Potentialer ved brugerinddragelse i et fragmenteret sundhedsvæsen

Transkript

1 Potentialer ved brugerinddragelse i et fragmenteret sundhedsvæsen Erik Riiskjær, Chefkonsulent, CFK-Folkesundhed og Kvalitetsudvikling (associeret forsker Institut for Økonomi, Aarhus Universitet) [email protected] CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

2 Det der driver min interesse: Efter 30 års tale om patientcentrering, og dokumentation af positive effekter for patienterne, undrer det mig, at ideen ikke har sat sig mere tydelige spor. - Min hypotese er, at der er andre og stærkere institutioner i feltet som driver udviklingen i en ikke patientcentreret retning (standardisering)

3

4 Mine videnskilder Patienttilfredshedsdata tal Patientkommentarer Interviewdata med 24 ansatte Litteraturstudier/klip fra dag- og fagblade

5 Mit oplæg Hvad er et patientforløb? Patientcentrering som svar? Institutionel organisationsteori Forskel på patienter

7 - et gammelkendt problem der er behov for øget samarbejde om patienter både før, under og efter indlæggelsen [ ] Vanskelighederne i samarbejdet tilskrives ofte manglende kommunikation mellem praksisområdets og sygehusvæsenets læger, og det påpeges, at med centraliseringen af sygehusvæsenet vil de uheldige virkninger af den svigtende kommunikation øges. Sundhedsprioriteringsudvalget, 1977

8

9 Kilder til dårlig sammenhæng ifølge patienterne Skiftende behandlere - samme historie igen Mangelfuld brug af journaloplysninger Kontinuitetsproblemer lægepraksis og kommunen Forskellige faggrupper forskellige vurderinger Funktionsopdelt afdelingsstruktur forfra igen Blive set som diagnose - oplevelse af standardiseret behandling

10 Patienten på afdelingen (LUP) Spørgsmål: Oplevede du, at én eller flere kontaktperson(er) havde et særligt ansvar for dit forløb? (indlagte - kritiske svar i %) Alle hospitaler ** 2010* 2011* Indlagte - 28,1 28,5 27,6 24,8 21,6 23,1 Privathospitaler ** 2010* 2011* Indlagte ,9 1,2 *Måleperioden er flyttet fra Jan-feb-marts til aug-sept-okt mellem 2009 og 2010 ** Formulering ændret i 2009 fra læger/sygeplejersker til kontaktpersoner, og sproglige justeringer. Derudover inddragelse af nye specialer.

11 Sygehuset og kommunen (LUP) Spørgsmål: Hvordan vurderer du, at afdelingen/sygehuset og den kommunale hjemmepleje/hjemmesygepleje har samarbejdet om din udskrivelse? (indlagte - kritiske svar i %)** Alle hospitaler * 2011* Indlagte 15,0 17,4 17,8 17,0 16,7 13,7 13,4 Privathospitaler * 2011* Indlagte ,0 11,7 *Måleperioden er flyttet fra Jan-feb-marts til aug-sept-okt mellem 2009 og 2010 ** Sproglige skift undervejs, og inddragelse af nye specialer i 2009.

12 Sygehuset og den praktiserende læge Spørgsmål: Hvordan vurderer du, at afdelingen har orienteret din praktiserende læge om dit behandlingsforløb?(indlagte - kritiske svar i %) Alle hospitaler ** 2010* 2011* Indlagte 29,0 28,8 22,3 21,5 19,3 14,1 13,9 Privathospitaler * 2011* Indlagte ,7 9,4 * Måleperioden er flyttet fra Jan-feb-marts til aug-sept-okt mellem 2009 og 2010 **Inddragelse af nye specialer Sproglige justeringer af spørgsmål

14 Patientens syn på forløb Sammenhæng i patientforløb er ikke noget mål i sig selv for patienten, men kan være en forudsætning for patientens oplevelse af om der er styr på mig altså om patienten får den rigtige behandling. Martin, 2010, Er der styr på mig?(projekt PARIS)

15 En god definition af patientcentrering sundhedsydelser, som etablerer partnerskab mellem klinikere, patienter og (om nødvendigt) deres familier, for at sikre at beslutninger respekterer patienternes ønsker, behov og præferencer, og som anmoder om patientens bidrag til uddannelse og støtte som de savner for at kunne træffe beslutninger og deltage i deres egen behandling Fra bogen Crossing the Quality Chasm (Institute of Medicine, 2001)

16

17 Er der så rutinemæssig fokus på patientens værdier? En undersøgelse i BMJ viste at 89,4 % af 1004 sundhedsprofessionelle fandt, at det var vigtigt rutinemæssigt at spørge til patientens forventninger Do you routinely ask your patients about their expectations regarding hospitalization? Ja - % All 16,1 Danmark (N=207) 31 Israel (N=269) 7 USA (N=257) 16 UK (N=261) 13 Rozenblum et al., 2011 (BMJ)

18 Ideen om patientcentrering - projektsucces, men hidtil ikke rutinemæssig succes Supcha og Mulley, 2009

19 Patientcentrering er ikke et instrumentelt fænomen, men et kulturelt fænomen (Mead og Bower, 2000) Et bio psyko - socialt perspektiv Accept af den individuelle patients værdier Ligeværdig deling af kompetence og ansvar Anerkendelse af den terapeutiske alliances betydning Fokus på lægen som person

20 Patient-inddragelse? Spørgsmål: I hvilket omfang blev du (dine pårørende) inddraget i de beslutninger, der skulle træffes om din behandling og pleje?(indlagte -kritiske svar %) Alle hospitaler Indlagte egen - pårørende ** 2010* 2011* ,8 (25,7) 18,0 (24,7) 16,8 (21,9) 13,3 (17,4) 13,5 (17,7) Privathospitaler * 2011* Indlagte egen - pårørende ,2 (7,6) 6,2 (9,7) *Måleperioden er flyttet fra Jan-feb-marts til aug-sept-okt mellem 2009 og 2010 ** Inddragelse af nye specialer.

