13% 15% 13% 6% 52% Faxe 23% 52% 4% 3% 17% 10% 6% 7% 4% 72% Køge 41% 35% 18% 1% 5% 29% 16% 9% 6% 39% Ringsted 42% 38% 11% 0% 8% 17% 8% 4% 11% 59% Østdanmark 43% 33% 13% 1% 11% 24% 13% 9% 6% 49% Kilde: DREAM og egne beregninger Anm.: Udtræk for personer tilgået førtidspension i perioden december 2011-november 2012 (begge inkl.). I opgørelsen af status før tilgang til førtidspension er der set op til 8 uger tilbage for at se om vedkommende har modtaget offentlig forsørgelse i perioden før tilgang til førtidspension. De hidtidige tilkendelsesmønstre viser, at de største fødekilder til førtidspension er kontanthjælps- og sygedagpengemodtagere, som tilsammen bærer mellem 61 og 81 pct. af tilkendelserne i kommunerne, når der kigges på forsørgelse umiddelbart før tilkendelse af førtidspension, jf. tabel 3.1. Dertil kommer en mindre gruppe af personer på ledighedsydelse og fleksjob. Fødekilderne til førtidspension i kommunerne i netværket afviger på nogle punkter fra Østdanmark som helhed. I de fleste kommuner tilgår en større andel til ordningen fra sygedagpenge. Kun Solrød og Roskilde ligger under andelen for Østdanmark på 33 pct. 5 Der er mere information om risikogrupperne i Beskæftigelsesregionens Analyserapport for

18 Derimod kommer relativt få af de nye førtidspensionister i netværkets kommuner til ordningen fra kontanthjælp. I Østdanmark udgør andelen 43 pct., mens alle kommunerne i netværket ligger under denne andel. I enkelte kommuner er der en relativt stor tilgang fra ledighedsydelse og fleksjob til førtidspension. Det drejer sig om Stevns og Køge, hvor pct. af de nytilkendte førtidspensionister tidligere modtog ledighedsydelse eller var i fleksjob. I Østdanmark udgør andelen på 13 pct. Det er kendetegnende, at vejen til førtidspension stort set altid går via forløb på andre offentlige forsørgelsesydelser, hvilket giver kommunerne mulighed for at iværksætte en forbyggende indsats. Derfor er det vigtigt, at beskæftigelsesindsatsen indrettes efter, at personer på kontanthjælp, sygedagpenge og ledighedsydelse tilbydes en tidlig og målrettet indsats for at hindre, at de kommer i målgruppen for ressourceforløb Sammenfatning Nedenfor sammenfattes de væsentligste pointer om udviklingen i og indsatsen i forhold til at forebygge førtidspension. Rammerne for og resultater af indsatsen i kommunerne i netværket: Antallet af førtidspensionister falder i fem af kommunerne i netværket, mens det stiger i de sidste tre. Især Køge, Ringsted og Stevns har mindsket tilgangen til førtidspension. Nytilgangen til førtidspension som andel af befolkningen er i de fleste kommuner nogenlunde på niveau med gennemsnittet i Østdanmark, dog er tilgangen større i Lejre og Greve og i mindre grad i Køge. Blandt kommunerne i netværket er der store forskelle i tilkendelserne til førtidspension: Sammensætningen af diagnoser er forskellig f.eks. varierer andelen med bevægeapparatslidelser fra 8 pct. til 39 pct. i kommunerne. Fødekilderne til førtidspensionen er forskellige f.eks. varierer andelen af sygedagpengemodtagere blandt de nytilkendte fra 24 pct. til 52 pct. i kommunerne. Tilsvarende varierer andelen fra kontanthjælp fra 23 pct. til 42 pct. Andelen af de nye førtidspensionister, der kommer fra sygedagpenge, er bortset fra Solrød og Roskilde højere end i Østdanmark (33 pct.) i alle kommuner Der er ofte