Indholdsfortegnelse Infrastruktur og støj...2/24
|
|
- Line Clemmensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Indholdsfortegnelse Infrastruktur og støj...2/24 Transportkorridor...5/24 Bemærkninger til retningslinjer...6/24 Baggrund for retningslinjer...7/24 Veje...8/24 Bemærkninger til retningslinjer...10/24 Baggrund for retningslinjer...11/24 Trafikstier...13/24 Bemærkninger til retningslinjer...14/24 Baggrund for retningslinjer...15/24 Kollektiv transport...17/24 Bemærkninger til retningslinjer...18/24 Baggrund for retningslinjer...19/24 Støj...21/24 Bemærkninger til retningslinjer...22/24 Baggrund for retningslinjer...23/24 1/24
2 Infrastruktur og støj Transportkorridor Arealreservationen til transportkorridoren skærer kommunen gennem i en østlig og vestlig del. Transportkorridoren har indgået i den bindende planlægning for Hovedstadsområdet siden 1982 og er en langsigtet reservation til overordnede infrastrukturanlæg af betydning for hele regionen. Formålet er at sikre mulighed for fremføring og passage af større trafikanlæg og tekniske anlæg med de mindst mulige samfundsmæssige omkostninger og miljøgener. Trafik Allerød Kommune ligger midt i Nordsjælland med gode trafikforbindelser til det øvrige Hovedstadsområde. S banen i Hillerødfingeren er rygraden i det kollektive trafiksystem. Rejsetiden fra Allerød til Nørreport Station er cirka 30 minutter, og i dagtimerne er der 6 afgange i timen. Rejsetiden til Hillerød er under 10 minutter. Som led i statens transportplan er der igangsat undersøgelser af et ovehalingsspor mellem Holte og Hellerup, og med realisering af et sådant spor kan rejsetiden reduceres. Det er byrådets ønske, at der etableres en ny station nord for Borupgård, og at stationen indrettes, så den også kan betjene tværforbindelser i transportkorridoren. En sådan station vil give den kollektive trafik i Nordsjælland et løft, og samtidig bliver der mulighed for at etablere effektive ringforbindelser. Allerød Station er trafikknudepunkt i Lillerød Blovstrød og for størstedelen af kommunen. Hovedparten af buslinjerne, som kører gennem kommunen, har stoppested ved stationen, og trafikstierne for cyklister har centrum ved stationen. På østsiden af stationen er der pladser til "parker og rejs". Hele stationsområdet skal til stadighed opgraderes med henblik på at skabe de bedst mulige omstignings og venteforhold for passagererne. Større billede Målt i gangafstand fra bolig og arbejdsplads til busstoppested er størstedelen af byområderne rimeligt busbetjent. Der er dog behov for forbedring af betjeningen i den vestlige del af Lillerød. Der kan også være behov for forøgelse af turhyppigheden på visse linjer, og behov for nye linjer f. eks. mellem Lynge og Hillerød. Endvidere er der behov for regionale S busser som ringforbindelser mellem byfingrene. 2/24
3 Stiplanen sikrer et sammenhængende trafikstinet med forbindelser til de vigtigste trafikmål som Allerød Station, butikscentrene, skoler, institutioner, sportspladser mv. og mellem bysamfundene. Sikre og direkte cykelstier skal af hensyn til miljøet medvirke til at forøge den samlede cykeltrafik og nedbringe bilkørslen. For enden af cykelstierne skal der være gode cykelparkeringsfaciliteter som del af cyklistkomforten. Forbedring af forholdene for cyklister og den kollektive transport i Lillerød Bymidte skal prioriteres højt i forbindelse med fremtidige modernisering og fortætning i bymidten, samtidig med at effekterne af stationsnærheden udnyttes optimalt, således at trængsel og miljøgener minimeres. Vejnettet i Allerød Kommune er klassificeret i forhol d til den enkelte vejs funktion og betydning: Motorveje og overordnede trafikveje, som betjener trafik mellem kommunen og omveredenen og den gennemkørende trafik i kommunen. Det overordnede vejnet består af Hillerød motorvejen, Kongevejen, Nymøllevej, Sandholmgårdsvej, Slangerupvej og Hillerødvej. Trafikveje, som betjener trafik mellem de enkelte bysamfund og mellem de enekelte bydele. Trafikvejnettet består af Amtsvej, Banevang, Frederiksborgvej, Sortemosevej, Rådhusvej, Kollerødvej, Kærhøjgårdsvej og Lyngevej. Fordelingsveje, som fordeler trafikken fra trafikvejene til de enkelte lokalområder Lokalveje, som betjener trafikken i lokalområderne. Disse veje friholdes for gennemkørende trafik. Den gennemkørende trafik gennem Allerød Kommune skal såvidt muligt afvikles på motorvejen og de overordnede trafikveje, mens trafikken mellem byområderne og til og fra centerområder, erhvervsområder mv. skal foregå på trafikvejene. De enkelte byområder opdeles i lokale trafikområder, som såvidt muligt skal være uden gennemkørende trafik. Støj Den væsentligste støjkilde i Allerød Kommune er vejstøj, men der er også støj fra jerbanen og de militære øvelsesområder og skydebaner, mens støjen fra virksomheder og fritidsanlæg er begrænset. 3/24
4 Støj fra vejtrafik afhænger af antallet af biler, andelen af tunge køretøjer, hastigheden, vejbelægning mv. Hillerød motorvejen er den langt mest støjende i kommunen, og boligområderne i den vestlige del af Lillerød er berørt af støjen. For at afbøde generne er der etableret støjvold langs med østsiden af vejstrækningen ud for byområdet. Også støjen fra Nymøllevej påvirker boligområder og bynære friluftsområder. Ved planlægning af det nye byområde ved Bjergvej/Høveltsbjerg skal der tages højde for støjpåvirkningen ved etablering af støjafskærmning mod Hillerød motorvejen og Nymøllevej. Ved den detaljerede planlægning af Ny Blovstrød skal der såvidt muligt ved afstandsdæmpning tages højde for støjen fra såvel Kongevejen som jernbanen, og hvor det ikke er muligt, skal der etableres støjafskærmning. For at mindske støjgenerne fra trafikken for beboerne langs med trafikveje som Banevang, Kollerødvej, Rådhusvej, Hillerødvej m.fl. kan det komme på tale at gennemføre hastighedsplanlægning, begrænse gennemkørslen med tunge køretøjer og ændre på belægninger mv. I forhold til jernbanen kan det komme på tale på strækninger gennem byområdet at etablere støjafskærmning. Der er beregnet støjudbredelseszoner omkring Høvelte øvelsesområde, og planlægningen af Ny Blovstrød respekterer disse zoner. Der er ingen virksomheder i kommunens erhvervsområder, som giver anledning til støjpåvirkning udenfor områderne, dog undtaget affaldsbehandlingsanlæggene ved Stensøvej og syd for Slangerupvej. Det er Miljøstyrelsens til enhver tid gældende støjgrænser, der er udgangspunkt for planlægningen. 4/24
5 Transportkorridor Den langsigtede reservation til transportkorridor til fremtidig trafikal infrastruktur og tekniske anlæg fastholdes. Transportkorridoren er vist på kort Transportkorridorens landzonearealer skal friholdes for yderligere permanent bebyggelse og anlæg, bortset fra bebyggelse og anlæg, som er nødvendig for driften af landbrugsejendomme Der reserveres areal til fremtidig station mellem Lillerød og Hillerød beliggende nord for Borupgård Erhvervsområde i Lillerød Blovstrød Byområde. 5/24
