Beskæftigelsesplan Jobcenter Kolding

Transkript

1 Beskæftigelsesplan 2009 Jobcenter Kolding 1

2 1.0 Indledning og overordnede mål De ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen på Jobcenter Kolding udarbejder hvert år en beskæftigelsesplan for, hvad Jobcentret vil have fokus på det kommende år. Mål og indsatsområder i beskæftigelsesplanen gælder således for et år ad gangen. I forbindelse med udarbejdelsen af beskæftigelsesplan 2007 blev der dog fastsat nogle mere overordnede mål, som er Kolding kommunes overordnede mål for den nuværende 4-årige byrådsperiode. Sammenfattet er de overordnede mål for Jobcenter Kolding følgende: At virksomhederne på kort og langt sigt får den arbejdskraft, de har brug for. Indsatsens grundprincip er noget for noget. At borgerne skal yde for at nyde, samtidig med at der holdes en hånd under de svageste. Den hurtigste vej til selvforsørgelse er altid den rigtige. Målet er varig selvforsørgelse. At borgere, der kan og vil arbejde, straks skal have et tilbud af høj kvalitet, der hurtigst muligt kan bringe dem i arbejde igen. At borgere, der kan, men ikke vil arbejde, straks mødes af en vurdering af om de står til rådighed for arbejdsmarkedet. At borgere, der ikke umiddelbart kan arbejde, men som gerne vil, hurtigst muligt skal have et kvalificeret tilbud, der enten bringer dem i arbejde eller afklares til et alternativt forsørgelsesgrundlag. At formuleringen og gennemførelsen af beskæftigelsespolitikken sker i et tæt samarbejde med aktørerne på arbejdsmarkedet. Det betyder i forhold til den virksomhedsrettede del, at Jobcentret formidler såvel ordinære job som job på særlige vilkår og samtidig guider virksomhederne i brugen af offentlige ordninger mv. Jobcentret yder en differentieret indsats overfor virksomhederne afhængig af, hvilken rekrutteringsmæssig situation virksomheden befinder sig i. Det forventes endvidere, at virksomhederne deltager aktivt i konkretiseringen af beskæftigelsestilbudene, således at indsatsen også fremadrettet kan målrettes konkrete job. Tilgangen til borgerne bygger på, at disse skal have tilbud af høj kvalitet, der sikrer, at de hurtigst muligt kommer i arbejde igen. Nogle ledige kan uden større tiltag sluses tilbage på arbejdsmarkedet. Andre har forskellige barrierer i form af helbredsproblemer, misbrugsproblemer, sociale problemer eller manglende arbejdsidentitet. I de situationer er det jobcentrets opgave under hensyntagen til borgerens livssituation at ruste den enkelte til at overvinde barriererne, samtidig med at man fastholder, at ledige efter evne skal deltage aktivt i afklaring af egen situation for at kunne modtage sociale ydelser. En anden gruppe ledige er de borgere, der ikke umiddelbart kan arbejde, men som gerne vil. Det skal sikres, at denne gruppe får tilbud af høj kvalitet, da de kan udgøre en arbejdskraftreserve i forhold til specielt det ufaglærte arbejdsmarked. Hvis det viser sig, at de ikke kan komme til at arbejde på ordinære vilkår, skal evnen til at arbejde hurtigst muligt afklares med henblik på at tilbyde et alternativt forsørgelsesgrundlag som fx fleksjob eller førtidspension. Jobcenter Kolding kan ikke selv løse alle de arbejdsmarkedspolitiske problemstillinger. Et velfungerende arbejdsmarked er afhængig af at andre politikområder, såsom uddannelses- og erhvervspolitik og at aktørerne på arbejdsmarkedet løser de beskæftigelsespolitiske problemstillinger i et samspil. Derfor vil det være væsentligt for Jobcenter Kolding og arbejdsmarkedet i Kolding, at såvel formuleringen som udførelsen af beskæftigelsespolitikken sker i et tæt samspil mellem virksomheder, borgere, arbejdsmarkedets parter mv. og Jobcenter Kolding. 2

3 1.2 Beskæftigelsesplanen for Jobcenter Kolding Udgangspunktet for beskæftigelsesplanen 2009 er dels beskæftigelsesministerens indsatsområder og mål for 2009 og dels de lokale udfordringer og indsatsområder for beskæftigelsesindsatsen, som Beskæftigelsesudvalget og Det Lokale Beskæftigelsesråd i fællesskab har identificeret. De overordnede input til Beskæftigelsesplanen stammer fra det fællesseminar med Beskæftigelsesudvalget og Det Lokale Beskæftigelsesråd, som blev afholdt d april Planen er således et produkt af de tanker og vinkler som fremkom på seminaret. Beskæftigelsesplanen er opbygget således, at i afsnit 2 beskrives beskæftigelsesministerens indsatsområder og mål for I afsnit 3 beskrives de lokale beskæftigelsespolitiske udfordringer, og i afsnit 4 præsenteres de særlige indsatsområder og servicemål, som Jobcenter Kolding vil rette fokus imod i I afsnit 5 beskrives, hvorledes Jobcenter Kolding vil anvende andre aktører. Til sidst opstiles et budget. Det skal bemærkes, at der er krav om, at Det Lokale Beskæftigelsesråds plan for anvendelse af rådets midler skal indgå i beskæftigelsesplanen. Denne plan vil blive indskrevet, når den er udarbejdet. Det Lokale Beskæftigelsesråd har udarbejdet en strategi for , som danner baggrund for planen for udmøntning af midler. Kolding, den 1. oktober 2008 Birger Stein Christensen Lars Rasmussen Beskæftigelseschef for driftsregion Syddanmark Social- og beskæftigelsesdirektør i Kolding Kommune 3

4 2.0 Beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen i 2009 Beskæftigelsesministeren har udmeldt følgende beskæftigelsespolitiske indsats-områder og mål for 2009: 1. Indsatsområde: Styrket indsats for at virksomhederne får den arbejdskraft, de har behov for. Mål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende ledighed bliver nedbragt. 2. Indsatsområde: Styrket indsats for at nedbringe sygefraværet Mål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af sygedagpengeforløb på over 26 uger bliver nedbragt i forhold til året før. 3. Indsatsområde: Styrket indsats for at få unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dag-pengemodtagere i arbejde eller i uddannelse Mål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere under 30 år bliver nedbragt i forhold til året før. 3.0 Lokale beskæftigelsespolitiske udfordringer Beskæftigelsesudvalget og Det Lokale Beskæftigelsesråd har i fællesskab identificeret 4 beskæftigelsespolitiske hovedudfordringer. Udfordringerne beskrives nedenfor. 3.1 Rekruttering af arbejdskraft De gode konjunkturer og Koldings status som vækstområde gør, at virksomhederne i området i stigende grad oplever at mangle arbejdskraft med de rette kvalifikationer. Stort set alle de ledige, der kan arbejde på normale vilkår, er kommet i beskæftigelse. Dette har dog ikke været tilstrækkeligt til at afhjælpe manglen på arbejdskraft. Det er således fortsat en udfordring at imødekomme virksomhedernes behov for arbejdskraft, og udfordringen vil vokse i fremtiden, eftersom arbejdsstyrken på sigt bliver mindre, blandt andet fordi flere ældre trækker sig ud af arbejdsmarkedet, og fordi erhvervsdeltagelsen er faldende blandt de unge og de årige. Manglen på arbejdskraft kan afhjælpes gennem forskellige mekanismer: Øge erhvervsdeltagelsen for grupper, hvor denne er lav og/eller faldende. Erhvervsdeltagelsen er særligt lav blandt kvinder, indvandrere og de årige. Disse grupper er samtidig overrepræsenteret blandt kontanthjælpsmodtagere og sygedagpengemodtagere. Jobcenter Koldings indsats for at få disse grupper i beskæftigelse er derfor én af midlerne til at afhjælpe manglen på arbejdskraft Unge hurtigere gennem uddannelsessystemet og de ældres senere tilbagetrækning er endnu en mulighed. Hvor sidstnævnte typisk vil være udenfor Jobcentrets påvirkningsfelt, eftersom det blandt andet handler om lovbestemte rettigheder og incitamenter, så kan Jobcentret i samarbejde med relevante instanser spille en rolle i, hvor hurtigt de unge kommer i gang med og gennemfører en uddannelse. 4

5 Rekruttering af ekstern arbejdskraft er en anden mulighed. Her tænkes både på rekruttering af udenlandsk arbejdskraft og rekruttering fra randområder i Danmark med knap så gunstige beskæftigelsesvilkår. Netop for at forbedre virksomhedernes rekrutteringsmuligheder, er unge, sygemeldte og restgruppen af ledige udpeget som de 3 øvrige hovedudfordringer for beskæftigelsesindsatsen i Kolding i Et større udbud af arbejdskraft er dog ingen garanti for, at der ikke opstår mangelsituationer. Situationen i dag er, at der eksisterer paradoksproblemer, hvor virksomheder/brancher angiver at mangle arbejdskraft samtidig med, at der er ledige inden for området. I de tilfælde kan problemet være, at disse jobs ikke er attraktive for arbejdstagerne pga. for eksempel geografisk beliggenhed, krav om egen bil, deltidsjob, skæve arbejdstider o.l. I så fald er udfordringen for virksomhederne at indrette jobbene, så de bliver attraktive. 3.2 Restgruppen i job Den gode beskæftigelsesmæssige situation har gjort, at omtrent alle de ressourcestærke ledige er kommet i arbejde, og antallet af modtagere af kontanthjælp og dagpenge er således faldet kraftigt. Det betyder, at hovedparten af de tilbageværende ledige kontanthjælpsmodtagere, restgruppen, er relativt ressourcesvage. De står typisk ikke til rådighed for arbejdsmarkedet på grund af misbrugsproblemer, store social-/psykiske problemer, psykiatriske diagnoser, dårligt helbred mv. eller har varigt nedsat arbejdsevne. Også en del af disse ressourcesvage kontanthjælpsmodtagere er dog allerede kommet i job, og udfordringen i forhold til restgruppen består derfor i at fortsætte den positive udvikling med også at få disse mennesker i job. En af udfordringerne er at udvikle kreative metoder for at skabe rum til disse borgere. Jobcenter Kolding og virksomhederne må derfor have evnen og viljen til at tænke utraditionelt i forhold til udslusning af disse meget forskellige borgere. En særlig udfordring i forbindelse med at få denne gruppe ledige ud og varetage de mange ubesatte ufaglærte jobs er desuden, at virksomhederne efterspørger medarbejdere med personlige kompetencer som for eksempel lyst og evne til at udføre opgaven, præsentabel fremtoning, ansvarlighed overfor opgaven og samarbejdsevne. Alt sammen kompetencer, som de ledige paradoksalt nok typisk mangler. 5

6 3.3 Unge og uddannelse Globaliseringen, den internationale konkurrence og teknologiske udvikling gør, at virksomhedernes efterspørgsel efter højtuddannet arbejdskraft forventes at stige i fremtiden samtidig med, at efterspørgslen efter ufaglært arbejdskraft falder. Dette er en særlig udfordring for Syddanmark, eftersom Beskæftigelsesregion Syddanmarks analyser viser, at uddannelsesniveauet i Syddanmark, herunder Kolding, er lavere end i resten af landet. Det er derfor en stor udfordring at understøtte, at arbejdsstyrken i Kolding har de rette kvalifikationer, der matcher virksomhedernes behov på både kort og lang sigt. Uddannelsesudfordringen handler om opkvalificering af ledige, om opkvalificering og efteruddannelse af beskæftigede og dels særligt om indsatsen for unge. I relation til opkvalificeringen af de tilbageværende ledige er udfordringen, om restgruppen af ledige, deres sociale problemer taget i betragtning, kan opkvalificeres tilstrækkeligt til, at de vil være efterspurgte på arbejdsmarkedet. Og samtidig at opkvalificering af deres faglige og uddannelsesmæssige kompetencer alene ikke garanterer beskæftigelse, eftersom det typisk er en sekundær barriere for beskæftigelse sammenlignet med deres mangel på personlige kompetencer. Med hensyn til de beskæftigede er det en udfordring for virksomhederne at undvære medarbejdere til efteruddannelse i en tid, hvor de i forvejen mangler medarbejdere. For de unge er udfordringerne flere. Én af udfordringerne er, at ca. 20% af de unge ikke får en ungdomsuddannelse, og dermed ikke er rustet til fremtidens arbejdsmarked. 1 En anden udfordring er, at de unge ud fra arbejdsstyrkens udvikling typisk tager for lang tid om at gennemføre en uddannelse. En tredje udfordring er, at få de unge og restgruppen målrettet mod brancher, hvor der vil ske en stor aldersbetinget udskiftning. Det gælder særligt indenfor landbrug, undervisning, finansierings- og forsikringsbranchen, offentlig administration og sundhedsvæsen, hvor mellem 33% og 43% af de ansatte i dag er år. 3.4 Flere syge end ledige Der er aktuelt flere syge end ledige, som står udenfor arbejdsmarkedet. Antallet af sygedagpengemodtagere er stigende, og tendensen er, at forløbene samtidig bliver længere, eftersom årsagerne til sygemeldingerne er blevet mere komplicerede og ofte er et kompliceret mix af fysiske, psykisk og eksistentielle problemer. Det er specielt kvinder, ældre (50+) og indvandrere, som har et højt og markant stigende sygefravær. De brancher, som er hovedleverandører af sygemeldte, er dels kommunen selv og dels fødevareindustrien, tekstilindustrien og bygge- og anlægssektoren. Undersøgelser viser, at der er store fordele i, at den sygemeldte fastholder tilknytningen til en eventuel arbejdsplads under sygemeldingen, samt at den sygemeldte forbliver aktiv. Det er desuden afgørende, at der iværksættes en tidlig indsats, for når sygemeldingen varer over 21 uger, er der markant mindre sandsynlighed for, at borgeren kommer tilbage i beskæftigelse. Der er desuden en udfordring i at holde raskmeldte ude af sygedagpengesystemet i fremtiden, eftersom der er en tendens til, at sygedagpengemodtagere ofte er gengangere i systemet. 1 Regeringens mål er, at mindst 85% af alle unge i 2010 skal have gennemført en ungdomsuddannelse og mindst 95% i I dag er det ca. 80% 6

7 4.0 Indsatsområder og servicemål i 2009 I dette afsnit beskrives mål og strategier for 2009, som er opdelt på henholdsvis den borgerog virksomhedsrettede indsats. 4.1 Den virksomhedsrettede indsats Jobcenter Koldings virksomhedsrettede indsats omfatter jobformidling af ledige borgere, bistand til arbejdsfastholdelse, udplacering af dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i løntilskudsjob eller virksomhedspraktik, etablering af fleks- og skånejob, mentorordninger mv. Et veludbygget og effektivt samarbejde med virksomhederne udgør en væsentligt forudsætning for de resultater, der skabes på tværs af alle indsatsområder i beskæftigelsesindsatsen. Udvikling og tendenser Den samlede beskæftigelsesudvikling i Kolding har de seneste år været meget gunstig. Fra 2000 til 2007 er antallet af arbejdspladser steget fra til svarende til en stigning på 9,3%. På landsplan steg antallet kun med 2,0%. Stigningen i beskæftigelsesudviklingen gælder dog ikke for alle brancher. Indenfor landbrug, skovbrug og fiskeri samt indenfor fremstillingsvirksomhed er der sket et fald. Alle øvrige brancher har haft stigende beskæftigelsesudvikling. Den mest markante udvikling ses indenfor finansiering og forretningsservice samt indenfor hotel, handel og restauration Nøgletal Vækst Hele landet antal 2007 Hele landet vækst Befolkning år Uden for arbejdsstyrken Arbejdsstyrken Erhvervsfrekvens (%) 1 78,6 79,1 0,5 77,3 0,9 Arbejdsløshed Beskæftigelse Beskæftigelsesfrekvens 3 76,0 77,8 1,8 75,1 0,9 Virksomheder Arbejdspladser Indpendling Udpendling Nettoindpendling Bor og arbejder i området. (%) 78,2 74,9-3,3 Kilde: Jobindsats.dk og statistikbanken.dk 1: Arbejdsstyrken år i pct. af befolkning år 2: Beskæftigede med bopæl i området 3: årige beskæftigede med bopæl i området i pct. af årige i befolkning 4: Arbejdssteder i 2002 og : Beskæftigede med arbejdsplads i området 7

8 De beskæftigedes geografiske mobilitet er blevet større de seneste år, hvilket viser sig ved en stigning i antallet af pendlere på cirka 27% på bare syv år. Den øgede pendling påvirker de koldingensiske virksomheders rekrutteringsmuligheder, fordi de må konkurrere med virksomhederne i de omkringliggende kommuner om arbejdskraften, men får samtidig adgang til et større arbejdskraftudbud at rekruttere blandt. Ledigheden i Kolding kommune er som i de fleste andre kommuner historisk lav. De seneste ledighedstal fra februar 2008 viser, at ledigheden er nede på 1,5% i Kolding kommune (svarende til 682 personer), hvor den var 3,4% på samme tidspunkt i Til sammenligning er ledighedsprocenten i Region Syddanmark som helhed 1,9% og på landsplan 2,1%. 5 kommuner har en lavere ledighedsprocent end Kolding. Det er Vejen, Vejle, Middelfart, Billund og Varde. Der er for de 4 førstes vedkommende tale om nabokommuner eller det Beskæftigelsesregion Syddanmark har defineret som Koldings arbejdskraftopland, hvilket skærper rekrutteringsudfordringen for virksomhederne i Kolding-området. Der er dog i dag større indpendling end udpendling til Kolding fra disse kommuner. På grund af den økonomiske vækst og den lave ledighed er arbejdsmarkedet præget af mangel på arbejdskraft. Rekrutteringsproblemerne er særligt store i Kolding og de omkringliggende kommuner sammenlignet med region Syddanmark som helhed. Det viser sig ved, at virksomhederne i dette område har rekrutteret forgæves til en relativt større andel af de ledige stillinger. Rekrutteringsproblemerne har bevirket, at mange virksomheder har rekrutteret udenlandsk arbejdskraft. Således har 54% af virksomhederne i region Syddanmark rekrutteret udenlandsk arbejdskraft fra midten af 2006 til midten af Det svarer i Syddanmark til, at personer fra udlandet har deltaget på det syddanske arbejdsmarked. Der rekrutteres særlig megen udenlandsk arbejdskraft inden for industrien, bygge og anlæg, landbruget og private servicefag. 60% kommer fra Tyskland, 23% fra Polen, 13% fra de baltiske lande og 11% fra Rusland, Ukraine og Hviderusland. Jobcenter Koldings rolle og virksomhedsrettede indsats har hidtil bestået i at skabe, formidle og udplacere ledige borgere til virksomhederne via en bred og synlig virksomhedskontakt. Således er også stort set alle ledige, der kan arbejde på normale vilkår, kommet i job. Jobcentret har desuden til en vis grad hjulpet virksomhederne med rekruttering af udenlandsk arbejdskraft. Undersøgelser blandt virksomhederne tyder dog på, at deres forventninger til, hvilke serviceydelser Jobcentret skal levere, har ændret sig. Samtidig er der tegn på, at virksomhederne ikke har kendskab til en del af de services, som Jobcentret allerede i dag leverer. Servicemål At Jobcenter Kolding bidrager til, at virksomhederne får den nødvendige arbejdskraft At virksomhederne også i fremtiden kan få kvalificeret arbejdskraft. At Jobcenter Kolding bliver mere kendt og brugt af virksomhederne og anses som en professionel samarbejdspartner At samarbejdet mellem virksomhederne og Jobcenter Kolding bliver udbygget, så det tilgodeser både de ledige i restgruppen og virksomhedernes behov. 8

9 Konkretisering af handlinger 1) Ny virksomhedsstrategi Det foreslås, at Jobcenter Kolding i samarbejde med relevante interessenter udarbejder en ny strategi for den virksomhedsrettede indsats. En ny virksomhedsstrategi, der i højere grad er tilpasset virksomhedernes ønsker og de ledige som faktisk er tilbage i dag, kan gøre jobcentret mere kendt og brugt af virksomhederne og samtidig forøge samarbejdsgraden netop der, hvor virksomhederne og jobcentret har et behov herfor. En ny virksomhedsstrategi skal både indtænke de serviceydelser, som Jobcentret fremover skal levere til virksomhederne, og Jobcentrets fremtidige samarbejde med virksomhederne omkring udplacering af restgruppen af ledige. Hensigten med en ny virksomhedsstrategi er dels at tilpasse strategien til de faktiske vilkår som henholdsvis virksomhederne og jobcentret lever under, og dels at tydeliggøre og afstemme forventninger mellem virksomhederne og jobcentret. Synliggørelsen af den nye virksomhedsstrategi vil indgå som et led i Jobcenter Koldings kommunikationsstrategi. De overordnede mål med den nye virksomhedsstrategi er at optimere virksomhedernes mulighed for at få den nødvendige arbejdskraft samt at få restgruppen af ledige ud på arbejdsmarkedet. Det vil sige, at man på samme tid har som målsætning at gøre de ledige i stand til at varetage de ubesatte job, og at man dernæst rekrutterer arbejdskraft fra randområder i Danmark og fra udlandet. I relation til at få restgruppen af ledige i beskæftigelse er der behov for et nyt samspil mellem virksomhederne og jobcentret. Restgruppen af ledige er generelt kendetegnet ved meget komplekse problemstillinger og typisk et fravær af personlige kompetencer, hvilket også stiller større krav til rummeligheden hos virksomhederne. Fordi udplacering af disse mennesker kræver noget nyt af virksomhederne, er der grund til at se på, om strategien og samarbejdet i forhold til virksomhederne skal ændres. Et nyt element kunne være øget brug af den virksomhedsrettede aktivering/afklaring for svagere grupper af ledige, hvor der tilknyttes den fornødne støtte i form af f.eks. mentorordning o.l. Et andet element kunne være, at virksomhedspraktikkerne skal have et nyt indhold sammenlignet med i dag. Som det tredje kan det overvejes at oprette flere samarbejdsaftaler med virksomhederne, blandt andet omkring muligheden for at Jobcentrets medarbejdere kan gennemføre forløb for mindre grupper af ledige direkte ude på virksomhederne med henblik på også at opkvalificere de lediges kompetencer ud fra den konkrete virksomheds behov. Og endelig kunne et element være at oprette et vikarbureau for ledige, hvor virksomheder og ledige kan se hinanden an uden at skulle forpligte sig i samme grad, som hvis der blev indgået aftale om f.eks. en 13 ugers virksomhedspraktik Selv hvis alle i restgruppen kom i beskæftigelse, ville det dog ikke afhjælpe manglen på arbejdskraft helt. Det er derfor nødvendig sideløbende med en indsats overfor de ledige, at rekruttere arbejdskraft fra andre områder i Danmark og fra udlandet. Med henblik på at forbedre virksomhedernes muligheder for at tiltrække den nødvendige arbejdskraft foreslås det, at rekruttering af ekstern arbejdskraft gøres til et indsatsområde ved, at Kolding Kommunes relevante forvaltninger, Jobcenter Kolding, LO, DA, internationale rekrutteringsenhed i Odense og Business Kolding i fællesskab som led i den nye virksomhedsstrategi udarbejder en helhedsorienteret rekrutteringskoncept, som ikke alene omfatter vejledning i forhold til selve rekrutteringsprocessen, men samtidig udgør en plan for, hvordan de udenlandske medarbejdere og danske arbejdspladsbetingede tilflyttere integreres i Koldings fritids,- skole- og arbejdsliv. En sådan helhedsorienteret plan forventes at gøre Kolding mere attraktiv for arbejdskraften og kan således gøre, at man vælger Kolding som arbejdssted og bopæl frem for andre kommuner. 9

10 I forbindelse med en ny virksomhedsstrategi kunne nye tiltag også være virksomhedsrettede kampagner med brug af Jobfighterbussen med henblik på at øge kendskabet til jobcentrets enkelte serviceydelser; lokale prognose møder med deltagelse af uddannelsesinstitutionerne, faglig organisationer/ a-kasser, Business Kolding og andre relevante aktører på arbejdsmarkedet, hvor de lokale virksomheders behov for arbejdskraft drøftes; og afholdelse af konferencer med forskellige temaer. 2) Mål og strategi for opkvalificering af arbejdsstyrken I forhold til formulering af mål og strategi for opkvalificering af arbejdsstyrken foreslås det, at erfaringerne fra Det Lokale Beskæftigelsesråds undersøgelse af behovet for et uddannelsesløft samt fra Projekt uddannelse til alle bruges til at igangsætte eventuelle konkrete tiltag. Såfremt det ligger inden for rådets strategiplan foreslås det, at Det Lokale Beskæftigelsesråd afsætter midler til eventuelle konkrete tiltag på området. 3) Udarbejdelse og implementering af kommunikationsstrategi for Jobcenter Kolding I beskæftigelsesplan 2008 blev det foreslået, at Det Lokale Beskæftigelsesråd afsatte midler til udarbejdelse af en markedsføringsplatform for Jobcenter Kolding. Der vil blive fremsendt forslag til Det Lokale Beskæftigelsesråd om at finansiere udviklingen af en ny kommunikationsstrategi. Såfremt rådet støtter forslaget, kan en ny kommunikationsstrategi implementeres i 2009 og understøtte de andre tiltag i beskæftigelsesplan Kommunikationsstrategien vil være rettet mod både virksomhederne og borgerne. Resultatkrav Virksomhedsindsatsen skal i 2009 leve op til nedenstående resultatkrav Resultatkrav for virksomhedsindsatsen i 2009 Status 2007/2008 Resultatkrav 2009 Ingen målinger endnu for 2008 Antallet af jobordrer til det ordinære arbejdsmarked skal være højere end i Ingen måling endnu for 2008 I alt 450 løbende virksomhedspraktikker for kontanthjælpsmodtagere og sygedagpengemodtagere Antallet af ledige med mere end 3 måneders Antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende ledighed (arbejds- sammenhængende ledighed (arbejdskraftreserven) er fra december 2006 og til seneste måling kraftreserven) nedbringes i forhold til året i marts 2008 faldet fra 720 til 323 fuldtidspersoner, svarende til et fald på før 55% Antallet af ledige dagpengemodtagere med mere end 3 måneders sammenhængende ledighed (arbejdskraftreserven) er fra december 2006 og til seneste måling i marts 2008 faldet fra 538 til 215 fuldtidspersoner, svarende til et fald på 60% Antallet af ledige kontanthjælpsmodtagere med mere end 3 måneders sammenhængende ledighed (arbejdskraftreserven) er fra december 2006 og til seneste måling i marts 2008 faldet fra 182 til 108 fuldtidspersoner, svarende til et fald på 41% Antallet af ledige dagpengemodtagere med mere end tre måneders sammenhængende ledighed nedbringes i forhold til året før Antallet af modtagere af kontanthjælp og starthjælp med mere end tre måneders sammenhængende ledighed nedbringes i forhold til året før 2 Afhænger af om Arbejdsmarkedsstyrelsen som lovet får oprettet en sådan måling 10

11 4.2 Den borgerrettede indsats I nedenstående tabel er antallet af personer på forskellige ydelser med bopæl Kolding Kommune opgjort Personer Fuldtidspersoner Personer Fuldtidspersoner Personer Fuldtidspersoner Ændring % (fuldtidspersoner) Arbejdsløshedsdagpenge ,5 Kontanthjælp ,1 Starthjælp ,9 Introduktionsydelse ,4 Revalidering ,4 Forrevalidering ,4 Sygedagpenge ,7 Ledighedsydelse ,0 Fleksjob ,6 Førtidspension ,6 I alt ,2 Kilde: Jobindsats.dk Ovenstående viser, at antallet af modtagere af overførselsindkomster Kolding kommune er faldende. Især antallet af modtagere af arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp falder, mens der er en stor stigning i antallet personer i fleksjob. Det væsentligste er dog, at det samlede antal modtagere af overførselsindkomster fortsat er faldende. I forhold til de øvrige jobcentre i Beskæftigelsesregion Syddanmark er antallet af borgere på overførselsindkomster relativt set lavt. Det faldende antal fuldtidspersoner på overførselsindkomster kan også aflæses på udviklingen i udgifterne. Af nedenstående tabel fremgår det, at udgifterne til a-dagpenge, kontanthjælp, introduktionsydelse og revalidering har været faldende fra 2005 til Til gengæld er udgifterne på sygedagpenge-, fleksjob- og førtidspensionsområdet steget, men for de to førstnævnte områder har stigningen været mindre i Kolding end i kommuner med sammenlignelige rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen. 11

12 Tabel 5. Udvikling i udgifter til forsørgelse, millioner kroner. Kolding Sammenligningsgrundlag 2005 (a) 2006 (b) 2007 (c) Ændr. i pct. (a-c) Ændr. i pct. (a-c) A-dagpenge 275,2 192,4 126,3-54,1-52,2 Kontanthjælp og starthjælp, match ,3 19,9 16,1-31,1-31,2 Kontanthjælp og starthjælp, match ,1 87,1 74,9-27,3-18,1 Introduktionsydelse 0,9 0,4 0,4-59,9-53,9 Revalidering inkl. forrevalidering 17,7 17,1 15,8-11,0-21,2 Sygedagpenge 100,3 98,8 111,6 11,2 18,7 Ledighedsydelse 12,5 13,8 13,4 6,9 10,8 Førtidspension 170,6 188,3 206,1 20,8 13,5 Udgifter i alt 703,6 617,9 564,4-19,8-17,3 Kilde: jobindsats.dk Restgruppen Ledige modtager enten kontanthjælp eller dagpenge. Kontanthjælpsmodtagere er borgere i alderen år, der midlertidigt står uden arbejde eller af en anden årsag ikke har mulighed for at forsørge sig selv eller sin familie. Dagpengemodtagere er ligeliges borgere i alderen år, men som modsat kontanthjælpsmodtagerne har forsikret sig mod arbejdsløshed, og modtager derfor arbejdsløshedsdagpenge fra en a-kasse. De ledige kan opdeles i personer, som står til rådighed for arbejdsmarkedet, og personer, som ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, fordi de har andre problemer end ledighed. Alle dagpengemodtagere står til rådighed for arbejdsmarkedet, eftersom det er en forudsætning for at kunne få udbetalt arbejdsløshedsdagpenge. Ud af den samlede gruppe af ledige fylder disse såkaldt arbejdsmarkedsparate ledige meget lidt, og størstedelen af de arbejdsmarkedsparate ledige er kun ledige i en kort periode. Antallet af ledige, der står til rådighed for arbejdsmarkedet, er i dag meget lille. I marts måned 2008 var der 565 ledige, hvoraf ca % var dagpengemodtagere og 20-25% var kontanthjælpsmodtagere. Ledighedsprocenten er størst blandt akademikere (1,5%), HK-området (1,5%) og 3F-området (2,5%). Blandt akademikere svarer det til 45 personer, blandt HK ere til 61 personer og for 3F til 123 personer. Den seneste oversigt over ledigheden opdelt på a-kasser og kommuner i Syddanmark er vedlagt (bilag 1). De ledige i restgruppen er således primært kontanthjælpsmodtagere, der ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. Af nedenstående tabel fremgår den seneste fordeling blandt kontanthjælpsmodtagere i matchkategorier. Match 1-3 defineres som stående til rådighed for arbejdsmarkedet, mens match 4-5 ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. 12

13 Kontanthjælpsmodtagere opdelt på matchkategorier pr. 7. maj 2008 Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande Dansk oprindelse I alt Match Match Match Match Match Grovmatch/ej matchet I alt Kilde: AMP Som det fremgår, er cirka 4 ud af 5 kontanthjælpsmodtagere indplaceret i enten matchkategori 4 eller 5. Kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 1-3 har ingen nævneværdige helbredsmæssige problemer, og kvalifikationerne matcher primært det ufaglærte arbejdsmarked. Nogle er gengangere på kontanthjælp, mens andre er blevet skubbet ud af arbejdsmarkedet efter lang arbejdsmarkedstilknytning. Unge og hjemmegående, umotiverede kvinder fylder også en del blandt de tilbageværende arbejdsmarkedsparate. Kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 4-5 har generelt store personlige, sociale og/eller helbredsmæssige problemer, hvilket er årsagen til, at de ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. En stor del er alvorligt psykisk syge, har psykiske problemer, er misbrugere, har personlighedsforstyrrelser med negative konsekvenser for deres forhold til omverdenen, eller har en anden etnisk baggrund, som medfører sproglige, kvalifikationsmæssige og/eller kulturelle barrierer for beskæftigelse. I restgruppen befinder sig desuden også visse førtidspensionister, som stadig har en restarbejdsevne, der kan anvendes med henblik på at afhjælpe manglen på arbejdskraft. Også ledige fleksjobbere udgør en arbejdskraftreserve, som kan udnyttes. Disse to grupper er derfor også centrale for jobcentrets indsats. Servicemål At alle nyledige tilbydes en tidlig indsats At alle ledige, herunder også sygemeldte ledige, modtager en professionel og individuelt tilpasset indsats så tæt som muligt på arbejdsmarkedet At de lediges personlige kompetencer gør dem attraktive på arbejdsmarkedet At også de svageste ledige oplever opbakning til at deltage aktivt At alle dagpengemodtagere i 2. ledighedsperiode omfattes af intensiv aktivering og kontaktforløb 13

14 Konkretisering af handlinger 4) Intensiv og virksomhedsrettet aktivering af dagpengemodtagere Der vil for alle dagpengemodtagere ske en hurtig indsats. Der vil fremover i den tidlig indsats blive fokuseret mere på den virksomhedsrettede afklaring/aktivering. Resultaterne af de aktiviteter, vi satte i gang i 2007/08, har vist, at en stor del af de ledige dagpengemodtagere med en målrettet, intensiv og kort indsats kan finde beskæftigelse. Der vil derfor ikke blive iværksat lange aktiveringsforløb. Hvor den ledige ikke er i job efter denne korte indsats, iværksættes der andre aktiviteter hovedsageligt løntilskud. I 2008 har Jobcenter Kolding valgt at satse på intensiv aktivering for ledige dagpengemodtagere under 30 år efter 26 uger og ledige over 30 år efter 39 uger (2. ledighedsperiode). Med de nye tiltag og under forudsætning at de gode konjunkturer fortsætter i 2008 forventer Jobcenter Kolding at fastholde og gerne nedbringe antallet af ledige dagpengemodtagere i arbejdskraftreserven og nedbringe den gennemsnitlige ledighedslængde. 5) Sygdomsopfølgningsprojekt for sygemeldte ledige På baggrund af servicemålet om, at alle ledige skal have et individuelt tilpasset aktiveringstilbud, forslås det, at der oprettes et særligt sygdomsopfølgningsprojekt for sygemeldte kontanthjælpsmodtagere. Forløbet vil være tilpasset, så alle kan deltage og være opbygget i moduler som kan til- og fravælges afhængig af den enkelte lediges behov. Forventningen er, at det vil mindske andelen af sygemeldte kontanthjælpsmodtagere, at gruppen som udgangspunkt ikke længere er fritaget for aktivering. Der vil dog stadig være en mindre restgruppe, som ikke kan deltage på grund af behandlingsbehov andetsteds. 6) Oprettelse af særligt projekt for flygtninge og indvandrere Fra 2009 vil Jobcenter Kolding udbyde et nyt tilbud til flygtninge og indvandrere, frem for som tilfældet er i dag at få løst aktiveringsopgaven for gruppen hos eksterne aktører. Det nye projekt bygger på princippet om omvendt integration og tager udgangspunkt i gruppens, specielt kvindernes, kompetencer inden for madlavning. Projektet vil tage udgangspunkt i de erfaringer man har gjort sig fra lignende projekter i Ålborg og København og vil have en medarbejdersammensætning, der er gearet til at arbejde med denne særlige gruppe. Fordelen ved det nye tilbud er desuden, at flygtninge og indvandrere ikke isoleres fra de danske ledige rent geografisk, sådan som det er tilfældet i dag. Dette forventes at have en integrationsmæssig betydning. 7) Nyt indhold af tidlig indsats for modtagere af kontanthjælp og dagpenge På kontanthjælpsområdet har alle nyledige uanset deres grad af arbejdsmarkedsparathed modtaget samme form for tidlig indsats. Med henblik på at målrette indsatsen mere mod den enkeltes særlige behov, vil den tidlige indsats i 2009 ændres, så alle arbejdsmarkedsparate ledige kun skal deltage i jobsøgning og virksomhedsrettede aktiviteter, mens de ikkearbejdsmarkedsparate fremover visiteres direkte i det aktiveringstilbud, som bedst matcher deres behov. For de arbejdsmarkedsparate vil straksaktiveringen så vidt muligt foregå ude på virksomhederne i mindre grupper for derved at bevare de lediges tilknytning til arbejdsmarkedet. 14 jobcentre afprøver i 2008 forskellige typer af indsatser for nyledige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere (hurtig i gang 2). Jobcenter Kolding vil afvente evaluering af disse forsøg og se på om indsatsen på den baggrund skal tilrettes. 14

15 8) Aktivering med fokus på forbedring af personlige kompetencer Eftersom virksomhederne i høj lægger vægt på de lediges personlige kompetencer, samtidig med at mange ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere netop mangler personlige kompetencer gør, at indholdet af aktiveringstilbudene til match 4-5 fremover vil fokusere mere på at forbedre de lediges personlige kompetencer, såsom fremtoning, mødestabilitet, samarbejdsevner, konflikthåndtering o.l. Der kan for eksempel være tale om, at makeovers, undervisning i personlig hygiejne og påklædning og lignende elementer indgår som del af aktiveringstilbudene. Det er forventningen at forbedrede personlige kompetencer vil gøre de ledige langt mere attraktive for virksomhederne. 9) Hentefunktion for de svageste ledige De svageste ledige har typisk brug for massiv opbakning fra jobcentrets side for at kunne og ville deltage i aktiveringstilbud og dermed forbedre deres chance for at blive selvforsørgende. En væsentlig forudsætning for at kunne udvikle den lediges kompetencer er, at vedkommende faktisk møder op i aktiveringstilbud. I dag er fremmødeprocenten blandt de ikke arbejdsmarkedsparate relativt lav. For at forbedre fremmødet foreslås det, at der oprettes en hentefunktion under jobcentrets projektgruppe, som efter behov henter og bringer nogle af de ledige til aktiveringsstederne. 10) Oprettelse af specialistteam En del af servicemålet er, at Jobcenter Kolding skal levere en professionel indsats til borgerne. Det betyder, at borgeren både i sagsbehandlingen og i tilbudene skal møde kvalificerede medarbejdere, der har de fornødne specialistkompetencer til at hjælpe borgeren videre. Det foreslås derfor, at der oprettes et tværgående specialistteam på jobcentret bestående af læger, psykologer, fysioterapeuter/ergoterapeuter m.v. Teamet skal dels afholde kurser for de ledige og dels være sparringspartner for jobcentrets medarbejdere i vanskelige sager. Specielt forventes specialistteamet at kunne bidrage i forhold til. de psykisk syge og personlighedsforstyrrede og ledige med psykiske problemer, som ofte kræver en meget specialiseret indsats for at der kan opnås nogen effekter. 15

16 Resultatkrav Resultatkrav i forhold til restgruppen fremgår nedenfor Resultatkrav for indsatsen for restgruppen i 2009 Status 2007/2008 Resultatkrav 2009 Rettidighed på 91,96% for de første 4 måneder af 2008 Rettidighed på 81,6% for de første 4 måneder af 2008 Under udarbejdelse Antallet af ledige i matchgruppe 4-5 er fra december 2006 og til seneste måling i marts 2008 faldet fra 1226 til 1057 fuldtidspersoner, svarende til et fald på 13,8% I 2008 forventes bruttoudgifterne til passiv kontanthjælp ud fra budgetopfølgningen per 30.6 at udgøre 71% af de samlede udgifter til kontanthjælp Mindst 90% af jobsamtaler og tilbud til dagpengemodtagere skal foregå rettidigt Mindst 90% af samtalerne med kontanthjælps- og starthjælpsmodtagere skal afholdes rettidigt Fremmødeprocenten på aktiveringssteder med hentefunktion skal være højere i 2009 end i 2008 Antallet af fuldtidspersoner i matchgruppe 4-5 skal nedbringes i forhold til året før Udgifterne til passiv kontanthjælp udgør maksimalt 65% af de samlede udgifter til kontanthjælp Unge og uddannelse Alle undersøgelser peger i retning af, at hvis udviklingen fortsætter, vil der allerede om få år opstå en uoverensstemmelse mellem det uddannelsesniveau og de kompetencer, som virksomhederne efterspørger og det uddannelsesniveau og kompetencer, som findes i arbejdsstyrken. Der er således grund til at interessere sig for opkvalificering af arbejdsstyrken generelt og for de unges uddannelsesniveau i særdeleshed. Beskæftigelsesudvalget og Det Lokale Beskæftigelsesråd har udpeget de unge som en særlig målgruppe i 2009, og derfor fokuseres der nedenfor primært på de unge. De unge er en meget sammensat gruppe af personer under 30 år, som både omfatter den brede gruppe af unge, som ikke nødvendigvis er i kontakt med jobcentret, og den særlige gruppe af unge, hvoraf nogle ikke er arbejdsmarkedsparate, som jobcentret er i kontakt med. Hovedudfordringen i forhold til de unges uddannelsesniveau er, at 20% af en ungdomsårgang ikke gennemfører en kompetencegivende uddannelse. Det er problematisk set i lyset af, at virksomhederne i fremtiden vil efterspørge højtuddannet arbejdskraft og i mindre omfang end i dag efterspørge ufaglært arbejdskraft. Hvis de unges uddannelsesniveau ikke sikres, er der en risiko for, at de bliver fremtidens ledige. Set fra jobcentrets vinkel er indsatsen overfor den brede gruppe af unge således også vigtig, selvom de aktuelt ikke er jobcentrets direkte kunder. Der er per 1. januar unge mellem år i Kolding kommune, hvoraf de er mellem år og dermed i målgruppen for Jobcenter Koldings ydelser. Ud af de årige var 578 ledige i december 2007 svarende til 4,8%. Ledigheden blandt unge er meget svingende, blandt andet fordi en del unge er ledige i overgangsperioder mellem uddannelsesinstitutioner eller umiddelbart før uddannelsesstart / efter uddannelsesafslutning. 16

17 Det Lokale Beskæftigelsesråd har set i lyset af udfordringerne på området valgt at gøre ungeområdet til et særligt indsatsområde i deres strategi plan for Der vil således både fra Det Lokale Beskæftigelsesråd og Beskæftigelsesudvalget være stort fokus på de unge i Ud fra Jobcenter Koldings og virksomhedernes fokus handler indsatsen overfor den brede gruppe af unge om at få unge hurtigere i gang med en uddannelse og hurtigere igennem uddannelsessystemet og ud i job. Servicemål At medvirke til, at uddannelsesniveauet i ungegruppen som helhed stiger, så virksomhederne i fremtiden kan få kvalificeret arbejdskraft At medvirke til, at ungegruppen som helhed kommer hurtigere igennem uddannelsessystemet og ud i beskæftigelse At medvirke til, at samarbejdet mellem uddannelsesinstitutionerne indbyrdes og med UU-vejledningen omkring unge, som er ved at falde fra én uddannelse, forbedres, således at de unge i højere grad overgår fra én uddannelsesinstitution til en anden i stedet for at falde helt igennem uddannelsessystemet At den gruppe af unge, som er i kontakt med Jobcenter Kolding, via en professionel, individuel og optimalt koordineret indsats kommer hurtigere i job eller uddannelse Konkretisering af handlinger 11) Prioritering af strategien i Projekt uddannelse til alle Det Lokale Beskæftigelsesråd har i 2008 afsat midler til Projekt uddannelse til alle, som har til formål at højne uddannelsesniveauet blandt unge i Kolding ved at analysere fordele og mangler med hensyn til den måde, aktørerne på området i dag samarbejder på. Resultaterne af analysen behandles på et fællesmøde mellem Beskæftigelsesudvalget og Uddannelsesudvalget d. 21. maj Såfremt den fremlagte uddannelsesstrategi vedtages, foreslås det, at strategien prioriteres i jobcentrets arbejde, således at jobcentret bidrager på de områder, hvor det er relevant. 12) Styrkelse af samarbejdet mellem Jobcenter Kolding og hhv. Handicapgruppen og Ungekontakten Beskæftigelsesområdet og handicapområdet har i samarbejde udarbejdet retningslinjer for koordination i indsatsen for handicappede unge som skifter hænder når de fylder 18 år. Indtil da har handicapområdet varetaget indsatsen og for at sikre kontinuitet i indsatsen ved overleveringen til beskæftigelsesområdet er der behov for et godt samarbejde i overgangsfasen. På den måde vil borgeren opleve større sammenhæng i indsatsen. Det forventes, at et lignende samarbejde vil blive indgået mellem beskæftigelsesområdet og Ungekontakten, som varetager opgaven med unge under 18 år med sociale problemer. Ligeledes vil man i arbejdet med generelt at styrke jobcentrets eksterne samarbejde omkring de unge være opmærksom på Handicaprådets anbefaling om at oprette et mentorkorps til at guide de handicappede igennem ungdomsuddannelserne, så man undgår frafald. 17

