Fuglehåndbogen på Nettet (vs. 1.1: ) Skovskade. Status

Transkript

1 Skovskade Videnskabeligt navn: (Garrulus glandarius) (L) Status Skovskaden er en almindelig ynglefugl, udbredt over hele landet. Det er en skovfugl, men den har i de senere år bevæget sig ind i parker i byen, og f.eks. på kirkegårde. De danske skovskader er standfugle, men vi får desuden en del træk og vintergæster fra nord og øst, undertiden som invasioner hvor der er skovskader næsten overalt. Den danske bestand ligger omkring de ynglepar. Skovskaden er udbredt over hele Europa, bortset fra det nordligste Skandinavien, ind over Rusland og Centralasien til Japan Kina og Korea. Desuden i Nordafrika (Marokko, Algeriet og Tunesien), i Tyrkiet, Kaukasus og det nordlige Mellemøsten. Det estimeres, at der ifølge Bird Life Int. er imellem 6 og 13 millioner ynglepar i Europa, som også estimeres til at udgøre imellem 5 og 50% af verdensbestanden. Skovskaden hører til kragefuglene hvoraf der i dag er opregnet godt 10 arter fordelt på 6 slægter. Kragefuglenes forfædre stammer fra Australien (se artikel om fuglenes oprindelse) og er derfra vandret til Sydøstasien hvor udviklingen og opsplitningen til de nulevende arter er begyndt, og hvorfra de har spredt sig videre igennem Asien til Europa og Afrika. En anden gren af kragefuglene har spredt sig til Amerika, hvor de formodentligt er vandret fra Asien over Beringsstrædet og videre ned igennem Nordamerika helt til Sydamerika. Skovskaden er som anført ovenfor vidt udbredt og den er opdelt 6-8 grupper (afhængigt af forfatter) i godt 30 underarter, hvor den art vi har i Danmark er den såkaldte nominatform (den først beskrevne). Data for skovskade Art Vægt (g) Længde (cm) Vingefang (cm) Vingelængde (cm) Ældste (år)* Ynglepar i DK** Status# Skovskade ,5 1 ca YS/TG/VG * Fund af ringmærkede individer ** 014 Eget estimat ud fra DOF data og ynglefugleindex #Status: YS-ynglestandfugl, YT-yngletrækfugl, TG-Trækgæst, VG-Vintergæst. Antallet af trækgæster og vintergæster kan variere meget, da skovskaden i nogle år optræder invasionsagtigt. 1

2 Levested (habitat) Skovskaden er en skovfugl, og yngler i stort set alle skovtyper, løvskov, blandskov såvel som nåleskov. Den foretrækker dog områder, hvor der forekommer egetræer, og i nåleskoven er det hovedsagligt langs bryn og ved lysninger, at den holder til. Den er de senere år begyndt at yngle i parker, og f.eks. kirkegårde, og er således i nogle tilfælde blevet en byfugl. Føde Planteføde udgør den overvejende del af føden, specielt agern, bog og hasselnødder er yndede fødeemner. Frøsætningen kan variere meget, og det er sandsynligvis denne variation i frøsætning, der i år med ringe frøsætning fører til de invasioner af skovskader fra nord og øst, der med nogle års mellemrum forekommer. Ellers et vidt spektrum af frø og frugter. Desuden insekter, som udgør hovedføden til ungerne i de første to til tre uger, men også fugleæg og unger er vigtige fødeemner i yngletiden. I sjældnere tilfælde smågnavere og små padder og krybdyr. Figuren illustrerer skovskadens placering i fødekæden. Toprovdyr Rovdyr Skovskade Skovskaden er fortrinsvis planteæder, agern, bog, hasselnødder, kastanjer, bønner, ærter, korn, men også bær og frugt indgår. I yngletiden tages desuden hvirvelløse dyr, insekter, både voksne dyr og deres larver. Desuden en del fugleæg og unger. I mindre grad indgår smågnavere, og små padder og krybdyr. Skovskaden placerer sig således på tre niveauer, mest som planteæder. Gnaverne placerer den på første rovdyrniveau og fugle, padder og krybdyr på andet Rovdyr Planteædere Primærproduktion Planter Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Skovskaden er en af de arter der gemmer forråd. Det kan dels være i hulrum i træer og i større barkrevner, men for det meste i skovbunden. Fra slutningen af september til begyndelsen af november, når agern, bog og nødder er ved at være modne samler skovskaden frugterne ind og gemmer dem i udvalgte områder, undertiden transporteres de ganske langt, op til 3-5 km. De kan transportere op til 8-9 agern ad gangen, oftest dog kun 3-5, hvor de anbringes i strubeposen, der som det ses på billedet kan spiles voldsomt ud. Når der ikke er mere plads i strubeposen holdes det sidste agern i næbbet

3 Den anbringer for det mest frugterne (agern, bog og hasselnødder, i det følgende, for nemheds skyld, blot agern) enkeltvis i småhuller i skovbunden f.eks. ved rødder, under blade etc. Ind imellem kan den dog også selv forme huller, hvor den så anbringer agernet. Skovskaderne har som andre kragefugle en fænomenal hukommelse, og kan huske præcist hvor de har gemt de enkelte agern. Selv når der er om vinteren ligger sne, kan de gå direkte til et gemt agern. Det varierer, men en enkelt skovskade kan gemme imellem 3000 og agern, alt efter tilgængelighed det givne år. Der er naturligvis en risiko for at artsfæller eller andre snupper de gemte agern, og skovskaderne er opmærksomme på dette. Et forsøg, hvor en skovskade kunne vælge imellem to bundtyper, et støjende og et ikke støjende, valgte den, hvis den kunne høre, men ikke se en artsfælle, at gemme agernet i den støjsvage bundtype. Kunne den både se og høre den anden skade, valgte den lige så ofte den støjende bundtype. Skovskaden var åbenbart klar over, at kunne den se den spionerende fugl, ville det være ligegyldigt, hvor den skjulte agernet, spionen ville under alle omstændigheder være klar over dens forehavende. Spionerende fugle, kan som den fugl der gemmer et agern huske hvor gemmestedet er, og de er, for ikke at vække for meget opmærksomhed, også mere tavse, når de er på spiontogt, end de er under almindelige omstændigheder. Om det gælder for skovskaden er ikke vist, men for en amerikansk skadeart er det observeret, at hvis den har været overvåget af en anden skade, kan finde på at flytte det gemte, når den ikke længere føler sig udspioneret. Illustrationen her under beskriver et forsøg, der viser, at skovskaderne er bevidste om, om de bliver iagttaget af artsfæller (potentielle forrådstyve), og tager deres forholdsregler, og gemmer forrådet længst muligt væk fra den iagttagende artsfælle. Pulveriseret mad Pulveriseret mad Skål med peanuts Skål med peanuts Pulveriseret mad Pulveriseret mad Ingen observatør Ingen observatør I opstillingen, med en skovskade i observatørrummet gemte skovskaden udelukkende peanuts i det fjerneste rum fra den observerende skovskade (grønne markeringer) I opstillingen, uden en skovskade i observatørrummet gemte skovskaden også peanuts i det rum der stødte op til observatørrummet (grønne markeringer) For at se, om adfærden var relateret til at gemme forråd, eller blot en del af en generel adfærd i nærvær af en artsfælle, gentog man forsøgene, og placerede pulveriserede peanuts, som ikke kunne gemmes, i skåle i begge rummene, det nærmeste og fjerneste fra observatørrummet. I disse tilfælde var der ingen forskel på adfærden, med eller uden observerende skovskade, faktisk åd skovskaden, i begge tilfælde, ca. dobbelt så meget fra skålen i det der var nærmest observatørrummet. Skovskader reagerer på tilstedeværelsen af andre skovskader, når de skal gemme forråd. I en forsøgsserie hvor man i et sæt af bure delt op i fire dele (heraf tre bure med et midterrum med en madskål med peanuts, og to tilstødende rum med bakker, hvor skovskaden kunne gemme peanuts, og i den ene ende en et fjerde rum, hvor en anden skovskade (observatør) kunne iagttage hvad der foregik. Der blev gennemført fire forskellige forsøg. To forsøg, hvor en skovskade kunne gemme peanuts, i et af de to rum, og med eller uden observatør. Desuden to forsøg med knuste peanuts der ikke kunne gemmes, og hvor madskålene var anbragt i rummene tættest på og fjernest fra observatørrummet. Resultaterne er angivet ud for de skitserede forsøgsopstillinger. Den konklusion der kunne uddrages blev, at skovskaderne er bevidste om, at de bliver iagttaget, og at de er bevidste om, at det gælder om, at gemme føden således, at artsfæller ikke ser hvor, og derfor let kan stjæle forrådet. Det gælder for kragefuglene i almindelighed, at deres adfærd er situationsbestemt, og baseret på bevidsthed om situationen. (Efter: Edward W. Legg et al. Caching at a distance: a cache protection strategy in Eurasian jays, Anim. Cog. 19: (016)) Fuglehåndbogen på nettet De gemte agern bliver ædt i løbet af efteråret, vinteren og helt hen i juni det følgende år, hvor ungerne, der i de første to til tre uger får insektføde, bliver fodret med agern. På dette tidspunkt er gemte agern spirede, og de små grønne kimplanter stikker op. Det er nu let for skovskaderne at høste de gemte agern, ved simpelthen at trække dem op ved kimstilken. De tager kun dem med grønne stilke, da de brunstilkede, der er et år ældre, ikke længere har næringsværdi. Når skovskaden skal åbne et agern, gør den det ved at pille og slide skallen af, ikke ved at hakke i skallen som spætter og mejser gør det. 3

