Bilag 5. Forslag til Hjørring Kommuneplan 2016 Infrastruktur og Mobilitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag 5. Forslag til Hjørring Kommuneplan 2016 Infrastruktur og Mobilitet"

Transkript

1 Bilag 5 Forslag til Hjørring Kommuneplan 2016 Infrastruktur og Mobilitet

2 Indholdsfortegnelse Infrastruktur og Mobilitet 3 Veje 6 Stier 8 Havne, lufthavn og jernbaner 9 Mobilitet 11 Digital infrastruktur 13 Tekniske anlæg 14 Kort og retningslinjer 15 Veje 16 Stier 20 Havne, lufthavn og jernbaner 21 Tekniske anlæg 26 Digital infrastruktur 28 2

3 Infrastruktur og Mobilitet Med motorvej, jernbane og havn har Hjørring Kommune unikke fordele i forhold til at sikre en velfungerende infrastruktur med en høj mobilitet og bevægelse for kommunens borgere og virksomheder. Fri bevægelse mellem hjem, arbejde, uddannelse og fritidsaktiviteter er en grundforudsætning i det moderne liv, uanset hvor den enkelte vælger at bosætte sig eller etablere virksomhed. Infrastruktur og ikke mindst mobilitet spiller en central rolle i PLUS15-temaerne, hvor flere konkrete satsninger forudsætter, at kommunens borgere har mulighed for en høj mobilitet i deres hverdag. Med motorvejen og Hirtshals Havn er kommunen det fysiske bindeled mellem Norge og Europa og udgør dermed et stort potentiale i forhold til erhvervsudvikling. Motorvejen udgør samtidig et stort potentiale for bosætning i de byer, som ligger i nærheden. Hjørring Kommune vil Profilere Hirtshals position som transportknudepunkt mellem Norge og Europa gennem løbende udbygning og forbedring af infrastrukturen, så Hirtshals Havn har de bedste forudsætninger for fortsat erhvervsudvikling. Fremme borgernes sundhed og muligheder for motion og bevægelse gennem udbygning af stinettet for gående og cyklister i den enkelte by, mellem områdebyerne og til naturen og landskabet. Nytænke borgernes muligheder for at transportere sig ved at arbejde med alternativer til offentligt drevet kollektiv trafik og privatbilisme for at opnå både økonomiske, miljømæssige og sociale gevinster samt øget mobilitet for borgere i både byer og landdistriktet. Understøtte udbygningen af den digitale infrastruktur så god internetforbindelse og mobildækning bliver en styrke for bosætning og erhvervsudvikling. Skabe fremtidens villaveje som den trygge ramme om hverdagslivet og fællesskaber i kommunens boligområder, hvor klimatilpasning indtænkes for både at afhjælpe klimaudfordringer og tilføre områderne rekreative værdier. Hirtshals er et vigtigt transportknudepunkt Kommunens gode infrastruktur med jernbane, motorvej, lufthavn og havneanlæg, sammenholdt med den geografiske placering, gør kommunen til et attraktivt og vigtigt bindeled mellem Norge og det øvrige Danmark og Nordeuropa. Vækstpotentialet skal udmøntes i blandt andet godssamarbejdet om Jyllandskorridoren, og Hirtshals Havns placering som knudepunkt i regionens vestlige transportkorridor skal udvikles og profileres. 3

4 Der har været stor erhvervsmæssig vækst i Hirtshals i de seneste år, og nye arealer til havneudvidelse og til erhvervsgrunde ved transportcenteret har sat skub i udviklingen. Denne positive udvikling skal fastholdes via en løbende udbygning og forbedring af infrastrukturen. Udbygning af stinettet Hjørring Kommune arbejder for at fremme cyklisme i kommunen. Både i forhold til transport mellem aktiviteter i hverdagen, f.eks. arbejde, skole og fritidsaktiviteter, og til fremme af turismen i kommunen og borgernes sundhed. Fokus er på etablering af et sammenhængende stinet mellem Hjørring og områdebyerne samt til de større turistbyer. Herudover fokuseres der på de eksisterende rekreative stier og cykelruter bl.a. gennem naturskønne områder. Nytænkning af borgernes mobilitet Hjørring Kommune vil arbejde for en nytænkning af den kollektive trafik, hvor der i højere grad arbejdes med alternativer til det offentligt drevne system. Derved bliver det også i landdistriktet muligt at få hverdagen til at hænge sammen, selvom der ikke er en eller to biler i husstanden. Alternativer kan være delebilordninger, samkørselsordninger samt en telefonliste eller en app, som gør det muligt at koordinere ture. Gennem mobility mangement arbejder kommunen for at ændre bilisters holdninger og adfærd i forhold til, hvordan man kan transportere sig anderledes. Et af midlerne er informationskampagner om reelle alternativer til privatbilisme. Digital infrastruktur I en digital hverdag foregår størstedelen af al kommunikation med omverdenen via mobiltelefon eller internet, hvad enten det er som privatperson eller som virksomhed. Det er derfor nødvendigt med stabil og god internetforbindelse og mobildækning for både borgere og erhvervsliv. Generelt har Nordjylland en veludbygget digital infrastruktur, men der er fortsat områder i Hjørring Kommune, hvor borgere og virksomheder ikke har adgang til de internethastigheder og den mobildækning, de ønsker. Endvidere skal kapaciteten i mobilnettene forbedres for at tilgodese fremtidens behov for mobildata. Udbredelsen af internetforbindelse og mobildækning er som udgangspunkt en opgave, der ligger hos leverandørerne, men de frie markedskræfter kan ikke alene sikre udbredelsen, og derfor vil Hjørring Kommune gennem forskellige samarbejder understøtte udbygningen af den digitale infrastruktur. 4

5 Hjørring Kommunes mål er, at virksomheder i Hjørring Kommune inden 2020 skal have adgang til internetforbindelse med minimum 100 Mbit download og 30 Mbit upload. Ligeledes arbejdes der for at skabe hurtig og effektiv internetforbindelse til 95 % af de private forbrugere. Hjørring Kommunes mål er, at mobildækningen for samtalebrug udbygges, så der er udendørs taledækning på 98 % af kommunens areal inden Ligeledes er det et mål, at mobildækningen for dataforbrug udbygges, så der er adgang til høj datahastighed i hele kommunen. Fremtidens villavej Hjørring Kommune vil udvikle en ny type villavej fremtidens villavej, som skal medvirke til at skabe gode, trygge og bæredygtige boligområder, hvor fællesskabet er i højsæde. Det gælder såvel villaveje i ældre boligkvarterer som nye boligveje. På fremtidens villavej vægtes bylivet og sammenkomsterne mellem vejens beboere højere end bilisternes fremkommelighed. De belagte arealer skal begrænses og erstattes af grønne oaser og åndehuller, som samtidig sikrer en mere bæredygtig afledning af regnvandet, og aflastning af kloakanlæggene. Disse grønne veje kan danne rammen om nye sociale relationer i boligområderne. 5

6 Veje Hjørring og de områdebyer Hirtshals, Sindal, Vrå, Tårs og Løkken skal være forbundet af overordnede trafikveje af høj standard. Vejenes skal løbende udbygges som trafikveje med høj fremkommelighed og høj trafiksikkerhed. Læs mere om vejklasser i retningslinje 4.1 (/plan/3#/1451). Fremkommelighed og vedligeholdelse Hjørring Kommune vil udnytte motorvejsnettets høje fremkommelighed og sikkerhed ved at flytte mest mulig trafik fra det øvrige vejnet til motorvejen. Der skal derfor sikres høj fremkommelighed på de kommunale veje, der fungerer som fødeveje til motorvejsnettet, og de motorvejsnære erhvervsområder skal sikres god tilgængelighed og fremkommelighed til motorvejen. Hjørring Kommune har taget initiativ til et udviklingspartnerskab, som skal sikre en bedre vedligeholdelse af vejnettet. Fokus er på at udvikle nye metoder og materialer, som i højere grad er tilpasset trafikken i det pågældende område. Ringvejssystem omkring Hjørring Hjørring Kommunes langsigtede strategi for vejene i og omkring Hjørring by er at skabe et ydre ringvejssystem, som kan aflaste de centrale gader i midtbyområdet. Det ydre ringvejssystem skaber mulighed for i højere grad at betjene midtbyområdet udefra og ind. Parkering Behovet for langtidsparkering skal dækkes ved at få bilisterne til at benytte andre transportformer og ved at henvise til parkeringspladser i udkanten af bymidterne. Hjørring Kommune arbejder for at samle parkeringen i større anlæg for parkering langs gader og på pladser af hensyn til by- og gademiljøet. Læs mere om parkering i de generelle rammer for parkeringsarealer (/plan/3#/1512). Fremtidens Villavej Hjørring Kommune vil udvikle en ny type villavej Fremtidens Villavej, som skal medvirke til at skabe gode, trygge og bæredygtige boligområder, hvor fællesskabet er i højsæde. Det gælder såvel villaveje i ældre boligkvarterer som nye boligveje. På fremtidens villavej vægtes bylivet og fællesskaber mellem vejens beboere højere end bilisternes fremkommelighed. De belagte arealer skal begrænses og erstattes af grønne oaser og 6

7 åndehuller, som samtidig sikrer en bæredygtig afledning af regnvand og aflastning af kloakanlæggene. Arbejdet med Fremtidens Villavej skal foregå på tre niveauer: Nybyg - Byggemodninger hvor nye kvarterer og villaveje bygges op omkring målsætninger om begrænset bilkørsel, og færdslen sker på de gående og legendes præmisser. Ombyg Gennemgående renoveringer af eksisterende villaveje i samarbejde med Hjørring Vandselskab A/S. Tilpas Mindre tilpasninger af eksisterende villaveje for at skabe mere trygge villaveje med lavere hastigheder. For at udbrede Fremtidens Villaveje i eksisterende byområder screener Hjørring Kommune relevante boligområder for at udpege oplagte veje, hvor tankerne bag Fremtidens Villavej kan realiseres. 7

