Et erhvervsrettet ungdomsuddannelsesmiljø Trin-for-trin-guide

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Et erhvervsrettet ungdomsuddannelsesmiljø Trin-for-trin-guide"

Transkript

1 Et erhvervsrettet ungdomsuddannelsesmiljø Trin-for-trin-guide

2 Indhold Trin-for-trin-guide 3 Trin 1: Målsætning 4 Trin 2: Rammesæt udviklingsprocessen 7 Trin 3: Planlæg og gennemfør de konkrete aktiviteter 9 Trin 4: Opsamling og justering 10 OM DETTE INSPIRATIONSMATERIALE Inspirationsmaterialet er udviklet af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) for Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. Som supplement til inspirationsmaterialet findes en række inspirationsfilm samt nogle PowerPoint-slides, som kan bruges til møder fx i en udviklingsgruppe på den enkelte skole. Materialet er udarbejdet på baggrund af: Dialogmøde med elev- lærer og lederorganisationer på ungdomsuddannelsesområdet samt læringskonsulenter fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) Telefoninterview med repræsentanter fra seks forskellige erhvervsskoler Besøg på tre udvalgte erhvervsskoler, herunder interview med ledere og lærere med erfaringer med særlige indsatser Tre fokusgruppeinterview med elever fra Erhvervsuddannelserne. UNGDOMSUDDANNELSESMILJØ 2

3 Trin-for-trin-guide Med den nye erhvervsuddannelsesreform skal erhvervsskolerne skabe attraktive erhvervsrettede ungdomsuddannelsesmiljøer. Denne trin-for-trin-guide giver inspiration til skolernes arbejde. Guiden skal understøtte de aktører, der har til opgave at styrke ungdomsuddannelsesmiljøerne på den enkelte skole. Denne trin-for-trin-guide har fokus på, hvordan man kan skabe et attraktivt erhvervsrettet ungdomsuddannelsesmiljø, der retter sig mod de unge elever, dvs. elever under 25 år. ET ATTRAKTIVT ERHVERVSRETTET UDDANNELSESMILJØ Et attraktivt erhvervsrettet uddannelsesmiljø defineres af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling som et undervisnings- og læringsmiljø, der fremmer elevers: trivsel sundhed læring udvikling af erhvervsfaglig identitet afklaring af uddannelsesvalg. Uddannelsesmiljøet omfatter aktiviteter, der foregår i og uden for undervisningen på erhvervsskolen. Kilde: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. Denne guide kan bruges som en ramme for arbejdet med at udvikle de erhvervsrettede ungdomsuddannelsesmiljøer. Processen beskrives som fire trin, der kan gennemføres hen over et halvt til et helt år, men også over en kortere periode. Trin 1 Målsætning Trin 2 Rammesæt udviklingsprocessen Trin 3 Planlæg og gennemfør de konkrete aktiviteter Trin 4 Opfølgning og justering UNGDOMSUDDANNELSESMILJØ 3

4 Trin 1: Målsætning Trin 1 handler om, hvordan man får sat mål for et erhvervsrettet ungdomsuddannelsesmiljø ved at inddrage elever og lærere i det strategiske arbejde. Målene skal vise, hvad skolen vil opnå ved at styrke ungdomsuddannelsesmiljøet og målene er et afsæt for det konkrete udviklingsarbejde. Ledelsens strategiske opgave På dette trin skal I fastlægge de områder, hvor ungdomsuddannelsesmiljøet særligt skal styrkes og beslutte, hvilke mål der skal være retningsgivende i arbejdet på skolen eller i afdelingen. Tag afsæt i de enkelte elementer i definitionen af et erhvervsrettet uddannelsesmiljø: trivsel, sundhed, læring, udvikling af erhvervsfaglig identitet, afklaring af uddannelsesvalg. Definitionen findes på side 4. Identificer de elementer, det er vigtigst at sætte fokus på fx på baggrund af input fra lærere og elever. Inddragelse af lærerne Når I har fastlagt de konkrete mål med afsæt i en strategisk ramme, kan I inddrage de lærere, der skal involveres i arbejdet. På afdelingsmøde eller et møde med den relevante lærergruppe kan følgende inddragende elementer indgå: Identificer de vigtigste elementer i arbejdet med at styrke ungdomsuddannelsesmiljøet. Drøft, hvordan de enkelte mål omkring uddannelsesmiljø skal formuleres, så de kan omsættes til praksis, enten samlet på skolen eller i forbindelse med undervisningsaktiviteter. Fastsæt organisatoriske initiativer, der skal understøtte det systematiske arbejde med at udvikle ungdomsuddannelsesmiljøet, fx ved at udnævne en uddannelseschef og udpege lærere med særligt ansvar for ungdomsuddannelsesmiljøet. Inddragelse af eleverne Som element i analysen af skolens uddannelsesmiljø er det vigtigt at inddrage elevernes perspektiv. Afhold møde med elevråd eller inddrag elevernes perspektiv på anden vis fx gennem fokusgruppeinterview med elever på skolen og resultater fra elevtilfredshedsundersøgelser (ETU). Tag afsæt i lærernes erfaring med arbejdet med unge elever, og diskuter, hvilke pædagogiske og didaktiske forhold der er vigtige, når målgruppen er unge elever, fx at have fokus på relationer mellem eleverne, og at undervisningen skal relateres til elevernes hverdag og interesser. Fastlæg, hvordan arbejdet med ungdomsuddannelsesmiljøet relaterer sig til skolens strategier, fx det fælles didaktiske og pædagogiske grundlag og skolens øvrige målsætninger omkring læringsmiljø. UNGDOMSUDDANNELSESMILJØ 4

