Områdeplan 11 - Lunderskov

Transkript

1 Kommuneplan Områdeplan 11 - Lunderskov Områdeplan 11 Kommuneplan Kolding Kommune

2 er udarbejdet af Kolding Kommune Fotos: Kolding Kommune, Peter D. Jensen og Kasper Zederkof Kort: Kolding Kommune Kolding, 13. december 2009

3 Kommuneplan Indholdsfortegnelse Forord 3 Hvorfor Kommuneplan? 4 Portræt af Lunderskovområdet 6 Boligudbygning 8 Erhvervsudvikling 14 Detailhandel 16 Netværk og offentlig service 18 Trafik og forsyning 20 Det åbne land 24 Retningslinjer 28 Rammer for lokalplanlægning 68 Generelle bestemmelser 70

4 Oversigtskort over området 0 487, Meter

5 Kommuneplan Forord Med kommunesammenlægningen i 2007 har vi fået skabt et nyt og spændende grundlag for udviklingen i Kolding Kommune. Hvor Kolding Kommune tidligere rummede ét stort byområde og en række mindre bysamfund, er bystrukturen nu suppleret med Christiansfeld, Lunderskov og Vamdrup som vigtige centerbyer med forskellige potentialer. Samtidig er landområdet udvidet til mere end det dobbelte. Samlet set er det således en stor udfordring at skabe et godt og fremtidssikret grundlag for udviklingen i kommunen. I forbindelse med kommuneplanarbejdet er der blevet udarbejdet en områdeplan for hvert af de 14 planlægningsdistrikter, som kommunen er inddelt i. Jørn Pedersen borgmester Formålet med områdeplanerne er at skabe grundlag for en lokalt forankret planlægning, der samtidig er i harmoni med en overordnet planlægning for hele kommunen. Hensigten er at gøre planlægningen nærværende og dermed give den enkelte borger et godt grundlag for en bedre forståelse for udviklingen i netop deres område. Denne områdeplan indeholder mål og retningslinjer for den kommende udvikling i Lunderskovområdet. Planen beskriver, hvilke muligheder byrådet ser for at tilføre området nye og spændende kvaliteter med fokus på konkrete indsatsområder. Planen indledes med et portræt af området og handler i de følgende seks afsnit om bolig- og erhvervsudvikling, detailhandel, offentlig service, trafik og forsyning samt udviklingen i det åbne land. Sidst i hæftet findes de overordnede retningslinjer for arealanvendelsen og rammer for lokalplanlægningen. 3

6 Hvorfor Kommuneplan? Kommuneplanlægning Kommuneplanen er byrådets plan for kommunens udvikling. Det gælder udformning af byområder, placering af boliger, arbejdspladser, butikker, offentlige institutioner, trafikanlæg og grønne områder mv. Kommuneplanen skal sammenfatte og konkretisere byrådets overordnede politiske mål. Selve kommuneplanen består af en hovedstruktur med overordnede mål for udviklingen i kommunen. Her fastlægges retningslinjer for arealanvendelse i kommunen som helhed og i de enkelte by og landområder. Herudover skal der foreligge rammer med både generelle og detaljerede bestemmelser for lokalplanlægningen. Strategi og hovedstruktur Vi skal inden udgangen af 2009 vedtage en ny samlet kommuneplan for den nye Kolding Kommune, der blev dannet 1. januar Med kommunalreformen og den ændrede planlov styrkes kommuneplanlægningen, så den også kommer til at omfatte områder, der hidtil har været omfattet af regionplanen. Kolding Byråd har valgt at udarbejde dele af kommuneplanen i samarbejde med de 5 andre kommuner i Trekantområdet Billund, Fredericia, Middelfart, Vejen og Vejle. Det betyder, at vi sammen udarbejder en fælles planstrategi for Trekantområdets udvikling samt en hovedstruktur med overordnede arealudpegninger og retningslinjer for arealanvendelse. Den fælles planlægning skal medvirke til at styrke Trekantområdets identitet og muligheder. I Kolding Kommune har vi herudover ønsket at lave Strategi Kolding 2007 en strategi for, hvordan vi ønsker at målrette planlægningen omkring de temaer, der har særlig relevans for Kolding. Områdeplanerne Den fælles kommuneplandel suppleres i Kolding Kommune af områdeplaner for hvert af de 14 planlægningsdistrikter, som Kolding Kommune er inddelt i. 4 Områdeplanerne er en nyskabelse i Kolding Kommunes planlægning. Hvert planlægningsdistrikt vil få sin egen minikommuneplan, som

7 Kommuneplan indeholder en gennemgang af den overordnede struktur for udviklingen samt retningslinjer for arealanvendelse og rammer for lokalplanlægningen i de enkelte delområder. I flere af Koldings planlægningsdistrikter er koblingen mellem by og land et vigtigt tema, idet planerne skal indeholde rammer for udviklingen i såvel byområde som landområde. De retningslinjer, som indgår i den overordnede fælles hovedstruktur indarbejdes i den enkelte områdeplan i det omfang de er relevante for det konkrete område. I forbindelse med udarbejdelse af Områdeplan 11 for Lunderskov er det vigtigt at betone, at den tidligere Kommuneplan for Lunderskov Kommune samt Strategi for Kommuneplanrevision Lunderskov Kommune fra 2004 har udgjort et væsentligt grundlag for arbejdet. Strategi Kolding 2007 samt Trekantområdets fælles planstrategi har ligeledes dannet et væsentligt grundlag for planen. Hvidkildeparkens amfiscene klædt i efterårsfarver. 5

8 Portræt af Lunderskovområdet Vision Lunderskov by skal først og fremmest være et attraktivt område for bosætning og et center for handel og fritid. Der skal arbejdes for at fastholde og støtte de nuværende erhvervsvirksomheder og arbejdspladser i Lunderskov, samt for en udnyttelse af de udlagte erhvervsområder. Landdistrikterne og landsbyerne skal udvikles på et bæredygtigt grundlag under hensyn til naturen, landskabet, kulturmiljøerne, landbrugserhverv og lokalsamfundene. Byområdet Lunderskov by er en af Kolding Kommunes tre centerbyer og ligger vest for Kolding mod grænsen til Vejen Kommune. Lunderskov by er trafikalt bundet sammen med Kolding af gode vejforbindelser, motorvejen samt jernbanen, der også forbinder Lunderskovområdet til resten af Danmark og Europa. Lunderskov er en typisk stationsby. Fra 1866 voksede byen op omkring jernbanestationen på den Østjyske længdebane mellem Fredericia og Padborg, der også fra 1874 fik en omstigning til Kolding - Esbjergbanen. Det satte gang i byudviklingen omkring stationen og den vestgående hovedgade. Før stationsbyen opstod, var Lunderskov en mindre rydningslandsby - den lille skov kendes fra 1496 og i 1688 var Lunderskov en lille landsby med kun seks gårde og tre huse. Lunderskov spillede en stor rolle som oplandsby, hvilket også ses i de funktioner, der prægede byen tidligere, såsom politistation, skole, biograf, stadion (1955) og kommunekontor. Desuden elværk, vandværk og vandtårn, brugsforening, adskillige købmænd og anden handel og håndværk. Derudover lå der tidligere et teglværk midt i byen. Teglværket blev nedlagt omkring Byen er vokset ud fra stationen og mod vest. Den centrale del af Lunderskov er stadig den oprindelige hovedgade Storegade, men byen har vokset sig større og består i dag af flere dele. Drabæk Mølleå slynger sig midt gennem Lunderskov og både samler og deler byen. Åens grønne brinker udgør en vigtig biotop i lokalmiljøet og Hvidkildeparken gør hele området til en rekreativ perle for byens borgere. Den grønne kile deler byen i to; bymidten omkring Storegade og den nyere bydel Kongsbjergområdet mod nord-vest. Hvidkilde i Lunderskov. 6 Lunderskov består i dag af et centerområde, der ligger vest for jernbanen fra stationen til Drabæk Mølleå. Nord og syd for centerområdet ligger byens ældre boligområder. Omkring stationen og hovedgaden består bebyggelsen af etagebygninger med både boliger og erhverv. Den centrale del af byen er udpeget som bevaringsværdigt kulturmiljø. Der hvor byens hovedgade møder det grønne strøg ved Drabæk Mølleå, ligger Hvidkildeparken og Hvidkildevillaen, der skaber en fin overgang mellem byen og naturområdet. Dette område rummer en væsentlig kvalitet for Lunderskov. Lunderskov Station.

9 Kommuneplan Befolkning Lunderskovområdet har en befolkning på borgere. I Kolding Kommunes befolkningsprognose forventes befolkningen at stige med ca. 15 % frem til Historie I Lunderskov ligger to af Danmarks ældste ferskvandsdambrug. Det ene er Rolles Mølle Dambrug og det andet er Hvidkilde. Begge områder er registreret som kulturmiljøer og området omkring Hvidkilde er også fredet. Ved Hvidkilde er de gamle fiskedamme blevet restaureret, men ved Rolles Mølle er der kun spor tilbage af dammene. Ved at følge Rolles Møllevej ud af Lunderskov mod nord, kommer man forbi Rolles Mølle. Hvis man følger Gl. Landevej tilbage til Lunderskov kommer man igennem et område med mange gravhøje og Hesselvadbro, hvor der er en rasteplads med en informationstavle. I Kongsbjergområdet findes offentlige funktioner såsom skole, bibliotek og idrætshal. Den nordlige bygrænse går ved Koldingvej og her ligger et større erhvervsområde med det ene af Lunderskovs to supermarkeder. Syd for Kongsbjergvej og videre mod vest er boligbebyggelse, primært som parcel- og rækkehusbebyggelse, der er karakteriseret af mindre boliglommer og nærhed til grønne områder. Øst for jernbanen ligger Lunderskovs andet store erhvervsområde, hvor der primært er industri. Det nuværende erhvervsområde ligger ud til Gl. Lunderskovvej og danner byens østlige grænse. Landsbyerne og det åbne land Størstedelen af Lunderskovområdet består af åbent land. Landområderne omfatter en blanding af agerlandskaber, naturområder, rekreative områder, søer, åer, værdifulde landskaber, kulturhistorie og landsbyer. Landskabet i Lunderskovområdet er karakteristisk i og med, at det er en del af det østjyske fjord- og ådalslandskab, men er beliggende i grænseområdet mod den fladere midtjyske hedeslette. Lunderskovområdet er et vigtigt jordbrugsområde med adskillige store husdyrbrug. Lige syd for Lunderskov ligger lokalbyen Skanderup, der i 2007 havde et indbyggertal på 363. Byen er præget af friskolemiljøet og huser hele tre skoler: Folkeskolen Skanderup-Hjarup forbundsskole, Skanderup Friskole og Skanderup Efterskole. Desuden ligger der en frimenighedskirke midt i Skanderup. I områdets nordlige del ligger lokalbyen Jordrup med 583 indbyggere. Her er der mulighed for de mest almindelige daglige indkøb og i Fynslund 1 kilometer mod syd ligger både folkeskole og børnehaver. Desuden ligger plejehjemmet Toftegården centralt i Jordrup. Der har været en del boligudbygning i Jordrup de sidste 10 år. Skanderup og Jordrup er begge præget af enkelte landbrugsejendomme og enfamiliehuse, desuden er der flere kulturhistoriske bygninger såsom kirker, gamle mejerier, skoler og forsamlingshuse, der er markante for den enkelte landsby. Det åbne land med mindre samlede bebyggelser rummer kulturhistorie i form af de store gårde og deres landskabelige strukturer samt spor af bopladser fra sten- og bronzealderen og et antal gravhøje og andre menneskeskabte strukturer. Det er der blandt andet et eksempel på ved Lejrskov og Hesselvad Bro, hvor der er en større gruppe af gravhøje. Området er udpeget som kulturmiljø. Udover at landbruget har sat sine strukturelle og historiske præg på det åbne land, er der også kulturhistoriske eksempler på andre erhverv, der igennem tiden har præget landskabet, såsom Rolles Mølle Dambrug, beliggende ved Drabæk Mølleå. Det er en gammel kornvandmølle kendt siden 1578, men i slutningen af 1800-tallet blev der her opført et af landets første ferskvandsdambrug, der har fungeret frem til 1960 erne. I nyere tid er det specielt centraliseringen af landbruget samt etableringen af motorvej og jernbane, der har haft en stor indvirkning på landskabet. 7

10 Boligudbygning Mål Lunderskov skal fortsat være et dejligt sted at bo. Potentialerne ved infrastrukturen, de grønne områder og nærmiljøet skal udnyttes. Der skal sikres boliger af høj arkitektonisk kvalitet til alle aldre. Boligudbygning skal ske i tilknytning til og i respekt for det eksisterende miljø. Udbygningen af boliger skal ske på et bæredygtigt grundlag, blandt andet ved en fortætning af den eksisterende by og ved at alt nyt byggeri opføres som lavenergibebyggelse. Lokalbyerne skal støttes som lokalsamfund med mulighed for boligudbygning, erhverv og serviceforsyning. Nye boligområder skal understøttes af kollektiv trafikbetjening. Status Befolkningstallet for Kolding Kommune er generelt stigende. Det samme gør sig gældende for Lunderskovområdet, hvor der forventes at være en støt stigende befolkningsudvikling. Boligudbygningen i området har været omkring 40 boliger årligt i perioden fra I perioden er indbyggertallet steget med ca. 300 personer. Boligudbygningen er hovedsageligt foregået i Lunderskov. Udfordringerne Med udgangspunkt i den boligudbygning, der er sket i Lunderskov, vurderes der at være en god efterspørgsel på byggegrunde og byggemuligheder omkring Lunderskov by. I lokalbyerne er efterspørgslen på boliger mindre, men der menes stadig at være basis for mindre boligudbygningsområder her, der kan udnyttes på sigt. Med Kommuneplan er der udpeget enkelte store byudviklingsområder Vejen kommune Drabæk Mølleå Dollerup Sø nord Lunderskov Drosselvej Dollerup Sø Drabæks Have Havrevang Byzone Eksisterende byudvikling - boliger Ny byudvikling - boliger Perspektivområder 8 Nye og eksisterende byudviklingsområder til boliger i Lunderskov by.

11 Kommuneplan ved Lunderskov og nogle mindre udbygningsmuligheder i Skanderup og Jordrup. Vigtige parametre, der skal opfyldes ved lokalisering af nye udbygningsområder, er tilknytning til eksisterende servicefaciliteter, således at nye udbygningsområder forbindes til overordnet infrastruktur og har nærhed til skole, daginstitutioner og fritidsfaciliteter. Drabæk Mølleå, søerne og de omkringliggende grønne arealer skal bevares som åbent landskab imellem boligområderne i Lunderskov. Nye boligområder skal tilpasses de landskabelige træk og naturværdier, der kendetegner området og kan være med til at give et nyt boligområde identitet og merværdi. Landskabet uden om Lunderskov by indeholder områder for potentielle vådområder, natur og økologiske forbindelseskorridorer. Ny byudvikling skal derfor sikre, at der fortsat er forbindelser og sammenhænge i det omgivende landskab. I lokalbyerne skal boligudbygningen ske med respekt for landsbyens struktur og kulturhistorie. Derudover skal der tages hensyn til landbrugets opretholdelse og naturværdierne i det åbne land. Målsætningen for nyopførelse af boliger i Kolding Kommune er at opprioritere krav om lavt energiforbrug i nye boliger. Derfor fastsætter nye lokalplaner bestemmelser om, at byggeri skal opføres som lavenergibebyggelse i minimum energiklasse 1. Nye boligområder Lunderskovs boligområder er idag overvejende række- og parcelhusbyggeri, og det forventes at det også i fremtiden er denne type boliger, der efterspørges i Lunderskov. Udbygning af nye boligkvarterer i området skal have høj kvalitet i både den enkelte bolig og det samlede byområde. Derfor skal boligbyggeriet gennemføres med stor variation og god arkitektur. Nye boliger ved Frederiksberggade i Lunderskov. Der er udpeget fem forskellige byudviklingsområder i Lunderskov, hvor byen kan udbygges med nye boligkvarterer. Samtidig er udpeget udviklingsretninger for den potentielle fortsatte udbygning af Lunderskov, ud over hvad der forventes i planperioden. For de største af områderne er der udarbejdet en principskitse, der illustrerer, hvorledes områderne kan struktures og udbygges. Drosselvej 2 Ved Drosselvej 2 er der idag en fungerende erhvervsvirksomhed. Da virksomheden er omkranset af boliger, er dette et oplagt byomdannelsesområde, hvorfor området udlægges til boligformål. Grunden har en rummelighed på 8 boliger. Petersminde Lunderskov. Havrevang Havrevang er et område i det sydøstligste hjørne af Lunderskov by, der har været udlagt til boligformål i den tidligere kommuneplan. Der er vedtaget en lokalplan for området, der udlægger det til åben-lav boliger med en rummelighed på 12 boliger. Området er udstykket i boligparceller, men er endnu ikke bebygget. 9

12 Koldingvej vej e Rolykk 1 g Højvan 1 eb rt So 2 Egevænget j ve rg je 2 Udsigten Figgenvej 2 Jernbane Støjafskærmning Meter Stier Nyt boligområde Strukturskitse for boligudbygning ved Dollerup Sø. Boligområderne er placeret med afstand til søen og vil blive udbygget etapevis. Grønne kiler opdeler boligområderne og skaber med stiforbindelser adgang og kontakt til naturen. Tallene indikerer udbygningsrækkefølge. Drabæks Have Centralt i Lunderskov for enden af Storegade ligger Drabæks Have. Det er et lokalplanlagt område til i alt 13 boliger i form af gårdhavehuse. Området er endnu ikke bebygget. Dollerup Sø nord Dollerup Sø nord er første del af boligudbygningen omkring Dollerup Sø. Området er en vestgående forlængelse af den eksisterende by, mod nord afgrænset af Koldingvej og mod syd af Dollerup Sø og har været udlagt i den nuværende kommuneplan som byudviklingsområde. Området er præget af kulturhistoriske minder i form af en gravhøj og bevaringsværdige diger, blandt andet Trældiget, der udgør områdets vestgrænse og også grænsen til Vejen kommune. Den sydligste del af området er en del af et værdifuldt landskab og er omfattet af søbeskyttelse. Omkring Dollerup Sø er der flere beskyttede naturtyper og ny natur. Det er vigtigt, at der ved udbygningen af området tages hensyn til både kultur- og naturværdierne. Disse skal ses som store potentialer for boligområdet og Lunderskov frem for som begrænsninger. Området er ca. 31 ha og vil kunne rumme ca. 170 boliger. Strukturen for området tager udgangspunkt i et projekt, valgt på basis af en arkitektkonkurrence i 2006 og med udgangspunkt heri er området ved at blive lokalplanlagt. I lokalplanlægningen skal der sikres grønne kiler og of10 fentlig adgang til naturområderne omkring Dollerup Sø.

13 Kommuneplan Perspektivområde syd for Dollerup Sø På længere sigt er det ønsket at inddrage et areal syd for Dollerup Sø til boligudbygning. Indtil det medtages i kommuneplanens rammer udlægges det som perspektivområde. En inddragelse af området i kommuneplanens rammer forudsætter udarbejdelse af kommuneplantillæg. Hele området er en del af et værdifuldt landskab, hvorfor vigtigheden af at bebyggelsen indpasses i landskabet skal understreges. I det sydøstlige hjørne af området er der en beplantet udsigtshøj og en beskyttet mose, som der skal tages hensyn til ved udbygningen af området. Området ligger tæt på Hærvejens kulturhistoriske forløb, hvilket skal indtænkes i en kommende disponering af området. Fremtidig byomdannelse Udover de nye byudviklingsområder udenfor Lunderskov, er det også en mulighed løbende at skabe nye boligområder inde i Lunderskov. Eksisterende erhvervsområder, der ikke længere skal fungere som sådanne, kan omdannes til boligområder eller en blanding af bolig og erhverv. En sådan byfortætning er bæredygtig, da den udnytter den eksisterende infrastruktur. Omdannelse af eksisterende erhvervsområder til boligområder skal ske på grundlag af konkrete ønsker. Boligudbygning i lokalbyerne og det åbne land Jordrup På baggrund af den ventede udviklingstakt i planperioden foreslås en byudvikling i Jordrup, der følger landsbyens størrelse og struktur med udbygningsmuligheder i den sydlige del af Jordrup. Landsbyen kan udbygges med tæt-lav og åben-lav boligbebyggelse. Bynært naturområde set fra sportshallen i Lunderskov. Naturområder giver stor kvalitet til de omkringliggende boligområder. 11

14 Hovedgaden Vestermarksvej Knudsbølvej Borgergade Jordrup Chr. Jensensvej Bøllingvej Skovvejen Ved Kærtoften Boligudbygning i Jordrup Boligudbygningen i Jordrup skal ske i henhold til landsbyens struktur. De to nye udbygningsområder i Jordrup kan udbygges sideløbende, da der henholdsvis er tale om tæt-lav byggeri og åbenlav byggeri. Området ved Kærtoften kræver lokalplanlægning. Kærtoften Bækkelundvej Ved Hovedgaden Landsbyafgrænsning Kløvervej Eksisterende byudvikling - boliger Ny byudvikling - boliger Nye boligområder i Jordrup. Jordrup ligger inden for et område med særlige drikkevandsinteresser. Der skal derfor tages særlige forholdsregler til beskyttelse af grundvandsressourcerne. Landsbyen skal overføres til byzone. Ved Hovedgaden Jordrup Området er beliggende i den sydlige del af Jordrup, vest for Hovedgaden. Området er på nuværende tidspunkt omfattet af en landzonelokalplan, Lokalplan nr , der udlægger området til blandet tæt-lav og åben-lav boligbebyggelse. Områdets rummelighed er ifølge lokalplanen på boliger. Området er endnu ikke blevet udstykket og udnyttet, som lokalplanen giver mulighed for. Ved Kærtoften Jordrup Dette område er beliggende øst for Jordrup og har en rummelighed på nye boliger. Området kan udbygges med tæt-lav eller åben-lav bebyggelse. En ny udstykning på dette område skal også respektere landsbystrukturen i Jordrup samt de beskyttede hegn og diger, der udgør områdets østlige kant. Skanderup I Udviklingsplan for Skanderup er der peget på udviklingsmuligheder vest for Hjarupvej og syd for Skanderup. Skanderups borgere ønsker, at udviklingen sker gradvist af hensyn til intergrering af tilflyttere. Der er i Udviklingsplanen for Skanderup udtrykt ønske om flere mindre, grønne friarealer, som kan etableres i forbindelse med nyudstykninger og omkring regnvandsbassiner. På baggrund af den ventede udviklingstakt i planperioden , foreslås en byudvikling i Skanderup, der følger landsbyens størrelse og struktur ved udbygningsmuligheder ved Ejersminde, som også er foreslået i udviklingsplanen. Landsbyen kan udbygges med tæt-lav og åben-lav bebyggelse. Skanderup ligger delvist inden for et område med 12

15 Kommuneplan Rækkefølge for udbygning i Skanderup Boligudbygningen i Skanderup skal ske i henhold til landsbyens struktur og i angivet A og B rækkefølge. Udbygningen skal først ske i den sydlige del af Ejersmindeområdet, hvor udstykning allerede er foretaget. Efterfølgende skal udbygningen i den nordlige del af Ejersmindeområdet ske som en sammenkobling af området ved Skanderup-Hjarup Forbundsskole og Ejersminde med resten af Skanderup. Udbygning af den nordlige del af Ejersmindeområdet kræver lokalplanlægning og må først finde sted, når hele den sydlige udstykning er taget i brug. Wissingsminde Engvej Kastanie Alle Svinget Skanderup Ejersminde (B) Ejersmindevej Forbundsskolen Egeskovvej Ejersminde (A) Skanderup Landevej Hjarupvej Landsbyafgrænsning Eksisterende byudvikling - boliger Ny byudvikling - boliger Perspektivområde Nye boligområder og rækkefølge for byudbygning i Skanderup. særlige drikkevandsinteresser. Der skal derfor tages særlige forholdsregler til beskyttelse af grundvandsressourcerne. Landsbyen skal overføres til byzone. Ejersminde Skanderup Ejersminde er beliggende nord for Skanderup-Hjarup Forbundsskole, ved Hjarupvej. Den sydligste del af området er lokalplanlagt i lokalplan nr og udlagt til åben-lav boligbebyggelse med en rummelighed på 16 boliger. Den lokalplanlagte del af området er også blevet udstykket, men er endnu ikke fuldt udbygget. I den nordlige del af området vil der være mulighed for tæt-lav eller åben-lav boligbebyggelse. Området er beliggende indenfor Valgmenighedskirkens kirkebyggelinje og kirkefjernomgivelser. Derfor skal der i udbygningen af området tages hensyn til indblikket til kirken fra Hjarupvej. Bergsmindevej Risbøge Det åbne land I det åbne land må der som udgangspunkt ikke opføres nyt byggeri, der ikke har tilknytning til jordbrugsdriften. I den mindre afgrænsede landsby Højrup vil der være mulighed for udbygning i form af huludfyldning inden for landsbyafgrænsningen. Nye boliger og ombygning af boliger skal ske med respekt for de omkringliggende miljøer. Fynslundvej Højtoften Landsbyafgrænsning for Højrup Stenvad Landsbyafgrænsning Handlinger Der skal udarbejdes lokalplaner for at overføre lokalbyerne Skanderup og Jordrup til byzone inden for de første 4 år af planperioden. I forbindelse med inddragelse og virkeliggørelse af de udpegede byudviklingsområder skal der udarbejdes planer for boligområderne ved Dollerup Sø syd, der sikrer sammenhæng i området og med den øvrige bebyggelse. I alle nye lokalplaner skal der indarbejdes bestemmelser om lavenergibebyggelse. 13

16 Erhvervsudvikling Mål Lunderskov skal fortsat være en by, med et aktivt erhvervsliv og attraktive arbejdspladser. Fastholdelsen af service- og videnserhverv er en forudsætning for udviklingen af Lunderskov som en boligby. Der skal sikres arkitektonisk og landskabelig kvalitet af erhvervsbyggeri i de nye erhvervsområder. Status I Lunderskovområdet er der enkelte større og flere mindre virksomheder. Størstedelen af virksomhederne er placeret omkring Lunderskov by og er virksomheder med relation til transport, logistik og produktion. I Lunderskov bymidte er der hovedsageligt detailhandel, service- og håndværkserhverv. I det åbne land er landbrug hovederhvervet og der henvises her til afsnittet om det åbne land. I landsbyerne er der enkelte mindre videns- og håndværksvirksomheder. Erhvervsområde øst mellem jernbanen og Gl. Lunderskovvej er endnu ikke fuldt udbygget. Udfordringer Infrastrukturelt ligger Lunderskov i et smørhul med både jernbane og motorvej og det vil derfor være hensigtsmæssigt fortsat at have transportintensive virksomheder i Lunderskov. Den infrastrukturelle placering gør også, at det er nemt at pendle til og fra byen, samt at benytte sig af de nærmeste større byers servicetilbud. LM Glasfiber er en af de største virksomheder i Lunderskov. Den har været i Lunderskov siden I de første år som møbelproducenten Lunderskov Møbelfabrik og fra 1978 som vindmøllevingeproducent med distribution til og produktion i hele verden. I 2008 flyttede LM Glasfiber sin administration og dermed ca. 300 af sine medarbejdere til Kolding. Der vil dog stadig være fremstillings- og testvirksomhed i Lunderskov. Der har været en tendens til et fald i antallet af arbejdspladser i Lunderskov og med flytningen af LM-Glasfibers administration, vil antallet af arbejdspladser falde yderligere. Det er en stor udfordring for Lunderskovområdet at fastholde det eksisterende antal af arbejdspladser og virksomheder. En mulighed for at gøre dette kan være at give mulighed for etablering af andre typer af erhverv end de traditionelle produktionserhverv for dermed at tilpasse sig den nationale ændring af erhvervssammensætningen, som går mod videnserhverv med fokus på forskning og innovation. Drabæks Mølle. Generelt bør virksomheder, anlæg og indretninger, der kan forventes at belaste de nære omgivelser, placeres på de særlige arealer, som er udlagt til dette formål andre steder i kommunen. 14 Den arkitektoniske kvalitet i erhvervsbyggerier og -områder skal sikres igennem lokalplanlægning og byggesagsbehandling, herunder gennem LM Glasfiber.

17 Kommuneplan Rækkefølge for erhvervsudbygning i Lunderskov Udbygningen af erhvervsområder i Lunderskov skal ske i den rækkefølge, der er angivet A og B. Dette skal sikre, at byudviklingen sker indefra og ud og ikke som fritliggende bebyggelse i det åbne land og for at skabe sammenhæng mellem den eksisterende bydannelse og det nye erhvervsområde øst for Lunderskovvej. Sø Lunderskov Lunderskov erhvervsområde øst (A) Erhvervsområde Damkærgård (B) Fakta Antallet af arbejdspladser i Lunderskovområdet er svagt aftagende fra 1176 i 2003 til 1098 i Antallet af beskæftigede, bosiddende i Lunderskovområdet, er stigende og var i 2006 på Det vil sige, at flere mennesker bosætter sig i Lunderskovområdet, men pendler til andre steder i og uden for kommunen. Historie Drabæks Mølle, der er beliggende i Lunderskov, er i dag Danmarks ældste fungerende virksomhed. Drabæks Mølle blev grundlagt i 1100-tallet, da Erik Ejegod regerede landet. I dag producerer Drabæks Mølle økologiske melog grynprodukter under mærket Kornkammeret. Området omkring den gamle Drabæks Mølle er udpeget som kulturmiljø. Byzone Eksisterende byudvikling - erhverv Ny byudvikling - erhverv Nye erhvervsområder i Lunderskovområdet. Regulativet for facader og skilte. Desuden er det vigtigt at sikre grønne strøg imellem erhvervsområderne og en landskabelig tilpasning, med respekt for de landskabelige værdier. Udendørs oplag bør gives en mindre synlig placering, når virksomhederne og deres omgivelser er synlige fra de overordnede veje, ligesom parkering som hovedregel bør placeres, så bygninger og beplantning skærmer det fra offentligheden. Nye erhvervsområder De områder, der er udlagt til erhverv, er beliggende vest for Gl. Lunderskovvej og øst for jernbanen. Det vil sige, at der er god forbindelse til motorvejen uden om byen, samt mulighed for at udnytte nærheden til jernbanen. Erhvervsområdet Damkærgård er udlagt øst for Gl. Lunderskovvej og kan udvikles på sigt, når de udlagte arealer vest for Gl. Lunderskovvej er taget i brug. Det nye område skal overføres til byzone. Det skal stadig være muligt at etablere og drive mindre virksomheder i lokalbyerne, for at disse fortsat kan være attraktive for bosætning. Udviklingen af erhverv i lokalbyerne skal ske under hensyntagen til natur- og kulturværdierne og skal tilpasses landsbymiljøet. Nye erhverv skal primært være i form af ikke-generende videns-, service- og håndværksvirksomheder. Nye erhverv i det åbne land skal etableres under hensyntagen til landbrugets udvikling. Der kan som udgangspunkt ikke etableres nye erhvervsvirksomheder uden relation til jord- eller skovbrug. Dog kan der i tiloversblevne landbrugsbygninger indrettes håndværks- og industrivirksomhed samt kontor og lager. Etablering af sådanne virksomheder skal ske under hensyntagen til natur, miljø og eventuelle naboer. Se desuden afsnittet om det åbne land. Handlinger Da der stadig er uudnyttede erhvervsarealer tilgængelige, udlægges der ikke yderligere i forhold til de udpegede i Regionplan Der skal udarbejdes lokalplan for at overføre den resterende del af erhvervsområdet vest for Lunderskovvej til byzone inden for de første 4 år af planperioden. For området vest for Lunderskovvej skal der udarbejdes en helhedsplan, der sikrer områdets indpasning i landskabet og etapevise udbygning. I alle nye lokalplaner skal der indarbejdes bestemmelser om lavenergibebyggelse. 15

18 Detailhandel Mål Lunderskovs bymidte skal fastholdes og styrkes som et attraktivt og varieret detailhandelsmiljø. Der skal skabes mulighed for etablering af butikker med større pladskrævende varegrupper i Lunderskov. Status Lunderskov bymidte har et udbud af forskellige dagligvare- og udvalgsvarebutikker, der gør, at det er muligt at dække indbyggernes daglige behov. Bymidten bærer dog også præg af nærheden til Kolding bymidte og Kolding Storcenter, der som regionalt handelscenter har et meget stort udbud og variation af butikker. Ved Kongsbjerg erhvervsområde ligger en dagligvarebutik, der forsyner det tilgrænsende boligområde. Koldingvej Hasselvænget Kongsbjerg Metalvej Energivej Gormsvej I Skanderup er der ikke nogen dagligvarebutikker, mens der i Jordrup er en dagligvarebutik, der forsyner Jordrup og de omkringliggende landområder. Højvang Poppelvænget Elmevænget Reinholdts Bakke Thorsvej Thyrasvej Lokalcenter Kongsbjerg Jættehøj Udfordringer Detailhandelen i Lunderskov ligger spredt over et større område. For at sikre at byen fortsat har et attraktivt handelsliv, skal der arbejdes Lokalcenter ved Kongsbjerg i den nordvestlige del af Lunderskov. Baldersvej Iver Dahlsvej Nørregade Jernbanegade Drabæks Alle Iver Dahlsvej Havegade Solparken Torvet Storegade Søndergade Toftegade Vestergade Frederiksberggade Søegårdsvej Afgrænset bymidte Bakken 16 Den afgrænsede bymidte i Lunderskov med mulighed for detailhandel. Afgrænsningen er en bearbejdning af bymidteafgrænsningen i Vejle Amt Regionplan. Således er et område vest for Drabæks Mølleå udtaget og der er i stedet udlagt arealer ved krydset Nørregade og Havegade samt ved Frederiksbergsgade og Jernbanegade.

19 Kommuneplan Enkeltstående butikker Enkeltstående butikker til et lokalområdes daglige forsyning er primært butikker, der forhandler dagligvarer. For at der reelt er tale om enkeltstående butikker, bør butikker, der etableres på baggrund af denne bestemmelse, som udgangspunkt placeres med en afstand på mindst 500 m fra andre butikker og områder udlagt til butiksformål. DETAILHANDELSRAMMER Område Butiksareal Udbygningsramme Samlet arealramme Max butiksstørrelser m 2 m 2 m 2 Dagligvarer Udvalgsvarer Bymidter (planlovens 5 m, stk. 1 og 3) Lunderskov bymidte Lokalcentre (planlovens 5 n, stk. 1 nr. 1) Kongsbjerg Særlig pladskrævende varegrupper (planlovens 5n stk. 1 nr. 3 ) Kongsbjerg (Lunderskov) Vejen kommune Hasselvænget Egholtvej Metalvej Reinholdts Bakke Koldingvej Kongsbjerg Thorsvej Tværvej Industrivej Drabæks Alle Åparken Møllealleen Møllegade Gl. Lunderskovvej Svalevej Særlig pladskrævende varegrupper Område til særlig pladskrævende varegrupper ved Kongsbjerg i Lunderskov. Drosselvej Gl. Møllevej Drab for at sikre bedre samling af og sammenhæng mellem byens butikker. Arbejdet med at forny bymidten blev iværksat i 2004 med henblik på omlægning og installering af nyt gadeinventar og beplantning på de centrale pladser og p-pladser. Det har blandt andet udmøntet sig i den nyligt indviede Byens Plads. Renoveringen af gader og pladser skal fortsættes for at sikre en samlet og attraktiv bymidte. Udvikling af centerområder I Lunderskov bymidte udlægges et samlet areal til detailhandel på m 2 udover det eksisterende areal på m². Disse rammer er større end det, der foreslås i Kolding Kommunes detailhandelsanalyse fra Inden for disse rammer må dagligvarebutikker maksimalt have en størrelse på m² og udvalgsvarebutikker må maksimalt have en størrelse på m². En fuld udnyttelse af grænserne i én butik kan have en negativ virkning på eksisterende dagligvarebutikker. Derfor bør arealudlæggene udnyttes over flere butikker. Nye butiksudlæg skal, for at medvirke til en koncentration af bymidten, placeres inden for Lunderskovs afgrænsede bymidte. Butikker med pladskrævende varegrupper, som eksempelvis biler, campingvogne, byggemarkeder mv., skal placeres i et afgrænset område i Kongsbjerg erhvervsområde, hvor der udlægges en ramme på m 2. Byens Plads i Lunderskov. I landsbyerne Jordrup og Skanderup kan der placeres enkeltstående butikker til lokalområdets forsyning med et etageareal på maksimalt m 2. Café ved Storegade i Lunderskov. Handlinger Der fastsættes en ny ramme med udvidelsesmuligheder for detailhandlen. Afgrænsningen af Lunderskov bymidte indskrænkes for at initiere en fortætning af detailhandlen. Samtidig vil den igangværende etapevise forskønnelse af Lunderskov bymidte fortsætte. Der gives mulighed for etablering af butikker til pladskrævende varegrupper. 17

20 Netværk og offentlig service Mål Udbuddet af pasnings-, pleje- og skoleuddannelsesmuligheder skal udbygges og udvikles i overensstemmelse med behovet i lokalsamfundene. Udbuddet af attraktive idræts- og friluftsmuligheder skal udbygges og sikres gennem et bredt udbud for såvel det uorganiserede som det foreningsbaserede idræts- og friluftsliv. Status Området er betjent af tre folkeskoler Kongsbjergskolen i Lunderskov, Skanderup-Hjarup Forbundsskole i Skanderup og Fynslundsskolen i Fynslund syd for Jordrup. Der er tilknyttet SFO til alle områdets skoler og på Kongsbjergskolen er der specialundervisningstilbud. For folkeskolens 10. klasse betjenes området af Bakkeskolen i Kolding. Udover de offentlige uddannelsesinstitutioner findes der en efterskole i Lunderskov og i Skanderup. Desuden er der en friskole i Skanderup. Der er to daginstitutioner i Lunderskov: Dollerupgård og Børnehuset. Børnehuset er en integreret institution, der ligger i tilknytning til Kongsbjergskolen og som er opdelt i to institutioner Børnehaven Skrænten og Solparkens Børnehave. Derudover ligger Børnehaven Spiren i Fynslund og Trekløveren i Skanderup. Daginstitutioner ligger naturligt i forhold til boligområderne. Lunderskovområdet er endvidere forsynet med plejecentre Kongsbjerghjemmet i Lunderskov og Toftegården i Jordrup. I tilknytning til Toftegården i Jordrup er der også et aktivitetshus for ældre. Lunderskovs gamle rådhus, der idag er indrettet til bibliotek. Plejecenteret Toftegården Ridecenter Lunderskovområdet har et bredt udbud af idrætsfaciliteter. Centralt i byen ved skolen ligger Lunderskovhallen og en række boldbaner. Derudover er der i Lunderskov et tennisanlæg. I Skanderup ligger i tilknytning til Skanderup Efterskole en idrætshal, som primært anvendes af efterskolens elever. Ved Fynslund ligger der blandt andet et ridecenter, sportshal og Stadion Fynslund. Udfordringer Det eksisterende serviceniveau skal opretholdes, hvilket kræver løbende vedligeholdelse af de fysiske rammer. Børneinstitutioner og faciliteter skal sikres gode fysiske forhold af hensyn til børnenes indlæring og børn og personales trivsel. De fysiske forhold skal tage afsæt i pædagogiske tanker og tillade en fleksibilitet for omstilling af institutionerne i forhold til forandring af behovene. For seniorområdet skal sikres tidssvarende fysiske rammer, der lever op til brugernes behov for trivsel og godt arbejdsmiljø. Kulturtilbuddene skal tilgodese alle aldersgrupper og interesser. Øget mulighed for sunde fritidsinteresser skal fremmes gennem tilgæn- Spiren Fynslundskolen Skole Børnehave Plejecenter Idrætsfaciliteter Institutioner og idrætsfaciliteter i Jordrup og Fynslund. Tennisbane Skanderup-Hjarup Forbundsskole Trekløveren Skole Børnehave 18 Idrætsfaciliteter Institutioner og idrætsfaciliteter i Skanderup.

21 Kommuneplan Plejecentre Plejecentret Kongsbjerghjemmet i Lunderskov 32 plejeboliger Plejecentret Toftegården i Jordrup 12 plejeboliger Folkeskoler Kongsbjergskolen 438 elever klasse. Skanderup - Hjarup Forbundsskole 220 elever klasse. Fynslundskolen 227 elever klasse. Børnehaver Børnehuset Lunderskov (Børnehaven Skrænten og Solparkens Børnehave) 92 børn. Børnehaven Dollerupgård 60 børn. Børnehaven Trekløveren 62 børn. Børnehaven Spiren 76 børn. Kongsbjergskolen Kongsbjerghjemmet Børnehuset Lunderskov Hallen Dollerupgård Institutioner Skole Børnehave Plejecenter Idrætsfaciliteter Institutioner, service og idrætsfaciliteter i Lunderskov by. gelighed til rekreative stier samt idrætsfaciliteter af højeste kvalitet. Faciliteterne skal tilpasses til de lokale ønsker og nutidens behov. For at Lunderskov fortsat skal være en attraktiv by for bosætning, skal mulighederne for fritidsaktiviteter af forskellig slags styrkes. Centralt i Lunderskov ligger et område, der rummer idrætsfaciliteter, skole og bibliotek og derfor er Lunderskovs aktivitets- og fritidscenter. Området rummer et stort potentiale som et lokalt samlingssted med mulighed for at rumme endnu flere aktiviteter end det gør i dag. Nye faciliteter I de respektive fysiske udviklingsplaner for børneområdet, folkeskoleområdet, seniorområdet samt fritids- og idrætsområdet er peget på en række mål og initiativer i forhold til vurdering af de enkelte faciliteters behov og vilkår. De fysiske udviklingsplaner foreslår, at SFO erne i Lunderskov samles ved skolen, for at give mulighed for at udvide kapaciteten i børnehaverne. Dermed kan børnehaverne klare det øgede behov, der opstår i takt med, at Lunderskov vokser. Dette vil kræve ombygninger og en tilbygning af SFOen ved Kongsbjergskolen. De fysiske udviklingsplaner fastslår, at Fynslundskolen har behov for ombygning til mere tidssvarende lokaler. Skanderup-Hjarup Forbundsskole har brug for tilbygning af ekstra klasse- og faglokaler, for at udvide skolens kapacitet. I forhold til idrætsfaciliteter foreslås etablering af en minihal i tilknytning til Lunderskovhallen, som løsning på det pres, der er på Lunderskovhallen. Derudover foreslås en renovering af Lunderskov Stadion. Idrætsfaciliteterne ved Fynslund foreslås renoveret og suppleret med et mindre aktivitetsrum med omklædningsmuligheder. Der er i Udviklingsplanen for Skanderup udtrykt ønske om en multihal i forbindelse med skolen, som også vil kunne bruges som landsbyens samlingssted. Med hensyn til udbygning af stinettet - se afsnittet om trafik og forsyning. Handlinger Der skal udarbejdes plangrundlag for virkeliggørelse af udbygningsbehovet for de enkelte institutioner inden for de første 4 år af planperioden. I alle nye lokalplaner skal der udarbejdes bestemmelser om energiklasse 1. Alt kommunalt byggeri skal opføres som energiklasse 1. 19

22 Trafik og forsyning Mål Målet er at reducere miljøbelastningen inden for transportsektoren, herunder CO 2 -udledningen pr. indbygger, udslippet af sundhedsskadelige stoffer, støjbelastningen og vibrationer. Den kollektive trafik samt tilgængeligheden til offentlig og privat service skal sikres og fremmes. Det eksisterende stinet mellem områdets funktioner, bydele og byudviklingsområder skal udbygges og skolevejene trafiksikres. Status Lunderskov er infrastrukturelt placeret centralt i Kolding Kommune og i landet. Esbjergmotorvejen løber nord om byen, mens jernbanen går igennem byen og deler sig syd for Lunderskov, hvor den fortsætter mod henholdsvis Esbjerg og Sønderborg/Padborg/Flensborg, mens den nord for byen giver forbindelse til Midt-/Nordjylland og Fyn/Sjælland. Disse forbindelser bevirker, at Lunderskov er godt koblet sammen med resten af kommunen og resten af landet. Lunderskovområdet betjenes Jordrup Koldingvej Lunderskov Gelballevej Skanderup Gl. Lunderskovvej Lokalvej Gennemfartsvej Fartdæmpet gennemfartsvej Fordelingsvej Fartdæmpet fordelingsvej Jernbane Højspændingsledning Naturgasledning 20 Vejstruktur og forsyningsledninger.

23 Eg ev æn g e t V/b u e n To rv et Kirk e b ye n Ge lb a ll ev e j Kommuneplan desuden af gennemfartsvejene Koldingvej, der forløber mod Kolding og Vejen/Esbjerg, samt Gl. Lunderskovvej, der fører til Vamdrup. Med hensyn til den kollektive trafik eksisterer der udover jernbanen ligeledes busforbindelser. Busserne forbinder skolerne og oplandet med drift i morgen- og middagstimerne. Skanderup er forbundet med bus til Vamdrup, Lunderskov og Kolding. Jordrup er forbundet med bus til Kolding, og Lunderskov er forbundet med bus til Kolding, Vamdrup og Egtved. Sti i Hvidkildeparken. Inden for hele Trekantområdet er der mange pendlere, som hver dag tager bilen for at komme til og fra arbejde. Dette gælder også for Lunderskov, hvor mange pendler til Kolding eller til andre af de nærliggende større byer. Meget af denne trafik foregår på vejene, men en del vælger også at bruge offentlig transport. Tog og bus benyttes i høj grad af unge, der pendler til uddannelsesinstitutionerne, f.eks. elever, som endnu ikke er flyttet hjemmefra og som går i 10. klasse, gymnasie, handelsskole eller teknisk skole i Kolding. Aften i Storegade. Seperat sti Sti langs vej Cykelrute ad lokalvej Cykelrute ad fartdæmpet trafikvej Planlagt seperat sti Planlagt sti langs vej Planlagt cykelrute ad lokalvej Planlagt cykelrute ad fartdæmpet Jernbane Stistruktur i Lunderskov. Storegade i Lunderskov set fra banegården. Ha ss e lv æn g e t Ahornvæ nget Højvang Hø jv a n g Bøge væ nge t Egholtvej Eg h o lt ve j Koldingvej Poppel væ nget Ha ss e lv æn g e t M et a lv ej Reinholdts Bakke En erg i ve j Go rms v ej Th y ra sv e j Th o rs v ej Jæt t eh ø j Tv ærv e j Ko n g s bj e rg Va lh a l Ko ld i n gv e j M øl le p a rk e n Od i n sv e j Fa b rik s ve j e rs ko v v ej Lu n d e rs ko v v ej In d u st riv e j M øl le a lle e n Åp a rke n Kongsbjerg M øl le g a de Sva le v e j Gl. M ø l le ve j Dro s se lv e j Roll es Møl levej Rolles Møllevej Øs t ma rk e n Fl au e n f el d ve j Parc e lv ej Bre mh ø j So rte b je rg ve j Ud s ig t en Fri g g as v ej Ale x an d e rs ve j Ba ld e rsv e j Dra b æk s A ll e Iv er D a hls ve j Nø rreg a d e Ha ve g a d e Sto re g a de Sø n d erg a d e Ve s te rg a d e Je rn b an e g a d e Øs t erg a d e Fi g g en v e j Sø eg å rd s ve j Fre d e rik sb e rg g ad e Ba kk e n Østre A lle Gl. Lunderskovvej Flauenfeldvej Gelballevej Parcelvej Bremhøj Figgenvej Ko b b e lv æn g et Storegade So lp a rke n Bakken Da ka v ej Vin g e n Sortebjergvej Skolevej Sko l ev e j Vejstruktur i Lunderskov. Na g b ø lv ej Sko l ev e j Doll erup Torp Doll erup H øj Skolevej Doll erup E ngsø M os e v an g e n Do ll eru p p a rke n Slu g t en Birke Al le Sydbanevej Kirkevejen Ru g v an g Ha vre v an g Kirk e ve je n Syd b a n e ve j Na g b ø l K irk ev e j Aage Skouboes Vej Da ka v ej Gl. L u n d e rsk o v ve j Gennemfartsvej Fartdæmpet gennemfartsvej Fordelingsvej Fartdæmpet fordelingsvej Jernbane 21

24 Omkring Lunderskov og de to lokalbyer er der etableret enkelte stier, der letter adgangen mellem skolerne, boligområderne og de bynære naturområder. Det er f.eks. cykelstien langs med Reinholdts Bakke i Lunderskov og langs Hjarupvej ved Skanderup, der dog mangler et stykke foran Skanderup-Hjarup Forbundsskole. Et andet eksempel er stierne i Hvidkildeparken i Lunderskov. En naturgas-hovedtransmissionsledning løber igennem det nordlige hjørne af området, og langs motorvejen er der udlagt en transportkorridor, hvor højspændingsledninger er ført igennem. Inden for transportkorridoren er der mulighed for etablering af strækningsanlæg. Udfordringer En vigtig forudsætning for Lunderskovs udvikling er infrastrukturen. Der skal tages højde for en øget belastning af infrastrukturen i takt med bolig- og erhvervsudviklingen. Trafikken kan skabe støj, vibrationer og luftforurening. Boligområderne er følsomme for gener og den gældende støjgrænse bør altid overholdes, med mindre der er tale om huludfyldning i en eksisterende randbebyggelse. En strategisk placering af udviklingsområder og en fortsat styrkelse af den offentlige transport, kan medvirke til at hindre gener fra trafikken og trængselsproblemer. Parkeringsplads ved Havegade og Storegade i Lunderskov. Persontransporten i Trekantområdet er stigende og mange vælger bilen frem for den kollektive transport. Kolding Kommune vil som energikommune gøre en indsats for at flytte en væsentlig del af persontransporten fra bilerne til de kollektive transportmidler. Den kollektive trafik skal forbedres, så den bliver konkurrencedygtig i forhold til privatbilismen. Der ventes også en stigning af godstransporten. Godstransport skal i videst muligt omfang holdes på motorvejen og banenettet for at undgå gener i boligområderne i form af støj, vibrationer og luftforurening. Sti og parkering ved biblioteket. Trygheden i trafikken bør fortsat forbedres specielt omkring skolevejene. Her skal sikres gode cykel- og gangstier, sådan at flere skoleelever, forældre og undervisere vil føle sig trygge ved at cykle eller gå til skole fremfor at køre i bil. Stisystemerne imellem byerne og i det åbne land skal løbende forbedres og udbygges. Stierne rummer en stor værdi i mange borgeres fritidsliv og er med til at give mulighed for sportslig udfoldelse og naturoplevelser på én gang. Vindmølleområde Knudsbøl Jordrup 22 Som energiby har Kolding en forpligtigelse til at nedbringe CO 2 -udslippet og sikre en bæredygtig energiproduktion. I Lunderskovområdet er der i dag flere enkeltstående vindmøller og to samlede områder til vindmølleanlæg. Nord for Jordrup ligger Knudsbøl vindmølleområde, hvor der er opstillet 3 ud af 5 mulige og vest for Nagbøl kan de to eksisterende møller med tiden udskiftes til større møller. Udfordringen ved udskiftning og nyetablering af vindmøller er at sikre en maksimal udnyttelse af vindenergien og at de landskabelige kvaliteter bevares. Nye tiltag På grund af byudviklingen ved Dollerup Sø forventes en øget trafikmængde på Sortebjergvej. Dette kan nødvendiggøre en udvidelse af Lunderskov Skanderup Vindmølleområde Vest for Nagbøl Vindmølleområder i Lunderskovområdet.

25 Enghaven Kommuneplan Bækkelundvej Knudsbølvej Borgergade Bytoften Hovedgaden Bagvejen Bøllingvej Kærtoften Skovvejen Fynslundvej Sydbanevej Kirkevejen Dakavej Kirkebyen Kastanie Alle Fremtidig stistruktur i Skanderup. Gl. Lunderskovvej Wissingsmindevej Svinget Ejersmindevej vejen. Ved en udnyttelse af det nye erhvervsområde ved Gelballevej skal der etableres stiforbindelse fra banegården og til området, for at motivere brugen af den offentlige transport. Palle Kirksvej Egeskovvej Hjarupvej Separat sti Sti langs vej Cykelrute ad lokalvej Cykelrute ad fartdæmpet trafikvej Planlagt Separat sti Planlagt sti langs vej Planlagt cykelrute ad lokalvej Planlagt Cykelrute ad fartdæmpet trafikve Kærvej Brunkær I Lunderskov skal der i øvrigt arbejdes for at etablere en stiforbindelse mellem Skolevej, Storegade og Figgenvej igennem moseområdet. Denne sti vil kunne forbinde Kongsbjergskolen, børnehaven Dollerupgård og bycenteret, og vil samtidig have stor rekreativ værdi. Separat sti Sti langs vej Cykelrute ad lokalvej Cykelrute ad fartdæmpet trafikvej Planlagt Separat sti Planlagt sti langs vej Planlagt cykelrute ad lokalvej Planlagt Cykelrute ad fartdæmpet trafikvej Fremtidig stistruktur i Jordrup. Cykelstien på Kastanie Allé i Skanderup skal søges forbundet til Skanderup Kirkeby og cykelstierne i Lunderskov. Skolestien til Skanderup- Hjarup Forbundsskole skal forbindes det sidste stykke foran skolen. Mellem Esbjergvej og Fynslund skal der anlægges stier langs Fynslundvej. Desuden skal der etableres stier langs Gelballevej mellem Lunderskov og Hylkedalvej samt langs Lejrskovvej/Brunkær mellem Lejrskov og Fynslund. Der skal arbejdes for at krydset Bøllingvej, Skovvejen, Hovedgaden og Borgergade midt i Jordrup får hastighedsdæmpende foranstaltninger. I forbindelse med dette kan busholdepladsen flyttes til en ny miniterminal ved Jordrup Brugs. I Fynslund skal krydset Hønsemosen, Brunkær, Fynslundvej og Hovedgaden forbedres. Frederiksberggade og Jernbanegade i den centrale del af Lunderskov skal trafiksaneres. Ved nyanlæg og vedligeholdelse af veje og stier skal der være fokus på forskønnelse. Der skal arbejdes for en mindskelse af energiforbruget fra transport for at nedbringe CO 2 -udslippet. Dette skal ske dels ved en forbedring af den kollektive trafikservice, bedre parkeringsmuligheder ved stationer og busstoppesteder for både cykler og biler og dels forbedring af cykel- og gåstier. Handlinger Der skal etableres en separat sti mellem Skolevej, Storegade og Figgenvej gennem moseområdet. Desuden skal der etableres en stiforbindelse langs Gelballevej mellem Lunderskov og Hylkedalvej. I forbindelse med lokalplanlægning af nye områder indarbejdes mulighed for sammenhængende stiforbindelser, trafikstier samt rekreative stier. Der skal arbejdes for at højne trafiksikkerheden i området, især på skolevejene, og CO 2 -reducerende tiltag skal fremmes. 23