Kriminalforsorgen. Kriminalforsorgen Statistik Statistik

Transkript

1 Kriminalforsorgen Kriminalforsorgen Statistik 2002 Statistik 2002

2 Fotograf Ulrik Jantzen, 27 år, står bag fotoserien til Kriminalforsorgen. Han er nyuddannet, men har allerede vundet en stribe priser. Fotoserien stammer fra Statsfængslet i Vridsløselille, hvor Ulrik Jantzen i næsten ni måneder fulgte livet på en afdeling og i værkstederne. Billedreportagen har efterfølgende fået mange roser blandt andet hædrende omtale på Årets Pressefotokåring og en andenplads i The Sixth International Price For Young Photojournalism til en værdi af euro. Ulrik Jantzen er som noget ret enestående glad for sit fængselsophold i Vridsløselille! Det har været meget interessant at tage fotos i et fængsel, fordi det er en helt anden verden end den, man er vant til. Det er et lukket miljø, og det er nok det, der gør én nysgerrig. Man kender det ikke i forvejen. Ulrik Jantzens priser: Pris ved AGFA/Das prize für Jungen Bildjournalismus Årets Pressefoto: Hædrende pris: "Åben klasse kategorien " 2001/2002 Hædrende pris: "Portrait kategorien" 2001/2002 Hædrende pris: "Portrait kategorien" 2001/2002 Hædrende pris: "Feature kategorien" 2000/2001 Hædrende pris: "Sport kategorien" 2000/2001 Hædrende pris: "Sport kategorien" 1999/ : 1. pris: Fuji film, travel kategorien" 2002: 1. pris: Fuji film, Feature/Reportage kategorien" 2002: Modtager Pressefotografforbundets arbejdslegat "Den visuelle fremtid" på kr. 2002: PDN s 2002 photography Annual 2 priser: Student Work og Photojournalism 2003: Scanpix's pris for bedste afgangsspeciale på Danmarks Journalisthøjskole 2003: 1. pris ved den Internationale konkurrence "Picture of the Year"

3 Kriminalforsorgen Statistik 2002

4 2 Indhold Kriminalforsorgens statistik 5 Terminologi 5 Litteraturhenvisninger 6 Kriminalitet og straf 9 Anmeldte straffelovsovertrædelser 9 Strafmassetunge forbrydelser 9 Strafferetlige afgørelser 10 Ubetingede og betingede domme 10 Fængselsdomme og idømt strafmasse 11 Tabelafsnit 13 Kapacitet og belæg 15 Kapacitet 15 Kapacitet i halvåbne fængselsafdelinger 15 Belæg 16 Frihedsberøvede asylansøgere 16 Pensioner 17 Tabelafsnit 18 Udgang 27 Tabelafsnit 29 Orden og sikkerhed 33 Disciplinærstraf 33 Udelukkelse fra fællesskab 33 Tvungen udelukkelse fra fællesskab 33 Frivillig udelukkelse fra almindeligt fællesskab 34 Overførsler fra åbent fængsel til lukket fængsel m.v. 35 Fund af ulovlige effekter 36 Sikringscelleanbringelser 37 Observationscelleanbringelser 38 Anvendelse af håndjern 38 Magtanvendelse 39 Tabelafsnit 40

5 Kriminalforsorgens Statistik Stofmisbrugere 53 Tabelafsnit 54 Undvigelse 57 Lukkede fængsler, Københavns Fængsler og arresthusene 57 Åbne fængsler 58 Institutioner for frihedsberøvede asylansøgere 58 Tabelafsnit 59 Løsladelse, benådning, dødsfald 61 Løsladelser på prøve 61 Afslag på prøveløsladelse 62 Løsladelse på endt straf 62 Genindsættelse 62 Prøveudskrivning 62 Benådning 62 Dødsfald 62 Tabelafsnit 64 Domstolsprøvelse 67 Tabelafsnit 68 Personundersøgelser, tilsyn, alternativer til frihedsstraf 71 Personundersøgelser 71 Tilsyn 71 Samfundstjeneste 72 Afsoning i institutioner uden for fængsler og arresthuse 73 Tabelafsnit 75 Kriminalforsorgen i Grønland 79 Tabelafsnit 80 Recidiv 83 Begrænsning i anvendelsen af statistikken 83 Fakta om statistikken 83 Resultater 83 Tabelafsnit 86

6 4 Kriminalforsorgens statistik

7 Kriminalforsorgens Statistik Direktoratets statistiksektion udarbejder statistik over indsatte i fængsler og arresthuse, beboere på Kriminalforsorgens pensioner samt klienter under tilsyn af Kriminalforsorgen i frihed. Der udarbejdes løbende statistik til Kriminalforsorgens ledelse, ligesom tjenestestederne m.fl. serviceres med periodiske statistikker. Statistiksektionen medvirker ved udfærdigelsen af ad hoc-undersøgelser og står endvidere for udarbejdelse af denne publikation. Statistiksektionen besvarer løbende forespørgsler fra journalister, studerende m.v. Blandt de mange periodiske opgørelser, der udarbejdes af statistiksektionen, kan følgende nævnes: Dagligt Kapacitet og belæg i fængsler og arresthuse Ugevis Tilgang, afgang m.v. i fængsler og arresthuse, fordelt på køn Dømte, der afventer indsættelse i fængslerne Månedsvis Personundersøgelser og tilsyn Kapacitet og belæg i pensionerne Samfundstjeneste Undvigelser, forsøg på undvigelse Tilgang af fængselsdomme Kvartalsvis Udgange og misbrug af udgange Udelukkelser fra fællesskab. Tvungne og frivillige Afsluttede sikringscelleanbringelser Afsluttede observationscelleanbringelser Anvendelse af håndjern Magtanvendelse Disciplinærstraffe Opgørelser over hæfte- og fængselsventere Prøveløsladelser Afslag på prøveløsladelse Overførsler af indsatte fra åbne fængsler til lukkede fængsler og arresthuse Fund af ulovlige effekter Årligt Stofmisbrugere og stofkriminelle Dødsfald blandt indsatte Tilgang og afgang i fængslerne Recidiv, dvs. dømtes tilbagefald til ny kriminalitet Denne publikation findes på Kriminalforsorgens hjemmeside under menugruppen Publikationer, Statistik. Terminologi Hvor intet andet fremgår, betyder: Fængsler Statsfængslerne Anstalten ved Herstedvester Fængselsafdelingen på Holsbjergvej (nedlagt som pension den 15. maj 2002 og åbnet som fængselsafdeling) Københavns Fængsler Vestre Fængsel Vestre Hospital Blegdamsvejens Fængsel Arresthusene Arresthusene i provinsen (ekskl. Tórshavn) Arrestafdelingen i Statsfængslet i Nyborg Arrestafdelingen i Statsfængsel i Horsens Arrestafdelingen i Statsfængslet i Vridsløselille Politigårdens Fængsel (nødkapacitet) Institutioner for frihedsberøvede asylansøgere Sandholmlejren Åbenrå asylafdeling Afdelingerne Afdelinger og lokalkontorer under Kriminalforsorgen i frihed Pensionerne Døgninstitutioner under Kriminalforsorgen i frihed