5 Lær af andre Ideer til arbejdet med at styrke det erhvervsrettede ungdomsuddannelsesmiljø LÆRINGSMILJØ MED FOKUS PÅ ELEVERNES ERHVERVSFAGLIGE IDENTITET LÆRINGSMILJØ MED FOKUS PÅ ELEVERNES TRIVSEL Campus Vejle har indrettet skolens afdeling for GF1- elever med inspiration fra et detailhandelsmiljø. Undervisningslokalerne er dekoreret med butikshylder og tapet fra virksomheder inden for detailbranchen. De øvrige lokaler er benævnt med navne, der relaterer sig til lokalets funktion og til en virksomhedskultur. Fx er et lokale benævnt visual production lab. Skolen lægger ligeledes vægt på, at eleverne arbejder med opgaver fra egentlige virksomheder. Skolens fysiske miljø og undervisningens tilrettelæggelse skal tilsammen styrke elevernes læring og erhvervsfaglige identitet inden for detailområdet. Det siger eleverne om det erhvervsrettede miljø på Campus Vejle: Vi har samarbejdet med fire forskellige virksomheder. Vi har lavet en opgave for dem, som vi skal sende til dem. Det giver blod på tanden, at det er nogle rigtige virksomheder, der vurderer ens opgaver. Arbejdet med at fremme elevernes trivsel kan gøres ved at skabe rammer for læring, der styrker elevernes relationer til hinanden og relationen mellem elev og lærer. Gråsten Landbrugsskole bruger elevtilfredshedsmålingerne (ETU) til at gå i dialog med eleverne om læringsmiljøet. Skolen har et kostskolemiljø, hvor der er særlig gode muligheder for, at lærerne kan skabe relationer til eleverne. På SOSU Sjælland i Holbæk skal elevteams styrke relationen mellem eleverne. Elevteams har til formål at skabe fællesskaber, hvor eleverne har både et fagligt og et socialt ansvar for hinanden. Lærerne oplever, at elevteams har en positiv betydning for elevernes trivsel, fordi de kan styrke elevernes faglige tilhørsforhold til hinanden og til skolen. Det siger eleverne om elevteams på SOSU Sjælland: Vi er gode til at hjælpe hinanden. Hvis der nu er en, der ikke er så god til at fremlægge, så kan vi støtte hinanden. Og vi lærer også at sige tingene til hinanden på en god måde. UNGDOMSUDDANNELSESMILJØ 5

6 LÆRINGSMILJØ MED FOKUS PÅ ELEVERNES MOTIVATION FOR AT LÆRE LÆRINGSMILJØ MED FOKUS PÅ ELEVERNES AFKLARING AF UDDANNELSESVALG De unge elever fortæller, at det har en stor betydning for deres udbytte af undervisningen, at den er varieret, og at de oplever, at lærerne har tillid til, at de laver deres opgaver. På AARHUS TECH har man valgt at understøtte de unge elevers uddannelsesvalg gennem et tæt forældresamarbejde. Skolen afholder forældresamtaler med deltagelse af både faglærere og grundfagslærere. På Gråsten Landbrugsskole, Campus Vejle, SOSU Sjælland og AARHUS TECH varierer lærerne undervisningen på grundforløbene med aktiviteter, der har både en social og en faglig dimension. Dette varierer fra morgensang, timeoutøvelser og fagmessebesøg til projektarbejde, hvor eleverne skal samarbejde om at lave et konkret produkt. Det siger eleverne om motivation for at lære på AARHUS TECH: Man er mere fri her end i folkeskolen. Man kan holde pause, når man vil. Lærerne holder øje med en på afstand, men de er ikke hele tiden henne og sige: Hvad laver du nu?. Når man selv skal tage ansvar og tage initiativ, får man mere motivation til at arbejde og til at lære. Skolen vurderer, at samtalerne har betydning for, at både lærere og forældre kan hjælpe med at guide eleverne i deres valg af uddannelse efter GF1. En anden dimension af uddannelsesvalget er elevernes møde med virksomheder. På Campus Vejle og SOSU Sjælland fortæller eleverne, at de er blevet mere afklaret omkring deres uddannelsesvalg, når de er i kontakt med en virksomhed inden for de fag, de interesserer sig for. Det siger eleverne om virksomhedsbesøg som afklaring af uddannelsesvalg på SOSU Sjælland: Praktikkerne giver noget positivt. Det er godt at komme ud og snuse til det. Jeg vil gerne læse til pædagogisk assistent for at læse videre til socialrådgiver. Men jeg blev faktisk mere tiltrukket af plejehjemmet end børnehaven, da vi var på besøg. UNGDOMSUDDANNELSESMILJØ 6