6 Bemærkninger til retningslinjer Transportkorridoren er en cirka 1 km bred zone, som strækker sig fra Helsingør i nord til Hovedstadsregionens grænse i syd. I Høje Taastrup krydser transportkorridoren den tilsvarende øst vestgående korridor. Formålet med transportkorridorsystemet er at sikre mulighed for fremføring af større infrastrukturanlæg som veje, jernbaner, energiforsyningsanlæg m.m. Midlertidige bygninger og anlæg kan placeres i transportkorridoren, når der i forbindelse med landzonetilladelsen tinglyses fjernelsesvilkår for det pågældende anlæg, så anlægget kan fjernes uden udgift for det offentlige, hvis korridoren skal i brug. Reservationen til den nye station skal sikre, at der kan etableres en station, som kan betjene såvel S tog som trafikale ringforbindelser i transportkorridoren. Dermed opnås det bedst tænkelige grundlag for miljørigtige placeringer i forbindelse med udvikling af en ny vækstby og videreudvikling af Borupgård Erhvervsområde. 6/24
7 Baggrund for retningslinjer Lovgrundlag Kommuneplanen skal sikre overordnede arealreservationer til fremtidig trafikal infrastruktur, tekniske anlæg, støjkonsekvensområder og lignende af betydning for udviklingen i Hovedstadsområdet som helhed, jf. planlovens 5j, stk. 3. Statslige interesser Det er et statsligt mål, at den fysiske planlægning og investeringerne i infrastruktur spiller sammen, og at der sker byudvikling, hvor den kollektive trafik eller transportinvesteringer i øvrigt kan understøtte udviklingen. Der skal sikres arealer til infrastrukturanlæg, og herunder nødvendige støjkonsekvenszoner. Fingerplan 2007 Fingerplan 2007 viderefører en række overordnede reservationer til trafikanlæg og energiforsyning fra Regionplan 2005 herunder transportkorridoren. Reservationen skal sikre fremføringsmuligheder for infrastrukturanlæg, som er af betydning for hele hovedstadsområdets trafikbetjening og energiforsyning. Regional Udviklingsplan I den Regionale Udviklingsplan er det målsætningen for trafikken rundt i regionen, at den kollektive trafik på tværs af regionen udbygges for at imødekomme det stigende pendlingsbehov på tværs, samt at kapaciteten på de store indfaldsforbindelser og ring og tværforbindelser udbygges. Udviklingsplanen foreslår etablering af jernbane og vejforbindelse i Ring 5 (transportkorridoren), og en fast forbindelse Helsingør Helsingborg til tog og biler. Fingerplan 2007, Transportkorridor Større billede Planstrategi 2007 Allerød Byråd vil arbejde for placering af en station i transportkorridoren og for at forberede stationen til at give skiftemulighed mellem S tog og fremtidige forbindelser i transportkorridoren. Denne løsning vil medvirke til at Nordsjælland hægtes på og ikke af den dynamiske udvikling i Hovedstadsregionen. 7/24
8 Veje Der skal reserveres areal til udbygning af Hillerødmotorvejen fra motortrafikvej til 4 sporet motorvej fra Nymøllevej til Hillerød Ring 5. Der skal reserveres areal til forlængelse af Tværvej fra Nymøllevej mod syd Ring 5. Der skal reserveres areal til kapacitets og sikkerhedsforbedringer på Nymøllevej Sandholmgårdsvej Der skal reserveres areal til kapacitets og sikkerhedsforbedringer på Slangerupvej Der skal reserveres areal til kapacitets og sikkerhedsforbedringer på Banevang på strækningen mellem Amtsvej og Nymøllevej Der skal reserveres areal og sikres mulighed for gennemførelse af sikkerheds og forskønnelsesforbedringer på Kongevejen i forbindelse med udvikling af Ny Blovstrød Ovennævnte vejstrækninger er vist på kort Med henblik på udformning og indretning af vejene er fastlagt en funktionel klassificering af vejnettet således: Motorvej og overordnet trafikvej, som betjener den gennemkørende trafik i kommunen Trafikvej, som betjener trafik mellem de enkelte bysamfund og bydele Fordelingsvej, som fordeler trafik fra trafikvejene til de enkelte lokalområder Lokalvej, som betjener trafikken i lokalområderne Med udgangspunkt i vejklassificeringen skal der gennemføres trafiksikkerhedsforbedringer med henblik på som minimum at opfylde Færdselssikkerhedskommisionen målsætninger omsat til Allerødforhold I forbindelse med udbygning af området på Høvetsbjerg skal der reserveres arel til en mulig vejtilslutning til Nymøllevej. 8/24
9 I forbindelse med udbygning af nye byområder skal der alene reserveres arealer til lokalveje Det skal overvejes, om det vil være hensigtsmæssigt at etablere "samkørselspladser" f. eks. ved Gladgård i Lynge. 9/24
10 Bemærkninger til retningslinjer En fremskrivning af udviklingen i biltrafikken i Allerød Kommune viser, at der ikke er behov for nye større vejanlæg. På det regionale vejnet er der derimod behov for udvidelser og nyanlæg. Det gælder først og fremmest Hillerød Motorvejen, som skal udvides fra 2 til 4 spor på strækningen fra Nymøllevej og nordpå. Der skal ligeledes reserveres areal til forlængelse af "tværvej" fra Nymøllevej og videre sydpå. Reservationen skal aftales med Egedal Kommune. På baggrund af den almindelige fremskrivning af trafikmængderne kan der vise sig behov for kapacitetsudvidelser på flere vejstrækninger og i visse kryds. Der er samtidig behov for at reservere areal til trafiksikkerhedsforbedringer på nogle af de overordnede trafikveje. I forbindelse med udbygningen af Bjergvej/Høveltsbjerg skal der reserveres areal til en ny vejtilsutning til Nymøllevej. Tilslutningen vil under alle omstændigheder gøre det lettere for beboerne i Ravnsholt bydel at komme ud på det overordnede vejnet. Det bør overvejes at kombinere vejtilslutningen med Skovmosens tilslutning til Nymøllevej f.eks. i form af en rundkørsel. For at få mere end een person i hver bil i forbindelse med bolig arbejdsstedskørsel, bør det overvejes at etablere samkørselspladser f.eks. ved Gladgård i Lynge. 10/24
11 Baggrund for retningslinjer Lovgrundlag Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenheden af trafikanlæg, og som udgangspunkt opretholde regionplanlagte arealreservationer til overordnede infrastrukturelle anlæg såsom transmissionsledninger, veje og jernbaner, jf. planlovens 11a, stk. 1 nr. 4 og 11e, stk. 1, nr. 4. Statslige interesser Staten ønsker, at kommuneplanlægningen bidrager til en reduktion i væksten af trafikarbejdet under hensyntagen til mobilitets og arbejdsmarkedsforhold. Lokale trafikanlæg må ikke lokaliseres i internationale naturbeskyttelsesområder og så vidt muligt heller ikke i uforstyrrede landskaber. Ved placering og udformning af lokale trafikanlæg i det åbne land skal der tages hensyn til naturen herunder økologiske forbindelseslinjer og til de landskabelige værdier og udpegede kulturmiljøer. Fingerplan 2007 Kommuneplanens retningslinjer viderefører fingerplanens arealreservationer "tværvejen", Nymølle Istedrødvej strækningen og udbygningen af Hillerødmotorvejen fra motortrafikvej til 4 sporet motorvej. Den Regionale Udviklingsplan Udviklingsplanen skitserer en ny vejforbindelse i transportkorridoren med henblik på bl.a. at forbedre forbindelserne til naboregionerne Sjælland og Skåne. Planstrategi 2007 Regional Udviklingsplan, Region Hovedstaden Større billede Byrådet vil arbejde for at mindske generne fra trafikken, f.eks. støj, trængsel og ulykker. Økonomisk planlægning I investeringsoversigten er der i henholdsvis 2011 og 2012 afsat 3,087 mio. kr til en pulje til vejprojekter, herunder tilgængelighed og trafiksikkerhed. 11/24
