REGIONSHUSET. Charlotte hjælper pårørende med den svære beslutning om organdonation PERSONALEMAGASINET INDSIGT & UDSYN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "REGIONSHUSET. Charlotte hjælper pårørende med den svære beslutning om organdonation PERSONALEMAGASINET INDSIGT & UDSYN"

Transkript

1 FYSIOTERAPEUT TORBEN ANDERSEN: KONTORARBEJDE KRÆVER KRÆFTER AT TAGE STILLING KAN REDDE LIV: Charlotte hjælper pårørende med den svære beslutning om organdonation REGIONSHUSET PERSONALEMAGASINET INDSIGT & UDSYN Nr. 3 Oktober årgang

2 INDSIGT & UDSYN OKTOBER 2012 Leder: Tilpas kroppen til jobbet 3 DE STORE PLANER Køreplanen for det nordjyske sundhedsvæsen i de næste fire år er lagt. Er planen en papirflyver, eller flytter den noget i praksis? Det har vi spurgt to planmedarbejdere om. 6 Efterårskonkurrence: Gæt en sommerferie 4 Notitser 5 De store planers år: Planen er mere end papirflyvere 6 TEMA: JOB & KROP Over halvdelen af kontoransatte har ondt i nakke og skuldre. Forskningsbaseret viden viser nu, at styrketræning kan gøre en forskel. Læs om, hvordan du tuner kroppen til jobbet. 8 Tema om Job & Krop I form til kontorarbejde 8 HR på stram line 9 Sådan gør du kroppen glad 10 Trækfuglene er landet 12 NYE OMGIVLESER Sundhed og Sammenhæng er flyttet ind i et splinternyt sundhedshus. For Jane Pedersen var flytningen et farvel til sit arbejdssted gennem mange år: Regionshuset. Få hendes vinkel på fordele og ulemper ved flytningen. 12 TÆT PÅ: Kom tæt på Klaus Anton Lundgaard fra Koncern Kommunikation, der elsker at stå i front på scenen men som ellers ikke er meget for at være på. Opslagstavlen 14 Tæt på: Fritz Allgemeine alias Klaus Anton aus Tyrol 16 Rundt i regionen: Organdonation: At tage stilling kan redde andres liv Klinisk It-arbejdsplads: Hvordan går det egentlig med it en? Nyt for de fleste Bagsideklummen: Ny power? 24 16

3 Foto: Louise Aamann, Foto/AV LEDER PAS GODT PÅ DIN KROP Temaet for dette nummer af personalebladet er Job og krop. Måske er det et lidt underligt tema for en arbejdsplads, hvor mere end 90 procent af de ansatte har et stillesiddende job bag et skrivebord, men pointen er netop, at selv et stillesiddende job kræver kræfter. At have en krop, der er tunet til jobbet, er ikke kun vigtigt for folk, der har tungt fysisk arbejde selvom det er dem, der plejer at løbe af med mediernes opmærksomhed - men i høj grad også for os, der primært laver skrivebordsarbejde. I de seneste år har der været stort fokus på dårlig kost og manglende motion. Jeg husker filmen Super Size Me, hvor instruktøren Morton Spurlock selv indgår i et eksperiment, hvor han i en måned kun må leve af mad fra Mc Donald s og ikke må dyrke motion. Vi følger kroppens forfald, og det er en ganske skræmmende oplevelse. Men forfaldet er ikke kun fysisk - det er også intellektuelt. Derfor har hele organisationen en interesse i, at medarbejderne spiser sundt og dyrker motion. Og derfor er det også helt legalt, at der indgår muligheder for fysisk aktivitet i arbejdstiden for eksempel for at lave strækøvelser et par gange i løbet af en dag, hvor man har siddet koncentreret ved skrivebordet hele dagen. En anden grund til, at det er vigtigt at passe på kroppen, er, at vi også er mere udsatte for fx stress og infektioner, hvis vi er i dårlig form og lever usundt. I et arbejdsmarked, hvor kravene til omstillingsparathed og arbejdskapacitet vokser, er det derfor klart, at såvel medarbejdere som virksomheder har et ansvar for og en interesse i, at både medarbejdere og ledere er fysisk og psykisk velfungerende. Per Christiansen INDSIGT & UDSYN Magasin for Regionshuset Redaktion: Lisbet Hebbelstrup (redaktør), Trine Østergaard Nielsen, Charlotte Damborg, Jane Kempf Bertelsen, Pia Drotten, Inge Kjær Andersen, Anne Merethe Christensen og Line Stig. Ansvarshavende: Regionsdirektør Per Christiansen Grafisk design: SHRPA Production Layout: PRinfo Aalborg Tryk: Vester Kopi Oplag: 850 Forsidebillede: Louise Aamann, Foto/AV Bladet findes elektronisk på Regionens intranet, og på Regionens hjemmeside, Ris, ros eller idéer til bladet lægges i postkassen ved receptionen eller mailes til redaktør Svanemærket tryksag

4 4 INDSIGT & UDSYN Konkurrence EFTERÅRSKONKURRENCE: GÆT EN SOMMERFERIE Kig på feriebillederne nedenfor og gæt, hvordan tre af dine kolleger brugte sommerferien i år så er du med i konkurrencen om at vinde fire biografbilletter med tilhørende guf. Par billederne af de tre medarbejdere med feriebillederne, og aflevér dit bud i postkassen ved receptionen eller send svaret i en mail til senest torsdag den 11. oktober. Af Inge Kjær Andersen, Sundhed og Sammenhæng A B C Rundrejse og riverrafting i USA Rundrejse i det nordøstlige USA med storbyer, sandstrande og Niagara Falls. Udforskning af New Yorks imponerende bjerg- og skovområder og besejling af Hudson River i en hæsblæsende riverrafting. Oplevelsesferie på sønderjysk Rundtur i det Sønderjyske. Fossiljagt i Gram lergrav og uhyggelig spøgelses aften på byens slot. Fantastiske Danfoss Universe med Segways, aktiviteter med vandkraft, muskelkraft og andre natur videnskabelige fornøjelser det skal vi helt klart opleve igen! Praktisk gris Min sommerferie har været fyldt med praktiske gøremål. Som altid er det nødvendigt at få malet lidt træværk, når tiden er til det. Så nu er sternbrædder, carport og hundehus alle glade, og jeg har selv lidt krølle på halen PIA DROTTEN, Koncern Økonomi TINA ARCHARD HEIDE, Sundhed og Sammenhæng RIKKE KVIST NORDHOLM, Specialsektoren Vi trækker lod blandt de rigtige svar og offentliggør vinderen på PersonaleNet fredag d. 12. oktober. Medlemmer af redaktionsgruppen kan ikke deltage i konkurrencen.

