#JobInfo Criteria=KABside1# Boligsocial helhedsplan for Tåstrupgård /32

Transkript

1 Boligsocial helhedsplan for Tåstrupgård /32

2 Indholdsfortegnelse 1 Forord Resumé Baggrund boligområdet og perspektiverne i det boligsociale arbejde Vision Indsatserne Indsatsområde 1: Børn, unge og familie Aktivitet 1: nextmovers Aktivitet 2: Brobyggerne Aktivitet 3: UngdomsCaféen Aktivitet 4: Lommepengeprojekt/ fritidsjobformidling Aktivitet 5: Kriminalitetsdæmpning/Aktivitetshuset Indsatsområde 3: Beboernetværk, inddragelse og demokrati Aktivitet 1: Idékaravanen Aktivitet 2: Naboskaberne en uddannelse for forandringsagenter Aktivitet 3: Projektkanonen Indsatsområde 4: Udsatte grupper Aktivitet 1: Konfliktmægling og forebyggelse af konflikter og nabostridigheder Aktivitet 2: Hjælp og rådgivning Indsatsområde 5: Image og kommunikation Aktivitet 1: Interne kommunikationskanaler Aktivitet 2: Pressestrategi Aktivitet 3: Tåstrupgård vender nyhedsstrømmen Organisering og evaluering Organisation Styregruppe Følgegruppe Evaluering Overordnet tidsplan/milepælsplan for hele helhedsplanen /32

3 1 Forord Boligselskabet AKB, Taastrups afdeling Tåstrupgård blev i september 2011 prækvalificeret af Landsbyggefonden til støtte til en boligsocial helhedsplan for perioden Helhedsplanen er udarbejdet i et samarbejde mellem medarbejdere i Høje-Taastrup Kommune, boligafdelingen og KAB s administration med udgangspunkt i en række overordnede prioriteringer og principper, som undervejs har været drøftet med afdelingsbestyrelsen i Tåstrupgård. Helhedsplanen er resultat af en langvarig proces, der har involveret såvel det politiske som det administrative niveau i både kommune og boligorganisation. En proces, der begyndte allerede i efteråret 2009, da den boligsociale indsats i Tåstrupgård blev genstand for en serie meget kritiske artikler i Berlingske, som affødte stort politisk røre. Kritikken gav anledning til både selvransagelse og overvejelser om, hvordan den fremtidige boligsociale indsats burde tilrettelægges, herunder ikke mindst opgavefordelingen mellem kommune og boligorganisation. Den mere fremadrettede proces blev skudt i gang ved et heldagsseminar i foråret 2011, hvor politikere og ledende embedsmænd fra Høje-Taastrup Kommune var inviteret til at drøfte visioner for Tåstrupgårds udvikling sammen med repræsentanter for beboerdemokratiet, lokale aktører og samarbejdspartnere, medarbejdere fra KAB s administration og ansatte i afdelingen. KAB, maj /32

4 2 Resumé Helhedsplanen beskriver den planlagte boligsociale indsats i Tåstrupgård fra medio 2012 til medio Helhedsplanen har et samlet budget på godt og vel 17 mio. kr., hvoraf Landsbyggefonden bidrager med ca. 11,5 mio. kr., boligafdelingen med ca. 3,6 mio. kr. og Høje-Taastrup Kommune med ca. 1,9 mio. kr. Helhedsplanen præsenterer et markant kursskifte i den boligsociale indsats. Hvor indsatsen indtil nu især har haft fokus på forebyggelse og løsning af tunge kriminalitetsproblemer med en klar socialpædagogisk tilgang, vil den kommende indsats have et væsentligt bredere sigte og i langt højere grad søge at mobilisere ressourcer blandt beboerne. Udgangspunktet er, at beboerne også selv bærer et ansvar for det sted, de bor. Helhedsplanen bygger på en vision om, at Tåstrupgård skal være en selvstændig bydel i Taastrup med sin egen karakter hvor mange forskellige mennesker har lyst til at opholde sig i kortere eller længere tid. Glæden ved at bo i Tåstrupgård skal være naturlig for beboerne, fordi bydelen tilbyder en palet af mangfoldighed, oplevelser, lejlighedernes kvaliteter, udeområder og beliggenhed, som ikke findes andre steder. Sideløbende med gennemførelsen af den boligsociale helhedsplan vil kommunen, boligorganisationen og afdelingen arbejde med en række andre elementer, bl.a. af fysisk karakter, som skal bidrage til at gøre bebyggelsen attraktiv og åbne den op for beboerne i den øvrige del af kommunen Den boligsociale helhedsplan opererer med aktiviteter inden for fire af de indsatsområder, som støttes af Landsbyggefonden, nemlig: Børn, unge og familie, der tager udgangspunkt i, at næsten halvdelen af Tåstrupgårds beboere er børn og unge under 25 år. Der vil over de kommende fire år blive igangsat en række initiativer, der sigter på at give børn og unge mulighed for med hjælp og støtte fra engagerede voksne at udvikle deres idéer til et bedre Tåstrupgård. Det handler grundlæggende om at vise børn og unge, at de gennem engagement kan være med til at skabe forandring. Sideløbende med denne type af aktiviteter vil der også blive arbejdet målrettet på at hjælpe udsatte unge til at få sig et fritidsjob, ligesom Høje-Taastrup Kommune vil opgradere deres indsats ved at udvide den lokale heldagsskoles fritidstilbud og ved at etablere en såkaldt UngdomsCafé i Tåstrupgård. Beboernetværk, inddragelse og demokrati, hvor der især vil være fokus på at engagere beboerne i at udvikle aktiviteter, netværk og fysiske rum. Indsatsen vil blive understøttet gennem en særlig uddannelse for projektmagere/forandringsagenter, som tilbydes frivillige beboere og skal klæde dem på til at sætte aktiviteter i gang. 4/32

5 Udsatte grupper, som gennem en målrettet og opsøgende indsats bl.a. skal forebygge fogedudsættelser og nabostridigheder. Image og kommunikation indeholder en række aktiviteter, der indadtil og udadtil i lokalområdet skal styrke boligområdets image. Det skal dels ske ved at udvikle interne kommunikationskanaler, dels ved at beboere tilbydes mulighed for at blive uddannet som borgerjournalister, så de kan gå imod den negative nyhedsstrøm. 5/32

6 3 Baggrund boligområdet og perspektiverne i det boligsociale arbejde Tåstrupgård ligger med sine 915 boliger relativt isoleret mellem store indfaldsveje og togbanen i Taastrup. Få andre end beboerne bevæger sig ind bag Langblokken, som vender ud mod vejen og er en af Danmarks længste boligblokke. Afdelingen har gennemgået flere store renoveringer, og lejligheder og udeområder er generelt i god stand. Når det gælder de fysiske forhold, er isolationen fra resten af byen derfor pt. den største udfordring. I Tåstrupgård lever beboere med mange forskellige baggrunde og livs-forhold side om side. Tre ud af fire beboere er af anden etnisk oprindelse end dansk. Mere end hver 10. er på kontanthjælp. Generelt er der en overrepræsentation af beboere udenfor arbejdsmarkedet særligt blandt indvandrere og efterkommere. Hovedparten af kvinderne med indvandrerbaggrund modtager ingen ydelser fra det offentlige, men forsørges af ægtefælle eller anden familie. Næsten halvdelen af beboerne 46 % - er under 25 år. Mange af børnene deltager ikke i fritidsaktiviteter, men tilbringer meget af deres tid uden voksenkontakt. Dette giver problemer med uro i området. Den relative isolation har yderligere betydet, at Tåstrupgård i en årrække har været tilholdssted for unge fra hele kommunen med forskellige typer af sociale problemer. De unges adfærd præger billedet af boligområdet væsentligt, og har blandt andet medført et dårligt image, bygget på en del negativ medieomtale. Området oplever også en del konflikter mellem beboerne. Konflikterne handler ofte om normerne for, hvordan man opfører sig i bebyggelsen f. eks. affaldshåndtering, uorden i opgangene, støj og lignende. Koncentrationen af problemer medvirker til, at der er en stor fraflytning, især af ressourcestærke beboere. Det giver periodevist også udlejningsvanskeligheder. I Tåstrupgård har der siden byudvalgsarbejdets start i midten af 1990 erne været et professionelt boligsocialt arbejde. Kommunen, politiet og Kriminalforsorgen tilskriver det boligsociale arbejde en væsentlig del af æren for den positive udvikling, som Tåstrupgård på en række områder har gennemgået. Kriminaliteten i området er faldet, og det lykkedes at holde Tåstrupgård ude af de omfattende uroligheder i 2009, som ellers ramte en lang række tilsvarende boligområder. Den boligsociale indsats har dog ikke kunnet dæmme op for den almindelige samfundsmæssige udvikling, der har betydet at bestemte befolkningsgrupper i stigende grad koncentreres i de særligt udsatte boligområder. Således har Tåstrupgård de seneste fem år oplevet, at andelen af indvandrere og efterkommere hvert år er steget med én procent, hvorved andelen nu nærmer sig 76 %. 6/32

7 4 Vision Mange af udfordringerne er dog også Tåstrupgårds ressourcer og visionen for Tåstrupgård tager udgangspunkt i disse ressourcer. Vision: Tåstrupgård skal være en selvstændig bydel i Taastrup med sin egen karakter hvor mange forskellige mennesker har lyst til at opholde sig i kortere eller længere tid. Glæden ved at bo i Tåstrupgård skal være naturlig for beboerne, fordi bydelen tilbyder en palet af mangfoldighed, oplevelser, lejlighedernes kvaliteter, udeområder og beliggenhed, som ikke findes andre steder. Til visionen er knyttet tre overordnede målsætninger: Målsætning I: Tåstrupgård forvandles fra boligområde til bydel Tåstrupgård skal knyttes tættere til den øvrige by og være en selvstændig del af byen - hvor der både arbejdes, leves og opleves. Folk fra den øvrige by skal have lyst til at færdes i bydelen, fordi den tilbyder noget, som ikke kan fås andre steder i byen. Der skal skabes nye funktioner og byrum, og der skal skabes kulturelle oplevelser for områdets og kommunens øvrige beboere i og omkring Tåstrupgård. Målsætning II: Beboerne engagerer sig i områdets udvikling Vi får langt den mest interessante bydel ved at bygge videre på det, der er. Derfor skal beboerne engageres i områdets udvikling, så bydelen formes af de ressourcer og potentialer, som eksisterer i området. De mange kulturelle baggrunde skal udnyttes til at skabe oplevelser, som ikke fås i en gennemsnitlig dansk bydel. Målsætning III: Et godt og lærende ungdomsliv Tåstrupgård har mange børn og unge, og bydelen skal være et sted, hvor børn og unge får de bedste muligheder for uddannelse, leg og læring. Uddannelse og fritidsaktiviteter skal være tilgængelige og sammenhængende, så de unge motiveres til at dygtiggøre sig. I denne helhedsplan vil der primært blive arbejdet med målsætning II og III. Sideløbende med gennemførelsen af helhedsplanen vil kommunen, boligorganisationen og afdelingen arbejde med en række andre elementer, bl.a. af fysisk karakter, som skal bidrage til realiseringen af målsætning I. 7/32

8 5 Indsatserne Helhedsplanen opererer med fire indsatsområder: Børn, unge og familie Beboernetværk, inddragelse og demokrati Udsatte grupper Image og kommunikation Der er i planlægningen af indsatsen lagt vægt på, at de enkelte aktiviteter skal understøtte hinanden både inden for de enkelte indsatsområder og på tværs af områderne. Det gælder også medarbejderne, som nok hver især har deres spidskompetencer, men også et fælles ansvar for realiseringen af helhedsplanens aktiviteter på tværs af områderne. Det, der binder områderne sammen, er en ressourceorienteret og anerkendende tilgang til beboerne. Samarbejde med mange forskellige lokale ressourcer i området kommunale institutioner, frivillige foreninger, politiet, kulturelle institutioner m.fl. har været og vil fortsat være helt afgørende for det boligsociale arbejdes succes; også selv om de enkelte aktører ikke nødvendigvis er nævnt i gennemgangen af aktiviteterne. For Tåstrupgård spiller især Tåstrup Teater med sin beliggenhed lige op ad bebyggelsen og sin klare lokale profil en helt central rolle som samarbejdspartner. 5.1 Indsatsområde 1: Børn, unge og familie Næsten halvdelen af Tåstrupgårds beboere ca.46 % er som nævnt under 25 år. Mange af børnene deltager ikke i fritidsaktiviteter og tilbringer meget af deres tid uden voksenkontakt. Hvert fjerde barn i området går ikke til noget i fritiden, og blandt de tosprogede børn er det samlet set mere end hver tredje, der ikke går til noget. Det viser Høje-Taastrup Kommunes seneste fritidsundersøgelse, som sætter fokus på børnenes og de unges fritidsliv på forskellige områder, herunder især brugen af kommunens forskellige tilbud (klubber, biblioteker, sportstilbud, svømmehal, ungdomsskole og andre aktiviteter), men også andre sider af børnenes og de unges fritidsliv belyses. Undersøgelsen tegner et billede af en mindre gruppe børn og unge, der ikke deltager i organiserede aktiviteter, og som også er isolereret på andre måder. De ser sjældnere venner, dyrker sjældnere uorganiseret sport og har sjældnere computer. Gruppen tæller både drenge og piger, men flest piger, og mange af dem har et andet familiesprog end dansk. 8/32

9 Det er dog oftest en gruppe drenge, der stjæler opmærksomheden både i bebyggelsen og i medierne. Selv om de antalsmæssigt ikke fylder meget, så er unge kriminelle nærmest blevet synonyme med Tåstrupgård i mediernes billede af bebyggelsen. Kriminaliteten blandt børn og unge i Tåstrupgård er blevet betegnet som overlevelseskriminalitet: Kriminaliteten er en måde at kompensere for de manglende muligheder for at få sig et job som f.eks. arbejdsdreng eller blot et fritidsjob og dermed skabe sin egen indtægt. De voksne kriminelle ser det som deres fordel at kunne tildele jobs at rekruttere blandt de unge, som derved får en alternativ indtægtskilde. Samtidig hersker der blandt de unge en angst for at sige nej tak til de vokse kriminelle med de repressalier, det ofte medfører. Også i den forstand kan man tale om kriminaliteten som en overlevelseskriminalitet. Det er dette problemkompleks, som børn- og ungearbejdet i Tåstrupgård har søgt at håndtere dels gennem det såkaldte Kulturteam og dels gennem de kriminalitetsforebyggende projekter A- holdet og Aktivitetshuset. De mest vellykkede elementer fra den hidtidige indsats vil blive videreføre i den nye helhedsplan, men der vil samtidig blive lagt op til et markant kursskifte, hvor der i højere grad vil blive lagt vægt på en deltager- og ressourceorienteret tilgang med udgangspunkt i børn og unges egne idéer, drømme og forestillinger om det gode ungdomsliv. Sideløbende med, at det boligsociale arbejde delvist skifter kurs, lægger Høje-Taastrup Kommune op til et gearskifte med overvejelser om at udvide den lokale Selsmoseskoles (heldagsskole) åbningstid helt til kl. 18, samtidig med at der i klubregi etableres en UngdomsCafé i Tåstrupgård. Udover den indsats, der her er beskrevet her, er der i indsatsområderne Beboernetværk, inddragelse og demokrati og Image og kommunikation en række initiativer, der også vil blive vinklet i forhold til børn og unge. I indsatsområdet Udsatte grupper lægges der op til et tættere samarbejde mellem afdelingens beboerrådgiver og de øvrige boligsociale medarbejdere om indsatsen overfor de socialt udsatte børnefamilier. Overordnet skal indsatsen bidrage til, at børn og unge oplever Tåstrupgård som et trygt og rart sted at vokse op i. Det skal ske ved; at de føler sig mødt og hørt af de voksne omkring dem; at de har mulighed for at have et aktivt fritidsliv; at de møder positive rollemodeller og at de på linje med andre unge har mulighed for at have et fritidsjob og dermed en indtjening. Aktiviteter Nedenfor er beskrevet en række særskilte aktiviteter, men der er i virkeligheden tale om en sammenhængende indsats, der kan udfoldes forskelligt i forhold til forskellige målgrupper: nextmovers, der er fællesnævner for en række initiativer, der sigter på - gennem cocreation og hjælp og støtte fra engagerede voksne at give børn og unge mulighed for at udvikle egne idéer og dermed også udvikle deres organisatoriske og menneskelige færdigheder. At vise børn og unge, at de gennem engagement kan skabe positiv forandring for dem selv og andre børn og unge 9/32

10 Brobyggerne, der sigter på at få velfungerende unge fra området til at optræde som rollemodeller og brobyggere til det omgivende samfund for yngre børn fra bebyggelsen UngdomsCaféen, der skal være omdrejningspunkt og katalysator for aktiviteter for unge i bebyggelsen, og hvori både kommunale medarbejdere og medarbejdere og unge fra boligområdet skal bidrage Lommepengeprojekt/fritidsjobformidling, der skal hjælpe børn og unge, der selv kan have svært ved at skaffe sig et fritidsjob Kriminalitetsdæmpning/Aktivitetshuset, der er en delvis videreførelse af aktiviteter rettet mod hardcore kriminelle i boligområdet Aktivitet 1: nextmovers Den hidtidige indsats i forhold til børn og unge i Tåstrupgård har især haft fokus på kriminelle og kriminalitetstruede børn og unge. Indsatsen har været præget af dét, der populært kaldes tankpasserpædagogik altså en indsats, der sigter på at fylde de sociale færdigheder på ungerne, som de ikke har fået med hjemmefra. Det indebærer en risiko for, at de tilknyttede medarbejdere tilsigtet eller utilsigtet får meget fokus på de unges mangler og mindre blik for deres ressourcer og færdigheder. nextmovers handler om at give børn og unge en stemme i bred forstand; at give dem hjælp og støtte til at udvikle egne idéer, baseret på deres ønsker og behov og ikke blot lade dem være passive brugere af tilbud, som andre (læs voksne ) har formuleret. et er gennem co-creation og hjælp og støtte fra engagerede voksne at give børn og unge mulighed for at udvikle egne idéer og dermed også udvikle deres organisatoriske og menneskelige færdigheder. At vise børn og unge, at de gennem engagement kan skabe positiv forandring for dem selv og andre børn og unge. At gøre op med offerrollen, som let nedarves fra generation til generation. Indhold og praksis nextmovers er ikke et projekt i traditionel forstand eller én bestemt aktivitet, men fællesnævneren for en række initiativer, der baserer sig på en deltager- og ressourceorienteret tilgang til børn og unge. Det handler om systematisk at opdyrke og tage udgangspunkt i børnenes og de unges egne formuleringer af interesser, bekymringer og forhåbninger og dermed arbejde ud fra et mere anerkendende læringssyn end den 'påvirknings-tilgang, som i stort omfang har præget den hidtidige indsats (i praksis vil der altid være brug for en blanding af deltagerinddragelse og af initiativer og aktiviteter, sat i gang af medarbejderne på børn og unges vegne). Metoden bygger på, at medarbejderne i første omgang identificerer 3-4 ressourcestærke unge, som sammen med andre børn og unge og med støtte og opbakning fra helhedsplanens voksne realiserer egne idéer til glæde for fællesskabet. Der kan være tale om: Enkeltstående events en DJ-konkurrence, en rap-battle el. lign. 10/32

11 Tilbagevendende aktiviteter sport, café-aftener el. lign. Fysiske forbedringer lys på multibanen, et musikøvelokale el. lign. De ansattes rolle vil afhængig af det konkrete initiativ være at Rådgive de unge om formelle forhold (f.eks. hvor skal der søges tilladelse, hvor kan man hente økonomisk støtte, hvor kan man i øvrigt få hjælp og støtte etc.) Give de unge værktøjer, der sætter dem i stand til at udvikle deres idéer og tilrettelægge processen Bistå de unge i at få involveret andre unge, som kan bidrage med arbejdsressourcer, viden og kompetencer Være til stede og yde den nødvendige backup til de unge skubbe på, når det er nødvendigt og træde et skridt tilbage, når det er mest hensigtsmæssigt Alt i alt handler det om at tage udgangspunkt i de unges ressourcer det positive, det der giver energi fremfor at skabe tilbud om aktiviteter på baggrund af utilfredshed og negativitet. For at understøtte disse initiativer afsættes der i budgettet et beløb, som øremærkes til formålet, ligesom der i arbejdstilrettelæggelsen vil blive taget højde for, at medarbejderne skal have den nødvendige tid til at kunne stimulere og understøtte processerne. Medarbejderressourcer Det kan være vanskeligt at opgøre det forventede medarbejderforbrug, da der er tale om en metodisk tilgang, som i større eller mindre omfang skal adopteres af alle medarbejdere i helhedsplanen. Men i forhold til den samlede opgavemængde i helhedsplanen forventer vi at bruge det, der på årsbasis svarer til en halv medarbejder til at understøtte konkrete projektidéer fra børn og unge. Succeskriterier for 1. år At der er lokaliseret minimum 3-4 større børn og unge som ressourcepersoner At realiseringen af minimum 3 idéer fra børn og unge er påbegyndt Samarbejdsrelationer De voksne skal hjælpe børnene og de unge med at etablere kontakt til parter i lokalområdet, som kan være med til at realisere idéerne. Det kan være skolen, foreninger, afdelingsbestyrelsen, ejendomskontoret, teatret eller andre. Forankring Den deltager- og ressourceorienterede tilgang til børn og unge søges bl.a. forankret ved, at finansieringen på sigt overgår fra helhedsplanen til en pulje i afdelingens budget (skal ses i sammenhæng med initiativer under indsatsområdet Beboernetværk, inddragelse og demokrati ) Aktivitet 2: Brobyggerne 11/32

12 Positive rollemodeller fylder ikke meget i Tåstrupgård i dag. Børn og unge, der passer deres skole, har et fritidsjob eller går til noget i deres fritid, er mere eller mindre usynlige, hvorimod de udadreagerende, voldsomme og grænseoverskridende børn og unge fylder meget i bebyggelsen og i bevidstheden hos andre beboere. At børn og unge gennem mødet med positive rollemodeller bliver inspireret til et positivt fritidsliv og lærer at omgås boligområdet og andre beboere med respekt. Indhold og praksis Indsatsen sigter på, at velfungerende unge fra området skal optræde som rollemodeller og brobyggere til det omgivende samfund for yngre børn fra bebyggelsen. De unge, der ansættes som brobyggere, skal i udgangspunktet selv være velfungerende. Det kan f.eks. være unge gymnasieelever, der ansættes til at hjælpe de yngre børn i lektiecaféen, eller unge, der arbejder som trænere eller ledere i foreningslivet udenfor bebyggelsen, som tilbydes en tjans i forbindelse med aktiviteter i området. Der kan f.eks. være tale om at etablere satellitaktiviteter i boligområdet i samarbejde med lokale foreninger. Lån og leg containeren (idrætscontainer) i bebyggelsen og UngdomsCaféen (se nedenfor) er andre steder, hvor det vil være oplagt at ansætte unge brobyggere. Helhedsplanens medarbejdere skal også have fokus på de unge i bebyggelsen, der allerede har en status som uformelle ledere/negative rollemodeller for andre børn og unge. Disse unge skal stilles overfor et valg og have chancen for at skifte side og mulighed for at bruge deres uformelle lederrolle på en anderledes positiv måde. Hvis de siger ja, vil de blive tilbudt hjælp og støtte fra helhedsplanens medarbejdere til at håndtere deres nye rolle og på sigt få mulighed for at blive ansat som brobygger. Medarbejderressourcer Der er i budgettet afsat penge til, at der til stadighed kan være i gennemsnit 4 unge brobyggere, hver ansat 6 timer om ugen. Helhedsplanens faste medarbejdere har ansvaret for aktiviteterne og yder faglig sparring til de unge, der ansættes som brobyggere. Succeskriterier for 1. år At minimum 4 unge er blevet ansat som brobyggere At rollemodellerne har engageret minimum 20 andre børn og unge i positive aktiviteter i boligområdet - sport, lektiehjælp etc. Samarbejdsrelationer Det vil være naturligt at koble brobyggernes indsats med andre initiativer, der sigter på at styrke unges deltagelse i det organiserede fritidsliv, f.eks. den kommunale fritidspasordning (der ekstraordinært har en opsøgende medarbejder ansat i boligområderne i Tåstrup frem til medio 2014) Forankring Indsatsen siger i sig selv på, at børn og unges fritidsliv forankres i det eksisterende foreningsliv i kommunen. 12/32

13 5.1.3 Aktivitet 3: UngdomsCaféen Unge i Tåstrupgård har i mange år efterlyst et lokalt klubtilbud, og det manglende klubtilbud har været et fast tilbagevendende tema i drøftelserne mellem kommunen og boligorganisation om de boligsociale udfordringer i Tåstrupgård. Konsekvensen af de manglende tilbud har været, at børn og unge har brugt gaden og boligområdet (herunder kældrene) som fast opholdssted i aftentimerne; ofte til gene for områdets beboere og med risiko for at blive opfanget i de kriminelle ungdomsmiljøer i bebyggelsen. Parterne er enige om, at der er behov for en form for aftentilbud i området til de årige - Ungdomscafeen. Sideløbende vil Høje-Taastrup Kommune etablere et fritidstilbud i tilknytning til heldagsskolen fra kl , så tidspunktet for lukning følger de andre fritidsklubber i kommunen. et med at etablere en UngdomsCafé i Tåstrupgård er ikke at erstatte en ungdomsklub med alt, hvad et traditionelt klubtilbud indebærer. Derimod er det formålet at etablere en café, der kan bygge bro til omkringliggende ungdomsklubber. Samtidig skal caféen være et trygt tilholdssted, hvor unge kan møde andre unge under pædagogisk opsyn og har mulighed for voksenkontakt. Indhold og praksis UngdomsCaféen skal udover at fungere som et mødested være base og udgangspunkt for aktiviteter, arrangementer og ture ud af huset. Brobyggere, nextmovers og helhedsplanens faste medarbejdere kan supplere de kommunalt ansatte pædagoger, både i den kommunale åbningstid fra kl og udenfor åbningstiden, især i weekenderne. Alt i alt skal UngdomsCaféen være omdrejningspunkt og katalysator for ungeaktiviteter i bebyggelsen. Netop fordi mange aktører skal spille sammen, er det vigtigt, at der bliver udviklet en fælles kultur og tilgang til arbejdet med de unge. Det vil også være afgørende, at der bliver etableret et godt samarbejde om tilrettelæggelse og koordinering af aktiviteter for og med børn og unge. Etablering og drift af UngdomsCaféen og bemandingen i den kommunale åbningstid finansieres alene af Høje-Taastrup Kommune og indgår IKKE i den kommunale medfinansiering af helhedsplanen. Medarbejderressourcer Høje-Taastrup Kommune stiller pædagogiske medarbejdere til rådighed i hverdagene fra kl Helhedsplanens medarbejdere både faste medarbejdere, periodevist ansatte brobyggere m.fl. vil støtte op om det pædagogiske personale og aktiviteterne. Succeskriterier for 1. år 13/32

14 At der er lavet en partnerskabsaftale mellem kommunen og boligafdelingen om brug af en ungdomscafe i Tåstrupgård. At UngdomsCaféen er ramme om aktiviteter for unge i bebyggelsen både i og udenfor den kommunale åbningstid At 100 unge benytter UngdomsCaféen Samarbejdsrelationer Vilkårene for samarbejdet om UngdomsCaféen indskrives i en partnerskabsaftale, Der etableres en koordinerende gruppe for UngdomsCaféen bestående af lederen af UngdomsCaféen og lederen af den boligsociale helhedsplan. Forankring UngdomsCaféen forankres fra starten i Høje-Taastrup Kommunes Fritids- og Kulturforvaltning Aktivitet 4: Lommepengeprojekt/ fritidsjobformidling Aktiviteten retter sig mod de børn og unge i Tåstrupgård, som af den ene eller anden grund kan have svært ved selv at skaffe sig et fritidsjob. Der kan f.eks. være tale om unge fra dårligt integrerede indvandrerfamilier og andre unge, hvis forældre har svært ved at støtte dem i at søge fritidsjob, fordi forældrene ikke selv har tilknytning til arbejdsmarkedet. Der kan også være tale om unge med dårligt selvværd, unge der har svært ved at håndtere modstand og konflikter eller bogligt og sprogligt svage unge. Endelig er der i Tåstrupgård en gruppe børn og unge, som på forhånd er udelukket fra mange fritidsjob, fordi de allerede har fået de første pletter på straffeattesten, og som derfor har brug for ekstra hjælp, hvis de skal bryde den onde cirkel. Meget tyder på, at fritidsjobindsatser kan give unge i udsatte områder et skub i den rigtige retning at fritidsjob kan være med til at bryde en negativ social arv. I et fritidsjob stifter man bekendtskab med de mange skrevne og uskrevne regler og normer, der gælder på en arbejdsplads. En indsigt, som de unge bærer med sig videre i livet, og indikerer flere undersøgelser øger deres chance for at få sig et job eller en uddannelse som voksne. Det overordnede formål med aktiviteten er at medvirke til integration af børn og unge, der ellers risikerer at blive tidligt marginaliseret i forhold til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet, gennem tilbud om fritidsjob. Indhold og praksis Fælles for alle de børn og unge, som indsatsen rettes mod, er, at de har svært ved selv at skaffe sig et fritidsjob, men de vil i øvrigt have behov for hjælp og støtte i varierende grad. Nogle af de unge har så ringe sociale færdigheder, at de umiddelbart vil have svært ved at fastholde et almindeligt fritidsjob. Derfor vil der som led i indsatsen blive etableret et antal lommepengejob i selve Tåstrupgård, hvor de unge aflønnes af enten boligorganisationen eller helheds- 14/32

15 planen. Der vil blive søgt etableret et samarbejde med andre boligafdelinger i området, der også har lommepengeprojekter i afdelingen, med henblik på at bytte unge. Endelig vil mulighederne for at etablere tilsvarende job i kommunale institutioner og forvaltninger blive undersøgt. Disse lommepengejob er rette mod unge, som i begyndelsen har brug for lidt ekstra hjælp til at løse opgaverne, og som også ind imellem skal have lidt længere snor, end man vil få i et ordinært fritidsjob. Efter en periode i lommepengeprojektet er det tanken, at de skal hjælpes til at få et almindeligt fritidsjob uden for bebyggelsen. De fleste børn og unge fra bebyggelsen vil formentlig måske med en vis hjælp og støtte fra helhedsplanens medarbejder kunne indgå i et ordinært fritidsjob. Erfaringerne fra tidligere indsatser både i Tåstrupgård og andre steder viser imidlertid, at det er vigtigt, at projektmedarbejderen, især i den første tid, bevarer en løbende kontakt, både til den unge selv og til arbejdspladsen. I forbindelse med selve fritidsjobsøgningen er det medarbejderens opgave at afstemme den unges og arbejdspladsens forventninger med hinanden. Medarbejderressourcer Det forventes, at der vil skulle anvendes medarbejderressourcer svarende til samlet 1 fuldtidsmedarbejder til etablering af lommepengeprojekter og fritidsjobformidling. Succeskriterier for 1. år At der etableres indledende kontakt til virksomheder, boligområder og kommune om samarbejde om formidling af fritidsjob, og at der i samarbejde med Taastrup Ungdomsskole udvikles et endags intro-kursus i fritidsjobsøgning og i hvordan man gebærder sig på en arbejdsplads At der etableres 10 beskyttede lommepengejob og at minimum 20 unge har været på intro-kursus At 20 børn og unge fra Tåstrupgård får sig et fritidsjob med hjælp fra den boligsociale indsats Samarbejdsrelationer Der søges etableret et tæt samarbejde med Jobcenteret, det lokale beskæftigelsesråd og handelsog erhvervsforeninger i forbindelse med opbygningen af et kontaktnet til lokale virksomheder. Intro-kurset udvikles i samarbejde med Taastrup Ungdomsskole, og indsatsen vil i øvrigt bygge på et løbende samarbejde med andre professionelle aktører, der har kontakt med de unge (UUvejledere, klubmedarbejdere, gadeplansfolk m.fl.) Indsatsen vil blive koordineret med evt. andre fritidsjobformidlere. I skrivende stund vides det, at også Charlottekvarteret har planer om et fritidsjobprojekt, og det vil i givet fald være oplagt at samarbejde med dem om f.eks. intro-kurset og at have en fæles samarbejdsplatform i forhold til virksomhedsnetværket, Jobcenteret og UU-vejledningen. Forankring 15/32

16 Der er ikke aktuelle overvejelser om forankring af fritidsjobindsatsen i andet regi Aktivitet 5: Kriminalitetsdæmpning/Aktivitetshuset Takket være en mangeårig boligsocial, kommunal og politimæssig indsats overfor kriminelle og kriminalitetstruede unge befinder Tåstrupgård sig i dag i en betydelig mere gunstig situation, end man gjorde for år tilbage. Kriminaliteten er mindsket i forhold til dengang, og Tåstrupgård undgik at blive indblandet i urolighederne i 2009/2010, hvor en række lignende boligområder stod i brand. Men det er en skrøbelig situation, hvor der til stadighed er behov for opmærksomhed på den gruppe af hårdt kriminelle, som bor eller færdes i Tåstrupgård. Arbejdet med denne relative lille gruppe af hårdt kriminelle har fyldt meget i den boligsociale indsats og i den samlede økonomi, hvilket har begrænset mulighederne for en bredere boligsocial indsats i Tåstrupgård. Gennem fortsat kontakt og dialog med gruppen af kriminelle og randgruppen omkring dem skal den boligsociale indsats bygge bro mellem dem og de ansvarlige i arbejdet med kriminelle - Kriminalforsorgen, politiet og Høje-Taastrup Kommune og derigennem medvirke til at holde kriminalitetsniveauet i Tåstrupgård nede på det kommunale gennemsnit. Indhold og praksis Hvor medarbejderne i Aktivitetshuset og A-holdet ofte har været den udførende part i arbejdet med de kriminelle, så vil de tilbageværende medarbejderes rolle i højere grad bestå i at bygge bro til de øvrige aktører. A-holdet har hidtil haft en tæt opfølgende funktion i forhold til de op til 8 kriminelle, der har været indskrevet i projektet. Idet projektet nu udfases, vil der ikke blive indskrevet flere, og opgaverne i forhold til de nuværende indskrevne vil blive overdraget til de ansvarlige aktører. Aktivitetshuset fungerer som dagligt tilholdssted for en gruppe på ældre unge, fortrinsvis i aldersgruppen fra år, som både tæller hardcore kriminelle og folk fra randgruppen. Det ledes af to medarbejdere fra miljøet, der i kraft af deres indsigt og status formår at holde brugergruppen væk fra gaden og dermed forhindre konflikter med andre beboere i området. Aktivitetshuset vil nu blive forankret som forening, men vil fortsat have medarbejderressourcer fra den boligsociale helhedsplan tilknyttet, dog i væsentlig mindre omfang end det er tilfældet i dag. Medarbejderressourcer Samlet vil der fremover blive anvendt hvad der svarer til en halv medarbejder til at varetage de opgaver, som hidtil har været indeholdt i Aktivitetshuset og A-holdet. 16/32

17 Succeskriterier for 1. år At der er udviklet et bæredygtigt koncept for videreførelse af Aktivitetshuset med begrænset medarbejderstøtte At der for hver af de nuværende indskrevne i A-holdet er udarbejdet en overdragelsesrapport til myndighederne inden udgangen af tredje kvartal 2012 At Aktivitetshuset er etableret som selvstændig forening At der i samarbejde med Høje-Taastrup Kommune, politiet og Kriminalforsorgen er udviklet et nyt koncept for samarbejdet omkring de kriminelle At aktivitetshuset fungerer på frivillig basis med et minimum af støtte At A-holdet er afviklet Samarbejdsrelationer Centrale samarbejdspartnere i arbejdet med kriminelle har været og vil fortsat være politiet, Kriminalforsorgen, Høje-Taastrup Kommune og boligafdelingen. Forankring Aktivitetshuset forankres som en forening, der dog i den kommende helhedsplanperiode vil få en vis medarbejderstøtte fra den boligsociale indsats. I takt med at det nuværende A-hold udfases, skal der i samarbejde med Høje-Taastrup Kommune og Kriminalforsorgen tages stilling til, om det koordinerende arbejde omkring de kriminelle i Tåstrupgård skal videreføres og i givet fald, i hvilket regi. 5.2 Indsatsområde 3: Beboernetværk, inddragelse og demokrati Denne helhedsplan arbejder ud fra præmissen om, at Tåstrupgård primært skal ændres indefra, hvis man for alvor skal rette op på områdets dårlige image, interne konflikter og beboernes lave tilfredshed. Udviklingen skal tage udgangspunkt i områdets sociale, fysiske og kulturelle ressourcer. Fokus vil især være på at engagere beboerne i udviklingen med udgangspunkt i metoden co-creation, hvor professionelle hjælper beboerne til at udvikle aktiviteter, netværk og fysiske rum med basis i beboernes ønsker og baggrunde. Nye former for inddragelsesprocesser skal være med til at inspirere og engagere beboerne, og professionel støtte til at udvikle og realisere deres ideer skal styrke frivillighedskulturen og bidrage til at der skabes nye oplevelses- og aktivitetsmuligheder til glæde for områdets beboere. Gennem deltagelse og involvering oplever beboerne, at de kan være med til at forme udviklingen i Tåstrupgård. 17/32

18 et med indsatsen er med udgangspunkt i metoden co-creation at hjælpe beboerne til at udvikle deres idéer til hvordan man kan gøre Tåstrupgård til en levende bydel, hjælpe dem til at realisere deres idéer og give dem troen på, at de kan være med til at forandre Tåstrupgård. Det skal bidrage til at udvikle firvillighedskulturen og øge beboernes tilfredshed. Aktiviteter Indsatsen for Beboernetværk, inddragelse og demokrati er fokuseret om følgende aktiviteter: Idékaravanen er en inddragelsesproces, der fysisk bevæger sig igennem området for at gå i dialog med beboerne, identificere og engagere ressourcepersoner, skabe opmærksomhed om de nye arbejdsmetoder og generere idéer Naboskaberne er en uddannelse for projektmagere/forandringsagenter, som tilbydes frivillige beboere og skal klæde dem på til at sætte aktiviteter i gang og engagere andre i deres projekter. Projektkanonen, er en pulje, hvor beboere både kan søge økonomisk støtte og processtøtte fra helhedsplanens medarbejdere til at gennemføre nye initiativer i boligområdet Aktivitet 1: Idékaravanen Det formelle beboerdemokrati appellerer ikke til alle beboere. Indvandrere, flygtninge, småbørnsfamilier og unge er typisk kraftigt underrepræsenteret i beboerdemokratiet desværre også i Tåstrupgård. Men det betyder ikke, at disse grupper ikke har ønsker og idéer til boligområdets udvikling. Det betyder heller ikke, at de ikke vil engagere sig. Erfaringerne fra andre boligområder viser tværtimod, at man ofte kan tiltrække disse grupper ved at tilbyde andre organisationsformer. I bestræbelserne på at nå en bredere kreds af beboere i Tåstrupgård vil helhedsplanen via projektorganisering og et eventbaseret nærdemokrati forsøge at involvere de grupper, som det formelle beboerdemokrati har svært ved at tiltrække. et er gennem dialog at identificere og aktivere de ressourcer, der er blandt områdets beboere, og engagere dem i at være med til at udvikle Tåstrupgård. Indhold og praksis Idékaravanen markerer startskuddet på den nye helhedsplan. Det er en serie events og en inddragelsesproces, der skal signalere overfor beboerne, at der sker noget nyt i Tåstrupgård og invitere dem til at være med til at udvikle området. Karavanen er et telt, en scene, en campingvogn eller noget lignende med helhedsplanens medarbejdere, der i løbet af efteråret 2012 vil tage rejsen fra den ene ende af en af Danmarks længste boligblokke til den anden. Undervejs vil karavenen gøre ophold i de enkelte gårdrum og byde beboerne indenfor til forskellige aktiviteter, der kan være udgangspunkt for en dialog om, hvordan man gør Tåstrupgård til en levende bydel. På sin tur gennem Tåstrupgård skal karavanen motivere beboerne til at engagere sig i områdets udvikling, genere idéer og identificere ressourcepersoner. Karavanen afsluttes med en indvielse og re- 18/32

19 ception i og omkring projektsekretariatets nye kontor og uddeling af priser til de beboere, der er kommet med de bedste idéer undervejs på turen. Beboerne skal ikke bare opleve, at de bliver hørt, men også at de gennem deres engagement kan være med til at gøre en forskel. Derfor arbejdes der efterfølgende videre med at hjælpe beboerne til at realisere deres idéer. I første omgang vil der på baggrund af de indsamlede idéer blive arbejdet videre med minimum 3 idéer, som skal realiseres. Beboerne får hjælp og støtte til at udvikle deres idéer til projekter og sætte dem i gang. Der vil ikke på forhånd blive lagt begrænsninger på, hvilke typer af idéer, der vil blive søgt realiseret udover at det skal være idéer, som i bred forstand kan være med til at fremme trivslen i Tåstrupgård. Der kan f.eks. være tale om: Fyrtårnsarrangementer, som kan være med til at sætte Tåstrupgård på landkortet Aktiviteter, der engagerer beboerne i Tåstrupgårds udvikling f.eks. fædregrupper, Natteravne og bydelsmødre Mindre fysiske forskønnelser af området forbedring i gårdrum etc. Det er afgørende, at beboerne bevarer deres ejerskab til idéerne at idéerne ikke bliver overtaget af de ansatte. Helhedsplanens medarbejdere skal yde beboerne lige præcis den hjælp og støtte, som er nødvendig for at idéerne kan realiseres og ikke mere. De fleste beboere vil sikkert især have behov for støtte til at tilrettelægge processen fra idé til realisering. Nogle vil derudover have behov for hjælp til f.eks. at opstille et realistisk budget, udarbejde en ansøgning eller etablere en forening. For de involverede beboere skal realiseringen af idéerne være en læringsproces, som kan bidrage til, at de også fremover vil være aktive medborgere i Tåstrupgård. Der kan ydes økonomisk hjælp til projekterne igennem Projektkanonen, og større projekter kan eventuelt få hjælp til at søge kommunale eller andre puljer. Der er afsat penge i budgettet til, at der på baggrund af beboernes idéer og input kan tilrettelægges udviklingsforløb eller beboerkonferencer, der kan bidrage til at udfolde en idé eller sætte fokus på et tema, som har betydning for trivslen i området. Medarbejderressourcer Alle medarbejdere i helhedsplanen forventes i et eller andet omfang at indgå i idékaravanen. Til det samlede indsatsområde forventes der at indgå, hvad der svarer til én til halvanden fuldtidsmedarbejder. Succeskriterier for 1. år At idékaravanen gennem området er gennemført At idékaravanen kommer i dialog med mindst 1/3 af beboerne At der er udarbejdet et samlet katalog over projektidéer og ressourcepersoner Samarbejdsrelationer 19/32

20 Medarbejderne skal hjælpe beboerne med at etablere kontakt til parter i lokalområdet, som kan være med til at realisere deres idéer. Det kan være skolen, foreninger, afdelingsbestyrelsen, ejendomskontoret, teatret eller andre. Forankring Indsatsen i sig selv sigter på, at styrke beboerne, så aktiviteter kan forankres i beboerregi Aktivitet 2: Naboskaberne en uddannelse for forandringsagenter Det er ikke altid nemt at komme fra idé til færdigt projekt og slet ikke hvis man ikke har prøvet det før. Derfor sker det ofte, at frivillige beboere mister gejsten og giver op, inden projektet er realiseret. Det er altså vigtigt at ruste ressourcepersonerne blandt beboerne i forhold til de udfordringer, de møder, når de går i gang med at realisere deres idéer. Naboskaberne er en uddannelse, hvor beboerne bl.a. får redskaber til at udvikle deres idé til et projekt, skabe et økonomisk fundament, tackle den modgang de møder undervejs og ikke mindst engagere andre i deres idé. et med aktiviteten er gennem et uddannelsesforløb at styrke de frivillige beboere og ruste dem til at sætte aktiviteter i gang og engagere andre i deres projekter og derigennem bidrage til at styrke det sociale liv i boligområdet. Indhold og praksis Naboskaberne er et kort uddannelsesforløb for frivillige og engagerede beboere, som giver dem en række basale redskaber til at udvikle og gennemføre deres egne projekter. Første led i aktiviteten er at udvikle uddannelsesforløbet, eventuelt i samarbejde med eksterne ressourcepersoner. Samtidig skal der (i første omgang) identificeres 5-10 beboere, som har vist interesse for at være med til at udvikle kvarteret, og som har ressourcer til at gennemføre uddannelsesforløbet og være primus motor på aktiviteter i området. Naboskaberuddannelsen skal bl.a. give deltagerne: - Nogle basale projektværktøjer - Indsigt i egen rolle som projektleder - Nogle elementære konflikthåndteringsværktøjer - Grundlæggende krav til budgetter og regnskabsaflæggelse Første hold naboskabere starter på uddannelsen i foråret 2013, og dem der gennemfører uddannelsen får et kursusbevis og mulighed for at få mellem og kr. i støtte til at realisere deres projektidé. Der gennemføres 3-4 uddannelsesforløb for naboskabere i løbet af helhedsplanens 20/32

21 periode, et af disse vil være tilrettelagt som et særligt ungdomsmodul i samarbejde med nextmovers. Medarbejderressourcer Til det samlede indsatsområde forventes der at indgå, hvad der svarer til én til halvanden fuldtidsmedarbejder. Succeskriterier for 1. år At der er udviklet et koncept for naboskaber-uddannelsen At uddannelsen gennemføres af minimum 5 beboere At mere end halvdelen af dem, der har gennemført uddannelsen, er i gang med at realisere deres projektidé Samarbejdsrelationer I samarbejde med Boligsocialt Områdesekretariat Høje-Taastrup vil muligheden for at indgå i et samarbejde omkring kurset med de andre helhedsplaner i Høje-Taastrup blive undersøgt. Eventuel lokal evaluering Det er aftalt, at Boligsocialt Områdesekretariat laver en metodeevaluering af det første kursusforløb med henblik på at kvalitetsudvikle kurset. Evalueringsstrategien aftales inden kurset igangsættes. Forankring Selve kursusaktiviteterne tænkes ikke forankret, men gennem uddannelsen af de frivillige beboere og den efterfølgende støtte til at føre deres projektidéer ud i livet udvikles deres ressourcer, så de fremadrettet er rustet til at videreføre projekterne og lave ny projekter til gavn for Tåstrupgård Aktivitet 3: Projektkanonen Der er ofte en tendens til, at det er den samme personkreds, som er drivkraften i aktiviteterne i et boligområde. Projektkanonen skal sammen med de allerede nævnte initiativer være med til at engagere en bredere kreds af beboere i at styrke livet mellem husene. et er at engagere en masse beboere i at sætte aktiviteter i gang i området. Indhold og praksis Projektkanonen, er en pulje, hvor beboere både kan søge økonomisk støtte og processtøtte fra helhedsplanens medarbejdere til at gennemføre nye initiativer i boligområdet. Der kan være tale om mange forskellige typer af beboerdrevne projekter og aktiviteter (f.eks. de typer af aktiviteter, som er nævnt under henholdsvis nextmovers og Idékaravanen). Der vil ikke blive givet driftsstøtte til eksisterende foreninger, og aktiviteternes karakter skal ligge i tråd med den overordne- 21/32

22 de målsætning om at udvikle Tåstrupgård til en levende bydel og skabe netværk på tværs af alder og etniske tilhørsforhold. Der er fortløbende ansøgning til puljen og det enkelte projekt/initiativ kan maksimalt tildeles kr. i projektstøtte pr. år. Medarbejderressourcer Projektkanonen er en integreret del af det samlede indsatsområde Beboerinddragelse, netværk og demokrati, hvortil der forventes at indgå, hvad der svarer til én til halvanden fuldtidsmedarbejder. Succeskriterier for 1. år At mulighederne for støtte fra Projektkanonen formidles ud til alle beboere At mindst 10 beboere har fået vejledning om projekt- og processtøtte At minimum 5 projektidéer har fået støtte fra Projektkanonen Forankring Indsatsen sigter i sig selv på at forankre initiativer i beboerregi. 5.3 Indsatsområde 4: Udsatte grupper Tåstrupgård er præget af, at bebyggelsen huser en række særligt udsatte beboergrupper: Børnefamilier, hvor forældrene af forskellige grunde ikke magter at give deres børn den nødvendige opbakning. Beboere med misbrugsproblemer både stoffer og alkohol og psykisk syge beboere, hvoraf nogle lever isoleret og i dyb ensomhed, mens andre har en stærkt grænseoverskridende og utryghedsskabende adfærd. De er af og til anledning til voldsomme nabokonflikter. Beboere, der er fattige, og som ind imellem ikke får betalt husleje, og som derfor risikerer at ryge på gaden. Og endelig er Tåstrupgård i peroder præget af kriminalitet, begået af beboere fra bebyggelsen. Indsatsen overfor de udsatte grupper i Tåstrupgård har hidtil været fragmenteret. Blandt de boligsociale medarbejdere har nogle taget sig af stærkt kriminelle unge, andre især beskæftiget sig med de lidt yngre børn, ejendomskontoret har typisk taget sig af nabostridigheder, og afdelingens beboerrådgiver har søgt at hjælpe økonomisk trængte familier, blandt andet dem, der har været truet af udsættelse. Med den kommende helhedsplan er der en ambition om at få de forskellige indsatser overfor de udsatte grupper til at spille mere sammen. Konkret vil det bl.a. ske ved, at de forskelige boligsociale medarbejdere og afdelingens beboerrådgiver fysisk flytter sammen. Dermed kan de kompetencer, som medarbejderne hver især har, udnyttes bedre til glæde for beboerne. Det vil f.eks. være muligt for de øvrige boligsociale medarbejdere at trække på den særlige viden om lovgivningen, som afdelingens socialrådgiveruddannede beboerrådgiver har. Omvendt vil beboerrådgiveren lettere kunne formidle de øvrige boligsociale tilbud til de beboere, som beboerrådgiveren møder i forbindelse med rådgivningen. 22/32

23 Indsatsen overfor de særligt udsatte grupper skal medvirke til at Tåstrupgård kan leve op til den almene sektors dobbelt-forpligtelse både at kunne rumme de udsatte beboere og samtidig være attraktiv for en bred kreds af beboere og boligsøgende. Aktiviteter Konfliktmægling og forebyggelse af konflikter og nabostridigheder Hjælp og rådgivning til socialt udsatte mennesker og familier herunder hjælp ved fogedudsættelser og brobygning til eksisterende offentlige tilbud Aktivitet 1: Konfliktmægling og forebyggelse af konflikter og nabostridigheder Dagliglivet i Tåstrupgård præges af, at mennesker fra mange forskellige dele af verden skal bo og leve tæt sammen mennesker med vidt forskellige normer, værdier og adfærd. På trods af alle forskellighederne har de fleste beboere dog et uproblematisk forhold til deres naboer og fungerer godt i bebyggelsen. Naboskabet i Tåstrupgård kan karakteriseres som et typisk storbynaboskab: Man ved, hvem naboen er, man hilser på naboen, og man småsnakker måske lidt med hinanden, når man tilfældigt mødes på trappen eller i vaskeriet. Uforpligtende, men i det store og hele også uproblematisk. Sådan har de fleste beboere i Tåstrupgård det med hinanden. Men der findes også en gruppe beboere, hvis adfærd giver anledning til konflikter somme tider voldsomme konflikter både med de øvrige beboere og med de ansatte i afdelingen. For medarbejderne i afdelingen er arbejdet præget af tilbagevendende konflikter med beboere i forbindelse med henvendelser på ejendomskontoret, syn af lejligheder og udførelse af serviceopgaver i lejlighederne. Sproglige barrierer og beboernes manglende viden om deres pligter og rettigheder giver ifølge medarbejderne anledning til mange misforståelser og konflikter. Beboerne føler sig ofte dårligt eller uretfærdigt behandlet, de bliver ophidsede og vrede, og de lader deres vrede og frustration gå ud over de ansatte. I enkelte tilfælde har konflikterne eskaleret til trusler mod de ansatte. Af samme årsag er der altid en medarbejder fra det nuværende A-hold tilstede, når ejendomskontoret har åbent i aftentimerne. Andre konflikter i bebyggelsen handler om stridigheder mellem beboere indbyrdes. Typisk konflikter om de skrevne og uskrevne normer og regler, der gælder for godt naboskab i et alment boligområde. Konflikter, der måske har deres rod i konkrete uoverensstemmelser om høj musik, husdyr eller børns leg, men som i nogle tilfælde udvikler sig til gensidige beskyldninger og nabochikanerier. 23/32