ressourcer at bygge på, når førtidspensionen skal forebygges. I kommunerne i netværket har pct. af de nytilkendte været selvforsørgende fire år før tilkendelsen. Udfordringer for indsatsen: De store forskelle i diagnosemønstre og fødekilder til førtidspension kan tyde på, at der er forskellig tilkendelsespraksis i kommunerne og dermed et potentiale for at begrænse tilgangen til førtidspension yderligere. Kommunerne kan få udfordringer i forhold til at etablere og fastholde en bred nok vifte af specialiserede forløb, der kan skabe resultater i forhold til de forskelligartede udfordringer personer med risiko for førtidspension har. Der er således potentialer i et samarbejde om indsatsen og tilvejebringelse af tilbud netværkskommunerne imellem. 15

19 Vejen til førtidspension går oftest via langvarige forløb på offentlig forsørgelse, og det giver kommunerne mulighed for at iværksætte en forebyggende indsats, der kan hindre at personerne på kontanthjælp, sygedagpenge og ledighedsydelse kommer i ressourceforløb og eventuelt senere ender på førtidspension. For personer i ressourceforløb er det vigtigt at sikre målretning for at undgå, at forløbet blot bliver en mellemstation før førtidspension 16

20 4. Langtidsledigheden skal bekæmpes Ministerens tredje mål for 2013 er at bekæmpe langtidsledigheden: Langtidsledigheden skal bekæmpes Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt 4.1. Langtidsledigheden er steget kraftigt Langtidsledigheden er steget kraftigt i alle kommunerne i netværket, og stigningerne har de fleste steder været kraftigere end i Østdanmark generelt, hvilket dog bl.a. skal ses i lyset af et lavt udgangspunkt i en række af kommunerne i netværket umiddelbart før krisen. Tabel 4.1: Udviklingen i antallet af langtidsledige Antal langtidsledige Procentvis udvikling I alt Ultimo Ultimo Ultimo Ultimo Ultimo Ult Ult Ult Ult Ult ult ult ult ult ult Solrød % 90% -8% -11% 190% Lejre % 70% -9% 2% 270% Roskilde % 100% -1% 5% 440% Greve % 110% -5% -7% 400% Stevns % 60% -11% 15% 490% Faxe % 40% 19% -5% 390% Køge % 100% -1% -14% 280% Ringsted % 60% 10% -2% 460% Østdanmark % 70% 0% -1% 220% Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Faktiske tal er afrundede procenter er udregnet pba. ikke-afrundede tal. På trods af den kraftigere stigning i langtidsledigheden i er langtidsledigheden i de fleste af kommunerne fortsat lavere end i Østdanmark generelt (2,2 pct.), jf. figur 4.1. Blandt kommunerne i netværket har Lejre den laveste langtidsledighed (1,1 pct.), mens en række af de øvrige kommuner i netværket har en langtidsledighed på 1,3-1,9 pct. Det drejer sig om Solrød, Roskilde, Greve og Ringsted. Figur 4.1: Langtidsledighedsprocenten, dec-2012 I Stevns, Faxe og Køge er langtidsledigheden på niveau med eller lige under niveauet i Østdanmark (2,2 pct.). I de fleste kommuner i netværket er antallet af langtidsledige faldet i 2011 og 2012, og udviklingen har generelt været bedre end i Østdanmark som helhed, hvor antallet af langtidsledige har været næsten konstant i perioden. Lejre, Roskilde og især Stevns har dog fortsat stigende langtidsledighed. Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Langtidsledighedsprocenten er andelen af langtidsledige i pct. af arbejdsstyrken. Mørkere farver angiver højere langtidsledighed 17

