Trafik 105 / 205. Vis stort kort Zoom til kommune Kort Satellit

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Trafik 105 / 205. Vis stort kort Zoom til kommune Kort Satellit"

Transkript

1 Vis stort kort Zoom til kommune Kort Satellit Trafik Det er af stor betydning for kommunens udvikling, at transportforholdene er gode. Det gælder både i forhold til persontransport samt vare- og godstransport. Befolkningens behov for mobilitet i dagligdagen skal tilgodeses af hensyn til arbejdsmarkedet, uddannelse og fritidslivet. Vore gæster og turister skal sikres god fremkommelighed til området. Det er derfor vigtigt, at der sikres gode og effektive sti, vejog jernbaneforbindelser internt i kommunen samt til den øvrige del af landet. Se alle temakort Kommunens geografiske placering i krydsfeltet mellem den nord sydgående trafik mellem Skandinavien og Europa samt den øst vestgående trafik mellem Baltikum, Nordsøen og Nordatlanten gør Hirtshals Havn til et knudepunkt for person og varetrafik, omladning og transport. Det forpligter til særlig opmærksomhed på transportforbindelserne til og fra Hirtshals Havn. Dette tema omhandler kommunens vej og stistrukturer samt jernbanenettet, havnene i Hirtshals og Løkken samt Sindal Lufthavn. Der er også afsnit om trafiksikkerhed og kollektiv trafik. Under hvert af emnerne, der kan vælges i menuen til venstre, kan du læse mere om Byrådets mål, strategier og retningslinjer. 105 / 205

2 Veje og Parkering Det er af stor betydning for kommunens udvikling, at transportforholdene er gode, og at befolkningens og erhvervslivets behov for mobilitet kan opfyldes hensigtsmæssigt. Det er derfor vigtigt, at der sikres gode og effektive vejforbindelser i kommunen samt til den øvrige del af landet. Indretningen af byernes veje og pladser skal medvirke til at skabe attraktive byrum. hvor borgere kan færdes, mødes og udfolde aktiviteter i nærmiljøet. Det er ligeledes vigtigt, at der er tilstrækkeligt med parkeringspladser i de større byer. Mål Se alle temakort Strategi At kommunens placering som knudepunkt i regionens vestlige transportkorridor skal fastholdes, udvikles og profileres. At tilgængelighed og fremkommelighed sikres både ved nyanlæg og ved ombygning af eksisterende vejanlæg, samtidig med at trafikkens uønskede virkninger, som trafikuheld og miljøbelastning, minimeres. At tilgængelighed for handicappede tænkes ind i alle nye vejprojekter. At hensynet til beboerne og bylivet i byområderne generelt vægtes højere end fremkommeligheden for biltrafikken. At det visuelle miljø forbedres ved at skabe smukke og harmoniske vej og gaderum under hensyntagen til de forskellige trafikantgrupper. At fremme brugen af miljørigtige transportformer samt begrænse biltrafikkens støjgener, energiforbrug og CO2 emission. At der sikres tilstrækkeligt med parkeringspladser i de større byer. Den høje fremkommelighed og sikkerhed, som kendetegner motorvejsnettet, skal udnyttes ved at overflytte mest mulig trafik fra det øvrige vejnet. På den del af det kommunale vejnet, der fungerer som fødeveje til motorvejen, skal der derfor sikres en høj fremkommelighed. Standarden af de overordnede trafikveje skal fastholdes og løbende udbygges som højklassede trafikveje med høj fremkommelighed og stor trafiksikkerhed. Adgangsbegrænsede strækninger i denne vejklasse skal i videst muligt omfang bibeholdes som facadeløse veje. I byområderne er trafikken ofte til stor gene. Høje hastigheder og mange tunge køretøjer skaber utryghed for dem, der færdes til fods eller på cykel i byerne, og trafikken kan virke som en barriere som adskiller de enkelte byområder. Hvor det er nødvendigt at prioritere, vægtes hensynet til beboerne og bylivet derfor højere end fremkommeligheden for biltrafikken. Ved lokalisering af nye bolig og erhvervsområder, fritids og idrætsfaciliteter, og detailhandel skal det sikres, at transportbehovet begrænses, og eksisterende infrastruktur udnyttes bedst muligt. Der skal iværksættes konkrete aktiviteter, som kan fremme brugen af miljørigtige transportformer f.eks. elbiler og hybridbiler samt begrænse biltrafikkens støjgener, energiforbrug og CO2 emission. Veje og stier har ikke alene en funktion i forbindelse med transport; veje og stier indgår også i oplevelsen af både byer og natur. I byerne skal der generelt arbejdes med en forbedring af det visuelle miljø ved at skabe smukke og harmoniske gaderum under hensyntagen til rummenes anvendelse for forskellige trafikantgrupper. Vejnettet i Hjørring by For at opnå en effektiv afvikling af trafikken til og fra Hjørring by er det væsentligt, at der etableres nye vejforbindelser, som kan udgøre alternativer til de nuværende vejforbindelser øst vest og nord syd gennem byområdet. Hensigten er at skabe et vejsystem, som skaber mulighed for i højere grad at betjene byområdet udefra og ind. Følgende vejprojekter er nødvendige for at realisere den nye vejstruktur: Princip for betjening af Hjørring by Omfartsvejen syd vest om Hjørring by skal betjene den regionale trafik fra motorvej E39 med mål i den vestlige del af Hjørring by eller i ferieområderne. Omfartsvejen skal samtidig udgøre en alternativ øst vest gående rute for trafikken fra rute 35 Frederikshavn. Vejen planlægges som en tosporet vej fra rundkørslen ved Ålborgvej/Brønderupvej til rundkørslen ved Løkkensvej/Krustrupvej. Vejen føres under jernbanen og Åstrupvejen tilsluttes i en rundkørsel. Forlængelse af Bagterpvej med tilslutning til omfartsvejen kan evt. indgå i projektet. Etablering ny motorvejstilslutning ved Skibsbyvej samt forlægning af Skibsbyvej nord om Skibsby. 106 / 205

3 Ny vej fra Skagensvej ved Børnehaven ved Bjergene øst om Primulavej til krydset Ringvejen/Vellingshøjvej, hvor der i sammenhæng hermed etableres en rundkørsel. Tilslutningen til Skagensvej etableres ligeledes som en rundkørsel. Der etableres sikre stiforbindelser mellem Højene og H.C. Andersens Vejs kvarteret. Forbindelsen skal understøtte byudviklingen og aflaste Skagensvej. Generelt er der behov for en optimering af vejnettet i Hjørring by med henblik på at opnå en tilfredsstillende trafikafvikling og en god trafiksikkerhed. Det drejer sig blandt andet om Parallelvej, hvor det er vigtigt med en god samordning af signalanlæggene for at opnå en så effektiv trafikafvikling som muligt, og om Cityringen som skal fungere som fordelingsring til funktionerne i midtbyen Særlig fokus er der på en forbedring af trafikafviklingen på Frederikshavnsvej fra motorvejen til Vendiavej Parkering Antallet af parkeringspladser i kommunen udvides, hvis særlige behov gør sig gældende, f.eks. i forbindelse med større byomdannelsesprojekter eller etablering af nye byfunktioner. Behovet for langtidsparkering søges dækket ved at tilskynde brugerne til at benytte andre transportformer og ved at henvise til mere perifert placerede parkeringspladser i tilknytning til bymidterne. Generelt søges parkeringen langs gader og på pladser begrænset af hensyn til by og gademiljøet. I stedet bør parkeringen samles i større anlæg. I bymidterne, hvor det er nødvendigt at prioritere, vægtes hensynet til kunder, besøgende og beboeres behov for parkering højere end ansattes behov for langtidsparkering. Parkeringsnormerne fremgår af de generelle rammer. Baggrund Generelle tendenser Baggrunden for arbejdet med mål og strategier for den kommende udbygning og vedligeholdelse af veje er forbundet både med driftsmæssige forhold og konkrete problemstillinger, der følger med ændrede transportbehov og stigende trafikmængder. Standarden af det kommunale vejnet er af afgørende betydning for trafikantens oplevelse af at færdes på vejene, ligesom standarden har betydning for trafiksikkerheden. De seneste mange år har der imidlertid været et fald i den driftsmæssige og funktionelle standard, som vil medføre et efterslæb i især belægningsvedligeholdelsen. Særlige tendenser i Hjørring by Motorvejen har udvidet oplandet til Hjørring by ved at muliggøre længere, men tidsmæssigt kortere ture. Ibrugtagningen af motorvejen har således også genereret mere trafik på andre veje. Motorvejen har betydet, at Frederikshavnsvej er den primære adgang til midtbyen, og trafikmængden er næsten fordoblet som følge heraf. Generelt har der de senere år været en stagnation i den generelle trafikvækst på indfaldsvejene til midtbyområdet. Hjørring bymidte gennemgår i disse år en kraftig udvikling med omdannelse af tidligere industriområder til bolig, erhvervs, butiks og kulturelle formål, samtidig med at centrale områder i bymidten fredeliggøres for trafik. Udviklingen medfører øget trafik og et ændret trafikmønster i midtbyen. Der vil derfor blive behov for investeringer til forbedring af de eksisterende veje samt til nyanlæg, hvis der også i fremtiden skal kunne tilbydes et vejnet med god fremkommelighed og sikkerhed. Problemerne knytter sig især til de centrale gader i Hjørring by og specielt på den øst vest gående vejforbindelse, som udgøres af Løkkensvej, Banegraven, Vestbanegade, Parallelvej og Frederikshavnsvej, som har en afgørende funktion i trafikbetjeningen af byen. Parkeringstællinger på de centrale parkeringsanlæg i Hjørring midtby viser, at parkeringskapaciteten er god som følge af Bispetorvets etablering og detailhandlens udflytning fra den vestlige del af midtbyen. Med en forsat udvikling af midtbyen, herunder fortætning af funktionerne, vurderes der at blive behov for at igangsætte planlægning for etablering af nye parkeringsanlæg. Beskrivelse Kommunens veje Hjørring Kommune bestyrer samlet ca km offentlige veje. Hjørring Kommune er endvidere vejmyndighed over de private fællesveje og stier. Statens veje udgør 82 km, hvoraf 38 km er motorvej. Staten er udover motorvejen vejbestyrelse for hovedlandevejen mellem Hjørring og Løkken (fra rundkørslen ved Krustrupvej) samt mellem Hjørring og Frederikshavn (fra motorvej E39). Vejene i kommunen er klassificeret i forhold til deres betydning for trafikbetjeningen af kommunens bymønster samt i forhold til vejens trafikale funktion og trafikbelastningen. Klassificeringen udgør det strategiske grundlag for prioritering af indsatsen på vejområdet. Vejklasser Vejklasse Klasse 0, Nationale veje Klasse 1, Overordnede trafikveje Klasse 2, Trafikveje Klasse 3, Overordnede lokalveje Klasse 4, Lokalveje Længde Bymønster og trafikal funktion [km] Trafik mellem kommunen og regioncenter Aalborg. Trafik mellem kommunen og den øvrige del af landet og Europa 82 0 Fordeling [%] Trafik mellem kommunens større bysamfund og den øvrige del af regionen. Trafik mellem de større bysamfund i kommunen Trafik mellem de mindere bysamfund og det overordnede vejnet. Trafik mellem de større funktioner f.eks. ferieområder, virksomheder Veje som forbinder trafikveje og lokalveje, og som samtidig her en berydende trafikmængde (mere end 1000 køretøjer i døgnet). Trafik til væsentlige funktioner f.eks. ferieområder og virksomheder. Betjener bustrafik eller industriområder Veje som skaber adgang til den enkelte ejendom Klasse 5, Øvrige trafikarealer Øvrige vejarealer, pladers mv. 5 0 Kommuneveje i alt Retningslinjer 4.1 Vejklasser - hovedstruktur Vejnettet i Hjørring Kommune er inddelt i 5 klasser, jf. kortet: Klasse 1: Overordnede trafikveje Klasse 2: Trafikveje Klasse 3: Overordnede lokalveje Klasse 4: Lokalveje Klasse 5: Øvrige vejarealer 107 / 205

