Reportage: Tætpakket program for 325 deltagere fra hele regionen til årets beskæftigelseskonference i Herning Kongrescenter.

Transkript

1 Fremtiden skaber vi nu Beskæftigelseskonference 2011 i Midtjylland: Fokus på det ændrede arbejdsmarked, kampen mod langtidsledigheden, ungeindsatsen, færre på permanent offentlig forsørgelse og udvidelse af arbejdsstyrken. Læs artiklen side 2-3 Beskæftigelseskonference 2011 Reportage: Tætpakket program for 325 deltagere fra hele regionen til årets beskæftigelseskonference i Herning Kongrescenter. Kort nyt side 16 Ny pulje skal nedbringe ledighed for nyuddannede Digitalt værktøj til økonomisk overblik Regneark der dur Læs artiklen side 4-5 Ole krydser klinger med Inger Beskæftigelseskonference 2011: Som forventet var der god debatlyst, da beskæftigelsesminister Inger Støjberg havde været på talerstolen på beskæftigelseskonferencen i Herning 4. april. Læs artiklen side 6-7 Vi skal lytte til den enkelte ledige Beskæftigelseskonference 2011: Ungeledigheden og et tæt samarbejde mellem erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner skal højt op på dagsordenen, siger Ingelis Sander. Læs artiklen side 8-9 Gode pointer om fælles opgave Beskæftigelseskonference 2011: Vi skal tænke mere i helheder, sørge for at inddrage virksomhederne bedre, og så mangler vi mere forskning på aktiveringsområdet, mener Kai O. Andersen. Læs artiklen side UU skal spille en større rolle Beskæftigelseskonference 2011: Det er vigtigt at få klædt vejledere hos Ungdommens Uddannelsesvejledning bedre på, så de kommer tættere på virksomhederne, mener Søren Sørensen. Læs artiklen side Tendens er et nyhedsbrev, som Beskæftigelsesregion Midtjylland udsender hver anden måned. Tendens fokuserer på arbejdsmarkedet og beskæftigelsesituationen i det midtjyske område. Nyhedsbrevet rummer en bred vifte af artikler om tendenser på arbejdsmarkedet, nye tiltag, jobcentrenes praksis, virkeligheden på virksomhederne og uddannelsesstederne, og hvordan beskæftigelsessystemet fungerer. Tendens tager udgangspunkt i de mennesker, det handler om på arbejdsmarkedet. Tendens udkommer på Beskæftigelsesregion Midtjyllands regionale hjemmeside Tilmeld dig nyhedsbrevet og få nyheder, reportager og brugbare oplysninger om arbejdsmarkedet direkte i mailboksen hver anden måned. Design: Beth Grafik. Journalistik: Martin Blom Hansen. Kan du blive lidt længere? Lemvig Kommune får flere ældre og færre unge. Virksomheden Lemvig Beton A/S tager fat på problemet og arbejder konkret med seniorpolitik og synlighed over for de unge. Læs artiklen side 14-15

