Oplevelsesrum i Fredericia

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Oplevelsesrum i Fredericia"

Transkript

1 Master i børne- og ungdomskultur, æstetiske læreprocesser og multimedier Efterår 2008 Oplevelsesrum i Fredericia Antal enheder i fortløbende tekst: Anne Krogsgaard Hansen, Gitte Kjærsgaard Sørensen, Formidling og formidlingsroller REBUS Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer

2 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side 2 Indledning (fælles) Side 3 Problemformulering (fælles) Side 3 Om processen (Anne Hansen) Side 4 Folkebibliotekets organistoriske og fysiske rammer (Anne Hansen) Side 5 Skolebibliotekets organistoriske og fysiske rammer (Gitte Sørensen) Side 11 RUM for de store skoleelever i bibliotekerne - muligheder og begrænsninger (Gitte Sørensen) Side 14 Perspektiver for samarbejde (fælles) Side 15 Litteraturliste Side 17 2

3 3 Indledning Udgangspunktet for vores samarbejde var et fælles ønske om at skabe gode oplevelser for børn i biblioteket. Det umiddelbare mål var, at lave et arrangement, en udstilling eller lignende. Et formidlingsprojekt Vores konkrete situation som "sammenbragte faggrupper", der skulle lave et samarbejde var nok en central problemstilling i begyndelsen. Vi fandt dog hurtigt ud af, at vores ligheder var større end vores forskelligheder - og at det centrale i projektet ikke var os og vores roller, men børnenes kultur. Vi valgte derfor at fokusere på børneperspektivet og lade samarbejdsaspektet udvikles i processen. Fredericia som Danmarks bedste Børneby kom ret hurtigt i fokus. Vi kunne konstatere, at der var tale om et pædagogisk projekt, hvor børnekulturen ikke var central. Vi ville gerne medvirke til at få børn til at opleve byen som den bedste børneby, men mente ikke, at det udelukkende skulle være "de pædagogiske møder", der skulle være grundlaget. I vores optik måtte gode oplevelser i sig selv kunne skabe den livsglæde, som børnebyprojektet har som mål. Vi erkendte, at vi faktisk ikke vidste, hvad børn synes er "god oplevelse". Men det måtte de jo vide selv. Vi etablerede derfor en blog, hvor børn kunne komme med deres bud på, hvad oplevelser er, i håb om at vi kunne lære noget af deres erfaringer. Det skulle dog vise sig at være sværere end ventet, og vi valgte derfor at koncentrere os om at undersøge de fysiske og organisatoriske rammer for mulige oplevelser i bibliotekerne. Spørgsmålet er, om det er bibliotekaren der skal skabe rammerne for oplevelser? Det fører os frem til følgende: Problemformulering: Hvad er rum(me)lige rammer for oplevelse? Findes de i bibliotekerne, og bliver de brugt? Eller kan vi, som bibliotekarer, skabe bedre rammer for kulturel udfoldelse? 3

4 4 Om processen Vi har valgt at koncentrere os om "De store" skoleelever, som falder udenfor fokusgrupper som børn, familier og unge. De er færdige med at gå i SFO og endnu ikke i Ungdommens hus' målgruppe. De har et "frirum", fritid, mellem skolen og familien, hvor de er selvbestemmende og selvmotiverende med hensyn til deres aktiviteter. Deres nærområde er Fredericia Midtby, hvor vores biblioteker er placerede. Vores udgangspunkt var: Hvilke oplevelser er det vi kan tilbyde "de store"? Hvad laver de, når de har fri? Hvornår synes de, de har haft en oplevelse? Hvad tænker DE på, når de hører ordet oplevelse? Synes de selv, de mangler udfoldelsesmuligheder? Keder de sig? Vi var ikke interesserede i et repræsentativt svar, men derimod konkrete bud på begrebet oplevelse for at omsætte begrebet til et sanseligt udtryk og blive i stand til at give æstetiske oplevelser i bibliotekerne. Vi ønsker at skabe rum for legekulturen - også for "de store". Vi definerer her leg med Huizinga : "Legens 1. kendetegn: frihed frivillig handling leg for legens egen skyld" (Herdis Tofts forelæsning ) Vi lægger dog også vægt på, at det skal handle om den "højere" form for leg - leg som kultur. Vi afgrænser os fra læringsaspektet, fordi dette bliver tilgodeset i kommunens "pædagogiske projekt" i forbindelse med konkurrencen om at blive Danmarks Bedste Børneby.: "Kommunen kan ikke tage hele barnets liv på sig...vi holder os til at spørge til de pædagogiske møder" (Asterisk, s. 13) Børnebyprojektet er baseret på Knoops teorier om livsglæde, hvor der ikke skelnes mellem leg og læring. Knoop betragter ikke leg som kultur men kun i et udviklingsperspektiv. Som modvægt til instrumentaliseringen af legen i livsglædeprojektet har vi valgt den kulturelle synsvinkel. Det skal ikke opfattes som afstandtagen fra projektet - vi mener, der er mange gode hensigter med og muligheder i det. Men vi er ikke enige med Knoop i, at: "Gode oplevelser..giver tryghed og basal hygge, men (er) ikke videre lærerige i sig selv" (Når børn møder kultur, s. 35) Vi mener, at dén uformelle læring, der indgår i sociale fællesskaber baseret på frivillighed - i kulturel udfoldelse - er vigtig for børnenes identitetsdannelse og med til at skabe livsglæde. Kulturen bør derfor også have gode udfoldelsesmuligheder i Danmarks Bedste Børneby. 4

5 5 For at kunne være med til at skabe de kulturelle udfoldelsesmuligheder vil vi undersøge, hvilke oplevelser, der kan give børnene lyst til at bruge biblioteket. Vi prøver at skabe en dialog ved at oprette en blog. Vi forventer, at mediet er kendt og attraktivt, og at det vil vække deres lyst til at "sætte mærke". På basis af de billeder vi fik til bloggen, formoder vi, at det er relationer til venner og familie, der betyder mest. Vi må dog tage vores medie op til fornyet overvejelse: har de brug for dette forum? Eller burde vi i stedet, også virtuelt, ud, hvor de færdes i forvejen? På Arto finder vi flere Fredericia-klubber. I den største klub: 7000-Fredericia, er der både billeder og livlig debat. Et emne som "hvilken bydel bor du i" får 99 svar - "-skole?" får hele 139. Tilsyneladende er tilknytningsforholdet til skole og lokalområde meget vigtigt - en bekræftelse på vores antagelse om, at relationerne har stor betydning. De enkelte profiler viser også, at vennerne ofte har høj prioritet. I en anden klub: 7000-FA finder vi en debat: "ka 7000 blie dk's bedste børneby?" (2005). Mange deltager i debatten, men de færreste er positive. I debatten "Er Fredericia Sjov eller Kedelig..?" (2006) giver de fleste udtryk for, at det er en fin by at bo i. Og at det, at være sammen med venner er det bedste. De unge forventer ikke selv, at få tilbudt "oplevelser", de er generelt tilfredse med de muligheder, de har, og de kan selv tage ansvar for deres oplevelser - sammen med venner. De er aktive netværksskabere og kommunikerer på tværs af alder på Arto, og har her et forum at markere sig og "lege" i. De har altså ikke brug for et nyt virtuelt forum, som vores blog. Vi når derfor frem til, at bibliotekernes rolle måske i højere grad er at være en pendant til det virtuelle rum på Arto. Vi skal ikke "give" eller "skabe" oplevelser, men derimod skabe de fysiske rum, hvor deres egne kulturer kan komme til udfoldelse. Vi vælger derfor at undersøge de organistoriske og fysiske rammer på "vores" biblioteker, for at se hvilke muligheder, vi har, for at etablere oplevelsesrum. Folkebibliotekets fysiske og organisatoriske rammer De fysiske rum Fredericia Bibliotek er opdelt i en række forskellige områder rettet mod forskellige målgrupper. Et af målene er bedre værestedsfaciliteter for alle. 5

