3. Det nye arbejdsmarked

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "3. Det nye arbejdsmarked"

Transkript

1 3. Det nye arbejdsmarked 3.1 Sammenfatning Store brancheforskydninger de seneste 2 år Stadig mange ufaglærte job i 93

2

3 3.1 Sammenfatning Gennem de seneste årtier er der sket markante forandringer på det danske arbejdsmarked. Færre er beskæftiget inden for industri og landbrug flere inden for handel samt offentlig og privat service. Beskæftigelsen i industrien i er faldet mere end i andre lande siden krisens start i 28, og i Tyskland er der en langt større andel industrijob end i andre lande. Fra job i industri og landbrug til servicejob Mange industrijob gået tabt under krisen Samtidig er befolkningen blevet bedre uddannet, hvilket slår igennem i alle brancher og i de arbejdsfunktioner, de ansatte varetager i virksomhederne. På trods af forandringerne er det alligevel hver femte beskæftigede på det danske arbejdsmarked, der er ufaglært. Sammenlignet med andre lande er andelen høj. Selv om andelen af job på lavt kvalifikationsniveau er faldet de seneste 15 år, er det fortsat hvert sjette job, der er på lavt kvalifikationsniveau. Det er den højeste andel blandt en række OECD-lande. Ufaglærte har ikke kun job på lavt kvalifikationsniveau. Mange ufaglærte har job på relativt højt kvalifikationsniveau. Samtidig deltager markant flere danske ufaglærte i efteruddannelse end ufaglærte i andre lande. Det danske samfund og danske virksomheder laver således omfattende investeringer i at efteruddanne ufaglærte medarbejdere. Det indebærer, at kompetenceniveauet blandt danske ufaglærte bliver højere, men også at arbejdslivet er en parallel til de formelle uddannelser, når det gælder om at opbygge kompetencer. Stadig mange ufaglærte Relativt mange job på lavt kvalifikationsniveau i Ufaglærte har også job på højt kvalifikationsniveau Arbejdslivet er et uddannelsessystem i sig selv 87

4 3.2. Store brancheforskydninger de seneste 2 år Flere servicejob de seneste 2 år I de seneste 2 år er der sket store forandringer af, hvilke brancher danskerne er beskæftiget i. Servicebrancherne fylder markant mere i dag. Erhvervsservice, kommunikation m.v. er steget med 6 pct. Det svarer til knap 18. ekstra beskæftigede i branchen siden 199. Og tilsvarende er beskæftigelsen inden for handel og transport steget med 9. personer, svarende til en stigning på 15 pct., jf. figur 3.1. Figur 3.1 Store brancheforskydninger de seneste 2 år Beskæftigelse, sæsonkorrigeret, 1. kvt. 199 = 1 18 Landbrug, skovbrug og fiskeri Bygge og anlæg Erhvervsservice, kommunikation m.v. Industri, råstof og forsyning Handel og transport (425) (698) (159) (322) (68) ANM.: Tallene i parentes viser antal beskæftigede (ekskl. orlov) i 1. personer i branchen 3. kvt Brancherne Offentlig administration, undervisning, sundhed, kultur m.v. er udeladt af figuren. KILDE: s Statistik, Nationalregnskabet (NATK11N) og egne beregninger. Kraftigt fald i byggebeskæftigelsen efter krisen Større fald i industribeskæftigelsen i DK efter krisen Byggeriets beskæftigelse har svinget i perioden. Højkonjunkturen frem mod 28 førte til, at beskæftigelsen i byggeriet i en periode steg med 25 pct., hvorefter beskæftigelsen faldt til det tidligere niveau, da krisen satte ind. Industribeskæftigelsen er omvendt reduceret med 35 pct. siden 199. Særligt i kriseårene efter 28 har nedgangen i industribeskæftigelsen taget fart. er det land, der relativt har tabt flest industrijob siden krisens start, jf. figur

5 Størst tab af industrijob i Figur Beskæftigelsesandel inden for industri, årige, pct Tyskland Finland Schweiz New Zealand Sverige Island Canada USA Storbritannien Holland Norge Australien ANM.: Industri er branche C (NACE rev 2). Data for er fra Eurostat for EU-landene. For Holland er data for 211. For Australien, Canada og New Zealand er data fra OECD. For New Zealand er data for 21. For USA er data fra Bureau of Labor Statistics. Tallene svarer ikke helt til tallene i figur 3.1, jf. boks 3.1. KILDE: Dataudtræk fra Eurostat tabel lfsa_egan2, OECD: Employment by activities and status (ALFS), Bureau of Labor Statistics: International Labor Comparisons og egne beregninger. Hvor beskæftigelsesandelen inden for industri i Tyskland, Finland og Schweiz er faldet med ca. 1,2 pct.- point, har faldet i været 2,3 pct.-point og dermed næsten dobbelt så stort. Kun i Island er der beskæftiget relativt flere inden for industri efter krisen. Andelen af job i industrien ligger dog fortsat relativt højt i sammenlignet med andre OECDlande. Forskellige opgørelser af beskæftigelse Da der er forskellige opgørelser af beskæftigelse afhængig af statistik, vil der også være lidt forskelle i kapitlet, afhængig af om der vises danske tal alene eller danske tal i en international kontekst. Hvor beskæftigelsen alene bliver vist for, er fordelingerne på arbejdsfunktion baseret på virksomhedernes indberetninger til lønstatistikken og eindkomstregistret, mens fordelingerne på uddannelse er baseret på s Statistiks uddannelsesregister. Desuden dækker de danske opgørelser stort set alle beskæftigede. Boks

6 De internationale sammenligninger af beskæftigelsen er baseret på Arbejdskraftundersøgelsen (AKU eller Labour Force Survey), som er en spørgeskemabaseret opgørelse. I denne statistik angiver de beskæftigede selv, hvilken arbejdsfunktion og hvilken uddannelse de har. Derudover er de internationale opgørelser baseret på stikprøver og derfor behæftet med en vis usikkerhed. Som følge af disse forskelle mellem opgørelserne for alene og de internationale sammenligninger er der mindre forskelle i opgørelserne for. Vestlige landes erhvervsstruktur følges ad Beskæftigelsesudviklingen i følger de internationale tendenser. Der bliver færre job inden for industri, mens servicebranchen vinder frem. Hver ottende beskæftiget arbejder inden for industri Figur 3.3 I er hver ottende beskæftiget inden for industri, hvilket er nogenlunde på niveau med Sverige. I Norge, Holland og Storbritannien er det hver tiende beskæftiget, jf., figur 3.3. Hver ottende i DK har job i industrien Beskæftigelsesandel inden for fremstilling, årige, pct. Gennemsnit Gennemsnit Tyskland Finland Schweiz New Zealand Sverige Island Canada USA Storbritannien Holland Norge Australien ANM.: Industri er branche C (NACE rev 2). Data for er fra OECD. For Schweiz er data fra Data for er fra Eurostat for EU-landene. For Australien, Canada og New Zealand er data fra OECD. For New Zealand er data for For USA er data fra Bureau of Labor Statistics. Se boks 3.1 for opgørelse af beskæftigelsen nationalt og internationalt. KILDE: Dataudtræk fra Eurostat tabel lfsa_egan2, OECD: Employment by activities and status (ALFS), Bureau of Labor Statistics: International Labor Comparisons og egne beregninger. Andelen af beskæftigede inden for industri er i faldet ca. ti pct.-point siden 197. I de fleste lande 9

7 har tabet været større. F.eks. er beskæftigelsen inden for industri i Tyskland faldet med 24 pct.-point og i Storbritannien med 2 pct.-point. De fleste lande har haft et fald i industribeskæftigelsen på 9-13 pct.-point. På trods af det store fald i beskæftigelsen inden for industri i Tyskland er hver femte fortsat beskæftiget inden for branchen i , og Tyskland har fortsat en markant højere andel beskæftigede inden for industri end de øvrige lande og slap også forholdsvis let igennem krisen. Finland og Schweiz har også en større andel beskæftigede inden for industri end. Den faldende andel beskæftigede inden for industri hænger sammen med, at denne branche har haft de største produktivitetsstigninger. I er produktiviteten steget med ca. 2 pct. i branchen fra 198 og frem til i dag, jf. De Økonomiske Råd (213b). I Tyskland er hver femte beskæftiget inden for industri Industri har høje produktivitetsstigninger I Tyskland er produktiviteten også steget markant, men her har der samtidig været løntilbageholdenhed, som har medvirket til, at der fortsat er basis for relativt mange industrijob, jf. DA (213a). Beskæftigelsesandelen i bygge- og anlægsbranchen i er fra 197 erne til i dag faldet fra otte til seks pct. For de øvrige lande er udviklingen mere differentieret end for industribranchen, da der i lande som f.eks. USA er en fremgang fra seks til otte pct., mens der i andre lande som f.eks. Island er en større tilbagegang end i fra 11 til 7 pct., jf. figur 3.4. Også fald i byggebeskæftigelsen men ikke så markant 91

8 Figur 3.4 Færre beskæftigede i bygge og anlæg i DK 12 Beskæftigelsesandele i bygge og anlæg, årige, pct. Gennemsnit Gennemsnit Australien New Zealand Storbritannien USA Norge Finland Canada Island Sverige Tyskland Schweiz Holland ANM.: Bygge- og anlægsvirksomhed er branche F (NACE rev. 2). Data for er fra OECD. For Schweiz er data fra og for Tyskland er data fra Data for er fra Eurostat for EU-landene. For Australien, Canada og New Zealand er data fra OECD. For New Zealand er data for For USA er data for 24-8 og fra Laborsta. Se boks 3.1 for opgørelse af beskæftigelsen nationalt og internationalt. KILDE: Dataudtræk fra Eurostat tabel lfsa_egan2, OECD: Employment by activities and status (ALFS), Bureau of Labor Statistics: International Labor Comparisons og egne beregninger. 92

9 3.3 Stadig mange ufaglærte job i Flere og flere højtuddannede i beskæftigelse Der er flere beskæftigede med en videregående uddannelse i dag, end der var i I top ligger Finland, Norge og Storbritannien, hvor pct. af de beskæftigede har en videregående uddannelse. ligger i et midterfelt, hvor pct. af de beskæftigede har en videregående uddannelse, mens det i Tyskland er 32 pct., jf. figur pct. af beskæftigede i Finland har en videregående uddannelse 6 Flere i job har videregående uddannelse Beskæftigelsen fordelt på uddannelse, 3-64-årige, pct. A: Grundskole B: Erhvervsfaglige og gymnasier C: Videregående Figur A B C A B C A B C A B C A B C A B C A B C A B C Schweiz Sverige Storbritannien Norge Holland Finland Tyskland ANM.: A er grundskole defineret som ISCED -2. B er gymnasiale og erhvervsfaglige uddannelser defineret som ISCED 3-4. C er videregående uddannelser definreret som ISCED 5-6. Det antages, at beskæftigede med ukendt uddannelse har samme uddannelsesfordeling som de øvrige. Der er korrigeret for databrud for og Sverige. Se i øvrigt boks 3.2. KILDE: Dataudtræk fra Eurostat tabel lfsa_egaed og egne beregninger. I flertallet af lande er den stigende andel med en videregående uddannelse sket på bekostning af ufaglærte personer, som alene har en grundskole, og i nogle lande også på bekostning af faglærte dvs. personer med en erhvervsfaglig eller gymnasial uddannelse. I er andelen af faglærte uændret siden 1999, mens andelen af ufaglærte er reduceret med over en tredjedel. Færre ufaglærte job 93

10 Knap to ud af ti beskæftigede i er ufaglærte 22 pct. af de beskæftigede i Holland har udelukkende grundskole som uddannelsesmæssig baggrund. Dermed er Holland det land med flest ufaglærte. er nummer to med 18 pct. Den store andel ufaglærte kan være en medvirkende årsag til, at sakker bagud på produktivitetsudviklingen, jf. Erhvervs- og Vækstministeriet (213). Virksomheder med relativt mange ansatte med en videregående uddannelse har nemlig typisk en højere produktivitet, jf. Økonomi- og Erhvervsministeriet (29) og Økonomi- og Indenrigsministeriet (213b). En ud af fire har en videregående uddannelse Figur 3.6 I er der en større andel af befolkningen, der har en videregående uddannelse i dag i forhold til for 2 år siden. I dag har mere end hver fjerde blandt de 3-64-årige en videregående uddannelse, hvor det kun var én ud af seks i 1992, jf. figur 3.6. Flere med en videregående uddannelse 6 Andel af befolkningen med en given uddannelse, 3-64 år, pct Ufaglært Faglært Videregående udannelse ANM.: Ufaglærte er personer med ikke-kompetencegivende uddannelser som højeste fuldførte uddannelse (grundskole og gymnasial uddannelse), faglærte er personer med en erhvervsuddannelse og videregående uddannelse indeholder personer med en kort, mellem eller lang uddannelse inklusiv forskere m.v. Personer med uoplyst uddannelse er udeladt af figuren. KILDE: Egen beregninger på baggrund af s Statistik (RAS). Markant færre uden uddannelse Andelen af faglærte har også været stigende siden starten af 199 erne, mens der er færre og færre, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse. Den andel er faldet fra hver anden til hver tredje. 94

11 Selv om der er flere, der har en uddannelse, så har det ikke betydet, at den samlede erhvervsdeltagelse i befolkningen er steget. Tværtimod, hvor godt 78 pct. af befolkningen mellem år deltog på arbejdsmarkedet i 199, er andelen faldet til knap 72 pct. 212, jf. kapitel 1. Øget uddannelsesniveau har ikke givet større erhvervsdeltagelse samlet Personer med en uddannelse deltager i højere grad på arbejdsmarkedet end personer uden en uddannelse, men det øget uddannelsesniveau i befolkningen har ikke kunnet modsvare en tendens til faldende erhvervsdeltagelse blandt alle grupper, jf. Finansministeriet (211). Næsten alle brancher benytter i dag færre ufaglærte end tidligere, og det betyder, at antallet af ufaglærte i beskæftigelse generelt set er faldet med 18 pct. siden Men den branche, der udgør en stadig større andel af beskæftigelsen servicebranchen har faktisk øget antallet af ufaglærte med fem pct. i samme periode, jf. tabel

12 Tabel 3.1 Brancher og uddannelsesniveau 1. jan., antal beskæftigede personer Ændring, pct. Industri: - Ufaglærte Faglærte Videregående uddannelser Bygge og anlæg: - Ufaglærte Faglærte Videregående uddannelser Handel & Service: - Ufaglærte Faglærte Videregående uddannelser Offentlig forvaltning og service: - Ufaglærte Faglærte Videregående uddannelser I alt - Ufaglærte Faglærte Videregående uddannelser KILDE: s Statistik, RAS og egne beregninger. Mest markant er beskæftigelsen blandt personer med en videregående uddannelse inden for handel og service næsten fordoblet i perioden. Uden uddannelse betyder ikke uden kompetencer Hver femte ufaglærte i job arbejder på højt kvalifikationsniveau Personer uden erhvervskompetencegivende uddannelse bliver ansat på mange forskellige niveauer på arbejdsmarkedet. Hver femte beskæftiget ufaglært er ansat i job på højt kvalifikationsniveau og knap hver tredje på mellemhøjt kvalifikationsniveau, jf. tabel

13 Tabel 3.2 Ufaglærte arbejder også på højt kvalifikationsniveau 3-64 år, 212 Uddannelse Ufaglært Erhvervsfaglig Videregående Alle Beskæftigelsen fordelt på niveau: Pct. Højt kvalifikationsniveau 19,8 23,8 79,3 44,1 Mellemhøjt kvalifikationsniveau 31,5 47,3 1,1 29,8 Lavt kvalifikationsniveau 39,2 19,9 4,7 18,2 Selvstændige og medhj. ægtefæller 9,4 9,1 5,9 7,9 Beskæftigede i alt 1, 1, 1, 1, Andel i beskæftigelse 6,2 78,9 86,4 75,2 Antal i beskæftigelse i alt Ledige 4,6 3,5 2,7 3,6 Uden for arbejdsstyrken 35,2 17,6 1,9 21,2 Andel 3-64-årige i alt 1, 1, 1, 1, Antal 3-64-årige i alt ANM.: Ufaglærte er personer med ikke-kompetencegivende uddannelser som højeste fuldførte uddannelse (grundskole og gymnasial uddannelse). Tabellen bygger på arbejdsfunktionskoder (disco) og følger opdelingen i boks 3.2. Uoplyste på arbejdsfunktion henholdsvis uddannelse er fordelt forholdsmæssigt i de andre grupper. KILDE: s Statistik, RASU33 og egne beregninger på s Statistiks RAS212. Blandt beskæftigede med en erhvervsuddannelse arbejder knap hver fjerde på højt kvalifikationsniveau. Størstedelen i denne gruppe arbejder på mellemhøjt kvalifikationsniveau. Beskæftigede med en videregående uddannelse arbejder typisk på højt kvalifikationsniveau. Til trods for de relativt gode beskæftigelsesmuligheder for ufaglærte i deltager 35 pct. af 3-64-årige ikke på arbejdsmarkedet. Blandt personer med en faglært uddannelse er det mindre end to ud af ti, der ikke er i arbejdsstyrken, og det tilsvarende tal for personer med en videregående uddannelse er en ud af ti. Halvdelen af de faglærte arbejder på mellemhøjt niveau Ufaglærte deltager mindre på arbejdsmarkedet Når 35 pct. af ufaglærte ikke deltager på arbejdsmarkedet, så skyldes det en række faktorer. De sociale ydelser er høje i, jf. DA (213a). Det indebærer, at den økonomiske gevinst ved at arbejde for mange ufaglærte umiddelbart ikke er stor. De høje sociale ydelser indebærer også, at mindstelønningerne i er høje, jf. DA (213a). Det gør 97

14 det vanskeligt for nogle ufaglærte at skabe værdi, der matcher de relativt høje lønninger, jf. Lang, K. and S. Kahn (1998). Alternativet til et job er i typisk offentlig forsørgelse og derigennem risiko for at tabe kontakten til arbejdsmarkedet. Boks 3.2 Uddannelse vs. arbejdsfunktion I kapitlet sondres der mellem de beskæftigedes formelle uddannelsesniveau og den arbejdsfunktion, de beskæftigede varetager i deres job. Opdelingerne i kapitlet følger hvis intet andet er nævnt følgende inddeling: Højst fuldførte uddannelse ved internationale sammenligninger: Grundskole (uden en kompetencegivende uddannelse): Ufaglærte Gymnasium og erhvervsuddannede: Faglærte Videregående uddannede (kort, mellem og lang videregående uddannelse inkl. forskere m.v.): Videregående uddannelser Højst fuldførte uddannelse ved danske tal: Grundskole og gymnasium (uden en kompetencegivende uddannelse): Ufaglærte Erhvervsuddannede: Faglærte Videregående uddannede (kort, mellem og lang videregående uddannelse inkl. forskere m.v.): Videregående uddannelser Jobfunktioner: Operatør, montering, transport og andet manuelt arbejde (DISCO 8-9): Lavt kvalifikationsniveau Kontor, service, salg og håndværkspræget arbejde (DISCO 4-7): Mellemhøjt kvalifikationsniveau Ledelse og arbejde der forudsætter viden på højt eller mellemhøjt niveau (DISCO 1-3): Højt kvalifikationsniveau 98

15 Blandt ufaglærte er der også en større andel end blandt personer med uddannelse, der har helbredsproblemer. Det skyldes primært, at flere ryger, ikke dyrker motion og spiser usundt, jf. DA (21). Samtidig er der en langt større andel ufaglærte, der er varigt uden for arbejdsmarkedet på bl.a. førtidspension, jf. DA (29c). er alligevel det land med størst andel beskæftigede på lavt kvalifikationsniveau. Det kræver altså ikke nødvendigvis formel uddannelse at få et job på det danske arbejdsmarked. Der er også job til de personer, der ikke har taget en kompetencegivende uddannelse, jf. figur 3.7. har flest job på lavt kvalifikationsniveau Stor andel med job på lavt niveau i DK Figur Andel af beskæftigede, 212, pct. Lavt niveau Mellemhøjt niveau Højt niveau Schweiz Sverige Storbritannien Island Norge Holland Finland Tyskland ANM.: Alle aldersgrupper. Lavt kvalifikationsniveau er ISCO 8-9. Mellemhøjt kvalifikationsniveau er ISCO 4-7. Højt kvalifikationsniveau er ISCO 1-3. KILDE: Dataudtræk fra Eurostat tabel lfsa_egised og egne beregninger. En stor del af de personer, der varetager job på lavt kvalifikationsniveau, har alligevel en eller anden form for uddannelse, som de har opnået ved deltagelse i kortere kurser. På DA-området har ca. 2/3 af de beskæftigede ufaglærte f.eks. en arbejdsmarkedsuddannelse, jf. DA s StrukturStatistik 212. er det land, hvor flest beskæftigede deltager i efteruddannelse. Det gælder også blandt ufaglærte. Næsten hver fjerde ufaglærte i har i løbet af fire uger deltaget i uddannelse eller træning. Det er Mange ufaglærte har en arbejdsmarkedsuddannelse Ufaglærte danskere får mest efteruddannelse 99