21 Ufaglærte unge Uddannede unge Ufaglærte voksne mænd Ufaglærte voksne kvinder Faglærte voksne mænd Faglærte voksne kvinder Voksne med videregå.udd. Seniorer år 4.2. Langtidsledigheden udvikler sig forskelligt Inden for det seneste år har langtidsledigheden blandt de forskellige grupper på arbejdsmarkedet udviklet sig forskelligt. Der er aktuelt tale om, at langtidsledigheden i de fleste af kommunerne i netværket er faldet for ældre over 55 år samt for ufaglærte voksne mænd og uddannede unge, jf. tabel 4.2. For de ældre over 55 år kan det skyldes, at de trækker sig helt ud af arbejdsmarkedet. Der er dog forskelle inden for de enkelte kommuner i netværket. Tabel 4.2: Antallet af langtidsledige i oktober 2012 og udviklingen i langtidsledigheden ift. året før Antal Udv. Antal Udv. Antal Udv. Antal Udv. Antal Udv. Antal Udv. Antal Udv. Antal Udv. Solrød 5 67% 7-46% 10-17% 13-19% 12 0% 19-21% 17-15% 41-9% Lejre 7 0% 12-8% 9-31% 14 17% 18 64% 25 32% 17-11% 35-13% Roskilde 22 29% 42-18% 62 19% 51 13% 65 5% 58 12% % 124-3% Greve 18-10% 24 14% 54-8% 45 2% 45 0% 38-5% 48-19% % Stevns 9 29% 10 25% 34 42% 25 56% 21-9% % 14-30% 40-17% Faxe 13-24% 17-47% 37-26% 38 0% 28-36% 43 0% 44 22% 94 1% Køge 28 22% 37-12% 87-16% 70-13% 62-13% 88-4% 68-3% % Ringsted 17-6% 16-38% 32-33% 39 22% 28 56% 45 2% 38 73% 48-6% Østdanmark % % % % % % % % Kilde: Danmarks Statistiks forskningsservice og egne beregninger Anm.: Antallet af langtidsledige i DREAM vil af tekniske årsager afvige fra antallet af langtidsledige opgjort i Jobindsats.d k Omvendt er der i flere af kommunerne tale om, at langtidsledigheden stiger blandt voksne faglærte kvinder og mænd samt ufaglærte unge. Der dog også her store forskelle inden for de enkelte kommuner. I hovedparten af kommunerne er langtidsledigheden størst blandt de ufaglærte. I Roskilde er langtidsledigheden på samme niveau blandt ufaglærte og faglærte, jf. tabel 4.3. De nyuddannede har i den aktuelle situation på arbejdsmarkedet høje langtidsledighedsprocenter, men udgør antalsmæssigt en lille gruppe i kommunerne i netværket, jf. tabel 4.3. I de enkelte kommuner i netværket varierer langtidsledigheden for de nyuddannede fra 1,9 pct. i Stevns til 4,9 pct. i Lejre. Beskæftigelsesindsatsen skal fortsat have fokus på at hjælpe de langtidsledige ind på arbejdsmarkedet. Det kan bl.a. handle om at skabe plads til de nyuddannede ude på arbejdspladserne via ordinære job, jobrotation, løntilskud eller virksomhedspraktikker Indsatsen for de langtidsledige Tabel 4.3: Langtidsledighedsprocenten i oktober 2012 fordelt efter uddannelse Alle langtidsledige Nyuddannede Ufaglærte Faglærte Videregå. udd. I alt Antal Procent Solrød 1,4% 1,2% 0,9% 1,3% 5 2,7% Lejre 1,3% 1,2% 0,6% 1,1% 9 4,9% Roskilde 1,5% 1,5% 1,1% 1,4% 33 3,3% Greve 2,1% 1,5% 1,3% 1,6% 15 3,9% Stevns 2,4% 1,8% 1,0% 2,1% 3 1,9% Faxe 2,3% 1,8% 1,5% 2,2% 10 3,7% Køge 2,6% 2,0% 1,3% 2,2% 27 4,8% Ringsted 2,2% 1,6% 1,2% 1,9% 9 2,7% Østdanmark 2,6% 2,0% 1,6% 2,2% ,6% Kilde: DST s forskningsservice og egne beregninger Anm.: Nyuddannede er defineret som personer, der har afsluttet en kompetencegivende uddannelse i perioden fra september 2010 til september Indsatsen for de langtidsledige varierer betydeligt i kommunerne i netværket, jf. figur 4.2. Det kommer til udtryk ved, at intensiteten af jobsamtaler og aktivering for de langtidsledige er forskellig i kommunerne. 18