(Gen)oprettnede retfærdighed?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "(Gen)oprettnede retfærdighed?"

Transkript

1 (Gen)oprettnede retfærdighed? En filosofisk analyse af Desmond Tutus legitimering af TRC. Af: Freja Heath (49750) Vejleder: Sune Lægaard

2 Abstract Følgende projektet indeholder en vurdering af, hvordan Desmond Tutu legitimerer TRC som en retfærdig kompromisløsning, gennem hans begreb om genoprettende retfærdighed. Der redegøres for hvordan genoprettende retfærdighed er relateret til den afrikanske filosofi ubuntu og kristendommen, og hvad formålet med TRC var. Forudsætningen for vurderingen af TRC legitimitet, sættes i forbindelse med en diskussion indenfor normativ politisk filosofi, med afsæt i Wendt og Enzo Rossi, der omhandler hvilke målsætning deciplinen bør have, og i hvilke grad denne målsætning må være realistisk eller idealistisk, i erkendelsen af, at nutidige konflikter er underlagt moralsk uenighed. Hvis målsætningen for normativ politisk filosofi er idealistisk retfærdighed, hvis gyldighed er uafhængigt af konteksten, og begge parters retfærdighed opfattelse modarbejder hinanden, kan dette mål, resultere i et voldsopgør og være i konflikt med et behov fred. Der undersøges om Tutus konceptualisering af genoprettende retfærdighed, kan overkommer førnævnte spændingen ved at skabe et mere realistisk retfærdighedsbegreb. Min konklusion er letterer skeptisk, da Tutus retfærdighedsbegreb synes at sætte lighed mellem fred og retfærdighed. 2/25

3 Indholdsfortegnelse Indledende afsnit...4 Motivation...4 Indledning...4 Problemformulering...6 Uddybelse af problemformulering...6 Projektdesign...6 Sektion Retfærdighed og fred, deontologi eller konsekventialisme...7 Realisme og idealisme...9 Delkonklusion...13 Sektion Case: The Truth and Reconciliation Commission (TRC)...13 TRC's tilblivelse...14 Genoprettende retfærdighed - ubuntu og kristendom...15 Amnesti ordningens sikring af sandheden forudsætningen for tilgivelse...16 Retfærdighed tilgivelse eller straf...18 Genoprettende retfærdighed realistisk idealisme?...20 Tilgivelse som forsoningsstrategi...21 Konklusion...22 Litteraturliste /25

4 Motivation Indledende afsnit Jeg bilder mig ind, at en af de smukkeste egenskaber ved mennesket er dets vilje og evne til, at forme verden efter meningsfulde principper i overensstemmelse med det, der anses som værende godt. Jeg bilder mig især ind, at moralitet ikke er et udtryk for en guddommelig kosmisk orden, vis principper transcenderer vores forstand, men at vi derimod er kompetente til at varetage rollen som aktive med skabere af det samfund vi er tilknyttet, på baggrund af en logisk argumentation for hvordan samfundet bør indrettes overensstemmelse med visse moralske principper. Et begreb der optaget mig meget i forbindelse med Sydafrikas historie er retfærdighed fordi apartheid systemet afviger så radikalt fra min egen moralske overbevisning om hvad der konstituerer et retfærdigt samfund. Sydafrikas transformation hen imod en legitim samfundsorden, kan derfor studeres som en interessant og aktuel case, hvor det er muligt at undersøge hvilke argumenter der ligger bag en del af håndteringen af denne omdannelsesproces. På baggrund af min fascination for dette lands forhistorie og udvikling, valgte jeg, at mit projekts udformning skulle finde sted i konteksten. Før min rejse, associerede jeg Sydafrika med en succeshistorie, et land der gennem forsoning og tilgivelse havde formået at etablere starten på en regnbuenation, præget af optimisme og en fælles tro på et forenet Sydafrika. Under min rejse ændrede denne forestilling sig til en ærgerlig realitet om et stadig eksisterende "økonomisk" apartheids system, hvor ulighed og disharmoni synes at opretholde en uundgåelig racisme, og et incitament for kriminalitet og splittelse blandt befolkningen. Dette realitetschok, min oplevelse af et umiddelbart fravær af forsoning, både ressource- og attitude-mæssig, blandt de folk jeg interagerede med, hjalp mig til at afgrænse mit genstandsfelt og vakte min interesse for en af de mest indflydelsesrige personligheder i Sydafrikas forsoning proces, ærkebiskoppen Desmond Tutu. Han var formanden for The Truth and Recociliation Commission (TRC) som blev nedsat som et politisk kompromis, der skulle fremme forsoning gennem varetagelsen af det tidligere apartheid systems menneskerettighedskrænkelser. På baggrund af mine rejseerfaringer i Sydafrika, forstod jeg, at målet om forsoning og retfærdighed synes uendeligt komplekst, og langtfra indfriet. Jeg blev derfor interesseret i hvad formålet med TRC egentlig var, hvilke strategier man søgte og hvordan TRC legitimeres ifølge Tutu. Indledning Da Nelson Rolihlahl Mandela, i 1994, blev valgt til Sydafrikas første sorte præsident blev en politisk forandring og enden på apartheid, endelig en potentiel realitet. Der var generelt enighed om, at man måtte gøre op med fortiden for, at Sydafrika kunne komme videre, uden historien blev fortiet 4/25

5 eller glemt. Det essentielle spørgsmål var hvordan. Det var ikke muligt at søge retfærdighed på samme vis som man gjorder det i Nürnberg efter 2. Verdenskrig i form af sejrherrens krigsdomstol, da der ingen entydig vinder var (Buur, 2001:150). Den tidligere hvide regering NP (National Party), var i besiddelse af den militære magt, mens ANC (African National Congress) havde tilkæmpet sig magten i regeringen. Ifølge Tutu var NP bange for, at et retsopgør ville fratage den hvide befolkningsgruppe alle deres privilegier og NP truede, i tilfælde heraf, med borgerkrig. Med frygt for at gentage Mozambiques historie, en borgerkrig der resulterede i enorme civile tab og ødelæggelse af landets infrastruktur, vurderede man, at det var nødvendigt med et politisk kompromis (Tutu, 2001:21). ANC og NP's forhandlinger vedrørende håndteringen af apartheids menneskerettighedskrænkelser, resulterede bl.a. i nedsættelsen af TRC. For at sikre stabilitet og forsoning, blev TRC's to vigtigste forpligtelser ansvarlighed og amnesti. TRC blev altså nedsat, som en del af en omfattende transformationsproces fra apartheid til demokrati, hvor man med fokus på sandhed og anerkendelse søgte at skabe en fælles forståelse for Sydafrikas historie og derved et udgangspunkt for oprettelsen en ny forsonet demokratisk nation (Buur, 2001:149). Den udtalte ulighed, og voksende kriminalitet der synes repræsenteret overalt i Sydafrika, samt det faktum, at Sydafrika både er karakteriseret som det rigeste land i Afrika, og det mest ulige land i verden (Vilby, 2013:website), gør det interessant at undersøge hvordan begreberne retfærdighed og fred egentlig er relateret til varetagelsen af denne transformationsproces. Vurderingen af hvordan man bør håndtere eftertiden af et samfunds kontinuerlige magtmisbrug, har i høj grad at gøre med hvilke mål der efterstræbes. Hovedkritikken af TRC virker til at bygge på en antagelse om et retributivistisk retfærdighedsmål 1, hvor amnesti-ordningen kan opfattes som værende i konflikt med retfærdigheden, fordi en gerningsmand principielt set ikke bør kunne frifindes til gengæld for sandhedsfortælling, da denne straf ikke umiddelbart svarer til forbrydelsen. Samtidigt var denne løsning en nødvendighed for at undgå en borgerkrig, fordi NP og ANC var uenige om hvad et retfærdigt opgør skulle indeholde. Der synes altså en konflikt mellem et idealistisk krav om retfærdighed og et realistisk behov for fred fordi konflikten bygger på moralsk uenighed. Kritikken af TRC's vægtningen mellem retfærdighed og fred afhænger klart af, om formålet med TRC var retfærdighed, og i så fald hvilke form for retfærdighed. Tutu argumentere for, at retfærdighedsbegrebet kun undermineres i forbindelse med TRC hvis "(...) man med retfærdighed mener en gengældende retfærdighed hvis hovedformål er at straffe. (Tutu, 2001:51). 1 Definition på retributivisme: (af lat.retribuere 'betale tilbage', af re- og tribuere' give, tildele', og-isme), retsfilosofisk opfattelse, i følge hvilken man tilstræber, at straffens størrelse afvejes i forhold til forbrydelsens grovhed, jf. det gammeltestamentlige princip "øje for øje, tand for tand" (Den Store Danske(online):retributivisme ). 5/25

