13-17-årige piger der misbruger rusmidler, og den behandling de tilbydes

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "13-17-årige piger der misbruger rusmidler, og den behandling de tilbydes"

Transkript

1 13-17-årige piger der misbruger rusmidler, og den behandling de tilbydes

2

3 13-17-årige piger der misbruger rusmidler, og den behandling de tilbydes Mads Uffe Pedersen Leif Vind Marianne Bækbøl Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet 2009

4 forfatterne og Center for Rusmiddelforskning 2009 Tryk: J & R Frydenberg a/s, København ISBN: Center for Rusmiddelforskning Nobelparken, bygning 1453 Jens Chr. Skous Vej Århus C Tlf.: Fax:

5 Indhold Forord... 7 Indledning... 9 Sammenfatning af hovedresultater Hvad er et misbrug? Monitoreringsprogrammet og kortlægningsskemaet UngMAP årige med et misbrug af rusmidler et spørgsmål om sameksistens Piger indskrevet i ambulant stofmisbrugsbehandling Pigerne Pigernes sociale netværk Pigerne før og efter den ambulante behandling. 10 cases Christina Helena Ida Isabella Liv Sara Maibritt Karina Betty Kathrine Organiseringen af den misbrugsindsats, der tilbydes årige i Danmark Forvaltningstyper og særlige enheder rettet mod de helt unge De mest belastede kommuner og tilbud til unge, der misbruger rusmidler En screening af 20 behandlingstilbud for unge med misbrugsproblemer Teknologibegrebet som analyseværktøj Transformationsteknologi Transformationsteknologiens grundelementer En analyse af transformationsteknologierne i de 20 behandlingstilbud Sammenfatning og konklusion Litteratur Bilag 1. Bekendtgørelse

6

7 Forord Dette er den første af en række publikationer fra Center for Rusmiddelforskning (CRF) med fokus på årige unge, som har udviklet et problematisk forbrug af rusmidler. I denne publikation er der særligt fokus på 73 piger, deres psykiske og adfærdsmæssige problemer/ressourcer og deres sociale liv generelt. Derudover gives der en indledende beskrivelse af den behandlingsindsats, der tilbydes disse unge i Danmark. CRF vil gerne takke Indenrigs- og Socialministeriet, som har muliggjort påbegyndelsen af projektet. Ligeledes skal de kommunale behandlingscentre og de døgninstitutioner, der har stillet sig til rådighed, takkes for deres imødekommenhed og åbenhed og endelig, men ikke mindst, skal de 212 unge, der foreløbigt har deltaget i første interviewrunde, og de foreløbig 50, der har stillet sig til rådighed seks måneder efter udskrivning, takkes for deres åbenhed og villighed til at fortælle om deres liv på godt og ondt. Projektet fortsætter endnu mindst to år og vil blive efterfulgt af både rapporter og artikler med fokus på såvel de unge som den behandling, de tilbydes. Projektet er designet og ledet af centerleder Mads Uffe Pedersen, som også har skrevet indledning, sammenfatning og kapitlerne 1,2,3,4 og 6. Lektor Leif Vind har skrevet kapitel 7, mens projektmedarbejder Marianne Bækbøl har skrevet kapitel 5. 7

8

9 Indledning Denne rapport er den første i en række af publikationer, som vil udkomme fra Center for Rusmiddelforskning CRF) med det formål at sætte fokus på behandling af årige unge med et problematisk forbrug af rusmidler. At CRF har valgt netop dette satsningsområde er ikke mindst, fordi der ikke tidligere har været særskilt fokus på netop denne gruppe, som ikke alene har udviklet et problematisk forbrug af rusmidler, men som også er belastet af en lang række sociale og psykiske problemer. Satsningen kan deles op i tre faser: 1) I den første fase fik CRF via en bevilling fra Socialministeriet mulighed for at etablere et monitoreringssystem/program (UngMAP), bl.a. med henblik på at identificere og følge en gruppe unge piger før, gennem og efter et behandlingsforløb. UngMAP er nu etableret og foreløbig er 73 piger blevet registeret. Denne rapport vil bl.a. beskrive denne gruppe, herunder 10 casebeskrivelser af anonymiserede piger før og efter behandlingen. 2) I den anden fase vandt CRF sammen med Statens Institut for Folkesundhed, Bispebjerg Hospital og Roskilde Universitet et udbud fra Servicestyrelsen med det formål at afdække unges sociale problemer og de sociale indsatser, der tilbydes disse unge. Med denne bevilling har det været muligt a) at udvide UngMAP (i dag har 22 centre implementeret redskabet), b) udvide ungegruppen til også at indbefatte drenge og til i alt at inkludere omkring 500 unge under 18 år, som vil blive fulgt seks måneder efter udskrivning, og c) at afdække organiseringen og indholdet af den behandlingsindsats, der tilbydes denne gruppe unge i Danmark. I denne rapport vil de 73 piger blive sammenlignet med de første 139 drenge, som er registreret i UngMAP, og den første indledende analyse af organiseringen og indholdet af behandlingsindsatsen vil blive præsenteret. Anden runde i analysen af behandlingsindsatsen er gået i gang og forventes publiceret næste år ved samme tid. Når analysen af organiseringen og indholdet af behandlingsindsatsen er indledende, er det, fordi den har vist sig at rejse mindst lige så mange spørgsmål, som den har besvaret. Anden del vil derfor komme til at omhandle følgende: - Det har vist sig, at kommunerne varetager behandlingsgarantien meget forskelligt (se kapitel 6). Dette vil vi i detaljer undersøge ved at udvælge 9

10 fire-fem kommuner, som varetager opgaven vidt forskelligt. Her vil det blive undersøgt, hvordan de unge med misbrug af rusmidler identificeres, hvordan de rekrutteres/motiveres til behandling, hvordan de visiteres, hvilke stier der anvendes (f.eks. fra skole over SSP til behandlingscenter eller noget helt andet). Dette forholdes bl.a. til, hvor mange unge med misbrug kommunen identificerer. - I denne undersøgelse har det vist sig, at en af de helt store udfordringer for misbrugsbehandlingen af unge er at skabe sammenhæng mellem udredning og behandling (se kapitel 7). Til dette knytter sig også hele evidensspørgsmålet. Netop disse spørgsmål vil i anden del af behandlingsanalysen blive nuanceret. - Endelig er der de senere år udviklet kvantitative redskaber til vurdering af, hvilke elementer der er indeholdt i de forskellige tilbud. En sådan undersøgelse vil blive gennemført på samtlige ambulante behandlingssteder, der behandler unge under 18 år, som har udviklet et misbrug af rusmidler. 3) I den tredje fase har CRF fået midler til et ph.d. stipendium, som vil have fokus på denne gruppe af unges identitetsdannelse i et sociologisk perspektiv. Den ph.d. studerende er fundet og påbegynder studiet 1. januar I Danmark lever der i 2009 i følge Danmarks Statistik unge i alderen år. Langt de fleste af disse unge lever et godt liv i gode familier med alle de glæder, frustrationer og sorger, som ungdomslivet nu giver. En mindre gruppe antageligt omkring 10 % (se kapitel 3) lever derimod et liv belastet af tydelige adfærdsmæssige, psykiske og sociale problemer. Mange af disse har et for stort forbrug af rusmidler; nogle har svære koncentrationsvanskeligheder, som måske kan skyldes ADHD, ADD eller anden kognitiv forstyrrelse; nogle er angste, depressive og har selvmordstanker; en ikke ringe del af dem har forsøgt at tage deres eget liv; nogle skader sig selv på forskellig måde (skærer i sig selv, holder op med at spise eller andet), andre er udadreagerende, voldelige og kriminelle, mens andre har været overgrebet fysisk, psykisk eller seksuelt og har i forbindelse med det udviklet symptomer på posttraumatisk stress. Og der kunne såmænd nok nævnes en række andre belastninger. I denne rapport er det den gruppe af årige, som har udviklet et problematisk forbrug af rusmidler, der skal være i fokus. Som det skal vises i kapitel 4, kan problemer med rusmidler dog ikke anskues isoleret. Således hører det til undtagelsen at se en på alle andre områder velfungerende 16- årig ung pige, der søger hjælp for sit problematiske forbrug af rusmidler. 10

