Arbejdsmarkedsstyrelsen

Transkript

1 Arbejdsmarkedsstyrelsen Anden Aktør Fakturering og Afstemning Beskrivelse af Anden Aktør Betalingsmodellen Copyright 2012 Platon A/S. All rights reserved

2 DOKUMENTINFORMATION Dokumentansvarlig Projekt Forfattere Dokumentplacering Andreas Nordstrand, Platon A/S Anden Aktør Fakturering og Afstemning Andreas Nordstrand, Platon A/S (ANO) Philip Dam Lind, Platon A/S (PLI) Platon/AA-ledelsesrapporter/Beskrivelse af betalingsmodellen.docx Distribueres til Reviewet af PBU (AMS) MEP (AMS) Systemforvaltning Backend KMD ML PLI Godkendt af DOKUMENTHISTORIK Dato Version Kommentar og ændring Initialer Påbegyndt dokument ANO Skimning af udkast og enkelte tilføjelser DBM Sammenskrivning af AA og Jobsøgning ANO Review DBM Review PLI Review afsnit om afstemning DBM n/a Review og omstrukturering PBU Omskrivning af afsnit 3 DBM Beskrivelse af betalingsmodellen Side 2 af 18

3 Review af afsnit 2.6 og 3.3 PLI Generelt review ANO Beskrivelse af betalingsmodellen Side 3 af 18

4 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING FORMÅL 5 2 AFREGNING FOR FORLØB HOS ANDEN AKTØR FAKTURERING AF ANDEN AKTØR FORLØB (FAKTURERINGSRAPPORT) TIDSPLAN FOR FAKTURERING AFSTEMNING AF ANDEN AKTØR-FORLØB (AFSTEMNINGSRAPPORT) TIDSPLAN FOR AFSTEMNING ÆNDRINGER AF ET FORLØBS SLUTDATO JOBSAMTALE FOR ANDEN AKTØR-FORLØB 8 3 DETALJERET BESKRIVELSE AF TÆLLE-REGLER MV. FOR BETALINGSMODELLEN FOR AA TÆLLEREGLER MV. FOR DRIFT TIL ANDEN AKTØR TÆLLEREGLER MV. FOR BONUS TIL ANDEN AKTØR KRONEBEREGNING PÅ DRIFT OG BONUS 17 Beskrivelse af betalingsmodellen Side 4 af 18

5 1 Indledning 1.1 Formål Dette dokument beskriver den fælles betalingsmodel som bruges til aflønning af andre aktør under de landsdækkende rammeaftaler. Dokumentet giver en udtømmende beskrivelse af hvorledes drift og bonus beregnes, herunder de tællerregler mv der ligger til grund for beregningen. Beskrivelse af betalingsmodellen Side 5 af 18

6 2 Afregning for forløb hos anden aktør 2.1 Fakturering af anden aktør forløb (faktureringsrapport) Alle ledige hos anden aktør er i et AA forløb med en på forhånd fastsat startdato og slutdato. Der kan udløses driftsbetaling for de måneder, der ligger inden for forløbsperioden. Bonus kan udløses i hele forløbsperioden + 15 uger efter forløbets slutdato. Der beregnes og udbetales drift og bonus efter reglerne i afsnit 3 for de måneder som ligger mellem start og slutdato (for bonus dog + 15 uger efter slutdato). En faktureringsrapport vedrører altid fakturering for en given måned for en specifik delaftale og omfatter alle cpr nr knyttet delaftalen. Et forløb medgår på faktureringsrapporten i forløbsperioden uanset om det enkelte forløb udløser drifts og/eller bonusbetaling, dvs. en krone-øre betaling. Forløbet medgår første gang i den måned hvor forløbet starter, dvs. i måned for forløbsstartdato. 2.2 Tidsplan for fakturering Der beregnes og udstilles faktureringsdata hver måned. Data der udstilles vedrører den måned som ligger 3 måneder tilbage i tiden. Dette skyldes at forsørgelsesdata for den givne måned først er tilgængelige efter ca. 3 mdr. De konkrete datoer for hvor faktureringsdata for en given måned er klar fremgår af en kalender, som AMS udstiller til de kommunale leverandører. Et udsnit fra denne ses her: Betalingsmåned Fra Til AntalUger Faktureringsdato FaktiskFaktureringsdato 2011/ / / Denne viser, at fakturamåned (også kaldet betalingsmåned eller opgørelsesmåned) oktober 2011, dækkende for perioden 3/10 til 6/ var klar til fakturering 12/2 2012og fakturadata blev dannet 14/ Tidspunkterne angiver hvornår data er AMS danner data, hvorefter de bliver gjort tilgængelige for de kommunale systemer via webservices. Tidspunktet for dannelse af grundlaget kaldes beregningsuge/-måned. Beskrivelse af betalingsmodellen Side 6 af 18

