Social ulighed i fedme og fedme-epidemien for børn
|
|
- Emilie Andersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Social ulighed i fedme og fedme-epidemien for børn Stockmarr A 1, Matthiesen J 2, Groth MV 2, Fagt S 2, Biltoft-Jensen A 2, Andersen JS 3, Zhang H 1, Trolle E 2, Knudsen VK 2. 1 : Sektion for Statistik og Data Analyse, Institut for Matematik og Computer Science, Danmarks Tekniske Universitet. 2 : Afdeling for Ernæring, Fødevareinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet. 3 :Afdeling for Epidemiologi og Myndighedsbetjening, Veterinærinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet. Nuværende: Alk Abello A/S. Symposium I Anvendt Statistik Danmarks Tekniske Universitet 26. Januar 2015
2 4 artikler, tilknyttet 3 interviewundersøgelser A. Groth MV, Fagt S, Stockmarr S, Matthiessen J, Biltoft-Jensen A (2009): Dimensions of socioeconomic position related to body mass index and obesity among Danish women and men. Scand J Public Health 37: B. Matthiessen J, Groth MV, Fagt S, Biltoft-Jensen A, Stockmarr A, Andersen JS, Trolle E (2008). Prevalence and trends in overweight and obesity among children and adolescents in Denmark. Scand J Public Health 36: C. Matthiessen J, Stockmarr A, Biltoft-Jensen A, Fagt S, Zhang H, Groth MV (2014a). Trends in overweight and obesity in Danish children and adolescents: exploring changes according to parental education. Scand J Pub Health; 42: D. Matthiessen, Jeppe ; Stockmarr, Anders ; Fagt, Sisse ; Knudsen, Vibeke Kildegaard ; Biltoft-Jensen, Anja Pia (2014b): Danish children born to parents with lower levels of education are more likely to become overweight. 2 Dept. of Applied Mathematics and Computer Science,
3 Disposition 1) Baggrund om overvægt og fedme 2) Introduktion til BMI, overvægt og fedme. 3) Artikel A. 4) Artikel B. 5) Artikel C. 6) Artikel D. 7) Sammenfatning og konklusion. 3 Dept. of Applied Mathematics and Computer Science,
4 Baggrund 4 Dept. of Applied Mathematics and Computer Science,
5 Fedme i USA 5 Dept. of Applied Mathematics and Computer Science,
6 Fedme i USA Kilder: ;Centers for Disease Control and Prevention ; Ogden et al (2014). 6 Dept. of Applied Mathematics and Computer Science,
7 Fedme i USA 7 Dept. of Applied Mathematics and Computer Science,
8 Fedme i USA 8 Dept. of Applied Mathematics and Computer Science,
9 - Så nemt er det ikke! Løsning: Spis mindre motioner mere Den 18. juni 2013 klassificerede American Medical Association officielt fedme som en sygdom, fremfor en tilstand. 9 Dept. of Applied Mathematics and Computer Science,
10 Fedme i England 10 Dept. of Applied Mathematics and Computer Science,
11 Fedme på verdensplan Kilde: Ng et al (2014) 11 Dept. of Applied Mathematics and Computer Science,
12 Overvægt blandt børn 5-17 år Kilde: International Association for the Study of Obesity (2011) Fedme har det med at hænge på i voksen-alderen (Ebbeling, Pawlak og Ludwig (2002); Reilly et al (2003); DiPietro, Mossberg og Stunkard (1994)). 12 Dept. of Applied Mathematics and Computer Science,
13 Børneovervægt på verdensplan Kilde: Ng et al (2014) 13 Dept. of Applied Mathematics and Computer Science,
14 Fedme i Danmark Kilde: Statens institut for Folkesundhed (2014) 14 Dept. of Applied Mathematics and Computer Science,
15 Introduktion 15 Dept. of Applied Mathematics and Computer Science,
16 Definition af overvægt og fedme Overvægt og fedme bestemmes ud fra Body Mass Index (BMI): BBB = VVVV HHHHH 2 kk/m2 Kategori BMI Undervægt < 18.5 kg/m 2 Normalvægt kg/m 2 Overvægt kg/m 2 Fedme 30 kg/m 2 (WHO (2000)) En person på 180cm er overvægtig ved 81 kg Og fed ved 97.2 kg For børn ( 18 år) defineres overvægt/fedme alders- og kønsafhængigt (Cole et al (2000)). 16 Dept. of Applied Mathematics and Computer Science,
17 Årsager til ændringer i vægt/bmi Sker når kroppens energibalance bliver positiv: BMR: Basic Metabolic Rate TEF: Termal Energy of Food 17 Dept. of Applied Mathematics and Computer Science,
18 Årsager til ændringer i vægt/bmi Fedmeepidemien er gået for hurtigt til at kunne forklares ved genetiske ændringer; Fokus på samfundsmæssige forhold: Socioøkonomisk position og Socioøkonomisk status Ingen præcis definition begreberne opgøres i dimensioner, så som Uddannelse; Beskæftigelse; Indkomst; etc. Derudover betragtes andre sociale variable såsom socialgruppe og tilknytning til arbejdsmarkedet. 18 Dept. of Applied Mathematics and Computer Science,