5 INDSIGT & UDSYN Notitser 5 HVILKE OPGAVER ER DER SÆRLIGT FOKUS PÅ I AFDELINGERNE LIGE NU? Koncern HR er optaget af at revidere vores personalepolitikker og værdier. Vi har særligt fokus på processen omkring Fremtidens Ledelsesmæssige Organisering, hvor vi forbereder tiltag, der vedrører lederrokaden og arbejder med at geare fremtidens ledelsesudvikling til klinikstruktur og patientforløbstænkning. Leanafdelingen er i gang med at danne kontaktpersonnetværk og med at leane i Regionshuset og i sektorerne. Koncern IT planlægger omlægning af de centrale it-systemer på Sygehus Thy-Mors til den fælles kliniske it-arbejdsplads i november samt fortsat udbredelse af regionens nye telefoniplatform. Koncern Kommunikation arbejder med at sikre kommunikationen i en række af de store projekter, som optager regionen herunder Fremtidig Ledelsesmæssig Organisering (FLO) og samarbejdet med universitetet om universitetshospital. Koncern Økonomi har særligt fokus på udmøntningen af budgetforliget for Det vil sige sikringen af, at alle penge står på de rigtige konti, ved de rigtige institutioner osv. Revisionen af regnskab 2011 er nu afsluttet uden bemærkninger fra revisionen. Endelig har afdelingen en meget vigtig opgave omkring udbud og valg af årets julegave. Primær Sundhed har stadig stort fokus på byggeriet af de fire lægehuse i Hurup, Jammerbugt, Brønderslev og Sæby. Desuden har vi fokus på Budget 2013 og ikke mindst på opstart af overenskomstforhandlinger for almen praksis. Endelig starter vi nu et fællesregionalt arbejde om udbud af nyt sygesikringssystem. Projektafdelingen, Nyt Aalborg Universitetshospital har i samarbejde med Aalborg Kommune sat gang i fase to af den fysiske planlægning, som er udarbejdelse af byggeretsgivende lokalplan og VVM (Vurdering af virkninger på miljøet). I efteråret begynder også arbejdet med at viderebearbejde byggeprojektet. Regional Udvikling skal i efteråret gennemføre en regionalt dækkende innovationskampagne, herunder bl.a. andet en konkurrence, hvor nordjyske virksomheder kan dyste om at vinde titlen Nordjysk mester i innovation. Sundhed og Sammenhæng har fået vedtaget en justeret kronikermodel, der vil styrke samarbejdet mellem sygehuse, kommuner og almen praksis. Vi har desuden travlt med TeleCare Nord-projektet, hvor vi er i gang med at finde ud af, hvordan telehomecare kan implementeres i fuld skala. Regionssekretariatet har taget hul på at etablere udstationeringsordninger for medarbejdere. For tiden arbejder Karoline Kold Andersen to gange ugentligt på Sygehus Himmerland, hvor hun passer sit sædvanlige jurist-job, samtidig med at hun får ekstra kendskab til hverdagen på et sygehus. Sundhed Plan og Kvalitet er i gang med at implementere Plan for sygehuse og speciallægepraksis samt den nye kræftmonitorering. På kvalitetsområdet arbejder vi bl.a. på at gøre en fælles rapport om patientinventering færdig og med at implementere de nationale kvalitetsindsatser (bl.a. blodforgiftning og tryksår). EN MAND OG HANS GUITAR Den 8. november præsenterer Personaleforeningen Steffen Brandt med foredraget En mand og hans guitar. Foredraget tager udgangspunkt i TV-2 s store sangkatalog, som skildrer Danmark, når det er bedst, og kærligheden, når den rammer hårdest. Som bekendt er Steffen Brandt sanger og sangskriver i TV-2, som også kalder sig Danmarks Stædigste Orkester. Mere end 20 år, 150 sange, 1000 koncerter, 15 albums og en forfærdelig masse solgte eksemplarer efter opstarten er Steffen stadig klar til at rykke ud. Læs mere på PersonaleNet.

6 6 INDSIGT & UDSYN De store planers år PLANEN ER MERE END PAPIRFLYVERE Plan for sygehuse og speciallægepraksis en delplan til den samlede sundhedsplan er netop godkendt af Regionsrådet. Men hvad er effekten af planen? Batter den noget, eller er det bare en stak papirflyvere? Det har Indsigt & Udsyn spurgt to planmedarbejdere om. Af Lisbet Hebbelstrup, Koncern Kommunikation Foto: Louise Aamann, Foto/AV Er planen ikke bare varm luft? spørger jeg lidt provokerende, da jeg en sensommerdag møder planlægningschef Jacob Bertramsen og AC-fuldmægtig Malene Møller Nielsen fra Sundhed Plan og Kvalitet til en snak om sundhedsplanen og især delplanen Plan for sygehuse og speciallægepraksis. - Det håber vi da ikke, griner Malene, men bliver så straks seriøs. - Det er klart, at der skal penge bag planen, for ellers er den jo bare papirflyvere. Det er også klart, at nogle af de indsatser, som er beskrevet i planen, nok ville være blevet til virkelighed også uden planen. Men når det er sagt, så giver planen os mulighed for at komme op i helikopteren for at se på helheden og formulere nogle tværgående målsætninger for sygehus- og speciallægeområdet, forklarer hun. Mens Jacob er leder af det kontor, der har ansvar for, at planerne bliver lavet, er Malene den primære drivkraft bag Plan for sygehuse og speciallægepraksis. I modsætning til sundhedsplanen er delplanen ikke et lovkrav, men snarere en driftsmæssig nødvendighed. Jacob forklarer: - Sundhedsplanen fylder 50 sider og er en overordnet beskrivelse af det nordjyske sundhedsvæsen i de næste fire år. Den indeholder de tværgående linjer, men kan måske virke lidt overfladisk, fordi den skal rumme det hele på ingen plads. Delplanerne er lige så omfattende, men mere konkrete og detaljerede. Det er i høj grad dem, vi kan planlægge ud fra, når den samlede plan er vedtaget politisk. At planen både er faglig og politisk, er de to kolleger enige om: - Vi laver nogle faglige anbefalinger i forhold til driften af sygehusene på baggrund af et tæt samarbejde med blandt andet sygehusledelserne. Men i sidste ende er det jo politikerne, der skal godkende eller forkaste anbefalingerne, siger Jacob. Effekt over tid Men hvad er så effekten af planen, og kan man overhovedet måle den? - Nogle elementer kan man måle på, andre er det rigtig svært at måle på. For eksempel

7 INDSIGT & UDSYN De store planers år 7 FAKTA OM SUNDHEDSPLAN OG DELPLANER Sundhedsplanen er en lovbestemt paraplyplan, som beskriver tilrettelæggelsen af det nordjyske sygehusvæsen. Det skal laves en plan i hver valgperiode. Sundhedsplanen indeholder fire store delplaner, hhv. Tillæg til Psykiatriplan Strategisk plan for det præhospitale område Praksisudviklingsplan for almen praksis Plan for sygehuse og speciallægepraksis Hertil kommer en række delplaner fra tidligere valgperioder, fx Folkesundhedsplanen og Fødselsplanen. Delplanen Plan for sygehuse og speciallægepraksis er en samlet plan for det, der tidligere hed Sygehusplan og Speciallægepraksisplan. Planen er lavet i et samarbejde med Primær Sundhed, sygehuse, kommuner, praktiserende læger og speciallæger. er det oplagt at måle på, hvordan vi lykkes med at flytte behandlingen fra akut til planlagt og fra stationær til ambulant. Det er straks sværere at måle på, om vi er gode til at kommunikere og til at skabe gode sektorovergange, altså overgange mellem indlæggelse og efterfølgende genoptræning i kommunalt regi, forklarer Malene. - Nogle dele af planen vil jo nærmest kræve et særskilt forskningsprojekt at måle på. Hvad betyder de fælles akutmodtagelser fx for den generelle sundhedstilstand i Nordjylland? Det kan være svært at gøre op, konstaterer Jacob. Alligevel er hverken Jacob eller Malene i tvivl om, at planarbejdet har effekt. - Der er jo også elementer, vi ser effekten af ret hurtigt. I den nye plan står der for eksempel, at patienter med akut hjerneblødning ikke længere må modtages akut på sygehusmatriklen i Dronninglund. Det ligger jo lige til højrebenet at implementere, og forhåbentlig vil vi også kunne se på vores kvalitetsindikatorer, at det har en positiv effekt på patientbehandlingen, fortæller Malene. - Omlægningen fra stationær til ambulant behandling er et andet område, som mange borgere vil komme til at mærke effekten af. Men det er jo ikke noget med, at patienterne fra den og den dato vil kunne mærke ændringen. Nogle af de ændringer, som sker med planen, sker så gradvist, at borgerne næppe vil lægge mærke til det, forklarer hun. Køreplanen er klar Efterhånden som snakken skrider frem, dukker flere eksempler på effekter af de to foregående planer op: Visiteret skadestue. Lægeambulance. Etablering af fælles akutmodtagelser. Placering af akutfunktionen i Hobro. Lukning af matriklen i Brovst. Lukning af skadestue og akutindtag i Frederikshavn. Og så videre. - Måske kan man se planen som en tilpasning af de rammer, Sundhedsstyrelsen sætter for vores arbejde. Som en række mærkesager, vi gerne vil profilere os på her i Nordjylland. Men vi skal også huske på, at planen måske kun beskriver en tyvendedel af det nordjyske sundhedsvæsen, og at det, der fylder meget her i regionen, kun er en brøkdel af det samlede billede, fastslår Jacob. Køreplanen for det nordjyske sundhedsvæsen i de næste fire år er lagt, og over tid vil også effekten af denne plan kunne om ikke altid måles, så dog mærkes. Hos dem, det hele i sidste ende handler om: patienterne.

