Oplevelsesrum i Fredericia

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Oplevelsesrum i Fredericia"

Transkript

1 Master i børne- og ungdomskultur, æstetiske læreprocesser og multimedier Efterår 2008 Oplevelsesrum i Fredericia Antal enheder i fortløbende tekst: Anne Krogsgaard Hansen, Gitte Kjærsgaard Sørensen, Formidling og formidlingsroller REBUS Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer

2 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side 2 Indledning (fælles) Side 3 Problemformulering (fælles) Side 3 Om processen (Anne Hansen) Side 4 Folkebibliotekets organistoriske og fysiske rammer (Anne Hansen) Side 5 Skolebibliotekets organistoriske og fysiske rammer (Gitte Sørensen) Side 11 RUM for de store skoleelever i bibliotekerne - muligheder og begrænsninger (Gitte Sørensen) Side 14 Perspektiver for samarbejde (fælles) Side 15 Litteraturliste Side 17 2

3 3 Indledning Udgangspunktet for vores samarbejde var et fælles ønske om at skabe gode oplevelser for børn i biblioteket. Det umiddelbare mål var, at lave et arrangement, en udstilling eller lignende. Et formidlingsprojekt Vores konkrete situation som "sammenbragte faggrupper", der skulle lave et samarbejde var nok en central problemstilling i begyndelsen. Vi fandt dog hurtigt ud af, at vores ligheder var større end vores forskelligheder - og at det centrale i projektet ikke var os og vores roller, men børnenes kultur. Vi valgte derfor at fokusere på børneperspektivet og lade samarbejdsaspektet udvikles i processen. Fredericia som Danmarks bedste Børneby kom ret hurtigt i fokus. Vi kunne konstatere, at der var tale om et pædagogisk projekt, hvor børnekulturen ikke var central. Vi ville gerne medvirke til at få børn til at opleve byen som den bedste børneby, men mente ikke, at det udelukkende skulle være "de pædagogiske møder", der skulle være grundlaget. I vores optik måtte gode oplevelser i sig selv kunne skabe den livsglæde, som børnebyprojektet har som mål. Vi erkendte, at vi faktisk ikke vidste, hvad børn synes er "god oplevelse". Men det måtte de jo vide selv. Vi etablerede derfor en blog, hvor børn kunne komme med deres bud på, hvad oplevelser er, i håb om at vi kunne lære noget af deres erfaringer. Det skulle dog vise sig at være sværere end ventet, og vi valgte derfor at koncentrere os om at undersøge de fysiske og organisatoriske rammer for mulige oplevelser i bibliotekerne. Spørgsmålet er, om det er bibliotekaren der skal skabe rammerne for oplevelser? Det fører os frem til følgende: Problemformulering: Hvad er rum(me)lige rammer for oplevelse? Findes de i bibliotekerne, og bliver de brugt? Eller kan vi, som bibliotekarer, skabe bedre rammer for kulturel udfoldelse? 3

4 4 Om processen Vi har valgt at koncentrere os om "De store" skoleelever, som falder udenfor fokusgrupper som børn, familier og unge. De er færdige med at gå i SFO og endnu ikke i Ungdommens hus' målgruppe. De har et "frirum", fritid, mellem skolen og familien, hvor de er selvbestemmende og selvmotiverende med hensyn til deres aktiviteter. Deres nærområde er Fredericia Midtby, hvor vores biblioteker er placerede. Vores udgangspunkt var: Hvilke oplevelser er det vi kan tilbyde "de store"? Hvad laver de, når de har fri? Hvornår synes de, de har haft en oplevelse? Hvad tænker DE på, når de hører ordet oplevelse? Synes de selv, de mangler udfoldelsesmuligheder? Keder de sig? Vi var ikke interesserede i et repræsentativt svar, men derimod konkrete bud på begrebet oplevelse for at omsætte begrebet til et sanseligt udtryk og blive i stand til at give æstetiske oplevelser i bibliotekerne. Vi ønsker at skabe rum for legekulturen - også for "de store". Vi definerer her leg med Huizinga : "Legens 1. kendetegn: frihed frivillig handling leg for legens egen skyld" (Herdis Tofts forelæsning ) Vi lægger dog også vægt på, at det skal handle om den "højere" form for leg - leg som kultur. Vi afgrænser os fra læringsaspektet, fordi dette bliver tilgodeset i kommunens "pædagogiske projekt" i forbindelse med konkurrencen om at blive Danmarks Bedste Børneby.: "Kommunen kan ikke tage hele barnets liv på sig...vi holder os til at spørge til de pædagogiske møder" (Asterisk, s. 13) Børnebyprojektet er baseret på Knoops teorier om livsglæde, hvor der ikke skelnes mellem leg og læring. Knoop betragter ikke leg som kultur men kun i et udviklingsperspektiv. Som modvægt til instrumentaliseringen af legen i livsglædeprojektet har vi valgt den kulturelle synsvinkel. Det skal ikke opfattes som afstandtagen fra projektet - vi mener, der er mange gode hensigter med og muligheder i det. Men vi er ikke enige med Knoop i, at: "Gode oplevelser..giver tryghed og basal hygge, men (er) ikke videre lærerige i sig selv" (Når børn møder kultur, s. 35) Vi mener, at dén uformelle læring, der indgår i sociale fællesskaber baseret på frivillighed - i kulturel udfoldelse - er vigtig for børnenes identitetsdannelse og med til at skabe livsglæde. Kulturen bør derfor også have gode udfoldelsesmuligheder i Danmarks Bedste Børneby. 4

5 5 For at kunne være med til at skabe de kulturelle udfoldelsesmuligheder vil vi undersøge, hvilke oplevelser, der kan give børnene lyst til at bruge biblioteket. Vi prøver at skabe en dialog ved at oprette en blog. Vi forventer, at mediet er kendt og attraktivt, og at det vil vække deres lyst til at "sætte mærke". På basis af de billeder vi fik til bloggen, formoder vi, at det er relationer til venner og familie, der betyder mest. Vi må dog tage vores medie op til fornyet overvejelse: har de brug for dette forum? Eller burde vi i stedet, også virtuelt, ud, hvor de færdes i forvejen? På Arto finder vi flere Fredericia-klubber. I den største klub: 7000-Fredericia, er der både billeder og livlig debat. Et emne som "hvilken bydel bor du i" får 99 svar - "-skole?" får hele 139. Tilsyneladende er tilknytningsforholdet til skole og lokalområde meget vigtigt - en bekræftelse på vores antagelse om, at relationerne har stor betydning. De enkelte profiler viser også, at vennerne ofte har høj prioritet. I en anden klub: 7000-FA finder vi en debat: "ka 7000 blie dk's bedste børneby?" (2005). Mange deltager i debatten, men de færreste er positive. I debatten "Er Fredericia Sjov eller Kedelig..?" (2006) giver de fleste udtryk for, at det er en fin by at bo i. Og at det, at være sammen med venner er det bedste. De unge forventer ikke selv, at få tilbudt "oplevelser", de er generelt tilfredse med de muligheder, de har, og de kan selv tage ansvar for deres oplevelser - sammen med venner. De er aktive netværksskabere og kommunikerer på tværs af alder på Arto, og har her et forum at markere sig og "lege" i. De har altså ikke brug for et nyt virtuelt forum, som vores blog. Vi når derfor frem til, at bibliotekernes rolle måske i højere grad er at være en pendant til det virtuelle rum på Arto. Vi skal ikke "give" eller "skabe" oplevelser, men derimod skabe de fysiske rum, hvor deres egne kulturer kan komme til udfoldelse. Vi vælger derfor at undersøge de organistoriske og fysiske rammer på "vores" biblioteker, for at se hvilke muligheder, vi har, for at etablere oplevelsesrum. Folkebibliotekets fysiske og organisatoriske rammer De fysiske rum Fredericia Bibliotek er opdelt i en række forskellige områder rettet mod forskellige målgrupper. Et af målene er bedre værestedsfaciliteter for alle. 5

6 6 På Bibliotekstorvet i stueetagen findes "byens dagligstue" og et område med stole og bardisk beregnet til læsning af livsstilsmagasiner. Desuden bruges teatrets foyer til avislæsesal. Som værested er stueetagen målrettet voksne, men alle skal igennem for at komme videre på biblioteket og området fungerer også som "markedsplads". I Fakta&viden på 1. sal findes en sofagruppe med 2 sofaer med et lille bord imellem og et langbord med 12 stole. Derudover er forskellige opholdsområder for 1-2 personer placeret rundt omkring på etagen. Ved faglitteratur for børn (7-12 år) står et cafébord med 2 kontorstole i børnestørrelse. Fakta & Viden er bibliotekets læringscenter med fokus på "livslang læring" - i praksis betyder dette, at her står faglitteratur for voksne og børn (dog ikke 0-6 år), og at det forventes at her er relativt roligt. Afdelingen skal blandt andet tilbyde supplerende materialer til skoleopgaver, og fungerer også som skolebibliotek for privatskoler, der ikke har skolebiblioteker. Studerende er også en vigtig målgruppe. Kultur & Oplevelse på 2. sal har et "Krummerum" til børnehavebørn og 2 store sofagrupper, der er placeret henholdsvis ved skønlitteratur og i "Familiebiblioteket". I familiebiblioteket findes også et tegnebord for børn. 6

7 7 I sofagruppen i skønlitteratur sidder ofte en ældre mand med overfrakke og poser - i baggrunden ses romaner om "Teenageliv". Bag sofagruppen er der opstillet en siddegruppe fra det tidligere ungdomshjørne På bordet er udstillet en digtsamling og en "Virkelighedens verden" - Sirene, Frikvarter og Vi Unge ligger i pæne stakke på hylder ved siden af... 7

8 8 Musikområdet har et lyttehjørne, hvor der er mulighed for at høre de cder, der ikke kan lånes på grund af karenstid. Der er mulighed for at låne en discman ved bibliotekaren - mod aflevering af sygesikringsbevis. Klemt inde mellem reolerne står der et cafebord med 2 stole. Alle billeder er taget i åbningstiden, hvilket i sig selv illustrerer, at bibliotekets værestedsfunktion ikke er voldsomt efterspurgt. Da jeg besøgte biblioteket, bemærkede jeg følgende: småbørnsfamilierne opholdt sig i Krummerummet 2 teenagepiger sad i familiebiblioteket og snakkede i musikområdet arbejdede en studerende på sin laptop en skolepige læste i en bog i sofaen overfor den ældre mand i skønlitteraturområdet - og hun så ikke ud til at hygge sig Min fortolkning af dette er, at bibliotekets nye indretning ikke apellerer til de målgrupper, der er tænkt ind i områderne, men at nogle brugere finder deres egne "rum", som passer til deres ønsker og behov. Det er brugerne, der skaber bibliotekets kultur. De virtuelle muligheder Biblioteket lægger vægt på at stille alle digitale medier til rådighed for brugerne. Hver afdeling har sit eget idegrundlag for at give adgang til Internet. 8

9 9 Der er Internetcafe og pc til avislæsning i stueetagen, i samme område som livsstilsmagasinerne. Her kan man holde øje med gadelivet, mens man sidder ved computerne. Hensigten er også at adgangen til offentlig information samt borgerservice varetages af personalet i stuetagen. Adgang til bibliotekets trådløse netværk fås ligeledes her. Bookingsystemet er grundlaget for lån af computer på alle etager. I stueetagen findes en pc til booking. Computerne i stueetagen kan max. bookes en time pr. dag. I Fakta&Viden findes et studierum med 3 computere. De 2 af disse kan bookes men KUN til studiebrug, en er til opslag i databaser og på cdrom. i Derudover findes der en pc med nternetadgang i forkellige områder: Historie Kunst, litteratur og hobby Rejser og mad&drikke Udenlandsk litteratur Børn Spørg Olivia bruges som startside i børneområdet. De øvrige bruge blogs som startside. På bloggen præsenteres blandt andet de databaser, som biblioteket har licens til. Der er naturligvis også mulighed for at slå op i bibliotekets egen base og bibliotek.dk. Der er uhindret adgang til alle websteder, men det er ikke meningen at brugerne skal benytte sig af dette. Hvis de "bare" skal surfe på nettet, henvises de til stueetagen. 9

10 10 Kultur&Oplevelse har en Gamezone med 2 spillecomputere, der også har internetadgang, samt 2 fladskærme til konsolspil. Konsoller udleveres hos bibliotekaren mod aflevering af lånerkort; én konsol pr. kort. Der er ikke egentlig tidsbegrænsning på brugen af konsolspil, men hvis bibliotekaren synes, at nogen sidder der for længe, bliver de smidt væk. Det er mest store skoledrenge der bruger det. Men også unge, engang imellem. Spillepcerne kan bookes 2 timer pr. dag og må godt bruges til andet end spil - f.eks. Arto. Bookingsystemet giver mulighed for at booke med start hver kvarter, altså ikke "lige nu" eller 6X10 minutter. Det er nødvendigt at være oprettet som låner på biblioteket, da man logger på med lånernummer og pinkode både for at booke og for at få adgang til maskinen. De organisatoriske rammer I 2003 barsler Byrådet med vision For Kultur&Fritid angiver visionen "De 5 flagskibe": 1)Børn, unge, musik, 2)Idrætten (elite og bredde), 3)Historien, 4)Madsby Parken, 5)Vandet. Biblioteket betragtes ikke som et flagskib for den lokale kulturpolitik, men får til opgave at udvikle sin egen vision - i samarbejde med skolebibliotekerne. I sektorpolitikken for skriver Kultur&Fritid at de fem flagskibe er med til at markere Fredericia som et kreativt vækstmiljø. Udvikling skal ske gennem: Leg, bevægelse og idræt Musisk, kreativ udfoldelse Historie, oplysning og uddannelse" Biblioteket anses for at høre ind under "Historie, oplysning og uddannelse". De kan man dog ikke se direkte ud af sektorpolitikken, da biblioteket overhovedet ikke er nævnt her. Vision 2012 fører til en ny organisation i biblioteket, hvor bibliotekarerne bliver opdelt i 2 teams: Viden&Info og Kultur&Oplevelse. Målet er, at den fysiske indretning efter nogle år skal ændres i overensstemmelse med organisationen og blive til 2 afdelinger. I praksis er biblioteket fysisk opdelt i en voksenafdeling og en børneafdeling, og den almindelige forståelse i personalegruppen er, at dette først skal ændres i forbindelse med flytning til helt nyt bibliotek. Så da ledelsen i slutningen af 2006 melder ud, at nu er tiden inde til omflytning, skaber det voldsom uro blandt bibliotekarerne - især fordi det betyder nedlæggelse af en egentlig børneafdeling. 10

11 11 Sammenlægningen af skolebiblioteker og folkebibliotek til et samlet biblioteksvæsen, kombineret med en nedprioritering af børnebiblioteket opleves som en trussel, og mange får den opfattelse, at al biblioteksbetjening af børn fremover skal varetages af skolebibliotekerne. Som følge af modstanden i bibliotekargruppen bliver omflytningen udsat til juli-august Efter lederseminar d fremlægges Virksomhedsplanen Indsatsområderne er: 1.Flere brugere 2.Skabe bedre integration mellem det fysiske og det virtuelle bibliotek 3.Et attraktivt biblioteksrum 4.Være medudvikler af Danmarks bedste børneby Der gives udtryk for ønsker om at implementere REBUS-projekter under punkt 3. og 4. Skolebibliotekets fysiske og organisatoriske rammer Købmagergades Skole er midtbyens eneste kommunale skole. Det er en gammel skole fra år Den består af flere plan og flere bygninger. Der er 396 elever fordelt på 4 linjer: Almen-, International-, modtage- og specialklasselinjen. Skolebibliotekets intention er at rumme samtlige disse linjer med deres vidt forskellige elevgrupper. Skolebiblioteket er placeret i den bygning, der er længst væk fra lærerværelset og skolens kontor, så vi skal somme tider gøre os ekstra anstrengelser, for at være synlige. Der er 70 lærere/ pædagoger ansat. Skolebiblioteket er åbent mandag til fredag kl , der er bemanding på i 26 af de 30 lektioner, og der er åbent i frikvartererne. Skolebiblioteksteamet består af 2 skolebibliotekarer og 2 it-vejledere 11

12 12 De fysiske rum Skolebibliotekets indretning: Et ungdomshjørne placeret lidt væk fra det øvrige bibliotek. Her er 2 sofaer (fra Ikea) med sofaborde, 4 stationære computere og en reol langs den ene væg med ungdomslitteratur, herunder det vi kalder Let læst for unge, som er letlæsningsbøger henvendt til unge læsere. I selve biblioteket har vi delt rummet op i zoner: Et billedbogshjørne med krybber, kister med bøger, skamler med hynder, et hjørne med flere skamler tænkt til mellemgruppen omgivet af krybber med tegneserier. Vi har ikke regelsat brugen af disse zoner, så ingen bliver smidt væk, hvis de bruger dem, medmindre de er til gene for de elever, området var tiltænkt. Herudover har vi lidt væk fra bøgerne 6 stationære computere stående. Det har været vores intention at skabe kroge med huleagtig stemning nogle steder, og det har også haft til formål at skabe forhindringer på vejen gennem biblioteket, så man ikke undgår at være opmærksom på opstillinger og udstillinger i vitrineskabe og på hylder. Vi gør meget ud af, at det er elever, der står for disse udstillinger med deres egne værker. De ældste elever bruger ikke ungdomshjørnet, med mindre de skal arbejde ved computerne i timerne. De opholder sig ikke i området frivilligt. Derimod søger de ofte hen i billedbogshjørnet, når de skal læse, snakke, vise hinanden det nyeste på mobiltelefonen el. 12

13 13 De virtuelle muligheder De 4 stationære computere i ungdomshjørnet skal være tilgængelige for her- og nu-opgaver i timerne, så der altid er en ledig computer, hvis man får brug for det. I frikvartererne kan elever fra Klasse udskrive opgaver fra disse computere, når de har fået lov af deres lærer eller skolebibliotekar. Derudover er der i selve biblioteket 6 computere, der må bruges til spil i frikvartererne. De ældste elever må benytte disse computere på lige fod med alle andre. I timerne er de til undervisningsbrug. Udover de nævnte stationære maskiner har vi yderligere 12 stationære maskiner placeret i et undervisningslokale med tilknytning til biblioteket og herudover har vi 70 bærbare computere fordelt dels på biblioteket dels ude på skolen, De sidst nævnte er udelukkende til undervisningsbrug. Reglerne for brug af computerne i ungdomshjørnet gør, at det er vanskelig for ikke at sige umuligt at bruge computerne til færden i den virtuelle verden. At gennemføre ændringer i brugen af computerne vanskeliggøres af, at det kræver forandringsvilje af hele biblioteksteamet, ledelsen og kollegerne. Et eksempel på hvor vanskeligt det er, er Arto. For nogle år siden var der meget diskussion om, hvorvidt Arto var skadeligt for de unge mennesker, der var risikoen for at blive konfronteret med pædofili og mobning gennem Arto. Derfor besluttede it-afdelingen i samarbejde med skolerne, at man ville blokere for Arto på kommuneskolerne, ved at lukke IP-adressen. Vi var meget strikse, når det lykkedes for eleverne at komme ind på noget, der lignede, og det var med forbud og skæld ud. Dette er kun få år siden, og det sidder dybt i os som lærere, skolebibliotekarer og it-vejledere, at vi skal beskytte eleverne fra alverdens ondskab ude på nettet. Det kan vi bare ikke, og der er ikke noget der tyder på, at vi er bedre til det, end eleverne selv. Desuden kan det teknisk ikke lade sig gøre at spærre for f.eks. Arto gennem længere tid. Vi har stiltiende affundet os med, at udviklingen kan man ikke standse. Konsekvensen af vores regler er at de ældste elever ikke bruger computerne til andet end skolearbejde, med mindre de kan snyde sig til det. Derfor er deres fornemmelse, at skolebiblioteket ikke er noget for dem. De organisatoriske rammer Skolebiblioteket på Købmagergades Skole har ikke været inddraget i ledelsens implementering af indsatsområderne. Indsatsområder på Købmagergades Skole gældende for 2008: Fortsat arbejde med alsidig pædagogik og rummelighed. Fortsat indsats vedr. pædagogisk leg, idræt og sundhed. Fortsat arbejde med internationalisering. Undervisningsministeriets aktuelle hjemmeside om skolebiblioteket beskriver skolebiblioteket som et være- og lærested. Vi har i det fysiske rum indtænkt væresteder, men det viser sig at det næsten kun henvender sig til skolens indskoling og mellemtrin, de ældste elever har vi ikke ramt. Vores regler angående 13

14 14 brug af computere befordrer ikke brug af dem. De må nærmest ses som en forhindring. At leve op til vore egne forventninger om at skabe fysiske og virtuelle rum, kræver en holdningsændring først og fremmest i skolebiblioteksteamet, hvor vi skal diskutere hvem vi egentlig holder bibliotek for, en åbning af brugen af både de fysiske og virtuelle rum og en grænseoverskridende diskussion om at bruge computerne til anden end lektier og lærerstyret undervisning. RUM for de store skoleelever i bibliotekerne - muligheder og begrænsninger De fysiske rum Spontane udslag af de store børns legekultur i bibliotekerne opfattes ofte som uro og frækhed og medfører sanktioner i form af "hyssen" eller direkte bortvisning. Forskellige kulturer blandt personalet i begge institutioner gør det svært at ændre denne indstilling. Vores egne vaner og behov for arbejdsro befordrer heller ikke større åbenhed for børnenes kulturelle udfoldelser. Som konsekvens af dette og de begrænsede muligheder i selve de fysiske rum, mener vi ikke, det er muligt at skabe et stationært sted med plads til fri udfoldelse for dem. I stedet forestiller vi os, at der kan skabes uformelle rum/rammer baseret på aktuelle behov for mødesteder, for eksempel for grupper af netvenner. De virtuelle muligheder Den netværksdannelse, vi ser udfoldet på nettet, har ikke optimale betingelser i bibliotekerne. Folkebibliotekets bookingsystem og skolebibliotekets regler betyder begrænsninger af fri udfoldelse i de virtuelle rum, hvor en stor del af børnene "leger". De børn, der har adgang til nettet hjemmefra, vil derfor ikke bruge bibliotekernes computere til dén sociale aktivitet, som netop har høj prioritet i Folkebiblioteket, hvor der er lavet gamezone, som primært er tænkt som rum for "unge". Da vi netop ønsker at skabe fysiske rammer til videreudvikling af de virtuelle netværk, er det nødvendigt at ophæve (eller omgå) de begrænsninger, der er i dag. De organisatoriske rammer Læring er omdrejningspunktet for begge bibliotekers lokalpolitiske bevågenhed. Det kan betyde, at kulturelle tiltag i bibliotekerne ikke vil få opbakning. I skolepolitikken åbner livsglædeprojektet for nogle muligheder for leg som læringsredskab. I Købmagergades skoles virksomhedsplan for 2007 nævnes "Fortsat indsats vedr. pædagogisk leg" som et indsatsområde. Selvom vi ikke mener, at leg (kun) skal være et pædagogisk redskab, ser vi ingen problemer i at bruge læringsaspektet som argument for at give legekulturen et rum i skolebiblioteket. 14

15 15 Kulturpolitikken prioriterer leg og kreativ udfoldelse, men ikke som en del af folkebibliotekets virksomhed. Biblioteket kan dog defineres som en del af "Byrummet", og derigennem argumentere for at skabe rum til legekultur. I bibliotekets virksomhedsplan for er et af målene "Et attraktivt biblioteksrum". Implementering af REBUS-projekterne nævnes som et af midlerne til at opnå dette. Fremtidens biblioteksbetjening af børn påpeger et legitimeringsbehov for det fysiske (folke)bibliotek. Som et bud på dette peger udvalget på "nye aktiviteter i biblioteket" der "tager udgangspunkt i, hvad børnene har brug for at opleve". Vi ser det som en væsentlig opgave for os, som bibliotekarer, at prøve at spore os ind på hvad børnene har brug for at opleve gennem en uformel diaglog kombineret med løbende observation og fortolkning af de eksisterende kulturudtryk. Udvalget anbefaler også et samarbejde mellem skoler og biblioteker for at sikre børnene det bedste bibliotekstilbud. Vores samarbejde om denne opgave har givet os mange nye forståelser for både egne og "den andens" styrker og svagheder. Perspektiver for samarbejde Som konsekvens af Carsten Jessens påpegning af, at det er vigtigt at skelne mellem leg og læring, har vi valgt at se bort fra de pædagogiske og sociale forhold i bibliotekerne og fokusere ensidigt på leg som kultur, og de muligheder der er for kulturel udfoldelse for de store skoleelever. Leg har stor betydning for læring og social udvikling, og omvendt, men det er ikke udviklingsperspektivet, vi har brugt. Da det traditionelt er det perspektiv bibliotekerne (og vi) har, ikke mindst i forhold til store børn, bliver det svært ikke at inddrage det. Bibliotekerne skal også fortsat understøtte læring og læsning. Der skal også være plads til at "være", for dem der ikke indgår i sociale fællesskaber. Men vi ser udelukkende på rammerne for at skabe rum for møder og kulturel udfoldelse. Med andre ord det, der nødvendigvis betyder "støj" i vores ordentlige og rolige omgivelser. Det er ikke vores opgave at skabe sociale netværk. Som gamle autoritetspersoner vil vi ikke kunne indgå i et jævnbyrdigt fællesskab med børnene. Men måske kan vi facilitere nogle møder for eksisterende netværk. For eksempel rum til fysisk samvær for virtuelle venner. Flere af nutidens børn og unge har multimodale kompetencer og de hjælper gerne hinanden med at udvikle kompetencerne i de virtuelle netværk. Med optimale virtuelle muligheder i bibliotekerne skabes der grundlag for erfaringsudveksling og fællesskaber IRL, og for inddragelse af dem, der ikke har mulighederne hjemme. "Børn skaber deres kulturelle identitet i spændingsfeltet mellem det fælles og det forskellige; og det er måske vigtigere end nogensinde for børn, at de har kulturelle udfoldelsesrum, både virtuelt og fysisk, hvor de kan eksperimentere 15

16 16 med disse identitetsprocesser, og hvor de kan få støtte til at afklare, hvad disse identitetsprocesser betyder." (Fremtidens biblioteksbetjening, s.28-29) Der bør altså også være mulighed for at få hjælp af bibliotekspersonalet, når der ikke er kompetente børn tilstede. Det betyder at eksisterende fordomme om "pjat" på nettet må aflives, og at personalet må forpligte sig til at opnå de nødvendige kompetencer. "En afgørende ressource i vidensamfundet er befolkningens evner til at skabe, tolke og udveksle alle former for indhold i fysiske og digitale medier" (ibid s. 15) Vi kan ikke komme udenom en vis nyttetænkning. Et mål for os er også, at bibliotekernes tilbud bliver udnyttet mere og at vi får nye brugere. Brugerdrevet innovation gennem inddragelse af sociale grupper med konkrete behov kan udvikle nye og anderledes oplevelser, som kan være til inspiration for andre brugere og for os selv. Men vi lægger vægt på, at inddragelsen skal være uformel, baseret på frivillighed, dialog og reelle ønsker om at deltage. Selvom skolebiblioteket er "skole" er det også et relativt trygt sted for mange elever. Vi tror derfor, at det kan bruges som første "mødested", i form af en efter-skoletid-cafe, hvor der blandt andet er mulighed for at bruge computere, men hvor vi også er parate til at være lydhøre overfor andre behov. Måske TV eller en film? Der skal naturligvis også være musik. Duften af chokolade, popcorn eller lignende skal lokke eleverne til at komme, og der skal være noget at spise og drikke. Og det behøver ikke være sundt. 16

17 17 Litteraturliste: Eva Gulløv og Susanne Højlund (2003): Feltarbejde blandt børn. Gyldendal, ISBN Fredericia Bibliotek / Anna Bruntt; Ulla Mather; Helle Wiese Fremtidens biblioteksbetjening af børn /Biblioteksstyrelsen, ISBN Leif Emerek, Casper Hvenegaard Rasmussen og Dorte Skot-Hansen (red.) (2006): Folkebiblioteket som forvandlingsrum Perspektiver på folkebiblioteket i kultur- og medielandskabet. Danmarks Biblioteksforenings Forlag. ISBN heri: s Bibliotekets brugere - fra klienter til forandringsagenter Når børn møder kultur/ Børnekulturens Netværk, ISBN Web: Asterisk nr. 36, Heri: Nissen, jesper: Glade børn lærer bedst. %2036%20september%202007/ /currentversion/asterisk_36_s10-13.pdf Fredericia kommunes hjemmeside Herunder: Købmagergades skole: Sektorpolitik for Kultur&Fritid: Vision 2012 : Undervisningsministeriets hjemmeside om Skolebiblioteker: Forelæsninger: Herdis Toft: Kulturbegreb(er) - Børnekultur legekultur spilkultur - læringskultur Fredericia, REBUS d. 2. oktober 17

18 18 18

Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud:

Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud: Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud: Udnyt alle læringsrum både inde og ude Læringsrum bør indrettes, så eleverne føler sig trygge og inspireres til læring og kreavitet Fleksibel indretning,

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Syddjurs Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Syddjurs Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Syddjurs Kommune Indledning Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO i Syddjurs Kommune bygger på de fælles visioner og den politik som kommunen har vedtaget indenfor

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Projektarbejde på Det nordjyske Landsbibliotek. Oplæg på Statsbibliotekets temadag Fundraising i bibliotekssektoren den 30. maj 2006.

Projektarbejde på Det nordjyske Landsbibliotek. Oplæg på Statsbibliotekets temadag Fundraising i bibliotekssektoren den 30. maj 2006. Projektarbejde på Det nordjyske Landsbibliotek Oplæg på Statsbibliotekets temadag Fundraising i bibliotekssektoren den 30. maj 2006. Introduktion Aktuelle projekter på NJL Hvad er et aktuelt og relevant

Læs mere

Skolebiblioteket skaber i samarbejde med ledelse og lærere forudsætninger for undervisning og læring.

Skolebiblioteket skaber i samarbejde med ledelse og lærere forudsætninger for undervisning og læring. Internt notatark Børne- og Uddannelsesforvaltningen Pædagogisk Central Dato 07. april 2009 Sagsbehandler Hans Radsted Direkte telefon 919 60 E-mail hara@kolding.dk Emne: Funktionsbeskrivelse læringscenter

Læs mere

BY, LAND OG KULTUR KVALITETSAFTALE 2012-2013

BY, LAND OG KULTUR KVALITETSAFTALE 2012-2013 BY, LAND OG KULTUR KVALITETSAFTALE 2012-2013 Kvalitetsaftale 2012-2013 Indholdsfortegnelse AssensBibliotekerne - Kvalitetsaftale 2012-2013 1. Indledning......................................................................................2

Læs mere

Læring og læselyst. Tilbud fra Bibliotek & Borgerservice til dig og dine elever i efteråret 2015. Vi ses på jeres skole eller på biblioteket!

Læring og læselyst. Tilbud fra Bibliotek & Borgerservice til dig og dine elever i efteråret 2015. Vi ses på jeres skole eller på biblioteket! Læring og læselyst Tilbud fra Bibliotek & Borgerservice til dig og dine elever i efteråret 2015. Vi ses på jeres skole eller på biblioteket! Kære lærer! Vi vil gerne bidrage til dine elevers læselyst og

Læs mere

BALLERUP BIBLIOTEKERNES BIBLIOTEKSTILBUD TIL 0-9. KLASSE 2015/16

BALLERUP BIBLIOTEKERNES BIBLIOTEKSTILBUD TIL 0-9. KLASSE 2015/16 BALLERUP BIBLIOTEKERNES BIBLIOTEKSTILBUD TIL 0-9. KLASSE 2015/16 KÆRE LÆRERE OG PÆDAGOGER Vi vil gerne invitere jeres elever indenfor på Ballerup Bibliotekerne. For at i bedst muligt kan tilrettelægge

Læs mere

Hvad kan DIN skole bruge biblioteket til?

Hvad kan DIN skole bruge biblioteket til? Hvad kan DIN skole bruge biblioteket til? Besøg BIBLIOTEKET Besøg VANDREHALLEN Besøg BIBLIOTEKET Hvordan kan skolen bruge biblioteket? Hvorfor biblioteksbesøg? Tilbuddene veksler mellem kulturel oplevelse

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Serviceerklæring Velkommen til dit bibliotek. April 2014. www.fkb.dk. Biblioteket Domus Vista Nordens Plads 4 2000 Frederiksberg

Serviceerklæring Velkommen til dit bibliotek. April 2014. www.fkb.dk. Biblioteket Domus Vista Nordens Plads 4 2000 Frederiksberg Serviceerklæring Velkommen til dit bibliotek April 2014 Hovedbiblioteket Falkoner Plads 3 2000 Frederiksberg Biblioteket Godthåbsvej Godthåbsvej 85A 2000 Frederiksberg Biblioteket Danasvej Danasvej 30B

Læs mere

STRATEGI > fo r Ve jle l Bibliote Bibliot ke k rne 2011 2014 <

STRATEGI > fo r Ve jle l Bibliote Bibliot ke k rne 2011 2014 < STRATEGI > for Vejle Bibliotekerne 2011 2014< VISIONEN for Vejle Bibliotekerne DIGITALT OMRÅDE OPLEVELSER, INSPIRATION OG LÆRING VISION PROFESSIONEL UDVIKLING Visionen angiver retningen, vi skal gå, i

Læs mere

Høringssvar vedrørende ejendomsstrategi

Høringssvar vedrørende ejendomsstrategi 7. april. 2015 Høringssvar vedrørende ejendomsstrategi MED udvalget har på sit møde den 7. april behandlet oplæg til ejendomsstrategi i høring og har følgende kommentarer. Vi finder, at det på mange måder

Læs mere

VELKOMMEN PÅ - ET ÅBENT TILBUD S E R V I C E I N F O R M AT I O N

VELKOMMEN PÅ - ET ÅBENT TILBUD S E R V I C E I N F O R M AT I O N VELKOMMEN PÅ - ET ÅBENT TILBUD S E R V I C E I N F O R M AT I O N Biblioteksloven 1. Folkebibliotekernes formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter,

Læs mere

BØRNEKULTUR OG LÆRING

BØRNEKULTUR OG LÆRING BØRNEKULTUR OG LÆRING hvordan kan børns møde med kultur styrke læring?? og Svar Kommunernes Skolebiblioteksforening 2005 2006 Forord Med denne udgivelse ønsker Kommunernes Skolebiblioteksforening at give

Læs mere

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR

Læs mere

Engelsk litteratur på børnebiblioteket: Rapport og idékatalog til børnebiblioteket

Engelsk litteratur på børnebiblioteket: Rapport og idékatalog til børnebiblioteket 2009 Engelsk litteratur på børnebiblioteket: Rapport og idékatalog til børnebiblioteket i Esbjerg Stine Hove Nielsen Danmarks Biblioteksskole Aalborg 2 Engelsk litteratur på børnebiblioteket: Rapport og

Læs mere

Når drenge blogger om bøger

Når drenge blogger om bøger Når drenge blogger om bøger Af Vivian Skibby Baes, lærer og skolebibliotekar Læselyst Giv drengene mulighed for at træde ind i bogens univers. Læsning er kilde til viden og kulturelle oplevelser. Læsning

Læs mere

Generel mening om projektet - God ide?

Generel mening om projektet - God ide? Side 1 Generel mening om projektet - God ide? Generel mening - uddybet Flere fester jeg ville ikke bruge det, på baggrund af det umiddelebare indhold af aktiviteter i huset Synes der er andet at prioritere

Læs mere

SKOLEN FOR FREMTIDEN

SKOLEN FOR FREMTIDEN Ansøgningsskema 2009 Projekt nr.: (udfyldes af Skolen for Fremtiden) Projekt navn: Læring gennem bevægelse på ikt-baserede interaktive borde og andre relaterede brugerflader Ansøger: Skolens navn Søndervangskolen

Læs mere

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn 0. - 5. KLASSE - indskolingsafdelinger RØD/GUL www.kochs.dk - vi vil være verdens bedste skole - for børn Hvad indeholder pjecen? I denne pjece kan du læse om N. Kochs Skoles indskolingsafdelinger. I skolens

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

Next Users At bringe bibliotekstilbud ud til de unge 2013-2014

Next Users At bringe bibliotekstilbud ud til de unge 2013-2014 Next Users At bringe bibliotekstilbud ud til de unge 2013-2014 Afsluttende konference d. 21. november 2014 Odense Centralbibliotek Østre Stationsvej 15, 5000 Odense C Kambiz K. Hormoozi Dagsorden: 1. Kort

Læs mere

Børn bruger biblioteker Spørgeskemaundersøgelse blandt københavnske børn og unge

Børn bruger biblioteker Spørgeskemaundersøgelse blandt københavnske børn og unge Børn bruger biblioteker Spørgeskemaundersøgelse blandt københavnske børn og unge KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen KØBENHAVNS KOMMUNE 2004 Børn bruger biblioteker Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

BILAGSRAPPORT. Ringe Fri- og Efterskole Faaborg-Midtfyn Kommune (Privatskoler) Termometeret

BILAGSRAPPORT. Ringe Fri- og Efterskole Faaborg-Midtfyn Kommune (Privatskoler) Termometeret BILAGSRAPPORT Ringe Fri- og Efterskole Faaborg-Midtfyn Kommune (Privatskoler) Termometeret Læsevejledning Bilagsrapporten viser elevernes samlede beelser af de enkelte spørgsmål, som indgår i undersøgelsen.

Læs mere

SKOLEN & BIBLIOTEKET

SKOLEN & BIBLIOTEKET SKOLEN & BIBLIOTEKET Skoleåret 2015/2016 Indholdsfortegnelse Velkommen side 4 Indskolingen Sprogfitness side 5 Mellemtrinnet Bibintro Databaser og Webetik side 6 side 7 Overbygningen Informationssøgning

Læs mere

Formidling der brænder igennem

Formidling der brænder igennem Formidling der brænder igennem 1. møde, den relationelle formidling Gentofte Hovedbibliotek Den 3. april 2012 Amalie Jeanne Formål med Udviklingsforummet Er at sætte fokus på formidling i biblioteket både

Læs mere

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Børnekultur og børns kultur børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Det børnekulturelle system Den litterære institution (forfattere manus forlag konsulenter bøger formidlere) Den dramatiske

Læs mere

Handlingsplan for 2015-2017

Handlingsplan for 2015-2017 Handlingsplan for 2015-2017 H andlingsplanen tager udgangspunkt i bibliotekspolitikkens værdigrundlag. Det handler om at omsætte disse til hverdag og kunne se værdierne leve sig ud i hverdagen på Brønderslev

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Spørgeskema nr.: Uge 49 2004 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER. Fakta (interviewerens noter) telefonnummer

Spørgeskema nr.: Uge 49 2004 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER. Fakta (interviewerens noter) telefonnummer SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER Fakta (interviewerens noter) Museum telefonnummer Kontaktperson Henvist til anden kontaktperson (navn) Interviewer Antal opringninger (sæt x per opringning)

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 Praktikbeskrivelsen består af 2 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for

Læs mere

Guide. For lærere i Slagelse Kommune KLÆDT PÅ TIL DIGITAL DANNELSE

Guide. For lærere i Slagelse Kommune KLÆDT PÅ TIL DIGITAL DANNELSE Guide For lærere i Slagelse Kommune KLÆDT PÅ TIL DIGITAL DANNELSE Facebookvenner med eleverne? Ja og nej! Der kan være flere grunde til at være venner med sine elever på nettet, men først og fremmest bør

Læs mere

Indholdsfortegnelse over skolens værdigrundlag

Indholdsfortegnelse over skolens værdigrundlag Indholdsfortegnelse over skolens værdigrundlag Indholdsfortegnelse.1 Værdiggrundlaget i overskrifter..2 Grundtvig-Kold.3 Læringsstile.3 IT.4 Motion.5 Tidlig sprogindlæring 5 Natur og Teknik 6 Helhedsskole...6

Læs mere

Uge 6 16 Linjefagsdage, VNT, UNDERVISNINGSPLAN

Uge 6 16 Linjefagsdage, VNT, UNDERVISNINGSPLAN Uge 6 16 Linjefagsdage, VNT, UNDERVISNINGSPLAN Mål for læringsudbytte I linjefagets første semester arbejdes der især med kulturelle udtryk og oplevelsesmæssige ind- og udtryk i værksted og natur. Herunder:

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Biblioteket er dødt længe. Statsbibliotekets kontaktdag 20. maj 2010

Biblioteket er dødt længe. Statsbibliotekets kontaktdag 20. maj 2010 Biblioteket er dødt længe leve biblioteket! Statsbibliotekets kontaktdag 20. maj 2010 Og det er? Mogens Vestergaard Formand for Bibliotekschefforeningen (2009- ) Bibliotekschef i Roskilde (2002- ) Medlem

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Kommunikationsstrategi for Herlev Bibliotek 2013

Kommunikationsstrategi for Herlev Bibliotek 2013 Kommunikationsstrategi for Herlev Bibliotek 2013 Formål Herlev Biblioteks kommunikationsstrategi vil med udgangspunkt i vision, værdisæt og mission skabe grundlag for aktuelle og langsigtede kommunikationsopgaver.

Læs mere

Skolebiblioteket Snedsted skole 2012/13. Skolebibliotekarer: Poul Erik Weber (PW) Heidi Thing (HT)

Skolebiblioteket Snedsted skole 2012/13. Skolebibliotekarer: Poul Erik Weber (PW) Heidi Thing (HT) Skolebiblioteket hæ fte Snedsted skole 2012/13 ns o i at for e rm er r o f læ In Skolebibliotekarer: Poul Erik Weber (PW) Heidi Thing (HT) 1 Hvor er mellemgruppens og overbygningens depoter? (Indskolingen

Læs mere

Hvad er et bibliotek? Kursusdag på Gentofte Centralbibliotek 13.12.2012

Hvad er et bibliotek? Kursusdag på Gentofte Centralbibliotek 13.12.2012 Kursusdag på Gentofte Centralbibliotek 13.12.2012 Program 09.00-09.15 Mogenbrød, kaffe og te 09.15-12.00 Hvad er et biblioteks opgaver og kerneopgaver? - Historisk blik på hvad der har skabt de danske

Læs mere

Highlights fra Københavns Bibliotekers digitale strategi

Highlights fra Københavns Bibliotekers digitale strategi Highlights fra Københavns Bibliotekers digitale strategi Den 4. november 2014 Jakob Heide Petersen // Københavns Biblioteker Indhold Indledning bibliotekets opgave og fokus Biblioteksstrategi i København

Læs mere

Læring og læselyst. på Gladsaxe Bibliotekerne. gladsaxe.dk/bibliotek

Læring og læselyst. på Gladsaxe Bibliotekerne. gladsaxe.dk/bibliotek Læring og læselyst på Gladsaxe Bibliotekerne gladsaxe.dk/bibliotek skoleåret 2014/2015 Kære skoler i Gladsaxe På Gladsaxe Bibliotekerne har vi som noget nyt lavet en samlet oversigt over de aktiviteter,

Læs mere

Idé-DB DSR IDÉKATALOG. til studiemiljøet på. Danmarks Biblioteksskole. De Studerendes Råd Danmarks Biblioteksskole Maj 2008

Idé-DB DSR IDÉKATALOG. til studiemiljøet på. Danmarks Biblioteksskole. De Studerendes Råd Danmarks Biblioteksskole Maj 2008 Idé-DB DSR IDÉKATALOG til studiemiljøet på Danmarks Biblioteksskole De Studerendes Råd Danmarks Biblioteksskole Maj 2008 Indledning Idé-DB er et forum under DSR, De Studerendes Råd, hvor de studerende

Læs mere

Umv Basis spørgeskema til 4. 6. klasse

Umv Basis spørgeskema til 4. 6. klasse Trivsel 1 Er du glad for at gå i skole? Ja, altid Klassen og fællesskabet 2 Er du glad for din klasse? Ja, altid 3 Behandler I hinanden godt i klassen? Ja, altid 4 Har du nogen venner i klassen? Ja, mange

Læs mere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere Velkommen til Get Moving 2010 Hånd i hånd med vores brugere Regional udviklingsdag for bibliotekerne i Region Nordjylland Hvorfor? - Den brændende platform Samfundet uden for bibliotekerne Vidensamfundets

Læs mere

Skolebiblioteket og skolen som læringscenter

Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Lyshøjskolen, 2014 Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Vi ønsker dialog om læring med alle parter! 1 Indhold Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Status Hvem er tilknyttet Læringscenteret

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

Thisted Bibliotek Brugerundersøgelse 2013 Rambøll og Thisted Bibliotek

Thisted Bibliotek Brugerundersøgelse 2013 Rambøll og Thisted Bibliotek Thisted Bibliotek Brugerundersøgelse 2013 Rambøll og Thisted Bibliotek Endelig rapport, Thisted Bibliotek. En række irrelevante rubrikker er fjernet. Er du? Hvis du er i beskæftigelse, hvilken sektor arbejder

Læs mere

Lyshøjskolen, 2012. Vi ønsker dialog om læring med alle parter! Teamet anno 2012

Lyshøjskolen, 2012. Vi ønsker dialog om læring med alle parter! Teamet anno 2012 , 2012 Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Vi ønsker dialog om læring med alle parter! Teamet anno 2012 Indhold Skolebiblioteket og skolen som læringscenter... 1 Status... 3 Hvem er tilknyttet

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering for Lundebakkeskolen

Undervisningsmiljøvurdering for Lundebakkeskolen Undervisningsmiljøvurdering for Lundebakkeskolen Udarbejdet Juni 2013 og gyldig frem til juni 2016 Lundebakkeskolens UMV er udarbejdet ved hjælp af UMV-spørgeskema-skabelonen på klassetrivsel.dk Undersøgelsen

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Status på skolernes brug af I-pads og PC i skolerne maj 2015

Status på skolernes brug af I-pads og PC i skolerne maj 2015 Status på skolernes brug af I-pads og PC i skolerne maj 2015 Baggrund: lederne blev spurgt om at give en hurtig og kort tilbagemelding på brugen af I-pads i deres skoler ved at svare på følgende spørgsmål:

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Indhold. 1. Formål med aftalen. 2. Politiske visioner, mål og krav. 3. Randers Bibliotek Hvem er vi? 4. Målene i aftalen. 5. Opfølgning på målene

Indhold. 1. Formål med aftalen. 2. Politiske visioner, mål og krav. 3. Randers Bibliotek Hvem er vi? 4. Målene i aftalen. 5. Opfølgning på målene Aftale mellem Byrådet og Randers Bibliotek 2008 Indhold 1. Formål med aftalen 2. Politiske visioner, mål og krav 3. Randers Bibliotek Hvem er vi? 4. Målene i aftalen 5. Opfølgning på målene 6. Økonomi

Læs mere

Bevægelse Bevægelse i skolen

Bevægelse Bevægelse i skolen Bevægelse i skolen Bevægelse i skolen Intet mindre end en verdens-sensation!! 6 elektroniske legepladser samlet på ét sted Det begyndte med en Spider på legepladsen ved hovedindgangen, og nye lege kom

Læs mere

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 1 Indhold Den Samordnede Indskoling Den samordnede Indskoling............ 3 Indskolningen.......................... 4 Teori bliver praksis...................... 5 Vælg mere

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. Se hjemmeside. Se hjemmeside. Se hjemmeside

PRAKTIKBESKRIVELSE. Se hjemmeside. Se hjemmeside. Se hjemmeside PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Poppelvejens Børnehave. Formål:

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Poppelvejens Børnehave. Formål: PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Poppelvejens Børnehave. Formål: I 2012 blev der udført pædagogisk tilsyn på samtlige kommunale og private institutioner i Syddjurs kommune.

Læs mere

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Kragsbjergskolen, efteråret 2010 At vi trives er vigtigt. Både for eleverne og for skolens personale. Trivsel skaber gode resultater og er afgørende for, at man lærer

Læs mere

IPAD SOM ARBEJDSREDSKAB DET SKAL DU VIDE!

IPAD SOM ARBEJDSREDSKAB DET SKAL DU VIDE! IPAD SOM ARBEJDSREDSKAB DET SKAL DU VIDE! G O D E R Å D T I L D I G Selvom ipad en er i et cover, kan skærmen gå i stykker. Beskyt den derfor mod slag, vand og sand. Køb høretelefoner, så du kan arbejde

Læs mere

Bibliotek. Politik for Herning Kommune

Bibliotek. Politik for Herning Kommune Bibliotek Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Johs. Poulsen, Formand for Kultur- og Fritidsudvalget 5 Bibliotekspolitik - vision 7 1 - Styrke borgernes mulighed for læring 9 2 - Understøtte borgernes

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Du kan tilmelde dig ved at ringe til biblioteket eller ved personlig henvendelse. Tilmelding sker efter først til mølle princippet.

Du kan tilmelde dig ved at ringe til biblioteket eller ved personlig henvendelse. Tilmelding sker efter først til mølle princippet. IT- Kurser forår 2012 Mandag kl. 10-19 KulturArkaden Tirsdag kl. 10-19 Sydhavnsvej 6 Onsdag kl. 13-19 4760 Vordingborg Torsdag kl. 10-19 Telefon: 55 36 38 00 Fredag kl. 10 17 Lørdag kl. 10 14 I perioden

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Sådan udvikler vi samarbejdet mellem lærere og pædagoger

Sådan udvikler vi samarbejdet mellem lærere og pædagoger Sådan udvikler vi samarbejdet mellem lærere og pædagoger Af Merete Milvertz, SFO-leder og Vibeke Dilling Hermansen, Skoleleder Lærere og pædagoger løser to ligeværdige, men væsensforskellige opgaver I

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Hvad har HBÅ lært af undersøgelsen

Hvad har HBÅ lært af undersøgelsen Hvad har HBÅ lært af undersøgelsen Indledningsvis skal det bemærkes, at Handelshøjskolens Bibliotek i Århus (HBÅ) adskiller sig på en del områder fra de tre andre biblioteker, som vi har arbejdet sammen

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Børnehaven Fyrtårnet Vigøvej 2, Skærbæk 7000 Fredericia Tlf. 72 10 51 80 www.boernehavenfyrtaarnet.fredericiakommune.dk 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester A Du bruger biblioteket en del, både i forbindelse med dit arbejde, men også sammen med dine børn. Du synes, det er en fantastisk mulighed for at introducere børnene til leg og læring og samtidig bruge

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

KØGEBIB NEXTGEN CONNECT, CHILL & GROW. Process Paper. Group: Dk3 Charlotte Elvira Rasmussen Jennifer Venia Olsen Stephan Christensen

KØGEBIB NEXTGEN CONNECT, CHILL & GROW. Process Paper. Group: Dk3 Charlotte Elvira Rasmussen Jennifer Venia Olsen Stephan Christensen KØGEBIB NEXTGEN CONNECT, CHILL & GROW Process Paper Group: Dk3 Charlotte Elvira Rasmussen Jennifer Venia Olsen Stephan Christensen Module: T2013 1 PROBLEMFORMULERING Biblioteket har en udfordring i forbindelse

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2014 2017

Digitaliseringsstrategi 2014 2017 Digitaliseringsstrategi 2014 2017 Skole og Institutioner 0-18 år www.ballerup.dk Hvorfor? Hvorfor skal vi have en ny strategi og en samlet strategi 0-18 år? Ét fælles IT-fagligt grundlag for 0-18 år som

Læs mere

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE ... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE Indhold Til læreren side 3 Hele tre på én gang Målgruppe, tidsforbrug og anvendelse af materialet Målene giver ramerne nye Fælles Mål side 4 side 5 side 7 Redaktion:

Læs mere

Engelsk for alle Projektansøgning 2005

Engelsk for alle Projektansøgning 2005 Engelsk for alle Projektansøgning 2005 Resumé Alle danskere har brug for et vist kendskab til engelsk, da engelsk som globaliseringens, Internettets og medieverdenens sprog, er Danmarks vigtigste fremmedsprog.

Læs mere

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for A-afdelingen:

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for A-afdelingen: Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for A-afdelingen: at give eleverne oplevelser og muligheder for at udvikle deres mange intelligenser at der arbejdes for at forældre og

Læs mere

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Idræts sfo

VELKOMMEN TIL. Idræts sfo 2013-14 VELKOMMEN TIL GØRLØSE Idræts sfo Gørløse Idræts SFO 2013-2014 Ansatte i Gørløse SFO og Klub SFO Michael - leder, pædagog Anne -souschef, pædagog Jannik - pædagog Sussi - pædagogmedhjælper Jonas

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Læs dansk på bibliotekerne

Læs dansk på bibliotekerne Læs dansk på bibliotekerne Undervisningsmateriale om biblioteket ved introduktion til kursister fra sprogskolen af Vibeke Nielsen og Tina Møller Kristensen Læs dansk på bibliotekerne Intro 5 råd til et

Læs mere

3 (store reoler med skråhylder)

3 (store reoler med skråhylder) Bilag 3 - Observationsskema: Udfyldte SKEMA TIL FORMIDLINGSANALYSE Albertslund bibliotek d 12. marts. FYSISK FORMIDLING FASTE UDSTILLINGER: Hvilke faste udstillinger: SKIFTENDE UDSTILLINGER: Hvilke skiftende

Læs mere