Projektbeskrivelse. Unges vej til ungdomsuddannelse
|
|
- Stig Lauridsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Projektbeskrivelse Unges vej til ungdomsuddannelse Den uddannelsespolitiske dagsorden har været fremherskende i de seneste år. 95 % af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse, 30 % skal i 2020 vælge en erhvervsuddannelse, og de unge skal helst vælge rigtigt første gang. Undersøgelser af unges overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og ikke mindst af, hvordan der sikres kvalificerede uddannelsesvalg og en høj gennemførelsesgrad på ungdomsuddannelserne beskæftiger sig ofte med en afgrænset del af den unges samlede forløb uden mulighed for at betragte fokusområdet i sammenhæng med andre elementer i forbindelse med overgangen. For at sikre, at de unges uddannelsesvalg understøttes bedst muligt, er der i stedet brug for helhedsorienteret viden om de unges valgprocesser og de betingelser, som påvirker disse processer. Dato Ref. tlj, jde Projekt-nr /6 Undersøgelsesspørgsmål og formål Projektets formål er at bidrage til en bedre understøttelse af de unges valgprocesser. Formålet opfyldes gennem belysning af følgende undersøgelsesspørgsmål: Hvad har betydning for de unges valg? o Hvad sker der i forbindelse med de unges valgproces? o Hvordan oplever de unge valgprocessen? Valget forstås her bredere end det rationelle, logiske valg, og valgprocessen forstås således som en proces, der kan have forskellig varighed, og hvor forskellige begivenheder, erfaringer og refleksioner påvirker hinanden. Valgprocessen påvirkes altså af mange forskellige faktorer. Det kan eksempelvis være 1 : Vejledningstilbud Uddannelsesparathedsvurderinger (UPV er) og særlige tilbud til ikke-uddannelsesparate Skole (lærere, fag, faget uddannelse og job etc.) Hjem (forældre) Venner Fritidsaktiviteter Interesser Forberedende tilbud 1 En del af disse betingelser er ændret en del i løbet af de seneste år med bl.a. folkeskolereformen, erhvervsuddannelsesreformen, den forventede gymnasiereform og de ændrede vejledningsmuligheder. De unge, der afslutter grundskolen i de kommende par år, vil således i høj grad være en reformårgang. Østbanegade 55, København Ø T E eva@eva.dk F H
2 Adgangskrav på ungdomsuddannelserne. Undersøgelsesdesign Undersøgelsen gennemføres som en prospektiv forløbsundersøgelse, som følger den samme gruppe elever fra 8. klasse, til de har påbegyndt ungdomsuddannelse, således at begivenhederne kortlægges i den rigtige tidsrækkefølge frem for retrospektivt. Derved skabes der mulighed for at følge elevernes overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og den afklarings- og valgproces, de gennemløber, mens den foregår, og ikke i efterrationaliseringens mere uklare lys. Undersøgelsen kombinerer en række forskellige datakilder for at opnå en mere helhedsorienteret forståelse af elevernes overgang og af de faktorer, som påvirker den. Figur 1 Metodernes komplementaritet i det helhedsorienterede perspektiv 2/6 Hvert år gennemføres: En kvalitativ dataindsamling blandt de samme unge, hvor hovedaktiviteten er et semistruktureret interview, som suppleres med autoetnografi og eventuelt kortere opfølgninger via telefon, sms eller . En spørgeskemaundersøgelse (kombineret web og telefon) blandt de samme unge ( ungepanel ). De unge der følges kvalitativt indgår i også i dette ungepanel. Et udtræk af registerdata, som bestilles og kobles til spørgeskemadataene, så der opnås et samlet kvantitativt datasæt.
3 Figur 2 Samspil mellem metoder over tid Stikprøvestørrelse og sampling skal sikre den størst mulige sandsynlighed for, at projektet indbefatter overgangen for både: Dem, der aldrig påbegynder en ungdomsuddannelse Dem, der påbegynder lige efter 9. klasse og gennemfører Dem, der påbegynder lige efter 9. klasse, men falder fra (inkl. uddannelsesskift/omvalg og frafald) Dem, der tager omveje og derfor påbegynder en ungdomsuddannelse senere end lige efter 9. klasse. Det er ligeledes målet, at undersøgelsen: Belyser overgangen både til EUD og til gymnasiale uddannelse Inddrager både elever, som tager 10. klasse, elever, som tager på efterskole, og elever, som deltager i forberedende tilbud mellem 9. klasse og ungdomsuddannelse. 3/6 Undersøgelsens forløb og metoder er illustreret i nedenstående figur, mens metoderne beskrives nærmere i det følgende.
