Talentvejen Maj 2013

Transkript

1 Talentvejen Maj 2013

2 TALENTVEJEN MAJ 2013 Forfattere: Teknologisk Institut Gregersensvej 2630 Taastrup Kontakt : Annemarie Holsbo University College Syddanmark Lembckesvej Haderslev Kontakt: Simon Schulin 2

3 TALENTVEJEN MAJ 2013 Forord fra opdragsgiver Med denne rapport har vi nu fået et stærkt og godt afsæt til det videre udviklingsarbejde, og der passeres endnu en vigtig milepæl på Talentvejen. Det er en stor glæde og fornøjelse at kunne præsentere dette spændende forarbejde med en definition af talentbegrebet i forhold til de unge på erhvervsuddannelser, som vi ønsker og tror på. For de fleste projekt- og idémagere er det altid spændende at arbejde med udvikling, forandringer og ikke mindst nytænkning. Det har alle klart demonstreret i denne fase af projektet, og med højt engagement lige fra dag ét. Der er leveret et meget seriøst og kompetent arbejde af Annemarie Holsbo og Samuel Olsen fra Teknologisk Institut og Simon Schulin fra UC Syddanmark. De har alle været de drivende kræfter i denne startproces, som nu skal være fundamentet til Talentvejens etablering. Definitionen af talentbegrebet tilfører stor værdi til projektet, og de seks talentkarakteristika skal nu forplante sig ind i erhvervsskoleverdenen, og omsættes til reelle handlinger gennem kvalificering af skolerne og deres underviseres kompetencer. Derudover sætter vi, med denne definitionsrapport, nye spor i den mangfoldige dialog om talentudvikling og måske med nye antagelser, som ikke tidligere har været på bordet. Vi mener, at det kan give god mening at adskille talentbegrebet fra meninger og holdninger omkring eliteudvikling, og dermed fokusere på en større gruppe af ressourcepersoner i en mere nuanceret tilgang omkring talentudvikling. Lige nu og fremover vil det for erhvervsuddannelsernes positive udvikling være både gavnligt og udbytterigt at få identificeret de unge, der indeholder den palette af egenskaber, som hæver overliggeren på uddannelserne og kompetenceudviklingen i samspillet mellem skole og virksomhed. Hele initiativet med Talentvejen vil blive et væsentligt bidrag til en dagsorden om fortsat vækst og innovation i Danmark. En stor tak til alle jer, som har bidraget med et godt afsæt. John Vinsbøl Projektchef for Talentvejen Projektansvarlig for Talentvejen. Selandia - CEU 3

4 TALENTVEJEN MAJ

5 TALENTVEJEN MAJ 2013 Forord fra forfatterne Denne rapport er udarbejdet i et samarbejde mellem Teknologisk Institut og University College Syd i perioden 7. februar hvor projektet havde åbningskonference - til den 25.april I denne tre måneders periode er der blevet gennemført tre fokusgruppeinterview med undervisere og ledere fra de deltagende erhvervsskoler. Der har i alt deltaget 26 personer, som har repræsenteret de 13 deltagende skoler. Der er gennemført interview med formanden og en repræsentant fra Håndværksrådet samt interview med 14 forskellige virksomheder. Oprindelig var det tanken, at virksomhedsrepræsentanterne også skulle have været samlet i fokusgrupper, det viste sig desværre ikke at kunne realiseres - især fordi denne del af projektet har arbejdet med meget korte tidsterminer. Det er konsulenterne fra Teknologisk og UCS, der har gennemført interviewene. Fokusgruppeinterviewene havde fokus på at definere og indsnævre det talentbegreb, der anvendes i dette projekt. Interviewene blev desuden anvendt til at undersøge den viden og erfaring de erhvervsskoler, der deltager i projektet, har i forhold til at arbejde med at spotte og udvikle de talentfulde elever i skolesammenhæng og i praktikperioderne i virksomhederne. Omdrejningspunkter var: talentidentifikation, talentudvikling, talentforløsning. Vi har indsamlet og gennemgået tilgængelige materialer fra virksomheder, her især store internationale virksomheder, der arbejder med talentudviklingsprogrammer, som de bl.a. bruger til at brande sig på i forhold til tiltrækning af arbejdskraft og derefter præsenterer på konferencer. Endelig hviler rapporten på indsamling og grundig bearbejdning af analyser, undersøgelser og teoretiske værker - danske såvel som internationale. Konsulenterne siger tak for spændende fokusgruppemøder og samtaler, konstruktiv udvikling og dialog med projektledelsen og ønsker Talentvejen held og lykke på den videre færd. Annemarie Holsbo, Samuel Michael Olsen og Simon Schulin 5