2 Fremtiden skaber vi nu Beskæftigelseskonference 2011 i Midtjylland: Fokus på det ændrede arbejdsmarked, kampen mod langtidsledigheden, ungeindsatsen, færre på permanent offentlig forsørgelse og udvidelse af arbejdsstyrken. Genrefoto: Jack Hollingsworth/Corbis Mandag 4. april 2011 afholdt Det Regionale Beskæftigelsesråd og Beskæftigelsesregion Midtjylland den årlige beskæftigelseskonference. I år med titlen Fremtiden den skabes nu, nye tider nye veje. Konferencen fandt sted i Herning Kongrescenter med 325 deltagere, der til daglig arbejder politisk eller praktisk med beskæftigelsesindsatsen i den midtjyske region. Jobsynlighed unge - langtidsledigheden I et videointerview som forskræp til konferencen sagde Ole Jepsen, formand for Det Regionale Beskæftigelsesråd, blandt andet om udfordringerne nu og på længere sigt: Der er tre ting, vi skal have fokus på for at løse de påtrængende opgaver: Arbejdsmarkedet skal være synligt for de ledige, vi skal have udvidet rummeligheden på arbejds- markedet, og virksomhedskontakten skal være mere målrettet. For mig er det vigtigt, at alle job, der er til rådighed, bliver synlige. Hvis de ikke er det, bevirker det, at alle dimittender og dem andre, der starter på arbejdsmarkedet, på forhånd er bagud på point, fordi de endnu ikke har et netværks. Mange af de job, der forsvandt under lavkonjunkturen, kommer ikke igen og vil erstattes af job med langt større krav til arbejdskraftens kvalifikationer. Det sætter fornyet pres på efterspørgslen efter kvalificeret arbejdskraft. Samtidig skal der være fokus på at nedbringe den stadigt stigende langtidsledighed og modvirke de kvalifikationstab, langtidsledighed indebærer. Og endelig skal der være fokus på de ledige unge, så de hurtigere kommer i uddannelse eller job, fastslår Ole Jepsen. 2

3 Jobomsætning arbejdsudbud - uddannelse Også Palle Christiansen, direktør i Beskæftigelsesregion Midtjylland, udtalte sig i video-oplægget forud for konferencen og pointerede blandt andet: Selv om vi forventer, at beskæftigelsen og ledigheden ikke udvikler sig særlig meget de næste par år, er det vigtigt at være opmærksom på, at der er flere end i arbejde i Midtjylland. Der er cirka jobåbninger hvert år, så selvom beskæftigelsen ikke stiger, er der mange job, der kan søges af de ledige. Vi har ledige i øjeblikket, men alligevel er vores hovedopgave at udvide arbejdsudbuddet. Fordi vi har en demografi, der dræner arbejdsstyrken. Hele vejledersystemet har en kæmpe opgave i at få flere unge til at tage en faglært uddannelse. Den aktivering, der virker bedst, er løntilskudsjob. Det er utrolig vigtigt at komme ud og være en del af det netværk, der er på en almindelig arbejdsplads, sagde Palle Christiansen i videooplægget. Se video-oplægget med Ole Jepsen og Palle Christiansen på 3

4 Beskæftigelseskonference 2011 Reportage: Tætpakket program for 325 deltagere fra hele regionen til årets beskæftigelseskonference i Herning Kongrescenter. Blandt oplægsholderne var beskæftigelsesminister Inger Støjberg, Repræsentanter for Komunernes Landsforening og Dansk Arbejdsgiverforening. Dagens første oplægsholder var beskæftigelsesminister Inger Støjberg. Den store sal i Herning Kongrescenter var lagt i dæmpet belysning, og rækker af levende lys ude i siderne af lokalet skabte en stemning af nærvær og intensitet. Og det var da også, hvad de 325 deltagere fik på Beskæftigelseskonference 2011, arrangeret af Det Regionale Beskæftigelsesråd og Beskæftigelsesregion Midtjylland, mandag 4. april. Dagen blev indledt af Ole Jepsen, formand for Det Regionale Beskæftigelsesråd, og derefter var det den tidligere DRjournalist og Deadlinevært Kurt Strand, der tog over som ordstyrer og konferenceguide. 4

5 Ministeren på podiet Første oplægsholder var beskæftigelsesminister Inger Støjberg, der talte om de beskæftigelsespolitiske udfordringer og uddybede de fire ministermål for 2012: Ledige skal hurtigt tilbage i job og langtidsledigheden bekæmpes, færre mennesker på permanent offentlig forsørgelse, unge skal i uddannelse eller job, og flere indvandrere og efterkommere skal i job. Ministeren kom blandt andet ind på regeringens reform af førtidspensionen, indsatsen for at hjælpe unge i job og uddannelse (regeringens nye ungepakke blev offentliggjort dagen efter konferencen), og ændringerne af reglerne for aktivering. Samt integrationsindsatsen, hvor ministeren for nylig havde besøgt Gellerup i Aarhus sammen med initiativet Jobekspressen. Den efterfølgende debat og spørgelyst var ivrig, og blandt spørgerne i salen var blandt andre Ole Vagn Christiansen, 3F i Aarhus, Henning Pedersen, 3F Midtjylland, og Hans Halvorsen (S), rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse i Aarhus Kommune og tidligere formand for LO i Aarhus. Oplæg fra borgmester og erhvervsmand Borgmester Carsten Kissmeyer,(V) Ikast-Brande Kommune, medlem af KL s Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg, var næste oplægsholder. Han fokuserede på de øgede krav på det ordinære arbejdsmarked, hvor den enkelte medarbejder er med til at skabe en høj værditilvækst. fra LBR til forsøg med virksomhedskontakten, LBR-møder ude på virksomheder og skabelse af netværk blandt lokale virksomheder. Adgangen til arbejdsmarkedet Der var indlagt tid til spørgsmål og debat i plenum, og desuden havde man i år valgt at lade debatten i grupper foregå rundt ved de 35 borde i salen. Dagens øvrige program var oplæg ved Niels Schwartz, chef for Socialpsykiatri og Udsatte Voksne, Aarhus Kommune, der talte om unge psykisk syge. Oplægget understregede vigtigheden af, at unge med psykiske sygdomme bliver fastholdt i eller vender tilbage til arbejdsmarkedet. Det er en vigtig faktor, for at de unge psykisk syge bevarer håbet om bedring og en ligeværdig tilværelse. Sidste oplægsholder var Ella Berthelsen, kvalitetschef på Lemvig Beton A/S, der skildrede virksomhedens arbejde med en aktiv seniorpolitik og bestræbelserne på at få de ældre medarbejdere til at udskyde tilbagetrækningen fra jobbet. Samt udfordringen at få de unge til at blive eller vende tilbage til Lemvig-området. Se særskilt artikel og interview med Ella Berthelsen her i nyhedsbrevet. Han talte om, hvor vanskeligt det er at presse ledige på kanten af arbejdsmarkedet ind på virksomheder, og at det er vigtigt at finde egnede arbejdspladser til denne gruppe. Også vigtigheden af lokale partnerskaber mellem virksomheder, uddannelsesinstitutioner og jobcenter blev fremhævet. Direktør Henrik Bach Mortensen fra DA kom i sit efterfølgende oplæg ind på krisens virkninger og den svage aktuelle vækst. Han understregede DA s beregninger, der viser et behov for flere på arbejdsmarkedet i en nær fremtid. Henrik Bach Mortensen talte desuden varmt for en effektiv virksomhedskontakt og lagde vægt på, at jobcentrene gør deres service synlig. Han afsluttede med en række gode råd: Samarbejde på tværs af kommuner/jobcentre, midler 5

6 Ole krydser klinger med Inger Beskæftigelseskonference 2011: Som forventet var der god debatlyst, da beskæftigelsesminister Inger Støjberg havde været på talerstolen på beskæftigelseskonferencen i Herning 4. april med sit oplæg om de fire ministermål og den generelle beskæftigelsesindsats. Første kommentar kom fra Ole Vagn Christiansen, gruppeformand i Anlægs- og Bygningsgruppen i 3F Aarhus. Ole Vagn Christiansen, gruppeformand i Anlægs- og Bygningsgruppen i 3F Aarhus, tog fat på spørgsmålet om uddannelsesmulighederne for sine ledige medlemmer i 3F. Dit oplæg er sådan set meget fornuftigt, men der er larmende tavshed om et væsentligt punkt, nemlig uddannelse. Når I skærer i godtgørelser og begrænser de tekniske skolers muligheder ved at skære i deres tilskud, har vi et grundlæggende problem. Der er behov for mere uddannelse, og der er behov for, at du gør noget ved seks-ugers reglen, så de ledige får bedre mulighed for seks ugers selvvalgt uddannelse i forbindelse med ledighed, lød det fra Ole Vagn Christiansen. Ministeren svarer Inger Støjberg var rask i replikken retur: Lige præcis dine medlemmer har de bedste muligheder for at få uddannelse. Det er en fælles opgave at lokke flere ufaglærte tilbage på skolebænken. Det er en stor udfordring. Vi kan se, at rigtig mange også 3F medlemmer - har problemer med læsning, skrivning, stavning. Derfor har regeringen løbende afsat rigtig mange midler til dette område. Med hensyn til de seks ugers selvvalgt uddannelse: Vi kan se, at det er et af de om- 6

7 råder, hvor effekten desværre er mindst. Fordi det ikke altid er en målrettet form for uddannelse. Derfor mener jeg, at man kan bruge de muligheder, der allerede er, langt bedre. Inger Støjberg pegede på, at udgifterne til køb af uddannelse i forbindelse med 6 ugers selvvalgt uddannelse var steget fra mindre end 200 mio. kr. årligt frem til 2007 til knap 700 mio. kr. i Det er mere end en tredobling. Længere ned i substansen Tendens spurgte Ole Vagn Christiansen om hans udbytte af debatten og konferencen som sådan. Ministeren var konkret og kom med tal, der underbyggede, at man i seks ugers-tilbuddet havde brugt langt flere midler i 2010 i forhold til Men det handler jo om, hvad der kommer ud af det. Hvis de 700 mio. kroner er velanbragt, det vil sige, at de personer, der har fået de seks ugers selvvalgt kursus, også har fundet et job, så er pengene jo givet godt ud. Jeg ville gerne have været mere nede i substansen, siger han. Han mener, at langt de fleste kurser inden for seks ugersrammen ligger på eksempelvis de tekniske skoler, hvor prisstigningerne ikke har været i samme størrelsesorden som hos forskellige private aktører og kursusudbydere. Fokuserede konferencen efter din mening på de rigtige emner? Man har fokuseret på ungdomsledigheden, og det er en væsentlig problemstilling. Noget, jeg mangler, er, at vi i organisationerne i overenskomsterne i 2007 og 2009 fulgte de trepartsaftaler, der var, og øgede opsparingen til uddannelse. Det vil sige, at vi bidrager direkte. I takt med at vi har øget vores opsparing til uddannelse for medlemmerne, har man fra statens side sænket bidragene. Det betyder, at vi ikke får tilstrækkeligt meget ud af den aftale. Jeg mener også, at vi snakker mest om problemer, men ikke så meget om løsninger. Vi skal åbne mere op for de muligheder, vi giver de ledige for at uddanne sig. Der er for lidt samtale mellem den arbejdsløse og virksomhederne, mener Ole Vagn Christiansen. 7

8 Vi skal lytte til den enkelte ledige Beskæftigelseskonference 2011: Ungeledigheden og et tæt samarbejde mellem erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner skal højt op på dagsordenen, siger Ingelis Sander, byrådsmedlem i Herning Kommune. Ingelis Sander (V), Herning Kommune, understreger vigtigheden af at lytte til og bruge den enkelte lediges egne meninger og erfaringer i processen med at komme videre på arbejdsmarkedet. Emnerne på årets beskæftigelseskonference faldt godt i tråd med det arbejde, LBR og beskæftigelsesrådet i Herning Kommune er i gang med, mener Ingelis Sander (V), medlem af byrådet i Herning og formand for Beskæftigelsesudvalget og LBR i Herning. Oplægsholderne og debatten fokuserer på de kendte udfordringer, vi står overfor, og som vi hele tiden skal have fokus på. De væsentligste områder er ungeledigheden, forebyggelse af sygefravær samt et tæt samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder, siger Ingelis Sander. Vi har i Herning sat en ny ledighedsindsats i gang, hvor vi i jobcentret vil lytte meget til, hvad den enkelte har brug for. Det drejer sig om at inddrage den enkelte lediges syn på, hvad han eller hun har brug for og i højere grad bruge den enkelte lediges egne erfaringer og meninger. Det vil vi gerne styrke. Hvad er det nye i forhold til tidligere? Det er mere bevidst at arbejde med metoder, så vi møder de ledige med større åbenhed og tillid og gør dem til aktive samarbejdspartnere. Tidligere har vi nok været mere 8

9 styrende. Vi skal give den ledige valgmuligheder og tilbud, siger Ingelis Sander. Er værktøjskassen for LBR tilstrækkelig? Det er klart, at vi har en udfordring der. Men i Herning Kommune har der været et meget fremsynet lokalt beskæftigelsesråd, som har turdet sætte sig op i helikopteren og forsøgt at skabe bro mellem erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og beskæftigelsesområdet. Blandt andet har vi brugt LBR-midler til partnerskaber mellem skoler og virksomheder. Debatten på konferencen handlede blandt andet også om uddannelsesmulighederne for ledige unge. Hvordan tackler I det i Herning? Det er meget væsentligt at arbejde med uddannelsesvejledere, og vi har også ansat virksomhedskonsulenter, som udelukkende skal tage sig af samarbejdet med virksomhederne. Vi skal lytte os frem til, hvilke uddannelsesbehov de unge har og guide dem hen til, hvad der kan give dem arbejde efterfølgende. Det vigtige er, at vi får de unge i gang med uddannelse og job og undgår for mange uden for arbejdsmarkedet på offentlig forsørgelse, siger Ingelis Sander. 9

10 Gode pointer om fælles opgave Beskæftigelseskonference 2011: Vi skal tænke mere i helheder, sørge for at inddrage virksomhederne bedre, og så mangler vi mere forskning på aktiveringsområdet, mener Kai O. Andersen, formand for Beskæftigelsesudvalget og LBR i Viborg. Kai O. Andersen (SF), formand for Beskæftigelsesudvalget og LBR i Viborg: Mange gode emner på konferencen, men der er tydeligt behov for forskning i effekterne af aktivering. 10

11 Der er bestemt meget, jeg kan tage med hjem. Der var mange gode emner på konferencen, men det er jo store udfordringer og problemer, vi bakser med i beskæftigelsesindsatsen, så der var også ting, jeg savnede, siger Kai O. Andersen, medlem af byrådet i Viborg for SF, formand for Beskæftigelsesudvalget og LBR i Viborg. Jeg har noteret, hvad vi skal gå hjem og arbejde med i LBR. Det er blandt andet, hvordan vi får inddraget virksomhederne og arbejdspladserne bedre, og måske også tage idéen op med at lægge nogle LBR-møder ude på virksomhederne, pointerer Kai O. Andersen. Vi skal sørge for at få virksomhederne med ind som partnere, så de ikke bare står udenfor som kunder af jobcentrets serviceydelser. Vi har en fælles opgave. Mere forskning En mere generel tendens i debatten om arbejdsmarkedet og beskæftigelsespolitikken er ifølge Kai O. Andersen en lidt for ivrig brug af solstrålehistorier. Vi har en tendens til altid at fortælle de gode historier. Ofte en navngiven person, der har fået et job. Men det er lidt svært at bruge i det store perspektiv. Jeg savner mere forskning om, hvad der fungerer. Når vi taler om aktivering, savner vi mere forskning, siger han. Vi har et stort arbejde at gøre på det normalt fungerende arbejdsmarked. Vi har konjunkturledige, og de skal tilbage igen. Men vi har også mennesker, der er røget af vognen. Der mangler job på særlige vilkår til grupper, hvor det er synligt, at der er brug for ekstra hjælp. Vi arbejder i Viborg med, hvordan vi kan få etablere socialøkonomiske virksomheder og inddrage den frivillige sektor i område. For det har vi simpelthen brug for. Ikke som varig opbevaring, men som et skridt til at mennesker kan komme tilbage eller ind på arbejdsmarkedet, siger Kai O. Andersen. Uddannelse i centrum Også unge og uddannelse var en del af oplæggene og debatten på konferencen. Der er ingen vej uden om uddannelse, men der skal være flere veje til uddannelse. Vi er nødt til at se i øjnene, at der er grupper af unge, der har problemer med at begå sig i det ordinære uddannelsessystem. Vi har i Viborg arbejdet meget med det, der hedder job med uddannelsesperspektiv. Det vil sige, at du får et ufaglært job, men der bliver lavet en plan for, hvordan du bliver opkvalificeret. Der kan være flere måder at komme videre på, men det er uddannelse, det handler om, siger Kai O. Andersen. Tænk i helhed Hvad hæftede du dig især ved i dag? Der var gode pointer fra eksempelvis Carsten Kissmeyer, borgmester i Ikast-Brande, om hvordan vi skal tænke mere i helhed. At vi ikke kun taler om disse ting i beskæftigelsesudvalgene eller LBR, men at hele byrådet diskuterer det. Og så synes jeg, det er ret spændende med de overvejelser, han gør sig om at flytte overliggeren lidt ned, så vi får flere med ind på arbejdsmarkedet. 11

12 Nr. 2 - April 2011 UU skal spille en større rolle Beskæftigelseskonference 2011: Det er vigtigt at få klædt vejledere hos Ungdommens Uddannelsesvejledning bedre på, så de kommer tættere på virksomhederne, mener Søren Sørensen, HR chef på Randers Tandhjulsfabrik. Virksomhedskontakten og et tættere samarbejde med UU er vigtige områder for Søren Sørensen, HR chef på Randers Tandhjulsfabrik og medlem af LBR i Randers. 12

13 En nok så stor beskæftigelseskonference kan naturligvis ikke rumme alle emner. Men for Søren Sørensen, HR chef på Randers Tandhjulsfabrik og medlem af LBR i Randers, var der dog én bestemt ting, der manglede. Nemlig fokus på Ungdommens Uddannelsesvejledning, UU. Jeg synes ikke, de bliver nævnt så meget her. Men UU har en meget stor rolle at spille, og de kunne spille en endnu større rolle. Det er vigtigt, at man får klædt UU s medarbejdere, vejledere og så videre meget bedre på til at være mere virksomhedsnære. Min oplevelse er, at de har en begrænsning, fordi mange af UU s medarbejdere kommer fra undervisningsområdet. De er ikke så bekendt med de kulturer, der er ude på virksomhederne, siger han. Jeg er lidt forundret over, at de ikke bliver nævnt mere i forbindelse med virksomhedskontakten. UU har jo fat i mange unge ledige, der skal i uddannelse og/eller ud i virksomhederne. En stille vækst Til gengæld læser jeg med interesse, at flere virksomheder er begyndt at in-source, fordi der kan være problemer med kvalitet og leveringssikkerhed fra for eksempel Kina. Og det er jo det, vi i Danmark skal overleve på: At vi leverer til tiden og med kvalitet. Og selvfølgelig til den rigtige pris. Jeg tror, vi vil se, at mange af de job, der er røget ud, vil komme tilbage igen. Også fordi vi bliver bedre og bedre til at stille om, når det kræves. Hvis man skal tage temperaturen, skal man ud i de små og mellemstore virksomheder. Min erfaring er, at der er en positiv stemning, og at der stille og roligt bliver taget små skridt med flere job. En stille vækst, som er ret vigtig, siger Søren Sørensen. Virksomhedernes behov Et af emnerne på beskæftigelseskonferencen 2011 var virksomhedskontakten, det vil sige jobcentrenes dialog og samarbejde med virksomhederne. Det er godt, at man virkelig får manifesteret vigtigheden af virksomhedskontakten. At man giver håndslag på det, og at jobcentrene har forståelse for, hvor vigtigt det er at have en meget nær virksomhedskontakt. Det giver pote i den sidste ende. Jo mere, man taler om det, jo mere ejerskab får aktørerne, siger Søren Sørensen. Når der nu bliver talt om virksomhedskontakten her på konferencen, er det så rigtigt, som det blev nævnt fra salen, at det er svært at kende virksomhedernes behov, når virksomhederne selv har svært ved at forudsige, hvad deres behov er om få år? Ja, det er jo et godt spørgsmål. Men sådan har det jo altid været. Det er måske mere bøjet i neon i dag, fordi virkeligheden er ændret ude i mange virksomheder. Mange ufaglærte job er væk i dag. Man har grundlæggende produktioner, men alt det, der har ligget nedenunder, har man langt hen ad vejen outsourcet, påpeger Søren Sørensen. 13

14 Nr. 2 - April 2011 Kan du blive lidt længere? Lemvig Kommune får flere ældre og færre unge. Virksomheden Lemvig Beton A/S tager fat på problemet og arbejder konkret med seniorpolitik og synlighed over for de unge. De er små eksperter alle sammen. Vi har brug for dem og vil gerne beholde dem, siger Ella Berthelsen, kvalitetschef i Lemvig Beton A/S, om medarbejdere i senioralderen. De 325 deltagere på årets beskæftigelseskonference 4. april i Herning fik sig et godt lille grin. Ella Berthelsen, kvalitetschef i Lemvig Beton A/S, havde netop holdt et levende oplæg om virksomhedens seniorpolitik og fokus på at gøre det attraktivt for de unge at komme tilbage til Lemvigområdet efter endt uddannelse. Konferencens ordstyrer, tidligere DR-journalist Kurt Strand, spurgte Ella Berthelsen, om ikke de unge vil tøve med at søge job i Lemvig Beton, når kun tre ud af 47 medarbejdere er under 30 år, og langt de fleste er 50+? Nej. For selv om de er over 50, er de absolut ikke kedelige, replicerede Ella Berthelsen prompte. Mangel på arbejdskraft Lemvig Beton A/S befinder sig midt i det, der i mere fagteknisk sprog hedder den demografiske udfordring i Vestjylland. Lemvig Kommune kan forvente tilbagegang i befolkningstallet, og især vil der fremover være færre unge og personer i den arbejdsduelige alder. Der vil blive mangel på arbejdskraft, som også prognoser om udviklingen i den vestlige del af regionen påpeger. Det har fået Lemvig Beton A/S til at arbejde målrettet med dels at tiltrække unge og dels at fastholde de ældre medarbejdere. For nej, man er ikke nødvendigvis kedelig, selv om man har passeret de 50, og man er heller ikke nødvendigvis 14

15 dømt ude af arbejdsmarkedet, selv om man er i efterlønseller pensionsalderen, mener virksomheden. Mental udfordring Det handler om at tilskynde de ældre medarbejdere til at udskyde planerne om at gå på efterløn og pension og i stedet blive på virksomheden. Det behøver ikke at være på fuld tid. De er små eksperter alle sammen. Vi har brug for dem og vil gerne beholde dem. Det kan ske på nedsat tid, og vi skal finde ud af med hver enkelt, hvordan det bedst kan fungere. Måske er det fortsat 37 timer, måske 20 timer om ugen. Måske blot tre timer om dagen. Eller det kan være en ældre medarbejder, der kan fungere som mentor for unge medarbejdere, forklarer Ella Berthelsen. Lemvig Beton A/S: Virksomhed med vognmandsafdeling, beton, værksted. Arbejder også med renovation og genbrug. Har i øjeblikket 47 ansatte. Langt de fleste er chauffører. Aldersmæssigt er der tre under 30 år, tre mellem 30 og 39 år, 13 mellem 40 og 49 år, 20 mellem 50 og 59 år og 8 over 60 år. Den største hurdle er det mentale. Vi skal have lavet en holdningsbearbejdning, for det kan være svært for mange at tænke på at udskyde tilbagetrækningen fra jobbet. Men det er noget, vi snakker rigtig meget om med vores medarbejdere, i den workshop om seniorpolitik, vi har etableret, og i netværkssamarbejde med andre virksomheder, siger Ella Berthelsen. De unge Mange unge rejser væk fra Lemvig for at uddanne sig. Hvordan skal I få dem tilbage for eksempel til jeres virksomhed? Vi skal være mere synlige over for de unge. Det gør vi blandt andet via et gymnasieprojekt, vi er med i. Her fokuserer vi på, hvad det er, vi skal gøre, for at det er attraktivt at søge job hos os. Et andet generelt problem er, at det mest er drengene, der bliver i byen og på egnen. Der er ingen piger til dem, for pigerne rejser og kommer ikke tilbage. Så det kan godt være, man skulle spørge pigerne, hvordan vi lige løser den udfordring, siger Ella Berthelsen. Lige nu har vi ikke et akut problem med rekruttering. Vi får to til tre ansøgninger om ugen. Men vi ved, at vi får problemer i fremtiden. Vi må gøre os bedre til at forberede os til fremtiden via fokus på uddannelse og fastholdelse, understreger Ella Berthelsen. 15

16 KORT NYT Ny pulje skal nedbringe ledighed for nyuddannede Nu bliver der via en ny pulje mulighed for at søge midler til at afhjælpe den stigende ledighed blandt nyuddannede fra uddannelser, der typisk er målrettet den offentlige sektor. Det vil eksempelvis være uddannelser inden for sundhed og undervisning og det pædagogiske og administrative område. Puljen er på 7,2 mio. kroner, der er afsat på Finansloven Pengene kommer fra ubrugte midler fra den såkaldte flaskehalsbevilling og frigøres via Aftale om stærkere ud af krisen - Bekæmpelse af langtidsledighed, der ophæver den tidligere flaskehalsbevilling. Alle aktører i beskæftigelsesindsatsen som for eksempel offentlige arbejdsgivere, jobcentre, a-kasser, faglige organisationer og andre aktører kan søge tilskud fra puljen. Der kan ydes tilskud til følgende aktiviteter: Etablering af jobrotationsprojekter, og udvikling af aktive tilbud til målgruppen - for eksempel rådgivning til jobsøgning eller en tidlig indsats. Ansøgningsfristen er 27. april Se mere om puljen: nyuddannede.aspx Digitalt værktøj til økonomisk overblik Arbejdsmarkedsstyrelsen har etableret et nyt it-værktøj, som giver kommunerne et overblik over økonomien på beskæftigelsesområdet. Navnet er Effektivindsats.dk, og her kan en kommunes medarbejdere i jobcentret og økonomiafdelingen få lettilgængelig hjælp til planlægning og budgetlægning på beskæftigelsesområdet. Det nye værktøj kan være med til at skabe bedre overblik over sammenhængen mellem kommunernes beskæftigelsesindsats og udgifter på området. Det kan også give mulighed for at afprøve forskellige aktiveringsindsatser og se, hvad de koster, gøre det nemmere at tilrettelægge aktiveringsindsatsen i kommunen. Kommunerne kan via Effektivindsats.dk få overblik over indsats og økonomi for fem målgrupper: kontanthjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere, dagpengemodtagere, revalidender og fleksjobvisiterede på ledighedsydelse. Se mere på: Regneark der dur For at lette arbejdet med at følge på op dialog, udvikling og resultater i de midtjyske jobcentre har Beskæftigelsesregion Midtjylland skabt begrebet D.U.R. (Dialog, Udvikling, Resultater). På regionens website kan jobcentrene hente regneark til formålet og oplyse om blandt andet arbejdskraftreserven, unge, permanent offentlig forsørgelse, sygefravær, rettighed med mere. Find D.U.R. her: 16