8 Stier Hjørring Kommune vil skabe et attraktiv og sammenhængende stinet med muligheder for direkte forbindelser mellem dagligdagens destinationer i byområderne og til kommunens natur- og kulturværdier i det åbne land. Stinettet skal samtidig være trygt at færdes på, så også de yngste brugere kan færdes de pågældende strækninger. Et sammenhængende og trygt stinet er til gavn for både borgere og turister. Øget tilgængelighed og sikkerhed for den cyklende, ridende og gående trafik bidrager til trivsel, sundhed og udvikling i kommunen. Cyklen - det foretrukne transportmiddel i byområder Hjørring Kommune arbejde for, at cyklen bliver det foretrukne transportmiddel i byområder. Stinettet skal derfor binde byens eksisterende og nye boligområder sammen med skoler, uddannelsesinstitutioner, fritidsfaciliteter, erhvervsområder, offentlige funktioner, indkøbsmuligheder, stationer og busterminaler. Der er særligt fokus på trafiksikkerhed, skolebørns muligheder for at blive selvtransporterende og cykelparkeringsfaciliteter i bymidte-områderne og ved andre centrale placeringer. Læs mere i afsnittet om Mobilitet (/plan/3#/1319). Stinet i det åbne land Hjørring Kommune vil skabe forbindelser mellem Hjørring, områdebyerne og andre større trafikmål via et sammenhængende stinet i det åbne land. I forbindelse med udformning af cykelstier langs vejene og ved krydsninger mellem veje og stinettet er cyklisternes sikkerhed og tryghed i fokus. Cykelturisme Hjørring Kommune vil synliggøre det rekreative stinet og de gode muligheder for cykelturisme i kommunen og samarbejde med nabokommuner om en fælles markedsføringsstrategi for udvidelse af cykelturismen. 8

9 Havne, lufthavn og jernbaner Gode transportmuligheder for personer og gods er vigtige forudsætninger for udvikling af erhvervslivet. Her spiller Hirtshals Havn, jernbanerne og Sindal Lufthavn vigtige roller. Hirtshals Havn Havnens styrkeposition er den geografiske placering og en veludbygget infrastruktur. Havnen er på godstransportområdet et naturligt knudepunkt mellem Danmark, Nordatlanten, Baltikum, Central- og Sydeuropa samt den Skandinaviske halvø. Det europæiske motorvejsnet når helt til Hirtshals og giver optimale betingelser for vejtransport, og med indfaldsvejen fra motorvejen til Nordsøterminalen, jernbanegodsterminalen og havneudvidelsen er havnen sikret en effektiv baglandsinfrastruktur, og havnens styrkeposition er skærpet yderligere. Hjørring Kommune vil fortsat arbejde for en profilering af Hirtshals position som transportknudepunkt mellem Norge og Europa gennem løbende udbygning og forbedring af infrastrukturen. Sammen med en fastholdelse af arealanvendelsen til havnerelaterede erhvervsformål skal det sikre Hirtshals Havn de bedste forudsætninger for fortsat erhvervsudvikling. Hirtshals Havn har med Masterplan skitseret en langsigtet udvikling for havnens arealer. Jernbaner Nordjyske Jernbaner A/S overtager fra medio 2017 den lokale togdrift, og der indføres timedrift mellem Skørping og Hirtshals og mellem Skørping og Skagen. Det betyder, at Nordjylland får nærbanetog mellem Skørping og Hjørring med fast halvtimedrift. Hjørring Kommune arbejder for etableringen af et nyt standsningssted i Hjørring Øst ved Frederikshavnsvej/Idræts Allé til både de regionale og lokale togforbindelser. Et nyt standsningssted vil få stor betydning for den kollektive trafikbetjening af uddannelsesinstitutioner og virksomheder i området samt Sygehus Vendsyssel, og det vil generelt højne det kollektive trafiktilbud i Hjørring by. Sindal Lufthavn Muligheden for private flyvninger fra Sindal Lufthavn er et godt alternativ for erhvervslivets behov for hurtige forbindelser, og omkring en fjerdedel af flyveoperationerne er erhvervsrelaterede. Der er tilknyttet en flyveklub, som også er godkendt til at undervise til privatflyvercertifikat, og en faldskærmsklub. 9

10 Hjørring Kommune vil udnytte Sindal Lufthavns potentialer i forhold til transportsektoren og det nordjyske erhvervsliv. Der er fokus på udvikling af de transportrelaterede aktiviteter og udvikling af erhverv med relation til flyvning, herunder aktiviteter indenfor oplevelsesøkonomi og fritidsaktiviteter. 10

11 Mobilitet Hjørring Kommune vil fremme bæredygtig mobilitet blandt andet gennem nytænkning af den kollektive trafik. Bæredygtig mobilitet handler om borgernes muligheder for at komme fra A til B, selve rejsen og tidsforbruget. Nytænkning af den kollektive trafik Hjørring Kommune har i 2015 foretaget en større omstrukturering og effektivisering af bussystemet. I omlægningen blev strækninger og stoppesteder med flest rejsende prioriteret højest. Den traditionelle kollektive trafik er udfordret i de mere tyndtbefolkede områder, hvor kundegrundlaget er mindre. De tilbud, som kommunen kan tilbyde borgerne her, modsvarer ofte ikke borgernes behov. Hjørring Kommune vil derfor nytænke den kollektive trafik, så der i højere grad arbejdes med alternativer til de offentlige tog og busser. Hjørring Kommune vil blandt andet arbejde for kombinationsrejser, hvor man bruger flere forskellige transportmidler på turen. Samtidig arbejder Hjørring Kommune for at skabe et større samarbejde med taxibranchen om nye produkter og løsninger. Nordjyllands Trafikselskab vil stadig være en central spiller i planlægningen og udførelsen af den kollektive trafik. Ændring af bilister holdninger og adfærd For at fremme bæredygtig mobilitet vil Hjørring Kommune gennem mobility management arbejde for at ændre bilisters holdninger og adfærd i forhold til, hvordan man kan transportere sig anderledes. Adfærdsændringerne skal baseres på frivillighed, og derfor kan det kun blive en succes, hvis borgerne er indstillet på at medvirke og villige til at ændre deres mobilitetsvaner. Hjørring Kommunes opgave bliver at bidrage med diverse oplysningskampagner, pilotprojekter og lignende, som borgerne kan deltage i. Hjørring Kommune prioriterer følgende tre indsatsområder: Pilotprojekt for større virksomheder Øget privat samkørsel Skolebørns transport Pilotprojekt for større virksomheder 11

12 Pilotprojektet for en eller flere større virksomheder/erhvervsområder skal bl.a. kortlægge medarbejdernes mobilitetsmønstre for at undersøge, om der er grundlag for øget samkørsel til og fra arbejde og i forbindelse med intern arbejdskørsel, og om nogle ture kan flyttes fra bil til cykel eller elcykel. Øget privat samkørsel Målet med øget privat samkørsel er at gøre det lettere for borgerne at praktisere samkørsel til og fra arbejde, uddannelse mv., at opfordre til delebilordninger og samkørsel og ikke mindst at fremhæve de sociale, økonomiske og miljømæssige gevinster. Skolebørns transport Hjørring Kommune vil arbejde for, at skolebørn bliver vant til at benytte mere miljørigtige transportformer og i højere grad er selvtransportende fra skolestart. Børn skal hjælpes til gode og sunde transportvaner, fordi voksne, der i deres barndom har været selvtransporterende, i højere grad viderefører den gode vane i deres voksenliv. Færre biler omkring skolerne vil samtidig forbedre trafiksikkerheden. Hjørring Kommune vil lave pilotprojekter, der gør det sjovt og nemt at være selvtransporterende. Skolebørnene kan f.eks. cykle, gå, stå på løbehjul eller skateboard, eller stien kan rumme oplevelser, som gør det sjovt og lærerigt at benytte den. Et lidt anderledes alternativ er gå- og cykelbus, hvor en voksen eller en ældre elev står for at gå eller cykle en fastlagt rute til skolen, og børnene står på turen tæt på deres hjem. 12

13 Digital infrastruktur Hjørring Kommune vil medvirke til udbygning af den digitale infrastruktur, så god internetforbindelse og mobildækning bliver en styrke for bosætning og erhvervsudvikling. Internet- og mobildækning Internetdækningen er generel god i Nordjylland. Der er dog med enkelte huller, hvor dækningen er problematisk. Udbredelsen af internet og mobildækning til samtalebrug er som udgangspunkt en opgave, der ligger hos leverandørerne, men de frie markedskræfter kan ikke alene sikre udbredelsen. Det nordjyske erhvervssamarbejde Business Region North, som Hjørring Kommune er en del af, har i 2015 igangsat et projekt, der har til formål at forbedre internetdækningen i hele Nordjylland. En tværkommunal arbejdsgruppe skal i samarbejde med Region Nordjylland og internetleverandørerne finde løsninger, der kan reducere eller helt fjerne de udfordringer og barrierer, der besværliggør en tilfredsstillende internetdækning. Digitale løsninger Hjørring Kommune arbejder for udvikling af digitale løsninger og fremme initiativer, som kan bidrage til erhvervsvirksomheders udvikling og lette borgernes daglige gøremål. Digital kommune Hjørring Kommune vil profilere kommunen som en digital kommune, hvor der er sikret optimal digital infrastruktur. Det betyder, at erhvervsvirksomhederne på baggrund af digitale løsninger og digital kommunikation kan arbejde uafhængigt af den konkrete geografiske placering, og medarbejdere kan arbejde fra andre steder end hovedkontoret. 13