4 Vejene er klassificeret blandt andet ud fra deres betydning i det kommunale bymønster, deres trafikale funktion og trafikbelastningen. 4.2 Arealreservationer til nye veje og vejudvidelser Administration, planlægning og anlægsvirksomhed mv. må ikke føre til dispositioner, der hindrer mulighed for at realisere planerne for nye vejanlæg. Linjeføringer for reservation af vejanlæg er vist på nedenstående kort. Retningslinjen sikrer mulighed for at realisere planerne for nye vejanlæg, men der er ikke taget stilling til, hvornår de enkelte anlæg skal gennemføres. Der kan uden kommuneplantillæg foretages mindre justeringer af de angive arealreservationer, såfremt der opnås accept fra berørte myndigheder. De anførte anlæg kan ikke alle forventes gennemført i planperioden. Vejprojekterne skal vurderes i forhold til VVM pligt og udarbejdelse af et kommuneplantillæg. Reservationer i Hjørring: En omfartsvej sydvest om Hjørring by skal sikre afviklingen af den regionale trafik og muliggøre en aflastning af bymidten fo gennemkørende trafik. En vejforbindelse fra Øster Hedevej til Vester Hedevej skal dels understøtte byudviklingen dels medvirke til en aflastning a Frederikshavnsvej. Et tilslutningsanlæg til motorvej E39 ved Skibsbyvej samt forlægning af Skibsbyvej nord om Skibsby skal skabe bedr forbindelse for Hjørring nord til motorvejen En vejforbindelse fra Skagensvej ved Primulavej til Ringvejen ved Vellingshøjvej skal aflaste Skagensvej En forlængelse af Tørholmsvej til Ringvejen. Projektet forudsætter, at Spangkærsvejs tilslutning til Ringvejen lukkes. En vejforbindelse mellem Sprogøvej og Sæbyvej og med tilslutning til Fuglsigvej og videre til Ålborgvej skal ses som del a erhvervsudviklingen. En vejforbindelse mellem Farøvej og Sæbyvej i forbindelse med udbygning af industriområdet vest for Ringvejen skal ses so del af erhvervsudviklingen. Reservationer i Hirtshals: En vejforbindelse fra rundkørslen ved Dalsagervej/Ålborgvej til Østhavnen til sikring af en effektiv trafikbetjening af erhvervsområde med havnerelaterede erhverv. 4.3 Hensyn til andre arealinteresser ved nye veje eller vejforlægninger Nye veje eller vejforlægninger skal placeres under hensyntagen til andre arealinteresser. Retningslinjen vedrører alle veje både kommende og de i dag kendte vejprojekter. Ved placering af nye veje skal hensynet til fremkommeligheden afvejes i forhold til de arealinteresser, der knytter sig til byudvikling, anden bygge og anlægsvirksomhed og arealinteresserne i det åbne land herunder eksempelvis landskabstræk og naturhensyn som blandt andet økologiske forbindelser. Retningslinjen har til formål at sikre, at placering af veje og vejforlægninger vurderes i forhold til de øvrige arealinteresser ud fra de overordnede hensyn om afvejning af arealinteresser. Kort Vis stort kort Zoom til kommune Kort Satellit 108 / 205

5 Stier Stinettet skal medvirke til at binde boligområder sammen med arbejdspladser, skole, indkøbsmuligheder og fritidsaktiviteter. Cykelstinettet uden for byerne skal sikre sammenhæng mellem de største bysamfund. Et udbygget rekreativt stinet medvirker til at sammenbinde natur og kulturværdier i kommunen til glæde for borgere og turister. Mål At fremme brugen af cyklen som dagligt transportmiddel til arbejde, skole, indkøb og fritidsaktiviteter. At det kommunale trafikstinet udbygges og vedligeholdes med henblik på at forbedre cyklisternes sikkerhed og tryghed. At hovedby, områdebyer og kystbyer sammenkædes med trafikstier. At det rekreative stinet udbygges og vedligeholdes af hensyn til borgernes og turisternes mulighed for rekreation og naturoplevelser. At tilgængelighed for handicappede tænkes ind i alle nye stiprojekter. Se alle temakort Strategi Der er udarbejdet en cykelstrategi, som danner afsæt for initiativer til fremme af cykeltrafikken. Særligt fokusområde er skolernes behov for stier. Hovedsigtet er, at cyklen bliver det foretrukne transportmiddel til hverdagens mange korte ture i stedet for bilen. Dette vil gavne den enkelte borgers sundhed og miljøet i kommunens byer. En væsentlig udfordring er at skabe et sammenhængende trafikstinettet mellem hovedby, områdebyer og kystbyer til gavn for borgere og turister. Der er udarbejdet en cykelstiplan, som danner grundlag for udbygning af trafikstinettet. I planen er de respektive ønsker til nye trafikstier prioriteret i forhold til faktorer som trafikuheld, utryghed, forventet anvendelse og sammenhæng til det eksisterende stinet. Desuden er det væsentligt, at stiforbindelser indtænkes i forbindelse med lokalplanlægningen, så der kan skabes sammenhæng til eksisterende stier i de omkringliggende byområder. Af hensyn til kommunens borgere og turister er det væsentligt at prioritere og vedligeholde et rekreativt stinet, der dels kan knytte det åbne land sammen med bysamfundene og dels sammenbinde natur og kulturværdier i kommunen. Et sammenhængende rekreativt stinet vil øge tilgængeligheden for den cyklende og gående trafik og vil kunne bidrage til trivsel og udvikling i det åbne land, samt være en attraktion i forhold til turisme og bosætning. Der udarbejdes en samlet plan for udbygning, formidlingen og vedligeholdelse af det rekreative stinet. De mindre lokale stier i det åbne land vil i forbindelse hermed blive registreret som grundlag for udarbejdelse af planen. Endvidere arbejdes der på, fra kommunal side og med inddragelse af landsbyer i kommunen, at registrere ideer og ønsker til nye stiforbindelser, ligesom ønsker til øget tilgængelighed til kulturværdier og naturområder vil indgå. Hjørring Kommune arbejder sammen med andre kommuner, regionen og staten om de regionale og nationale vandre, cykel og rideruter. De rekreative stier formidles både digitalt og gennem foldere. Baggrund Stier har ikke alene en funktion i forbindelse med transport, men indgår også i oplevelsen af både byer og natur. Af hensyn til trafikafviklingen, miljøet og borgernes sundhed er det væsentligt, at cyklens andel af den samlede persontransport øges. Standarden af det kommunale stinet er af afgørende betydning for cyklisternes og de gåendes rejseoplevelse, ligesom standarden har betydning for trafiksikkerheden. De seneste mange år har der imidlertid været et fald i den driftsmæssige og funktionelle standard af kommunens stianlæg, hvilket udgør en væsentlig udfordring i forhold til at øge især cyklernes transportandel. Beskrivelse Sammenlagt er der ca. 225 km cykelsti i eget trace eller langs de offentlige veje i Hjørring Kommune. Trafikstierne betjener den daglige cykeltrafik og er typisk anlagt i forbindelse med vejnettet, enten som egentlige cykelstier eller som cykelbaner. Formålet med disse stier er at forbinde alle de vigtigste mål i lokalområderne hjem, arbejde, skole, indkøbssteder og fritidsfaciliteter samt forbinde kommunens bysamfund. Mange af turisterne i Hjørring Kommune er friluftsorienterede, hvorfor stinettet med mulighed for vandre og cykelture er en attraktion, der kan gøre kommunen mere attraktiv at besøge. Det rekreative stinet giver borgere og turister adgang til naturen og giver samtidig god mulighed for at nå ind i byerne og opleve livet der. Det rekreative stinet består blandt andet af Asdalstien, Hærvejsruten, Bollerruten, Vestkyststien, Tolnestien og Nordsøstien. Det fælles nordjyske "Projekt Hærvejen" har til formål at føre Hærvejen, som også er en del af den internationale pilgrimsrute, videre fra Viborg til henholdsvis Hirtshals og Frederikshavn. Hærvejsruten gennem Hjørring Kommune forventes at passere blandt andet Børglum Kloster, og det er hensigten, at hele ruteforløbet gennem de nordjyske kommuner indvies i "Projekt Riderute" i Nordvendsyssel har til formål at lave en riderute rundt i hele den nordlige del af Vendsyssel. Det er planlagt at forbinde rideruten med den eksisterende riderute i Jammerbugt Kommune. Da det er et hovedprincip, at etableringen sker ved frivillige aftaler uden ekspropriationer, kan en fuld gennemførelse af rideruten trække ud. Retningslinjer 4.4 Trafikstier samt cykel- og vandreruter Hovedby, områdebyer og kystbyer skal sammenkædes med trafikstier. Det eksisterende og det planlagte trafikstinettet og det 109 / 205