7 Trin 2: Rammesæt udviklingsprocessen Trin 2 handler om at afstemme en god proces til udvikling af det erhvervsrettede ungdomsuddannelsesmiljø. Det handler om at planlægge, hvordan elever, lærere og ledelsesrepræsentanter bliver involveret i en samlet systematisk proces. Nedsæt en udviklingsgruppe En udviklingsgruppe, kan være et godt sted at forankre udviklingsarbejdet. I kan sammensætte en udviklingsgruppe af de lærere og ledere, der skal indgå i arbejdet. Gruppen kan være bredt sammensat og behøver ikke at rumme alle lærere i afdelingen. I kan med fordel udvælge lærer- og ledelsesrepræsentanter, som har en stor interesse i og erfaring med at undervise unge elever. Det er også vigtigt at inddrage lærere, der har forudsætninger for at arbejde med målgruppen, fx i forbindelse med styrkelse af elevernes sundhed, trivsel og styrke relationerne blandt unge. Udviklingsgruppen fastlægger processen På udviklingsgruppens møder er det en central opgave at fastlægge den endelige proces for udviklingsarbejdet. Følgende elementer kan indgå i gruppens møder: Beslut, hvem der skal udarbejde et oplæg om de enkelte aktiviteter, og fastlæg, hvornår udviklingsgruppen diskuterer oplæggene. Beslut, hvordan eleverne skal inddrages i udviklingsarbejdet. Brug eventuelt materiale fra Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM). Løbende kommunikation til skolens øvrige lærere Lav en plan for den løbende kommunikation om udviklingsgruppens arbejde til de øvrige medarbejdere på skolen for at vise, hvad udviklingsgruppen arbejder med. Det skal sikre, at der bliver skabt en fælles forståelse for formålet med at udvikle det erhvervsrettede ungdomsuddannelsesmiljø på tværs af skolen eller i den enkelte afdeling. INDDRAG ELEVERNE I UDVIKLINGSARBEJDET Når I inddrager eleverne, er det vigtigt at forventningsafstemme og rammesætte arbejdet, så mål, ressourcer og ideer hænger godt sammen. Eleverne kan fx inddrages ved at gøre udviklingsarbejdet til en undervisningsaktivitet. Hent inspiration til at inddrage eleverne i DCUM s materiale En dag om undervisningsmiljø. Link til undervisningsmateriale om undervisningsmiljø. Aftal en tidsplan for igangsætning af de nye tiltag. UNGDOMSUDDANNELSESMILJØ 7

8 De unge elever mener, at der er et godt erhvervsrettet ungdomsuddannelsesmiljø, når: Eleverne bliver hørt i forbindelse med udvikling og evaluering Der er tillidsbaserede relationer mellem lærer og elever og mellem eleverne på holdene Erhvervsfagligheden er synlig Det er sjovt og anderledes at gå i skole Der er et skoleliv, der rækker længere end det faglige. Kilde: Fokusgruppeundersøgelse blandt unge elever på erhvervsuddannelserne, EVA UNGDOMSUDDANNELSESMILJØ 8

9 Trin 3: Planlæg og gennemfør de konkrete aktiviteter På trin 3 er arbejdet med at planlægge og igangsætte de konkrete aktiviteter i fokus. Inspiration udefra kan være et godt afsæt til at skærpe diskussionerne af, hvad der skal til for at styrke det erhvervsrettede ungdomsuddannelsesmiljø. Udviklingsgruppen planlægger aktiviteter Udviklingsgruppens opgave er at fastlægge, hvilke aktiviteter, der skal være med til at styrke ungdomsuddannelsesmiljøet. Nyttige elementer i gruppens er: Afsætte tid til, at medlemmerne af udviklingsgruppen indhenter inspiration fra andre skoler, fra netværk og øvrige sammenhænge, hvor viden om unge er i centrum. Find inspirationsmateriale, der relaterer sig til de elementer skolen har valgt at fokusere på, fx inspirationsfilm, materiale fra EMU.dk eller DCUM. Præsenter konkret inspiration, som planlægningen kan tage afsæt i, fx input fra elever, undersøgelser om læringsmiljø, inspirationsfilm, erfaringer fra skolens afdelinger eller erfaringer fra andre skoler. Udvælg nogle relevante indsatser, som kan styrke det erhvervsrettede ungdomsuddannelsesmiljø og beslut, hvornår indsatserne skal sætte i gang. Begrund jeres valg af indsatser i forhold til de mål I gerne vil nå. Afklar hvordan skolens lokaler og indretning bliver en god ramme for ungdomsuddannelsesmiljøet. Drøft, om der er behov for kompetenceudvikling i forbindelse med aktiviteterne. Afsætte tilstrækkelige ressourcer i de afdelinger der skal involveres, når de nye aktiviteter skal sættes i gang, heriblandt skolens lærere, vejledere, mentorer, bygningsservice og it-service. Lærerne igangsætter aktiviteterne Når lærerne gennemfører de nye aktiviteter, der skal styrke det erhvervsrettede ungdomsuddannelsesmiljø, er det vigtigt, at der er et godt grundlag for arbejdet. Det kan I sikre ved at: Udviklingsgruppen sørger for, at alle lærere, der skal involveres i arbejdet kender formål, rammer og indhold i de konkrete aktiviteter. Udviklingsgruppen sikrer, at det praktikske grundlag for arbejdet er på plads. Det kan for eksempel være indkøb af møbler, planlægning af sociale aktiviteter, eller etablering af virksomhedssamarbejde. Ledelsen sikrer de nødvendige ressourcer Når I skal planlægge og igangsætte de konkrete aktiviteter, er det vigtigt, at ledelsen har sikret en god ramme for arbejdet, fx ved at: Ledelsen sikrer at skolens øvrige medarbejdere og elever kender og bakker op om arbejdet med at styrke det erhvervsrettede ungdomsuddannelsesmiljø. UNGDOMSUDDANNELSESMILJØ 9