11 Når der er problemer med rusmidler, er der næsten altid også andre adfærdsmæssige, sociale og/eller psykiske problemer i spil. Rapporten vil blive opdelt i syv kapitler. Efter denne indledning følger en sammenfatning af nogle af de væsentligste resultater fra undersøgelsen. Herefter følger selve rapporten, hvor det i kapitel 1 nærmere indkredses, hvad det vil sige at have udviklet et misbrug af rusmidler. I kapitel 2 præsenteres monitoreringssystemet og kortlægningsskemaet UngMAP. Kapitel 3 vil blive en analyse af, hvilke problemer denne gruppe af unge har som sameksisterer med deres problematiske forbrug rusmidler. Denne analyse er baseret på en gennemgang af metaanalyser og reviews af internationale undersøgelser. I kapitel 4 rettes fokus mod de foreløbigt 73 piger i alderen år, som var blevet registreret i UngMAP pr. 1. maj Formålet med denne analyse er ikke mindst at identificere de risiko- og beskyttelsesfaktorer, som kan knyttes til pigernes alkohol- og stofforbrug og psykiske belastning. Denne analyse bygger alene på interviewene ved indskrivningen til det ambulante behandlingsforløb og er rent statistisk. I kapitel 5 udvides denne analyse til også at indbefatte tiden efter den ambulante behandling og kvalitative data. Dette gøres gennem en beskrivelse af 10 cases, som illustrerer de forskelle og ligheder, der findes i pigernes liv såvel før som efter den ambulante behandling. Der er tale om anonymiserede cases, som også på andre måder er sløret for at umuliggøre identificering af konkrete personer. I kapitel 6 gives der et begyndende overblik over, hvordan de 98 danske kommuner har valgt at organisere den ambulante behandling, de qua behandlingsgarantien er forpligtiget til at tilbyde. Dette efterfølges af det afsluttende kapitel 7, hvor 20 behandlingssteder er blevet nærmere undersøgt med henblik på beskrivelse af deres behandlingsmodeller (forandringsmodeller), konkrete metoder og strategier med mere. 11

12

13 Sammenfatning af hovedresultater Undersøgelsens hovedresultater fokuserer på følgende: - Identificering af risiko- og beskyttelsesfaktorer for 73 piger i alderen 13 til 17 år, som er/har været indskrevet i behandling for deres misbrug af rusmidler. - En mere kvalitativ beskrivelse af pigerne før og efter behandlingen gennem 10 cases. - En analyse af, hvordan behandlingstilbudet til disse piger (og drenge) overordnet er organiseret i Danmark. - Karakteren/indholdet af den konkrete behandling, der tilbydes disse piger (og drenge). Inden gennemgangen af hovedresultaterne er det via en gennemgang af internationale undersøgelser blevet belyst, i hvilken grad misbruget af rusmidler sameksisterer med andre adfærdsmæssige, psykiske og sociale problemer. Resultaterne fra disse internationale undersøgelser er i udpræget grad genkendelige i disse 73 pigers liv. Et spørgsmål om sameksistens: Pr. 1/ var der i Danmark unge i alderen 13 til 17 år (begge inklusive). Ved at overføre resultater fra tysk og amerikansk forskning estimeres det, at der i Danmark findes omkring mellem 13 og 17 år, som har udviklet et misbrug af rusmidler. Den definition, der anvendes på misbrug her, er hentet ud fra DSM-IV, som er diskuteret i kapitel 1. Herefter følger en gennemgang af nogle af de psykiske og adfærdsmæssige problemer hos unge, som oftest kan knyttes sammen med misbrug af rusmidler. Der er tale om ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder), forskellige adfærdsforstyrrelser (oftest diagnosticeret som Conduct Disorder), selvmordstanker og selvmordsforsøg, selvskadende adfærd (andet end selvmordsforsøg), vold og overgreb med PTSD (Post-traumatic Stress Disorder) som konsekvens. For hver af disse estimeres det, hvor mange danske årige der kan have udviklet disse problemer, hvis de udenlandske resultater skal tages for troende. For eksempel kan det estimeres, at omkring af de årige kan gives diagnosen ADHD, og at omkring en tredjedel af dem, der er i behandling for misbrug af rusmidler, har ADHD. Samtidig er ADHD ikke i sig selv en risikofaktor for udvikling af misbrug den skal sædvanligvis sameksistere med tidlig adfærdsforstyrrelse (Conduct Disorder = CD), hvilket da også meget hyppigt er tilfældet. CD findes ligeledes hos ca. en tredjedel af de unge, der kommer i behandling for et misbrug af rusmidler. 13

14 Ud fra internationale undersøgelser kan det forventes, at omkring danske unge i alderen år har haft tanker om at tage deres eget liv. I denne undersøgelse er det 58 % af pigerne, der har haft tanker om at tage deres eget liv, mens det er 40 %, der faktisk har prøvet på at realisere disse tanker. Det estimeres, at ca. 10 % af de årige ( ) lever et liv med svære adfærdsmæssige, psykiske og/eller sociale problemer. Af disse har omkring halvdelen udviklet et misbrug af rusmidler, hvortil kommer en mindre gruppe, som har udviklet et misbrug af rusmidler, uden at der umiddelbart kan identificeres psykiske og sociale problemer. Endelig opstilles der en liste over risikofaktorer for udvikling af misbrug og afhængighed af rusmidler. De 73 piger: Ud over de 73 piger vil der som sammenligningsgrundlag indgå 139 drenge i alderen år i denne foreløbige opgørelse (indskrivninger monitoreres fortsat). De er alle indskrevet i behandling for deres misbrug af rusmidler. Pigerne i undersøgelsen er yngre end drengene, og så har de meget oftere end drengene en kæreste. Pigerne oplever sig som bedre til at læse end drengene, men de oplever også i højere grad at blive mobbet i skolen. Drenge oplever, de er bedre til sport end pigerne, og så ser de sig selv oftere end pigerne som nogle ballademagere i skolen. Såvel pigerne som drengene har stort set uden undtagelse haft en problematisk oplevelse med skoletiden men i varieret omfang. Dette hænger ikke nødvendigvis sammen med, at de er dårlige til de boglige fag. Dette ses ikke alene statistisk, men kommer også klart til udtryk i casebeskrivelserne. Pigernes debutalder for afprøvning af de forskellige typer rusmidler er ikke forskellig fra drengenes; de har også prøvet de samme typer stoffer og stort set taget de samme stoffer som drengene i måneden op til indskrivning. Enkelte undtagelser er dog, at flere drenge end piger har røget hash i måneden op til indskrivningen; at de piger, der bruger beroligende medicin, oftere har taget dette end de drenge, der bruger samme, og at drenge drikker flere genstande alkohol end piger, når de drikker. Dette er forskelle, som vi også har identificeret blandt voksne alkohol og stofmisbrugere. Dertil kommer, at drenge bruger næsten dobbelt så mange penge som pigerne til alkohol og stoffer pr. måned. Det kan dog her være, at pigerne i langt højere grad får stoffer/alkohol foræret, mens det modsatte er tilfældet for drengene (som jo også indtager større mængder). Pigerne er da også mindre kriminelle end drengene. Hvad angår psykisk belastning adskiller piger og drenge sig mere klart fra hinanden. Flere piger end drenge har haft selvmordstanker, forsøgt at tage deres liv, været selvskadende, depressive og angste. Således har 14