6 rekreative cykel og vandrerutenet i Hjørring Kommune er udpeget på nedenstående kort. Det samlede stinet i kommunen består af: Trafikstinettet som primært har til formål at betjene den daglige cykeltrafik mellem bysamfundene eller mellem funktionerne i byområderne (boligområder, skoler, handelscentre mv.). Hovedby og områdebyer skal på sigt være forbundet med trafikstier. Prioritering af anlægsmidler til trafikstinettet sker på baggrund af kommunens cykelstiplan ved den årlige budgetlægning. Cykelrutenettet som skaber sammenhæng mellem de rekreative områder og bysamfundene. Ruterne benyttes primært som fritidsaktivitet for kommunens borgere eller turister. Mindre offentlige eller private stier som skaber sammenhæng i nærområderne, f.eks. stier mellem boligområder og stier som skaber adgang til strande, kirkestier mv. Kort Vis stort kort Zoom til kommune Kort Satellit Havne, lufthavne og jernbaner Gode transportmuligheder for personer og gods er vigtige forudsætninger for udvikling af erhvervslivet. Her spiller havne, lufthavn og jernbane vigtige roller. Hirtshals Havn er en dynamisk erhvervsaktør og fungerer som knudepunkt for færgetrafik og godstransport samt som base for fiskerierhvervet. Havnen er kommunens knudepunkt for passagertrafik og godshåndtering til og fra det nordatlantiske område. Havnens position er med motorvejen og transportcentret HTC styrket betragteligt. Der er mulighed for på sigt at kunne etablere en sporforbindelse mellem havnen og Hirtshalsbanen til godstransport. Løkken Moleleje fungerer som fiskerihavn. Se alle temakort Sindal Lufthavn er et godt alternativ til hurtig persontransport for et aktivt erhvervsliv og rummer specialiserede servicevirksomheder for flybranchen. Kommunen bindes fint sammen med jernbaneforbindelser fra kommunen til Aalborg og videre ud i landet samt til Frederikshavn. Internt i kommunen forbindes Hirtshals og Hjørring med lokaltog. Mål 110 / 205

7 Strategi At Hirtshals Havn skal videreudvikles som kommunens transportknudepunkt med stærke internationale forbindelser. Havnen skal udgøre et aktivt og effektivt element i den samlede transportkæde, så den bidrager til en øget anvendelse af søtransport, og der skal sikres mulighed for at kunne etablere banegodsbetjening af østhavnen. At udviklingen af færgeforbindelserne til Norge, Færøerne og Island skal sikres de bedste muligheder for transport af passagerer. At havnens arealer skal fastholdes til havnerelaterede erhverv, og at havnen sikres muligheder for at kunne udvides mod øst gennem udlæg af nødvendige arealer. At sikre kommunen et moderne og sikkert jernbanenet med kapacitet til en styrkelse af person- og godstransporten. At Sindal Lufthavn skal sikres som flyveplads med mulighed for erhvervsrelaterede og individuelle flyvninger samt klubaktiviteter. At erhvervspotentialet inden for servicering af fly og relaterede brancher sikres udviklingsmuligheder inden for lufthavnens område. At fiskerihavnen Løkken Moleleje opretholdes med fiskerierhvervets servicebygninger ved molelejet, samt at der i tilknytning hertil skabes mulighed for udvikling af serviceanlæg for friluftsliv, der knytter sig til stranden og maritime aktiviteter. Infrastrukturen på Hirtshals Havn skal leve op til moderne godshåndteringskrav om effektiv sammenhæng med de landbaserede transportformer. Der skal være gode til og frakørselsforhold og tilstrækkelige kajnære arealer. Den ønskede banebetjening med direkte shuntforbindelse fra Hirtshalsbanens spor til Hirtshals Havn vil forbedre mulighederne for at håndtere forskelligartede typer gods. Havnens gode placering i forhold til fiskevandene skal udnyttes både i forhold til landing, forarbejdning og forædling af fisk. Teknologi og viden er vigtige dele af fiskeriet, og sammen med forbrugernes øgede fokus på kvalitet fødevarer med en historie udvikles branchen løbende. Det forudsætter en fokusering på erhvervs og forskningsaktiviteter inden for det maritime område. Der skal arbejdes for, at kommunens styrkeposition inden for det maritime område fastholdes og øges. Kommunens deltagelse i den "maritime klynge" i Region Nordjylland er højt prioriteret, hvor der er fokus på udvikling af følgeerhverv inden for det maritime område. Det ses som en væsentlig del af satsningen i kommunens fremtidige udvikling. Arbejdet organiseres med inddragelse af Nordsøen Forskerpark, der er en vigtig spydspids i kommunen. Arbejdet vil blive fulgt op af en prioritering og udbygning af indsatsen for at tiltrække yderligere udviklingsaktiviteter med tilknytning til fiskerierhvervet. På havnen fastholdes arealanvendelsen til havnerelaterede erhvervsformål. Det sikrer, dels at udviklingspotentialet kan opretholdes, og dels at miljøkonflikter i forhold til naboarealer med mere miljøfølsom arealanvendelse kan undgås. Hirtshals Havn har med "Masterplan " skitseret en langsigtet udvikling for havnens arealer. Hirtshals Havn og Hjørring Kommune har påbegyndt en planproces med henblik på havneudvidelse med landindvinding. Der arbejdes også på at etablere et LNG anlæg (flydende naturgas), som skal forsyne færgerne med brændstof. Masterplanen fokuserer ligeledes på infrastruktur med transport af gods på bane. Erfaringerne med Nordjyske Jernbaner A/S' sommerkørsel og det kendte transportpotentiale på Hirtshalsbanen, Skagensbanen og DSB strækningen bør give anledning til, at der arbejdes for en samtænkning af den regionale togtrafik. Det bør i en planlægningsfase undersøges, om togdriften fra Aalborg over Hjørring til henholdsvis Hirtshals og Frederikshavn og Skagen kan tænkes ind i en større fælles lokal helhed, herunder også at få en udbygget nærbane helt til Hjørring med nye standsningssteder i Hjørring Ø, Tylstrup, Sulsted og Vestbjerg. Muligheden for private flyvninger fra Sindal Lufthavn er et godt alternativ for erhvervslivets behov for hurtige forbindelser, og der lægges vægt på, at lufthavnen bevares og udvikles som alternativt transporttilbud til kommunens erhvervsliv. Lufthavnen er operationel hele døgnet, og havde i 2010 ca flyveoperationer. Der skal skabes mulighed for udvikling af flere luftfartsrelaterede erhverv inden for flyvepladsens erhvervsområde. Lufthavnens rolle for fritidsaktiviteter omkring flyvning med mulighed for individuelle flyvninger og klubaktiviteter er en vigtig funktion, som skal opretholdes. Hjørring Kommune har overtaget Løkken Læmole fra Kystdirektoratet. Molen trænger til en renovering for at kunne opfylde sin funktion som læmole for og del af Løkken Fiskerihavn. Erhvervsaktiviteterne ved fiskerihavnen Løkken Læmole og molelejet søges integreret med nyanlæg af servicefunktioner, der skal tilgodese strandens friluftsliv og turisme samt maritime sportsgrene. Den historiske forbindelse fra baglandet over Løkken Torv til havet opprioriteres med det formål at sikre og koncentrere adgangen til kysten. Samtidigt sammenknyttes forbindelserne, hvor kystbyens og kystens aktiviteter i forvejen findes. Derudover vil sliddet på klitterne mindskes i de øvrige områder både nord og syd for molelejet. Baggrund Globalisering og international arbejdsdeling i erhvervslivet har betydet stor vækst i godstransporten. Overbelastede veje i Centraleuropa og de miljømæssige konsekvenser heraf gør, at EU ønsker udvikling af konkurrencedygtige alternativer til vejtransporten. Det betyder, sammen med indførelse af vejafgifter i Tyskland og andre europæiske lande, øgede markedsmuligheder for alternative transportløsninger til søs og på jernbane. Kombinationen af flere transportformer gør, at havne, baneterminaler og centre for vejtransport alle skal tænkes som knudepunkter i et sammenhængende transportsystem. Tendenserne går imod færre og større transportknudepunkter, og aktørerne i transportbranchen bliver også færre og større. Der bliver stillet store krav til frekvens og fleksibilitet. Hirtshals Havn er omdrejningspunktet for kommunens mange maritime aktiviteter. Det er en aktiv erhvervshavn med både transport, færgefart, fiskeri, offshore, serviceerhverv og fødevareforædling. Havnens styrkeposition er den optimale geografiske placering og en effektiv infrastruktur. Det europæiske motorvejsnet når helt til Hirtshals og giver optimale betingelser for vejtransport. Forsøg med modulvogntog styrker havnens position yderligere. Det er imidlertid også vigtigt, at der med tiden kan suppleres med anlæg til håndtering af jernbanegods, så betjening med godstog i Vendsyssel genoptages, og havnen kan tilbyde kombinerede transporter. På godstransportområdet er havnen et naturligt knudepunkt for sammenkædning af trafik med destinationer i Nordatlanten, Baltikum, Central og Sydeuropa samt den Skandinaviske halvø. Færgetrafikken til Norge er omfattende, hvor Color Line og Fjord Line har afgange fra havnen Color Line transporterer alene 2,4 mio. passagerer årligt. Smyril Line sejler til Færøerne og Island. Fiskerihavnen har ny moderne fisketerminal, tilhørende servicevirksomheder og forædlingsindustri, og en fiskeflåde på ca. 150 fartøjer. Havnen rummer endvidere en jollehavn, som anvendes af fritidsfiskere og lystsejlere. Fiskeriaktiviteterne er under pres fra strukturudviklingen i erhvervet og den internationale regulering af fangsterne. Den danske havnelov fra 2000 er en af de mest liberale i Europa og stiller krav om, at de fleste havne opererer på markedsmæssige vilkår. Det har betydet øget konkurrence mellem landets havne. Ikke kun den enkelte havns beliggenhed og faciliteter, men også service og samarbejde med landtransportørerne om f.eks. hurtig og effektiv "dør til dør transport" er blevet en stadig vigtigere konkurrenceparameter. Hirtshals Havn var tidligere statshavn, men er nu en kommunal selvstyrehavn. De faste forbindelser over Storebælt og Øresund har betydet øget konkurrence for person og godstransporten over Skagerrak. En kommende Femern Bælt forbindelse vil betyde skærpet konkurrence for forbindelsen via Hirtshals Havn. I forbindelse med at kommunen har overtaget Løkken Læmole fra Kystdirektoratet, er der iværksat renoveringsplaner for molen. Molen indgår som en væsentlig del af og forudsætning for at fiskerihavnen i Løkken kan opretholdes. I den forbindelse undersøges mulighederne for at koordinere og koncentrere faciliteterne for sommerens strandliv og de maritime fritidsaktiviteter, der finder sted ved Løkken. 111 / 205

8 Den statslige jernbanestrækning i kommunen gennemgår i øjeblikket en tiltrængt renovering, som vil bringe banelegemet på en tidssvarende teknisk standard. Det forventes, at togdriften fremover vil blive mere stabil. Kapacitet og sikkerhed forbedres ikke på nuværende tidspunkt, og banen er efter renoveringen stadig enkeltsporet og signal og sikkerhedsanlæg ikke opgraderes før i Det indgår i de samlede planer for fornyelse af signal og sikkerhedsanlæg. Nordjyske Jernbaner A/S, som driver Lokalbanen Hjørring Hirtshals, har tidligere etableret nye spor med nye sikkerheds og signalsystemer. Sindal Lufthavn har det tekniske udstyr til at modtage fly fra ind- og udland. Retningslinjer 4.5 Hirtshals Havn Hirtshals Havn skal sikres nødvendige infrastrukturelle udviklingsmuligheder i form af kaj, vej og jernbaneanlæg. Havnens afgrænsning mod Hirtshals by fastholdes. Arealanvendelsen på havnen zoneres, således at bynære arealer friholdes for miljøbelastende virksomheder. Arealanvendelsen forbeholdes havnerelaterede virksomheder. Hirtshals Havn udgør med sine færgeforbindelser, godstransport og fiskerflåde et væsentligt element i den overordnede infrastruktur. Havnens styrkeposition er den optimale geografiske beliggenhed og den gode tilknytning til motorvejsnettet og told og trafikcenter. Det sikrer hurtig kvalificeret service og en effektiv tilslutning til det overordnede europæiske vejnet. Muligheder for udvikling af godstransporten på jernbane skal sikres. Erhvervsaktiviteterne på havnen skal forbeholdes havnerelaterede erhverv, og der skal i planlægningen sikres god afstand til bymæssige og rekreative funktioner i Hirtshals for at imødegå miljøkonflikter mellem havne og byfunktioner. I den bynære del af havnen er de primære havneaktiviteter domineret af færgetrafikken til Norge. Havneudvidelse er VVM pligtig. Udvidelse af havnens anlæg søværts skal ske i samarbejde med Kystdirektoratet, som er planmyndighed for søterritoriet. 4.6 Jernbanespor mellem Hirtshals Havn og Hirtshalsbanen Der skal sikres areal til etablering af en ny sporforbindelse mellem Hirtshalsbanen og Hirtshals Havn. Der er, som vist på kortet, reserveret en 100 m bred planlægningszone til godssporsforbindelsen fra standsningsted Emmersbæk til havnen. Sporforbindelsen, som også kaldes en shunt, skal give godstog fra havnen adgang til at køre direkte mod syd ad Hirtshalsbanen. Planlægningszonen er på en del af strækningen sammenfaldende med planlægningszone for ny vejforbindelse: Se retningslinje 4.2 om arealreservationer. Anlægsprojektet forudsættes VVM vurderet. Den 100 m brede planlægningszone gennemløber en række andre betydende beskyttede arealinteresser, bl.a. fredskov, særligt værdifuldt naturområde og kystnærhedszone. Det er byrådets vurdering, at godssporsforbindelsen er af væsentlig samfundsmæssig betydning, hvorfor der er opstillet vilkår om, at godssporsforbindelsen skal tåles i udpegningen af den økologiske forbindelse, det særligt værdifulde naturområde, det beskyttede landskab og det særlige geologiske interesseområde. Afklaring af forholdet til reglerne om kystnærhedszonen og ophævelse af det fredede areal i planlægningszonen forudsættes forhandlet med de respektive myndigheder i forbindelse med udarbejdelse af VVM for projektet. 4.7 Nyt standsningssted ved Frederikshavnsvej/Idræts Allé i Hjørring Der er, som vist på kortet, reserveret areal til etablering af et nyt standsningssted ved Frederikshavnsvej/Idræts Allé i Hjørring til både de regionale og lokale togforbindelser. Etablering af et nyt standsningssted ved Frederikshavnsvej/Idræts Allé i Hjørring vil betyde en forbedring af den kollektive trafikbetjening af uddannelsesinstitutionerne ved Frederikshavnsvej og for Sygehus Vendsyssel. Generelt skal der ved stationer sikres gode muligheder for omstigning mellem tog og bus samt mulighed for, at passagerer i privatbiler kan sættes af med henblik på at skifte til toget eller bus. 4.8 Udbygning af hovedjernbanestrækningen Den statslige jernbanestrækning gennem kommunen bør klassificeres som hovedbane og udbygges til en standard i overensstemmelse hermed. Der skal sikres areal til etablering af et ekstra jernbanespor fra Aalborg til Frederikshavn og mulighed for elektrificering. BaneDanmark opererer med en inddeling af jernbanenettet i baneklasser, hvor de enkelte strækninger indplaceres efter det transportbehov, der dækkes af strækningen. Baneklasserne benyttes blandt andet ved prioritering af aktiviteter til vedligeholdelse og udvikling af banen. Den jyske længdebane er frem til Aalborg klassificeret som»hovedbane«, mens strækningen fra Aalborg til Frederikshavn er klassificeret som»regionalbane.«arealreservationen skal være med til at sikre, at hele banestrækningen frem til Frederikshavn kan opnå status som hovedbane. Dette skal ske for at kunne opfylde ambitioner for jernbanetrafikken om at udbygge fjerntogsbetjeningen, udvide nærbanen til at omfatte strækningen mellem Lindholm og Hjørring samt muliggøre godstogsbetjening i form af»freeways«(strækninger der kan indgå i EU's prioriterede net af banestrækninger med fri adgang for godsoperatører). Forudsætningen for at udvide nærbanedriften er, at der etableres et nyt signalsystem, som også er nødvendigt for at give plads til godstog i dagtimerne. Nærbanebetjening i Vendsyssel forudsætter udbygning med blandt andet flere krydsningsmuligheder på den enkeltsporede strækning. På længere sigt kan der blive behov for at etablere et dobbeltspor fra Aalborg til Frederikshavn. 4.9 Sindal Lufthavn Sindal Lufthavn er udpeget som betydende flyveplads. Der må ikke placeres anlæg, der tiltrækker fugle, indenfor en afstand af 13 km fra flyvepladsen. Der kan i tilknytning til eksisterende erhvervsbebyggelse på flyvepladsen etableres yderligere luftfartsrelateret erhvervsbebyggelse. Der må ikke etableres luftfartshindringer, f.eks. bygninger, master eller bevoksning over 25 meter inden for en indflyvningsplan for en flyveplads, medmindre Trafikstyrelsen har accepteret det. Sindal Lufthavn tilbyder erhvervsrelaterede og individuelle flyvninger, og lufthavnen er hjemsted for flyveklubber. I forbindelse med flyvepladsens etablering deklareredes bestemmelser på ejendomme i området om maksimale højder for bebyggelser, master og bevoksning for at sikre flyveaktiviteterne. Inden for flyvepladsen område kan der i tilknytning til eksisterende bebyggelse etableres ny erhvervsbebyggelse for luftfartsrelaterede erhverv. Aktivitetsmulighederne sikres gennem udlæg af støjkonsekvensområder for at hindre konflikter med ny støjfølsom arealanvendelse. 112 / 205

9 Der må ikke placeres anlæg, der tiltrækker fugle, indenfor en afstand af 13 km fra flyvepladsen, således at der er risiko for, at fuglene overflyver flyvepladsen på vej mellem anlæg, der tiltrækker fugle, og eventuelle yngle og rastepladser. Anlæg, der tiltrækker fugle: Dambrug, foderpladser for fugle/pattedyr, fuglereservater, lossepladser, kunstigt anlagte søer, mergelgrave, minkfarme, vandfyldte grusgrave, udvidelse af eksisterende søer, vådområder, rensningsanlæg og lignende. Se mere om: Konkrete anvendelsesbestemmelser for området på: Erhvervsområde Sindal Lufthavn ( ) se under menuen 'Rammer 4.10 Løkken Læmole, Fiskerihavn og Moleleje Løkken Læmole, fiskerihavnen og molelejet, som er vist på kortet, skal sikres mulighed for opretholdelse gennem en koordineret planlægning omfattende: Renovering af Løkken Læmole Fastholdelse af havneaktiviteter og fiskerierhvervets faciliteter I tilknytning til fiskerierhvervets faciliteter skal der kunne opstilles/opføres mindre bygninger som service for strand o badeliv og maritime sports og fritidsaktiviteter. Herunder skal der sikres mulighed for at anlægge et befæstet areal til forbedring af handicappedes adgang til at kunne gå i vandet og komme ud på molen. Læmolen skal renoveres for at kunne fortsætte sin eksistens og funktion. Der er iværksat et projekt for molens renovering. I den forbindelse er der ønsker om at forbedre adgangs og serviceforholdene til den brede strand for kystbyens borgere og de mange turister. Løkken har en aktiv kystfiskerflåde. Der fiskes som traditionelt ved Vestkysten med fartøjer, der trækkes på land med spil. Løkken fiskerne har egen bygning ved molelejet, et hummerhus og en spilbygning. Hele havnen og molelejet er omfattet klitfredning. Retningslinjen giver mulighed for at koncentrere og forbedre adgangsforholdene til stranden via Sdr. Strandvej. Der er hensigten, at adgangen skal suppleres med en befæstelse af stranden på et mindre areal til at sikre nye bade og adgangsmuligheder for handicappede. Der gives også mulighed for at forbedre servicefaciliteterne ved en af landets mest besøgte strande med bl.a. toiletter. Der gives mulighed for en integreret planlægning af læmolens istandsættelse, opretholdelse af havneaktiviteterne og fiskerierhvervets bygninger, forbedring af adgangsforholdene til stranden, etablering af enkelte servicebygninger til strand- og badeliv og servicebygninger til maritime frilufts og sportsaktiviteter. Servicebygningerne skal opstilles/opføres under hensyntagen til klitfredningsinteresserne. Opprioriteringen af Sdr. Strandvej vil medvirke til et mindre slid på områdets øvrige klitarealer. Kort Vis stort kort Zoom til kommune Kort Satellit 113 / 205

10 Trafiksikkerhed Trafiksikkerheden i Hjørring Kommune prioriteres højt. Derfor skal hensyn til trafiksikkerheden indgå i den fysiske planlægning, når der planlægges nye vejanlæg, skoledistrikter, nye bolig og erhvervsområder osv. Der arbejdes løbende med handlingsplaner for at nedbringe antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken. Mål At antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken inden udgangen af år 2014 skal være reduceret med mindst 40 % i forhold til Konkret betyder det, at der i 2014 højest må være 79 dræbte og tilskadekomne på vejene i Hjørring Kommune. At alle vejenes trafikanttyper skal kunne færdes sikkert og trygt i trafikken. At trafiksikkerhed skal indarbejdes i den fysiske planlægning. Se alle temakort Strategi For at opfylde målet om nedbringelse af antallet af trafikofre kræves en løbende indsats, og det er væsentligt, at der fremover sættes ressourcer af til såvel fysiske som adfærdsregulerende tiltag. Men kommunen kan ikke løfte opgaven alene. Staten, private virksomheder og enkeltpersoner skal hver især gøre sit til, at trafikken bliver mere sikker at færdes i. Politiets kontrolindsats er i denne sammenhæng et meget væsentligt bidrag. Hjørring Kommune har nedsat et Trafiksikkerhedsråd med deltagelse fra blandt andet Politi, Falck og køreskolerne. Rådet har til formål, gennem kampagner og informationsvirksomhed, at medvirke til at forbedre trafikantadfærden og dermed nedbringe antallet af uheld i trafikken i kommunen. Rådet skal sikre, at de ressourcer, der er afsat til kampagner og informationer, prioriteres således, at der opnås størst mulig effekt. Rådets primære målgrupper er børn og unge samt de "svage" trafikanter dvs. fodgængere, cyklister og ældre. Trafiksikkerhed bør indarbejdes i alle former for fysisk planlægning. Det kan være placering og planlægning af skoledistrikter, lokalisering af transporttunge virksomheder, indretning af nye boligområder, infrastruktur mellem byerne osv. Bilernes hastighed skal tilpasses livet i byerne og lokalområderne. Vejkrydsene på især trafikvejnettet skal sikres ved systematisk forbedring af signalregulerede kryds og vigepligtskryds, anvendelse af stoptavler, vejlukninger, hastighedsbegrænsning i udsatte kryds, systematisk sortpletudpegning og begrænsning af antallet af adgange. Sikkerheden på strækninger i byerne og på landet skal forbedres ved blandt andet at sikre eller fjerne faste genstande f.eks. vejtræer, skilte på vejstrækninger og forbedre sikkerheden i kurver. Der skal gøres en særlig indsats for, at cyklisterne kan færdes sikkert og trygt i trafikken. Der kan i den forbindelse bruges virkemidler som tilbagetrukne stoplinjer og cykelfelter i kryds samt ruteplanlægning. Nyanlæg og ombygninger af veje skal som udgangspunkt gennemgå en trafiksikkerhedsrevision. Baggrund De opstillede mål og formulerede strategier baseres på den grundholdning, at det er væsentligt at kunne færdes i trafikken uden særlig risiko for at blive dræbt eller kvæstet. Mere håndfast er behovet for arbejdet med trafiksikkerhed eksempelvis begrundet i, at politiet i gennemsnit har indrapporteret 179 færdselsuheld, med 4 dræbte og 116 kvæstede pr. år, igennem en tiårig periode. Fordelingen af personskader ved færdselsuheld på vejnettet i kommunen er, at 81 % sker på kommunens veje og 19 % på statsvejene. Kommunens mål for trafiksikkerheden bygger færdselssikkerhedskommissionens målsætning, som løber frem til Færdselssikkerhedskommissionen kommer med nye mål og en handlingsplan i Kommunen forventer på baggrund heraf at revidere trafiksikkerhedsplanen i Status og målsætning for nedbringelse af antal dræbte og tilskadekomne. 114 / 205

11 De mange færdselsuheld har tragiske følger i form af afsavn og lidelser; hertil kommer de økonomiske konsekvenser. Færdselsuheld i Hjørring Kommune koster årligt samfundet næsten 272 mio. kr. til materielskade, tabt arbejdsfortjeneste, hospitalsbehandling, efterbehandling, hjemmehjælp, velfærdstab m.v., heraf er de kommunale udgifter til behandling af trafikofre og efterfølgende sociale ydelser estimeret til mellem 20 og 35 mio. kr. En trafiksikkerhedsrevision er en gennemgang af et vejprojekt fra et trafiksikkerhedsmæssigt synspunkt. Det er systematisk ulykkesforebyggelse, hvor eksisterende viden inden for trafiksikkerhed, ny som velkendt, anvendes på vejprojekter. Metoden kan anvendes ved nye anlæg, ved ombygning eller på det eksisterende vejnet. Mange planlæggere og projekterende er bevidste om trafiksikkerhed. Men på trods af denne bevidsthed hænder det dog stadigvæk, at nye vejanlæg allerede efter få år er så uheldsbelastede, at de kan udpeges som "sorte pletter". Denne situation kan udgås ved en trafiksikkerhedsrevision, da potentielle sorte pletter ved en systematisk gennemgang kan udviskes allerede på tegnebrættet, længe før skaden er sket. Trafiksikkerhedsrevisioner kan foretages i alle faser af et projekt, men det er ofte en fordel at foretage en revision flere gange i et forløb, især hvis der er tale om større projekter. Hvis man ser på de samlede omkostninger i hele projektets levetid, herunder ulykkesomkostninger vil en trafiksikkerhedsrevision på lang sigt være en samfundsøkonomisk god investering. Retningslinjer 22.2 Trafiksikkerhedsrevision Trafiksikkerhedsrevision bør gennemføres ved nyanlæg, ombygning af veje samt ved etablering af nye vejtilslutninger. Trafiksikkerhedsrevision kan anvendes på såvel små som store projekter og kan foretages på flere trin fra planlægning til udført projekt. Som udgangspunkt bør alle projekter gennemgå en revision. En trafiksikkerhedsrevision udføres af en revisor, som har gennemført den påkrævede uddannelse. Liste over trafiksikkerhedsrevisorer findes på Vejsektorens hjemmeside Vejadgange og vejtilslutninger til trafikveje Nye vejadgange og vejtilslutninger bør ikke etableres på trafikveje. Af hensyn til trafiksikkerheden ønskes antallet af vejadgange til større trafikveje begrænset mest muligt. Eksisterende vejtilslutninger, som eventuelt ombygges, bør så vidt muligt benyttes. Hjørring Kommune vil normalt ikke godkende ansøgninger om nye adgange/tilslutninger til trafikveje fra enkelte ejendomme, hvis antallet af overkørsler derved forøges benede kryds Nye 4 benede kryds bør ikke etableres på trafikveje. Omkring 40 % af alle færdselsuheldene i kommunen sker i kryds. Derfor bør vejnettet planlægges, så antallet af kryds begrænses mest muligt. De 4 benede kryds er generelt de farligste her er antallet af konfliktpunkter mellem trafikstrømmene langt større end i et 3 benet kryds. Som regel er det mere sikkert at lave 2 kryds med 3 ben i stedet for 1 kryds med 4 ben. I visse tilfælde er det en fordel at lave en rundkørsel i stedet for. Vejreglerne henstiller, at prioriterede 4 benede kryds ikke må etableres ved nyanlæg, og eksisterende 4 benede kryds bør om muligt ændres til en anden krydstype Handlingsplan for trafiksikkerhed Kommunen reviderer trafiksikkerhedsplanen hvert fjerde år. Vejnettet gennemgås for at kortlægge de kryds og strækninger, hvor der sker trafikuheld, med henblik på etablering af mere trafiksikre krydsudformninger, f.eks. rundkørsler, indførelse af lokale hastighedsbegrænsninger og opsætning af stoptavler i udvalgte kryds. Muligheden for en sanering i antallet af vejtilslutninger bør også overvejes, og eventuelle vejlukninger gennemføres. Da faste genstande er et generelt sikkerhedsproblem på strækninger, hvor hastigheden er høj, og da der er særlige koncentrationer af færdselsuheld i vejkurver uden for byzone, bør alle veje med en tilladt hastighed større end 50 km/t ligeledes gennemgås kritisk. Dette med henblik på fjernelse eller sikring af faste genstande samt forbedring af kurveforløb. Der bør arbejdes med hastighedsdifferentiering i bymæssige områder. Cyklisternes tryghed og sikkerhed kan fremmes ved hastighedsnedsættende tiltag (f.eks. bump, indsnævringer, fartviser og lign.), tiltag i kryds (f.eks. cykelfelter, ombygning af kryds og forsætning af kryds og lign.) og gennem kampagner. Hertil kommer forskellige tiltag, der er specielt rettet mod cyklistuheld, f.eks. cykelruteplanlægning, tilbagetrukne stoplinjer samt cykelfelter i kryds. Der kan endelig peges på forbedret eller moderniseret vejbelysning, anvendelse af nye og mere sikre tværsnit på veje i åbent land som forslag til initiativer, der kan forbedre trafiksikkerheden. Kollektiv trafik Den kollektive trafik er et vigtigt led i kommunens transportsystem, der sikrer, at borgere uden adgang til bil kan få deres transportbehov dækket. Den kollektive trafik er blandt andet nødvendig, for at arbejdsmarkedet kan rekruttere arbejdskraft, og for at uddannelsessystemet kan fungere. Den kollektive trafik er også nyttig for turismen i kommunen. Mål At sikre kommunen et moderne og sikkert jernbanenet med kapacitet til en styrkelse af persontransporten. At kunne tilbyde en god dækning med kollektiv trafik, hvor hovedby og områdebyerne betjenes af regionale busser eller tog, og lokalbyerne tilstræbes betjent af lokale busruter. At sikre en fleksibel betjening af lokalbyer, landsbyer og landdistrikter med en optimal ressourceindsats. Se alle temakort 115 / 205

12 Strategi At den kollektive trafik understøtter Hjørring by som uddannelsesby og understøtter turisterhvervet i kommunen. At tilrettelægge den kollektive trafik med henblik på en begrænsning af energiforbrug og forurening, og sikre et optimalt samspil mellem bus- og togtrafikken, og sikre muligheden for omstigning mellem de forskellige kollektive transportformer. Strategien indenfor den kollektive trafik har de seneste år været og er fortsat, at der er behov for en indsats for at tilpasse trafikudbuddet til efterspørgslen markedsorientere den kollektive trafik så den kollektive trafik bliver et bedre alternativ til bilen på strækninger og tidspunkter, hvor der er et stort transportbehov. Skal der ske en fastholdelse af eksisterende og samtidig ske en tiltrækning af nye kunder til den kollektive trafik, er det nødvendig at sikre en udvikling, som ikke resulterer i et stadigt dårligere servicetilbud. Der skal sikres et overblik over persontransportbehovet i alle kommunens sektorområder med henblik på at opnå en koordinering og effektivisering af alle offentlige betalte transportopgaver. For at opfylde byrådets mål om bedre tilrettelæggelse af den kollektive trafik skal der udarbejdes en trafikplan for den kollektive trafik. I den forbindelse kan det overvejes at flytte ressourcer fra de dele af busrutenettet, der har et spinkelt passagerunderlag, til de dele, der har et stort passagerunderlag. Hjørring Kommune ønsker ligesom Nordjyllands Trafikselskab at medvirke til at nedbringe emissionerne fra busserne, også ud over EUs krav. Det sker først og fremmest i forbindelse med udskiftning til nye busser samt ved krav i forbindelse med licitationer. Baggrund Busbetjening I perioden er passagertallet steget, hvor der tidligere har været fald i passagertallet. Ændringen i befolkningens alderssammensætning med færre børn og unge kan medføre, at passagertallet på sigt bliver svært at fastholde. Den kollektive trafik har sin styrke i de større bysamfund. Den udfordres i tyndt befolkede områder, hvor dækningen er ringere, og transporttiderne er forholdsvis lange. Dette er afgørende for, hvor attraktivt den kollektive trafik opleves. Hertil kommer brugernes øgede behov for mobilitet i forhold til skole, arbejde og fritidsaktiviteter. For at matche disse behov skal der sikres sammenhæng mellem den kollektive og den individuelle trafik, og de enkelte transporttyper skal udnyttes bedst muligt sammen og hver for sig. Hvis den kollektive trafik skal være et attraktivt alternativ til kørsel i privatbil, må rejsetiden med kollektiv trafik ikke afvige for meget fra rejsetiden med bil. Desuden skal den kollektive trafik være økonomisk attraktiv for den enkelte specielt i forbindelse med transport til og fra arbejde. Der er kun få steder i Hjørring Kommune, hvor den kollektive trafik er tilnærmelsesvis konkurrencedygtig med kørsel i egen bil. Det gælder næsten udelukkende for længere pendlingsrejser, der er togbetjent. Jernbaner og togbetjening Der er i 2012 lagt nye togskinner i hele Vendsyssel. Det er stadig et enstrenget system, som også er utidssvarende teknisk set. Kapaciteten på strækningen er meget begrænset. Skinnenettet bør udbygges, så landsdelen sikres en moderne og sikker jernbane så person og godstransport kapacitetsmæssigt styrkes. Standarden bør være fuldt på højde med hovedbanestrækninger i det øvrige land. Med baggrund i forsøget med Nordjyske Jernbaners kørsel på strækningen Hirtshals Skagen er der primo 2012 blevet nedsat en arbejdsgruppe, som skal se på muligheden for at udføre al togkørsel nord for Limfjorden som et samlet produkt. Arbejdsgruppen består af DSB, Banedanmark, Nordjyllandstrafikselskab, Nordjyske Jernbaner og repræsentanter fra de involverede kommuner. Retningslinjer 22.6 Det kollektive trafiknet Det kommunale bymønster skal lægges til grund for planlægningen af det kollektive trafiknet. Bymønstret er væsentligt for strukturen i det kollektive trafiksystem. Hovedbyen og områdebyerne skal således indgå som knudepunkter i NTs regionale rutenet. Lokalbyerne bør betjenes med lokale busruter. Retningslinjen er fastsat for at præcisere, at det er afgørende, at der er sammenhæng mellem det kommunale bymønster og planlægningen af den kollektive trafik på lokalt såvel som regionalt niveau Stationsnære arealer Ved jernbanestationerne i hovedbyen og områdebyerne bør der planlægges med henblik på at øge benyttelsen af de regionale togforbindelser. Der skal planlægges for bedre muligheder for kombinations rejser det vil sige skift fra individuel til kollektiv trafik. Ved at lokalisere især kontorerhverv og større, tætte boligbebyggelser nær ved stationerne gøres togbetjeningen attraktiv for en større kundekreds. Derved understøttes mulighederne for at yde en god togbetjening, som kan vinde markedsandele fra den individuelle biltrafik, hvorved miljøproblemerne fra transport begrænses. Indretningen af terminaler er også med til at gøre den kollektive trafik mere attraktiv og fremmer mulighederne for at udvikle et sammenhængende trafiknet, hvor både bus, tog, bil og cykeltrafik integreres. Terminalerne bør indrettes, så de tilbyder skiftemuligheder med korte, bekvemme og sikre gangveje. Terminalerne skal i videst muligt omfang integreres i det omgivende byområde med gode og trafiksikre gang og cykelforbindelser mellem terminalen og næroplandet, herunder sikring af arealer til parkeringsformål Tilgængelighed og transportformer Væsentlige byfunktioner skal placeres hensigtsmæssigt for handicappede og i forhold til betjening med kollektiv trafik og for de transportformer, som i øvrigt er væsentlige for de pågældende funktioner og brugergrupperne. God tilgængelighed i forhold til væsentlige byfunktioner betyder, at alle borgere har mulighed for at komme hen til f.eks. bibliotek og indkøbsmuligheder, uanset om borgeren har et handicap, kommer gående, cyklende eller kørende. Det er væsentligt, at byerne indrettes, så tilgængelighed ikke alene måles på, om byfunktionerne kan nås i bil. Især indkøbsmuligheder, uddannelsesinstitutioner, offentlige kontorer og fritidstilbud skal placeres med mulighed for adgang for alle befolkningsgrupper, så befolkningsgrupper uden bil (børn, unge og ældre) også har adgang til disse funktioner. Det er væsentligt, at der også fokuseres på stier og cykelstier som supplement til den kollektive trafik og biltrafikken. 116 / 205

Samlet oversigt over retningslinjer i temaet Trafik

Samlet oversigt over retningslinjer i temaet Trafik Samlet oversigt over retningslinjer i temaet Trafik Veje og parkering side 01 Stier side 04 Havne, lufthavne og jernbane side 06 Trafiksikkerhed side 09 Kollektiv trafik side 11 Veje og parkering 4.1 Vejklasser

Læs mere

Dato: 15. juni 2016. qweqwe. Trafikstruktur i Halsnæs Kommune. Kollektiv trafik

Dato: 15. juni 2016. qweqwe. Trafikstruktur i Halsnæs Kommune. Kollektiv trafik Dato: 15. juni 2016 qweqwe Trafikstruktur i Halsnæs Kommune Kollektiv trafik Den nuværende kollektive trafik i Halsnæs Kommune består dels af Lokalbanen Hundested Frederiksværk Hillerød (Frederiksværkbanen),

Læs mere

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej Oktober 2014 Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde,

Læs mere

6.1 Trafikplanlægning Mål De overordnede mål på trafikområdet er: At virke for en overordnet trafikstruktur som sikrer, at Odense kan varetage sin rolle som regionalt center, og tilgodeser alle befolkningsgruppers

Læs mere

AALBORG ØST. Trafik & Miljø

AALBORG ØST. Trafik & Miljø AALBORG ØST Trafik & Miljø AALBORG KOMMUNE April 2002 Udgivet af: Aalborg Kommune Trafik & Veje Rådgiver: Nordlandsvej 60, 8240 Risskov, Telefon 8210 5100 - Fa 8210 5155 Forord I et moderne samfund er

Læs mere

Trafik - altid en grøn vej. Politik

Trafik - altid en grøn vej. Politik Trafik - altid en grøn vej Politik Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde, i skole, på indkøb,

Læs mere

Oversigtsskema over ophævelse af regionplanretningslinjer for Brønderslev- Dronninglund Kommune pr. 15.01.2010

Oversigtsskema over ophævelse af regionplanretningslinjer for Brønderslev- Dronninglund Kommune pr. 15.01.2010 1 Oversigtsskema over ophævelse af regionplanretningslinjer for Brønderslev- Dronninglund pr. 15.01.2010 Regionplan Regionplan Regionplan - Tekst Ny plan Ny retningslinje Planlov 11a Ophævelseskommentar

Læs mere

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE INDHOLD 1. Trafikmålsætninger i Københavns Kommune 2. Trafikplanlægning og strøggader 3. Et strategisk vejnet med forskellige definitioner

Læs mere

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3 Kvalitets- og Designmanual Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Indhold Formål... 3 Generelt... 4 1. Byporte... 6 1.1 Visuel Byport specieldesignet i metal... 6 1.2 Visuel Byport

Læs mere

TRAFIKKEN i Esbjerg Kommune 2020. Esbjerg Kommune Teknik & Miljø Maj 2011

TRAFIKKEN i Esbjerg Kommune 2020. Esbjerg Kommune Teknik & Miljø Maj 2011 TRAFIKKEN i Esbjerg Kommune 2020 Esbjerg Kommune Teknik & Miljø Maj 2011 Trafikken i Esbjerg hvordan i 2020? Biltrafikken i Esbjerg er steget gennem mange år, og særligt i en række store vejkryds opleves

Læs mere

Mobilitetsstrategi 2013-2025. mod en bæredygtig kommune UDKAST

Mobilitetsstrategi 2013-2025. mod en bæredygtig kommune UDKAST Mobilitetsstrategi 2013-2025 mod en bæredygtig kommune UDKAST Mobilitet handler om mennesker med mere... Forord Aalborg kommunes Trafik- og Miljøhandlingsplaner har i en årrække været med til at sætte

Læs mere

Perspektiver for udviklingen af. med bane i Danmark. Kontorchef Tine Lund Jensen

Perspektiver for udviklingen af. med bane i Danmark. Kontorchef Tine Lund Jensen Perspektiver for udviklingen af den intermodale godstransport med bane i Danmark Kontorchef Tine Lund Jensen Side 2 Hvorfor skal vi overhovedet tale om intermodalitet? Samspillet mellem transportformerne.

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT TRAFIKCHARTER GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har nen gennemskæres af Holbækmotorvejen, Køge Bugt Motorvejen samt af S-banen. De to hovedfordelingsveje i kommunen er Vallensbæk Torvevej

Læs mere

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet rafik Regional Udviklingsplan 2012 Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet På det kollektive transportområde har kommunerne og regionerne en vigtig rolle som trafikindkøber. Movia er Danmarks

Læs mere

Ny klassificering af vejnettet - faser og trin i processen

Ny klassificering af vejnettet - faser og trin i processen Ny klassificering af vejnettet - faser og trin i processen 7. oktober 2007 / Anette Jensen, SAMKOM sekretariatet Introduktion...2 Baggrund...3 Fase 1. Udpegning af trafikvejnet uden for de større byer...4

Læs mere

Elev Bakker, Trafik og veje baggrundsnotat

Elev Bakker, Trafik og veje baggrundsnotat Notat Elev Bakker, Trafik og veje baggrundsnotat 27. oktober 2010 Udarbejdet af jii Kontrolleret af Godkendt af 1 Turgeneration og turrater...2 2 Turmønster...3 3 Trafikafvikling...4 3.1 Kortlægning af

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen Investeringer KKR HOVEDSTADEN i fremtiden Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen 21. april 2008

Læs mere

KAPITEL 6 RETNINGSLINJER FOR AREALRESERVATIONER I DET ÅBNE LAND

KAPITEL 6 RETNINGSLINJER FOR AREALRESERVATIONER I DET ÅBNE LAND KAPITEL 6 RETNINGSLINJER FOR AREALRESERVATIONER I DET ÅBNE LAND 419 Oversigtskort Motortrafikvej Ødsted - Ny Højen Billundvej Kastanievej 2,0 F 3,0 Hærvejen 4,0 0,0 Gøddinghusevej Rodalvej 5,0 MTV 6,0

Læs mere

3. Infrastruktur, transport. og miljøbeskyttelse

3. Infrastruktur, transport. og miljøbeskyttelse 3. Infrastruktur, transport og miljøbeskyttelse 3.1 Veje og stier 3.1 Veje og stier Figur 3.1 Transportforholdene har stor betydning for samfundsudviklingen. Det er vigtigt, at der sikres gode og effektive

Læs mere

Vision for banetrafikken i Region Sjælland

Vision for banetrafikken i Region Sjælland Vision for banetrafikken i Region Sjælland En sammenhængende og attraktiv banebetjening i Region Sjælland fra landsdels og lokaltrafik til østdansk trafik. Mobiliteten i Region Sjælland er vigtig. Borgerne

Læs mere

Trafikstyrelsen info@trafikstyrelsen.dk. Høringssvar: Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027

Trafikstyrelsen info@trafikstyrelsen.dk. Høringssvar: Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 Trafikstyrelsen info@trafikstyrelsen.dk Høringssvar: Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 30-11-2012 Sag nr. 12/1766 Dokumentnr. 46640/12 Johan Nielsen Tel. 35298174 E-mail: Jon@regioner.dk

Læs mere

Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune

Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune Indledning. I Regeringens Transporthandlingsplan fra 1993 "Trafik 2005" fremhæves cyklen som et miljøvenligt

Læs mere

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune.

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Aalborg Kommune har i en årrække fokuseret på at fremme den bæredygtige transport - herunder forholdene for

Læs mere

Stiplan 2010. - offentlige cykel- og gangstier til transport

Stiplan 2010. - offentlige cykel- og gangstier til transport Stiplan 2010 - offentlige cykel- og gangstier til transport Maj 2011 Stiplan 2010 Ringsted Kommune Drift og Forsyning Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 9. maj 2011 2 Indhold Forord 5 Planens

Læs mere

Transportens dag 2011 Havnenes rolle i transportsystemet Orla Grøn Pedersen, formand for Havnelovudvalget

Transportens dag 2011 Havnenes rolle i transportsystemet Orla Grøn Pedersen, formand for Havnelovudvalget Transportens dag 2011 Havnenes rolle i transportsystemet Orla Grøn Pedersen, formand for Havnelovudvalget Disposition: Havnenes rolle i transportsystemet Havnenes udvikling siden år 2000 Havneloven i dag

Læs mere

Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013

Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Region Midtjylland og de 19 kommuner i den midtjyske region januar 2013 KKR MIDTJYLLAND Forslag til prioriteringer af statslige investeringer

Læs mere

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009 Sjællandsprojektet Møde 16. juni 2009 60.000 30.000 0-2.000 2-5.000 5-30.000 Hovedpointer fra borgmester-interviewene Regional udvikling Del af en stærk Metropol med regionale forskelle Nye regionale konkurrenceparametre

Læs mere

AARHUS LETBANE. Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland

AARHUS LETBANE. Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland AARHUS LETBANE Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland Region Midtjylland, Aarhus, Norddjurs, Syddjurs, Randers, Favrskov, Silkeborg, Skanderborg og Odder Kommuner samt Midttrafik Plan for en sammenhængende

Læs mere

transportplaner I NTN-korridoren

transportplaner I NTN-korridoren Sammenhænge mellem nationale transportplaner I NTN-korridoren Nordisk Transportpolitisk Netværk Seminar 29. september 2009 COWI Thomas Thume Majken Kobbelgaard Andersen 1 Præsentation Gennemgang af landenes

Læs mere

TRAFIKPLAN FOR REgION MIdTjyLLANd

TRAFIKPLAN FOR REgION MIdTjyLLANd TRAFIKPLAN FOR region midtjylland Den regionale trafikplan herunder X bus og privatbaner Visioner og principper for det regionale rutenet Den regionale udviklingsplan sammenfatter Regionsrådets visioner

Læs mere

Indholdsfortegnelse Infrastruktur og støj...2/24

Indholdsfortegnelse Infrastruktur og støj...2/24 Indholdsfortegnelse Infrastruktur og støj...2/24 Transportkorridor...5/24 Bemærkninger til retningslinjer...6/24 Baggrund for retningslinjer...7/24 Veje...8/24 Bemærkninger til retningslinjer...10/24 Baggrund

Læs mere

Statens jernbaneplan, resumé og forslag til bemærkninger fra Region Syddanmark

Statens jernbaneplan, resumé og forslag til bemærkninger fra Region Syddanmark Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Ebbe Jensen Afdeling: Mobilitet og infrastruktur E-mail: Ebbe.Jensen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 08/8455 Telefon: 76631987 Dato: 19. august 2008 Statens jernbaneplan,

Læs mere

Regionaltog i Nordjylland

Regionaltog i Nordjylland 1 Regionaltog i Nordjylland Banebranchen 5. maj Fremtidens passagertrafik Svend Tøfting Region Nordjylland LIDT HISTORIE 2 2000 Nordjyllands amt overtager Skagens- og Hirtshalsbanen 3 Juni 2004 Nye skinner

Læs mere

Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune

Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune Nørre Aaby Kommune Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune Nørre Aaby Kommune Udarbejdet i samarbejde med INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 3 2 PROBLEM- OG INDSATSOMRÅDER 4 2.1 Problemområder

Læs mere

Sjælland baner vejen frem

Sjælland baner vejen frem Sjælland baner vejen frem Pendlerne på Sjælland kører længst for at komme på arbejde i Danmark. Samtidig har Sjælland udviklet sig til Østdanmarks store trafikkryds, hvor øst-vestlig trafik møder nord-sydgående

Læs mere

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden

Læs mere

Input til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand

Input til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand Letbaner.DK Østergade 16 8660 Skanderborg Tlf.: 30 34 20 36 e-mail: hb@letbaner.dk Input til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand 1. høringsrunde Marts 2016 Figur 1: Oversigt over høringsbidragets hovedindhold

Læs mere

Forord. Trafiksikkerhedsplanen erstatter kommunens tidligere trafiksikkerhedsplan fra 2010.

Forord. Trafiksikkerhedsplanen erstatter kommunens tidligere trafiksikkerhedsplan fra 2010. Vejle Kommune 2014 Forord Vejle Kommune har udarbejdet en trafiksikkerhedsplan for perioden 2014-2017. Med denne har Vejle Kommune skabt et grundlag for de kommende års arbejde med trafiksikkerhed. Trafiksikkerhedsplanen

Læs mere

DN Fredensborg Formand: Niels Hald, Åtoften 165, 2990 Nivå Telefon:49 14 61 60, e-mail: fredensborg@dn.dk

DN Fredensborg Formand: Niels Hald, Åtoften 165, 2990 Nivå Telefon:49 14 61 60, e-mail: fredensborg@dn.dk DN Fredensborg Formand: Niels Hald, Åtoften 165, 2990 Nivå Telefon:49 14 61 60, e-mail: fredensborg@dn.dk 20. maj 2008 DN PGPAK 08002-004 Region Hovedstaden Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød. Bemærkninger

Læs mere

TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Trafik og Infrastruktur I et regionalt udviklingsperspektiv

Læs mere

DB Schenker Rail Scandinavia

DB Schenker Rail Scandinavia DB Schenker Rail Scandinavia Miljørigtig godstransport og effektivitet på tværs af grænser Sverige Danmark - Tyskland 1 Om DB Schenker Rail Scandinavia er ejet i fællesskab af Deutsche Bahn (D) og Green

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

for syddanske ønsker til statens investeringsplan for infrastruktur

for syddanske ønsker til statens investeringsplan for infrastruktur Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Erik Ørskov Afdeling: Direktørområdet E-mail: Erik.Oerskov@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 09/731 Telefon: 76631989 Dato: 6. marts 2009 Notat Opfølgningsstrategi

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2014-2017

Trafiksikkerhedsplan 2014-2017 Trafiksikkerhedsplan 2014-2017 Favrskov Kommune Trafik og Veje 2014 Forord Favrskov Kommune udarbejdede i 2008 en trafiksikkerhedsplan med det ambitiøse mål at reducere antallet af dræbte og tilskadekomne

Læs mere

HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR

HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR SAMMENLIGNET MED 5 ANDRE NORDEUROPÆISKE REGIONER 2014 Hovedstadsregionen er en international metropol med afgørende betydning for væksten i Danmark Stor befolkningstilvækst

Læs mere

Bilag 3: Letbanen i Østjylland

Bilag 3: Letbanen i Østjylland Bilag 3: Letbanen i Østjylland Letbane i Århusområdet Der pendles mere og længere end nogensinde før, og udviklingen ser ud til at fortsætte. I dag er store dele af vejsystemet i Østjylland overbelastet

Læs mere

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS Projektets formål er at skabe direkte adgang til E45 Østjyske Motorvej fra Horsens by og havn via etablering af nyt tilslutningsanlæg nord for

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør. Railion Scandinavia A/S

Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør. Railion Scandinavia A/S Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør Railion Scandinavia A/S 1 Status og perspektiv Finanskrise godsmængderne under pres Krisen er også mulighedernes vindue Ledig kapacitet Projekter der ikke tidligere

Læs mere

Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade

Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade TILLÆG TIL Hastighedsplan 2006-2012 Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade Tillæg til Hastighedsplan 2006-2012 for Klausdalsbrovej, Herlev Ringvej og Herlev Hovedgade er udarbejdet i 2007-08

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr.

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr. NOTAT Dato J. nr. 22. maj 2015 Udmøntning af Pulje til busfremkommelighed Nedenfor præsenteres de projekter som får støtte af Pulje til busfremkommelighed. Der udmøntes midler til 18 projekter til i alt

Læs mere

Strukturbillede VIBY Sjælland

Strukturbillede VIBY Sjælland Strukturbillede VIBY Sjælland Indhold Forord 3 Visionen 4 Hovedstrukturen 5 Fra vision til plan 5 Boliger 5 Bymidten 6 Erhverv 7 Den grønne struktur 7 Trafikstruktur 7 Vedtaget af Roskilde Byråd den 18.

Læs mere

Det overordnede mål er at fredeliggøre

Det overordnede mål er at fredeliggøre KOLDING KOMMUNE BYMIDTEN SKAL FREDELIGGØRES TRAFIKALT Det overordnede mål er at fredeliggøre bymidten i trafikal henseende og højne sikkerheden for de»bløde«trafikanter samt forbedre de handicappedes forhold.

Læs mere

Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne

Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne Transportministeriet Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne i Østjylland 30. april 2009 I Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 mellem regeringen, Socialdemokraterne,

Læs mere

Bemærkninger til indkomne forslag til Planstrategien

Bemærkninger til indkomne forslag til Planstrategien Samlet af Trekantområdet Danmark sekretariatet. Bemærkninger til indkomne forslag til Planstrategien Afsender Resumé Bemærkninger Vejle Amts Historiske Samfund (Billund og Vejle) Historisk Samfund bakker

Læs mere

1 Velkomst ved Hans Kjær, Esbjerg Kommune

1 Velkomst ved Hans Kjær, Esbjerg Kommune MØDEREFERAT TITEL Workshop om Esbjerg Trafik- og Mobilitetsplan DATO 20. juni 2012 STED Esbjerg Vandrerhjem, Gl. Vardevej 80, 6700 Esbjerg REFERENT Nikolaj Berg Petersen, COWI (nbpt@cowi.dk) 29. juni 2012

Læs mere

Der er en række forhold, der gør, at det netop nu er yderst relevant at drøfte banebetjeningen på Sjælland.

Der er en række forhold, der gør, at det netop nu er yderst relevant at drøfte banebetjeningen på Sjælland. Trafikstyrelsen Dato: 26. oktober 2012 Udkast til høringssvar om trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 Region Sjælland har modtaget trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 i høring med

Læs mere

Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport

Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport Indledning I foråret 2008 igangsatte Ikast-Brande Kommune udarbejdelsen af en samlet trafikplan indeholdende delplaner for trafiksikkerhed,

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

et nordjylland i udvikling!

et nordjylland i udvikling! et nordjylland i udvikling! Nordjylland står sammen i samfundets interesse. Køen over Limfjorden bliver i de kommende år længere og længere. Limfjorden bliver snart en barriere for Nordjyllands udvikling.

Læs mere

Shared space erfaringer og anbefalinger

Shared space erfaringer og anbefalinger Shared space erfaringer og anbefalinger Forfatter: Sekretær for Vejregelgruppen om Byernes trafikarealer Helle Huse, Rambøll (hhu@ramboll.dk) Shared space principper er grundlaget for udformning af mange

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Godkendt på Teknisk Udvalgs møde den 5. maj 2010 INDHOLD 1 Forord...3 2 Kortlægning af nuværende forhold...4 3 Utryghed blandt borgere i kommunen....5 4 Skolevejsundersøgelse...

Læs mere

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler November 12, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Voldruten og Søruten De to ruter er behandlet på et mere foreløbigt niveau end de øvrige ruter og det må forventes, at linjeføringerne tages op til

Læs mere

f f: fcykelpolitikken2012-20

f f: fcykelpolitikken2012-20 -20 f f: fcykelpolitikken2012-20 Forord Cykling er ikke alene godt set ud fra økonomiske og sundheds- og miljøperspektiver. Cykling er en ideel transportform, som medfører uafhængighed for den enkelte

Læs mere

- EN GOD INVESTERING. 14 gode grunde 3. LIMFJORDSFORBINDELSE. www.3limfjordsforbindelse.nu info@3limfjordsforbindelse.nu

- EN GOD INVESTERING. 14 gode grunde 3. LIMFJORDSFORBINDELSE. www.3limfjordsforbindelse.nu info@3limfjordsforbindelse.nu 3. LIMFJORDSFORBINDELSE - EN GOD INVESTERING Det nye Folketing skal sikre, at der nu vedtages en anlægslov for den 3. Limfjordsforbindelse, samt at der anvises en statslig finansiering. 14 gode grunde

Læs mere

5. Trafik info Kommuneplan 2009 - Forslag 02.03.2009 43 Hovedstruktur og retningslinier

5. Trafik info Kommuneplan 2009 - Forslag 02.03.2009 43 Hovedstruktur og retningslinier 5. Trafik info 43 5.1 Den trafikale infrastruktur En tidssvarende og velfungerende infrastruktur på trafik- og transportområdet er en væsentlig forudsætning for samfundsudviklingen. Det gælder områder

Læs mere

Vision for banetrafikken i Region Sjælland. Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 Lars Bosendal

Vision for banetrafikken i Region Sjælland. Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 Lars Bosendal Vision for banetrafikken i Region Sjælland Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 Lars Bosendal Vision for banetrafikken i Region Sjælland En fælles vision fra kommunerne og Region Sjælland Et samlet syn

Læs mere

BILAG 1 - PROJEKTBESKRIVELSE. Trafikstyrelsen Gammel Mønt 4 1117 København K. Mrk. Fremkommelighedspuljen. Natur, Miljø og Trafik Trafik og Anlæg

BILAG 1 - PROJEKTBESKRIVELSE. Trafikstyrelsen Gammel Mønt 4 1117 København K. Mrk. Fremkommelighedspuljen. Natur, Miljø og Trafik Trafik og Anlæg BILAG 1 - PROJEKTBESKRIVELSE Trafikstyrelsen Gammel Mønt 4 1117 København K Mrk. Fremkommelighedspuljen By- og Kulturforvaltningen Natur, Miljø og Trafik Trafik og Anlæg Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks

Læs mere

Cykelstiplan 2015. Indledning

Cykelstiplan 2015. Indledning Cykelstiplan 2015 En del af trafikplan 2015 Indledning Kommunale mål På landsplan er der i følge Transportvaneundersøgelsen 1992-2013 tendens til et generelt fald i cykelandelen af alle ture. I modsætning

Læs mere

Notat om lokalisering af Jerne station

Notat om lokalisering af Jerne station Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 41780293 Fax 7262 6790 sia@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk om lokalisering af Jerne station Esbjerg Kommune og Trafikstyrelsen holdt den 6. maj

Læs mere

Oversigtsskema over ophævelse af regionplanretningslinier for Aalborg Kommune

Oversigtsskema over ophævelse af regionplanretningslinier for Aalborg Kommune Oversigtsskema over ophævelse af regionplanretningslinier for Aalborg Regionplan Regionplan Regionplan - Tekst Ny plan Ny retningslinje Planlov 11a Ophævelseskommentar Regionplan 2005 2.1.1 Det regionale

Læs mere

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne.

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne. Fyn på banen FYN på banen Væksten i den fynske byregion skal øges gennem investeringerne i infrastrukturen Vi vil skabe et bæredygtigt transportsystem Den fynske byregion skal have Danmarks bedste bredbåndsdækning

Læs mere

Vurderingen baserer sig på følgende grundlag: - Bebyggelsesplan, dateret 19/12 2014. - Trafiktællinger, Hillerød Kommune

Vurderingen baserer sig på følgende grundlag: - Bebyggelsesplan, dateret 19/12 2014. - Trafiktællinger, Hillerød Kommune Notat Hillerød Kommune ULLERØDBYEN Trafikal vurdering 17. december 2014 Projekt nr. 218546 Dokument nr. 1214349121 Version 1 Udarbejdet af ACH Kontrolleret af PFK Godkendt af PFK 1 BAGGRUND I forbindelse

Læs mere

Scoping i forbindelse med miljøvurdering af forslag til kommuneplantillæg Udpegning af potentielle områder til placering af solenergianlæg

Scoping i forbindelse med miljøvurdering af forslag til kommuneplantillæg Udpegning af potentielle områder til placering af solenergianlæg Hjørring Kommune Til berørte myndigheder, organisationer og foreninger Team Plan Springvandspladsen 5 9800 Hjørring Telefon 72 33 33 33 Fax 72 33 30 30 hjoerring@hjoerring.dk www.hjoerring.dk Hjørring

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Kommuneplantillæg om nye Vejanlæg i Aalborg Syd Byrådet vedtog den 14. december 2009

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne.

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne. Fyn på banen FYN på banen Væksten i den fynske byregion skal øges gennem investeringerne i infrastrukturen Vi vil skabe et bæredygtigt transportsystem Den fynske byregion skal have Danmarks bedste bredbåndsdækning

Læs mere

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 2 Forord Aalborg Kommune vil være en bæredygtig kommune. Med underskrivelsen af Aalborg Charteret i 1994 og Aalborg Commitments i 2004, har Byrådet fastlagt

Læs mere

REGIONALT KNUDEPUNKT HØJE TAASTRUP - OGSÅ FREMOVER? INDHOLD. 1 Baggrund og formål 2

REGIONALT KNUDEPUNKT HØJE TAASTRUP - OGSÅ FREMOVER? INDHOLD. 1 Baggrund og formål 2 HØJE-TAASTRUP KOMMUNE REGIONALT KNUDEPUNKT HØJE TAASTRUP - OGSÅ FREMOVER? ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Baggrund

Læs mere

Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17

Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17 30 Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17 Gennemsnit af borgernes prioritering på hjemmesiden. Tema Point Uheld

Læs mere

TRAFIKPLAN FOR jernbanen 2008-2018

TRAFIKPLAN FOR jernbanen 2008-2018 TRAFIKPLAN FOR jernbanen 2008-2018 Trafikplan for jernbanen 2008-2018 Strækninger Region Midtjylland betjenes af følgende statslige jernbanestrækninger (i parentes er anført den del af strækningen, der

Læs mere

Strategi for byernes erhverv

Strategi for byernes erhverv Strategi for byernes erhverv Dansk byplanlaboratorium og Erhvervsstyrelsen 1 Virksomhederne er forskellige og ligger mange steder i byerne De store og miljøbelastende industrier 2 Virksomhederne er forskellige

Læs mere

Strategi for Horsens Erhvervshavn 2015-2020

Strategi for Horsens Erhvervshavn 2015-2020 Strategi for Horsens Erhvervshavn 2015-2020 Indhold: Baggrund.3 Vision.4 Strategi..5 Handlingsplan..7 Opfølgning..9 Baggrund Horsens by og havnen hører sammen og har gjort det i hundredvis af år. Havnen

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

UDKAST. MT Højgaard A/S. 1 Indledning. Sorgenfri Torv Trafikanalyse, sammenfatning. 17. januar 2014 SB/PSA

UDKAST. MT Højgaard A/S. 1 Indledning. Sorgenfri Torv Trafikanalyse, sammenfatning. 17. januar 2014 SB/PSA UDKAST MT Højgaard A/S Sorgenfri Torv Trafikanalyse, sammenfatning 17. januar 2014 SB/PSA 1 Indledning I forbindelse med planerne for området omkring Sorgenfri Torv har Via Trafik analyseret de fremtidige

Læs mere

Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025

Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025 Optimeringsplanen består af 6 rapporter, som udgør selve optimeringsplanen, med

Læs mere

ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK

ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK 2 FORORD I januar 2014 besluttede Folketinget at give et massivt løft til de danske jernbaner. Investeringer i nye skinner og hurtigere forbindelser skal

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Trafiksikkerhed. December 2015

Trafiksikkerhed. December 2015 Trafiksikkerhed December 2015 Vejdirektoratet råder over en række erfarne og lokalt tilknyttede trafiksikkerheds- og tilgængelighedsrevisorer samt teknikere til stedfæstelse af uheld. Der benyttes uddannede

Læs mere

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune FORSLAG Cykel- og stipolitik En politik for cyklisme og stier Randers Kommune 1 Indholdsfortegnelse En kommune i bevægelse... 3 Formål og vision... 5 Formålet med en cykel- og stipolitik... 5 Hvordan bruges

Læs mere

S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk

S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk Til Kerteminde Kommune att. Kent Stephensen Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Dato: 19.02.2008. Bemærkninger til planforslaget

Læs mere