Overvægt i et hverdagslivsperspektiv

Transkript

1 Enhedens navn Overvægt i et hverdagslivsperspektiv Lotte Holm Fødevaresociologi Fødevareøkonomisk Institut Sektion for forbrug, sundhed og etik. Kommunens plan mod overvægt, Sundhedsstyrelsen, Nationalmuseet 19. september 2012

2 Enhedens navn Hverdagslivets handlinger er: præget af de materielle og sociale rammer vi lever under de ressourcer vi har, de relationer, vi indgår i, de projekter, idealer og værdier, som er vigtige for os de situationer, vi befinder os i, og de konventioner og social normer, som definerer hvad man gør, hvad der er rigtigt, forkert osv

3 Enhedens navn Maden i hverdagen Måltider samler familien centralt i familieskabelsesprojekt Talrige og detaljerede normer for god mad, gode måltider Mad markerer identitet personlig & køn, klasse, etnicitet osv Mad markerer situationer: hverdag/fest - status Mad er underlagt modebevægelser Bærer af symbolske betydninger (køn, familie, seksualitet) Mad og spisning er socialt åbent felt for kropslig nydelse Felt for kreativ selvrealisering og rutinepræget arbejde Præget af samfundsmæssige diskurser: sundhed, miljø, klima, gastronomi

4 Forældres normer for god spisning Maden: Variation ift fødevaregrupper: frugt & grønt er godt, fedt og sukker ikke Undgå forurening, tilsætningsstoffer, medicinrester Spise hjemmelavet mad Spise økologisk, national eller regional mad Spisning: Regelmæssighed Om morgenen Forskellige normer for forældre og børn Med glæde ren lyst bør styre spisning Spontanitet Ikke blande sig i børnenes spisning Holm, 2012

5 Forældre-blik på børns sundhed ift mad To slags sundhed italesættes: Kost/Ernæring: Vækst/udvikling, velbefindende, skønhed fravær af sygdom Fødevarer: Risiko Begreber fra sundhedsoplysningen indgår i hverdagens normer for rigtig spisning Risiko temaet forårsager bekymring og usikkerhed ingen klare svar Overvægt og spiseforstyrrelser sammenflettet tema i relation til teenageforældre (obs 2001) Moderne patologi: Social afvigelse? Holm, 2012

6 Projekt: Social ulighed og overvægt (Det strategiske forskningsråd) Hvad betinger overvægt i forskellige befolkningsgrupper? Re-analyse af data fra den nationale kostundersøgelse: Margit Groth, Sisse Fagt, Anja Biltoft Jensen, Gorm Gabrielsen, Jeppe Mathiessen & Anders Stockmarr, Afdelingen for Ernæring, DTU, Fødevareinstituttet Overvægt i et indefra perspektiv - Hvad tænker, mener og gør overvægtige selv? Kvalitativ interviewundersøgelse: Louise Hardman Smith og Lotte Holm, Institut for Human Ernæring, LIFE, KU

7 Metode Kvalitative semistrukturerede interviews: Informanter: Rekrutterede fra den nationale kostundersøgelse (og altså ikke fra et vægttabsprogram) 14 med længerevarende uddannelse (7 kvinder, 7 mænd) 14 with kortere uddannelse (7 kvinder, 7 mænd) Inklusionskriterier: år, i arbejde, bor ikke alene. BMI (20 personer) BMI (8 personer)

8 Interview temaer Livsforløb: famile baggrund, uddannelse, arbejde, partnere fokus på afgørende livsbegivenheder. Hverdagen: arbejde/fritid, sociale relationer, forestillinger om det gode liv. Sundhed: Opfattelser, informationskilder, betingelser for og snak om sundhed på arbejde og i omgangskreds. Opfattelser og praksis i forhold til mad og fysisk aktivitet. Personlig kropsvægt: Vægtudvikling, forklaring på vægtøgning, betydning af egen kropsvægt, vægttabsaktiviteter.