4 Figur 3 Oversigt over forløbsstudiet 4/6 Kvalitative interview Indsigt i, hvordan og hvorfor indsatser og faktorer påvirker de unges overgang, herunder deres refleksioner, overvejelser, oplevelser, afklaring og valg, opnås gennem en kvalitativ dataindsamling i et ungepanel. Da det er målet at følge forskellige typer af overgange og altså beskrive både unge, der går den lige vej, og unge, der fx går i 10. klasse, på efterskole eller i forberedende tilbud, samt at følge både unge, der vælger gymnasiale uddannelser, og unge, der vælger EUD er det vigtigt at få en tilstrækkelig stor sample. Vi skal ligeledes være forberedte på et mindre frafald, men det burde kunne minimeres i den kvalitative del, hvis der afsættes tilstrækkelig mange ressourcer til opfølgning og rekruttering. På den baggrund forventer vi at udvælge unge på baggrund af kriterier, der forventes at dække den størst mulige variation med hensyn til de unges overgange. Også her vil der være tale om en forløbsundersøgelse, hvor de samme unge følges i overgangsprocessen. Den kvalitative dataindsamling vil bestå af interview med de unge, som med fordel kan kvalificeres gennem mindre observationsstudier af relevante begivenheder i forbindelse med de unges overgang. Det kan fx være observationer af den unges vejledningsaktiviteter. Første interviewrunde gennemføres, umiddelbart efter at de unge har påbegyndt 8. klasse. Der gennemføres årligt et længere semistruktureret interview med mulighed for mindre op-
5 følgninger via telefon, sms eller . Derudover kan der søges ekstern finansiering til i stedet at gennemføre to interview om året med hver informant. Autoetnografisk metode De kvalitative interview suppleres med autoetnografiske data, der indsamles i perioderne mellem interviewene. Mere konkret vil de unge blive opfordret til at dokumentere de begivenheder, de oplever i overgangen, ved hjælp af fx snaplogs, hvor et billede kombineret med en kort tekst dokumenterer en begivenhed, via de unges smartphones. Snaplog er en visuel, kvalitativ metode, der får de unge til selv at dokumentere det, de oplever, mens det sker (se fx Bramming, Hansen og Olesen 2009). Det primære formål med denne del af dataindsamlingen er at få de unge til at bidrage med en form for logbogsføring, der vil kunne supplere de øvrige datakilder ved at kaste lys over, hvordan de oplever overgangen og de mange relaterede aktiviteter, som de gennemgår i det daglige. Det kunne fx være, når de er til åbent hus på en ungdomsuddannelse, når de ser en plakat om emnet, når de har haft en samtale om det ved middagsbordet, eller når de har deltaget i en anden type vejledningsindsats. Denne supplerende dataindsamling har samtidig til formål at fastholde eleverne i undersøgelsesforløbet (og dermed mindske frafaldet) ved at styrke deres tilknytning til projektet i perioderne mellem interviewene. Registerdata Registerdata bruges stort set udelukkende koblet til spørgeskemadata. Isolerede registeranalyser af eksempelvis UPV, uddannelsesvalg og frafald er altså ikke i fokus i dette projekt det dækkes i øvrigt i nogen udstrækning af andre EVA-projekter, fx Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen. Det er formålet, at så mange faktorer som muligt belyses med registerdata. Dels fordi disse på nogle punkter har en bedre kvalitet end surveydata, og dels for at belaste spørgeskemaundersøgelsens respondenter så lidt som muligt. Foruden sociale baggrundsvariable og socioøkonomiske faktorer inddrages på den baggrund eksempelvis data fra UU Brugerundersøgelsen (vejledningsaktiviteter), NTM (trivsel i grundskolen og grundskoleerfaringer), ETU (trivsel på EUD), uddannelseshistorik, karakterdata, UPV-data mv. 5/6 Spørgeskemaundersøgelse i ungepanel Der gennemføres en panelundersøgelse blandt en repræsentativ stikprøve af en årgang. Den første dataindsamling foretages i foråret 2017, hvor de unge netop har fået deres første UPV. Dataindsamlingen skal hvert år times i forhold til begivenheder med betydning for de unges overgang. Det kan eksempelvis være tidspunktet for UPV er, fristen for ansøgning til ungdomsuddannelse, tidspunktet for eksaminer mv. Spørgeskemaundersøgelsen skal give svar på disse spørgsmål: Hvad sker der i forbindelse med de unges overgang hvilke aktiviteter deltager de unge i? Hvad kendetegner forskellige grupper af unge og de forskellige typer af overgange? Hvad har betydning for de unges valgproces (valg/ikke-valg, påbegyndelse/ikkepåbegyndelse, frafald/fastholdelse)? Spørgeskemaet vil bestå af en række spørgsmål, der stilles i hver dataindsamlingsrunde, og en række spørgsmål, som varierer fra runde til runde.