6 6 På Bibliotekstorvet i stueetagen findes "byens dagligstue" og et område med stole og bardisk beregnet til læsning af livsstilsmagasiner. Desuden bruges teatrets foyer til avislæsesal. Som værested er stueetagen målrettet voksne, men alle skal igennem for at komme videre på biblioteket og området fungerer også som "markedsplads". I Fakta&viden på 1. sal findes en sofagruppe med 2 sofaer med et lille bord imellem og et langbord med 12 stole. Derudover er forskellige opholdsområder for 1-2 personer placeret rundt omkring på etagen. Ved faglitteratur for børn (7-12 år) står et cafébord med 2 kontorstole i børnestørrelse. Fakta & Viden er bibliotekets læringscenter med fokus på "livslang læring" - i praksis betyder dette, at her står faglitteratur for voksne og børn (dog ikke 0-6 år), og at det forventes at her er relativt roligt. Afdelingen skal blandt andet tilbyde supplerende materialer til skoleopgaver, og fungerer også som skolebibliotek for privatskoler, der ikke har skolebiblioteker. Studerende er også en vigtig målgruppe. Kultur & Oplevelse på 2. sal har et "Krummerum" til børnehavebørn og 2 store sofagrupper, der er placeret henholdsvis ved skønlitteratur og i "Familiebiblioteket". I familiebiblioteket findes også et tegnebord for børn. 6

7 7 I sofagruppen i skønlitteratur sidder ofte en ældre mand med overfrakke og poser - i baggrunden ses romaner om "Teenageliv". Bag sofagruppen er der opstillet en siddegruppe fra det tidligere ungdomshjørne På bordet er udstillet en digtsamling og en "Virkelighedens verden" - Sirene, Frikvarter og Vi Unge ligger i pæne stakke på hylder ved siden af... 7

8 8 Musikområdet har et lyttehjørne, hvor der er mulighed for at høre de cder, der ikke kan lånes på grund af karenstid. Der er mulighed for at låne en discman ved bibliotekaren - mod aflevering af sygesikringsbevis. Klemt inde mellem reolerne står der et cafebord med 2 stole. Alle billeder er taget i åbningstiden, hvilket i sig selv illustrerer, at bibliotekets værestedsfunktion ikke er voldsomt efterspurgt. Da jeg besøgte biblioteket, bemærkede jeg følgende: småbørnsfamilierne opholdt sig i Krummerummet 2 teenagepiger sad i familiebiblioteket og snakkede i musikområdet arbejdede en studerende på sin laptop en skolepige læste i en bog i sofaen overfor den ældre mand i skønlitteraturområdet - og hun så ikke ud til at hygge sig Min fortolkning af dette er, at bibliotekets nye indretning ikke apellerer til de målgrupper, der er tænkt ind i områderne, men at nogle brugere finder deres egne "rum", som passer til deres ønsker og behov. Det er brugerne, der skaber bibliotekets kultur. De virtuelle muligheder Biblioteket lægger vægt på at stille alle digitale medier til rådighed for brugerne. Hver afdeling har sit eget idegrundlag for at give adgang til Internet. 8

9 9 Der er Internetcafe og pc til avislæsning i stueetagen, i samme område som livsstilsmagasinerne. Her kan man holde øje med gadelivet, mens man sidder ved computerne. Hensigten er også at adgangen til offentlig information samt borgerservice varetages af personalet i stuetagen. Adgang til bibliotekets trådløse netværk fås ligeledes her. Bookingsystemet er grundlaget for lån af computer på alle etager. I stueetagen findes en pc til booking. Computerne i stueetagen kan max. bookes en time pr. dag. I Fakta&Viden findes et studierum med 3 computere. De 2 af disse kan bookes men KUN til studiebrug, en er til opslag i databaser og på cdrom. i Derudover findes der en pc med nternetadgang i forkellige områder: Historie Kunst, litteratur og hobby Rejser og mad&drikke Udenlandsk litteratur Børn Spørg Olivia bruges som startside i børneområdet. De øvrige bruge blogs som startside. På bloggen præsenteres blandt andet de databaser, som biblioteket har licens til. Der er naturligvis også mulighed for at slå op i bibliotekets egen base og bibliotek.dk. Der er uhindret adgang til alle websteder, men det er ikke meningen at brugerne skal benytte sig af dette. Hvis de "bare" skal surfe på nettet, henvises de til stueetagen. 9

10 10 Kultur&Oplevelse har en Gamezone med 2 spillecomputere, der også har internetadgang, samt 2 fladskærme til konsolspil. Konsoller udleveres hos bibliotekaren mod aflevering af lånerkort; én konsol pr. kort. Der er ikke egentlig tidsbegrænsning på brugen af konsolspil, men hvis bibliotekaren synes, at nogen sidder der for længe, bliver de smidt væk. Det er mest store skoledrenge der bruger det. Men også unge, engang imellem. Spillepcerne kan bookes 2 timer pr. dag og må godt bruges til andet end spil - f.eks. Arto. Bookingsystemet giver mulighed for at booke med start hver kvarter, altså ikke "lige nu" eller 6X10 minutter. Det er nødvendigt at være oprettet som låner på biblioteket, da man logger på med lånernummer og pinkode både for at booke og for at få adgang til maskinen. De organisatoriske rammer I 2003 barsler Byrådet med vision For Kultur&Fritid angiver visionen "De 5 flagskibe": 1)Børn, unge, musik, 2)Idrætten (elite og bredde), 3)Historien, 4)Madsby Parken, 5)Vandet. Biblioteket betragtes ikke som et flagskib for den lokale kulturpolitik, men får til opgave at udvikle sin egen vision - i samarbejde med skolebibliotekerne. I sektorpolitikken for skriver Kultur&Fritid at de fem flagskibe er med til at markere Fredericia som et kreativt vækstmiljø. Udvikling skal ske gennem: Leg, bevægelse og idræt Musisk, kreativ udfoldelse Historie, oplysning og uddannelse" Biblioteket anses for at høre ind under "Historie, oplysning og uddannelse". De kan man dog ikke se direkte ud af sektorpolitikken, da biblioteket overhovedet ikke er nævnt her. Vision 2012 fører til en ny organisation i biblioteket, hvor bibliotekarerne bliver opdelt i 2 teams: Viden&Info og Kultur&Oplevelse. Målet er, at den fysiske indretning efter nogle år skal ændres i overensstemmelse med organisationen og blive til 2 afdelinger. I praksis er biblioteket fysisk opdelt i en voksenafdeling og en børneafdeling, og den almindelige forståelse i personalegruppen er, at dette først skal ændres i forbindelse med flytning til helt nyt bibliotek. Så da ledelsen i slutningen af 2006 melder ud, at nu er tiden inde til omflytning, skaber det voldsom uro blandt bibliotekarerne - især fordi det betyder nedlæggelse af en egentlig børneafdeling. 10