12 Bilrådighed og Trafik Godt 2/3 af familierne i kommunen har bil, og det er flere end i nabokommunerne. Gennem de seneste år har der været en vækst i antallet af familier, som råder over bil. Derfor bliver fremkommeligheden på vejnettet i stigende grad sat under pres. Fremkommeligheden kan udtrykkes ved en beregning af belastningsgraden, som er en vurdering af strækningskapaciteten (afhængig af vejbredde, randbebyggelse mv.) samt spidstimetrafikken. En fremskrivning af trafikken i planperioden viser, at kun på Slangerupvej og Banevang mellem Amtsvej og Nymøllevej vil belastningsgraden blive højere end 70%, og dermed overskride et almindeligt anerkendt niveau. På Slangerupvej vil en gennemførelse af Frederikssund motorvejen formentlig nedsætte trafikmængden. Trafikken i Allerød Kommune er naturligvis præget af den betydelige pendling som foregår over kommunegrænsen. Cirka Allerødborgere pendler til andre kommuner for at arbejde, samtidig pendler cirka borgere fra andre kommuner ind i Allerød for at arbejde. 12/24
13 Trafikstier Der skal sikres sammenhæng mellem trafikstinettet, såvel det regionale som lokale, og det rekreative stinet Trafikstier skal generelt være stier i eget tracé eller stier, der er tydeligt adskilt fra biltrafikken, f.eks. ved hjælp af en malet stribe, en græsrabat eller en kantsten. På strækninger med direkte kontakt til biltrafikken skal der være tydelig adskillelse mellem biler og cykler, f.eks. ved brug af farvet asfalt på cyklisternes areal. Belægningen skal være jævn og egnet til cykling. Det påhviler vejmyndigheden at sikre standarden på cykelstierne Med henblik på at skabe et sammenhængende net af trafikstier skal der reserveres arealer således: a. Langs med Nymøllevej Sandholmgårdsvej b. Frederiksborgvej til Hillerød c. Langs med Kirkeltevej d. Langs med Frederiksborgvej Amtsvej i Lillerød Bymidte e. Langs med Børstingerød Mose kilen fra Rønneholt Parkvej til fredriksborgvej ved Lillerød Skole. d. Langs med Hillerødvej i Lynge f. I Lynge Bytorvskilen mellem Lynge Bytorv og boligområderne. Eksisterende og planlagte stier er vist på kortet. 13/24
14 Bemærkninger til retningslinjer Det samlede stinet i kommunen består af trafikstier og rekreative stier, og det er vigtigt, at der er sammenhæng mellem de to systemer. Trafikstierne opdeles i regionale trafikstier og lokale trafikstier. Trafikstinettet er primært rettet mod at tilgodese hurtigst mulig cykeltransport og skal medvirke til at give pendlerne forskellige muligheder for valg af transportmiddel. Trafikstinettet skal have en standard, som giver de bedst mulige forhold for cyklisterne, herunder sikkerhed, direkte ruter, vintervedligeholdelse, belysning osv. Som nye regionale stier foreslås stier langs med Nymøllevej Sandholmgårdsvej. Herudover foreslås trafikstier langs med Frederiksborgvej til Hillerød, sti langs med Kirkeltevej og færdiggørelse af stisytemet i Lillerød Bymidte ved anlæg af stier langs med Frederiksborgvej og Amtsvej. Med henblik på at etablere en direkte og alternativ stiforbindelse fra de vestlige byområder til Lillerød Skole og til bymidten foreslås en sti fra Rønneholt Parkvej til Lillerød Skole/Frederiksborgvej. Stien løber i kanten af byen ud mod Hvidestens arealer. I Lynge Uggeløse foreslås stier langs med Hillerødvej og i Lynge Bytorvskilen. Sidstnævnte med henblik på at skabe direkte forbindelse mellem boligområderne og Lynge Bytorv. 14/24
15 Baggrund for retningslinjer Lovgrundlag Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggeheden af trafikanlæg, jf. planlovens 11 a, stk. 1, nr. 4. Statslige interesser Det er et statsligt mål, at den kollektive og individuelle trafik, herunder cykel og gangtrafik, sikres høj frekommelighed og god trafiksikkerhed. Regionplan 2005 Regionplanen indeholder retningslinjer for de regionale trafikstier, herunder retningslinjer for stiernes standard og stinettes formål. regionplanens retningslinjer er videreført i kommuneplanen og med hensyn til stiernes standard er retningslinjerne udvidet til også at gælde for det lokale trafikstinet. Den Regionale Udviklingsplan Den regionale udviklingsplan ser udbygningen af hovedstadsregionens cykelstinet som en særlig udfordring. Den samlede cykelanvendelse i hovedstadsregionen var i 2007 cirka 21% af den samlede transport. Det regionale stinet består af både rekreative stier med særlig betydning for f.eks. friluftsoplevelser og af trafikstier, som tilgodeser en hurtig cykeltransport f.eks. til pendling mellem bopæl og arbejde. Eksisterende regionale trafikstier i Allerød Kommune er langs med Kongevejen og Slangerupvej og mindre del af Nymøllevej Sandholmgårdsvej. Ligesom regionplan 2005 foreslår udviklingsplanen, at stien langs med Sandholmgårdsvej forlænges til Isterødvej. Regionplan 2005, Retningslinjekort Regionale trafikstier Større billede Planstrategi 2007 Byrådet vil øge trafiksikkerheden ved at sætte fokus på på cyklisters og fodgægeres forhold, især ved skoler og sportsanlæg. Økonomisk planlægning 15/24
16 På investeringsoversigten er der afsat 1,029 mio. kr. i henholdsvis 2011 og 2012 til byomdannelse i Lillerød Bymidte. Disse midler bør fortrinsvis reserveres cykelstier og bedre faciliteter for cyklisterne. I de følgende år bør der afsættes yderligere beløb med henblik på at realisere kommuneplanens mål. Stinettet i Allerød Kommune Cykelstinettet består i dag af både cykelstier i eget spor samt cykelstier og cykelbaner langs vejnettet. Generelt er kommunen godt dækket med cykelstier. Det væsentligste "missing link" er gennem Lillerød Bymidte langs med Frederiksborgvej og Amtsvej. 16/24
17 Kollektiv transport Der skal være mulighed for placering af station mellem Allerød og Hillerød I forbindelse med eventuel indpasning af nye byfunktioner ved Allerød Station skal gode vente og skiftemuligheder mellem S tog og busser respekteres, ligesom der løbende skal skabes muligheder for opgradering af cykelfaciliteterne, således at der er cykelparkering i tilstrækkeligt omfang og placeret bedst muligt i forhold til skiftemulighederne Den kollektive trafik i form af busbetjening skal løbende tilpasses behovene og tilrettelægges således, at størstedelen af byområderne bliver betjent I forbindelse med forbedring af busbetjeningen kan det komme på tale at anlægge særlige busveje, som kun må benyttes af busser På kort er vist buslinjer m.m. 17/24
18 Bemærkninger til retningslinjer Den kollektive transport i Allerød Kommune består af S tog og busser. S toget har standsning ved Allerød Station og lejlighedsvis ved Høvelte trinbræt. For at forbedre betjeningen med S tog sikrer retningslinjerne, at der kan placeres en ny station nord for Borupgård Erhvervsområde på jernbanestrækningen mellem Allerød Station og Hillerød. I langtidsovervejelserne indgår også en udbygning af Høvelte trinbræt til en egentlig station. I den forgangne planperiode er der gennemført en omfattende fornyelse af området omkring Allerød Station med ny busterminal, nye overdækkede cykelparkeringspladser, ny bolig og forretningsbebyggelse og nye pendlerparkeringspladser. Med det som udgangspunkt skal der fortsat være fokus på forbedring af f.eks. cykelparkeringsffaciliteterne og parker og rejsforholdene. Der er ialt 8 buslinjer i Allerød Kommune, og flertallet af linjerne har forbindelse til nabokommunerne. Derfor forudsætter væsentlige ruteomlægninger eller ændringer i turhyppigheden aftlaler med de berørte kommuner. På den baggrund lægger retningslinjerne op til, at der kan ske løbende tilpasninger til behovene. Som led i forbedringer af bussernes fremkommelighed skal det være muligt at anlægge særlige busveje, som kun må benyttes af busser. 18/24
19 Baggrund for retningslinjer Lovgrundlag Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenheden af trafikanlæg, jf. planlovens 11a, stk. 1, nr. 4, og kommuneplanerne skal lægge statslige planer for fremtidige infrastrukturanlæg som f.eks. baneanlæg til grund for planlægningen, jf. planlovens 11e, stk. 1, nr. 3 og 9. Statslige interesser Det er et statsligt mål, at den fysiske planlægning og investeringerne i infrastruktur spiller sammen og dermed er med til at sikre, at byerne udvikler sig, hvor den kollektive trafik eller transportinvesteringer i øvrigt kan understøtte udviklingen. Fingerplan 2007 Fingerplanen viderefører arealresevationen i Regionplan 2005 til en ny station imellem Allerød Station og Hillerød, idet reservationen er principiel, da der ikke er besluttet en endelig placering. Den regionale Udviklingsplan Hovedstadsregionens største udfordring i fremtiden bliver at udvikle en sammenhængende, effektiv og pålidelig kollektiv trafik med gode skiftemuligheder. Et sammenhængende kollektivt trafiknet skal være med til at imødegå den massivt stigende trængsel, som vil ske i regionen. Og den kollektive trafik skal derfor løfte en betydelig større del af regionens pendlertrafik, end den gør i dag. En satsning på den kollektive trafik vil ligeledes være med til at reducere regionens voksende miljøproblemer, både hvad angår partikelforureningen, CO2 udledningen og støjforureningen. Fingerplan 2007, Kollektiv transport Større billede Planstrategi 2007 Byrådet vil arbejde for at gøre den kollektive trafik mere attraktiv, og byrådet vil gennemgå de nuværende buslinjer og vurdere, hvordan vi opnår den hyppigste og mest dækkende busbetjening inden for de nuværende økonomiske rammer. Kollektiv betjening. 19/24
20 Beregnet ud fra en luftlinjeafstand til et stoppested på 400 meter, som svarer til en gangafstand på 500 meter eller 5 minutters gang, kan det konstateres, at der er 3 områder som har mere end 5 minutter til et stoppested. Det gælder parcelhusområderne ved Rørmosevej og de vestlige dele af Skytte Alle og Røglevej i Engholm og Ravnsholt bydel. Det gælder ligeledes den østlige del af parcelhusområdet ved Gl. Lyngevej og endelig den østlige del af Horsemose Villaby. Sidstnævnte område har til gengæld under 1 kilometer til Allerød station. Næsten alle arbejdspladser har under 500 meter til nærmeste stoppested. Undtaget herfra er den sydligste del af Engholm Erhvervsområde, hvor gangafstanden når op på cirka 600 meter. 20/24
21 Støj Ved udlæg af arealer til støjfølsom anvendelse skal det sikres, at Miljøstyrelsens vejledende regler om støj kan overholdes i planområdet ved støj fra: Veje og jernbaner Støjende fritidsanlæg Militære skyde og øvelsesterræner Virksomheder Ved udlæg af nye veje og ved udvidelse af eksisterende veje skal det så vidt muligt tilstræbes, at Miljøstyrelsens vejledende regler for støj kan overholdes i eksisterende og planlagte boligområder og områder med anden støjfølsom anvendelse Hvor Miljøstyrelsens vejledende regler om støj overskrides i forhold til eksisterende boliger og anden støjfølsom anvendelse skal der så vidt muligt gennemføres foranstaltninger til afhjælpning af støjgenerne, f.eks ved etablering af "grønne" støjskærme, støjdæmpende asfalt, nedsættelse af trafikhastighed og trafikmængde Nye virksomheder og nye støjende frtidsanlæg kan kun etableres, hvis Miljøstyrelsens vejledende regler om støj fra anlæggene kan overholdes i områder med støjfølsom anvendelse og i områder, der er udlagt til støjfølsom anvendelse Støjudbredelsen er vist på kort. 21/24
22 Bemærkninger til retningslinjer Støj er uønsket lyd og er til daglig irritation for mange mennesker. Miljøstyrelsen fastsætter vejledende grænseværdier for støjbelastningen fra en række aktiviteter og en række forskellige områder. Grænseværdierne skal sikre, at den overvejende del af borgerne opfatter støjen som acceptabel, hvis grænsværdierne overholdes. Retningslinjerne gælder for nye anlæg, men også for udvidelser og væsentlige ændringer, der har betydning for støjen. Ved planlægning af nye boligområder og anden støjfølsom anvendelse op til eksisterende vejanlæg skal støjgener så vidt muligt helt undgås, og det skal som minimum sikres, at støjbelastningen i boligområder ikke overstiger 55 db. For offentlig og privat administration, liberale erhverv mv. er den tilsvarende støjgrænse 60 db, og for rekreative områder i det åbne land 50 db. I forhold til jernbaner er de tilsvarende støjgrænser 60 db, 65 db og 55 db. Omkring forsvarets øvelsesområder er der fastsat beskyttelseszoner, som er beregnet ud fra de aktiviteter, der foregår på områderne. Inden for disse beskyttelseszoner kan der ikke udlægges arealer til støjfølsom anvendelse. I Allerød Kommune har forsvaret to skydebaner. Det er Garderkasernen i Høvelte Pistolbane og Sjælsø Skydebaner. Etablerede virksomheder er sikrede mod skærpede støjgrænser i den periode, som en miljøgodkendelse gælder.derudover er de generelt ikke sikrede mod krav om yderligere støjdæmpning, hvis naboarealer inddrages til støjfølsom anvendelse. For at undgå sådanne konflikter er der udformet retningslinjer, der sikrer, at områder til støjfølsom anvendelse ikke kan rykke tættere på eksisterende virksomheder, end at Miljøstyrelsens vejledende regler om støj fra virksomheder kan overholdes i støjfølsomme områder. 22/24
23 Baggrund for retningslinjer Lovgrundlag Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer til sikring af, at støjbelastede arealer ikke udlægges til støjfølsom anvendelse, medmindre den fremtidige anvendelse kan sikres mod støjgener planlovens 11 a, stk. 1, nr. 8, og kommuneplanerne skal fastholde de støjkonsekvensområder, der er fastlagt i regionplanerne, det gælder bl.a. støjkonsekvensområder omkring forsvarets øvelsesområder. Statslige interesser Trafikstøj skal dæmpes til et niveau, som sikrer, at ingen udsættes for væsentlige negative sundhedspåvirkninger, og det er et mål, at sikre rekreative områder som parker og grønne områder med en relativ stilhed i byerne. Det er endvidere statslige mål at tilgodese støjende virksomheders behov for egnede arealer, at sikre mulighed for etablering og udvidelser af større infrastrukturelle anlæg, og at sikre forsvarets behov for øvelsesområder med støjende aktiviteter som f.eks. skydebaner. Regionplan 2005 Regionplanens retningslinjer om støj er overført ordret til kommuneplanen. Planstrategi 2007 Byrådet vil arbejde for at mindske generne fra trafikken, f.eks. støj. Green Cities samarbejdsaftale I samarbejdsaftalen har Allerød Kommune forpligtet sig til at reducere antallet af boliger med sundhedsskadelig støjbelastning frem mod 2015, hvor ingen borgere er udsat for sundhedsskadelig støj om natten i deres hjem. Støjkortlægning I forbindelse med kommunplanarbejdet er der gennemført en kortlægning af støjen i kommunen fra henholdsvis vejtrafik, jernbane og industrivirksomheder. Den absolut største støjkilde er vejtrafikstøj, hvor Hillerød motorvejen medfører den største støjudbredelse efterfulgt af Nymøllevej, Kongevejen og Slangerupvej. Men også 23/24
24 vejstrækninger gennem byområderne medfører støj for boliger, som overskrider grænseværdierne. Jernbanestøjen overskrider kun for forholdsvis få boliger grænseværdierne. Støj fra virksomheder er samlet set ikke noget stort problem i Allerød Kommune. 24/24
Dato: 15. juni 2016. qweqwe. Trafikstruktur i Halsnæs Kommune. Kollektiv trafik
Dato: 15. juni 2016 qweqwe Trafikstruktur i Halsnæs Kommune Kollektiv trafik Den nuværende kollektive trafik i Halsnæs Kommune består dels af Lokalbanen Hundested Frederiksværk Hillerød (Frederiksværkbanen),
Læs mereDN Fredensborg Formand: Niels Hald, Åtoften 165, 2990 Nivå Telefon:49 14 61 60, e-mail: fredensborg@dn.dk
DN Fredensborg Formand: Niels Hald, Åtoften 165, 2990 Nivå Telefon:49 14 61 60, e-mail: fredensborg@dn.dk 20. maj 2008 DN PGPAK 08002-004 Region Hovedstaden Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød. Bemærkninger
Læs mereCykelstiplan 2015. Indledning
Cykelstiplan 2015 En del af trafikplan 2015 Indledning Kommunale mål På landsplan er der i følge Transportvaneundersøgelsen 1992-2013 tendens til et generelt fald i cykelandelen af alle ture. I modsætning
Læs mereNy klassificering af vejnettet - faser og trin i processen
Ny klassificering af vejnettet - faser og trin i processen 7. oktober 2007 / Anette Jensen, SAMKOM sekretariatet Introduktion...2 Baggrund...3 Fase 1. Udpegning af trafikvejnet uden for de større byer...4
Læs mereAALBORG ØST. Trafik & Miljø
AALBORG ØST Trafik & Miljø AALBORG KOMMUNE April 2002 Udgivet af: Aalborg Kommune Trafik & Veje Rådgiver: Nordlandsvej 60, 8240 Risskov, Telefon 8210 5100 - Fa 8210 5155 Forord I et moderne samfund er
Læs mereRetningslinjer for hastighedsdæmpning i Allerød Kommune
Retningslinjer for hastighedsdæmpning i Allerød Kommune Kommunen modtager mange henvendelser om hastighed på både offentlige veje og private fællesveje. Som udgangspunkt er hastighedsoverskridelser en
Læs mereDriftsbyen Baggrundsnotat til Byrådet. Overordnede trafikanlæg til Kommuneplanen
NOTAT Driftsbyen 11-03-2013 Baggrundsnotat til Byrådet. Overordnede trafikanlæg til Kommuneplanen Dette notat omhandler reservation til bane og transportkorridor. (se notat om veje her: 27039/13) Planlov
Læs mereByrådscentret 27-02-2012
NOTAT Byrådscentret 27-02-2012 Baggrundsnotat Kolonihaver Lovgivning og overordnede planer Planloven og statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013 Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for
Læs mereVallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har
Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har nen gennemskæres af Holbækmotorvejen, Køge Bugt Motorvejen samt af S-banen. De to hovedfordelingsveje i kommunen er Vallensbæk Torvevej
Læs mereDet overordnede mål er at fredeliggøre
KOLDING KOMMUNE BYMIDTEN SKAL FREDELIGGØRES TRAFIKALT Det overordnede mål er at fredeliggøre bymidten i trafikal henseende og højne sikkerheden for de»bløde«trafikanter samt forbedre de handicappedes forhold.
Læs mereHøring på Christiansborg 9. november 2010 TRANSPORTKORRIDORER I HOVEDSTADSOMRÅDET
Høring på Christiansborg 9. november 2010 TRANSPORTKORRIDORER I HOVEDSTADSOMRÅDET TRANSPORTKORRIDORERNE I HOVEDSTADSOMRÅDET Folketingets vedtagelse 4. juni 2010 Folketinget noterer sig, at formålet med
Læs mereJulianelund Grundejerforening - Lovliggørelse
1 Nr. : Julianelund Grundejerforening - Lovliggørelse Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 08/2808 Ejendoms- og Miljøudvalget Julianelund Grundejerforening Notat Julianelund Grundejerforening - Kommentarer
Læs mere+WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION
FEBRUAR 2014 KØGE KOMMUNE OG MOVIA +WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION SAMMENFATNING AF FORSLAG I RAPPORTEN: +WAY PÅ 101A I KØGE (VER 2.0) 1. Sagsfremstilling Køge er en
Læs mereREFERAT. Sagsnr. 2008-16883 4 Sag 2008-16883 Behandling af indlæg vedr. idéhøring af kommuneplanændring 2007.22 for Kjersing Øst erhvervsområde
REFERAT Plan & Miljøudvalget den 08.12.2008 i mødelokale 2 Sagsnr. 2008-16883 4 Sag 2008-16883 Behandling af indlæg vedr. idéhøring af kommuneplanændring 2007.22 for Kjersing Øst erhvervsområde Indledning
Læs mereKvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3
Kvalitets- og Designmanual Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Indhold Formål... 3 Generelt... 4 1. Byporte... 6 1.1 Visuel Byport specieldesignet i metal... 6 1.2 Visuel Byport
Læs mereVEJLEDNING OM ADMINISTRATION AF TRANSPORTKORRIDORERNE I HOVEDSTADSOM- RÅDET
Notat UDKAST TIL VEJLEDNING Byer J.nr. BLS-149-00426 Ref. jaeng Dato: 10. januar 2010 VEJLEDNING OM ADMINISTRATION AF TRANSPORTKORRIDORERNE I HOVEDSTADSOM- RÅDET Baggrunden for vejledningen Den hidtidige
Læs mereBilag 1: Beskrivelse af mulige lokaliteter til LAGI 2014 konkurrence
Bilag 1: Beskrivelse af mulige lokaliteter til LAGI 2014 konkurrence a) Lynge Grusgrav Områdets karakter Lynge Grusgrav omfatter ca. 160 ha og er beliggende mellem Lynge og erhvervsområdet Vassingerød.
Læs mereTRAFIKPLAN FOR REgION MIdTjyLLANd
TRAFIKPLAN FOR region midtjylland Den regionale trafikplan herunder X bus og privatbaner Visioner og principper for det regionale rutenet Den regionale udviklingsplan sammenfatter Regionsrådets visioner
Læs mereElev Bakker, Trafik og veje baggrundsnotat
Notat Elev Bakker, Trafik og veje baggrundsnotat 27. oktober 2010 Udarbejdet af jii Kontrolleret af Godkendt af 1 Turgeneration og turrater...2 2 Turmønster...3 3 Trafikafvikling...4 3.1 Kortlægning af
Læs mereTrafik og Infrastruktur
Trafik og Infrastruktur 25-04-2018 Agenda Regionale temaer Overordnede mål i kommuneplanen Hovedtemaer i Trafikplanen Udbygning af Infrastrukturen Regionale temaer Udbygning af Hillerødmotorvejen Ring
Læs mereHH og Ring 5 - Trafikale helhedsvurderinger og analysebehov. -Otto Anker Nielsen -Oan@transport.dtu.dk
HH og Ring 5 - Trafikale helhedsvurderinger og analysebehov -Otto Anker Nielsen -Oan@transport.dtu.dk Om indlægget Gennemgang af projektvarianter ordnet efter sandsynlig realisme/rentabilitet 2 DTU Transport
Læs mereHvad betyder samspillet mellem by-, erhvervsog infrastrukturudviklingen? Direktør Niels Christensen, By- og Landskabsstyrelsen
Hvad betyder samspillet mellem by-, erhvervsog infrastrukturudviklingen? Direktør Niels Christensen, By- og Landskabsstyrelsen Fælles mål og udfordringer - Transportens CO 2 -udledning skal ned - Kollektiv
Læs mereTrafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5
DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse
Læs mereInvesteringer i fremtiden
Kommunekontaktrådet Hovedstaden Region Hovedstaden Investeringer i fremtiden Et fælles trafikoplæg fra KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden UDKAST BILLEDE/TEGNING September 2011 INFRASTRUKTUR DRIVER VÆKSTEN
Læs mereVurderingen baserer sig på følgende grundlag: - Bebyggelsesplan, dateret 19/12 2014. - Trafiktællinger, Hillerød Kommune
Notat Hillerød Kommune ULLERØDBYEN Trafikal vurdering 17. december 2014 Projekt nr. 218546 Dokument nr. 1214349121 Version 1 Udarbejdet af ACH Kontrolleret af PFK Godkendt af PFK 1 BAGGRUND I forbindelse
Læs mereNyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016
Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.
Læs mereTilgængelighed til et nyt sygehus i Aalborg Øst
Tilgængelighed til et nyt sygehus i Aalborg Øst 19. december 2008 Aalborg Motorvej E45 Areal til nyt sygehus Region Nordjylland har bedt COWI om kortfattet at vurdere hvordan Aalborg Kommunes planer om
Læs mereRegelmæssig og direkte
Regelmæssig og direkte 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY
Læs mereCykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune
FORSLAG Cykel- og stipolitik En politik for cyklisme og stier Randers Kommune 1 Indholdsfortegnelse En kommune i bevægelse... 3 Formål og vision... 5 Formålet med en cykel- og stipolitik... 5 Hvordan bruges
Læs mereBilag 1 prioriterede trafikstianlæg 2009-2012
Forslag til Stiplan Bilag 1: Prioritering af trafikstier 2009-2012 Bilag 2: Prioritering af rekreative stier 2009-2012 Bilag 3: Færdsel på veje og stier Bilag 4: Miljøvurdering 95 Bilag 1 prioriterede
Læs mereK O M M U N E P L A N
K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Kommuneplantillæg om nye Vejanlæg i Aalborg Syd Byrådet vedtog den 14. december 2009
Læs mereDerfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne.
Fyn på banen FYN på banen Væksten i den fynske byregion skal øges gennem investeringerne i infrastrukturen Vi vil skabe et bæredygtigt transportsystem Den fynske byregion skal have Danmarks bedste bredbåndsdækning
Læs mereUDKAST. MT Højgaard A/S. 1 Indledning. Sorgenfri Torv Trafikanalyse, sammenfatning. 17. januar 2014 SB/PSA
UDKAST MT Højgaard A/S Sorgenfri Torv Trafikanalyse, sammenfatning 17. januar 2014 SB/PSA 1 Indledning I forbindelse med planerne for området omkring Sorgenfri Torv har Via Trafik analyseret de fremtidige
Læs mereDerfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne.
Fyn på banen FYN på banen Væksten i den fynske byregion skal øges gennem investeringerne i infrastrukturen Vi vil skabe et bæredygtigt transportsystem Den fynske byregion skal have Danmarks bedste bredbåndsdækning
Læs mereAllerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel
Tekst til ansøgningsskema: Projektet: Projektets titel: Projektets hovedformål: Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel Hovedstadsregionen skal være verdens bedste cykelregion med et højklasset
Læs mereSankt Jørgens Vej, Svendborg
Sankt Jørgens Vej, Svendborg Prioritering af trafiksikkerhedsprojekter Granskning af løsningsmuligheder Udarbejdet af: Gunvor Winther Dato: 11.07.2014 Version: 02 Projekt nr.: 7108-001 MOE A/S Åboulevarden
Læs mereEvaluering af Rådighedspuljeprojektet. Etablering af cykelruter i Næstved
Evaluering af Rådighedspuljeprojektet Etablering af cykelruter i Næstved Oktober 2005 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse...2 2. Indledning...3 3. Baggrund for projektet...3 4. Beskrivelse af
Læs mereIndspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013
Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Region Midtjylland og de 19 kommuner i den midtjyske region januar 2013 KKR MIDTJYLLAND Forslag til prioriteringer af statslige investeringer
Læs mereForslag til Kommuneplan 2016. Redegørelse
Forslag til Kommuneplan 2016 Redegørelse for nye rammeudlæg vedrørende Kystnærhedszonen, landskabelige interesseområder, beskyttede dyre- og plantearter samt beskyttet natur Nærværende hæfte er udarbejdet
Læs mereIndstilling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø. Trafik og Veje. Den 9. august 2010
Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Teknik og Miljø Den 9. august 2010 Trafik og Veje Teknik og Miljø Århus Kommune Udarbejdelse af plan for langsigtede, kommunale investeringer i trafikinfrastruktur.
Læs meref f: fcykelpolitikken2012-20
-20 f f: fcykelpolitikken2012-20 Forord Cykling er ikke alene godt set ud fra økonomiske og sundheds- og miljøperspektiver. Cykling er en ideel transportform, som medfører uafhængighed for den enkelte
Læs mere6.1 Trafikplanlægning Mål De overordnede mål på trafikområdet er: At virke for en overordnet trafikstruktur som sikrer, at Odense kan varetage sin rolle som regionalt center, og tilgodeser alle befolkningsgruppers
Læs mereHvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes?
Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes? Af Per Thost RAMBØLL NYVIG a/s RAMBØLL er en rådgivende koncern med ca. 2.000 ansatte, hvoraf ca. 1.0 arbejder på 4 adresser i Hovedstadsområdet:
Læs mereKommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne
Transportministeriet Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne i Østjylland 30. april 2009 I Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 mellem regeringen, Socialdemokraterne,
Læs mereFremkommelighedspuljen 7. runde
Tilsagnsnotat Fremkommelighedspuljen 7. runde 25. november 2013 3 Tilsagnsnotat Der er i 7. runde udmøntet for 93,1 mio. kr. til 23 projekter. Dermed Fremkommelighedspuljen udmøntet i 2013. Følgende projekter
Læs mereBilag 3: Letbanen i Østjylland
Bilag 3: Letbanen i Østjylland Letbane i Århusområdet Der pendles mere og længere end nogensinde før, og udviklingen ser ud til at fortsætte. I dag er store dele af vejsystemet i Østjylland overbelastet
Læs mereHøringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025
1 of 7 Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg vusmidt@ru.rm.dk Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025
Læs mere02-03-2016. Sagsnr. 2016-0051357. Dokumentnr. 2016-0051357-1
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT 02-03-2016 Sagsnr. 2016-0051357 Den Kvikke Vej Vidensbydel Nørre Campus er en af Europas største koncentrationer af uddannelse, grundforskning
Læs mereHVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1
RANDERS KOMMUNE HVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 Baggrund Randers Kommune har gennem flere år haft
Læs mereProjektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde
Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde Projektbeskrivelse 1. Projekttitel Cykelparkering ved Esbjerg Banegård og i Esbjerg
Læs mereFuresø Kommune. 0 Indholdsfortegnelse. Farum bymidteanalyse Strategi. NOTAT 20. juni 2011 RAR
Farum bymidteanalyse Strategi NOTAT 20. juni 2011 RAR 0 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 2 1.1 Strategi... 2 1.1.1 Vejklassificering... 3 2 Frederiksborgvej... 4 2.1 Tværsnit af Frederiksborgvej...
Læs mereTrafikale beregninger af langsigtede vejprojekter i hovedstadsområdet
Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 B 14 Bilag 7 Offentligt Dato 21. marts 2016 Sagsbehandler Ulrik Larsen/Anette Jacobsen Mail ul@vd.dk Telefon Click here to enter text. Dokument 16/03770 Side Trafikale
Læs mereStrategi for byernes erhverv
Strategi for byernes erhverv Dansk byplanlaboratorium og Erhvervsstyrelsen 1 Virksomhederne er forskellige og ligger mange steder i byerne De store og miljøbelastende industrier 2 Virksomhederne er forskellige
Læs mereVandledningsstien CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold
CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Vandledningsstien Nuværende forhold Vandledningsstien forbinder Gladsaxe og Københavns kommuner, se figur 1 Strækningen er en nordlig forlængelse
Læs mereIndholdsfortegnelse. Forslag til Kommuneplan 2009 2021...1/27. Infrastruktur...2/27. Status...2/27. Veje...3/27 Mål...3/27. Status...
Indholdsfortegnelse Forslag til Kommuneplan 2009 2021...1/27 Infrastruktur...2/27...2/27 Veje...3/27 Mål...3/27...3/27 Frederikssundmotorvejen...4/27...4/27 Motorring 3...5/27...5/27 Stier...6/27 Mål...6/27...6/27
Læs mereSammenhænge mellem byudvikling, lokalisering og transport
Sammenhænge mellem byudvikling, lokalisering og transport Fingerplan 2007 og stationsnær lokalisering Jan Engell Arkitekt, By- og Landskabsstyrelsen Miljøministeriet Region Skåne, Malmö, 29. februar 2008
Læs mereBaggrundsnotat til Byrådet. Cykelstier til Kommuneplan
NOTAT Byrådscentret 13-12-2011 Baggrundsnotat til Byrådet. Cykelstier til Kommuneplan 2014 1)Lovgivning/krav og overordnet planlægning Planloven 11 a, stk 1 nr 4 Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer
Læs mereBilag 1, Frederikssundsruten, Herlev
Bilag 1, Frederikssundsruten, Herlev Januar 2013 Beskrivelse af projektets indhold 1. Baggrund 22 kommuner og Region Hovedstaden samarbejder om at udarbejde et regionalt dækkende net af cykelpendlerruter
Læs mereBILAG 1. Trafikberegninger år 2015 & 2025, Scenarie A. BILAG 2. Trafikberegninger år 2015 & 2025, Scenarie B
Middelfart Øst Skitseforslag til udbygning af det kommunale vejnet i forbindelse med ny motorvejstilslutning, og planer for byudvikling i den østlige del af Middelfart. Maj 2011 Indholdsfortegnelse 1.
Læs mereREGIONALT KNUDEPUNKT HØJE TAASTRUP - OGSÅ FREMOVER? INDHOLD. 1 Baggrund og formål 2
HØJE-TAASTRUP KOMMUNE REGIONALT KNUDEPUNKT HØJE TAASTRUP - OGSÅ FREMOVER? ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Baggrund
Læs mereVIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen
VIA TRAFIK København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen UDKAST Oktober 2004 2 Indhold Indledning 2 Biltrafik 4 Parkering 5 Let trafik 6 Beplantning 7 Trafiksaneringsplan
Læs mereTema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17
30 Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17 Gennemsnit af borgernes prioritering på hjemmesiden. Tema Point Uheld
Læs mereFREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ
Til Fredensborg Kommune Dokumenttype Notat Dato Juni 2014 FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Revision 1 Dato 2014-06-23 Udarbejdet af RAHH, CM, HDJ Godkendt
Læs mere10 Brændkjær - Dalby - Tved. 1013 Højhusene. 1014 Brændkjærgård. 1015 Mariesminde SÆRLIGE ANVENDELSES- BESTEMMELSER
Bydelen markerer sig med Brændkjærkirkens stejle tagform og højhusene ved fjorden. Herfra breder bebyggelsen sig op over terrænet til den højtliggende Agtrupvej og videre mod syd til Dalby Møllebæk. Bydelens
Læs mere25. August 2008 møde i KKU INFRASTRUKTUR. Syddansk Mobilitetsråd. Principper for bustrafik
25. August 2008 møde i KKU INFRASTRUKTUR Syddansk Mobilitetsråd Principper for bustrafik INFRASTRUKTUR I SYDANMARK De væsentligste udfordringer: Stigende trængsel Stigende udledning af CO2 fra trafikken
Læs mereBILAG C. Planstrategi 2011-2023
BILAG C. Planstrategi 2011-2023 af byrådets afstemning om forelagte ændringsforslag til forslag til Planstrategi 2011-2023. Nedenstående oversigt over afstemningspunkter er kronologisk bygget op i forhold
Læs mereMidlertidige fremkommelighedstiltag for busser på letbanestrækningen
By- og Kulturforvaltningen Midlertidige fremkommelighedstiltag for busser på letbanestrækningen Byudvikling Byrum og Mobilitet By- og Kulturudvalget har på udvalgsmøde 12. januar 2016 bedt By- og Kulturforvaltningen
Læs mereInfrastrukturelle udfordringer for Århus og området omkring Århus efter år 2010
Infrastrukturelle udfordringer for Århus og området omkring Århus efter år 2010 Henrik Harder lektor, phd. AAU, forsknings projektleder på forskningsprojektet Byen, Vejen og Landskabet 2005 BVL - Bog -
Læs mereS-letbane på Ring 3. Sådan kunne et bud på linjeføring. af S-letbanen på Ring 3 se ud.
S-letbane på Ring 3 Sådan kunne et bud på linjeføring af S-letbanen på Ring 3 se ud. Stort potentiale for øget kollektiv trafik i Ring 3 korridor I Hovedstadsområdet er markedsandelen for den kollektive
Læs mereBorgmesteren. Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø
Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Borgmesteren Roskilde Kommune Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 4631 3000 kommunen@roskilde.dk sikkerpost@roskilde.dk www.roskilde.dk 15. maj
Læs mereSkolerunde 2013 - Trekronerskole. kolen. Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november 2013. TSP
Veje og Grønne områder Trekronerskolen 1 Skolerunde 2013 - Trekronerskole kolen Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november 2013. VGO: Veje og Grønne områder CP: Cyklistplan 2012 TSP:
Læs mereVurdering af vej- og trafikforhold i forbindelse med ny lokalplan for omdannelse af Varbergparken i Haderslev
Haderslev Kommune Acadreafdeling Rådhuscentret 7 6500 Vojens Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 21. december 200910 Sagsident: 08/27575 Sagsbehandler: Majken Kobbelgaard
Læs merePROJEKTFORSLAG ISHØJUTEN
PROJEKTFORSLAG ISHØJUTEN PROJEKTFORSLAG FOR ISHØJUTEN Supercykelsti og grøn indfaldsvej til København GENERELT Formålet med projektet Ishøjruten er at etablere den del af supercykelstien, som ligger i
Læs mereTransport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt. En vej til vækst på Sjælland
Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt En vej til vækst på Sjælland August, 2015 KALUNDBORG Rute 22 SLAGELSE Rute 22 NÆSTVED RØNNEDE Rute 54 Afventer endelig anlægsbevilling
Læs mereUdbygning af den kollektive trafik i København
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereBilag 1. Resume af tidligere undersøgelser af sporvogne/ letbaner. TEKNIK OG MILJØ
Resume af tidligere undersøgelser af sporvogne/ letbaner. Side 1 af 7 Indledning Der er siden 1999 arbejdet med løsninger til at opbygge et højklasset kollektivt trafiksystem i Aarhusområdet. De forskellige
Læs mereMødesagsfremstilling
Mødesagsfremstilling Teknisk Forvaltning Teknik- og Miljøudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 04-10-2011 Dato: 26-08-2011 Sag nr.: TMU 85 Sagsbehandler: Charlotte Schleiter Kompetence: Fagudvalg [ ] Økonomiudvalget
Læs mereBoligudbygning. Status. Udfordringerne. Vamdrup. Mål
Boligudbygning Mål Målet er at udvikle attraktive boligområder i Vamdrup og i de omkringliggende lokal- og landsbyer i tæt tilknytning til og respekt for det eksisterende miljø og med høj arkitektonisk
Læs mereBemærkninger til: Forslag til Vej- og Trafikplan, dateret 30. oktober J.nr. 14/7590
Bemærkninger til: Forslag til Vej- og Trafikplan, dateret 30. oktober 2014 J.nr. 14/7590 Forslaget har været i offentlig høring fra den 12. november 2014 til den 7. januar 2015 Den 8. januar 2015 var der
Læs mereStøjhandlingsplan 2009-2013. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund. www.albertslund.dk mtf@albertslund.
Miljø- og Teknikforvaltningen Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund Støjhandlingsplan 2009-2013 www.albertslund.dk mtf@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 2 Indholdsfortegnelse Indledning...
Læs mereDET ÅBNE LAND og de nye emner i kommuneplanen
DET ÅBNE LAND og de nye emner i kommuneplanen Planloven i praksis, Kolding, 3. december 2008 Vilhelm Michelsen Rollefordeling Kommuneplanen og det åbne land Forholdet til statslige og regionale opgaver
Læs mereALLERØD KOMMUNEPLAN 2017
ALLERØD KOMMUNEPLAN 2017 Enghaven Baunesvinget Ørnevang Parkvej/Elmevej Boligområder Nye byudviklingsområder i Kommuneplan 2017 Enghaven Baunesvinget Parkvej/Elmevej Ørnevang Langkæret Langkæret 1.2.1
Læs mereBilag 2 Forventede resultater og effekter Herning Cykler Fase 2
Bilag 2 Forventede resultater og effekter Herning Cykler Fase 2 Evalueringsplan Evalueringsplanen indeholder en: n skal give et billede af, hvor mange der ved projektstart cykler i Herning Kommune fordelt
Læs mereProjektansøgning til fremkommelighedspuljen - Universitetskorridorens etape 1. 1. Projekttitel Etablering af Universitetskorridorens etape 1
Projektansøgning til fremkommelighedspuljen - Universitetskorridorens etape 1. 1. Projekttitel Etablering af Universitetskorridorens etape 1 2. Resumé Korridoren mellem Aalborg Midtby og Universitetsområdet
Læs mereCykelhandleplan 2012 lang udgave udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune 2012-20. Version 10 10 2012
Cykelhandleplan 2012 lang udgave udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune 2012-20 Version 10 10 2012 1 Indholdsfortegnelse område 1: Forbedrede faciliteter for cyklister... 5 område 2: Sikkerhed....
Læs mereNIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE
NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE INDHOLD 1. Trafikmålsætninger i Københavns Kommune 2. Trafikplanlægning og strøggader 3. Et strategisk vejnet med forskellige definitioner
Læs mereInput til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand
Letbaner.DK Østergade 16 8660 Skanderborg Tlf.: 30 34 20 36 e-mail: hb@letbaner.dk Input til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand 1. høringsrunde Marts 2016 Figur 1: Oversigt over høringsbidragets hovedindhold
Læs mereMobilitetspolitik. Juni 2013
Mobilitetspolitik Juni 2013 1 Indledning Byrådet har vedtaget Vision 2017 vi vil mulighederne. For at fastholde og gennemføre visionerne skal der udarbejdes 13 visionspolitikker herunder en mobilitetspolitik.
Læs mereHASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune
Vinderup Sevel Thorsminde Holstebro Mejrup Vemb Nr. Felding Tvis Staby Ulfborg HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune Holstebro Kommune Hastighedsplan Godkendt d. 18. august 2009 Udarbejdet af Holstebro Kommune
Læs mereHovedsygehus. Analyse af tilgængelighed
Hovedsygehus Analyse af tilgængelighed Hovedsygehus-2009-12-09.indd 1 09-12-2009 15:57:33 Hovedsygehus Kort: Kort & Matrikelstyrelsen http://www.adresse-info.dk DAV 2009 December 2009 2 Hovedsygehus-2009-12-09.indd
Læs mereFælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen
Investeringer KKR HOVEDSTADEN i fremtiden Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen 21. april 2008
Læs merePrincipper for natbusbetjening - Høringsudgave. Oktober 2010
Principper for natbusbetjening - Høringsudgave Oktober 2010 Høringsudgave oktober 2010 Resumé Natbuskørsel er en lille, men vigtig del af Sydtrafiks tilbud af kollektiv trafik. Knap 500 personer benytter
Læs merePrincipper for cykelpendlerruterne - opsamling på workshop den 9. juni 2010 11. juni 2010/NIHE
Cykelpendlerruter i hovedstadsområdet Principper for cykelpendlerruterne - opsamling på workshop den 9 juni 2010 11 juni 2010/NIHE På workshoppen blev gennemgået en række principper for de kommende cykelpendlerruter
Læs mereLetbaner i Århus. Hvad er en letbane? Udfordringen. Letbaneprojektes etape 1.
Letbaner i Århus Afdelingsleder Rigmor Korsgaard; Århus Kommune Projektleder Niels Melchior Jensen, COWI A/S Hvad er en letbane? Begrebet letbane dækker over et bredt spekter fra de traditionelle sporvogne
Læs mereEn bæredygtig transportplan for Danmark
En bæredygtig transportplan for Danmark - et idékatalog fra Danmarks Naturfredningsforening En bæredygtig transportplan der omsættes til handling! Trafikarbejdet i Danmark er støt stigende og forårsager
Læs mereOplæg til ændringer i Albertslund, Brøndby, Glostrup og Vallensbæk kommuner - justeret ift. kommunernes reaktioner på notatet af 21. december 2015.
Notat Til: Albertslund, Brøndby, Glostrup, Vallensbæk kommuner Kopi til: Ballerup og Egedal kommuner, TOR, KAV, MKL Sagsnummer Sagsbehandler TOR JBN Direkte +45 36 13 16 40 66 Fax - JBN@moviatrafik.dk
Læs mereListe over højest prioriterede ønsker Bilag 1 i Trafikhandlingsplanen
BILAG 2 J. nr.: 153-2015-7595 Dato: 07-04-2016 Liste over højest prioriterede ønsker Bilag 1 i Trafikhandlingsplanen I vedlagte liste er de højest prioriterede forslag oplistet og beskrevet. Projekterne
Læs mereDer er en række forhold, der gør, at det netop nu er yderst relevant at drøfte banebetjeningen på Sjælland.
Trafikstyrelsen Dato: 26. oktober 2012 Udkast til høringssvar om trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 Region Sjælland har modtaget trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 i høring med
Læs mereBusser på Frederiksberg. - Hvor og hvordan?
Busser på Frederiksberg - Hvor og hvordan? 1 H.C. Ørstedsvej Finsensvej Howitzvej Smallegade Falkoner Allé Gl. Kongevej Kære Frederiksbergborgere Siden omlægningerne af bustrafikken på Frederiksberg i
Læs mereVESTLIG RINGKORRIDOR I HOVEDSTADSOMRÅDET
STRATEGISKE ANALYSER VESTLIG RINGKORRIDOR I HOVEDSTADSOMRÅDET Strategisk analyse RAPPORT 454-2013 VESTLIG RINGKORRIDOR I HOVEDSTADSOMRÅDET Strategisk analyse Rapport 454-2013 REDAKTION: Vejdirektoratet
Læs mere