19 Artikel 1 Social ulighed og fedme i Danmark 19 Dept. of Applied Mathematics and Computer Science,
20 Social ulighed og fedme i Danmark 3043 personer fra kostundersøgelsen ; heraf 2079 voksne. Tværsnitsundersøgelse. Personlige data: Køn; Alder; BMI (selvrapporteret); Familiestruktrur (børn, par/alene). Socioøkonomiske data: Tilknytning til arbejdsmarkedet; Uddannelse; Beskæftigelse (ie. stilling ); Husstandsindkomst. 20 Dept. of Applied Mathematics and Computer Science,
21 Social ulighed og fedme i Danmark årige analyseres ikke; primært pga. problemer med uddannelsesvariablen. Analyserne udføres separat for børn (4-14 år) og voksne (20-64 år); samt separat for begge køn; I alt 4 analyser. 21 Dept. of Applied Mathematics and Computer Science,
22 Social ulighed og fedme i Danmark BMI er ikke normalfordelt, og kan ikke transformeres til en sådan med en sædvanlig potens-transformation eller logaritme (Box-Cox); Kolmogorov- Smirnov test på 5% niveau. Benytter en dæmpet potens-transformation: f x = x 3/2 lll x Pænt monoton over det interval som BMI dækker. Dette virker, og data kan herefter analyseres ved sædvanlige regressionsmodeller. 22 Dept. of Applied Mathematics and Computer Science,
23 Social ulighed og fedme i Danmark Marginal analyse af BMI (alderskorrigeret): Kovariat Mænd Kvinder Tilknytning til p=0.86 p<0.001 arbejdsmarkedet Uddannelse p<0.001 p<0.001 Beskæftigelse p<0.001 p<0.001 Husstandsindkomst p=0.001 P< Dept. of Applied Mathematics and Computer Science,
24 Social ulighed og fedme i Danmark Simultan analyse af BMI (alderskorrigeret): Beskæftigelse NS NS Kovariat Mænd Kvinder Tilknytning til NS p<0.001 arbejdsmarkedet Uddannelse p<0.001 p<0.001 Husstandsindkomst NS P< Dept. of Applied Mathematics and Computer Science,
25 Social ulighed og fedme i Danmark 25 Dept. of Applied Mathematics and Computer Science,
26 Social ulighed og fedme i Danmark Analyse overvægt og fedme (alderskorrigeret, odds ratios): Kovariat Mænd ov Kvinder ov Mænd fedme Kvinder fedme arb-marked NS NS NS p<0.001 Uddannelse p<0.001 p<0.001 p=0.001 p<0.001 Beskæftigelse NS NS NS NS H-indkomst NS NS NS NS Prevalens af overvægt og fedme: 31% hhv. 11%. 26 Dept. of Applied Mathematics and Computer Science,
27 Social ulighed og fedme i Danmark Odds ratios for fedme: Odds ratio for tilknytning til arbejdsmarkedet, kvinder: 2.45 (p<0.001). Invers social gradient ifht. uddannelse. 27 Dept. of Applied Mathematics and Computer Science,
28 Social ulighed og fedme i Danmark Børn; BMI, overvægt og fedme: Beskæftigelse NS NS Kovariat Mænd Kvinder Tilknytning til % % arbejdsmarkedet Uddannelse NS NS Husstandsindkomst NS NS 28 Dept. of Applied Mathematics and Computer Science,
29 Social ulighed og fedme i Danmark Uddannelse er langt den kraftigste socioøkonomiske dimension; Fedme relaterer sig til kort-uddannede; De sociale gradienter er kraftigst for kvinder. 29 Dept. of Applied Mathematics and Computer Science,
30 Artikel 2 Prævalens og trends i overvægt og fedme blandt børn 30 Dept. of Applied Mathematics and Computer Science,
31 Prævalens og trends i overvægt og fedme blandt børn Bekymrende at man ikke kunne påvise effekter for børn. En mere sofistikereret modelering: BMI modelleredes ud fra køn og alder ved en kubisk spline model: f x = x 3/2 lll x f BBB = α KKK,S + f i,kkk,s AAAAA k i=1 + ε hvor f i,kkk,s er stykkevis polynomiel af orden 3. Data: Samme kostundersøgelse fra (1152 deltagere) samt fra en tidligere kostundersøgelse i 1995 (1026 deltagere). 31 Dept. of Applied Mathematics and Computer Science,
32 Prævalens og trends i overvægt og fedme blandt børn BMI (kg/m^2) estimeret / SD estimeret / SD Alder i år 32 Dept. of Applied Mathematics and Computer Science,
33 Prævalens og trends i overvægt og fedme blandt børn Ingen kønsforskel p=0.38; Alderseffekt via kubisk spline med k=3 (p<0.0001), uafhængig af undersøgelsesår; Stærkt signifikant stigning i niveau fra 1995 til (p<0.0001). 33 Dept. of Applied Mathematics and Computer Science,
34 Prævalens og trends i overvægt og fedme blandt børn Udnytter at undersøgelsen er repræsentativ: Frekvens Frekvens BMI 1995 Cohort BMI Cohort 34 Dept. of Applied Mathematics and Computer Science,
35 Prævalens og trends i overvægt og fedme blandt børn Subtraheres frekvenserne fås denne graf: forøgelse af frekvens / BMI 35 Dept. of Applied Mathematics and Computer Science,