11 11 Sammenlægningen af skolebiblioteker og folkebibliotek til et samlet biblioteksvæsen, kombineret med en nedprioritering af børnebiblioteket opleves som en trussel, og mange får den opfattelse, at al biblioteksbetjening af børn fremover skal varetages af skolebibliotekerne. Som følge af modstanden i bibliotekargruppen bliver omflytningen udsat til juli-august Efter lederseminar d fremlægges Virksomhedsplanen Indsatsområderne er: 1.Flere brugere 2.Skabe bedre integration mellem det fysiske og det virtuelle bibliotek 3.Et attraktivt biblioteksrum 4.Være medudvikler af Danmarks bedste børneby Der gives udtryk for ønsker om at implementere REBUS-projekter under punkt 3. og 4. Skolebibliotekets fysiske og organisatoriske rammer Købmagergades Skole er midtbyens eneste kommunale skole. Det er en gammel skole fra år Den består af flere plan og flere bygninger. Der er 396 elever fordelt på 4 linjer: Almen-, International-, modtage- og specialklasselinjen. Skolebibliotekets intention er at rumme samtlige disse linjer med deres vidt forskellige elevgrupper. Skolebiblioteket er placeret i den bygning, der er længst væk fra lærerværelset og skolens kontor, så vi skal somme tider gøre os ekstra anstrengelser, for at være synlige. Der er 70 lærere/ pædagoger ansat. Skolebiblioteket er åbent mandag til fredag kl , der er bemanding på i 26 af de 30 lektioner, og der er åbent i frikvartererne. Skolebiblioteksteamet består af 2 skolebibliotekarer og 2 it-vejledere 11

12 12 De fysiske rum Skolebibliotekets indretning: Et ungdomshjørne placeret lidt væk fra det øvrige bibliotek. Her er 2 sofaer (fra Ikea) med sofaborde, 4 stationære computere og en reol langs den ene væg med ungdomslitteratur, herunder det vi kalder Let læst for unge, som er letlæsningsbøger henvendt til unge læsere. I selve biblioteket har vi delt rummet op i zoner: Et billedbogshjørne med krybber, kister med bøger, skamler med hynder, et hjørne med flere skamler tænkt til mellemgruppen omgivet af krybber med tegneserier. Vi har ikke regelsat brugen af disse zoner, så ingen bliver smidt væk, hvis de bruger dem, medmindre de er til gene for de elever, området var tiltænkt. Herudover har vi lidt væk fra bøgerne 6 stationære computere stående. Det har været vores intention at skabe kroge med huleagtig stemning nogle steder, og det har også haft til formål at skabe forhindringer på vejen gennem biblioteket, så man ikke undgår at være opmærksom på opstillinger og udstillinger i vitrineskabe og på hylder. Vi gør meget ud af, at det er elever, der står for disse udstillinger med deres egne værker. De ældste elever bruger ikke ungdomshjørnet, med mindre de skal arbejde ved computerne i timerne. De opholder sig ikke i området frivilligt. Derimod søger de ofte hen i billedbogshjørnet, når de skal læse, snakke, vise hinanden det nyeste på mobiltelefonen el. 12

13 13 De virtuelle muligheder De 4 stationære computere i ungdomshjørnet skal være tilgængelige for her- og nu-opgaver i timerne, så der altid er en ledig computer, hvis man får brug for det. I frikvartererne kan elever fra Klasse udskrive opgaver fra disse computere, når de har fået lov af deres lærer eller skolebibliotekar. Derudover er der i selve biblioteket 6 computere, der må bruges til spil i frikvartererne. De ældste elever må benytte disse computere på lige fod med alle andre. I timerne er de til undervisningsbrug. Udover de nævnte stationære maskiner har vi yderligere 12 stationære maskiner placeret i et undervisningslokale med tilknytning til biblioteket og herudover har vi 70 bærbare computere fordelt dels på biblioteket dels ude på skolen, De sidst nævnte er udelukkende til undervisningsbrug. Reglerne for brug af computerne i ungdomshjørnet gør, at det er vanskelig for ikke at sige umuligt at bruge computerne til færden i den virtuelle verden. At gennemføre ændringer i brugen af computerne vanskeliggøres af, at det kræver forandringsvilje af hele biblioteksteamet, ledelsen og kollegerne. Et eksempel på hvor vanskeligt det er, er Arto. For nogle år siden var der meget diskussion om, hvorvidt Arto var skadeligt for de unge mennesker, der var risikoen for at blive konfronteret med pædofili og mobning gennem Arto. Derfor besluttede it-afdelingen i samarbejde med skolerne, at man ville blokere for Arto på kommuneskolerne, ved at lukke IP-adressen. Vi var meget strikse, når det lykkedes for eleverne at komme ind på noget, der lignede, og det var med forbud og skæld ud. Dette er kun få år siden, og det sidder dybt i os som lærere, skolebibliotekarer og it-vejledere, at vi skal beskytte eleverne fra alverdens ondskab ude på nettet. Det kan vi bare ikke, og der er ikke noget der tyder på, at vi er bedre til det, end eleverne selv. Desuden kan det teknisk ikke lade sig gøre at spærre for f.eks. Arto gennem længere tid. Vi har stiltiende affundet os med, at udviklingen kan man ikke standse. Konsekvensen af vores regler er at de ældste elever ikke bruger computerne til andet end skolearbejde, med mindre de kan snyde sig til det. Derfor er deres fornemmelse, at skolebiblioteket ikke er noget for dem. De organisatoriske rammer Skolebiblioteket på Købmagergades Skole har ikke været inddraget i ledelsens implementering af indsatsområderne. Indsatsområder på Købmagergades Skole gældende for 2008: Fortsat arbejde med alsidig pædagogik og rummelighed. Fortsat indsats vedr. pædagogisk leg, idræt og sundhed. Fortsat arbejde med internationalisering. Undervisningsministeriets aktuelle hjemmeside om skolebiblioteket beskriver skolebiblioteket som et være- og lærested. Vi har i det fysiske rum indtænkt væresteder, men det viser sig at det næsten kun henvender sig til skolens indskoling og mellemtrin, de ældste elever har vi ikke ramt. Vores regler angående 13

14 14 brug af computere befordrer ikke brug af dem. De må nærmest ses som en forhindring. At leve op til vore egne forventninger om at skabe fysiske og virtuelle rum, kræver en holdningsændring først og fremmest i skolebiblioteksteamet, hvor vi skal diskutere hvem vi egentlig holder bibliotek for, en åbning af brugen af både de fysiske og virtuelle rum og en grænseoverskridende diskussion om at bruge computerne til anden end lektier og lærerstyret undervisning. RUM for de store skoleelever i bibliotekerne - muligheder og begrænsninger De fysiske rum Spontane udslag af de store børns legekultur i bibliotekerne opfattes ofte som uro og frækhed og medfører sanktioner i form af "hyssen" eller direkte bortvisning. Forskellige kulturer blandt personalet i begge institutioner gør det svært at ændre denne indstilling. Vores egne vaner og behov for arbejdsro befordrer heller ikke større åbenhed for børnenes kulturelle udfoldelser. Som konsekvens af dette og de begrænsede muligheder i selve de fysiske rum, mener vi ikke, det er muligt at skabe et stationært sted med plads til fri udfoldelse for dem. I stedet forestiller vi os, at der kan skabes uformelle rum/rammer baseret på aktuelle behov for mødesteder, for eksempel for grupper af netvenner. De virtuelle muligheder Den netværksdannelse, vi ser udfoldet på nettet, har ikke optimale betingelser i bibliotekerne. Folkebibliotekets bookingsystem og skolebibliotekets regler betyder begrænsninger af fri udfoldelse i de virtuelle rum, hvor en stor del af børnene "leger". De børn, der har adgang til nettet hjemmefra, vil derfor ikke bruge bibliotekernes computere til dén sociale aktivitet, som netop har høj prioritet i Folkebiblioteket, hvor der er lavet gamezone, som primært er tænkt som rum for "unge". Da vi netop ønsker at skabe fysiske rammer til videreudvikling af de virtuelle netværk, er det nødvendigt at ophæve (eller omgå) de begrænsninger, der er i dag. De organisatoriske rammer Læring er omdrejningspunktet for begge bibliotekers lokalpolitiske bevågenhed. Det kan betyde, at kulturelle tiltag i bibliotekerne ikke vil få opbakning. I skolepolitikken åbner livsglædeprojektet for nogle muligheder for leg som læringsredskab. I Købmagergades skoles virksomhedsplan for 2007 nævnes "Fortsat indsats vedr. pædagogisk leg" som et indsatsområde. Selvom vi ikke mener, at leg (kun) skal være et pædagogisk redskab, ser vi ingen problemer i at bruge læringsaspektet som argument for at give legekulturen et rum i skolebiblioteket. 14