8 Kriminalforsorgens Statistik 6 Anvendte symboler Nul 0 Mindre end halvdelen af den anvendte 0,0 } enhed... Oplysninger foreligger ikke. Oplysninger kan efter sagens natur ikke forekomme n Absolut % Procent k Tallet er korrigeret i forhold til Kriminalforsorgens Statistik 2001 Afrundinger kan medføre, at summen af en talrække i nogle tabeller afviger fra totalen. Statistikbrud og ændret terminologi Datagrundlaget for kapacitets- og belægsstatistikken i tabellerne til og med 1995 er baseret på ugeindberetninger opgjort på tirsdage kl Efter 1995 bygger datagrundlaget på daglige indberetninger opgjort på hverdage kl Statistik over afsluttede enrumsanbringelser efter rettens bestemmelse (isolation) er fra og med 2002 overgået til Rigsadvokaten. Litteraturhenvisninger Kriminalstatistik. Udgives af Danmarks Statistik. Udkommer årligt og indeholder blandt andet statistik vedr. anmeldte forbrydelser, strafferetlige afgørelser, fængslinger og retternes virksomhed. Link: Politiets virksomhedsregnskab. Udgives af Rigspolitichefen. Udkommer årligt og indeholder blandt andet statistik vedr. anholdelser og varetægtsfængslinger samt anmeldte forbrydelser. Link: Nordisk statistik för kriminalvården i Danmark, Finland, Norge och Sverige. Udgives af Kriminalvården i Sverige. Udkommer periodisk og indeholder sammenlignende statistik vedr. blandt andet antal indsatte, klienttilgang, undvigelser, personale og kapacitetsudnyttelse. Link til publikationen findes på: Penological Information Bulletin. Udgives af Europarådet. Udkommer periodisk og indeholder blandt andet sammenlignende fængselsstatistik for lande, der er medlem af Europarådet.

9 Kriminalforsorgens Statistik

10 Kapiteloverskrift 8 Kriminalitet og straf

11 Kriminalforsorgens Statistik Anmeldte straffelovsovertrædelser Udviklingen i den registrerede kriminalitet kan belyses ud fra de straffelovsovertrædelser, der anmeldes til og registreres af politiet. I tidsrummet fra steg antallet af anmeldte straffelovsovertrædelser fra til svarende til en stigning på 69 %. Stigningen i anmeldelsestallet har været koncentreret i årene frem til slutningen af 1980 erne, hvorefter anmeldelsestallet frem til 1998 svingede mellem og årlige anmeldelser. Fra 1998 har anmeldelsestallet ligget på omkring årlige anmeldelser. Anmeldelsestallet dækker over meget uensartede typer af forbrydelser, hvoraf nogle forbrydelser, f.eks. drab og biltyveri, i langt højere grad end andre forbrydelser, f.eks. butikstyveri, anmeldes til politiet. En betragtelig del af de anmeldte straffelovsovertrædelser består af forhold, der kun sjældent medfører frihedsstraffe. Lidt under hver femte anmeldte forbrydelse opklares. Anmeldte straffelovsovertrædelser Kilde: Rigspolitiet Strafmassetunge forbrydelser Nogle forbrydelser kan medføre længerevarende frihedsstraffe. De omfatter drab, voldtægt, røveri og alvorlig narkokriminalitet og betegnes som strafmassetunge forbrydelser. Disse forbrydelser har særlig bevågenhed, da halvdelen af den idømte strafmasse stammer fra disse lovovertrædelser, selv om de kun udgør en beskeden andel - under 1 % af de anmeldte straffelovsovertrædelser. Antallet af anmeldte strafmassetunge forbrydelser har været stigende siden I 2002 blev der anmeldt af disse forbrydelser, hvilket var 5 % flere end året før, hvor der blev anmeldt strafmassetunge forbrydelser.

12 Kriminalitet og straf 10 Anmeldte strafmassetunge forbrydelser Anmeldte strafmassetunge straffelovsovertrædelser Røveri Voldtægt Narko Drab, herunder forsøg på manddrab, I alt Afvigelse år til år %. +10,1 +4,4 +5,5 +2,6 +11,5-0,7 +5,0 Kilde: Rigspolitiet Strafferetlige afgørelser Danmarks Statistiks senest publicerede opgørelse over strafferetlige afgørelser viser, at der i 2001 blev truffet strafferetlige afgørelser. Af de mange afgørelser var 14 % med betinget eller ubetinget frihedsstraf til følge. Afgørelse til bøde udgør 74 % af samtlige afgørelser. De resterende 12 % fordeler sig på tiltalefrafald, tiltale undladt, anden afgørelse og frifindelse. Ubetingede og betingede domme Af de afgørelser, der træffes, er antallet af ubetingede og betingede domme til hæfte og fængsel af størst betydning for Kriminalforsorgen. En ændring i straffeloven i 2000 har medført et niveauskifte i forholdet mellem betingede og ubetingede domme. Straffelovændringen, der trådte i kraft den 1. juli 2000, har medført en øget anvendelse af betingede domme på bekostning af anvendelsen af ubetingede domme, først og fremmest på færdselsområdet (spirituskørsel m.v.). Således blev der i 1999 afsagt betingede domme, mens der i 2001 blev afsagt betingede domme. De ubetingede domme faldt derimod fra i 1999 til i 2001.

13 Kriminalforsorgens Statistik Antallet af betingede og ubetingede domme Betingede domme Ubetingede domme Kilde: Danmarks Statistik Fængselsdomme og idømt strafmasse Kriminalforsorgen udarbejder løbende opgørelser over tilgangen af fængselsdomme og strafmasse på baggrund af oplysninger fra politiet. Strafmassen angiver den samlede årlige idømte straf opgjort i måneder. Antallet af fængselsdomme er i perioden fra 1984 til 2002 steget fra til 8.755, hvilket svarer til en stigning på 55 %. Strafmassen er i samme periode steget fra måneder til måneder, hvilket svarer til 35 %. I perioden fra 1984 og frem til starten af 1990 erne steg både antallet af domme og strafmasse, for herefter at ligge på samme niveau i en årrække. Fra 1999 til 2000 var der fald i både antallet af domme og strafmasse. Dette kan tilskrives en ændring i straffeloven i juli 2000, der medførte en øget anvendelse af bl.a. samfundstjeneste. Strafmassen og antallet af domme var nogenlunde tilsvarende i 2001, men i 2002 steg tilgangen af fængselsdømte med 24 %. Stigningen skyldes bl.a. en øget tilgang af korte fængselsdomme med straflængder på op til 30 dage. Denne stigning er en følge af en ændring af straffeloven, der medførte, at hæftestraffen pr. juli 2001 blev afskaffet. Samtidig blev den tidsmæssige mindstegrænse for fængselsstraf nedsat til 7 dage, hvor den tidligere var 30 dage. Strafmassen steg, ligesom antallet af domme, markant i 2002 i forhold til året før. Stigningen var på 19 %, og stigningen har sammenhæng med en stigning i antallet af domme inden for den strafmassetunge del særligt inden for røveri og alvorlig narkokriminalitet. Der kan ligeledes iagttages et stigende antal domme og en stigende straflængde inden for voldskriminalitet.

14 Kriminalitet og straf 12 Fængselsdomme og idømt strafmasse (1984=index 100) Indeks domme Indeks strafmasse Af de anmeldte domme vedrører 63 % straffe på 3 måneder og derunder, mens domme på 1 år og derover tegner sig for 14 %. De føromtalte ændringer i tilgangen af fængselsdomme har hovedsageligt påvirket antallet af domme med korte straffe på op til 3 måneder. Der tegner sig et næsten omvendt billede, når man betragter strafmassefordelingen. I 2002 vedrører strafmassen 14 % af domme på 3 måneder eller derunder, mens 65 % af strafmassen vedrører domme på 1 år eller derover. Procentvis fordeling af fængselsdomme og strafmasse på straflængder mdr mdr mdr mdr. >47 mdr Domme Strafmasse

15 Kriminalforsorgens Statistik 2002 Tabelafsnit 13 Tabel 1 Tilgang af fængselsdomme og idømt fængselsstrafmasse Antal domme Strafmasse i måneder n index n index * *Statistikbrud: Den 1. juli 2001 blev hæftestraf afskaffet som sanktion. I stedet er den tidsmæssige mindstegrænse for sanktionen fængsel nedsat til 7 dage, hvor den før var 30 dage.

16 14 Kapacitet og belæg

17 Kriminalforsorgens Statistik Kapacitet Kriminalforsorgens hovedopgave er blandt andet at fuldbyrde idømt frihedsstraf og gennemføre varetægtsfængslinger. Kriminalforsorgen skal derfor sikre, at der altid er tilstrækkelig pladskapacitet til at gennemføre varetægtsfængslinger og afvikle ubetingede domme, herunder bøder, der forvandles til frihedsstraf, fordi de ikke bliver betalt. Overkapacitet bør af ressourcemæssige årsager undgås, hvorfor hensynet til både et funktionelt fængselssystem og almindelige samfundsøkonomiske krav betinger en høj grad af præcision ved fastlæggelsen af Kriminalforsorgens kapacitetsbehov. Den gennemsnitlige kapacitet i 2002 var i alt pladser mod pladser i Kapacitetsstigningen er primært sket inden for arresthussektoren og skyldes genåbning af pladser efter midlertidige lukninger som følge af ombygningsarbejder. Arresthussektoren havde i 2002 en gennemsnitlig pladskapacitet på pladser mod i I de åbne fængsler var der i gennemsnit pladser mod året før. I de lukkede fængsler var den gennemsnitlige kapacitet 740 pladser mod 737 i Ved udgangen af 2002 var den samlede kapacitet på i alt pladser. Gennemsnitlig kapacitet og belæg i fængsler og arresthuse Kapacitet Samlet belæg Afsonere Arrestanter Kapacitet i halvåbne fængselsafdelinger I de senere år har sammensætningen af klientellet i fængslerne ændret sig i retning af, at stadig flere indsatte tilhører marginale grupper af såvel stærke som svage indsatte. Marginaliseringen medfører, at der af disciplinære årsager overføres mange indsatte fra åbne til lukkede fængsler ofte via midlertidig placering i et arresthus, idet de lukkede fængsler belægsmæssigt er under pres som følge af den stigende tilgang af strafmassetunge domme. Det betyder, at arresthusenes pladskapacitet belastes med afsonere, som oprindeligt var vurderet egnet til afsoning i åbent fængsel, men som alligevel ikke har kunnet begå sig i denne institutionstype. En del af disse indsatte antages at kunne begå sig i en halvåben institution, adskilt fra det store fællesskab i et åbent fængsel, med en tættere personalekontakt og større ydre sikkerhed, jf. i øvrigt afsnittet om overførsler af indsatte fra åbne fængsler. I øjeblikket er der 127 halvåbne pladser.

18 Kapacitet og belæg 16 Belæg Det gennemsnitlige belæg i fængsler og arresthuse i 2002 udgjorde i alt indsatte mod året før. Belægget er således steget med 6 % i 2002 set i forhold til året før. Stigningen skyldes dels en markant stigning i antallet af varetægtsfængslede på 18 % og dels en stigning i antallet af afsonere på 3 % som følge af den øgede tilgang af idømt strafmasse i Gennemsnitligt belæg og Indsættelseskategorier. Anholdte og varetægts- Bøde- og Fængsels-, hæfte- År arrestanter bidragsafsonere og forvaringsdømte Andet I alt 1993 Gnms. belæg Andele i % Gnms. belæg Andele i % Set i forhold til belægget for 10 år siden var der i 2002 markant flere varetægtsarrestanter, markant færre bødeforvandlingsstraffede, mens belægget af ubetinget dømte, dvs. fængsels-, forvarings- og hæftedømte, var lidt lavere. I 2002 var 20 % af de indsatte placeret i lukkede fængsler og 35 % i åbne fængsler, mens de resterende 45 % var indsat i Københavns Fængsler og arresthusene. Set i forhold til 1993 er fordelingen mellem den åbne og den lukkede sektor således ændret, idet andelen af indsatte i den lukkede sektor i dag er 2 procentpoint højere end i Gennemsnitligt belæg og Indsættelsessted. År Lukkede fængsler Åbne fængsler Københavns fængsler og arresthuse I alt 1993 Gnms. belæg Andele i % Gnms. belæg Andele i % Frihedsberøvede asylansøgere Ved udgangen af 2002 rådede Kriminalforsorgen over i alt 128 pladser, der benyttes i forbindelse med frihedsberøvelse af asylansøgere i henhold til udlændingeloven. Asylkapaciteten er fordelt med 118 pladser i Sandholmlejren og 10 pladser i en særlig afdeling i Arresthuset i Åbenrå. Antallet af asylansøgere varierer meget og afhænger af konfliktomfanget i de lande, hvorfra ansøgerne kommer, og af den politiske holdning såvel herhjemme som hos vore nabolande til at modtage asylansøgere. Udnyttelsesgraden af pladserne er derfor svingende. I 2002 har minimumsbelægget samlet været på 67 indsatte, mens maksimumsbelægget har været på 141 indsatte. Det gennemsnitlige