10 Trin 4: Opsamling og justering Trin 4 fokuserer på opsamling af erfaringerne med at styrke ungdomsuddannelsesmiljøet. Erfaringerne bidrager til vurderingen af, om I opnår det, I gerne vil. Erfaringerne kan ligeledes være en platform for at justere eller udvikle nye aktiviteter, der kan styrke det erhvervsrettede ungdomsuddannelsesmiljø yderligere. Ledelsen sætter rammen for evaluering Når I planlægger en opsamling af erfaringerne fra indsatserne, er det vigtigt at knytte overvejelserne til det, I gerne ville opnå. Forberedelsen af evalueringen kan derfor tage afsæt i disse punkter: Tag udgangspunkt i de fastlagte mål og de aktiviteter, der var planlagt. Udvælg, hvilke data der skal indgå i evalueringen, og hvem der skal indsamle dem, fx resultater fra ETU, og interviews med elever og med lærere. Beslut, hvordan erfaringer fra eleverne og lærerne skal indgå i evalueringen. INDDRAG ELEVERNE I EVALUERINGEN Når I skal evaluere arbejdet med ungdomsuddannelsesmiljøet og diskutere de fremtidige planer, kan I inddrage elevernes perspektiver fx ved at gennemføre: Fokusgruppeinterview med udvalgte elever Spørgeskemaundersøgelse blandt eleverne Systematiske observationer af relationer mellem eleverne. Evalueringsprocessen med udviklingsgruppen Viden om uddannelsesmiljøets betydning for eleverne vil være centralt for den systematiske evaluering. Drøftelserne og vurderingen af de nye erfaringer kan tage afsæt i følgende punkter: Gennemgå mål og den viden, som indgår i evalueringen. Diskuter, hvordan indsatser og resultater hænger sammen og om indsatserne har bidraget til det, I gerne vil opnå. Både lærernes og elevernes erfaringer er et vigtigt perspektiv i diskussionerne af evalueringsresultaterne, fx sammenhængen mellem elevteam og elevernes trivsel. Planlæg eventuelle justeringer, og udarbejd et oplæg til, hvordan og hvornår relevante tiltag udbredes på skolen. Gentag udviklingsprocessen efter behov. Fokuser også udviklingsarbejdet på nogle nye elementer. Hvis der er behov for nye mål, kan trin 1 gennemføres igen. UNGDOMSUDDANNELSESMILJØ 10

11 Forskerne peger på, at et godt uddannelsesmiljø er kendetegnet ved: Miljøet er rammen om undervisningen Undervisningsmiljøet er rammen om undervisningen og har betydning for elevernes faglige udbytte, trivsel og frafald. Undervisningsmiljøet handler om: det psykiske miljø det fysiske miljø det æstetiske miljø. I erhvervsuddannelserne er det afgørende at fokusere på erhvervet og det praksisnære i den pædagogiske, didaktiske planlægning af undervisningen. Kilde: Vodcast til SIP 2, Dansk Center for Undervisningsmiljø, DCUM, En helhedsorienteret indsats Arbejdet med øget trivsel skal ses som en helhedsorienteret indsats. Trivsel kan således ikke isoleres til et enkelt niveau, enkelte personer eller enkelte indsatser, men skabes gennem en helhedsindsats, som skolen arbejder strategisk og samlet med. En indsats på trivselsområdet skal derfor først og fremmest ses som en kulturel indsats, som noget, der tænkes ind i den daglige praksis og organisering. Kilde: Evaluering af projekt trivsel på EUD, Stenkjær og Hutters, Center for Ungdoms-forskning, Aalborg Universitet, FIND YDERLIGERE INSPIRATIONSMATERIALE HER: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, EMU.dk: Link til temaside om et attraktivt erhvervsrettet læringsmiljø. Link til temaside om klare mål og elevtrivselsmålinger. Dansk Center for Undervisningsmiljø, DCUM: Link til temaside om undervisningsmiljø. UNGDOMSUDDANNELSESMILJØ 11

12 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Østbanegade 55, København Ø T E H Danmarks Evalueringsinstitut udforsker og udvikler kvaliteten af dagtilbud for børn, skoler og uddannelser. Vi leverer viden, der bruges på alle niveauer fra institutioner og skoler til kommuner og ministerier. Læs mere om EVA på vores hjemmeside, Her kan du også downloade alle EVA s udgivelser trykte eksemplarer kan bestilles via en boghandler. Et erhvervsrettet ungdomsuddannelsesmiljø 2015 Danmarks Evalueringsinstitut Foto Jesper Rais Eftertryk med kildeangivelse er tilladt ISBN: (www) UNGDOMSUDDANNELSESMILJØ 12

Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger

Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Fokus på kompetencemål Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Introduktion 3 Kompetencemål i erhvervsuddannelserne 6 Vigtigt at vide om grundforløbspakker og kompetencemål 8 Vigtigt at

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006

Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse

Læs mere

Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen

Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen Læringsmiljøer i folkeskolen resultater og redskaber fra evalueringen Kort om evalueringen L Æ R I N G S S Y N E T D E F Y S I S K E R A M M E R E V A L U E R I N G S K U LT U R E N U N D E R V I S N I

Læs mere

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Projektbeskrivelse Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Gode dagtilbud med et læringsmiljø af høj kvalitet er afgørende for børns trivsel, udvikling og læring. Et

Læs mere

Videre med skolereformen. Værktøj til det videre arbejde med at udvikle den længere og mere varierede skoledag

Videre med skolereformen. Værktøj til det videre arbejde med at udvikle den længere og mere varierede skoledag Videre med skolereformen Værktøj til det videre arbejde med at udvikle den længere og mere varierede skoledag Kære ledelse Introduktion Med folkeskolereformen blev der introduceret en række nye elementer:

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Klar til selvevaluering. Hæfte til lærerne. Selvevaluering på gymnasier oplæg til en pædagogisk dag

Klar til selvevaluering. Hæfte til lærerne. Selvevaluering på gymnasier oplæg til en pædagogisk dag Klar til selvevaluering Hæfte til lærerne Selvevaluering på gymnasier oplæg til en pædagogisk dag Klar til selvevaluering Inspirationsmateriale til gymnasier 2010 Danmarks Evalueringsinstitut Tekst Pernille

Læs mere

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale

Læs mere

Stil skarpt på tilsyn. Et redskab til udvikling af det pædagogiske tilsyn med dagtilbud