9 Social ulighed :..set indefra: Forståelser og forklaringer Fælles reference til medicinsk diskurs For meget fedt og sukker For lidt motion Genetisk disposition Forklaring på personlig overvægt: Hvorfor mig? Hvorfor nu? Bestemte begivenheder Bestemte vilkår Bestemte forpligtelser i livet Smith & Holm, 2011

10 Forklaring på overvægt: mænd og kvinder langt (L) og kortuddannede (K) Mænd Sociale forpligtelser Skader K: arbejdsmiljø K: ubemærket vægtstigning Kvinder Biologisk livscyklus Sociale relationer Personlige problemer Psykofarma L: Dybdespsykologi Smith & Holm, 2011

11 Overvægt som problem og bekymring Kvinder: Sundhed Tøjindkøb: butikkernes udvalg = normer for kropsform Kort uddannede: Langt uddannde: Særlige livssituationer: Bryllup Opgivende holdning til vægttab (genetik & medicin) Arbejde & karriere, moderskabet, kærligheden Alle har I sinde at tabe sig Mænd: At være optaget af kropsvægt: et kvindeligt domæne Koner og kærester kommenterer kropsvægt Kort uddannede: Erfarede sundhedsproblemer Langt uddannede: Fremtidig sundhed/være i form Arbejdspladsen kommenterer Kritik af fedmediskurser de er hysteriske. Smith & Holm, 2011

12 Styringsteknikker Kvinder: Opsøger information og inspiration Følger bestemte diæter Melder sig I vægt-tabs klubber Opsøger coaching og rådgivning Medicinsk behandling Højtuddannede kvinder går i psykoterapi.. Mænd: Skaber sine egne vægttabsprogrammer med støtte fra hustru Deltager kun i organiserede aktiviteter og rådgivning, når de har udviklet sygdom. Smith & Holm, 2011

13 Social ulighed: Kontraster.. Langtuddannede normalvægtige Kortuddannede overvægtige God form vigtig for arbejdsliv Arbejdsplads: frugt, kantine, lægecheck Overvægt uakceptabel Ressourcer til køb af fri tid til motion Glæde ved sund mad Motionsnydelse og -projekter Godt forældreskab sunde vaner Motion og sund kost samtaleemne blandt venner, kolleger, familie Vidensressourcer i omgangskreds Ingen problemer med at udfylde jobfunktioner Manglende kantiner, ingen frugtordning Større accept af overvægt: De kender mig jo Skæv kønsarbejdsdeling i hjemmet Finder sund kost ude af trit med god mad Godt forældreskab hygge, opbakning Foretrækker stillesiddende fritidsaktiviteter Finder ikke motion tiltrækkende Smith & Holm, 2010

14 Enhedens navn Kropslighed: Watson s 4 dimensioner Normative (de andres blik) Somatiske (Hvad kun lægen kan se) Erfaringsbaserede (hvordan jeg føler mig tilpas) Pragmatiske (udfyldelse af roller og forpligtelser) Både for mænd og kvinder, kort- og langtuddannede forbindes overvægt med somatiske kropslighedsdimensioner For kvinder desuden med normative kropslighedsdimensioner For langt uddannede (m+k) desuden med, erfaringsbaserede og pragmatiske dimensioner. Overvægt og fedme opleves derfor måske som mere problematisk blandt langtuddannede and blandt kortuddannede.

15 Enhedens navn Nogle referencer.. Holm, L. 2012, "Mad og sundhed i hverdagen," In Mad, mennesker og måltider - samfundsvidenskabelige perspektiver, 2 ed. L. Holm & S. T. Kristensen, eds., København: Munksgaard, pp Smith, L.H. & Holm, L Social class and body management. A qualitative exploration of differences in perceptions and practices related to health and personal body weight. Appetite (55) Smith, L.H. & Holm, L Obesity in a life-course perspective: An exploration of lay explanations of weight-gain. Scandinavian Journal of Public Health, 55, Smith, L. H. & Holm, L. 2012, "Fedme, køn og klasse - et casestudie," I: Mad, mennesker og måltider - samfundsvidenskabelige perspektiver, 2 ed. L. Holm & S. T. Kristensen, eds., København: Munksgaard, pp Watson, J Male Bodies. Health culture and identity Buckingham, Open University Press.