6 Spørgsmål, som forventes at være statiske, stilles kun én gang, ligesom spørgsmål om fx vejledningsaktiviteter kun stilles i dataindsamlingsrunder, hvor de er relevante i forhold til den unges forløb. Målet er et spørgeskema med maks. 50 spørgsmål pr. gang. Spørgeskemaet udvikles på baggrund af eksisterende litteratur om unges overgange og data fra de kvalitative interview. Derudover ønsker vi at sikre, at spørgeskemaet anlægger de unges perspektiv ved at inddrage brugerne i udviklingen af spørgeskemaet, fx gennem bulletinboards eller workshops. Dette skal sikre, at spørgsmålene er meningsfulde set i den unges perspektiv. Formidling Projektets primære målgruppe er de praktikere, der omgiver de unge fra 8. klasse og til ungdomsuddannelserne, herunder eksempelvis lærere og vejledere i udskolingen og på ungdomsuddannelserne. Den sekundære målgruppe er beslutningstagere på institutionsniveau og politisk niveau. Der udarbejdes en årlig rapport i slutningen af hver undersøgelsesrunde, og rapporterne kan fx have følgende fokus: 1 August 2017 forud for valget: Når uddannelsesvalg sættes på dagsordenen (fokus på 8. klasse). 2 August 2018 uddannelsesvalget: Hvordan træffer de unge valg om ungdomsuddannelse? (Fokus på 9. klasse). 3 August 2019 mellem uddannelser: Hvad kendetegner de unge, som ikke går direkte fra 9. klasse til ungdomsuddannelse? Hvad laver de i stedet? (Fokus på de unge, der ikke starter på en ungdomsuddannelse lige efter 9. klasse). 4 August 2020 uddannelsesstart: Hvad afgør, om de unge starter på en ungdomsuddannelse, hvilken ungdomsuddannelse de starter på, og om de fastholdes på den? Herunder: Hvordan opleves starten på en ungdomsuddannelse? (Fokus på alle unge og deres forløb). 6/6 Derudover skal der udarbejdes en række andre produkter afhængigt af den aktuelle dagsorden på politisk niveau og praksisniveau. Det kan eksempelvis være vodcast, artikler, oplæg, gå hjem-møder mv. Listen over mulige temaer er uendelig her er et par eksempler: Uddannelsesskift/-spring: Er det en del af valgprocessen? Omveje til uddannelse: Hvad kendetegner valgprocessen for de unge, der ikke starter på ungdomsuddannelse lige efter 9. klasse? Vejledning i overgangen: Hvordan oplever de unge de vejledningsaktiviteter, de tilbydes i forbindelse med valg af ungdomsuddannelse? Forberedende tilbud: Hvordan oplever de unge, som benytter forberedende tilbud, disse tilbud og deres betydning for deres videre færd? De uddannelsesparate unge: Er man valgparat, når man er uddannelsesparat? Hvordan vælger de uddannelsesparate unge?
Projektbeskrivelse. Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen
Projektbeskrivelse Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører en undersøgelse, der har til formål at følge implementeringen
Læs mereUddannelsesvalget set fra de unges perspektiv
Uddannelsesvalget set fra de unges perspektiv Camilla Hutters, områdechef for ungdomsuddannelse, 21. marts 2018 Valg af ungdomsuddannelse hvad er på spil? Uddannelsesvalget som et afgørende og svært valg,
Læs mereSynet på ungdomsuddannelserne blandt unge i 9. klasse. Unges veje mod ungdomsuddannelse
Synet på ungdomsuddannelserne blandt unge i 9. klasse Unges veje mod ungdomsuddannelse INDHOLD Synet på ungdomsuddannelserne blandt unge i 9. klasse 1 Resumé 4 2 Indledning 7 2.1 Metode 7 3 Valget 10
Læs mereSkolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse. Tabelrapport
Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Tabelrapport Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Tabelrapport Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse
Læs mereUddannelsesvalg i 9. klasse. Unges vej mod ungdomsuddannelse
Unges vej mod ungdomsuddannelse FORORD I denne rapport præsenterer Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) en undersøgelse af, hvordan de unge i 9. klasse forholder sig til deres valg af uddannelse. Rapporten
Læs mereØkonomi og Administration Sagsbehandler: Jeanette Grauballe Sagsnr P Dato:
Økonomi og Administration Sagsbehandler: Jeanette Grauballe Sagsnr. 17.00.00-P00-1-17 Dato:9.2.2017 Orientering om uddannelsesvejledning i udskolingen Et af formålene med folkeskolereformen er at sikre
Læs mereHvad er de unge behov? Det brede ungeperspektiv i den kommunale ungeindsats
Hvad er de unge behov? Det brede ungeperspektiv i den kommunale ungeindsats Anne Sophie Madsen, chefkonsulent, Kolding 27. november 2018 Ung: Det der med, at man skal beslutte, hvad man skal resten af
Læs mereIndhold. Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars. UU Vesthimmerland Østre Boulevard 10 9600 Aars. 6. november 2014
1 Indhold 1. Om Ungdommens Uddannelsesvejledning 2. Kollektive vejledningsaktiviteter 3. Uddannelsesparathed 4. Særlig vejledningsindsats 5. Forældreopgaver og optagelsesproceduren 6. Uddannelsesoverblik
Læs mereVidere efter grundskolen hvordan? Om uddannelsesparathed (UPV) og ansøgning til ungdomsuddannelserne. Titel 1
Videre efter grundskolen hvordan? Om uddannelsesparathed (UPV) og ansøgning til ungdomsuddannelserne Titel 1 Videre efter grundskolen hvordan? Om uddannelsesparathed (UPV) og ansøgning til ungdomsuddannelserne
Læs mereDEN GODE OVERLEVERING
DEN GODE OVERLEVERING - V. LISA GOTH, TEAMLEDER FOR FGU LÆRINGSKONSULENTTEAMET SAMT BFAU 27. NOVEMBER 2018 HVAD VED VI OM GODE OVERGANGE Undervisningsministeriet har udarbejdet Viden Om Overgange. Fokus
Læs mereUnges oplevelse af uddannelsesvalg og vejledning i 9. klasse Unges vej mod ungdomsuddannelse
Unges oplevelse af uddannelsesvalg og vejledning i 9. klasse Unges vej mod ungdomsuddannelse 2018 UN EL S E NN MO 3 DA S VEJ D A FØ LG E R U N GE V E G D O MSU D INDHOLD Unges oplevelse af uddannelsesvalg
Læs mereProjektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold
Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer
Læs mereProjektbeskrivelse. Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse
Projektbeskrivelse Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse Undervisningen i 10. klasse er et uddannelsestilbud til alle skoleelever i Danmark. Fra skoleåret 2008/09 har den politiske
Læs mereNotat. 1 - H. Uddannelsesparathedsvurdering. Hører til journalnummer: A Udskrevet den Modtager(e): BSU
Notat 1 - H. Uddannelsesparathedsvurdering Modtager(e): BSU Orientering om uddannelsesparathedsvurdering Skolen skal vurdere elevernes uddannelsesparathed ud fra elevens faglige, personlige og sociale
Læs mereAnalysenotat - helhedsorienteret ungeindsats.
Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats. Halsnæs kommunes fokus for den helhedsorienterede ungeindsats er unge i alderen 15-24 år. Målgruppen er unge, der er udfordrede, der ikke er i skole, - uddannelse
Læs mereBrugerundersøgelse om. UU Vejledningen. UU Vejle. Indledning, formål og afgrænsning
Brugerundersøgelse om UU Vejledningen UU Vejle 2013 Indledning, formål og afgrænsning Elever i 9. klasse, 10. klasse (herunder specialklasse) har i april og maj 2013 evalueret den vejledning, som de har
Læs mereUddannelsesparathed. Vejledning om processerne ved vurdering af uddannelsesparathed (UPV) og ansøgning til ungdomsuddannelserne.
Uddannelsesparathed Vejledning om processerne ved vurdering af uddannelsesparathed (UPV) og ansøgning til ungdomsuddannelserne Titel 1 Uddannelsesparathed Vejledning om processerne ved vurdering af uddannelsesparathed
Læs mereBRUG FOR ALLE UNGES VEJLEDNINGSINDSATS
BRUG FOR ALLE UNGES VEJLEDNINGSINDSATS Foreløbige erfaringer fra vejledningsindsatser rettet mod ikkeuddannelsesparate unge (i udskolingen) Mette Pless, mep@learning.aau.dk 1 Brug for alle unge (BFAU)
Læs mereØkonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 54.00.00-P05-3-14 Dato:11.8.2014
Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 54.00.00-P05-3-14 Dato:11.8.2014 Uddannelsesparathedsvurdering (UPV) i Horsens Kommune Formålet med UPV Undersøgelser viser, at personer
Læs mereBrugerundersøgelse om. UU Vejledningen. UU Vejle. Indledning, formål og afgrænsning
Brugerundersøgelse om UU Vejledningen UU Vejle 2012 Indledning, formål og afgrænsning Elever i 9. klasse, 10. klasse og specialklasse har i marts og april 2012 evalueret den vejledning, som de har modtaget
Læs mereUddannelsesparathed i 8. klasse. Unges vej mod ungdomsuddannelse
Uddannelsesparathed i 8. klasse Unges vej mod ungdomsuddannelse INDHOLD Uddannelsesparathed i 8. klasse 1 Resumé 4 2 Indledning 6 2.1 Om uddannelsesparathedsvurderingen 6 2.2 Metode 8 2.3 Læsevejledning
Læs mereForældremøde/-information 8. og 9. årgang 4kløverskolen. UU-vejleder Ann Grethe Larsen Mobil: 2488 5673 agl@nyborg.dk
Forældremøde/-information 8. og 9. årgang 4kløverskolen UU-vejleder Ann Grethe Larsen Mobil: 2488 5673 agl@nyborg.dk Vejledning 8. og 9. klasse Vejledningsaktiviteter kommende skoleår årets gang Uddannelsesparathed
Læs mereFOKUS FOR UU Viborg Kvalitetssikring og udvikling af vejledningen
FOKUS FOR 2017 UU Viborg Kvalitetssikring og udvikling af vejledningen Fokusområde: Vejledningen til r og gymnasiale uddannelser Dato: 20. marts 2017 Periode: marts 2017 marts 2018 Ansvarlig: UU-leder
Læs mere8. skoleår. Elever og lærer deltager i erhvervsintroducerende dag (E-dag) - besøg på en erhvervsuddannelse
Information om UU vejledning og parathedsvurdering Kære forældre og elever I Danmark er det besluttet, at 95 % af alle unge skal have en ungdomsuddannelse. I det følgende vil I få et overblik over de aktiviteter
Læs mereBrugerundersøgelsen for 2014 blev gennemført i perioden 17. marts til 11. april 2014.
Brugerundersøgelse om UU Vejledningen UU Vejle 2014 Indledning, formål og afgrænsning Elever i 9. klasse og 10. klasse (herunder specialklasse) har i april og maj 2014 evalueret den vejledning, som de
Læs mereKvartalsrapport. Odder Kommune. 2. kvartal 2019
Indledning Kvartalsrapport UU Odder Skanderborg Odder Kommune 2. kvartal 2019 UUs målgruppe dækker unge til det 25. år, eller indtil de har en gennemført ungdomsuddannelse. Nærværende rapport er således
Læs mereFAGLIG STANDARD FOR UDDANNELSESPARATHED. Fælles læring stærkere resultater. UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED Dato: INDHOLD.