15 40,2 % af de 67 piger, der har svaret på dette spørgsmål, forsøgt at tage deres eget liv på et tidspunkt i deres liv (14,6 % af drengene) og 61,2 % af pigerne har skåret i sig selv (24,4 % af drengene). Pigerne blev opdelt i følgende tre forbrugskategorier (vurderet ud fra den sidste måned op til indskrivning): - moderat forbrug (alkohol og hash); - middelsvært forbrug (alkohol, hash og CSS=centralstimulerende stoffer) og - svært (multi)forbrug (stort forbrug af alkohol, hash, CSS og andre typer illegale stoffer). Svært (multi)misbrug kan på forskellige måder knyttes tæt sammen med angst, hallucinationer, aggression, PTSD-lignende symptomer og selvmordstanker. Det konkluderes, at psykisk belastning kan forudsige et problematisk forbrug af rusmidler, men at det modsatte lige så sandsynligt er tilfældet. I det følgende skal der opstilles en række risikofaktorer for piger, der indskrives i behandling for deres rusmiddelforbrug. Der er ikke tale om risikofaktorer for prognose, men derimod for graden af stof, alkohol og psykisk belastning ved indskrivning. Dette kunne tænkes at betyde noget for prognosen, hvilket senere skal undersøges. Risikofaktorer Piger, der komme fra familier med et stort alkohol og/eller stofforbrug, er særligt belastede. De har et større forbrug af hårde stoffer, flere er voldelige/aggressive, har selvmordstanker, forsøgt at begå selvmord og har på anden måde skadet sig selv. Det samme gælder for piger, der kommer fra plejefamilier. Måske fordi de netop kommer fra kaotiske opvækstvilkår. Forbrug af rusmidler og psykisk belastning kan knyttes tæt sammen. De mest psykisk belastede har således oftere end andre piger prøvet forskellige typer stoffer og haft et større forbrug op til indskrivning. Der er antageligt tale om en vekselvirkning, således at psykiske problemer fører til et problematisk forbrug af rusmidler og et problematisk forbrug af rusmidler fører til psykiske problemer. Jo tidligere pigerne debuterer med deres forbrug, desto flere psykiske problemer har de senere. Piger, der har en kæreste, har oftere prøvet forskellige typer stoffer end andre piger. Flere af dem er op til indskrivningen angste, og flere af dem har i deres liv forsøgt at begå selvmord. Jo mere konflikt de har med kæresten, desto mere voldelige er disse piger. De piger, der har det sværest psykisk, ses mest med deres kæreste måske fordi de ikke kan finde støtte andre 15

16 steder. Drenge med kærester er mere voldelige/aggressive end andre drenge, hvilke kunne indikere, at der er tale om meget umodne forhold. Jo mere kontakt pigerne har til en stedfar, desto større forbrug af amfetamin, opiater og jo tidligere debut med brug af CSS. Flere af disse piger er desuden depressive, aggressive, har forsøgt selvmord og har PTSD-lignende symptomer. Forholdet til stedfaren er komplekst. Således er der eksempler på, a) at mor nok er støttende, men helt har opgivet de mere strukturerede opdragelsesmæssige relationer over for pigen, hvilket b) stedfaren forsøger at påtage sig, hvilket c) bevirker, at pigen afviser stedfaren og fortæller ham, at han ikke skal komme her og spille far. Et eksempel på noget sådant er f.eks. pigen på 15 år, der sover ude ca. 15 dage om måneden, hvilket stedfaren synes er for meget, men som moren ikke reagerer på. Der er dog også eksempler på en helt misforstået adfærd fra stedfarens side. De, der har flest nære venner/kammerater, er dem, der tager de hårdere stoffer og drikker mest alkohol. De piger, der har flest kammerater, er dem, som hyppigst beskriver sig selv som aggressive og voldelige. Flere af de piger, der prioriterer at tage rusmidlerne sammen med nære venner eller kammerater, har prøvet amfetamin, kokain, andre mere sjældent brugte illegale stoffer og opiater. Jo flere forskellige typer settings, pigerne har indtaget rusmidler i, desto flere rusmidler har de prøvet/forbruger de. Det er også dem, der oftest oplever sig selv som skolens ballademagerne, skoletrætte og hyppigst har været ude for skoleskift. De, der primært foretrækker private fester som forbrugs-setting, er de mest rusmiddelbelastede i måneden op til indskrivning Hvis pigerne har venner, der bruger nogle bestemte rusmidler, så bruger de dem også selv. Der er altså stor risiko for, at en ung pige, der er sammen med andre unge, der tager CSS, også selv tager det. De piger, der fortæller, at deres primære aktivitet sammen med deres venner er at drikke, ryge hash og tage andre stoffer, er dem, der oftest har prøvet forskellige typer stoffer og op til indskrivningen har haft det største forbrug af alle typer stoffer. De er også debuteret tidligere end andre piger med alle typer illegale stoffer, og så er de op til indskrivningen mere voldelige end andre piger. Jo mere pigerne beskriver sig som ballademagere i skolen (konflikt med læreren, forstyrrende i timerne, kunne ikke sidde stille mv.), desto flere typer stoffer har de prøvet i livet/forbrugt op til indskrivning. De, der har oplevet at være blevet mobbet, har hyppigere gennem livet haft et forbrug af beroligende medicin. Ballademagerne er altså de mest aggressive og volde- 16

17 lige (livstid), mens de mobbede hyppigere har haft selvmordstanker, forsøgt selvmord samt oplevet PTSD-lignende symptomer (livstid). De unge, der aktuelt modtager et skoletilbud med specialundervisning/eneundervisning, er langt mere psykisk belastede end unge, der går i almindelig skole. F.eks. har de piger, der modtager specialtilbud, alle været aggressive og voldelige, mens det samme er tilfældet for under halvdelen af dem, der går i almindelig skole. Beskyttelsesfaktorer Jo mere pigerne har kontakt med far og desto mindre konflikt i denne kontakt, desto mindre forbrug af illegale stoffer, og desto færre af dem er aggressive, har selvmordstanker, er selvskadende eller har PTSD-lignende symptomer. Jo mere støtte fra mor i måneden op til indskrivning, desto mindre forbrug af CSS i samme tidsrum, og desto færre af pigerne har forsøgt selvmord. De unge, der foretrækker at indtage rusmidler i det offentlige rum (centre, parker, udenfor oftest skjult for andre), er klart de mindst belastede af rusmidler, ikke bare op til indskrivning, men også i forhold til hvilke typer rusmidler de har prøvet. Der er antageligt tale om en gruppe med begrænsede bevægelsesmuligheder; som måske ikke har mange venner, der tager rusmidler, eller som ikke bryder sig om at vise deres forbrug åbenlyst. De piger, der oplever sig selv som målrettede og kompetente i skolen, og som godt kunne lide at gå i skole, har prøvet færre typer stoffer (liv og aktuelt) end andre piger, og de piger, der er i del-/fuldtidsbeskæftigelse og/eller praktik, bruger ikke andre illegale stoffer op til indskrivning end hash. At opleve sig selv som dygtig i skolen (og kunne lide at gå i skole) og/eller være i del-/fuldtidsbeskæftiget/praktik ser ud til at virke beskyttende over for brug af andre illegale stoffer end hash. Endelig er de piger, der ses mest med deres skolelærer i måneden op til indskrivningen, dem, der har det mindste forbrug af illegale stoffer. Dette kan ikke forklares med alder. De, der ses mest med deres lærer, er dem, der modtager almindeligt skoletilbud (typisk klasse), efterskole og produktionsskole, og som samtidig ikke pjækker fra timerne. Interview med pigerne 6-12 måneder efter udskrivning. 10 cases: De 10 cases, der gennemgås, er i sig selv at betragte som sammenfatninger, og der skal derfor henvises til kapitel 4. Her skal blot nævnes, at stort set alle de piger, der er blevet gen-interviewet efter udskrivning, er inde i en positiv proces. Der mærkes dog også blandt de fleste af dem en stor skrøbelighed, 17

18 som fordrer fortsat støtte, ikke bare fra pigernes eget sociale netværk, men også fra et eller flere professionelle hjælpesystemer. Den overordnede organisering af den misbrugsbehandling der tilbydes disse unge i Danmark: De danske årige har bopæl i 98 kommuner. Disse kommuner har med virkning fra 1/ pligt til at sørge for, at disse unge kan komme behandling for deres stofmisbrug i særlige tilfælde (se bilag 1). Tilbuddet skal iværksættes senest 14 dage efter henvendelsen til kommunen. Målgruppen er unge, som på grund af stofmisbruget har alvorlige sociale og adfærdsmæssige problemer, der medfører, at den unge ikke kan fungere i forhold til familie, uddannelse, arbejde eller skole. Der er tale om unge med sociale, fysiske og/eller psykiske skader forårsaget af stofmisbruget. Den sociale behandlingsgaranti dækker kun i de særlige tilfælde, hvor stofmisbruget har udviklet sig sådan, at den unge ikke kan modtage den almindelige støtte efter reglerne for børn og unge i lovens kapitel 8, førend der er sat en social behandling i gang i forhold til stofmisbrugsproblemet. Fortolkningen af, hvem der hører under målgruppen, er særdeles vanskelig og diskuteres i kapitel 6. Der blev pr. 1/ identificeret 34 ambulante behandlingscentre med egne fysiske rammer, som har den særlige opgave at tilbyde misbrugsbehandling til unge under 18 år. Det er helt overvejende de store og mellemstore kommuner, som har etableret et sådant behandlingscenter. I en enkelt stor og visse mellemstore kommuner (med mellemstore byer) findes der dog intet misbrugsbehandlingscenter, der specifikt tilbyder netop de årige behandling. Dette betyder dog ikke nødvendigvis, at disse kommuner ikke lever op til behandlingsgarantiens krav. Typisk køber disse kommuner ydelsen af andre kommuner, af regionen eller af private udbydere (f.eks. døgninstitutioner). Dertil kommer, at målgruppen kan fortolkes på forskellig måde. I de kommuner, hvor misbrugsbehandlingen af de under 18-årige hører under Skole-, undervisnings-, kultur- og fritidsforvaltningen(erne), er der ringe chancer for, at der er etableret en behandling af denne gruppe i selvstændige rammer. Af de 30 kommuner, hvor dette er tilfældet, er der således etableret fysiske enheder, der tilbyder behandling til netop denne gruppe i fire kommuner. Der er dog også her overvejende tale om små kommuner, som køber deres ydelse i andre kommuner. I den helt anden ende af skalaen finder vi kommuner, som har placeret misbrugsbehandlingen under Sundheds-, social- og arbejdsmarkedsforvaltningen. I 26 af disse 30 18

19 kommuner (87 %) er der etableret fysiske enheder, der tilbyder misbrugsbehandling til de under 18-årige. Det er almindeligt at tilbyde en eller anden form for anonym rådgivning. Det er således kun otte kommuner, som har valgt ikke at have en sådan rådgivning. Et egentligt behandlingsforløb kan dog ikke være anonymt i nogen kommuner. Opsøgende medarbejdere findes i alle de store byer (helt op til 12 i Aalborg) og i nogen udstrækning i mellemstore byer. Nogle relativt store kommuner har dog ikke opsøgende medarbejdere. I kapitlet opstilles der en model for, hvordan særligt belastede kommuner kan identificeres. Kommuner opdeles herefter i lavt belastede, mellem belastede og højt belastede kommuner. Til de mellem belastede kommuner hører stort set alle de store kommuner. Disse kunne med fordel opdeles i mindre enheder. Der findes dog lige så mange af de kommuner, der er lavt belastede, som har etableret en egentlig behandling, som der findes i de højt belastede (selvom de ikke er større. De er til gengæld rigere). De små kommuner, der ikke har etableret noget egentligt misbrugsbehandlingstilbud til de under 18-årige, tilbyder ikke nødvendigvis denne gruppe en dårligere behandling end de større kommuner. Nogle køber det således hos nabokommunen eller hos regionen, og fordi en stor kommune har etableret et misbrugsbehandlingscenter for de under 18-årige, betyder det jo ikke, at kapaciteten er højere end hos dem, der køber det i andre kommuner. En screening af 20 behandlingstilbud for unge med misbrugsproblemer: Analysen af de 20 behandlingstilbud tager udgangspunkt i identificeringen af den såkaldte transformationsteknologi, der anvendes i organisationerne. Begrebet transformationsteknologi refererer til den viden og de handlinger, organisationens medarbejdere tager i anvendelse for at give klienten den ydelse, som klienten selv eller andre aktører omkring klienten har anmodet organisationen om at give. Transformationsteknologien består af fem grundelementer: 1. Klientkarakteriseringsteknologien (f.eks. udredningskapacitet) 2. Videnteknologien (f.eks. behandlingsmetoder) 3. Interaktionsteknologien (f.eks. hvem der styrer/tager hovedansvaret) 4. Klientkontrolteknologien (f.eks. overvågning og monitorering af engagement) 5. Serviceimplementeringsteknologien (herunder koblingen mellem forskellige elementer, f.eks. udredning og behandling) 19

20 Klientkarakteriseringsteknologien: For de fleste tilbuds vedkommende er der tale om en forholdsvis lav og ofte ikke standardiseret udredningskapacitet. De fleste tilbud skal rekvirere specialiseret udredning eksternt, hvilket tidligere undersøgelser har vist, virker hæmmende i forhold til at identificere problematikker som eksempelvis psykiske lidelser. Videnteknologien: Generelt anvendes i dag en vifte af metoder, hvor man tidligere i misbrugsbehandlingen så mono-metodiske behandlingskulturer. De mest anvendte metoder er samtidig også de metoder, der i dag er mest evidensbaserede (se tabel for, hvilke metoder der anvendes i kapitel 7). Disse metoder har imidlertid primært spredt sig i de ambulante, kommunale tilbud. Til videnteknologien hører også, hvilken forandringsmodel der anvendes, herunder hvilken viden om årsagsrelationer der ligger til grund for de valgte metoder. Centrene/institutionerne deles her op i forskellige typer forandringsmodeller (fra klart gennemtænkte forandringsmodeller, der hænger sammen med valgte behandlingsmetoder, til selvopfundne forandringsmodeller, der finder deres begrundelse i den lokale praksis. Interaktionsteknologien: Der ses blandt de deltagende behandlingstilbud en glidende overgang mellem to typer interaktionsmønstre: et mønster, hvor de professionelle tager hovedansvaret for styringen af behandlingen, og et mønster, hvor behandlerne forventer, at klienten ikke blot er involveret, men også aktiv i beslutningstagningen omkring processens fremtidige forløb. Klientkontrolteknologien: Overvågningen eller monitoreringen af klienternes behandlingsengagement synes generelt at foregå intuitivt, og ingen interviewede behandlingstilbud beretter om anvendelse af teknologi i denne sammenhæng. Kun en fjerdedel af de deltagende behandlingstilbud beskriver at anvende egentlig teknologi til påvirkning af engagementet i form af teknikkerne i f.eks. den motiverende samtale. Serviceimplementeringsteknologien: Der synes mange steder at være en løs kobling mellem behandlingens enkelte elementer, tydeligst set mellem udredning og behandling. Dette beskrives i litteraturen som værende nærmest et grundvilkår inden for socialt arbejde. Hver enkelt individuelle behandlingsdel har en tendens til at få sit eget liv, sin egen organisering, og det er en vedvarende kamp at opnå sammenhæng mellem eksempelvis udredning og behandling. 20

Kortlægningsskema BEHANDLER: UNGES CPR : UNG: DATO FOR FØRSTE KONTAKTE MED DATO FOR PÅBEGYNDELSE AF DATO FOR SKEMAUDFYLDELSE VEDRØRENDE

Kortlægningsskema BEHANDLER: UNGES CPR : UNG: DATO FOR FØRSTE KONTAKTE MED DATO FOR PÅBEGYNDELSE AF DATO FOR SKEMAUDFYLDELSE VEDRØRENDE Kortlægningsskema BEHANDLER: UNGES CPR : UNG: DATO FOR FØRSTE KONTAKTE MED MISBRUGSTEAMET: DATO FOR PÅBEGYNDELSE AF BEHANDLING: DATO FOR SKEMAUDFYLDELSE VEDRØRENDE RUSMIDLER: 1 BAGGRUNDSSPØRGSMÅL 1. Den

Læs mere

Kortlægningsskema. 14-17 år

Kortlægningsskema. 14-17 år Kortlægningsskema 14-17 år Navn: Personnummer: Adresse: Post nr./by: Telefonnummer: Dato: Visitator: Handlekommune: Sagsbehandler: Mor: Adresse: Post nr./by: Telefonnummer: Far: Adresse: Post nr./by: Telefonnummer:

Læs mere

Ungmap erfaringer og muligheder. Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning, PI

Ungmap erfaringer og muligheder. Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning, PI Ungmap erfaringer og muligheder Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning, PI Registrering i DK Registrering anvendes af embedsværket til at skabe overblik, i EU sammenhæng (EMCDDA) og

Læs mere

Unges brug og misbrug af hash i Danmark? Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning, PI

Unges brug og misbrug af hash i Danmark? Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning, PI Unges brug og misbrug af hash i Danmark? Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning, PI Indhold Unges forbrug af hash Unges forbrug i et psykologisk perspektiv Udredning af unge 2 cases

Læs mere

Yngre personer med stofmisbrug i behandling

Yngre personer med stofmisbrug i behandling Yngre personer med stofmisbrug i behandling Velfærdspolitisk Analyse E Et stofmisbrug kan have store fysiske, psykiske og sociale konsekvenser, som udgør en barriere for et aktivt liv med uddannelse og

Læs mere

A A R H U S U N I V E R S I T E T

A A R H U S U N I V E R S I T E T AU A A R H U S U N I V E R S I T E T Center for Rusmiddelforskning Juli 2010 EuropASI Det europæiske misbrugs-belastnings-index eksklusiv tillæg www.crf.au.dk 2 EuropASI 1. Alkohol-forbrug Antal dage hvor

Læs mere

UngMap. En metode til identificering af særlige belastninger, ressourcer, rusmiddelbrug/misbrug og trivsel blandt danske 15-25-årige.

UngMap. En metode til identificering af særlige belastninger, ressourcer, rusmiddelbrug/misbrug og trivsel blandt danske 15-25-årige. 1 UngMap En metode til identificering af særlige belastninger, ressourcer, rusmiddelbrug/misbrug og trivsel blandt danske 15-25-årige. Resultater fra den nationale stikprøveundersøgelse 2014 2 1. Forord

Læs mere

Lokal behandling af alkohol og narkotikamisbrug I Danmark. Mads Uffe Pedersen Professor Aarhus Universitet Center for Rusmiddelforskning

Lokal behandling af alkohol og narkotikamisbrug I Danmark. Mads Uffe Pedersen Professor Aarhus Universitet Center for Rusmiddelforskning Lokal behandling af alkohol og narkotikamisbrug I Danmark Mads Uffe Pedersen Professor Aarhus Universitet Fra 15 amter til 98 kommuner fra 2007 15 amter og 270 kommuner 1970-2006 98 kommuner Københavns

Læs mere

Projekt. Forandringens Omveje og Genveje

Projekt. Forandringens Omveje og Genveje Projekt Forandringens Omveje og Genveje Et igangværende projekt: Professor, overlæge Merete Nordentoft, Psykiatrisk Center Bispebjerg (løn søges ikke, er finansieret). Lektor, centerleder og studieleder

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Baggrundsspørgsmål. Felter udfyldt i forbindelse med ny person på forsiden.

Baggrundsspørgsmål. Felter udfyldt i forbindelse med ny person på forsiden. Baggrundsspørgsmål Felter udfyldt i forbindelse med ny person på forsiden. Mulighed for at angive behandler, visitator og kvalitative betragtninger nederst på siden. Den unges CPR : Den unges navn: Dreng:

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Udsatte unge med rusmiddelproblematikker

Udsatte unge med rusmiddelproblematikker Udsatte unge med rusmiddelproblematikker Jannie Langballe Susanna de Lima Aarhus Kommune Målgruppebeskrivelse Misbrug - nogle medvirkende årsager, faktorer og konsekvenser - Medvirkende årsager & faktorer

Læs mere

Temadag på Kulturværftet i Helsingør d. 17.9 2013. Sara Lindhardt, Voksenenheden, Socialstyrelsen

Temadag på Kulturværftet i Helsingør d. 17.9 2013. Sara Lindhardt, Voksenenheden, Socialstyrelsen Temadag på Kulturværftet i Helsingør d. 17.9 2013 Sara Lindhardt, Voksenenheden, Socialstyrelsen Kort om Projekt Misbrugsbehandling til unge under 18 år Formålet med projektet er at afprøve og dokumentere

Læs mere

ASI-Forsorg RAPPORT FOR OPFØLGNINGSSKEMA

ASI-Forsorg RAPPORT FOR OPFØLGNINGSSKEMA ASI-Forsorg RAPPORT FOR OPFØLGNINGSSKEMA Borgerens navn: Borgerens CPR-nr.: Borgerens alder: Knirke - Dato for indskrivning (dd.mm.år): Dato for opfølgning (dd.mm.år):.... Generel information Hvis skemaet

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Unge der bruger cannabis

Unge der bruger cannabis Unge der bruger cannabis Mads Uffe Pedersen Konference om unge og rusmidler Socialstyrelsen 27. april 2015 Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet Indhold Hvor mange bruger og misbruger cannabis

Læs mere

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt.

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt. Unge og narko Generel info I de sidste 40 år har der været en del fokus på problemerne omkring hash. Mange kurser og konferencer har været afholdt, mange ord er blevet sagt og meget skrevet de sidste ord

Læs mere

Analyse af borgere i misbrugsbehandling

Analyse af borgere i misbrugsbehandling Analyse af borgere i misbrugsbehandling Af Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at give en karakteristik af misbrugere i behandlingssystemet. Det gøres ved at afdække forekomsten

Læs mere

Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009

Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009 Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009 OM ÅRSOPGØRELSEN Nærværende årsopgørelse er lavet på baggrund af de rådgivningssamtaler, der er foretaget på Børne-Ungetelefonen i 2009. Det er kun de samtaler, hvor

Læs mere

Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013

Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 ARBEJDSPAPIR APRIL 2014 HVORDAN GÅR DET DE UNGE I MST? Resultater 2007-2013 Arbejdspapir april 2014 Specialkonsulent Simon Østergaard Møller simon.moeller@stab.rm.dk

Læs mere

Skadesreduktion Er det blevet stuerent?

Skadesreduktion Er det blevet stuerent? Skadesreduktion Er det blevet stuerent? KABS konference 2015 Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning Forholdet mellem behandling og skadesreduktion Skader på individ og samfund Model

Læs mere

Konsekvenser i et socialt perspektiv ved brug af hash og alkohol

Konsekvenser i et socialt perspektiv ved brug af hash og alkohol fri hash? Konsekvenser i et socialt perspektiv ved brug af hash og alkohol Center for Rusmiddelforskning har i en stor ny undersøgelse set på unge, der misbruger rusmidler. I denne artikel fokuseres der

Læs mere

Center for Misbrugsbehandling og Center Basen

Center for Misbrugsbehandling og Center Basen Århus Kommune Center for Misbrugsbehandling og Center Basen Social- og Beskæftigelsesforvaltningen 1!" # $"% &' ( )'"*+, " (- ' ( -.//0 2 Forord 1 )' " *+ " ( - ' ( *+ & ' 2-3 4! *+.! 1 3 - *+ & - " 2

Læs mere

Konsekvenser i et socialt perspektiv ved brug af hash og alkohol

Konsekvenser i et socialt perspektiv ved brug af hash og alkohol STOF nr. 21, 2013 Konsekvenser i et socialt perspektiv ved brug af hash og alkohol - Center for Rusmiddelforskning har i en stor ny undersøgelse set på unge, der misbruger rusmidler. I denne artikel fokuseres

Læs mere

UNGE MED ALKOHOLMISBRUG, HVAD SKAL MAN SÆRLIGT VÆRE OPMÆRKSOMME PÅ I TILRETTELÆGGELSEN AF BEHANDLINGEN

UNGE MED ALKOHOLMISBRUG, HVAD SKAL MAN SÆRLIGT VÆRE OPMÆRKSOMME PÅ I TILRETTELÆGGELSEN AF BEHANDLINGEN UNGE MED ALKOHOLMISBRUG, HVAD SKAL MAN SÆRLIGT VÆRE OPMÆRKSOMME PÅ I TILRETTELÆGGELSEN AF BEHANDLINGEN PERSPEKTIVET Nationalt Indkredsning af målgruppe Trivsel Cases Behandling 3 mulige behandlingsstrategier

Læs mere

Misbrug blandt retspsykiatriske patienter

Misbrug blandt retspsykiatriske patienter Misbrug blandt retspsykiatriske patienter Fup eller fakta Oversigt Definitioner Misbrug i befolkningen Misbrug i psykiatrien Misbrug i kriminalforsorgen Misbrug i retspsykiatrien Kriminalitet og misbrug

Læs mere

Mads Uffe Pedersen. Nye målgrupper af udsatte unge hvad betyder det for rusmiddelbehandlingen? KL s Rusmiddelkonference 2015

Mads Uffe Pedersen. Nye målgrupper af udsatte unge hvad betyder det for rusmiddelbehandlingen? KL s Rusmiddelkonference 2015 Nye målgrupper af udsatte unge hvad betyder det for rusmiddelbehandlingen? Mads Uffe Pedersen KL s Rusmiddelkonference 2015 Centre for Alcohol and Drug Research, Aarhus University Unge sammenlignet med

Læs mere

Heroin-afhængige i metadonbehandling

Heroin-afhængige i metadonbehandling Heroin-afhængige i metadonbehandling Heroin-afhængige i metadonbehandling Den medicinske og psykosociale indsats Mads Uffe Pedersen Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet 2005 forfatteren og

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Netværksdag om unge med et problematisk forbrug af rusmidler UNGE-PROJEKTET

Netværksdag om unge med et problematisk forbrug af rusmidler UNGE-PROJEKTET Netværksdag om unge med et problematisk forbrug af rusmidler UNGE-PROJEKTET Center for Rusmiddelforskning 27. maj 2009 Mads Uffe Pedersen Cand.psych., Ph.D. Aarhus Universitet INDHOLD Projektet Unge med

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7 klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred

Læs mere

Status og udfordringer. sociale stofmisbrugsbehandling. Mads Uffe Pedersen Aarhus Universitet Center for Rusmiddelforskning

Status og udfordringer. sociale stofmisbrugsbehandling. Mads Uffe Pedersen Aarhus Universitet Center for Rusmiddelforskning Status og udfordringer for den sociale stofmisbrugsbehandling Mads Uffe Pedersen Aarhus Universitet BM 16.000 stofmisbrug BM 18.000 Alkoholmisbrug 16.000 stofmisbrug Ca. 8.000 opioid/injektion Ca. 16-20.000

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om Stoffer Indhold Hvad er stoffer? Hvad betyder brug af stoffer for helbredet? Cannabis Hvordan er brugen af stoffer i Danmark? Hvilke

Læs mere

Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv

Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv 6 Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 87 1. Indledning Dette kapitel belyser udbredelsen af selvmordstanker og selvmordsforsøg

Læs mere

WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014

WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014 WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014 Hvad er mentalt helbred? Det engelske begreb mental health kan på dansk oversættes til mental sundhed og mentalt helbred.

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER Forsorgshjemmene i Aarhus Kommune HVEM ER BRUGERNE og hvad får de ud af deres ophold? Pixi-rapport med hovedresultater for perioden 2009-2014 Socialpsykiatri og Udsatte Voksne CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE

Læs mere

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling PsykInfo Køge 30.01.2013 Ledende overlæge Michael Bech-Hansen Psykiatrien Øst Region Sjælland Hvad taler vi om? vores sprogbrug Dobbelt-diagnoser = to

Læs mere

9. klasses-undersøgelse

9. klasses-undersøgelse 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed September - oktober 2012 Trivsel og Sundhed 374 elever fra 9. klasse i Syddjurs Kommune 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed SSP og skolerne i

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse - Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi... 8

Læs mere

Register over stofmisbrugere i behandling 1998

Register over stofmisbrugere i behandling 1998 Register over stofmisbrugere i behandling 1998 Af: Civilingeniør Lene Haastrup, lokal 6201 Dette er den første landsdækkende opgørelse over, hvor mange stofmisbrugere, der har været i behandling i løbet

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

SOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN

SOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN SOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN Kursus for ledere i offentlig ambulant alkoholbehandling 24-27 april 2012 Helene Bygholm Risager Lidt tal

Læs mere

Unge og mobning. Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec

Unge og mobning. Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec 4 Unge og mobning Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec 49 1. Indledning I dette kapitel fortsætter vi analysen af rapportens andet trivselsspor, hvor vi ser nærmere på de mange

Læs mere

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

U-18Modellen i Aarhus helhedsorienteret og flerstrenget misbrugsbehandling

U-18Modellen i Aarhus helhedsorienteret og flerstrenget misbrugsbehandling U-18Modellen i Aarhus helhedsorienteret og flerstrenget misbrugsbehandling Susanna de Lima Oslo 28. april 2016 UNGDOMSCENTRET, AARHUS KOMMUNE, SKANDERBORGVEJ 156, 8260 VIBY J. I Mail: ungdomscentret@aarhus.dk

Læs mere

Socialudvalgsmøde d. 4. november

Socialudvalgsmøde d. 4. november Socialudvalgsmøde d. 4. november Status på; Tiltag 4.1.b: Indsats overfor unges rusmiddelbrug behandling Tiltag 4.2: Familieinddragende behandling Fortalt gennem cases Historien om John 44 år Arbejder

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Projekt Psykatrisk udredning hjælper sindslidende misbrugere på rette kurs

Projekt Psykatrisk udredning hjælper sindslidende misbrugere på rette kurs STOF nr. 14, 2009 Projekt Psykatrisk udredning hjælper sindslidende misbrugere på rette kurs Misbrugere, der lider af en psykisk sygdom, svigtes ofte både af misbrugscentrene og psykiatrien. Men Projekt

Læs mere

Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101

Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101 Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101 Introduktion Greve Kommune skal tilbyde gratis alkoholbehandling til alle greveborgere

Læs mere

CANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk

CANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk CANNABISBRUG OG MISBRUG Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk HVAD SKAL JEG TALE OM DEN NÆSTE TIME? Et sociologisk studie af voksne mennesker, som ryger cannabis eller

Læs mere

Seminar for læger i alkohol- og stofmisbrugsbehandlingen. Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning

Seminar for læger i alkohol- og stofmisbrugsbehandlingen. Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning Seminar for læger i alkohol- og stofmisbrugsbehandlingen Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning Forholdet mellem behandling og skadesreduktion Social stofmisbrugsbehandling består af

Læs mere

Kapitel 1. Kort og godt

Kapitel 1. Kort og godt Kapitel 1. Kort og godt 1.1 Ideen bag rusmiddelundersøgelserne En væsentlig grund til, at det er interessant at beskæftige sig med børn og unges brug af rusmidler, er, at det er her, det starter. Det betyder,

Læs mere

Ansøgningsskemaet SKAL udfyldes i samarbejde med en kontaktperson. 1. Navn: Cpr.nr: 2. Statsborgerskab 3. Etnisk oprindelse: 4. Sprog / / 5. Alder.

Ansøgningsskemaet SKAL udfyldes i samarbejde med en kontaktperson. 1. Navn: Cpr.nr: 2. Statsborgerskab 3. Etnisk oprindelse: 4. Sprog / / 5. Alder. Ansøgningsskemaet SKAL udfyldes i samarbejde med en kontaktperson. 1. Navn: Cpr.nr: 2. Statsborgerskab 3. Etnisk oprindelse: 4. Sprog / / 5. Alder. 6. Samlivssituation Enlig Samlevende Gift 7. Samlet doms

Læs mere

Definitioner og begreber selvmordsadfærd & selvskader

Definitioner og begreber selvmordsadfærd & selvskader Definitioner og begreber selvmordsadfærd & selvskader Farum Kulturhus 31. august 2016 Gert Jessen, Livsmod & Signe Storr, BUC Definitioner og begreber Hvad er Selvskade / selvtilføjet skade (herunder cutting)

Læs mere

RO PÅ - HJÆLP TIL MENNESKER MED ANTISOCIAL PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSE

RO PÅ - HJÆLP TIL MENNESKER MED ANTISOCIAL PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSE 1 AARHUS 2016 RO PÅ - HJÆLP TIL MENNESKER MED ANTISOCIAL PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSE MORTEN HESSE & BIRGITTE THYLSTRUP, CRF, AU DAGEN I DAG 9.00 10.30: Velkomst, om antisocial personlighedsforstyrrelse,

Læs mere

Intern undersøgelse af omfanget

Intern undersøgelse af omfanget Intern undersøgelse af omfanget 2014 af borgere med misbrug på de socialpsykiatriske botilbud i Københavns Kommune Drift og Udviklingskontor for Udsatte og Psykiatri Københavns Kommune, Socialforvaltningen

Læs mere

Ansøgningsskema Mælkebøtten CSU nr.. (skal ikke udfyldes)

Ansøgningsskema Mælkebøtten CSU nr.. (skal ikke udfyldes) Ansøgningsskemaet SKAL udfyldes i samarbejde med en kontaktperson. 1. Navn: Cpr.nr: 2. Statsborgerskab 3. Etnisk oprindelse: Dansk: Andet 4. Sprog / / 5. Alder. OBS! Kontaktperson: Tlf.: Dato:.. 6. Samlivssituation

Læs mere

BAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1

BAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1 DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1 INDHOLD DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER 3 ADHD 4 DEPRESSION 5 FÆLLESBETEGNELSEN

Læs mere

A4.1. (hvis ja A4.2) I hvilket land er din mor født: A4.2. (hvis ja A4.3) I hvilket land er din far født:

A4.1. (hvis ja A4.2) I hvilket land er din mor født: A4.2. (hvis ja A4.3) I hvilket land er din far født: Baggrund CPR:_ Navn:_ A3. Hvor er du født? (1) Jeg er født i Danmark (2) Jeg blev født i et andet land A3.1. (hvis ja A3) I hvilket land er du født? A4. Hvor kommer dine forældre fra? (1) De er begge født

Læs mere

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK)

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Undersøgelsesperiode september 2007 - september 2010 Forsvarsakademiet Institut for Militærpsykologi 1

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

Ansøgningsskema til alkoholbehandling

Ansøgningsskema til alkoholbehandling Ansøgningsskema til alkoholbehandling Ansøgningsskemaet udfyldes så vidt muligt i samarbejde med en kontaktperson. Udfyldes af kontaktperson på nuværende institution Dato for udfyldelse: Kontaktperson:

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Lokal behandling af alkohol og narkotikamisbrug I Danmark Mads Uffe Pedersen Professor Aarhus Universitet Fra 15 amter til 98 kommuner fra 2007 15 amter (og 270 kommuner): 1970-2006 98 kommuner (5 regioner)

Læs mere

En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt.

En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt. En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt. Rapporten er udarbejdet af : Forebyggelseskonsulent Anja Nesgaard Dal Rusmiddelcenter Randers

Læs mere

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE Årsopgørelse 2009 OM ATTAVIK 146 Med oprettelsen af Attavik 146, gennemførte PAARISA en af anbefalingerne fra Forslag til en national strategi for selvmordsforebyggelse, som blev forelagt Landstinget i

Læs mere

1. En undersøgelse af hvorvidt, der kan siges at være behov for et socialpædagogisk tilbud for målgruppen.

1. En undersøgelse af hvorvidt, der kan siges at være behov for et socialpædagogisk tilbud for målgruppen. Forord Børne- Fritids- og Kulturudvalget har onsdag den 13. august 2014 bedt om en undersøgelse af målgruppen 18-24 år. Udvalget ønskede en todelt undersøgelse: 1. En undersøgelse af hvorvidt, der kan

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

Alkoholforbrug og -misbrug

Alkoholforbrug og -misbrug Alkoholforbrug og -misbrug Ulrik Becker Overlæge, dr. med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital Adjungeret professor, Statens Institut for Folkesundhed mobil 23 39 17 28 Ulrik.becker@hvh.regionh.dk Lederkursus,

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2010

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2010 Livsstilsundersøgelse 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2010 Indholdsfortegnelse: side Forord ------------------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens

Læs mere

Psykiatri Kompetencecenter for Dobbeltdiagnoser. Psykiatribrugere med misbrug

Psykiatri Kompetencecenter for Dobbeltdiagnoser. Psykiatribrugere med misbrug Psykiatribrugere med misbrug Socialpædagogik i psykiatrien Katrine Schepelern Johansen 1 Lille, selvstændig forsknings- og udviklingsenhed under centerledelsen på PC Sct. Hans Arbejder med rådgivning,

Læs mere

Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN. Belønnings centeret

Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN. Belønnings centeret Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN Belønnings centeret Tilbagefaldshyppighed ved alkoholafhængighed og andre kroniske sygdomme 40 til 60 % 30 til 50 % 50 til 70 % 50 til 70 % Alkohol Sukkersyge Hjerte

Læs mere

Behandlingsarbejdet i KRB og. Indsatsen i forhold til mennesker med dobbelt diagnoser!

Behandlingsarbejdet i KRB og. Indsatsen i forhold til mennesker med dobbelt diagnoser! Behandlingsarbejdet i KRB og Indsatsen i forhold til mennesker med dobbelt diagnoser! Dansk Psykologforening Tabel 411. Skøn over stofmisbrugere i Danmark, 1996-2009 1996 1998 2001 2003 2005 2009 20.284

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression

Læs mere

Ungecenteret. Ny skærmdump. www.horsenskommune.dk

Ungecenteret. Ny skærmdump. www.horsenskommune.dk Ny skærmdump Indsatser til unge under 18 år, deres forældre og netværk: Rammerne for U-turn Typer af indsatser Tilgangen til indsatsen og vigtige samarbejdsrelationer Hvad kommer der ud af det? U-turn

Læs mere

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium Rusmiddelkultur blandt unge Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium 2008 Undersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen forløb i efteråret 2008 og foregik ved at spørgeskemaerne blev sendt med

Læs mere

ovedstaden Multi Systemisk Terapi

ovedstaden Multi Systemisk Terapi Retsudvalget 2008-09 REU alm. del Bilag 441 Offentligt ovedstaden Multi Systemisk Terapi Hvad er MST? MST multisystemisk terapi er et behandlingsprogram til familier med unge mellem 12-17 år, der har alvorlige

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820 RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Anonym ungeprofilundersøgelse for GRUNDLAG Horsens

Læs mere

Klinik for selvmordsforebyggelse

Klinik for selvmordsforebyggelse Klinik for selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere Regionspskyiatrien Vest Klinik for Selvmordsforebyggelse Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker

Læs mere

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Skoleprofilen er udarbejdet af: Pernille Bendtsen Stine S. Mikkelsen Kia K. Egan

Læs mere

http://ss.iterm.dk/showconcepts.php

http://ss.iterm.dk/showconcepts.php Page 1 of 11 55 artikler. Artikler Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv målgruppe Generel definition: gruppe, hvis medlemmer en indsats er rettet imod funktionsnedsættelse

Læs mere

U-turns skoletilbud. Statusredegørelse for perioden maj 2004 maj 2009. U-turns skoletilbud. Statusredegørelse for perioden maj 2004 til maj 2009

U-turns skoletilbud. Statusredegørelse for perioden maj 2004 maj 2009. U-turns skoletilbud. Statusredegørelse for perioden maj 2004 til maj 2009 U-turns skoletilbud Statusredegørelse for perioden maj 2004 til maj 2009 Det tætte individuelle tilbud Skoletilbudet i U-turn varetages af to lærere i samarbejde med daggruppens medarbejdere. Den største

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis?

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis? Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november 2016 Hvad virker i praksis? Kirsten Elisa Petersen, lektor, ph.d. DPU Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse

Læs mere

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 191478 Brevid. 1129124 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik 29. oktober 2010 Dette notat

Læs mere

Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen

Læs mere

Senfølger hos og behandling af incestofre. v/ Karen-Inge Karstoft Ph.d.-studerende Videnscenter for Psykotraumatologi

Senfølger hos og behandling af incestofre. v/ Karen-Inge Karstoft Ph.d.-studerende Videnscenter for Psykotraumatologi Senfølger hos og behandling af incestofre v/ Karen-Inge Karstoft Ph.d.-studerende Videnscenter for Psykotraumatologi Disposition Hvad ved vi? Om senfølger Om behandling Hvordan ved vi det? Litteratur Undersøgelse

Læs mere

Spørgsmål: Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder

Spørgsmål: Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder er god nok? Er det nok, at 25 procent af alle narkomaner, der har været i stofmisbrugsbehandling, er stoffri et år efter? Jeg mener, der

Læs mere

Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret.

Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret. Rekruttering Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret. Spørgsmålenes anvendelighed beror i høj

Læs mere

Koordinerende indsatsplan

Koordinerende indsatsplan Bilag 1 Koordinerende indsatsplan Udarbejdes af behandlere sammen med borgeren/patienten 1. Stamoplysninger Udarbejdes af den koordinerende/initierende behandler inden det koordinerende møde Navn Cpr.

Læs mere

Titel: Statusnotat vedr. Alkohol- og Stofrådgivningen - marts 2012

Titel: Statusnotat vedr. Alkohol- og Stofrådgivningen - marts 2012 Notat Sagsnr.: 2012/0004850 Dato: 2. april 2012 Titel: Statusnotat vedr. Alkohol- og Stofrådgivningen - marts 2012 Sagsbehandler: Stein Nygård 1. Baggrund Udvalget for Voksne og Sundhed tog på mødet den

Læs mere