6 Han legitimerer TRC gennem en særlig konceptualisering af hvad han kalder genoprettende retfærdighed. Dette begreb skal forstås på baggrund af den afrikanske filosofi Ubuntu der i sammenhæng med kristendommen, afspejler en holistisk opfattelse af retfærdighed, vis målsætning er forsoning og strategi er tilgivelse, en opfattelse der adskiller sig markant fra retributivistisk tilbagebetalings retfærdighed. Umiddelbart kan denne konceptualisering virke tiltalende, fordi den synes at tillade et kompromis mellem to moralsk konfliktende parter, uden at underkende retfærdigheden. Om Tutus konceptualisering af genoprettende retfærdighed kan fungere som brobygning mellem retfærdighed og fred, er et spørgsmål der er relateret til forudsætningen for normativ politisk teori, dvs. hvilke mål man bør efterstræbe i konfliktløsninger og i hvilke grad dette mål må inkorporere realitetens muligheder. Problemformulering Hvad var formålet med at nedsætte TRC ifølge Desmond Tutu, og hvordan er dette formål relateret til begreberne retfærdighed og fred? Kan Desmond Tutus konceptualisering af genoprettende retfærdighed legitimere kommissionen som en kompromisløsning der kan overkomme spændingen mellem et idealistisk krav om retfærdighed og et realistisk behov for fred? Uddybelse af problemformulering Begreberne idealisme og realisme, som indgår i min problemformulering, vil blive udfoldet i afsnittet af samme navn. Den nævnte spænding omhandler, i hvor høj grad man bør gå på kompromis med retfærdigheden, i konfliktsituationer karakteriseret ved moralsk uenighed. Hvis målsætningen for konfliktløsningen er et krav om principiel retfærdighed, hvis gyldighed er uafhængigt af konteksten, og begge parters retfærdighed opfattelse modarbejder hinanden, kan dette mål, uvilligheden til kompromis, resultere i et voldsopgør og være i konflikt med et behov fred. Projektdesign Jeg har valgt at bygge mit projektet op i to sektioner. Første sektion indeholder først og fremmest en udlægning og eksemplificering af, hvordan begreberne retfærdighed og fred, samt deres indbyrdes relation, afhænger af hvilke normative udgangspunkt man bekender sig til. Formålet med dette afsnit er, at tydeliggøre moralsk diversitet som en realitet, man må tage højde for når man ønsker at vurdere situationer eller tiltag ud fra førnævnte termer f.eks. I henhold til TRC. Anden del af sektion 1. indeholder en teoretisk redegørelse for en aktuel diskussion indenfor normativ teori, der omhandler forudsætningen for normativ teori, med udgangspunkt i Fabian Wendt og Enzo Rossi. Diskussionens omdrejningspunkt er, hvilke mål normativ politisk teori bør efterstræbe i erkendelsen 6/25

7 af, at der i konfliktsituationer kan forekomme en gnidning mellem et idealistisk retfærdigheds mål og fred, hvor de involverede parter ikke er enige om selve retfærdighedens indhold, som det f.eks. var tilfældet under Sydafrikas transformationsproces. Diskussionen handler dermed også om, i hvilken grad normativ teori må tage de reelle muligheder i betragtning i henhold til målsætningen. Sektion 2. indeholder, en analyse af hvad formålet med nedsætningen af TRC var ifølge Desmond Tutu, med udgangspunkt i hans bog "ingen fremtid uden tilgivelse" og TRC rapporten som supplement. Analysen består først og fremmest i en redegørelse for Tutus begrebsramme dvs. en bestemmelse af begreberne: genoprettende retfærdighed, forsoning, tilgivelse og ubuntu, samt et omrids af den kontekst begreberne optræder i. Dette forarbejde skulle gerne skabe en rimelig forudsætning for, at kunne analysere gyldigheden af Tutus argumentation og legitimeringen dette formål. Dernæst følger en bredere filosofisk diskussion af, hvorvidt Tutus konceptualisering af genoprettende retfærdighed kan legitimere kompromis som en løsning på den førnævnte spændingen mellem fred og retfærdighed, i konflikter præget af moralsk uenighed. Afslutningsvist vil jeg lave en normativ diskussion og kritik af dette formål. Sektion 1 Retfærdighed og fred, deontologi eller konsekventialisme En vurdering af hvordan man bør håndtere transformationen af et tidligere menneskerettighedskrænkende regeringssystem til er legitimt samfund, i en situation hvor landet er opdelt mellem to konfliktende parter der ikke synes enige om hvem der har "retfærdighedsartikulationskraften," er betinget af hvilke etiske udgangspunkt og teori man bekender sig til. Inden for normative teori er de to mest anvendte retninger deontologi og konsekventialisme. Jeg vil kort demonstrere hvordan disse to normative retninger forholder sig forskelligt til hvordan man kan opfatte vægtningen af fred og retfærdighed i sådanne konfliktsituationer. Deontologi er en pligt-etisk teori, det vil sige læren om det vi er forpligtet til at gøre som mennesker. Traditionelt set, sættes pligtetik i modsætning til nytteetik (konsekventialisme) der fremhæver, at en handlings rigtighed bedømmes ud fra dens konsekvenser (Kagan, 1998:70). Et deontologisk grundsyn er, at der er visse handlinger der kan bestemmes som rigtige eller forkerte uafhængig af konsekvenserne. En konsekvens af denne opfattelse er, at der er handlinger der aldrig 7/25

8 må udføres, hvis man vel og mærke er absolut deontolog 2. Set ud fra dette udgangspunkt vil der altså være visse moralske principper der skal overholdes før et tiltag som TRC kan siges at være en legitim løsning. Den rigtige handling er ikke betinget af kontekstens muligheder, og dermed kan amnesti ordningens legitimitet ikke forsvares ud fra en virkelighed om en potentiel borgerkrig under indfrielsen af en kompromisløs retfærdighedsopfattelse. Fra dette udgangspunkt vil TRC's kompromisløsning indeholde en konflikt mellem retfærdighed og fred fordi den rigtige løsning medfører nogle ubærlige konsekvenser i form af krig. Selv hvis man kunne forhindre en borgekrig gennem f.eks. international indblanding, vil et deontologisk perspektiv på TRC stadig implicere en konflikt mellem de to målsætninger om fred og retfærdighed på baggrund af konfliktens transformative omstændigheder. Forklaringen hertil er, at hvor man i et etableret demokrati kan nedsætte institutioner til at håndtere vægtningen mellem fred og retfærdighed og gennem en moralsk debat kan slutte en valid konklusion, mangler der under en transformationsperiode selve den legitime instans som muliggøre denne vægtning og navigation. Etableringen af en sådan institution kræver en vis stabilitet, som medfører at man må tillader nogle af de tidligere kriminelle embedsmænd at beholde deres poster. At skabe de nødvendige retfærdigheds-sikrende institutioner, medfører dermed en oprettelse af et allerede uretfærdigt system. Forudsætningen for retfærdighed, bliver dermed uretfærdighed, hvilket synes problematisk (Eisikovits, 2009:4-5). Forholdet mellem fred og retfærdighed under transformationsperioder, er ikke nødvendigvis et udtryk for et paradoks. Hvis man bekender sig til konsekventialismen vil man, i modsætning til en deontolog, tillægge konsekvenserne af en handling den eneste intrinsiske værdi. Indholdet af den moralske handling er ikke fastlagt eller universel, men er afhængig af konteksten, og bestemmes ud fra hvilke handling eller løsning, der giver de bedste konsekvenser. For at bestemme hvad de bedste konsekvenser er, er det nødvendigt at kombinere konsekventialismen med en værditeori. Konsekventialismen fungerer på den måde som en overordnet struktur, der kan kombineres med næsten alle universelle værditeorier. Det er altså værditeorien giver den normative struktur et indhold. En variant af konsekventialismen er f.eks. utilitarismen. Utilitarismen vil hævde, at de bedste konsekvenser er dem der maksimerer den samlede mængde af velfærd (Kagan, 1998:59-62). I henhold Sydafrika, kan man argumentere for, at TRC som en kompromisløsning er den rigtige løsning fordi man herigennem undgik en borgerkrig. Freds løsningen sikrede optimering af velfærd. Med dette udgangspunkt vil der dermed ikke være en konflikt mellem retfærdighed og fred. Vurderingen af TRC's vægtning mellem fred og retfærdighed, afhænger altså af hvilke etiske teori 2Det er essentielt at skelne mellem absolut deontologi og moderat deontologi samt konsekventialisme og pluralistisk konsekventialisme. Jeg agter dog skitsere yderlighederne indenfor normativ teori, og tager derfor udgangspunkt i absolut deontologi og konsekventialisme. 8/25