FAGLIG STANDARD FOR INDHOLD Introduktion 2 Uddannelsesparathed 2 Faser i arbejdet med uddannelsesparathed 4 Ledelsens rolle 5 Lærernes og pædagogernes roller 5 UU-vejledernes rolle 6 Elevernes rolle 6
Læs mereVurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger. Værktøj og inspiration
Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger Værktøj og inspiration Undervisningsministeriet 2014 Værktøj og inspiration til lærere: Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger
Læs mereResumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011
Resumée é Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 2 RESUMÉ af Uddannelsesparathed og de unges overgang til ungdomsuddannelse
Læs mereFjerde møde i kommunesamarbejdet om udskoling, UU-vejledning og ungdomsuddannelse
Fjerde møde i kommunesamarbejdet om udskoling, UU-vejledning og ungdomsuddannelse Tema: De ikke-uddannelsesparate elever 18-08-2015 1 Dagens program 9.30-10.00: Ankomst og morgenmad 10.00-10.10: Velkomst
Læs mereUPV i Ringsted Kommune. Ungdommens Uddannelsesvejledning Ringsted. Data udtrukket pr. 25. februar R i n g s t e d K o m m u n e
UPV 2019 i Ringsted Kommune Ungdommens Uddannelsesvejledning Ringsted Data udtrukket pr. 25. februar 2019 R i n g s t e d K o m m u n e 0 7-0 3-2 0 1 9 Indholdsfortegnelse Uddannelsesparathedsvurdering
Læs mereAT ARBEJDE MED FORANDRINGSTEORIER STARTKONFERENCE STARTKONFERENCE 2015/03/11
AT ARBEJDE MED FORANDRINGSTEORIER 11.03.2015 DE KRITISKE ANTAGELSER ER AFGØRENDE FORMÅL MED OPLÆG Introduktion til forandringsteori: Hvad er en forandringsteori? Og hvad skal den bruges til? Hvordan udarbejder
Læs mereVejledning i 7. klasse Fælles for alle elever
Bilag 1: Udspecificering af grundydelser Nedenstående er en oversigt over de opgaver, som Langeland og Ærø Kommuner, jf. samarbejdsaftale om UU Sydfyn, køber af Svendborg Kommune. Nedenstående er opstillet
Læs mereProjektbeskrivelse. Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn
Projektbeskrivelse Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn Som led i Danmarks Evalueringsinstituts handlingsplan for 2014, gennemfører EVA en undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2
Læs mereValget af 10. klasse. Unges veje mod ungdomsuddannelse
Unges veje mod ungdomsuddannelse INDHOLD Valget af 10. klasse 1 Resumé 4 2 Indledning 7 2.1 Metode 7 2.2 Projektgruppe 9 3 Om valget af 10. klasse 10 3.1 Halvdelen af de unge i 9. klasse har søgt 10.
Læs mereINFORMATION OM UDDANNELSESPARATHEDSVURDERINGEN I 8. KLASSE
INFORMATION OM UDDANNELSESPARATHEDSVURDERINGEN I 8. KLASSE Uddannelsesparathedsvurdering? Alle elever i 8. klasse vil blive vurderet ud fra tre parametre: Personlige Sociale Faglige forudsætninger Det
Læs mereVIRKSOMHEDSPLAN FOR UU SYDFYN 2018
VIRKSOMHEDSPLAN FOR UU SYDFYN Nye elementer er kursiveret Vejledning især målrettet de ikke uddannelsesparate fokus på udvikling af tiltag for de ikke uddannelsesparate UU Sydfyns vejeldning er med udgangspunkt
Læs mereReformer på ungdoms- og uddannelsesområdet og deres betydning for unge i Horsens. Børne- og Skoleudvalget d. 2. marts 2015
Reformer på ungdoms- og uddannelsesområdet og deres betydning for unge i Horsens Børne- og Skoleudvalget d. 2. marts 2015 Uddannelse og Arbejdsmarked den fælles opgave fra barn til beskæftigelse Dagtilbud
Læs mereProjektbeskrivelse. Evaluering af pædagogikumordningen fra 2009
Projektbeskrivelse Evaluering af pædagogikumordningen fra 2009 Der blev i august 2009 indført en ny fælles pædagogikumuddannelse for lærere i de gymnasiale uddannelser. Det var nyt, at lærere på de erhvervsgymnasiale
Læs mereMetodeappendiks til Unges veje mod ungdomsuddannelse
Metodeappendiks til Unges veje mod ungdomsuddannelse INDHOLD Metodeappendiks til Unges veje mod ungdomsuddannelse 1 Indledning 4 2 Undersøgelsens formål og design 5 2.1 Formålet med undersøgelsen 5 2.2
Læs mereElever mangler opfølgning på uddannelsesparathedsvurderingen
Elever mangler opfølgning på uddannelsesparathedsvurderingen 3. juli 2018 Baggrund Uddannelsesparathedsvurderingerne er iværksat med det formål at give skoler og Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) mulighed
Læs mereVIRKSOMHEDSPLAN FOR UU SYDFYN 2018
VIRKSOMHEDSPLAN FOR UU SYDFYN Nye elementer er kursiveret Vejledning især målrettet de ikke uddannelsesparate fokus på udvikling af tiltag for de ikke uddannelsesparate UU Sydfyns vejeldning er med udgangspunkt
Læs mereFaktaark: Ungdomsuddannelser
Faktaark: Ungdomsuddannelser Disruptionrådets sekretariat Ungdomsuddannelserne i Danmark hviler på en stærk tradition med faglig stolthed. Langt størstedelen af alle unge fortsætter efter 9. eller 10.
