Turisme og events skal vise vejen i Herning

Transkript

1 Med i sjakket De er unge, og de har brug for rollemodeller og følelsen af at høre til i en gruppe. Læs artiklen side 2-3 Projekt med jobrotation som værktøj I Viborg har Det Lokale Beskæftigelsesråd bevilget penge til et initiativ, der skal opkvalificere flere medarbejdere og øge de små og mellemstore virksomheders brug af jobrotation. Kort nyt side Beskæftigelseskonference 2011 Inspirerende vejlederkonference Nye rapporter fra BRM Viden om ledige unge Læs artiklen side 4-5 Turisme og events skal vise vejen i Herning I Herning har man visioner om at skabe flere arbejdspladser og mere beskæftigelseinden for oplevelsesøkonomien. Læs artiklen side 6-7 Mere effektiv hjælp til unge I Ringsted Kommune satser man på at samle kræfterne i én enhed, der tager hånd om de unge. Læs artiklen side 8-9 Tendens er et nyhedsbrev, som Beskæftigelsesregion Midtjylland udsender hver anden måned. Tendens fokuserer på arbejdsmarkedet og beskæftigelsesituationen i det midtjyske område. Nyhedsbrevet rummer en bred vifte af artikler om tendenser på arbejdsmarkedet, nye tiltag, jobcentrenes praksis, virkeligheden på virksomhederne og uddannelsesstederne, og hvordan beskæftigelsessystemet fungerer. Tendens tager udgangspunkt i de mennesker, det handler om på arbejdsmarkedet. Tendens udkommer på Beskæftigelsesregion Midtjyllands regionale hjemmeside Tilmeld dig nyhedsbrevet og få nyheder, reportager og brugbare oplysninger om arbejdsmarkedet direkte i mailboksen hver anden måned. Design: Beth Grafik. Journalistik: Martin Blom Hansen.

2 Nr. 1 - Februar 2011 Med i sjakket De er unge, og de har brug for rollemodeller og følelsen af at høre til i en gruppe. 3F i Aarhus haler unge ind i sjakkene på byggepladserne og giver dem et ståsted og nye fremtidsudsigter på arbejdsmarkedet. Sjakbajserne, sjakkene og firmaerne er ifølge Ole Vagn Christiansen gået meget positivt ind i projektet med sjakbajsnetværk. (Illustrationsfoto: Colourbox.dk) I bund og grund handler det om identitet. Hvem er jeg, hvad kan jeg, og hvor hører jeg til? Det ligger som et fundament under det projekt, Anlægs- og Byggegruppen i 3F i Aarhus tog initiativ til i 2010 med et sjakbajsnetværk som omdrejningspunkt. Flere end tyve sjakbajser har fået en særlig uddannelse som mentorer, og foreløbig er otte unge elever blevet nye medlemmer i nogle af de mange sjak, der arbejder rundt om på de store byggepladser. Idéen er at motivere de unge, der ikke rigtig har fundet sig tilrette på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet, fortæller gruppeformand Ole Vagn Christiansen, 3F. De har brug for et hierarkisk system, hvor der er flere end én rollemodel. Følelsen af at være en del af en gruppe er vigtig. Nogle har måske tilbragt meget af deres ungdom alene. Mange af dem har ADHD og har svært ved at fokusere. Der skal være nogen til at holde dem fokuserede. Det er et sjak godt til, siger Ole Vagn Christiansen. Et sjak er typisk på 8 til 10 mand. Det er overskueligt, og sjakket tager sig af hinanden og har et tæt socialt fællesskab. Pludselig oplever den unge, at han er med i et forpligtende fællesskab, han bliver hentet af gruppen klokken halv syv om morgenen, man spiser og holder pauser sammen og så videre. Hvordan bliver de unge modtaget ude i sjakkene? Født i trillebørens tegn Hvem er de unge, og hvad kan dette projekt give dem? Man skal kunne møde om morgenen og passe sit arbejde. 2

3 Men ingen bliver dømt på forhånd. Ikke alle i et sjak på en byggeplads er jo Guds bedste børn. Så de ved godt, hvad hvalpen består af. Og den unge ved også godt, at han her er blandt ligesindede. De er født i trillebørens tegn. De skal både løftes og skubbes, som Ole Vagn Christiansen siger om de unge, der finder vej til et sjak via 3F s tætte samarbejde med organisationen TripleU (Unge-Udvikling-Uddannelse, for unge ledige i Aarhus, red.), kriminalforsorgen og produktionsskolen i Aarhus. Mentor og sjakbajs Et byggesjak er en gammel tradition. Det er homogene og stærke grupper med en hierarkisk opbygning. Sjakbajsen er bossen, og den rolle har han tilkæmpet sig på en nærmest darwinistisk måde, som Ole Vagn Christiansen forklarer. Han har selv arbejdet som sjakbajs i mange år på byggepladserne og kender miljøet og tonen hundrede procent. Netop sjakkets organisering taler til de unge. Der sker det, at de unge opbygger en loyalitet over for gruppen. De står op tidligt om morgenen og knokler på. De laver et stykke arbejde og gør det for holdet. Det kan de godt lide, for de får noget tilbage. Som mentor er man ikke støttepædagog. Det handler om at være ærlig og se på de unge mennesker som en ressource og ikke et problem. Du skal sætte dem i gang med at lave noget og også give dem kritik for det, de laver. Man skal som mentor i sjakket ikke tage en rolle, men gøre det, man hele tiden har gjort. Det er det, der er noget værd. Hvis mentorerne begynder at blive for meget pædagoger, giver det problemer. Så kan den unge mand ikke noget, uden at mentoren står og holder ham i hånden. Og det er jo ikke meningen med det, siger Ole Vagn Christiansen. Betydningen af lokalt beskæftigelsesråd 3F s projekt er støttet af Det Lokale Beskæftigelsesråd (LBR) i Aarhus. Hans Halvorsen, rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse i Aarhus Kommune, er formand for LBR Aarhus og medlem af Det Regionale Beskæftigelsesråd i Midtjylland. Han mener, at LBR s rolle i det konkrete projekt og øvrige beskæftig-elsespolitiske projekter er uhyre vigtig. rolle i forhold til, at arbejdsmarkedets parter, kommunen og øvrige aktører skaber fremdrift for projekterne. Hans Halvorsen understreger også vigtigheden af, at Det Lokale Beskæftigelsesråd ser ud over kommunegrænsen. Her er samarbejdet med Det Regionale Beskæftigelsesråd væsentligt. Men der kan med fordel ske endnu mere på tværs af kommunerne. Vi har i LBR i Aarhus besluttet, at der skal tages kontakt til de omkringliggende kommuners beskæftigelsesråd med henblik på at styrke samarbejdet. Jeg ved dybest set ikke, hvad LBR i Skanderborg foretager sig, og de har nok heller ikke en klar opfattelse af vores arbejde. Et tættere samarbejde mellem de østjyske kommuner er absolut nødvendigt, siger Hans Halvorsen. Sjakbajsnetværk 3F Aarhus Projektet, som er støttet af Det Lokale Beskæftigelsesråd i Aarhus, sigter mod dels at få flere unge til at uddanne sig inden for jord og beton og dels at gribe nogle af de unge, der har svært ved at få fast grund under fødderne på arbejdsmarkedet. Etableret i 2010 og igangsat af Anlægs- og Byggegruppen i 3F i Aarhus. Otte unge er lige nu i gang i sjak på byggepladser i Aarhus samt på en større betonelementvirksomhed. Flere end tyve sjakbajser fra 15 forskellige sjak har fået uddannelse som mentor. Målet er årligt at få 12 unge i gang med en uddannelse. De unge kommer først ud i en praktikperiode, der kan variere fra 5 uger til 5 måneder. Dernæst en uddannelsesaftale med virksomheden, de arbejder hos, og herefter grundforløb på teknisk skole. De lokale netværk har stor betydning. LBR spiller en vigtig 3

4 Nr. 1 - Februar 2011 Projekt med jobrotation som værktøj I Viborg har Det Lokale Beskæftigelsesråd bevilget penge til et initiativ, der skal opkvalificere flere medarbejdere og øge de små og mellemstore virksomheders brug af jobrotation. Projektet skal lette arbejdet for små og mellemstore virksomheder med at bruge jobrotation som værktøj. (Illustrationsfoto: Colourbox.dk) Flere ledige tilbage på arbejdsmarkedet og samtidig flere medarbejdere på virksomhederne på kurser og uddannelse. Det er i korte træk idéen bag det nye projekt Fremtidige kompetencer, jobrotation som virkemiddel, som er ved at blive sat i gang i Viborg. Projektet skal via jobrotation hjælpe de små og mellemstore virksomheder med at tage skridtet til at give medarbejderne flere kompetencer. Samtidig er målet at holde langtidsledigheden i ave i kommunen. Med jobrotationsordningen kan virksomheder ansætte vikarer, det vil sige ledige, i den periode, medarbejdere deltager i et uddannelsesforløb. Brugbart værktøj Jobrotation er gået lidt i glemmebogen, men det er et fantastisk arbejdsmarkedspolitisk værktøj. Det administrative skal fungere, og det giver denne bevilling mulighed for. Og så er det vigtigt, at vi kommer ud i marken og ud til virksomhederne og ser på, hvad deres behov er, og hvordan fremtiden ser ud for dem. Det opsøgende arbejde er vigtigt, siger Klaus Bendixen, centerleder på VEU-Center Midt Øst, Mercantec. Jan W. Christiansen, uddannelseschef på Mercantec, kalder det en revitalisering af begrebet jobrotation, så det passer til virkeligheden anno 2011: Mange mindre virksomheder går i stå på grund af papirarbejdet og administrationen i forbindelse med jobrotation. De ser det som en uoverstigelig barriere. Og det er dem, der har allermest brug for det, fordi de kun i begrænset omfang får opkvalificeret og videreuddannet deres medarbejdere. Flere parter med Udfordringen ligger i at få virksomhederne med på vognen. De kan være lidt tilbageholdende, siger Jan W. Christiansen. Begge er dog meget fortrøstningsfulde. Interessen er der, og der er solid opbakning bag projektet. Klaus Bendixen: Det er banebrydende, at forskellige parter går ind og 4

5 forsøger at få erhvervs-, beskæftigelses- og uddannelsespolitikken til at smelte sammen. Det er vi godt undervejs med. VEU-Center Midt Øst er i dialog med Region Midtjylland, Beskæftigelsesregion Midtjylland og andre parter i forhold til at få analyser på, hvordan det fremtidige arbejdsmarked vil se ud. Det Lokale Beskæftigelsesråd har defineret fire områder, hvor man vil sætte ind i 2011 i Viborg: Jobrotation Uddannelse Beskæftigelse på særlige vilkår Langtidsledige tilbage til arbejdsmarkedet. Indtil videre er de første møder afholdt, og man er i fuld gang med at konkretisere projektet, der skal køre frem til udgangen af Fremtidige kompetencer, jobrotation som virkemiddel Projekt med LO, Jobcenter Viborg og VEU-Centret under Mercantec i Viborg som initiativtagere. Målet er at øge kompetenceudvikling og uddannelse for medarbejdere i små og mellemstore virksomheder og bruge jobrotation som værktøj. Der skal etableres et sekretariat, der skal hjælpe virksomhederne med de praktisk og administrative opgaver i forbindelse med jobrotation. De overordnede mål er at mindske langtidsledigheden og sikre en veluddannet arbejdskraft på det fremtidige jobmarked. Succeskriterierne er: 100 medarbejdere gennemfører et uddannelses- eller kursusforløb, 100 nye medarbejdere kommer ind som erstatningsarbejdskraft, 50 får varig beskæftigelse, og 30 virksomheder indgår i samarbejdet. Støttet af Det Lokale Beskæftigelsesråd med kr. i Om jobrotation Jobrotationsordningen giver virksomheder ret til en jobrotationsydelse fra jobcentret, når én eller flere medarbejdere, som ikke har en uddannelse, der overstiger en erhvervsuddannelse eller tilsvarende, deltager i uddannelse, og virksomheden samtidig ansætter ledige vikarer for medarbejderne i det antal timer, de ansatte deltager i uddannelse. Målgruppen omfatter også medarbejdere med en kort eller mellemlang videregående uddannelse, som ikke har haft beskæftigelse inden for uddannelsens område i de seneste 5 år. Medarbejderne skal modtage sædvanlig løn fra virksomheden under uddannelsen. Jobrotationsydelsen (p.t. 165,56 kr./time) er en støtte til virksomhedens betaling af uddannelsen af medarbejderen og lønnen til vikaren. Læs mere her: 5

6 Nr. 1 - Februar 2011 Turisme og events skal vise vejen i Herning I Herning har man visioner om at skabe flere arbejdspladser og mere beskæftigelse inden for oplevelsesøkonomien. Det Lokale Beskæftigelsesråd støtter projekterne. Med Projekt Byservice håber man i Herning at kunne skabe yderligere vækst og beskæftigelse i forlængelse af events og aktiviteter især i Messecenter Herning og Jyske Bank Boxen. (Pressefoto: Sport Agency, Messecenter Herning) Vision 2017 er en fælles platform for nye initiativer, der skal være med til at sikre, at der er arbejde til borgerne i Herning i fremtiden, og at virksomhederne kan få den arbejdskraft, de har brug for. Helt overordnet er målsætningen at skabe samspil mellem erhverv, beskæftigelse og uddannelse. At skabe en fællesskabsånd omkring en fælles vision, siger Søren Schnack, projektleder på Vision Eventkulturen i front Et af de initiativer, der skal løfte udviklingen i den rigtige retning, er Projekt Byservice. Vi er i gang med at skabe et spor med overskriften event og oplevelsesøkonomi. Visit Herning er projektejere for Projekt Byservice, der handler om at kompetenceløfte og udvikle de små lokale detail- og servicevirksomheder. I forlængelse af Messecenter Hernings investeringer og Jyske Bank Boxen er der store ambitioner om at fortsætte væksten i oplevelsesøkonomien. Der har resten af Herning en ambition om at være med og tilbyde totaloplevelser til de, der kommer til Messecenter Herning. Forventningen og ønsket er, at det kan skabe arbejdspladser. Men det kan kun lade sig gøre, hvis vi har den arbejdskraft, der kan træde ind i de pågældende servicefag, siger Søren Schnack. Opkvalificering og beskæftigelse Formålet med Projekt Byservice er at udnytte det potentiale 6

7 for vækst og beskæftigelse, der er i oplevelses- og turistbranchen i Herning. Projektet indeholder blandt andet en række uddannelsesforløb, som skal uddanne og opkvalificere ledere, faglærte og ufaglærte. Desuden sigter man på at berede vejen for en højere uddannelse, som skal udklække spydspidser inden for oplevelsesøkonomien. Beskæftigelsesafdelingen i Herning Kommune vurderer, at de planlagte dele i projektet vil øge mulighederne for beskæftigelse og vise nye veje for vækst og arbejdspladser. Alvorlig baggrund Baggrunden for at sætte Projekt Byservice og Vision 2017 i gang er, at Herning skal finde nye veje for at skabe job. Krisen har gjort indhug i antallet af traditionelle produktionsvirksomheder, og der er mange lavtuddannede i Herning Kommune. Flere end 20 procent af de 30-årige har grundskolen som den højeste uddannelse. Projektleder Søren Schnack siger, at man er godt på vej med Vision 2017, men at der er et stykke vej endnu. Der er endnu ikke grund til jubeloptimisme, men der er en solid tro på, at vi kan rykke noget her, siger Søren Schnack. Projekt Byservice og Vision 2017 Projekt Byservice er en af flere vækst- og beskæftigelsesprojekter i Herning Kommune under den samlede paraply Vision Det Lokale Beskæftigelsesråd har igangsat og bevilget størstdelen af sine midler til initiativerne under denne paraply, herunder kr. til Projekt Byservice. Vision 2017 tager blandt andet afsæt i allerede eksisterende initiativer på erhvervs-, uddannelses- og beskæftigelsesområderne. Vision 2017 skal understøtte nuværende og fremtidige initiativer og samtidig skabe nye tværgående netværk mellem interessenter. Vision 2017 arbejder med tre spor: Ledighed, virksomhederne og uddannelse. Vision 2017 har et sekretariat samt en styregruppe, der er sammensat af formandskabet for LBR og repræsentanter fra de kommunale social-, sundheds- og beskæftigelsesområder samt områderne By, Erhverv og Kultur. 7

8 Nr. 1 - Februar 2011 Mere effektiv hjælp til unge I Ringsted Kommune satser man på at samle kræfterne i én enhed, der tager hånd om de unge. Der er ingen tvivl om, at vi får de unge hurtigere ud i virksomhedspraktik. Der er mange gode eksempler med unge, der i virksomhedspraktikken bliver mere afklarede, siger Britt Lyndgaard, leder af Ungeenheden i Ringsted Kommune. Ud af folkeskolen og hvad så? Ikke alle unge spurter målrettet videre og har fuldstændig styr på, hvad de vil, hvad de kan, og hvordan de kommer godt videre i voksenlivet. I beskæftigelsessystemet er man klar over, at der skal gøres en stor indsats for at hjælpe de unge, der på den ene eller anden måde har svært ved at komme i gang med en uddannelse eller få fast grund under fødderne på arbejdsmarkedet. Mange af disse unge har typisk sociale eller personlige problemer at kæmpe med. I Ringsted Kommune forsøger man at gøre hjælpen til de unge mere effektiv via den nyoprettede Ungeenhed. Idéen er at skabe én samlet indsats for de unge, fra de forlader folkeskolen, til de har afsluttet en ungdomsuddannelse og er kommet videre med uddannelse eller job. Vi skal kort sagt have fokus på tre ting: Uddannelse, beskæftigelse og den sociale indsats, siger Britt Lyndgaard, leder af Ungeenheden i Ringsted Kommune. Før og efter de 18 år Britt Lyndgaard har holdt oplæg om Ungeenheden på en stor vejlederkonference i Viborg 3. februar 2011, som var arrangeret af Beskæftigelsesregion Midtjylland. Hun peger blandt andet på, at der kan opstå en barriere, når den unge fylder 18 år. En eventuel sag flytter fra det ene kontor til 8

9 det andet i det kommunale system, og der er ikke altid en samlende funktion til at følge den enkelte unge. Det skal Ungeenheden råde bod på. Vi kan sætte tidligere ind og sætte noget i gang, inden den unge bliver 18 år. Og vores kompetencer er blevet forøget. Tidligere, når man sad med en børnesag, ville man ikke have en virksomhedskonsulent at trække på. Det har vi nu. Det handler om at holde fokus på den enkelte unges liv og lægge et perspektiv ind med uddannelse og beskæftigelse, siger Britt Lyndgaard. Når de unge først er kommet ind hos Ungeenheden, så slipper vi dem ikke igen, før de har fået et konkret uddannelsestilbud. Vi skal hele tiden forsøge at gå nye veje og prøve ting af. Det kan for eksempel være at åbne dørene hos virksomhederne for at få de unge ud i virksomhedspraktik. En tredje kultur At etablere en samlet enhed kræver hårdt arbejde også på de indre linjer, forklarer Britt Lyndgaard. Der kan være stor forskel på kulturen, og hvilken tilgang man har til de unge. Et jobcenter har én måde at gøre tingene på og en række bestemte arbejdsgange, når hjælpen til en ung ledig skal sættes i værk. Et andet sted i kommunen, hvor man for eksempel har taget sig af en børnesag med den pågældende unge og dennes familie, foregår sagsbehandlingen med et andet udgangspunkt og i en anden arbejdskultur. Vi kan med Ungeenheden skabe en tredje kultur. Mange kommuner har bøvlet med det interne samarbejde. Det er vigtigt at satse på en tidlig opsamling af erfaringer, et øget samarbejde og parallelle indsatser. På den ene side har du en ung med en masse problemer, der skal afhjælpes. På den anden side skal der hele tiden være et andet fokus med uddannelse og job. Der skal være en attraktiv fremtid for den unge på trods af diverse problemer, siger Britt Lyndgaard. Ungeenhedens næste skridt vil bestå af tre vigtige tiltag, forklarer Britt Lyndgaard: 1. Paletten af uddannelsestilbud skal hele tiden udvides: Hvad kan vi tilbyde af konkrete muligheder? 2. Vi skal have mere kontakt til det frivillige arbejde derude. Vi skal skabe kontakt til de marginaliserede for eksempel ved at etablere lektiecafe, skaffe voksenven til ensomme og til de socialt understimulerede og så videre. 3. Virksomhedsnetværket er afgørende og skal hele tiden plejes. De unge skal prøve sig selv af i praktik og finde ud af, hvordan de kommer videre i deres liv under faste rammer. Se mere om Ungeenheden i Ringsted Kommune: 9

10 KORT NYT Beskæftigelseskonference 2011 Den årlige regionale beskæftigelseskonference bliver i år afholdt 4. april i Herning Kongrescenter. Dagens program blive indledt af Ole Jepsen, formand for Det Regionale Beskæftigelsesråd, og derefter har beskæftigelsesminister Inger Støjberg ordet. Pogrammet fortsætter med yderligere oplæg og debat. Deltagerne bliver placeret ved borde med plads til otte-ti personer. Man kommer til at sidde sammen med deltagere fra samme geografiske område som en selv. Der bliver god mulighed for debat og netværkssamarbejde ved bordene. Konferencen begynder kl. 9 med første programpunkt k og slutter kl. 13 med efterfølgende frokost. Efter frokosten er det muligt at benytte lokaler i Herning Kongrescenter til møder eller yderligere netværkssamtaler. Tidligere DR-journalist Kurt Strand er tovholder og guider deltagere og oplægsholdere gennem konferencen. Tilmelding og mere information om beskæftigelseskonferencen på Beskæftigelsesregion Midtjyllands hjemmeside Inspirerende vejlederkonference Den 3. februar afholdt Beskæftigelsesregion Midtjylland en konference i Viborg, hvor 125 deltagere især stillede skarpt på samarbejdet mellem jobcentret og Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU). Konferencen blev indledt af Den Nationale Ungeenhed, der kom med eksempler på god praksis, som enheden blandt andet har opsamlet på sine besøg rundt om på landets jobcentre. De tre efterfølgende workshops, som var hovedelementet i konferencen, blev hver især indledt med et inspirerende oplæg, der var afsættet til efterfølgende dialog. Se oplægsholdernes plancher: Nye rapporter fra BRM Viden om arbejdsmarkedet: Beskæftigelsesregion Midtjylland har offentliggjort to nye analyser om arbejdsmarkedet i Holstebro, Lemvig, Skive og Struer kommuner. Den første delanalyse Strukturel beskrivelse af arbejdsmarkedet i Holstebro, Lemvig, Skive og Struer belyser den strukturelle udvikling på arbejdsmarkedet historisk og i fremtiden. Den anden delanalyse Analyse af virksomhedernes kompetencebehov er udarbejdet af konsulentfirmaet New Insight og er blandt andet baseret på interviews med udvalgte virksomheder i området. Download analyserne her: 10

11 KORT NYT Viden om ledige unge Marselisborg Praksisvidenscenter har udarbejdet en rapport for beskæftigelsesregionerne i Danmark. Rapporterne er vidensopsamlinger på 48 forskningsprojekter, undersøgelser, rapporter, publikationer med videre om gruppen af ledige unge under 30 år. I hovedrapporten beskrives en række målgrupper af unge ud fra den indhentede viden. Bilagsrapporten giver et fyldigt resumé af hver af de 48 publikationer, der er behandlet i vidensopsamlingen. Vidensopsamlingen kan hentes her: 11