36 Prævalens og trends i overvægt og fedme blandt børn I gennemsnit øges BMI med estimeret 0.27 kg 2 /m 2. Svarer til, for et barn på 135 cm, en gennemsnitlig vægtforøgelse på ½ kg over 6 år. forøgelse af frekvens / BMI Tilsvarende resultat for prævalens af overvægt: Logistisk regression giver en øget prævalens af overvægt fra 10.7% ( ) til 14.4% ( ) (p=0.01). En forøgelse på 34%, svarende til 5% årligt. Fedme er derimod ikke øget signifikant (2.3% i 1995). 36 Dept. of Applied Mathematics and Computer Science,
37 Artikel 3 Prævalens og trends i overvægt og fedme blandt børn efter forældres uddannelse 37 Dept. of Applied Mathematics and Computer Science,
38 Prævalens og trends i overvægt og fedme blandt børn efter forældres uddannelse. Oplagt at kombinere de to tilgange fra analysen af social ulighed og analysen af børns BMI. Kostundersøgelser fra (901 personer); (392 personer); (556 personer). Registrering af køn, alder samt forældrenes uddannelse. Analyserer imidlertid udelukkende på prævalens af overvægt og fedme. 38 Dept. of Applied Mathematics and Computer Science,
39 Prævalens og trends i overvægt og fedme blandt børn efter forældres uddannelse. Populations-prævalenser: Alle prævalens-estimater blev vægtet med populationsdata fra Danmarks Statistik, således at estimater fremstår repræsentative: Imidlertid snyder graferne lidt, da uddannelsesniveauerne ændrer sig. 39 Dept. of Applied Mathematics and Computer Science,
40 Prævalens og trends i overvægt og fedme blandt børn efter forældres uddannelse. Prevalens af overvægt: Signifikant effekt af forældrenes uddannelse; Signikant forøgelse af prævalens fra til ; men IKKE fra til ; Forøgelsen fra til skyldes udelukkende en stigning i prævalens blandt drenge, som var børn af lavt uddannede forældre. 40 Dept. of Applied Mathematics and Computer Science,
41 Prævalens og trends i overvægt og fedme blandt børn efter forældres uddannelse. Prevalens af overvægt: Prævalens af fedme: 41 Dept. of Applied Mathematics and Computer Science,
42 Prævalens og trends i overvægt og fedme blandt børn efter forældres uddannelse. Prevalens af overvægt: Drengene har indhentet pigerne; Ingen fedme-epidemi blandt børn; Overvægtsepidemien ser ud til at have bremset op; et spørgsmål hvornår og om det slår igennem i den voksen befolkning: Social ulighed: En stærk invers social gradient blandt børn, relativ til uddannelse: Børn af lavuddannede skiller sig negativt ud mht. overvægt; Børn af højtuddannede skiller sig positivt ud mht. fedme. 42 Dept. of Applied Mathematics and Computer Science,
43 Artikel 4 Betydningen af mors og fars uddannelse for overvægt og fedme 43 Dept. of Applied Mathematics and Computer Science,
44 Betydningen af mors og fars uddannelse for overvægt og fedme Forældrenes uddannelse er i den forrige analyse defineret som uddannelsen af interviewpersonen; typisk moderen. Vi fandt ud af at vi kunne raffinere analysen, eftersom typisk både mors of fars uddannelse var angivet. Gen-analyserede data med uddannelse erstattet med Fars uddannelse Mors uddannelse Fars BMI Mors BMI. 44 Dept. of Applied Mathematics and Computer Science,
45 Betydningen af mors og fars uddannelse for overvægt og fedme Resultater: Fars uddannelse insignifikant; Mors uddannelse stærkt signifikant. I tråd med en række artikler der fremhæver moderens social-kulturelle kapital som betydende for valg af livsstil og sundhedsmæssig opførsel: F.eks. Birbilis et al (2013), Moreus et al (2012) og Gnavi et al (2000). 45 Dept. of Applied Mathematics and Computer Science,
46 Betydningen af mors og fars uddannelse for overvægt og fedme Resultater: Fars uddannelse insignifikant; Mors uddannelse stærkt signifikant. I tråd med en række artikler der fremhæver moderens social-kulturelle kapital som betydende for valg af livsstil og sundhedsmæssig opførsel: F.eks. Birbilis et al (2013), Moreus et al (2012) og Gnavi et al (2000). 46 Dept. of Applied Mathematics and Computer Science,
47 Betydningen af mors og fars uddannelse for overvægt og fedme Hypotese: Det er den sociale kapital i hjemmet, der afgør indflydelsen på børn/unge, fremfor moderens. Definerer en ny variabel, nemlig den maksimale uddannelse blandt far og mor (3-niveau skala). Inkluderes den maksimale uddannelse, er BÅDE fars og mors uddannelse insignifikante! Signifikansen af moderens uddannelse kan derfor skyldes, at hun generelt er den højest uddannede i familien. Moderens BMI har dog fortsat signifikant indvirkning. 47 Dept. of Applied Mathematics and Computer Science,