4 Skovskaden menes, at have været afgørende for egens udbredelse og hastigheden hvormed det er sket. Som nævnt ovenfor kan skovskaderne flytte agern op til flere kilometer, noget mere end få meter de ville nå ud ved blot at falde fra træet. Det er et godt eksempel på symbiose, hvor to organismer hjælper hinanden, selvom skovskaden i dette tilfælde fortærer de agern den finder. Ynglebiologi Skovskaderne er ynglemodne som etårige, men for det meste begynder de først at yngle, når de er to til tre år gamle, det skyldes nok, at det kan være vanskeligt for de unge fugle at finde ledige territorier. De er sæsonmæssigt monogame, men kan sikkert holde sammen som par i flere ynglesæsoner. Det er hannen der finder redestedet, som oftest er i en forgrening i kronen på et ungt løvtræ, men også kan placeres i et nåletræ, eller f.eks. i skjul bag en vedbend eller lignende. Det tager normalt en til to uger at bygge reden, som yderst består af smågrene og kviste, og er foret med fine planterødder, plantefibre og dyrehår. Det er hunnen der hovedsagligt forestår den indre foring af reden. De 4-6 æg lægges med intervaller på et døgn, de lægges oftest om morgenen, og det er hunnen der alene forestår rugningen, som tager små tre uger. Hannen bringer føde til hunnen i rugeperioden, så hun i størst mulige omfang kan blive på æggene. I de første par uger er det også hannen der hovedsagligt bringer føden til ungerne, da hunnen bruger det meste af tiden til at holde dem varme. De første par uger fodres ungerne med hvirvelløse dyr, mest insekter og insektlarver, men derefter i højere grad med planteføde. De forlader reden efter ca. tre uger, men kan først efter yderligere ca. en måned selv finde føde, og bliver derefter selvstændige. I den sidste tid undlader forældrefuglene at give ungerne mad, mens ungerne derimod forsøger at stjæle mad fra forældrene. Illustrationen viser i skematisk form yngleforløbet hos skovskaden. De seneste æglægninger er formodentlig omlægninger, da der på grund af æg og ungerøveri går ret mange kuld til. Yngleforløbet hos skovskade Skovskaden begynder æglægningen fra slutningen af april til ind i maj. Friske kuld kan forekomme til ind i juni, men der er formodentligt omlægninger. De lægger 4-6 æg med intervaller på 1døgn. Det er alene hunnen der ruger, men hun bliver fodret af hannen ved reden, selvom hun også selv finder føde. Hun begynder rugningen efter andet til fjerde æg, og de klækker stort set synkront, indenfor et døgn. Begge passer og fodrer ungerne, men i begyndelsen er det mest hannen der bringer føde, da hunnen varmer ungerne. Ungerne forlader reden efter ca. tre uger, og de bliver ført og fodret i endnu en måneds tid, hvorefter de er selvstændige. Føringstid Redetid Klækning Rugning Æglægning De enkelte perioder Æglægning: 3-5 dage Rugning: dage Klækning: Ca. 1 døgn Redetid: ca. 3 uger Føringstid: Ca. 1 måned Føringstiden er tiden fra ungerne forlader reden, indtil de bliver selvstændige. Marts April Maj Juni Juli August September Fuglehåndbogen på nettet Adfærd Som hos en række andre fugle f.eks. terner indgår fodring af hunnen som en vigtig del af pardannelsen (hos skovskaderne sker det dog også at hunnen tilbyder hannen føde) og parsammenholdet. Da hunnen i 4

5 rugeperioden er afhængig af, at hannen bringer føde, er det et vigtigt signal om, at han er en troværdig og omsorgsfuld partner. Man har undersøgt, hvor bevidste skovskaderne er omkring deres adfærd, og om de kan indrette deres handlinger efter andre skaders opførsel eller behov, både hvis de ligner eller er modsatte deres egne behov. Illustrationen neden for skitserer et eksperiment som påviser skovskadens evne til at vurdere andre individers behov, på baggrund af disses forudgående, ikke umiddelbare adfærd. Fuglehåndbogen på nettet Behovseksperiment For at undersøge om skovskaderne har mentale mekanismer til at opfatte andre individers behov, uafhængigt af deres egne, opstillede man en række eksperimenter, og et af dem er skitseret til venstre. (Skovskadehannen tilbyder i pardannelsestiden ofte sin partner mad. Formodentligt for at vise hunnen, at han er en effektiv partner, der kan sørge for sin familie. Hunnen er i rugetiden afhængig af at hannen skaffer føde). Opstillingen til venstre for den sorte streg viser to situationer. Den øverste hvor hannen kan se hvad hunnen æder af to forskellige fødetyper, (melorme (1) en sommerfuglelarve () tilbudt ad libitum). I den nederste er der sat en afskærmning op (blå lodret streg), så han ikke kan se hvad hunnen æder. Hannen får i begge tilfælde en tredje, blandet, fødetype. Efter en periode, når hannen havde iagttaget hvad hunnen har ædt, får han mulighed for at made hende (til højre for den sorte streg). I det tilfælde, hvor hannen kunne se hvad hunnen åd og blev mæt - træt af - af én type føde, tilbød han hende fortrinsvis den anden type. I det tilfælde hvor han ikke kunne se hvad hun havde ædt tilbød han hende begge typer ligeligt. Tolkningen af dette og andre forsøg går på, at hannen ikke alene reagerer på umiddelbare signaler fra hunnen, men kan tolke hendes behov/ønsker ud fra, hvad han tidligere har set ( i dette tilfælde at hun er blevet mæt træt af en bestemt slags føde, som han har set hun er holdt op med at æde, og han tilbyder hende derfor en anden slags. Som det fremgår af illustrationen, har hannen forskellige reaktioner over for hunnen, afhængigt af hans observationer af hunnens tidligere adfærd. Delforsøget, hvor hannen ikke kan se hvad hunnen æder viser, at det ikke er hunnens umiddelbare adfærd, f.eks. at den tigger om en bestemt slags føde, men det er observationer hannen har gjort af hunnens forudgående adfærd, hvor den er holdt op med at æde den ene type føde, at hannen slutter, at hun nok vil foretrække den anden fødetype. 5

6 Billedet er fra midt juni, og det pjuskede udseende antyder at fuglen er begyndt sin årlige fuldstændige fældning En anden problemstilling, hvor der også forskes omkring menneskets adfærd er, i hvor høj grad et individ er påvirket af egne behov/ønsker, når det skal forære et andet individ en gave eller tilbyde et eller andet. Nedenstående illustration skitserer et forsøg, der påviser, at lignende adfærdsmæssige forhold også forekommer hos skovskader. Fuglehåndbogen på nettet Behovseksperiment For at undersøge om skovskaderne har mentale mekanismer til at opfatte andre individers behov, uafhængigt af deres egne, opstillede man en række eksperimenter, og et af dem er skitseret til venstre. (Skovskadehannen tilbyder i pardannelsestiden ofte sin partner mad. Formodentligt for at vise hunnen, at han er en effektiv partner, der kan sørge for sin familie. Hunnen er i rugetiden afhængig af at hannen skaffer føde). Opstillingen til venstre for den sorte streg viser to situationer. Hannen kan i begge tilfælde følge hvad hunnen gør. ( behov/ønske - træt af ) Øverst: I dette tilfælde er der overensstemmelse imellem hannens og hunnens behov/ønsker. Nederst: I dette tilfælde er hannens og hunnens behov/ønsker forskellige og i konflikt. I øverste situation, vil hannen stort set udelukkende tilbyde hunnen den føde som han og hun begge har mest lyst til. (Øverste afbildning til højre). I nederste situation, hvor der er forskel og dermed konflikt imellem deres ønske til føde, påvirkes hannen af hvad han har observeret af hunnens adfærd forud, men han kan ikke helt frigøre sig for sine egne ønsker, og resultatet bliver, at han tilbyder hunnen begge fødetyper, både den han selv foretrækker, og den han har kunnet observere hunnen vil foretrække. (Nederste afbildning til højre). Tolkningen er, at skovskaderne, på samme måde som mennesker, i en given situation, er påvirket af både egne behov og tolkningens af andres behovs. (Modificeret efter Ostoji c et al Biol. Lett. (10) (014)) I forsøgsopstillingen har begge individer, hannen og hunnen adgang til to forskellige fødetyper (melorme og sommerfuglelarver). I det tilfælde, hvor der er overensstemmelse imellem hannens og hunnens behov/ønsker, tilbyder hannen stort set udelukkende den samme (ønskede) fødetype til hunnen. I det tilfælde, hvor der forskel og dermed konflikt, bliver hannen påvirket af det, han har set hunnen foretage sig 6

7 forud, og tilbyder begge fødetyper. Han kan altså ikke helt løsrive sig fra sine egne behov, men bliver dog påvirket af det han har set, og tilpasser i nogen udstrækning fødetypen til den han ifølge sine iagttagelser antager hunnen foretrækker. Formålet med de to ovennævnte studier var naturligvis at undersøge skovskaders adfærd, men resultaterne bliver også sammenlignet med menneskets adfærd og viser, at der overordnet set er mange ligheder imellem dyr, i dette tilfælde skovskader, og mennesker, når det kommer til forståelse af andre individers behov og ønsker, og at forskellen nok mere ligger i gradsforskelle, snarere end i principielle forskelle. Træk og vandringer De danske skovskader er som anført oven for standfugle, og de bevæger sig ikke langt væk fra det sted, hvor de er udklækket, sjældent mere end en 7-0 km. Vi besøges derimod af trækfugle fra nord og øst, hvoraf nogle overvintrer. Der er desuden registreret gæster syd fra (Polen og Tyskland). Ringmærkningen har indtil videre desværre ikke givet svar på, hvor langt fra træk og vintergæsterne kommer. Mange af de genfundne fugle fra udlandet er ringmærket i Falsterbo i træktiden, så man ved ikke hvorfra de oprindeligt stammer fra. Givetvis kommer en hel del længere øst fra, særligt i invasionsår, som optræder med 3-5 års mellemrum. Invasionsårene følger frøsætningen hos de træarter, agern og bog, som udgør skovskadens hovednæring om vinteren. I nogle af invasionsårene tælles skovskaderne i titusindevis. Fældning De voksne skovskader har én årlig og fuldstændig fældning, som står på i ca. 100 dage. Den påbegyndes i juni, og er for det meste afsluttet i oktober. I nogle tilfælde er de sidste kropsfjer først helt udvoksede i december. De juvenile har en partiel fældning, som begynder i en alder af 7-9 uger, og som omfatter kropsfjer og nogle vingedækfjer. Jo nordligere jo mindre omfattende er den postjuvenile fældning. Alder og dødelighed Den ældst kendte fritlevende skovskade blev lige knap 18 år. Generationslængden er estimeret til ca. fire år. Dødeligheden er stor i de første leveår, og baseret på ringmærkningsfund estimeret til godt 60%. Tidligere var jagt den største enkelte dødsårsag, men skovskaden er nu fredet. 7

8 8