15 15 Kulturpolitikken prioriterer leg og kreativ udfoldelse, men ikke som en del af folkebibliotekets virksomhed. Biblioteket kan dog defineres som en del af "Byrummet", og derigennem argumentere for at skabe rum til legekultur. I bibliotekets virksomhedsplan for er et af målene "Et attraktivt biblioteksrum". Implementering af REBUS-projekterne nævnes som et af midlerne til at opnå dette. Fremtidens biblioteksbetjening af børn påpeger et legitimeringsbehov for det fysiske (folke)bibliotek. Som et bud på dette peger udvalget på "nye aktiviteter i biblioteket" der "tager udgangspunkt i, hvad børnene har brug for at opleve". Vi ser det som en væsentlig opgave for os, som bibliotekarer, at prøve at spore os ind på hvad børnene har brug for at opleve gennem en uformel diaglog kombineret med løbende observation og fortolkning af de eksisterende kulturudtryk. Udvalget anbefaler også et samarbejde mellem skoler og biblioteker for at sikre børnene det bedste bibliotekstilbud. Vores samarbejde om denne opgave har givet os mange nye forståelser for både egne og "den andens" styrker og svagheder. Perspektiver for samarbejde Som konsekvens af Carsten Jessens påpegning af, at det er vigtigt at skelne mellem leg og læring, har vi valgt at se bort fra de pædagogiske og sociale forhold i bibliotekerne og fokusere ensidigt på leg som kultur, og de muligheder der er for kulturel udfoldelse for de store skoleelever. Leg har stor betydning for læring og social udvikling, og omvendt, men det er ikke udviklingsperspektivet, vi har brugt. Da det traditionelt er det perspektiv bibliotekerne (og vi) har, ikke mindst i forhold til store børn, bliver det svært ikke at inddrage det. Bibliotekerne skal også fortsat understøtte læring og læsning. Der skal også være plads til at "være", for dem der ikke indgår i sociale fællesskaber. Men vi ser udelukkende på rammerne for at skabe rum for møder og kulturel udfoldelse. Med andre ord det, der nødvendigvis betyder "støj" i vores ordentlige og rolige omgivelser. Det er ikke vores opgave at skabe sociale netværk. Som gamle autoritetspersoner vil vi ikke kunne indgå i et jævnbyrdigt fællesskab med børnene. Men måske kan vi facilitere nogle møder for eksisterende netværk. For eksempel rum til fysisk samvær for virtuelle venner. Flere af nutidens børn og unge har multimodale kompetencer og de hjælper gerne hinanden med at udvikle kompetencerne i de virtuelle netværk. Med optimale virtuelle muligheder i bibliotekerne skabes der grundlag for erfaringsudveksling og fællesskaber IRL, og for inddragelse af dem, der ikke har mulighederne hjemme. "Børn skaber deres kulturelle identitet i spændingsfeltet mellem det fælles og det forskellige; og det er måske vigtigere end nogensinde for børn, at de har kulturelle udfoldelsesrum, både virtuelt og fysisk, hvor de kan eksperimentere 15

16 16 med disse identitetsprocesser, og hvor de kan få støtte til at afklare, hvad disse identitetsprocesser betyder." (Fremtidens biblioteksbetjening, s.28-29) Der bør altså også være mulighed for at få hjælp af bibliotekspersonalet, når der ikke er kompetente børn tilstede. Det betyder at eksisterende fordomme om "pjat" på nettet må aflives, og at personalet må forpligte sig til at opnå de nødvendige kompetencer. "En afgørende ressource i vidensamfundet er befolkningens evner til at skabe, tolke og udveksle alle former for indhold i fysiske og digitale medier" (ibid s. 15) Vi kan ikke komme udenom en vis nyttetænkning. Et mål for os er også, at bibliotekernes tilbud bliver udnyttet mere og at vi får nye brugere. Brugerdrevet innovation gennem inddragelse af sociale grupper med konkrete behov kan udvikle nye og anderledes oplevelser, som kan være til inspiration for andre brugere og for os selv. Men vi lægger vægt på, at inddragelsen skal være uformel, baseret på frivillighed, dialog og reelle ønsker om at deltage. Selvom skolebiblioteket er "skole" er det også et relativt trygt sted for mange elever. Vi tror derfor, at det kan bruges som første "mødested", i form af en efter-skoletid-cafe, hvor der blandt andet er mulighed for at bruge computere, men hvor vi også er parate til at være lydhøre overfor andre behov. Måske TV eller en film? Der skal naturligvis også være musik. Duften af chokolade, popcorn eller lignende skal lokke eleverne til at komme, og der skal være noget at spise og drikke. Og det behøver ikke være sundt. 16

17 17 Litteraturliste: Eva Gulløv og Susanne Højlund (2003): Feltarbejde blandt børn. Gyldendal, ISBN Fredericia Bibliotek / Anna Bruntt; Ulla Mather; Helle Wiese Fremtidens biblioteksbetjening af børn /Biblioteksstyrelsen, ISBN Leif Emerek, Casper Hvenegaard Rasmussen og Dorte Skot-Hansen (red.) (2006): Folkebiblioteket som forvandlingsrum Perspektiver på folkebiblioteket i kultur- og medielandskabet. Danmarks Biblioteksforenings Forlag. ISBN heri: s Bibliotekets brugere - fra klienter til forandringsagenter Når børn møder kultur/ Børnekulturens Netværk, ISBN Web: Asterisk nr. 36, Heri: Nissen, jesper: Glade børn lærer bedst. %2036%20september%202007/ /currentversion/asterisk_36_s10-13.pdf Fredericia kommunes hjemmeside Herunder: Købmagergades skole: Sektorpolitik for Kultur&Fritid: Vision 2012 : Undervisningsministeriets hjemmeside om Skolebiblioteker: Forelæsninger: Herdis Toft: Kulturbegreb(er) - Børnekultur legekultur spilkultur - læringskultur Fredericia, REBUS d. 2. oktober 17

18 18 18

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

Nu åbner. Egebjerg Demokratek. Med indvielse. Onsdag den 1. december 2010 kl. 16.00 17.30

Nu åbner. Egebjerg Demokratek. Med indvielse. Onsdag den 1. december 2010 kl. 16.00 17.30 Nu åbner Egebjerg Demokratek Med indvielse Onsdag den 1. december 2010 kl. 16.00 17.30 Har du lyst til at låne bøger? Vil du debattere lokale forhold? Vil du debattere kommunale forhold? Vil du læse aviser?

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Fremtidens læringscenter i Faaborg-Midtfyn. Vision

Fremtidens læringscenter i Faaborg-Midtfyn. Vision Fremtidens læringscenter i Faaborg-Midtfyn Vision Læringscentret skal være løftestang for skolens faglige, pædagogiske og didaktiske udvikling. Læringscentret skal være med til at skabe passende forstyrrelser,

Læs mere

Alle børn har ret til succesfuld læring

Alle børn har ret til succesfuld læring Alle børn har ret til succesfuld læring Velkommen På Helsingør Skole er den enkelte elevs læring i centrum. Man går først og fremmest i skole for sin egen skyld. Det kvitterer vi som skole for og arbejder

Læs mere

BIBLIOTEKSPOLITIK FOR STRUER KOMMUNE

BIBLIOTEKSPOLITIK FOR STRUER KOMMUNE BIBLIOTEKSPOLITIK FOR STRUER KOMMUNE 1 INDLEDNING Bibliotekspolitikken er udarbejdet under hensyntagen til lovgivning, nationale biblioteksstrategier, Struer Kommunens værdier, kulturpolitik og kulturstrategier.

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Forord B rønderslev Bibliotek en del af livet gennem hele livet. Vi arbejder med at se og udvikle Biblioteket som en livstråd, hvor den enkelte borger gennem hele

Læs mere

Læring og læselyst. Tilbud fra Bibliotek & Borgerservice til dig og dine elever i skoleåret 2017/2018. Vi ses på jeres skole eller på biblioteket!

Læring og læselyst. Tilbud fra Bibliotek & Borgerservice til dig og dine elever i skoleåret 2017/2018. Vi ses på jeres skole eller på biblioteket! Læring og læselyst Tilbud fra Bibliotek & Borgerservice til dig og dine elever i skoleåret 2017/2018. Vi ses på jeres skole eller på biblioteket! Opdateret juni 2017 Kære lærer! Vi vil gerne bidrage til

Læs mere

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Når vi mennesker mødes, opstår kultur. Vi skaber i fællesskab værdier og bånd, som gennem livet er bestemmende for vore

Læs mere

Biblioteks Chef Foreningen. Odense 17. maj 2011

Biblioteks Chef Foreningen. Odense 17. maj 2011 Odense 17. maj 2011 Og det er? Mogens Vestergaard Formand for Bibliotekschefforeningen (2009- ) Bibliotekschef i Roskilde (2002- ) Biblioteksleder Otterup (1997-2002) Medlem af Udvalget om Folkebibliotekerne

Læs mere

Børnehuset Kastaniebakken Institution Birkehaven

Børnehuset Kastaniebakken Institution Birkehaven Børnehuset Kastaniebakken Institution Birkehaven Pædagogisk praksis- og handleplan 2012 0 Pædagogiske principper og pædagogiske læreplaner Vores målsætning er at understøtte barnets udvikling, læring og

Læs mere

Udvalget for kultur 2009. Bibliotekspolitik Slagelse Bibliotekerne

Udvalget for kultur 2009. Bibliotekspolitik Slagelse Bibliotekerne Udvalget for kultur 2009 Bibliotekspolitik Slagelse Bibliotekerne Indhold 1. Mission............................................................ side 2 2. Vision for Slagelse Bibliotekerne....................................

Læs mere

Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud:

Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud: Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud: Udnyt alle læringsrum både inde og ude Læringsrum bør indrettes, så eleverne føler sig trygge og inspireres til læring og kreavitet Fleksibel indretning,

Læs mere

Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020

Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020 Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020 Forord Formålet med en politik for Biblioteker & Borgerservice er at sætte retning på udviklingen af biblioteks- og borgerserviceområdet til

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Hvad ved vi om børn og legekultur?

Hvad ved vi om børn og legekultur? BØRNS LEG OG HVERDAGSLIV Oplæg ved konferencen om Fremtidens børn i fremtidens biblioteker 2.oktober 2008 Stine Liv Johansen, Post Doc, Ph.d. Center for Playware, SDU Hvad ved vi om børn og legekultur?

Læs mere

Nye tendenser i biblioteksrummet

Nye tendenser i biblioteksrummet Nye tendenser i biblioteksrummet Idékatalog udarbejdet af Signe Foght Hansen og Anne Pørksen Danmarks Biblioteksskole 2009 Introduktion Det senmoderne samfund er præget af en hastig udvikling forårsaget

Læs mere

Rapporten er bestilt og finansieret af Slots og Kulturstyrelsen og er en rapport over de årige s brug af og tilfredshed med, de danske

Rapporten er bestilt og finansieret af Slots og Kulturstyrelsen og er en rapport over de årige s brug af og tilfredshed med, de danske Rapporten er bestilt og finansieret af Slots og Kulturstyrelsen og er en rapport over de 16-99 årige s brug af og tilfredshed med, de danske folkebiblioteker Er det ikke mere interessant at kigge på

Læs mere

Next Users At bringe bibliotekstilbud ud til de unge 2013-2014

Next Users At bringe bibliotekstilbud ud til de unge 2013-2014 Next Users At bringe bibliotekstilbud ud til de unge 2013-2014 Afsluttende konference d. 21. november 2014 Odense Centralbibliotek Østre Stationsvej 15, 5000 Odense C Kambiz K. Hormoozi Dagsorden: 1. Kort

Læs mere

Folkebibliotekerne organisering og udviklingstendenser. Introduktion til nyansatte i folkebiblioteksektoren/vest 25. februar 2014

Folkebibliotekerne organisering og udviklingstendenser. Introduktion til nyansatte i folkebiblioteksektoren/vest 25. februar 2014 Folkebibliotekerne organisering og udviklingstendenser Introduktion til nyansatte i folkebiblioteksektoren/vest 25. februar 2014 Fredericia Bibliotek - et mellemstort provinsbibliotek Dagsorden O Lovgrundlag

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

OPDAG. bibliotekerne i Odense

OPDAG. bibliotekerne i Odense OPDAG bibliotekerne i Odense www.odensebib.dk OPDAG biblioteket Kære lærer Vi vil gerne invitere dig og dine elever indenfor på bibliotekerne i Odense. Hvert år har vi besøg af rigtig mange skoleklasser,

Læs mere

Handlingsplan for

Handlingsplan for Handlingsplan for 2016-2017 H andlingsplanen tager udgangspunkt i bibliotekspolitikkens værdigrundlag og de fire værdier; identitet, relationer, tilgængelighed og læring. Det handler om at omsætte disse

Læs mere

Læring og læselyst. Tilbud fra Bibliotek & Borgerservice til dig og dine elever i efteråret 2015. Vi ses på jeres skole eller på biblioteket!

