Bilag til generelforsamlingens punkt 4 fuldstændig version.

Transkript

1 Bilag til generelforsamlingens punkt 4 fuldstændig version. INDLEDNING I DIFs indstilling af kandidater til Kulturministeriets Idrætspris 2009 står anført: Dansk Svømmeunion er Danmarks Idræts-Forbunds tredjestørste forbund og har siden 2001 været igennem en moderniseringsproces, der har vist SVØMs forandringsparathed og indædte stræben på vej mod den formulerede vision: at være Danmarks bedste idrætsorganisation. SVØM arbejder konstant, progressivt og nytænkende ud fra sloganet: SVØM Leg og Vind. Et led i at blive Danmarks bedste idrætsorganisation er Dansk Svømmeunions vision om, at vi udvikler antallet af medlemsklubber og antallet af medlemmer. Konkret er det vores mål at blive det næststørste DIF forbund/union målt på antal medlemmer. Dansk Svømmeunions bestyrelse har derfor gennem de seneste par år forsøgt med kortsigtede medlemstilbud for at tiltrække flere medlemsklubber og medlemmer. Bestyrelsen ønsker nu at intensivere jagten på nye medlemmer og overvejer i den forbindelse at professionalisere kontingentstrukturen således, at den afspejler medlemsklubbernes sammensætning og størrelse, og samtidig medfører en stabil økonomi for Dansk Svømmeunion. Det er Dansk Svømmeunions målsætning over de næste fire år, at vi via omlægning af kontingentstrukturen kan skaffe flere medlemmer og derved forøge kontingentindtægterne i størrelsesordnen kroner NUVÆRENDE SITUATION Den nuværende kontingentstruktur blev implementeret ved sammenlægningen af SRØ, SRV og SVØM, og i dag er kontingentet defineret som følger: Foreningerne betaler kontingent til unionen efter medlemstal. Kontingentet er fastsat til 10,55 kroner per medlem, der pristalsreguleres i takt med statens indekstal. Dertil kommer et bidrag per medlem til dækning af den af Danmarks Idræts-Forbund indgåede fællesforsikring. Ulempen ved den nuværende kontingentstruktur er, at den ikke giver mulighed for at differentiere kontingentet i forhold til medlemsklubbernes aktiviteter og medlemsantal. Fordelen ved den nuværende kontingentstruktur er, at det er en enkelt model, som ikke gør forskel. Side 1 af 5