16 dobbelt så mange som i Holland og næsten dobbelt så mange som i Finland og Norge, jf. figur 3.8. Figur 3.8 DK foran med efteruddannelse af ufaglærte Andel ufaglærte beskæftigede, der har deltaget i uddannelse eller træning inden for de sidste fire uger, 3-64-årige, pct., Island Sverige Norge Finland Holland Schweiz Storbritannien Luxemborg Portugal Østrig Tjekkiet Spanien Slovenien Frankrig Malta Estland Letland Irland Italien Belgien Tyskland Cypern Ungarn Polen Slovakiet Grækenland Bulgarien Rumænien ANM.: Ufaglærte (ISCED97 niveau -2) følger definitionen for udenlandske sammenligninger i boks 3.2. Alle typer uddannelse, der tages efter det fyldte 3. år, er medtaget i figuren, herunder også uddannelse i det ordinære uddannelsessystem, ikke arbejdsrelaterede kurser mv. Ved en afgrænsning på 3 år medtages færre studerende, og opgørelsen giver dermed et mere retvisende billede af deltagelsen i VEU. Det kan dog påvirke s placering, at der er relativt mange ældre studerende i. KILDE: Specialtræk fra Eurostats Labour Force Survey og egne beregninger. Arbejdslivet er et uddannelsessystem i sig selv Det danske samfund og danske virksomheder laver således omfattende investeringer i at efteruddanne ufaglærte medarbejdere. Det indebærer, at kompetenceniveauet blandt danske ufaglærte bliver højere, men også at arbejdslivet er en parallel til de formelle uddannelser, når det gælder om at opbygge kompetencer. Ufaglærte er rykket længere op i jobhierarkiet Personer, der udfører arbejde på højt kvalifikationsniveau, har oftest en videregående uddannelse. Samme andel ufaglærte i job på højt niveau i DK Tendensen på tværs af lande er, at færre alene med grundskoleuddannelse (ufaglærte) har job på højt kvalifikationsniveau. I Storbritannien er andelen fal- 1

17 det med fem pct.-point, så der i 212 er otte pct. af de beskæftigede på højt kvalifikationsniveau, som er ufaglærte. I er samme andel ufaglærte i job på højt kvalifikationsniveau i 212 som i 1999, jf. figur 3.9. Samme andel ufaglærte i job på højt niveau i DK Figur Andel ufaglærte beskæftigede på højt kvalifikationsniveau i forhold til alle beskæftigede på højt kvalifikationsniveau, pct Island Storbritannien Holland Norge Schweiz Sverige Finland Tyskland ANM.: Ufaglærte er ISCED -2. Uoplyste er ekskluderet, så det antages, at uoplyste har samme uddannelsesfordeling som de øvrige. Der er korrigeret for databrud for alle lande. KILDE: Dataudtræk fra Eurostat tabel lfsa_egised og egne beregninger. Island har stadig klart størst andel ufaglærte, der arbejder på højt kvalifikationsniveau. Derefter kommer Storbritannien, Holland og, der alle har knap otte pct. af alle på højt kvalifikationsniveau, som er ufaglærte. Flest ufaglærte arbejder på højt kvalifikationsniveau i Island På mellemhøjt kvalifikationsniveau er andelen af ufaglærte i faldet svagt fra 31 pct. i 1999 til 28 pct. i 212, mens andelen i alle andre lande bortset fra Norge er faldet markant mere, jf. figur

18 Figur 3.1 Færre ufaglærte i job på mellemniveau i DK 6 Andel ufaglærte beskæftigede på mellemhøjt kvalifikationsniveau i forhold til alle beskæftigede på mellemhøjt kvalifikationsniveau, pct Island Holland Norge Schweiz Sverige Storbritannien Finland Tyskland ANM.: Mellemhøjt kvalifikationsniveau er ISCO 4-7. Ufaglærte er ISCED -2. Uoplyste er ekskluderet, så det antages, at uoplyste har samme uddannelsesfordeling som de øvrige. Der er korrigeret for databrud for alle lande. KILDE: Dataudtræk fra Eurostat tabel lfsa_egised og egne beregninger. På mellemhøjt kvalifikationsniveau har Island som på højt kvalifikationsniveau også den største andel ufaglærte. Mere end 4 pct. af alle beskæftigede på mellemhøjt kvalifikationsniveau i Island er ufaglærte. Herefter følger Holland med godt 3 pct. og Norge samt med knap 3 pct. Svært at bryde kvalifikationsmønstre i Tyskland Tyskland er det land, hvor det er sværest at bryde de typiske kvalifikationsmønstre. I Tyskland er det kun fire pct. af alle, der arbejder på højt kvalifikationsniveau, der er ufaglærte, og 15 pct. på mellemhøjt kvalifikationsniveau. De tilsvarende tal for er 8 og 28 pct. Ca. halvdelen af alle, der har job på lavt kvalifikationsniveau, er ufaglærte. Tallet har været stabilt de senere år. I de fleste andre lande er denne andel faldet. I Storbritannien udgjorde ufaglærte 62 pct. af beskæftigede på lavt kvalifikationsniveau i 1999, hvor de i 212 udgør 36 pct., jf. figur

19 Uændret andel ufaglærte på lavt niveau i DK Figur Andel ufaglærte beskæftigede på lavt kvalifikationsniveau i forhold til alle beskæftigede på lavt kvalifikationsniveau, pct Island Holland Schweiz Norge Storbritannien Sverige Tyskland Finland ANM.: Lavt kvalifikationsniveau er ISCO 8-9. Ufaglærte er ISCED -2. Uoplyste er ekskluderet, så det antages, at uoplyste har samme uddannelsesfordeling som de øvrige. Der er korrigeret for databrud for alle lande. KILDE: Dataudtræk fra Eurostat tabel lfsa_egised og egne beregninger. Kun i Norge er det gået den anden vej. Her er andelen af ufaglærte i job på lavt kvalifikationsniveau steget med syv pct.-point siden

2. Den danske jobkrise

2. Den danske jobkrise 2. Den danske jobkrise 2.1 Sammenfatning 65 2.2 Den private sektor i jobkrise 66 2.3 Krisen har ramt brancherne forskelligt 72 2.4 Krisen har ramt Danmark skævt 75 Bilag 2.1 Regional beskæftigelse 80 2.2

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 44 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutjob målrettet ledige sidst i dagpengeperioden Aftale

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked U U Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 UIndhold:U HUgens analyseuhu Uddannede er længere tid på arbejdsmarkedet HUgens tendensu Byggebeskæftigelsen steg i 1. kvartal 213 Internationalt HUTal om konjunktur

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2011

Statistik om udlandspensionister 2011 N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 2016

FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 2016 Finland Storbritannien EU-28 FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 216 31. maj 216 har et godt digitalt udgangspunkt har et godt digitalt udgangspunkt. Vi har en veludbygget digital infrastruktur (mobilnetværk,

Læs mere

Julehandlens betydning for detailhandlen

Julehandlens betydning for detailhandlen 18. december 2 Julehandlens betydning for detailhandlen Af Michael Drescher og Søren Kühl Andersen Julehandlen er i fuld gang, og for flere brancher er julehandlen den vigtigste periode i løbet af året.

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Langtidsledigheden faldt svagt i april 1 Svagt faldende langtidsledighed

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse 24. maj 2013 ANALYSE Af Malene Lauridsen & Karina Ransby Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse Selv om beskæftigelsen generelt er faldet, er der i løbet af det seneste år

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Østrig Tyskland Luxembourg Malta Danmark Tjekkiet Nederlandene Rumænien Storbritannien Estland Finland Sverige Belgien Ungarn Polen Frankrig Slovenien Litauen Italien Letland Bulgarien Irland Slovakiet

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 37 Indhold: Ugens analyse Ugens tendens I Ugens tendens II Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Ledige er længere uden arbejde hos andre aktører

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Tema: Ledigheden udgør 9, pct. af arbejdsstyrken i EU7 Danmark har den 5. laveste ledighed

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juli 2015 Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer I 2015 og 2016 er der bedste udsigter for eksporten af forbrugsvarer i mere end syv år. I de foregående år er det særligt

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3, 1. januar. januar 1 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Fald i jobomsætningen i 3. kvartal

Læs mere

Analyse 26. marts 2014

Analyse 26. marts 2014 26. marts 2014 Indvandrere fra østeuropæiske EUlande går mindst til læge Af Kristian Thor Jakobsen Som følge af EU udvidelsen har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen af personer fra de

Læs mere

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

1,2 5,4 2,9 1,4 0,1 0,6 2,3 3,7 5,0 4,3. Østrig. Finland. Kabelmodem mv.

1,2 5,4 2,9 1,4 0,1 0,6 2,3 3,7 5,0 4,3. Østrig. Finland. Kabelmodem mv. Figur 1.1 Udbredelse af hurtige adgangsveje oktober 2003 30 Pr. 0 indbyggere 25 20,3 15 5 0 14,9 7,5 9,7 7,6 6,5 1,,5 3,4 4,4 7, 6,7 5,6 3,4 4,5 5,7 5,1 4,4 2,9 3,0 1,2 5,4 2,9 1,4 0,1 0,6 2,3 3,7 5,0

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top.

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top. NOTAT Statistik om udlandspensionister 2010 7. juli 2011 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 1,9 mia. kroner i 2010.

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt

Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt Folketingets Europaudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk OKJ/ J.nr. 4449-820

Læs mere

LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND OVER TID OG DET KØNSOPDELTE ARBEJDSMARKED

LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND OVER TID OG DET KØNSOPDELTE ARBEJDSMARKED LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND OVER TID OG DET KØNSOPDELTE ARBEJDSMARKED v/ MONA LARSEN, SFI Seminar Hvorfor stadig lønforskel forklaringer på uligeløn, SFI, d. 4. juni 2010 LØNFORSKELLE MELLEM MÆND

Læs mere

Brug for flere digitale investeringer

Brug for flere digitale investeringer Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS Det danske private forbrug pr. indbygger ligger kun på en 17. plads i OECD, selvom vi er blandt verdens syv rigeste lande. Vores nationale

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Hver tiende mellem og 9 år var inaktiv i Ugens tendenser Uændret lønudvikling i de to første kvartaler af Faldende produktion og ordreindgang i industrien

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer

Læs mere

Befolkningens uddannelsesniveau. Klaus Fribert Jacobsen

Befolkningens uddannelsesniveau. Klaus Fribert Jacobsen Befolkningens uddannelsesniveau Klaus Fribert Jacobsen Befolkningens uddannelsesniveau Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2004 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00 kr. inkl.

Læs mere

Beskæftigelsen i bilbranchen

Beskæftigelsen i bilbranchen Beskæftigelsen i bilbranchen Sammenfatning Bilbranchen har sammen med DI s kompetenceenhed Arbejdsmarkeds-politik lavet en ny analyse om beskæftigelsen. Den tegner en profil af bilbranchen, som på mange

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige Notat: DANMARK HAR DOBBELT SÅ HØJ SU SOM SVERIGE, FINLAND OG NORGE 01-06-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Den danske SU er den højeste

Læs mere

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU I august var der 25,4 mio. arbejdsløse i EU-27, svarende til en ledighedsprocent på,5 pct. Arbejdsløsheden er højest blandt de lavest uddannede, og det er også

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 19 Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i marts 13 Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked 7 ud af 1 arbejdspladser har under 5 ansatte

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Regeringens ungepakke: Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015.

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. NOTAT 3. juni 2016 Statistik om udlandspensionister 2015 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. International Pension, Udbetaling Danmark,

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER

Læs mere

Flere ufaglærte arbejder på højt niveau

Flere ufaglærte arbejder på højt niveau 21. januar 2014 ARTIKEL Af David Elmer Flere ufaglærte arbejder på højt niveau Der er blevet markant færre ufaglærte i Danmark, men de er til gengæld blevet opkvalificeret i sådan en grad, at langt flere

Læs mere

De europæiske unge er hårdt ramt af ledighed

De europæiske unge er hårdt ramt af ledighed De europæiske unge er hårdt ramt af ledighed De seneste tal fra Eurostat viser, at arbejdsløsheden i EU er på ca. 26 mio. personer. Det svarer til, at,6 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. I Euroområdet

Læs mere

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende ældrebyrde, stigende sundhedsudgifter,

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

Virksomheder med e-handel og eksport tjener mest

Virksomheder med e-handel og eksport tjener mest Joachim N. Strikert, konsulent og Thomas M. Klintefelt, chefkosulent jons@di.dk, 3377 4844 - thok@di.dk, 3377 3367 JUNI 217 Virksomheder med e- og eksport tjener mest En ny analyse fra DI Handel viser,

Læs mere

TAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011

TAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011 TAL OM: Brønderslev Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på sin hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner og Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

Begejstring skaber forandring

Begejstring skaber forandring DI og Industriens hus 04. jun. 13 Begejstring skaber forandring Lars DI Konkurrenceevne dagens debat Konkurrenceevne: Lønomkostninger, Produktivitet, Kursforhold 2000: 100 2008: 75 2013: 85 Overskud på

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

Regeringen bør sætte forbruget i bero

Regeringen bør sætte forbruget i bero Anders Goul Møller, økonomisk konsulent angm@di.dk, 3377 3401 DECEMBER 2016 Regeringen bør sætte forbruget i bero I det netop fremlagte regeringsgrundlag er der udsigt til en offentlig forbrugsvækst, som

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

INTERNATIONAL LØNSTATISTIK 4. KVARTAL 2015

INTERNATIONAL LØNSTATISTIK 4. KVARTAL 2015 3. MARTS 216 INTERNATIONAL LØNSTATISTIK 4. KVARTAL 21 FOR FØRSTE GANG I FEM ÅR STIGER LØNNEN MERE I DANMARK END I UDLANDET INDEN FOR FREMSTILLING I udlandet steg lønnen 1,9 pct. inden for fremstilling

Læs mere

114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse

114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse 114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse Et særudtræk fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse (AKU), som AE har fået foretaget, viser, at unge i stigende grad er havnet i arbejdsløshed

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25, 211 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendens Nationalbanken: Økonomisk fremgang de næste par år Fortsat mange nytilkendelser af førtidspension Faldende beskæftigelse

Læs mere

Procent

Procent It-kompetencer 37 6. It-kompetencer Figur 6.1 Andel af skoler med adgang til bredbånd. 2006 95 90 89 92 81 Ungarn Østrig 77 75 75 74 73 71 69 68 63 28 13 0 20 40 60 80 100 udvalgt blandt de 15 største

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder Organisation for erhvervslivet oktober 29 Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder AF KONSULENT TOM VILE JENSEN, TJN@DI.DK OG KONSULENT KIRSTEN ALKJÆRSIG, kna@di.dk Virksomhedernes vej ud af

Læs mere

Arbejdsmarked. Arbejdsmarked. 1. Det danske arbejdsmarked. 2. Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Statistisk Årbog 2002 Arbejdsmarked 127

Arbejdsmarked. Arbejdsmarked. 1. Det danske arbejdsmarked. 2. Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Statistisk Årbog 2002 Arbejdsmarked 127 Arbejdsmarked 1. Det danske arbejdsmarked Arbejdsmarked Figur 1 Erhvervsfrekvens for 16-66-årige 1981-2001 Procent 100 90 80 70 60 80 85 90 95 00 Mænd I alt Kvinder Flere kvinder på arbejdsmarkedet Arbejdsmarkedsstatistikken

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande 9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater

PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultaterne fra PISA Problemløsning 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fire

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juli 2008 Turismen i Århus Kommune og Østjylland, 2007 I 2007 var der i Århus Kommune og i Østjylland henholdsvis 15 og 53 hoteller o.l. med mindst 40

Læs mere

ÆLDRE I TAL Antal Ældre Ældre Sagen Marts 2017

ÆLDRE I TAL Antal Ældre Ældre Sagen Marts 2017 ÆLDRE I TAL 2017 Antal Ældre - 2017 Ældre Sagen Marts 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik juni 2006 Turismen i Århus Kommune og Århus Amt, 2005 Ultimo juli 2005 var der i Århus Amt 47 hoteller o.l. med mindst 40 faste gæstesenge. Sengekapaciteten

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 5, 15. juni 19. juni 9 Indhold: Ugens tema Dansk konkurrenceevne er forbedret, men under pres Ugens tendenser Knap 1.9 personer blev varslet fyret i maj 9 Psykiske lidelser

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. To tredjedele

Læs mere

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

6. Udenlandsk arbejdskraft og dansk økonomi

6. Udenlandsk arbejdskraft og dansk økonomi 6. Udenlandsk arbejdskraft og dansk økonomi 6.1 Sammenfatning 187 6.2 Udenlandske medarbejdere i Danmark 188 6.3 Udenlandske medarbejdere og dansk økonomi 196 6.4 Gode erfaringer med udenlandske medarbejdere

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

#4 februar 2012. Dansk eksportudvikling ØKONOMISK TEMA

#4 februar 2012. Dansk eksportudvikling ØKONOMISK TEMA #4 februar 2012 ØKONOMISK TEMA Dansk eksportudvikling Efter en høj vækst igennem 2010 faldt vareeksporten igennem store dele af 2011. Niveauet for den danske vareeksport i 2011 var dog 11,4 pct. højere

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 41 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Antallet af anmeldte arbejdsulykker er faldet Økonomien er svagere i de socialøkonomiske virksomheder Ugens tendens Dansk ØMU-underskud

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Analyse. Integrationen i Danmark set i et europæisk. 22. september 2015. Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier

Analyse. Integrationen i Danmark set i et europæisk. 22. september 2015. Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier Analyse 22. september 21 Integrationen i Danmark set i et europæisk perspektiv Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier I den seneste tid har der været stor fokus på asyl- og integrationspolitikken

Læs mere

DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV

DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV SEPTEMBER 2008 Udgivet af: Kontoret for Sundhedsstatistik, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Sundhedsstatistik 1216 København K. Telefon: 72 26

Læs mere

Analyser af langtidsledigheden

Analyser af langtidsledigheden Analyser af langtidsledigheden Maj 21 1. INTRODUKTION OG SAMMENFATNING... 3 1.1. Indledning...3 1.2. Sammenfatning af analyserapportens resultater...4 2. UDVIKLING I LANGTIDSLEDIGHEDEN... 6 2.1. Knap 75.

Læs mere

Figur 3.1 Samlede arbejdsudbud, erhvervsfrekvens og arbejdstid pr. beskæftiget, 2014 Figur 3.2. = Erhvervsfrekvens, pct. x ISL CHE SWE NLD NZL NOR DNK

Figur 3.1 Samlede arbejdsudbud, erhvervsfrekvens og arbejdstid pr. beskæftiget, 2014 Figur 3.2. = Erhvervsfrekvens, pct. x ISL CHE SWE NLD NZL NOR DNK 3. 3. Arbejdsudbud Arbejdsudbud Arbejdskraft er virksomhedernes primære produktionsfaktor. Derfor er adgang til kvalificeret arbejdskraft afgørende for vækst og konkurrenceevne. Danmark har et relativt

Læs mere

Studieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. November-december 2015. Opgave 1: Uddannelse og løn. Opgave 2: Verdens nye middelklasse

Studieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. November-december 2015. Opgave 1: Uddannelse og løn. Opgave 2: Verdens nye middelklasse Studieprøven November-december 2015 Skriftlig del Skriftlig fremstilling Opgave 1: Uddannelse og løn Opgave 2: Verdens nye middelklasse Opgave 3: Sygefravær Du skal besvare én af opgaverne. Hjælpemidler:

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

2. Den offentlige sektor i profil

2. Den offentlige sektor i profil 2. Den offentlige sektor i profil 2.1 Sammenfatning 77 2.2 Danmark har verdens største offentlige sektor 79 2.3 Danskere glade for offentlige ydelser og overførsler 92 2.4 Mange offentligt ansatte i Danmark

Læs mere