Læring og læselyst. Tilbud fra Bibliotek & Borgerservice til dig og dine elever i efteråret 2015. Vi ses på jeres skole eller på biblioteket! Læring og læselyst Tilbud fra Bibliotek & Borgerservice til dig og dine elever i efteråret 2015. Vi ses på jeres skole eller på biblioteket! Kære lærer! Vi vil gerne bidrage til dine elevers læselyst og

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og

Læs mere

VELKOMMEN PÅ - ET ÅBENT TILBUD S E R V I C E I N F O R M AT I O N

VELKOMMEN PÅ - ET ÅBENT TILBUD S E R V I C E I N F O R M AT I O N VELKOMMEN PÅ - ET ÅBENT TILBUD S E R V I C E I N F O R M AT I O N Biblioteksloven 1. Folkebibliotekernes formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter,

Læs mere

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere

Take Away Biblioteket

Take Away Biblioteket Take Away Biblioteket Herning Bibliotekerne er også DIT bibliotek! Vi er hele kommunens bibliotek også selvom du bor langt fra et fysisk bibliotek. Derfor har vi samlet de bedste af vores tilbud, som vi

Læs mere

STRATEGI > fo r Ve jle l Bibliote Bibliot ke k rne 2011 2014 <

STRATEGI > fo r Ve jle l Bibliote Bibliot ke k rne 2011 2014 < STRATEGI > for Vejle Bibliotekerne 2011 2014< VISIONEN for Vejle Bibliotekerne DIGITALT OMRÅDE OPLEVELSER, INSPIRATION OG LÆRING VISION PROFESSIONEL UDVIKLING Visionen angiver retningen, vi skal gå, i

Læs mere

Generel mening om projektet - God ide?

Generel mening om projektet - God ide? Side 1 Generel mening om projektet - God ide? Generel mening - uddybet Flere fester jeg ville ikke bruge det, på baggrund af det umiddelebare indhold af aktiviteter i huset Synes der er andet at prioritere

Læs mere

Idé-DB DSR IDÉKATALOG. til studiemiljøet på. Danmarks Biblioteksskole. De Studerendes Råd Danmarks Biblioteksskole Maj 2008

Idé-DB DSR IDÉKATALOG. til studiemiljøet på. Danmarks Biblioteksskole. De Studerendes Råd Danmarks Biblioteksskole Maj 2008 Idé-DB DSR IDÉKATALOG til studiemiljøet på Danmarks Biblioteksskole De Studerendes Råd Danmarks Biblioteksskole Maj 2008 Indledning Idé-DB er et forum under DSR, De Studerendes Råd, hvor de studerende

Læs mere

Kompetencer til At analysere og vurdere, hvordan kultur, litteratur og sprog anvendes i og har betydning for brugeres liv og udtryksformer.

Kompetencer til At analysere og vurdere, hvordan kultur, litteratur og sprog anvendes i og har betydning for brugeres liv og udtryksformer. Uge 7 10 Grundfag: DKK og PÆD-SUND - Undervisningsplan F14-2 DKK: Dansk, kultur og kommunikation med Julie Hjejle (JUHJ) Læringsmål: Fokus på fortælling, sprog og æstetiske læreprocesser Viden om Sproglig

Læs mere

Læs dansk på bibliotekerne

Læs dansk på bibliotekerne Læs dansk på bibliotekerne Undervisningsmateriale om biblioteket ved introduktion til kursister fra sprogskolen af Vibeke Nielsen og Tina Møller Kristensen Læs dansk på bibliotekerne Intro 5 råd til et

Læs mere

Udvikling af digital kultur

Udvikling af digital kultur Udvikling af digital kultur Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein Gripsrud 2005) Det er vigtigt

Læs mere

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering Selvevaluering 2013 Indhold Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering 2013... 4 Formål... 5 Undersøgelsen... 5 Fredagsmøderne... 6 Elevernes generelle trivsel på VGIE...

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Læring og læselyst. Tilbud fra Bibliotek & Borgerservice til dig og dine elever i skoleåret 2016/2017. Vi ses på jeres skole eller på biblioteket!

Læring og læselyst. Tilbud fra Bibliotek & Borgerservice til dig og dine elever i skoleåret 2016/2017. Vi ses på jeres skole eller på biblioteket! Læring og læselyst Tilbud fra Bibliotek & Borgerservice til dig og dine elever i skoleåret 2016/2017. Vi ses på jeres skole eller på biblioteket! Opdateret marts 2016 Kære lærer! Vi vil gerne bidrage til

Læs mere

PLC P Æ D A G O G I S K L Æ R I N G S C E N T E R P Å A M A G E R S K O L E N

PLC P Æ D A G O G I S K L Æ R I N G S C E N T E R P Å A M A G E R S K O L E N PLC P Æ D A G O G I S K L Æ R I N G S C E N T E R P Å A M A G E R S K O L E N VORES VISION PLC er et levende sted, som skaber og understøtter interesse, lyst og læring Velkommen på skolebiblioteket Kært

Læs mere

Styrk borgerne. Præsentation af høringsmateriale til Ældrerådet. Den 17. april 2015. // Randi Lehmann Møller

Styrk borgerne. Præsentation af høringsmateriale til Ældrerådet. Den 17. april 2015. // Randi Lehmann Møller Styrk borgerne Den 17. april 2015 Præsentation af høringsmateriale til Ældrerådet // Randi Lehmann Møller Hvad vil vi fortælle om Kort opsummering af Styrk Borgerne Præsentation af de tiltag vi især gerne

Læs mere

Thisted Bibliotek Brugerundersøgelse 2013 Rambøll og Thisted Bibliotek

Thisted Bibliotek Brugerundersøgelse 2013 Rambøll og Thisted Bibliotek Thisted Bibliotek Brugerundersøgelse 2013 Rambøll og Thisted Bibliotek Endelig rapport, Thisted Bibliotek. En række irrelevante rubrikker er fjernet. Er du? Hvis du er i beskæftigelse, hvilken sektor arbejder

Læs mere

Projektarbejde på Det nordjyske Landsbibliotek. Oplæg på Statsbibliotekets temadag Fundraising i bibliotekssektoren den 30. maj 2006.

Projektarbejde på Det nordjyske Landsbibliotek. Oplæg på Statsbibliotekets temadag Fundraising i bibliotekssektoren den 30. maj 2006. Projektarbejde på Det nordjyske Landsbibliotek Oplæg på Statsbibliotekets temadag Fundraising i bibliotekssektoren den 30. maj 2006. Introduktion Aktuelle projekter på NJL Hvad er et aktuelt og relevant

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

2010-13. Bibliotekspolitik for Randers Kommune

2010-13. Bibliotekspolitik for Randers Kommune 2010-13 Bibliotekspolitik for Randers Kommune BIBLIOTEKSPOLITIK FOR RANDERS KOMMUNE BIBLIOTEKET ER EN MENNESKERET v. formand for kultur- og fritidsudvalget Ellen Petersen De danske folkebiblioteker spiller

Læs mere

Godkendelse af kommissorium for Samarbejde mellem folkebibliotekerne og Pædagogisk Læringscenter på skolerne

Godkendelse af kommissorium for Samarbejde mellem folkebibliotekerne og Pædagogisk Læringscenter på skolerne Punkt 8. Godkendelse af kommissorium for Samarbejde mellem folkebibliotekerne og Pædagogisk Læringscenter på skolerne 2015-058535 Skoleforvaltningen og Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Børnemiljøet Status/sammenhæng Effekt/mål Ydelser/metoder Æstetisk børnemiljø her i Spørring Børnehus

Børnemiljøet Status/sammenhæng Effekt/mål Ydelser/metoder Æstetisk børnemiljø her i Spørring Børnehus Børnemiljøet Status/sammenhæng Et godt børnemiljø er et miljø, hvor børnene trives, udvikler sig, udfordres og lærer nyt. I et godt børnemiljø er der trygt og rart at være, og børnenes sikkerhed og sundhed

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

BIBLIOTEKSPOLITIK. Varde kommunes. BIBLIOTEKSPOLITIKKEN opstiller mål for 2012 til 2016 og indgår i Varde Kommunes aftalestyring af biblioteket.