Læs mereMetodeappendiks til Unges vej mod ungdomsuddannelse
Metodeappendiks til Unges vej mod ungdomsuddannelse INDHOLD Metodeappendiks til Unges vej mod ungdomsuddannelse 1 Indledning 4 2 Undersøgelsens formål og design 5 2.1 Formålet med undersøgelsen 5 2.2
Læs mereRANDERS UDDANNER ALLE UNGE
RANDERS UDDANNER ALLE UNGE - RANDERS UDDANNER ALLE UNGE MÅLSÆTNING: Uddannelse, beskæftigelse, selvforsørgelse og livsduelighed NATIONALE MÅL FOR FOLKESKOLEN 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så
Læs mereUngdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers) Aftalemål November 2016
Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers) Aftalemål 2017 November 2016 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse på skolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune
Brugertilfredshedsundersøgelse på skolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Viden & Strategi i samarbejde med Dagtilbud og Undervisning 1. Indledning Børne- og familieudvalget har netop udarbejdet en Børne-
Læs mereFra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1
Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Redaktion: Forlaget Studie og Erhverv a.s for Undervisningsministeriet Grafisk tilrettelægger: Falk og musen Grafik: Falk og musen Fotos: Colourbox
Læs mereUngdomsuddannelsernes uddannelsesparathedsvurdering (optagelsesprøve)
VEJLEDNING VIRKER Ungdomsuddannelsernes uddannelsesparathedsvurdering (optagelsesprøve) Baggrund I informationen om uddannelsesparathed er beskrevet, at lovgivningen om uddannelsesparathed indebærer: At
Læs mereEVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11
EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).
Læs mereBekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne
BEK nr 440 af 13/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j. nr. 008.860.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereRetningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding
Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding UU-center Kolding August 2015 Alle elever skal have tilbud om vejledning, og alle skal udfordres i deres uddannelsesvalg
Læs mereUdskoling med fokus på overgang til ungdomsuddannelse
Samarbejdsaftale mellem Folkeskolen og UU Skive 2014: Udskoling med fokus på overgang til ungdomsuddannelse Formålet med denne beskrivelse At sikre et optimalt samarbejde mellem den enkelte folkeskole
Læs mereVejledning til studievalgsportfolio. - vejledere og lærere. Titel 1
Vejledning til studievalgsportfolio - vejledere og lærere Titel 1 Vejledning til studievalgsportfolio - vejledere og lærere 1. udgave, juni 2017 ISBN: 978-87-603-3147-3 (webudgave) Udgivet af Undervisningsministeriet,
Læs mereSamarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse
Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse En undersøgelse af samarbejdet om elevernes læring og trivsel på tværs af landets kommuner Fakta og spørgsmål til refleksion SKOLE Indhold 3 Hvorfor denne
Læs mereFra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1
Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Fra 9. og 10. klasse til ungdomsudannelse hvordan? Redaktion: Forlaget Studie og Erhverv a.s for
Læs mereUU-vejledning efter indstilling fra Børn og Unge-byrådet
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 7. november 2014 Børn og Unge-byrådet Indstilling om Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) i Aarhus Kommune fremsendes
Læs mereOm UU-Aalborg. UU-Aalborg Ungdommens Uddannelsesvejledning. UU-Aalborg - Anne Froberg
Om 1. Hvad er UU 2. Vore opgaver NU og rammerne herfor (Analyse): I grundskolen 15-17-årige 18-24-årige Andre opgaver 3. Nye politiske aftaler: Kontanthjælpsreform Folkeskolereform EUD reform og vejledningslov
Læs mereBrugervejledning Optagelse.dk. Medarbejder på Ungdommens Uddannelsesvejledning
Brugervejledning Optagelse.dk Medarbejder på Ungdommens Uddannelsesvejledning Brugervejledning Optagelse.dk Medarbejder på Ungdommens Uddannelsesvejledning Forfatter: Ulrik Sølgaard-Nielsen Styrelsen for
Læs mereUndersøgelse af praksis ved udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler.
Aftalebeskrivelse Undersøgelse af praksis ved udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler. EVA gennemførte i 2016 en undersøgelse af praksis ved udskrivning af elever på de
Læs mereFaglig standard for uddannelsesparathed
Faglig standard for uddannelsesparathed 1 Indhold Faglig standard for professionelle læringsfællesskaber Introduktion 3 Uddannelsesparathed 4 - Uddannelsesparathedsvurdering: UPV - Forudsætninger for uddannelsesparathed
Læs mereUDDANNELSESPARAT I MARIAGERFJORD KOMMUNE
UDDANNELSESPARAT I MARIAGERFJORD KOMMUNE PROCEDUREBESKRIVELSE - HVAD, HVEM & HVORNÅR Denne folder er et opslagsværk, hvor du kan orientere dig om opmærksomhedsområder, vurderingskriterierne, mulige tiltag
Læs mereYdelsesoversigt 2014-15. Ungdommens Uddannelsesvejledning København
Ydelsesoversigt 2014-15 Ungdommens Uddannelsesvejledning København Beskrivelse af samarbejde og ansvar mellem Ungdommens Uddannelsesvejledning København og grundskolerne 2014-15 Baggrund for samarbejdsbeskrivelsen