8 8 INDSIGT & UDSYN Job og krop I FORM TIL KONTORARBEJDE Over halvdelen af kontoransatte har ondt i nakken. Styrketræning er det, der har størst chance for at hjælpe på smerter, men træning kan ikke stå alene. Tema af Charlotte Damborg, Regional Udvikling Foto Louise Aamann, Foto/AV En krop, der er tunet til jobbet, er ikke kun en sag for astronauter eller jord- og betonarbejdere. Også intensivt stillesiddende arbejde kræver træning af musklerne. Og træning betyder ikke flere af den samme type bevægelser. - På kontoret bruger vi vores muskler på så lavt blus, at vi ikke styrker dem, men kun slider på dem, forklarer fysioterapeut Torben Andersen fra Arbejdsmiljøkontoret og fortsætter: - Kroppen er som en kniv. Hvis man hele tiden bruger den styrke, man allerede har, så slider man mere på kroppen, end man styrker den, og den bliver sløv. Når du træner kroppen, svarer det til at slibe kniven. Den udvikler sig og bliver lidt skarpere. Et vedvarende problem Spændinger i nakke og skuldre er et ømt punkt og en gammel kending hver gang, medarbejderne melder tilbage, hvordan kroppen har det med jobbet i den fysiske arbejdspladsvurdering (APV). Over halvdelen af kontoransatte har smerter i ryg og nakke, og antallet ændrer sig ikke. Det viser nationale undersøgelser, og det er også fysioterapeutens erfaring. Ofte kontakter medarbejdere ham for at få set på indretningen af kontoret. - Jeg vil gerne hjælpe med indretning. Man kan ikke klare sig uden den gode stol eller den rigtige skærm. Men det er sjældent nok til at blive generne kvit, siger Torben Andersen. Derfor har arbejdsmiljøarbejdet også fået fokus på, hvordan man kan træne kroppen til at holde til et stillesiddende job. Langt de fleste vil kunne opleve en markant bedring i deres ømme skuldre ved at lave styrketræning, forklarer fysioterapeut og arbejdsmiljøkonsulent Torben Andersen. - Vi har nu forskningsbaseret viden, der viser, at det, der for de fleste kan skabe den største forandring, er styrketræning. Det er nemlig typisk her, det halter, siger Torben Andersen. - De fleste vil blive hjulpet ved at træne i 20 minutter 3 gange om ugen. Der går lidt tid, før du mærker bonus, men så kan du til gengæld vedligeholde med 3-4 minutter 2-3 gange om ugen, konstaterer Torben Andersen. Men der skal lægges kræfter i, for at det reelt er styrketræning, og det er de fleste ikke vant til. - Vi har ofte svært ved at presse os selv, så det rykker. Styrketræning skal være så hårdt, at du maksimalt kan lave 6-12 gentagelser af den enkelte øvelse, forklarer Torben Andersen. Træning og trivsel batter mest Selv om styrketræning er den fysiske ting, der isoleret set kan gøre allermest for den ømme nakke eller skulder, er det vigtigt at have helheden med. Det er de fleste nu også udmærket klar over, fortæller Torben Andersen: - Skuldergener er egentlig et symptom på noget mere grundlæggende, en grundspæn-

9 INDSIGT & UDSYN Job og krop 9 ding i kroppen. Og du kan trække i nok så mange elastikker - det hjælper ikke, hvis problemet er, at chefen ikke lytter til dig, eller hvis du ikke trives med dine opgaver. Det psykiske sætter sig nemlig også i musklerne. Godt kollegialt sammenhold, en retfærdig fordeling af opgaver og følelsen af at blive bakket op og værdsat af ledelsen er med til at få skuldrene ned fra ørerne, forklarer Torben Andersen. - De fleste vil kunne få gavn af styrketræning, men mange kan også have brug for at kigge på rammerne omkring arbejdet deadlines, småbørn, nattesøvn hele work-life balancen, tilføjer han. Og gevinsten er langt større end at slippe for spændinger. - Der er meget at hente i livskvalitet ved at lytte til kroppens signaler. Det handler ikke kun om fravær af smerte, men om tilstedeværelsen af liv, glæde og energi. Erfaringsmæssigt er den bedste motivation derfor også, når folk mærker de positive effekter af at tage sig bedre af deres krop, slutter Torben Andersen. HR PÅ STRAM LINE Klokken 14 samles en håndfuld medarbejdere på HR-gangen bevæbnet med grønne elastikker. Jeg gider ikke have mine sko af! lyder det fra en medarbejder, mens to kolleger begynder at strække en elastik så hårdt op imellem sig, at det også ligner en tillidsøvelse. Men de holder fast og instruerer hinanden i, hvordan det nu lige er, øvelserne skal udføres. - Der er også medarbejdere med skuldergener på Arbejdsmiljøkontoret, og jeg syntes, træningen er en god lejlighed til, at vi eksperter spiser vores egen medicin. Vi ved jo, at det virker med nogle simple øvelser i hverdagen, som ikke kræver det store af os, fortæller arbejdsmiljøchef Laila Baadsgaard Jørgensen. Foreløbig kører elastiktræningen på tredje måned for dem, der har lyst. Også Patientdialog har indkøbt elastikker og afsat fast tid til at bekæmpe ømme skuldre og dyre fysioterapiregninger. JOB & KROP I REGIONSHUSET Træning af kroppen er ét af budskaberne i informationskampagnen Job & Krop, som Videncenter for Arbejdsmiljø har igangsat. Hovedudvalget har besluttet, at Region Nordjylland følger op på kampagnen, og i Regionshuset vil der i det kommende år bl.a. være åbne værksteder med gennemgang af øvelser. Arbejdsmiljøkonsulenterne tilbyder oplæg på kontormøder og hjælp til opstart af træning. Det er op til de enkelte afdelinger, hvordan de vil bruge mulighederne i kampagnen. Elastiktræning i HR mindsker ikke bare smerter og hovedpine, men giver også sjovt samvær med kollegerne. Nederst ses fra venstre Torben Andersen, Inge Bolet, Helga Hartmann, Tina Vistisen og Oliver Harringer.

10 10 INDSIGT & UDSYN Job og krop SÅDAN GØR DU TIPS TIL FORANDRING Ja, jeg ved det godt. Jeg skal lave strækøvelser, bruge mit hæve-sænke bord, spise sundt, sove mere, ikke stresse, rose min kollega og gå en lang tur med min hund. Jeg bør gøre noget men lige nu orker jeg det ikke. Jeg har ikke tid, og jeg kan ikke få det passet ind i mit liv rent praktisk med telefoner, der ringer, hastenotater, der skal skrives, børn der skal hentes. Jeg snupper en pille og udskyder personlighedsforandringen. Det er heller ikke så slemt. Og hvis det bliver helt galt, må jeg lægge mig, til jeg har det bedre. Sådan kunne typiske forklaringer på, hvorfor kroppens advarselssignal overhøres, lyde. Læs hvad fysioterapeuten, arbejdspsykologen og topchefen siger til det: SÅDAN SKABER MAN GOD FYSISK TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN 1. Hold kroppen i gang ømme muskler får det næsten altid bedre af at blive brugt. 2. Forebyg. Indret arbejdspladsen og brug hjælpemidler også når det ikke gør ondt. 3. Styrk din krop med øvelser. Få minutter tre gange om ugen kan være nok. 4. Skab balance mellem job og krop. Stiller arbejdet flere krav, end kroppen kan klare, så juster opgaverne og styrk kroppen. 5. Det er et fælles ansvar på arbejdspladsen at forebygge og håndtere smerter i muskler og led. HVAD KAN LEDELSEN GØRE? Ledelsen skal ville det, bakke op og skabe rammer Lederen må gerne selv gå forrest Lederen skal anerkende dem, der træner Fysioterapeut Torben Andersen, HR: Det er typisk bedre for kroppen at være i gang end at hvile. Vi kan ofte undgå piller, massage og sygemeldinger, hvis vi lytter mere til kroppen. Hvis vi overhører kroppens signaler, indsnævrer vi vores kapacitet med nedsat ydeevne til følge i værste fald permanent. Men vi foretrækker at løse tingene på den måde, vi plejer, f.eks. ved at tage en pille. Forandring kræver, at vi vil det, kan det, har rammerne for det og måske hjælpes til det. Det er en god ide at tage udgangspunkt i sin nærmeste udviklingszone. Hvis der mangler tid og overskud, så prøv at skabe lidt mere tid i dit liv. I første omgang bare for selv at få luft, dernæst for at bruge det til noget. Arbejdspsykolog Louise Hyldgaard Nielsen, HR: Ofte giver vores vaner os en følelsesmæssig gevinst, som vi ikke er helt bevidst om, at vi har brug for også selv om vanerne måske ikke er fornuftige eller sunde. Kroppen giver måske besked om, at det er tid til at restituere, mens dine følelser har brug for f.eks. det anerkendelses-fix, det giver fra chefen at tage den ene opgave efter den anden. Hvis vi vil ud af vores stresstilstand, skal vi se på, hvad der fastholder os i den både individuelt og organisatorisk. Ændringen skal have personlig værdi for os, og forandringen skal være realistisk. Regionsdirektør Per Christiansen: Det er selvfølgelig en ledelsesopgave at sikre, at den enkelte medarbejders opgaver er tilpasset de kompetencer, vedkommende har. Både det at have nogle opgaver, der er for få og nemme, og det at have for mange og komplicerede opgaver kan give stress. Det fysiske tror jeg er en mere individuel sag. Jeg prøver selv at bruge mit fysiske og psykiske velvære som pejlemærke. Jeg ved, jeg har for travlt, hvis jeg har svært ved at sove, og jeg kan mærke, at en periode med dårlig kost, for lidt motion og for lidt søvn gør mig sur og irritabel, og det duer simpelthen ikke, når man er chef for så mange mennesker. Omvendt giver sund mad og motion et helt andet overskud. Og jeg hugger hellere et måltid i mig mellem møder end slet ikke at få spist.

