BAGGRUNDS- OG VISIONSNOTAT - ERHVERVSUDDANNELSE I FURESØ -

Transkript

1 BAGGRUNDS- OG VISIONSNOTAT - ERHVERVSUDDANNELSE I FURESØ -

2 Baggrund og formål Der er i Furesø kommune en stor interesse både politisk og blandt borgerne for at få etableret en eller flere relevante ungdomsuddannelser, og i Budgetaftalen for 2015 lød ambitionen, at: Furesø skal kunne tilbyde attraktive undervisningstilbud til både børn og unge. Et mere varieret uddannelsestilbud kan også bidrage til at tiltrække nye borgere til kommunen. Der er således bred politisk opbakning til visionen om at kunne tilbyde attraktive ungdomsuddannelser til både børn og unge. Der er i dag ingen ungdomsuddannelsesinstitution placeret i kommunen ud over et privatdrevet gymnasium, Marie Kruses skole. Til gengæld findes der både elevgrundlag, et blomstrende erhvervsliv samt ledige stationsnære bygninger og grunde, der både kan lejes eller hvorpå der kan bygges lokaler til undervisning. Formålet med en ungdomsuddannelsesinstitution i Furesø Kommune er at sikre, at så mange unge som muligt vælger en ungdomsuddannelse, og at flere vælger en erhvervsfaglig uddannelse. I overensstemmelse med Regeringens og Regionens mål om, at 25 % af en ungdomsårgang vælger en erhvervsuddannelse efter grundskolen, er det ligeledes Furesø Kommunes ambition, at øge andelen af unge, der vælger en erhvervsuddannelse. Derudover har kommunen med etablering af en ungdomsuddannelse en generel ambition om at: nedbringe ungdomsarbejdsløsheden kunne tilbyde de unge en ungdomsuddannelse tæt på deres bopæl bidrage generelt til udviklingen af erhvervsuddannelsesområdet imødekomme manglen på faguddannet arbejdskraft tiltrække nye borgere til kommunen På baggrund af ovenstående visioner samarbejder erhvervsskolerne København Nord 1 (Knord), Erhvervsskolen Nordsjælland 2 (ESNORD), SOPU Hillerød og København 3 samt Technical Education Copenhagen 4 (TEC) i fælleskab under navnet Furesø Erhvervsuddannelser, og i samarbejde med Furesø Kommune, om at etablere et erhvervsuddannelsestilbud centreret omkring Grundforløb 1 5 og et 10. klasse samarbejde med det formål at understøtte målsætningen om, at flere vælger en erhvervsuddannelse direkte efter folkeskolen, og at give de unge et bedre grundlag for deres uddannelsesvalg gennem introduktion til erhvervsuddannelsernes forskellige karriereveje. 1 Merkantil erhvervsuddannelsesinstitution med filialer i Lyngby, Hillerød og Frederiksværk 2 Erhvervsskole med uddannelser inden for det tekniske, merkantile, ernæringsmæssige fagområder. Filialer i Hillerød, Helsingør og Frederiksværk 3 Erhvervsskole med uddannelser inden for omsorg, sundhed og pædagogik med filialer i Hillerød og København 4 Teknisk erhvervsuddannelsesinstitution med filialer i Frederiksberg, Ballerup, Søborg, Lyngby og Hvidovre 5 Grundforløb 1 er målrettet de elever der netop har afsluttet 9. eller 10. klasse og til og med august måned året efter, og har opnået karakteren 2 i matematik og dansk. På Grundforløb 1vælges en fagretning, der retter sig mod en gruppe af erhvervsuddannelser. Grundforløb har en varighed på 20 uger, hvorefter eleven starter på Grundforløb 2 og herefter hovedforløb. 2

3 Furesøs demografi og befolkningsudvikling Furesø har efter nogle år med faldende børnetal nu oplevet en markant stigning i hele kommunens befolkningstal, hvor vi fra 2010 til i dag er steget med knap 2000 indbyggere, så kommunen nu stabilt er på mere end indbyggere. Ifølge befolkningsprognosen fra marts 2015 forudses også en stigning i befolkningen i den kommende prognoseperiode frem til år Også i forhold til børnetallet har Furesø oplevet en stigning de seneste år, og gruppen af unge årige er nu også begyndt at stige, og specifikt for de årige ligger tallet nu nogenlunde stabilt på ca unge. Tidligere har der været en faldende tendens i befolkningstallet for de unge, som primært er begrundet i udflytning tættere på uddannelser i regionen. Stigningen i befolkningen i de kommende år skyldes bl.a. yderligere boligudbygninger flere steder i kommunen. Placering af et erhvervsskoletilbud og et attraktivt uddannelsescenter med spændende læringsmiljøer kombineret med boliger til unge i kommunen, forventes yderligere at kunne få antallet af unge i kommunen til at stige de kommende år. Befolkningsprognose 2015 for perioden De unges uddannelsesvalg I Furesø Kommune tager ca. 95 % af de unge en ungdomsuddannelse. Størstedelen af de unge starter på en gymnasial uddannelse jf. nedenstående diagrammer. Fordeling af 9. klasses elevernes uddannelsesvalg i 2014 (Kilde: UU Sjælsø) 3

4 Fordeling af 10. klasses elevernes uddannelsesvalg i 2014 (Kilde: UU Sjælsø) 0% 4% 10. klasse 26% STX 8% 50% HHX HTX HF 3% 10% EUD/EUX EGU/STU I 2014 startede 17 elever med bopæl i Furesø Kommune på erhvervsuddannelse efter 9. klasse, hvilket svare til ca. 3% af årgangen. Efter 10. klasse valgte 26% en erhvervsuddannelse (72 elever), og i alt påbegyndte 190 Furesø-borgere en erhvervsuddannelse i 2014, efter bl.a. 10. klasse, efterskole, udlandsophold etc. Der er ikke nogle specifikke opgørelser over fordelingen mellem EUD/EUX. Elevoptag på de enkelte uddannelser antal Furesø borgere optaget i 2014 (Kilde: Databanken, Ministeriet for Børn, Uddannelse og Ligestilling) EGU/STU STX HHX HTX HF EUD/EUX (Grundforløb) 71 4

5 Modelberegninger fra Ministeriet for Børn, Uddannelse og Ligestillings databank viser, at i gennemførte ca. 84% af de optagede elever på det almene gymnasie, som var bosat i Furesø Kommune, deres uddannelse. Fuldførelsesprocenten (modelberegnet) for de optagede elever på en erhvervsuddannelse var i samme periode i gennemsnit for Grundforløb 75% og Hovedforløb 81% (Bilag 0 Tabel over Tilgang og Fuldførte på hhv. Almen gymnasium og Erhvervsuddannelser) 6 Fokus på erhvervsuddannelserne Et samarbejde med en eller flere eksisterende erhvervsuddannelsesinstitutioner, om et erhvervsrettet 10 klassetilbud og etablering af det introducerende grundforløb (GF1) til flere af erhvervsuddannelsernes hovedområder er et realistisk og bæredygtigt bud på en mulig ungdomsuddannelse i kommunen. Af mange årsager er det for Furesø kommune relevant at se på mulighederne for etablering af en erhvervsuddannelse, bl.a. fordi det er problematisk, at så få unge i dag vælger og gennemfører en erhvervsuddannelse, og i Furesø Kommune såvel som i resten af regionen er det nødvendigt at have fokus på, at de unge bliver opmærksomme på erhvervsuddannelserne. Endvidere vil der fremadrettet mangle faguddannet arbejdskraft, særligt inden for det merkantile område, jern- og metal samt bygge/anlæg i Region Hovedstaden såvel som i Furesø. Der findes i dag ingen erhvervsuddannelsestilbud i hverken Furesø, Egedal, Allerød, Hørsholm eller Rudersdal hverken grundforløb (GF1, GF2) eller hovedforløb. Kvaliteten af undervisningen, muligheder for praktik og et godt uddannelsesmiljø er afgørende for de unges uddannelsesvalg og fastholdelse af de unge i uddannelse. Men afstanden til uddannelsesinstitutionerne har meget stor betydning for både optagelse og fastholdelse af eleverne 7 og i dag er der langt til erhvervsuddannelserne for de unge i Furesø og i omegnskommunerne 8. 6 Kilde: Databanken, Ministeriet for Børn, Uddannelse og Ligestilling 7 Kilde: Analyse - Afstand har betydning for gennemførelse af en ungdomsuddannelse, Danske Regioner Kilde: KL: Unge skal køre langt længere til erhvervsskole, KL Momentum

6 Placering af erhvervsuddannelsestilbud, Grundforløb 1, i Region Hovedstaden (Kilde: Region Hovedstaden) Mulig placering af uddannelsesinstitution i Furesø I Region Hovedstaden er der allerede eksempler på, at lokale filialer af grundforløb får flere unge til at starte på en erhvervsuddannelse, og vi tror på, at et lokalt forankret uddannelsestilbud vil få flere unge til at se fordele ved at vælge en erhvervsuddannelse både dem der måske ikke umiddelbart ville have søgt en ungdomsuddannelse, men også dem der ellers traditionelt vil have valgt en gymnasial uddannelse. Ved at udlægge undervisningen i Furesø Kommune vil man kunne sikre et erhvervsuddannelsestilbud tæt på en stor gruppe af unge, som i dag har ca. 30 minutters transport til en erhvervsuddannelse. Samtidig vil man også kunne tiltrække unge fra nabokommunerne, hvor de unge også har lang transporttid til en erhvervsuddannelse. Med uddannelsesinstitutioner i lokalområdet, målrettet markedsføring og vejledning, brobygning og spændende fagretninger vil det formentlig være muligt at øge andelen af de i dag knap 10% af en ungdomsårgang i kommunen, der vælger en erhvervsuddannelse og samtidig have mulighed for at tiltrække flere af regionens unge til spændende og innovative erhvervsuddannelser. 6

7 En vision om et godt uddannelsesmiljø Høj faglighed og godt studie og læringsmiljø er afgørende for tiltrækning og fastholdelse af elever. En sammentænkning af- og fællesskab med flere aktører kunne derfor være særdeles relevant, fx med aktører som: Erhvervsuddannelse(r) GF1 Erhvervslivet i kommunen Marie Kruses Gymnasium Uddannelsesmiljø i Furesø 10. klasse Ungehuset Erhvervsuddannelse(r) GF2/Hovedforløb Ungdomsskolen I forlængelse af Regionens anbefalinger arbejdes der på at realisere en såkaldt campusdannelse 9, via samlokalisering af uddannelsesinstitutioner og aktører, som skitseret ovenfor. Dette kan bidrage til et bedre og mere attraktivt ungdomsuddannelsesmiljø, hvor forskellige fagligheder og køn mødes. Der er allerede etableret en god dialog om dette med det private gymnasium Marie Kruse, som også er interesserede i at samle forskellige ungdomsuddannelser tæt på hinanden og samarbejde, hvor det er muligt (Bilag 1 Marie Kruses støtteerklæring). Samarbejde og uddannelsestilbud Muligheden for etablering af erhvervsuddannelser i Furesø udspringer af et strategisk samarbejde mellem de fire erhvervsskoler; Knord, ESNORD, SOPU og TEC. De fire skoler er for det første lokaliseret i den nordlige del af København eller Nordsjælland, for det andet har skolerne fælles eller komplementære uddannelser, og for det tredje har de i forskelligt omfang samarbejdet om udvikling af fælles tilbud indenfor erhvervsuddannelsesområdet. 9 Selv begrebet campusdannelse forstås her som en samlebetegnelse for forskellige aftalebaserede samarbejdsformer, hvor forskellige uddannelser, og evt. øvrige institutioner, indgår i et mere eller mindre formaliseret fællesskab/samarbejde. 7

8 De fire skoler samarbejder om at udvikle følgende uddannelsestilbud i Furesø under fællesbetegnelsen Furesø Erhvervsuddannelser ; En kombineret fagretning i Grundforløb 1 indenfor Kontor, handel og forretningsservice samt Teknologi, byggeri og transport En kombineret fagretning i Grundforløb 1 indenfor Teknologi, byggeri og transport samt Omsorg, sundhed og pædagogik. Mindst en af de to fagretninger udbydes således at den retter sig mod EUX, og som et integreret 10 klasse/grundforløb 1 tilbud (20/20 modellen) Et EUD10 tilbud samt eventuelt et eux/gymnasieforberedende 10 klasse tilbud Målgruppen for de fire skolers uddannelsestilbud vil være elever der umiddelbart har afsluttet 9. og/eller 10. klasse. Et integreret 10. klasse/gf1 forløb, evt. med en EUX-profil, retter sig mod de 9. klasses elever, som opfylder adgangskravet om mindst 2 i matematik og dansk. Dette tilbud vil være for dem, der normalt vil overveje 10. klasse, og som enten allerede er afklaret om, at de vil tage en erhvervsuddannelse herunder EUX eller har behov for at blive mere afklaret om, hvorvidt de vil gå erhvervsuddannelsesvejen eller den gymnasial vej. Et ordinært grundforløb 1 evt. med en EUX-profil retter sig mod de elever, som har afsluttet 9. eller 10. klasse, og opfylder kravet om 2 i matematik og dansk, og er relativ afklaret om, at de ønsker at gå erhvervsuddannelsesvejen. Endelig er der mulighed for at etablere et almindeligt gymnasieforberedende 10. klasse tilbud, der introducerer til alle tre gymnasiale uddannelser (hhx, htx og stx) samt sidst men ikke mindst det såkaldte EUD10-forløb, som retter sig mod de 9. klasses elever, der ønsker at gå erhvervsuddannelsesvejen men ikke opfylder kravet om 2 i matematik og dansk. De forskellige grundforløb tones, således at de retter sig mod de tre hovedindgange til erhvervsuddannelser, og således at der i samarbejde med det lokale erhvervsliv kan udvikles og tilrettelægges virksomhedsbesøg, virksomhedsnære projekter/case mm., og således at der skabes grundlag for at eleverne kan vælge de erhvervsuddannelser, hvor der vil være gode muligheder for få praktikpladser i lokalområdets virksomheder. I udgangspunktet er ambitionen to Grundforløb 1-hold á 25 elever, og derudover have en andel af 10. klasses-eleverne knyttet til erhvervsskoleundervisningen som et led i hhv. 20/20 ordningen eller EUD10. Fysisk placering og transportmuligheder Furesø kommunen råder over den nedlagte Bybækskole i Farum, hvilken kan danne oplagte rammer for etablering af erhvervsuddannelser. Arealet af skolen er på ca. 4000m2 og vil således kunne rumme flere forskellige erhvervsuddannelsesaktiviteter. Endvidere vil det være muligt at samlokalisere flere af de ovenfor skitserede aktører, bl.a. 10. klasses centeret og herved skabe et spændende og innovativt læringsmiljø for de unge. Herefter vil der stadig være overskydende m2, der kan komme i spil hvis det skulle blive relevant. Med en lokation midt i Farum er den gamle Bybækskole i gåafstand til både Farum station (ca. 800m), Farum Bytorv, Ungdomsskolen, Marie Kruses Skole og Farum Erhvervspark, og der er gode offentlige transportmuligheder, der forbinder Farum til både de nærliggende byer og resten af regionen og med busstop meget tæt på skolen (Bilag 2 Kort over Farum Bymidte og Bybækskolen og Bilag 3 Offentlige transportmuligheder til Farum) 8

