BOLIG BLADET. December Boligbladet ønsker alle læsere en god jul og et godt nytår

Transkript

1 ARBEJDERNES BOLIGSELSKAB I GLADSAXE BOLIG BLADET December ÅRGANG Lyngparken 2 renoveres for 21 millioner kr. Læs om projektet på side 8-9 Boligbladet ønsker alle læsere en god jul og et godt nytår

2 Byrådet møder boligselskaberne Takster på renovation, flytning af vægge i boliger, mere lys på parkeringspladser samt planen om salg af almene boliger, som borgmester Karin Søjberg Holst ikke er begejstret for. Dette og mere til var oppe på Gladsaxe Byråds årlige møde med de almene boligselskaber. Tekst: Johnny Lilja Frederiksen Endnu engang kunne byrådet, ved vor nye borgmester Karin Søjberg Holst i spidsen, byde velkommen til det årlige møde med boligselskaberne. Det fandt sted 28. oktober Der var på forhånd indsendt flere spørgsmål fra de forskellige boligselskaber i kommunen. Fra GAB var der spørgsmål om salg af almene boliger, takster på affaldsområdet, boligbyggeri i kommunen og den kommunale parkeringsplads ved Værebro Centret. Der er afsat ca. to millioner kroner til beplantning og belysning ved denne parkeringsplads. Det var borgmesteren Karin Søjberg Holsts personlige holdning, at hvis den almene boligsektor blev sat til salg, ville det gå helt galt. Det vil skabe meget store problemer. Et af problemerne vil være anvisningsretten. Alene i fra 2001 og frem til i dag år 2002 har kommunen anvist 451 til en bolig. Det er også klart, at de gode boliger vil blive solgt og dermed vil der være færre boliger til anvisning. Dermed vil kun de mindre eftertragtede boliger være til anvisning. Dette kan ikke undgå at skabe problemer, sagde borgmesteren. Mulighed for nye boliger Kommunen er stort set udbygget, men der er nogle små grunde forskellige steder, hvor der i alt kan opføres ca. 700 boliger. Blandt andet 100 ungdomsboliger i Mørkhøj området nærmere bestemt ved TV-byen. Der er også stor efterspørgel på seniorboliger. Det kunne måske få de lidt ældre som bor i store lejligheder til at flytte, så de kunne afgive boligen til unge med børn. Men hvordan får vi plads til flere boliger i kommunen? Det kan kun laves ved en byomdannelse. I kommuneplanen 2001 er der udpeget områder, hvor byomdannelse kan finde sted. De er godt placeret i nærheden af stationerne Bagsværd og Buddinge, og ved et forsigtigt skøn kan der etableres ca. 450 boliger i disse områder. Det samlede antal boliger er ca i hele kommunen, så det er kun et beskedent antal nye der kan opføres. Aktuelle byggeplaner Borgmesteren kunne fortælle om nogle aktuelle byggeplaner: Ti etageboliger ved siden af den almene boligbebyggelse Lykkeparken, Vadstrupvej med 24 boliger, 20 seniorboliger på Gladsaxevej, samt opførelse af 30 senioregnede andelsboliger på Buddingevej, som kommunen har udbudt til salg. Det er også besluttet, at udarbejde en ny plan ved det hidtidige erhvervsområde syd for Tinghøjvej. Men planerne skal ske i respekt for vores bolig miljø og friarealer. Flere papir- og papcontainere Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe ønsker at få opsat flere papir- og papcontainere. Flere boligafdelinger er blevet kontaktet, og man prøver at finde nye pladser i nærheden af boligen. Indtil videre kører det som en forsøgsordning. Der er fortsat stor utilfredshed med den nye renovationsordning. Afhentningstiderne er så flydende, at funktionærerne ikke har mulighed for at tilrettelægge afvaskning af containerne. Aftalen går på, at der skal hentes affald mellem kl og haveaffald mellem Skraldemændene er heller ikke særlig gode til at rydde op efter sig. Entreprenøren er forpligtiget til at feje spildt affald op, både fast og flydende, men det gælder kun det spildte i forbindelse med selve afhentningen, sagde borgmesteren. Problemerne med poserne i containerne er, at de falder ned, enten er de for store eller for små. Det er kommunen opmærksom på. Ifølge kontrakten med entreprenøren, er det renovatøren der selv planlægger, hvor og hvornår der inden for tidsrammen skal tømmes. Lokal kompostering Der var også spørgsmål om at gøre affaldshåndteringen mere miljørigtig. Blandt andet ved at lave lokal kompostering af haveaffald og sortering i flere fraktioner af storskrald. Et andet spørgsmål var taksterne på affaldsområdet. Der er på nuværende tidspunkt ikke planer om at ændre på det solidariske takstsystem på affaldsområdet. Solidarisk vil i dette tilfælde sige at, alle betaler et fællesgebyr for alle ordninger også ved storskrald fastholdes det solidariske takstsystem. Om at flytte vægge Byrådet ønskede en debat omkring»retningslinier for skillevægsændringer i Almene boligafdelinger«. Der var ikke den helt store debat om dette. Der var nogle ændringer i teksten som vedrører lejeloven. Det kan altid diskuteres om det er det rigtige der står. Nogle boliger er altid nemme at leje ud og andre er det bestemt ikke. En del boliger kan med fordel ændres, således at de ville blive mere attraktive for nye beboere. Men sådan går det ikke altid. Mødet med byrådet er et godt initiativ. Der vil altid være noget den almene sektor gerne vil drøfte med vores kommune. Efter dette møde vil jeg håbe, alle fik noget med hjem, som eventuelt kan bruges i mange af boligselskabets afdelinger. 2

