ROSKILDE VEJLEDNING. Skoler og foreninger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ROSKILDE VEJLEDNING. Skoler og foreninger"

Transkript

1 ÅBEN SKOLE ROSKILDE VEJLEDNING Skoler og foreninger

2 Indholdsfortegnelse Om Åben Skole 3 Hvad siger reformen? 4 Hvorfor samarbejde? 5 Hvordan samarbejde? 6 Hvad med faciliteter? 8 Hvad med økonomien? 8 Hvad kan foreningerne gøre? 10 Hvad kan skolerne gøre? 11 Det gode samarbejde Værd at vide Yderligere inspiration 15

3 Om Åben Skole Folkeskolereformen er en læringsreform. De overordnede mål er, at alle elever bliver så dygtige, de kan, og at eleverne trives i en mere motiverende og varieret skoledag. Ét af midlerne til det er, at skoler og foreninger i højere grad end i dag samarbejder om undervisning og supplerende aktiviteter i løbet af skoledagen. Skoler og foreninger i Roskilde Kommune har allerede tradition for at samarbejde med hinanden. De gode samarbejder, skal nu udbredes og udvikles, så sammenhængen mellem skoler og foreninger bliver endnu stærkere. Roskilde Kommune har derfor lavet denne samarbejdsguide, som skal gøre det lettere for skoler og foreninger at indgå nye samarbejder. Samarbejdsguiden har foreninger som primær målgruppe, men andre aktører med interesse for området kan med fordel læse med. Guiden vil blive justeret i takt med, at der indhentes mere erfaring på området. Vil du være med?

4 Hvad siger reformen? Skolerne skal i højere grad åbne sig over for det omgivende samfund. Der skal skabes en større inddragelse af det lokale idræts-, kultur- og foreningsliv i skolen. Samarbejdet skal styrke barnets læring og trivsel og medvirke til, at eleverne er bekendt med mulighederne for et aktivt kultur- og fritidsliv. Eleverne får mulighed for at deltage i aktiviteter og samværsformer, der fremmer den enkeltes alsidige udvikling, selvstændighed og evne til at indgå i forpligtende relationer og fællesskaber. I Roskilde er Åben Skole et vigtigt element i reformen. I kommunens mål og rammer for reformen lægges op til, at skolerne åbner sig for inputs udefra og læring uden for skolens fysiske rammer. Det skal være med til at fremme den lokale sammenhængskraft og give alle skolebørn et positivt møde med deres forening. Den enkelte skole vælger selv, hvordan der arbejdes med Åben Skole inden for den kommunale ramme og ift. de muligheder, der er.

5 Hvorfor samarbejde? Samarbejdet mellem skoler og foreninger skal være en win-win situation. Partnerskabet skal bygge på lyst og en fælles forståelse af den værdi, det giver barnet og samarbejdspartnerne selv. Foreninger er ikke forpligtet til et samarbejde med skolerne. Kun de foreninger, der kan og vil, skal indlede samarbejde. Der vil være store forskelle på, hvad der motiverer til samarbejdet afhængig af de karakteristika og personer, der tegner skolen og foreningen. Eksempler på formål for skolen: Fagligt supplement af udvalgt tema/aktivitet, øget trivsel og engagement blandt elever, variation i skoledagen, faglig opkvalificering af lærere, inspiration til nye aktiviteter og undervisningsmetoder, profilering af skolen. Eksempler på formål for foreningen: Medlemstilgang, øget synlighed i lokalområde, udbredelse af aktivitet, foreningsudvikling, styrket økonomi, styrket didaktik.

6 Hvordan samarbejde? Samarbejdet mellem skoler og foreninger kan ske flere steder i skoledagen: I den fagspecifikke undervisning (idræt, dansk, matematik mv.), hvor foreningerne alene eller i samarbejde med lærerne kan bidrage til de faglige forløb og elevernes faglige læring. I den understøttende undervisning, som skal understøtte elevernes læring i fagene, men hvor undervisningen er anderledes og praksisnær. Som del af de 45. minutters daglige bevægelse, der kan organiseres som selvstændig tid eller som del af den fagspecifikke og understøttende undervisning. Før eller efter skoletid - enten på skolen eller i en nærliggende forening og gerne i samarbejde med fritidshjem eller fritidsklub. Indhold, varighed og karakteren af samarbejdet afhænger af skolen og foreningens ønsker og muligheder. Det anbefales, at skolens personale inddrages aktivt i både planlægning og afvikling af aktiviteterne. For det første kender de børnene og kan derved sikre særlige hensyn ift. elevernes forudsætninger. For det andet kan det opkvalificere lærerne inden for den pågældende aktivitet. Foreningsaktiviteterne kan have forskellig karaktér og varighed.