Læs mereKvartalsstatistik. 1. Baggrund 2. Status årige 3. Unge på offentlig forsørgelse 4. Tema Uddannelsesparathedsvurdering
Kvartalsstatistik 1. Baggrund 2. Status 15-24 årige 3. Unge på offentlig forsørgelse 4. Tema Uddannelsesparathedsvurdering 1 Baggrund: Som et led i opfølgningen på ungepakkerne og Rebild Kommunes tidlige
Læs mereDifferentiering af vejlednings indsatsen og uddannelsesparathed. Nyborg strand 6 maj Per Bram UCC
Differentiering af vejlednings indsatsen og uddannelsesparathed Nyborg strand 6 maj Per Bram UCC Validering af uddannelsesparathed Regeringens ungepakke 2 er vejledningens største udfordring siden de psykotekniske
Læs mereUddannelse Til Alle i Høje-Taastrup Kommune
Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup Kommune Oplæg ved KL netværk om UU, folkeskolen og ungdomsuddannelserne Fredericia 16. juni 2015 Sonja Krüger Walter SonjaWa@htk.dk Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup
Læs mereÆndringer uddannelsesvejledning 2014
Ændringer uddannelsesvejledning 2014 I forbindelse med skolereformen er der også kommet en ny vejledningsreform. Den er udarbejdet for at tilgodese blandt andet nævnte kriterier: - Fremrykket uddannelsesparathedsvurdering
Læs mereMÅLSÆTNING 10/11. Ungdommens Uddannelsesvejledning i TÅRNBY
MÅLSÆTNING 10/11 Ungdommens Uddannelsesvejledning i TÅRNBY 1 Indledning Dette års målsætning er præget af de nye lovinitiativer i ungepakke II, der er vedtaget i maj 2010, og som er trådt i kraft august
Læs mereAftalepapir vedr. uddannelsesparathedsvurdering og tilmelding til uddannelse i 8. og 9. klasse. Skoleåret 2016/17
Aftalepapir vedr. uddannelsesparathedsvurdering og tilmelding til uddannelse i 8. og 9. klasse Skoleåret 2016/17 Folkeskoleloven: 7 a. I 8. klasse skal eleverne deltage i introduktionskurser til ungdomsuddannelse,
Læs mereErhvervsuddannelses- og vejledningsreform
Erhvervsuddannelses- og vejledningsreform Erhvervsuddannelsesreformen (EUD reform) forventes vedtaget juni 2014 med virkning fra 1. juli 2014. I samme reform indgår også en vejledningsreform, som har betydning
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse
Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse I medfør af 2 c, stk. 8, 2 d, stk. 3, 2 i, 14, stk. 1, 2. pkt. og 15 e i lov
Læs mereFra ikke-parat til parat. Analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8., 9. og 10. klasse
Fra ikke-parat til parat Analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8., 9. og 10. klasse Fra ikke-parat til parat Analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8., 9. og 10. klasse 2017 Fra ikke-parat
Læs mereSkoleåret UU-Center Sydfyn
Skoleåret 2015-2016 UU-Center Sydfyn [YDELSESKATALOG] En beskrivelse vejledningen, som UU-Center Sydfyn yder overfor unge fra 8. klasse til det 24. år i tæt samarbejde med relevante samarbejdspartnere.
Læs mereProjektbeskrivelse Copenhagen Skills Spor 1 & 2
Projektbeskrivelse Copenhagen Skills Spor 1 & 2 BAGGRUND Nye reformer og vilkår for folkeskolen, en koordineret vejledingsindsats, samt en ny EUD-reform skaber en ny virkelighed for folkeskoleelever, der
Læs mereOVERGANGE MELLEM GRUNDSKOLE OG UNGDOMSUDDANNELSE
OVERGANGE MELLEM GRUNDSKOLE OG UNGDOMSUDDANNELSE Udviklingsredskab Grundskole og ungdommens uddannelsesvejledning Dette udviklingsredskab er henvendt til jer, der varetager opgaver i forbindelse med elevernes
Læs mereOplæg vedr. Status på Strategi for flere unge i Erhvervsuddannelse. Børne- og Skoleudvalgsmøde d. 6. november 2017
Oplæg vedr. Status på Strategi for flere unge i Erhvervsuddannelse. Børne- og Skoleudvalgsmøde d. 6. november 2017 Politisk målsætning Flere skal have en uddannelse Flere skal vælge den erhvervsrettede
Læs mereDe gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse
Aftalebeskrivelse Til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Fra EVA De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse Et grundlæggende formål med de gymnasiale
Læs mereWorkshop Tema 2 De unge skal have et godt afsæt for at kunne træffe deres uddannelsesvalg
Workshop Tema 2 De unge skal have et godt afsæt for at kunne træffe deres uddannelsesvalg Ved Ole Ervolder, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) Formål med workshop Kort oplæg med fokus på (5-10
Læs mereBekendtgørelse om vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv angiver hvilke elementer, der
Bekendtgørelse om vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv angiver hvilke elementer, der som minimum skal indgå i den kollektive vejledning (BEK nr 774 af 14/06/2017 Gældende) 1. indføring i
Læs mereUddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg
Uddannelsestal 2012 fra grundskole til ungdomsuddannelse Odder Kommune Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Indholdsfortegnelse Forord... - 3 - Hvordan ser det ud lige nu?...
Læs mereDenne. Uddannelsesparathedsvurdering. Kriterier Barrierer - Støtte
Denne Uddannelsesparathedsvurdering Kriterier Barrierer - Støtte Indhold Indledning... 3 Lovgrundlag... 4 Vurdering af uddannelsesparathed... 4 Elevens faglige forudsætninger:... 4 Elevens personlige forudsætninger:...
Læs merePartnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelser indenfor industri og håndværk Ves. 27-02-2015
Handlingsplan Indsatsområde Fokus Mål Initiativer 1. Valg af erhvervsuddannelse Vejledning om erhvervsuddannelser i grundskolen og efterskoler at flere unge vælger en erhvervsuddannelse indenfor industri
Læs mereHolbæk Kommune: Tabel 1
Holbæk Kommune: Tabel 1: Uddannelsesvalg for 9. klassetrin for årene 2012, 2013, 2014,2015 og 2016 Holbæk Kommune 9. klasse 2012 9. klasse 2013 9. klasse 2014 9. klasse 2015 9. klasse 2016 10. klasse i
Læs mereDe overordnede mål for BUUs arbejde på ungeområdet er den kommunale
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 25. august 2014 Cover til unge-initiativer i Budget 2015 Overordnede mål Unge i København skal have gode rammer for at vokse op, udvikle sig og komme godt
Læs mere7. klasse: Dialogmøder med lærere, forældre og elever. 3 x 3 timers kollektiv vejledning med fokus på elevernes personlige- og sociale kompetencer.
Bilagsmateriale til punktet: Status på Den kommunale Ungeindsats Dette bilagsmateriale indeholder udvalgte aktuelle nøgletal, korte indsatsbeskrivelser og begrebsafklaringer, som understøtter fremlæggelsen
Læs mereMetodeappendiks. Understøttende undervisning
Metodeappendiks Understøttende undervisning Metodeappendiks Understøttende undervisning 1.0 22.06.2016 Metode Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Rosendahls Eftertryk med kildeangivelse er tilladt Bestilles
Læs mereArnt Louw & Niels-Henrik M. Hansen
Notat Evaluering af projekt Faglært til Fremtiden flere unge i eud i Region H. LO-Hovedstaden og Region Hovedstaden Arbejdspakke 1: Tidlig undervisningsbaseret vejledning om eud og professionsmuligheder
Læs mere8.kl Sortedamskolen 2015/16
8.kl Sortedamskolen 2015/16 UU København Serviceinstitution under Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune Vi vejleder unge i København mellem 13 og 25 år Alle københavnske unge påbegynder og
Læs mereNotat vedr. fortsættelse af studievejledningstilbud til alle i 2016 i UU-Roskilde/Lejre
Notat vedr. fortsættelse af studievejledningstilbud til alle i 2016 i UU-Roskilde/Lejre Roskilde Kommune afsatte i Budget 2015 1 mio. kr. i ekstraordinære midler for at sikre tilbud om studievejledning
Læs mereUddannelsesvalget for unge med ikke-vestlig baggrund. Unges veje mod ungdomsuddannelse
Uddannelsesvalget for unge med ikke-vestlig baggrund Unges veje mod ungdomsuddannelse INDHOLD Uddannelsesvalget for unge med ikke-vestlig baggrund 1 Resumé 5 2 Indledning 9 2.1 Baggrund for undersøgelsen
Læs mereUU GULDBORGSUND KVARTALSRAPPORT 1. KVARTAL KVT. 2017
UU GULDBORGSUND KVARTALSRAPPORT 1. KVARTAL 219 GULDBORGSUND KOMMUNE CENTER FOR BØRN & LÆRING UNGDOMMENS UDDANNELSESVEJLEDNING EGGERTSVEJ 2 48 NYKØBING F. TLF 5482243 WWW.UUGULDBORGSUND.DK 2-3-218 TSC 3.
Læs mereBekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne
Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt
Læs mereAftalepapir vedr. uddannelsesparathedsvurdering og tilmelding til uddannelse i 8. og 9. klasse. Skoleåret 2015/16
Aftalepapir vedr. uddannelsesparathedsvurdering og tilmelding til uddannelse i 8. og 9. klasse Skoleåret 2015/16 Folkeskoleloven: 7 a. I 8. klasse skal eleverne deltage i introduktionskurser til ungdomsuddannelse,
Læs mereFra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv
Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer
Læs mereVIRKSOMHEDSPLAN FOR UU SYDFYN 2018
VIRKSOMHEDSPLAN FOR UU SYDFYN 2018 Nye elementer er kursiveret Vejledning især målrettet de ikke uddannelsesparate fokus på udvikling af tiltag for de ikke uddannelsesparate UU Sydfyns vejeldning er med
Læs mereEt erhvervsrettet ungdomsuddannelsesmiljø Trin-for-trin-guide
Et erhvervsrettet ungdomsuddannelsesmiljø Trin-for-trin-guide Indhold Trin-for-trin-guide 3 Trin 1: Målsætning 4 Trin 2: Rammesæt udviklingsprocessen 7 Trin 3: Planlæg og gennemfør de konkrete aktiviteter
Læs mereNotat om udskolingen Juni 2018
Notat om udskolingen 2018 Juni 2018 1 Indhold 1. Indledning / Resumé af væsentlige pointer fra notatet...3 2. Antal elever der udskoles på Frederiksberg, 2018...5 3. Andelen af en ungdomsårgang der gennemfører
Læs mere1. Tilbuds-beskrivelse
Bilag 1. Ungesporet forbedring af og øget sammenhæng mellem udskoling og ungdomsuddannelser så flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Introduktion. 1. Tilbuds-beskrivelse Gladsaxe Kommune og Gentofte
Læs mereDenne projektbeskrivelse gør rede for undersøgelsens baggrund, formål, metode og formidling.
Projektbeskrivelse Hf- og hvad så? Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører som en del af EVA s handlingsplan for 2015 en undersøgelse af hf-kursister på toårigt hf med fokus på kursisternes uddannelsesmønstre
Læs mereUddannelsestal Skanderborg Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg
Uddannelsestal 2012 fra grundskole til ungdomsuddannelse Skanderborg Kommune Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Indholdsfortegnelse Forord... 3 Hvordan ser det ud lige nu?...
Læs mere