Stil skarpt på tilsyn. Et redskab til udvikling af det pædagogiske tilsyn med dagtilbud Stil skarpt på tilsyn Et redskab til udvikling af det pædagogiske tilsyn med dagtilbud Pædagogisk tilsyn Ifølge dagtilbudsloven skal kommunerne føre pædagogisk tilsyn med dagtilbuddene. Tilsynet indgår

Læs mere

Bedre udbytte af it i skolen

Bedre udbytte af it i skolen Bedre udbytte af it i skolen En guide til selvevaluering for lærere, ledere og kommuner DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Guiden til selvevaluering er udviklet som en del af EVA s og Undervisningsministeriets

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Godt i gang med Tegn på læring

Godt i gang med Tegn på læring Godt i gang med Tegn på læring Fem gode råd DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Fem gode råd I guiden her finder I fem gode råd om hvordan I kommer godt i gang med at bruge redskabet Tegn på læring. De fem råd

Læs mere

Drejebog til temadag med Tegn på læring

Drejebog til temadag med Tegn på læring Drejebog til temadag med Tegn på læring DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Drejebog til temadag med Tegn på læring Her finder I idéer til hvordan I i personalegruppen eller dagplejegruppen kommer godt i gang

Læs mere

Notat. Evaluering af DCUM: resume

Notat. Evaluering af DCUM: resume Notat Til Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Evaluering af DCUM: resume Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) fejrede i april 2012 10-års jubilæum. DCUM

Læs mere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end

Læs mere

Dagens tema i reformen

Dagens tema i reformen Dagens tema i reformen v. Rasmus Schou Christensen Indsæt note og kildehenvisning via Sidehoved og sidefod Side 1 Et attraktivt erhvervsrettet uddannelsesmiljø Ungdomsuddannelsesmiljø og læringsmiljø for

Læs mere

UDKAST. Indstilling (udkast) Indstilling om erhvervsrettet 10. klasse (eud10) og ny vision for 10. klasse

UDKAST. Indstilling (udkast) Indstilling om erhvervsrettet 10. klasse (eud10) og ny vision for 10. klasse Indstilling (udkast) Til Fra Dato Aarhus Byråd via Magistraten Børn og Unge Dato for fremsendelse til MBA Indstilling om erhvervsrettet 10. klasse (eud10) og ny vision for 10. klasse Byrådet skal træffe

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

Udviklingscentret på EUC Sjælland

Udviklingscentret på EUC Sjælland Udviklingscentret på EUC Sjælland Udviklingscentret på EUC Sjælland skaber sammenhænge mellem den overordnede kvalitetsudvikling og udviklingen af pædagogisk praksis. Udviklingscentret understøtter løbende

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Projektbeskrivelse. Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn

Projektbeskrivelse. Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn Projektbeskrivelse Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn Som led i Danmarks Evalueringsinstituts handlingsplan for 2014, gennemfører EVA en undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2

Læs mere

Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015

Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015 Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015 Læringskonsulenter Erhvervsuddannelserne Undervisningsministeriet Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelserne Center for de Erhvervsrettede

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Tæt kobling mellem skole og praktik Inspiration til skolernes arbejde

Tæt kobling mellem skole og praktik Inspiration til skolernes arbejde Tæt kobling mellem skole og praktik Inspiration til skolernes arbejde Indhold FoU-program om betydning af tæt kobling mellem skole og praktik 3 Dialog med praktiksteder 5 Redskaber til dialog 7 Opgaver

Læs mere

Indstilling. Ny vision for 10. klasse og aftale om erhvervsrettet linje (eud10)

Indstilling. Ny vision for 10. klasse og aftale om erhvervsrettet linje (eud10) Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 11. november 205 Ny vision for 10. klasse og aftale om erhvervsrettet linje (eud10) Byrådet skal træffe beslutning om driften af det erhvervsrettede

Læs mere

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer

Læs mere

Procesarket er tænkt som et dynamisk redskab, hvor der arbejdes med Post-itsedler, så processen kan gentages, og så

Procesarket er tænkt som et dynamisk redskab, hvor der arbejdes med Post-itsedler, så processen kan gentages, og så Procesark Organisering af et godt læringsmiljø bygger på pædagogiske refleksioner og faglige drøftelser. Det handler om at se på egen praksis og organisering af læringsmiljøet med nye øjne og systematisk

Læs mere

ETU - VID EUD/EUX Business

ETU - VID EUD/EUX Business ETU - VID EUD/EUX Business Handlings- og opfølgningsplan 2016 Alle erhvervsuddannelser har i oktober/november 2015 gennemført en elevtrivselsundersøgelse. Spørgerammen er udarbejdet af Ministeriet for

Læs mere

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport 2016 Evaluering af studieområdet på htx 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Kursusforløbets formål fremgår af afsnit i Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser :

Kursusforløbets formål fremgår af afsnit i Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser : Aftalebeskrivelse Evaluering af Skoleudvikling i Praksis (SIP) på EUD Undervisningsministeriet (UVM) har iværksat kursusforløbet Skoleudvikling i Praksis (SIP), der er et forløb for alle uddannelsesinstitutioner,

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Uddannelsesvalg et spørgsmål om identitet

Uddannelsesvalg et spørgsmål om identitet www.eva.dk Uddannelsesvalg et spørgsmål om identitet Camilla Hutters, områdechef, Danmarks Evalueringsinstitut Temadag om tiltrækning af elever til eud, 3. november 2016 Hvad er EVA? EVA s formål er at

Læs mere

Konference: Trivsel og kampen mod mobning et fælles ansvar

Konference: Trivsel og kampen mod mobning et fælles ansvar Konference: Trivsel og kampen mod mobning et fælles ansvar Læringskonsulenterne inviterer til to regionale konferencer om trivsel og antimobning - den 7. december i København og den 14. december i Vejle.

Læs mere

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen,

Læs mere

Styrk Sproget. Temadag september 2015 Forankring og organisering af sprogmiljøer. September 2015 Side 1

Styrk Sproget. Temadag september 2015 Forankring og organisering af sprogmiljøer. September 2015 Side 1 Styrk Sproget Temadag september 2015 Forankring og organisering af sprogmiljøer Side 1 Formål med dagen At sætte fokus på ledelse og organisering af sprogmiljøer. Udvikling og forankring gennem løbende

Læs mere

Workshop 1. Forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på EUD

Workshop 1. Forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på EUD Workshop 1 Forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på EUD Ind i undervisningsrummet på EUD - et forskningsprojekt om EUD-eleverne og deres møde med erhvervsuddannelsernes grundforløb Forsker-praktikernetværkskonference

Læs mere

"Fastholdelsespakken" Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg

Fastholdelsespakken Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg "Fastholdelsespakken" Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg Køge, Greve, Solrød og Stevns Kommuner UUV Køge bugt Køge Handelsskole og EUC Sjælland (De øvrige medlemmer af Uddannelsesnetværket

Læs mere

Fra handlingsplan til virkelighed. En genvej til de vigtigste pointer

Fra handlingsplan til virkelighed. En genvej til de vigtigste pointer Fra handlingsplan til virkelighed En genvej til de vigtigste pointer Indledning Dette hæfte er baseret på en større undersøgelse af erhvervsskolernes arbejde med handlingsplaner for øget gennemførelse,

Læs mere

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere Guide til netværk i fagene med faglige vejledere I denne guide sættes fokus på, hvordan skolens faglige vejledere kan medvirke til at arbejde med implementering af forenklede Fælles Mål, bidrage til den

Læs mere

Tabelrapport. Evaluering af mundtlig gruppeprøve i matematik folkeskolens prøver

Tabelrapport. Evaluering af mundtlig gruppeprøve i matematik folkeskolens prøver Tabelrapport Evaluering af mundtlig gruppeprøve i matematik folkeskolens prøver 2014 Tabelrapport Evaluering af mundtlig gruppeprøve i matematik folkeskolens prøver 2014 Tabelrapport 2014 Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i

Læs mere

Erhvervsklasser. Inspiration til at starte en erhvervsklasse

Erhvervsklasser. Inspiration til at starte en erhvervsklasse Erhvervsklasser Inspiration til at starte en erhvervsklasse Indhold Hvorfor erhvervsklasse i vores kommune? 4 Hvordan kommer vi i gang? 7 Hvad skal vi være opmærksomme på undervejs? 9 Cases som inspiration

Læs mere

Skift farve i baggrund:

Skift farve i baggrund: Dagens program 10.15-11.00 Erfaringer på tværs (EVA) 11.00 11.15 Pause 11.15 11.50 Workshop 1 + 2 11.55 12.30 Workshop 3 + 4 12.30 13.15 Frokost 13.15 13.30 Intro til eftermiddagen 13.30 14.30 Arbejde

Læs mere

En genvej til bedre specialundervisning. Inspirationshæfte til skoler og kommuner

En genvej til bedre specialundervisning. Inspirationshæfte til skoler og kommuner En genvej til bedre specialundervisning Inspirationshæfte til skoler og kommuner En introduktion De sidste 5-10 år er kravene til den danske folkeskoles rummelighed vokset, og det har skabt nye udfordringer

Læs mere

Gode råd om praktik. i professionsbacheloruddannelser. Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende

Gode råd om praktik. i professionsbacheloruddannelser. Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende Gode råd om praktik i professionsbacheloruddannelser Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende Gode råd om praktik i professionsbacheloruddannelser Denne folder bygger på EVA s rapport Praktik

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

I udviklingsprogrammet kommer de deltagende dagtilbud til at arbejde med følgende kerneelementer:

I udviklingsprogrammet kommer de deltagende dagtilbud til at arbejde med følgende kerneelementer: 2 Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet, Center for Børnesprog ved Syddansk Universitet og Rambøll Management Consulting (konsortiet) har fået midler fra Socialstyrelsen til sammen

Læs mere

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Pædagogisk Strategi Mercantec 2016 Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Vores pædagogiske mål er at udvikle unge og voksne mennesker fagligt, personligt og socialt,

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Vejledning > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Vejledning > Dagtilbud Indledning Denne vejledning omhandler Temperaturmålingen. I de næste afsnit vil du finde en kort beskrivelse af Temperaturmålingens anvendelsesmuligheder, fokus og metode. Du vil også få information om,

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

MIO-møde tirsdag

MIO-møde tirsdag MIO-møde tirsdag 19.1.2016 Kvalitet / Tilsyn Projekter Internationalisering 18-02-2016 Finn Arvid Olsson Stabschef 1 Kvalitetstilsyn og Ministeriet Hjemmel i Love og bekendtgørelser Hjemmel i regeringsgrundlaget

Læs mere

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013 Kvalitetssikringssystem Sønderborg Statsskole Aug. 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sønderborg Statsskole - profil... 3 2.1 Organisering af skolen...4 3. Skoleevaluering...5 3.1. Gennemgående

Læs mere

Hvornår fungerer den kollektive vejledning bedst?

Hvornår fungerer den kollektive vejledning bedst? www.eva.dk Hvornår fungerer den kollektive vejledning bedst? Foreløbige evalueringsresultater Dagsorden Om evalueringen Hvornår fungerer den kollektive vejledning godt? Vejlederrollen: Fra underviser til

Læs mere

STRATEGI FOR STUDIEMILJØ. Del af Aalborg Universitets strategi Viden for Verden

STRATEGI FOR STUDIEMILJØ. Del af Aalborg Universitets strategi Viden for Verden STRATEGI FOR STUDIEMILJØ Del af Aalborg Universitets strategi Viden for Verden 2016-2021 indledning Aalborg Universitets strategi for 2016-2021, Viden for Verden, beskriver studiemiljøet som et af sine

Læs mere

Udmøntningen af dogmerne i forhold til rammer for elever over og under 25 samt talentspor beskrives nedenfor.