18 Resultatkrav Indsatsen for de unge skal i 2009 leve op til nedenstående resultatkrav Resultatkrav for ungeindsatsen i 2009 Status 2007/2008 Resultatkrav 2009 Antallet af unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere under 30 år er fra december 2006 og til seneste måling i marts 2008 faldet fra 591 til 497 fuldtidspersoner, svarende til et fald på 15,9% Antallet af unge dagpengemodtagere under 30 år er fra december 2006 og til seneste måling i marts 2008 faldet fra 166 til 114 fuldtidspersoner, svarende til et fald på 31,3% Antallet af unge arbejdsmarkedsparate kontanthjælps- og starthjælpsmodtagere under 30 år er fra december 2006 og til seneste måling i marts 2008 steget fra 110 til 123 fuldtidspersoner, svarende til en stigning på 11,8% Antallet af unge ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælps- og starthjælpsmodtagere under 30 år er fra december 2006 og til seneste måling i marts 2008 faldet fra 315 til 260 fuldtidspersoner, svarende til et fald på 17,5% Antallet af unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere under 30 år nedbringes i forhold til året før Antallet af unge dagpengemodtagere under 30 år nedbringes i forhold til året før Antallet af arbejdsmarkedsparate kontanthjælps- og starthjælpsmodtagere under 30 år nedbringes i forhold til året før Antallet af ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælps- og starthjælpsmodtagere under 30 år nedbringes i forhold til året før Flere syge end ledige Fra 2005 til 2007 er antallet af fuldtidspersoner på sygedagpenge i Kolding steget med 10,7% mens forsørgelsesudgifterne til sygedagpenge er steget med 11,2% i samme periode. Selvom disse stigninger kan lyde voldsomme, er de dog mindre end i region Syddanmarks andre kommuner og end i klyngen. At Kolding klarer sig relativt godt betyder dog ikke, at sygedagpengeområdet ikke bør være et indsatsområde. Tværtimod er der i dag flere syge end ledige, og de sygemeldte udgør en væsentlig arbejdskraftreserve. Samtidig synes sygefraværet at blive ved med at stige. Det skyldes ikke, at nye grupper er kommet på arbejdsmarkedet, men primært at sygedagpengemodtagerne er blevet gengangere og således er svære at få til at blive ude af systemet. En del af forklaringen i boomet på sygedagpenge er, at nye sygemeldingsårsager er kommet til. Generelt er der en kraftig stigning i andelen der er sygemeldt pga. psykiske lidelser/problemer. Denne type sager er typisk mere komplicerede og mere langvarige end de traditionelle sygedagpengesager, hvor problemet alene er af fysisk karakter. Kvinder, lavtuddannede, personer over 50 år, indvandrere/efterkommere fra ikke-vestlige lande og ledige fra a-kasserne er overrepræsenterede blandt sygedagpengemodtagere over 13 uger. Sidstnævnte skal dog ses i sammenhæng med, at en del mister jobbet i forbindelse med sygdom. Kommunerne selv er storleverandører af sygemeldte. Sygefraværet er desuden højt inden for fiskeri, fødevare-, drikke- og tobaksindustri, tekstil- og læderindustri, bygge- og anlæg og sociale institutioner. Om det er branchernes arbejdsmiljø, eller det at de ovennævnte grupper med særlig højt sygefravær er overrepræsenterede i disse brancher, der gør, at disse brancher slår ud som syndere er uvist. 18

19 Af nedenstående figur fremgår sagsudviklingen opdelt på varighed. Som det kan ses er antallet af sager i varighedsintervallet 5-52 uger meget svingende men i februar 2008 kun lidt over niveauet på samme tidspunkt året før. Antallet af sager over 52 uger har derimod været stigende, specielt i de sidste 3 måneder af 2007, hvorefter stigningen ser ud til at flade ud. Det betyder, at der i februar 2008 er 265 over 52 uger mod 177 i januar

20 Servicemål At der iværksættes arbejdspladsfastholdelsesforløb for alle nysyge, der har en arbejdsgiver som er indstillet på at medvirke At sygemeldte, hvor arbejdspladsfastholdelse ikke er muligt, tidligst muligt modtager professionel, individuel indsats med henblik på at afklare deres arbejdsevne og fremtidige beskæftigelsesperspektiv. At alle sygemeldte er så aktive som muligt under sygemeldingen Konkretisering af handlinger 13) Informationsmøder og speedsamtaler Det foreslås, at alle nye sygedagpengemodtagere straks efter, at sygedagpengeafdelingen har modtaget sagen fra ydelseskontoret inviteres til informationsmøde på Jobcenter Kolding. På informationsmødet orienteres borgerne om rettigheder og pligter som sygedagpengemodtager, og mødet fungerer derfor som forventningsafstemmer mellem borgeren og kommunen. I forlængelse af informationsmødet afholdes der som noget nyt såkaldte speedsamtaler, hvor formålet er i direkte dialog med borgeren at klarlægge borgerens problemstilling og derefter at kategorisere sagen efter, om der kan forventes snarlig tilbagevenden til arbejdsmarkedet eller ej. 14) Arbejdspladsfastholdelse Det er vigtigt for både virksomhederne og for den sygemeldtes sandsynlighed for tilbagevenden til arbejdsmarkedet, at borgeren i størst muligt omfang fastholdes på arbejdspladsen under sygemeldingen. Det foreslås af den årsag, at der oprettes et særligt arbejdspladsfastholdelsesteam, hvis opgave er dels at rådgive arbejdsgivere om arbejdspladsfastholdelse i konkrete sager og dels at få flest muligt sygemeldte ud på arbejdspladsen under sygemeldingen og forestå kontakten til arbejdsgiverne herom. Derudover vil arbejdspladsfastholdelses-indsatsen også bestå i intensiveret kontakt med og information til arbejdsgiverne omkring sygefravær og arbejdspladsfastholdelse. Dette kan både være i form af pjecer til virksomhederne generelt og konkrete breve til den enkelte arbejdsgiver, når en medarbejder er sygemeldt. Området vil indgå som led i Jobcenter Koldings nye kommunikationsstrategi. Endelig indgår et særligt element for fastholdelse af traumatiserede flygtninge og indvandrere i samarbejde med Center for Traume- og Torturoverlevere. 15) Tidlig indsats overfor sygedagpengemodtagere Alle undersøgelser viser, at det er afgørende for sygemeldtes sandsynlighed for at komme tilbage på arbejdsmarkedet, at de forbliver aktive under sygemeldingen. Derfor foreslås det, at der oprettes et særligt tilbud til nysyge, som de kan deltage i meget tidligt i sygdomsforløbet. Tilbudet oprettes i samarbejde med det nye Reva Kolding og vil få en varighed på maksimalt 6 uger, hvorefter den sygemeldtes videre forløb skal være afklaret. På den måde har tilbudet udover at skulle holde de sygemeldte i gang også det formål at fungere som en screening således at borgeren efterfølgende modtager det optimale tilbud. 20