14 Tekniske anlæg Større tekniske anlæg er både en forudsætning for og et resultat af det moderne samfund, men kan samtidig betyde store indgreb i natur og landskab. Opgaven er at sikre en placering med færrest muligt gener for natur, landskab og naboer og samtidig sikre den mest optimale udnyttelse af anlægget. Spildevand Hjørring Kommune vil i samarbejde med Hjørring Vandselskab A/S sikre, at de eksisterende rensningsanlæg og den eksisterende tekniske infrastruktur udnyttes optimalt. Dette kan medføre, at enkelte mindre og utidssvarende rensningsanlæg nedlægges, og spildevandet i stedet pumpes videre til større rensningsanlæg. Hjørring Kommunes kommende spildevandsplan beskriver de overordnede rammer, strategier og tiltag indenfor spildevandsområdet. El- og naturgasforsyning Forsyningsanlæg er større ledningsnet til elforsyning og gasforsyning, dvs. højspændingsledninger, kabellagt elforsyning og naturgasledninger. Hjørring Kommune har lavet arealreservationer til højspændingsforbindelser, der kan blive aktuelle i forbindelse med fremtidige udbygninger og omstruktureringer i det overordnede el-net. Naturgasnettet er i store træk udbygget, og der forventes ikke behov for nye transmissionsledninger. Varmeforsyningen i Hjørring Kommune varetages primært af en række forbrugerejede fjernvarmeselskaber. Enkelte randområder i de større byer samt enkelte mindre bysamfund har individuel naturgasforsyning. 14

15 Kort og retningslinjer Kommuneplanens kort og retningslinjer er en konkretisering af mål og strategier for det enkelte emne. Retningslinjer kan have forskellig karakter. De kan fastsætte lokaliseringsprincipper eller kriterier, f.eks. placering af større ferie- og fritidsanlæg, eller de kan udpege områder med særlige interesser og indeholde detaljerede bestemmelser for de begrænsninger og muligheder, der er for at anvende de udpegede arealer til forskellige formål, f.eks. bevaringsværdige landskaber. Retningslinjer kan geografisk dække store eller mindre dele af kommunen, og et enkelt område kan være omfattet af flere retningslinjer. 15

16 Veje 4.1 Vejklasser Vejnettet i Hjørring Kommune er jf. kortet inddelt i 6 klasser: Klasse 0: Nationale veje Klasse 1: Overordnede trafikveje Klasse 2: Trafikveje Klasse 3: Overordnede lokalveje Klasse 4: Lokalveje Klasse 5: Øvrige vejarealer (f.eks. parkeringspladser) Redegørelse til retningslinje 4.1 Vejene i kommunen er klassificeret i forhold til deres betydning for trafikbetjeningen af kommunens bymønster samt i forhold til vejens trafikale funktion og trafikbelastningen. Klassificeringen udgør det strategiske grundlag for prioritering af de forskellige indsatser på vejområdet. 16

17 4.2 Arealreservationer til nye veje og vejudvidelser Der reserveres areal til vejanlæg jf. kortet. Administration, planlægning og anlægsvirksomhed mv. må ikke føre til dispositioner, der hindrer mulighed for at realisere planerne for nye vejanlæg. Redegørelse til retningslinje 4.2 Retningslinjen sikrer mulighed for at realisere planerne for nye vejanlæg, men der er ikke taget stilling til, hvornår de enkelte anlæg skal gennemføres. De anførte anlæg kan ikke alle forventes gennemført i planperioden. Vejprojekterne skal vurderes i forhold til VVM-pligt. Reservationer i Hjørring: En omfartsvej sydvest om Hjørring by skal sikre afviklingen af den regionale trafik og aflaste bymidten for gennemkørende trafik. En vejforbindelse fra Øster Hedevej til Vester Hedevej skal understøtte byudviklingen og aflaste Frederikshavnsvej. Et tilslutningsanlæg til motorvej E39 ved Skibsbyvej og forlægning af Skibsbyvej nord om Skibsby skal skabe bedre forbindelse for Hjørring nord til motorvejen. En vejforbindelse fra Skagensvej ved Primulavej til Ringvejen ved Vellingshøjvej skal aflaste Skagensvej. En forlængelse af Tørholmsvej til Ringvejen. Projektet forudsætter, at Spangkærsvejs tilslutning til Ringvejen lukkes. En vejforbindelse mellem Sprogøvej og Sæbyvej og med tilslutning til Fuglsigvej og videre til Ålborgvej skal ses som del af erhvervsudviklingen. En vejforbindelse mellem Farøvej og Sæbyvej i forbindelse med udbygning af industriområdet vest for Ringvejen skal ses som del af erhvervsudviklingen. 17

18 4.3 Vejadgange, vejtilslutninger og 4-benede kryds til trafikveje Nye vejadgange og vejtilslutninger samt 4-benede kryds bør ikke etableres på vejklasse 1 og 2. Redegørelse til retningslinje 4.3 Af hensyn til trafiksikkerheden og fremkommeligheden ønskes antallet af vejadgange til vejklasse 1 og 2 begrænset mest muligt. Hjørring Kommune vil normalt ikke godkende ansøgninger om nye adgange/tilslutninger til trafikveje fra enkelte ejendomme. De eksisterende vejtilslutninger, som eventuelt ombygges, bør så vidt muligt benyttes. Vejnettet bør planlægges, så antallet af kryds begrænses mest muligt. De 4-benede kryds er generelt de farligste - her er antallet af konfliktpunkter mellem trafikstrømmene langt større end i et 3-benet kryds. Som regel er det mere sikkert at lave 2 kryds med 3 ben i stedet for 1 kryds med 4 ben. I visse tilfælde er det en fordel at lave en rundkørsel i stedet for. 4.4 Beskyttelseszoner langs overordnede veje Arealudlæg til byudvikling, herunder erhverv, tekniske anlæg m.v., kan normalt ikke ske i en beskyttelseszone omkring eksisterende og planlagte overordnede veje (Vejklasse 1). Beskyttelseszonen omfatter arealerne i en afstand af 300 meter fra motorveje og 150 meter fra andre overordnede veje. Tilsvarende gælder for byggeri og anlæg, der ikke er led i en egentlig byudvikling. Ved den konkrete vurdering af beskyttelseszonernes udstrækning skal der tages hensyn til de øvrige arealinteresser i det åbne land og til trafiksikkerheden. I forbindelse med planlægning for området mellem Farøvej og Sæbyvej i Hjørring kan beskyttelseszonen reduceres indtil 80 m under forudsætning af, at byudviklingen sker sammenhængende og indefra samt at den motorvejsnære arealanvendelse forbeholdes transporttunge erhverv. Redegørelse til retningslinje 4.4 For at sikre byernes tætte og letopfattelige struktur i landskabet og samtidig bibeholde den overordnede infrastrukturs enkle udtryk i både landskab og forbindelsesfunktion, ønskes fremtidige byudvikling holdt på afstand af de overordnede veje. Det er ikke ønsket, at forhindre den almindelig udvidelse af byer, der er udviklet omkring eller tæt på de overordnede veje eller de bymæssige ringveje, hvis dette i øvrigt opfylder kravene til en tæt og sammenhængende bystruktur. Beskyttelseszonens udstrækning måles som udgangspunkt fra vejmidten. 18

19 Retningslinjen gælder for alle arealer, der ikke er byzone, uanset om de er omfattet af kommuneplanrammer. Der kan dog i visse tilfælde efter konkret vurdering fastlægges en mindre beskyttelseszone. Der skal ved konkret fastlæggelse af reducerede beskyttelseszoner etableres visuelt afdæmpende eller afskærmende beplantning til sikring af landskabelige og trafiksikkerhedsmæssige hensyn. På strækningen mellem Frederikshavnsvej og Farøvej er beskyttelseszonen indskrænket fra 300 m til 80 m. Reduktionen til 80 m fortsættes mod syd i forbindelse nyudlægget af erhvervsareal syd for Farøvej. Ved transporttunge virksomheder forstås virksomheder, der genererer tung lastbiltrafik. Hensigten er at dels tilsikre de transporttunge virksomheder god og videre vejforbindelse til motorvejen. Retningslinjen tilsigter endvidere at bremse en tiltagende visuel forurening, som følger af, at forretninger og virksomheder anvender de overordnede veje som udstillingsvindue ved at placere byggeri eller reklameskiltning orienteret mod vejen. Hermed forringes oplevelsen af de landskabelige værdier, som der ofte er taget betydelige hensyn til ved eksempelvis planlægningen af motorvejenes forløb. 19

20 Stier 4.11 Trafikstier samt cykel-, vandre- og rideruter Hovedby, områdebyer og kystbyer skal sammenkædes med trafikstier. Redegørelse til retningslinje 4.11 Det samlede stinet i kommunen består af: Trafikstinettet, som primært har til formål at betjene den daglige cykeltrafik mellem bysamfundene eller mellem funktionerne i byområderne (boligområder, skoler, handelscentre mv.). Hovedby og områdebyer skal på sigt være forbundet med trafikstier. Cykelrutenettet, som skaber sammenhæng mellem de rekreative områder og bysamfundene. Ruterne benyttes primært som fritidsaktivitet for kommunens borgere eller turister. Mindre offentlige eller private stier, som skaber sammenhæng i nærområderne, f.eks. stier mellem boligområder, og stier som skaber adgang til strande, kirkestier mv. 20

21 Havne, lufthavn og jernbaner 4.5 Hirtshals Havn Hirtshals Havn skal sikres nødvendige infrastrukturelle udviklingsmuligheder i form af kaj-, vej- og jernbaneanlæg. Havnens afgrænsning mod Hirtshals by fastholdes. Arealanvendelsen på havnen zoneres, så bynære arealer friholdes for miljøbelastende virksomheder. Arealanvendelsen forbeholdes havnerelaterede virksomheder. Redegørelse til retningslinje 4.5 Hirtshals Havn udgør med sine færgeforbindelser, godstransport og fiskerflåde et væsentligt element i den overordnede infrastruktur. Havnens styrkeposition er den optimale geografiske beliggenhed og den gode tilknytning til motorvejsnettet og told- og trafikcenter. Det sikrer hurtig kvalificeret service og en effektiv tilslutning til det overordnede europæiske vejnet. Erhvervsaktiviteterne på havnen skal forbeholdes havnerelaterede erhverv, og der skal i planlægningen sikres god afstand til bymæssige og rekreative funktioner i Hirtshals for at imødegå miljøkonflikter mellem havne- og byfunktioner. I den bynære del af havnen er de primære havneaktiviteter domineret af færgetrafik. Havneudvidelse er VVM-pligtig. Udvidelse af havnens anlæg søværts skal ske i samarbejde med Kystdirektoratet, som er planmyndighed for søterritoriet. 21

22 4.6 Jernbanespor mellem Hirtshals Havn og Hirtshalsbanen Der skal sikres areal til etablering af en ny sporforbindelse mellem Hirtshalsbanen og Hirtshals Havn. Der er jf. kortet reserveret en 100 m bred planlægningszone til godssporsforbindelsen - fra godsbaneterminalen ved standsningssted Emmersbæk til havnen. Redegørelse til retningslinje 4.6 Sporforbindelsen, som også kaldes en shunt, skal give godstog fra havnen adgang til at køre direkte mod syd ad Hirtshalsbanen. Den 100 m brede planlægningszone gennemløber en række andre betydende beskyttede arealinteresser, bl.a. fredskov, særligt værdifuldt naturområde og kystnærhedszone. Det er byrådets vurdering, at godssporsforbindelsen er af væsentlig samfundsmæssig betydning, hvorfor der er opstillet vilkår om, at godssporsforbindelsen skal tåles i udpegningen af den økologiske forbindelse, det særligt værdifulde naturområde, det beskyttede landskab og det særlige geologiske interesseområde. Afklaring af forholdet til reglerne om kystnærhedszonen og ophævelse af det fredede areal i planlægningszonen forudsættes forhandlet med de respektive myndigheder i forbindelse med udarbejdelse af VVM for projektet. 4.7 Nyt standsningssted ved Frederikshavnsvej/Idræts Allé i Hjørring Der er jf. kortet reserveret areal til etablering af et nyt standsningssted ved Frederikshavnsvej/Idræts Allé i Hjørring til både de regionale og lokale togforbindelser. Redegørelse til retningslinje 4.7 Etablering af et nyt standsningssted ved Frederikshavnsvej/Idræts Allé i Hjørring vil betyde en forbedring af den kollektive trafikbetjening af uddannelsesinstitutionerne og virksomhederne ved Frederikshavnsvej og for Sygehus Vendsyssel. Generelt skal der ved stationer sikres gode muligheder for omstigning mellem tog og bus samt mulighed for, at passagerer i privatbiler kan sættes af med henblik på at skifte til tog eller bus. 4.8 Udbygning af hovedbanestrækningen Der er jf. kortet reserveret areal til etablering af et ekstra jernbanespor fra Aalborg til Frederikshavn og mulighed for elektrificering. Den statslige jernbanestrækning gennem kommunen bør klassificeres som hovedbane 22

23 og udbygges til en standard i overensstemmelse hermed. Redegørelse til retningslinje 4.8 BaneDanmark opererer med en inddeling af jernbanenettet i baneklasser, hvor de enkelte strækninger indplaceres efter det transportbehov, der dækkes af strækningen. Baneklasserne benyttes bl.a. ved prioritering af aktiviteter til vedligeholdelse og udvikling af banen. Den jyske længdebane er frem til Aalborg klassificeret som»hovedbane«, mens strækningen fra Aalborg til Frederikshavn er klassificeret som»regionalbane«. Arealreservationen skal være med til at sikre, at hele banestrækningen frem til Frederikshavn kan opnå status som hovedbane. Dette skal ske for at opfylde ambitioner for jernbanetrafikken om at udbygge fjerntogsbetjeningen, udvide nærbanen til at omfatte strækningen mellem Lindholm og Hjørring samt muliggøre godstogsbetjening i form af»freeways«(strækninger der kan indgå i EU s prioriterede net af banestrækninger med fri adgang for godsoperatører). Forudsætningen for at udvide nærbanedriften er, at der etableres et nyt signalsystem, som også er nødvendigt for at give plads til godstog i dagtimerne. Nærbanebetjening i Vendsyssel forudsætter udbygning med bl.a. flere krydsningsmuligheder på den enkeltsporede strækning. På længere sigt kan der blive behov for at etablere et dobbeltspor fra Aalborg til Frederikshavn. 4.9 Sindal Lufthavn Sindal Lufthavn er udpeget som betydende flyveplads. Der må ikke placeres anlæg, der tiltrækker fugle, indenfor en afstand af 13 km fra flyvepladsen. Der kan i tilknytning til eksisterende erhvervsbebyggelse på flyvepladsen etableres yderligere luftfartsrelateret erhvervsbebyggelse. Der må ikke etableres luftfartshindringer, f.eks. bygninger, master eller bevoksning over 25 meter indenfor en indflyvningsplan for en flyveplads, medmindre Trafikstyrelsen har accepteret det. Redegørelse til retningslinje 4.9 Sindal Lufthavn tilbyder erhvervsrelaterede og individuelle flyvninger, og lufthavnen er hjemsted for flyveklubber. I forbindelse med flyvepladsens etablering deklareredes bestemmelser på ejendomme i området om maksimale højder for bebyggelser, master og bevoksning for at sikre flyveaktiviteterne. 23

24 Indenfor flyvepladsens område kan der i tilknytning til eksisterende bebyggelse etableres ny erhvervsbebyggelse for luftfartsrelaterede erhverv. Aktivitetsmulighederne sikres gennem udlæg af støjkonsekvensområder for at hindre konflikter med ny støjfølsom arealanvendelse. Der må ikke placeres anlæg, der tiltrækker fugle, indenfor en afstand af 13 km fra flyvepladsen, for at undgå at fugle overflyver flyvepladsen på vej mellem anlæg, der tiltrækker fugle, og eventuelle yngle- og rastepladser. Anlæg, der tiltrækker fugle: Dambrug, foderpladser for fugle/pattedyr, fuglereservater, lossepladser, kunstigt anlagte søer, mergelgrave, minkfarme, vandfyldte grusgrave, udvidelse af eksisterende søer, vådområder, rensningsanlæg og lignende Løkken Læmole, Fiskerihavn og Moleleje Løkken Læmole, fiskerihavnen og molelejet jf. kortet skal sikres mulighed for opretholdelse gennem en koordineret planlægning omfattende: Fastholdelse af havneaktiviteter og fiskerierhvervets faciliteter. I tilknytning til fiskerierhvervets faciliteter skal der kunne opstilles/opføres mindre bygninger som service for strand- og badeliv og maritime sports- og fritidsaktiviteter. Herunder skal der sikres mulighed for at anlægge et befæstet areal til forbedring af handicappedes adgang til at kunne gå i vandet og komme ud på molen. Redegørelse til retningslinje 4.10 Læmolen er blevet renoveret hvilket gør det muligt at opretholde haveaktiviteterne. Løkken har en aktiv kystfiskerflåde. Der fiskes som traditionelt ved Vestkysten med fartøjer, der trækkes på land med spil. Løkken-fiskerne har egen bygning ved molelejet, et hummerhus og en spilbygning. Hele havnen og molelejet er omfattet klitfredning. Retningslinjen giver mulighed for at koncentrere og forbedre adgangsforholdene til stranden via Sdr. Strandvej. Der er hensigten, at adgangen skal suppleres med en befæstelse af stranden på et mindre areal til at sikre nye bade- og adgangsmuligheder for handicappede. Der gives også mulighed for at forbedre servicefaciliteterne ved en af landets mest besøgte strande. Der gives mulighed for en integreret planlægning af læmolens istandsættelse, opretholdelse af havneaktiviteterne og fiskerierhvervets bygninger, forbedring af adgangsforholdene til stranden, etablering af enkelte servicebygninger til strand- og badeliv og servicebygninger til maritime frilufts- og sportsaktiviteter. Servicebygningerne skal opstilles/opføres under hensyntagen til klitfredningsinteresserne. Opprioriteringen af 24

25 Sdr. Strandvej vil medvirke til et mindre slid på områdets øvrige klitarealer. 25

26 Tekniske anlæg 5.1 Højspændingsforbindelser Der er jf. kortet reserveret tracé til følgende 150 kv-forbindelser: Nordjyllandsværket-Hjørring Nordjyllandsværket-Frederikshavn Hjørring-Frederikshavn Der må ikke foretages dispositioner, der hindrer etablering og opretholdelse af højspændingsforbindelser på 150 kv og derover. Højspændingsforbindelser på 60 kv og derunder skal udføres som jordkabler. Redegørelse til retningslinje 5.1 Reservationerne løber langs eksisterende ledninger og opretholdes af hensyn til mulighederne for at foretage ombygninger og forstærkninger i forbindelse med sanering af de eksisterende ledninger på strækningerne. Højspændingsforbindelser på 150 kv skal som hovedregel etableres som jordkabler. Kun i ganske særlige tilfælde kan luftledninger overvejes f.eks. som første trin i en senere 400/150 kv kombiledning og eventuelt i tilfælde med store behov for overføringsevne på 150 kv-niveau over større afstande - kan luftledninger overvejes. 26

27 Højspændingsforbindelser, der etableres til jævnstrøm, skal udføres som jordkabler. 5.2 Naturgasledninger Der må ikke foretages dispositioner, der hindrer opretholdelse af transmissionsledninger for naturgas jf. kortet. Redegørelse til retningslinje 5.2 Naturgasnettet er i store træk udbygget, og der forventes ikke behov for nye transmissionsledninger. Varmeforsyningen i Hjørring Kommune varetages primært af en række forbrugerejede fjernvarmeselskaber. Enkelte randområder i de større byer samt enkelte mindre bysamfund har individuel naturgasforsyning. 27

28 Digital infrastruktur 23.1 Placering af antenner og master på eksisterende anlæg og konstruktioner Antennesystemer skal søges opsat på eksisterende anlæg og konstruktioner som master, fritstående skorstene, bygninger på mere end 2 etager og lignende. Master og antenner skal placeres hensigtsmæssigt i forhold til dækningsbehovet, og således at antallet af nødvendige master bliver begrænset mest muligt. Eksisterende og nye master skal så vidt muligt kunne udnyttes af flere operatører og til flere sendesystemer. Nye antenner og master skal som hovedregel placeres i tilknytning til byerne eller i umiddelbar tilknytning til landsbyer eller tilsvarende bymæssig bebyggelse. Antenner og master skal placeres, så de er bedst muligt indpasset i omgivelserne. Redegørelse til retningslinje 23.1 Der skal sikres en udbygning på telekommunikationsområdet, som svarer til standarden i de øvrige dele af landet. Samtidig skal der tages vide hensyn til landskabsværdier og herunder også de kulturhistoriske værdier. Dette hensyn kan i et vist omfang berøre ud bygningen praktisk eller økonomisk. Udgangspunktet er, at master placeres enten i bymæssig bebyggelse eller i tilknytning til eksisterende høje bygningselementer. Ved placering af master i det åbne land skal de landskabs- og kulturhistoriske værdier så vidt muligt beskyttes. Kommunernes mål sætning er, at antennemaster og lignende anlæg indpasses, så de syner mindst muligt. Hvis det ikke er muligt at finde en placering på eksisterende anlæg, kan der tillades opstillet en antennemast. Lovmæssigt berører nyetablering, ud- eller ombygning af master byggeloven, planloven, masteloven og naturbeskyttelsesloven. Derudover kan museumsloven, lov om miljøvurdering af planer og programmer, bygningsfredningsloven, skovloven, vandløbsloven, råstofloven, lov om jagt og vildtforvaltning samt vejloven have betydning for kommunens sagsbehandling. Sagsgangen er forskellig afhængig af zoneforhold: Nye master i landzone kræver landzonetilladelse og byggetilladelse Nye master i byzone og sommerhusområde kræver byggetilladelse Nye samt evt. fremtidige antenner på eksisterende master/konstruktioner skal 28

29 anmeldes til kommunen, hvis masten er opstillet før Nye master gives en samlet byggetilladelse til opførelse af mast og antenner samt mulige fremtidige antenner Placering af antenner og master i områder med værdifulde kulturmiljøer og på bevaringsværdige bygninger Antenner må som udgangspunkt ikke placeres indenfor afgrænsningen af en lokalplan med bygningsbevarende bestemmelser eller bestemmelser om bevaringsværdigt miljø. Antennesystemer må som udgangspunkt ikke opsættes på bygninger og bebyggelser, der er registreret som bevaringsværdige i en lokalplan eller i kommuneplanen. Redegørelse til retningslinje 23.2 Hvis det for at opnå en tilfredsstillende dækningsgrad er nødvendigt at placere en antenne inden for bevaringsområdet, skal en antenne placeres, så den er mindst mulig synlig fra gadeplan. Antenner skal i hvert tilfælde tilpasses konstruktion og arkitektur ved det enkelte hus. Antennepositionen skal vurderes i forhold til husets bevaringsværdi Placering af antenner og master i det åbne land Af hensyn til landskabet og naturen skal antallet af master i det åbne land begrænses. Masters visuelle påvirkning af omgivelserne skal så vidt muligt begrænses. Antenner og master skal visuelt træde mindst muligt frem i landskabet. Antennemaster må som udgangspunkt ikke kan opstilles inden for områderne: Fredskov og fredede områder Internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000) Beskyttet natur Klitfredningslinjen, Kirkebeskyttelseslinjen og Fortidsmindebeskyttelseslinjen Bevaringsværdige landskaber Kirkebyggelinjer (der skal tages hensyn til kirkeomgivelser, kirkeindsigtslinjer og -zoner) Arealreservationer til infrastruktur Antennemaster må opstilles, hvis der er et dokumenteret behov, alternative placeringer er undersøgt, og der ses ikke at være andre brugbare strukturer i nærområdet, hvorfra der vil kunne opnås en rimelig dækningsgrad inden for områderne: Sø- og åbeskyttelseslinjen Skovbyggelinjen Kystnærhedszonen 29

30 Beskyttelsesområder for geologi og kulturmiljøer Øvrige kommunale retningslinjer for landskabsbeskyttelse Større sammenhængende landskaber Beskyttet natur Lavbundsarealer, potentielle vådområder og retningslinjer for naturbeskyttelse Redegørelse til retningslinje 23.3 Antallet af master i det åbne land skal som udgangspunkt begrænses. Dog kan der i særlige tilfælde være grund til at opsætte flere men lavere master i stedet for en høj mast. Der skal altid foretages en vurdering af mastens visuelle påvirkning. I det åbne land er der en række areal- og beskyttelsesinteresser, der som udgangspunkt forhindrer opstilling af antennemaster. Derudover er der en lang række af areal- og beskyttelsesinteresser, hvor placeringsmulighederne for antennemaster afhænger af en konkret vurdering Udformning af antenner og master Master, antenner og teknikbygninger skal udformes og farvesættes i harmoni med omgivelserne. Tekniske installationer i forbindelse med antenneanlæg skal så vidt muligt indbygges i den eksisterende bebyggelse. Redegørelse til retningslinje 23.4 De forskellige valgmuligheder vil typisk være gittermast, teleskoprørsmast, flagstangsmast, en skorstenslignende antenne eller arkitektegnet mast, der er designet til at passe ind i omgivelserne. Valg af mastetype sker i samarbejde mellem kommune og ansøger med henblik på at vælge den mest hensigtsmæssige mastetype, farve osv. i forhold til funk tion og omgivelser. Hvor dette ikke er muligt at indbygge de tekniske installationer i eksisterende bebyggelse, skal teknikbygninger placeres, evt. udformes og omgives med beplantning således, at de ikke virker dominerende i nærmiljøet Nedtagning af antenner og master Antennemaster, sendeanlæg, teknikbygninger og fundamenter skal være fjernet senest 12 måneder efter, at de er taget ud af drift. Redegørelse til retningslinje

31 Antenner og master er markante elementer i både bybilledet og det åbne land, og de skal derfor fjernes efter endt brug. Kravet om fjernelse om af antennemaster, sendeanlæg, teknikbygninger og fundamenter indskrives i de pågældende byggetilladelser og landzonetilladelser og tinglyses på ejendommen. 31

Samlet oversigt over retningslinjer i temaet Trafik

Samlet oversigt over retningslinjer i temaet Trafik Samlet oversigt over retningslinjer i temaet Trafik Veje og parkering side 01 Stier side 04 Havne, lufthavne og jernbane side 06 Trafiksikkerhed side 09 Kollektiv trafik side 11 Veje og parkering 4.1 Vejklasser

Læs mere

Antenner og master. - vejledning i administration af retningslinjer for opstilling af antennemaster m.m.

Antenner og master. - vejledning i administration af retningslinjer for opstilling af antennemaster m.m. Antenner og master - vejledning i administration af retningslinjer for opstilling af antennemaster m.m. 2012 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har i en fælles udmelding med KL i 2009 opfordret

Læs mere

Trafik 105 / 205. Vis stort kort Zoom til kommune Kort Satellit

Trafik 105 / 205. Vis stort kort Zoom til kommune Kort Satellit Vis stort kort Zoom til kommune Kort Satellit Trafik Det er af stor betydning for kommunens udvikling, at transportforholdene er gode. Det gælder både i forhold til persontransport samt vare- og godstransport.

Læs mere

Oversigtsskema over ophævelse af regionplanretningslinjer for Brønderslev- Dronninglund Kommune pr. 15.01.2010

Oversigtsskema over ophævelse af regionplanretningslinjer for Brønderslev- Dronninglund Kommune pr. 15.01.2010 1 Oversigtsskema over ophævelse af regionplanretningslinjer for Brønderslev- Dronninglund pr. 15.01.2010 Regionplan Regionplan Regionplan - Tekst Ny plan Ny retningslinje Planlov 11a Ophævelseskommentar

Læs mere

Tillæg nr. 6 til FORSLAG. Kommuneplan Retningslinjer for master og antenner

Tillæg nr. 6 til FORSLAG. Kommuneplan Retningslinjer for master og antenner Tillæg nr. 6 til Kommuneplan 2009-2021 FORSLAG Retningslinjer for master og antenner Forslag til kommuneplantillæg nr. 6 for master og antenner er udarbejdet af Teknik & Miljø i Greve Kommune. Planforslaget

Læs mere

KP Havneomdannelse - Hvalpsund Havn

KP Havneomdannelse - Hvalpsund Havn KP09-15-037 Havneomdannelse - Hvalpsund Havn Plannavn Titel Undertitel Dato for offentliggørelse af forslag KP09-15-037 Havneomdannelse - Hvalpsund Havn Havneomdannelse - Hvalpsund Havn 6. november 2013

Læs mere

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej Oktober 2014 Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde,

Læs mere

Hjørring Kommune FOROFFENTLIGHED. Kommuneplan Forslag til nye arealudlæg og arealændringer til byudviklingsformål

Hjørring Kommune FOROFFENTLIGHED. Kommuneplan Forslag til nye arealudlæg og arealændringer til byudviklingsformål Hjørring Kommune FOROFFENTLIGHED Kommuneplan 2013 Forslag til nye arealudlæg og arealændringer til byudviklingsformål Maj 2012 Indledning Forud for udarbejdelse af forslag til Kommuneplan 2013 skal der

Læs mere

Ishøj Kommunes retningslinjer for opsætning af telemaster og mobilantenner

Ishøj Kommunes retningslinjer for opsætning af telemaster og mobilantenner Plan-, Bygge- og Miljøcenter Sagsbehandler: Kristina Moos Den 11. september 2008 Ishøj Kommunes retningslinjer for opsætning af telemaster og mobilantenner Lovmæssigt grundlag Tre forskellige lovgivningsområder

Læs mere

Scoping i forbindelse med miljøvurdering af forslag til kommuneplantillæg Udpegning af potentielle områder til placering af solenergianlæg

Scoping i forbindelse med miljøvurdering af forslag til kommuneplantillæg Udpegning af potentielle områder til placering af solenergianlæg Hjørring Kommune Til berørte myndigheder, organisationer og foreninger Team Plan Springvandspladsen 5 9800 Hjørring Telefon 72 33 33 33 Fax 72 33 30 30 hjoerring@hjoerring.dk www.hjoerring.dk Hjørring

Læs mere

Tillæg nr. 6 til. Kommuneplan 2009-2021. Retningslinjer for master og antenner

Tillæg nr. 6 til. Kommuneplan 2009-2021. Retningslinjer for master og antenner Tillæg nr. 6 til Kommuneplan 2009-2021 Retningslinjer for master og antenner Kommuneplantillæg nr. 6 for master og antenner er udarbejdet af Teknik & Miljø i Greve Kommune. Indholdsfortegnelse Redegørelse

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

FORSLAG TIL FÆLLES RETNINGS- LINJER FOR MASTEANSØGNINGER

FORSLAG TIL FÆLLES RETNINGS- LINJER FOR MASTEANSØGNINGER ODENSE, ASSENS, FAABORG-MIDTFYN, SVENDBORG, LANGELAND, ÆRØ, NORDFYN, KERTEMINDE & NYBORG ODENSE, ASSENS, FAABORG-MIDTFYN, SVENDBORG, LANGELAND, ÆRØ, NORDFYN, KERTEMINDE & NYBORG ODENSE, ASSENS, FAABORG-MIDTFYN,

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Trafik - altid en grøn vej. Politik

Trafik - altid en grøn vej. Politik Trafik - altid en grøn vej Politik Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde, i skole, på indkøb,

Læs mere

Rammebestemmelser for master og antenner

Rammebestemmelser for master og antenner Tillæg nr. 6 til Kommuneplan 2009-2021 FORSLAG Foto kommer senere Rammebestemmelser for master og antenner Tillæg nr. 6 til Kommunplan 2009-2021 er udarbejdet af Center for Teknuik og Miljø i Greve Kommune

Læs mere

Bering-beder vejen. Tillæg nr. 43 til kommuneplan 2013

Bering-beder vejen. Tillæg nr. 43 til kommuneplan 2013 Tillæg nr. 43 til Kommuneplan 2013 Bering-beder vejen Tillæg nr. 43 til kommuneplan 2013 1 Tillæg nr. 43 til Kommuneplan 2013 kommuneplantillæg for Bering-beder vejen Udgivet af: Aarhus Kommune 2016 Indhold

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 2 TIL KOMMUNEPLAN

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 2 TIL KOMMUNEPLAN FORSLAG TIL TILLÆG NR. 2 TIL KOMMUNEPLAN 2009 MASTEPLAN Principper for opstilling af antennemaster og opsætning af antennesystemer Hvidovre Kommune Teknisk Forvaltning Masteplanen er udarbejdet i 2010

Læs mere

Oversigtsskema over ophævelse af regionplanretningslinier for Aalborg Kommune

Oversigtsskema over ophævelse af regionplanretningslinier for Aalborg Kommune Oversigtsskema over ophævelse af regionplanretningslinier for Aalborg Regionplan Regionplan Regionplan - Tekst Ny plan Ny retningslinje Planlov 11a Ophævelseskommentar Regionplan 2005 2.1.1 Det regionale

Læs mere

MASTEPOLITIK FOR DE NORDJYSKE KOMMUNER

MASTEPOLITIK FOR DE NORDJYSKE KOMMUNER MASTEPOLITIK FOR DE NORDJYSKE KOMMUNER Retningslinjer for opstilling af master og mobilantenner i Nordjylland Indhold Indledning... 3 Business Region North Denmark (BRN) er et samarbejde mellem Region

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Mobilitetsstrategi 2013-2025. mod en bæredygtig kommune UDKAST

Mobilitetsstrategi 2013-2025. mod en bæredygtig kommune UDKAST Mobilitetsstrategi 2013-2025 mod en bæredygtig kommune UDKAST Mobilitet handler om mennesker med mere... Forord Aalborg kommunes Trafik- og Miljøhandlingsplaner har i en årrække været med til at sætte

Læs mere

Vi vil skabe løsninger gennem en god og reel inddragelse af borgerne i tilvejebringelse af disse løsninger.

Vi vil skabe løsninger gennem en god og reel inddragelse af borgerne i tilvejebringelse af disse løsninger. Trafikpolitik 2016 Skanderborg Kommune er en bosætningskommune i vækst med mange unge familier og meget pendling ind og ud af kommunen. Kommunens indbyggere bor i fire centerbyer og en hovedby samt i en

Læs mere

11. 16/11444 Principbeslutning om omfartsvej vest for Tommerup

11. 16/11444 Principbeslutning om omfartsvej vest for Tommerup 11. 16/11444 Principbeslutning om omfartsvej vest for Tommerup Indstilling: Direktøren for By, Land og Kultur indstiller: at der tages principiel beslutning om, om den udlagte vejreservation til en omfartsvej

Læs mere

Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune

Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune Regionplan Retningslinje Tekst Regionplan for 1.1 Centerstruktur Regionplan for 1.7 Detailhandel Regionplan for 1.2 Mulige byvækstområder

Læs mere

Erhvervsarealer planproces for overførsel mellem zoner

Erhvervsarealer planproces for overførsel mellem zoner Erhvervsarealer planproces for overførsel mellem zoner I det følgende beskrives kortfattet planprocessen ved ændring af et givet område til fremtidig anvendelse til erhvervsformål. Erhvervs-anvendelse

Læs mere

Oversigtsskema over hvilke regionplanretningslinjer, Ikast-Brande Kommune ønsker ophævet

Oversigtsskema over hvilke regionplanretningslinjer, Ikast-Brande Kommune ønsker ophævet Oversigtsskema over hvilke regionplanretningslinjer, Ikast- Kommune ønsker ophævet Regionplan Regionplan Regionplan - Tekst Ny plan Ny retningslinje Planlov 11a 1knr Bymønster.1 Byområdernes nye roller

Læs mere

Indholdsfortegnelse Infrastruktur og støj...2/24

Indholdsfortegnelse Infrastruktur og støj...2/24 Indholdsfortegnelse Infrastruktur og støj...2/24 Transportkorridor...5/24 Bemærkninger til retningslinjer...6/24 Baggrund for retningslinjer...7/24 Veje...8/24 Bemærkninger til retningslinjer...10/24 Baggrund

Læs mere

Dato: 15. juni 2016. qweqwe. Trafikstruktur i Halsnæs Kommune. Kollektiv trafik

Dato: 15. juni 2016. qweqwe. Trafikstruktur i Halsnæs Kommune. Kollektiv trafik Dato: 15. juni 2016 qweqwe Trafikstruktur i Halsnæs Kommune Kollektiv trafik Den nuværende kollektive trafik i Halsnæs Kommune består dels af Lokalbanen Hundested Frederiksværk Hillerød (Frederiksværkbanen),

Læs mere

Bilag 1 - Vindmølleplan og kommuneplantillæg til KOMMUNEPLAN 09

Bilag 1 - Vindmølleplan og kommuneplantillæg til KOMMUNEPLAN 09 Retningslinjer Retningslinjer for opsætning af vindmøller i Nyborg Kommune skal sikre at vindmøllernes placering og udseende afpasses efter hinanden, og at vindmøllerne opstilles i harmoni med landskabet,

Læs mere

TILLÆG NR. 2 TIL KOMMUNEPLAN

TILLÆG NR. 2 TIL KOMMUNEPLAN TILLÆG NR. 2 TIL KOMMUNEPLAN 2009 MASTEPLAN Principper for opstilling af antennemaster og opsætning af antennesystemer Hvidovre Kommune Teknisk Forvaltning Masteplanen er udarbejdet i 2010 af Hvidovre

Læs mere

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du: Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Mini- og husstandsmøller - Planlægning - Kommunale godkendelser - Støjkrav. Miljøministeriet Vindmøllesekretariatet. Kåre Albrechtsen Sekretariatschef

Mini- og husstandsmøller - Planlægning - Kommunale godkendelser - Støjkrav. Miljøministeriet Vindmøllesekretariatet. Kåre Albrechtsen Sekretariatschef Mini- og husstandsmøller - Planlægning - Kommunale godkendelser - Støjkrav Kåre Albrechtsen Sekretariatschef Temadag - 27. nov. 2009 Miljøministeriet Vindmøllesekretariatet Vindmøllesekretariatet Vindmøllesekretariatet

Læs mere

Administrationsvejledning for etablering af antenneanlæg i Esbjerg Kommune

Administrationsvejledning for etablering af antenneanlæg i Esbjerg Kommune Administrationsvejledning for etablering af antenneanlæg i Esbjerg Kommune 1. Formål Denne administrationsvejledning har to formål: i. At sikre at antennemaster og mobilantenner udformes og placeres, så

Læs mere

KOMMUNEPLAN 2004-2016 tillæg 26 Retningslinier for master og antenner

KOMMUNEPLAN 2004-2016 tillæg 26 Retningslinier for master og antenner KOMMUNEPLAN 2004-2016 tillæg 26 Retningslinier for master og antenner Dette tillæg indeholder forskellige retningslinier for opsætning. Retningslinierne indsættes i Kommuneplan 2004-2016 som generelle

Læs mere

Mastepolitik. Thor. Randers Kommune

Mastepolitik. Thor. Randers Kommune Mastepolitik Thor Randers Kommune Indledning Baggrund for udarbejdelse af mastepolitik I de seneste år er der sket en stor udvikling i behovet for nye maste- og antennesystemer. Mobiltelefoner bliver

Læs mere

KAPITEL 6 RETNINGSLINJER FOR AREALRESERVATIONER I DET ÅBNE LAND

KAPITEL 6 RETNINGSLINJER FOR AREALRESERVATIONER I DET ÅBNE LAND KAPITEL 6 RETNINGSLINJER FOR AREALRESERVATIONER I DET ÅBNE LAND 419 Oversigtskort Motortrafikvej Ødsted - Ny Højen Billundvej Kastanievej 2,0 F 3,0 Hærvejen 4,0 0,0 Gøddinghusevej Rodalvej 5,0 MTV 6,0

Læs mere

Tillæg nr 7 Solcellepark ved Pelsdyrparken

Tillæg nr 7 Solcellepark ved Pelsdyrparken Tillæg nr 7 Solcellepark ved Pelsdyrparken Vedtaget Status Vedtaget KOMPLAN_ID 2214193 Plannavn Tillæg nr 7 Solcellepark ved Pelsdyrparken plannr Tillæg nr 7 Dato for offentliggørelse af forslag Dato for

Læs mere

Det overordnede mål er at fredeliggøre

Det overordnede mål er at fredeliggøre KOLDING KOMMUNE BYMIDTEN SKAL FREDELIGGØRES TRAFIKALT Det overordnede mål er at fredeliggøre bymidten i trafikal henseende og højne sikkerheden for de»bløde«trafikanter samt forbedre de handicappedes forhold.

Læs mere

At der skal sikres en udbygning på telekommunikationsområdet som modsvarer standarden i de øvrige dele af landet, men som samtidigt skal tage

At der skal sikres en udbygning på telekommunikationsområdet som modsvarer standarden i de øvrige dele af landet, men som samtidigt skal tage 6.4 Teleanl g.qxd 19-12-2005 19:32 Side 1 Foto: Fyns Amt 6.4 Teleanlæg Amtsrådets mål At der skal sikres en udbygning på telekommunikationsområdet som modsvarer standarden i de øvrige dele af landet, men

Læs mere

Tillæg nr. 10 til Kommuneplanen for Odense Kommune. Energivej - erhverv. Ændring af kommuneplanområde 5. Stige. Næsby.

Tillæg nr. 10 til Kommuneplanen for Odense Kommune. Energivej - erhverv. Ændring af kommuneplanområde 5. Stige. Næsby. Tillæg nr. 10 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Energivej - erhverv Ændring af kommuneplanområde 5 10 11 Stige 9 Korup 8 Næsby Tarup Bolbro 0 Bymidten 1 Seden 3 Vollsmose 7 6 Bellinge 2 Dalum

Læs mere

Bilag 3 Scoping af ændrede arealudlæg

Bilag 3 Scoping af ændrede arealudlæg BILAG 3 TIL MILJØVURDERING KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 1 Bilag 3 Scoping af ændrede arealudlæg Der foretages i bilaget en systematisk gennemgang af planændringer og afledte miljøpåvirkninger. Dette bilag indeholder

Læs mere

Forslag til Ændring 2014.06. Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted. Februar 2015

Forslag til Ændring 2014.06. Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted. Februar 2015 Forslag til Ændring 2014.06 Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted Februar 2015 Forslag til Ændring 2014.06 side 2 Kommuneplan 2014-2026 Forslag til Ændring 2014.06 Baggrund Esbjerg Byråd vedtog

Læs mere

Vejledning om udviklingsområder

Vejledning om udviklingsområder Vejledning om udviklingsområder ERHVERVSSTYRELSEN Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø Indledning Med moderniseringen af planloven åbnes der mulighed for, at kommunerne kan udpege udviklingsområder.

Læs mere

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Christina Berlin Hovmand, kontorchef i Erhvervsstyrelsen

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Christina Berlin Hovmand, kontorchef i Erhvervsstyrelsen Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance Christina Berlin Hovmand, kontorchef i Erhvervsstyrelsen Nyt fra Erhvervsstyrelsen Hvad er på dagsordenen i ERST? Baggrund for lovforslaget om

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Side 1. Mobilitet, trafiksikkerhed og kollektiv trafik

Side 1. Mobilitet, trafiksikkerhed og kollektiv trafik Side 1 Mobilitet, trafiksikkerhed og kollektiv trafik SKANDERBORG KOMMUNES TRAFIKPOLITIK 2016 Trafikpolitik 2016 // Skanderborg Kommune Side 3 Indledning Skanderborg Kommune har vokseværk. Især flytter

Læs mere

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Tlf. 9816 5964 Træffes bedst efter kl. 17 E-mail: Arkitekt@MBAndersen.dk 26. oktober 2009 Viborg Stiftsøvrighed Ref. løbe nr. 620902/09 Stiftsøvrigheden

Læs mere

Ved planlægning for lokalisering af fælles biogasanlæg skal der tages følgende hovedhensyn: Primært beliggenhed i forhold til gylle/husdyrgrundlag

Ved planlægning for lokalisering af fælles biogasanlæg skal der tages følgende hovedhensyn: Primært beliggenhed i forhold til gylle/husdyrgrundlag Samlet oversigt over retningslinjer i temaet Tekniske anlæg Vandværker side 01 Kraft-/varmeværker side 01 Biogas side 02 Vindmøller side 05 Antenner side 10 Forsyningsanlæg side 11 Affaldsbehandlingsanlæg

Læs mere

Scoping i forbindelse med miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2013 for Hjørring Kommune

Scoping i forbindelse med miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2013 for Hjørring Kommune Hjørring Kommune Til berørte myndigheder, organisationer, foreninger og øvrige Hirtshals den 17-09-2012 Sagsnr.: 01.02.03-P15-1-12 Team Plan Jørgen Fibigersgade 20 9850 Hirtshals Telefon 72 33 33 33 Fax

Læs mere

Forslag til Lokalplan nr. 543

Forslag til Lokalplan nr. 543 PLAN, BYG OG MILJØ Forslag til Lokalplan nr. 543 For vindmøller ved St. Løgtvedgård Forslag til Tillæg nr. 9 til Kalundborg Kommuneplan 2009-2021 Forslaget er fremlagt fra den til den Indholdsfortegnelse

Læs mere

KOMMUNEPLAN OG DET ÅBNE LAND. DET ÅBNE LAND workshop, kommuneplanseminar 6. januar 2009

KOMMUNEPLAN OG DET ÅBNE LAND. DET ÅBNE LAND workshop, kommuneplanseminar 6. januar 2009 DET ÅBNE LAND workshop, kommuneplanseminar 6. januar 2009 Roller i det åbne lands planlægning: Kommunen: emner efter planlovens 11a (11b stk.2) Regionen: Regional råstofplan Regional udviklingsplan Staten:

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 13. Nymindegab 13.01 Nymindegab 13.02 Houstrup 13.03 Lønne 13.10 Åbent land Nymindegab Bevaringsværdige bygninger Rammer 13.01 Nymindegab Status Nymindegab er en kystby med udviklingspotentiale indenfor

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Bemærkninger til: Forslag til Vej- og Trafikplan, dateret 30. oktober J.nr. 14/7590

Bemærkninger til: Forslag til Vej- og Trafikplan, dateret 30. oktober J.nr. 14/7590 Bemærkninger til: Forslag til Vej- og Trafikplan, dateret 30. oktober 2014 J.nr. 14/7590 Forslaget har været i offentlig høring fra den 12. november 2014 til den 7. januar 2015 Den 8. januar 2015 var der

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

vindmøller Debatoplæg om Foroffentlighed for vindmølleplanlægning 1. juli - 31. august 2015 Teknisk Forvaltning - Skive Kommune

vindmøller Debatoplæg om Foroffentlighed for vindmølleplanlægning 1. juli - 31. august 2015 Teknisk Forvaltning - Skive Kommune Debatoplæg om vindmøller Foroffentlighed for vindmølleplanlægning 1. juli - 31. august 2015 Teknisk Forvaltning - Skive Kommune 1 Debatoplæg om vindmøller Hvorfor ny planlægning? Foroffentlighed for vindmølleplanlægning

Læs mere

Strukturbillede VIBY Sjælland

Strukturbillede VIBY Sjælland Strukturbillede VIBY Sjælland Indhold Forord 3 Visionen 4 Hovedstrukturen 5 Fra vision til plan 5 Boliger 5 Bymidten 6 Erhverv 7 Den grønne struktur 7 Trafikstruktur 7 Vedtaget af Roskilde Byråd den 18.

Læs mere

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens

Læs mere

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Vejle Kommune Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Mål og rammer for lokalplanlægningen Januar 2009 Screening af ændrede rammer af Kommuneplan 2009 for Vejle Kommune Generelle rammer Emne Udvidelse

Læs mere

VINDMØLLER. GRUNDLAG OG FORUDSÆTNINGER Byrådet har som mål, at Århus Kommune skal være. give gode muligheder for produktion af vedvarende

VINDMØLLER. GRUNDLAG OG FORUDSÆTNINGER Byrådet har som mål, at Århus Kommune skal være. give gode muligheder for produktion af vedvarende VINDMØLLER MÅRUP GRUNDLAG OG FORUDSÆTNINGER Byrådet har som mål, at Århus Kommune skal være CO 2-neutral i 2030. Derfor ønsker Byrådet at give gode muligheder for produktion af vedvarende energi. På den

Læs mere

Tillæg 33. Silkeborg Kommuneplan

Tillæg 33. Silkeborg Kommuneplan Tillæg 33 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Vedtaget af Silkeborg Byråd den 21. december 2015 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Tillæg 33 til Kommuneplan 2013-2025. Silkeborg Byråd har 21. december 2015

Læs mere

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE INDHOLD 1. Trafikmålsætninger i Københavns Kommune 2. Trafikplanlægning og strøggader 3. Et strategisk vejnet med forskellige definitioner

Læs mere

Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016 2027

Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016 2027 MILJØVURDERING Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016 2027 Faxe Graveområde, mindre udvidelse mod sydvest Faxe Kommune Side 1 Beskrivelse af området Det foreslåede nye råstofgraveområde omfatter

Læs mere

Driftsbyen Baggrundsnotat til Byrådet. Overordnede trafikanlæg til Kommuneplanen

Driftsbyen Baggrundsnotat til Byrådet. Overordnede trafikanlæg til Kommuneplanen NOTAT Driftsbyen 11-03-2013 Baggrundsnotat til Byrådet. Overordnede trafikanlæg til Kommuneplanen Dette notat omhandler reservation til bane og transportkorridor. (se notat om veje her: 27039/13) Planlov

Læs mere

Opstilling af husstandsmøller. i Ringkøbing-Skjern Kommune

Opstilling af husstandsmøller. i Ringkøbing-Skjern Kommune Opstilling af husstandsmøller i Ringkøbing-Skjern Kommune 1. Bevaringsværdige landskaber Natur- og Miljøklagenævnet: Natur- og Miljøklagenævnets praksis for hustandsvindmøller indenfor Bevaringsværdige

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 VVM-redegørelsen

Indholdsfortegnelse. 1 VVM-redegørelsen COWI A/S Særlige fokusområder i VVM-redegørelsen for Odense Letbane etape 1 Havneparken 1 7100 Vejle Telefon 76 42 64 00 Telefax 76 42 64 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 VVM-redegørelsen 1 2 Baggrund

Læs mere

Mastepolitik for Nyborg Kommune

Mastepolitik for Nyborg Kommune Forslag Forslag til Mastepolitik til Mastepolitik Guidelines for opstilling af antenner og master i Nyborg Kommune Retningslinjer for opstilling af antenner og master i Nyborg Kommune - marts 2012 Udarbejdet

Læs mere

Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle

Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle Anbefalinger fra omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle Uddrag fra kommissoriet for omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle:

Læs mere

Perspektiver for udviklingen af. med bane i Danmark. Kontorchef Tine Lund Jensen

Perspektiver for udviklingen af. med bane i Danmark. Kontorchef Tine Lund Jensen Perspektiver for udviklingen af den intermodale godstransport med bane i Danmark Kontorchef Tine Lund Jensen Side 2 Hvorfor skal vi overhovedet tale om intermodalitet? Samspillet mellem transportformerne.

Læs mere

Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten. Debatoplæg VVM-undersøgelse

Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten. Debatoplæg VVM-undersøgelse Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten Debatoplæg VVM-undersøgelse April 2015 VVM-undersøgelse af den fremtidige Nordhavnstunnel 4 Politisk aftale Københavns Kommune og transportministeren har den 27. juni

Læs mere

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Roskilde Kommune Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Forslag til kommuneplantillæg nr. 14 til kommuneplan 2013 Planens indhold Kommuneplantillæg giver

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Samlet oversigt over retningslinjer i temaet Ferie Fritid

Samlet oversigt over retningslinjer i temaet Ferie Fritid Samlet oversigt over retningslinjer i temaet Ferie Fritid Emner: Turisme side 1 Overnatningsanlæg og sommerhuse side 7 Fritidsfaciliteter side 9 Turisme 9.1 Placering af særligt betydende ferie- og fritidsanlæg

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Antennevejledning. Opsætning af master og antenneanlæg i Aarhus Kommune

Antennevejledning. Opsætning af master og antenneanlæg i Aarhus Kommune Antennevejledning Opsætning af master og antenneanlæg i Aarhus Kommune Planlægning og Byggeri, Teknik og Miljø Aarhus Kommune 2011 VEJLEDNING Opsætning af master og antenneanlæg i Aarhus Kommune FORMÅL

Læs mere

MASTEPOLITIK FOR DE NORDJYSKE KOMMUNER

MASTEPOLITIK FOR DE NORDJYSKE KOMMUNER MASTEPOLITIK FOR DE NORDJYSKE KOMMUNER Retningslinjer for opstilling af master og mobilantenner i Nordjylland Indhold Indledning... 3 Formål... 4 Business Region North Denmark (BRN) er et samarbejde mellem

Læs mere

MINDRE VINDMØLLER (HUSSTANDS-, MINI- OG MIKROVINDMØLLER) TILLÆG TIL KOMMUNEPLAN

MINDRE VINDMØLLER (HUSSTANDS-, MINI- OG MIKROVINDMØLLER) TILLÆG TIL KOMMUNEPLAN KOMMUNEPLAN TILLÆG NR. 12 MINDRE VINDMØLLER (HUSSTANDS-, MINI- OG MIKROVINDMØLLER) TILLÆG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 GULDBORGSUND KOMMUNE OKTOBER 2011 REDEGØRELSE BAGGRUND Jf. Guldborgsund Kommunes klimaplan

Læs mere

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3 Kvalitets- og Designmanual Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Indhold Formål... 3 Generelt... 4 1. Byporte... 6 1.1 Visuel Byport specieldesignet i metal... 6 1.2 Visuel Byport

Læs mere

REFERAT. Sagsnr. 2008-16883 4 Sag 2008-16883 Behandling af indlæg vedr. idéhøring af kommuneplanændring 2007.22 for Kjersing Øst erhvervsområde

REFERAT. Sagsnr. 2008-16883 4 Sag 2008-16883 Behandling af indlæg vedr. idéhøring af kommuneplanændring 2007.22 for Kjersing Øst erhvervsområde REFERAT Plan & Miljøudvalget den 08.12.2008 i mødelokale 2 Sagsnr. 2008-16883 4 Sag 2008-16883 Behandling af indlæg vedr. idéhøring af kommuneplanændring 2007.22 for Kjersing Øst erhvervsområde Indledning

Læs mere

Ændring Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted. Maj 2015

Ændring Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted. Maj 2015 Ændring 2014.06 Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted Maj 2015 Ændring 2014.06 side 2 Kommuneplan 2014-2026 Ændring 2014.06 Baggrund Esbjerg Byråd offentliggjorde den 19-02-2015 Forslag til

Læs mere

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS Projektets formål er at skabe direkte adgang til E45 Østjyske Motorvej fra Horsens by og havn via etablering af nyt tilslutningsanlæg nord for

Læs mere

VEJLEDNING OM ADMINISTRATION AF TRANSPORTKORRIDORERNE I HOVEDSTADSOM- RÅDET

VEJLEDNING OM ADMINISTRATION AF TRANSPORTKORRIDORERNE I HOVEDSTADSOM- RÅDET Notat UDKAST TIL VEJLEDNING Byer J.nr. BLS-149-00426 Ref. jaeng Dato: 10. januar 2010 VEJLEDNING OM ADMINISTRATION AF TRANSPORTKORRIDORERNE I HOVEDSTADSOM- RÅDET Baggrunden for vejledningen Den hidtidige

Læs mere

Åben dagsorden. Hjørring Byråd 2014-2017 Borgmesterkontoret

Åben dagsorden. Hjørring Byråd 2014-2017 Borgmesterkontoret Åben dagsorden Hjørring Byråd 2014-2017 Borgmesterkontoret Side 1. Mødedato: Mødet påbegyndt: kl. 18:00 Mødet afsluttet: kl. Mødested: Hjørring Rådhus, Springvandspladsen 5 Fraværende: Bemærkninger Følgende

Læs mere

Debatoplæg om KRAFT. Oplevelsescenter ved Ringkøbing

Debatoplæg om KRAFT. Oplevelsescenter ved Ringkøbing Debatoplæg om KRAFT Oplevelsescenter ved Ringkøbing Debatoplæg om Miljørapport, Lokalplan nr. 403 og Tillæg nr. 66 til Kommuneplan 2013-2025 for Ringkøbing-Skjern Kommune Debatperiode: fra den 20. april

Læs mere

Udvidelse af Skagen bymidte

Udvidelse af Skagen bymidte Debatoplæg Udvidelse af Skagen bymidte Foroffentlighedsfase Indkaldelse af idéer og synspunkter 09.09.2016-23.09.2016 Baggrund Ét af Frederikshavn Kommunes fire vækstspor er Oplevelser & Turisme. Hvert

Læs mere

Haderslev Sygehus - Udbud af Haderslev Sygehus bygninger og areal.

Haderslev Sygehus - Udbud af Haderslev Sygehus bygninger og areal. Notat Haderslev Kommune CS Udviklingsafdelingen Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 7. februar 2012 Sagsident: 10/56 Sagsbehandler: Søren

Læs mere

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Betina Hagerup, direktør i Erhvervsstyrelsen

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Betina Hagerup, direktør i Erhvervsstyrelsen Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance Betina Hagerup, direktør i Erhvervsstyrelsen Vækst og udvikling i hele Danmark - Hvad er formålet? Regeringen ønsker vækst og udvikling i hele

Læs mere

Kommuneplan for Langeland Kommune

Kommuneplan for Langeland Kommune Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune 1. Rudkøbing Havneområder 1.H.1 Lystbådehavnen 1.H.2 Trafikhavnen Fremtidig anvendelse Bebyggelsens art og ydre fremtræden Lystbåde og fiskerihavn med faciliteter

Læs mere

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars Vesthimmerlands Kommune Trafik og Grønne områder Himmerlandsgade 27 9600 Aars Sendt til: jkr@vesthimmerland.dk Dato: 01. juni 2015 Teknik- og Økonomiforvaltningen, Farsø Sagsnr.: 820-2015-16385 Dokumentnr.:

Læs mere

SwanVika. Bornholms Regionskommune

SwanVika. Bornholms Regionskommune Kommunal høring d. 3. 10. september 2015 SwanVika Bornholms Regionskommune Ansøgningens oplysninger Bornholms Regionskommune ansøger om at etablere 17 flex-boliger i byzone, på et areal der tidligere var

Læs mere

AALBORG ØST. Trafik & Miljø

AALBORG ØST. Trafik & Miljø AALBORG ØST Trafik & Miljø AALBORG KOMMUNE April 2002 Udgivet af: Aalborg Kommune Trafik & Veje Rådgiver: Nordlandsvej 60, 8240 Risskov, Telefon 8210 5100 - Fa 8210 5155 Forord I et moderne samfund er

Læs mere

HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR

HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR SAMMENLIGNET MED 5 ANDRE NORDEUROPÆISKE REGIONER 2014 Hovedstadsregionen er en international metropol med afgørende betydning for væksten i Danmark Stor befolkningstilvækst

Læs mere

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN 2002-2012 RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD Vedtaget af byrådet den. 28. april 2004 Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 Udbygningen af Stenløse Syd...

Læs mere

Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde

Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde Lokalplanens indvirkning på miljøområdet er vurderet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer,

Læs mere