7 Hvordan samarbejde? Hvordan samarbejde? - fortsat A: Introduktion Foreningen står for de første undervisningsgange som startskuddet til et længerevarende forløb. Formål: At motivere elever til mere engageret deltagelse i undervisningsforløb og skabe indsigt i muligheder for at fortsætte aktiviteten i fritiden. Eksempel: Den lokale orienteringsklub har udlagt poster og instrueret skolens lærere i hvordan klassen skal lave orienteringsløb, som en del af et tværfagligt forløb i matematik og natur/teknik. Foreningen kommer på skolen et par gange i løbet af perioden og introducerer eleverne for nye metoder. Eleverne lærer f.eks. at bruge kompas, læse kort og at udregne distancer. B: Læringsforløb 3-5 ugers forløb, hvor en instruktør fra en forening varetager undervisningen. Formål: At forbedre elevernes faglighed på en aktivitet eller under et tema, samt øge kendskabet til aktiviteten og skabe en personlig kontakt til foreningen. Eksempel: Den lokale danseforening står for undervisningen fire gange som en del af et tema om kropsbevidsthed i dansk. C: Events Enkeltstående aktiviteter hvor formålet er at vise foreningens aktiviteter frem og skabe en relation til foreningen.

8 Hvad med faciliteter? Aktiviteter i samarbejde med foreninger kan både finde sted på skolen eller i foreningens egne faciliteter. Placeringen afhænger af tiden til rådighed, og om skolen har egnede faciliteter. Booking af kommunale idrætsanlæg uden for skolen sker af foreningerne via Interbook Hvad med økonomien? Foreningerne kan som hovedregel ikke indgå i samarbejdet uden at få dækket omkostninger til bla. instruktørløn, projektudvikling, mødedeltagelse mv. Den økonomiske ramme skal dog give mening for begge parter og det vil typisk være en del arbejde for foreningen i forbindelse med opstart. Samarbejdet skal ses som en investering for begge parter, der vil bære frugt på lang sigt. Det anbefales at foreningen kontakter sit forbund eller Roskilde Kommune for at få hjælp til at opsætte en god ramme for samarbejdet. Roskilde Kommune har med udnævnelsen til breddeidrætskommune haft særligt fokus på at skabe gode rammer for samarbejdet mellem skoler og foreninger. Der findes mange gode eksampler som foreningerne kan skele til når aktiviteten skal prissættes. I kan læse mere om samarbejderne på hjemmesiden: Eksempel: Den lokale tennisklub arrangerer fire gange 1.5 time undervisning i Tennis. Tennisklubben sørger for haltider og alt udstyr til aktiviteten samt forbereder undervisningsplan. Foreningen sælger aktiviteten som en samlet pakke, hvor skolen blot skal møde op på det aftalte tidspunkt. Den samlede pris for undervisningsplan, planlægning og forløb er 2000 kr. Prisen er inkl. den tid foreningen skal bruge til planlægning og forberedelse.

9 Foreningerne er velkommne til at kontakte Kultur & Idræt for at få hjælp til at opstille en realistisk økonomisk ramme for samarbejdet mellem forening og skole. Skole- og Børneudvalget har afsat 1 mio. kr. i 2015 til den åbne skole og fordelt dem ligeligt mellem skolerne. SBU vedtager midler fra en udviklingsramme år for år. Det er skoleledernes ansvar at få fordelt midlerne til Åben Skoleprojekter på den enkelte skole.

10 Hvad kan foreningerne gøre? Læg jeres tilbud på Roskilde Kommunes Åben Skole portal med en kort præcis tekst og et billede Overveje hvor foreningen kan spille ind i den overordnede læringsdagsorden Kontakte den enkelte skole for at få adgang til undervisnings-materialer, som kan inspirere til temaer og læringsforløb Kontakte den enkelte skole for at finde ud af, hvornår de helst vil have foreningstilbud ift. planlægningen af undervisningen Tilbyde aktiviteter, som nemt kan inkorporeres i et læringsforløb og arbejdes med som tema i den øvrige undervisning Gå ind på Undervisningsministeriets hjemmeside: og søg på fælles mål og trinmål for at få indblik i, hvordan forenings-aktiviteten kan passe ind skolens fag. %C3%A6rer

11 Hvad kan skolerne gøre? Invitere de lokale foreninger til temamøder og planlægningsmøder, når skoleåret skal planlægges Invitere de lokale foreninger til at anvende skolens faciliteter Besøge de lokale foreninger så eleverne får kendskab til foreningstilbud Det gode samarbejde Roskilde har en lang række af stærke foreninger der i årevis har lavet spændende aktiviteter for børn og unge efter skoletid. Det er stærke lokale ressourcer der er båret af de relationer, der er skabt lokalt. Med reformen forpligtes skolerne til at åbne sig op for lokalområdet og det omgivende samfund. Det giver nye samarbejdsmuligheder, og det kan derfor være en god ide at formalisere og udvide eksisterende samarbejder. Samarbejder mellem skoler og foreninger skal skabe forståelse og refleksion for alle involverede. De skal bygge på lyst og en fælles forståelse af den merværdi, det giver børnene og samarbejdspartnerne. Hvad er der i det for skolerne og børnene, og hvad er der i det for foreningerne.

12 Det gode samarbejde Både skole og forening skal afklare, hvad formålet med samarbejdet er. Her er en række gode råd til etablering af et godt samarbejde for begge parter: Kriterier Klart formål og mål Gode råd Nedskriv tydeligt formål og målbare mål - for skolen i tilknytning til fag og folkeskolens formål - for foreningen i tilknytning til kerneaktivitet i fritiden Ret fokus på kvaliteten i forløbet, samt elevernes læring og trivsel. Værdiskabende for begge parter Skab åbenhed om hvad skolen og foreningen hver især ønsker at opnå med samarbejdet. Find fælles formål med barnet i centrum. Baseret på gensidig forventningsafstemning Lav en indledende forventningsafstemning med rolle- og ansvarsfordeling. Forberedt i fællesskab Afsæt tid til fælles dialog om idéudvikling, planlægning og afvikling af samarbejdsprojektet. Økonomiafklaring Lav en klar aftale om honorering af forening og om dækning af evt. udgifter til transport, leje af facilitet mm. Der findes ikke en central aftale om en mindsteløn, men kontakt en konsulent i Roskilde Kommune hvis du er i tvivl. Lav gerne en samlet pakkeløsning så det er nemt for begge parter. Faciliteter Undersøg de lokale muligheder og udfordringer mht. brug af faciliteter før afklaring af projektets indhold og tidspunkt. Velorganiseret og koordineret Koordiner og detailplanlæg forløbet, så der er sikret god og effektiv udnyttelse af ressourcer hos begge parter. Har ledelsens opmærksomhed og opbakning Skab åbenhed om hvad skolen og foreningen hver især ønsker at opnå med samarbejdet.find fælles formål med barnet i centrum. Forældreinddragelse Orienter forældre om samarbejdets karakter og indhold, samt børnenes muligheder for at fortsætte foreningsaktiviteten efter skoletid. Evaluering Følg op på samarbejdsprojektet med evaluering af opstillede mål og overvejelser om evt. videreførsel af samarbejdet.

13 Værd at vide... Børneattester Myndigheder, foreninger m.v. har pligt til at indhente børneattest for personer, der skal fungere som trænere, instruktører, holdledere eller lærere for børn under 15 år, herunder assistenter, vikarer, afløsere og studerende i praktik, såfremt der er tale om en fast tilknytning. Det kan f.eks. være skolelærere, fodboldtrænere, spejderledere, dagplejemødre, livreddere i en svømmehal eller pedeller på skolen. Pligten omfatter også familiemedlemmer over 15 år eller andre over 15 år med en relation til den ansatte eller beskæftigede, der indebærer, at også de har mulighed for at opnå direkte kontakt med børn under 15 år. Aktivitetstilskud Foreninger kan ikke modtage aktivitetstilskud for elever der udelukkende deltager i bevægelsesforløb for skoler. Der udbetales kun aktivitetstilskud til reelle foreningsmedlemmer. Hvor kan jeg finde hjælp?

14 Værd at vide... Samarbejderne skal være lokalt forankret med skolerne som omdrejningspunkt. Både Kultur- & Idrætsafdelingen og Skole & Klub ønsker at hjælpe samarbejder godt på vej med information og rådgivning. Skoler og foreninger kan hente inspiration på Åben Skole portalen Foruden denne samarbejdsguide ligger her blandt andet også følgende dokumenter: Samarbejdsguide til skoler og foreninger Samarbejdsguide til Erhvervslivet Kataloger over best practices For personlig kontakt i forvaltningerne henvises til: Skole og Klub John V. Christiansen, konsulent Kultur og Idræt Christian Gjedsig Grauslund, breddeidrætskonsulent

15 Der kan findes yderligere inspiration her: uvm.dk/den-nye-folkeskole/en-laengereog-mere-varieret-skoledag/den-aabne-skole

ROSKILDE VEJLEDNING. Skoler og kulturinstitutioner

ROSKILDE VEJLEDNING. Skoler og kulturinstitutioner ÅBEN SKOLE ROSKILDE VEJLEDNING Skoler og kulturinstitutioner Indholdsfortegnelse Om Åben Skole 3 Hvad siger reformen? 4 Hvorfor samarbejde? 5 Hvordan samarbejde? 6 Eksempler på aktivitetstyper 7 Hvad med

Læs mere

ROSKILDE VEJLEDNING. Erhvervslivet

ROSKILDE VEJLEDNING. Erhvervslivet ÅBEN SKOLE ROSKILDE VEJLEDNING Erhvervslivet Indholdsfortegnelse Om Åben Skole 3 Hvad siger reformen? 4 Hvorfor samarbejde? 5 Hvad med faciliteter? 6 Hvad med økonomien? 6 Hvad kan virksomhederne gøre?

Læs mere

Samarbejdsguide skoler og foreninger i den nye folkeskolereform

Samarbejdsguide skoler og foreninger i den nye folkeskolereform Samarbejdsguide skoler og foreninger i den nye folkeskolereform August 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft. Folkeskolereformen er en læringsreform. Det overordnede mål er, at alle elever bliver

Læs mere

Samarbejdsguide - skoler og foreninger i den åbne skole

Samarbejdsguide - skoler og foreninger i den åbne skole Samarbejdsguide - skoler og foreninger i den åbne skole Det siger Folkeskole- og Haderslevreformen Med folkeskolereformen forpligtes kommunerne til at sikre et samarbejde mellem folkeskolerne og det lokale

Læs mere

Partnerskaber mellem foreninger og folkeskolen

Partnerskaber mellem foreninger og folkeskolen Partnerskaber mellem foreninger og folkeskolen - Idrætsforeningernes muligheder med den nye reform Idrætsforum Brøndby 2014 Den åbne skole Der skal skabes en større inddragelse af det lokale idræts-, kultur-

Læs mere

Inspiration til inddragelse af foreningslivet i skolen. Inspirationskatalog til skoler og foreninger i Aalborg Kommune

Inspiration til inddragelse af foreningslivet i skolen. Inspirationskatalog til skoler og foreninger i Aalborg Kommune Inspiration til inddragelse af foreningslivet i skolen Inspirationskatalog til skoler og foreninger i Aalborg Kommune Skolereformen & Den Åbne Skole Med den nye skolereform er der taget hul på en ny æra

Læs mere

Guide til samarbejde mellem skole og lokalsamfund - den åbne skole

Guide til samarbejde mellem skole og lokalsamfund - den åbne skole Guide til samarbejde mellem skole og lokalsamfund - den åbne skole Kommunerne forpligtes med folkeskolereformen til at sikre et samarbejde mellem folkeskolerne og det lokale idræts-, kultur- og foreningsliv.

Læs mere

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og

Læs mere

Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning

Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Generelle oplysninger vedr. indsatsen 1. Problemidentifikation Vollsmose er klassificeret som ghettoområde. På fritids- og foreningsområdet arbejder

Læs mere

For det første, så skal man se den nye folkeskoleopbygning og begrebet den åbne skole, som lidt af et paradigmeskifte.

For det første, så skal man se den nye folkeskoleopbygning og begrebet den åbne skole, som lidt af et paradigmeskifte. Analyse af mulighederne og udfordringerne for samarbejde imellem folkeskoler, fritidsordninger og billardklubber, henset til den nye folkeskolelov og den åbne skole. Hvordan kan man i DDBU regi udnytte

Læs mere

Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen

Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed. Fremover skal skolebestyrelsen også som del af den åbne skole fastsætte principper for samarbejder

Læs mere

DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN

DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN JANUAR 2015 WWW.KULTURSTYRELSEN.DK DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN DEN ÅBNE SKOLE 3 NY ROLLE TIL KULTURINSTITUTIONER OG FORENINGER Hvis du som kulturinstitution, idrætsklub, frivillig

Læs mere

FORENINGSLIVET IND I FOLKESKOLEN - Foreningsaktiviteter på skoleskemaet. Projektleder Kasper Pedersen

FORENINGSLIVET IND I FOLKESKOLEN - Foreningsaktiviteter på skoleskemaet. Projektleder Kasper Pedersen FORENINGSLIVET IND I FOLKESKOLEN - Foreningsaktiviteter på skoleskemaet Projektleder Kasper Pedersen Breddeidrætskommune BREDDEIDRÆTSKOMMUNE 2014-16 Foreningslivet ind i folkeskolen 3 PROJEKTER Bevægelse

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Åben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015

Åben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015 Åben skole Rudersdal Konceptbeskrivelse 2015 Åben skole Rudersdal I folkeskolereformen indføres begrebet Åben skole. Målet er, at et forpligtende samarbejde mellem skolerne og omverdenen kan videreudvikles

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

Juridiske forhold i samarbejdet mellem kommunen og civilsamfundet

Juridiske forhold i samarbejdet mellem kommunen og civilsamfundet Vedrørende: Juridiske forhold i samarbejdet med frivillige Sagsnavn: Flagskib 1 - Aktivt medborgerskab og Frivillighed Sagsnummer: 15.00.00-A00-11-13 Skrevet af: Line Bøgelund Sand Forvaltning: Social

Læs mere

Temamøde 3 Den åbne skole

Temamøde 3 Den åbne skole Temamøde 3 Den åbne skole Program Velkomst og rammesætning v./caroline Hegelund, KL Oplæg om skolevirksomheds-samarbejde v./ konsulent i Københavns Kommune Thomas Geiker og lærer Henrik Vesterløkke, Sønderbro

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

Drejebog folkeskolereformen vs. 2

Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Skoleafdelingen oktober 2014 Folkeskolereform version 2 Folkeskolereformen er en realitet og mange af dens elementer er implementeret. Skolerne i Dragør har et højt ambitionsniveau,

Læs mere

Den åbne skole, status og opmærksomhedspunkter

Den åbne skole, status og opmærksomhedspunkter Den åbne skole, status og opmærksomhedspunkter marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for den åbne skole, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater om

Læs mere

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende

Læs mere

#Spørgsmål og svar om den nye skole

#Spørgsmål og svar om den nye skole #Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet

Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet Fra skoleåret 2014/15 træder den nye folkeskolereform i kraft. En reform, der lægger op til et ambitiøst løft af folkeskolen. Målet er at

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Folke. Oplysnings politik

Folke. Oplysnings politik Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema

Læs mere

Basketball ud på alle skolerne

Basketball ud på alle skolerne Basketball ud på alle skolerne En storby-sportsklub tilbyder lokalområdet en bred vifte af projekter, der har fokus på integration gennem bevægelse og foreningstilknytning. (arkivfoto) At være medlem af

Læs mere

Børne- og Ungdomsudvalget

Børne- og Ungdomsudvalget Børne- og Ungdomsudvalget Dagsorden 11-04-2014 kl. 08:00 Udvalgsværelse 1 Medlemmer Bodil Kornbek Mette Schmidt Olsen Morten Normann Jørgensen Birgitte Hannibal Anne Jeremiassen Mette Hoff Henrik Bang

Læs mere

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Linjefagsstrategi 2014 2020 Hovedfokus i forbindelse med Vordingborg Kommunes kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 ligger i, at

Læs mere

1. Procesplan for implementering af folkeskolereformen i Randers Kommune

1. Procesplan for implementering af folkeskolereformen i Randers Kommune 1. Procesplan for implementering af folkeskolereformen i Randers Kommune I indeværende notat redegøres for forvaltningens reviderede oplæg til den procesplan, der skal være med til at gøre den nye folkeskolereform

Læs mere

Søg støtte til projekter

Søg støtte til projekter Søg støtte til projekter hvor tværfaglighed eller inddragelse af brugerne er grundstenen. Vær med til at fremme tværfagligheden og inddragelse af brugerne indenfor kultur & fritid og teknik & miljø -områderne.

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

Etniske Piger. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle

Etniske Piger. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle Etniske Piger Case rapport Evaluering af Idræt for Alle 27 Indhold 1. Introduktion...... 28 2. Projektets aktiviteter......... 29 3. Projektets resultater.... 29 4. Projektets virkning........ 31 5. Læring

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Introduktion Folketinget vedtog den 1. juni 2011 en række ændringer af folkeoplysningsloven. Et centralt punkt i den reviderede lov er, at alle kommuner

Læs mere

Lokal udviklingsplan for. Ellekær dagtilbud

Lokal udviklingsplan for. Ellekær dagtilbud Lokal udviklingsplan for Ellekær dagtilbud 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Viborgvej...

Læs mere

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål Projektbeskrivelse Baggrund og formål Alle elever skal blive så dygtige som de kan. Dét er et af de nationale mål for folkeskolereformen. For at imødekomme det mål har vi i Norddjurs og Skanderborg kommuner

Læs mere

Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014

Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Til alle kommunalbestyrelser Undervisningsministeriet Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Folkeskolereformen

Læs mere

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet. Overleveringsmøde Vi oplever at elever, der har været på Plan T, kan have svært ved at vende hjem og bl.a. holde fast i gode læringsvaner, fortsætte arbejdet med nye læsestrategier, implementere it-redskaber

Læs mere

Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform.

Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform. Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform. Vi har sunget skoleåret ind med Der er et yndigt land, Det var så ferien, så nu er det

Læs mere

Guide til arbejdet med pejlemærket om forældrepartnerskab/ forældresamarbejde

Guide til arbejdet med pejlemærket om forældrepartnerskab/ forældresamarbejde Guide til arbejdet med pejlemærket om forældrepartnerskab/ forældresamarbejde KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Kære ledere og personale I 2012 arbejdede det pædagogiske kvalitetsudvalg

Læs mere

Samarbejdet mellem folkeskoler og idrætsforeninger

Samarbejdet mellem folkeskoler og idrætsforeninger Samarbejdet mellem folkeskoler og idrætsforeninger Jesper Bøjer Jensen, kontorchef i Undervisningsministeriet 29-01-2015 Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 1 En længere og mere varieret

Læs mere

Interviewguide Evaluering af reformen forår 2016

Interviewguide Evaluering af reformen forår 2016 Interviewguide Evaluering af reformen forår 2016 Problemformulering: Dragør skolevæsen er i gang med at finde gode måder at implementere folkeskolereformens forskellige hensigter og elementer, for at sikre

Læs mere

Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder

Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder DGI Sydvest Skolereform og folkeskoler hvordan gearer vi foreningerne til den nye situation? Skolereformens grundpiller i forhold til bevægelse

Læs mere

praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole

praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole Praktikskolens uddannelsesplan for praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen om

Læs mere

Debat om vores skoler og børnehuse. Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge?

Debat om vores skoler og børnehuse. Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge? Debat om vores skoler og børnehuse Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge? Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg... 5 Børnehus og skole flytter

Læs mere

Ansøgning til Aarhus kommunes budgetforhandlinger - AktiveUnge.dk

Ansøgning til Aarhus kommunes budgetforhandlinger - AktiveUnge.dk Ansøgning til Aarhus kommunes budgetforhandlinger - AktiveUnge.dk AktiveUnge.dk ønsker at søge Aarhus kommune om midler, 526.000,00 kr. til et projektforløb der strækker sig over tre år fra 2017-2019.

Læs mere

Handleplan for folkeskolereformens elementer

Handleplan for folkeskolereformens elementer Handleplan for folkeskolereformens elementer Efterår 2016 1 Indhold Handleplanen for folkeskolereformens elementer...4 Opgaven...4 Den åbne skole og Understøttende undervisning...4 Opgaven...6 En god og

Læs mere

KROP OG KOMPETENCER DEN ÅBNE SKOLE

KROP OG KOMPETENCER DEN ÅBNE SKOLE KROP OG KOMPETENCER DEN ÅBNE SKOLE VIA University College 2 SÆT DIN SPORT PÅ SKOLESKEMAET 3 Med den seneste reform af folkeskolen er bevægelse, idræt og fysisk aktivitet for alvor kommet på skoleskemaet.

Læs mere

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund

Læs mere

Roller og arbejdsopgaver i en lokal baba-indsats

Roller og arbejdsopgaver i en lokal baba-indsats r og arbejdsopgaver i en lokal baba-indsats De baba-frivillige fædre er indsatsens primære forandringsagenter. De indgår i et stærkt fællesskab af fædre. De deltager aktivt i læringsforløbet, og fungerer

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

POLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: FOKUSOMRÅDER FOR FRITIDS- OG IDRÆTSOMRÅDET FRITID OG IDRÆT KOLDING KOMMUNE POLITISKE FOKUSOMRÅDER

POLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: FOKUSOMRÅDER FOR FRITIDS- OG IDRÆTSOMRÅDET FRITID OG IDRÆT KOLDING KOMMUNE POLITISKE FOKUSOMRÅDER POLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: FOKUSOMRÅDER FOR FRITIDS- OG IDRÆTSOMRÅDET FRITID OG IDRÆT 1 FYSISKE RAMMER Hvordan udvikler vi bygninger og offentlige rum, så de understøtter og bidrager til fritids-

Læs mere

Din og min nye skole

Din og min nye skole Din og min nye skole Folkeskolereformen i Mariagerfjord Kommune Læring i centrum Når klokken ringer ind til en ny skoledag den 11. august 2014, så bliver det til en ny, mere spændende og alsidig skoledag.

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Forord I forbindelse med processen omkring implementering af Folkeskolereformen 2014 i Vordingborg Kommune har vi haft en proces i gang siden november 2013. På

Læs mere

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Den åbne skole. En ny folkeskole

Den åbne skole. En ny folkeskole Den åbne skole En ny folkeskole 2 Den åbne skole Den åbne skole Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er, at alle elever skal blive så dygtige,

Læs mere

Den åbne skole. v. Specialkonsulent Hong Quang Ha. Undervisningsministeriet, Ressourcecenter for Folkeskolen

Den åbne skole. v. Specialkonsulent Hong Quang Ha. Undervisningsministeriet, Ressourcecenter for Folkeskolen Den åbne skole v. Specialkonsulent Hong Quang Ha Undervisningsministeriet, Ressourcecenter for Folkeskolen Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 5 Disposition Kort om Ressourcecenter

Læs mere

Spørgsmål 1 Hvad kendetegner allerede nu jeres arbejde med Den åbne skole?

Spørgsmål 1 Hvad kendetegner allerede nu jeres arbejde med Den åbne skole? Den åbne skole FASE A Praksis som I ser den nu Spørgsmål 1 Hvad kendetegner allerede nu jeres arbejde med Den åbne skole? Se i lovudkastet s.1 ( 3,stk 4 & 5), s.24-25 (pkt. 2.1.5) 1.1 Beskriv for hinanden

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Børne- og Ungdomsudvalget

Børne- og Ungdomsudvalget Børne- og Ungdomsudvalget Protokol 11-04-2014 kl. 08:00 Udvalgsværelse 1 Medlemmer Ekstraordinært møde. Mette Schmidt Olsen (C), Bodil Kornbek (A) og Birgitte Hannibal (V) var fraværende. Derudover deltog

Læs mere

Fælles - om en god skolestart

Fælles - om en god skolestart Fælles - om en god skolestart 1 Indledning Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Der ud over henvender pjecen sig også til

Læs mere

Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.

Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning. København, 22. januar 2014 Til Børne- og Ungeudvalget, Københavns Kommune Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.

Læs mere

Provstegårdskolen. Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn.

Provstegårdskolen. Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn. Provstegårdskolen Den Sammenhængende Skoledag Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag Provstegårdskolen I Den Sammenhængende Skoledag handler det om at skabe helhed

Læs mere

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Idræt for alle Idræt og bevægelse er glæde, udfordring og fællesskab. Vi ønsker i Høje-Taastrup Kommune at skabe de bedst mulige rammer for et

Læs mere

Læringsforløb for frivillige

Læringsforløb for frivillige Læringsforløb for frivillige Indholdsfortegnelse Om læringsforløbet.....s. 3 Om forløbet.......s. 3 Læringsfilosofi..s. 4 Certificering som baba..s. 4 Oversigt over forløbet....s. 5 Detaljeret oversigt

Læs mere

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Evaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014

Evaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014 Evaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014 Resumé: Musikskolen har gennemført syv projekter i samarbejde med syv forskellige folkeskoler i Lyngby-

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

Skolen i virkeligheden. Vær med til at udfordre alle børn i deres hverdag

Skolen i virkeligheden. Vær med til at udfordre alle børn i deres hverdag Skolen i virkeligheden Vær med til at udfordre alle børn i deres hverdag Ressourcer og potentialer i lokalsamfundet skal bringes i spil og indgå som en naturlig del af skolens hverdag Mødet med kultur-

Læs mere

OM Playmakerordningen. Skolerne og de professionelle i foreningerne

OM Playmakerordningen. Skolerne og de professionelle i foreningerne OM Playmakerordningen Skolerne og de professionelle i foreningerne Hvilke potentialer rummer den nye folkeskolereform? OG Hvad gør vi i Aalborg for at understøtte effektueringen? OG Hvilken rolle kan foreninger

Læs mere

FORMÅL MÅL FOR FOLKEOPLYSNINGEN I KØBENHAVN

FORMÅL MÅL FOR FOLKEOPLYSNINGEN I KØBENHAVN Københavns Kommunes Folkeoplysningspolitik FORMÅL Vision Københavns Kommune har en vision om, at foreninger gennem folkeoplysende aktiviteter, undervisning, foredrag og debat sikrer de københavnske borgere

Læs mere

Partnerskabsguide. Favrskov Kommune

Partnerskabsguide. Favrskov Kommune Partnerskabsguide Favrskov Kommune 2 3 Forord I Favrskov Kommune ønsker vi, at vores elever får motiverende og lærerig undervisning. Ved at etablere partnerskaber mellem folkeskolerne og forenings-, erhvervs-

Læs mere

Status på partnerskaber, samarbejder og indsatser vedrørende den åbne skole i Aarhus Børn og Unge udvalget Rasmus Bak-Møller, Dennis Møller Hansen

Status på partnerskaber, samarbejder og indsatser vedrørende den åbne skole i Aarhus Børn og Unge udvalget Rasmus Bak-Møller, Dennis Møller Hansen Status på partnerskaber, samarbejder og indsatser vedrørende den åbne skole i Aarhus Til Kopi til Børn og Unge udvalget Rasmus Bak-Møller, Dennis Møller Hansen 1. Baggrund I dette notat beskrives status

Læs mere

FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART

FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART FÆLLES OM EN GOD START 3 INDLEDNING Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Derudover henvender

Læs mere

Hjørring Kommunes Værdiramme for samspillet mellem ansatte og frivillige

Hjørring Kommunes Værdiramme for samspillet mellem ansatte og frivillige Hjørring Kommunes Værdiramme for samspillet mellem ansatte og frivillige 1 Indledning I Hjørring Kommune har vi udarbejdet en fælles værdiramme for samarbejdet mellem medarbejdere og frivillige. Værdirammen

Læs mere

Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl. 14.30 fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema.

Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl. 14.30 fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema. Nyhedsbrev juni 2014 Folkeskolereformen 7 Sct. Jørgens Skole Helligkorsvej 42A 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 44 00 E-mail: sctjorgensskole@roskilde.dk www.sctjorgensskole.roskilde.dk 27. juni 2014 Kære forældre

Læs mere

Forslag til prioritering af midlerne fra omstillingspuljen på 1,5 % 2016 2017 2018 2019 375.000 375.000 375.000 375.000

Forslag til prioritering af midlerne fra omstillingspuljen på 1,5 % 2016 2017 2018 2019 375.000 375.000 375.000 375.000 Nr. Overskrift Beskrivelse 1 Et attraktivt uddannelses- og Fagligt løft til ledere og medarbejdere. ungdomsmiljø. Visionen peger på at uddannelsesniveauet i kommunen skal styrkes. Nyere forskning peger

Læs mere

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever

Læs mere

Søndermarksskolens uddannelsesplan for lærerstuderende i praktik

Søndermarksskolens uddannelsesplan for lærerstuderende i praktik Søndermarksskolens uddannelsesplan for lærerstuderende i praktik Uddannelsesplanen skal give en kort beskrivelse af, hvordan praktikskolen arbejder med at uddanne den lærerstuderende. Se BEK nr 231 af

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR

ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR 5. februar 2015 HØRINGSSVAR ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR Folkeskolereformen er en meget omfattende forandringsproces med store konsekvenser for både medarbejdere, børn og forældre på

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Thyholm Skole

Beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Thyholm Skole Beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Thyholm Skole I foråret 2014 går 34 kommuner og 75 skoler i gang med en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

KL inviterer til fælles handling om børn og unge

KL inviterer til fælles handling om børn og unge KL inviterer til fælles handling om børn og unge 2 KL inviterer til fælles handling om børn og unge Vær med til at finde nye løsninger! Vi har alle et ansvar for, at vores børn og unge trives og klarer

Læs mere

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Pædagogisk Strategi Mercantec 2016 Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Vores pædagogiske mål er at udvikle unge og voksne mennesker fagligt, personligt og socialt,

Læs mere

Vejledning og inspiration til kommunalbestyrelsen

Vejledning og inspiration til kommunalbestyrelsen Vejledning og inspiration til kommunalbestyrelsen Kommunens folkeskoler er fremover forpligtet til at indgå i samarbejder med en række samarbejdsaktører i lokalsamfundet, så skolerne i højere grad åbner

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Lovgrundlag om den åbne skole

Lovgrundlag om den åbne skole Lovgrundlag om den åbne skole 3, stk. 4: Skolerne indgår i samarbejder, herunder i form af partnerskaber, med lokalsamfundets kultur- og folkeoplysnings-, idræts- og foreningsliv og kunst- og kulturskoler,

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Resultatet af arbejdsgruppernes arbejde august 2013 - februar 2014 STEP 1 Politik og strategidannelse: Målsætning og resultatmål i Lolland Kommune STEP 2.1. Fælles implementerings

Læs mere

Den frivillig idræt i Hillerød Kommunes læringsreform

Den frivillig idræt i Hillerød Kommunes læringsreform Den frivillig idræt i Hillerød Kommunes læringsreform kvalitet ved inddragelse af idrætsforeningerne Dagsorden Partnerskabsmodellen Baggrund Partnere Krav til klubber Krav til skolen Logistik Samarbejde

Læs mere

Dagsorden for idéudviklingsmødet om Frivillig Fredag og uge 39

Dagsorden for idéudviklingsmødet om Frivillig Fredag og uge 39 Dagsorden for idéudviklingsmødet om Frivillig Fredag og uge 39 Velkomst og hvem er vi her i dag? Hvad er formålet med Frivillig Fredag? Flash back til 2012 Frivillig Fredag-praktik Social gadekunst et

Læs mere