48 Betydningen af mors og fars uddannelse for overvægt og fedme Hypotese: Det er den sociale kapital i hjemmet der afgør indflydelsen på børn/unge, fremfor moderens. Definerer en ny variabel, nemlig den maksimale uddannelse blandt far og mor (3-niveau skala). Inkluderes den maksimale uddannelse, er BÅDE fars og mors uddannelse insignifikante! Signifikansen af moderens uddannelse kan derfor skyldes, at hun generelt er den højest uddannede i familien. Moderens BMI har dog fortsat signifikant indvirkning. 48 Dept. of Applied Mathematics and Computer Science,
49 Opsummering og konklusion Den voksende tendens til overvægt blandt børn er potentielt stoppet op. Det er ikke klart hvornår (og om) dette slår igennem i den voksne befolkning. BMI, overvægt og fedme er stærkt associeret med uddannelse med en invers social gradient; På populationsniveau er man nødt til at forholde sig til uddannelsesniveauet for at kunne sige noget om disse. Medens effekten af uddannelse virker kønsafhængig blandt voksne, er der ikke evidens for dette blandt børn. Effekten blandt børn af uddannelse er anderledes i natur, eftersom det er en indirekte påvirkning fra forældrene. Der er fortsat en lang række ubelyste forhold som bør undersøges; Forfatternes fire artikler her medvirket til at øge viden om overvægt og fedme i Danmark. 49 Dept. of Applied Mathematics and Computer Science,
50 Tak for opmærksomheden! 50 Dept. of Applied Mathematics and Computer Science,
Social ulighed i fedme og fedme-epidemien for børn; et review.
Social ulighed i fedme og fedme-epidemien for børn; et review. Stockmarr A 1, Matthiessen J 2, Groth MV 2, Fagt S 2, Biltoft-Jensen A 2, Andersen JS 3, Zhang H 1, Trolle E 2, Knudsen VK 2. 1 : Sektion
Læs mereSocial ulighed i overvægt blandt børn
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 18, 2015 Social ulighed i overvægt blandt børn Matthiessen, Jeppe Published in: E-artikel fra DTU Fødevareinstitutet Publication date: 2014 Document Version Forlagets
Læs mereUdvalgte data på overvægt og svær overvægt
Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær
Læs mereFlere overvægtige danske kvinder
E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet, nr. 2, 2015 Flere overvægtige danske kvinder Jeppe Matthiessen, Afdeling for Risikovurdering & Ernæring DTU Fødevareinstituttet Anders Stockmarr DTU Compute Resultater
Læs mereTabel 1. BMI, kropsvægt, overvægt og fedme for voksne og børn fordelt på køn. BMI gennemsnit Kropsvægt Normalvægtig Overvægtig Fed Totalt % (N) Alle voksne 25,60 50 35 15 100% (1746) Kvinder 25,54 52 33
Læs mere5.6 Overvægt og undervægt
Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type
Læs mereOvervægt blandt børn i 0. og 1. klasse - forekomst
blandt børn i 0. og 1. klasse - forekomst Af Mette Egsdal, meeg@kl.dk, og Signe Frees Nissen Formålet med dette analysenotat er at undersøge forekomsten af overvægt blandt børn, når de starter i skole.
Læs mereArbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden
Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og
Læs mereDanskernes fedtindtag samt måltidsvaner blandt børn og unge. Sisse Fagt, Afdeling for ernæring, Fødevareinstituttet, DTU, sisfa@food.dtu.
Danskernes fedtindtag samt måltidsvaner blandt børn og unge. Sisse Fagt, Afdeling for ernæring, Fødevareinstituttet, DTU, sisfa@food.dtu.dk 2 Danskernes fedtindtag Skrab brødet det (Andel voksne, der ikke
Læs mereHvor meget frugt og grønt spiser danskerne. Cand. brom Ellen Trolle og cand. brom Sisse Fagt Afd. f. Ernæring, Fødevarederektoratet
Hvor meget frugt og grønt spiser danskerne. Cand. brom Ellen Trolle og cand. brom Sisse Fagt Afd. f. Ernæring, Fødevarederektoratet 2. maj 21 Danskere spiser i gennemsnit 3 g om dagen Den landsdækkende
Læs mereHvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?
Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor
Læs mereDanskernes fuldkornsindtag
E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet, nr. 4, 2014 Danskernes fuldkornsindtag 2011-2013 Af Heddie Mejborn, Karin Hess Ygil, Sisse Fagt, Ellen Trolle, Karsten Kørup og Tue Christensen Afdeling for Ernæring,
Læs mereSociale forskelle i danskernes kostvaner og fysiske aktivitet
Nye kostråd social lighed i sundhed? Sociale forskelle i danskernes kostvaner og fysiske aktivitet Landbrug & Fødevarer, 25. oktober 2013 Margit Velsing Groth, Seniorforsker, Mag.scient.soc Afd. for Ernæring,
Læs mereDANSK RESUMÉ. Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara.
