Udbud af konsulentopgave for REG LAB om fokusanalysen: Videnbroer til vækst

Transkript

1 KØBENHAVN D. 23. SEPTEMBER 2016 Udbud af konsulentopgave for REG LAB om fokusanalysen: Videnbroer til vækst REG LAB FLÆSKETORVET 68, KØBENHAVN V INFO@REGLAB.DK Frist for modtagelse af tilbud: 20. oktober 2016 kl Tilbud må have et omfang på maks. 10 sider plus bilag. Tilbuddet skal sendes med e-post til kresten@reglab.dk. Tilbuddet skal sendes som PDF-fil. Tilbudsgiver skal samtidig med afgivelsen af sit skriftlige tilbud vedlægge en underskrevet erklæring på tro og love om, hvorvidt tilbudsgiver har ubetalt, forfalden gæld til det offentlige. En erklæring kan downloades her: Spørgsmål kan rettes til Kresten Olesen, kresten@reglab.dk (tlf: ) Tilbuddet må ikke overskride kr ekskl. moms. I det følgende er projektet beskrevet. Bilag 1: Projektbeskrivelse Bilag 2: Metodeovervejelser (Sekretariatets overvejelser, som ikke er bindende i forhold til tilbudsgivers valg af metode og opgaveløsning) 1. Indledning Videnbroer og vidensamarbejde mellem virksomheder og videninstitutioner er en vigtigt komponent i dansk økonomi. En række analyser har vist, at virksomheders produktivitet og vækst øges markant, når virksomheder indgår i samarbejdsrelationer med videninstitutioner. Samtidig peger studier også på at de institutionelle regionale innovationssystemer har en betydning for samarbejdsrelationerne. 100% MEDLEMSFINANSIERET OG UPOLITISK FORENING MED OVER 100 MEDLEMSORGANISATIONER PÅ TVÆRS AF STAT, REGIONER, KOMMUNER, ERHVERVSRÅD, UDDANNELSESINSTITUTIONER, KLYNGEINITIATIVER OG VIRKSOMHEDER MED ET FÆLLES ØNSKE OM AT

2 Med et stigende videnbehov i virksomhederne taler meget for at behovet for vidensamarbejde fremadrettet vil vokse. Et samspil som dermed kan være medvirkende til at øge Danmarks vækst og produktivitet. Tidligere analyser har bl.a. vist: Ift. sammenlignelige virksomheder har forsknings- og udviklingsaktive virksomheder, der samarbejder med videninstitutioner, en merproduktivitet pr. medarbejder på 9 pct. Merproduktiviteten er højest for virksomheder, der både samarbejder med universiteter og GTS-institutter (Styrelsen for Forskning og Innovation, 2011: Økonomiske effekter af erhvervslivets forskningssamarbejde med offentlige videninstitutioner). Ift. de øvrige EU-lande ligger innovationen i de små og mellemstore danske virksomheder på gennemsnittet, mens Danmark ligger i toppen (kun overgået af Belgien, Storbritannien og Island) målt på andelen af innovative virksomheder, der samarbejder med andre (EU, 2016: European Innovation Scoreboard 2016 Country Profile Denmark). Danmarks position som innovation leader i EU er bl.a. funderet på en stærk samarbejdskultur. En stigende andel af de innovative danske virksomheder, samarbejder med universiteter og GTS-institutter (Ekspertgruppe om videnspredning, Videnskabsministeriet, 2011: Ny viden til mindre virksomheder sådan gør vi det bedre) Et studie af Sveriges position inden for innovation, iværksætteri m.v. har dokumenteret, at Sveriges innovationsstyrke i høj grad bygger på landets store koncerner, mens Danmark er globalt førende målt på kvaliteten af de formelle og uformelle institutioner, der bl.a. er ramme for samarbejde (Martin Andersson m.fl. for Vinnova, 2013: Det innovativa Sverige Sverige som kunskapsnation i en internationell kontext). Studiet forklarer også de nordiske (europæiske) landes konkurrenceevne med tilstedeværelsen af såkaldte institutionelle regionale innovationssystemer. 2. Analysens formål og indhold Denne analyse anlægger et efterspørgselsrettet perspektiv. Forstået således, at udgangspunktet er virksomheden. Metodisk ønsker vi at tage udgangspunkt i eksempler på, at det lykkes at give virksomhederne et mærkbart og effektfuldt videnløft. Der er altså fokus på output, eksempelvis i form af virksomheder, der tilkendegiver, at de har fået et videnløft, der har resulteret i højere konkurrenceevne, øget eksport og højere produktivitet som resultat. Om trickeren til dette output er et lokalt, regionalt eller nationalt initiativ eller en kombination/eller helt uden er helt sekundært: Vi tager ikke udgangspunkt i at evaluere specifikke instrumenter. Fokus er på den succesfulde videnbro og den læring, generalisering og formidling, vi kan uddrage deraf. Målgruppen af virksomheder for denne analyse har som udgangspunkt to niveauer, men der kan være flere (se også bilag 2 for uddybning): Virksomheder, typisk små og mellemstore virksomheder som er lokaliseret uden for de store byer og ikke har den store innovationskapacitet. 2

3 Virksomheder, som er innovative, har godt samspil med leverandører og kunder, men som kan løfte sig yderligere ved at øge deres FoU kapacitet gennem øget samspil med videninstitutioner. Tesen er at den første gruppe primært skal understøttes med kapacitetsunderstøttende tiltag såsom innovationstræning, ansættelse af personer med videregående uddannelse, mindre samarbejdsprojekter, netværksdeltagelse m.v. Den anden gruppe af virksomheder indgår i forskellige netværksrelationer med kunder og leverandører og har et vækstperspektiv, men som ikke har et samspil med videninstitutioner og som vil kunne løfte sig ved øge vidensniveauet i virksomheden. Tesen er at denne gruppe af virksomheder kan understøttes bl.a. med udviklingsprojekter med videninstitutioner. Men det handler ikke kun om at få tilført viden til virksomheden. Denne analyse skal også undersøge, hvordan de succesfulde virksomheder formår at omsætte den tilegnede viden til en konkurrencefordel. Målet er at ende op med to eller flere modeller for, hvordan videnbroer succesfuldt kan understøtte ovenstående to grupper af virksomheder. Det indebærer, at analysere på de konkrete virksomheder og undersøge de centrale årsager til at de succesfuldt er lykkes med at indgå i et vidensamarbejde og få det omsat til en konkurrencefordel. Og hertil undersøge hvilke strukturer, som har været medvirkende til at understøtte det succesulde samarbejde. Det kan være lokale, regionale, nationale tiltag. Det kan være måden universiteterne har organiseret deres erhvervskontakt på eller noget helt tredje. Formålet med projektet er: at kortlægge best practice/good practice for regionale vidensamarbejder med særligt fokus på samarbejder, der lykkes med at engagere den brede underskov af etablerede mindre og mellemstore virksomheder i vidensamarbejde, der får mere viden ud i virksomhederne og får omsat viden til nye produkter og arbejdspladser. Og herunder komme frem til konkrete modeller for, hvordan forskellige typer af virksomheder succesfuld kan indgå i vidensamarbejde med videninstituoner og hvordan strukturerne kan understøttet dette. Analysen skal indeholde følgende elementer: Foranalyse hvad ved vi allerede om videnbroer? Og hvor er der evt. brug for supplerende viden? Denne del skal skabe en ramme for analysen. Altså hvordan er den aktuelle situation i relation til virksomheders samspil med videninstitutionerne fordelt på geografi, viden intensitet, virksomhedsstørrelse og hovedbrancher? REG LAB har påbegyndt det arbejde (se bilag 2 vedr. metodeovervejelser; Styrelsen for Forskning og Innovation gennemfører i løbet af efteråret uddybende analyser af og særkørsler omkring virksomhedernes vidensamarbejde med afsæt i InnovationDanmark databasen resultaterne af dette arbejde forventes at kunne indgå i fokusanalysen). 3

4 Casestudier med dybdeinterviews og besøg hos virksomheden. Her forventes der at være en variation i udvalget af virksomheder fordelt på geografi, størrelse og virksomhedens viden intensitet. Denne del af analysen skal tillægges stor vægt, og der forventes et stort antal virksomhedsinterviews. REG LAB sekretariatet vil bistå med hjælp til at identificere virksomheder og evt. interviewe et par af virksomhederne. Der tænkes i størrelsesorden 60 virksomhedsinterview, 40 korte case beskrivelser og 20 dybdecases (5 8 sider) Følgende teser/spørgsmål arbejdes der med (der kan være flere): Hvilke konkrete modeller kan med fordel anvendes til samarbejde mellem små og mellemstore virksomheder og videninstitutioner? Hvordan tilegner små- og mellemstore virksomheder sig viden fra eksterne kanaler? Hvad gør de små og mellemstore virksomheder, som succesfuldt tilegner sig viden fra eksterne kanaler? Hvordan omsættes viden fra eksterne kanaler til merværdi i virksomheden. Og hvilke typer af virksomheder oplever hvilken effekt. Hvad er de kritiske trin til at etablere videnbroer mellem forsknings- og uddannelsesinstitutioner og små og mellemstore virksomheder? Hvordan kan der skabes videnbroer mellem forsknings- og uddannelsesinstitutioner og små og mellemstore virksomheder i dele af landet, hvor der er lang afstand til stærke videnmiljøer? Hvilken rolle spiller det lokale økosystem og ildsjæle for virksomheders samarbejde med videninstiutioner? Hvilke danske og udenlandske cases kan fremhæves som værende best practice eksempler? (f.eks. fra Norden) Hvordan kan den lokale/regionale/statslige videninfrastruktur i højere grad understøtte regionalt vidensamarbejde? Hvordan kan nationale og regionale netværks- og klyngeorganisationer bidrage til forskellige typer af vidensamarbejde? Hvilken betydning har videninstitutionernes organisering i forhold til samarbejde med eksterne virksomheder eller brobyggere (såsom klynger mv) Hvilken rolle spiller erhvervsspecialiseringer i forhold koncentrationen af vidensamarbejde mellem videninstitutioner og virksomheder. Survey Her vil der være mulighed for at trække på Styrelsen for Forskning og Innovations undersøgelse: Erhvervslivets investeringer i forskning og Innovation I publikationen vil der også indgå en kortlægning af potentielle FoU virksomheder. Ligeledes kan tilbudsgiver indgå i en dialog med REG LAB, om hvorvidt der er behov for supplerende survey-materiale. 4

5 Dialogmøder med videninstitutioner: Universiteter Professionshøjskoler Erhvervsskoler/erhvervsakademier GTS-institutter Resultaterne af virksomheds cases og survey skal diskuteres og testes med videninstiutionerne for deres input. REG LAB vil står for organisering og indkaldelse af videninstiuttionerne til dialogmøder. Konsulenterne forventes at stille op med oplæg og bidrage til diskussion og refleksion. God praksis Dokumenteret practice på, hvordan fremtidens videnbroer bør konstrueres, herunder konkrete eksempler på: Hvilke afprøvede metoder giver dokumenteret gode resultater i form af at give et mærkbart videnløft til virksomheder? Model(ler) for videnbroer, som kan inspirere til fremtidens indsats Guide/standard De centrale elementer fra analysen, som policy-aktører bør tage i betragtning ved udformning af tiltag og initiativer målrettet videnbroer mellem vidensinstitutioner og små og mellemstore virksomheder Her forventes flere Guides/standarder i forhold til de forskellige virksomhedsmålgrupper, som er beskrevet tidligere i udbuddet. 3. Analysens organisering Analysen udføres for REG LAB. REG LAB afsætter også ressourcer til at bidrage til analysearbejdet særligt omkring casestudier. Til støtte for REG LABs ledelse af projektet er der nedsat en styregruppe bestående af en repræsentant for hver af de organisationer, som bidrager økonomisk til analysens gennemførelse. Styregruppen består af en bred kreds af REG LABs medlemmer på tværs styrelser, regioner, kommuner og organisationer og REG LAB. Styregruppen prioriterer arbejdet undervejs og er med til at diskutere delresultater og konklusioner. Analysen forventes gennemført inden for en økonomisk ramme på max kr. inkl. udlæg ekskl. moms. Analysen forventes påbegyndt primo november 2016 og afsluttet medio april 2017 med aflevering af endelig rapport. Analysen afrapporteres skriftligt (word og pdf-fil). Herudover forventes konsulenten at deltage og bidrage: 5

6 Opstartsmøde med REG LABs sekretariatet om projektet primo december: Styregruppemøde. Drøftelse af første delanalyse (desk top, foranalyse) Januar: Styregruppemøde. Anden delanalyse herunder tilrettelæggelse af case arbejdet. Marts: Workshop om udkast til guide og inspirationskatalog. Primo april: Styregruppe, drøftelse af udkast til afsluttende afrapportering Ultimo maj: Konference (Tidsplanen er et forslag og vil blive nærmere planlagt med den valgte tilbudsgiver) 5. Bedømmelse af tilbud Tilbud bedømmes af REG LAB i tæt samarbejde med styregruppen og udvælges efter det økonomisk mest fordelagtige tilbud med følgende underkriterier: Dokumenteret ekspertise referencer m.v. Analysekoncept opgaveforståelse og løsningsmodel (vægtes højest). Pris/kvalitet tilbudspris sat i forhold til tilbudt kvalitet herunder tilbudt antal virksomhedscases, antal policycases m.v. 6