3 På boligselskabernes møde med Gladsaxe Byråd efterlyste Arbejdernes Boligselskab flere papir- og papcontainere i nærheden af boligerne. Arkivfoto: Harry Nielsen 3

4 Livet i Kongshvileparkens ældreboliger Bodil Larsen, der er afdelingsbestyrelsesmedlem og beboer i Kongshvileparkens ældreboliger, skriver om de mange aktiviteter og netværk, som beboerne i de 16 ældrevenlige boliger selv har stykket sammen. Positivt og godt. Men lidt malurt i bægret er der dog: Beboerlokalet ligger på1. sal og der er ingen elevator. 4

5 Jo, det er rigtigt dejligt, og der er et godt miljø i Kongshvileparken, hvor der er 16 ældre/handicapboliger, spredt rundt mellem bebyggelsens øvrige 138 boliger, sådan at tre lejligheder hænger sammen ad gangen, hvilket gør at det er rart at bo her. Der er dejlige grønne område at gå tur i, også selv om jeg er lidt gangbesværet, og der er nok at se på. Flotte forhaver og flotte grønninger med beplantninger, som ejendomsfunktionærerne hele tiden fornyr. I år har der været de flotteste sommerblomster i bede rundt omkring. Der er en dejlig stor boldbane og legeplads, som oven i købet er under omlægning til naturlegeplads med palisader, sådan at det bliver en oplevelse for børnene. Ja, tænk at være barn i dag og kunne bruge sin fantasi på sådan en legeplads. Når vi i ældreboligerne for fremtiden får besøg af børnebørnene, ja så skal de hen på naturlegepladsen. Det bliver meget sjovere at besøge bedstemor og bedstefar. Trineklubben Vi har dannet en lille klub»trine- KLUBBEN«, som har til opgave at lave aktiviteter for de 16 ældre beboere. Bebyggelsen er født med et stort og dejligt selskabslokale på 1. sal, men uheldigvis mangler der både elevator og handicaptoilet. De fleste ældre beboere er i sagens natur handicappede og kan ikke benytte et lokale på 1. sal. Så vi går og kigger misundeligt op på det store lokale, og drømmer om at kunne bruge det en dag til aktiviteter om eftermiddagen. Vi har rettet en forespørgsel om tilskud fra Gladsaxe kommune, der har visitationsretten til alle ældreboligerne, for at få etableret en elevator og et handikaptoilet, så vi kan deltage på lige fod i alle møder sammen med de øvrige beboere i Kongshvileparken. Men kommunen svarer blot, at det kan de ikke, når der ligger et mødelokale så tæt på ældreboligerne, som der gør. Ak ja, så er vi lige vidt. Men det slår os ikke ud, for så har vi fået en anden løsning på problemet Bodil Larsen i en hyggelig samtale med en af beboerne fra ældreboligerne. Foto: Kaj Bonne Mortensen. med aktiviteter og afdelingsmøder. Vi mødes bare på omsorgscentret Møllegården, der ligger ca. 500 meter fra vores boliger. Bare er måske så meget sagt, fordi det betyder en udgift på næsten 1800 kr., da vi skal have handicapkørsel hver gang. Mødes en gang om måneden Her holder vi så vores eget regnskabsog budgetmøde, hvor vi får et par stykker smørrebrød sammen, og det er rigtig hyggeligt. Der er en flot deltagelse til begge møder, men både kørsel og leje af lokale skal jo betales ud af vore egne midler til beboeraktiviteter. Penge der jo godt kunne bruges til noget»sjovere«, hvis vi også havde adgang til selskabslokalet, hvor regnskabs- og budgetmøde holdes for de øvrige beboere i Kongshvileparken. Nå, men vi holder også en årlig skovtur for ældreboligerne, hvor vi har været i De små haver på Frederiksberg, ude at sejle på Lyngby og Bagsværd søer med sang og efterfølgende frokost på Nybro kro. En gang om måneden deltager vi i åbent hus på Møllegården, hvor vi har fået vores eget bord til ældreboligerne i Kongshvileparken. Så drikker vi kaffe, lytter til den underholdning der er på stedet og hygger os med at snakke sammen. Det er bare så godt og der kommer mange gode ideer frem, som vi kan hjælpe hinanden med. Et godt netværk Er der noget at sige til, at der er dejligt at bo i ældreboligerne i Kongshvileparken? Nej, vel. Det er så rart, at have et godt netværk, at kende naboerne og kunne hjælpe hinanden med gode råd. Nu da jeg har været syg i en længere periode - hvad sker der så?. Jo, en af beboerne kom med suppe til mig og spurgte:»skal du have noget med fra Netto?«Men det er sandelig ikke kun ældreboligerne, der har et godt miljø. Næh, jeg kunne blive ved med at nævne aktivitetsmuligheder. Eksempelvis så er der et bådelaug med kanoer, der er en spiseklub en gang om måneden med levende musik og dans, og nu går vi bare og venter på den store fest til næste år, hvor der er 50-års jubilæum, og traditionen tro, skal der ske en masse for alle beboere i hele Kongshvileparken. Kan I ikke godt forstå, at jeg er»hel vild«med at bo i ældre/handicapboligerne i Kongshvileparken? 5