DANSK RESUMÉ Introduktion Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara. Epidemiologien bag denne epidemi, og måderne hvorpå den relaterer sig til sundhedssystemer
Læs mereTandstatus hos søskende
Tandstatus hos søskende Af Bodil Helbech Kleist, BOHH@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at undersøge forskelle i tandsundheden mellem søskende, herunder betydningen af hvilket nummer i børneflokken,
Læs mereLøsning til eksamensopgaven i Basal Biostatistik (J.nr.: 1050/06)
Afdeling for Biostatistik Bo Martin Bibby 23. november 2006 Løsning til eksamensopgaven i Basal Biostatistik (J.nr.: 1050/06) Vi betragter 4699 personer fra Framingham-studiet. Der er oplysninger om follow-up
Læs mereORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER
Læs mere8.3 Overvægt og fedme
8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere
Læs mereAppendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge
Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge Redegørelsen ovenfor er baseret på statistiske analyser, der detaljeres i det følgende, et appendiks for hvert afsnit. Problematikken
Læs mereDanskernes forbrug af kosttilskud
E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet, nr. 2, 2014 Danskernes forbrug af kosttilskud Af Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring DTU Fødevareinstituttet ISSN: 1904-5581 En opgørelse fra DTU Fødevareintituttet
Læs mereKommentarer til spørgsmålene til artikel 1: Ethnic differences in mortality from sudden death syndrome in New Zealand, Mitchell et al., BMJ 1993.
Kommentarer til spørgsmålene til artikel 1: Ethnic differences in mortality from sudden death syndrome in New Zealand, Mitchell et al., BMJ 1993. 1. Det anføres, at OR for maorier vs. ikke-maorier er 3.81.
Læs mereLineær og logistisk regression
Faculty of Health Sciences Lineær og logistisk regression Susanne Rosthøj Biostatistisk Afdeling Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet sr@biostat.ku.dk Dagens program Lineær regression
Læs mereUdvikling i uregelmæssige måltider og indtag af fastfood blandt børn og unge
E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet (tidligere Danmarks Fødevareforskning, DFVF) 26.3.8 Udvikling i uregelmæssige måltider og indtag af fastfood blandt børn og unge Af cand. Brom. Sisse Fagt Afdeling
Læs mereDanskernes fuldkornsindtag 2011-2012
Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012 Af Heddie Mejborn, Karin Hess Ygil, Sisse Fagt, Ellen Trolle og Tue Christensen Afdeling for Ernæring, DTU Fødevareinstituttet DTU Fødevareinstituttet har i samarbejde
Læs mereOvervægt i et hverdagslivsperspektiv
Enhedens navn Overvægt i et hverdagslivsperspektiv Lotte Holm Fødevaresociologi Fødevareøkonomisk Institut Sektion for forbrug, sundhed og etik. Kommunens plan mod overvægt, Sundhedsstyrelsen, Nationalmuseet
Læs mereProjektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel.
Projektplan Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Baggrund for indsatsen: Sundhedsstyrelsen udgav i 2013 Forebyggelsespakken
Læs mereHver anden vil benytte øget åbningstid i dagtilbud
Børnefamiliers dagtilbud og arbejdsliv 17. maj 18 Hver anden vil benytte øget åbningstid i dagtilbud Halvdelen af alle lønmodtagere med børn mellem -13 år ville benytte sig af udvidede åbningstider i deres
Læs mereSocial ulighed i sundhed starter allerede i graviditeten
Social ulighed i sundhed starter allerede i graviditeten Hvad forstår vi egentlig ved social ulighed i sundhed, hvordan er den sociale ulighed tidligt i livet i Danmark, og hvad kan vi gøre ved den? Laust
Læs mereUniverselle dagtilbud gavner børns fremtid men kvaliteten skal være høj
Universelle dagtilbud gavner børns fremtid men kvaliteten skal være høj Universelle dagtilbud kan løfte børn af ressourcesvage forældre og dermed reducere den socioøkonomiske ulighed i samfundet. Men hvordan
Læs mereSocial ulighed i kronisk sygdom, selvvurderet helbred og funktionsevne
Social ulighed i kronisk sygdom, selvvurderet helbred og funktionsevne - fund fra CAMB Charlotte Juul Nilsson, lektor, PhD Afdeling for Social Medicin Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet
Læs mereKOMMUNALE FORSKELLE PÅ BØRNS IDRÆTSDELTAGELSE
KOMMUNALE FORSKELLE PÅ BØRNS IDRÆTSDELTAGELSE Idrættens rum og rammer Frederikshavn, d.24.2.2009 v/jan Toftegaard Støckel Center for Forskning i idræt, sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Email:
Læs mereProblemstillinger omkring spørgeskemaundersøgelser blandt etniske minoriteter. Vibeke Jakobsen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Problemstillinger omkring spørgeskemaundersøgelser blandt etniske minoriteter Vibeke Jakobsen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Er kvaliteten lavere i data indsamlet blandt etniske minoriteter
Læs mereStatistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Stratificerede analyser
Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab Stratificerede analyser Dødsstraf-eksempel Betyder morderens farve noget for risikoen for dødsstraf? 1 Dødsstraf-eksempel: data Variable: Dødsstraf
Læs mereArbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark
Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25
Læs mereTeenagefødsler går i arv
Teenagefødsler går i arv En unge kvinde har stor sandsynlighed for at blive teenagemor, hvis hendes egen mor også var det. Sandsynligheden for at blive teenagemor er markant højere for den unge, hvis forældre
Læs mereSOCIAL ULIGHED I OVERLEVELSEN EFTER BRYSTKRÆFT. Signe Benzon Larsen
SOCIAL ULIGHED I OVERLEVELSEN EFTER BRYSTKRÆFT Signe Benzon Larsen Disposition Social position Social position og brystkræft Årsager til sociale forskelle Livsstil og overlevelse Social position Social
Læs mereStatistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Eksamensopgave E05. Socialklasse og kronisk sygdom
Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab Eksamensopgave E05 Socialklasse og kronisk sygdom Data: Tværsnitsundersøgelse fra 1986 Datamaterialet indeholder: Køn, alder, Højest opnåede
Læs mereFigur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent
Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne
Læs mereØvelser i epidemiologi og biostatistik, 12. april 2010 Ebeltoft-projektet: Analyse af alkoholrelaterede data mm. Eksempel på besvarelse
Øvelser i epidemiologi og biostatistik, 12. april 21 Ebeltoft-projektet: Analyse af alkoholrelaterede data mm. Eksempel på besvarelse 1. Belys ud fra data ved 5 års follow-up den fordom, at der er flere
Læs mereAnalyse af binære responsvariable
Analyse af binære responsvariable Susanne Rosthøj Biostatistisk Afdeling Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet 23. november 2012 Har mænd lettere ved at komme ind på Berkeley? UC Berkeley
Læs mereBryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse?
Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse? Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 12 Formålet med dette analysenotat er at belyse udviklingen i andelen af unge 25-årige, der
Læs mereElever med ikke-vestlig herkomst halter bagefter i de nationale test
Elever med ikke-vestlig herkomst halter bagefter i de nationale test Af Center for Data og Analyse Følgende notat belyser forskellen i faglige præstationer mellem elever med dansk herkomst og elever med
Læs mereFor børn skal også spille rundbold og bevæge sig, siger formand for det nationale råd for folkesundhed Bente Klarlund.
Bruger 2 Forord Flere og flere undersøgelser viser at vores børn ikke får rørt sig nok i løbet af dagen. Det er under halvdelen af danske skoleelever, der når op på den anbefalede times fysiske aktivitet
Læs mereSocial ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år
Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Betydningen af rygning og alkohol Knud Juel & Mette Bjerrum Koch Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, marts 213 2 Indledning Siden
Læs mereHvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund?
Hvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund? Forebyggelse af overvægt og fedme hos børn hvad ved vi fra kontrollerede randomiserede undersøgelser? Berit L Heitmann, Professor PhD Enheden for Epidemiologisk
Læs mereKopi fra DBC Webarkiv
Kopi fra DBC Webarkiv Kopi af: Vibeke Kildegaard Knudsen : Danskernes forbrug af kosttilskud Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren. www.dbc.dk email: dbc@dbc.dk Danskernes
Læs mereMPH specialmodul Epidemiologi og Biostatistik
MPH specialmodul Epidemiologi og Biostatistik Kvantitative udfaldsvariable 23. maj 2011 www.biostat.ku.dk/~sr/mphspec11 Susanne Rosthøj (Per Kragh Andersen) 1 Kapitelhenvisninger Andersen & Skovgaard:
Læs mereLogistisk regression
Logistisk regression http://biostat.ku.dk/ kach/css2 Thomas A Gerds & Karl B Christensen 1 / 18 Logistisk regression I dag 1 Binær outcome variable død : i live syg : rask gravid : ikke gravid etc 1 prædiktor
Læs mereEn social gradient i deltagelse i brystkræftscreening
En social gradient i deltagelse i brystkræftscreening Studie viser, at lav uddannelse og indkomst har indflydelse på kvinders deltagelse i screeningstilbud Af Line Flytkjær Jensen, Berit Andersen og Peter
Læs mereSocial ulighed i overvægt
Overvægt Social ulighed i overvægt Af Carina Sjöberg Brixval og Camilla Schmidt Morgen Biografi Carina Sjöberg Brixval er kandidat i folkesundhedsvidenskab og arbejder som akademisk medarbejder på Statens
Læs mereBørn, unge og idræt. cand. scient., ph.d. Stig Eiberg. Indhold
Børn, unge og idræt cand. scient., ph.d. Stig Eiberg Indhold Sundhed internationalt og i Danmark Anbefalinger i forhold til sundhed Hvad gør vi og hvordan Afrunding TITEL / 19. december 2008 VI KÆMPER
Læs mereBehandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta
Behandling af fedme og overvægt - Tal og fakta 1 Næsten 100.000 danskere vejer så meget, at de har problemer med deres helbred som følge af deres overvægt... 2 Forekomst af overvægt og fedme i Danmark
Læs mereGuide: Er din krop sund?
Guide: Er din krop sund? Er det sundt at have lidt ekstra på sidebenene? Her fortæller Chris MacDonald om, hvor tyk du må være Af Mette Yun Johansen i samarbejde med Chris MacDonald, 02. marts 2013 03
Læs mereBMI-undersøgelse i Horsens Kommune - Skoleåret 2006/2007
BMI-undersøgelse i Horsens Kommune - Skoleåret 2006/2007 BMI-undersøgelse i Horsens Kommune - Skoleåret 2006/2007 Indledning Er der en fedmeepidemi? Dette spørger man sig selv om overalt i den vestlige
Læs mereIndvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere
Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Bilag I afrapportering af signifikanstest i tabeller i artikel er der benyttet følgende illustration af signifikans: * p
Læs mereProjekt Sund Start Minikonferencen Projekt Sund start, Dragør, September 2010
Projekt Sund Start Minikonferencen Projekt Sund start, Dragør, September 2010 Program Præsentation af projekt Sund Start Opsummering af hidtidige erfaringer Hvad er projekt Sund Start? Forskningsprojekt
Læs mereTEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT
TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning
Læs mereSkilsmisse - Alvorlige tal om bløde temaer. Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet
Skilsmisse - Alvorlige tal om bløde temaer Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Fakta ca. 15.000 skilsmisser om året i Danmark. ca. 40% af alle ægteskaber opløses ved skilsmisse. ca.
Læs merePsykisk arbejdsmiljø og stress
Psykisk arbejdsmiljø og stress - Hvilke faktorer har indflydelse på det psykiske arbejdsmiljø og medarbejdernes stress Marts 2018 Konklusion Denne analyse forsøger at afklare, hvilke faktorer der påvirker
Læs mereSocial ulighed i Sundhed: Empiri og årsager
Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Faglig Dag Esbjerg 10. september 2008 Jacob Nielsen Arendt, Lektor Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet Kort oversigt Baggrund Ulighed i Sundhed i Danmark Forklaringsmodeller
Læs mereBAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN
BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution
Læs mereEpidemiologi og Biostatistik Opgaver i Biostatistik Uge 7: 23. marts
Århus 19. marts 2011 Morten Frydenberg Epidemiologi og Biostatistik Opgaver i Biostatistik Uge 7: 23. marts Epibasic er nu opdateret til version 2.04 med arkene Str any og weighted Alle tabeller og tegninger
Læs mereOvervægt. Simon S. Simonsen
Overvægt Simon S. Simonsen Disease Burdens in Europe linked to increasing body weights DALYs x 10 3 Euro A: EU, Croatia, Czech, Norway, Switzerland Euro B: Bulgaria, Poland, Romania, Turkey, Balkans, some
Læs mereInterviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde. Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008
Interviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008 Tak til Rockwool Fondens Forskningsenhed Danmarks Statistiks Interviewservice, specielt til Isak Isaksen,
Læs mereUnge afgiver rask væk personlige oplysninger for at få adgang til sociale medier
Af: Juniorkonsulent Christoffer Thygesen og cheføkonom Martin Kyed Notat 6. februar 06 Unge afgiver rask væk personlige oplysninger for at få adgang til sociale medier Analysens hovedresultater Kun hver
Læs mereVed undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler:
Kære MPH-studerende Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler: 1. E.A. Mitchell et al. Ethnic differences
Læs mereUdfordringerne på sundhedsområdet til søs Henrik L Hansen
SEAHEALTH og SIMAC Seminar om sundhedsledelse Udfordringerne på sundhedsområdet til søs Henrik L Hansen Udfordringerne på sundhedsområdet til søs Hvad er fakta? Hvorfor er det sådan? Hvad er konsekvenserne?
Læs mereFysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?
Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab
Læs mereTIMSS 2015 RESULTATER
TIMSS 2015 RESULTATER Præsentation ved pressemøde 29. november 2016 Aarhus universitet, DPU Peter Allerup nimmo@edu.au.dk Sara Kirkegaard saki@edu.au.dk Maria Nøhr Belling mahr@edu.au.dk Vibe Thorndal
Læs mereSlide no 1. Nana Folmann Hempler Forsker, Phd
Slide no 1 Nana Folmann Hempler Forsker, Phd En registerbaseret undersøgelse af etniske og sociale forskelle i medicinsk behandling efter AMI (blodprop i hjertet) Forskningsspørgsmål Er der forskel i kvalitet
Læs mereAnalyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A
Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår Bonus A Forfattere: Jeppe Christiansen og Lone Juul Hune UNI C UNI C, juni
Læs mereFigur 1. Vægtmæssig fordeling af dagens sukker fordelt på måltiderne (i %).
Sukker i børn og unges kost Af cand.brom. Sisse Fagt og cand.scient. Anja Biltoft-Jensen, Fødevareinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet Børn og unge får for meget tilsat sukker gennem kosten. De primære
Læs mereSociale relationer og fællesskab blandt skolebørn
Sociale relationer og fællesskab blandt skolebørn Temadag for Databasen Børns Sundhed 10. januar 2019 Bjørn Holstein Professor emeritus Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Sociale relationer
Læs mereStatistik II 1. Lektion. Analyse af kontingenstabeller
Statistik II 1. Lektion Analyse af kontingenstabeller Kursusbeskrivelse Omfang 5 kursusgange (forelæsning + opgaveregning) 5 kursusgange (mini-projekt) Emner Analyse af kontingenstabeller Logistisk regression
Læs mereBaggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst
17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser
Læs mere2. RYGNING. Hvor mange ryger?