6 TALENTBEGREBET TALENTVEJEN MAJ 2013 Man bliver et bedre talent, hvis man er bevidst om, at man har det. Jesper, StepTech 6

7 TALENTVEJEN MAJ 2013 Indholdsfortegnelse Talentbegrebet Indledning... 9 Hvad er talent?...10 Hvad ligger til grund for et talent?...11 Hvordan spottes talent?...12 Talentvejens definition på talent...15 Talentdidaktik - Hvordan dyrkes talentet?...15 Anbefalinger...17 Talentudvikling i skoleregi Talentudvikling...20 Talentudvikling på erhvervsskoler...21 En ny dagsorden på erhvervsskolerne...21 Talentudviklingstilbud...22 Mercantec: en model for talentudvikling...23 Erfaringer og effekter fra talentudviklingstiltag på erhvervsskolerne...24 Undervisere spiller en central rolle i talentudvikling...25 Tilbud til talentfulde elever kan have en positiv afledt effekt på underviserne. Lærere oplever større...25 Centre of Excellence...26 Solidt fundament for at understøtte udvikling af talenter...26 Talentudvikling i udlandet...26 Talentudvikling i USA og Storbritannien The Challenge Awards...28 Talentudvikling i virksomhedsregi Talentudvikling i praktikvirksomheder...29 Frese A/S: talentudvikling i en SMV...32 Sammenhæng mellem skole- og praktikperiode er nødvendig for en effektiv talentudvikling...32 Talentudvikling i andre virksomhedsfunktioner...34 Kildemateriale Litteraturliste Referencer...39 BILAG 1: Partnere på Talentvejen...40 BILAG 2: Følgende virksomheder har deltaget i dataindsamlingen...41 BILAG 3: Følgende personer fra erhvervsskolerne har deltaget i dataindsamlingen

8 TALENTBEGREBET TALENTVEJEN MAJ

9 TALENTBEGREBET TALENTVEJEN MAJ 2013 Talentbegrebet Indledning Hvad er talent i erhvervsuddannelsessammenhæng? Og hvorfor er det vigtigt at fokusere på talentet hos eleverne på en erhvervsorienteret uddannelse? Det burde være nærmest indlysende, at når en elev har fået sit svendebrev, så er han/hun en håndværker, der kan mestre fagets grundlæggende færdigheder. Men i arbejdsgruppens interview med både undervisere på erhvervsskolerne, den ansvarlige mester og direktøren i de små og mellemstore virksomheder, er der en klar opfattelse af, at der er nogle funklende perler imellem de mange elever, som bare kan det der ekstra. De har talent.vi har derfor haft som mål at lave en dynamisk definition af talent, som kan hjælpe både virksomheder og erhvervsskoler med at spotte og hjælpe talentet på vej: Fordi eleven med talent ikke skal spilde sine evner Fordi den talentfulde elev sikrer en positiv spredning af faget til de andre elever Fordi virksomheden får et dynamisk arbejdsmiljø, både blandt svende og elever Fordi vi lever i et marked, der er globalt og, at talent er med til at bevare det gode ry og sikre den høje standard, der kendetegner danske erhvervsuddannelser Forskningen indenfor talentudvikling er også global. I stort set alle lande, inklusive ikke vestlige lande, arbejder man med en form for talent og talentudvikling. Det er alene de forskellige kulturers opfattelser af talent og talentfremme, der varierer. I en undersøgelse af kreativitet i forbindelse med talent i Kina, USA, Tyskland, Japan, Tyrkiet m.fl. viste det sig, at alle arbejder med talent og, at det er selve den kulturelle implikation af begrebet som varierer (Phillipson & Mccann, 2010). Følgelig bliver der en tættere forbindelse imellem uddannelse og globalisering.talent er eksisterende i de lande, vi konkurrerer med, både i en direkte og indirekte konkurrence. Talent skal fremmes, da det alt andet lige vil løfte fundamentet højere op. Talentudvikling er i en dansk erhvervsuddannelseskontekst udvikling af praksis i praksis, i det særlige tosidede læringsfelt, som udgør en EUD, uddannelse på to ben: teori/praksis på skolen, og praksis/teori i virksomheden. I den sammenhæng skal man se resultatet af arbejdsgruppens overblik over talentlitteraturen, sammenholdt med interview vi har haft med både undervisere på erhvervsskolerne og ledere, mestre og direktører i små og mellemstore virksomheder. Målet er at gøre det komplekse enkelt. Der er mange faglige uddannelser i Danmark, og der er mange meninger om, hvordan man udvikler talent, ligesom der er flere forskellige syn på, hvad talent er. Vi har gennemgået de forskellige interview og sammenholdt essensen med forskningen på feltet. Dette har efter vores bedste overbevisning skabt Vi kan ikke forske os ud af det (hvordan vi håndterer udfordringen/opgaven med talentudvikling) og sætte os og vente på, at der ankommer en mirakelkur, den helt suveræne metode, der anviser vejen til den rigtige undervisning. I så fald venter vi ikke alene på et tog, der aldrig ankommer, men også på den forkerte perron. Talentrapport 2011:4, UVM 9

10 TALENTBEGREBET TALENTVEJEN MAJ 2013 nogle dynamiske karakteristika, som er til at arbejde med i praksis, da de netop dækker virksomhedernes behov og syn på talent, og de er i tråd med talentforskningen. Det er samtidig en overvejelse værd at huske sig selv på, når man arbejder med talentudvikling, at det ikke er eliten, vi jagter, men de elever, som ligger i øverste del over gennemsnittet. Det er et positivt syn på eleverne i det danske erhvervsuddannelsessystem, som samtidig understøtter den pointe, at det indenfor de eksisterende rammer faktisk er muligt at talentudvikle. Det vil være en vindersag for alle tre direkte involverede parter: Eleverne, skolerne og virksomhederne. Helt konkret gør vi det med eleverne, at vi laver nogle planer, hvad vil du? Og så laver vi nogle interne uddannelsesforløb. Internt akademi. Typisk har vi fem, ti personer igennem sådan et forløb. Vi inddrager dem i kulturen i virksomheden. Her kan vi spotte hvem der har potentielt talent. Der er måske dem med, som bare er blevet skide kompetente medarbejdere. En god kulturbærer. Det er en strategi vi har kørt med de sidste tre år. Og det er en udvælgelseskapacitet. Det er godt. Vi sætter et hold, hver halve år. Ole, OK Grøn Anlæg Hvad er talent? Når vi skal have et begreb om talent og talentudvikling i en EUD sammenhæng, har målet været at få fat i talentet, som det fremstår i vekseluddannelsen, som en kobling mellem skole og praktik. Hvad vi ved er, at talentmassen er bredt sammensat. Der findes de stille talenter, de meget åbenlyse talenter og de bogligt svage elever, som udviser et klart praktisk talent. Vi ved også, at karakterskalaen ikke siger noget endegyldigt brugbart om eventuelt talent. Faktisk har der i vores interview med virksomheder og skoler været synspunkter om, at 12 tallet er en hæmsko for talent. Eleven bliver forblændet af sit 12 tal, og ser sig selv som tilstrækkelig god. Forskningen siger om talent, at det er de bedste 10 procent af en årgang, som er talentfulde. (Gagné, 2004). I en klasse med 20, vil der ved en screening målrettet mod talent være to elever, som er potentielle talenter. Set over en årgang eller en hel skole, bliver det til en del. Så med en aktiv indsats fra skolens side kan der udpeges en del kommende talenter. Dem, der går deres egne veje, kommer mange gange meget videre, men har ikke de bedste karakterer. Hervør, Media College Aalborg Vi har følgelig sat den internationale forskning ind i en dansk erhvervsskolekontekst for at kunne: 1. Skabe et overblik over, hvad der ligger til grund for et talent 2. Se hvordan talentet spottes 3. Se hvordan talent dyrkes og udvikles Tilsammen giver det et overblik over, hvad talent er i en dansk EUD sammenhæng. Disse tre for hold handler nærværende afsnit om. 10

11 TALENTBEGREBET TALENTVEJEN MAJ 2013 Hvad ligger til grund for et talent? To nøglebegreber i uddannelsessammenhæng: 1 Evner: Naturlige anlæg eller færdigheder og viden i den menneskelige aktivitet på et niveau, som placerer individet i de bedste 10 procent sammenlignet med de tilsvarende aldersgrupper, som er engageret indenfor det givne felt. Talent: Mestring af systematisk tilegnede færdigheder på et niveau, som placerer individet i de bedste 10 procent sammenlignet med de tilsvarende aldersgrupper, som er engageret indenfor det givne felt. Der er altså to perspektiver på talent: Evner anskuet som nogle naturlige anlæg eller færdigheder som en elev har. Noget indre i eleven Det ydre - her som anvendelse af den systematisk tilegnede viden - der foregår på både skole og praktiksted I kombination med, at eleven kan anvende den viden, han får på praktikstedet eller fra teorien på skolen, er der tale om et talent. Francois Gagnés model - Fortolket ind i en dansk talentkontekst. Naturlige evner kompetent Mentale og fysiske Intellektuelle Kreative Sociale Perceptuelle Muskelstyrke Udholdenhed Katalysatorer Omgivelserne Miljøet Individer (familie, lærere etc.) Undervisningsforanstaltninger Personlighedtræk Vilje Engagement Nysgerrighed Social kompetent Innovativ Overblik Udviklingsprocessen Aktiviteter Fremskridt Investering (tid, energi, økonomi) Kompetencer i en dansk EUD kontekst Tekniske Sociale Administrative Forretningsmæssige Udviklende/innoverende Bliver disse to forhold mestret på en særlig måde, som ligger over gennemsnittet, er der et talent. Denne to-strengede model inkluderer også de bogligt svage elever, da der netop foregår systematisk, formidlet viden til eleven også i de praktiske dele af en dansk erhvervsuddannelse. Pointen er, at det er måden, viden bliver formidlet på, der er afgørende indenfor de eksisterende rammer. Viden formidlet som refleksion over teori og praksis er særligt anvendeligt i en dansk talentsammenhæng - vekseluddannelsessystemet. Det betyder, at der skal være en særlig forståelse af, hvordan en elev tilegner sig viden, og hvordan denne viden bliver formidlet, når man taler om et potentielt talent. Karakterskalaen er ikke anvendelig, hvis alle potentielle talenter skal spottes. Man skal i stedet i overvejende grad se på praksis. 1 Francois Gagné, International talentforsker, benævner sin teori DMGT, The Differentiated Model of Giftedness and Talent, (Gagné, 2004). 11

12 TALENTBEGREBET TALENTVEJEN MAJ 2013 Hvordan spottes talent? En potentiel talentfuld elev vil allerede i den praktiske del af skoletiden udvise en særlig dybere forståelse af sit fag. Det kan være en ny måde at gribe en opgave an på, eller at eleven reflekterer over tavleundervisningen ved at benytte eksisterende viden, men sætter det ind i en ny sammenhæng. Eleven udviser i forhold til sit fag allerede der en særlig kompetent adfærd. Vi adskiller her kompetence og kompetent. Kompetence er formel tilegnelse af viden, hvor kompetent er måden man håndterer sin viden og sine færdigheder på. Det er med blik for den særlige kompetente adfærd, at det sikres, at både det stille talent og den bogligt svage elev også inkluderes i mængden af potentielle elever med talent. Det der med, at de brænder for mekanikken og teknikken, det spiller en meget stor rolle. Det, at man er sulten, spiller en stor rolle. Skal vi f.eks. ud på et kraftværk, skal man kunne begå sig der. Det vil sige, at man skal kunne overholde sikkerhedsforskrifterne og de sociale koder på stedet. Viljen. En ordentlig adfærd. En holdning til, at det ikke skal ligne en lorte butik, der hvor jeg er! Vi kan jo faktisk miste kunder på den konto. Hvis man vil ud og bide til bolle med de store drenge, skal det bare være i orden. Jeg kan sørge for, at indpakningen er flot, men holdningen, indholdet, skal altså bare være i orden. Det kan jeg sortere i en jobsamtale. MEN vi er nødt til at tage dem ind og prøve dem af. Tim, AGJ A/S Formelle uddannelsessystem (kompetencer) Virksomheden som det informelle udannelsessystem (kompetent) Teori anskuet som delvist primær læring og gennemgået med henblik på skolens værksted. Praksis i virksomheden anskuet som primær læring og afprøvning. Praksis på skolen bliver en konkret afprøvning af teorien. Teori fra skolen og fra praktikstedet, bliver perspektiveret i forhold til praksis, ude i marken. Det er derfor af stor betydning, at det potentielle talent står sin prøve i virksomheden. Den kompetente adfærd, der allerede spottes på skolen, skal kunne stå distancen i praktikken ude i virksomheden. Perioden i virksomheden er med til at gøre elevens forståelse af sig selv som værende talentfuld - mere robust. Det vil alt andet lige hjælpe de mere stille talenter og bogligt svage talenter med at oparbejde en tro på egne evner. Indenfor forskningen om de stille talenter, betyder det, at vi skal Catch them being good, (Montgomery, 2009). Generelt kan det siges, at man dèr, hvor eleven udviser en særlig god mestring, påpeger det overfor eleven, så eleven selv kan se og mærke sit talent i praksis, eller som det påpeges, hvordan talentet opleves hos eleverne i et mellemstort smedeværksted. Se citatboks på næste side. Talent er derfor meget ligetil at arbejde med i en erhvervsuddannelses kontekst. Når man ser det som en progressiv udvikling i forandringen af gode kompetencer til veludviklede færdigheder/evner, som er karakteristiske for et særligt felt af aktivitet. (Gagné, 2004). Altså, at man kan udvikle sine kompetencer til mestring af færdigheder indenfor et specifikt fag. 12

13 TALENTBEGREBET TALENTVEJEN MAJ 2013 Tager man samtidig det forhold i betragtning, at felterne er variable, hvilket vil sige, at hvad der er talent for en kokkeelev, ikke er det samme som er talent for en smedelærling, men, at det er selve den iboende håndtering af de færdigheder, eleven har, og måden der udvises mestring af fagets koder og kultur på, der vil være det samme fra fag til fag. Nogle træk ved talentet vil dog være mere fremherskende end andre, alt efter fag. Kombinerer man da vores interview med teorien bag talentudvikling, så fremstår der følgende seks karakteristika hos den talentfulde elev. De seks karakteristika er tilsammen nødvendige for, at man kan tale om et talent, og tilsammen er de også tilstrækkelige til at indikere, at der er et potentielt talent: 1. Vilje 2. Engagement 3. Nysgerrighed 4. Social kompetent 5. Innovativ 6. Overblik De oplistede talentkarakteristika er dynamiske. Man kan ikke hævde, at alle talenter, eller potentielle talenter skal have lige meget gejst på alle seks felter. Overblik vil måske være et krav for den talentfulde kokkeelev, som skal kunne kombinere en ret med alle ingredienser og få den til at balancere med sukker, salt, syre og base, hvor den talentfulde smedelærling i særlig grad skal kunne mestre engagement og nysgerrighed for at kunne lave en lige og solid svejsning. Se indsatte citater som understøtter talentudpegningen indenfor smedebranchen: På den måde er karaktertrækkene nødvendige for at kunne tale om et talent, men hvor meget de fylder, er varierende fra fag til fag, og fra elev til elev. Der prøver vi selvfølgelig at få ham med på banen, med i projekter så han ikke kommer til at stå og lave noget idiotarbejde, og står og borer huller dagen lang. Han får lov til at prøve at komme med på byggepladsen jo mere du kan involvere dem med det samme, jo mere bliver de interesseret. Ikke en medløber eller sådan, Han kommer selv og spørger, hvis der er noget han er i tvivl om. Jo vi kan mærke, at de er sgu interesseret i noget. Henrik, Vollerup Smedeland Ja, det har vi oplevet et par gange, hvor de har snydt os lidt, haft mere i kæften end i hænderne. De skal jo lave opfølgende kurser i svejsning, det kan de så sidde og prale med, men inderst inde ved vi godt, at det går ikke, vi kan se det på deres opgaver. De laver en altan eller noget, skidtet er skævt, så får vi en snak om det, så laver de det om, det der skidt har de ikke lært på skolen i hvert fald, det er selvopfundet. Men vi følger dem jo nøje. Nu er vi jo startet op med nye elever, nu har vi dem jo i prøvetiden, og der bliver de jo temmelig sorteret ud. Henrik, Vollerup Smedeland. Typisk kommer talent af folks evne til at tage ejerskab i det de gør, og være god til at omgås andre mennesker, de arbejder jo i team. Og den talentfulde person skaber en positiv ånd, som de andre flokkes om. Han får tingene til at fungere. Motivationen er der. Han får folk til at stå op til tiden. Her er noget vi kan arbejde videre på. Ole, OK Grøn Anlæg 13

14 TALENTBEGREBET TALENTVEJEN MAJ 2013 Under hvert af de seks karakteristika fremkom der i vores interview med skoler og virksomheder, nogle begreber, som knytter sig til hvert karaktertræk, men som ikke var så gennemgående, at de kunne anskues som selvstændige træk. Begreberne var: 1.1 Vilje: Nyt, gå på mod, at turde, mod, frontløber, overskud til sit fag, søger udfordringer 2.1 Engagement: Disciplin, vedholdende, flid, arbejdsom, lyst, drive, selvudfordring, selvstændighed, ambitiøs, at gøre en forskel, konkurrenceminded 3.1. Nysgerrighed: Brænder for faget, opsøgende i forhold til ny viden 4.1. Social kompetent: At kunne omgås/indgå i alle sammenhænge, tage ejerskab 5.1. Innovativ: Tværfaglighed, innovere med fokus på afsæt på et marked 6.1. Overblik: Kan se nye sammenhænge med afsæt i den eksisterende viden, kreativ reflek terende, kritisk stillingtagen. Både forskningen om talent og nærværende projekts praksisfelt, skolerne og virksomhederne, fremhævede, at det at kunne indgå i sociale sammenhænge - at være social kompetent - er afgørende for et talent, i kombination med de fag-faglige evner. Altså en forståelse af fagets og håndværkets indre natur. Pointen, som et citat blandt mange, fremgår tydeligt i nedenstående tekstboks. De talentfulde elever bliver udfordret med opgaver og projekter, der presser dem, samtidig får de vejledning. Der stilles hele tiden krav til dem, de kan ikke gå og putte sig. Der lægges vægt på, at alle eleverne får indsigt i virksomhedens værdier og normer og indstillingen til kollegaer og kunder. Svendene har besked på, at de skal lade eleverne komme til og overvåge deres arbejde i stedet for at lade eleverne stå og se på, hvordan svenden gør. Niels, Håndværksrådet Vi påpeger, at de seks talentkarakteristika kun er vejledende og ikke kan stå alene, men skal kombineres med en samtale om resultater - også for at kunne følge talentets faglige læringskurve. Der er i beskrivelsen af talent-identifikationen ikke inddraget den personlige samtale. Den personlige samtale er afgørende for at se eventuelle ændringer i elevens adfærd imellem skole og praktikperioden. Hvis et talent efter praktik f.eks. er blevet mere social kompetent, men er dalet på engagement, kan det skyldes, at der ikke er udfordringer nok på praktikstedet. Dette forhold kan kun undersøges nærmere ved en samtale. 14

15 TALENTBEGREBET TALENTVEJEN MAJ 2013 Talentvejens definition på talent Talentfulde træk spores hos en person som kompetent adfærd ved en mestring af faget, der muliggør yderligere faglig kompetencetilegnelse og kompetenceudvikling på et niveau, der viser personens sociale engagement, kreativitet og refleksive overblik, som det spores i en årgangs øverste 10 procent og som en innovativ proces, der har fokus på det særligt erhvervsorienterede slutprodukt. Vi vender læringskurven på hovedet, da vi ser den kompetente adfærd som både socialt og fagligt inkluderende på en måde, så også de bogligt svage elever kan have et potentielt talent. Talent i en erhvervsuddannelsessammenhæng er ikke et bogligt talent. Afsættet i den kompetente mestring bidrager til et øget fokus på de formelle kompetencer i uddannelsen. Teorien vil da ses som en naturlig forlængelse af det, eleven allerede gør og kan, bare i en mere formaliseret form. Det understøtter dermed lysten til mere formel læring. Med fokus på det sociale som en del af talent potentialet sikrer man, at der sker en positiv spredning af talentet i både uddannelses- og praktiksammenhæng. Det vil sikre social inklusion af den talentfulde elev i både skolen og virksomheden. Ligeledes gælder det for erhvervsuddannelserne, at fagligt overblik, innovation og kreativitet, inkluderer både skole og praktikdelen. Det er et gensidigt udviklings- og læringsforhold. Dette forhold bliver mere tydeligt, og dermed sikres en overførsel af ny viden og udviklede færdigheder imellem skole og praktik. Talentudvikling med ovenstående forståelse skal ske systematisk og automatisk have som grundlag, at det konkret kompetente består i det refleksive overblik, hvor den talentfulde elev kan se nye sammen hænge og muligheder, og det skal ske i kombination mellem den systematisk tilegnede viden på skolen og den kreative afprøvning og praksislæring på praktikstedet. Ingen af de to ben kan stå alene. Læring og uddannelse, skole og praktik, er forudsætningen for talentudvikling. Talent er i kombination med elevens evner en social proces. Talentdidaktik - Hvordan dyrkes talentet? Citatet støtter understående triade for talentudvikling, der indkapsler elevens særlige læringsbehov. Se side 13. Den talentfulde elev har både et konkret læringsbehov og et bredt læringsbehov, som skal understøttes didaktisk i uddannelsesforløbet. Det konkrete læringsbehov består i de forhold, som den mere erfarne mester eller svend kan se. Her er der et område, som skal udvikles yderligere i forhold til faget. Et område, hvor den talentfulde elev allerede er dygtig, men hvor den erfarne kan se et potentiale for et yderligere løft mod det talentfulde. Det brede læringsbehov består i miljøstimuli og social interaktion. Et fagligt talent kan ikke udvikles isoleret, men kan i sagens natur først blomstre i faglige fællesskaber. Det gælder både på skolen i form af en didaktisk talentpædagogik, der understøtter læringsbehovet hos det potentielle talent, og det gælder i virksomheden, som også skal acceptere og understøtte, at de arbejder med nogle elever, der har talent. Den talentfulde elev skal have en forståelse for, at man kun kan udvikle sit talent i sociale sammenhænge, i skolen og i virksomheden. Det ovenud egocentrerede talent vil kun opnå middelmådighed og skabe begrænsninger for sig selv. Talent er netop socialt konstrueret (Sosniak, 2003). 15

16 TALENTBEGREBET TALENTVEJEN MAJ 2013 Derudover er der behov for, at de sociale rammer er til stede i både skole og på virksomheden. Der skal arbejdes på en accept af talentet som elever, der ligger over gennemsnittet. Ligesom det i virksomheden skal accepteres, at der er en elev, man kan give opgaver, som i nogle svendes øjne måske nærmer sig opgaver på et niveau med den faglærte. Det har en positiv spredning at synliggøre læringsinitiativer, der fokuserer på talent, og er målrettet de elever, som har talent. Det vil øge respekten om de håndværksfaglige uddannelser generelt, ligesom det vil øge respekten om uddannelsesinstitutionen og om den konkrete uddannelse blandt de andre elever på skolen. Sidst men ikke mindst vil det være et positivt brand for virksomhederne at arbejde med talent. Da det positivt refererer tilbage til virksomheden, som et sted hvor talentudvikling mestres. I en EUD sammenhæng vil talentudvikling have tre felter af interesse: 1. Eleven: Mestring af faglige koder over gennemsnittet i skolen 2. Miljø: Eleven befinder sit i et miljø, der stimulerer talentet i både skole og virksomhed 3. Virksomheden: Praksislæringen understøttes af den erfarne mester eller svend. Virksomheden Understøtter et talentudviklende læringsmiljø. Eleven Evner og færdigheder i en given uddannelse. Både miljø og intrapersonelle egenskaber. Miljøet Skolen kan didaktisk udvikle disse anlæg hos eleven så det bliver et potentielt talent. De tre felter udgør tilsammen de katalysatorer, som kan udvikle elevernes potentielle talent til en mestring af faglighed, som ligger over gennemsnittet, og placerer hende eller ham blandt de bedste 10 procent elever i en årgang. (Gagné, 2004). 2 I princippet kan ovenstående model gælde alle elever i et 16 2 Se side 8 for Gagnés model for talentudvikling. DMGT: The Differentiated Model of Giftedness and Talent.

17 TALENTBEGREBET TALENTVEJEN MAJ 2013 vekseluddannelsesforløb. Pointen i talentsammenhængen er den, at vi vender læringskurven på hovedet. Vi ser på den allerede kompetente adfærd hos det potentielle talent for at udvikle elevens færdigheder hen mod det fuldgyldige talent. På den måde er indsatsområderne for skole og virksomhed et tillæg til synet på eleverne, som elever man møder med en talentforventning. Miljøstimuli som tid, opgaver og social kontekst er af afgørende betydning for at dyrke og udvikle talentet (Sosniak, 2003). Målrettet tid - og meget af det - betyder, at den kvalitative udviklingsproces bliver understøttet. At udvikle talent er at arbejde aktivt med den enkelte elev, så nuancerne i talentet kommer frem og bliver dyrket aktivt. I forlængelse heraf skal opgaverne, som talentet bliver stillet, være autentiske og matche erfaringen hos eleven. Det må ikke bære præg af skolearbejde, men være opgaver, som man reelt søger en (ny) løsning på. De to ovenstående indsatser løses bedst i praksisfællesskaber, hvor viden og erfaring kan prøves af og blive kommenteret af både lærere, svende og mester. Ligesom råd og vejledning fra den mere erfarne er afgørende for at justere, motivere og stimulere talentet. At lade den talentfulde elev indgå i et mentorforløb med mere erfarne mentorer, som selv har udvist talentfuld håndtering af faget og dermed selv været talentfulde elever, vil være en fordel. At benytte en talentmentor, vil give talenteleven mulighed for at kunne tale frit om sine egne forbehold, eventuelle svage sider, omverdenens forventninger, faglige udfordringer, og alle de usynlige sociale og kulturelle koder, som den mere erfarne mentor kan formidle til eleven, via den praksislæring der ligger i et mentorforløb - og derved sikre social og faglig inklusion, samtidig med at læringsprocessen understøttes (Clasen, 2003). Anbefalinger 1. At elever, der screenes for potentielt talent, skal tilbydes en talentmentor, som kan give faglig sparring, personlig vejledning og rådgivning. Denne mentor skal forpligte sig på at lave opsøgende arbejde på talentets praktikplads og skole med både eleven, læreren og den ansvarlige i virksomheden, og dermed støtte talentet mellem de forskellige læringsfelter. 2. At alle screeninger, der indikerer et talent, kombineres med en vejledende samtale. 3. At der udarbejdes en ensartet, gennemskuelig plan for talentudpegning i forlængelse af de seks talentkarakteristika. 4. At der udarbejdes en særlig talentdidaktik, hvor talentmentoren spiller en central rolle for at understøtte den talentfulde elevs læringsbehov. 5. At der udarbejdes et pædagogisk læringsforløb med fokus på talentudvikling for de involverede skoler. 6. At der aktivt arbejdes med en talentforventning på erhvervsskolerne. 7. At der, som en garant for talentudviklingen, indgås en særlig samarbejdsaftale mellem elev, skole og virksomhed, der sikrer talentets læring og udvikling. Et sådan initiativ vil brande hele sektoren positivt og løfte hele feltet. 17

18 TALENTBEGREBET TALENTVEJEN MAJ

19 TALENTBEGREBET TALENTVEJEN MAJ 2013 Rammerne handler om, hvordan vi kan løfte det faglige niveau hos den enkelte elev. Ole, Tech College Aalborg 19

20 TALENTUDVIKLING I SKOLEREGI TALENTVEJEN MAJ 2013 Talentudvikling i skoleregi Talentudvikling Tidligere forskning inden for talentbegrebet har fokuseret på, hvordan talenter identificeres. Dette har medført en bredere forståelse af talentbegrebet, og fokus er derfor skiftet fra identifikation af talent til talentudvikling. Når der i nærværende rapport henvises til begrebet talentudvikling, menes der eksterne faktorer, som påvirker udviklingen af talent og understøtter de egenskaber, som talentet netop er karakteriseret ved. Dette afsnit vil afdække eksterne faktorer, der kan nyttiggøre, understøtte og udfordre talentudvikling. Det er en generel opfattelse, at talentudvikling ikke kan sættes på formel. Talentudvikling er ikke et definitivt program, men en proces der foregår, mens talentet passer sin uddannelse på erhvervsskolen eller i praktikvirksomheden (Gyóri, 2011). De hyppigst anvendte talentaktiviteter og indsatser er undervisningsdifferentiering, beriget curriculum og talentklasser. Afsnittet om talentudvikling på erhvervsskoler inddrager Danmarks Evalueringsinstituts rapport Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne - status og erfaringer fra I den udstrækning talentudvikling finder sted, er erfaringerne fra erhvervsskoler i Danmark positive. Det gælder både med hensyn til bedre trivsel blandt de talentfulde og forbedrede faglige præstationer. På nuværende tidspunkt er det meget få og specifikke uddannelsesområder, hvor der er tradition for at tænke i talentudvikling, og en egentlig talentstrategi er ikke forankret. Hertil udgør det danske uddannelsessystem et solidt fundament for at kunne opsætte nogle bedre rammer for talentudvikling (Arbejdsgruppen til talentudvikling i uddannelsessystemet, 2011). Man bliver et bedre talent, hvis man er bevidst om, at man har det. Jesper, StepTech Vi vil kunne se forskellige ting, alt efter hvilke rammer vi bygger op. Hervør Galløe, Media College Aalborg Det hele hænger sammen, rammerne er utrolig vigtige i udviklingen af talent. Hans Jørgen Møller, Aalborg Handelsskole 20