11 INDSIGT & UDSYN Job og krop 11 KROPPEN GLAD KROPPEN HAR BRUG FOR 3 SLAGS TRÆNING Rolig aerob cykle på arbejde, gå ture Intensiv aerob hvor man bliver forpustet og udvikler konditionen Styrketræning hvor man presser musklerne så meget, at de reagerer med at blive stærkere VIDSTE DU? Også rengøring, havearbejde, at cykle på arbejde, ja, selv maratonløb slider på kroppen, hvis man kun bruger den samme styrke hele tiden. Intelligent motion er motion, der passer til dig og styrker dig på de områder, lige præcis du har brug for. For en kontoransat er det typisk styrketræning af nakke og ryg, fordi de færreste styrketræner i fritiden. FÅ INSPIRATION OG HJÆLP Personalenet Arbejdsmiljø Ergonomi Fysisk træning Arbejdsmiljøkontorets konsulenter Din lokale arbejdsmiljørepræsentant Se gode råd, øvelser og få mere viden på kampagnesiden Din krop har brug for pauser. Du kan godt give din krop en god, ergonomisk pause samtidig med, at du arbejder, f.eks. ved at tale i telefon, mens du står op, gå hen og snakke med en kollega i stedet for at maile. Når du kommer hjem, kan du lægge dig på gulvet med benene oppe med en avis eller børnene i stedet for at sidde ned.

12 12 INDSIGT & UDSYN Sundhed og sammenhæng i nye omgivelser Jane Pedersen foran det nyopførte Sundheds- og kvartershus i Aalborg Øst. Ud over at rumme en række kontorer og mødelokaler er der også bl.a. fitnesscenter, speciallægepraksis, apoteksudsalg og en Kaffe Fair i huset. Snart flytter også en almen lægepraksis ind. TRÆKFUGLENE ER LANDET I flere måneder har Jane Pedersen og kollegerne fra Sundhed og Sammenhæng været fugle på træk. Nu er de landet og i færd at bygge rede i det nye Sundheds- og kvartershus i Aalborg Øst. Af Lisbet Hebbelstrup, Koncern Kommunikation Foto: Louise Aamann, Foto/AV konsulent Jane Pedersen betragter da også flytningen lidt, som når en familie skifter bopæl: Her blev det besluttet at samle de områder, som nu udgør Sundhed og Sammenhæng, i ét kontor (se faktaboks). Samtidig blev det besluttet, at det nye kontor skulle have til huse i Sundheds- og kvartershuset sammen med Nordkap, Kvalitetsenheden for almen praksis i Nordjylland. Først i forsommeren blev huset klar til indflytning. De røde mærker bag på stolene og de gule lapper på de endnu uophængte billeder taler deres eget sprog. Da Indsigt & Udsyn gæster Sundhed og Sammenhæng i det nyopførte Sundheds- og kvartershus på Fyrkildevej, er de endnu ikke kommet helt på plads i de spritnye omgivelser. Special- - Da kommer det hele jo heller ikke af sig selv, og det tager noget tid at komme på plads og finde sig til rette, siger hun. Flytningen til det nye hus var en konsekvens af en organisationsændring, som blev vedtaget i forlængelse af en evaluering af Kronikerenheden i I et halvt år boede medarbejderne i det relativt nye kontor på forskellige adresser. Først i januar 2012, hvor Kronikerenheden flyttede midlertidigt ind i Regionshuset, blev afdelingen fysisk samlet. Hele tiden har de dog vidst, de skulle flytte sammen på Fyrkildevej, og i juni blev beslutningen endelig effektueret.

13 INDSIGT & UDSYN Sundhed og sammenhæng i nye omgivelser 13 - Vi var i et vakuum i flere måneder, og selvom flytningen var lig med flyttekasser og rod, så var det godt endelig at komme herud og få begyndt opbygningen af Sundhed og Sammenhæng, når nu beslutningen om flytning og sammenlægning var taget, konstaterer Jane. - Jeg følte mig godt nok som en posedame lige efter flytningen, fordi jeg hele tiden skulle til møder i Regionshuset og konstant var på farten, men nu forsøger jeg at lægge nogle af de møder, jeg selv er ansvarlig for, her. Selv om det er en dyrere løsning, fordi vi skal betale for brug af mødelokaler, vil det forhåbentlig give lidt mere ro i hverdagen, fortæller hun. Savner Regionshuset For Jane, der er projektleder for implementering af sundhedsaftaler, betød flytningen et farvel til kontoret og kollegerne i Regionshuset, hvor hun har siddet, siden hun i 2002 fik job i amtet. - Kollegerne er der selvfølgelig stadig, men efter at have siddet sammen med den øvrige administration i mange år er det mærkeligt ikke at være der mere. Vi er jo et kontor, der har tråde ud i de fleste afdelinger i Regionshuset, og selvom mail og telefon er opfundet, er det bare ikke det samme, fastslår Jane og fortsætter: - Der er en mellemmenneskelig kontakt, som går tabt. Det er den kontakt, der opstår, når man mere uformelt snakker med kolleger og chefer eller render på en politiker på gangen. Det er kontakter og relationer, som hjælper én til at fornemme stemninger, og som giver synergi i samarbejdet. Jeg må da indrømme, at jeg synes, at mange af dem, jeg har mit daglige samarbejde med, nu er langt væk, og at det er et savn ikke at sidde i Regionshuset mere, fordi mine arbejdsopgaver kræver kontinuerligt samarbejde med andre i huset. Alligevel er hun ikke i tvivl om, at det er en fordel for kontoret, at det nu endelig er samlet. Selvom det er sket for nylig, mærker hun allerede, at de 18 sammenbragte kolleger er en mere sammentømret flok. - Det er en fordel, at stedet er nyt for os alle, og at vi skal bygge det op i fællesskab. Og vi får helt sikkert også et tættere samarbejde med Nordkap, fordi vi nu sidder sammen, konstaterer Jane. Selvom savnet er et faktum, er Jane optimistisk. - Jeg tror, vi skal være bevidste om, hvad der er gået tabt, og arbejde med at tilgodese tabet. Vi bliver for eksempel nødt til at dyrke netværk i højere grad. Vi skal ikke isolere os her, men gøre noget aktivt for at bevare det gode samarbejde med resten af administrationen. Vi har et kontor til rådighed i Regionshuset, og det vil jeg personligt planlægge at bruge aktivt, når det giver mening i hverdagen. Til gengæld må ledere og medarbejderne i Regionshuset gerne kigge forbi og også have blik for, at det er muligt at holde møder her. Vi har nogle dejlige lokaler, og det vil helt klart skabe større sammenhæng, hvis folk fra Regionshuset også kommer herud, understreger Jane. Mindre Magda, mere Kaffe Fair Der er netop åbnet en Kaffe Fair i huset, hvor både borgere og medarbejdere kan få sig en kop bæredygtig kaffe og en bid brød. - Det er svært at hamle op med Magda og Co., men det tegner alligevel godt. Og en af fordelene ved at have kontor her i huset er, at man jævnligt støder på en borger. Det er dejligt at mærke, at borgerne herude føler sig privilegerede over, at man valgte at opføre huset netop her i deres lokalområde. Selvom mail og telefon er opfundet, er det bare ikke det samme Trækfuglene er landet, redebyggeriet i gang. - Det skal nok blive godt. Det er et fint hus, og sammenflytningen er afgørende for, at vi kommer til at fungere optimalt som kontor. Men det er da ikke nogen hemmelighed, at det har været en krævende proces, og ligesom når familien flytter, tager det tid at falde til, slutter hun. Jane i forhallen til det 7500 m 2 store Sundhedsog kvartershus, der indvies officielt den 28. september. SUNDHED OG SAMMENHÆNG Kontoret, der nu har til huse i det nyopførte Sundheds- og kvatershus i Aalborg Øst, har fire ben: Sundhedsaftaler Kronikerenhed Regional forebyggelse Velfærdsteknologi/Telecare Nord Kontoret tæller 18 medarbejdere foruden Nordkaps 6 medarbejdere.

14 OPSLAGSTAVLEN Inspiration til efterårskøkkenet På opfordring får du her endnu tre opskrifter fra Magda og Co s køkken. Havrebrød 7 dl koldt vand 20 g salt 1 spsk. honning 300 g havremel 700 g hvedemel 10 g gær Ælt alle ingredienserne sammen i ca. 20 min - brug meget gerne en røremaskine. Stil dejen på køl til næste dag. Form brødet forsigtigt og lad det efterhæve ca. 2 timer et lunt sted. Bag brødet 5 min ved 250 grader og skru derefter ovnen ned på 180 grader. Brødet er færdigt efter 25 min. Kalkungryde Kalkunbryst i grove tern Gulerødder og løg skåret i grove stykker Grønne bønner Kanelstænger Chili Gurkemeje Spidskommen Hakket tomat fra dåse Svits gulerødder og løg i 5 min og tilsæt så kalkun og kanelstænger. Når kalkunkødet er brunet, tilsætter du resten af krydderierne. Lad dem riste med et par minutter og tilsæt så tomaterne og lad det hele simre 20 min. Et par minutter før servering vendes de grønne bønner i. Smag til med salt og peber og servér med ris. Fyldt svinekam Svinekam Flødeost Soltørrede tomater Blend de soltørrede tomater og rør dem med flødeost, salt og peber. Skær en lomme ind i svinekammen og fyld flødeosteblandingen heri. Steg svinekammen ved 180 grader til centrumtemperaturen er 72 grader. Lad svinekammen trække 20 minutter, før den skæres ud.

15 REGIONEN HAR KØBT FIRE ELCYKLER I forsommeren lånte flere medarbejdere i Regionshuset en elcykel i en måned. Elcyklerne havde regionen lånt af Aalborg Kommune som et led i EU-projektet ARCHIMEDES, som skal fremme bæredygtig transport. Nu har regionen indkøbt sine helt egne elcykler, også som et led i ARCHIMEDES. I alt fire Batavus-elcykler lånes ud til medarbejderne i to måneder ad gangen. Hvis du gerne vil låne en cykel, kan du læse mere om ordningen på PersonaleNet. ELCYKLEN FIK ANNE OP PÅ JERNHESTEN Udviklingskonsulent Anne Mølholm, HR Ledelse og Kompetenceudviklng, var én af de medarbejdere i Regionshuset, som i forsommeren lånte en elcykel. Kun en måneds tid på den elektrificerede cykel viste sig at være nok til at bryde en gammel transportvane. - Jeg søgte om at låne en elcykel, fordi jeg gerne ville bryde min gamle vane med at køre i bil til arbejde, fortæller Anne, der bor i Visse, otte kilometer fra Regionshuset. - Jeg cyklede alle dage i perioden, bortset fra de dage, hvor det regnede. Og sådan har det faktisk været siden, siger hun. Nu har Anne dog erstattet elcyklen med en almindelig cykel, og faktisk har det vist sig, at turen ikke tager længere tid af den grund. - Forskellen er, at jeg sveder nu. Det er selvfølgelig en ulempe, men til gengæld får jeg noget mere motion. Jeg er superglad for at cykle, og det er godt at vide, at det både gavner miljøet og er godt for pengepungen og mit helbred. Og så er det godt at blive blæst rigtig godt igennem, konstaterer hun.

16 16 INDSIGT & UDSYN Tæt på FRITZ ALLGEMEINE ALIAS KLAUS ANTON AUS TYROL Fritz Allgemeine. Sådan kalder webmedarbejder i Koncern Kommunikation Klaus Anton Lundgaard sig, når han optræder med tyroler-rockorkestret Vejgaard Taarnblæserlaug. Iført lederhosen står han forrest på scenen, når lauget cirka 30 gange om året sender tyrolerrock ud af højttalerne ved koncerter og festivaler. Mød manden, der elsker at stå forrest på scenen, men som ellers hader at være på. Af Lisbet Hebbelstrup, Koncern Kommunikation Foto: Allan Høgholm Han halvvejs synger, halvvejs råber: Kauf Bananen, kauf Bananen, kauf Bananen hier bei mich. Den gamle Kim Larsenklassiker er ikke sen til at fange publikum. Heller ikke selvom teksten er oversat til det, Fritz selv kalder cirkustysk. - Det er lidt gebrokkent, medgiver han. - Men trods alt forståeligt, skynder han sig at tilføje. Bindegalt I hverdagen styrer Klaus websupporten fra sin plads i storrummet i Koncern Kommunikation. Herfra hjælper han regionens lokale webredaktører, når de er kørt fast. Kontrasten mellem hans rolige, nærmest generte fremtoning og fritidsbeskæftigelsen som forsanger i det alternative tyrolerorkester er slående. Han lægger da heller ikke skjul på, at blæserlauget på mange måder er et bindegalt projekt. - Vi tager det seriøst, men vi tager det ikke alvorligt, reflekterer han. Musikken skal swinge og instrumenterne stemme. Deri ligger det seriøse. Men alvorligt bliver det nok aldrig. Passer versefødderne ikke i de frit oversatte sange, synger Klaus bare lidt hurtigere. Mange af sangene har også et sjofelt lag, som er godt gemt i det gebrokne tysk: - Jeg ville da nødig synge det samme på dansk, smiler Klaus. Fritz alias Klaus er både forsanger og trompetist i blæserorkestret, der opstod som et humoristisk indslag ved en temafest på Aalborg Universitet, hvor Klaus dengang var musikstuderende. Det var tænkt som en engangsforeteelse, men skæbnen ville det anderledes. Næste år kan orkestret fejre 15-års jubilæum. Klaus har været med alle årene, og de seneste år er den fælles interesse i fortyskede rocknumre i tyrolerstil blevet til et regulært bijob. - I lang tid spillede vi for de øl, vi kunne drikke. Vores pris er stadig inklusiv øl ad libitum, men nu får vi en fornuftig hyre for at spille, så der er faktisk lidt at stoppe i lommen bagefter, fortæller han. Nyt fokus Pengene ikke bare luner i lommen. De giver også velvilje på hjemmefronten. Klaus kæreste Marie er nemlig indforstået med koncerterne, som fylder godt op i kalenderen: - Hvis det bare handlede om, at nu skulle jeg ud og drikke bajere igen, så var det nok ikke gået, erkender han og fortæller om, hvordan fokus har flyttet sig, efter han blev far. Datteren Engla på tre år er nemlig ligeglad med, om faren har ageret Fritz det meste af natten. Har ageret. Det er sådan, han selv ser det. Fritz er alene en iscenesættelse. Klaus er nemlig ikke typen, der brager døre op og påtvinger sig opmærksomhed. Selv siger han da også, at han har svært ved at være på, hvis det ikke lige handler om musik. - Jeg har altid afskyet eksaminer. Og jeg kan slet ikke holde en tale, fastslår han. Alligevel får han et kick af at stå dér på scenen. Forrest vel at mærke. I mange år drømte han om at leve af musikken. Nu er han glad for, at han ikke gør det. - Det er drønhårdt og ikke særlig familievenligt. For mig er det rigtig godt at have min hverdag i Regionshuset og så spille i fritiden. Så kan jeg også tillade mig at koncentrere mig om den musik, jeg synes er sjov at lave, siger han. På jobbet er flere af opgaverne som supporter til gengæld ret rutineprægende. Det lader dog ikke til at genere ham. Måske tværtimod. - Jeg kan godt lide at føle mig over tingene og er nok lidt af en tryghedsnarkoman, konstaterer han. Det ser man dog ikke, når han dér står på scenen. Så er det fuld fart frem og ud over kanten. Som Fritz. Den Allgemeine. KLAUS ANTON LUNDGAARD, 38 ÅR Webmedarbejder i Koncern Kommunikation Kan snart fejre 10-års jubilæum og var før fastansættelsen i 2002 studentermedhjælper på amtets daværende Informationskontor i flere år Bachelor i musikteknologi Spiller klaver, trompet, guitar, bas + hvad han selv kalder det løse Bor i hus i Aalborg Vestby sammen med kæresten Marie, datteren Engla og en få uger gammel pige Har 1300 cd er derhjemme i kælderen fyldt med jazz, klassisk musik, pop og rock Har ofte podcasts (lydfiler, typisk radioudsendelser) i øregangene, når han arbejder. Blandt favoritterne er den populære amerikanske radioserie This American Life Har også spillet i salsa- og countryorkester og flere bigbands Optrådte i 2011 sammen med Vejgaard Taarnblæserlaug live til TV2 s Dansk Fodbold Award, hvor lauget var hentet ind for at hylde Sepp Piontek med en ny (tyroler) udgave af Re-Sepp-ten

17 INDSIGT & UDSYN Tæt på 17 Fritz Kapellmeister lyder teksten på Klaus Antons lederhosen, som er specialsyet i Tyskland. Her er kapelmesteren på Smukfest i Skanderborg for at optræde sammen med sit tyroler-rockorkester.

18 den ubegribelige død en film om organdonation Charlotte Daugbjerg og flere andre fra Aalborg Sygehus medvirker i en ny dokumentarfilm om organdonation. Filmen er instrueret af Anja Dalhoff og havde premiere i august. Se mere på Hjælp dine pårørende Har du overvejet, hvad der skal ske med dine organer, når du dør? Hjælp din familie ved at tage stilling til spørgsmålet om organdonation. Du kan læse mere på Sundhedsstyrelsens hjemmeside og tilmelde dig organregistret på

19 det svære valg: At tage stilling kan redde Andres liv Sygeplejerske Charlotte Daugbjerg rykker ud til regionens intensivafdelinger og hjælper, når alt håb er ude for en hjernedød patient. Kun få har tilmeldt sig som organdonor, så ofte står de pårørende og skal træffe en svær beslutning. Af journalist Hanne Mølby Henriksen Foto: Nicky Bonne Charlotte Daugbjerg arbejder i krydsfeltet mellem liv og død. Som sygeplejerske er hun en del af et særligt udrykningshold, der tager ud for at hjælpe med patienter, der bliver erklæret hjernedøde og ikke har nogen vej tilbage. For når alt håb er ude for én patient, tændes det for en anden. Flere andre, faktisk. En hjernedød patient vil gennem organdonation kunne hjælpe helt op til syv alvorligt syge mennesker til en ny begyndelse og et længere liv. På den måde handler mit job om at vende noget rigtig trist til noget godt for andre, siger Charlotte Daugbjerg. Hun har arbejdet som intensivsygeplejerske på Aalborg Sygehus i ti år og har de seneste to været regionens kontaktperson for Dansk Center for Organdonation. Samtidig er hun en af de syv erfarne sygeplejersker, der står parat til at rykke ud på regionens intensivafdelinger for at hjælpe til i forbindelse med donationsforløb. Ikke for at overtage styringen, men for at give en ekstra og erfaren hånd med, hvor der er brug for det. Der er mange ting at holde styr på, hvis man ikke har stået i et donationsforløb før. Det giver ro, at der kommer en med overblik og erfaring at trække på både i forhold til processen og kontakten til de pårørende, fortæller Charlotte Daugbjerg. Netop samtalerne med de pårørende er vigtige. Kun hver syvende dansker har meldt sig til donorregistret, så ofte står den dødes familie midt i sorgen og skal tage stilling til spørgsmålet om organdonation eller ej. En tung og svær beslutning, hvor det er vigtigt at vide præcis, hvad man siger ja eller nej til. Det, folk tit siger nej til, er, at den døde skal dø, siger Charlotte Daugbjerg. Men døden kommer jo uanset hvad. Det er ikke noget, vi fremskynder eller forårsager. Og det er en af de ting, vi på udrykningsholdet kan hjælpe afdelingen med at forklare de pårørende. Ingen vej tilbage Omkring 150 danskere bliver hvert år erklæret hjernedøde og kan være potentielle organdonorer typisk som følge af traumer eller spontane blødninger. En hjernedød patient får intet blod til hjernen. Den overordnede kontrol med kroppen er sat i stå, så selvom den hjernedøde er tilkoblet en respirator, vil hjertet under alle omstændigheder holde op med at slå, og lungerne vil sætte ud. Det sker typisk inden for 48 timer. Mange pårørende er slet ikke forberedt på, at døden er kommet, og de kan heller ikke se, at den døde er død. Patienten trækker vejret gennem respiratoren, hjertet slår, huden er varm, så kan man nu være sikker på, at han eller hun faktisk er hjernedød? Hvad nu, hvis patienten vågner op? Sådan spørger de pårørende tit, siger Charlotte Daugbjerg. Men hvis hjernen først er død, så er der ingen vej tilbage. For at være sikker udføres altid to hjernedødsundersøgelser med en times mellemrum. Begge gange undersøges patienten af to læger, hvoraf den ene skal være speciallæge i neurologi eller neurokirurgi. Nogle pårørende vælger at overvære hjernedødsundersøgelserne, så de selv kan se, at patientens pupiller ikke reagerer på lys, at hjernestammereflekserne er døde, og at han eller hun ikke trækker vejret, når man slukker for respiratoren. For nogle letter det beslutningen om at sige ja til organdonation, fortæller Charlotte Daugbjerg. En trøst midt i sorgen Den største lettelse oplever dog de pårørende, hvis familiemedlem selv har taget stilling og enten meldt sig til donorregistret eller talt åbent om sin holdning. De slipper både for at skulle træffe en hurtig og hård beslutning og for at skulle leve med den bagefter. Det er nemlig en anden side af sagen: Vi ved at dem, der typisk fortryder deres beslutning, er dem, der siger nej, siger Charlotte Daugbjerg og refererer til en amerikansk undersøgelse, hvor over 35 procent af de pårørende fortryder deres nej til organdonation, mens 4 procent fortryder deres ja. Uanset udfaldet er det svært at forholde sig til spørgsmålet om organdonation på vegne af et familiemedlem. Ofte er det også svært for personalet. Vi kan også godt stå med tårer i øjnene eller have behov for at gå ud og trække luft, siger Charlotte Daugbjerg. Men når man så får sagt og gjort det rigtige, og det hele flasker sig, så er det fantastisk at få lov at være med til at redde liv og patienter også selvom vi ikke har noget med den del af forløbet at gøre. Det betyder også noget for de pårørende. Mange af dem finder trøst i, at de midt i sorgen er med til at redde andre.

20 20 INDSIGT & UDSYN Rundt i regionen Lone Kaalund Thiel HvordAn går det egentlig med it en? Alle regionens sygehuse er i fuld gang med at indføre den kliniske it-arbejdsplads for at understøtte klinikerne bedst muligt i deres arbejde og drage nytte af de nye muligheder, som sundheds-it giver i patientbehandlingen. men hvordan går det egentlig med implementeringen af de nye it-systemer? og lever de op til forventningerne? det spørger vi konstitueret it-chef lone kaalund thiel om. Af kommunikationskonsulent Stine Hyldgaard Foto: Louise Aamann, Foto/AV Hvornår har vi en fuldt udviklet og fuldt implementeret EPJ i Region Nordjylland? Jamen, der er jeg ret kontant. Vi har en plan, og ifølge den sker det ved udgangen af Og indtil nu har vi leveret det, vi skal, så jeg tør godt sige, at vi ved udgangen af 2013 har udrullet EPJ til samtlige sygehuse i regionen og at det bliver med en funktionalitet, der fuldt ud og mere end erstatter papirjournalen. Men det er ikke ensbetydende med, at EPJ en er færdig med at udvikle sig. Der er så mange tekniske muligheder fremadrettet, og det er noget, vi bliver ved med at udvikle på for at blive ved med at skabe de bedste rammer for vores klinikere i deres daglige arbejde. I efteråret 2012 skifter Sygehus Thy-Mors til alle de samme kliniske it-systemer, som de øvrige sygehuse i regionen hvad kommer det til at betyde? Det kommer til at betyde noget for sammenhængen og patientflowet i regionen. Det bliver en kæmpe fordel, at man ikke længere behøver at flytte data med en patient fra et system til et andet, men at alle sygehusene bruger de samme systemer, og dermed altid har data overleveret. Hvad er den største udfordring ved at implementere den kliniske it-arbejdsplads? Teknisk set er det et stort projekt men det er jo kun it-verdenens udfordring. Derudover har vi en udfordring i, at vi på alle sygehusene får integreret EPJ en i arbejdsgangene og den slags tager tid. Men i den situation, som regionen er i lige nu, hvor der er et kæmpe pres på sygehusene for at levere kvalitet og samtidig være effektive, så er det vigtigt, at vi på bedste vis får udnyttet det potentiale, som EPJ en bringer med. Hvordan vurderer du, at klinikerne har taget imod EPJ en? Jeg synes, der er blevet taget godt imod EPJ en vi får positive tilbagemeldinger. Men sygehusene har jo også selv været med til at beslutte, hvilken vej vi skal med vores EPJ. Det er blandt andet sket igennem Styregruppen for Den Kliniske It-arbejdsplads, som står i spidsen for realiseringen af den kliniske it-arbejdsplads. Her sidder sygehusene for bordenden, og derudover er de også bredt repræsenteret i gruppen. Og det gode samarbejde med sygehusene er helt sikkert en af forudsætningerne for, at vi er kommet godt i mål med mange af vores projekter også EPJ en. Vi kan ikke gøre det alene. Hvor langt er vi nået, og hvad mangler vi? Vi er faktisk nået så langt, at den sidste store ting, vi mangler, er, at Sygehus Thy-Mors kommer med på de samme it-systemer som resten af sygehusene. Så jeg synes godt, at vi kan tillade os at være stolte også sammenlignet med de andre regioner. Hvad er de tre største succeser i den kliniske it-arbejdsplads i 2012? En af dem er skiftet af vores medicinmodul i foråret. Det var et stort projekt, hvor vi lykkedes på trods af en meget kort tidsfrist. Der skete noget i det projekt, der gjorde, at sygehusene, Koncern IT og sygehusenes nye bruger- og implementeringsorganisation blev bragt rigtig tæt sammen og kom i mål med et projekt, der næsten virkede umuligt. Det har flyttet os. Derudover vil jeg også nævne Effektiv Systemadgang (ESA), som har gjort det muligt at logge hurtigere på alle de kliniske it-systemerne end tidligere, og det har givet tidsbesparelser i hverdagen. Og selvom vi ikke er i mål endnu, så tror jeg, at efterårets projekt, hvor Sygehus Thy-Mors kommer på alle de fællesregionale it-systemer, bliver vores næste it-succes.

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler.

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler. KØREPLAN TIL DIALOG OM GOD FYSISK TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Forberedelse 1. Vælg på forhånd, hvilket af de fem temaer der skal danne udgangspunkt for mødet. Vælg, om du vil holde et kort møde i plenum

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt

Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt Følg Rikkes kamp for at tabe 30 kilo Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt at sige nej til mad På trods af alle gode intentioner og et solidt team af eksperter i ryggen, har tallet på vægten ikke

Læs mere

Slip af med hovedpinen

Slip af med hovedpinen Slip af med hovedpinen Stort set alle danskere oplever at have hovedpine en gang imellem. Men der er faktisk noget, du selv kan gøre for at slippe af med den. Blandt andet kan for mange hovedpinepiller

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Prøve i Dansk 1 November-december 2015 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

» 10 minutters træning på BFH 2014-2016. Anne Jacobsen Arbejdsmiljøkonsulent, fysioterapeut

» 10 minutters træning på BFH 2014-2016. Anne Jacobsen Arbejdsmiljøkonsulent, fysioterapeut » 10 minutters træning på BFH 2014-2016 Anne Jacobsen Arbejdsmiljøkonsulent, fysioterapeut BFH 2010-2016 (5 ¾ år) Alectia siden 1.2.2016 » Strategi for ergonomien: OL på BFH » Startskuddet. » Fra tilbud

Læs mere

liv&sjæl SARA-MARIE TEMA Styrk dit åndedræt Lær at elske dig selv fantastisk familieliv lev grønt Bliv vægtvogter med hang til grøn mad

liv&sjæl SARA-MARIE TEMA Styrk dit åndedræt Lær at elske dig selv fantastisk familieliv lev grønt Bliv vægtvogter med hang til grøn mad liv&sjæl Magasinet for bevidst livskvalitet Nr. 5 - oktober/november 2013 Kr. 48,00 TEMA Styrk dit åndedræt Coach dig selv til et fantastisk familieliv Derfor bør du give dig selv alenetid Lev let lev

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

TIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation

TIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation TIL PÅRØRENDE om hjernedød og organdonation VÆRD AT VIDE At miste en nærtstående er en af de sværeste oplevelser, vi kan komme ud for i livet. Midt i meningsløsheden kan det være vanskeligt at forstå og

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. Bilag G - Sofie 00.00 Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. 00.10 Sofie: Ja, jamen det er, at jeg står

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Guide: Bryd vanerne - og få succes privat og på job

Guide: Bryd vanerne - og få succes privat og på job Guide: Bryd vanerne - og få succes privat og på job Drømmer du om nyt job, et godt kærlighedsliv eller varigt vægttab? Så skal du først og fremmest droppe 'plejer'. Lær hvordan du får nye og bedre vaner

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Prøve i Dansk 1 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

INSPIRATIONS- KORT. Inspirationskort for personer og arbejdspladser der ønsker at fremme trivsel og forebygge stress

INSPIRATIONS- KORT. Inspirationskort for personer og arbejdspladser der ønsker at fremme trivsel og forebygge stress INSPIRATIONS- KORT Inspirationskort for personer og arbejdspladser der ønsker at fremme trivsel og forebygge stress Sådan bruger du kortene! Disse kort er til for at hjælpe dig til at finde indre balance,

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

Fra sidelinjen. Foredrag om. kronisk sygdom helbredelse spiritualitet

Fra sidelinjen. Foredrag om. kronisk sygdom helbredelse spiritualitet Fra sidelinjen Foredrag om kronisk sygdom helbredelse spiritualitet Fra sidelinjen, 2014 Tekst, layout og grafisk design: Sandfær-Andersen Fotos: Elgaard Foto Tryk: Morsø Folkeblad Præsentation af kvinden

Læs mere

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt Af Ben Furman Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt er en historie om en lille dreng som finder en løsning på sine tilbagevendende mareridt. Jesper overnatter hos hans bedstemor

Læs mere

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Selvom du lever i et fast forhold kan ensomhed være en fast del af dit liv. I denne guide får du redskaber til at ændre ensomhed til samhørighed og få et bedre forhold

Læs mere

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU?

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? GLOSTRUP PRODUKTIONSHØJSKOLE - TORSDAG DEN 5. MARTS 2009 Dataindsamling ELEVER MED I UNDERØGELSEN RYGER IKKE-RYGER I ALT Antal drenge: 15 20 35 Antal piger: 11 7 18 Elever

Læs mere

Motivation. Indledning. Alt er muligt

Motivation. Indledning. Alt er muligt Motivation Indledning Alt er muligt Motivation er en flyvsk størrelse. Nogle gange kan den få hjertet til at banke og blodet til at bruse. Den kan holde dig søvnløs om natten og giver dig lysten til planlægge

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Efter indlæggelse på Intensiv afdeling

Efter indlæggelse på Intensiv afdeling Efter indlæggelse på Intensiv afdeling Indledning Denne pjece er til dig, som har været indlagt på intensiv afdeling, og dine pårørende. Du har været indlagt på Intensiv afdeling, fordi du har været kritisk

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE MOBILITET MOBILITET

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE MOBILITET MOBILITET AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Der er forskel på, hvordan multipel sklerose påvirker den enkeltes mobilitet. For at få bedre viden om emnet, gennemførte man for nogle år siden en stor international undersøgelse.

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

Kampagnemagasin nr. 3-2008

Kampagnemagasin nr. 3-2008 Kampagnemagasin nr. 3-2008 Tønder kommune deltager i Virksomhedsdysten - og planlægger at vinde TV2 holdt formen ved lige i Af Jakob Thøger Michelsen, Konsulent MpA Tønder kommune deltager i virksomhedsdysten

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 7. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 7 Emne: Sund og stærk side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 7. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 7 Emne: Sund og stærk side 1 Uge 7 Emne: Sund og stærk Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 7 Emne: Sund og stærk side 1 HIPPY HippHopp Uge7_sund og stærk.indd 1 06/07/10 11.24 Uge 7 l Sund og stærk Det er tidligt

Læs mere

WEBINAR 5 TRIN I PILATES, der styrker dit helbred

WEBINAR 5 TRIN I PILATES, der styrker dit helbred WEBINAR 5 TRIN I PILATES, der styrker dit helbred ARBEJDSHÆFTE BENTE TROMBORG Side 1 Mange accepterer at have ondt i ryggen, som om det er en naturlig ting at have. Det BØR det ikke være. Vores krop er

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Den konditionstræning du skal udføre de næste fire uger, kommer til at bestå af en blanding af intervaller og længere træningsture.

Den konditionstræning du skal udføre de næste fire uger, kommer til at bestå af en blanding af intervaller og længere træningsture. TRÆNINGSPROGRAMMET CARDIO skal udføres 2 gange/ugen STYRKE skal udføres 3 gange/ugen Konditionstræning er godt for dit blodomløb, det kan udskille endorfiner, så du bliver gladere, give frisk luft og D-vitamin

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

5 konkrete tips til helstøbt ledelse! Bliv en helstøbt leder og få det bedste! frem i dine medarbejdere

5 konkrete tips til helstøbt ledelse! Bliv en helstøbt leder og få det bedste! frem i dine medarbejdere 5 konkrete tips til helstøbt ledelse Side 1 5 konkrete tips til helstøbt ledelse Bliv en helstøbt leder og få det bedste frem i dine medarbejdere 5 konkrete tips til helstøbt ledelse Side 2 Tip 1: Vær

Læs mere

Kommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony.

Kommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony. Kommunikation Århus Universitetshospital Skejby 19. januar 2010 v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony CV for Susanne Anthony E.F.T. Terapeut 2006 Hypnose Terapeut 2004 NLP-psykoterapeut 1999 Reg.Lægemiddelkonsulent

Læs mere

Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening.

Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening. Generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening 26. marts 2012 Formandens årsberetning Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening. Dette er min

Læs mere

Kommunikationspolitik for Region Nordjylland. God kommunikation

Kommunikationspolitik for Region Nordjylland. God kommunikation Kommunikationspolitik for Region Nordjylland God kommunikation N e m T n æ r v æ r e n d e e n k e l t m å l r e t t e t t r o v æ r d i g t Din indsats er vigtig Det, du siger, og måden, du siger det

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk 1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Kræften & kræfterne EN LILLE BOG OM LUNGEKRÆFT. Fortalt og tegnet af Lea Letén

Kræften & kræfterne EN LILLE BOG OM LUNGEKRÆFT. Fortalt og tegnet af Lea Letén Kræften & kræfterne EN LILLE BOG OM LUNGEKRÆFT Fortalt og tegnet af Lea Letén FORORD Dette er en bog om lungekræft for de mindre børn i alderen 3-6 år. Med sin ligefremme og dagligdags indfaldsvinkel giver

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole Klovnen Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole 8. gennemskrivning, 20. september 2010 SC 1. INT. S VÆRELSE DAG (17) ligger på sin seng på ryggen og kigger op i loftet. Det banker på døren, men døren er

Læs mere

Arbejdsmiljøundersøgelse blandt praktiserende fysioterapeuter. Sammenfatningsrapport 4. april 2011

Arbejdsmiljøundersøgelse blandt praktiserende fysioterapeuter. Sammenfatningsrapport 4. april 2011 Arbejdsmiljøundersøgelse blandt praktiserende fysioterapeuter Sammenfatningsrapport 4. april 2011 1. Køn Svarprocent: 99% (N=224) Spørgsmålstype: Vælg en Kvinde 137 61% Mand 87 39% Svar i alt 224 2. Private

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Tæt på 3 kvinder: Aldrig mere yoyo-vægt KLIK HER OG SE HVORDAN DU SELV KAN STOPPE YOYO VÆGTEN

Tæt på 3 kvinder: Aldrig mere yoyo-vægt KLIK HER OG SE HVORDAN DU SELV KAN STOPPE YOYO VÆGTEN Tæt på 3 kvinder: Aldrig mere yoyo-vægt KLIK HER OG SE HVORDAN DU SELV KAN STOPPE YOYO VÆGTEN Af: Christina Bølling, foto: Ditte Capion Jeg har altid taget store portioner, både af mad og af livet Efter

Læs mere

Selvevaluering skoleåret 09/10 Unge Hjem, efterskolen i Århus

Selvevaluering skoleåret 09/10 Unge Hjem, efterskolen i Århus Selvevaluering skoleåret 09/10 Unge Hjem, efterskolen i Århus Plan og mål for udviklingsarbejdet. Skoleåret 09/10 er det første skoleår hvor selvevalueringsobjektet tager udgangspunkt i elevernes fysiske

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp F. 22-10-1940 April 2013 Bevilget 2012 Medicinhjælp og bleer Bevilget apr. 2013 Medicinhjælp + bleer & tøj Bevilget sep. 2013 Medicinhjælp

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

Familiesamtaler målrettet børn

Familiesamtaler målrettet børn Familiesamtaler målrettet børn Sundhedsstyrelsen har siden 2012 haft en række anbefalinger til sundhedsprofessionelle om inddragelse af pårørende til alvorligt syge. Anbefalingerne skal sikre, at de pårørende

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe du har været medlem i Fountainhuset? I: Og har du haft de samme arbejdsopgaver hele tiden eller hvordan?

I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe du har været medlem i Fountainhuset? I: Og har du haft de samme arbejdsopgaver hele tiden eller hvordan? Bilag E Transskribering af interview med Poul I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe du har været medlem i Fountainhuset? Poul: Jeg tror jeg har været her i ét år nu. I: Og har du haft de samme arbejdsopgaver

Læs mere

Elcykel Testpendlerforløb

Elcykel Testpendlerforløb Forår Sommer 2015 Sekretariatet for Supercykelstier Elcykel Testpendlerforløb Cases Forløbet I slutningen af 2014 efterlyste Sekretariatet for Supercykelstier frivillige testpendlere til et pilotelcykel-testforløb.

Læs mere

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk 7 enkle råd - til at få det bedre Henriette Hagild.dk 1 Henriette Hagild 7 enkle råd - til at få det bedre Saxo Publish 2 7 enkle råd til at få det bedre 5 7 gode råd 7 enkle råd 7 Livshjulet 9 1. Du er

Læs mere

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,

Læs mere

Bilag 10. Side 1 af 8

Bilag 10. Side 1 af 8 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din

Læs mere

Plan for sygehuse og speciallægepraksis

Plan for sygehuse og speciallægepraksis Plan for sygehuse og speciallægepraksis Det nordjyske sundhedsvæsen bliver hver eneste dag udfordret på økonomien, på kvaliteten og på evnen til at skabe sammenhæng i patientforløb på de enkelte sygehuse,

Læs mere

HVERDAGENS KAMPE FOR FANDEN, JENS!

HVERDAGENS KAMPE FOR FANDEN, JENS! FOR FANDEN, JENS! 31 En personlig beretning af Jens Rønn om faglige ambitioner og angsten for at blive syg igen. Af Jens Rønn Jeg hører sjældent musik. Ja, det er ikke mange gange i mit liv, jeg har hørt

Læs mere

Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet.

Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet. Arbejdstidsspillet Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet. 1) Taler med din leder og beder om at få

Læs mere

Guide: Hvil dig... og kom i form

Guide: Hvil dig... og kom i form Guide: Hvil dig... og kom i form Vi fokuserer på sved, puls og præstation. Men det er i pauserne, hvor du ikke træner, at du bliver hurtigere og stærkere. Af Line Feltholt, januar 2012 03 Hvil dig... og

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 17. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 17. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1 Uge 17 Emne: Sund og stærk Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1 HIPPY HippHopp Uge17_sund og stµrk.indd 1 06/07/10 12.06 Uge 17 l Sund og stærk Det er en

Læs mere

Lykkekagen. By Station Next Roden. Author: Rikke Jessen Gammelgaard

Lykkekagen. By Station Next Roden. Author: Rikke Jessen Gammelgaard Lykkekagen By Station Next Roden Author: Rikke Jessen Gammelgaard 1) EXT. - INT. VILLA - TIDLIG AFTEN En kasse med chinabokse kommer kørende hen ad en gade, på ladet af en knallert, og holder ud foran

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

En kur mod sygefravær

En kur mod sygefravær En kur mod sygefravær - Er en kur mod usunde relationer på en arbejdsplads Pernille Steen Pedersen Institut for Ledelse, Politik og filosofi & PPclinic Lån & Spar & Alectia Det gode liv Indsatser: Sundhedstjek

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

Svag stigning i sygefraværet i januar måned

Svag stigning i sygefraværet i januar måned Børn og Unge Nyt nyhedsbrev til medarbejdere i Børn og Unge I dette nummer: Se kollegers læringsstils-materialer Rådmand mødte 40 års-jubilarer Småbørnsforældre: Derfor vælger vi Dagplejen Dans er også

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK

TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK Indhold Vi forebygger Som medarbejder Som gruppe Som leder Som ledelse Som organisation Hvad er stress Hvis det går galt hvad så? TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK Trivsel hænger tæt

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere