Skolevejsanalyse VEJEN KOMMUNE
|
|
- Frans Knudsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 VEJEN KOMMUNE Skolevejsanalyse
2 Skolevejsanalyse Baggrundsrapport til Vejen Kommunes Trafiksikkerhedsplan Udarbejdet af Vejen Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro as Kontaktoplysninger: Anne Mette Helstrup Jensen Vejen Kommune Områdekontor Holsted Vej, Park og Forsyning Højmarksvej Holsted amhj@vejenkom.dk Telefon:
3 Skolevejsanalyse Udkast 24. juni Udgivet: november 2009 Opdateret: xx 3
4 4
5 Skolevejsanalyse INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 10 2 METODE Analysens struktur 12 3 SAMLET Transportmiddelvalg Aktivitet efter skole Brug af sikkerhedsudstyr Mulighed for at gå eller cykle 17 4 ANDST SKOLE Skoleruter Transportmiddelvalg Aktivitet efter skole Brug af sikkerhedsudstyr Mulighed for at gå eller cykle Utryghed 25 5 ASKOV-MALT SKOLE Skoleruter Transportmiddelvalg Aktivitet efter skole Brug af sikkerhedsudstyr Mulighed for at gå eller cykle Utryghed 32 6 BRØRUP SKOLE 34 7 BYAGERSKOLEN Skoleruter Transportmiddelvalg Aktivitet efter skole Brug af sikkerhedsudstyr Mulighed for at gå eller cykle Utryghed 41 8 BÆKKE SKOLE Skoleruter Transportmiddelvalg 44 5
6 8.3 Aktivitet efter skole Brug af sikkerhedsudstyr Mulighed for at gå eller cykle Utryghed 49 9 FØVLING SKOLE GESTEN CENTRALSKOLE Skoleruter Transportmiddelvalg Aktivitet efter skole Brug af sikkerhedsudstyr Mulighed for at gå eller cykle Utryghed GJERNDRUP FRISKOLE Skoleruter Transportmiddelvalg Aktivitet efter skole Brug af sikkerhedsudstyr Mulighed for at gå eller cykle Utryghed GRØNVANGSKOLEN Skoleruter Transportmiddelvalg Aktivitet efter skole Brug af sikkerhedsudstyr Mulighed for at gå eller cykle Utryghed HOLSTED FRISKOLE Skoleruter Transportmiddelvalg Aktivitet efter skole Brug af sikkerhedsudstyr Mulighed for at gå eller cykle Utryghed 82 6
7 Skolevejsanalyse 14 HOVBORG SKOLE Skoleruter Transportmiddelvalg Aktivitet efter skole Brug af sikkerhedsudstyr Mulighed for at gå eller cykle Utryghed HØJMARKSKOLEN JELS SKOLE Skoleruter Transportmiddelvalg Aktivitet efter skole Brug af sikkerhedsudstyr Mulighed for at gå eller cykle Utryghed LINDKNUD SKOLE Skoleruter Transportmiddelvalg Aktivitet efter skole Brug af sikkerhedsudstyr Mulighed for at gå eller cykle Utryghed LINTRUP SKOLE Skoleruter Transportmiddelvalg Aktivitet efter skole Brug af sikkerhedsudstyr Mulighed for at gå eller cykle Utryghed LÆBORG SKOLE Skoleruter Transportmiddelvalg Aktivitet efter skole Brug af sikkerhedsudstyr Mulighed for at gå eller cykle 122 7
8 19.6 Utryghed NØRBØLLING SKOLE Skoleruter Transportmiddelvalg Aktivitet efter skole Brug af sikkerhedsudstyr Mulighed for at gå eller cykle Utryghed RØDDING FRISKOLE RØDDING SKOLE Skoleruter Transportmiddelvalg Aktivitet efter skole Brug af sikkerhedsudstyr Mulighed for at gå eller cykle Utryghed SDR. HYGUM SKOLE Skoleruter Transportmiddelvalg Aktivitet efter skole Brug af sikkerhedsudstyr Mulighed for at gå eller cykle Utryghed SKODBORG SKOLE Skoleruter Transportmiddelvalg Aktivitet efter skole Brug af sikkerhedsudstyr Mulighed for at gå eller cykle Utryghed VEJEN FRISKOLE Skoleruter Transportmiddelvalg Aktivitet efter skole 159 8
9 Skolevejsanalyse 25.4 Brug af sikkerhedsudstyr Mulighed for at gå eller cykle Utryghed ØSTER LINDET SKOLE Skoleruter Transportmiddelvalg Aktivitet efter skole Brug af sikkerhedsudstyr Mulighed for at gå eller cykle Utryghed ØSTERBYSKOLEN ÅSTRUP SKOLE Skoleruter Transportmiddelvalg Aktivitet efter skole Brug af sikkerhedsudstyr Mulighed for at gå eller cykle Utryghed 179 9
10 1 INDLEDNING Vejen Kommune har med assistance fra Grontmij Carl Bro a/s som en del af kommunens trafiksikkerhedsarbejde gennemført en skolevejsanalyse på 23 skoler: Andst Skole, Askov-Malt Skole, Brørup Skole, Byagerskolen, Bække Skole, Føvling Skole, Gesten Skole, Grønvangskolen, Hovborg Skole, Højmarksskolen, Jels Skole, Lindknud Skole, Lintrup Skole, Læborg Skole, Nørbølling Skole, Rødding Skole, Sdr. Hygum Skole, Skodborg Skole, Øster Lindet Skole, Østerbyskolen, Åstrup Skole, Rødding Friskole, Gjerndrup Friskole, Holsted Friskole og Vejen Friskole. Skolevejsanalysen er gennemført i april måned Formålet med skolevejsanalysen er: at gennemføre en kortlægning af de ruter, der primært benyttes af eleverne til skole, fra skole til fritidshjem / fritidsaktivitet og fra fritidshjem / fritidsaktivitet til hjem at udpege lokaliteter, som eleverne vurderer, er farlige eller hvor de føler sig utrygge ved færdsel til og fra skole / fritidsordning at kortlægge elevernes transportmiddelvalg til og fra skole / fritidsordning. Det har været frivilligt at deltage i undersøgelsen, ligesom det har været op til skolerne at afgøre hvilke klassetrin, der skulle deltage i undersøgelsen. 10
11 Skolevejsanalyse 2 METODE Skolevejsanalysen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleeleverne i kommunen. Skolevejsanalysen er gennemført via Internettet. Her har eleverne i et spørgeskema angivet deres transportmiddelvalg, indtegnet deres rute til og fra skole samt angivet hvor på vejnettet de føler sig utrygge. Indledningsvist skulle hver elev angive deres bopæl, skole og klassetrin. Herefter blev eleverne spurgt om, hvilket transportmiddel de benyttede den pågældende dag spørgeskemaet blev udfyldt: fra hjem til skole fra skole til eventuel fritidsaktivitet fra skole / fritidsaktivitet til hjem. Derudover var der en række tillægsspørgsmål som f.eks. brug af cykelhjelm eller om eleven blev fulgt af en voksen. Efterfølgende skulle eleverne indtegne deres rute til og fra skole. På kortet var den enkeltes hjem og skole markeret. Afslutningsvist blev hver elev bedt om at udpege eventuelle utrygge steder på vej til og fra skole, enten et kryds eller en strækning. Ved hver udpegning af et utrygt sted blev eleven bedt om at kommentere, hvorfor eleven føler sig utryg på netop dette sted. Til angivelse af årsagen af utryghed havde eleverne følgende foruddefinerede valgmuligheder at vælge imellem: Høj hastighed Mange biler Mange lastbiler Farligt kryds Bilerne holder ikke tilbage Dårlige oversigtsforhold Ingen cykelsti Svært sted at krydse vejen Andet Spørgeskemaundersøgelsen var tilrettelagt således, at alle elever havde mulighed for at deltage i undersøgelsen. Det har således været op til de enkelte skoler at vurdere i hvilket omfang, de ville deltage i undersøgelsen. Eleverne har udfyldt spørgeskemaet på klassen og har derfor haft mulighed for at få hjælp og vejledning fra en lærer. Nogle skoler har benyttet sig af at lade de ældste elever hjælpe de yngste, hvilket erfaringsmæssigt giver gode resultater. 11
12 Som udgangspunkt blev skolerne bedt om at lade alle klassetrin deltage i undersøgelsen, men det var op til de enkelte skoler at vurdere hvilke ressourcer, der var til undersøgelsen. På baggrund af spørgeskemaet og resultaterne af undersøgelse er det hensigten at der skal foretages besigtigelser ved hver skole, så en del af de utrygge lokaliteter i de kommende år kan indgå i kommunens prioritering af hvilke fysiske foranstaltninger, der udbedres. Her bør kontaktpersonerne på skolerne samt færdselslærerne deltage i besigtigelsen sammen med politiet og en repræsentant fra kommunen. 2.1 Analysens struktur I de følgende kapitler er hver skole behandlet for sig selv. De indsamlede data gengives og skolevejene for de gående og cyklende samt knallert er vist på et kort for hver skoles nærområde. Endvidere er de lokaliteter, hvor eleverne føler sig utrygge ved færdsel, vist på kort. Ved lokaliteterne er det opgjort, hvor mange bemærkninger om utryghed, der er til en given lokalitet. En elev kan godt angive mere end en bemærkning pr. lokalitet. Ved den generelle beskrivelse af elevernes adfærd er eleverne blevet opdelt i tre aldersgrupper: Yngste elever, 0. kl. 3. kl. Mellemste elever, 4. kl. 6. kl. Ældste elever, 7. kl. 10. kl. 12
13 Skolevejsanalyse 3 SAMLET Der er i alt 5163 elever fordelt på11 årgange fra og med 0. klasse til og med 10. klasse på de 23 deltagende skoler. Der har deltaget elever fra alle årgange, og den samlede svarprocent er på 48 %. For de enkelte årgange ligger svarprocenten imellem 11 % og 70 %, se tabel 1. Alle deltagende skoler i Vejen Kommune Klasse Elevtal Deltagende elever Andel af elever 0. Klasse Klasse % 2. Klasse % 3. Klasse % 4. Klasse % 5. Klasse % 6. Klasse Klasse % 8. Klasse % 9. Klasse % 10. klasse % I alt % Tabel 1 Andel af de deltagende elever fordelt på klassetrin. Der er en middelstor svarprocent både generelt og på tværs af klasserne med undtagelse af 10. klasse. Samtidig ligger svarprocenten for den ældste aldersgruppe generelt lavt. Ud fra dette og antallet af deltagende elever vurderes resultatet til i nogen grad at være repræsentativt for alle de deltagende skolers elever. 3.1 Transportmiddelvalg Transportmiddelvalget fordelt på aldersgrupper samt destination fremgår af tabel 2 samt figur 1. Cyklen er det foretrukne transportmiddel og benyttes til halvdelen af alle ture i forbindelse med transport imellem hjem, skole og aktiviteter. Bilen benyttes til 1 ud af 5 ture, knap 1 ud af 5 ture foretages til fods og 1 ud af 8 ture foretages med bus. Herudover er der en mindre andel, som kører på knallert eller med tog. Hermed er eleverne selvtransporterende på 69 % af turene. 13
14 Transportmiddelvalg Aldersgruppe Gå Cykel Knallert Bus Tog Bil Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Til skole klasse % % % klasse % % % % klasse 53 11% % 7 1% % % Samlet % % 13 1% % % Til aktivitet klasse % 55 11% % % klasse 53 19% % 1 9 3% % klasse 39 23% 88 52% 11 6% 6 4% 4 2% 22 13% Samlet % % 12 1% 53 6% 5 1% 79 8% Til hjem klasse % % % % klasse % % 5 1% % klasse 61 13% % 11 2% % 51 11% Samlet % % 18 1% % Samlet klasse % % % % klasse % % % % klasse % % 29 3% % 7 1% % Samlet % % % Tabel 2 Transportmiddelvalg 55% 5 45% 35% 25% 15% 5% Til skole Til aktivitet Til hjem Gående På cykel På knallert I bus I tog I bil Figur 1 Transportmiddelvalg 14
15 Skolevejsanalyse Det fremgår af tabellen og figuren, at transportmiddelvalget er stort set ens på vej til skole og på vej hjem fra skole eller aktivitet. Dog er der en mindre andel, som bliver kørt i bil på turen hjem, mens der er flere som går eller cykler. Det indikerer, at der kan være et potentiale for en højere andel af selvtransporterende elever på turen hjem. 3.2 Aktivitet efter skole Elevernes aktiviteter efter skole fordelt på aldersgrupper fremgår af figur klasse klasse klasse Direkte hjem Besøge kammerat Fritidshjem Sport/fritidsaktivitet Figur 2 Aktiviteter efter skole Det fremgår af figuren, at mere end halvdelen af alle aldersgrupper tager direkte hjem efter skole. Knap 4 ud af 10 af de yngste tager på fritidshjem, mens de ældre elever i højere grad besøger en kammerat eller tager til sport og fritidsaktiviteter. Den store mængde af de yngre elever, som fortsætter til fritidshjem afspejler sig også i transportmiddelvalget, hvor 3 ud 4 af de yngste, som fortsætter til en aktivitet, vælger at gå. Dette er markant, da det kun er 1 ud af 8 fra denne aldersgruppe, som går til skole og til hjemmet. Sammenhængen kan findes i, at fritidshjemmet ofte ligger i umiddelbar nærhed af skolen. 3.3 Brug af sikkerhedsudstyr Brugen af cykelhjelm fordelt på aldersgruppe og destination fremgår af figur 3. 15
16 Til skole Til aktivitet Til hjem Hjelm klasse Hjelm klasse Hjelm klasse Figur 3 Brug af cykelhjelm Der er en tydelig tendens til at en højere andel benytter cykelhjelm jo yngre eleverne er. Således er der samlet set mere end 4 ud af 5 af de yngstes ture, der foretages med cykelhjelm, mens dette kun er gældende for godt halvdelen af de mellemstes og 1 ud af 9 af de ældstes ture. Samlet set benytter eleverne cykelhjelm på 53 % af turene. Endvidere er der hos alle aldersgrupper en mindre andel, der benytter hjelm på ture fra skole til aktivitet i forhold til turene til skole og til hjemmet. Det kan indikere, at turene fra skole til aktivitet er korte og måske mindre utrygge, mens forældrene heller ikke har mulighed for at kontrollere om eleverne benytter cykelhjelm. Brugen af lys på cyklen fordelt på aldersgrupper og destination fremgår af figur Til skole Til aktivitet Til hjem klasse klasse klasse 16 Figur 4 Brug af lys på cyklen
17 Skolevejsanalyse Det fremgår af figuren, at der hovedsageligt er en andel på 9 ud af 10 eller flere af turene, hvor eleverne har lys på cyklen, når der er mørkt. Dog er der også her en tendens til at andelen er lavere på turen fra skole til aktivitet, hvilket indikerer det samme som ved brugen af cykelhjelm. Samlet set har eleverne lys på cyklen på 94 % af turene, når der er mørkt. 3.4 Mulighed for at gå eller cykle Andelen af elever, som kører i bus, tog eller bil, fordelt på aldersgrupper og transportmiddel fremgår af figur klasse klasse klasse Samlet Bus Tog Bil Ialt Figur 5 Mulighed for at gå eller cykle Det fremgår af figuren, at der ikke er nogen markant forskel på om eleverne kører i bus eller bil, mens der er for få besvarelser fra togrejsende til at kunne vurdere nogen sammenhæng her. Aldersmæssigt er der en lidt højere andel af de mellemste elever, som har mulighed for at gå eller cykle uden at gøre det. Det kan skyldes, at de yngste elever eller deres forældre i højere grad vurderer, at distancen eller utrygheden umuliggør en rejse til fods eller på cykel. De ældre elever søger i højere grad mod centrale skoler, hvorfor de må rejse længere. Dette understøttes af, at det hovedsageligt er de ældre elever, der rejser med bus. Af de i alt ture, som er angivet til at blive foretaget med bus, tog eller bil, har eleverne i tilfælde angivet, at de har mulighed for at gå eller cykle i stedet. Det svarer til 56 % af turene. På figur 6 fremgår de angivne årsager til ikke at gå eller cykle for de elever, som ellers har mulighed for det. 17
18 Andet Bilerne kører for hurtigt Der er for langt til skole Der er for mange biler Der mangler cykelsti Der mangler fortov Der mangler lys på vejen Der mangler skolepatrulje Jeg føler mig utryg på vejen Jeg har ikke lyst Mine forældre giver mig ikke lov klasse klasse klasse Vejret er for dårligt Figur 6 Årsager til ikke at gå eller cykle, for de elever, som har mulighed for det For 1 ud af 4 af turene har eleverne angivet Andet som årsag, mens godt halvdelen har angivet årsager, der ikke kan tilskrives trafikken eller vejnettet, såsom Jeg har ikke lyst og Der er for langt til skole. For de resterende ture, svarende til godt 1 ud af 5, har eleverne angivet årsager, der kan tilskrives vejnettet eller trafikken, såsom Der mangler cykelsti og Der er for mange biler. 18
19 Skolevejsanalyse 4 ANDST SKOLE Der er i alt 149 elever fordelt på otte årgange fra og med 0. klasse til og med 7. klasse på Andst Skole. Der har deltaget elever fra to årgange, og den samlede svarprocent er på 20 %. For de deltagende årgange ligger svarprocenten på 71 % - 85 %, se tabel 3. Det fremgår af tabellen, at der er en besvarelse for 9 klasse, selvom der ikke er elever på dette klassetrin. Det kan enten skyldes en elev, som har indtastet for skole eller som har indtastet forkert klassetrin. Besvarelsen vil ikke fremgå i det følgende. Andst Skole Klasse Elevtal Deltagende elever Andel af elever 0. Klasse Klasse Klasse Klasse Klasse Klasse % 6. Klasse % 7. Klasse Klasse Klasse klasse 0 0 I alt Tabel 3 Andel af de deltagende elever fordelt på klassetrin. Der er generelt en lav svarprocent og svarene fordeler sig ligeledes skævt på klassetrinene, da det kun er den mellemste aldersgruppe fra klasse, der har deltaget. Derfor vurderes resultatet til ikke til at være repræsentativt for skolens elever. 4.1 Skoleruter På figur 7 fremgår elevernes skoleruter. 19
20 Figur 7 Skoleruter på vejene omkring Andst Skole De mest benyttede skoleruter til Andst Skole er Maltvej, Baslund og Vejenvej. 4.2 Transportmiddelvalg Transportmiddelvalget fordelt på aldersgrupper samt destination fremgår af tabel 4 samt figur 8. Cyklen er det foretrukne transportmiddel og benyttes til 2 ud af 3 ture i forbindelse med transport imellem hjem, skole og aktiviteter. 1 ud af 5 ture foretages til fods, mens en mindre del foretages i bus eller bil. Hermed er eleverne selvtransporterende på 87 % af turene. 20
21 Skolevejsanalyse Transportmiddelvalg Aldersgruppe Gå Cykel Knallert Bus Tog Bil Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Til skole klasse klasse 6 21% 19 66% 0 2 7% 0 2 7% klasse Samlet 6 21% 19 66% 0 2 7% 0 2 7% Til aktivitet klasse klasse 2 22% 5 56% % klasse Samlet 2 22% 5 56% % 0 0 Til hjem klasse klasse 6 21% 20 69% 0 2 7% 0 1 3% klasse Samlet 6 21% 20 69% 0 2 7% 0 1 3% Samlet klasse klasse 14 21% 44 66% 0 6 9% 0 3 4% klasse Samlet 14 21% 44 66% 0 6 9% 0 3 4% Tabel 4 Transportmiddelvalg 7 65% 6 55% 5 45% 35% 25% 15% 5% Til skole Til aktivitet Til hjem Gående På cykel På knallert I bus I tog I bil Figur 8 Transportmiddelvalg Det fremgår af tabellen og figuren, at transportmiddelvalget er stort set ens på vej til skole og på vej hjem fra skole eller aktivitet. 21
22 4.3 Aktivitet efter skole Elevernes aktiviteter efter skole fordelt på aldersgrupper fremgår af figur klasse klasse klasse Direkte hjem Besøge kammerat Fritidshjem Sport/fritidsaktivitet Figur 9 Aktiviteter efter skole Det fremgår af figuren, at 7 ud af 10 elever fortsætter direkte hjem, mens resten besøger en kammerat. 4.4 Brug af sikkerhedsudstyr Brugen af cykelhjelm fordelt på aldersgruppe og destination fremgår af figur Til skole Til aktivitet Til hjem klasse klasse klasse
23 Skolevejsanalyse Figur 10 Brug af cykelhjelm Det fremgår af figuren, at der for alle retninger er en andel på mere 4 ud af 5 cyklister, som benytter cykelhjelm. Samlet set benytter eleverne cykelhjelm på 86 % af turene. Brugen af lys på cyklen fordelt på aldersgrupper og destination fremgår af figur Til skole Til aktivitet Til hjem klasse klasse klasse Figur 11 Brug af lys på cyklen Det fremgår af figuren, at der for alle retninger er en andel på mere end 9 ud af 10 af turene, hvor eleverne benytter lys på cyklen, når det er mørkt. Samlet set benytter eleverne lys på cyklen på 95 % af turene. 4.5 Mulighed for at gå eller cykle Andelen af elever, som kører i bus, tog eller bil, fordelt på aldersgrupper og transportmiddel fremgår af figur
24 klasse klasse klasse Samlet Bus Tog Bil Ialt Figur 12 Mulighed for at gå eller cykle Det fremgår af figuren, at eleverne har mulighed for at gå eller cykle på 80 % af turene. På figur 13 fremgår de angivne årsager til ikke at gå eller cykle for de elever, som ellers har mulighed for det Der mangler cykelsti Jeg har ikke lyst Vejret er for dårligt klasse klasse klasse Figur 13 Årsager til ikke at gå eller cykle, for de elever, som har mulighed for det For 7 af turene har eleverne angivet Jeg har ikke lyst eller Vejret er for dårligt som årsag, hvilket ikke kan tilskrives vejnettet eller trafikken. For den sidste tur, svarende til 11 %, har eleven angivet Der mangler cykelsti, hvilket kan tilskrives vejnettet eller trafikken. 24
25 Skolevejsanalyse 4.6 Utryghed På figur 14 ses de lokaliteter omkring Andst Skole, som eleverne har udpeget som værende utrygge eller farlige at færdes på. Figur 14 Udpegede utrygge lokaliteter omkring Andst Skole. I tabel 5 er de mest udpegede lokaliteter i nærheden af skolen angivet samt årsag til utrygheden. Høj hastighed Mange biler Lokalitet Koldingvej / Stationsvej Mange lastbiler Farligt kryds Bilerne holder ikke tilbage Dårlige oversigtsforhold Markdannersvej / Gejsingvej Kærgårdsvej / Frederiksbergvej Koldingvej Koldingvej / Horskærvej 1 1 Vestergyden / Horskærvej 1 1 Jorskærvej / Otteshavevej 1 1 Stationsvej / Otteshavevej 1 1 Gejsingvej 1 1 Ingen cykelsti Svært at krydse vejen Andet I alt Tabel 5 De hyppigst udpegede lokaliteter omkring Andst Skole. 25
26 5 ASKOV-MALT SKOLE Der er i alt 373 elever fordelt på ni årgange fra og med 0. klasse til og med 7. klasse samt 10. klasse på Askov-Malt Skole. Der har deltaget elever fra seks årgange, og den samlede svarprocent er på 50 %. For de deltagende årgange ligger svarprocenten på 2 % - 95 %, se tabel 6. Askov-Malt Skole Klasse Elevtal Deltagende elever Andel af elever 0. Klasse Klasse Klasse % 3. Klasse % 4. Klasse % 5. Klasse % 6. Klasse % 7. Klasse % 8. Klasse Klasse klasse 2 0 I alt Tabel 6 Andel af de deltagende elever fordelt på klassetrin. Der er generelt en middelstor svarprocent, men svarene fordeler sig hovedsageligt over de mellemste og de ældste klassetrin, hvorved de yngste elever ikke er repræsenteret i svarene. Således vurderes resultatet til i nogen grad at være repræsentativt for alle skolens elever. 5.1 Skoleruter På figur 15 fremgår elevernes skoleruter. 26
27 Skolevejsanalyse Figur 15 Skoleruter på vejene omkring Askov Malt Skole. De mest benyttede skoleruter til Askov Malt Skole er Maltvej, Baslund og Vejenvej. 5.2 Transportmiddelvalg Transportmiddelvalget fordelt på aldersgrupper samt destination fremgår af tabel 7 samt figur 16. Cyklen er det foretrukne transportmiddel og benyttes til 4 ud af 5 ture i forbindelse med transport imellem hjem, skole og aktiviteter. Herudover er der en mindre del, som henholdsvis bliver kørt i bil, går, kører med bus og bliver kørt i tog. Hermed er eleverne selvtransporterende på 89 % af turene. 27
28 Transportmiddelvalg Aldersgruppe Gå Cykel Knallert Bus Tog Bil Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Til skole klasse % 0 1 5% % klasse 8 6% % % klasse % % Samlet 8 4% % 0 4 2% 0 19 Til aktivitet klasse 5 63% 2 25% % klasse 7 12% 48 81% % klasse % % Samlet 12 14% 65 75% % 8 9% Til hjem klasse % 0 1 5% % klasse 10 8% % 0 4 3% 0 5 4% klasse % % Samlet 10 5% % 0 5 3% % Samlet klasse 5 11% 33 72% 0 2 4% % klasse 25 8% % 0 7 2% % klasse % % 9 Samlet 30 7% % 0 9 2% % Tabel 7 Transportmiddelvalg Til skole Til aktivitet Til hjem Gående På cykel På knallert I bus I tog I bil Figur 16 Transportmiddelvalg 28
29 Skolevejsanalyse Det fremgår af tabellen og figuren, at transportmiddelvalget er stort set ens på vej til skole og på vej hjem fra skole eller aktivitet. Dog er der på turen hjem et fald i andelen, der bliver kørt i bil, mens der er en stigning i andelen som går eller cykler. Det kan indikere et potentiale for en højere andel af selvtransporterende elever på turen til skole. 5.3 Aktivitet efter skole Elevernes aktiviteter efter skole fordelt på aldersgrupper fremgår af figur klasse klasse klasse Direkte hjem Besøge kammerat Fritidshjem Sport/fritidsaktivitet Figur 17 Aktiviteter efter skole Det fremgår af figuren, at størstedelen af eleverne i alle aldersgrupper tager direkte hjem efter skole. Herudover er der en andel af de yngste, som tager på fritidshjem, mens de ældre elever i højere grad besøger kammerater eller tager til sports- og fritidsaktiviteter. 5.4 Brug af sikkerhedsudstyr Brugen af cykelhjelm fordelt på aldersgruppe og destination fremgår af figur
30 Til skole Til aktivitet Til hjem klasse klasse klasse Figur 18 Brug af cykelhjelm Det fremgår af figuren, at der blandt de yngste er en høj andel på mere end 9 ud af 10 af turene, hvor eleverne benytter cykelhjelm, mens det samme kun er gældende for 1 ud af 5 eller færre af de ældstes ture. Samlet set benytter eleverne cykelhjelm på 59 % af turene. Brugen af lys på cyklen fordelt på aldersgrupper og destination fremgår af figur Til skole Til aktivitet Til hjem klasse klasse klasse Figur 19 Brug af lys på cyklen Det fremgår af figuren, at hovedsageligt er en andel på 7 ud af 10 eller flere af turene, hvor eleverne har lys på cyklen, når der er mørkt. Samlet set har eleverne lys på cyklen på 93 % af turene. 30
31 Skolevejsanalyse 5.5 Mulighed for at gå eller cykle Andelen af elever, som kører i bus, tog eller bil, fordelt på aldersgrupper og transportmiddel fremgår af figur klasse klasse klasse Samlet Bus Tog Bil Ialt Figur 20 Mulighed for at gå eller cykle Det fremgår af figuren, at det hovedsageligt er de yngste og de ældste elever, der har mulighed for at gå eller cykle. Samlet set har eleverne mulighed for at gå eller cykle på 68 % af turene. På figur 21 fremgår de angivne årsager til ikke at gå eller cykle for de elever, som ellers har mulighed for det Andet Der er for langt til skole Der mangler cykelsti Der mangler fortov Jeg har ikke lyst Vejret er for dårligt klasse klasse klasse Figur 21 Årsager til ikke at gå eller cykle, for de elever, som har mulighed for det 31
32 For 6 af turene har eleverne angivet Andet som årsag, mens der for 25 af turene er angivet årsager, der ikke kan tilskrives vejnettet eller trafikken, såsom Jeg har ikke lyst og Vejret er for dårligt. For de resterende 3 ture, svarende til 9 %, er der angivet Der mangler cykelsti og Der mangler fortov, hvilket kan tilskrives vejnettet eller trafikken. 5.6 Utryghed På figur 22 ses de lokaliteter omkring Askov Malt Skole, som eleverne har udpeget som værende utrygge eller farlige at færdes på. Figur 22 Udpegede utrygge lokaliteter omkring Askov Malt Skole. I tabel 8 er de mest udpegede lokaliteter i nærheden af skolen angivet samt årsag til utrygheden. 32
33 Skolevejsanalyse Høj hastighed Mange biler Lokalitet Maltvej Mange lastbiler Farligt kryds Bilerne holder ikke tilbage Dårlige oversigtsforhold Vejenvej Jelshøjvej / Maltvej Langeskovvej Vejenvej / Askov Kirkevej Maltvej / Damhusvej Dammen / Askov Kirkevej Ø. Skibelundvej Maltvej / Maltvej Ingen cykelsti Svært at krydse vejen Andet I alt Tabel 8 De hyppigst udpegede lokaliteter omkring Askov Malt Skole. 33
34 6 BRØRUP SKOLE Der er i alt 393 elever fordelt på 11 årgange fra og med 0. klasse til og med 10. klasse på Brørup Skole, se tabel 9. Der er kun en enkelt besvarelse for Brørup Skole, hvorfor der ikke kan foretages statistiske analyser på resultatet. Brørup Skole Klasse Elevtal Deltagende elever Andel af elever 0. Klasse Klasse Klasse Klasse Klasse Klasse Klasse Klasse Klasse Klasse klasse % I alt Tabel 9 Andel af de deltagende elever fordelt på klassetrin. 34
35 Skolevejsanalyse 7 BYAGERSKOLEN Der er i alt 139 elever fordelt på syv årgange fra og med 0. klasse til og med 6. klasse på Byagerskolen. Der har deltaget elever fra seks årgange, og den samlede svarprocent er på 68 %. For de deltagende årgange ligger svarprocenten på 41 % %, se tabel 10. Det fremgår af tabellen, at der for to klassetrin er en svarprocent på mere end 100 %. Det kan skyldes at én eller flere elever har besvaret spørgeskemaet flere gange eller har indtastet et forkert klassetrin. Det er ikke muligt at identificere de to ekstra besvarelser, hvorfor de vil indgå i det følgende. Byagerskolen Klasse Elevtal Deltagende elever Andel af elever 0. Klasse % 1. Klasse % 2. Klasse % 3. Klasse % 4. Klasse Klasse % 6. Klasse % 7. Klasse Klasse Klasse klasse 0 0 I alt % Tabel 10 Andel af de deltagende elever fordelt på klassetrin. Der er generelt en høj svarprocent og svarene er jævnt fordelt på de to aldersgrupper. Resultatet vurderes derfor til at være repræsentativt for alle skolens elever. 7.1 Skoleruter På figur 23 fremgår elevernes skoleruter. 35
36 Figur 23 Skoleruter på vejene omkring Byagerskolen. De mest benyttede skoleruter til Byagerskolen er Byagervej, Nørregade og Stadionvej. 7.2 Transportmiddelvalg Transportmiddelvalget fordelt på aldersgrupper samt destination fremgår af tabel 11 samt figur 24. Cyklen er det foretrukne transportmiddel og benyttes godt halvdelen af turene i forbindelse med transport imellem hjem, skole og aktiviteter. Knap 1 ud af 4 ture foretages i bil og 1 ud af 5 ture foretages til fods, mens en mindre andel foretages i bus. Hermed er eleverne selvtransporterende på 77 % af turene. 36
37 Skolevejsanalyse Transportmiddelvalg Aldersgruppe Gå Cykel Knallert Bus Tog Bil Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Til skole klasse 7 12% 26 45% % klasse 3 8% 31 84% % klasse Samlet 10 11% % Til aktivitet klasse 30 75% 7 18% % klasse 1 8% 12 92% klasse Samlet 31 58% 19 36% % Til hjem klasse 5 9% 28 48% 0 1 2% % klasse 4 11% 31 84% 0 1 3% 0 1 3% klasse Samlet 9 9% 59 62% 0 2 2% % Samlet klasse 42 27% 61 39% 0 1 1% % klasse 8 9% 74 85% 0 1 1% 0 4 5% klasse Samlet 50 21% % 0 2 1% % Tabel 11 Transportmiddelvalg 65% 6 55% 5 45% 35% 25% 15% 5% Til skole Til aktivitet Til hjem Gående På cykel På knallert I bus I tog I bil Figur 24 Transportmiddelvalg Det fremgår af tabellen og figuren, at transportmiddelvalget er stort set ens på vej til skole og på vej hjem fra skole eller aktivitet. 37
38 7.3 Aktivitet efter skole Elevernes aktiviteter efter skole fordelt på aldersgrupper fremgår af figur klasse klasse klasse Direkte hjem Besøge kammerat Fritidshjem Sport/fritidsaktivitet Figur 25 Aktiviteter efter skole Det fremgår af figuren, at størstedelen af de yngste elever tager på fritidshjem efter skole, mens størstedelen af de mellemste elever tager direkte hjem. 7.4 Brug af sikkerhedsudstyr Brugen af cykelhjelm fordelt på aldersgruppe og destination fremgår af figur
39 Skolevejsanalyse Til skole Til aktivitet Til hjem klasse klasse klasse Figur 26 Brug af cykelhjelm Det fremgår af figuren, at en høj andel på mere end 4 ud af 5 af de yngste elevers ture foretages med cykelhjelm, mens det samme kun er gældende for 1 ud af 5 eller færre af de mellemste elevers ture. Samlet set benytter eleverne cykelhjelm på 46 % af turene. Brugen af lys på cyklen fordelt på aldersgrupper og destination fremgår af figur Til skole Til aktivitet Til hjem klasse klasse klasse Figur 27 Brug af lys på cyklen Det fremgår af figuren, at samtlige af de mellemste elever har lys på cyklen, når det er mørkt, mens det samme er gældende for mere end 4 ud af 5 af de yngste elever. Samlet set har eleverne lys på cyklen på 98 % af turene, når der er mørkt. 39
40 7.5 Mulighed for at gå eller cykle Andelen af elever, som kører i bus, tog eller bil, fordelt på aldersgrupper og transportmiddel fremgår af figur klasse klasse klasse Samlet Bus Tog Bil Ialt Figur 28 Mulighed for at gå eller cykle Det fremgår af figuren, at det udelukkende er de elever, som bliver kørt i bil, der har mulighed for at gå eller cykle. Andelen for de ældre elever er lidt højere end for de yngste, og samlet set har eleverne mulighed for at gå eller cykle på 69 % af turene. På figur 29 fremgår de angivne årsager til ikke at gå eller cykle for de elever, som ellers har mulighed for det Andet Der er for langt til skole Der er for mange biler Der mangler fortov Der mangler skolepatrulje Jeg føler mig utryg på vejen Jeg har ikke lyst Mine forældre giver mig ikke lov klasse klasse klasse Vejret er for dårligt 40
41 Skolevejsanalyse Figur 29 Årsager til ikke at gå eller cykle, for de elever, som har mulighed for det For 17 af turene har eleverne angivet Andet som årsag til ikke at gå eller cykle, mens de for 11 af turene har angivet årsager, der ikke kan tilskrives vejnettet eller trafikken, såsom Jeg har ikke lyst og Mine forældre giver mig ikke lov. For de resterende 12 ture, svarende til 30 %, har eleverne angivet årsager, kan tilskrives vejnettet og trafikken, såsom Der er for mange biler og Jeg føler mig utryg på vejen. 7.6 Utryghed På figur 30 ses de lokaliteter omkring Byagerskolen, som eleverne har udpeget som værende utrygge eller farlige at færdes på. Figur 30 Udpegede utrygge lokaliteter omkring Byagerskolen. I tabel 12 er de mest udpegede lokaliteter i nærheden af skolen angivet samt årsag til utrygheden. 41
42 Høj hastighed Mange biler Lokalitet Hovedgaden / Nørregade Mange lastbiler Farligt kryds Bilerne holder ikke tilbage Dårlige oversigtsforhold Søndergade Jelshøjvej / Maltvej Stadionvej / Byagervej Søndergade Nørregade Nørregade / Stadionvej Ribevej Byagervej / Byagervej Ingen cykelsti Svært at krydse vejen Andet I alt Tabel 12 De hyppigst udpegede lokaliteter omkring Byagerskolen. 42
43 Skolevejsanalyse 8 BÆKKE SKOLE Der er i alt 292 elever fordelt på 10 årgange fra og med 0. klasse til og med 9. klasse på Bække Skole. Der har deltaget elever fra fem årgange, og den samlede svarprocent er på 26 %. For de deltagende årgange ligger svarprocenten på 3 % - 96 %, se tabel 13. Bække Skole Klasse Elevtal Deltagende elever Andel af elever 0. Klasse Klasse Klasse Klasse % 4. Klasse Klasse Klasse % 7. Klasse % 8. Klasse Klasse % 10. klasse 0 0 I alt % Tabel 13 Andel af de deltagende elever fordelt på klassetrin. Der er generelt en lav svarprocent og svarene fordeler sig forholdsvist jævnt på aldersgrupperne. Det bør dog bemærkes, at der kun er én besvarelse fra eleverne i klasse. Således er de yngste elever underrepræsenteret i besvarelserne. Samlet set vurderes resultatet til i lav grad at være repræsentativt for skolens elever. 8.1 Skoleruter På figur 31 fremgår elevernes skoleruter. 43
44 Figur 31 Skoleruter på vejene omkring Bække Skole. De mest benyttede skoleruter til Bække Skole er Nørregade Bække, Søndergade Bække, Skolegade Bække samt Industrivej. 8.2 Transportmiddelvalg Transportmiddelvalget fordelt på aldersgrupper samt destination fremgår af tabel 14 samt figur 32. Bussen er det foretrukne transportmiddel og benyttes til 1 ud af 3 ture i forbindelse med transport imellem hjem, skole og aktiviteter. 3 ud af 10 ture foretages til fods, 1 ud af 5 foretages i bil og 1 ud af 7 ture foretages på cykel. Herudover foretages en mindre del af turene henholdsvis på knallert og i bus. Hermed er eleverne selvtransporterende på 44 % af turene. Alle, der har angivet knallert som transportmiddel er yngre end den tilladte alder for knallertkørsel. Der er derfor tale om fejl eller ulovlig kørsel, hvorfor der ses bort fra disse besvarelser i det følgende. 44
45 Skolevejsanalyse Transportmiddelvalg Aldersgruppe Gå Cykel Knallert Bus Tog Bil Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Til skole klasse 2 13% 0 1 7% 0 1 7% 11 73% klasse 7 32% 4 18% 1 5% 9 41% 0 1 5% klasse 9 23% 8 21% % 0 4 Samlet 18 24% 12 16% 2 3% 27 36% 1 1% 16 21% Til aktivitet klasse klasse klasse 2 25% 2 25% % 1 13% 1 13% Samlet 11 58% 2 11% % 1 5% 3 16% Til hjem klasse 2 13% 1 7% 1 7% 1 7% % klasse 7 32% 4 18% 2 9% 8 36% 0 1 5% klasse 10 26% 8 21% % 1 3% 2 5% Samlet 19 25% 13 17% 3 4% 27 36% 1 1% 13 17% Samlet klasse % 2 5% 1 3% 1 3% 23 58% klasse 15 33% 8 18% 3 7% 17 38% 0 2 4% klasse 21 24% 18 21% % 2 2% 7 8% Samlet 48 28% 27 16% 5 3% 56 33% 3 2% 32 19% Tabel 14 Transportmiddelvalg 6 55% 5 45% 35% 25% 15% 5% Til skole Til aktivitet Til hjem Gående På cykel På knallert I bus I tog I bil Figur 32 Transportmiddelvalg Det fremgår af tabellen og figuren, at transportmiddelvalget er stort set ens på vej til skole og på vej hjem fra skole eller aktivitet. 45
46 8.3 Aktivitet efter skole Elevernes aktiviteter efter skole fordelt på aldersgrupper fremgår af figur klasse klasse klasse Direkte hjem Besøge kammerat Fritidshjem Sport/fritidsaktivitet Figur 33 Aktiviteter efter skole Det fremgår af figuren, at størstedelen af de yngste elever tager på fritidshjem efter skole, mens størstedelen af de mellemste og de ældste elever tager direkte hjem. 8.4 Brug af sikkerhedsudstyr Brugen af cykelhjelm fordelt på aldersgruppe og destination fremgår af Figur
47 Skolevejsanalyse Til skole Til aktivitet Til hjem klasse klasse klasse Figur 34 Brug af cykelhjelm Det fremgår af figuren, at samtlige elever, som cykler, undlader at benytte cykelhjelm. Brugen af lys på cyklen fordelt på aldersgrupper og destination fremgår af Figur Til skole Til aktivitet Til hjem klasse klasse klasse Figur 35 Brug af lys på cyklen Det fremgår af figuren, at de mellemste og de ældste elever benytter lys på cyklen på samtlige ture, når det er mørkt. Der er én elev blandt de yngste, som cykler hjem fra skole, og denne elev har angivet ikke at bruge lys på cyklen, når det er mørkt. 47
48 8.5 Mulighed for at gå eller cykle Andelen af elever, som kører i bus, tog eller bil, fordelt på aldersgrupper og transportmiddel fremgår af figur klasse klasse klasse Samlet Bus Tog Bil Ialt Figur 36 Mulighed for at gå eller cykle Det fremgår af figuren, at det hovedsageligt er de mellemste og de ældste elever, der har mulighed for at gå eller cykle. Samlet set har eleverne mulighed for at gå eller cykle på 62 % af turene. På Figur 37 fremgår de angivne årsager til ikke at gå eller cykle for de elever, som ellers har mulighed for det Andet Bilerne kører for hurtigt Der er for langt til skole Der mangler cykelsti Jeg føler mig utryg på vejen Jeg har ikke lyst klasse klasse klasse Mine forældre giver mig ikke lov Vejret er for dårligt 48 Figur 37 Årsager til ikke at gå eller cykle, for de elever, som har mulighed for det
49 Skolevejsanalyse For 8 af turene har eleverne angivet Andet, mens de for 39 af turene har angivet årsager, der ikke kan tilskrives vejnettet eller trafikken, såsom Der er for langt til skole og Jeg har ikke lyst. For de resterende 9 ture, svarende til 16 %, har eleverne angivet årsager, der kan tilskrives vejnettet og trafikken, såsom Der mangler cykelsti og Jeg føler mig utryg på vejen. 8.6 Utryghed På figur 38 ses de lokaliteter omkring Bække Skole, som eleverne har udpeget som værende utrygge eller farlige at færdes på. Figur 38 Udpegede utrygge lokaliteter omkring Bække Skole. I tabel 15 er de mest udpegede lokaliteter i nærheden af skolen angivet samt årsag til utrygheden. 49
50 Høj hastighed Mange biler Lokalitet Lunderskovvej Mange lastbiler Farligt kryds Bilerne holder ikke tilbage Dårlige oversigtsforhold Ribe Vejle Landevej Nørregade Ribe Vejle Landevej / Asbovej Nørregade / Industrivej Lunderskovvej / Dansebjergvej Egtvedvej 2 2 Ingen cykelsti Svært at krydse vejen Andet I alt Tabel 15 De hyppigst udpegede lokaliteter omkring Bække Skole. 50
51 Skolevejsanalyse 9 FØVLING SKOLE Skolen har ikke gennemført en besvarelse. 51
52 10 GESTEN CENTRALSKOLE Der er i alt 171 elever fordelt på otte årgange fra og med 0. klasse til og med 7. klasse på Gesten Centralskole. Der har deltaget elever fra samtlige årgange, og den samlede svarprocent er på 90 %. For de deltagende årgange ligger svarprocenten på 81 % %, se tabel 16. Gesten Skole Klasse Elevtal Deltagende elever Andel af elever 0. Klasse % 1. Klasse Klasse % 3. Klasse % 4. Klasse % 5. Klasse % 6. Klasse % 7. Klasse % 8. Klasse Klasse klasse 0 0 I alt Tabel 16 Andel af de deltagende elever fordelt på klassetrin. Der er en høj svarprocent både generelt og på tværs af klassetrinene. Resultatet vurderes derfor til i høj grad at være repræsentativt for alle skolens elever Skoleruter På figur 39 fremgår elevernes skoleruter. 52
53 Skolevejsanalyse Figur 39 Skoleruter på vejene omkring Gesten Centralskole. De mest benyttede skoleruter til Gesten Centrakskole er Vestre Stationsvej, Stadion Allé og Hovedgaden Transportmiddelvalg Transportmiddelvalget fordelt på aldersgrupper samt destination fremgår af tabel 17 samt figur 40. Cyklen er det foretrukne transportmiddel og benyttes på knap halvdelen af turene i forbindelse med transport imellem hjem, skole og aktiviteter. 3 ud af ti ture foregår til fods, 1 ud af 5 foretages i bil og en mindre del foretages henholdsvis i bus eller på knallert. Hermed er eleverne selvtransporterende på 74 % af turene. Den ene tur på knallert er angivet af en elev, der er for ung til dette. Der er derfor tale om en fejl eller ulovlig kørsel, hvorfor denne ikke indgår i det følgende. 53
54 Transportmiddelvalg Aldersgruppe Gå Cykel Knallert Bus Tog Bil Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Til skole klasse 11 15% 23 31% 1 1% 5 7% % klasse % 0 2 3% % klasse 7 47% 7 47% % Samlet % 1 1% 7 5% % Til aktivitet klasse 41 95% 2 5% klasse 6 25% 17 71% % klasse 4 67% 1 17% % Samlet % % Til hjem klasse 13 17% 27 36% % % klasse % 0 4 6% 0 6 9% klasse % % Samlet 32 21% 76 49% Samlet klasse 65 34% 52 27% 1 1% 16 8% % klasse 32 21% 99 65% 0 6 4% klasse 17 47% 16 44% % Samlet % % 0 77 Tabel 17 Transportmiddelvalg Til skole Til aktivitet Til hjem Gående På cykel På knallert I bus I tog I bil Figur 40 Transportmiddelvalg Det fremgår af tabellen og figuren, at transportmiddelvalget er stort set ens på vej til skole og på vej hjem fra skole eller aktivitet. 54
55 Skolevejsanalyse 10.3 Aktivitet efter skole Elevernes aktiviteter efter skole fordelt på aldersgrupper fremgår af figur klasse klasse klasse Direkte hjem Besøge kammerat Fritidshjem Sport/fritidsaktivitet Figur 41 Aktiviteter efter skole Det fremgår af figuren, at størstedelen af de yngste elever tager på fritidshjem efter skole, mens størstedelen af de mellemste og de ældste elever tager direkte hjem. De mellemste og de ældste elever tager også i højere grad til sports- og fritidsaktiviteter samt besøger kammerater Brug af sikkerhedsudstyr Brugen af cykelhjelm fordelt på aldersgruppe og destination fremgår af Figur
56 Til skole Til aktivitet Til hjem klasse klasse klasse Figur 42 Brug af cykelhjelm Det fremgår af figuren, at andelen, der benytter cykelhjelm, er højere jo yngre eleverne er. Således benytter de yngste elever cykelhjelm på mere end 9 ud af 10 af turene, mens det samme kun er gældende for 3 ud af 10 eller færre af de ældstes ture. Samlet set benytter eleverne cykelhjelm på 71 % af turene. Brugen af lys på cyklen fordelt på aldersgrupper og destination fremgår af figur Til skole Til aktivitet Til hjem klasse klasse klasse Figur 43 Brug af lys på cyklen 56
57 Skolevejsanalyse Det fremgår af figuren, at der for alle aldersgrupper og ved alle destinationer er 9 ud af 10 eller flere af turene, hvor eleverne benytter lys på cyklen, hvis der er mørkt. Samlet set benytter eleverne lys på cyklen på 96 % af turene, når der er mørkt Mulighed for at gå eller cykle Andelen af elever, som kører i bus, tog eller bil, fordelt på aldersgrupper og transportmiddel fremgår af figur klasse klasse klasse Samlet Bus Tog Bil Ialt Figur 44 Mulighed for at gå eller cykle Det fremgår af figuren, at der er en højere andel, der har mulighed for at gå eller cykle, jo ældre eleverne er. Samlet set har eleverne mulighed for at gå eller cykle på 45 % af turene. På figur 45 fremgår de angivne årsager til ikke at gå eller cykle for de elever, som ellers har mulighed for det. 57
58 Andet Bilerne kører for hurtigt Der er for langt til skole Der mangler cykelsti Der mangler lys på vejen Jeg har ikke lyst Mine forældre giver mig ikke lov Vejret er for dårligt klasse klasse klasse Figur 45 Årsager til ikke at gå eller cykle, for de elever, som har mulighed for det For 14 af turene har eleverne angivet andet, mens de for 23 af turene har angivet årsager, der ikke kan tilskrives vejnettet eller trafikken, såsom Jeg har ikke lyst og Der er for langt til skole. For de resterende 8 ture, svarende til 18 %, har eleverne angivet årsager, der kan tilskrives vejnettet eller trafikken, såsom Der mangler cykelsti og Bilerne kører for hurtigt. 10.6Utryghed På figur 46 ses de lokaliteter omkring Gesten Centralskole, som eleverne har udpeget som værende utrygge eller farlige at færdes på. 58
59 Skolevejsanalyse Figur 46 Udpegede utrygge lokaliteter omkring Gesten Centralskole. I tabel 18 er de mest udpegede lokaliteter i nærheden af skolen angivet samt årsag til utrygheden. Høj hastighed Mange biler Lokalitet Gestenvej / Andstvej Mange lastbiler Farligt kryds Bilerne holder ikke tilbage Dårlige oversigtsforhold Staushedevejen / Kirkevej Gestenvej / Hovedgaden Staushedevejen Gestenvej Stadion Allé Hovedgaden Hovedgaden / Stilundvej Gestenvej / Kirkevej 2 2 Ingen cykelsti Svært at krydse vejen Andet I alt Tabel 18 De hyppigst udpegede lokaliteter omkring Gesten Centralskole. 59
60 11 GJERNDRUP FRISKOLE Der er i alt 143 elever fordelt på 10 årgange fra og med 0. klasse til og med 9. klasse på Gjerndrup Friskole. Der har deltaget elever fra samtlige årgange, og den samlede svarprocent er på 99 %. For de deltagende årgange ligger svarprocenten på 79 % %, se Tabel 19. Det fremgår af tabellen, at der på tre klassetrin er flere besvarelser end elever. Det kan skyldes at én eller flere elever har svaret på spørgeskemaet mere end én gang eller indtastet forkert klasse. Det er ikke muligt at udpege de ekstra besvarelser, hvorfor de alle vil indgå i det følgende. Herudover er der én besvarelse for 10. klasse, hvor der ikke er nogen elever. Denne besvarelse vil ikke indgå i det følgende. Gjerndrup Friskole Klasse Elevtal Deltagende elever Andel af elever 0. Klasse Klasse % 2. Klasse % 3. Klasse % 4. Klasse % 5. Klasse % 6. Klasse % 7. Klasse Klasse % 9. Klasse klasse 0 1 I alt % Tabel 19 Andel af de deltagende elever fordelt på klassetrin. Der er en høj svarprocent både generelt og på tværs af klasserne. Derfor vurderes resultatet til i høj grad at være repræsentativt for alle skolens elever Skoleruter På figur 47 fremgår elevernes skoleruter. 60
61 Skolevejsanalyse Figur 47 Skoleruter på vejene omkring Gjerndrup Friskole. De mest benyttede skoleruter til Gjerndrup Friskole er Surhavevej, Vejlevej og Nørregade Transportmiddelvalg Transportmiddelvalget fordelt på aldersgrupper samt destination fremgår af tabel 20 samt figur 48. Bussen er det foretrukne transportmiddel og benyttes til godt 2 ud af 5 ture i forbindelse med transport imellem hjem, skole og aktiviteter. 1ud af 3 ture bliver foretaget på cykel, 1 ud af 5 ture foretages i bil og en mindre del foretages til fods. Hermed er eleverne selvtransporterende på 34 % af turene. 61
62 Transportmiddelvalg Aldersgruppe Gå Cykel Knallert Bus Tog Bil Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Til skole klasse 1 1% 3 4% % % klasse % % klasse % % % Samlet 1 1% 45 32% % % Til aktivitet klasse 0 2 6% % 0 2 6% klasse 1 11% 5 56% % % klasse Samlet 1 2% 8 17% % 0 4 9% Til hjem klasse 3 4% 5 7% % % klasse 3 7% 30 67% % klasse % % % Samlet 6 4% 52 37% % % Samlet klasse 4 2% 10 6% % klasse 4 4% 62 63% % klasse % % % Samlet 8 2% % % % Tabel 20 Transportmiddelvalg Til skole Til aktivitet Til hjem Gående På cykel På knallert I bus I tog I bil Figur 48 Transportmiddelvalg Det fremgår af tabellen og figuren, at transportmiddelvalget er stort set ens på vej til skole og på vej hjem fra skole eller aktivitet. 62
e s ly a n a js e v le HJØRRING KOMMUNE o k S
Skolevejsanalyse HJØRRING KOMMUNE Skolevejsanalyse Baggrundsrapport til Hjørring Kommunes Trafiksikkerhedsplan 2010 Udarbejdet af Hjørring Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro as Kontaktoplysninger:
Læs mereSkolevejsanalyse 2013 Friskolen i Thorlund
Skolevejsanalyse 2013 Friskolen i Thorlund Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij
Læs mereSkolevejsanalyse 2013 Blåhøj Skole
Skolevejsanalyse 2013 Blåhøj Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereSkolevejsanalyse 2013 Dalgasskolen
Skolevejsanalyse 2013 Dalgasskolen Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereSkolevejsanalyse 2013 Nørre Snede Skole
Skolevejsanalyse 2013 Nørre Snede Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S
Læs mereSkolevejsanalyse 2013 Bording Skole
Skolevejsanalyse 2013 Bording Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereSkolevejsanalyse 2013 Ikast Nordre Skole
Skolevejsanalyse 2013 Ikast Nordre Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S
Læs mereSkolevejsanalyse 2013 Ejstrupholm Skole
Skolevejsanalyse 2013 Ejstrupholm Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S
Læs mereSkolevejsanalyse 2013 Ikast Vestre Skole
Skolevejsanalyse 2013 Ikast Vestre Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S
Læs mereSkolevejsanalyse 2013 Uhre Friskole
Skolevejsanalyse 2013 Uhre Friskole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereSkolevejsanalyse Hjørring Kommune Samlet rapport Fri- og privatskoler
Skolevejsanalyse Hjørring Kommune 2017 Samlet rapport Fri- og privatskoler Hjørring Kommune Skolevejsanalyse 2017 Udarbejdet af Hjørring Kommune i samarbejde med Sweco A/S Kontaktoplysninger: Teknik og
Læs mereBrøndby Kommune. Skolevejsanalyse 2011 Brøndbyvester Skole. Brøndby Kommune
Brøndby Kommune Skolevejsanalyse 2011 Brøndbyvester Skole Brøndby Kommune Brøndby Kommune Skolevejsanalyse for 3 skoler i Brøndby Kommune Brøndbyvester Skole Udarbejdet af Brøndby Kommune i samarbejde
Læs mereSkolevejsanalyse 2013 Præstelundskolen
Skolevejsanalyse 2013 Præstelundskolen Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S
Læs mereHorsens Kommune. Skolevejsanalyse for Sdr. Vissing Skole. Februar Tillægsrapport
Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Sdr. Vissing Skole Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 8 2.3 Elevernes
Læs mereHorsens Kommune. Skolevejsanalyse for Bankagerskolen. december Tillægsrapport
Horsens Kommune for Bankagerskolen Tillægsrapport december 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes ruter til og
Læs mereSkolevejsanalyse 2013 Hyldgårdsskolen
Skolevejsanalyse 2013 Hyldgårdsskolen Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S
Læs mereHorsens Kommune. Skolevejsanalyse for Midtbyskolen. Februar Tillægsrapport
Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Midtbyskolen Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes
Læs mereHorsens Kommune. Skolevejsanalyse for Sct. Ibs Skole. Februar Tillægsrapport
Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Sct. Ibs Skole Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes
Læs mereHorsens Kommune. Skolevejsanalyse for Nim Skole. Februar Tillægsrapport
Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Nim Skole Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes ruter
Læs mereHorsens Kommune. Skolevejsanalyse for Stensballeskolen. Februar Tillægsrapport
Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Stensballeskolen Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 8 2.3 Elevernes
Læs mereHorsens Kommune. Skolevejsanalyse for Dagnæsskolen. januar Tillægsrapport
Horsens Kommune for Dagnæsskolen Tillægsrapport januar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes ruter til og fra
Læs mereHorsens Kommune. Skolevejsanalyse for Hovedgård Skole. januar Tillægsrapport
Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Hovedgård Skole Tillægsrapport januar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes
Læs mereHorsens Kommune. Skolevejsanalyse for Østbirk Skole. Februar Tillægsrapport
Horsens Kommune for Østbirk Skole Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 8 2.3 Elevernes ruter til og fra
Læs mereHorsens Kommune. Skolevejsanalyse for Vestbyskolen. Februar Tillægsrapport
Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Vestbyskolen Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 8 2.3 Elevernes
Læs mereBrøndby Kommune. Skolevejsanalyse 2011 Brøndby Strand Skole. Brøndby Kommune
Brøndby Kommune Skolevejsanalyse 2011 Brøndby Strand Skole Brøndby Kommune Brøndby Kommune Skolevejsanalyse for 3 skoler i Brøndby Kommune Brøndby Strand Skole Udarbejdet af Brøndby Kommune i samarbejde
Læs mereHorsens Kommune. Skolevejsanalyse for Søvind Skole. Februar Tillægsrapport
Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Søvind Skole Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 8 2.3 Elevernes
Læs mereHorsens Kommune. Skolevejsanalyse. december Hovedrapport
Horsens Kommune Skolevejsanalyse Hovedrapport december 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 METODE 7 3 RESULTATER 8 3.1 Transportmiddel til og fra skole 8 3.2 Transportvaner 11 3.3 Elevernes ruter
Læs mereHorsens Kommune. Skolevejsanalyse for Tønning-Træden Friskole. Februar Tillægsrapport
Horsens Kommune for Tønning-Træden Friskole Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 8 2.3 Elevernes ruter
Læs mereHorsens Kommune. Skolevejsanalyse for Hattingskolen. januar Tillægsrapport
Horsens Kommune for Hattingskolen Tillægsrapport januar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 8 2.3 Elevernes ruter til og fra
Læs mereHolstebro Kommune Skolevejsanalyse for Sønderlandsskolen
Holstebro Kommune Skolevejsanalyse for Sønderlandsskolen Tillægsrapport Januar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes
Læs mereSønderborg Kommune. Skolevejsanalyse. april 2009. Baggrundsrapport til trafiksikkerhedsplanen
Sønderborg Kommune Skolevejsanalyse Baggrundsrapport til trafiksikkerhedsplanen april 2009 Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro A/S INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 SAMMENFATNING
Læs mereHorsens Kommune. Skolevejsanalyse for Brædstrup Skole. januar Tillægsrapport
Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Brædstrup Skole Tillægsrapport januar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes
Læs mereSkolevejsanalyse 2013 Engesvang Skole
Skolevejsanalyse 2013 Engesvang Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S
Læs mereSkolevejsanalyse. Skolevejsanalyse. Kerteminde Kommune 2007 1
Skolevejsanalyse Kerteminde Kommune 2007 1 December 2007 Kerteminde Kommune Skolevejsanalyse December 2007 Udgivelsesdato : 13. december 2007 Projekt : 21.2943.01 Udarbejdet : Trine Fog Nielsen Kontrolleret
Læs mereSkolevejsanalyse 2013 Isenvad Skole
Skolevejsanalyse 2013 Isenvad Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereTil. Rødovre Kommune. Dokumenttype. Rapport. Dato. Februar Foreløbig udgave RØDOVRE KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSER
Til Rødovre Kommune Dokumenttype Rapport Dato Februar 2015 Foreløbig udgave RØDOVRE KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSER RØDOVRE KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSER Revision 0a Dato 2015-02-13 Beskrivelse Foreløbig udgave
Læs mereAalborg Kommune. Skolevejsanalyse for 11 skoler i Aalborg Kommune. Mou Skole
Aalborg Kommune Skolevejsanalyse for 11 skoler i Aalborg Kommune Mou Skole December 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 METODE 6 2.1 Analysens struktur 7 3 RESULTAT AF SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE 8
Læs mere8 GUG SKOLE. Gug Skole er beliggende i den sydlige del af Gug og grænser op til Sønder Tranders Vej og Solhøjsvej.
8 GUG SKOLE Gug Skole er beliggende i den sydlige del af Gug og grænser op til Sønder Tranders Vej og Solhøjsvej. Figur 114. Skoleruter til Gug Skole. Vejene Sønder Tranders Vej, Solhøjsvej og Landlystvej
Læs mereVejledning til internetbaseret skolevejsanalyse
Vejledning til internetbaseret skolevejsanalyse Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij-carlbro.dk CVR-nr. 48233511 17. april 2009 1 HVAD ER EN SKOLEVEJSANALYSE?
Læs mereSkolevejsanalyse Hjørring Kommune Samlet rapport
Skolevejsanalyse Hjørring Kommune 2016 Samlet rapport Hjørring Kommune Skolevejsanalyse 2016 Udarbejdet af Hjørring Kommune i samarbejde med Sweco A/S Kontaktoplysninger: Teknik og Miljøområdet Park og
Læs mereHELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010
Helsingør Kommune Dokumenttype Rapport Dato Januar 2011 HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010 Tibberup Skole HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010 Revision 5 Udarbejdet af MTM/JKD Kontrolleret af HHU
Læs mereHELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010
Helsingør Kommune Dokumenttype Rapport Dato Januar 2011 HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010 HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010 Revision 5 Udarbejdet af MTM/JKD Kontrolleret af HHU Godkendt af
Læs mereOmrådeklassificering. Brørup
Brørup Føvling Gesten Glejbjerg Holsted Hovborg Jels Lindknud Lintrup Øster Lindet Hovborg Glejbjerg Lindknud Bække Gesten Holsted Brørup St. Andst Askov Vejen Føvling Lintrup Skodborg Sdr. Hygum Rødding
Læs mereUndersøgelsen var tilgængelig på internettet fra d. 25. marts 2008 til den 22. april 2008.
Notat Rambøll Danmark as Rambøll NYVIG Bredevej 2 DK-2930 Virum Danmark T: +45 4574 3600 D: +45 4574 3625 F: +45 4576 7640 hhu@nyvig.dk www.nyvig.dk CVR nr. DK 3512 8417 Dato 2008-07-04 Ref hhu Skolevejsanalyse
Læs mereIndholdsfortegnelse. 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole. 0. 1. Skolevejsundersøgelse for Haresk
Indholdsfortegnelse 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole...1 1.1 Beskrivelse af undersøgelsen...1 1.2 Besvarelsesprocenter...2 1.3 Transportmiddelvalg...3 1.4 Elevernes rutevalg...5 1.4.1 Ruter
Læs mereNotat. Skolevejsanalyse i Haderslev Kommune. Formålet med skolevejsanalysen:
Notat Projekt Skolevejsanalyse i Haderslev Kommune 2007 Kunde Haderslev Kommune Emne Skolevejsanalyse Fra Rambøll Nyvig Til Haderslev Kommune Rambøll Danmark A/S Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Århus N Danmark
Læs mereUDKAST. Dragør Kommune. Trafiksikker i Dragør Borgerundersøgelse 2015 NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ
UDKAST Dragør Kommune Trafiksikker i Dragør NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Resume... 3 3. Analyse... 4 Respondenter... 4 Bopæl... 4 Alders- og kønsfordeling... 4
Læs mereUDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts
UDKAST Køge Kommune Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse NOTAT 22. februar 2013 IF/sts Indholdsfortegnelse 1 Skolevejsundersøgelse... 2 1.1 Besvarelse af spørgeskemaet... 3 1.2 Transport... 5 1.2.1
Læs mereskolevejsanalyse i Helsingør Kommune 2010
Helsingør Kommunes skolevejsanalyse 2010 1 skolevejsanalyse i Helsingør Kommune 2010 2 Helsingør Kommunes skolevejsanalyse 2010 Helsingør Kommunes skolevejsanalyse 2010 3 Hvorfor Har vi lavet en skolevejsanalyse?
Læs mereBorgeranalyse. Baggrundsrapport til Thisted Kommunes Trafiksikkerhedsplan
Borgeranalyse Baggrundsrapport til Thisted Kommunes Trafiksikkerhedsplan Thisted Kommune Teknik og Erhverv Kirkevej 9 7760 Hurup Telefon 9917 1717 E-mail: teknisk@thisted.dk Udarbejdet i samarbejde med
Læs mereKøbenhavns Kommune. Skolevejundersøgelse for Vigerslev Allés Skole
Københavns Kommune Skolevejundersøgelse for Vigerslev Allés Skole Januar 2006 Notatet er udarbejdet i samarbejde mellem Københavns Kommune og Rambøll Nyvig. 30.1.2006 Rambøll Nyvig A/S Bredevej 2 2830
Læs mereTrafikpolitik Tofthøjskolen
Trafikpolitik Tofthøjskolen Indholdsfortegnelse Tofthøjskolen Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 10 Rollemodel.. 11 Samarbejde
Læs mereTrafikpolitik Sebber Landsbyordning, Regnbuen og Sebber Skole
Trafikpolitik Sebber Landsbyordning, Regnbuen og Sebber Skole Sebber Landsbyordning, Regnbuen og Sebber Skole Gl. Skolevej 1 A+B Tlf. 98 35 54 62 www.sebberskole.dk 9240 Nibe sebberskole@aalborg.dk Indholdsfortegnelse
Læs mere243 personer har svaret på spørgeskemaundersøgelsen, heraf har 166 peget på en eller flere utrygge lokaliteter eller strækninger i Aalborg Øst.
Tryg sti- kampagne spørgeundersøgelse Dette notat redegør for resultaterne af en spørgeundersøgelse gennemført den 7. april 2005 på forskellige lokaliteter på stisystemet i Aalborg Øst i forbindelse med
Læs mereUDKAST Skolevejsundersøgelse 2011
UDKAST Skolevejsundersøgelse 2011 Bilag til Trafiksikkerhedsplan 2012-2018 Skolevejsundersøgelse 2011 1 1 Indledning...3 1.1 Læsevejledning...4 2 Resume...5 3 Analyse...7 3.1 Respondenter...7 3.1.1 Usikkerhed...9
Læs mereAllerød Kommune Skovvangsskolen Skolevejsanalyse 2015
Skovvangsskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes
Læs mereUDKAST. Vejle Kommune. Trafiksikkerhedsplan Bilagsrapport. 6. februar 2018 JKD/MLJ/TVO Rev. 30. april 2018
UDKAST Vejle Kommune Trafiksikkerhedsplan 2018-2020 Bilagsrapport 6. februar 2018 JKD/MLJ/TVO Rev. 30. april 2018 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 1.1 SAMMENFATNING... 3 2 UHELDSANALYSE... 5 2.1 DATAGRUNDLAG...
Læs mereInternetbaseret borgerinddragelse i planlægningen
Internetbaseret borgerinddragelse i planlægningen I dag er borgerinddragelse en vigtig del af kommunernes hverdag. Men hvordan fastholder kommunerne borgernes interesse for at deltage i kommunens planlægning?
Læs mereTRYGHED LANGS SKOLEVEJEN - ny proces til udarbejdelse af skolevejsanalyser
TRYGHED LANGS SKOLEVEJEN - ny proces til udarbejdelse af skolevejsanalyser Forfattere: Civilingeniør Trine Fog Nielsen, Grontmij Carl Bro, tfn@gmcb.dk Civilingeniør Marie Thesbjerg, Rambøll Danmark, met@ramboll.dk
Læs mereKøbenhavns Kommune. Skolevejundersøgelse for Østrigsgades Skole
Københavns Kommune Skolevejundersøgelse for Østrigsgades Skole Januar 2006 Notatet er udarbejdet i samarbejde mellem Københavns Kommune og Rambøll Nyvig. 30.01.2006 Rambøll Nyvig A/S Bredevej 2 2830 Virum
Læs mereAllerød Kommune Blovstrød Skole Skolevejsanalyse 2015
Blovstrød Skole Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes
Læs mereHovborg. Bække. Lindknud. Glejbjerg. Gesten. Holsted Brørup. St. Andst. Askov. Vejen. Føvling. Skodborg. Lintrup. Rødding Jels. Sdr.
Hovborg Glejbjerg Lindknud Bække Gesten Holsted Brørup St. Andst Askov Vejen Føvling Lintrup Skodborg Sdr. Hygum Rødding Jels Øster Lindet Områder, hvor jord er klassificeret som lettere forurenet Jf.
Læs mereTrafiksikkerhedsplan - Sammenfatning
Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Godkendt på Teknisk Udvalgs møde den 5. maj 2010 INDHOLD 1 Forord...3 2 Kortlægning af nuværende forhold...4 3 Utryghed blandt borgere i kommunen....5 4 Skolevejsundersøgelse...