Udmøntningen af dogmerne i forhold til rammer for elever over og under 25 samt talentspor beskrives nedenfor. Den pædagogiske erhvervsuddannelsesreform SOPU har valgt at fokusere på fire særlige indsatsområder i forbindelse med EUD reformen. Dogmerne har sit udgangspunkt i skolens fælles pædagogiske og didaktiske

Læs mere

Kulturkursus. VUC Nordjylland er et resultat af en fusion af 7 selvstændige VUC er i Antal årsværk undervisere: 262 (2011)

Kulturkursus. VUC Nordjylland er et resultat af en fusion af 7 selvstændige VUC er i Antal årsværk undervisere: 262 (2011) VUC Nordjylland er et resultat af en fusion af 7 selvstændige VUC er i 2004. Antal årskursister: 2.345 (2011) Antal årsværk undervisere: 262 (2011) Udviklingschef: Peter Müller ansat siden 1976 Sammenskrivning

Læs mere

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med

Læs mere

Opgørelse af resultatlønskontrakt 2014 for direktør Elsebeth Melgaard, SOSU C

Opgørelse af resultatlønskontrakt 2014 for direktør Elsebeth Melgaard, SOSU C Opgørelse af resultatlønskontrakt 2014 for direktør Elsebeth Melgaard, SOSU C Indledning Kontrakten skal tjene følgende formål: 1. Den skal fungere som et styringsredskab for bestyrelsen. 2. Den skal understøtte

Læs mere

ROSKILDE VEJLEDNING. Erhvervslivet

ROSKILDE VEJLEDNING. Erhvervslivet ÅBEN SKOLE ROSKILDE VEJLEDNING Erhvervslivet Indholdsfortegnelse Om Åben Skole 3 Hvad siger reformen? 4 Hvorfor samarbejde? 5 Hvad med faciliteter? 6 Hvad med økonomien? 6 Hvad kan virksomhederne gøre?

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

Holdningsnotat - Folkeskolen

Holdningsnotat - Folkeskolen Holdningsnotat - Folkeskolen På alle niveauer har der været arbejdet hårdt for Skolereformens start, og nu står vi overfor at samle op på erfaringerne fra år 1. Centralt for omkring folkeskolen står stadig,

Læs mere

Procedure for evaluering af undervisning på læreruddannelsen i Aarhus September 2014

Procedure for evaluering af undervisning på læreruddannelsen i Aarhus September 2014 Procedure for evaluering af undervisning på læreruddannelsen i Aarhus September 2014 Krav til evaluering af undervisning. For at sikre kvalitet i undervisningen på VIAs ordinære uddannelser og videreuddannelser

Læs mere

Bilag 1. Evaluering af det interne afklaringsforløb på AspIT-uddannelserne

Bilag 1. Evaluering af det interne afklaringsforløb på AspIT-uddannelserne Bilag 1 Evaluering af det interne afklaringsforløb på AspIT-uddannelserne Styregruppen for AspIT har bedt Danmarks Evalueringsinstitut, EVA om at gennemføre en evaluering af afklaringsforløbene til AspIT-uddannelsen.

Læs mere

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer.

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer. Kvalitetssystem Tovholderinstitutionen har det overordnede ansvar for kvaliteten og for, at den udvikles og sikres i overensstemmelse med lovgivningen, og at der udarbejdes en årsrapport om institutionssamarbejdets

Læs mere

Godkendelse af evaluering af understøttende undervisning

Godkendelse af evaluering af understøttende undervisning Punkt 9. Godkendelse af evaluering af understøttende undervisning 2016-069918 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, den gennemførte evaluering af understøttende undervisning samt

Læs mere

LANDSBYORDNING. Bilag 2. Ansøgningsskema (der udfyldes et ansøgningsskema for hvert rammeforsøg) 1. Kommunens navn Assens

LANDSBYORDNING. Bilag 2. Ansøgningsskema (der udfyldes et ansøgningsskema for hvert rammeforsøg) 1. Kommunens navn Assens Bilag 2 Ansøgningsskema (der udfyldes et ansøgningsskema for hvert rammeforsøg) LANDSBYORDNING 1. Kommunens navn Assens 2. Folkeskole og dagtilbud omfattet af ansøgningen Alle folkeskoler og dagtilbud

Læs mere

Kvalitetsplan. EUC Syd

Kvalitetsplan. EUC Syd Kvalitetsplan EUC Syd Marts 2013 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsplanens opbygning... 3 Trivsels- og tilfredshedsmålinger... 3 2 års model... 3 Elevtrivselsundersøgelse (ETU)... 4 Undervisningsmiljøvurdering

Læs mere

Resumé TALIS 2013. OECD s lærer- og lederundersøgelse

Resumé TALIS 2013. OECD s lærer- og lederundersøgelse Resumé TALIS 2013 OECD s lærer- og lederundersøgelse KAPITEL 1 Resumé Hvad er TALIS 2013? TALIS er OECD s internationale undersøgelse af forhold i og omkring undervisningen i grundskolen og på ungdomsuddannelser.

Læs mere

Projektbeskrivelse. Unges vej til ungdomsuddannelse

Projektbeskrivelse. Unges vej til ungdomsuddannelse Projektbeskrivelse Unges vej til ungdomsuddannelse Den uddannelsespolitiske dagsorden har været fremherskende i de seneste år. 95 % af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse, 30 % skal i 2020

Læs mere

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske standarder Indledning I denne manual introduceres det koncept, som er udviklet til kvalitetsovervågning

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Styrk jeres realkompetencevurderinger. en guide til selvevaluering

Styrk jeres realkompetencevurderinger. en guide til selvevaluering Styrk jeres realkompetencevurderinger en guide til selvevaluering Indhold 3 Fornyet fokus på RKV 4 Hvorfor lave en selvevaluering? 5 Sådan bruger I selvevalueringsredskabet 7 TEMA 1 Information til ansøgere

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering 2015 på AARHUS TECH

Undervisningsmiljøvurdering 2015 på AARHUS TECH Undervisningsmiljøvurdering 2015 på AARHUS TECH Indsatsen på AARHUS TECH i forhold til undervisningsmiljø skal ses i sammenhæng med indsatserne for forbedring af elevtilfredsheden, øget gennemførelse,

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse [Skolens navn]

Handlingsplan for øget gennemførelse [Skolens navn] Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 [Skolens navn] 1 Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 Skolens navn: Institutionsnummer: Dato: Bestyrelsesformandens underskrift: 2 Indledning Handlingsplanen

Læs mere

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk ledelse' Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Projektbeskrivelse Dette er Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) projektbeskrivelse for evaluering af et kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Lokal APV-proces i UCL 2014

Lokal APV-proces i UCL 2014 VEJLEDNING TIL APV-GRUPPEN Lokal APV-proces i UCL 2014 Udarbejdet af HR og Kommunikation Indledning Arbejdsmiljøloven kræver, at der gennemføres en arbejdspladsvurdering (APV) af det fysiske og psykiske

Læs mere

Fælles - om en god skolestart

Fælles - om en god skolestart Fælles - om en god skolestart 1 Indledning Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Der ud over henvender pjecen sig også til

Læs mere

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Pædagogisk Strategi Mercantec 2016 Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag 1 Pædagogisk Strategi Mercantec Læsevejledning Mercantec vil med den pædagogiske strategi beskrive skolens overordnede pædagogiske

Læs mere

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Oplæg v/ Charlotte Wegener og Karin Villumsen Dansk Center for Undervisningsmiljø Finland den 27. og 28. september 2007 Undervisningsmiljø: Elevernes

Læs mere

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025). STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER Pædagogik SOSU Sjælland har en pædagogik der udfordrer, udvikler og uddanner Faglighed SOSU Sjælland har høj faglighed i undervisningen Undervisningsmiljø SOSU

Læs mere

TEKNOLOGISK INSTITUT. Metodisk note. Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse

TEKNOLOGISK INSTITUT. Metodisk note. Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse TEKNOLOGISK INSTITUT Metodisk note Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse Analyse og Erhvervsfremme Maj/2009 Indhold 1. INDLEDNING...3 2. UNDERSØGELSESDESIGN...3 3. KVANTITATIVT

Læs mere

Lokal udviklingsplan for. Ellekær dagtilbud

Lokal udviklingsplan for. Ellekær dagtilbud Lokal udviklingsplan for Ellekær dagtilbud 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Viborgvej...

Læs mere

Sammenhæng mellem skole og praktik. Tabelrapport

Sammenhæng mellem skole og praktik. Tabelrapport Sammenhæng mellem skole og praktik Tabelrapport Sammenhæng mellem skole og praktik Tabelrapport 1.0 08.05.2013 Sammenhæng mellem skole og praktik Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Rosendahls Schultz

Læs mere

Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation

Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation Workshoppens indhold: Bæredygtig kompetenceudvikling Antropologisk ledelse Antropologisk frafaldsanalyse At lede på viden Tove Christensen

Læs mere

Velkommen til dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan

Velkommen til dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan 1 Velkommen til dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan #bhvchat #bhvdiadag Notesbøger til egne refleksioner Dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan Side 2 Processen og jeres rolle Januar 2016:

Læs mere

Arbejdsmiljøuddannelserne. Bilag til Evalueringsrapport 2014

Arbejdsmiljøuddannelserne. Bilag til Evalueringsrapport 2014 Arbejdsmiljøuddannelserne Bilag til Evalueringsrapport 2014 Arbejdsmiljøuddannelserne Bilag til Evalueringsrapport 2014 Arbejdsmiljøuddannelserne 2015 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

Projektbeskrivelse. Evaluering af det gode skole-hjem-samarbejde

Projektbeskrivelse. Evaluering af det gode skole-hjem-samarbejde Projektbeskrivelse Evaluering af det gode skole-hjem-samarbejde Formandskabet for Skolerådet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) om at gennemføre en evaluering af skole-hjem-samarbejdet i folkeskolen

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet

Læs mere

Kompetenceudvikling i Holbæk dagtilbud

Kompetenceudvikling i Holbæk dagtilbud Kompetenceudvikling i Holbæk dagtilbud Samarbejde 2014 og 2015 mellem Holbæk Intro møde D. 07.01.15 Kommune og University College Sjælland V/ Ulla Krag Rids over resten af aftenen 17.50 18.30: Ulla overblik

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Evaluering af Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM)

Evaluering af Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) Evaluering af Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) Præsentation for bestyrelsen for DCUM, 26. marts 2012 Metodekonsulent Dorte Stage Petersen Evalueringens afsæt EVALUERINGENS DESIGN OG FOKUS Evalueringsdesign

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse Udarbejdet af Arbejdsmiljø København November 2016 Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 5 Sørg for at

Læs mere

Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV. De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen.

Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV. De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen. Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen. Udarbejdet af: Inge Nørby 2007 Systematisk arbejdsmiljøarbejde Indholdsfortegnelse

Læs mere

FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART

FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART FÆLLES OM EN GOD START 3 INDLEDNING Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Derudover henvender

Læs mere

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises

Læs mere