Bilag 1: VIDENBROER TIL VÆKST Next practice i regionale vidensamarbejder

Transkript

1 KØBENHAVN, D. 17. AUGUST 2016 Bilag 1: VIDENBROER TIL VÆKST Next practice i regionale vidensamarbejder Projektskitse og udkast til procesplan 1. Indledning I dette notat beskrives et nyt projekt om regionale vidensamarbejder, der bl.a. har afsæt i regeringens vækstudspil Vækst og udvikling i hele Danmark. Formålet med projektet er: at kortlægge best practice for regionale vidensamarbejder med særligt fokus på samarbejder, der lykkes med at engagere den brede underskov af etablerede og ofte ejerledede mindre og mellemstore virksomheder i vidensamarbejde, der får mere viden ud i virksomhederne og får omsat viden til nye produkter og arbejdspladser samt at spille sammen med relevante uddannelses- og forskningsinstitutioner og lokale og regionale erhvervsfremmeaktører om udbredelse af den fundne best practice. Med oplægget inviteres aktører i REG LABs medlemskreds til at deltage som medfinansierende partnere og til at medvirke til at præcisere projektbeskrivelsens elementer og metode. Denne projektbeskrivelse indeholder: En uddybning af projektets formål En redegørelse for projektets design En tids- og aktivitetsplan for projektet Forslag til budget for og finansiering af projektet Forslag til projektorganisation 2. Projektets formål: At dokumentere sammenhænge og lægge spor til at realisere et uforløst potentiale for vækst og udvikling Afsættet for projektet er bl.a. følgende arbejdsspørgsmål: Hvilke konkrete modeller kan med fordel anvendes til samarbejde mellem små og mellemstore virksomheder og forsknings- og uddannelsesinstitutioner? Hvordan tilegner små- og mellemstore virksomheder sig viden fra eksterne kanaler? 1

2 Hvad gør de små og mellemstore virksomheder, som succesfuldt tilegner sig viden fra eksterne kanaler? Hvad er de kritiske trin til at etablere videnbroer mellem forsknings- og uddannelsesinstitutioner og små og mellemstore virksomheder? Hvordan kan der skabes videnbroer mellem forsknings- og uddannelsesinstitutioner og små og mellemstore virksomheder i dele af landet, hvor der er lang afstand til stærke videnmiljøer? Hvilken rolle spiller det lokale økosystem og ildsjæle for virksomheders samarbejde med videninstiutioner? Hvilke danske og udenlandske cases kan fremhæves som værende best practice eksempler? (f.eks. fra Norden) Hvordan kan den lokale/regionale/statslige videninfrastruktur i højere grad understøtte regionalt vidensamarbejde? Hvordan kan den statslige innovationsinfrastruktur, herunder GTS erne, innovationsnetværk, innovationsmiljøer samt Innovationsfondens virkemidler anvendes hensigtsmæssigt til at støtte op om det regionale vidensamarbejde? Hvordan kan nationale og regionale netværks- og klyngeorganisationer bidrage til forskellige typer af vidensamarbejde? Videnbroer vedrører spredning af viden fra kilder i offentligt regi til erhvervslivet, typisk fra uddannelses- og forskningsinstitutioner til virksomheder. Videnbroer er betegnelsen for den struktur, der understøtter videnspredning. Vidensamarbejde er det konkrete samarbejde, som den enkelte virksomhed indgår i. En videnbro kan understøtte mange vidensamarbejder. I projektet fokuserer vi på begge dele: Vi skal blive klogere på, hvad der fungerer i praksis i den enkelte virksomhed. Og vi skal finde de rigtige modeller for, hvordan dette bedst struktureres i effektive videnbroer. En lang række analyser har i tidens løb dokumenteret, at den brede underskov af etablerede, ofte ejerledede, mindre og mellemstore virksomheder i ret begrænset omfang benytter erhvervs- og innovationsfremme. Blandt vækstvirksomhederne bruger 37 pct. regionale og nationale erhvervsfremmetilbud; blandt de mindre og mellemstore ikke-vækstvirksomheder er bruger-andelen betydeligt mindre. 1 Det er også dokumenteret, at manglende kendskab er den vigtigste årsag til, at virksomheder ikke bruger erhvervs- og innovationsfremme. 2 Analyser fra ind og udland viser endvidere, at der fra gruppen af etablerede/ældre mindre og mellemstore virksomheder godt kan opstå vækstvirksomheder. 3 Typisk har disse virksomheder forud for en vækstfase gennemgået organisatorisk forandring i form af fx management buy-out (MBO), management buy-in (MBI) eller generationsskifte i familieejede virksomheder. Der er med andre ord nogle typiske brudfaser i etablerede virksomheders udvikling, som kan afstedkomme ny vækst. 1 IRIS Group, 2016: Vækstlaget i Region Sjælland. 2 Damvad, 2014: Sammenhæng for vækst og innovation. 3 Fx REG LAB s analyser af vækstvirksomheder inden for industri og service samt Nesta, 2014: Increasing The Vital 6 percent : Designing Effective Public Policy to Support High Growth Firms 2

3 Grundtanken bag projektet er, at et forbedret vidensamarbejde kan medvirke til at realisere et uforløst potentiale for vækst og udvikling blandt underskoven af mindre og mellemstore virksomheder i hele Danmark. Væksteffekten kan måske yderligere øges, hvis det lykkes at kanalisere tilbud om samarbejde med særlig styrke til virksomheder, der grundet ændret organisation, ledelse, ejerskab m.v. har høj motivation og stort behov for vidensamarbejde. 4 Ift. tidligere analyser af området udmærker dette projekt sig især ved: 1. Fokus på den operationelle videnbro frem for det organisatoriske setup. 2. Fokus på den regionale dimension; sammenhænge og dynamikker på tværs af geografiske forudsætninger, skel og afstande. 3. Udgangspunkt i virksomheders handlinger ikke mindst dem, der lykkes med at tilegne sig viden fra eksterne kanaler. 4. Inddragelse af forskellige vidensinstitutioner eksempelvis både universiteter, professionshøjskoler og erhvervsskoler. 5. Et opdateret og dækkende indblik/overblik med fokus på reelle og dokumenterbare løsningsmodeller. Metodisk ønsker vi at tage udgangspunkt i eksempler på, at det lykkes at give virksomhederne et mærkbart og effektfuldt videnløft. Der er altså fokus på output, eksempelvis i form af virksomheder, der tilkendegiver, at de har fået et videnløft, og i form af grupper af virksomheder og klynger, som har fået et samlet løft eller lokale/regionale miljøer, der er blevet styrket med højere konkurrenceevne, øget eksport, højere produktivitet som resultat. Om trickeren til dette output er et lokalt, regionalt eller nationalt initiativ eller en kombination er helt sekundært: Vi tager ikke udgangspunkt i at evaluere specifikke instrumenter. Fokus er på den succesfulde videnbro og den læring, generalisering og formidling, vi kan uddrage deraf. Målet er en kollektivt større viden og indsigt, der vil være relevant for en bred kreds af aktører, som har interesse i at styrke viden til et potentielt stærkere vækstlag i dansk erhvervsliv. Under udarbejdelsen af denne projektskitse har vi været i samtale med erhvervschefer lokalt og regionalt, der sidder med den direkte virksomhedskontakt. Indtrykket er, at der er stor interesse for denne type analyse og at der reelt er et potentiale for videnløft i den definerede målgruppe. 4 Evt. via såkaldt Trigger-based Marketing, hvor kommunikation og distribution målrettes modtagere i bestemte adfærds-udløste situationer et lidt trivielt eksempel er, når nye virksomheder får momsnummer og der så kommer et brev fra borgmesteren med information om lokal erhvervsservice m.v. 3

4 3. Projektdesign og -gennemførelse Projektet har to sammenhængende hovedelementer: A) en fokusanalyse (september marts 2017) og B) en udviklingsproces (december - juni 2017). Ad A. Fokusanalyse om next practice i regionale vidensamarbejder Fokusanalysen indeholder følgende elementer: Foranalyse Registerbaseret analyse Case-analyse Eksisterende viden indsamles (desk research, ekspertinterviews, snowballing med REG LAB-medlemmer m.v.), analyseres og lægges ud som fundament for fokusanalysen. Særkørsler på FoU-statistikkerne, hvor prioriterede segmenter af brugere (og ikke-brugere) undersøges. Med udgangspunkt i kortlægningen igangsættes en større caseanalyse (20-30 danske cases og 4-6 udenlandske), hvor konkrete eksempler på gode/succesfulde regionale vidensamarbejder afdækkes med afsæt i et brugerperspektiv. Cases bør afdække flere perspektiver og kunne omfatte: Videnbro til yderområder (økonomisk ramte områder) Videnbro til SMV er Videnbro til produktions- og serviceerhverv 5 Inspirationskatalog Guide Dokumenteret best practice på, hvordan fremtidens videnbroer bør konstrueres, herunder konkrete eksempler på: Hvilke afprøvede metoder giver dokumenteret gode resultater i form af at give et mærkbart videnløft til virksomheder? Model(ler) for videnbroer, som kan inspirere til fremtidens indsats Inspiration fra international best practice De centrale elementer fra analysen, som policy-aktører bør tage i betragtning ved udformning af tiltag og initiativer målrettet videnbroer mellem vidensinstitutioner og små og mellemstore virksomheder Ad B. Dialog, udvikling og implementering af dokumenteret best practice I udviklingsprocessen gennemføres dialog med uddannelses- og forskningsinstitutionerne samt lokale og regionale erhvervsfremmeaktører om overførsel/implementering af den dokumenterede best practice. Formålet er med afsæt i analysen at skabe en fælles forståelse og læring om best practice vedr. videnbroer. Del 2 vil omhandle et mere målrettet arbejde og dialog med lokale og regionale aktører om evt. implementering af konkrete vidensamarbejder. Formen og typen af vidensamarbejder- 5 Serviceerhvervene er ikke nævnt i oplægget, men der er REG LABs forslag, at både produktions- og serviceerhverv medtages i analysen af flere årsager, herunder bl.a. at serviceerhvervene er særligt udfordrede på produktiviteten, og deres samarbejde med vidensinstitutioner er begrænset. 4

5 ne kan og vil variere alt efter den konkrete dialog. Men udgangspunktet og indholdet bør følge anbefalingerne fra fokusanalysen. Eksempelvis kunne følgende forskellige vidensamarbejder indgå: 3-4 med et geografisk fokus, eksempelvis Frederikshavn og deres samarbejde med uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv. Eller Kalundborg og Novos samarbejdsrelationer (region/kommune/subregion). 3-4 med et teknologisk fokus, eksempelvis Alexandra-instituttet, andet GTS-institut, DTU (teknologi-/videncenter) 3-4 med et markedsfokus, eksempelvis offshore i Esbjerg, fødevarer i Århus eller logistik/transport i Køge (klynge/værdikæde/smart specialisation områder) Ambitionen er at skabe fremtidens next practice i form af en ny standard for videnoverførsel til erhvervslivets brede underskov, eventuelt i form af en guidebook til både videnoperatører og politikudviklere. Ambitionsniveuaet i denne del kan skaleres efter ønsker og budget. Om muligt skal projektet endvidere skabe grundlag for nye vidensamarbejdsprojekter, der kan søges finansieret under Regionalfondsprogrammet (jf. tekstboksen herunder). I det danske Regionalfondsprogram for er det et tematisk mål at styrke forskning, teknologisk udvikling og innovation og en investeringsprioritet (1b) at udvikle forbindelser og synergier mellem virksomheder, forsknings- og udviklingscentre og sektoren for videregående uddannelser. Der er bl.a. følgende krav til indsatsen: Der skal være tale om en ide til et nyt produkt/en ny løsning, herunder både varer og tjenesteydelser, med et kommercielt sigte. Virksomhedernes konkrete behov og kendskab til markedets/kundernes behov skal være styrende for den innovative indsats. Innovationen skal ske på baggrund af en kommerciel tilgang. Innovationen skal foregå i et samarbejde mellem virksomheder og videninstitutioner. ( ) Samarbejdet skal bestå af minimum 3 SMV er og en offentlig eller offentligt lignende videninstitution med ekspertise inden for den konkrete teknologi/viden. Store virksomheder (ikke SMV er) kan deltage i aktiviteterne, dog skal min ¾ af de deltagende virksomheder være SMV er. 5

6 4. Tids- og aktivitetsplan Projektet kan igangsættes med en opstartsevent i sensommeren 2016 og afsluttes med en konference medio De vigtigste milepæle i projektets foreløbige tidslinje er som følger: Tidspunkt 5. september september 2016 September 2016 Aktivitet/milepæl Sættemøde for de finansierende parter. Fælles afklaring af projektets relevans, prioriteringer og forløb, herunder drøftelse af foranalyse og udbud Indgåelse af samarbejdsaftaler med finansierende parter samt nedsættelse af arbejdsgruppe bestående af parterne Udbud af analyse og udviklingsopgave November 2016 Styregruppemøde om kortlægning af prioriterede vidensamarbejder Januar 2017 Styregruppemøde om case-analyse og registerbaseret analyse Marts 2017 Inspirationskatalog og oplæg til dialogproces Marts-maj 2017 Dialogproces, projektudvikling m.v. Marts 2017 Styregruppemøde om rapport, anbefalinger m.v. Maj 2017 Afsluttende konference (evt. REG LAB s årskonference 2017) Juni 2017 Afsluttende styregruppemøde hvor opfølgning drøftes Tidsplanen fastlægges i samarbejde med projektpartnerne. Projektets prioriteringer fastlægges af styregruppen, som består af repræsentanter for de parter, der finansierer. Som multi-stakeholder-projekt må der forventes at være mange ønsker og hensyn. Det er REG LABs opgave at søge at tilgodese ønskerne, samtidig med at analysen holdes på sporet. Der sigtes mod at holde relativt få styregruppemøder, som til gengæld får karakter af halveller heldags seminarer. På møderne vil der være en mødedel forbeholdt styregruppen, mens en anden mødedel vil blive brugt til inddragelse af referencegruppe og andre eksterne eksperter, som kan berige diskussionen. Hensigten er, at styregruppen får reel læring med fra møderne. Beslutninger kan træffes på styregruppemøderne og ifm. skriftlig høring. Til projektet tilknyttes som nævnt en referencegruppe. Hertil inviteres aktører, som vi mener kan bidrage med viden. Hertil kommer naturligvis en mere omfattende dialog med mange aktører i hele projektets løbetid. 6

7 6. Projektorganisation Budgettet anvendes primært til ekstern konsulentbistand (1-2 offentlige udbud annonceret via REG LAB s hjemmeside). En mindre del af budgettet anvendes i regi af REG LAB til koordinering, møder, design og tryk m.v. Den præcise disponering drøftes og besluttes af de finansierende parter i arbejdsgruppen. REG LAB står for faglig- og processuel projektledelse og formidling og varetagelse af udbudsforretning på vegne af sponsorerne. Der etableres en styregruppe for projektet med deltagelse af fokusanalysens sponsorer samt REG LAB. Der udarbejdes revisorpåtegnet regnskab for projektet med dokumentation af udbudsforretning. 7

8 Appendiks. Procesplan Herunder samles der kortfattet op på proceselementerne i oplægget Videnbroer til vækst Next practice i regionale vidensamarbejder, og den foreslåede proces konkretiseres yderligere. Analysefokus: regionale vidensamarbejder ( ) der lykkes med at engagere den brede underskov af etablerede, ofte ejerledede mindre og mellemstore virksomheder uden erfaring med vidensamarbejde. Analysen tager udgangspunkt i de regionale erhvervsspecialiseringer jf. tabellen herunder (listen er hentet fra baggrundsmaterialet til Scale-up Denmark). I samarbejde med hver af de deltagende regioner, kommuner m.v. prioriteres de regionale/lokale erhvervsspecialiseringer, der ønskes omfattet af analysen (fx bygge/anlæg i Region Sjælland). Øvrige samarbejder kan dog ligeledes indgå. Endvidere prioriteres i samarbejde med de deltagende regioner, kommuner m.v. de vidensamarbejder/virkemidler, der konkret ønskes omfattet af analysen (fx Byggeri og Anlæg på Teknologisk Institut, der bl.a. arbejder med bygge/anlæg i Region Sjælland). For de således prioriterede vidensamarbejder/virkemidler målrettet de prioriterede erhvervsspecialiseringer bedes operatøren af det givne vidensamarbejde (fx Teknologisk Institut) om at oplyse navn/kontakt på etablerede, ofte ejerledede mindre og mellemstore virksomheder uden erfaring i vidensamarbejde, som operatøren efter egen vurdering i særlig grad er lykkedes med at skabe godt vidensamarbejde med. Blandt de således identificerede virksomheder vil vi med analysen finde frem til, afdække og dokumentere de relationer/forløb, som virksomhederne synes har fungeret godt/bedst. Regionale erhvervsspecialiseringer Region Sjælland Region Midtjylland Region Hovedstaden Region Syddanmark Region Nordjylland Bio-økonomi og industriel symbiose Bygge og Anlæg Smart energi Logistik og transport Smart industri Cleantech Fødevarer Life science og bioteknologi Informations- og kommunikationsteknologi Energieffektive teknologier Offshore industri Sundheds- og velfærdsteknologi Oplevelseserhverv Det maritime område Informations- og kommunikationsteknologi 8

9 Med den valgte fremgangsmåde afstår vi fra at gennemføre en generel eller altomfattende analyse. Vi går fokuseret efter vidensamarbejder på områder med særlig erhvervsstrategisk betydning (erhvervsspecialiseringer) og med særlig ekspertise/succes (de toneangivende operatører og de virksomheder i målgruppen, der har fået mest ud af samarbejdet). Målet er, at vi derved skærer igennem og kommer ind til kernen af gode erfaringer, som kan deles og mainstreames. Samtidig bygger vi videre på den eksisterende viden og ekspertise hos deltagerne i fokusanalysen. Vi ser naturligvis gerne en vis spredning af aktører (lokal erhvervsservice, uddannelsesinstitutioner, GTS, innovationsnetværk m.v.), men deltagerne styrer udvælgelsen af operatører. Analyseindhold: Metodisk ønsker vi at tage udgangspunkt i eksempler på, at det lykkes at give virksomhederne et mærkbart og effektfuldt videnløft. ( ) Fokus er på den succesfulde videnbro og den læring, generalisering og formidling, vi kan uddrage heraf. Afdækningen af videnløft vil bygge på en analyse af den enkelte virksomheds efterspørgsel efter samt behov og motivation for at indgå i vidensamarbejde. Vi søger især efter de faktorer (både internt og eksternt), der udløser, fastholder og videreudvikler samarbejdet. Det primære niveau i analysen er videnløftet ude i den enkelte virksomhed. Men vi vil gerne afdække begge sider i relationen og inddrager derfor også vurderinger og oplevelser blandt relevante medarbejdere hos videnoperatøren. Som grundlag for analysen opstilles i tæt dialog med både deltagerne i fokusanalysen og de videnoperatører, der involveres aktivt, en række styrende hypoteser. Eksempler på mulige retningsgivende hypoteser er nævnt i boksen herunder. Mulige hypoteser: De primære videnbroer til virksomhederne i erhvervslivets underskov ligger i det erhvervsmæssige økosystem rundt om virksomhederne; deres kunder, medarbejdere, leverandører og rådgivere. Videninstitutioner kan overføre forskellige typer af viden til forskellige virksomhedsgrupper. Vidensamarbejder skal tage udgangspunkt i virksomhedernes behov for problemløsning. Vidensamarbejde er drevet af aktuelle behov og flaskehalse ikke af planer og visioner. Overførelsen af viden fra videninstitution til virksomheder er ikke en lineær proces. Ildsjæle har kritisk betydning for vidensamarbejdet. Instrumentet er mindre vigtigt. Der er ikke store forskelle i vidensamarbejde mellem brancher. Vidensamarbejde er primært uformelt og relationsbåret man skal kende nogen man kan ringe til. Vidensamarbejde er mundtligt ikke skriftligt. Det gode eksempel er vigtigt når man hører noget virker, går man den vej. Timing i relations til virksomhedernes udviklingsproces er afgørende for et vidensamarbejdes succes. Gensidig forventningsafstemning mellem virksomheder og videninstitutioner er kritisk. 9

10 Grundlæggende skal analysen styrke vores viden om efterspørgselssiden i succesfulde vidensamarbejder. Vi har brug for et klarere billede af motivation, potentialer og barrierer for videnløft ude i erhvervslivets underskov. I den forbindelse gennemføres der som led i fokusanalysen case-analyser blandt virksomheder, der har styrket deres videnrelationer og derigennem skabt markante videnløft. Case-analysen afdækker således god praksis inden for modeller til succesfuldt samarbejde og giver indsigt i, hvad der motiverer virksomheder til samspil. Best practice: I udviklingsprocessen gennemføres dialog ( ) om overførsel/implementering af den dokumenterede best practice. ( ) Ambitionen er at skabe fremtidens next practice. Ambitionsniveauet i denne del kan skaleres efter ønsker og budget. I denne del af fokusanalysen kan der gives særlig prioritet til typer af vidensamarbejde, hvor der i særlig grad er behov for udvikling. Dette beror imidlertid på den prioritering i samarbejde med projektdeltagerne, der er omtalt ovenfor. Der kan også hentes inspiration til policy-udvikling i tidligere REG LAB-analyser, bl.a. om universiteters og erhvervsskolers vidensamarbejde med erhvervslivet. Et andet eksisterende afsæt blev skabt i regi af Nationalt Forum for Vidensamarbejde (i regi af AU Center for Entreprenørskab og innovation), hvor der tidligere er lavet et katalog af ideer, der kan medvirke til at imødegå udfordringer på virksomhedssiden ifm. vidensamarbejde (se tekstboks). Arbejdet kan lede frem til udvikling af et inspirationskatalog med beskrivelse af konkrete eksempler på god praksis. Dette kan bruges som udgangspunkt til at udvikle en guide for udvikling og gennemførelse af vidensamarbejde med erhvervslivets underskov. Guidebogen kan både være målrettet operatører af vidensamarbejde og politikudviklere, der skal skabe nye initiativer m.v. inden for vidensamarbejde. I udviklingsprocessen lægges der vægt på at komme i dybden med dokumentation, deling og udvikling af videnoperatørernes praksis inden for vidensamarbejde målrettet virksomhederne i erhvervslivets underskov. Det kan bl.a. ske via en eller flere masterclasses med internationalt input, men dette fastlægges i samarbejde med deltagerne. Udvalgte ideer til, hvordan man kan imødegå udfordringer på virksomhedssiden Tilpasning af nuværen- Forbedring af kommu- Personlige relationer Kulturforståelse de produkt nikation Tilbud om flere korte Nyhedsservice; infor- Inviter fageksperter fra Neutral/ekstern aktør projekter/samarbejder mation om produkt og SMV ind som gæste- som projektleder/ Etablering af samarbej- case lærere tovholder de med forskere på Øge forståelse blandt Udvælge ambassadø- Pixi-bog for bedre konsulentbasis; konkret SMV om relevans af rer, der kan igangsæt- samarbejde og kortvarigt vidensamarbejde te vidensamarbejde Klar ansvarsplacering i Etablering af virksom- Fælles magasin fra Forskere på tur ud at både virksomhed og hedsuniversitet (lig- hele videnkæden møde SMV videnoperatør nende folkeuniversitet ) målrettet SMV Morgenmøder med Klare aftaler i samar- forskere med faglige bejdet indspark Kilde: Idekatalog fra arbejdsgruppen: NFV udfordringer på virksomhedssiden 10

11 Fokusanalysens leverancer: Målet er en kollektivt større viden og indsigt, der vil være relevant for en bred kreds af aktører, som har interesse i at styrke viden til et potentielt stærkere vækstlag i dansk erhvervsliv. Foranalyse, som samler og formidler eksisterende viden på området fra primært danske, men også internationale kilder. Gennem foranalysen lægges fundamentet for analysen. Kvantitativ breddeanalyse af erhvervslivets deltagelse i vidensamarbejder via særkørsler på FoU-statistik med særlig fokus på størrelsesstruktur, branche, internationalisering og geografi. Fokusering og prioritering af dybdeanalyse i samarbejde med projektets deltagerne, hvorigennem prioriterede erhvervsstyrker og succesrige vidensamarbejder/videnoperatører med tilknytning til de prioriterede erhvervsstyrker vælges, engageres og analyseres. Kvalitativ virksomhedsanalyse, hvor virksomheder, der har rykket på produktudvikling og arbejdspladser efter deltagelse i vidensamarbejder, identificeres og analyseres. Udviklingsproces med relevante videninstitutioner/samarbejder (bl.a. dem, der har deltaget i projektet), hvor den identificerede best practice testes, raffineres og formidles. Arbejdet leder frem til udvikling af et inspirationskatalog med beskrivelse af konkrete eksempler på god praksis. Dette kan bruges som udgangspunkt til at udvikle en guide med de centrale elementer fra analysen, som policyaktører skal være opmærksomme på ved udformning af tiltag og initiativer målrettet videnbroer mellem videninstitutioner og små og mellemstore virksomheder. Konference (evt. ifm. årskonferencen i REG LAB maj 2017), hvor analysens resultater formidles til medlemmerne af REG LAB og til offentligheden. Ovenstående er et udkast og oplæg til drøftelse blandt projektets finansierende parter. 11