2 BESTYRELSENS FORSLAG Grundet en stram fremtidig økonomi og med deraf øget fokus på tilgang af nye medlemmer til Dansk Svømmeunion, er der behov for at nytænke kontingentprincippet over for klubberne. Dansk Svømmeunions bestyrelse ønsker som udgangspunkt, at provenuet under den nuværende ordning totalt set skal være uændret. Den nye kontingentstruktur skal dels udgøre et redskab for bestyrelsen til at tiltrække flere medlemmer, dels udgøre et redskab til at balancere den fremadrettede økonomi. Bestyrelsens forslag til differentieret kontingentstruktur har til formål at løse udfordringer, som ikke kan løses under den nuværende kontingentstruktur. Bestyrelsens forslag til ny kontingentstruktur er differentieret i tre niveauer, som dækker: 1. Foreninger med begrænset kontingent og begrænsede rettigheder 2. Foreninger med breddeaktiviteter 3. Foreninger med bredde- og konkurrenceaktiviteter Som i dag vil der fremover uændret være et bidrag per medlem til dækning af den af Danmarks Idræts-Forbund indgåede fælles forsikring. Dette bidrag er uafhængig af kontingentstrukturen og betales af alle medlemmer. 1. Foreninger med begrænset kontingent og begrænsede rettigheder Dansk Svømmeunions bestyrelse har i dag taget tiltag til at optage triatlonmedlemsklubber og deres åbent vand-medlemmer. Otte triatlonklubber er i 2009 optaget som medlemmer i Dansk Svømmeunion på særlige regler med begrænset kontingent, rettigheder og under tidsbegrænsede vilkår. Formålet med dette tiltag er at få flere medlemmer under aktiviteten åbent vand og få åbent vand-aktiviteten godkendt hos DIF som tilskudsgivende aktivitet. Dansk Svømmeunions bestyrelsesforslag er, at der indføres en kontingentsats for denne type medlemsforeninger, som bestemmes af bestyrelsen og med efterfølgende orienteringspligt til førstkommende generalforsamling. Baggrunden for denne beføjelse til bestyrelsen er, at bestyrelsen skal kunne handle hurtigt i løbet af året, når der opstår tilsvarende muligheder som med triatlonklubberne. 2. Foreninger med breddeaktiviteter Dansk Svømmeunions bestyrelse har fra SRV/SRØ overtaget svømmeklubber med nedsat kontingentsats og optager i dag fortsat svømmeklubber med en nedsat kontingentsats. Formålet har været en særlig status medfødt fra regionerne, og fremadrettet, for nye medlemsklubber, at tilbyde disse en periode, hvor de kan benytte de ydelser, som Dansk Svømmeunion tilbyder, til nedsat pris. Samtidig øger det antallet af medlemmer i Dansk Svømmeunion og dermed DIF tilskuddet. Dette vedrører primært klubber med breddeaktiviteter, som ofte kun er medlem af DGI, men ikke er medlem af Dansk Svømmeunion. Dansk Svømmeunions bestyrelsesforslag er, at der indføres en kontingentstruktur for alle breddeklubber, hvor klubberne betaler et fast beløb per medlemsforening opdelt i følgende grupper: Side 2 af 5

3 Antal medlemmer i medlemsforeningen Fast kontingent per år og flere Der er her tale om en kontingentstruktur, som er velkendt for foreninger medlem af DGI. Da stort set alle svømmeklubber har breddeaktiviteter, vil dette kontingent udgøre et basiskontingent for en forening med breddeaktiviteter. Ønsker en forening at dyrke konkurrenceaktiviteter under Dansk Svømmeunion, vil der derudover blive opkrævet kontingent per medlem som i dag. Dansk Svømmeunion har i dag omkring 120 breddeklubber med medlemmer. 3. Foreninger med bredde- og konkurrenceaktiviteter Dansk Svømmeunions bestyrelse ønsker at differentiere kontingenter i forhold til de aktiviteter medlemmerne efterspørger. En stor del af Dansk Svømmeunions medlemmer varetager ved siden af breddeaktiviteter tillige konkurrenceaktiviteter. Disse medlemmer har en anden profil og efterspørger andre og flere ydelser fra unionen end rene breddeklubber gør. Flere af disse ydelser er delvist brugerfinansieret og delvist finansieret af unionen. Kontingentet for konkurrenceklubber svarer til den type kontingent, som næsten alle klubber betaler i dag, hvor en del allerede er konkurrenceklubber, og hovedparten er rene breddeklubber. Definitionen på en konkurrenceklub er en klub, som har medlemmer, der deltager i Dansk Svømmeunions konkurrenceaktiviteter. Dansk Svømmeunions bestyrelsesforslag er, at indføre et kontingent per medlem for konkurrence-klubber, for dermed at kunne vedblive med at have et element af centralt finansierede ydelser. Forslag 3.a Kontingentsatsen foreslås til kroner 8.00 per år per medlem for alle medlemmer i medlemsklubben. Dansk Svømmeunion har i dag omkring 90 klubber med medlemmer, som har bredde- og konkurrenceaktiviteter. Forslag 3.b Et alternativ forslag hertil kunne være at opkræve cirka kroner per år per konkurrencesvømmer i medlemsklubben. Dette vil give den samme indtægt, og det vil samtidig betyde en mere glidende overgang fra bredde til bredde og konkurrence. Her er definitionen på en konkurrencesvømmer tænkt som en svømmer, hvis tider registreres i Octo Open. Der blev i 2009 registreret cirka svømmeres tider. Side 3 af 5

4 Eksempel: 750 medlemmer i alt 80 konkurrence svømmere Nuværede Forslag 3.a Forslag 3.b Medlemmer/satser kroner 8 kroner 100 kroner Bredde Sum ØKONOMISK KONSEKVENS Det samlede medlemskontingent fra Dansk Svømmeunions medlemsklubber har de seneste to år ligget omkring 1.3 millioner kroner. Nogle medlemsklubber vil opleve et kontingentfald og andre en kontingentstigning med det nye forslag. Dette er helt afhængigt af, om medlemsklubben udelukkende er en breddeklub eller om den ligeledes har konkurrenceaktiviteter. En typisk svømmeklub med breddeaktiviteter og konkurrenceaktiviteter med omkring 750 medlemmer vil i forhold til den nuværende 2008 kontingentsats stige samlet med omkring kroner i perioden fra år 2009 til Således tilgodeser vores forslag 3.a en prisdifferentiering i forhold til de ydelser som henholdsvis breddeklubberne og konkurrenceklubberne efterspørger. Samtidig kan SVØM tiltrække og fastholde flere breddeklubber end med den nuværende kontingentstruktur. Tilsvarende vil der være penge at spare for de rene breddeklubber. For den samme typiske svømmeklub vil konsekvensen af forslag 3.b med 80 svømmere, der i løbet af året får registreret tider i den nationale database, OctoOpen, være, at stigningen vil beløbe sig til cirka kroner årligt. Forøget DIF tilskud Dansk Svømmeunions bestyrelses erklærede mål om flere medlemmer hænger ligeledes sammen med, at for hvert medlem i en godkendt aktivitet, får Dansk Svømmeunion et tilskud på kroner fra DIF (2008 sats dækkende medlemstilskud + aldersfordelingstilskud kollektiv forsikring). Tilsvarende får Dansk Svømmeunion tilskud, hvis vi får godkendt nye aktiviteter såsom åbent vand-svømning, som vi forventer at få godkendt i Således kan en differentiering af kontingentstrukturen forøge det tilskud som Dansk Svømmeunion modtager fra DIF, som i 2009 var på samlet 5.2 millioner kroner. Det er Dansk Svømmeunions mål over de næste fire år at opnå en medlemsforøgelse på medlemmer, hvilket vil give Dansk Svømmeunion en ekstra indtægt på omkring kroner, dels som kontingent fra flere medlemmer til Dansk Svømmeunion, dels gennem øget DIF-tilskud. Side 4 af 5

5 KONKLUSION Dansk Svømmeunions bestyrelse ønsker med denne tilpasning af kontingentstrukturen at skabe et bedre økonomisk fundament via fremme af mulighederne for tilførsel af flere medlemsklubber og dermed medlemmer. Vi ønsker at opnå et forbedret økonomisk fundament ved at: - øge antallet af aktive, som dyrker svømmeaktiviteter - fastholde og tilknytte flere breddeklubber - være en attraktiv udbyder af konkurrenceaktiviter TIDSPLAN Dansk Svømmeunions bestyrelse ønsker at drøfte dette forslag med medlemsklubberne på generalforsamlingen april Der er således ikke lagt op til, at der skal foretages nogen afstemning om vedtægtsændringer på nuværende tidspunkt. Der sker derfor ingen ændring af kontingentstrukturen for 2010 og Men det er vigtigt for os at få gode saglige input fra jer i debatten. Inden generalforsamlingen i 2011 vil Dansk Svømmeunions bestyrelse komme med et endeligt forslag til behandling på generalforsamlingen, og i givet fald vil en ændring kunne træde i kraft fra kalenderåret Side 5 af 5