21 Tre forskellige slags sundhedsydelser Effektiv og nødvendig behandling (15 %) Præferencebaserede behandlinger (25 %) Udbudssensitive behandlinger (60 %) Wennberg, 2010

22 Mit oplæg Hvad er et patientforløb? Patientcentrering som svar Institutionel organisationsteori Fire praksisformer

23 Organisationer følge modetrends problemet er bare hvis det ikke klær eller passer alle at gå med hat!

24 Strømmen af nye ideer Kontaktpersonordning Patientinddragelse Akkreditering - Den Danske Kvalitetsmodel Fælles akutmodtagelse (FAM) Evidensbasering Tværfagligt samarbejde Specialisering/volumen-gevinster Måling af produktivitet (DRG) Måling af faglig kvalitet (NIP) Ventetidsgaranti Patientsikkert sygehus Diagnosegaranti Kronikerforløbsprogrammer Transparens (sundhedskvalitet.dk) Frit valg og udvidet frit valg Fælles Medicinkort Indberetning af utilsigtede hændelser Måling af patienttilfredshed Mobilt akut team Operation Life Case-managers Principal-agent teori (udlicitering) Patient Reported Outcome (PRO) Diagnostiske centre Etc

25 Institution Ide (Feks patient- Centrering) Pres Oversættelse Ideer på rejse Handlinger Pres fra konkurrerende logikker Støtte eller hjælp fra teknologiske muligheder Institution (praksis) Efter Czarniawska og Jorges, 1996

26 Hvad er en institution? Regler, normer og grundværdier, der giver mening til daglig praksis

27 Institutionel styring Både patienter og organisationer er bastet og bundet af institutioner som Gulliver i lilleputternes land

28 Organisationer er ikke ofre, men vælger hvordan de vil forholde sig til institutioner (Christine Oliver, 1991) Strategi Taktik Eksempel Gå med Følge vane Imitere Rette sig efter Følge regler og normer Kompromis Undgåelse Udfordring Manipulation Afbalancere Formilde Forhandling Skjule Buffering Flugt Forkastelse Problematisere Angribe Cooptation Indflydelse Kontrol Ubevidst følge normer Anvende kendte organisationsmodeller Afbalancere forskellige hensyn Tage delelementer ud Forhandle elementer med interessenter Skjule hvad man gør Fjerne sammenhæng intern og ekstern Skift af mål, aktiviteter og område Ignorere eksplicitte normer Anfægtelse af værdier Angreb på kilderne Indoptagelse af indflydelseselementer Ændring af værdier og kriterier Styring af værdier og processer

29 Mit oplæg Hvad er et patientforløb? Patientcentrering som svar Institutionel organisationsteori Forskel på patienter

30 Patientens møde med sundhedsvæsenet Samfund og sundhedsfelt Materielle-tekniske vilkår Medicinsk teknologiudvikling Udbud og efterspørgsel Fysiske rammer Internettet Digitalisering Lægelogik Plejelogik Offentlig logik Markeds-logik Samfundsskabte ideer Specialisering Kliniske retningslinjer Performancemålinger(fag) Tværfaglighed Jobtilfredshed Kontaktperson Sygehusstruktur Akkreditering Omkostningsstyring Etablering af marked Tranparens/frit valg Produktivitet Oversættelse og konkurrence Organisation og konsultation Patienter Veldefinerede Ikke veldefinerede Aktive patienter Passive patienter Praksis Paternalisme Partnerskab Forbrugermodel Autonom praksis Outcome Patientcentrering eller: Creaming, Skimping Dumping

31 Billedet af tidens idealpatient er styret af de stærkeste institutioner Idealet De andre Klar diagnose og behandling de veldefinerede patienter Evalueringsegnede patienter og dermed synlige Egnede til værdisætning Flere diagnoser, uklare symptomer, uklare behandlinger ikke veldefinerede patienter Ikke evalueringsegnede og dermed usynlige Vanskelige at værdisætte Patienten er i stand til at involvere sig i egen sundhed Evner at navigere på et sundhedsmarked og kan stille krav Ikke i stand til at varetage en involverende patientrolle Evner ikke at navigere på sundhedsmarkedet, og kan ikke stille krav

32 Patientcentrering kan give Bedre patientoplevelser Bedre faglig kvalitet Mulighed for opbremsning af ressourceforbrug men det forudsætter de rette institutionelle rammer

33 Tak for opmærksomheden Chefkonsulent Erik Riiskjær CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling [email protected] Telefon (Direkte) CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling