CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER"

Transkript

1 Forsorgshjemmene i Aarhus Kommune HVEM ER BRUGERNE og hvad får de ud af deres ophold? Pixi-rapport med hovedresultater for perioden Socialpsykiatri og Udsatte Voksne CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER Sociale Forhold og Beskæftigelse

2 Baggrund og datagrundlag Denne pixi-rapport tegner et samlet billede af brugerne på de to forsorgshjem i Aarhus Kommune, hhv. Tre Ege og Østervang, ligesom den dokumenterer brugernes udbytte af deres ophold. Analyserne er udarbejdet på baggrund af ASI 1 - Forsorg-skemaer fra henholdsvis Tre Ege og Østervang i perioden Skemaerne fordeler sig med hhv. 792 indskrivningsskemaer og 498 udskrivningsskemaer. Data er enkelte steder suppleret med udtræk fra Ledelsesinformation i Aarhus Kommune, nemlig afsnittene om gengangere og betalingskommune. Stor aldersspredning Gennemsnitsalderen er 39 år. Som det ses nedenfor, er 30 % af brugerne 30 år eller derunder. Halvdelen af brugere er mellem år. De resterende er 50 år eller derover. Figur 3 Aldersfordeling i perioden Udover denne pixi-rapport er der udarbejdet en ukommenteret bilagsrapport, som præsenterer alle analyseresultater samt en mere detaljeret redegørelse for datagrundlaget og de metodiske overvejelser. I pixirapporten henvises der løbende til bilagsrapporten (fx figurhenvisningerne). Bilagsrapporten kan også anvendes som selvstændigt opslagsværk. Læsevejledning Pixi-rapporten beskriver resultaterne i hovedtræk og samlet for hele perioden Der er dog også undersøgt for, om der sker en særlig udvikling over de seks år. Kun de steder, hvor analyserne har vist interessante forskelle mellem årene, bliver dette kommenteret. Rapporten er struktureret således: Karakteristik af brugerne Fokus på kønsforskelle Fokus på de unge (18-29 år) Brugere med psykiske problemer Brugere med misbrug Fokus på opholdslængder De der bortvises og udebliver Fokus på gengangere Fokus på betalingskommune Fortrinsvis danske brugere Med et interval på % i perioden er brugerne på forsorgshjemmene fortrinsvis danskere. Der ses en svag tendens til, at der over tid er kommet lidt flere brugere med en anden nationalitet end dansk. Figur 6 Nationaliteter over tid KARAKTERISTIK AF BRUGERNE Flest mandlige brugere Der er en klar overvægt af mænd på forsorgshjemmene i Aarhus Kommune. Over perioden er 79 % af brugerne mænd og 21 % kvinder. Der ses en tendens til, at andelen af kvinder de forskellige år er meget svingende. 1 ASI står for Addiction Severity Index et måleredskab der er tilpasset forsorgsområdet.

3 Størstedelen uden uddannelse Størstedelen af brugerne på forsorgshjemmene har ingen uddannelse udover folkeskolen. Der er i perioden sket en stigning fra 51 % i 2009 til 60 % i 2014 for denne gruppe. De faglærte udgør den næststørste gruppe med 24 % i En lille andel har en videregående uddannelse (14 % i 2014). Flest har lejlighed som seneste bolig Størstedelen af brugerne i perioden angiver lejlighed som deres seneste bolig. Tabel 1 Seneste bolig over tid Forsorgshjem Lejlighed Støttebolig Værelse % 62 % 6 % 11 % % 58 % 1 % 9 % % 52 % 0 % 17 % % 44 % 2 % 8 % % 50 % 2 % 9 % % 57 % 4 % 11 % Total 13 % 55 % 3 % 11 % I perioden er det meget svingende, hvor ofte brugerne kommer fra andre forsorgshjem (se tabel 1). Der ses en svag tendens til, at flere brugere efter 2010 selv vælger at flytte ud af deres bolig til sammenligning med tidligere år. Andelen af brugere, der er blevet smidt ud af deres seneste bolig, reduceres over samme periode. Besvær/problembelastning Brugerne på begge forsorgshjem oplever mest besvær indenfor hhv. boligmæssige, økonomiske og psykiske problemer samt fysiske gener. De er i mindre grad besværede inden for områderne ernæring, familieforhold, arbejde mm. FOKUS PÅ KØNSFORSKELLE Analyserne viser, at der er mange forskelle mellem de mandlige og kvindelige brugere på forsorgshjemmene. Kvinder er mere belastede Kvinderne er overordnet set mere besværede end mænd på alle områder. Særligt hvad angår bolig, økonomi og psykisk helbred oplever kvinderne at være meget besværede. Ligeledes (men i lidt mindre omfang) er de besværede i forhold til familie, ernæring og netværksrelationer. Endelig er kvinderne også mere fysisk besværede end mændene. Mens 50 % af mændene slet ikke er besværede af fysiske gener, gør det samme sig gældende for kun 34 % af kvinderne. Dvs. at mere end to ud af tre af de kvindelige brugere døjer med fysiske gener. Barndom og netværk Overordnet set har mange brugere haft en problematisk barndom. Dog er der en klar overvægt af kvinder i gruppen, der angiver at have haft en problematisk barndom. Hermed angiver 54 % af kvinderne at have haft en traumatisk barndom, mens dette kun er gældende for 38 % af mændene. Der tegnes til gengæld en svag tendens til, at de kvindelige brugere har et lidt stærkere netværk end de mandlige. Udskrivningsårsag Knap halvdelen af kvinderne (47 %) udskrives planmæssigt efter et ophold. Det samme gør sig gældende for 42 % af mændene. Figur 19 Køn og udskrivningsårsager Der ses en tendens til, at brugernes besvær med økonomi er steget over tid. Opsamling hvem er den typiske bruger? Den typiske bruger er en mand på 39 år. Han har ingen uddannelse og er etnisk dansk. Han kommer fra egen lejlighed, som han selv har valgt at fraflytte. Han er især besværet i forhold til hans boligsituation, hans økonomiske og psykiske problemer samt forskellige fysiske gener. Samtidig ser vi, at mens 20 % af mændene bortvises, gælder det samme kun for 11 % af de kvindelige brugere. Endelig er det bemærkelsesværdigt, at hver femte både mand og kvinde ender med at udeblive.

4 Ændring i besvær Andelen af planmæssige udskrivninger er én måde at kortlægge mænds og kvinders effekt af deres forsorgsophold. Et andet effektmål er, i hvor høj grad brugerne reducerer deres besvær i løbet af et ophold. Her ser vi, at mænd og kvinder oplever forskellige effekter, dvs. reducerer deres besvær relativt mest på forskellige områder. Mænd oplever bedst effekt på områderne økonomi, ernæring, bolig, alkohol og familieforhold. Kvinder derimod oplever bedst effekt på områderne ernæring, netværksrelationer, alkohol, psykisk helbred og hygiejne. For både kvinder og mænd bemærkes det, at besværet ift. stoffer er større ved udskrivning end, hvad det var tilfældet ved indskrivning på forsorgshjemmet. Effekten er således negativ på dette område. Det kan dels skyldes, at nogle brugere har så mange belastninger, når de indskrives på forsorgshjemmene, at belastninger i forbindelse med stofmisbrug træder i baggrunden (kan medføre underrapportering). Dels kan det skyldes, at de introduceres til stoffer på forsorgshjemmene (har lettere adgang til dem). Herudover er det også gældende for kvinderne, at de i gennemsnit oplever større besvær med arbejde og kriminalitet ved udskrivning, end de gjorde ved indskrivningen. Oplevelsen af god hjælp Et sidste effektmål er mænd og kvinders subjektive oplevelse af at have fået god hjælp på forsorgshjemmet. Her ser vi, at begge køn særligt fremhæver, at de har fået god hjælp til at afhjælpe deres boligsituation. Herudover oplever mændene særligt at få god hjælp til deres økonomiske problemer og ift. deres psykiske helbred. Kvinderne derimod fremhæver også, at de har fået god hjælp ift. deres problemer med ernæring og kriminalitet. FOKUS PÅ DE UNGE (18-29) Ungegruppen ca. hver fjerde Der ses en gennemgående tendens til, at ca. 30 % af brugerne på forsorgshjemmene i Aarhus Kommune er under 30 år. Unge-gruppen har været rimelig konstant i løbet af de sidste seks år. Mange unge på kontanthjælp Brugere under 30 år er primært forsørget af kontanthjælp (68 %), SU (8 %) eller andet (10 %), hvor ældre brugere hovedsageligt har angivet kontanthjælp (41 %), førtidspension (38 %) og andet (8 %) som forsørgelsesgrundlag. Mange unge udtrykker, at de har et middelstort til stort behov for økonomisk støtte og rådgivning (59 % af de unge mod 51 % af de ældre ). Unge mænd har kortere ophold end de ældre Mænd under 30 år har en gennemsnitlig opholdslængde på 83 dage mod et gennemsnit på 118 dage for ældre mænd. Samme tendens gør sig gældende for kvinderne. Figur 24 Gennemsnitlig opholdslængde

5 Unge har større stofmisbrug end ældre Som forventet har de unge et større stofmisbrug end de ældre. 47 % af de unge har et stofmisbrug, mens det samme er gældende for 32 % af de ældre. Udskrivningsårsager Unge brugere udskrives ikke lige så ofte planmæssigt som de ældre brugere (38 % mod 52 %). De unge har derimod en lidt større tilbøjelighed til at blive bortvist end de ældre (21 % mod 17 %). Unge opnår dårligere effekter Unge brugere oplever generelt dårligere effekt (målt på reduktion i besvær) af deres ophold sammenlignet med ældre. Det gælder på alle områder på nær fysisk helbred, psykisk helbred og hygiejne. De unge reducerer dog deres besvær på områderne bolig, hygiejne, familie, psykisk helbred, ernæring, familie, fysisk helbred og økonomi. Derimod forværrer de unge deres besvær (dvs. negativ effekt) på områderne stofmisbrug, netværksrelationer, arbejde, kriminalitet og alkohol. Oplevelsen af god hjælp Det er interessant at bemærke, at selvom de unge på de to første effektmål opnår dårligere effekt end de ældre, så har til faktisk oplevelsen af, at have fået bedre hjælp end de øvrige. Denne positive oplevelse af hjælp kommer særligt til udtryk i forhold til bolig, økonomi og psykiske problemer, hvor henholdsvis 75, 60 og 53 % af de unge oplever at have fået god hjælp. De psykisk belastede reducerer deres besvær Brugere med psykiske problemer oplever bedre effekt end brugere uden psykiske problemer i forhold til alle parametre på nær arbejde, fysisk helbred, stof, alkohol og kriminalitet. Det ses, at brugere med psykiske problemer oplever en lille forværring i deres besvær med stoffer under indskrivningen. Mulige forklaringer på denne tendens er tidligere gennemgået. Oplevelsen af god hjælp De psykisk belastede oplever særligt at have fået god hjælp ift. netop deres psykiske helbred samt i forhold til deres boligsituation, økonomi og ernæring. BRUGERE MED MISBRUG Mange har misbrug På forsorgshjemmene har 27 % af brugere et alkoholmisbrug, 35 % har et stofmisbrug og 12 % har et blandingsmisbrug (dvs. både alkohol og stof). Mod forventning er der over tid ikke entydigt kommet mere misbrug. Store udsving på alkoholområdet Andelen af alkoholoverforbrugere mere end halveres fra 40 % i 2009 til 17% i 2012, hvorefter andelen i 2014 igen er stigende til 23%. Det fremgår nedenfor. Figur 35 Andel alkoholoverforbrugere BRUGERE MED PSYKISKE PROBLEMER Stabil andel med psykiske problemer over tid Over de seneste seks år ses en stabil tendens, hvor godt 2/3 af brugerne angiver psykiske problemer i et eller andet omfang. Cirka 40 % har over tid oplevet et besvær i betydeligt eller meget stort omfang. Især hukommelses- og koncentrationsbesvær, angst og middelsvær depression er blandt de mest hyppige psykiske problemstillinger gennem årene. Flere med dobbeltbelastninger Der ses en svag stigning i antallet af brugere med dobbeltbelastninger (psykisk problem kombineret med misbrug). Således var tallet 30 % i 2010 og 39 % i Der ses flere alkoholoverforbrugere på Tre Ege end på Østervang. Samlet for perioden gør det sig gældende, at 1/3 af brugerne på Tre Ege må betegnes alkohol-overforbrugere. På Østervang er tallet 1/4.

6 Tendens til flere stofmisbrugere på forsorgshjemmene Overordnet set sker der en stigning i andelen af stofmisbrugere på forsorgshjemmene i perioden fra 2010 og frem. Igen er der forskel mellem de to forsorgshjem. Samlet for perioden gør det sig gældende, at op imod halvdelen (46 %) af brugerne indskrevet på Tre Ege har taget stoffer den seneste måned op til indskrivningen, hvorimod det på Østervang gør sig gældende for 30 %. Det ses endvidere, at andelen af stofmisbrugere på Tre Ege er mere end fordoblet i perioden Den overordnede tendens på Østervang er mere uklar. Markant stigning i andel med blandingsmisbrug Der sker i perioden en firdobling af andelen af brugere med blandingsmisbrug. For perioden gør det sig gældende, at andelen af blandingsmisbrugere i gennemsnit er dobbelt så stor på Tre Ege som på Østervang. OPHOLDSLÆNGDE 54 % udskrives indenfor de første 90 dage. Af de resterende ender størstedelen (36 %) med et ophold på mere end 120 dage. Halvdelen af brugerne har således et kort eller mellemlangt ophold (90 dage eller færre). Få brugere (10 %) har lange ophold ( dage), mens en tredjedel har, hvad der betegnes som ekstralange ophold (over 120 dage). Mænd og de ældre har længere opholdslængde Der ses en tendens til længere ophold blandt mænd og de ældre (over 30 år). Den gennemsnitlige opholdslængde for mænd er 111 dage. Kvinderne ligger højere med en gennemsnitlig opholdslængde på 126 dage. Figur 45 Opholdslængde for unge og ældre brugere Generelt mere misbrug på Tre Ege Ovenstående afsnit har vist, at både andelen af alkoholoverforbrugere, stofmisbrugere og blandingsmisbrugere er størst på Tre Ege. Senest i 2014 havde 65 % af brugerne på Tre Ege et alkoholoverforbrug og/eller stofmisbrug, hvorimod det samme år kun gør sig gældende for omkring 45 % af brugerne på Østervang. Besværet reduceres dog ikke ift. stof Brugere med misbrugsproblemer oplever på næsten alle områder bedre effekt af deres ophold sammenlignet med brugere uden misbrugsproblemer. Især ses en forbedring i forhold til økonomi, arbejde, fysisk helbred, psykisk helbred, ernæring, hygiejne og familie. Oplevelsen af god hjælp Brugere med misbrug har generelt også oplevelsen af at have fået bedre hjælp end brugere uden misbrug. Det gælder på alle områder på nær kriminalitet. Brugere med misbrugsproblemer oplever særligt god hjælp i forhold til bolig, økonomi, psykisk helbred, alkohol/stof og ernæring. Kortere ophold for flere grupper Der ses en tendens til kortere ophold blandt de psykisk belastede, stofmisbrugere og unge. For eksempel har brugere med stofmisbrug en gennemsnitlig opholdslængde på 119 dage. Brugere uden stofmisbrug ligger højere med en gennemsnitlig opholdslængde på 130 dage. Flere planmæssige udskrivninger ved længere ophold Den procentvise andel af planmæssige udskrivninger stiger desto længere ophold, brugerne har. Eksempelvis udskrives kun 18 % af brugerne med korte ophold planmæssigt, hvor andelen af brugere med ekstralange ophold (over 120 dage), der udskrives planmæssigt, er helt oppe på 64 %.

7 Lange ophold reducerer dog ikke brugernes besvær Der ses således en tendens til, at jo længere ophold desto større tendens til planmæssig udskrivning. Tilsvarende ser vi, at brugere med lange ophold også oplever at have fået bedre hjælp under opholdet end brugere med kortere ophold. I kontrast hertil oplever denne gruppe, at deres besvær/ problemområder reduceres mindre end brugerne med kort ophold. Brugere med enten lange eller ekstralange ophold ( 91 dage) klarer sig således på dette område dårligere end brugere med korte eller mellemlange ophold ( 90 dage). Kun i forhold til økonomi, familie og andre personer opnår brugere med lange/ekstralange ophold en gennemsnitlig større reduktion i deres besvær til sammenligning med brugere med kortere ophold. DE, DER BORTVISES OG UDEBLIVER Godt en tredjedel af brugerne på forsorgshjemmene er blevet bortvist eller udeblevet i perioden Bortvisninger tæller 17 % af alle registrerede udskrivninger og udeblivelser tæller 16 %. Tendensen i forhold til udeblivelser er stabil i perioden , dog ses der en kraftig stigning til 24 % i 2014, jf. figur 53. Figur 53 Andel udeblevne Generelt gør det sig gældende, at jo længere et ophold brugeren har, jo mindre er sandsynligheden for, at han/ hun pludselig udebliver. Derudover udebliver brugere med et alkoholoverbrug samt brugere med stofmisbrug i højere grad end brugere uden misbrug. I forhold til bortvisninger er det gældende, at mænd i højere grad bortvises sammenlignet med kvinder. Derudover bortvises unge samt brugere med et alkoholoverforbrug eller stofmisbrug i højere grad end ældre og brugere uden misbrug. Ligesom med udeblivelser er det gældende, at jo længere et ophold brugeren har, jo mindre er sandsynligheden for, at han/hun bortvises. Brugere med psykiske problemer har ikke større tendens til at udeblive. Derimod har de en smule større sandsynlighed for at blive bortvist.

8 GENGANGERE Godt halvdelen (48 %) af alle brugere er gengangere i et eller andet omfang. En fjerdedel (25 %) har 2-3 ophold, mens 23 % kan tælles for 4 ophold eller flere i perioden. Figur 65 Andel brugere opdelt på opholdsmønster Gengangere bortvises og udebliver oftere Både bortvisninger og udeblivelser forekommer hyppigere for gengangere. Særligt andelen af udeblivelser tæller mere end tre gange så meget for gengangere til sammenligning med ikke-gengangere. For ikke-gengangere ses der derfor også en væsentlig større andel planmæssige udskrivninger. For brugere, der i periode kun har haft ét ophold på forsorgshjemmene i Aarhus, er hele 64 % blevet udskrevet planmæssigt. For gengangere gælder dette kun 40 %. Gengangere og ikke-gengangere opnår forskellige effekter Gengangere oplever gennemsnitlig større effekt af deres ophold i forhold til fysiske problemer, ernæring og netværksrelationer til sammenligning med ikke-gengangere. I forhold til boligmæssige problemer er gengangere gennemsnitlig besværet i samme grad ved udskrivning som ved indskrivning. Ikke-gengangere oplever gennemsnitlig større effekt af deres ophold i forhold til psykiske problemer, hygiejne samt særligt alkohol og familie. Mænd har oftere end kvinder mere end ét ophold på forsorgshjem og dermed større tendens til at være gengangere. Særligt ses der en overrepræsentation af mænd med 4 eller flere ophold (81 % mænd mod 19 % for kvinder). Ældre brugere har ligeledes oftere mere end ét ophold på forsorgshjem og dermed større tendens til at være gengangere end de yngre. Særligt ses der en overrepræsentation af brugere over 30 år med 4 eller flere ophold (91 %). Brugere med psykiske problemer har også oftere mere end et ophold. Særligt ses en overrepræsentation af brugere med psykiske problemer med 2-3 ophold (71 %) og en relativ stor andel af brugere med alkoholoverforbrug ved 4+ ophold (32 %). Brugere uden et alkoholoverforbrug og/eller stofmisbrug har flere ophold end brugere med. Gengangere har tendens til kortere ophold til sammenligning med ikke-gengangere. 64 % af gengangere har eksempelvis et ophold på under 91 dage. Blandt ikke-gengangere er der relativt mange med meget lange ophold. Både gengangere og ikke-gengangere oplever en gennemsnitlig forværring af deres problemer med hensyn til arbejde og stoffer efter ophold på forsorgshjem. Fælles for begge er, at den gennemsnitlige forværring dog er størst for gruppen af gengangere. BETALINGSKOMMUNE I perioden er der registreret i alt ophold samlet for Tre Ege Forsorg og Østervang Forsorg. Aarhus Kommune har været betalingskommune i forhold til 59 % af alle disse ophold. Brugere fra andre kommuner har kortere ophold Brugere fra andre kommuner har tendens til kortere ophold. 65 % af alle ophold på 91 dage eller mere, som her betegnes lange-ekstralange ophold, har Aarhus som betalingskommune. For de øvrige kommuner er dette 35 %. Uklar sammenhæng mellem betalings-kommune og det at være genganger Det er vanskeligt, at udlede noget klar tendens i forhold til, hvem der er betalings-kommune og hvorvidt, der er tale om gengangere eller ej.

Målgrupper og effekter i perioden 2009-2014

Målgrupper og effekter i perioden 2009-2014 Bilagsrapport Målgrupper og effekter i perioden 2009-2014 Forsorgshjemmene i Aarhus Kommune Bilagsrapport 1 Målgrupper og effekter på forsorgshjemmene Udgivet af: Center for Socialfaglig udvikling Socialforvaltningen

Læs mere

Årsrapport 2013 Center for Forsorg og Specialiserede Indsatser Aarhus Kommune

Årsrapport 2013 Center for Forsorg og Specialiserede Indsatser Aarhus Kommune Årsrapport 2013 Center for Forsorg og Specialiserede Indsatser Aarhus Kommune 1 Indledning Årsrapporten handler om den dataindsamling, der har været i Center for Forsorg og Specialiserede Indsatser i forhold

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

Årsrapport 2014 Center for Forsorg og Specialiserede Indsatser Aarhus Kommune

Årsrapport 2014 Center for Forsorg og Specialiserede Indsatser Aarhus Kommune Årsrapport 2014 Center for Forsorg og Specialiserede Indsatser Aarhus Kommune Indholdsfortegnelse Indledning: s. 1 Målgruppebeskrivelse ASI-data: s. 1 3 Brugergruppen og bevægelsesmønstre PCD data Østervang

Læs mere

Evaluering af forsorgstilbuddene i Aarhus Kommune En beskrivelse af målgruppen samt effekten af opholdet på forsorgshjemmene Tre Ege og Østervang

Evaluering af forsorgstilbuddene i Aarhus Kommune En beskrivelse af målgruppen samt effekten af opholdet på forsorgshjemmene Tre Ege og Østervang Evaluering af forsorgstilbuddene i Aarhus Kommune En beskrivelse af målgruppen samt effekten af opholdet på forsorgshjemmene Tre Ege og Østervang November 2012 Kathrine Bang Laursen & Ida Karina Jensen

Læs mere

ASI Forsorg Solvang 2014

ASI Forsorg Solvang 2014 ASI Forsorg Solvang 2014 Indledning I denne rapport sammenfattes resultaterne fra udfyldelsen af ASI forsorgsskemaerne for Solvang i 2014. Om undersøgelsen Resultaterne neden for er sammenfattet på baggrund

Læs mere

ASI-forsorg Landsrapport DEFACTUM. Social, sundhed & arbejdsmarked. Side 1

ASI-forsorg Landsrapport DEFACTUM. Social, sundhed & arbejdsmarked. Side 1 ASI-forsorg 2015 Landsrapport DEFACTUM Side 1 Social, sundhed & arbejdsmarked ASI-forsorg 2015 Landsrapport DEFACTUM, Region Midtjylland, maj 2016 www.defactum.dk Konsulent Anders Nørbæk andnoe@rm.dk Tlf.

Læs mere

ASI forsorg Solvang

ASI forsorg Solvang ASI forsorg 2015 - Solvang CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling - et center for forskning og udvikling på social- og sundhedsområdet Indledning I denne rapport sammenfattes resultaterne fra udfyldelsen

Læs mere

Effektrapport Alkoholrådgivningen i Silkeborg

Effektrapport Alkoholrådgivningen i Silkeborg Effektrapport Alkoholrådgivningen i Silkeborg Maj 2011 Udgivet af: Center for Socialfaglig udvikling Socialforvaltningen Aarhus Kommune Udarbejdet af: Malte Pihl, Katrine Iversen (praktikant), Jeppe Berger

Læs mere

Effektrapport Skanderborg Rusmiddelcenter

Effektrapport Skanderborg Rusmiddelcenter Effektrapport Skanderborg Rusmiddelcenter April 2011 Udgivet af: Center for Socialfaglig udvikling Socialforvaltningen Aarhus Kommune Udarbejdet af: Malte Pihl (udviklingskonsulent), Katrine Iversen (praktikant),

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

ÅRSRAPPORT 2008 - OM BEHANDLING AF STOFBRUGERE FRA HVIDOVRE KOMMUNE -

ÅRSRAPPORT 2008 - OM BEHANDLING AF STOFBRUGERE FRA HVIDOVRE KOMMUNE - ÅRSRAPPORT 28 - OM BEHANDLING AF STOFBRUGERE FRA HVIDOVRE KOMMUNE - Årsrapporten er baseret på løbende registrering og dokumentation i KABS Klientregistreringssystem. Rapporten er udarbejdet af KABS Administration

Læs mere

AFDELINGSRAPPORT. SUF Stranden

AFDELINGSRAPPORT. SUF Stranden AFDELINGSRAPPORT SUF Stranden Introduktion Denne rapport er udarbejdet på baggrund af datamateriale fra Det Sociale Udviklingsindeks (sui.dk), hvor socialkonsulenterne i Den Sociale Udviklingsfond hvert

Læs mere

BILAG TIL RAPPORT. Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland

BILAG TIL RAPPORT. Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland TIL RAPPORT Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland Februar 2008 INDHOLD: Bilag 1 Kvantitativ analyse: Hvad kendetegner borgerne i matchgruppe 4 og 5? 3 Bilag 2 Kvantitativ analyse

Læs mere

Sammenfatning af kortlægning om unge hjemløse i Aarhus Kommune.

Sammenfatning af kortlægning om unge hjemløse i Aarhus Kommune. Sammenfatning af kortlægning om unge hjemløse i Aarhus Kommune. Indledning Denne undersøgelse har til formål at give en kort sammenfatning af kortlægningen omhandlende unge hjemløse i alderen 17-24 år

Læs mere

Førtidspensionister med ikke-kroniske psykiske lidelser

Førtidspensionister med ikke-kroniske psykiske lidelser 09-0504 19.05.09 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Førtidspensionister med ikke-kroniske psykiske lidelser Seks af de psykiske diagnoser, som kan danne baggrund for førtidspensionstilkendelse,

Læs mere

Hjemløse på forsorgshjem og herberger

Hjemløse på forsorgshjem og herberger Velfærdspolitisk Analyse Hjemløse på forsorgshjem og herberger Hjemløshed er et socialt problem, som kan komme til udtryk i forskellige hjemløshedssituationer. Nogle bor midlertidigt hos fx familie og

Læs mere

Målgrupperapport Alkoholrådgivningen i Silkeborg

Målgrupperapport Alkoholrådgivningen i Silkeborg Målgrupperapport Alkoholrådgivningen i Silkeborg Februar 211 Udgivet af: Center for Socialfaglig udvikling Socialforvaltningen Aarhus Kommune Udarbejdet af: Malte Pihl, udviklingskonsulent Center for

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler

Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler Af Det pædagogiske personale i folkeskoler 1 og frie grundskoler talte godt 69.000 medarbejdere 2 i skoleåret 2009/10. Lærerne udgør langt den største

Læs mere

Natherberg: År Benyttelsesgrad % ,5 % ,5 % ,8 %

Natherberg: År Benyttelsesgrad % ,5 % ,5 % ,8 % Indskrivninger Tre Ege Kirkens Korshær Tre Ege driver 3 Natherbergspladser. Natherbergspladserne kan benyttes fra kl. 19.00 om aftenen til kl. 9.00 den efterfølgende dag. En borger kan indskrives på en

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Fakta om førtidspension

Fakta om førtidspension 10-0582 - Mela - 24.08.2010 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Fakta om førtidspension FTF har i en ny analyse undersøgt omfanget af tilkendelser fordelt på alder, diagnose og uddannelse.

Læs mere

Behandlingsarbejdet i KRB og. Indsatsen i forhold til mennesker med dobbelt diagnoser!

Behandlingsarbejdet i KRB og. Indsatsen i forhold til mennesker med dobbelt diagnoser! Behandlingsarbejdet i KRB og Indsatsen i forhold til mennesker med dobbelt diagnoser! Dansk Psykologforening Tabel 411. Skøn over stofmisbrugere i Danmark, 1996-2009 1996 1998 2001 2003 2005 2009 20.284

Læs mere

Analyse af den vederlagsfri fysioterapi - 2014

Analyse af den vederlagsfri fysioterapi - 2014 Analyse af den vederlagsfri fysioterapi - 2014 1. Stiger udgifterne år for år? På baggrund af tal fra det Fælleskommunale Sundhedssekretariat ser udviklingen i udgifterne til vederlagsfri fysioterapi i

Læs mere

Sociale problemer i opvæksten og i det tidlige voksenliv

Sociale problemer i opvæksten og i det tidlige voksenliv Sociale problemer i opvæksten og i det tidlige voksenliv Hvert år anvendes omkring 15 mia. kr. på anbringelser og forebyggende foranstaltninger til udsatte børn og unge. Nogle af indsatserne skal forebygge,

Læs mere

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde December 2013 Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Efter et markant fald i beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere er den negative udvikling standset. Siden 2008 har der

Læs mere

Målgrupperapport Alkoholbehandlingen i Aarhus

Målgrupperapport Alkoholbehandlingen i Aarhus Målgrupperapport Alkoholbehandlingen i Aarhus Januar 211 Udgivet af: Center for Socialfaglig udvikling Socialforvaltningen Aarhus Kommune Udarbejdet af: Malte Pihl, udviklingskonsulent Center for Socialfaglig

Læs mere

Ungeanalyse. En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter. Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring

Ungeanalyse. En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter. Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring Ungeanalyse En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring Indledning Målet med målgruppeanalysen har været at få et overblik over ungegruppen i Roskilde

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Hovedresultater: Mobning

Hovedresultater: Mobning Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Målgrupperapport 2009 for Skanderborg Rusmiddelcenter. Sammenligning på tværs af hovedmisbrugsgrupper

Målgrupperapport 2009 for Skanderborg Rusmiddelcenter. Sammenligning på tværs af hovedmisbrugsgrupper Målgrupperapport 29 for Skanderborg Rusmiddelcenter Sammenligning på tværs af hovedmisbrugsgrupper Marts 211 Udgivet af: Center for Socialfaglig udvikling Socialforvaltningen Aarhus Kommune Udarbejdet

Læs mere

YNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT

YNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Stillingsniveau og stress... 6 Alder og stress... 7 Familiære forhold

Læs mere

Borgere med psykisk sygdom og rusmiddelafhængighed på forsorgshjem hvad er alternativet?

Borgere med psykisk sygdom og rusmiddelafhængighed på forsorgshjem hvad er alternativet? Borgere med psykisk sygdom og rusmiddelafhængighed på forsorgshjem hvad er alternativet? Borgeren set fra Servicelovens 110 Hvad kan man hente af viden her? - Borgerprofil generelt og konkret - Faglige

Læs mere

PenSam's førtidspensioner2009

PenSam's førtidspensioner2009 PenSam's førtidspensioner2009 PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark PMF Pension forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 08 85 71 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen

Læs mere

Analyse 15. juli 2014

Analyse 15. juli 2014 15. juli 14 Kvinder er mere veluddannede end deres partner, men tjener mindre Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Gennem de senere årtier er der sket et markant løft i kvinders sniveau i

Læs mere

ÅRSRAPPORT Beskæftigelses- & UdviklingsCenter (BUC)

ÅRSRAPPORT Beskæftigelses- & UdviklingsCenter (BUC) ÅRSRAPPORT 2014 Beskæftigelses- & UdviklingsCenter (BUC) Statusrapport 2014 Beskæftigelses- & UdviklingsCenter 2 Udarbejdet maj 2015 Udviklingskonsulent Lise Buchholt libu@vejen.dk 7996 5952 Beskæftigelses-

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

DØGNBEHANDLING - OKT JAN.2012

DØGNBEHANDLING - OKT JAN.2012 AARHUS UNIVERSITET JUNI 20121 DØGNBEHANDLING - OKT.2010 - JAN.2012 BIRGITTE THYLSTRUP UNI VERSITET TAK TIL Morten Hesse og Sidsel Schrøder for samarbejdet Klienterne Medarbejdere på de involverede institutioner

Læs mere

3.6 Planlægningsområde Syd

3.6 Planlægningsområde Syd 3.6 Planlægningsområde Syd I planlægningsområde Syd indgår kommunerne Albertslund, Brøndby, Dragør, Glostrup, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Tårnby og Vallensbæk, de københavnske bydele Amager Vest, Amager

Læs mere

Analyse af borgere i misbrugsbehandling

Analyse af borgere i misbrugsbehandling Analyse af borgere i misbrugsbehandling Af Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at give en karakteristik af misbrugere i behandlingssystemet. Det gøres ved at afdække forekomsten

Læs mere

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&'" ( * &'&'+, ( $ &'" - ( "" &'"'&! ))! "" &'"'"! ( ". &'"'+,! ( "/

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&' ( * &'&'+, ( $ &' - (  &''&! ))!  &''! ( . &''+,! ( / " $ % &' ( & &'& % ( & &'&'& & &'&'" ( * &'&', ( $ &'" - ( "" &'"'& "" &'"'" ( ". &'"', ( "/ &' ( Pendleranalyserne gennemføres forud for fire surveys med henholdsvis beboere i bycentre, beboere i landdistrikter,

Læs mere

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING

Læs mere

Målgrupperapport, 2009

Målgrupperapport, 2009 Målgrupperapport, 2009 Center for Misbrugsbehandling Søjlen for Socialpsykiatri og Særligt Udsatte Socialforvaltningen, Århus Kommune April 2010 Målgrupperapport 2009, Århus Kommune Rapporten er udarbejdet

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013

Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 ARBEJDSPAPIR APRIL 2014 HVORDAN GÅR DET DE UNGE I MST? Resultater 2007-2013 Arbejdspapir april 2014 Specialkonsulent Simon Østergaard Møller simon.moeller@stab.rm.dk

Læs mere

Register over stofmisbrugere i behandling 1998

Register over stofmisbrugere i behandling 1998 Register over stofmisbrugere i behandling 1998 Af: Civilingeniør Lene Haastrup, lokal 6201 Dette er den første landsdækkende opgørelse over, hvor mange stofmisbrugere, der har været i behandling i løbet

Læs mere

PenSam's førtidspensioner

PenSam's førtidspensioner 2012 PenSam's førtidspensioner PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen for sygehjælpere, beskæftigelsesvejledere, plejere og plejehjemsassistenter

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling

Læs mere

Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002

Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002 Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002 Ledernes Hovedorganisation August 2003 Indledning Ledernes Hovedorganisation har nu for fjerde gang gennemført en undersøgelse af ledernes deltagelse i

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Side2. Dokumentationsrapport forår 2016

Side2. Dokumentationsrapport forår 2016 Side2 Side3 Indhold RESUMÉ s. 4 AKTIVITETSCENTRETS MÅL s. 5 BESKÆFTIGELSE s. 7 MISBRUG s. 8 BOLIG s. 10 SUD S UNDERSØGELSE s. 11 Side4 Resumé Denne undersøgelse bekræfter, at Aktivitetscentret i høj grad

Læs mere

Målgruppeanalyse Bilagsrapport 1

Målgruppeanalyse Bilagsrapport 1 Målgruppeanalyse Bilagsrapport 1 Struer Bilagsrapport 1: Målgruppeanalyse 2 Målgruppeanalyse Bilagsrapport 1 Den 6. juli 2012 Udviklingskonsulent Peder Gaarde Fisker 5213 3430 pgf@marselisborg.org Marselisborg

Læs mere

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Side 1 af 11 I dette baggrundsnotat præsenteres et uddrag af analyser og fakta for 10. klasse i Aarhus Kommune: Udviklingen i søgningen

Læs mere

3.5 Planlægningsområde Byen

3.5 Planlægningsområde Byen 3.5 Planlægningsområde Byen I planlægningsområde Byen indgår Frederiksberg Kommune og de københavnske bydele Bispebjerg, Brønshøj-Husum, Indre By, Nørrebro, Vanløse og Østerbro samt hospitalerne Bispebjerg

Læs mere

Lille og faldende andel på førtidspension med revision

Lille og faldende andel på førtidspension med revision 09-0504 - 13.05.2009 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lille og faldende andel på førtidspension med revision Tilkendelse af førtidspension med revision udgør i dag kun 3,3 pct.

Læs mere

Evaluering af Udsatte-team Aarhus

Evaluering af Udsatte-team Aarhus Evaluering af Udsatte-team Aarhus FREMSKUDT KOORDINERET SAGSBEHANDLING - METODERNE OG EFFEKTEN Pixi-rapport Marts 2012 T var der, lige da jeg havde brug for et skub for ikke at falde ud over kanten. Han

Læs mere

Pendlermåling Øresund 0608

Pendlermåling Øresund 0608 Pendlermåling Øresund 0608 DAGENS PROGRAM INDHOLD Konklusioner Hvem pendler og hvorfor? Medievaner Tilfredshed med medierne/ Hvad mangler pendlerne 2 FORMÅL OG METODE Undersøgelsens primære formål er at

Læs mere

Statusrapport Målregnskab 2015 Socialudvalget. Effekt Ydelser Organisering Ressourcer

Statusrapport Målregnskab 2015 Socialudvalget. Effekt Ydelser Organisering Ressourcer Statusrapport Målregnskab 2015 Socialudvalget Effekt Ydelser Organisering Ressourcer MÅL - familier, børn og unge Børn får det bedre Effektvurderinger af udsatte børn Udvikling og adfærd Familieforhold

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter

Læs mere

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Sammenfatning På de frie grundskoler er andelen af elever steget med 2,7 procentpoint siden 2010/11, og i den tilsvarende periode er andelen af elever

Læs mere

Stofmisbrugere i behandling 2000

Stofmisbrugere i behandling 2000 Stofmisbrugere i behandling 2000 Kontaktperson: Civilingeniør Lene Haastrup, direkte tlf. 33 48 75 74 Dette er en opgørelse over stofmisbrugere, der var i behandling i løbet af 2000. Opgørelsen kan sammenlignes

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Målgruppen Jobpoint et særligt tilrettelagt tilbud for indsatsklare kontanthjælpsmodtager match 2 i aldersgruppen fra 25 år og opefter.

Målgruppen Jobpoint et særligt tilrettelagt tilbud for indsatsklare kontanthjælpsmodtager match 2 i aldersgruppen fra 25 år og opefter. Jobpoint Mål og succeskriterier 2011 Målgruppen Jobpoint et særligt tilrettelagt tilbud for indsatsklare kontanthjælpsmodtager match 2 i aldersgruppen fra 25 år og opefter. Jobpoints målgruppe er generelt

Læs mere

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5 1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning blandt læger... 3 Mobning køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning oplevet af ledere

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100.

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100. 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Udvikling i antal modtagere af servicelovsydelser

Udvikling i antal modtagere af servicelovsydelser Udvikling i antal modtagere af servicelovsydelser 2009-2015 Af Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at kortlægge udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte ydelser under

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 27 Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i maj 213 Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked 3 ud af

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed 2015 FAKTAARK Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed Hvorfor tema om unge mænds sundhed? Fordi unge mænd har en dødelighed der er over dobbelt så stor som unge kvinders. Hver gang der dør 100 kvinder

Læs mere

NOTAT SAMMENFATNING AF EXIT-PROSTITUTION FORELØBIGE RESULTATER

NOTAT SAMMENFATNING AF EXIT-PROSTITUTION FORELØBIGE RESULTATER NOTAT 9. MARTS 2016 SAMMENFATNING AF EXIT-PROSTITUTION FORELØBIGE RESULTATER Denne sammenfatning belyser foreløbige resultater og tendenser for projekt Exit Prostitution. 1 Projektet bliver afprøvet i

Læs mere

Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen)

Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen) Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen) Udredning og plan Indledning Denne målgrupperapport viser, hvordan der er et for borgerne i metodeforløbet ved den seneste indberetning. For hvert spørgsmål i

Læs mere

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data

Læs mere

Der har været 853 invalidepensioneringer i 2001-2011. I figur 1 ses fordelingen af årsager til invaliditet ud fra hoveddiagnosen.

Der har været 853 invalidepensioneringer i 2001-2011. I figur 1 ses fordelingen af årsager til invaliditet ud fra hoveddiagnosen. 8. april 2013 KHE ÅRSAGER TIL INVALIDITET I 2001-2011 Formålet med undersøgelsen er at belyse hvilke sygdomme, der ligger bag tilkendelserne af invalidepension i perioden 2001-2011. Invalidepension kan

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? RAPPORT MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING OKTOBER 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD 1. Indledning og resumé 2. Indskolingen 3. Mellemtrinnet 4. Udskolingen

Læs mere

FÆRRE HØJERE STILLINGER I BYGGE OG ANLÆG

FÆRRE HØJERE STILLINGER I BYGGE OG ANLÆG 29. september 2003 Agnethe Christensen Resumé: FÆRRE HØJERE STILLINGER I BYGGE OG ANLÆG Formålet med dette notat er at analysere fordelingen af beskæftigelsen i bygge- og anlægssektoren og udviklingen

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

Stærk social arv i uddannelse

Stærk social arv i uddannelse fordeling og levevilkår kapitel 5 Stærk social arv i uddannelse Næsten halvdelen af alle 25-årige med ufaglærte forældre har ikke en uddannelse eller er påbegyndt en. Til sammenligning gælder det kun 7

Læs mere

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 1 Indhold Mobning blandt psykologer... 3 Hvem er bag mobning... 8 Mobning og sygefravær... 9 Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 Konflikter blandt psykologer... 11 Konflikter fordelt på køn og alder...

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 2013-14 Tredje del En undersøgelse af brugerbetaling i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2400 København NV Indhold Indledning Om Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Datagrundlag

Læs mere

PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & UDVIKLINGSTAL 1. BASISTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, 3. KVARTAL 2012

PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & UDVIKLINGSTAL 1. BASISTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, 3. KVARTAL 2012 PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & UDVIKLINGSTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, KVARTAL BASISTAL Dette punkt beskriver, hvordan fordelingen på etnicitet, alder, hovedstof og tidligere kendskab til behandlingssystemet

Læs mere

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet

RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet Marts 2015 Beskæftigelsen i RAR Østjylland Finanskrisen resulterede i et væsentligt fald i beskæftigelsen fra 2008 til 2009 på 13.953 lønmodtagere målt i 3.

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Familieforhold for de sociale klasser

Familieforhold for de sociale klasser Familieforhold for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på herkomst-, køns- og aldersfordelingen

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

Notat om undersøgelse af sundhedsfremmeordninger på danske arbejdspladser (virksomheder med mindst 10 ansatte)

Notat om undersøgelse af sundhedsfremmeordninger på danske arbejdspladser (virksomheder med mindst 10 ansatte) Notat om undersøgelse af sundhedsfremmeordninger på danske arbejdspladser 2005. (virksomheder med mindst 10 ansatte) 1 Hovedresultater vedrørende sundhedsfremmeordninger generelt Næsten alle virksomheder

Læs mere

Motivation for selvstændighed

Motivation for selvstændighed Motivation for selvstændighed Aspekter af opstart af virksomhed ASE har spurgt ca. 900 selvstændigt erhvervsdrivende om forskellige omstændigheder ved at stifte egen virksomhed. Undersøgelsen indeholder

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere