Talentvejen Maj 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Talentvejen Maj 2013"

Transkript

1 Talentvejen Maj 2013

2 TALENTVEJEN MAJ 2013 Forfattere: Teknologisk Institut Gregersensvej 2630 Taastrup Kontakt : Annemarie Holsbo University College Syddanmark Lembckesvej Haderslev Kontakt: Simon Schulin 2

3 TALENTVEJEN MAJ 2013 Forord fra opdragsgiver Med denne rapport har vi nu fået et stærkt og godt afsæt til det videre udviklingsarbejde, og der passeres endnu en vigtig milepæl på Talentvejen. Det er en stor glæde og fornøjelse at kunne præsentere dette spændende forarbejde med en definition af talentbegrebet i forhold til de unge på erhvervsuddannelser, som vi ønsker og tror på. For de fleste projekt- og idémagere er det altid spændende at arbejde med udvikling, forandringer og ikke mindst nytænkning. Det har alle klart demonstreret i denne fase af projektet, og med højt engagement lige fra dag ét. Der er leveret et meget seriøst og kompetent arbejde af Annemarie Holsbo og Samuel Olsen fra Teknologisk Institut og Simon Schulin fra UC Syddanmark. De har alle været de drivende kræfter i denne startproces, som nu skal være fundamentet til Talentvejens etablering. Definitionen af talentbegrebet tilfører stor værdi til projektet, og de seks talentkarakteristika skal nu forplante sig ind i erhvervsskoleverdenen, og omsættes til reelle handlinger gennem kvalificering af skolerne og deres underviseres kompetencer. Derudover sætter vi, med denne definitionsrapport, nye spor i den mangfoldige dialog om talentudvikling og måske med nye antagelser, som ikke tidligere har været på bordet. Vi mener, at det kan give god mening at adskille talentbegrebet fra meninger og holdninger omkring eliteudvikling, og dermed fokusere på en større gruppe af ressourcepersoner i en mere nuanceret tilgang omkring talentudvikling. Lige nu og fremover vil det for erhvervsuddannelsernes positive udvikling være både gavnligt og udbytterigt at få identificeret de unge, der indeholder den palette af egenskaber, som hæver overliggeren på uddannelserne og kompetenceudviklingen i samspillet mellem skole og virksomhed. Hele initiativet med Talentvejen vil blive et væsentligt bidrag til en dagsorden om fortsat vækst og innovation i Danmark. En stor tak til alle jer, som har bidraget med et godt afsæt. John Vinsbøl Projektchef for Talentvejen Projektansvarlig for Talentvejen. Selandia - CEU 3

4 TALENTVEJEN MAJ

5 TALENTVEJEN MAJ 2013 Forord fra forfatterne Denne rapport er udarbejdet i et samarbejde mellem Teknologisk Institut og University College Syd i perioden 7. februar hvor projektet havde åbningskonference - til den 25.april I denne tre måneders periode er der blevet gennemført tre fokusgruppeinterview med undervisere og ledere fra de deltagende erhvervsskoler. Der har i alt deltaget 26 personer, som har repræsenteret de 13 deltagende skoler. Der er gennemført interview med formanden og en repræsentant fra Håndværksrådet samt interview med 14 forskellige virksomheder. Oprindelig var det tanken, at virksomhedsrepræsentanterne også skulle have været samlet i fokusgrupper, det viste sig desværre ikke at kunne realiseres - især fordi denne del af projektet har arbejdet med meget korte tidsterminer. Det er konsulenterne fra Teknologisk og UCS, der har gennemført interviewene. Fokusgruppeinterviewene havde fokus på at definere og indsnævre det talentbegreb, der anvendes i dette projekt. Interviewene blev desuden anvendt til at undersøge den viden og erfaring de erhvervsskoler, der deltager i projektet, har i forhold til at arbejde med at spotte og udvikle de talentfulde elever i skolesammenhæng og i praktikperioderne i virksomhederne. Omdrejningspunkter var: talentidentifikation, talentudvikling, talentforløsning. Vi har indsamlet og gennemgået tilgængelige materialer fra virksomheder, her især store internationale virksomheder, der arbejder med talentudviklingsprogrammer, som de bl.a. bruger til at brande sig på i forhold til tiltrækning af arbejdskraft og derefter præsenterer på konferencer. Endelig hviler rapporten på indsamling og grundig bearbejdning af analyser, undersøgelser og teoretiske værker - danske såvel som internationale. Konsulenterne siger tak for spændende fokusgruppemøder og samtaler, konstruktiv udvikling og dialog med projektledelsen og ønsker Talentvejen held og lykke på den videre færd. Annemarie Holsbo, Samuel Michael Olsen og Simon Schulin 5

6 TALENTBEGREBET TALENTVEJEN MAJ 2013 Man bliver et bedre talent, hvis man er bevidst om, at man har det. Jesper, StepTech 6

7 TALENTVEJEN MAJ 2013 Indholdsfortegnelse Talentbegrebet Indledning... 9 Hvad er talent?...10 Hvad ligger til grund for et talent?...11 Hvordan spottes talent?...12 Talentvejens definition på talent...15 Talentdidaktik - Hvordan dyrkes talentet?...15 Anbefalinger...17 Talentudvikling i skoleregi Talentudvikling...20 Talentudvikling på erhvervsskoler...21 En ny dagsorden på erhvervsskolerne...21 Talentudviklingstilbud...22 Mercantec: en model for talentudvikling...23 Erfaringer og effekter fra talentudviklingstiltag på erhvervsskolerne...24 Undervisere spiller en central rolle i talentudvikling...25 Tilbud til talentfulde elever kan have en positiv afledt effekt på underviserne. Lærere oplever større...25 Centre of Excellence...26 Solidt fundament for at understøtte udvikling af talenter...26 Talentudvikling i udlandet...26 Talentudvikling i USA og Storbritannien The Challenge Awards...28 Talentudvikling i virksomhedsregi Talentudvikling i praktikvirksomheder...29 Frese A/S: talentudvikling i en SMV...32 Sammenhæng mellem skole- og praktikperiode er nødvendig for en effektiv talentudvikling...32 Talentudvikling i andre virksomhedsfunktioner...34 Kildemateriale Litteraturliste Referencer...39 BILAG 1: Partnere på Talentvejen...40 BILAG 2: Følgende virksomheder har deltaget i dataindsamlingen...41 BILAG 3: Følgende personer fra erhvervsskolerne har deltaget i dataindsamlingen

8 TALENTBEGREBET TALENTVEJEN MAJ

9 TALENTBEGREBET TALENTVEJEN MAJ 2013 Talentbegrebet Indledning Hvad er talent i erhvervsuddannelsessammenhæng? Og hvorfor er det vigtigt at fokusere på talentet hos eleverne på en erhvervsorienteret uddannelse? Det burde være nærmest indlysende, at når en elev har fået sit svendebrev, så er han/hun en håndværker, der kan mestre fagets grundlæggende færdigheder. Men i arbejdsgruppens interview med både undervisere på erhvervsskolerne, den ansvarlige mester og direktøren i de små og mellemstore virksomheder, er der en klar opfattelse af, at der er nogle funklende perler imellem de mange elever, som bare kan det der ekstra. De har talent.vi har derfor haft som mål at lave en dynamisk definition af talent, som kan hjælpe både virksomheder og erhvervsskoler med at spotte og hjælpe talentet på vej: Fordi eleven med talent ikke skal spilde sine evner Fordi den talentfulde elev sikrer en positiv spredning af faget til de andre elever Fordi virksomheden får et dynamisk arbejdsmiljø, både blandt svende og elever Fordi vi lever i et marked, der er globalt og, at talent er med til at bevare det gode ry og sikre den høje standard, der kendetegner danske erhvervsuddannelser Forskningen indenfor talentudvikling er også global. I stort set alle lande, inklusive ikke vestlige lande, arbejder man med en form for talent og talentudvikling. Det er alene de forskellige kulturers opfattelser af talent og talentfremme, der varierer. I en undersøgelse af kreativitet i forbindelse med talent i Kina, USA, Tyskland, Japan, Tyrkiet m.fl. viste det sig, at alle arbejder med talent og, at det er selve den kulturelle implikation af begrebet som varierer (Phillipson & Mccann, 2010). Følgelig bliver der en tættere forbindelse imellem uddannelse og globalisering.talent er eksisterende i de lande, vi konkurrerer med, både i en direkte og indirekte konkurrence. Talent skal fremmes, da det alt andet lige vil løfte fundamentet højere op. Talentudvikling er i en dansk erhvervsuddannelseskontekst udvikling af praksis i praksis, i det særlige tosidede læringsfelt, som udgør en EUD, uddannelse på to ben: teori/praksis på skolen, og praksis/teori i virksomheden. I den sammenhæng skal man se resultatet af arbejdsgruppens overblik over talentlitteraturen, sammenholdt med interview vi har haft med både undervisere på erhvervsskolerne og ledere, mestre og direktører i små og mellemstore virksomheder. Målet er at gøre det komplekse enkelt. Der er mange faglige uddannelser i Danmark, og der er mange meninger om, hvordan man udvikler talent, ligesom der er flere forskellige syn på, hvad talent er. Vi har gennemgået de forskellige interview og sammenholdt essensen med forskningen på feltet. Dette har efter vores bedste overbevisning skabt Vi kan ikke forske os ud af det (hvordan vi håndterer udfordringen/opgaven med talentudvikling) og sætte os og vente på, at der ankommer en mirakelkur, den helt suveræne metode, der anviser vejen til den rigtige undervisning. I så fald venter vi ikke alene på et tog, der aldrig ankommer, men også på den forkerte perron. Talentrapport 2011:4, UVM 9

10 TALENTBEGREBET TALENTVEJEN MAJ 2013 nogle dynamiske karakteristika, som er til at arbejde med i praksis, da de netop dækker virksomhedernes behov og syn på talent, og de er i tråd med talentforskningen. Det er samtidig en overvejelse værd at huske sig selv på, når man arbejder med talentudvikling, at det ikke er eliten, vi jagter, men de elever, som ligger i øverste del over gennemsnittet. Det er et positivt syn på eleverne i det danske erhvervsuddannelsessystem, som samtidig understøtter den pointe, at det indenfor de eksisterende rammer faktisk er muligt at talentudvikle. Det vil være en vindersag for alle tre direkte involverede parter: Eleverne, skolerne og virksomhederne. Helt konkret gør vi det med eleverne, at vi laver nogle planer, hvad vil du? Og så laver vi nogle interne uddannelsesforløb. Internt akademi. Typisk har vi fem, ti personer igennem sådan et forløb. Vi inddrager dem i kulturen i virksomheden. Her kan vi spotte hvem der har potentielt talent. Der er måske dem med, som bare er blevet skide kompetente medarbejdere. En god kulturbærer. Det er en strategi vi har kørt med de sidste tre år. Og det er en udvælgelseskapacitet. Det er godt. Vi sætter et hold, hver halve år. Ole, OK Grøn Anlæg Hvad er talent? Når vi skal have et begreb om talent og talentudvikling i en EUD sammenhæng, har målet været at få fat i talentet, som det fremstår i vekseluddannelsen, som en kobling mellem skole og praktik. Hvad vi ved er, at talentmassen er bredt sammensat. Der findes de stille talenter, de meget åbenlyse talenter og de bogligt svage elever, som udviser et klart praktisk talent. Vi ved også, at karakterskalaen ikke siger noget endegyldigt brugbart om eventuelt talent. Faktisk har der i vores interview med virksomheder og skoler været synspunkter om, at 12 tallet er en hæmsko for talent. Eleven bliver forblændet af sit 12 tal, og ser sig selv som tilstrækkelig god. Forskningen siger om talent, at det er de bedste 10 procent af en årgang, som er talentfulde. (Gagné, 2004). I en klasse med 20, vil der ved en screening målrettet mod talent være to elever, som er potentielle talenter. Set over en årgang eller en hel skole, bliver det til en del. Så med en aktiv indsats fra skolens side kan der udpeges en del kommende talenter. Dem, der går deres egne veje, kommer mange gange meget videre, men har ikke de bedste karakterer. Hervør, Media College Aalborg Vi har følgelig sat den internationale forskning ind i en dansk erhvervsskolekontekst for at kunne: 1. Skabe et overblik over, hvad der ligger til grund for et talent 2. Se hvordan talentet spottes 3. Se hvordan talent dyrkes og udvikles Tilsammen giver det et overblik over, hvad talent er i en dansk EUD sammenhæng. Disse tre for hold handler nærværende afsnit om. 10

11 TALENTBEGREBET TALENTVEJEN MAJ 2013 Hvad ligger til grund for et talent? To nøglebegreber i uddannelsessammenhæng: 1 Evner: Naturlige anlæg eller færdigheder og viden i den menneskelige aktivitet på et niveau, som placerer individet i de bedste 10 procent sammenlignet med de tilsvarende aldersgrupper, som er engageret indenfor det givne felt. Talent: Mestring af systematisk tilegnede færdigheder på et niveau, som placerer individet i de bedste 10 procent sammenlignet med de tilsvarende aldersgrupper, som er engageret indenfor det givne felt. Der er altså to perspektiver på talent: Evner anskuet som nogle naturlige anlæg eller færdigheder som en elev har. Noget indre i eleven Det ydre - her som anvendelse af den systematisk tilegnede viden - der foregår på både skole og praktiksted I kombination med, at eleven kan anvende den viden, han får på praktikstedet eller fra teorien på skolen, er der tale om et talent. Francois Gagnés model - Fortolket ind i en dansk talentkontekst. Naturlige evner kompetent Mentale og fysiske Intellektuelle Kreative Sociale Perceptuelle Muskelstyrke Udholdenhed Katalysatorer Omgivelserne Miljøet Individer (familie, lærere etc.) Undervisningsforanstaltninger Personlighedtræk Vilje Engagement Nysgerrighed Social kompetent Innovativ Overblik Udviklingsprocessen Aktiviteter Fremskridt Investering (tid, energi, økonomi) Kompetencer i en dansk EUD kontekst Tekniske Sociale Administrative Forretningsmæssige Udviklende/innoverende Bliver disse to forhold mestret på en særlig måde, som ligger over gennemsnittet, er der et talent. Denne to-strengede model inkluderer også de bogligt svage elever, da der netop foregår systematisk, formidlet viden til eleven også i de praktiske dele af en dansk erhvervsuddannelse. Pointen er, at det er måden, viden bliver formidlet på, der er afgørende indenfor de eksisterende rammer. Viden formidlet som refleksion over teori og praksis er særligt anvendeligt i en dansk talentsammenhæng - vekseluddannelsessystemet. Det betyder, at der skal være en særlig forståelse af, hvordan en elev tilegner sig viden, og hvordan denne viden bliver formidlet, når man taler om et potentielt talent. Karakterskalaen er ikke anvendelig, hvis alle potentielle talenter skal spottes. Man skal i stedet i overvejende grad se på praksis. 1 Francois Gagné, International talentforsker, benævner sin teori DMGT, The Differentiated Model of Giftedness and Talent, (Gagné, 2004). 11

12 TALENTBEGREBET TALENTVEJEN MAJ 2013 Hvordan spottes talent? En potentiel talentfuld elev vil allerede i den praktiske del af skoletiden udvise en særlig dybere forståelse af sit fag. Det kan være en ny måde at gribe en opgave an på, eller at eleven reflekterer over tavleundervisningen ved at benytte eksisterende viden, men sætter det ind i en ny sammenhæng. Eleven udviser i forhold til sit fag allerede der en særlig kompetent adfærd. Vi adskiller her kompetence og kompetent. Kompetence er formel tilegnelse af viden, hvor kompetent er måden man håndterer sin viden og sine færdigheder på. Det er med blik for den særlige kompetente adfærd, at det sikres, at både det stille talent og den bogligt svage elev også inkluderes i mængden af potentielle elever med talent. Det der med, at de brænder for mekanikken og teknikken, det spiller en meget stor rolle. Det, at man er sulten, spiller en stor rolle. Skal vi f.eks. ud på et kraftværk, skal man kunne begå sig der. Det vil sige, at man skal kunne overholde sikkerhedsforskrifterne og de sociale koder på stedet. Viljen. En ordentlig adfærd. En holdning til, at det ikke skal ligne en lorte butik, der hvor jeg er! Vi kan jo faktisk miste kunder på den konto. Hvis man vil ud og bide til bolle med de store drenge, skal det bare være i orden. Jeg kan sørge for, at indpakningen er flot, men holdningen, indholdet, skal altså bare være i orden. Det kan jeg sortere i en jobsamtale. MEN vi er nødt til at tage dem ind og prøve dem af. Tim, AGJ A/S Formelle uddannelsessystem (kompetencer) Virksomheden som det informelle udannelsessystem (kompetent) Teori anskuet som delvist primær læring og gennemgået med henblik på skolens værksted. Praksis i virksomheden anskuet som primær læring og afprøvning. Praksis på skolen bliver en konkret afprøvning af teorien. Teori fra skolen og fra praktikstedet, bliver perspektiveret i forhold til praksis, ude i marken. Det er derfor af stor betydning, at det potentielle talent står sin prøve i virksomheden. Den kompetente adfærd, der allerede spottes på skolen, skal kunne stå distancen i praktikken ude i virksomheden. Perioden i virksomheden er med til at gøre elevens forståelse af sig selv som værende talentfuld - mere robust. Det vil alt andet lige hjælpe de mere stille talenter og bogligt svage talenter med at oparbejde en tro på egne evner. Indenfor forskningen om de stille talenter, betyder det, at vi skal Catch them being good, (Montgomery, 2009). Generelt kan det siges, at man dèr, hvor eleven udviser en særlig god mestring, påpeger det overfor eleven, så eleven selv kan se og mærke sit talent i praksis, eller som det påpeges, hvordan talentet opleves hos eleverne i et mellemstort smedeværksted. Se citatboks på næste side. Talent er derfor meget ligetil at arbejde med i en erhvervsuddannelses kontekst. Når man ser det som en progressiv udvikling i forandringen af gode kompetencer til veludviklede færdigheder/evner, som er karakteristiske for et særligt felt af aktivitet. (Gagné, 2004). Altså, at man kan udvikle sine kompetencer til mestring af færdigheder indenfor et specifikt fag. 12

13 TALENTBEGREBET TALENTVEJEN MAJ 2013 Tager man samtidig det forhold i betragtning, at felterne er variable, hvilket vil sige, at hvad der er talent for en kokkeelev, ikke er det samme som er talent for en smedelærling, men, at det er selve den iboende håndtering af de færdigheder, eleven har, og måden der udvises mestring af fagets koder og kultur på, der vil være det samme fra fag til fag. Nogle træk ved talentet vil dog være mere fremherskende end andre, alt efter fag. Kombinerer man da vores interview med teorien bag talentudvikling, så fremstår der følgende seks karakteristika hos den talentfulde elev. De seks karakteristika er tilsammen nødvendige for, at man kan tale om et talent, og tilsammen er de også tilstrækkelige til at indikere, at der er et potentielt talent: 1. Vilje 2. Engagement 3. Nysgerrighed 4. Social kompetent 5. Innovativ 6. Overblik De oplistede talentkarakteristika er dynamiske. Man kan ikke hævde, at alle talenter, eller potentielle talenter skal have lige meget gejst på alle seks felter. Overblik vil måske være et krav for den talentfulde kokkeelev, som skal kunne kombinere en ret med alle ingredienser og få den til at balancere med sukker, salt, syre og base, hvor den talentfulde smedelærling i særlig grad skal kunne mestre engagement og nysgerrighed for at kunne lave en lige og solid svejsning. Se indsatte citater som understøtter talentudpegningen indenfor smedebranchen: På den måde er karaktertrækkene nødvendige for at kunne tale om et talent, men hvor meget de fylder, er varierende fra fag til fag, og fra elev til elev. Der prøver vi selvfølgelig at få ham med på banen, med i projekter så han ikke kommer til at stå og lave noget idiotarbejde, og står og borer huller dagen lang. Han får lov til at prøve at komme med på byggepladsen jo mere du kan involvere dem med det samme, jo mere bliver de interesseret. Ikke en medløber eller sådan, Han kommer selv og spørger, hvis der er noget han er i tvivl om. Jo vi kan mærke, at de er sgu interesseret i noget. Henrik, Vollerup Smedeland Ja, det har vi oplevet et par gange, hvor de har snydt os lidt, haft mere i kæften end i hænderne. De skal jo lave opfølgende kurser i svejsning, det kan de så sidde og prale med, men inderst inde ved vi godt, at det går ikke, vi kan se det på deres opgaver. De laver en altan eller noget, skidtet er skævt, så får vi en snak om det, så laver de det om, det der skidt har de ikke lært på skolen i hvert fald, det er selvopfundet. Men vi følger dem jo nøje. Nu er vi jo startet op med nye elever, nu har vi dem jo i prøvetiden, og der bliver de jo temmelig sorteret ud. Henrik, Vollerup Smedeland. Typisk kommer talent af folks evne til at tage ejerskab i det de gør, og være god til at omgås andre mennesker, de arbejder jo i team. Og den talentfulde person skaber en positiv ånd, som de andre flokkes om. Han får tingene til at fungere. Motivationen er der. Han får folk til at stå op til tiden. Her er noget vi kan arbejde videre på. Ole, OK Grøn Anlæg 13

14 TALENTBEGREBET TALENTVEJEN MAJ 2013 Under hvert af de seks karakteristika fremkom der i vores interview med skoler og virksomheder, nogle begreber, som knytter sig til hvert karaktertræk, men som ikke var så gennemgående, at de kunne anskues som selvstændige træk. Begreberne var: 1.1 Vilje: Nyt, gå på mod, at turde, mod, frontløber, overskud til sit fag, søger udfordringer 2.1 Engagement: Disciplin, vedholdende, flid, arbejdsom, lyst, drive, selvudfordring, selvstændighed, ambitiøs, at gøre en forskel, konkurrenceminded 3.1. Nysgerrighed: Brænder for faget, opsøgende i forhold til ny viden 4.1. Social kompetent: At kunne omgås/indgå i alle sammenhænge, tage ejerskab 5.1. Innovativ: Tværfaglighed, innovere med fokus på afsæt på et marked 6.1. Overblik: Kan se nye sammenhænge med afsæt i den eksisterende viden, kreativ reflek terende, kritisk stillingtagen. Både forskningen om talent og nærværende projekts praksisfelt, skolerne og virksomhederne, fremhævede, at det at kunne indgå i sociale sammenhænge - at være social kompetent - er afgørende for et talent, i kombination med de fag-faglige evner. Altså en forståelse af fagets og håndværkets indre natur. Pointen, som et citat blandt mange, fremgår tydeligt i nedenstående tekstboks. De talentfulde elever bliver udfordret med opgaver og projekter, der presser dem, samtidig får de vejledning. Der stilles hele tiden krav til dem, de kan ikke gå og putte sig. Der lægges vægt på, at alle eleverne får indsigt i virksomhedens værdier og normer og indstillingen til kollegaer og kunder. Svendene har besked på, at de skal lade eleverne komme til og overvåge deres arbejde i stedet for at lade eleverne stå og se på, hvordan svenden gør. Niels, Håndværksrådet Vi påpeger, at de seks talentkarakteristika kun er vejledende og ikke kan stå alene, men skal kombineres med en samtale om resultater - også for at kunne følge talentets faglige læringskurve. Der er i beskrivelsen af talent-identifikationen ikke inddraget den personlige samtale. Den personlige samtale er afgørende for at se eventuelle ændringer i elevens adfærd imellem skole og praktikperioden. Hvis et talent efter praktik f.eks. er blevet mere social kompetent, men er dalet på engagement, kan det skyldes, at der ikke er udfordringer nok på praktikstedet. Dette forhold kan kun undersøges nærmere ved en samtale. 14

15 TALENTBEGREBET TALENTVEJEN MAJ 2013 Talentvejens definition på talent Talentfulde træk spores hos en person som kompetent adfærd ved en mestring af faget, der muliggør yderligere faglig kompetencetilegnelse og kompetenceudvikling på et niveau, der viser personens sociale engagement, kreativitet og refleksive overblik, som det spores i en årgangs øverste 10 procent og som en innovativ proces, der har fokus på det særligt erhvervsorienterede slutprodukt. Vi vender læringskurven på hovedet, da vi ser den kompetente adfærd som både socialt og fagligt inkluderende på en måde, så også de bogligt svage elever kan have et potentielt talent. Talent i en erhvervsuddannelsessammenhæng er ikke et bogligt talent. Afsættet i den kompetente mestring bidrager til et øget fokus på de formelle kompetencer i uddannelsen. Teorien vil da ses som en naturlig forlængelse af det, eleven allerede gør og kan, bare i en mere formaliseret form. Det understøtter dermed lysten til mere formel læring. Med fokus på det sociale som en del af talent potentialet sikrer man, at der sker en positiv spredning af talentet i både uddannelses- og praktiksammenhæng. Det vil sikre social inklusion af den talentfulde elev i både skolen og virksomheden. Ligeledes gælder det for erhvervsuddannelserne, at fagligt overblik, innovation og kreativitet, inkluderer både skole og praktikdelen. Det er et gensidigt udviklings- og læringsforhold. Dette forhold bliver mere tydeligt, og dermed sikres en overførsel af ny viden og udviklede færdigheder imellem skole og praktik. Talentudvikling med ovenstående forståelse skal ske systematisk og automatisk have som grundlag, at det konkret kompetente består i det refleksive overblik, hvor den talentfulde elev kan se nye sammen hænge og muligheder, og det skal ske i kombination mellem den systematisk tilegnede viden på skolen og den kreative afprøvning og praksislæring på praktikstedet. Ingen af de to ben kan stå alene. Læring og uddannelse, skole og praktik, er forudsætningen for talentudvikling. Talent er i kombination med elevens evner en social proces. Talentdidaktik - Hvordan dyrkes talentet? Citatet støtter understående triade for talentudvikling, der indkapsler elevens særlige læringsbehov. Se side 13. Den talentfulde elev har både et konkret læringsbehov og et bredt læringsbehov, som skal understøttes didaktisk i uddannelsesforløbet. Det konkrete læringsbehov består i de forhold, som den mere erfarne mester eller svend kan se. Her er der et område, som skal udvikles yderligere i forhold til faget. Et område, hvor den talentfulde elev allerede er dygtig, men hvor den erfarne kan se et potentiale for et yderligere løft mod det talentfulde. Det brede læringsbehov består i miljøstimuli og social interaktion. Et fagligt talent kan ikke udvikles isoleret, men kan i sagens natur først blomstre i faglige fællesskaber. Det gælder både på skolen i form af en didaktisk talentpædagogik, der understøtter læringsbehovet hos det potentielle talent, og det gælder i virksomheden, som også skal acceptere og understøtte, at de arbejder med nogle elever, der har talent. Den talentfulde elev skal have en forståelse for, at man kun kan udvikle sit talent i sociale sammenhænge, i skolen og i virksomheden. Det ovenud egocentrerede talent vil kun opnå middelmådighed og skabe begrænsninger for sig selv. Talent er netop socialt konstrueret (Sosniak, 2003). 15

16 TALENTBEGREBET TALENTVEJEN MAJ 2013 Derudover er der behov for, at de sociale rammer er til stede i både skole og på virksomheden. Der skal arbejdes på en accept af talentet som elever, der ligger over gennemsnittet. Ligesom det i virksomheden skal accepteres, at der er en elev, man kan give opgaver, som i nogle svendes øjne måske nærmer sig opgaver på et niveau med den faglærte. Det har en positiv spredning at synliggøre læringsinitiativer, der fokuserer på talent, og er målrettet de elever, som har talent. Det vil øge respekten om de håndværksfaglige uddannelser generelt, ligesom det vil øge respekten om uddannelsesinstitutionen og om den konkrete uddannelse blandt de andre elever på skolen. Sidst men ikke mindst vil det være et positivt brand for virksomhederne at arbejde med talent. Da det positivt refererer tilbage til virksomheden, som et sted hvor talentudvikling mestres. I en EUD sammenhæng vil talentudvikling have tre felter af interesse: 1. Eleven: Mestring af faglige koder over gennemsnittet i skolen 2. Miljø: Eleven befinder sit i et miljø, der stimulerer talentet i både skole og virksomhed 3. Virksomheden: Praksislæringen understøttes af den erfarne mester eller svend. Virksomheden Understøtter et talentudviklende læringsmiljø. Eleven Evner og færdigheder i en given uddannelse. Både miljø og intrapersonelle egenskaber. Miljøet Skolen kan didaktisk udvikle disse anlæg hos eleven så det bliver et potentielt talent. De tre felter udgør tilsammen de katalysatorer, som kan udvikle elevernes potentielle talent til en mestring af faglighed, som ligger over gennemsnittet, og placerer hende eller ham blandt de bedste 10 procent elever i en årgang. (Gagné, 2004). 2 I princippet kan ovenstående model gælde alle elever i et 16 2 Se side 8 for Gagnés model for talentudvikling. DMGT: The Differentiated Model of Giftedness and Talent.

17 TALENTBEGREBET TALENTVEJEN MAJ 2013 vekseluddannelsesforløb. Pointen i talentsammenhængen er den, at vi vender læringskurven på hovedet. Vi ser på den allerede kompetente adfærd hos det potentielle talent for at udvikle elevens færdigheder hen mod det fuldgyldige talent. På den måde er indsatsområderne for skole og virksomhed et tillæg til synet på eleverne, som elever man møder med en talentforventning. Miljøstimuli som tid, opgaver og social kontekst er af afgørende betydning for at dyrke og udvikle talentet (Sosniak, 2003). Målrettet tid - og meget af det - betyder, at den kvalitative udviklingsproces bliver understøttet. At udvikle talent er at arbejde aktivt med den enkelte elev, så nuancerne i talentet kommer frem og bliver dyrket aktivt. I forlængelse heraf skal opgaverne, som talentet bliver stillet, være autentiske og matche erfaringen hos eleven. Det må ikke bære præg af skolearbejde, men være opgaver, som man reelt søger en (ny) løsning på. De to ovenstående indsatser løses bedst i praksisfællesskaber, hvor viden og erfaring kan prøves af og blive kommenteret af både lærere, svende og mester. Ligesom råd og vejledning fra den mere erfarne er afgørende for at justere, motivere og stimulere talentet. At lade den talentfulde elev indgå i et mentorforløb med mere erfarne mentorer, som selv har udvist talentfuld håndtering af faget og dermed selv været talentfulde elever, vil være en fordel. At benytte en talentmentor, vil give talenteleven mulighed for at kunne tale frit om sine egne forbehold, eventuelle svage sider, omverdenens forventninger, faglige udfordringer, og alle de usynlige sociale og kulturelle koder, som den mere erfarne mentor kan formidle til eleven, via den praksislæring der ligger i et mentorforløb - og derved sikre social og faglig inklusion, samtidig med at læringsprocessen understøttes (Clasen, 2003). Anbefalinger 1. At elever, der screenes for potentielt talent, skal tilbydes en talentmentor, som kan give faglig sparring, personlig vejledning og rådgivning. Denne mentor skal forpligte sig på at lave opsøgende arbejde på talentets praktikplads og skole med både eleven, læreren og den ansvarlige i virksomheden, og dermed støtte talentet mellem de forskellige læringsfelter. 2. At alle screeninger, der indikerer et talent, kombineres med en vejledende samtale. 3. At der udarbejdes en ensartet, gennemskuelig plan for talentudpegning i forlængelse af de seks talentkarakteristika. 4. At der udarbejdes en særlig talentdidaktik, hvor talentmentoren spiller en central rolle for at understøtte den talentfulde elevs læringsbehov. 5. At der udarbejdes et pædagogisk læringsforløb med fokus på talentudvikling for de involverede skoler. 6. At der aktivt arbejdes med en talentforventning på erhvervsskolerne. 7. At der, som en garant for talentudviklingen, indgås en særlig samarbejdsaftale mellem elev, skole og virksomhed, der sikrer talentets læring og udvikling. Et sådan initiativ vil brande hele sektoren positivt og løfte hele feltet. 17

18 TALENTBEGREBET TALENTVEJEN MAJ

19 TALENTBEGREBET TALENTVEJEN MAJ 2013 Rammerne handler om, hvordan vi kan løfte det faglige niveau hos den enkelte elev. Ole, Tech College Aalborg 19

20 TALENTUDVIKLING I SKOLEREGI TALENTVEJEN MAJ 2013 Talentudvikling i skoleregi Talentudvikling Tidligere forskning inden for talentbegrebet har fokuseret på, hvordan talenter identificeres. Dette har medført en bredere forståelse af talentbegrebet, og fokus er derfor skiftet fra identifikation af talent til talentudvikling. Når der i nærværende rapport henvises til begrebet talentudvikling, menes der eksterne faktorer, som påvirker udviklingen af talent og understøtter de egenskaber, som talentet netop er karakteriseret ved. Dette afsnit vil afdække eksterne faktorer, der kan nyttiggøre, understøtte og udfordre talentudvikling. Det er en generel opfattelse, at talentudvikling ikke kan sættes på formel. Talentudvikling er ikke et definitivt program, men en proces der foregår, mens talentet passer sin uddannelse på erhvervsskolen eller i praktikvirksomheden (Gyóri, 2011). De hyppigst anvendte talentaktiviteter og indsatser er undervisningsdifferentiering, beriget curriculum og talentklasser. Afsnittet om talentudvikling på erhvervsskoler inddrager Danmarks Evalueringsinstituts rapport Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne - status og erfaringer fra I den udstrækning talentudvikling finder sted, er erfaringerne fra erhvervsskoler i Danmark positive. Det gælder både med hensyn til bedre trivsel blandt de talentfulde og forbedrede faglige præstationer. På nuværende tidspunkt er det meget få og specifikke uddannelsesområder, hvor der er tradition for at tænke i talentudvikling, og en egentlig talentstrategi er ikke forankret. Hertil udgør det danske uddannelsessystem et solidt fundament for at kunne opsætte nogle bedre rammer for talentudvikling (Arbejdsgruppen til talentudvikling i uddannelsessystemet, 2011). Man bliver et bedre talent, hvis man er bevidst om, at man har det. Jesper, StepTech Vi vil kunne se forskellige ting, alt efter hvilke rammer vi bygger op. Hervør Galløe, Media College Aalborg Det hele hænger sammen, rammerne er utrolig vigtige i udviklingen af talent. Hans Jørgen Møller, Aalborg Handelsskole 20

Talentvejen Afslutningskonference d. 24/3 2015. 10 hands-on til talentudvikling

Talentvejen Afslutningskonference d. 24/3 2015. 10 hands-on til talentudvikling Talentvejen Afslutningskonference d. 24/3 2015 10 hands-on til talentudvikling En global økonomi øger konkurrencen Virksomheder skal forbedre og forny sig SMV er udgør 99,6 % af det samlede antal virksomheder

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

Kompetenceudvikling EUD reform workshop

Kompetenceudvikling EUD reform workshop Kompetenceudvikling EUD reform workshop Susanne Gottlieb Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 9.2.2. Markant løft af lærernes pædagogiske kompetencer alle lærere [skal] inden 2020 have

Læs mere

Uddannelse som talentvejleder

Uddannelse som talentvejleder Uddannelse som talentvejleder et efteruddannelsestilbud hos ScienceTalenter Vi skal sikre en bedre grundskole, der giver alle børn mulighed for at lære så meget som muligt og få et højere fagligt udbytte

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Rammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår.

Rammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår. 1 1. Aftalens parter Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa www.aabenraa.dk og IBC Birkemosevej 1 6000 Kolding www.ibc.dk 2. Aftaleperiode og opsigelse Rammeaftalen gælder for

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE Indhold Generelt for Svendborg Erhvervsskole - Erhvervsuddannelserne... 3 Praktiske oplysninger... 4 Skolens pædagogiske og didaktiske

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen Uddannelsesordning for sundhedsuddannelsen Udstedelsesdato: 15. marts 2010 Udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen i henhold til følgende

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014.

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. CPH WEST har besluttet en længerevarende satsning som Ny Nordisk Skole. Der er defineret 3 konkrete mål for CPH WEST: 1. De faglige

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER Pædagogik SOSU Sjælland har en pædagogik der udfordrer, udvikler og uddanner Faglighed SOSU Sjælland har høj faglighed i undervisningen Undervisningsmiljø SOSU

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

IBC International Business College Hovedforløb Virksomhedshold - Detailhandel. www.ibc.dk. Skræddersy din elevs uddannelse

IBC International Business College Hovedforløb Virksomhedshold - Detailhandel. www.ibc.dk. Skræddersy din elevs uddannelse IBC International Business College Hovedforløb Virksomhedshold - Detailhandel www.ibc.dk Skræddersy din elevs uddannelse Et bedre sted at lære 1 "Nøgleordene for os er værdiskabelse, innovation og videndeling"

Læs mere

Dygtige børn for børnene og for fremtiden

Dygtige børn for børnene og for fremtiden Flight level (3,28 * x m = ft) FORENINGEN GIFTED CHILDREN FORENINGEN GIFTED CHILDREN Dygtige børn for børnene og for fremtiden Katalysatorer FORENINGEN GIFTED CHILDREN Dygtige børn Chancefaktorer - held

Læs mere

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale Den lange projektbeskrivelse Projektets erhvervspolitiske rationale Region Syddanmark ønsker i sin erhvervsudviklingsstrategi at støtte de erhvervspolitiske, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige rammer

Læs mere

Samspil mellem uddannelse og erhverv

Samspil mellem uddannelse og erhverv Samspil mellem uddannelse og erhverv PROGRAM 2: SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ERHVERV UDVIKLINGSLABORATORIET FOR TRANSFER Hvad er på spil? Erhvervsrettede uddannelser er kendetegnet ved at de kombinerer

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

VISION, MISSION, VÆRDIER OG STRATEGI 2014-2016 SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS

VISION, MISSION, VÆRDIER OG STRATEGI 2014-2016 SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS VISION, MISSION, VÆRDIER OG STRATEGI 2014-2016 SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS 1 Vision, mission, værdier og strategi for Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens 2014-2016

Læs mere

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil

Læs mere

At elever og kursister oplever forskellige måder at lære på herunder, at der tages individuelle udgangspunkter for læring.

At elever og kursister oplever forskellige måder at lære på herunder, at der tages individuelle udgangspunkter for læring. Pædagogik og pædagogisk udvikling inkl. talentspor og innovation: At elever og kursister oplever forskellige måder at lære på herunder, at der tages individuelle udgangspunkter for læring. At underviserne

Læs mere

MARS Selvevaluering IT & Data Odense-Vejle September 2010 MARS. Selvevaluering IT & Data Odense Vejle. September 2010

MARS Selvevaluering IT & Data Odense-Vejle September 2010 MARS. Selvevaluering IT & Data Odense Vejle. September 2010 MARS Selvevaluering IT & Data Odense Vejle 1 INTRODUKTION I den følgende præsenteres resultaterne af afdelingens selvevaluering på baggrund af MARS modellen. Evalueringen er foretaget med udgangspunkt

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Guide til tovholderne og deres AMUledere

Guide til tovholderne og deres AMUledere Guide til tovholderne og deres AMUledere TUP-projektet: Underviserens nye muligheder med innovative læringsarenaer November 2012 ILVEU: Guide til tovholderne og deres AMU-ledere Side 2 af 10 [Indholdsfortegnelse]

Læs mere

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Dato: 9. november 2012 Brevid: 1907970 Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Læsevejledning Denne analyse afdækker uddannelsesniveau og uddannelsesmønster i Kalundborg Kommune. Der

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD. En introduktion for nye medlemmer. Juni 2007 Varenr. 6110

De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD. En introduktion for nye medlemmer. Juni 2007 Varenr. 6110 De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD En introduktion for nye medlemmer Juni 2007 Varenr. 6110 Praktisk vejledning til nye medlemmer af de lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden?

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Vil du gerne være blandt fremtidens ledere, der gør en markant forskel og evner at skabe nye og innovative resultater? Vil du øge værdien af

Læs mere

Værdisæt for talentudvikling i dansk idræt talenthuset

Værdisæt for talentudvikling i dansk idræt talenthuset Værdisæt for talentudvikling i dansk idræt talenthuset Indledning og baggrund Dette værdisæt indeholder værdier for talentudviklingen i Danmark med en række tilknyttede handlingsanvisninger, samt definitioner

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015

Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015 Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015 Læringskonsulenter Erhvervsuddannelserne Undervisningsministeriet Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelserne Center for de Erhvervsrettede

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Strategi for udvikling og innovation

Strategi for udvikling og innovation Strategi for udvikling og innovation Endvidere har Horsens Kommune udarbejdet en Innovations- og udviklingsstrategi, som skal: Sikre en mere innovativ organisationskultur, hvor ledere og medarbejdere opmuntres

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation

Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation Workshoppens indhold: Bæredygtig kompetenceudvikling Antropologisk ledelse Antropologisk frafaldsanalyse At lede på viden Tove Christensen

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Side 1 af 5 KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Af Kirsten M. Poulsen, direktør og management konsulent, KMP & Partners Vores interesse for mentorskabet I 2000 stiftede jeg for første

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Hvem er jeg? En forandringsleder der igennem de seneste 18 år har arbejdet

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

Den femte vej EUD-vejen til videregående uddannelse

Den femte vej EUD-vejen til videregående uddannelse ... Den femte vej EUD-vejen til videregående uddannelse Konference med fokus på mulighederne for videregående uddannelse efter en erhvervsuddannelse at synliggøre vejene fra EUD til videreuddannelse Tid:

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

TRUE NORTH S LÆRINGSSYSTEM

TRUE NORTH S LÆRINGSSYSTEM Kompetenceudvikling indenfor klasserumsledelse, relationsopbygning og levering af faglighed, så alle lærer med engagement og glæde. Dette kursus kobler al den vigtigste og bedste viden vi har om læring,

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 15. marts 2010 pædagogisk assistent Uddannelsesordningen er udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistent og social- og sundhedsuddannelsen

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Innovation i praksis 19-01-2010. Indhold. Præsentation. Undervisning på Rørkjær skole

Innovation i praksis 19-01-2010. Indhold. Præsentation. Undervisning på Rørkjær skole Innovation i praksis Indhold Kort præsentation Business Class på Rørkjær skole Edison og camp-tanken Den innovative skole Afrunding Præsentation Læreruddannet fra Ribe Seminarium Lærer på Rørkjær skole

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

LÆRING DER SÆTTER SPOR

LÆRING DER SÆTTER SPOR LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet

Læs mere

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Tværfagligt Brobygningsprojekt Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Mona Høgh, Projektleder, Læreruddannelsen Roskilde,

Læs mere

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre Eleverne oplever lærere, som arbejder tæt sammen og involverer eleverne 2 På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Kompetencestrategi af Poul Mouritsen

Kompetencestrategi af Poul Mouritsen Kompetencestrategi af Poul Mouritsen Indledning Kompetencestrategi er en proces, der hjælper en organisation til at træffe gode langsigtede beslutninger omkring kompetenceudvikling. Umiddelbart er der

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

OM AT ANVENDE OG INDDRAGE EKSTERN VIDEN. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1

OM AT ANVENDE OG INDDRAGE EKSTERN VIDEN. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 OM AT ANVENDE OG INDDRAGE EKSTERN VIDEN Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 HOW It works 3 ledelseskapaciteter Hvordan det skal gøres i praksis At inddrage og ANVENDE relevant VIDEN (forskningsviden/erfaringsviden/data

Læs mere

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 4 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 Reformarbejdet

Læs mere

Preben Werther FULL CIRCLE. Et stærkt personligt udviklingsprogram i naturlig ledelse

Preben Werther FULL CIRCLE. Et stærkt personligt udviklingsprogram i naturlig ledelse Preben Werther FULL CIRCLE Et stærkt personligt udviklingsprogram i naturlig ledelse Hvorfor FULL CIRCLE? Full Circle programmet adresserer de grundlæggende forudsætninger for personlig og organisatorisk

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Uddannelsesforløb i Fremtidsfabrikken Sydfyn

Uddannelsesforløb i Fremtidsfabrikken Sydfyn Uddannelsesforløb i Fremtidsfabrikken Sydfyn En af hovedopgaverne i projektet Fremtidsfabrikken Sydfyn er at udvikle og gennemføre tre uddannelsesforløb for henholdsvis kreative entreprenører, erhvervsrådgivere

Læs mere

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S Stillings- og personprofil Administrerende direktør FDC A/S Maj 2014 Opdragsgiver FDC A/S Adresse Lautrupvang 3A 2750 Ballerup Tlf.: 44 65 45 00 www.fdc.dk Stilling Administrerende direktør Refererer til

Læs mere

Afslutningskonference 24. november 2014. Mogens Kragh Andersen

Afslutningskonference 24. november 2014. Mogens Kragh Andersen Afslutningskonference 24. november 2014 Mogens Kragh Andersen Formand for styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale 1 Disposition for velkomst Hvordan arbejdes der med uddannelse regionalt under Syddansk

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til?

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Jeppe Læssøe, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik Institut for Uddannelse (DPU) Aarhus Universitet, Campus København UNESCO om UBU

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Uddannelse fremtidssikring mod 2020

Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Personer med en erhvervsuddannelse udgør i dag den største medarbejdergruppe i det private erhvervsliv. Antallet af personer med en erhvervsuddannelse vil falde med

Læs mere