6 Et godt råd: Don t do it Af René Skau Björnsson - MF (S), formand for Folketingets Boligudvalg I skal ikke sælge! Så klart var budskabet, da Folketingets Boligudvalg i midten af september var på studietur til England. Her besøgte vi London og Liverpool. Formålet var at høre mere om de erfaringer briterne har gjort med frasalget af kommunale boliger. Erfaringer med hjemløshed, stavnsbinding og en samfundsnedbrydende mangel på boliger. Og selv om det engelske boligmarked på mange måder er meget forskelligt fra det danske, vil konsekvenserne af at sælge ud af de almene boliger uden tvivl være de samme. Det var Margaret Thatcher, der åbnede op for, at lejere af kommunale boliger kunne købe deres bolig. Det var i Forud var gået mange år, hvor ejendommene var forfaldet mere og mere, og hvor kommunerne intet havde gjort for at holde boligerne i en vis standard. Så Thatchers projekt»right to Buy«(ret til at købe) var dømt til succes fra starten. Og det var en succes. Rabatter var fra starten tilrettelagt, så folk kunne købe deres bolig meget billigt cirka en halv million kroner under markedsprisen et tilbud der fortsat kører. I dag er der således solgt over halvanden million boliger på den måde. I starten var alt godt. Køberne var glade, kommunerne var glade, de konservative var glade, alle var glade. Her 20 år efter bliver konsekvenserne meget synlige, og de fleste er ikke så glade længere. I London står de magtesløse Først var vi i London. London er et vækstområde, og alle, der købte deres bolig, har oplevet pæne værdistigninger. Mange har solgt igen for at score overskuddet. Udmærket! Men konsekvenserne har været fatale. I dag mangler kommunerne i London boliger til den boligsociale tildeling. I stedet lejer de værelser i dyre domme på hoteller og»bed & Breakfast«-steder for at hjælpe mennesker i bolignød. Men værst af alt: Samfundet er ved at bryde sammen. Lige nu mangler man lærere, sygeplejersker, politibetjente, buschauffører og i de kommende år forventer man at have ubesatte stillinger inden for de brancher. Og årsagen er helt enkel: Liberaliseringen af husleje og den generelle boligmangel har presset priserne på private lejeboliger og ejerboliger så højt op, at familier med helt almindelige indtægter ikke længere har råd til at bo i London eller omegnskommunerne. De skal meget langt væk fra London for at finde en ordentlig bolig med et rimeligt huslejeniveau. Omvendt er de få boligområder, hvor udsalget ikke har hærget, totalt marginaliseret. Det er ghettoer, der repræsenterer en mangfoldig buket af de værste sociale problemer, man overhovedet kan forestille sig. I Liverpool står de også magtesløse Situationen i Liverpool er en helt anden. Her er der høj arbejdsløshed efter en lang periode med nulvækst. Mange, der købte deres bolig i starten af 80 erne, har oplevet, at boligerne er faldet i værdi. På trods af rabatten er boligen ikke tilnærmelsesvis det værd, de gav for den. De er nu stavnsbundne til deres bolig, fordi ingen vil købe. I dag kan man købe en hel gade med faldefærdige huse i Liverpool for 1,2 millioner kroner. Områderne er voldsomt nedslidte. Og nu beder mange, der sidder tilbage i deres ejerbolig, kommunen om at hjælpe med at renovere deres boliger. De har ikke selv råd og kan ikke tage lån hjem i boligen. Den situation forudså man ikke dengang. Det lød så godt i starten, men her 20 år efter er historien en anden. Så alle eksperterne i London og Liverpool sagde entydigt:»på kort sigt er alt meget godt, men på lidt længere sigt er der meget store problemer som følge af udsalget«. Konklusionen burde være indlysende for alle: På langt sigt er der ikke fordele ved at ændre så radikalt på det danske boligmarked. Det løser ikke problemerne med ghettodannelse tværtimod. Det løser heller ikke problemet med mangel på boliger, det giver ikke en bedre boligstandard, og det giver ikke billigere boliger.! Erfaringerne fra England taler sit helt eget sprog, og det er rystende. Jeg er ikke i tvivl! Beskeden Boligudvalget fik i England var klar: Vi skal ikke eksperimentere med at sælge ud af vores almene boliger! 6»Liberaliseringen af husleje og den generelle boligmangel har presset priserne på private lejeboliger og ejerboliger så højt op, at familier med helt almindelige indtægter ikke længere har råd til at bo i London eller omegnskommunerne«

7 Flere afdelinger vil på nettet Kigge og klikke ind på Internettet. Her er udsnit af deltagerne på Arbejdernes Boligselskabs kursus for afdelingsbestyrelser, der gerne vil på Internettet med oplysninger og nyt til beboerne. Ti aktive medlemmer af afdelingsbestyrelserne i næsten lige som mange afdelinger inden for Arbejdernes Boligselskab rev to weekends ud af kalenderen for at gå på kursus i noget som spændende som Internettet. Formålet med kurset er at sætte deltagerne i stand til at udarbejde og vedligeholde en hjemmeside for den lokale boligafdeling. Så i weekenden 26. og 27. oktober og igen i weekenden 23. og 24. november 2002 mødtes deltagerne på Buddinge Skole for at arbejde med Internettet og det mange muligheder. I kurset deltog Ove Johansson fra Vadgårdsparken, Geert Persson, Egeparken 2, Jens Østergaard, Torveparken. Torben Jensen, Lyngparken 1, Bodil Larsen, Kongshvileparken, Per Madsen, Borreparken, Nora Olsen, Stengårdsparken, Helge Chr. Mortensen, Mølleparken 1 samt Christian Jensen fra Kildeparken. Fra boligselskabet deltog John Bruun-Pedersen. Du er altid velkommen til at klikke dig ind på Arbejdernes Boligselskabs hjemmeside på hvor du kan finde links til andre hjemmesider, og ikke mindst stort og småt samt nyt og godt fra Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe. AB-kalender Torsdag 12. december 2002 Selskabsbestyrelsesmøde. Kontoret holder åbent mandag 23. december 2002, men er lukket mellem jul og nytår. Torsdag 2. januar 2003 kl Mulighed for at møde repræsentanter for bestyrelsen. Aftale træffes ved henvendelse til administrationen. Onsdag 8. januar 2003 Budget- og regnskabskursus for afdelingsbestyrelserne. Torsdag 23. januar 2003 Selskabsbestyrelsesmøde. Torsdag 6. februar 2003 kl Mulighed for at møde repræsentanter for bestyrelsen. Aftale træffes ved henvendelse til administrationen. Mandag 17. februar 2003 Sidste frist for indlæg til martsudgaven af Boligbladet. Torsdag 27. februar 2003 Selskabsbestyrelsesmøde. Tirsdag 18. marts 2003 Boligbladet udkommer. 7

8 Lyngparken 2 bygger om for 21 millioner kr. Lyngparken 2, der er bygget i begyndelsen af 1970 erne, skal have nye tage, bedre legepladser, nyt selskabslokale og smukkere udendørsarealer Nye tage, badeværelser og nye facader samt forbedring af legepladser og generel forskønnelse af udearealerne er nogle af de forhold, som kommer med i den kommende renovering, som beboerne i Lyngparken 2 på et afdelingsmøde har besluttet skal udføres, Lyngparken 2, der ligger på hjørnet af Gammelmosevej og Buddingevej, er opført i begyndelsen 1970-erne. Byggesystemet, som blev anvendt ved opførelsen kaldes Boligforeningernes Etagetypehuse, som også er kendt som Sønderjyllandsplanen. Det samme system blev Egeparken 1 og 2 8 også opført efter. Det kan derfor næppe komme bag på ret mange, at Lyngparken 2 lider af de samme byggetekniske problemer, som er kendt fra Egeparkerne. Huslejesikring Takket være loven om støtte til visse almene boligafdelinger omprioriteringsloven er det lykkedes, dels at opnå støtte i form af huslejesikring, dels tilladelse til omprioritering, hvorved er opnået en årlig huslejelettelse på ca kr. Beløbet forventes anvendt til betaling af de ydelser, der knytter sig til byggeskadesagens øgede udgiftsbetaling, dels en nedsættelse af huslejen, der blandt andet som følge af en tidligere gennemført facaderenovering udgør 727 kr. pr. et. m 2, hvilket er et relativ højt lejeniveau specielt, da der er tale om en relativt stor m 2 -størrelse. Nye tage I projektet»indgår«etablering af nye rejste tage i form af de såkaldte sadeltage, renovering af badeværelsesvæg samt renovering af badeværelser, facadeisolering, lukning af vestterrasser-

9 ne i stuetage, udskiftning af ventilationsanlægget samt udskiftning af vinduespartierne på indgangsfacaderne. Vinduer i badeværelserne blændes. Der skal også ske en renovering af betonkonstruktioner og kloakarbejder. I projektet indgår også sammenlægning af otte boliger med otte supplementsrum, således at disse lægges til nabolejemålet, som derved ændres til 4-rumsboliger. Hvis de nuværende beboere ikke er interesseret i sammenlægningen sker denne i forbindelse ved fraflytning. Herudover indgår en række miljømæssige tiltag, såsom renovering af legeplads og legeredskaber, generel renovering og forskønnelse af udearealerne samt i samarbejde med Lyngparken 1, etablering af selskabslokale ved den fælles varmecentral. Regulering af huslejen De samlede udgifter er rammemæssigt opgjort til kr., hvilket giver en årlig merydelse beregnet til kr. Da den samlede lettelse udgjorde kr., skulle dette sammen med andre besparelser og tiltag på ca kr. gerne resultere i en samlet udgiftsreduktion på ca kr. årligt til nedbringelse af huslejen. Afdelingens beboere har på et afdelingsmøde i november 2002 drøftet og godkendt den samlede helhedsplan som er en forudsætning for den myndighedsmæssige godkendelse. Arbejdernes Boligselskabs bestyrelse har behandlet projektet og helhedsplanene i november, hvorefter behandlingen hos myndighederne kan ske. Det er planen at selve renoveringen kan starte umiddelbart før sommeren

10 Kongshvileparkens Baadelaug har nu rundet de 10 år Kongshvileparken er en dejlig bebyggelse, som udover et godt boligmiljø, har en fantastisk beliggenhed ved Lyngby Sø. Alligevel skulle der gå næsten 40 år førend beboerne fandt på at få sit eget Baadelaug. Men så skete der til gengæld også noget. Aktive beboere stillede forslag til afdelingsmødet i 1991 om at Kongshvileparken indkøbte seks kanoer med udstyr og stiftede et Baadelaug. Efter en god debat blev det vedtaget og finansieringen blev bl.a. støttet af boligselskabets daværende fritidsfond. I maj måned 1992 var der standerhejs- 10 ning og dåb af kanoerne, som selvfølgelig hedder Kong 1, Kong 2, osv. Fører logbog Det er nu 10 år siden og vi har fortsat vores Baadelaug. Beboerne kan låne kanoerne i perioden maj - september og det er der rigtig mange, der benytter sig af. Vi har en logbog og her kan man læse at beboerne har haft mange gode oplevelser på søen. Det er beboere i alle aldre der får disse oplevelser og det er dejligt at se, at mange bruger dem til faste traditioner med deres familier. Baadelauget består af beboere der påtager sig at vedligeholde kanoerne og udlåne dem i weekenderne. Det er en forholdsvis let tjans, ikke mindst fordi beboere passer på udstyret og er med til at sørge for at det altid er intakt. Lørdag 3. maj 2003 fejrer Baadelauget sin 10 års dag, forhåbentlig med enmasse spænde aktiviteter for beboerne i Kongshvileparken. Verner Hedegaard, Formand for Baadelauget

11 11

12 godt DET ER IKKE nok Selvom det ved boligforliget lykkedes at få flere penge til renovering og forbedringer fra Landsbyggefondens midler, betragter formanden for Boligselskabernes Landsforening, Henning Kirk Christensen, det stadig som en særskat, at staten henter store milliardbeløb i Landsbyggefonden Regeringen vil stadig inddrage et skønnet beløb på 2,6 mia. af de fremtidige midler i Landsbyggefonden, men efter boligforliget mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Kristeligt Folkeparti, Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre, bliver der i modsætning til regeringens forslag på 1,1 mill. kr. afsat 1,45 mia. kr. om året frem til år 2008 til renoveringer og forbedringer i nedslidte almene afdelinger. I 2004 skal der igen forhandles mellem forligspartierne om den fremtidige anvendelse af Landsbyggefondens midler til nybyggeri, renovering og forbedringer. Landsbyggefonden kan desuden yde støtte til beboerrådgiverordninger for 12,5 mill. kr. årligt samt yde støtte til forbedring rettet mod handicappede og tilgængelighed for 50 mill. kr. årligt frem til 2008.»Forliget er en forbedring af regeringens forslag«, siger BL s formand, Henning Kirk Christensen. Men vi finder fortsat, at regeringen optræder meget ubehageligt i forhold til de almene beboere, når økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen angriber de almene beboere for mangel på solidaritet, fordi vi kritiserer, at der skal tages så mange penge fra beboernes fremtidige indbetalinger til Landsbyggefonden. Bendt Bendtsen siger, at beboerne skal være solidariske med dem, som skal bo i de nybyggede boliger. Men det er da en mærkelig form for solidaritet. De almene beboere, som ikke hører til de bedst stillede, skal i stor stil betale for noget, som hidtil har været finansieret af det offentlige over skatterne. Og det sker vel at mærke uden at de får en ordentlig modydelse i form af muligheder for at forbedre og renovere de almene boliger. Det er Bendt Bendtsen, som er usolidarisk, siger BL s formand. Veldokumenteret behov Henning Kirk Christensen slår fast, at der stadig er et stort og veldokumenteret behov for forbedringer og renoveringer af de almene boligområder, hvis de også på det lange sigt skal være konkurrencedygtige. Og der er en investeringsramme, som kun rækker frem til 2008, ikke tilstrækkelig. Men det var åbenbart, hvad der var mulighed for at få igennem, da regeringen jo reelt havde et flertal for en endnu mere utilfredsstillende løsning. Man kan også sige, at forliget set med vores øjne primært har sin styrke ved at begrænse nogle skader, som kunne have været meget større. Men begejstrede det kan vi ikke blive, tilføjer BL s formand. Og han kan ikke se, at forliget flytter på omfanget af det ordinære byggeri af almene boliger.»her er det kommunerne som er omdrejningspunkt. Der er bl.a. kommet mere gang i det almene byggeri efter begrænsningen af kommunernes grundkapital, som blev aftalt mellem kommunerne og den tidligere regering. Men der bliver ikke en eneste yderligere almen bolig ved, at Landsbyggefonden nu skal betale en væsentlig del af udgifterne. Der bliver naturligvis ikke sat flere boliger i gang af kommunerne, fordi staten nu henter en del af udgifterne til statens hidtidige forpligtelser som en særskat på de almene beboere. Det er jo rent fordelingspolitisk slagsmål mellem staten og de almene beboere«, siger Henning Kirk Christensen. Flere ungdomsboliger I forliget afsættes der desuden 1 mia. kr. til støtte til opførelse af nye boliger til unge under uddannelse over de næste fem år, fordelt med 100 mill. kr i 2003 og 225 mill. kr. i hvert af de følgende fire år. Det skulle sikre boliger til unge under uddannelse. Pengene udmøntes ved at Økonomiog Ervhervsministeriet hvert år gennemfører en høringsrunde, hvor private bygherrer kan konkurrere om at modtage et engangsbeløb til konkrete projekter i de områder af landet, hvor behovet for boliger til unge under uddannelse er størst. Der skal bygges i en kvalitet, størrelse og indretning og til en husleje på niveau med tilsvarende almene ungdomsboliger. Tilskuddet vil højest kunne udgøre 50 pct. af byggeriets anskaffelsessum. Mindst 80 pct. af boligerne skal udlejes ved fælles anvisning til uddannelsessøgende, mens de resterende 20 pct. kan lejes ud af udlejeren selv til uddannelsessøgende. Udenlandske udvekslingsstuderende har fortrinsret til 10 pct. af boligerne, som skal finansieres gennem en reform af byfornyelsen. Hertil siger Henning Kirk Christensen, at det da er positivt, at der nu bygges flere ungdomsboliger, men han kritiserer, at almene boligorganisationer ikke kan få lov til at bygge disse ungdomsboliger og peger på, at der i en si- 12

13 tuation, hvor regeringen taler om regelforenkling, nu skal laves nye udlejningsregler på ungdomsboligområdet, hvor der i øvrigt ikke skal være et ordentligt beboerdemokrati. Nedskæring af byfornyelsen Boligforliget betyder, at der bliver en skønnet besparelse på byfornyelsen på 250 mill. kr., så investeringsrammen for 2003 bliver på 1,050 mia. kr. Det sker ved, at andelsboliger udgår af aftalt boligforbedring. Beboerbetalingen i byfornyelsen skal reguleres fuldt ud med pris- eller lønudviklingen i stedet for som nu med den såkaldte valsetakt. Støtteforløbet i aftalt boligforbedring afkortes, så der fremover betales fuld støtte i de første fem år, hvorefter støtten aftrappes over de følgende fem år. Og endelig skal kommunernes incitamenter til at sikre en øgning af ejers egenbetaling af tabsudgifterne styrkes ved at lægge loft over tabs- og refusionsandelen. Loftet gradueres gradvis, så loftet i 2003 fastsættes til 60 pct. og til 50 pct. fra 2004 og frem. Til det siger Henning Kirk Christensen, at selvom de af regeringen foreslåede nedskæringer er blevet begrænset i forliget, så betyder det fortsat negative virkninger på byfornyelsen. Og han kan ikke se, hvorfor en nedskæring af byfornyelsesrammen skal være med til at finansiere opførelse af private ungdomsboliger. De gamle nedslidte kvarterer i byerne bliver jo ikke bedre af, at der i Ørestaden bygges nye boliger for uddannelsessøgende og udvekslingsstudenter. Fremme af privat byggeri Regeringen har siden sin tiltrædelse sagt, at den ville have mere gang i det private udlejningsbyggeri. Derfor indeholder forliget også en række initiativer på dette område. Der bliver indført et skattemæssigt fradrag for bygherrer, der opfører nye private udlejningsboliger for en samlet investeringsramme på 1 mia. årligt i de fem år. For at sikre en rimelig husleje må anskaffelsessummen i Københavnsområdet ikke overstige kr. pr. m 2 og opførelsesprisen af en lejlighed 1,8 mill. kr., mens det i provinsen bliver kr. pr. m 2 og 1,48 mill. kr. pr. lejlighed, og det forudsættes, at byggerierne ikke må være under 15 lejligheder. På den måde regner regeringen med, at der vil blive bygget 800 nye boliger om året. Og det vil komme til at medføre et mistet skatteprovenu på 10 mill. kr. i 2003, 110 mill. kr. i 2004 og 190 mill. kr. om året i 2005 og Dertil kommer at pensionskasserne nu får lov til at bygge boligejendomme med både ejer- og lejeboliger, idet halvdelen af lejlighederne i et byggeri kan sælges som ejerlejligheder. Hertil ydes der dog ikke skattefradrag. Disse initiativer skal finansieres ved en aftrapning af den direkte støtte til nye andelsboliger. Støtten kan fra i år kun udgøre kr. pr. m 2, som nedsættes til 900 kr. i 2003, 600 kr. i 2004 for at bortfalde i Regeringen har også gjort meget ud af, at de uudnyttede tagarealer i den private ældre boligmasse skal udnyttes til nybyggeri af lejligheder. Her bliver der fri husleje ved indretning af nye boliger, men det er en betingelse, at de nye boliger udlejes til helårsbeboelse.henning Kirk Christensen siger til denne del af forliget, at BL ser positivt på, at der kan findes nogle flere samarbejdspartnere, når der skal bygges integrerede boligområder.»vi vil meget gerne bygge boliger i samlede bebyggelser, hvor der f.eks. også er pensionskasseboliger, men vi har meget svært ved at forstå, at der ikke også skal være kommunal anvisningsmulighed i sådanne boliger, når der nu ydes offentlig støtte til dem. Og vi kan godt være bekymrede for den frie huslejefastsættelse i taglejlighederne, fordi det kun er de bedst økonomisk stillede, der får råd«, siger han. Handicappede Henning Kirk Christensen mener, at det mest positive i boligforliget er afsnittet om boliger til handicappede. For at styrke det kommunale amtskommunale incitament til at bygge boliger til yngre fysisk handicappede forhøjes det eksisterende statslige tilskud til at dække 100 pct. af grundkapitalen i 2003 og Det er godt, at kommunernes og amternes incitamenter til at bygge sådanne boliger nu styrkes. Det er uværdigt, at yngre stærkt handicappede mennesker skal bo på plejehjem for helt andre grupper af beboere. Vi håber også, at kommunerne og amterne vil afsætte de nødvendige ressourcer til driften af disse boliger, når anlægsudgifterne nu begrænses så stærkt«, siger han.»vi vil meget gerne bygge boliger i samlede bebyggelser, hvor der f.eks. også er pensionskasseboliger, men vi har meget svært ved at forstå, at der ikke også skal være kommunal anvisningsmulighed i sådanne boliger, når der nu ydes offentlig støtte til dem. Og vi kan godt være bekymrede for den frie huslejefastsættelse i taglejlighederne, fordi det kun er de bedst økonomisk stillede, der får råd«13

14 Blandet interesse for huslejens størrelse Beboerne i de mindre afdelinger inden for Arbejdernes Boligselskab deltager aktivt i beboerdemokratiet. Det kniber gevaldigt i de store afdelinger, viser opgørelse over beboernes deltagelse i budgetmøderne i ,7 procent af alle lejemål inden for Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe var repræsenteret på det årlige møde, hvor budgettet for afdelingen drøftes og efterfølgende vedtages. Men deltagelsen svinger meget fra afdeling til afdeling. Bedst mødeprocent har den lille afdeling Kagsåvej. Her deltog repræsentanter fra 80 procent af lejemålene. Kagsåvej har fem boliger, hvor af de fire deltog i budgetmødet I bunden i opgørelsen, som bygger på oplysninger fra afdelingerne om deltagelsen i budgetmøderne 2002, ligger Vadgårdsparken med 8,3 procent deltagelse. Oversat til rigtige tal, så har afdelingen 253 lejemål, hvoraf kun 21 fandt det ulejligheden værd at være med til at bestemme, hvad der skal ske i afdelingen og dermed fastsætte huslejens størrelse. En anden stor afdeling, Høje Gladsaxe med 365 lejemål, havde en fremmødeprocent på 12,6 idet 46 lejemål deltog i budgetmødet. Blandt højdespringerne ligger Lyngparken 1 med 57,89 procent eller 44 lejemål ud af 76. Kongshvileparken havde en fremmødeprocent på 57,14 eller 88 lejemål ud af 154. Ikke alle afdelinger har sendt oplysninger til boligselskabets kontor om mødedeltagelsen frem, men det fremgår tydeligt, at jo mindre afdelingen er, jo større er interessen for at deltage i budgetmødet og dermed være med til at træffe beslutning om, hvad der skal ske i afdelingen. Blandt andet huslejens størrelse. I alt deltog 718 lejemål ud af i budgetmøderne. Det svarer til de tidligere nævnte 18,7 procent. Det er planen, at gennemføre en tilsvarende undersøgelse i forbindelse med budgetmøderne Det skal også bemærkes, at en række afdelinger holder to møder. Et regnskabsmøde hvor regnskabet for afdelingen godkendes samt et møde mere, hvor budgettet bliver vedtaget. 21 afdelinger holde kun et kombineret regnskabs- og budgetmøde. Miljøbevidsthed eller bekvemmelighed Der er mange årsager til forskellig i vores forbrug af vand, varme og el, fremgår det af en pf.d-afhandling Der er store forskelle i vores forbrug af vand, varme og el, både når man sammenligner forskellige boligområder og husstande inden for samme område. Årsagen skyldes kun i begrænset grad miljøbevidsthed. De helt afgørende forskelle skyldes den måde, vi bruger vores bolig på, og hvad vi opfatter som en god bolig. Det fremgår af en ny ph.d.-afhandling af civilingeniør Jesper Ole Jensen fra By og Byg (Statens Byggeforskningsinstitut), der gennem forbrugsmålinger i 35 forskellige boligområder i Århus har kortlagt årsagerne til de store variationer i forbruget.»det er først og fremmest forskelle i livsstil og boligform, der er årsag til variationerne. Boligen har forskellige betydninger for forskellige livsstilsgrupper. Der er en tendens til, at jo større tilknytning man har til boligen, desto større er forbruget. Det kan for eksempel være boligen, der bruges som samlingssted for familiens teenagebørn og deres venner«, siger Jesper Ole Jensen. Når børnene flytter For husstande med lavt forbrug gælder 14 det, at beboerne generelt ikke er så tæt knyttet til boligen, enten fordi de tilbringer meget tid uden for boligen, for eksempel i fritidsboligen, på arbejde, eller boligen er lille og midlertidig. En stor tilknytning til boligen og boligområdet betyder samtidigt ofte, at man vælger at blive boende efter børnene er flyttet hjemmefra, hvilket alt andet lige medfører et stort bolig- og ressourceforbrug opgjort pr. beboer. En anden faktor, der har en stor betydning for forbruget, er beboernes alder og familiesituation. Smid den grønne kappe Det vil derfor være en misforståelse at se forskellene i forbruget mellem to husstande i samme boligområde som udtryk for, at her kan der spares, da et højt forbrug ikke nødvendigvis er det samme som spild og sløseri. Forbrug handler også om identitet, hygge, nydelse og bekvemmelighed. Alligevel forventer Jesper Ole Jensen, at der kan opnås massive miljøgevinster ved at forbrugerne i hverdagen handler mere miljøvenligt. Det kan ske ved, at produkter og anbefalet adfærd ikke i så høj grad, som det er tilfældet i dag, appellerer til det grønne segment. For nogle vil det være vigtigere at distancere sig fra de grønne budskaber og teknologier, end at tilslutte sig dem. Der er derfor behov for, at de miljøvenlige produkter smider den grønne kappe og mere signalerer normalitet, og nemhed, fremfor at signalere miljøbevidsthed og etik.

15 Hvem vil bytte? Boligbladet har denne rubrik, hvor du gratis kan annoncere, at du er på udkig efter en anden bolig. Bemærk at tilbudet kun gælder for boliger inden for Arbejdernes Boligselskabs afdelinger. Annoncerne gentages ikke, men skal indsendes igen. Annoncer under billetmærke optages ikke. Ønsker du at få din annonce med, skal du sende den til: Arbejdernes Boligselskab, Høje Gladsaxe Torv 2 B, 9., 2860 Søborg. Haves Lys og dejlig lejlighed på 1. sal i Tinghøjparken. Lejligheden har 3 værelser fordelt på 72,5 m 2 med vaskeri i kælderen. Der pæne, lyse plankegulve i lejligheden, nyt badeværelse og en hyggelig altan. Tæt på Buddinge Centret, S- tog, busser og kun 10 minutter til Lyngby centrum. Lejligheden ligger i et rart og stille kvarter. Husleje inkl. antennebidrag og varme kroner. Ønskes Rækkehus med have 3-4 værelser. Henvendelse på telefon Opnotering til ungdomsbolig sker nu hos Arbejdernes Boligselskab Gennem de senere år er opnotering af lejlighedssøgende til ungdomsboliger i Arbejdernes Boligselskab sket via CIU Det Centrale Indstillingsudvalg. Det skete på opfordring af den daværende by- og boligminister Jytte Andersen, som tog initiativet til at de almene boligorganisationer frivilligt tilsluttede sig en central»anvisningsbank«. Formålet var at styrke anvisningen til ungdomsboliger samt kollegier m.v. under henvisning til det store behov der var og er for boliger til uddannelsessøgende, ikke mindst i forbindelse med studiestart, hvor presset på boliger til unge under uddannelse er størst. Det er Arbejdernes Boligselskabs opfattelse, at anvisningsordningen ikke har fungeret så hensigtsmæssigt som forventet. Derfor har bestyrelsen besluttet at træde ud af aftalen med CIU med ophør pr. 31. december Hvis du ønsker at blive skrevet op til en ungdomsbolig inden for Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe, skal du derfor fra den 1. januar 2003 rette henvendelse til boligselskabets udlejningsafdeling, som har disse åbningstider: Mandag fredag kl til samt torsdag tillige fra kl til Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe har ungdomsboliger i Pileparken 2 (18 boliger), Hulegårdsparken (9 boliger) og i Vadgårdsparken (30 boliger). Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe ønsker alle sine læsere en rigtig glædelig jul og et godt nytår. Vi er tilbage igen i marts 2003 Haves 3 værelses lejlighed i Vadgårdsparken på 84 m 2. Husleje uden forbrug kroner. Ønskes 4 væreses lejlighed i Vadgårdsparken på grund af pladsmangel. Henvendelse på telefon Haves 3 værelses lejlighed i Vadbro på 73,2 m 2. Lejligheden ligger på 1. sal, og der er billigt vaskeri i kælderen. Husleje inkl. varme og antennebidrag kr. Ønskes 4-5 værelses rækkehus eller lejlighed med have. Henvendelse på telefon ARBEJDERNES BOLIGSELSKAB I GLADSAXE BOLIG BLADET BOLIGBLADET udgives af Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe, Høje Gladsaxe Torv 2B, 9., 2860 Søborg Telefon Telefax abg@abg.dk Redaktionsudvalg Ivan Klitte, Kongshvileparken Lars Mortensen, medarbejderrepræsentant Johnny Frederiksen, Stengårdsparken Dan S. Rasmussen, Stengårdsparken Erling Jalsing, Pileparken 3 Birgitte F. Schultz, selskabsbestyrelsen Kjeld Jacobsen Sv. Aa. Hansen (ansvarshavende red.) Læserindlæg kan optages under mærke, når navn og adresse er redaktionen bekendt. Meninger og synspunkter i indlæg og artikler dækker nødvendigvis ikke boligselskabets mening. Indlæg til Boligbladet sendes til selskabets adresse. Anonyme indlæg optages ikke. Boligbladet udkommer i eksemplarer og omdeles til alle lejere i marts, april, juni, september, oktober og december. Næste nummer udkommer 17. marts Indlæg og annoncer til december-udgaven skal være selskabets kontor i hænde senest 17. februar Forsidefoto: Juletræet i Stationsparken 1. Foto: Kaj Bonne Mortensen. Produktion: Hafnia Tryk A/S, Albertslund 15

16 AB Fest 15. marts 2003 Busserne kører fra kl til Dørene åbnes kl Og hele herligheden starter kl Pris pr. person kr. 60,- Adgangskort og busplan vil blive fremsendt først i februar Spotlight on the Road Tilmelding senest 31. januar 2003 til Fritidsudvalget. Husk først til mølle, kommer med, max. antal 400 personer. Sendes til Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe, Høje Gladsaxe Torv 2 B, 9., 2860 Søborg. Mrk.:»AB Festen 2003«sammen med kvittering på indbetalingen. Navn: Telefon: Adresse: Post nr.: Afdeling: By: Antal: Max 2 personer pr. lejemål. Buskørsel: Ja Nej Indbetalt på Giro nr Husk tydelig afsender på giro. Man er ikke registreret før indbetalingen har fundet sted. 16