Læs mereTryghed langs skolevejen. - En undersøgelse af skolebørns opfattelse af tryghed i trafikken samt ny proces til udarbejdelse af skolevejsanalyser
Tryghed langs skolevejen - En undersøgelse af skolebørns opfattelse af tryghed i trafikken samt ny proces til udarbejdelse af skolevejsanalyser Baggrund Marie Thesbjerg Ansat ved Rambøll Danmark Trine
Læs mereIndholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse
Indholdsfortegnelse 1. Skolevejsundersøgelse for Syvstjerneskolen...2 1.1 Beskrivelse af undersøgelsen...2 1.2 Besvarelsesprocenter...3 1.3 Transportmiddelvalg...3 1.4 Elevernes rutevalg...5 1.4.1 Ruter
Læs mereSkoletrafikundersøgelse ved Bymarkskolen. - Førundersøgelse
Skoletrafikundersøgelse ved Bymarkskolen - Førundersøgelse Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 2 2. METODE... 3 2.1 SPØRGESKEMAER... 3 2.2 PRAKTISK UDFØRSEL AF SKOLETRAFIKUNDERSØGELSEN... 4 3. UNDERSØGELSE
Læs mereSkolevejsanalyser. Lárus Ágústsson, COWI A/S LÁRUS ÁGÚSTSSON, COWI A/S
Skolevejsanalyser 1 10-03-2016 Lárus Ágústsson, COWI A/S Indhold Skolevejsanalyser kan omfatte følgende elementer: Udarbejdelse af fakta-ark for samtlige skoler i kommunen Gennemførelse af internetbaseret
Læs mereTRAFIK SIKKERHEDSPLAN 2013-2016. Baggrundsrapport 2
TRAFIK SIKKERHEDSPLAN 2013-2016 Baggrundsrapport 2 Indhold Indledning 3 Vejen og askov 4 Brørup 6 Holsted 8 Rødding 10 Gesten 12 Jels 14 BæKKE 16 Lintrup 17 Læborg 18 Øster lindet 19 Øvrige byer 20 > Foldingbro
Læs mereHer følger et teknisk notat med en nærmere beskrivelse og evaluering af dataindsamlingen til skolevejsanalysen.
Bilag 6.1 Den 07. marts 2006 Bilag 1 - Teknisk notat for skolevejsanalyse for Århus Kommune Århus Kommune Trafik og Veje Teknik og Miljø Her følger et teknisk notat med en nærmere beskrivelse og evaluering
Læs mereAllerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD
Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes
Læs mereAllerød Kommune. Skolevejsundersøgelse Generel analyse NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD
Allerød Kommune NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 2 2 Sammenfatning... 3 3 Analyse... 4 3.1 Usikkerhed... 4 3.2 Elevbesvarelser... 4 3.3 Transportmiddelvalg...
Læs mereTrafikpolitik Gl. Lindholm Skole
Trafikpolitik Gl. Lindholm Skole Indholdsfortegnelse Gl. Lindholm Skole Forord Side 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 11 Rollemodel..
Læs mereAnbefalede skoleruter Jens Kristian Duhn, Troels Vorre Olsen, Via Trafik Rådgivning
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereCYKEL RUTEPLAN
CYKEL RUTEPLAN 20162019 Indholdsfortegnelse af dobbeltrettede og enkeltrettede cykelstier 3 oversigt Høj prioritet 6 oversigt prioritet 10 oversigt prioritet 14 Kantbaner og 2 minus 1 strækninger 18 oversigt
Læs mereAnbefalede skoleruter. Introduktion og inspiration
Anbefalede skoleruter Introduktion og inspiration Præsentation - Hvad er en anbefalet skolerute? - Hvornår kan metoden benyttes? - Hvilke kriterier benyttes? - Hvordan sikres gode skoleruter til alle?
Læs mereTrafikpolitik Østskolen, Waldorfskolen
Trafikpolitik Østskolen, Waldorfskolen Indholdsfortegnelse Østskolen, Waldorfskolen Side Forord... 4 Skolevejsanalysen... 5 Skolens trafikpolitik... 6 På vej... 7 Undervisning... 10 Rollemodeller... 13
Læs mereTrafiksikkerhedsudvalget. 23. Marts 2017
Trafiksikkerhedsudvalget 23. Marts 2017 Dagsorden 1. Velkomst [JB] 2. Præsentationsrunde 3. Godkendelse af dagsorden 4. Opsamling siden sidst [JB] 5. Det overordnede trafiksikkerhedsarbejde (status) [AMHJ]
Læs mereTårnby Kommune. Skoleveje 2017 Skolevejsanalyse NOTAT 23. februar 2018 IH/TVO
Skoleveje 2017 Skolevejsanalyse NOTAT 23. februar 2018 IH/TVO INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING... 3 2 SKOLEVEJSANALYSE... 4 2.1 RESPONDENTER... 4 2.2 TRANSPORTMIDDEL... 6 2.3 TRYGHED... 15 2.4 CYKELHJELM...
Læs mereTrafikpolitik Frejlev Skole
Trafikpolitik Frejlev Skole Indholdsfortegnelse Frejlev Skole Forord Side 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 12 Rollemodel.. 14 Samarbejde
Læs mereGodkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011. Cykelregnskab 2009
Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 11 Cykelregnskab 9 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Transportvaner....5 4. Cykeltællinger....8 5. Trafiksikkerhed...9 6. Brug af cykelhjelm... 7. Vedligeholdelse
Læs mereTrafikpolitik. Askov-Malt Skole
Trafikpolitik Askov-Malt Skole EMNE Hvad er en trafikpolitik Målet for trafikpolitikken Hvordan søger vi målet? Undervisning Færdselskontaktlærer HANDLING En trafikpolitik beskriver, hvad skolen gør for
Læs mereTrafikpolitik Lyngbjerggårdskolen
Trafikpolitik Lyngbjerggårdskolen Indholdsfortegnelse Lyngbjerggårdskolen Side Forord 3 Skolevejsanalyse 4 Skolens trafikpolitik 5 På vej 6 Undervisning 10 Rollemodel 14 Samarbejde 16 Forord I henhold
Læs mereSkolevejsanalyse 2010
Skolevejsanalyse 2010 Udarbejdet af: CBP/LEH/KSC Dato: 29.4.2009 Version: 2 Projekt nr.: 5170-002 MOE & BRØDSGAARD A/S Rådgivende ingeniører CVR nr.: 64 04 56 28 E-mail: info@moe.dk www.moe.dk RØDOVRE
Læs mereLANDSBYANALYSER JANUAR 2016
LANDSBYANALYSER JANUAR 2016 1 BAGGRUND Analyserne beskriver alle de mindre byer og samfund i kommunens landområder, som har et lokalråd. Nogle steder dækker ét lokalråd over én by og ét sogn, der passer
Læs mereTrafikpolitik Filipskolen
Trafikpolitik Filipskolen Indholdsfortegnelse Filipskolen Side Forord... 4 Skolevejsanalysen... 5 Skolens trafikpolitik... 6 På vej... 7 Undervisning... 10 Rollemodeller... 13 Samarbejde... 15 3 Forord
Læs mereTrafikpolitik Ulsted Skole
Trafikpolitik Ulsted Skole Indholdsfortegnelse Ulsted Skole Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 12 Rollemodel.. 15 Samarbejde
Læs mereTRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE
TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE Sammenfatning 0 1 Trafiksikkerhedsplan Indledning Hver ulykke er en for meget og Lejre Kommune vil med denne trafiksikkerhedsplan afstikke de kommende års kurs
Læs mereTrafikpolitik Lyngbjerggårdskolen
Trafikpolitik Lyngbjerggårdskolen Indholdsfortegnelse Lyngbjerggårdskolen Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Skolens trafikpolitik.. 6 På vej.. 7 Undervisning. 11 Rollemodel.. 15 Samarbejde 17 3 Forord
Læs mereSkolevejsanalyse (fra 7. september til 4. oktober)
Randers Kommune Skolevejsanalyse (fra 7 september til 4 oktober) Introduktion COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Århus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk 1 Baggrund Randers Kommune er
Læs mereAllerød Kommune. Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD
Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes
Læs mereTÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020
TÅRNBY KOMMUNE Cykelregnskab 2015-2020 1 Indhold: Indledning - Cykelregnskab 2015... 3 Hvorfor cykler borgerne i Tårnby?... 4 og hvorfor ikke?... 6 Ikke - cyklisterne i Tårnby Kommune... 7 Cykling og trafiksikkerhed...
Læs mereTrafikpolitik Dueholmskolen
Trafikpolitik Dueholmskolen Indholdsfortegnelse Forord s. 2 Skolens trafikpolitik.s. 2 Skolevejen. s. 3 Undervisning.. s. 5 Rollemodeller. s. 7 Samarbejde s. 8 1 Forord Trafikpolitikken opstiller mål for
Læs mereForslag til TRAFIKPOLITIK MØLHOLM SKOLE
Forslag til TRAFIKPOLITIK MØLHOLM SKOLE Vi vil gerne skabe sikre rammer for skolens elever Hvorfor arbejder vi med trafikpolitik på skolerne? Vejle Kommune har vedtaget en trafiksikkerhedsplan for kommunen,
Læs mereTrafikpolitik Mou Skole
Trafikpolitik Mou Skole Indholdsfortegnelse Mou Skole Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 12 Rollemodel.. 15 Samarbejde 17
Læs mereTrafikpolitik Kongerslev Skole
Trafikpolitik Kongerslev Skole Indholdsfortegnelse Kongerslev Skole Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 12 Rollemodel.. 15
Læs mereCykelregnskab En statusrapport. Randers Kommune
Cykelregnskab 2009 En statusrapport Randers Kommune Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 7 Formålet med cykel- og stiplanen... 7 Hvordan cykel- og stiplanen er blevet til... 7 Borger- og interessentinddragelse
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7 klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred
Læs mereTrafikpolitik Vejgaard Østre Skole
Trafikpolitik Vejgaard Østre Skole Indholdsfortegnelse Vejgaard Østre Skole Side Forord... 4 Skolevejsanalysen... 5 Den trafiksikre skolevej... 6 Skolens trafikpolitik... 7 På vej... 8 Undervisning...
Læs mereNotat om eventuelle behov for bygningsændringer
22. september 2010 Notat om eventuelle behov for bygningsændringer Generelt Skoler Bygge- og anlægsomkostningerne for nybyggeri af skoler er for 2010 i størrelsesordenen kr. 13.000 pr m2 og hertil kommer
Læs mereSkolevejundersøgelse for 2 skoler i Københavns Kommune
Skolevejundersøgelse for 2 skoler i Københavns Kommune - Vigerslev Allés Skole - Østrigsgades Skole Januar 2006 Rapporten er udarbejdet i samarbejde mellem Københavns Kommune og Rambøll Nyvig. 30.1.2006
Læs mere