19 Kriminalforsorgens Statistik belæg var i 2002 på 98 indsatte. Til sammenligning var der i 2001 gennemsnitligt 74 indsatte. Pensioner Kriminalforsorgen driver en række pensioner, hvor der hovedsageligt optages klienter under tilsyn samt personer, der overføres eller udstationeres under afsoning af frihedsstraf. Endvidere optages et mindre antal klienter, der ikke er under tilsyn. Der er i alt 8 pensioner, som er meget forskellige. På de fleste pensioner er der særlige tilbud om behandling eller undervisning. Eksempelvis har Pensionen Lysholmgård særlige undervisningshold, der følger de såkaldte kognitive færdighedsprogrammer. Kontraktpensionen på Fyn er målrettet mod klienter med stofproblemer. På Pensionen Lyng gennemgår beboerne ADL-træning, som er træning i almindelig daglig livsførelse, ligesom der er knyttet et landbrug til pensionen. Den gennemsnitlige kapacitet i Kriminalforsorgens pensioner var i 2002 på 182 pladser. Det gennemsnitlige belæg i 2002 var 169 beboere, inkl. medbragte børn og andre ikke-klienter. Betegnelsen ikke-klienter anvendes over for beboere, der flytter ind på Pensionen Skejby uden at have begået en lovovertrædelse. Kapacitet og belæg på pensionerne Kapacitet Belæg

20 Kapacitet og belæg 18 Tabelafsnit Tabel 1 Indsættelser i fængslerne Efter dom Overtrådt Overført Anden vilkår for fra ind- Fængsel Forvaring Hæfte/ prøveløsladelse/ anden sættelsesbødeforv. -udskrivn. institution 1) grund Total Mænd i alt Lukkede i alt Herstedvester Horsens Nyborg Ringe Vridsløselille Åbne i alt Horserød Jyderup Kragskovhede Kærshovedgård Møgelkær Nr. Snede Renbæk Sdr. Omme Søbysøgård Holsbjergvej 2) Kvinder i alt Herstedvester Ringe Horserød Møgelkær Total ) Total k k Total Total Total Total Total ) Midlertidige overførsler af disciplinære årsager er ikke medtaget i statistikken. 2) Holsbjergvej blev den 15. maj 2002 nedlagt som pension og åbnet som fængselsafdeling. 3) Heraf 6 indsat som varetægtsarrestanter i medfør af retsplejelovens 777.

21 Kriminalforsorgens Statistik Tabel 2 Kapacitet og gennemsnitlig udnyttelsesprocent. Fængslerne, Københavns Fængsler og arresthusene Kapacitet Udnyttelsesprocent Ultimo 2002 Gnms Herstedvester Maribo kontraktafdeling Horsens Nyborg Ringe Vridsløselille Lukkede i alt Gribskov Horserød Jyderup Kragskovhede Kærshovedgård Møgelkær Nr. Snede Renbæk Sdr. Omme Søbysøgård Amstrup Kastanienborg Holsbjergvej 1) Maribo fængselsafd Åbne i alt Københavns Fængsler Arresthusene Total ) Holsbjergvej blev den 15. maj 2002 lukket som pension og åbnet som fængselsafdeling. Tabel 3 Kapacitet og udnyttelsesprocent. Institutioner for frihedsberøvede asylansøgere Kapacitet Udnyttelsesprocent Ultimo 2002 Gnms Sandholmlejren Åbenrå asylafdeling Total

22 Kapacitet og belæg 20 Tabel 4 Gennemsnitligt belæg i fængslerne, Københavns Fængsler og arresthusene. Mænd og kvinder Varetægt/ Bøde- Udlændingeanholdte Hæfte Fængsel Forvaring forvandl. loven Andet Total Herstedvester 4,1 86,9 17,9 12,7 121,5 Horsens 0,1 160,2 1,2 161,4 Nyborg 2,6 146,6 0,6 149,7 Ringe 0,4 77,5 78,0 Vridsløselille 1,0-174,1 2,6 177,7 Lukkede i alt 8,1-645,3 22,2 12,7 688,3 Horserød 0,6 0,5 209,2 0,1 210,4 Jyderup 0,1 0,1 104,5 104,7 Kragskovhede 0,2 0,2 155,7 0,1 156,2 Kærshovedgård 12,3 107,8 22,7 142,8 Møgelkær 0,1 1,2 120,4 0,1 121,9 Nr. Snede _ 0,1 94,0 0,3 94,4 Renbæk 0,2 95,2 0,1 95,6 Sdr. Omme 179,4 0,2 179,6 Søbysøgård 76,4 76,4 Holsbjergvej 1) 7,7 0,8 8,5 Åbne i alt 1,1 14, ,6 0,5 23, ,5 Københavns Fængsler 330,1 1,1 158,1 2,0 12,8 0,4 504,5 Arresthusene 664,1 2,7 370,9 1,1 5,4 7,1 3, ,6 Total ,4 18, ,8 23,8 30,9 19,9 16, ,9 Total ,1 99, ,9 23,7 48,7 33,8 12, ,1 Total ,8 128, ,9 22,9 54,2 24,4 11, ,6 Total ,3 200, ,6 20,9 50,7 27,7 10, ,9 Total ,6 200, ,9 19,9 49,4 32,5 7, ,9 Total ,4 212, ,8 21,7 61,9 28,9 6, ,7 Total ,1 216, ,2 22,9 94,1 25,8 7, ,9 Total ,7 244, ,9 23,1 102,0 30,4 6, ,7 1) Holsbjergvej blev den 15. maj 2002 nedlagt som pension og åbnet som fængselsafdeling.

23 Kriminalforsorgens Statistik Tabel 5 Gennemsnitligt belæg i fængslerne, Københavns Fængsler og arresthusene. Kvinder Varetægt/ Udlændingeanholdte Hæfte Fængsel Forvaring Bødeforvandl. loven Andet Total Herstedvester 12,2 12,2 Ringe 0,1 20,7 20,8 Lukkede i alt 0,1 32,8 32,9 Horserød 0,4 0,5 29,2 0,3 30,4 Møgelkær 1,2 24,0 0,1 25,3 Nr. Snede 0,6 0,6 Åbne i alt 0,4 1,7 53,8 0,4 56,3 Københavns Fængsler 20,1 0,1 7,1 0,2 0,9 0,1 28,3 Arresthusene 25,0 0,2 15,1 0,5 1,6 42,4 Total ,5 2,0 108,8 1,0 2,5 0,1 160,0 Total ,2 3,6 106,8 2,8 3,6 161,1 Total ,2 6,4 105,3 2,9 1,3 0,1 163,3 Total ,4 9,6 105,1 3,7 2,5 0,1 177,4 Total ,6 12,4 100,2 4,8 2,4 0,0 174,6 Total ,6 11,0 110,8 4,8 2,5 0,0 183,8 Total ,0 13,2 114,0 7,1 2,6 0,1 193,0 Total ,7 14,2 110,0 9,5 3,2 0,0 190,6 Tabel 6 Gennemsnitligt belæg. Institutioner for frihedsberøvede asylansøgere Asylansøgere frihedsberøvet iht. udlændingeloven Total heraf kvinder Sandholmlejren 94,9 6,2 Åbenrå asylafdeling 3,4 0,3 Total ,3 6,5 Total ,0 6,7 Total ,9 5,3 Total ,6 3,4 Total ,9 6,5 Total ,4 7,9 Total ,7 15,5 Total ,8 11,7

24 Kapacitet og belæg 22 Tabel 7 Kapacitet og belæg i arresthusene og Københavns Fængsler Godkendt Gnms. Gnms. kapacitet godkendt belæg ultimo 2002 kapacitet i alt Roskilde 25 25,0 24,4 Køge 48 48,0 47,2 Helsingør 69 69,0 66,9 Hillerød 20 20,0 19,6 Frederikssund 12 12,0 11,6 Holbæk 22 22,0 21,7 Kalundborg 15 15,0 14,3 Slagelse 29 29,0 26,4 Ringsted 17 17,0 16,8 Næstved 16 16,0 15,9 Vordingborg 13 13,0 12,7 Rønne 18 18,0 12,2 Nykøbing F ,0 18,8 Maribo 21 21,0 16,9 Nakskov 24 24,0 23,5 Odense 69 69,0 67,7 Assens 23 23,0 22,4 Nyborg arrestafd ,1 18,2 Svendborg 22 22,0 21,3 Frederikshavn 23 23,0 20,4 Hjørring 23 23,0 20,7 Nykøbing M ,5 8,6 Aalborg 61 61,0 56,5 Viborg 27 27,0 25,3 Randers 40 40,0 38,0 Hobro 27 27,0 25,9 Århus 66 66,0 64,5 Godkendt Gnms. Gnms. kapacitet godkendt belæg ultimo 2002 kapacitet i alt Silkeborg 20 20,0 19,3 Horsens arrestafdeling 22 22,0 23,0 Ringkøbing 16 16,0 15,3 Holstebro 14 14,0 13,7 Herning 17 17,0 16,0 Vejle 32 32,0 31,9 Kolding 54 54,0 53,4 Esbjerg 1) 43 42,5 39,9 Haderslev 20 20,0 19,0 Åbenrå, ekskl. asylafdelingen 18 18,0 16,9 Sønderborg 26 26,0 23,0 Tønder 19 19,0 17,8 Vridsløselille arrestafd ,4 25,5 KF s afd. på Politigården 2) 0 23,0 13,8 Arresthusene i alt , ,6 Københavns Fængsler ,3 504,5 Total , ,1 Total , ,1 Total , ,3 Total , ,6 Total , ,0 Total , ,7 Total , ,5 Total , ,3 1) Arresthuset i Esbjerg var lukket i perioden ) KF s afdeling på Politigården (nødkapacitet) var åben i perioderne og

25 Kriminalforsorgens Statistik Tabel 8 Ændringer i kapaciteten. Fængsler, arresthuse og asylafdelinger Ændringsdato Institution Kapacitet før ændring Kapacitet efter ændring 01/01/02 Statsfængslet ved Nr. Snede /01/02 Arresthuset i Esbjerg /01/02 Arresthuset i Esbjerg /01/02 Statsfængslet Renbæk /01/02 Arresthuset i Esbjerg /02/02 Statsfængslet Renbæk /02/02 Arresthuset i Nykøbing M /03/02 Statsfængslet i Nyborg /03/02 KF s afdeling på Politigården /04/02 Statsfængslet i Vridsløselille /04/02 Statsfængslet på Kragskovhede /04/02 Statsfængslet på Søbysøgård /04/02 Arrestafdelingen i Vridsløselille /04/02 Københavns Fængsler /04/02 KF s afdeling på Politigården /05/02 Statsfængslet Renbæk /05/02 Fængselsafdelingen på Holsbjergvej /06/02 Statsfængslet Renbæk /06/02 Arresthuset i Nykøbing M /07/02 Statsfængslet i Nyborg /07/02 Statsfængslet Renbæk /07/02 Arrestafdelingen i Nyborg /11/02 KF s afdeling på Politigården /12/02 Statsfængslet i Vridsløselille /12/02 Anstalten ved Herstedvester /12/02 Statsfængslet i Nyborg /12/02 Anstalten ved Herstedvester /12/02 Statsfængslet i Vridsløselille /12/02 KF s afdeling på Politigården 23 0

26 Kapacitet og belæg 24 Tabel 9 Gennemsnitligt belæg af unge i alderen år i fængsler og arresthuse Fængsel Forvaring Hæfte Bøde Anholdt Varetægt Andet I alt Lukkede i alt 3,8 0,0 3,8 Åbne i alt 1,5 0,0 1,6 Københavns Fængsler 1,4 0,5 3,6 5,5 Arresthusene 0,7 0,4 2,4 0,0 3,5 Total ,5 0,0 0,8 6,0 0,0 14,4 Total ,8 0,3 0,8 3,4 11,3 Total ,4 0,5 0,6 7,7 14,3 Total ,3 0,3 0,2 4,8 12,6 Total ,0 0,4 0,3 4,4 14,1 Tabel 10 Belæg af fængsels-, forvarings- og hæftedømte i fængsler og arresthuse den 27. december 2001 og den 20. december Indsættelseskriminalitet 27/12/ /12/2002 Indsættelseskriminalitet n % n % Drab (forsætligt) 189 8, ,9 Vold i øvrigt , ,3 Ildspåsættelse 21 1,0 39 1,6 Anden personfarlig kriminalitet 43 2,0 63 2,6 Voldtægt 45 2,1 40 1,6 Anden sædelighedskriminalitet 43 2,0 42 1,7 Narkotikakriminalitet - straffelov , ,7 Narkotikakriminalitet - lovgivningen om euforiserende stoffer 97 4, ,5 Røveri , ,0 Tyveri, hæleri samt brugstyveri , ,6 Anden berigelseskriminalitet 79 3,7 90 3,7 Hærværk 1 0,0 5 0,2 Færdselslovskriminalitet 124 5, ,6 Straffelov i øvrigt 58 2,7 73 3,0 Særlove i øvrigt 16 0,7 23 0,9 Total , ,0

27 Kriminalforsorgens Statistik Tabel 11 Kapacitet og belæg i pensionerne Kapacitet Gennemsnitligt Sidste Års- belæg 1) dag gennemi året snit Lyng ,4 Engelsborg ,4 Brøndbyhus ,4 Skejby ,4 Holsbjergvej 2) 0 2 1,3 Fanø ,4 Lysholmgård ,8 Kontraktpensionen på Fyn ,8 Kastanienborg ,4 Total ,5 Total k 175 k 168 Total Total Total Total Total n n Tabel 12 Gennemsnitligt belæg på pensionerne. Retlig status 1) n % Retsplejelovens 723 0,0 Betinget dømte 14,3 8,6 Prøveløsladte 11,7 7,0 Straffelovens 68 0,5 0,3 Udstationerede 96,3 58,0 Varetægtssurrogat 0,7 0,4 Straffelovens 78 20,9 12,6 Andet, inkl. børn 14,0 8,4 Ikke-klienter 7,8 4,7 Total , ) Beboerstatus opgjort ved udgangen af kalendermåneden. 1) Opgjort på grundlag af antal opholdsdage i kalenderåret. 2) Holsbjergvej blev den 15. maj 2002 lukket som pension og åbnet som fængselsafdeling.

28 26 Udgang

29 Kriminalforsorgens Statistik De indsatte kan få tilladelse til midlertidigt at forlade fængslet, hvis der er et konkret formål med udgangen, og hvis Kriminalforsorgen skønner, at der ikke er risiko for, at den indsatte vil misbruge udgangen til at begå ny kriminalitet eller udeblive. Udgang er et vigtigt led i princippet om åbenhed, der skal styrke den indsattes mulighed for at opretholde forbindelsen til pårørende og venner samt til samfundet uden for fængslet. Der blev i 2002 afviklet i alt udgange, hvilket er ca færre end i af disse udgange, svarende til 97 %, forløb planmæssigt. De resterende udgange blev misbrugt. Misbrug omfatter forsinket tilbagekomst, udeblivelse, undvigelse fra udgangsledsager, ny kriminalitet samt andet misbrug, herunder tilbagevenden i beruset eller stofpåvirket tilstand. Udgange fordelt efter formål Frigang Besøg hos familie Ifm. besøg Udstationering Andre formål Af de misbrugte udgange blev der registreret ny kriminalitet i 100 tilfælde. Det svarer til, at 0,2 % af samtlige udgange blev misbrugt ved, at indsatte blev sigtet for kriminalitet begået under udgangen eller udeblivelse fra udgangen. Misbrug med ny kriminalitet omfatter sigtelser, som politiet har rejst inden for 3 måneder efter udgangens afslutning. Mindre ordensforseelser som overtrædelse af politivedtægtens bestemmelser om beruselse, ulovligt ophold eller cykelkørsel i beruset tilstand medtages ikke. Andelen af udgange, der misbruges med ny kriminalitet, har i en årrække udgjort 0,2-0,3 %. Udgange samt antallet af udgangsmisbrug med ny kriminalitet Udgange i alt Antal udgange misbrugt med ny kriminalitet Misbrug med ny kriminalitet i % af udgange i alt 0,3 0,3 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2

30 Udgang 28 Af de i alt udgange blev eller 32 % givet til indsatte med henblik på at besøge familie m.v. En del af disse udgange afvikles som weekendudgange, der medfører overnatning på udgangsadressen, og 950 af udgangene er sket med ledsagelse af en ansat i Kriminalforsorgen udgange eller 24 % er givet som kortvarige enkeltstående udgange til f.eks. sygeleje, vigtige familiebegivenheder eller besøg hos lægen. I denne gruppe af udgange var med ledsagelse. I 2002 blev der kun tilladt 19 kortvarige udgange i forbindelse med, at den indsatte modtog besøg i fængslet. I 2001 var tallet Det markante fald skyldes, at Straffuldbyrdelsesloven fra 2001 ikke giver mulighed for denne type udgange. De 19 udgange i 2002 hænger sammen med en overgangsordning for hæftedømte i forbindelse med fuldbyrdelseslovens ikrafttræden. Frigang, der tegner sig for 41 % af samtlige udgange i alt er udgang til arbejde/undervisning, hvor der typisk er tale om udgang flere gange om ugen. Udstationering til arbejde/ uddannelse, der f.eks. kan finde sted til en af Kriminalforsorgens pensioner, udgør godt 0,6 % af samtlige udgange, i alt 308. Endelig er der i næsten 2 % eller i tilfælde tale om udgang til indkøb, fremskaffelse af ophold og arbejde i forbindelse med løsladelsen eller kontakt med tilsynsmyndigheden. I denne gruppe af udgange er 237 sket med ledsagelse. Forinden Kriminalforsorgen træffer afgørelse i sager om uledsaget udgang til indsatte, der har begået alvorlig kriminalitet eller har haft hyppige tilbagefald inden for de seneste år, skal politiet høres om tilrådeligheden af, at der gives tilladelse til udgang. Der forelægges årligt mellem og sager for politiet. I 9 ud af 10 forelagte sager er resultatet af høringen enighed mellem politiet og Kriminalforsorgen. Den seneste opgørelse viser en enighed på 93 %.

31 Kriminalforsorgens Statistik 2002 Tabelafsnit 29 Tabel 1 Udgang og misbrug af udgang. Misbrugets art Misbrug Udeblivelse samt undvigelse fra udgangsledsager Andet misbrug Udeblevne/ undvegne Antal Uden ny Med ny Uden ny Med ny endnu på Misbrug udgange kriminalitet kriminalitet kriminalitet kriminalitet fri fod 1) i alt n n % n % n % n % n % n % Herstedvester ,5 1 0,1 14 1,8 5 0,7 24 3,1 Horsens ,3 1 0,0 24 0,9 1 0,0 1 0,0 35 1,4 Nyborg ,5 86 4,9 9 0,5 1 0, ,9 Ringe ,8 3 0,4 30 3,6 1 0,1 4 0,5 53 6,4 Vridsløselille ,4 5 0,1 63 1,4 2 0,0 2 0,0 89 1,9 Lukkede i alt ,5 10 0, ,1 18 0,2 8 0, ,9 Horserød , ,0 11 0,1 3 0, ,4 Jyderup ,4 1 0,0 63 1,1 6 0,1 2 0,0 93 1,6 Kragskovhede ,1 6 0, ,0 6 0,1 2 0, ,5 Kærshovedgård ,1 1 0,1 48 6,1 1 0,1 59 7,5 Møgelkær ,4 1 0, ,5 7 0,1 1 0, ,0 Nr. Snede ,9 1 0, ,6 1 0, ,6 Renbæk ,8 4 0,1 72 2,4 1 0, ,4 Sdr. Omme ,1 2 0, ,9 6 0,1 4 0, ,3 Søbysøgård ,1 4 0,1 40 0,9 2 0,0 49 1,1 Holsbjergvej 2) ,9 2 0,9 Åbne i alt ,6 20 0, ,7 40 0,1 13 0, ,5 Københavns Fængsler ,3 2 0,2 47 4,2 2 0,2 1 0,1 67 6,0 Arresthusene ,2 4 0,2 57 2,3 4 0,2 3 0,1 97 4,0 Total ,6 36 0, ,6 64 0,1 25 0, ,4 Total ,7 44 0, ,0 75 0,1 42 0, ,1 Total ,8 43 0, ,3 63 0,1 47 0, ,4 Total ,0 50 0, ,0 64 0,1 38 0, ,2 Total ,1 49 0, ,3 45 0,1 33 0, ,6 Total ,2 77 0, ,2 51 0,1 37 0, ,7 Total ,3 67 0, ,1 37 0,1 62 0, ,8 Total ,4 63 0, ,5 70 0,1 50 0, ,2 1) Udeblevne/undvegne, der endnu ikke er anholdt inden for det første kvartal efter udeblivelsen eller undvigelsen, opgjort den 31. december. 2) Holsbjergvej blev den 15. maj 2002 nedlagt som pension og åbnet som fængselsafdeling.

32 Udgang 30 Tabel 2 Udgange. Formålsfordelt n % Frigang til arbejde/uddannelse Udstationering til arbejde/uddannelse Udgang til besøg hos familie Udgang i forbindelse med besøg 19 0 Udgang til sygeleje, begravelse, møde i retten eller lægeundersøgelse Udgang til vigtige familiebegivenheder, varetagelse af personlige interesser eller indgåelse af ægteskab Udgang til indkøb, kontakt med tilsynsmyndigheden eller fremskaffelse af ophold og arbejde i forbindelse med løsladelsen Total

33 Kriminalforsorgens Statistik

34 32 Orden og sikkerhed

35 Kriminalforsorgens Statistik Disciplinærstraf De indsatte kan ikendes disciplinære straffe, hvis de overtræder reglerne for opholdet. Det kan f.eks. være ved besiddelse af narkotika eller alkohol, undvigelse, ved misbrug af udgang eller ved vold eller trusler om vold. Alt efter overtrædelsens art og omfang kan straffen svinge fra advarsel, bøde, eventuelt kombineret med betinget strafcelle, til ubetinget strafcelle. En bøde må maksimalt svare til en ugeløn, og maksimum for strafcelle er normalt 4 uger. I 2002 steg antallet af disciplinærstraffe med 18 % fra i 2001 til i Antallet af strafcelleanbringelser steg i 2002 med 13 % til i alt anbringelser. Året før var antallet af anbringelser Der blev i 2002 ikendt i alt bøder, hvilket var eller 19 % flere end i I 2002 udgjorde bøder 81 % af alle ikendte disciplinærstraffe. Stigningen i anvendelsen af disciplinære straffe sker efter et par år med markante fald i anvendelsen, hvilket til dels har haft sammenhæng med et faldende belæg af indsatte. I 2002 er belægget imidlertid steget markant, jf. afsnittet herom, hvilket må antages at have indflydelse på den stigende anvendelse af disciplinærstraffe. Ved straffelovændringen den 1. juli 2001 afskaffedes hæftestraffen. Da hæfteafsonere ikke kunne ikendes bøder, har lovændringen givet øget adgang til at anvende bødestraf, hvilket afspejles i den store stigning i ikendte bøder. Disciplinærstraffe Ubetinget strafcelle Bøder Total Udelukkelse fra fællesskab Tvungen udelukkelse fra fællesskab Kriminalforsorgen kan træffe bestemmelse om, at en indsat for en periode skal udelukkes fra fællesskabet. Det kan f.eks. ske for at forhindre undvigelse, strafbar virksomhed, eller fordi det vil være åbenbart uforsvarligt at lade vedkommende have fællesskab med andre indsatte. Udelukkelse fra fællesskab sker på en særlig afdeling i fængslet eller på egen celle. I 2002 traf Kriminalforsorgen bestemmelse om udelukkelse fra fællesskab i 815 tilfælde, hvilket svarer til en stigning på 18 % i forhold til 2001, hvor 688 blev udelukket fra fællesskabet. 67 % af udelukkelserne blev bragt til ophør inden for 7 dage. I 26 tilfælde varede udelukkelsen over 28 dage. Dette er færre end i året før, hvor antallet var 43. Den gennemsnitlige varighed af udelukkelser over 28 dage er i 2002 opgjort til 47 dage mod 62 dage i 2001.

36 Orden og sikkerhed 34 Ca. 36 % af udelukkelserne fra fællesskab skete for at hindre strafbar virksomhed i Dette antal svarer til antallet i de tidligere år. Stigningen i antallet af udelukkelser fra fællesskab må til dels antages at have sammenhæng med et stigende belæg af indsatte i Ophør af udelukkelse fra fællesskab dage 8-14 dage dage over 28 dage Frivillig udelukkelse fra almindeligt fællesskab Frihedsstraf udstås i almindelighed i fællesskab med andre indsatte, men indsatte, der selv ønsker det, kan afsone straffen afsondret fra det almindelige fællesskab med andre indsatte. Frivillig udelukkelse fra fællesskabet medfører i langt de fleste tilfælde, at den indsatte afsoner hele eller dele af sin straf i et begrænset fællesskab med andre indsatte, der ligeledes har ønsket at blive afsondret fra det almindelige fællesskab. I 2002 blev antallet af afsluttede frivillige udelukkelser fra fællesskab i de lukkede fængsler og Københavns Fængsler opgjort til 450, hvilket er et fald på 9 % i forhold til 2001.

37 Kriminalforsorgens Statistik Afsluttede frivillige udelukkelser fra almindeligt fællesskab Overførsler fra åbent fængsel til lukket fængsel m.v. De indsatte i Kriminalforsorgens åbne fængsler kan overføres til lukket fængsel, arresthus eller halvåben afdeling, hvis det vurderes, at de indsatte er uegnede til fortsat afsoning i åbent fængsel. Langt de fleste overførsler sker i første omgang til arresthus med henblik på videre overførsel til lukket fængsel, når pladsforholdene tillader en overførsel. Indførelsen af halvåbne afdelinger i tilknytning til de åbne fængsler har medført, at indsatte, der vurderes uegnede til fortsat ophold i åbne fængsler, i stigende omfang kan anbringes i halvåbne afdelinger i stedet for i arresthus eller i lukket fængsel. Overførsler fra åbne fængsler til halvåbne afdelinger, lukkede fængsler og arresthuse

38 Orden og sikkerhed 36 I 2002 var det samlede antal overførsler opgjort til i alt 658, hvilket svarer til en stigning på 44 % i forhold til 2001, hvor antallet af overførsler var 456. Den markante stigning i antallet af overførsler skyldes dels et statistikbrud i 2000 og 2001 (jf. tabel 11 i tabelafsnittet) og dels et øget belæg i de åbne fængsler i Fund af ulovlige effekter Siden 1998 er fund af ulovlige effekter i fængslerne og arresthusene blevet statistikført. Statistikken er opdelt i fund af våben, mobiltelefoner og rusmidler. Antallet af fundne mobiltelefoner har været stigende fra år til år, og i 2002 blev der fundet 825 mobiltelefoner. Antallet af fundne våben har frem til 2002 ligget mellem 150 og 180 årlige fund. I 2002 blev der fundet 230 våben, hvilket er en stigning på 50 % i forhold til i Stikvåben tegner sig for 64 % og slagvåben for 24 % af de samlede fund i Der blev fundet ét skydevåben i Fund af mobiltelefoner Fund af våben

39 Kriminalforsorgens Statistik For så vidt angår fund af rusmidler var der af sådanne fund i Heraf udgjorde fund af cannabis tilfælde (84 %), mens andre euforiserende stoffer end cannabis udgjorde 446 tilfælde (12 %). I 121 tilfælde (4 %) blev der fundet alkohol. I forhold til 2001 er der i 2002 sket en stigning i antallet af fund af cannabis, mens antallet af fund af andre euforiserende stoffer samt af alkohol er faldet. Fund af rusmidler i fængsler og arresthuse Antal tilfælde af fund Antallet af fundne mobiltelefoner Euforiserende har været sti- Cannabis fra år => til 10 år, gog i 2002 stoffer blev i øvrigt der fundet Alkohol 825 Cannabis <10 ggende Herstedvester Horsens mobiltelefoner. 5 Antallet af fundne 3 våben har2 frem til ligget mellem og 180 årlige 5 Nyborg Ringe Vridsløselille Lukkede i alt Horserød Jyderup Kragskovhede Kærshovedgård Møgelkær Nr. Snede Renbæk Sdr. Omme Søbysøgård Åbne i alt Københavns Fængsler Sandholmlejren 1 2 Arresthusene Total Total Total Total Total Sikringscelleanbringelser Der er sikringsceller i de fleste lukkede fængsler og i nogle af de store arresthuse. En sikringscelle er en helt nøgen celle med en fastboltret seng, hvor det er muligt at fiksere den indsatte med bælte og eventuelt fod- og håndremme. Ved fiksering skal lægen straks tilkaldes, og der skal være en fast vagt ved den indsatte. Sikringscelle anvendes, hvis det er nødvendigt for at afværge truende vold, overvinde voldsom modstand eller for at forhindre selvbeskadigelse eller selvmord.

40 Orden og sikkerhed 38 Anvendelsen af sikringscelle har i de senere år udvist en faldende tendens. I perioden faldt antallet af anbringelser med 29 %. Antallet af anbringelser er i 2002 steget til 267, hvilket er en stigning på 31 % i forhold til I 2002 blev fiksering anvendt i 69 % af anbringelserne mod 74 % i Knap halvdelen af anbringelserne blev i 2002 bragt til ophør inden for 6 timer. Afsluttede anbringelser i sikringscelle med og uden fiksering Uden fiksering Med fiksering Observationscelleanbringelser En indsat kan anbringes i observationscelle med henblik på at hindre hærværk, opretholde ro og sikkerhed i institutionen eller i tilfælde, hvor der skønnes at være behov for særlig observation, f. eks. ved mistanke om stofindtagelse. Antallet af anbringelser var i 2002, hvilket er en stigning på 6 % i forhold til 2001, hvor antallet var 897. Af anbringelserne i 2002 varede 40 % under 6 timer, mens 85 % blev bragt til ophør inden for et døgn. Den markante stigning i de seneste år skyldes, at institutionerne har strammet praksis i brug af håndjern ved transport af indsatte efter en række voldsomme undvigelser. Endvidere har institutionerne fået forbedret risikovurderingen af indsatte. Ud af det samlede antal håndjernsanvendelser i 2002 er 99 % sket i forbindelse med transport. Håndjern kan også anvendes, hvis en indsat nægter at lade sig visitere, og visitationen ikke kan gennemføres uden betydelig magtanvendelse. I 2002 var dette nødvendigt i 13 tilfælde. Anvendelse af håndjern I 2002 blev håndjern, herunder transportbælte, anvendt gange, hvilket er en anelse mindre end i 2001, hvor de blev anvendt gange. Der er dog stadig tale om hyppigere brug af håndjern end for få år siden. I 1999 blev håndjern kun anvendt 639 gange.

41 Kriminalforsorgens Statistik Anvendelse af håndjern fordelt efter begrundelse Under transport I stedet for sikringscelle Ifm. visitation Magtanvendelse Personalet kan i særlige situationer være nødsaget til at anvende magt over for indsatte, f.eks. for at hindre undvigelse, selvbeskadigelse og selvmord eller for at afværge personlig overlast. Endvidere kan magt anvendes for at gennemføre en visitation eller for at gennemføre personalets anvisninger om opholdssted. Afhængigt af situationen kan magtanvendelse omfatte brug af håndkraft, stav, skjold og tåregas. Magt anvendes oftest i forbindelse med flytning af indsatte. I 2002 blev magt anvendt i 182 tilfælde, hvilket er 10 tilfælde mere end i Håndkraft blev anvendt i 94 % af tilfældene, stav i 4 % af tilfældene, mens tåregas blev brugt 3 gange eller i 2 % af alle tilfælde af magtanvendelse. Anvendelse af magt over for indsatte Begrundelser % % % % % % % Afværge personlig overlast Hindre selvmord/selvbeskadigelse Hindre undvigelse Gennemføre fremstilling i retten 3 1 Gennemføre visitation Gennemføre flytning Andet I alt (n=187) (n=192) (n=173) (n=194) (n=185) (n=172) (n=182)

42 Orden og sikkerhed 40 Tabelafsnit Tabel 1 Disciplinærstraffe. Straffens art Strafcelle Bøder Total Ubetinget Betinget Herstedvester Horsens Nyborg Ringe Vridsløselille Lukkede i alt Horserød Jyderup Kragskovhede Kærshovedgård Møgelkær Nr. Snede Renbæk Sdr. Omme Søbysøgård Åbne i alt Københavns Fængsler Arresthusene Total Total Total Total Total Total Total Total