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere
Læs mereProjekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost
1 Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost Mina Händel og Jeanett Pedersen 1 Program Baggrund Resultater fysisk aktivitet i Sund Start Resultater kost i Sund Start Fremtidig forskning Spørgsmål 2 Baggrund
Læs mereTIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03.
05:2009 ARBEJDSPAPIR Mette Deding Trine Filges APPENDIKS TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. FORSKNINGSAFDELINGEN
Læs mereHVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE?
NOTAT 54 02.09.2016 HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? I debatten om hvorvidt et studiejob vil føre til forsinkelser på universitetsstudiet lyder et argument, at
Læs mereReeksamen Bacheloruddannelsen i Medicin med industriel specialisering. Eksamensdato: Tid: kl
Reeksamen 2018 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Forsøgsdesign og metoder Bacheloruddannelsen i Medicin med industriel specialisering 6. semester Eksamensdato: 13-08-2018 Tid: kl. 09.00-11.00 Bedømmelsesform
Læs mereKortlægning af ingeniørlederne
Kortlægning af ingeniørlederne Januar 2018 Opsummering Boks 1 Konklusioner En højere andel af ingeniører arbejder som ledere end den samlede population af tilsvarende højtuddannede. Forskellen er markant
Læs mereSammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.
Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede
Læs mereSodavand, kager og fastfood
Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og
Læs mereKapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?
Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten
Læs mereProjekt Sund Start Minikonferencen Projekt Sund start, Dragør, September 2010
Projekt Sund Start Minikonferencen Projekt Sund start, Dragør, September 2010 Program Præsentation af projekt Sund Start Opsummering af hidtidige erfaringer Hvad er projekt Sund Start? Forskningsprojekt
Læs mereUNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER
UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes
Læs mereSeminaropgave: Præsentation af idé
Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller
Læs mereEpidemiologi og biostatistik. Uge 3, torsdag. Erik Parner, Institut for Biostatistik. Regressionsanalyse
Epidemiologi og biostatistik. Uge, torsdag. Erik Parner, Institut for Biostatistik. Lineær regressionsanalyse - Simpel lineær regression - Multipel lineær regression Regressionsanalyse Regressionsanalyser
Læs mere6. SEMESTER Epidemiologi og Biostatistik Opgaver til Uge 1 (fredag)
Institut for Folkesundhed Afdeling for Biostatistik Afdeling for Epidemiologi. SEMESTER Epidemiologi og Biostatistik Opgaver til Uge 1 (fredag) Opgave 1 Udgangspunktet for de følgende spørgsmål er artiklen:
Læs mereVi lever for weekenden! Unges brug af rusmidler en orientering mod at leve i nuet. Jeanette Østergaard, Seniorforsker, Ph.d.
Vi lever for weekenden! Unges brug af rusmidler en orientering mod at leve i nuet Jeanette Østergaard, Seniorforsker, Ph.d. E-mail: jea@sfi.dk Hvordan er det at være ung i et forbrugssamfund? Hvad kan
Læs mereHvad betyder socioøkonomisk status og sociale relationer for tab af funktionsevne?
Hvad betyder socioøkonomisk status og sociale relationer for tab af funktionsevne? Charlotte Juul Nilsson Cand.med., phd-studerende Afdeling for Social Medicin Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns
Læs mereUdfordringer for sundhedsarbejdet
Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes
Læs mereHVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET?
HVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET? Jens Troelsen Professor, forskningsleder for forskningsenheden Active Living Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet jtroelsen@health.sdu.dk
Læs mereRE-EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N RE-EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT
Læs mereUdleveret 1. oktober, afleveres senest ved øvelserne i uge 44 (29. oktober-1. november)
Hjemmeopgave Basal statistik, efterår 2013 Udleveret 1. oktober, afleveres senest ved øvelserne i uge 44 (29. oktober-1. november) I forbindelse med en undersøgelse af vitamin D status i Europa, har man
Læs mereSlutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet
Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet Evaluering udarbejdet af sundhedskonsulenterne Julie Dalgaard Guldager samt Lene Schramm Petersen marts 2015. 1 I projekt Styrket indsats
Læs mereKønsproportion og familiemønstre.
Københavns Universitet Afdeling for Anvendt Matematik og Statistik Projektopgave forår 2005 Kønsproportion og familiemønstre. Matematik 2SS Inge Henningsen februar 2005 Indledning I denne opgave undersøges,
Læs mereDanskernes måltidsvaner, holdninger, motivation og barrierer for at spise sundt. Seniorforsker, Mag.scient.soc. Margit Groth. Fødevareinstituttet
Danskernes måltidsvaner, holdninger, motivation og barrierer for at spise sundt. Seniorforsker, Mag.scient.soc. Margit Groth. Fødevareinstituttet Afdeling for Ernæring, DTU www.food.dtu.dk Den nationale
Læs mereAnalyse 18. december 2014
18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer
Læs mereSAMFUNDSVIDENSKABELIGE STUDERENDE PÅ SDU
SAMFUNDSVIDENSKABELIGE STUDERENDE PÅ SDU De studerendes baggrund og hvordan de klarer sig efter endt uddannelse Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi, Syddansk Universitet Alle rettigheder forbeholdes
Læs mere