9 Erhvervsliv, praktikmuligheder og Task Force for øget samarbejde Erhvervslivet i Furesø og Furesø Kommune har et tæt samarbejde, og Erhvervs- og Industriforeningerne har længe været ivrige fortalere for etablering af et erhvervsrettet uddannelsestilbud i kommune. Foreningerne støtter meget op om det konkrete tiltag og byder ind i samarbejdet med gode lokale praktikpladser og faglig sparring, virksomhedssamarbejde- og besøg m.m. (Bilag 4 Erhvervs- og industriforeningens støtteerklæring). I Partnerskabsaftalen for 2016 mellem Furesø Kommune og Erhvervs- og Industriforeningerne i kommunen er der indgået aftale om, at kommunen sænker dækningsafgiften fra 8,5 til 7,5 promille i 2015, mens Erhvervs- og industriforeningerne - på vegne af erhvervslivet i Furesø Kommune arbejder positivt for at tilvejebringe flere varige ordinære jobs eller praktikpladser, ud over hvad der kan forventes i Furesø Kommune. Endvidere blev der i Budgetaftalen for 2015 indgået aftale om, at der i Furesø indføres en praktikpladsgaranti, således at unge der kan og vil, er garanteret en praktikplads. Endvidere har kommunen nedsat en bredt sammensat Task Force for øget samarbejde mellem skoler og erhvervslivet, med medlemmer fra det lokale erhvervsliv, repræsentanter fra fælles elevråd og ungeråd, skoleledere, politikere og forvaltningen. Task Forcen har til formål at fremme et tættere samarbejde mellem skolerne 10 i Furesø Kommune og det lokale erhvervsliv til gavn for elevernes læring, herunder fremme mulighederne for, at eleverne får en større indsigt i generelle samfundsforhold, får styrket motivationen til læring, får større viden om deres lokalmiljø og erhvervslivet i kommunen og bliver mere afklaret om deres egne fremtidige uddannelses- og erhvervsvalg. Fremadrette vil det være oplagt, at repræsentanter for de samarbejdende erhvervsskoler også inddrages i Task Forcen. Vores vision et regionalt løft Samlet set vil en samlokalisering af erhvervsuddannelserne samt 10. klasse i Furesø Kommune bidrage til en bedre geografisk dækning af erhvervsuddannelse i et område, hvor der i dag er langt til en erhvervsskole. Et bredt samarbejde med de involverede parter samt den fysiske placeringen af skolen vil sikre et fagligt bæredygtigt og kvalitativt forsvarligt uddannelsesmiljø for de unge tæt på de unges bopæl og i et lokalområde, hvor erhvervslivet ønsker et stærkt samarbejde. Ovenstående opfylder således både Ministeriet for Børn, Uddannelse og Ligestilling samt Regionens målsætninger på området og bidrager til opfyldelse af reformmålene for erhvervsuddannelserne, der har fokus på at flere skal vælge og gennemføre en erhvervsuddannelse, trivslen skal øges og skolerne skal udvikle elever, så de bliver så dygtige som de kan. Kommunal organisering af projektet Projektet styres i Kommunen af en nedsat styregruppe med Centerchef for Dagtilbud og Skole, Per Udesen, Centerchef i Jobcenteret Flemming Sommer og Chef i HR & effektivisering Claus Holm, samt Velfærdsdirektør Niels Milo Poulsen der fungerer som styregruppeformand. Projektledelsen er forankret i Center for Dagtilbud og skole. Politisk er projektet forankret hos Borgmesteren samt Børne- og Skole-udvalget og Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget. 10 Skoler er defineret bredt som både folkeskoler, privatskoler og ungdomsuddannelser m.m.. 9

10 Tidshorisont, opstart og markedsføring Januar 2016 Februar 2016 Marts 2016 Marts - September 2016 September 2016 Oktober August 2017 August 2017 Mulige samarbejder og lokationsmuligheder afdækkes Baggrunds- og visionsnotat udarbejdes Sagen behandles i de politiske udvalg Ansøgning til Ministeriet udarbejdes Deadline for ansøgning til Ministeriet Fortsat samarbejde med erhvervsskolerne Udarbejdelse af nærmere analyse samt businesscase vedr. flytning af 10. klasse skolen Udarbejdelse af konkrete vilkår for udlejning af Bybækskolen samt analyse af anlægsudgifter Afgørelse fra Ministeriet offentliggøres Udarbejdelse af samarbejdsaftale Markedsføring af uddannelsestilbud Etablering af lokaler Opstart af erhvervsuddannelestilbud i Furesø De første elever vil kunne starte på de nye erhvervsuddannelser i august Det betyder at informationsmateriale til UU er og de lokale skoler samt markedsføring mm. skal være udarbejdet omkring september-oktober 2016, således at det dels indgår i de introduktions- og brobygningsforløb der gennemføres i efteråret ifbm. med Copenhagen Skills, dels kan anvendes ved skolernes informationsaftener i november-februar. De nye erhvervsuddannelsestilbud markedsføres i fællesskab af de fire skoler i samarbejde med Furesø Kommune, UU, Kommunens folkeskoler og det lokale erhvervsliv. Oversigt over bilag Bilag 0 Tabel over Tilgang og Fuldførte på hhv. STX og EUD/EUX Bilag 1 Støtteerklæring - Marie Kruses skole Bilag 2 Kort over Farum Bymidte og Bybækskolen Bilag 3 Offentlige transportmuligheder til Farum Bilag 4 Støtteerklæring - Erhvervs- og industriforeningen 10