9 man bekender sig til. Hvad der synes problematisk er, at denne vurdering ikke tager højde for at moralsk pluralisme og konsekvensen heraf. Hvis man anlægger et konsekventialistisk perspektiv på TRC legitimitet, vil folk med et deontologisk udgangspunkt stadig kunne hævde at TRC's amnestiordning er et udtryk for en uretfærdig og amoralsk håndtering af fortidens menneskerettighedskrænkelser, til trods for mulighedsbetingelserne. Denne moralske uenighed, kan fører til voldsopstande, som TRC netop var tiltænkt at undgå. Når man forsøger at fremstille velbegrundede bud på hvordan man bør handle, må man dermed tage højde for en realitet om moralsk uenighed, som igen får indflydelse på hvilke mål normativ teori overhovedet bør efterstræbe. Hvis normativ politisk teori efterstræber retfærdighed, men betydningen af dette mål ikke er entydigt, er det essentielt i hvilken grad parterne må være villige til at gå på kompromis med deres retfærdighedsprincipper, eller med andre ord, i hvilken udstrækning realitetens muligheder må inkorporeres i målsætningen for normativ politisk teori. Realisme og idealisme Normativ politisk teori gør det muligt at anlægge et teoretisk og sagligt perspektiv på hvordan man bør etablere et legitimt samfund, eller hvordan man bør vurdere, et allerede indrettet samfund (Lægaard, 2011:316). Hvordan TRC legitimeres ifølge Tutu er en interessant case at undersøge fordi en sådan vurdering forudsætter nogle interessante spørgsmål i henhold til forudsætningen for disciplinen, nemlig i hvor høj grad normativ teori må være idealistisk eller realistisk i sin målsætning, to begreber, vis betydning jeg i følgende afsnit vil udfolde. Hvis man anerkender at det er muligt, at normativ politisk teori kan sige noget om hvordan man bør handle i konfliktsituationer, må man først anskueliggøre hvilke målstok vi taler ud fra. Hvis man f.eks. mener man bør handle i overensstemmelse med retfærdighed, må man unægtelig beskæftige sig med, hvad der legitimere et samfund. Siden John Rawls i 1971 fik publiceret skriftet A Theory of Justice, har hans idealistiske retfærdigheds ideal været dominerende inden for politisk normativ teori. Rawls legitimering af samfundsordnen, er forudsat en forestilling om en før-politisk position hvor alle potentielle samfundsborgere, uvidende om deres egen placering i samfundet, skal kunne blive enige om denne samfundsordning. Teorien tager afsæt i antagelsen om, at mennesket er egennyttemaksimerende, motiveret og kompetent til at fungere med dets omgivelser (Rossi, ). Med afsæt i dette deskriptive menneskesyn mener Rawls, at et hvert menneske vil vælge en samfundsorden, hvor dets egen velfærd er bedst sikret, og det ville det være gennem et lige og frit samfund. Samfundet er dermed grundlagt ud fra en overlappende moralsk enighed (ibid.). Måden hvorpå man afgøre hvilke etiske argumenter der skal vægtes, dvs. hans normative anvisning, forklares gennem metoden 9/25

10 "reflekteret ligevægt" som afspejler en ligevægtig afvejning af forholdet mellem den moralske intuition, princippet bag og de faktiske forhold. Rawls udgangspunkt for samfundets legitimitet og dermed retfærdigheden, hviler på en antagelse om et forudindtaget moralsk indhold, bl.a. frihed og lighed, som altså kan indses uafhængigt af konteksten. Hvis man antager denne idealistiske tilgang til normativ teori, synes der i konfliktsituationer ikke nogen grund til at gå på kompromis med sine principper, fordi princippets gyldighed på sin vis kan føres tilbage til samfundets legitimering. Antagelsen om denne idealistiske "enighed," er blevet taget op til revision i en aktuel diskussion inden for normativ teori. Såkaldte realister har kritiseret førnævnte udgangspunkt for, at det forudsatte moralsk indhold medfører at normativ teori ikke kan være handlings angivende i en virkelighed hvor selve retfærdighedens begrebet er underlagt moralsk uenighed (Lægaard, 2011:320). Et andet synspunkt er, at en idealistisk målsætning som oftest underkender politiske kendsgerninger. Rawls samfunds legitimering tager f.eks. ikke højde for den uomtvistelig realitet, at samfundet er præget af egeninteresse og ulighed (ibid.). Måden hvorpå jeg anvender begrebet idealisme i forbindelse med målsætningen inden for normativ politisk teori er, at de efterstræbte princippers legitimitet kan opnås gennem en logisk argumentation uafhængig af kontekstens reelle muligheder. Spørgsmålet er, i hvilken grad målsætningen må være idealistisk og stadig være handlings angivende uden at blive direkte upolisk, ved ikke at tage hensyn til f.eks. uenighed om selve retfærdighedsbegrebet. Hvis vi kalder Rawls en idealist, fordi principperne for retfærdighed kan indses uafhængig af konteksten, hvad vil det så egentlig sige at have en realistisk tilgang til normativ politisk teori? Enzu Rossi hævder at "(...) most realist would deny that we can determine what woud count as morally optimal without a prior understading and interpretation of the relevant political context" (Rossi, 2013:560). Ifølge Rossis læsning af Bernard Williams, kan normativ teori godt sige noget om samfundets legitimitet, men for at være realistisk og tage hensyn til den faktiske virkelighed, kan den udelukkende sige noget om politiske henseender, ikke moralske. Williams mener, at det netop samfundets opgave at tilvejebringe løsningsmodeller på moralske og politiske uenigheder og derfor kan dets legitimitet ikke forudsætte moralske enighed og favorisere værdier som f.eks. Rawls antagelser om frihed lighed. (Rossi, 2013:560). Williams hævder på den baggrund at samfundets første opgave er: "securing of order, protection, safety, trust, and the condition of cooperation" (Williams i Rossi, 2013:565). Han uddyber herefter, at samfundets opfyldelse af disse grundvilkår, hviler på "basic legitimation demand" (BLD), som betyder at de politiske mål, må være accepterede af de individer som samfundet består af (ibid.). Argumentet er, at denne legitimering af samfundet adskiller sig fra Rawls idealistiske legitimering. Hvor Rawls synes at antage, at man logisk set kan indse, at det må være menneskets natur at ville vælge en samfundsorden der sikre lighed og frihed 10/25

11 for alle, mener Williams ikke, at man kan fastsætter det moralske indhold, men blot at det valgte indhold skal kunne godkendes af alle. Det er dog lidt uklart, hvorfor indfrielsen af de grundværdier Williams opremser, der altså sikre samfundets legitimitet: betingelser for samarbejde, beskyttelse, tillid, orden og sikkerhed" ikke skulle anses som moralske værdier. Argumentet bliver derved lidt vagt, og virker til at være underlagt samme problematik som Rawls idealisme. Selvom Williams realistiske alternativ ikke virker overbevisende, er selve påtegnelsen af idealismens problemstilling stadig relevant. Hvis normativ teori skal kunne sige noget om hvordan vi bør handle ud fra en idealistisk retfærdighedsmålsætning, og vi samtidigt anerkender en realitet om at der forefindes konflikter hvor selve retfærdighedsbegrebet er underlagt moralsk uenighed, vil det så sige, at man blot må acceptere de konsekvenser det kan have, at handle i overensstemmelse med dette retfærdighedsprincip? Dette vil potentielt set medfører voldelige sammenstød, og i værste tilfælde decideret krig, som var en af de konsekvenser man frygtede i Sydafrika under regeringsforhandlingerne mellem NP og ANC. Man kan derfor argumentere for, at fordi moralsk pluralisme er en realitet må målsætningen for normativ teori indeholde en grad af realisme, der altså tager højde for kontekstens muligheder. Fabian Wendt argumenterer for, at fred, er et mere realistisk og attraktivt mål inden for politisk normativ teori, fordi fred kan opnås uden, at der skal findes en fælles moralsk målstok der inkluderer retfærdighed. Denne pointe formulerer han som et realistiske krav og udgangspunkt for hans undersøgelse. For at finde en fyldestgørende konceptualisering af fred, tager han først afsæt i Rawls begreb om Modus vivendi. Begrebet dækker over en freds-løsning, hvor to konfliktende parter indgår et teknisk kompromis af egeninteresse for at undgå et voldsopgør, uden moralsk enighed som forudsætning for denne overenskomst(reference). Wendt kalder denne opfattelse af fred for ordinær fred forstået som: "non-violent coexistence among morally divided groups, based on modus vivendi arrangements. Modus vivendi arrangements, in turn, are explained as a special kind of compromise" (Wendt, 2013:574) Fordi ordinære fred bygger på modus vivendi ordninger, mener Wendt, at løsningen imødekommer det realistiske krav, men at denne definition derimod forekommer fordringsløs og minimalistisk, fordi den ikke forhindrer undertrykkelse inden for en given gruppen, og at dette potentielt set modarbejder freds-målet. Sagen er, at to potentielle parter i konflikt, sjældent kan siges at være homogene størrelser, og de som lider under majoritetens moralske favorisering vil på sigt kunne modarbejde freden ved at protestere imod denne undertrykkelse. Derfor definerer han, gennem en rekonstruktion af Chandrani Kukathas s arbejde, et andet begreb om fred som han kalder ambitiøs fred således: "non-violent coexistence among morally divided groups, based on arrangements that allow every freely associated group to live according to their own moral ideals without external interference" (Wendt, 2013:574). Ifølge 11/25

12 Kukathas er forudsætningen for fred, at alle individer har muligheden for at leve i overensstemmelse med deres egen moralske samvittighed. Han illustrerer denne tanke med en øhavs-metafor, hvor man skal forestille sig, at de forskellige grupper færdes autonomt på hver deres ø i det fælles hav, uden indblanding fra de andre øer (ibid). Wendt påpeger, at denne definition imødekommer minoriteters potentielle undertrykkelse i modsætning til ordinær fred, men at definitionen ikke kan indfri det realistiske krav, fordi den implicerer en favorisering af "det gode" som værende selvbestemmelse. Wendt argumenterer for, at en konceptualisering af fred, der sammenfatter disse to definitioner under et begreb, er et mere attraktivt mål end retfærdighed, fordi denne imødekommer det realistiske krav. Dette såkaldte realistiske freds ideal, gør modus vivendi til hovedløsningen, og sikre at flest mulige individer kan leve i overensstemmelse med deres moralske overbevisning. Ambitiøs fred, fungerer i forlængelse heraf, som en korrigerende kritik af modus vivendi rammen tiltænkt at imødekomme de undertryktes behov inden for gruppen. At denne løsning skulle være mere realistisk synes dog ikke specielt overbevisende af to årsager. For det første, kan man diskutere om et mål om fred, ikke også er underlagt er moralsk udgangspunkt, og dermed lider under samme problematik som en målsætning om retfærdighed? Indfrielsen af et dette mål kræver at de to konfliktende parter deler opfattelsen af at fred bør prioriteres over retfærdighed. For det andet, virker Wendt motivation for at udvikle denne konceptualisering til at være underlagt et idealistisk mål om lighed. Her tænker jeg på hans hensyntagen til minoriteters undertrykkelse og derved tilføjelse af ambitiøs fred. Hvis man antager at fred som mål også kræver et fælles moralsk udgangspunkt, er der blot er tale om enighed og ikke et egentligt kompromis som løser uenigheden. Konklusionen virker til at være, at et mål om fred i stedet for retfærdighed, ikke er realistisk, men egentlig blot en lige så idealistisk favoriseringen af et andet moralsk indhold. Det synes altså problematisk, i efterstræbelsen på at kunne udtale sig normativt, at undgå denne idealistiske problematik, som altså er, hvordan normativ teori kan være handlingsguidende i konflikter som vedrører moralsk uenighed, hvis selve legitimiteten af det normative mål beror på et forudsat moralsk indhold. Hvis man accepterer at en vis grad af idealisme er et vilkår for normativ politisk teori, virker Rawls metode om reflekteret ligevægt, måske alligevel som en god løsning hvorpå konteksten alligevel bliver taget i betragtning, med mindre at man helt dropper det normative mål og hævder at normativ teori ikke kan anvendes i politiske sammenhænge. I tilfælde heraf, kunne en realist hævde, at man i konfliktsituationer ikke skal efterleve det moralsk rigtige, men derimod søge politiske løsninger der harmonerer med det mål, man har i en given kontekst. Dvs. målet "(...) proceeds from an emperically informed analysis of a society's political culture and, on that basis, tries to procedure the most appropriate political prescriptions" (Rossi,2013,560). Men da man indenfor normativ politisk filosofi netop mener, at det er muligt at finde saglige argumenter der 12/25

13 begrunder hvorfor et samfund "bør" være indrettet på en given måde, er dette ikke en diskussion jeg ikke vil gå mere i dybden med. Jeg agter at vurdere min case ud fra et normativt synspunkt, og derved antager jeg at det er muligt at vurdere legitimiteten af TRC's håndtering af Sydafrikas transformationsproces ud fra en analyse af de argumenter Desmond Tutu fremlægger. Delkonklusion Jeg har i dette afsnit påpeget, at der indenfor normativ politisk teori, forefindes en uenighed om hvilket mål disciplinen bør efterstræbe, i erkendelsen af, at der kan forekomme en konflikt mellem et idealistisk krav om retfærdighed og realistisk behov for fred. Konfliktens omdrejningspunkt er, at et idealistisk retfærdighedsmål, hvor princippets gyldighed kan indses uafhængigt af konteksten og dermed indeholder et forudindtaget moralsk indhold, gør det problematisk at se hvordan normativ teori skulle kunne angive en løsning på konflikter hvor der er moralsk uenighed om selve retfærdighedsbegrebet. Hvis en idealistisk retfærdighedsmålsætning er indifferent overfor realitetens muligheder, og en kompromisløsning i en given konflikt dermed opfattes som uforenelig med dette retfærdigheds ideal, vil en sådan løsning, potentielt set resultere i så stor utilfredshed at konsekvensen kan være krig. TRC blev f.eks. nedsat som en nødvendig kompromisløsning set i lyset af NP's trusler om borgerkrig, og varetagelsen af fortidens menneskerettighedskrænkelser, blev dermed løst gennem den kontroversielle amnesti-ordning som tillod forbrydere at gå ustraffet. Denne løsning kan enten opfattes som en underminering af retfærdigheden, der kan give anlednings til voldsopgør blandt den sorte befolkningsdel, eller som en mere realistisk retfærdigheds målsætning. I sektion 2. vil jeg undersøge om Tutus begreb om genoprettende retfærdighed kan angive et bud på en mere realistisk retfærdighedsmålsætning. Sektion 2 Case: The Truth and Reconciliation Commission (TRC) Følgende afsnit vil først og fremmest indeholde en kort beskrivelse af TRC tilblivelse og målsætning. Derefter vil jeg specificere Tutus særlige definering af genoprettende retfærdighed. Jeg vil undersøge om hans konceptualisering af retfærdighed, kan legitimere kompromisløsninger som en brobyggende instans mellem et realistisk behov for fred og et idealistisk krav om retfærdighed, og dermed bidrage til den tidligere berørte diskussion inden for normativ teori. 13/25

14 TRC's tilblivelse 1994, blev der afholdt to konferencer som udgjorde grundarbejdet for TRC af blandt andre Alex Borarine (anti-apartheid aktivist), Desmond Tutu (ærkebiskop), PM (progressiv parti), og direktøren for civilsamfunds NGO'er. Konferencerne lagde fundamentet for kommissionens udviklingsstrategi, og var inspireret af Argentina, Chile og El Salvadors procedure for Sandheds Kommissioner. TRC's tilblivelse havde en parlamentarisk karakter og blev etableret ved samråd under åbne høringer (Eisikovits, 2009:15). Hensigten med kommissionen var, at gengive et fuldstændig og troværdigt billede af fortidens menneskerettighedskrænkelser, fra et politisk neutralt udgangspunkt dvs. uafhængigt af staten, men med afsæt i menneskerettighederne (Buur, 2001:150). TRC havde 3 overordnede grundmål, der blev varetaget gennem tre komiteer med ansvar for hver deres område. Human Rights Violations (HRV) Committee Reparation and Rehabilitation (R&R) Committee Amnesty Committee(AC) HRV-udvalgets vigtigste opgave var, at efterforske menneskerettigheders krænkelser under apartheid. Gennem høringer søgte man, at identificere ofrene samt vurdere arten og omfanget af den skade, de havde lidt. Efter identificeringen blev de henvist til erstatning til og rehabilitering udvalget. R&R, varetog oplysning om mulig støtte til ofrene, for at sikre deres værdighed. Man udarbejde politiske forslag og anbefalinger om rehabilitering som skulle til gode se ofrenes familier og lokalsamfund. AC håndterede gerningsmændene. Forbrydere kunne ansøge om amnesti for enhver politisk motiveret menneskerettighedskrænkende handling, begået mellem 1. marts 1960 til d. 11. maj Hvis gerningsmanden fik godkendt sin amnesiansøgning, blev pågældende fuldstændig fri for retsforfølgelse og skyld i henhold til pågældendes handling. Ideen bag var at sikre sandheden, fordi denne ansås som forudsætningen for fremtidig forsoning. Amnestien blev kun givet hvis den anklagede, gav en troværdig og detaljeret beskrivelse af sine handlinger, hvilket blev bedømt af ANC (TRC. Rapport, 2009: The Committees of the TRC) Genoprettende retfærdighed - ubuntu og kristendom Those who have cared about the future of our country have been worried that the amnesty provision might, amongst other things, encourage impunity because it seemed to sacrifice justice. We believe this view to be incorrect. The 14/25

15 amnesty applicant has to admit responsibility for the act for which amnesty is being sought, thus dealing with the matter of impunity. Furthermore, apart from the most exceptional circumstances, the application is dealt with in a public hearing" (Tutu i TRC Report,1998, Vol. 1:8). Retfærdighed er et begreb der kan opfattes på mange forskelige måder. Den form for Genoprettende retfærdighed, der ifølge Tutu legitimerer TRC's arbejde, er forbundet med den afrikanske filosofi ubuntu. I selve TRC rapporten, forklares ordet således: "Ubuntu, generally translativ as hundenes, Expressens itself metaphorically in umuntu ngumuntu ngabantu people are people through other people " (TRC Report, 1998, Vol. 1:127). Eller som Tutu uddybende hævder: min værdighed som menneske er uløseligt forbundet med din. (Tutu, 2001:32). Hele Tutus begrebsramme er influeret af denne holisme, og en konsekvens heraf er, at ingen af begreberne er "delelige" dvs. de er ikke meningsgivende isoleret fra helheden. Et eksempel kunne være begreber som retfærdighed og frihed. Set i lyset af ubuntu, var apartheidsystemet ikke blot uretfærdigt og underminerende for farvede og sorte, det var også uretfærdigt og "ufrit" for de privilegerede hvide, fordi deres frihed er forbundet med, og afhænger af, resten af Sydafrikas befolkning underforstået etnicitet. På baggrund af ovenstående menneskesyn er ubuntus højeste gode harmoni og enhed Tutu understreger: samfundsmæssig harmoni er for os summum bonum det højeste gode. Alt hvad der kan undergrave, eller underminerer dette meget efterstræbte gode, bør skys som pesten. Vrede, bitterhed, hævntørst, sågar succes som følge af aggressiv konkurrence undergraver dette gode (Tutu,2001:32). Heraf følger, at uretfærdighed, er det der bryder relationer mens retfærdighed, er det der genopretter relationer. Med afsæt i denne filosofi hævder Tutu, at der findes en anden form for retfærdighed end retributivisme der stemmer bedre overens med disse ubuntuvistiske værdier. Han udtaler: Retributive justice in which an impersonal state hands down punishment with little consideration for victims and hardly any for perpetrators is not the only form of justice. I contend that there is another kind of justice, restorative justice, which was characteristic of traditional African jurisprudence. Here the central concern is not retribution or punishment but, in the spirit of ubuntu, the healing of breaches, the redressing of imbalances, the restoration of broken relationships. (Tutu i Gade, 2013:12). Fordi retfærdighed vedrører alle inkluderede parter i en konflikt, hævder Tutu, at retfærdigheden opfyldes når der gøres en ydelse for tilgivelse, healing og forsoning. (Tutu, 2001:51). Tilgivelse bliver dermed en stedfortræder til straf, som gør det muligt at overkomme følelser som vrede og hævn, 15/25

16 sindsstemninger der altså har en negativ virkning i henhold til målet om forsoning (Tutu, 2001:34). Grunden til at retributiv straf ikke harmonerer med Tutus begreb om retfærdighed, og tilsyneladende den afrikanske retspraksis, er fordi hans holistiske udgangspunkt medfører at når mennesker straffes, og behandles som mindre værdifulde end de er, lider hele menneskeligheden (Tutu,2001:32). Ubuntus holismetanke legitimeres med afsæt i kristendommen. Tutu hævder at den oprindelige måde verden blev skabt på, kan spores tilbage til fortællingen om edens have, hvor løven og lammet levede fredeligt sammen, side om side. Han fremhæver at "vi kan beskrive hovedparten af menneskehedens historie som en kamp for at genetablere den harmoni, venskabelighed og fred som vi tilsyneladende er skabt til" (Tutu,2001:232) Meningen af ordet (gen)oprettende retfærdighed, synes at implicere denne enhedstanke. Tutus argument for, at retfærdigheden sker fyldest gennem tigivelse og ikke straf bygger på en kristen overbevisning. Teologien mindede mig om at uanset hvor djævelsk en gerning er, gør den ikke sin gerningsmand til en djævel. Vi må skelne mellem handlingen og gerningsmanden, mellem synderen og synden, og derpå kan vi afsky og fordømme synden, men vi samtidigt føler medlidenhed med synderen(tutu,2001:75). Denne argumentation imod straf, virker til at bygge på en kristne monoteistiske opfattelse af at mennesket er skabt ud fra det godes princip. Tutu hævder, at der ikke findes onde mennesker, kun onde handlinger og fordi vi alle er skabninger at den gennemgående gode gud, giver det ikke mening at fordømme mennesket men derimod den onde handling, som man fælles kan tage afstand fra gerningsmand som offer. Tutu argumenterer altså for, at retfærdighed er det der fremmer forsoning, og at tilgivelse bedre opfylder dette mål end gengældelse, ud fra en overbevisning om, at alle mennesker grundlæggende er gode. Amnesti ordningens sikring af sandheden forudsætningen for tilgivelse For Tutu spiller sandheden en alt afgørende rolle i TRC's arbejde. Han mener, at det i høj grad var tilsløringen af sandheden der gjorder apartheids systematiske brutaliteter mulige. Den manglende gennemsigtighed tillod racistisk begrundede tilbageholdelser og indespærringer foregå skjult fra offentligheden. Første skridt i retningen mod et forsonet Sydafrika kræver derfor en virkeliggørelse og anerkendelse af denne fortid, og her findes den væsentligste forudsætning for tilgivelse. Med sandheden som udgangspunktet for retfærdigheden forsvarer Tutu amnesti-ordningen som værende en ansvarlig løsning, i henhold til de muligheder der var tilgængelige i situationen. Sandheden var 16/25

17 ikke mulig gennem et retsopgør bl.a. fordi, en strafferetssag kræver bevismateriale. Ofte var de eneste vidner levende tilgængeligt, gerningsmanden selv. Beviser var i mange tilfælde ødelagt eller dækket over af statsmaskineriet og forbryderen kunne derved nemt lyve sig fra enhver tiltale (Tutu,2001:21-24). TRC's anvendelse af den kontroversielle amnesti-ordning var derfor et bedre redskab til at opnå sandheden, hvor man ved at vende den juridiske bevisbyrde på hovedet gjorder sandsfortælling fordelagtig for gerningsmanden. (Tutu, 2001:26-27). Fordi amnesti-ordningen sikrede sandheden, er den dermed ikke i konflikt med retfærdigheden, men en forudsætning for genoprettende retfærdighed. Som tidligere nævnt er retfærdighedsbegrebet kun undermineret i forbindelse med TRC hvis man tager udgangspunkt i retributivismen, en gengældelsesretfærdighed. (Tutu, 2001:51). Opsumerende lyder argumentationen som følgende: Præmis: Det højeste gode er harmoni og fællesskab, og afspejler en oprindelig orden. Ifølge ubuntu, skader det både gerningsmanden, ofret og hele samfundet når en forbrydelse finder sted. For at kunne komme videre efter en konflikt, kræves der derfor en genopretning af relationen mellem de berørte parter, som indbefatter at alle indgår i en healingsproces der implicere sandhed og tilgivelse Konfliktløsninger, der anvender strategier i overensstemmelse med genoprettende retfærdighed, er bedre egnede til at opnå forsoning mellem konfliktende parter end retributive retspraksisser. TRC efterstræbte genoprettende retfærdighed, og kontekstens muligheder gjorder amnestiordningen til den mest retfærdige løsning i henhold til målet om forsoning. Om der reelt set er et belæg for, at genoprettende retfærdighed skaber bedrer forudsætninger for et retmæssigt samfund gennem forsoning end retributivisme, er en påstand der kan diskuteres mere dybdegående og hænger sammen med hvad vi skal forstå ved denne forsoningsstrategi. Tutu argumentere for at det er gennem tilgivelse at retfærdigheden sker fyldest, og dette er en pointe jeg i følge afsnit vil udbrede betydningen af, samt udfordre, ved at diskutere James Rachels forståelse af retributivisme. Retfærdighed tilgivelse eller straf Tutu argumenterer for, at vi i aspirationen efter retfærdighed bør tilgive frem for at straffe. Tilgivelse er ikke en accept af uret, men derimod et forsøg på at "(...) forstå gerningsmændene, vise 17/25

18 indføling, prøve at sætte sig i deres sted og forstå hvilket pres og hvilke kræfter der kan have gjort dem til det de var" (Tutu, 2001:239). Dette udgangspunkt synes at implicere, at mennesket i sin natur er godt, og at den rigtige moralske handling er en universiel størrelse, som mennesket har potentiale til at erkende rigtigheden af, hvis det ankerkendelses og tilgivelses for dets synder. Moraliteten får derved en idealistisk karakter, hvor tilgivelse legitimeres gennem troen på en kosmisk ordnet moralitet en antagelse der desuden gør det muligt at tilgive uden gerningsmanden angre. Tilgivelse virker til at være en forsoning strategi, der er tiltænkt at skabe en platform for fremtidig retfærdighed, som gør det muligt at komme videre fra en konflikt, med troen på menneskets godhed "(...) et udtryk for vores tro på at gerningsmanden kan forandre sig" (Tutu, 2001:241). Tilgivelse betyder også at offeret er i stand til "(...) at give afkald på sin ret til at betale gerningsmanden tilbage med samme mønt, men det er et afkald der faktisk har en befriende virkning på offeret." (Tutu, 2001:240) Tutu mener, at man ikke kan overkomme ondskab med mere ondskab, som staf tilsyneladende er et udtryk for. Motivet bag retributivisme opfattes altså ikke som en måde hvorpå ondskab kan forhindres, men en måde hvorpå den forøges, og dette gør det relevant at diskutere hvordan man kan forstå retributivisme, og hvad formålet er. Ifølge James Racheal har der været paradigmeskift i opfattelsen af retfærdighed og for ca. 150 år siden, der udviklede sig som et modsvar til retributivismen, men som bygger på en misforståelse af motivet bag straf. Hvor man før mente, at håndteringen og forebyggelsen af kriminalitet måtte opnås gennem restriktioner og straf, var de nye argumenter, formuleret i midten af det nittende århundrede, at kriminalitet er er et resultat af fattigdom, uvidenhed og arbejdsløshed. Straf, som recept på kriminalitetessydommen, blev dermed opfattet som en symptombehandling der ikke ansås for at varetage det virkelige problem (Rachels, 2007:514). Man kan argumentere for, at denne opfattelse er forudsat et menneskesyn, der minder om det kristne, og som støtter op om Tutus begreb om genopbyggende retfærdighed. Mennesket opfattes som godt i sin grundsubstans, og kriminalitet anses som værende et udtryk for et menneske der ikke er "sig selv" eller lider af moralsk influenza. Spørgsmålet er dog, om man vil lade moralitetens opfyldelse "flagre" og afhænge af troen på menneskets grundlæggende godhed, med et fremadrettet mål om forsoning. Tager man afstand fra en kristen monoteistisk opfattelse af mennesket, og derimod mener at perceptionen af godt og ondt er kontekstsafhængig konstuktion der variere gennem historien, kan man indvende imod Tutu, at mennesket selv er ansvarlig for at fremme og sikre den moralitet man mener samfundet skal afspejle. Da moraliteten ikke er givet på forhånd, kræver sikringen af et retfærdigt samfund, at mennesket gøres ansvarlig for sine handlinger. Dette giver retributivisme en bagud skuende karakter, hvor straf skaber forudsætningen for realiseringen af det gode, ved at gøre 18/25

19 det atraktivt for samfundsborgren at handle godt, og u-ønskværdigt at handle amoralsk. Rachels hævder at hvis man bekender sig til positiv fortjeneste, (som de fleste gør) må man også acceptere det modsatte senarie, dvs. At man kan gøre sig fortjent til straf da dette må være en logisk følge. (Rachels, 2007:512) Rachels mener, at problemet ved at undlade straf er, at menneskets selvbestemmelse elimineres fordi dets skæbne placerer i hænderne på andre, hvor man blot kan håbe på, at ens medmennesker opfører sig ordentligt. Retributivisme handler ikke om primitiv hævn eller forøgelse af ondskab, men er derimod et gode og en nødvendighed for at sikre at folk handler forsvarligt overfor hinanden, en forudsætning for trivsel i sociale samfund. I øvrigt kan man nemt udfordre argumentet om, at kriminalitet, eller "mangel" på moralitet, skulle være et produkt af fattigdom eller anden nød. Jeg vil mene, at nogle af de største og mest farlige forbrydere er de velstillede, højtuddannede, intelligente egoister. Apartheids systemets ondskab, virker ikke til være et resultat af fattigdom eller uvidenhed. Systemets fundament, var udtænkt af velstillede kolonister, og deres "unødvendige luksus" var bevidst virkeliggjort på bekostning af andre, som det efter min mening i øvrigt stadig er. Jeg ved ikke hvad der skulle indikere at mennesket grundlæggende er godt, i kristen forstand, da egoisme, grådighed og vold virker lige så karakteristisk for mennesket. Jeg mener på den baggrund, at det gode er ikke noget vi er, men noget vi vælger at fremme gennem vores handlinger. Min pointe med dette afsnit er ikke, at afskrive tilgivelse som en måde hvorpå man kan fremme forsoning, men derimod at påpege, at Tutus argumentation for at denne forsoningstrategi er retfærdig, og dermed kan legitimere amnestiordningen, er problematisk fordi den hviler på et fremadskuende mål om retfærdighed der hviler på tro. Hvis man kræver, at samfundet overholder de principper det er legitimeret ud fra, principper som man desuden bør have indflydelse på at udforme, kan tilgivelse ikke være stedfortræder til retributivisme, fordi et manglende retsopgør fjerner incitamentet for at handle i overensstemmelse med "det gode". Sikkerheden er dermed i farer. En manglende følelse af sikkerhed, kan modarbejde forsoningsprocessen, og jeg mener dermed at amnestiordningen lige så vel kan modarbejde forsoningsprocessen som at fremme den. Genoprettende retfærdighed realistisk idealisme? I henhold til den tidligere diskussion, inden for normativ politisk teori, stillede jeg spørgsmålet om hvorvidt Tutus konceptualiseringen af genoprettende retfærdighed, kan legitimere TRC's som en kompromisløsning der kan bygge bro mellem et realistisk behov for fred og et idealistisk krav om retfærdighed. For at nærme mig dette spørgsmål vil jeg først, identificere de idealistiske og realistiske elementer jeg finder repræsenteret i henhold til genoprettende retfærdighed. Hans 19/25

20 udgangspunkt er idealistisk, fordi hans argumentation hviler på en religiøs moralopfattelse. Vi bør efterstræbe forsoning gennem genoprettende retfærdighed, og dermed sætte vores lid til troen på menneskets godhed og evne til at forandre sig, fordi gud oprindeligt skabte verden som en harmonisk sammenhængende enhed ud fra det godes princip. Omvendt mener jeg også, at der er et tydeligt realistisk aspekt ved at definere retfærdighed, som værende det der forsoner helheden, fordi indfrielsen af dette mål, unægtelig må afhænge af kontekstens muligheder. Umiddelbart er det svært at se hvordan målet om forsoning adskiller sig fra et mål om fred. Det kan det virke som om, at Tutus løser spændingen mellem behovet for fred, og kravet om retfærdighed, ved at sætter lighedstegn mellem de to begreber på en sådan måde at de forudsætter hinanden. Hvis dette er tilfældet står vi med samme problematik som Wendt, nemlig at en målsætning om fred også kræver moralsk enighed. Denne situation adskiller sig blot, ved at man kalder dette fredsmål, retfærdigt. Amnestiordningen sikre freden, ved at frifinde gerningsmændene under apartheid som deres krav var, mens ofrene overbevises om at fred er den retfærdige løsning. Spørgsmålet er så, hvad dette har af konsekvens? Hvis det retfærdige er fred og opnås gennem forsoning, så må legitimiteten af denne retfærdighed også være betinget af hvad man forstår ved forsoning, og at dette mål faktisk opfyldes i virkeligheden. I TRC's rapport er denne problematik også beskrevet: "Restorative justice demands that the accountability of perpetrators be extended to making a contribution to the restoration of the well-being of their victims (...)The fact that people are given their freedom without taking responsibility for some form of restitution remains a major problem with the amnesty process. (TRC Report 1998, Vol. 1: 131). Dette forbehold må på sin vis betyde, at genoprettende retfærdighed ikke sker fyldes uden gerningsmandens indsats. At Tutu på trods af dette forhold, stadig plæderer for at kommissionen er i overensstemmelse med retfærdigheden, må betyde at hans forståelse af forsoning, bevæger sig på et mere åndeligt plan, hvilket ville tale imod det realistiske aspekt som hans koceptualisering skulle kunne indfange for at være interessant i henhold til den normative diskussion. Tutu mener selv, at det ikke var tilfældigt, at antallet af religiøse ledere var så vel-repræsenteret i TRC: Præsidenten må have ment at vores arbejde ville få en udpræget åndelig karakter. Tilgivelse, forsoning og genopbygning er jo heller ikke den politiske dagsordens mest gænge begreber (Tutu, 2002:73). Han skriver i forlængelse heraf: man bliver valgt fordi man er noget særligt, og hele ens eksistens har til hensigt at fremhæve dette særpræg" (Tutu, 2002:73). At TRC som en kompromisløsning kan legitimeres gennem genoprettende retfærdighed, kan dermed hurtigt virke "let købt", hvor man har vægtet et realistisk behov for fred, og undgået konsekvensen ved underkende kravet om retfærdighed, ved at artikulere denne stabilitetsproces i en religiøst betonet forståelse af retfærdigheden. Christian Gade har fornyligt påpeget, at TRC først gjorder brug af termen, genoprettende retfærdighed, efter at den 20/25

6.s.e.trin. A. 2015. Matt 5,20-26 Salmer: 392-396-691 496-502-6 Det er hårde ord at forholde sig til i dag. Det handler om at forlige os med vores

6.s.e.trin. A. 2015. Matt 5,20-26 Salmer: 392-396-691 496-502-6 Det er hårde ord at forholde sig til i dag. Det handler om at forlige os med vores 6.s.e.trin. A. 2015. Matt 5,20-26 Salmer: 392-396-691 496-502-6 Det er hårde ord at forholde sig til i dag. Det handler om at forlige os med vores bror, det handler om tilgivelse. Og der bliver ikke lagt

Læs mere

Fred opnås ikke ved krig men ved forhandling.

Fred opnås ikke ved krig men ved forhandling. Fred og Forsoning Center 2Mandela Fred opnås ikke ved krig men ved forhandling. Forord af Helle Degn Lad os alle give håbet videre - og arbejde for, at det 21. århundrede bliver præget af mere visdom og

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende:

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende: Naturlighed og humanisme - To etiske syn på manipulation af menneskelige fostre Nils Holtug, filosof og adjunkt ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik ved Københavns Universitet Den simple ide

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

MANDELA OG SYDAFRIKANSK KULTUR AARHUS UNIVERSITET

MANDELA OG SYDAFRIKANSK KULTUR AARHUS UNIVERSITET overskriften ssata Light MANDELA OG SYDAFRIKANSK KULTUR overskriften ssata Light LIDT OM MIG nktopstilling på teksten uer findes), listeniveau estillet tekst stilling, brug listeniveau Adjunkt på Aarhus

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Rationalitet eller overtro?

Rationalitet eller overtro? Rationalitet eller overtro? Forestillingen om kosmos virker lidt højtravende i forhold til dagligdagens problemer. Kravet om værdiernes orden og forenelighed tilfredsstilles heller ikke af et samfund,

Læs mere

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Omvendelse Salmer: 496, 598, 313; 508, 512 Evangelium: Matt. 3,1-10 Store Bededag blev indført i 1686 for at slå mange forskellige bods- og bededage sammen til én dag. Meningen

Læs mere

Kontraktteori John Rawls

Kontraktteori John Rawls Kontraktteori John Rawls Den amerikanske politiske filosof John Rawls (1921-2002) er lidt utraditionel i forhold til den gængse måde at tænke ideologi på. På den ene side er han solidt placeret i den liberale

Læs mere

Genoprettende retfærdighed. Historie & praksis

Genoprettende retfærdighed. Historie & praksis Genoprettende retfærdighed Historie & praksis Forsker og underviser i konflikthåndtering og sikkerhed på Aarhus Universitet Konfliktrådsmægler for Rigspolitiet i straffesager Selvstændig konsulent og underviser

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst.

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Epistel: 1. Korintherbrev 13 Evangelielæsning: Johannes 14, 1-7 Frygt ikke, kære folkevalgte. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Derfor Danmark, frygt kun ikke, frygt er ej af kærlighed

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil Det kantianske autonomibegreb I værkert Grundlegung zur Metaphysik der Sitten (1785) bearbejder den tyske filosof Immanuel Kant fundamentet for pligtetikken, hvis fordring bygges på indre pligter. De etiske

Læs mere

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en

Læs mere

Emne / tema Materialer Arbejdsformer Skriftligt arbejde. De tre dilemmaer. nedenfor) Dokumentaren On Our Watch.

Emne / tema Materialer Arbejdsformer Skriftligt arbejde. De tre dilemmaer. nedenfor) Dokumentaren On Our Watch. Menneskerettigheder og krigens regler Lektion / dato Emne / tema r Arbejdsformer Skriftligt arbejde 1. 2/2 2. 4/2 3. 16/2 Introduktion til dilemmaerne og gruppearbejde Fortsat arbejde med de forskellige

Læs mere

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 Mat 5,20-26 s.1 Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 FORLIGELSENS VEJ To slags vrede Vrede og forsoning er to store temaer i ethvert menneskes liv og i samfundet til

Læs mere

Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard

Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard politica, 47. årg. nr. 4 2015, 598-603 Kasper Lippert-Rasmussen Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard Morten Ougaard mener, det er en væsentlig mangel ved min bog, Erik Rasmussen,

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 3. årgang 2013 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk 1 Forord Blå Kors Danmark er en diakonal organisation, som arbejder på samme grundlag som folkekirken: Bibelen og de evangelisk-lutherske bekendelsesskrifter. I Blå

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik.

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik. ETIK Plan for i dag Intention Hvad er hensigten med det, vi skal igennem? Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BArapportskrivning omkring etik. Det kan være nyttigt at kende sin

Læs mere

Hvad sker der efter døden?

Hvad sker der efter døden? Lektion 10 Hvad sker der efter døden? Teorien om alles frelse bliver af modstandere skudt i skoene, at den har et svagt bibelsk belæg, og det er sandt, at skriftstederne, der taler for alles frelse, er

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 7. juli 2013 kl. 10 6. søndag efter trinitatis Matt. 5, 20-26 Salmer: 754, 396, 617 14, 725

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 7. juli 2013 kl. 10 6. søndag efter trinitatis Matt. 5, 20-26 Salmer: 754, 396, 617 14, 725 Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 7. juli 2013 kl. 10 6. søndag efter trinitatis Matt. 5, 20-26 Salmer: 754, 396, 617 14, 725 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus

Læs mere

Oversigt. Bogens Forhistorie

Oversigt. Bogens Forhistorie Oversigt SIX ANALYSES er en bog, der beskæftiger sig med den personlige udvikling, hvori reinkarnation indgår, men som ikke er baseret på gamle religioner som f.eks. Buddhisme men på en vestlig opfattelse,

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG NOVEMBER 2013 AFRIKA KONTKAT BLÅGÅRDSGADE 7B DK2200 KØBENHVAN N TELEFON: +45 35 35 92 32

Læs mere

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Hvad er frihed? Vi taler mest om den ydre frihed: Et

Læs mere

Kompetencer og kaos Et forundret svar på noget det vist er en kritik

Kompetencer og kaos Et forundret svar på noget det vist er en kritik Kompetencer og kaos Et forundret svar på noget det vist er en kritik Af Jeppe Bundsgaard Niels Jakob Pasgaard diskuterer i Nyt Dansk Udsyn nr. 9, april 2015 en kompetencetilgang til undervisningsindholdsudvælgelse.

Læs mere

Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer?

Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer? ANALYSE November 2010 Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer? Mehmet Ümit Necef Hvordan skal man f.eks. som forælder, som beboer eller blot som privat individ agere i forhold til de

Læs mere

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen d.9/5 2012 Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Det er ikke sikkert, at verden bliver ved med at bestå.

Læs mere

Frelse og fortabelse. Hvad forestiller vi os? Lektion 9

Frelse og fortabelse. Hvad forestiller vi os? Lektion 9 Lektion 9 Frelse og fortabelse De fleste forbinder dommedag, med en kosmisk katastrofe. Men hvad er dommedag egentlig? Er der mennesker, der går fortabt, eller bliver alle frelst? Hvad betyder frelse?

Læs mere

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER Militant islamisme Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 Program Baggrund og afgrænsning Hvad taler vi om? Verdensbillede og selvforståelse Omgivelsernes modtagelse Hvem befolker miljøet

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle rettigheder. 1 Prolog Jeg vil i denne opgave se på, hvordan en

Læs mere

Tilgivelse i NT. Foredrag på DBI i forbindelse med temadag om kontekstualisering Den 1.-2. marts 2004

Tilgivelse i NT. Foredrag på DBI i forbindelse med temadag om kontekstualisering Den 1.-2. marts 2004 Tilgivelse i NT Foredrag på DBI i forbindelse med temadag om kontekstualisering Den 1.-2. marts 2004 1) Indledning Emnet er tilgivelse i NT og dermed er der foretaget en afgrænsning. Her tænker jeg ikke

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og

Læs mere

F R E D. Isha Schwaller de Lubicz. www.visdomsnettet.dk

F R E D. Isha Schwaller de Lubicz. www.visdomsnettet.dk 1 F R E D Isha Schwaller de Lubicz www.visdomsnettet.dk 2 FRED Af Isha Schwaller de Lubicz (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Fred er guddommelig, men mennesket har misbrugt ordet fred.

Læs mere

SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I PÆDAGOGISK PERSPEKTIV

SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I PÆDAGOGISK PERSPEKTIV SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I PÆDAGOGISK PERSPEKTIV Konference Fuglsøcentret Aarhus Kommune den 25. maj 2016 Karen Wistoft Professor, Danmarks Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet

Læs mere

Forord. »Det er svært at stille ét spørgsmål, for kristendommen giver anledning til mange spørgsmål.«marie, 17 år, gymnasieelev

Forord. »Det er svært at stille ét spørgsmål, for kristendommen giver anledning til mange spørgsmål.«marie, 17 år, gymnasieelev Forord»Det er svært at stille ét spørgsmål, for kristendommen giver anledning til mange spørgsmål.«marie, 17 år, gymnasieelev I løbet af efteråret 2011 blev der talt om tro, tvivl og svære spørgsmål på

Læs mere

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde er et tilbud til familier, der potentielt kan komme til at fungere tilfredsstillende ved hjælp af råd og vejledning, evt. kombineret med

Læs mere

Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, KU

Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, KU Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, KU Temaer 1) Civilsamfund og frivillighed 2) Mellem lystens og pligtens frivillighed 3) Hvad går frivillighed ud på for de frivillige 4) Frivillighedens logik. Civilsamfund

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Hvor mange gange skal jeg tilgive? Prædiken af Lea Skovsgaard 22. søndag efter trinitatis

Hvor mange gange skal jeg tilgive? Prædiken af Lea Skovsgaard 22. søndag efter trinitatis Hvor mange gange skal jeg tilgive? Prædiken af Lea Skovsgaard 22. søndag efter trinitatis For et par år siden kunne man i biograferne se Susanne Biers film hævnen. En barsk film der som titlen indikerer

Læs mere

Den almægtige Gud og menneskets vilje

Den almægtige Gud og menneskets vilje Lektion 4 Den almægtige Gud og menneskets vilje Forholdet mellem den almægtige Gud og menneskets vilje Den første skabelsesberetning fortæller os om den fjerne, mægtige Gud, der har fuldstændig kontrol

Læs mere

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil. GRUNDLOVSTALE 2015 I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.) Det var en milepæl i udviklingen af det dengang

Læs mere

STRATEGISK LEDELSE AF SELVLEDENDE MEDARBEJDERE

STRATEGISK LEDELSE AF SELVLEDENDE MEDARBEJDERE KAPITEL 8 STRATEGISK LEDELSE AF SELVLEDENDE MEDARBEJDERE En af de største vanskeligheder for ledere af selvledende medarbejdere er, hvordan de skal kunne hjælpe medarbejderne med at prioritere og afgrænse

Læs mere

HVOR BLEV RETFÆRDIGHEDEN AF?

HVOR BLEV RETFÆRDIGHEDEN AF? Prædiken af Morten Munch 21. s. e. trinitatis, 2. tekstrække, 16/10-2016 Tekst: Luk 13,1-9 Luk 13,1-9 s.1 HVOR BLEV RETFÆRDIGHEDEN AF? Forklaringer på det onde Det ondes tilstedeværelse i vores verden

Læs mere

Test af handlemåde i en konfliktsituation Inspireret af Kilmann s test

Test af handlemåde i en konfliktsituation Inspireret af Kilmann s test Test af handlemåde i en konfliktsituation Inspireret af Kilmann s test Introduktion Denne test er inspireret af Kilmann s test, som er designet til at fastlægge vores handlemåder i konfliktsituationer

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Etisk. Værdigrundlag. for socialpædagoger

Etisk. Værdigrundlag. for socialpædagoger Etisk Værdigrundlag for socialpædagoger E t i s k v æ r d i g r u n d l a g f o r s o c i a l p æ d a g o g e r S o c i a l p æ d a g o g e r n e 2 Forord Socialpædagogernes Landsforbund vedtog på kongressen

Læs mere

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL).

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL). Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 191 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om overfladetemperaturkrav til

Læs mere

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp.

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 30. august 2015 Kirkedag: 13.s.e.Trin/A Tekst: Luk 10,23-37 Salmer: SK: 754 * 370 * 488 * 164,4 * 697 LL: 754 * 447 * 674,1-2+7 * 370 * 488 * 164,4 * 697

Læs mere

KAPITEL Metode i politisk teori INDHOLD maj 2016.indd /05/

KAPITEL Metode i politisk teori INDHOLD maj 2016.indd /05/ KAPITEL 9 VÆRDITEORIENS ME TODE Nils Holtug 1. INDLEDNING Værditeori (aksiologi) omhandler, hvad der er godt, hvorfor det er godt, hvordan det er godt, og hvor godt det er. 41 Nogle værditeoretiske spørgsmål

Læs mere

NOTAT. 20. december 2015 J.nr.: 1507740 Dok. nr.: 1858406 HKJ.DKETIK

NOTAT. 20. december 2015 J.nr.: 1507740 Dok. nr.: 1858406 HKJ.DKETIK NOTAT 20. december 2015 J.nr.: 1507740 Dok. nr.: 1858406 HKJ.DKETIK Høring om forslag til lov om ændring af sundhedsloven, lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og lov om autorisation

Læs mere

5 TIP FRA EN TVIVLER

5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER MANUEL VIGILIUS Credo Forlag København 2007 5 TIP FRA EN TVIVLER 1. udgave, 1. oplag Copyright Credo Forlag 2007 Forfatter: Manuel Vigilius Omslag: Jacob Friis

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Ikkevoldsprincipper. Indledning til en drøftelse af emnet i Det danske Kvækercenter

Ikkevoldsprincipper. Indledning til en drøftelse af emnet i Det danske Kvækercenter Ikkevoldsprincipper Indledning til en drøftelse af emnet i Det danske Kvækercenter 1962 Ikkevoldsprincipper Indledning til en drøftelse af emnet i Det danske Kvækercenter 1962 Ikke-voldsprincipperne er

Læs mere

Nytårsdag 2016. Kl. 16.00 Burkal Kirke (med champagne og kransekage) Tema: Fadervor. Salmer: 712, 713; 367, 356. Evangelium: Matt.

Nytårsdag 2016. Kl. 16.00 Burkal Kirke (med champagne og kransekage) Tema: Fadervor. Salmer: 712, 713; 367, 356. Evangelium: Matt. Kl. 16.00 Burkal Kirke (med champagne og kransekage) Tema: Fadervor Salmer: 712, 713; 367, 356 Evangelium: Matt. 6,5-13 Millioner af mennesker har fra barnsben lært fadervor udenad. Bønnen er central for

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Teknologifilosofi og -etik. Efterår 2009 Anders Albrechtslund

Teknologifilosofi og -etik. Efterår 2009 Anders Albrechtslund Teknologifilosofi og -etik Efterår 2009 Anders Albrechtslund 1 Overblik Hvad er etik? To teorier: Konsekvensetik og sindelagsetik Teknologifilosofi 2 Hvad er etik? 3 Moral Etik Værdier Studiet af moral

Læs mere

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken.

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken. Gud, overbevis os om, at du er den, du er og lad din sandhed frigøre os, så vi bliver virkelig frie ved din elskede Søn, Jesus Kristus. Amen. Tekst: Joh 8.31-36 1 Reformatoren Martin Luther spurgte aldrig

Læs mere

1) Advarsler mod vrede Vi har nogle stærke advarsler mod vrede i Bibelen. Vi finder dem i GT og NT, og jeg har valgt at tage tre advarsler fra NT.

1) Advarsler mod vrede Vi har nogle stærke advarsler mod vrede i Bibelen. Vi finder dem i GT og NT, og jeg har valgt at tage tre advarsler fra NT. Vrede Jeg begynder med at beskrive nogle stærke advarsler mod vrede, dernæst beskriver jeg et realistisk syn på vores vrede, og endelig kommer jeg ind på Jesu og Guds vrede. 1) Advarsler mod vrede Vi har

Læs mere

Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015

Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015 1 Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015 Af: Sune Skadegaard Thorsen og Roxanne Batty Menneskerettighederne i din hverdag Hvornår har du sidst tænkt over dine menneskerettigheder? Taler du nogensinde med

Læs mere

SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti

SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti Knud Erik Hansen 10. april 2012 /1.2.1 Det er nyt, at en formand for SF kalder kritiske røster for brokkehoveder. SF har ellers indtil for få år siden været et

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

Krisekommunikation: Hvad gør I, hvis? Handout til Kommunikationsnetværk 24. september 2013

Krisekommunikation: Hvad gør I, hvis? Handout til Kommunikationsnetværk 24. september 2013 Krisekommunikation: Hvad gør I, hvis? Handout til Kommunikationsnetværk 24. september 2013 4 centrale pointer om krisekommunikation: 1. Krisekommunikation handler både om forebyggelse og håndtering. 2.

Læs mere

Genoprettende retfærdighed i Danmark i 2011 og hvordan kan det udbredes

Genoprettende retfærdighed i Danmark i 2011 og hvordan kan det udbredes SSP konference torsdag den 24. november Furesø Kommune Genoprettende retfærdighed i Danmark i 2011 og hvordan kan det udbredes Oplæg og gruppedrøftelse ved Bo Ørsnes, proceskonsulent og konfliktmægler

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Forudsætningen for fred

Forudsætningen for fred 1 Forudsætningen for fred Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Forudsætningen for fred Af Erik Ansvang Når samfundet mister troen på sin egen fremtid, skabes der forestillinger om undergang. Ønske og virkelighed

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Bidrag fra konferencen om VERSO oktober 2013 Niels Rosendal Jensen (red.) Danske abstracts Introduktion: Frivilligt arbejde, arbejdsløshed og en velfærdsstat

Læs mere

ETIK I TEORI OG PRAKSIS

ETIK I TEORI OG PRAKSIS ETIK I TEORI OG PRAKSIS - Hvad gør vi?! Etik og Kristen etik i en bioetisk sammenhæng Ved Anne Mette Fruelund Andersen Bioetik Definition: Overvejelser over etiske problemer i tilknytning til udvikling

Læs mere

KURSUS FOR NYE EFTERSKOLELÆRERE NOVEMBER, 2015. Mandag d. 9. november

KURSUS FOR NYE EFTERSKOLELÆRERE NOVEMBER, 2015. Mandag d. 9. november KURSUS FOR NYE EFTERSKOLELÆRERE NOVEMBER, 2015 Mandag d. 9. november Arbinger Den Anerkendende Tilgang Narrative Samtaler Praktiske råd PERSPEKTIVET Hverdagen på din egen efterskole 90 95% af eleverne

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Medborgerskabets fire dimensioner (ifølge G. Delanty, 2000) Rettigheder Pligter Deltagelse

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Det største bud Salmer: 731, 16, 374; 54, 668 Evangelium: Matt. 22,34-46 I den sidste tid inden Jesu lidelse og død, hører vi i evangelierne hvordan de jødiske ledere hele

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere