Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs. 1.0: ) Blishøne. Status

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs. 1.0: ) Blishøne. Status"

Transkript

1 Blishøne Videnskabeligt navn: Fulica atra Status Blishønen er en almindelig ynglefugl i Danmark, udbredt over hele landet, men lidt mere spredt i Vestjylland. De fleste danske blishøns er nok standfugle, men en del trækker dog mod sydvest om vinteren. Den er desuden en almindelig træk og vintergæst i Danmark, og der kan midt på vinteren være omkring blishøns i vore fjorde og havne. Vinterflok af blishøns Blishønen har en vid global udbredelse. Den findes i hele Europa, fra det mellemste Norge og Sverige i nord. Den fortsætter i et bredt bånd ind over Rusland, helt til Stillehavet og Japan, lidt spredt i Mellemøsten, men igen fra østkysten af Det Kaspiske Hav, til Indien og Pakistan. Desuden i Nordafrika og Australien og new Zealand. De nordlige og østlige bestande er trækfugle, men jo længere man kommer syd på jo flere bliver standfugle, de sydligste er standfugle. Blishønen hører til ordenen tranefugle, som foruden tranerne selv inkluderer trapper og vandhøns, blishønen hører til sidstnævnte. I vandhønsefamilien er der godt 140 arter, hvor der i slægten af blishøns (Fulica) er 11 arter, spredt over hele kloden. Blishønsene skiller sig lidt ud fra de andre slægter i vandhønsefamilien, bl.a. ved de lappede tæer, hvilket gør dem til ganske gode svømmere. 1

2 Bemærk de lappede tæer Art *Vægt (kg) Længde (cm) Vingefang (cm) Vingelængde (cm) Ældste** Ynglepar i DK*** Vinterbestand# Status## Blishøne 0,6-1,2 (0,9) ca YS/yt/TG/VG *(gennemsnit) ** Ringmærkede fund - ***2014 (kilde: beregnet/estimeret fra DOF angivelser) #Gæster fra det østligste Norge, Sverige, Finland, de baltiske lande, Hviderusland og Rusland ##Status: ys-ynglestandfugl, YT-yngletrækfugl, TG-trækgæst, vg-vintergæst. Det er især ungfugle der trækker væk om vinteren (ca. 30%) Voksne fugle (ca. 10%) Levested Blishønen er tilknyttet åbent vand, fra små branddamme og mergelgrave til vandløb og større søer. Om vinteren, hvis vandet fryser til i de mindre vandhuller og søer, samles de i store flokke i isfrie søer og i fjorde og bugter, hvor de blander sig med vintergæster nord og øst fra. Føde Blishønen er overvejende vegetar, naturligvis vandplanter og alger, men den ses også græsse på land. Den benytter sig dog af et bredt fødesortiment, alt efter hvad der forekommer, inkluderet hvirvelløse dyr som muslinger og snegle, insekter og endda småfisk og fugleæg. Også ungerne bliver fodret med plantemateriale, som med næbbet bliver klippet i passende stykker før det bliver præsenteret for ungerne. Hvis det er nødvendigt, dykker de efter føden. Blishøns tager et kraftigt afsæt når de skal dykke 2

3 Bemærk det lille grønne tagrørskud foran ungen, klippet til i passende størrelse (billedserie findes i galleriet) Fældning De voksne har en fuldstændig fældning om, som begynder i juni/juli og er afsluttet i september/oktober. Svingfjer og dækfjer fældes alle samtidigt, og fuglene kan derfor ikke, i en ca. 4 uger lang periode omkring midten af fældningsperioden (juli/august) flyve. Desuden har de en partiel fældning i perioden december til maj, hvor nogle krops og halsfjer gradvis udskiftes. Ungfuglene har en partiel fældning af kropsfjer, som begynder før svingfjerene endnu er fuld udvoksede. Den er normalt afsluttet i oktober, men kan strække sig lidt længere. Ynglebiologi Blishøns bliver kønsmodne i første leveår, men de fleste begynder først at yngle i deres 3. kalenderår, altså som 2-årige. De er monogame i de enkelte ynglesæsoner, og et par kan undertiden holde sammen over flere sæsoner. Reden anlægges i kanten af rørskoen, men i lavvandede områder også på den åbne vandflade, reden er forankret, men kan være flydende. På grund af vintervejret kan der være store fluktuationer i antallet af yngleklare blishøns, og der kan i år med mange fugle blive voldsomme kampe om pladserne, hvor det især er de yngre uerfarne der må vige pladsen for de gamle fugle. De yngre fugle bliver dog ofte i området, og kan så i anden omgang, når de erfarne fugle har forladt rederne med ungerne, påbegynder deres yngleforløb. Reden bygges af tagrør og andet plantemateriale, og det er hannen der anlægger redeplatformen, hvor hunnen siden deltager i færdiggørelsen og udformning af den indre skål. Der bygges desuden ofte hvilereder tæt ved den egentlige rede. 3

4 Blishønsereder, dels i åbent område, dels mere lukket i rørskovskanten (med et par hvilende unger) I milde vintre kan æglægningen finde sted allerede i marts måned, men de fleste kuld bliver påbegyndt i april. Ynglesæsonen kan dog sprede sig over flere måneder, dels kan der være omlægninger, hvis et kuld er blevet ødelagt, dels kan nogle af de yngre fugle, der ikke fik plads i første omgang komme til, og nogle par har sikkert to kuld. Figuren viser dels et yngleforløb for et enkelt par, og spredningen af sæsonen fra marts til hen på sommeren. Yngleforløbet hos blishøne Grønne bjælker angiver forløbet hos et enkelt par, orange bjælker angiver hele perioden hvor forskellige blishøne par kan begynde sæsonen. Æglægningen kan begynde allerede i marts, men de fleste kuld påbegyndes i april. Sæsonen kan dog strække sig helt hen i sommeren, hvor der kan være tale om omlægninger, andet yngleforsøg, eller yngre fugle der ikke har kunnet tilkæmpe sig rede territorium tidligere på sæsonen Føringstid Redetid Klækning Rugning Æglægning De enkelte perioder Æglægning: 7-9 dage Rugning: dage Klækning: 1-3 dage Redetid: 1-3 dage Føringstid: 2 måneder Føringstiden er tiden fra ungerne forlader reden, indtil de bliver selvstændige. Marts April maj Juni Juli August September Der lægges 5-10 æg, med 1 dags mellemrum. Det er de første kuld der er de største. Rugetiden er dage. Begge køn ruger, og rugningen begynder for det meste efter andet æg, så ofte klækkes æggene derfor asynkront, og der vil være forskel på ungernes størrelse i et færdigklækket kuld. De forlader reden i løbet af nogle få dage, men kan den første tid søge tilbage til reden for at hvile. Både han og hun deltager i pasningen af ungerne, som bliver fodret i 4-5 uger, herefter finder de selv en stor del af føden, men overvåges stadigvæk af forældrefuglene indtil de er flyvefærdige og selvstændige efter ca. 8 uger. Det hyppigste er et årligt kuld, men 2 kuld kan forekomme. Det forekommer at blishøns afstraffer deres unger ved at ryste dem, og undertiden direkte slå ungerne ihjel. Adfærden har undret, men en undersøgelse udført på amerikanske blishøns, har givet den sandsynlige firklaring på fænomenet (se neden for). 4

5 Som nævnt er der ofte voldsomme stridigheder om erhvervelsen af redepladser, og i yngletiden er blishønsene generelt meget aggressive, også over for andre arter, billedet nedenfor viser hvorledes en knarandefamilie bliver jaget væk af en blishøne. En knarand med ællinger jages bort af blishøne Redeparasitisme hos vandhøns Redeparasitisme inden for samme art er kun eftervist for ca. 2% af de ca registrerede fuglearter. Man kender til redeparasitisme inden for flere fuglegrupper, svaler, stære, hønsefugle, men særligt hos lappedykkere, andefugle og vandhøns er det en udbredt adfærd, således også hos arter som blishøns og rørhøns, hvor imellem 25 og 40% af rederne indeholder æg lagt af fremmede hunner. Der er flere forklaringer på, hvorfor det forekommer (se f.eks. artiklen om den grønbenede rørhøne). Et af de spørgsmål der kan stilles er, om fuglene har nogle forsvarsmekanismer, så de kan undgå at bruge ressourcer på at opfostre andre individers afkom, og hvordan denne mekanisme i så fald virker. Rugende blishøne 5

6 En ting man undertiden ser er, at blishøns og rørhøns ryster deres unger voldsomt. Det har man bl.a. forklaret med, at det er med til at sikre at føden bliver nogenlunde ligeligt fordelt imellem ungerne, og de gør det faktisk oftest lige efter at en unge er blevet fodret, så det er ikke direkte fordi ungerne tigger, men ungerne holder sig væk et stykke tid, når de har fået en mindre rystetur. Af og til vil man dog se en mere voldsom adfærd, hvor de voksne forfølger og hakker ungerne, endda ligefrem holder dem under vandet, og det vil i mange tilfælde medføre at ungen dør. Det har naturligvis undret mange ornitologer, men man har ikke umiddelbart kunnet forklare den voldsomme adfærd. Kædet sammen med redeparasitismen giver det imidlertid mening, og adfærden er blevet undersøgt hos amerikanske blishøns, som godt nok er en anden art end vor egen. jeg vil dog mene, at man godt kan overføre resultaterne til vor egen nærtstående blishøneart (den nordamerikanske art har rød pandeblis, men nogle hanner har faktisk hvid blis, som den europæiske blishøne). Undersøgelsen er skitseret i nedenstående illustration, og som det fremgår er blishønsene i stand til at skelne imellem unger med forskellige forældre. Det er imidlertid, som det også fremgår, ikke baseret på slægtskabet, men på hvilke unger blishønseforældrene ser først, er det deres egne unger, betragter de ungerne som de er, de retmæssige arvinger. Er det imidlertid de fremmede unger der ses først, er det dem blishønseforældrene anser som deres egne. Ser de første gang både egne og fremmede unger anser de begge grupper for deres egne. At det har stor betydning kunne i undersøgelen ses af, at de unger der blev anset som fremmede ofte blev mishandlet, og at de i flere tilfælde omkom på grund af mishandlingen. Det kunne også ses af forskellen i overlevelsesrate, hos de unger der blev betragtet som ægte, og de unger der blev betragtet som uægte. Overlevelsesraterne fremgår af tabellen under illustrationen X X Dag 1 Dag 2 Dag 1 Dag 2 Dag 1 Dag2 Ungegenkendelse hos blishøne (amerikansk) Redeparasitisme (indenfor en art) er konstateret hos godt 2% af alle fuglearter, og det er særligt udbredt blandt andefugle og vandhøns, heriblandt blishøns. Spørgsmålet har derfor været, hvilke forsvarsmidler værtsfuglene har, for ikke at bruge ressourcer på at opfostre unger, der ikke er deres egne, og om fuglene kan identificere deres egne unger i forhold til de fremmede. En undersøgelse (D.Shizuko & B.E. Lyon(Nature 463, side )jan )), foretaget på amerikanske blishøns, har vist, at blishønsene kan kende forskel på unger af forskellige forældrefugle. Parasitiske æg, lagt af andre hunner, bliver oftest lagt når værtshunnen er i gang med lægningen af sit eget kuld, og da der bliver ruget efter andet, æg bliver æggene klækket asynkront, over flere dage. Sandsynligheden for, at det er egne æg der klækkes først, er derfor stor. Forsøget med de amerikanske blishøns gik ud på at manipulere med kuldene hos blishønsene, idet man kunstigt udrugede æg, dels fra et værtspar (røde), dels fra et andet par (blå). Omkring tidspunktet, hvor værtsparrets æg ville klække, anbragte man de kunstigt udrugede unger i reden. Der blev arrangeret tre eksperimentelle situationer. 1) Unger af æg fra værtsparret (rød cirkel) blev lagt i reden på dag 1, dernæst blev der over et par dage lagt unger til reden, dels fra værtsparret, dels fra et andet (blå cirkel) par. 2) Dernæst den omvendte situation med unger fra det fremmede par på dag 1, og dernæst over de næste par dage unger fra både værtspar og fremmed par. 3) På dag 1 blev der lagt unger i reden, fra både værtspar og fremmed par, og dernæst på samme måde unger fra begge par. Resultatet viste, at forældreparret kunne kende forskel på ungerne, dels deres egne, dels dem fra det fremmede par. Det var imidlertid ikke slægtskabet der var afgørende, men den rækkefølge, i hvilken, æggene blev klækker. De accepterede () både egne og fremmede unger som deres egne, hvis de kom fra de først klækkede æg, unger der ikke svarede overens med disse, uanset slægtskab, blev ikke accepteret (X). (se tekst for yderligere information) 6

7 Overlevelse af unger i blandede kuld af egne og parasit unger (se tekst) Overlevelsesandel af kuld (%) Egne unger Fremmede unger Ser egne unger først 60% 20% Ser fremmede unger først 20% 60% Ser egne og fremmede unger samtidigt 60% 60% Alder/dødelighed Den ældste kendte fritlevende blishøne blev næsten 21 år, men gennemsnitslevealderen er meget kortere, nok under 3 år. Dødeligheden er størst i det første leveår, hvor den ligger omkring 75%, derefter falder den til omkring 25-30%. 7

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1: ) Fuglekonge. Fuglekonge, her i fyr, men det er granskoven der er den foretrukne habitat.

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1: ) Fuglekonge. Fuglekonge, her i fyr, men det er granskoven der er den foretrukne habitat. Fuglekonge Videnskabeligt navn: (Regulus regulus) Fuglekonge, her i fyr, men det er granskoven der er den foretrukne habitat Status Fuglekongen som er vor mindste fugl, er en almindelig ynglefugl, udbredt

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.2: ) Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.2: ) Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur Knopsvane Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Knopsvane han i imponerepositur Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og

Læs mere

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1: ) Solsort. Data for solsort. Vingelængde (cm)

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1: ) Solsort. Data for solsort. Vingelængde (cm) Solsort Videnskabeligt navn: Turdus merula Status og udbredelse Solsorten er vor talrigeste ynglefugl, med næsten 2 millioner ynglepar. Den er oprindeligt en skovfugl, men har inden for de seneste 100-150

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte Gærdesmutte Videnskabeligt navn: Troglodytes troglodytes (L) I Danmark yngler en art af slægten Troglodytes, der er en del af gærdesmuttefamilien. Gærdesmuttefamilien som omfatter godt 80 arter, fordelt

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Jernspurv. En typisk jernspurveprofil med det spidse næb.

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Jernspurv. En typisk jernspurveprofil med det spidse næb. Jernspurv En typisk jernspurveprofil med det spidse næb. Videnskabeligt navn: Prunella modularis (L) I Danmark kun en ynglende art, jernspurv, samt en meget sjælden og tilfældig gæst fra de europæiske

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs. 1.0:19: ) Gul vipstjert. Status

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs. 1.0:19: ) Gul vipstjert. Status Gul vipstjert Videnskabeligt navn Motacilla flava (L) Status Den gule vipstjert er udbredt over det mest af landet, men det er i langt overvejende grad på strandengene langs vore kyster, og på enge ved

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (1.0: ) Rødhals

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (1.0: ) Rødhals Rødhals Videnskabeligt navn: Erithacus rubecula (L) Folkelige navne: Rødkælk (en fordanskning af det tyske Rotkelchen (rødstrube)) Udbredelse og status I Danmark er rødhalsen en almindelig yngletrækfugl,

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs. 1.3: ) Rørhøg. Gammel han. Status

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs. 1.3: ) Rørhøg. Gammel han. Status Rørhøg Videnskabeligt navn: Circus aeruginosus (L) Gammel han Status Rørhøgen er en almindelig yngletrækfugl i den sydlige og østlige del af landet, langs den jyske vestkyst, og det østlige Jylland. Derimod

Læs mere

Agerhønen er en almindelig

Agerhønen er en almindelig Agerhøne Latinsk navn: Perdix perdix Engelsk navn: Grey Partridge Orden: Hønsefugle Familie: Fasanfugle Agerhønen er en almindelig standfugl i Danmark. Agerhøns lever i det åbne land på agerjord og marker

Læs mere

Gråkrage/Sortkrage. Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0:24.02.2016) Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L)

Gråkrage/Sortkrage. Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0:24.02.2016) Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L) Gråkrage/Sortkrage Øverst gråkrage, nederst sortkrage, som dog har spor af gråkrage i sig Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L) 1 Status og udbredelse Gråkragen

Læs mere

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med

Læs mere

Gul/blå ara. Beskrivelse:

Gul/blå ara. Beskrivelse: Gul/blå ara Den gul/blå ara er en af de største papegøjearter udover hyacint araen, panden er grøn, brystet er gult, og resten af fuglen er blå. Ansigtet er hvidt, med streger omkring øjnene, iris er grålig.

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:10.03.2015) Stær

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:10.03.2015) Stær Stær Figur 1Han med uplettet bryst og blålig næbbasis til højre. Hun til venstre med plette bryst og hvidlig næbbasis Videnskabeligt navn: Sturnus vulgaris Status Stæren er en almindelig ynglefugl i Danmark,

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (vs. 1.0:16.10.2015) Skovskade. Status

Fuglehåndbogen på Nettet (vs. 1.0:16.10.2015) Skovskade. Status Skovskade Videnskabeligt navn: (Garrulus glandarius) (L) Status Skovskaden er en almindelig ynglefugl, udbredt over hele landet. Det er en skovfugl, men den har i de senere år bevæget sig ind i parker,

Læs mere

Høge. Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1: )

Høge. Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1: ) Høge Vi har to ynglende høgearter i Danmark: Spurvehøg Videnskabeligt navn: Accipiter nisus Duehøg Videnskabeligt navn: Accipiter gentilis Spurvehøg ungfugl Status/træk Der er i dag opregnet godt 240 rovfuglearter,

Læs mere

Fuglehåndbogen på nettet (BBJ) (vs. 1.2: ) Stenpikker. Stenpikker hun i yngletiden (maj) Status. Vingefang (cm) Vingelængde (cm)

Fuglehåndbogen på nettet (BBJ) (vs. 1.2: ) Stenpikker. Stenpikker hun i yngletiden (maj) Status. Vingefang (cm) Vingelængde (cm) Stenpikker Videnskabeligt navn (Oenanthe oenanthe) (L) Folkelige navne: Digesmutte Stenpikker hun i yngletiden (maj) Status Stenpikkeren er en fåtallig yngletrækfugl i Danmark. Tidligere ynglede stenpikkeren

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Høge. Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ)

Høge. Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Høge Vi har to ynglende høgearter i Danmark: Spurvehøg Videnskabeligt navn: Accipiter nisus Duehøg Videnskabeligt navn: Accipiter gentilis Status/træk Der er i dag opregnet godt 240 rovfuglearter, men

Læs mere

STENBRONATUR. Byens måger. Yngleadfærd hos hættemåger og sølvmåger

STENBRONATUR. Byens måger. Yngleadfærd hos hættemåger og sølvmåger ktivitetsark 2 af 2 Side 1 af 5 yens måger Yngleadfærd hos hættemåger og sølvmåger Måger yngler i kolonier, og deres territorium er ofte begrænset til reden og dens nære omgivelser. et er en stor fordel

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1: )

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1: ) Svaler I Danmark yngler tre svalearter, bysvale (Delichon urbicum), digesvale (Riparia riparia) og landsvale (Hirundo rustica). Desuden ses årligt rødrygget svale (Ceropis daurica) (Sydeuropa) og meget

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1: ) Drosler (oversigt)

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1: ) Drosler (oversigt) Drosler (oversigt) I Danmark træffes regelmæssigt 6 arter. Som ynglefugle 4 arter; sangdrossel (Turdus philomelos), solsort (Turdus merula), Misteldrossel (Turdus viscivorus) og sjagger (Turdus pilaris).

Læs mere

Duer og hønsefugle Agerhøne

Duer og hønsefugle Agerhøne Duer og hønsefugle Agerhøne Levesteder: Det åbne land Vingefang: 45-48 cm Længde: 28-32 cm Vægt: 350-450 g Maks. levealder: 5 år Kuldstørrelse: 10-20 æg Antal kuld: 1 Rugetid: 23-25 dage Ungetid: 90-100

Læs mere

Skarv. Videnskabeligt navn Phalacrocorax carbo (L) Folkelige navne: Ålekrage Søravn

Skarv. Videnskabeligt navn Phalacrocorax carbo (L) Folkelige navne: Ålekrage Søravn Skarv Videnskabeligt navn Phalacrocorax carbo (L) Folkelige navne: Ålekrage Søravn Udbredelse: I Danmark træffes to arter, skarven som er almindelig ynglefugl, og topskarven som er en meget sjælden strejf/vintergæst.

Læs mere

Fuglehåndbogen.dk (BBJ) (vs.1.1: ) Skarv

Fuglehåndbogen.dk (BBJ) (vs.1.1: ) Skarv Skarv Videnskabeligt navn Phalacrocorax carbo (L) Folkelige navne: Ålekrage Søravn Udbredelse: I Danmark træffes to arter, skarven som er almindelig ynglefugl, og topskarven som er en meget sjælden strejf/vintergæst.

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0:14.02.2016) Tårnfalk. Tårnfalk, musende adult han. Videnskabeligt navn (Falco tinnunculus) (L)

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0:14.02.2016) Tårnfalk. Tårnfalk, musende adult han. Videnskabeligt navn (Falco tinnunculus) (L) Tårnfalk Tårnfalk, musende adult han Videnskabeligt navn (Falco tinnunculus) (L) Status og udbredelse Tårnfalken er udbredt som ynglefugl over hele landet. De fleste tårnfalke er standfugle, men nogle

Læs mere

Populations(bestands) dynamik

Populations(bestands) dynamik Populations(bestands) dynamik Fuglebestande er ikke statiske, men dynamiske størrelser der ændrer sig over tid, både cyklisk (årstidsbestemt), men i de fleste tilfælde også ændrer, sig alt efter om forholdene

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs. 1.6: ) Jernspurv. En typisk jernspurveprofil med det spidse næb.

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs. 1.6: ) Jernspurv. En typisk jernspurveprofil med det spidse næb. Jernspurv Videnskabeligt navn: Prunella modularis (L) En typisk jernspurveprofil med det spidse næb. I Danmark kun en ynglende art, jernspurv, samt en meget sjælden og tilfældig gæst fra de europæiske

Læs mere

Vinterens fugle. Lav mad til vinterens fugle

Vinterens fugle. Lav mad til vinterens fugle Når frosten sætter ind, søger mange fugle fra skoven ind til byerne. De søger føde i byerne og flyver tilbage til skoven hver aften. Solsortene samles ofte i flokke i grantræer, hvor de finder sig et skjul

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0: ) Tornirisk. Status og udbredelse

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0: ) Tornirisk. Status og udbredelse Tornirisk Videnskabeligt navn (Linaria (Carduelis) cannabina) (L) Status og udbredelse Tornirisken er udbredt over hele landet og der regnes med ca. 100000 ynglepar. Den er desværre, som mange andre fugle

Læs mere

Frank Sundgaard Nielsen Zebrafinker

Frank Sundgaard Nielsen Zebrafinker Zebrafinken er en populær burfugl. Det er der gode grunde til. Zebrafinker har et livligt væsen. De er ikke særligt krævende, men nemme at passe og opdrætte. Endelig findes der zebrafinker i mange forskellige

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Tårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/03 2007

Tårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/03 2007 Tårnfalken Jeg har valgt at skrive om tårnfalken, fordi det er en spændende fugl, som både lever vildt og kan opdrættes til jagtbrug. 1 Falkearter: Falken er en rovfugl som findes i mange forskellige arter.

Læs mere

Ynglefuglene på Tipperne 2014

Ynglefuglene på Tipperne 2014 Ynglefuglene på Tipperne 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. august 2014 Ole Thorup og Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktør:

Læs mere

Data for svaler og mursejler

Data for svaler og mursejler Svaler I Danmark yngler tre svalearter, bysvale (Delichon urbicum), digesvale (Riparia riparia) og landsvale (Hirundo rustica). Desuden ses årligt rødrygget svale (Ceropis dauruca) (Sydeuropa) og meget

Læs mere

I det følgende er samlet de væsentligste erfaringer fra Dyrenes Beskyttelses evaluering.

I det følgende er samlet de væsentligste erfaringer fra Dyrenes Beskyttelses evaluering. Vandfugle om vinteren En række vandfugle overvintrer i Danmark. Det er bla. svaner, gæs, ænder og blishøns. Når sneen falder, og der kommer is langs kysterne, på søerne og åer, tror mange velmenede danskere,

Læs mere

KFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf

KFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf Ulv (Canis lupus) Ulven er tamhundens stamfader og Europas næststørste rovdyr kun overgået af den brune bjørn. Den bliver 1-1,5 meter lang og dertil kommer halen på 30-50 cm. Den bliver normalt 75-80 cm

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs-1.0:03.12.2015) Husskade. Status

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs-1.0:03.12.2015) Husskade. Status Husskade Videnskabeligt navn Pica pica (L) Status Husskaden er en almindelig og talrig fugl over hele landet. Oprindeligt har den beboet åbne skove med buskvækst og steppeagtige områder. I dag er den i

Læs mere

Vandrefalk (Falco p. peregrinus) i Danmark 2015

Vandrefalk (Falco p. peregrinus) i Danmark 2015 Vandrefalk (Falco p. peregrinus) i Danmark 2015 Niels Peter Andreasen artscaretaker for Vandrefalk i Danmark Rapporten afsluttet 15. august 2015 "Sodfarvet" falk, Enstedværket (foto Jesper Tofft) 21 lokaliteter

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: kalv gris kalv 1. En kalv er navnet på koens unge. 2. Når en kalv fødes kaldes det at kælve. 3. En kalv tager oftes fra dens moren med det samme og får sin egen stald i 8 uger, for ikke at blive syg. 4.

Læs mere

Dødelighed hos ringdueunger som konsekvens af jagtlig regulering af forældrefugle

Dødelighed hos ringdueunger som konsekvens af jagtlig regulering af forældrefugle Dødelighed hos ringdueunger som konsekvens af jagtlig regulering af forældrefugle Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 31. oktober 2014 Thomas Eske Holm & Rasmus Due Nielsen Institut

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Fugle i Danmark - ved vandet Let (0. - 3. klasse) 1. sal Mads Valeur Sørensen og Ida Marie Jensen Naturhistorisk Museum Mads Valeur

Læs mere

Informationsmateriale om måger og regler for regulering

Informationsmateriale om måger og regler for regulering Informationsmateriale om måger og regler for regulering Maj 2014 1 2 Denne folder har til formål at give et overblik over de muligheder, der er for at reducere generne fra mågerne ved din virksomhed eller

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 BÆVER. 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side:

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 BÆVER. 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side: TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i sø og å 3 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: BÆVER Indhold 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange bævere slap man ud i den danske

Læs mere

På uglejagt i Sønderjylland

På uglejagt i Sønderjylland På uglejagt i Sønderjylland Den store hornugle har kronede dage i Jylland. På 25 år er bestanden vokset fra nul til omkring 50 ynglende par og tilsyneladende bliver der bare flere og flere. MiljøDanmark

Læs mere

Statistik for indtastninger af observationer og ynglepar 2012 (pr. 20. Januar 2013)

Statistik for indtastninger af observationer og ynglepar 2012 (pr. 20. Januar 2013) Ynglefugle-registreringer i DOFbasen et Columbusæg? De fleste fuglekiggere om ikke alle - er efterhånden godt bekendt med DOFbasen, som et unikt indsamlingsværktøj af data om forekomsten af de danske fugle.

Læs mere

1. 1,2 kg. 2. 1,8 kg

1. 1,2 kg. 2. 1,8 kg Hvor stammer Bisamrotten fra? 1. Asien 2. Nordamerika 3. Centraleuropa Du får et Forebyggelseskort, fordi der sættes fælder op i din by. Hvor høj en vægt kan en Bisamrotte opnå? (tre svarmuligheder) 1.

Læs mere

Sløruglen intetsteds og overalt

Sløruglen intetsteds og overalt Sløruglen intetsteds og overalt Af Hans Harrestrup Andersen, Klaus Dichmann og Jens Gregersen Sløruglen (Tyto alba) er en usædvanlig fugl. Selv blandt ugler. Den er i besiddelse af familiens mest omfattende

Læs mere

Dommermateriale. over. Gedeparakitter. m.fl.

Dommermateriale. over. Gedeparakitter. m.fl. Dommermateriale over Gedeparakitter m.fl. GEDEPARAKIT Cyanoramphus n. novaezelandiae Engelsk: Redfronted kakariki Tysk: Ziegensittich Beskrivelse: Overvejende mørk grøn ; lysere og mere gullig på undersiden

Læs mere

I 2008 blev de første havørne ringmærket i Danmark som led i et internationalt ringmærkningsprojekt for havørne.

I 2008 blev de første havørne ringmærket i Danmark som led i et internationalt ringmærkningsprojekt for havørne. Ringmærkning af havørne-ungen på Tærø 2009. I 2008 blev de første havørne ringmærket i Danmark som led i et internationalt ringmærkningsprojekt for havørne. I år blev parret på Tærø udset til at få ringmærket

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Ringmærkning og miljøundersøgelser af Vandrefalk i Danmark

Ringmærkning og miljøundersøgelser af Vandrefalk i Danmark Ringmærkning og miljøundersøgelser af Vandrefalk i Danmark Feltrapport 2011 Knud Falk & Søren Møller for Ringmærkningsafdelingen, Zoologisk Museum, Statens Naturhistoriske Museum Indhold 1. Baggrund...

Læs mere

naturhistorisk museum - århus

naturhistorisk museum - århus EMNE Knopsvanen H314 SVÆRHEDSRAD Middel (4. - 6. klasse) HVOR LØSES OPAVEN? På 1. sal, montre 93, 95 og 97 PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Bent Vestergård og Henrik Sell, Naturhistorisk Museum Trine regers

Læs mere

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved.

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved. Stor Skallesluger i DOF-Storstrøm. Projektet blev startet op i samarbejde med Landskabskontoret i Storstrøms amt, som i efteråret 1993 tog initiativ til opsætning af kasser i vores kystnære skove. Selve

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014 I lighed med de foregående år er det især vandfuglene og fuglearter der er tilknyttet grusgravssøerne der er optalt. I år er der i forbindelse med Dansk Ornitologisk

Læs mere

Gennemgang af de arter, der må reguleres jf. bekendtgørelse om vildt skader.

Gennemgang af de arter, der må reguleres jf. bekendtgørelse om vildt skader. Gennemgang af de arter, der må reguleres jf. bekendtgørelse om vildt skader. Fokus på følgende arter af fugle: 1. Krage (Corvus corone) (Corvus cornix) 2. Skade (Pica pica) 3. Råge ( (Corvus frugilegus)

Læs mere

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00 Reintro af bæver i Danmark Udsætning af bævere i Danmark Bæverne på Klosterheden 1999 blev 18 bævere sat ud på Klosterheden i Vestjylland Bestanden tæller i dag ca. 185 dyr I Nordsjælland er der i alt

Læs mere

Den røde drage. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark

Den røde drage. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark Den røde drage - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark Flyv, flyv glente! Tag ingen af mine, de er så små! Flyv hen til præsten, han har store grå! Børneremse fra 1800-tallet

Læs mere

Der er flere metoder, der kan tages i anvendelse for at gøre din bolig mindre attraktiv som mågebolig, f.eks. ved at

Der er flere metoder, der kan tages i anvendelse for at gøre din bolig mindre attraktiv som mågebolig, f.eks. ved at Bilag 2: Metoder til at forebygge eller minimere gener fra måger Helt grundlæggende bør du naturligvis undlade at fodre måger, fjerne spiseligt affald og i øvrigt holde affaldsbeholdere lukket. Vænnes

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: giraf elefant giraf 1. Giraffen er verdens højeste landlevende dyr. 2. En voksen hangiraf måler cirka 5 meter og vejer cirka 1.100 kg. 3. Giraffer er drøvtyggere og lever på den afrikanske savanne. 4.

Læs mere

Dræbersnegl - alias Iberisk Skovsnegl

Dræbersnegl - alias Iberisk Skovsnegl Side 1 af 7 Dræbersnegl - alias Iberisk Skovsnegl Latin: Arion lusitanicus Engelsk: Killer slug Denne snegl har efterhånden fået mange navne. Den går under navne som Iberisk Skovsnegl, Iberiaskovsnegl,

Læs mere

Kig efter det gule på de kinesiske skarver

Kig efter det gule på de kinesiske skarver Kig efter det gule på de kinesiske skarver Af Ole Friis Larsen Vi kan se to underarter af Storskarven i Danmark. Det er ikke let at se forskel på dem, for de er næsten ens, men det kan lade sig gøre at

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: chinchilla hund chinchilla 1. Chinchilla er i naturen flokdyr som stammer fra Andesbjergene i Sydamerika. 2. Det er natdyr, der er aktive aften og nat og sover hele dage. 3. De bliver kønsmodne i 4-5 mdr.

Læs mere

Duer og måger i Aalborg Kommune. Få større indsigt i fuglenes levevis og hjælp til regulering

Duer og måger i Aalborg Kommune. Få større indsigt i fuglenes levevis og hjælp til regulering Duer og måger i Aalborg Kommune Få større indsigt i fuglenes levevis og hjælp til regulering Indledning En række dyr og fugle er efterhånden flyttet ind i vore byer på godt og ondt. Godt - fordi det at

Læs mere

Ringmærkning og miljøundersøgelser af Vandrefalk i Danmark

Ringmærkning og miljøundersøgelser af Vandrefalk i Danmark Ringmærkning og miljøundersøgelser af Vandrefalk i Danmark Feltrapport 2013 Knud Falk & Søren Møller for Ringmærkningscentralen, Zoologisk Museum, Statens Naturhistoriske Museum Indhold 1. Baggrund...

Læs mere

Måger. i Vesthimmerlands Kommune

Måger. i Vesthimmerlands Kommune Måger i Vesthimmerlands Kommune Måger i Vesthimmerlands Kommune Intro En række dyr og fugle har tilpasset sig livet i vores byer på godt og ondt. Godt, fordi det kan være en stor glæde at opleve dyre-

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

Oplev Nationalpark Thy. med Pil og Storm. Oplevelses- og opgavebog til familier

Oplev Nationalpark Thy. med Pil og Storm. Oplevelses- og opgavebog til familier Oplev Nationalpark Thy med Pil og Storm Oplevelses- og opgavebog til familier Hugorm Kend hugormen Hannerne er som regel sandfarvede eller grå, mens hunnerne er lysebrune til sorte. På ryggen af hugormen

Læs mere

Vejledning til TimeTælleTure (TTT)

Vejledning til TimeTælleTure (TTT) Vejledning til TimeTælleTure (TTT) Tak fordi du vil påtage dig en TimeTælleTur i Atlas III! Ved at tælle fuglene i udvalgte TTT-kvadrater kan tætheden og bestandsstørrelsen af de mest almindelige fuglearter

Læs mere

Strategi for regulering af råger i Egedal Kommune 2014-2019. Forsidefoto: Rågekoloni, Genbrugsbutik Smørum. Februar 2015

Strategi for regulering af råger i Egedal Kommune 2014-2019. Forsidefoto: Rågekoloni, Genbrugsbutik Smørum. Februar 2015 Strategi for regulering af råger i Egedal Kommune 2014-2019 Forsidefoto: Rågekoloni, Genbrugsbutik Smørum Februar 2015 Naturgruppen Center for Teknik og Miljø Egedal Rådhus Tlf.: 72 59 60 00 E-mail: teknik-miljo@egekom.dk

Læs mere

Blisgås Anser albifrons

Blisgås Anser albifrons Blisgås Anser albifrons Blisgåsen er en af de gåse-arter der overvintrer i Naturpark Tystrup-Bavelse. For blot få vintre siden var denne art ret ualmindelig i naturparken om vinteren sås oftest med enkelte

Læs mere

Den store hornugle i Sønderjylland

Den store hornugle i Sønderjylland Den store hornugle i Sønderjylland Af Jesper Tofft & Klaus Dichmann Et møde med den store hornugle (Bubo bubo) på nært hold kan være en uforglemmelig oplevelse. Det direkte blik, med de store orange øjne,

Læs mere

Supplerende materiale i serien Natur og Museum, som kan købes på museet eller online på www.nathistshop.dk

Supplerende materiale i serien Natur og Museum, som kan købes på museet eller online på www.nathistshop.dk EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? Fugle Form og funktion Middel (4.- 6. klasse) Danmarkshallen og Den Globale Baghave Seneste opdateret 08.06.2015 Lærervejledning Hjemme på skolen: I forbindelse med

Læs mere

Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10

Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10 adresse afsender adressen afsendere adresser afsenderen adresserne afsenderne afstand aften afstande aftenen afstanden aftner afstandene aftnerne alder ballon alderen ballonen aske balloner asken ballonerne

Læs mere

De store vingesus. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark

De store vingesus. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark De store vingesus - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark Flere havørne yngler i Danmark Havørnen er en majestætisk flyver. Som Europas største rovfugl og sidste led i fødekæden

Læs mere

Flyvning udnyttelse af termiske opvinde og vindens dynamiske effekt

Flyvning udnyttelse af termiske opvinde og vindens dynamiske effekt Flyvning udnyttelse af termiske opvinde og vindens dynamiske effekt Store bredvingede fugle, som musvåger, ørne, storke, traner osv. udnytter meget ofte vindforholdene til at mindske energiforbruget under

Læs mere

Vestlige Kreta 2.juli - 16.juli 2005

Vestlige Kreta 2.juli - 16.juli 2005 Vestlige Kreta 2.juli - 16.juli 2005 Af Per Rasmussen Turen til Kreta var ikke mit første besøg på øen, og som tidligere besøg var dette også lagt an på familieferie. Men som fuglekikker vil man jo gerne

Læs mere

Spændende Måger - Klintholm Havn i november

Spændende Måger - Klintholm Havn i november Tekst og fotos: Per Schiermacker-Hansen Spændende Måger - Klintholm Havn i november Sydlige, milde vinde de sidste dage af oktober og første halvdel af november bragte en del sjove måger til Klintholm

Læs mere

Rapport marts Stevns og Møn. Falkesæsonen er begyndt. Yngleparrene på Stevns og Møn har lagt sig.

Rapport marts Stevns og Møn. Falkesæsonen er begyndt. Yngleparrene på Stevns og Møn har lagt sig. Rapport 2011 25. marts 2011 - Stevns og Møn Falkesæsonen er begyndt. Yngleparrene på Stevns og Møn har lagt sig. På Stevns er det igen i år ved lokaliteten Mandehoved, og på Møn ved Sækkepiben. Begge steder

Læs mere

Ynglefuglene på Tipperne 2016

Ynglefuglene på Tipperne 2016 Ynglefuglene på Tipperne 2016 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 25. august 2016 Ole Thorup 1 & Thomas Bregnballe 2 1 Amphi Consult 2 Institut for Bioscience Rekvirent: Styrelsen

Læs mere

Sanglærke. Vibe. Stær

Sanglærke. Vibe. Stær Sanglærke Sanglærken noteres, når den høres synge første gang. Det sker helt sikkert i luften, for den stiger til vejrs under jublende og langvarig sang. Den er stadig en af vores almindeligste fugle i

Læs mere

Supplerende materiale i serien Natur og Museum. Hæfterne kan købes på museet eller bestilles online på

Supplerende materiale i serien Natur og Museum. Hæfterne kan købes på museet eller bestilles online på EMNE Knopsvanen H313 SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? Middel (4. - 6. klasse) Den Globale Baghave, 2. sal Senest opdateret 16.04.2015 Lærervejledning På skolen: Opgavesættet kan bruges til et emne om årstider,

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 5. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Her ser I den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5. Lyseblå

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs. 1.2:13.08.15) Skægmejse. Status

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs. 1.2:13.08.15) Skægmejse. Status Skægmejse Videnskabeligt navn: Panurus biarmicus Status Skægmejsen som ikke er en egentlig mejse (blåmejser-musvitter etc.), men nærmere beslægtet med svaler og sangfugle, er udelukkende knyttet til større

Læs mere

Er naturgenopretning af vådområder ny natur eller blot lappeløsninger på tabt natur for græssende vandfugle?

Er naturgenopretning af vådområder ny natur eller blot lappeløsninger på tabt natur for græssende vandfugle? Er naturgenopretning af vådområder ny natur eller blot lappeløsninger på tabt natur for græssende vandfugle? Preben Clausen, Thomas Eske Holm, Thomas Bregnballe, Hans Meltofte, Casper Fælled & Kevin Clausen

Læs mere

Kropsfjer fra knortegås. De dunede fjer er med til at holde fuglen varm.

Kropsfjer fra knortegås. De dunede fjer er med til at holde fuglen varm. Tekst, nogle foto og tegninger (Eva Wulff) er venligst udlånt af Malene Bendix www.skoven-i-skolen.dk Om fjer Har du nogensinde prøvet at holde en fjer i hånden? At skille strålerne ad og samle dem igen

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2010

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2010 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2010 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Hedehøg - en truet art som vi hjælper

Hedehøg - en truet art som vi hjælper Hedehøg - en truet art som vi hjælper Hedehøgen en agerlandsfugl En af Danmarks mest sjældne rovfugle, hedehøgen, yngler oftest i markafgrøder og trues hvert år i forbindelse med høsten. Hedehøgene anlægger

Læs mere

Træk vandringer spredning

Træk vandringer spredning Træk vandringer spredning Generelt: Der er mange former for vandringer, sprednings og trækfænomener hos forskellige dyregrupper. Et kendt fænomen, er de store drøvtyggers cirkulære vandringer på den afrikanske

Læs mere

Naturplejeprojekt for dyr og levesteder i det åbne land ved Boserup i Roskilde Kommune NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088

Naturplejeprojekt for dyr og levesteder i det åbne land ved Boserup i Roskilde Kommune NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088 NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088 Formål: Med dette naturplejeprojekt har Roskilde Kommune i samarbejde med NaturErhvervstyrelsen, Den Europæiske Union og lokale lodsejere skabt en række

Læs mere

Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen

Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen Rød Glente er nok den flotteste rovfugl i den danske fauna, og tilmed en art i fremgang. Arten findes kun i Europa, og vi har derfor en ekstra forpligtigelse til

Læs mere

Gennemgang af de arter, der må reguleres jf. bekendtgørelse om vildt skader.

Gennemgang af de arter, der må reguleres jf. bekendtgørelse om vildt skader. Gennemgang af de arter, der må reguleres jf. bekendtgørelse om vildt skader. Fokus på følgende arter af fugle: 1. Krage (Corvus corone) (Corvus cornix) 2. Skade (Pica pica) 3. Råge ( (Corvus frugilegus)

Læs mere

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004 NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004 for Storstrøms amt, Natur- og Plankontoret. Niels Peter Andreasen r~- 1. Tilsyn og optællinger: Nyord enge er besøgt regelmæssigt fra januar til oktober med hovedvægten

Læs mere

Socialisering af kattekillinger

Socialisering af kattekillinger Socialisering af kattekillinger 1 Nogle dyrearter fødes næsten»færdige«. De kan bevæge sig omkring og tage føde til sig kort tid efter fødslen, og de har mest brug for deres mor til beskyttelse mod farer.

Læs mere

Lærkefalkereder i el-master. En skæbnefortælling fra Sundeved.

Lærkefalkereder i el-master. En skæbnefortælling fra Sundeved. Lærkefalkereder i el-master. En skæbnefortælling fra Sundeved. Af Jesper Tofft & Klaus Dichmann En dag sidst i juli 2005 kom en af os (JT) lidt tilfældigt til at kigge på en falk som sad i en elmast et

Læs mere

Fugleægget en ekstern livmoder

Fugleægget en ekstern livmoder Fugleægget en ekstern livmoder Fugleægget kan nærmest betragtes som en ekstern livmoder, men adskiller sig dog, på flere områder, væsentligt fra pattedyrenes livmoder. Dels må alle næringsstoffer være

Læs mere

Dansk Land og Strandjagt

Dansk Land og Strandjagt Forslag til ændring af jagttider udarbejdet under hensyntagen til bæredygtighed og balance i den danske fauna I nedenstående skema vises de aktuelle jagttider, iht. Naturstyrelsen, i venstre kolonne. Ændringer

Læs mere

Når WWF Verdensnaturfonden modtager en arv - er det en gave til Dyerne

Når WWF Verdensnaturfonden modtager en arv - er det en gave til Dyerne Når WWF Verdensnaturfonden modtager en arv - er det en gave til Dyerne Her kan du se nogle af dem vi hjælper: Koala Elefanter Pandaerne Den røde panda Rød panda Rød Panda Rød Panda (Ailurus fulgens) er

Læs mere

Træk vandringer spredning

Træk vandringer spredning Træk vandringer spredning Generelt: Der er mange former for vandringer, spredning og trækfænomener hos forskellige dyregrupper. Et kendt fænomen, er de store drøvtyggers cirkulære vandringer på den afrikanske

Læs mere

Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men

Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men Almindelig delfin Latinsk navn: Delphinus delphis Engelsk navn: Common dolphin Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men nogle strejfende delfiner eller småflokke følger

Læs mere