BIBLIOTEKSPOLITIK. Varde kommunes. BIBLIOTEKSPOLITIKKEN opstiller mål for 2012 til 2016 og indgår i Varde Kommunes aftalestyring af biblioteket. Varde kommunes BIBLIOTEKSPOLITIK BIBLIOTEKSPOLITIKKEN opstiller mål for 2012 til 2016 og indgår i Varde Kommunes aftalestyring af biblioteket. Rådhusstræde 2 6800 Varde Tlf. 7522 1088 www.vardebib.dk Forord

Læs mere

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15 Børnekultur politik Indhold Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7 Kulturgarantien 7 Kulturfærge Frederikshavn 8 Synlig Børnekultur 8 Målsætninger 9 Kultur- og Fritidsudvalget 9 Børneinstitutioner,

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Skolebiblioteket skaber i samarbejde med ledelse og lærere forudsætninger for undervisning og læring.

Skolebiblioteket skaber i samarbejde med ledelse og lærere forudsætninger for undervisning og læring. Internt notatark Børne- og Uddannelsesforvaltningen Pædagogisk Central Dato 07. april 2009 Sagsbehandler Hans Radsted Direkte telefon 919 60 E-mail hara@kolding.dk Emne: Funktionsbeskrivelse læringscenter

Læs mere

Resultater af brugerundersøgelsen 2013 sammenlignet med resultater fra 2011

Resultater af brugerundersøgelsen 2013 sammenlignet med resultater fra 2011 Resultater af brugerundersøgelsen 2013 sammenlignet med resultater fra Er du? Alder opdelt Har du hjemmeboende børn? I hvilke aldersgrupper har du hjemmeboende børn?(sæt evt. flere kryds) Alt i alt, hvor

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Hvad kan DIN skole bruge biblioteket til?

Hvad kan DIN skole bruge biblioteket til? Hvad kan DIN skole bruge biblioteket til? Besøg BIBLIOTEKET Besøg VANDREHALLEN Besøg BIBLIOTEKET Hvordan kan skolen bruge biblioteket? Hvorfor biblioteksbesøg? Tilbuddene veksler mellem kulturel oplevelse

Læs mere

Det er MIT bibliotek!

Det er MIT bibliotek! Det er MIT bibliotek! Et rollespil for udskolingsklasser om biblioteker og demokrati Partnerne bag rollespillet Det er MIT bibliotek! er resultatet af et samarbejde mellem Esbjerg Kommunes Biblioteker

Læs mere

Åbne IT-værksteder fra oktober til og med februar

Åbne IT-værksteder fra oktober til og med februar KURSUSPROGRAM www.vordingborgbibliotekerne.dk Efteråret 2009 - foråret 2010 Kurserne afholdes tre steder i henholdsvis Vordingborg, Præstø og på Møn på følgende adresser: Vordingborg Bibliotek Kulturarkaden

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN

VIRKSOMHEDSPLAN VIRKSOMHEDSPLAN 2016-17 Langeland Bibliotek INDHOLD 2 Indledning side 3 Hvorfor virksomhedsplan? side 4 Hvem er vi? side 5 Hvorfor kerneopgave? side 6-7 Bibliotekets kerneopgave side 8 Bibliotekets pejlemærker

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

Bibliotekspolitik for Hørsholm Kommune

Bibliotekspolitik for Hørsholm Kommune Bibliotekspolitik for Hørsholm Kommune Bibliotekspolitiske målsætninger Vi har et velfungerende og vellidt bibliotek, men det kan blive meget bedre. Hørsholm Bibliotek vil spille en central rolle i Hørsholm

Læs mere

Sorø Kommune. Strategi for Sorø Bibliotek Nationale udviklingstendenser

Sorø Kommune. Strategi for Sorø Bibliotek Nationale udviklingstendenser Sorø Kommune Strategi for Sorø Bibliotek 2016-2019 2019 Sorø Bibliotek er et traditionelt folkebibliotek med to afdelinger beliggende i historiske bygninger i henholdsvis Sorø Bymidte og Dianalund. Begge

Læs mere

FOLKESKOLEN I FREDERIKSBERG KOMMUNE - ET SAMARBEJDE FOR BØRNENES SKYLD

FOLKESKOLEN I FREDERIKSBERG KOMMUNE - ET SAMARBEJDE FOR BØRNENES SKYLD FOLKESKOLEN I FREDERIKSBERG KOMMUNE - ET SAMARBEJDE FOR BØRNENES SKYLD Kære forældre I modtager denne folder, fordi I har et eller flere børn i folkeskolen i Frederiksberg Kommune En folkeskole, som vi

Læs mere

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Kragsbjergskolen, efteråret 2010 At vi trives er vigtigt. Både for eleverne og for skolens personale. Trivsel skaber gode resultater og er afgørende for, at man lærer

Læs mere

FDF og skolereformen. et positionspapir 2013. Skolereformen er startet. Dét giver FDF en fornyet position.

FDF og skolereformen. et positionspapir 2013. Skolereformen er startet. Dét giver FDF en fornyet position. HB-møde: November 2013 Initialer: BSK Bilags.nr.: 2.5.2 SÆT KRYDS ÅBENT FØR ÅBENT EFTER NYHED EFTER Orienteringsbilag (O) Debat- og temabilag (D) X Beslutningsbilag (V) X x LUKKET BILAG HB-protokol (udfyldes

Læs mere

Specialklasserne på Beder Skole

Specialklasserne på Beder Skole Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag

Læs mere

STRATEGI FOR STUDIEMILJØ. Del af Aalborg Universitets strategi Viden for Verden

STRATEGI FOR STUDIEMILJØ. Del af Aalborg Universitets strategi Viden for Verden STRATEGI FOR STUDIEMILJØ Del af Aalborg Universitets strategi Viden for Verden 2016-2021 indledning Aalborg Universitets strategi for 2016-2021, Viden for Verden, beskriver studiemiljøet som et af sine

Læs mere

BILAGSRAPPORT. Ringe Fri- og Efterskole Faaborg-Midtfyn Kommune (Privatskoler) Termometeret

BILAGSRAPPORT. Ringe Fri- og Efterskole Faaborg-Midtfyn Kommune (Privatskoler) Termometeret BILAGSRAPPORT Ringe Fri- og Efterskole Faaborg-Midtfyn Kommune (Privatskoler) Termometeret Læsevejledning Bilagsrapporten viser elevernes samlede beelser af de enkelte spørgsmål, som indgår i undersøgelsen.

Læs mere

Palles Gavebod på KøgeBibliotekerne 2014

Palles Gavebod på KøgeBibliotekerne 2014 Palles Gavebod på KøgeBibliotekerne 2014 Et tilbageblik på PallesGavebod som indsatsområde. Hvorfor lykkedes projektet? Hvad har vi kunnet fastholde? Efteråret 2010: Hvordan gør vi Palles Gavebod til en

Læs mere

Nyt kulturhus i Tingbjerg

Nyt kulturhus i Tingbjerg Nyt kulturhus i Tingbjerg Tingbjerg og Utterlevshuse skal have et nyt kulturhus og bibliotek. Huset er for alle beboere i Tingbjerg og Utterslevhuse. Her kan du læse mere om, hvordan huset kommer til at

Læs mere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere Velkommen til Get Moving 2010 Hånd i hånd med vores brugere Regional udviklingsdag for bibliotekerne i Region Nordjylland Hvorfor? - Den brændende platform Samfundet uden for bibliotekerne Vidensamfundets

Læs mere

Highlights fra Københavns Bibliotekers digitale strategi

Highlights fra Københavns Bibliotekers digitale strategi Highlights fra Københavns Bibliotekers digitale strategi Den 4. november 2014 Jakob Heide Petersen // Københavns Biblioteker Indhold Indledning bibliotekets opgave og fokus Biblioteksstrategi i København

Læs mere

Overbygningen på Hærvejsskolen

Overbygningen på Hærvejsskolen Overbygningen på Hærvejsskolen Overbygningen er en selvstændig afdeling, der består af 7., 8. og 9. årgang samt specialklasser. Overbygningen har den samme vision som resten af Hærvejsskolen: Vi lægger

Læs mere

Du kan tilmelde dig ved at ringe til biblioteket eller ved personlig henvendelse. Tilmelding sker efter først til mølle princippet.