7 Fakturamåneder afgrænses ud fra hele uger, således at den enkelte uges tilhørsforhold til en given måned bestemmes ud fra om den pågældende uges mandag er placeret i i den pågældende kalender måned. 2.3 Afstemning af Anden Aktør-forløb (afstemningsrapport) Fakturering for de enkelte måneder i et anden aktør forløb er at betragte som en foreløbig afregning, da forsørgelsesdata som indgår i beregningen kan blive justeret efter de oprindeligt har indgået i beregningen. Der gennemføres derfor en endelig beregning af betaling for forløbet ca. 8 måneder efter forløbets afslutning, hvor en evt. korrektion af de beregnede beløb for drift og bonus finder sted. Denne beregning sker via afstemningsrapporten. Afstemningsrapporten trækkes for en given delaftale og en given måned, og indeholder alle de forløbsperioder (cpr nr.), der har haft forløbsslutdato i denne måned. Figur 1 Eksempel på tidsforsinkelse i afstemning Afstemningsrapporten viser differencen mellem de allerede udbetalte beløb til anden aktør ved x gange fakturering og det samlede beløb, der burde være udbetalt til anden aktør for den samlede forløbsperiode. 2.4 Tidsplan for afstemning Afstemningsgrundlaget kan først dannes med en forsinkelse på knap 9 måneder efter sidste dag i måneden, der afstemmes for. Endvidere ønsker man fra og med og med juli 2012, at afstemningsgrundlaget dannes på samme datoer som faktureringsgrundlaget dannes i en given måned. Således sker afstemning med forskydningen på godt 9 måneder som illustreret her: Hvornår forløb, der er afsluttet en given måned er klar til afstemning fremgår af en kalender, som AMS udstiller til de kommunale leverandører. Et udsnit fra denne ses her: Beskrivelse af betalingsmodellen Side 7 af 18

8 Betalingsmåned Fra Til AfstemmesTidligst FaktiskAfstemningsdato 2011/ / / NULL 2011/ NULL Denne viser, at afstemningsmåned juni 2011, dækkende for perioden 6/6 til 3/ var klar til afstemning pr. tidligst 1/ og afstemningsgrundlaget blev dannet af i AMS d.27/ Hvorefter de blev gjort tilgængelige for de kommunale systemer via webservices. Afstemningsmåneder afgrænses ud fra hele uger, således at den enkelte uges tilhørsforhold til en given måned bestemmes ud fra om den pågældende uges mandag er placeret i i den pågældende kalender måned. 2.5 Ændringer af et forløbs slutdato Forløbsperioder har en fast slutdato, der fastlægges allerede i forbindelse med oprettelse af aftalegrundlaget. Forløbsperioder kan være på mellem 26 og 52 uger markeret ved en startdato og slutdato. De landsdækkende centrale rammeaftaler har alle forløbslængder på 52 uger, men det udelukker ikke at man kan oprette aftaler med en forløbsperiode ned til 26 uger Et forløbs slutdato skal ændres hvis: Personen i forløbsperioden flytter til en kommuneanden myndigheds område Personen i forløbsperioden skifter klientkategori (fx fra dagpenge til kontanthjælp) Sagsbehandler i jobcentret i øvrigt efter en konkret vurdering trækker personen i forløbsperioden tilbage fra anden aktør. Personen trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet Selvom et forløb evt. sluttes før tid kan det stadig resultere i at der kan udløses bonus i de efterfølgende 15 uger. 2.6 Jobsamtale for Anden Aktør-forløb Udover at opfylde de krav, som er beskrevet i kapitel 3 for at udbetale penge for drifts- og bonus, så kræves det endvidere, at der har været en gyldig nulstillende jobsamtale undervejs i forløbsperioden. Datoen for samtalen er bestemmende for, fra hvilken uge beregningen af bonus kan starte, således forudsætter optælling af de 13 gode bonusuger, at der har været afholdt en nulstillende kontaktsamtale Dvs. at bonus kun udbetales, hvis der er afholdt en startsamtale i forbindelse med et forløb senest i den uge, hvor personen skulle være bonusberettiget. Beregningen af drift sker for hele perioden, men fremgår først på faktureringsrapporter, når der har været en samtale. Har samtalen ikke været afholdt i starten af en forløbsperiode, så vil der ikke blive udbetalt drift på fakturaer i denne periode. Men en efterfølgende afstemning, efter at en samtale er blevet afholdt, vil rette op på de manglende driftsudbetalinger. Det er ikke muligt at annullere en jobsamtale når den først er blevet oprettet. Det er kun muligt at ændre den. Beskrivelse af betalingsmodellen Side 8 af 18

9 For at en kontakt kan blive gældende som en nulstillende jobsamtale kræves der at interviewtypen skal være enten Jobsamtale eller Andet og at kontakttypen skal være Personligt fremmøde. Beskrivelse af betalingsmodellen Side 9 af 18

10 3 Detaljeret beskrivelse af tælle-regler mv. for betalingsmodellen for AA I dette kapitel gennemgås betingelser og beregninger på drift og bonus. Indledningsvis er en række generelle principper i modellen listet her: En forløbsperiode opdeles i uger. Første uge er den uge, som indeholder den første mandag i forløbsperioden. Sidste uge er den uge, som indeholder den sidste søndag i forløbsperioden. En given uge tilhører den måned, hvor i ugens mandag ligger. I beregninger i modellen tages ikke specifikt hensyn til helligdage, dvs. en helligdag tæller på tilsvarende vis som en hverdag ved optælling antal dage i given uge. Deltidsforsikrede er definitorisk forudsat med en 20 timers forsikringsdækning uanset det faktiske deltidsforsikringsomfang. Heltidsforsikrede er defineret til ugentlig arbejdstid på 37 timer. Ikke-forsikrede behandles altid med en basis-arbejdstid på 37 timer, og der er derfor ikke tale om muligheder for behandling af ikke-forsikrede som deltidsforsikrede. Regler omkring drift og bonus omtaler timegrænser men data på forsørgelse som anvendes i modellen eksisterer kun på dagsniveau. Det betyder at fuldtidsforsikret person skal have min. 3 dage med bonusgivende aktiviteter, men en deltidsforsikret skal have 5 dage med bonusgivende aktivitet for at opfylde kriteriet for gode bonusaktiviteter. Hvis et forløb afkortes før tid grundet eksempelvis død eller på jobcenters initiativ, benyttes den afkortede slutdato i beregninger af drift og bonus. Startdatoen og slutdatoen for et anden aktørforløb ændres ikke, hvis en ledig udtræder og genindtræder i et forløb hos samme anden aktør. Det betyder i praksis, at et forløb behandles som én række med én start og én slutdato og der sker ingen sammenkobling af evt. flere forløb på en borger. Sammenhæng mellem dage og uger Forsørgelsesoplysninger som anvendes i betalingsmodellen kan enten være på dags-, ugeeller månedsniveau. Når disse bliver samlet, bliver resultatet en angivelse af et antal timer pr. uge for hver forsørgelsestype. Har man fx SU-støtte til og med tirsdag d. 31. i en given måned, bliver det oversat til 15 timer SU. (Tallet bliver i forsørgelseshistorikken afrundet til nærmeste heltal, så derfor kan man have timer pr. forsørgelsestype pr. uge. Se nedenstående figur. Beskrivelse af betalingsmodellen Side 10 af 18

11 Figur 2 - eksempler på forsørgelse opgjort i timer/uge 3.1 Tælleregler mv. for drift til Anden Aktør I forhold til betalingsmodellens opgørelse af beskæftigelse eller ledighed er det offentlige forøgelsesydelser eller fraværet af disse, som udgør grundlaget for at afgøre om der har været beskæftigelse eller ledighed. For hver uge i forløbsperioden beregnes om der er ret til drift. Én given uge giver ret til drift såfremt følgende betingelser er gældende: D1. Uge indeholder mindst 1 times dagpenge, kontanthjælp, løntilskud eller anden aktivering, D2. Der må ikke være 5 dage med sygdom eller barsel 1 D3. Personen må ikke være død, udrejst, gået på folkepension, førtidspension eller efterløn i løbet af ugen. D4. Ugen skal indeholder mindre end 20 timers beskæftigelse D5. Et forløb skal være mellem 1 og 52 uger for at medgå i beregning på drift D6. Ved opgørelse af ledighed og beskæftigelse tæller feriedagpenge som ledighed, hvis feriedagpenge er udbetalt i forlængelse af ledighed og feriedagpenge tæller som beskæftigelse, hvis feriedagpenge udbetales i forlængelse af uge, hvor personen i ugen forinden ikke har timer på hverken ledighed eller aktivering 1 Da der ikke tages eksplicit hensyn til helligdage betyder det, at en uge med fire hverdage og én helligdag bliver opfattet som en almindelig uge med 5 hverdage. En person på barsel eller med sygdom vil dog kun få ydelser for 4 dage, da den sidste dag er en helligdag. Og fordi der er mindre en 5 dage vil denne uge blive markeret som en god uge selvom der i praksis er tale om fuld uge med barsel eller sygdom. Beskrivelse af betalingsmodellen Side 11 af 18

12 Alle betingelser skal være opfyldt for, at der kan udbetales drift for en given uge på et givet forløb. Ledighed og beskæftigelse: D1 er defineret som: Timer på dagpenge + timer på kontanthjælp + timer i offentlig og privat løntilskud + timer i anden aktivering >= 1 time D4 er defineret som: Arbejdstid 2 (ledighed + sygdom + offentlig og privat løntilskud + anden aktivering + død + udrejse+ førtidspension + pension + efterløn) >=20 timer 3.2 Tælleregler mv. for bonus til Anden Aktør Det gælder for AA-forløb, at bonus til anden aktør udløses, hvis personen optjener effekt i mindst 13 af 26 på hinanden følgende uger. Effekt kaldes også god bonusuge og effekt betyder, at personen er i hel eller delvis beskæftigelse eller under uddannelse se nærmere nedenfor. De første to uger af forløbsperioden kan ikke indgå i optælling af gode bonus uger. Denne periode kaldes karensperioden. Det er endvidere en forudsætning for start af optælling af de 13 gode bonusuger, at der har været afholdt en nulstillende kontaktsamtale (se afsnit 2.6) og der er registeret gnist se nærmere herom efterfølgende. Beregningen af ret til bonus afsluttes i den 15. uge efter slutdatoen for forløbsperioden. Bonusberegningen stoppes dog tidligere, hvis borgeren henvises på et nyt forløb på samme eller ny delaftale Perioden for søgning efter effekter er illustreret i figuren her: Figur 3: Søgning efter effekter / "gode bonusuger" 2 Ved heltidsforsikret er arbejdstiden = 37 timer, ved deltidsforsikret er arbejdstiden 20 timer. For ikke-forsikrede er arbejdstiden pr. definition 37 timer Beskrivelse af betalingsmodellen Side 12 af 18

13 Der er defineret en række betingelser for, at en uge tæller som effekt/god bonus uge, nemlig: B1. Aktiviteter som tæller positivt i beregning af bonus er altid beskæftigelse, dvs. forstået som fravær af offentlige ydelser. B2. Herudover kan privat løntilskud, SU berettigede uddannelser og voksenlære indgå og tæller som gode bonus uger afhængig af hvad der er fastsat i den enkelte rammeaftale. B3. En uge tæller som god bonusuge, hvis summen af beskæftigelse, privat løntilskud, SU og voksenlære er større end eller lig 20 timer. B4. Personen må ikke være død, udrejst, gået på folkepension, førtidspension eller efterløn i løbet af ugen. B5. Der skal være afholdt en samtale inden en uge kan medgå som effekt B6. Ligeledes skal der være mindst 1 times ledighed, aktivering eller løntilskud og antal bonusgivende timer skal være < 20 timer. Samlet betegnes dette som gnist. Således skal der være registeret gnist før en efterfølgende uge kan medgå som god bonus uge 3. B7. De to første uge af et forløb kan ikke tælle som effekt perioden betegnes som karensperioden B8. Når der er opnået 13 uger med effekt ud af 26 på hinanden følgende uger udløse en bonusbetaling. B9. Bonusbeløbets størrelse er betinget af effekttypen i den bonusudløsende uge. Det er kun privat løntilskudsjob, der afviger ved at udløse halv bonusbeløb. De øvrige effekttyper udløser fuldt bonusbeløb i den bonusudløsende uge. B10. Et forløb skal være mellem 1 og 52 uger for at medgå i beregning af bonus B11. Ved opgørelse af ledighed og beskæftigelse tæller feriedagpenge som ledighed, hvis feriedagpenge er udbetalt i forlængelse af ledighed og feriedagpenge tæller som beskæftigelse, hvis feriedagpenge udbetales i forlængelse af uge, hvor personen i ugen forinden ikke har timer på hverken ledighed eller aktivering Det generelle princip for udsøgning af bonusgivende perioder Det er illustreret i Figur 3: Søgning efter effekter / "gode bonusuger" ovenfor, at udsøgningen efter effekter foregår i en periode på op til 65 uger, hvoraf de 15 uger ligger efter forløbet slutdato. Udsøgningen starter med, at koden i første omgang søger efter 13 effekter i perioden fra 3. forløbsuge og 26 uger frem. Det sker i en iterativ søgning, hvor programmet starter med at kigge 3 Gnisten kan optræde fra og med 2. uge i karensperioden. Beskrivelse af betalingsmodellen Side 13 af 18

14 på de første 13 uger og dernæst indenfor 14 uger og således op til en periodelængde på 26 uger. Perioden, hvor der søges efter effekter kaldes for referenceperioden og den stiger således fra 13 til 26 uger Uger Referenceperiodens længde 13 Figur 4 Referenceperiodens længde t Hvis der ikke findes 13 gode uger, foretages en ny søgning, hvor både startpunkt og slutpunkt forskydes med hver én uge frem i tid, dvs. man kigger indenfor en periode på 26 uger, som hver gang rykkes én uge frem i tid. I hver uge gennemføres søgning efter effekter efter ovenstående princip for alle forløb. Det vil sig, at hvis der ikke kan tælles op til 13 gode uger i de iterative søgninger, stopper beregningen og et nyt forsøg på opgørelse af ret til bonus gennemføres, når programmet køres en kalenderuge senere. Ovenstående princip for udsøgning af effekter er søgt illustreret i figuren her: Beskrivelse af betalingsmodellen Side 14 af 18

15 Figur 5 Søgning efter gode bonusuger I tilfælde, hvor personen i forløbsperioden permanent forlader arbejdsmarkedet stoppes beregningen af bonus øjeblikkeligt. Det gælder eksempelvis i tilfælde af, at personen i forløbsperioden udvandrer, går på efterløn eller dør. Men også i disse tilfælde skal forløbets slutdato alligevel opdateres i de kommunale systemer. Optællingen til bonus foregår - ligesom ved driftsberegningen - med en forsinkelse på ca. 3. måneder, hvilket er begrundet i at data på forsørgelsen (dvs. beskæftigelse, ledighed, uddannelse mm) skal være tilgængelig for beregningerne Kriterier for at opnå flere bonusudbetalinger Det er muligt at opnå flere bonusbetalinger indenfor én forløbsperiode, så længe betingelserne for bonus er opfyldt, jf. betingelserne B1 til B11 ovenfor. Forudsætningen for flere bonusudbetalinger er, at der har været udløst gnist på ny (fx at personen i forløbsperioden har været ledig) efter udløsning af den første bonus, for igen at kunne optjene effekt til en ny bonus. Og efter udløsning af bonus kan de to førstkommende uger derefter ikke indgå i en ny bonusberegning 4. Start af optælling til næste bonus sker ved at findes et nyt startpunkt for den næste bonusberegning. Dette startpunkt findes med udgangspunkt i tidspunktet for den senest beregnede bonusudbetaling, dvs. den uge hvor bonussen er udløst. Derefter starter udsøgningen til næste bonus i den 3. uge efter forrige bonusbetaling, hvor der søges efter en uge hvor der er gnist 4 Teoretisk set kan der i det mest ekstreme tilfælde falde bonus i forløbsperiodens uge 15, 30, 45 og 8 uger efter forløbsperiodens slutdato (for en forløbsperiode på 52 uger). Beskrivelse af betalingsmodellen Side 15 af 18

16 (dvs. B6 er opfyldt). Ugen efter denne uge bliver den første uge hvor der potentielt kan være effekt. Effekten i en given uge For at en given uge kan tælle som effekt, dvs. medgå i optælling til 13 gode uge skal alle betingelser for bonus være opfyldt herunder der skal være afholdt en samtale. For at kunne tydeliggøre om en uge medgår i optælling til 13 gode uger er der knyttet en effekttype til effekten i den enkelte uge. Disse er defineret med følgende typer: ID Effekttype 5 16 Ordinær beskæftigelse 17 Ordinær uddannelse 18 Voksenlærling 19 Privat løntilskudsjob 20 Ingen effekt 21 Ordinær beskæftigelse uden effekt 22 Ordinær uddannelse uden effekt 23 Voksenlærling uden effekt 24 Privat løntilskud uden effekt 40 Ingen effekt (annullering af samtale) 50 Ingen effekt (ledighed) 60 Ingen effekt (sygdom) 70 Ingen effekt (død, udvandring eller efterløn) 80 Ingen effekt (andet) 100 Ordinær beskæftigelse 101 Ordinær beskæftigelse uden effekt (annullering af samtale) 110 Ordinær beskæftigelse uden effekt (mgl. samtale før bonus) 120 Ordinær beskæftigelse uden effekt (mgl. gnist) 130 Ordinær beskæftigelse uden effekt (startpunkt for første bonusberegning) 140 Ordinær beskæftigelse uden effekt (hul efter foregående bonus) 150 Ordinær beskæftigelse uden effekt (startpunkt for næste bonusberegning) 160 Ordinær beskæftigelse uden effekt (data til ny beregning) 200 Uddannelse 201 Uddannelse uden effekt (annullering af samtale) 210 Uddannelse uden effekt (mgl. samtale før bonus) 220 Uddannelse uden effekt (mgl. gnist) 230 Uddannelse uden effekt (startpunkt for første bonusberegning) 240 Uddannelse uden effekt (hul efter foregående bonus) 250 Uddannelse uden effekt (startpunkt for næste bonusberegning) 5 Gammel effekttype (2 cifre) uden årsagsforklaring. Findes for historisk effekt (lagret på låsnings- eller afstemningstidspunktet før denne løsning implementeres). Beskrivelse af betalingsmodellen Side 16 af 18

17 ID Effekttype Uddannelse uden effekt (data til ny beregning) 300 Voksenlærling 301 Voksenlærling uden effekt (annullering af samtale) 310 Voksenlærling uden effekt (mgl. samtale før bonus) 320 Voksenlærling uden effekt (mgl. gnist) 330 Voksenlærling uden effekt (startpunkt for første bonusberegning) 340 Voksenlærling uden effekt (hul efter foregående bonus) 350 Voksenlærling uden effekt (startpunkt for næste bonusberegning) 360 Voksenlærling uden effekt (data til ny beregning) 400 Privat jobtræning 401 Privat jobtræning uden effekt (annullering af samtale) 410 Privat jobtræning uden effekt (mgl. samtale før bonus) 420 Privat jobtræning uden effekt (mgl. gnist) 430 Privat jobtræning uden effekt (startpunkt for første bonusberegning) 440 Privat jobtræning uden effekt (hul efter foregående bonus) 450 Privat jobtræning uden effekt (startpunkt for næste bonusberegning) 460 Privat jobtræning uden effekt (data til ny beregning) 601 Uden effekt (annullering af samtale) 610 Uden effekt (mgl. samtale før bonus) 620 Uden effekt (mgl. gnist) 630 Uden effekt (startpunkt for første bonusberegning) 640 Uden effekt (hul efter foregående bonus) 650 Uden effekt (startpunkt for næste bonusberegning) 660 Uden effekt (data til ny beregning) Det ses af ovenstående tabel, at en aktivitet som ellers tæller positivt i forhold til optjening af bonus kan være uden effekt. Det sker i tilfælde, hvor en af øvrige betingelser for god bonusuge ikke er opfyldt, fx manglende samtale før bonus. Endvidere vil det i praksis være sådan, at en person vil kunne have flere gode bonusaktiviteter i en given uge, i disse tilfælde vil aktiviteterne blive prioritet således, at aktiviteten med det laveste nummer vinder. 3.3 Kroneberegning på drift og bonus I Betalingsmodellen udregnes drift og bonus for de enkelte personer, dvs. forløb. Driften udregnes som summen af de uger (hvis nogen) personen er berettiget til drift gange ugeprisen, mens bonussen beregnes som bonusprisen i de(n) uge(r) personen er berettiget til bonus. Driftsbetalingen udgør maksimalt 25 % af prisen på et forløb, mens bonusandelen udgør 75 % af denne pris. Beskrivelse af betalingsmodellen Side 17 af 18

18 Kigger vi på et 52 ugers kursus, som koster kr. så er den potentielle bonus andel kr. 0,75 = kr. den potentielle drift andel kr. 0,25 = kr. Beregning af drift og bonus sker således: Beregning af drift for en periode i et AA forløb på 52 uger: Drift = DU UP DU = Antal driftsuger i perioden (de uger hvor personen faktisk er berettiget til drift) UP = Ugeprisen for delaftalen som er lig 0,25 FP / V FP = Forløbsprisen for delaftalen V = Varighed for forløb på delaftalen, typisk 52 uger Beregning af drift for en fakturaperiode på 4 uger: Drift = (antal uger med driftsmarkering i perioden) UP UP = ugepris for delaftalen Beregning af bonus for et AA forløb: Bonus = 0,75 FP FP = Forløbsprisen for delaftale Beskrivelse af betalingsmodellen Side 18 af 18