Du kan tilmelde dig ved at ringe til biblioteket eller ved personlig henvendelse. Tilmelding sker efter først til mølle princippet. IT- Kurser forår 2012 Mandag kl. 10-19 KulturArkaden Tirsdag kl. 10-19 Sydhavnsvej 6 Onsdag kl. 13-19 4760 Vordingborg Torsdag kl. 10-19 Telefon: 55 36 38 00 Fredag kl. 10 17 Lørdag kl. 10 14 I perioden

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten

Læs mere

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Forord Fritidspolitikken fastlægger retningen for fritids-, idræts- og kulturområdet. Fritidsudvalget ønsker at understøtte og udvikle byområder,

Læs mere

Børn og digitale medier - nye udfordringer for de voksne

Børn og digitale medier - nye udfordringer for de voksne Pressemeddelelse Børn og digitale medier - nye udfordringer for de voksne Børn og unges forbrug af digitale medier er stigende. De boltrer sig i den digitale verden via computer, iphone, tv og konsoller

Læs mere

Biblioteket er dødt længe. Statsbibliotekets kontaktdag 20. maj 2010

Biblioteket er dødt længe. Statsbibliotekets kontaktdag 20. maj 2010 Biblioteket er dødt længe leve biblioteket! Statsbibliotekets kontaktdag 20. maj 2010 Og det er? Mogens Vestergaard Formand for Bibliotekschefforeningen (2009- ) Bibliotekschef i Roskilde (2002- ) Medlem

Læs mere

Dragør Bibliotekerne. Resultataftale

Dragør Bibliotekerne. Resultataftale Dragør Bibliotekerne Resultataftale 2014-2015 Organisationsudvikling Dragør Bibliotekerne Bibliotekernes kerneområder og -opgaver har ændret sig over tid. Der stilles nye krav til kompetencer, roller,

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Syddjurs Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Syddjurs Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Syddjurs Kommune Indledning Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO i Syddjurs Kommune bygger på de fælles visioner og den politik som kommunen har vedtaget indenfor

Læs mere

SKOLEN & BIBLIOTEKET

SKOLEN & BIBLIOTEKET SKOLEN & BIBLIOTEKET Skoleåret 2016/2017 Indholdsfortegnelse Velkommen side 4 Indskolingen Sprogfitness side 5 Mellemtrinnet Webetik side 6 Databaser side 7 Bibintro side 8 Booktalk side 9 Overbygningen

Læs mere

Danmarks Biblioteksforening: Befolkningsundersøgelse Danmarks biblioteksforening, juni 2015

Danmarks Biblioteksforening: Befolkningsundersøgelse Danmarks biblioteksforening, juni 2015 Danmarks Biblioteksforening: Befolkningsundersøgelse 2015 Danmarks biblioteksforening, juni 2015 1 Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Bibliotekets betydning i landdistrikter og for bosætning 3. Kan biblioteker

Læs mere

boernekultur.vejle.dk FOR, MED OG AF EN PALET AF BØRNEKULTUR

boernekultur.vejle.dk FOR, MED OG AF EN PALET AF BØRNEKULTUR FOR, MED boernekultur.vejle.dk OG AF EN PALET AF BØRNEKULTUR FORORD Bliv et af de topmotiverede mandskaber, som skal dyste i kaproning over en distance på ca. 300m på Vejle Visionen for Børnekulturen er

Læs mere

FUELED BY CLAIM DIN KULTURARV // DANS. Den lille havfrue nyfortolket og sat i perspektiv gennem dans

FUELED BY CLAIM DIN KULTURARV // DANS. Den lille havfrue nyfortolket og sat i perspektiv gennem dans FUELED BY CLAIM DIN KULTURARV // DANS Den lille havfrue nyfortolket og sat i perspektiv gennem dans Dette er et gratis undervisningsforløb, der åbner op for fysisk tilgang til tekst. Vi vil gerne forundre,

Læs mere

Klubberne i skolereformen

Klubberne i skolereformen Klubberne i skolereformen Børn Kultur og Velfærd Albertslund Kommune Klubadministrationen Hedemarksvej 16 2620 Albertslund Inspirationspjece T 20 47 90 48 SIDE 2 Klubberne i Albertslund ønsker med denne

Læs mere

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer

Læs mere

Ny samfundsmæssig kontekst

Ny samfundsmæssig kontekst En ny model for biblioteket i videns og oplevelsessamfundet Dorte Skot Hansen Center for Kulturpolitiske Studier, IVA Halmstadskonferencen d. 19. april 2012 Ny samfundsmæssig kontekst Globalisering Aftraditionalisering

Læs mere

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Forord Med Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede mål - og indholdsbeskrivelser

Læs mere

Guide. For lærere i Slagelse Kommune KLÆDT PÅ TIL DIGITAL DANNELSE

Guide. For lærere i Slagelse Kommune KLÆDT PÅ TIL DIGITAL DANNELSE Guide For lærere i Slagelse Kommune KLÆDT PÅ TIL DIGITAL DANNELSE Facebookvenner med eleverne? Ja og nej! Der kan være flere grunde til at være venner med sine elever på nettet, men først og fremmest bør

Læs mere

Thorsager. Dagplejen Thorsager Børnehus Lille Arnold Thorsager Skole

Thorsager. Dagplejen Thorsager Børnehus Lille Arnold Thorsager Skole Fælles børneliv i Thorsager Dagplejen Thorsager Børnehus Lille Arnold Thorsager Skole 1 Hvorfor dette projekt? Prognoserne for børnetallet i Thorsager viser en faldende tendens over de kommende år. Samtidig

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING...

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... 3 HVAD GØR VI FOR AT FOREBYGGE MOBNING... 3 LÆRERNES

Læs mere

UDVIKLING AF SERVICEKONCEPT

UDVIKLING AF SERVICEKONCEPT UDVIKLING AF SERVICEKONCEPT Kan man det? Udvikle et servicekoncept, der gælder for alle? For hvad er service egentlig for en størrelse og hvordan vil vi gerne tilbyde den her hos os? I netværket for Den

Læs mere

En sammenhængende skoledag

En sammenhængende skoledag En sammenhængende skoledag Aktuelle spørgsmål og svar Der kan stilles mange spørgsmål til En sammenhængende skoledag, hvor børnene går længere tid i skole, og hvor måden at lære på er anderledes, end da

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

BALLERUP BIBLIOTEKERNES BIBLIOTEKSTILBUD TIL 0-9. KLASSE 2015/16

BALLERUP BIBLIOTEKERNES BIBLIOTEKSTILBUD TIL 0-9. KLASSE 2015/16 BALLERUP BIBLIOTEKERNES BIBLIOTEKSTILBUD TIL 0-9. KLASSE 2015/16 KÆRE LÆRERE OG PÆDAGOGER Vi vil gerne invitere jeres elever indenfor på Ballerup Bibliotekerne. For at i bedst muligt kan tilrettelægge

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere