Træk af den danske liberalismes historie

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Træk af den danske liberalismes historie"

Transkript

1 En artikel fra KRITISK DEBAT Træk af den danske liberalismes historie Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. oktober 2009 I antologien Dansk Nyliberalisme (Frydenlund 2009) undersøgte flere bidrag nyliberalismens gennembrud i Danmark omkring 1982, da Schlüter kom til magten. Men hvordan med liberalismen som sådan? Det er en ganske interessant historie. Den marxistiske grundhistorie er at liberalismen er borgerskabets ideologi, og at den slog igennem og opnåede hegemoni samtidig med kapitalismen. Det klassiske tilfælde er England, hvor gennembruddet normalt sættes til 1846, da frihandlen blev indført med afskaffelsen af korntolden; da tog borgerskabet og kapitalen over fra aristokratiet og jordejendommen. I andre lande var der visse forskydninger i forhold til dette mønster, faktisk har hvert land sin særlige historie. Fx var den franske revolution nok en borgerlig revolution, i den forstand at (små)borgerskabet tog over og destruerede feudalismen, men der var endnu ikke megen kapitalisme af den moderne slags, for Frankrig blev først industrialiseret i anden halvdel af 1800-tallet. Hvordan var udviklingen i Danmark? Første generation af danske liberale: De Nationalliberale (udviklingen frem til 1866) Den fredelige, danske revolution i 1848 afskaffede enevælden og gav os en fri, liberal forfatning med vigtige demokratiske indslag (men det egentlige demokrati måtte vente til parlamentarismens indførelse i 1901). Grundloven i 1849 var hovedsageligt de Nationalliberales værk, om end Bondevennerne under J.A.Hansen og Tcherning også spillede en vis rolle. Principielt har liberalismen lige så lidt som socialismen plads til nationalisme; økonomisk er frihandel centralt og politisk forfægtes universelle menneskerettigheder. Men overalt i Europa blev liberalismen sammenvævet med den nationalisme, der først brød igennem i 1800-tallet. Således også i Danmark, hvor konflikten om Slesvig gjorde liberalismen national (Ejder-politikken, hvor målet var at udskille Holsten og indlemme Slesvig). 1 De Nationalliberale var det bedre borgerskab, folk som Orla Lehmann, C. C. Hall og Ploug. Men lige så lidt som i Frankrig (1789) var det kapitalistisk i moderne forstand, eftersom det industrielle gennembrud først skete omkring 1875 (eller 1895, som nogen hævder, jf. Hansen, 1972, s. 286ff.). Lad os undersøge bevægelsen nærmere. Politisk var partiet som sagt hovedkraften bag afskaffelsen af enevælden. Og mere end det: Forfatningen fra 1849 var formentlig den mest demokratiske forfatning i Europa, idet både folketing og landsting var baseret på almen valgret, om end kvinder og folk uden selvstændig husstand var udelukket; det udelukkede svendene i byerne og 'tyende' i by og på land. Et sådant kvantespring i retning af demokrati var især muligt, fordi den første slesvigske krig havde nødvendiggjort almen værnepligt, og når alle skulle forsvare landet havde alle vel også ret til at bestemme? Sådan argumenterede Danmarks første store demokrat, Tscherning, og det var svært at gå imod. Krigen gav Bondevennerne, dermed menigmand, en vis magt. Alligevel kan det undre at borgerskabet gik med til almen valgret. Senere (1860) sagde Orla Lehmann at magten skulle ligge hos 'de begavede, de dannede og de rige', dvs. hos dem selv, og ser man sig omkring i Europa - England, Frankrig og Tyskland - var de liberale kræfter ikke demokratisk sindede (noget af historien om forholdet mellem liberalisme og demokrati kan findes i min Hoveder 1 / 9

2 og Høveder, Frydenlund 2004, bind 3). Forklaringen er måske, at bønderne kun i begrænset omfang gjorde deres indflydelse gældende. I 1850erne og 1860erne var valgdeltagelsen meget lav (20-30%), og på Rigsdagen havde Bondevennerne, der vel repræsenterede det store flertals interesser, en distinkt, men underordnet stemme. Kulturelt oplevede folket sig som en almue, der gjorde bedst i at overlade styret til dem, der havde forstand på det. Et fungerende folkestyre forudsatte, at bønderne både i indstilling og reelt hævede sig op til ligeværdighed med samfundets dominerende klasser, at almuen forvandledes til et selvbevidst folk. Den udvikling kom imidlertid først efter 1875, da andelsbevægelsen gav bønderne økonomisk magt, da højskolebevægelsen gav bønderne indsigt, og da Hørup og andre undergravede overklassens monopol på intellektuel magt ved at afsløre hulheden i megen 'dannelse'. Især Hørup indså, at en kulturrevolution, der eliminerede almuefølelsen, var en forudsætning for folkestyre. Indtil 1866 lå den politiske magt hos de Nationalliberale, dvs. byernes overklasse. Som sagt var det kun en begrænset andel af bønderne, der stemte, og overklassen på landet - godsejerne - var politisk marginaliseret, bl.a. fordi deres stemmer ikke talte mere end andres; i det første Folketing efter Grundlovens vedtagelse var godsejerne slet ikke repræsenteret (Thorsen, 1953: 38). Hvordan forvaltede datidens liberale borgerskab den demokratiske arv fra Grundloven? Det viser sig at de passivt accepterede eller aktivt støttede en indskrænkning af princippet om indflydelse efter 'hoveder' til fordel for princippet om indflydelse efter 'høveder' (rigdom): 1) Efter den 1. slesvigske krig modsatte stormagterne sig Ejder-politikken og krævede helstaten bevaret. Derfor måtte der vedtages en fællesforfatning for Danmark, Slesvig og Holsten, således at Grundloven kun gjaldt Danmark, mens den nye forfatning omhandlede fællesanliggender (især udenrigspolitik). Trods modstand fra Bondevennerne, der stædigt søgte at holde fast i de demokratiske principper, vedtog Rigsdagen i 1855 en sådan fællesforfatning med den Nationalliberale C.C.Hall som garant (Thorsen, 1953: 43). Fællessagerne bestyredes af et 'rigsråd', bestående af 20 kongevalgte og 30 personer, der skulle vælges af de rigeste i helstatens 3 områder. 2) Samme år vedtoges landkommunalloven, hvorefter knap halvdelen af sognerådenes medlemmer skulle vælges af alle skatteydere (i sig selv en begrænsning), mens de resterende skulle vælges af de 20%, der betalte mest i skat. 3) I 1860 kom så købstadskommunalloven, der også opererede med privilegeret valgret. Som Thorsen skriver (s. 43) "styrkedes naturligt nok Venstres /Bondevennernes/ mistillid til de nationalliberales gode vilje overfor den almindelige valgret". Alt i alt: Den første generation af liberale i Danmark lagde i 1849 ud som fuldblods demokrater (om end til dels presset hertil af de allierede hos Bondevennerne), men svingede gradvist over til mere eliteprægede principper. Lad os dernæst se på de Nationalliberales økonomiske program. Her levede de smukt op til de liberale idealer ved at få gennemført loven om Næringsfrihed i 1857, der afskaffede laugene. Disse havde i århundreder reguleret udbudet (tilgangen til et fag) og kontrolleret kvaliteten af produkterne. Da dette system blev afskaffet, forsvandt denne rest fra det feudalt prægede samfund, og vejen lå åben for en kapitalistisk udvikling. Det tidligere system med mestre og svende, hvor svendene kunne regne med senere at blive mestre, kunne ikke overleve indførelsen af frihandel i byerne (og mellem by og land, - produktion og handel i byerne havde været beskyttet mod konkurrence fra landet). Den frie konkurrence tvang mestrene til at blive profitmaksimerende kapitalister, der ikke havde råd til patriarkalske følelser overfor nogen svende; de fleste af disse reduceredes til lønarbejdere. Denne lov må være den vigtigste økonomiske lov i nyere tid i Danmark, eftersom den dekreterede en ny produktionsmåde. 2 Det er fascinerende at følge samfundsstriden om loven og debatten på Rigsdagen, der udmundede i 2 / 9

3 at loven blev vedtaget med stort flertal i Folketinget (62 stemmer mod 19). Det system, der nu blev afskaffet, "havde til formål at sikre fagmæssig kvalitet og løse vigtige humanitær-sociale opgaver", men: "Det er betegnende for tiden, at et så dybt og i sine virkninger så vidtrækkende indgreb vel forårsagede stort røre i de kredse, hvor reformen brød ind i hidtil fastlagt tilværelse, men at dette røre kun krusede debatterne i folketing og landsting..." (Vigen, 1950: 392f) Baggrunden for loven var en løfteparagraf i Grundloven, nemlig 88, hvorefter "alle indskrænkninger i den frie og lige adgang til erhverv, som ikke ere begrundede i det almene vel, skulle ophæves ved lov." Dette harmonerede naturligvis med de Nationalliberales idéer, men også Bondevennerne havde i deres program fra 1846 krævet 'næringsfrihed for by og land'; bønderne havde jo en klar interesse i at bryde købstadsprivilegierne. Bl.a. derfor støttede en bondeven som Tscherning loven: "Landboerne er kommet fra /dvs. fri af/ det egentlige adelskabs herredømme, nu kommer de fra /fri af/ kjøbstadadelens herredømme" (cit. efter Vigen, 1950: 399). Men en anden fremtrædende bondefører, J.A.Hansen, var imod, fordi han anede 'bymatadorenes arrogante holdning over for håndværkere og småhandlende' og især ville han bevare svende- og mesterprøverne som en kvalitetsgaranti. Han så at svendene ville blive proletariseret, og hans perspektiv var "at skabe føling mellem 'underklassen' i by og på land" (Vigen, 1950: 392). Laugenes håndværkere var naturligvis imod. I København havde de i 1840 organiseret sig i Håndværkerforeningen, og de gik nu på barrikaderne. Man var villig til at modernisere duelighedsprøverne, men argumenterede i øvrigt, at loven ville være en katastrofe for byerne, fordi handel og håndværk ville flytte til landet. Håndværkerforeningen indsamlede underskrifter, og sendte endog en deputation til kongen (egentlig var et folketog med faner og musik planlagt) og bad ham at undlade at underskrive loven (ikke særlig demokratisk!). Men alt var forgæves. De Nationalliberale var hovedmændene bag loven. De vidste, hvad de gjorde, og hvorfor. Det udvalg, der udarbejdede udkastet til loven, havde øje for det frihandelsprincip, som netop i disse år bredte sig fra England til kontinentet. 3 Argumentationen forekommer mærkelig bekendt: Grundlovens 88 opstiller "den samme næringsfriheds-grundsætning, der har fundet anerkjendelse i alle de lande, som kunne tjene os til forbillede ved vor uddannelse og oplærelse, men som tillige true med at overvælde os med deres fabrikater, såfremt vi ikke i godhed og priisbillighed kunne nåe deres standpunkt. De år, hvori vi nu leve, danne efter vor overbevisning ikkun indgangen til en ny tidsalder, i hvilken jernbaner, dampskibe, telegrapher og muligen andre opfindelser ville efterhaanden bringe rummet meer og meer til at forsvinde mellem de forskjellige stater, som mellem by og land, og ville fremme samqvem for personer og varer i en grad, som hidtil har været ukjendt... Vi mår derfor gjøre os forberedte på, at den concurrence, som den danske industri siden 1797 meer eller mindre har havt at udholde fra fremmede staters side, i den nærmeste fremtid vil blive væsentlig føleligere. Vi antage imidlertid, at den dannelse, dygtighed og selvfølelse, der i de sidste decennier, hvis vi ikke feile, så kjendelig har åbenbaret sig hos den danske håndværks- og handelsstand, ville sætte dem istand til at holde sig opret under de vanskeligheder, som fremtiden kan medføre, når de kun ikke bindes ved unødvendige hindringer i at bruge deres hænder og hoved, og når ikke capitalisterne skræmmes bort fra dem ved en for dybtgående indblanding fra lovgivningens side i forholdet mellem arbejde og capital" (cit. efter Vigen, 1950: 396f). I dag hedder det konkurrenceevne og tilpasning til globaliseringen, men ellers er alt ved det gamle. Anders Vigen skrev i 1950 (s. 400) særdeles kritisk om loven: Rigsdagen raserede "uden alvorlige betænkeligheder hele laugsvæsenets bygværk af 3 / 9

4 arbejdsløsheds-, sygdoms- og alderdomshjælp, som i håndværket var af stor betydning, og lige så ubekymret brugte man loven som et pennestrøg ikke blot overfor brøstene /manglerne/, men også over værdierne i det gamle system, under hvilket navnlig hovedstadens håndværkere havde nået et højt fagligt stade og en dertil svarende standsbevidsthed. Man lod friheden om at ordne paragrafferne, og ganske rigtigt afløstes laugene af håndværkerforeninger, men de var kun for mestre. Medens industrialiseringen opklækkede en stadig voksende samfundsgruppe af ikkefaglærte arbejdere, isoleredes også svendene fra arbejdsgiverne og gled efterhånden over i en solidarisk arbejderbevægelse. En ny samfundsstruktur havde fundet en fødselshjælper i rigsdagen." Svend Thorsen skriver tilsvarende: "Håndværkets organisationer blev pludselig slået i stykker, der opstod fare for, at kapitalen ville ruinere de gamle håndteringer til fordel for industrien, og det var betænkeligt at duelighedsprøven nu blev afskaffet. Ved næringsfrihedsloven af 1857 indledtes i virkeligheden den sprængning af den gamle, nedarvede borgerstand, som den hele udvikling ganske vist befordrede. Byerne begyndte at opløse sig i de modstående bestanddele, vi nu kender: arbejdere, arbejdsgivere, funktionærer, detailhandlere o.s.v." (Thorsen, 1953: 41f). Men var der noget alternativ til at drukne det gamle halvt feudale, halvt merkantilistiske system i kapitalismens iskolde vand? Alle var enige om at der var stivhed og andre mangler i det gamle system, så at de danske byerhverv hurtigt ville blive udkonkurreret af udlandet, hvis ikke der skete noget (de Nationalliberale gik naturligvis også ind for at sænke tolden betydeligt, hvilket skete i 1863). Men da landbruget efter 1875 følte presset fra udlandet i form af billigt korn fra USA og Rusland, blev svaret ikke liberalisering og omdannelse til kapitalistisk produktion. Bønderne formåede at omlægge fra vegetabilsk til konkurrencedygtig animalsk produktion. Den økonomiske organisationsform for denne omlægning var andelsforeningen, denne særlige form, der nok accepterede markedet, men ikke var individualistisk og kapitalistisk, men kooperativ; denne form var i stand til i op mod hundrede år at holde stand overfor kapitalismens pres. Måske kunne man have gjort noget tilsvarende i byerne, så det kapitalistiske gennembrud, med skabelsen af et forarmet proletariat, var blevet om ikke forhindret, så dog udskudt i mange år. Da arbejderbevægelsen voksede sig stærk i slutningen af århundredet forsøgte man noget sådant, nemlig de forskellige kooperativer for produktion af brød, øl osv. I november 1863 fik de Nationalliberale vedtaget en ny fællesforfatning, der kun gjaldt Danmark og Slesvig, mens Holsten udskiltes; i Rigsrådet (se ovenfor) stemte de konservative og Bondevennerne imod, de første fordi de var tilhængere af helstaten, de sidste fordi den nye forfatning var lige så udemokratisk som fællesforfatningen fra 1855 (Hjelholt, 1949: 317). Man søgte altså at gennemføre Ejder-politikken, skønt man vidste at Preussen var imod. Det var ikke klogt, og helt afsindigt var det, at man efter Dybbøls fald ikke accepterede et Preussisk tilbud om deling af Slesvig på grundlag af en folkeafstemning, der ville have givet os nogenlunde den nuværende grænse. Danmark tabte hurtigt i de efterfølgende kamphandlinger og måtte afstå hele Slesvig, altså også det nuværende Sønderjylland. De Nationalliberale havde det altovervældende ansvar for denne nationale katastrofe, og mistede derfor legitimitet som statsbærende parti. De gik i opløsning som politisk bevægelse og gik i årene frem til 1870 op i det nye parti, Højre, hvor godsejerne dominerede. Den gamle overklasse, der som nævnt var blevet marginaliseret i 1849, kom således til ære og værdighed, især fordi kongen - der udnævnte regeringerne - foretrak godsejerne frem for de Nationalliberale. I 1866 vedtoges en ny Grundlov, alene for Danmark (der var jo ikke andet tilbage). Den almene valgret til Folketinget bevaredes, men der indførtes privilegeret valgret til Landstinget. Hvordan var dette markante demokratiske tilbageskridt muligt? 4 / 9

5 Konseilpræsidenten under den senere forfatningskamp, Estrup, var blevet indenrigsminister i 1865, og det var ham, der var arkitekten bag den nye grundlov; hans grundidé var, at dem, der ejede fædrelandets jord, også skulle være statsbærende, og privilegierne var da også således indrettet, at godsejerne - snarere end byernes borgerskab - kom til at dominere i Landstinget. Den nye grundlov blev båret igennem af de Nationalliberale og godsejerne, men blev også støttet af J.A.Hansen og hans allierede indenfor Bondevennerne. Hvorfor? En katastrofe kan styrke venstrefløjen (Rusland 1917 fx), men det kan også gå i den anden retning. Det var tilfældet efter 1864, hvor der var stærke kræfter, der helt ville afskaffe demokratiet og vende tilbage til enevælden. Så for at bevare det folkevalgte Folketing gik J.A.Hansen med til det privilegerede Landsting; hertil kom at han havde nogle - naive, viste det sig - ideer om et samarbejde mellem de 'små og store bønder', vendt mod byernes borgerskab. En anden Bondeven, Tscherning, var kategorisk imod, og gik så vidt som til sammen med Grundtvig at opfordre kongen til ikke at skrive under. Den første generation af danske liberale var altså ikke i tvivl. Så længe underklassen spillede andenviolin kunne man godt lege med idéer om demokrati, men da det kom til stykket - og da muligheden viste sig - foretrak man et styre af 'de begavede, de dannede og de rige', selv om en anden fraktion af overklassen blev dominerende. Og de overlevende rester af denne type liberale havde ingen problemer med at støtte op om Estrups senere angreb på liberale kerneværdier såsom ytringsfrihed og forsamlingsfrihed, jf. fx fængslingen af Hørup og Berg. I alt dette må det huskes at demokratiet i hele perioden fra 1849 til systemskiftet i 1901 var begrænset af, at kongen suverænt udnævnte regeringen. Den lovgivende magt lå hos Rigsdagen (Folketing plus Landsting), mens den udøvende magt lå hos kongen. Dette er i smuk overensstemmelse med magtadskillelseslæren, hvor de forskellige statsorganer skal afbalancere hinanden ('checks and balances'), således at ingen bliver dominerende. Denne lære stammer fra Montesquieu, hvor formålet var det fornuftige at moderere den ellers enevældige konges magt, men senere afspejler den liberalismens negative statsopfattelse, hvor det først og fremmest drejer sig om at forhindre at staten udvikler sig til et tyranni; og det sker bedst ved at statsorganerne neutraliserer hinanden. Denne liberale statsopfattelse var altså indskrevet i Grundloven af Modstykket hertil er den demokratiske statsopfattelse, mest klart udtrykt i Hørup's slagord: 'Ingen over og ingen ved siden af Folketinget'. Dette er parlamentarismens princip - accepteret i 1901, men først indskrevet i Grundloven af om at den udøvende magt skal være underordnet Folketinget, som er udtryk for hele folkets vilje. Folketingets magt skal ikke neutraliseres eller modereres af andre magtcentre, så derfor skal en regering gå af, hvis Folketinget udtrykker sin mistillid til den. Her er staten ikke en fjende, der skal neutraliseres, men det positive udtryk for det organiserede folk og dettes mening om, hvordan samfundet skal indrettes. Denne grundlæggende forskel mellem liberal og demokratisk statsopfattelse forplumres gerne, også i moderne politisk teori, der ikke ser at magtadskillelse og demokrati er principielt uforenelige størrelser. Men i 1866 kom der altså en yderligere begrænsning af demokratiet, fordi kun de velstående fik valgret til Landstinget, så der var nu to hurdler for folkeviljen: Landstinget og kongen (der dog var politisk enige, således at der i realiteten kun var én hurdle). Anden generation af danske liberale: Venstre fra 1870 til 1905 Vi kommer nu til næste kapitel i liberalismens danske historie. I 1870 dannes Det forenede Venstre som afløser for Bondevennerne: "Der sker derved det yderst bemærkelsesværdige, at byerne, som jo oprindeligt bar den liberale 5 / 9

6 bevægelse, blev konservativ, medens liberalismen samtidig sejrede på landet, der oprindeligt havde forholdt sig tøvende, idet man nu her bekendte sig til den politiske, åndelige og økonomiske frihed, stik modsat hvad tilfældet er i de fleste andre lande, hvor bybefolkningen i reglen er liberalt, de jordejende bønder konservativt indstillet" (Thorsen, 1953: 59). Gårdejerne på landet blev liberale, og mere end det: De blev den befolkningsgruppe, der bar kampen for demokrati (parlamentarisme) under forfatningsstriden. Hvorfor gik det sådan? Hvorfor denne danske undtagelse? Vi kan sammenligne med Tyskland og England. I Tyskland dominerede de store godser (junkerne), i hvert fald i øst. I England var landbefolkningen allerede i 1850 reduceret til 50% af landets befolkning. 'Enclosures' drev landboerne ind til byerne, hvor de blev et proletariat, og på landet forpagtede de store jordejere jorden til kapitalister, der ansatte landarbejdere som ordinære lønarbejdere. I Danmark, derimod, skabte landboreformerne i slutningen af 1700-tallet en stor klasse af selvstændige gårdmænd, altså landmænd, der selv ejede jorden og selv bearbejdede den, samtidig med at den sene industrialisering betød, at den egentlige kapitalisme først sent slog igennem. Det muliggjorde, at den bærende klasse på landet kunne holde sig fri, både af den store grundejendom (godsejerne) og den store kapital. Andelsbevægelsen blev netop skabt som et bevidst modspil til godsejerne og til byens 'matadorer'; et sådant frirum var der ikke i andre lande. Først i de seneste årtier er landmændenes selvorganisering i andelsforeninger reelt blevet afløst af store kapitalistiske virksomheder (jf. Arla og Danish Crown), ofte i aktieselskabsform. Gårdejerne blev liberale i økonomisk forstand. I kraft af andelsforeningerne kunne man konkurrere med godserne, og man kunne organisere den ovenfor omtalte omstilling fra vegetabilsk til animalsk produktion (mælk, ost, bacon etc.). Man havde 'råd' til at hylde både konkurrence og frihandel, dermed markedsøkonomi. Faktisk fik gårdejerne nu en interesse i billigt udenlandsk korn som råstof, - modsat godsejerne der ofte stadig satsede på kornproduktion. Venstre var i begyndelsen også klassisk liberalt i socialpolitisk henseende. Enhver skulle klare sit, gerne indenfor det frivillige andelssamarbejde. Sociale spørgsmål som alderdomsunderstøttelse og fabrikslovgivning nævnes ikke i partiets program fra 1872, og da Estrup - som sin konservative kollega Bismarck i Tyskland - begyndte at arbejde for en socialreform (i 1875) var Venstre imod, i den frie konkurrences navn (Thorsen, 1953: 61 og 78). Men omkring 1890 nærmer Venstre sig socialliberalismen og får sammen med Højre vedtaget flere vigtige love om fattighjælp, alderdomsunderstøttelse, sygekasser og ulykkesforsikring. Velfærdsstaten var indvarslet. Det er i øvrigt værd at bemærke, at Venstre på dette tidspunkt var dybt splittet, og at den drivende kraft i denne lovgivning var den moderate, forhandlingsvillige del af Venstre (under ledelse af Bojsen), der havde en strategisk interesse i aftaler med Højre, mens partiets centrum under Berg og dets venstrefløj under Hørup var modstandere af en aftale - ingen aftaler med grundlovsbryderne i Højre! - og derfor var mere betænkelige ved en sådan lovgivning (Thorsen 1953: ). Først under Madsen-Mygdal i 20erne vender Venstre tilbage til mere klassiske liberale socialpolitiske standpunkter. Det mest bemærkelsesværdige er imidlertid at denne Anden generation af danske liberale som nævnt var den drivende kraft i kampen for demokrati (parlamentarisme). 'Bemærkelsesværdigt', fordi liberale i de fleste andre lande i bedste fald var forslæbende her. Liberalismen i fx England var ideologien for borgerskabet og kapitalejerne, som ikke havde nogen interesse i at dele magten med folket (Lundkvist, 2003: Bind 3). 'Den danske undtagelse' bestod i at liberalismen her i landet knyttedes til en mellemstand, der blev holdt væk fra den politiske magt af overklassen, nemlig godsejerne på landet og borgerskabet i byerne. Gårdejerne (og husmændene, som der faktisk var flere af) havde en åbenbar interesse i 6 / 9

7 demokrati. Kampen for demokrati var naturligvis især en forfatningskamp, men det var også en bestræbelse for at organisere det økonomiske liv på mindre kapitalistiske og mere demokratiske principper. Andelsforeningerne bygger jo på det demokratiske princip om 'én person, én stemme', i modsætning til det kapitalistiske princip om indflydelse efter rigdom (således som vi ser i aktieselskaber, hvor der stemmes efter antal aktier). På den anden side er det ikke socialisme, for landmændenes udbytte fra foreningen afhænger af deres omsætning. Der er tale om en kooperativ bevægelse indenfor markedsøkonomiens rammer, men med front mod kapitalismen. Tredje generation af danske liberale: Venstre Venstre var en meget sammensat flok. Der var husmænd, gårdejere og byernes radikale, der var grundtvigianere og ateister, antimilitarister og forsvarsvenner. Det eneste, der holdt dem sammen, var kampen for demokratiet, så da den kamp var vundet med systemskiftet i 1901, måtte det komme til en splittelse. De radikale kræfter blev i 1905 til det Radikale Venstre, der samlede 'intelligensen' og en stor del af husmændene; de søgte samarbejde med Socialdemokratiet. Men størstedelen blev til det Venstre, vi kender i dag; disse moderate kræfter fandt efterhånden sammen med Højre (der i 1915 accepterede demokratiet og skiftede navn til det Konservative Folkeparti). Vi fik en naturlig opdeling mellem underklassen på land og by (tilsat den nævnte 'intelligens') på den ene side, og de mere velbjergede, igen både på land og i by, på den anden side. Mellem venstreorienterede og højreorienterede partier. Det Radikale Venstre definerede sig som socialliberalt, og blev især under 1. Verdenskrig, med Ove Rode som indenrigsminister, eksponent for en gennemgribende demokratisk styring af økonomien, mens Venstre efterhånden fandt tilbage til den mere klassiske, statsfjendtlige liberalisme, klart udtalt i programmet fra 1925 og brutalt praktiseret under Madsen-Mygdal regeringen med nedskæringer af især sociale udgifter og angreb på fagbevægelsen og dens 'organisationstvang' ('tugthusloven'). Men verdenskrisen tvang landbruget, dermed Venstre, i planøkonomisk retning; med Kanslergadeforliget fra 1933 mellem regeringen - radikale og socialdemokrater - og Venstre fik sidstnævnte parti indført støtte til landbruget og i anden omgang endog korntold (traditionelt det store dyr i åbenbaringen for gode liberalister). Dette skift kodificeredes i partiprogrammet fra 1938, der talte positivt om en moderat regulering af økonomien og af sociale forhold (Thorsen, 1953: 206f). Liberalismens principielle minimaldemokrati, 4 hvor fællesskabet blander sig mindst muligt, måtte vige for landbrugets kontante interesser i statsindgreb. Hvordan forholdt dette Venstre sig til demokratiet (i snæver politisk forstand)? Det startede godt med kommunalvalgsreformen i 1908, hvor den tidligere nævnte privilegerede valgret blev afskaffet, samtidig med at kvinder og 'tyende' fik valgret. Derimod var Venstre - under reel ledelse af I.C.Christensen - mere fodslæbende i den grundlovssag, som de Radikale, støttet af Socialdemokraterne, snart rejste (Thorsen, 1953: 140 og 144). Det drejede sig om at udvide valgretten til Folketinget til kvinder og 'tyende' samt at afskaffe den privilegerede valgret til Landstinget. Dette lykkedes med Grundloven af 1915, fordi Højre (Konservative) accepterede det, mod at der indførtes forholdstalsvalg (det tidligere system med flertalsvalg i enkeltmandskredse havde været til stor skade for Højre, der fik langt færre mandater end svarende til vælgertilslutningen). I 1920 støttede Venstre under Påskekrisen Kongens brud med parlamentarismen (demokratiet), da han afskedigede den radikale regering, der havde Folketingets støtte. Samme år bekæmpede partiet energisk, men forgæves, en ny valglov, der gav en mere 'matematisk' retfærdig fordeling af mandaterne (den tidligere ordning havde favoriseret Venstre). Også i 1920 modsatte Venstre sig - sammen med de konservative - med held at den nye grundlov, 7 / 9

8 der var nødvendiggjort af Genforeningen, reviderede Landstinget, så det blev mere i overensstemmelse med den aktuelle politiske opfattelse og så dets mulighed for at blokere Folketinget mindskedes. I mellemkrigstiden styrkedes socialdemokratiet stadig, hvilket betød at SD og radikale havde flertal i Folketinget og efter 1929, men flertallet kunne kun i begrænset omfang udnyttes, fordi valgreglerne til Landstinget betød at dettes sammensætning haltede bagefter denne venstredrejning, og da en lov skulle vedtages i begge ting, kunne de borgerlige partier i realiteten nedlægge veto mod socialdemokraternes og de radikales reformforslag, på samme måde som Kongen før 1901 kunne blokere for Folketingets vilje; hvorimod de borgerlige, når de havde flertal i Folketinget ( og ), kunne gennemføre deres politik. Denne betydelige indskrænkning af demokratiet - som få i dag er opmærksom på - var kun mulig, fordi de borgerlige i 1920 havde insisteret på at svække Folketingets magt tallets forfatningskamp fortsatte således, nu med Venstre blandt de anti-demokratiske kræfter. Først i 1936 mistede de borgerlige flertallet i Landstinget. De Konservative kastede nu håndklædet i ringen og støttede i 1939 regeringens forslag om en grundlovsrevision, der helt skulle afskaffe Landstinget. Selv om dette ikke længere var en skanse mod socialisme og radikalisme, var Venstre af gammel vane betænkeligt. Partiet krævede en fastere sikring af ejendomsretten og mindretalsrettighederne, altså liberale garantier, som betingelse for at medvirke, men det ville de øvrige partier ikke acceptere (Thorsen, 1953: ). Derfor anbefalede Venstre at undlade at stemme, hvilket betød at der manglede ½ % i at nå op på de krævede 45% jastemmer. Forslaget faldt altså, og først med grundloven af 1953 blev Landstinget afskaffet. Sammenfatning Hvis vi skal sammenfatte den danske liberalismes holdning til demokratiet, må det blive: Første generation af liberale (de Nationalliberale) var oprindeligt tilhængere, men fandt - i takt med at folket blev selvbevidst og bl.a. begyndte at stemme - ud af at borgerskabet ikke havde en interesse i at folket bestemte. Anden generation (Venstre fra 1870 til 1905) blev derimod den bærende kraft i kampen for det demokrati, der sejrede i Tredje generation (Venstre efter 1905) var i både 1915, 1920 og 1939 en hæmsko for andre partiers bestræbelser for at fuldkommengøre demokratiet. Ser vi på den økonomiske liberalisme fik den sit afgørende gennembrud med Næringsloven fra 1857, og den var i høj grad de Nationalliberales værk. Under forfatningskampen blev det Venstre, der holdt den liberale fane højt, men samtidig modereredes markedsøkonomien - og især kapitalismen - af andelsbevægelsen, der gav økonomien et vigtigt demokratisk indslag; og mod slutningen af perioden blev partiet nærmest socialliberalt. Efter 1905 fandt det nye Venstre efterhånden tilbage til den klassiske, statsfjendtlige liberalisme, men denne position måtte opgives under verdenskrisen. Litteratur: Engelstoft, Povl 1951: Under Grundloven af 1866, i Den Danske Rigsdag , Bind II, Schulz Forlag. Hansen, Svend Aage 1972: Økonomisk vækst i Danmark, Bd. I: , Gads Forlag. Hansen; Svend Aage 1974: Økonomisk vækst i Danmark, Bd. II: , Akademisk Forlag. Hjelholt, Holger 1949: Under Junigrundloven ( ), i Den Danske Rigsdag , Bind I, Schulz Forlag. Lundkvist; Anders 2001: De Riges Samfund, Frydenlund. 8 / 9

9 Lundkvist, Anders 2003: Hoveder og Høveder. En demokratisk kritik af det private samfund, Bind 3, Frydenlund. Lundkvist, Anders (red.) 2009: Dansk Nyliberalisme, Frydenlund Thorsen, Svend 1953: Folkets Veje, forlaget Fremad. Vigen, Anders 1950: Rigsdagen og erhvervsorganisationerne, i Den Danske Rigsdag , Bind III, Schultz Forlag. Noter 1 I vore dages Venstre er der kraftige antydninger af den samme tendens til en fusion af liberalisme og nationalisme. 2 Afskaffelsen af den egentlige feudalisme, nemlig fæstesystemet på landet, er naturligvis også centralt, men det skete mere gradvist. Ophævelsen af stavnsbåndet og fæsternes mulighed for at købe 'deres' gårde ved de store landbrugsreformer i slutningen af 1700-tallet markerede det afgørende brud, men en betydelig del af bønderne var stadig fæstere til langt op i 1800-tallet. Bondevennerne og senere Venstre kæmpede energisk for at få fæstesystemet helt afviklet, men der var længe stor modstand, også blandt de Nationalliberale, især med det gode liberale argument at tvangsaflæsning af fæste ville være et indgreb i godsejernes ejendomsret. 3 Men i slutningen af 1870erne blev frihandel afløst af protektionisme i Frankrig og Tyskland, hvilket muliggjorde den tyske industrialisering. En kort historisk oversigt over frihandelens historie kan findes i Lundkvist, 2001:.109ff. 4 Venstres principprogram: "De folkevalgte forsamlinger skal tage sig så kvalificeret som muligt af så lidt som forsvarligt" (www.venstre.dk). 9 / 9

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk.

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk. Politikordbog Adlen: Det var de folk, der mente, at de var specielle i forhold til særdeles bønderne. Det var dem, som havde næstmest magt i landet før Grundloven. Andelsforeninger: Når man er medlem af

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer.

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer. Systemskiftet 1901 Det danske demokratiske system er udviklet, siden det blev etableret i 1849. Systemskiftet i 1901 hører til de afgørende ændringer. I første omgang blev denne praksis ikke grundlovsfæstet.

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

2 Enevælden i Modvind

2 Enevælden i Modvind Modul 1 Grundbog til historie, s. 133-138 1. Spørgeskema om gruppearbejde 2. Læreroplæg på klassen Power point 3. Parøvelse 4. Walk and talk 5. De vigtigste pointer i dag 2 Enevælden i Modvind I juli 1830

Læs mere

Svarark til emnet Demokrati

Svarark til emnet Demokrati Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Det er en aftale man har i Danmark, som skal sikre sig at der ikke kommer enevælde

Læs mere

Det ny Danmark 1890=1985

Det ny Danmark 1890=1985 Harry Haue, Jørgen Olsen, Jørn Aarup-Kristensen Det ny Danmark 1890=1985 Udviklingslinjer og tendens 3. udgave Munksgaard Indhold Hovedlinien 9 Det danske samfund omkring 1890 13 Byvækst og udvandring

Læs mere

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første frie forfatning blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Danmark i verden under demokratiseringen

Danmark i verden under demokratiseringen Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række

Læs mere

Svarark til emnet Demokrati

Svarark til emnet Demokrati Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Den handler om hvordan flere og flere fik lov til at være med i demokratiet og

Læs mere

Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. november 2009

Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. november 2009 En artikel fra KRITISK DEBAT Det politiske spil Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. november 2009 Gennem lang tid har det stået nogenlunde fifty-fufty mellem blå blok og rød blok, som det

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Socialdemokratiet og Danmarks grundlove "Ånden fra 48". Junigrundlovens baggrund. Junigrundloven af 1849

Socialdemokratiet og Danmarks grundlove Ånden fra 48. Junigrundlovens baggrund. Junigrundloven af 1849 Socialdemokratiet og Danmarks grundlove af Henning Grelle Danmarks første grundlov er siden vedtagelsen for 150 år siden den 5. juni 1849 blevet revideret flere gange. Første gang i 1866 en grundlovsrevision

Læs mere

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du...

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du... Historiefaget.dk: Tidlig enevælde Tidlig enevælde Europa 1695 I Danmark indførtes enevælden omkring 1660. Den nye styreform gjorde Frederik 3. og hans slægt til evige herskere over Danmark. De var sat

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

4) Nordisk union Dronning Margrethe d. 1 og Kalmarunionen.

4) Nordisk union Dronning Margrethe d. 1 og Kalmarunionen. Fortællingen om Danmarks historie Vi følger den eventyrlige Danmarkshistorie fra de ældste tider til nutiden i 20 fortællinger hver med sit tema. De væsentligste emner i Danmarks lange historie forbindes

Læs mere

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 3. december 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Kildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849

Kildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849 Kildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849 Kildekritiske spørgsmål til Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849. Baggrund I årene omkring 1849 var Danmark præget af en nationalisme og optimisme

Læs mere

Replique, 5. årgang Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har.

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Dilemma 1 Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Er det i orden, at en danskfødt muslimsk kvinde med tørklæde bærer Dannebrog ved indmarchen til De olympiske Lege i 2016? Dilemma

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

Læseprøve Kurs mod demokrati?

Læseprøve Kurs mod demokrati? Sovjetunionens meget forskellige stadier med hensyn til grader af undertrykkelse og eksklusion, borgerindflydelse og inklusion spændende over både Gulag og Glasnost). Da det fuldendte demokrati er uopnåeligt,

Læs mere

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Emner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag.

Emner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag. Emner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag Emner/temaer Elevemne/Problemstillinger Opgivelser Lærerstillede spørgsmål

Læs mere

Årsplan for historieundervisningen i 7. klasse, skoleåret 2012/2013

Årsplan for historieundervisningen i 7. klasse, skoleåret 2012/2013 Årsplan for historieundervisningen i 7. klasse, skoleåret 2012/2013 Der arbejdes primært med bogen Historie 7 fra Gyldendal samt www.historiefaget.dk. Hertil kommer brug af film og andre medier. Uge 33-41

Læs mere

Lige for loven? Hvad skal I lære? I skal bruge. I skal bruge. Sådan gør I. Historiefaget.dk: Lige for loven? Side 1 af 7

Lige for loven? Hvad skal I lære? I skal bruge. I skal bruge. Sådan gør I. Historiefaget.dk: Lige for loven? Side 1 af 7 Lige for loven? Undersøg, og analyser kongen, adelen og almindelige borgeres rettigheder og pligter fra enevælden og op til i dag. Hvad skal I lære? Hvordan magten i Danmark har ændret sig fra enevælde

Læs mere

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta. Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986.

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986. Den danske model Følgende er et interview med den konservative finansminister Palle Simonsen om den danske velfærdsstatsmodel. 5 Kilde: John Wagner (red.): Den danske model. En bog med Palle Simonsen om

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

KO RT O M CHRISTIANSBORG OG FOLKETINGET VELKOMMEN TIL FOLKETINGET

KO RT O M CHRISTIANSBORG OG FOLKETINGET VELKOMMEN TIL FOLKETINGET KO RT O M CHRISTIANSBORG OG FOLKETINGET VELKOMMEN TIL FOLKETINGET VELKOMMEN TIL FOLKETINGET Christiansborg er centrum for folkestyret i Danmark. Her ligger landets parlament, Folketinget, hvor de 179 folkevalgte

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2008-2011 Institution Vejle Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samtidshistorie B Nils

Læs mere

Demokrati - hvad rager det mig? En litteraturliste fra Hjørring Bibliotekerne

Demokrati - hvad rager det mig? En litteraturliste fra Hjørring Bibliotekerne 100-året for kvinders valgret og 1915-grundloven: http://www.100aaret.dk/front-page samt en facebookside. Andersen, Lene (f. 1968-05-15) Demokratihåndbog / forfatter: Lene Andersen. - 1. udgave. - Kbh.

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Formål: at»vække«kursisternes interesse og ordforråd gennem interaktion.

Formål: at»vække«kursisternes interesse og ordforråd gennem interaktion. 1 I starten af forløbet/før læsning: Mix-par-svar Formål: at»vække«kursisternes interesse og ordforråd gennem interaktion. Læreren siger»mix«, og kursisterne cirkulerer imellem hinanden. Læreren siger»find

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Køn, partivalg og politiske holdninger

Køn, partivalg og politiske holdninger Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del Bilag 23 Offentligt Køn, partivalg og politiske holdninger Jørgen Goul Andersen Institut for Statskundskab Aalborg Universitet Symposium i anledning af stemmeretsjubilæet

Læs mere

Kontraktteori John Rawls

Kontraktteori John Rawls Kontraktteori John Rawls Den amerikanske politiske filosof John Rawls (1921-2002) er lidt utraditionel i forhold til den gængse måde at tænke ideologi på. På den ene side er han solidt placeret i den liberale

Læs mere

Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen

Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Øvelse 1) Paneldebat 1. Læs temateksten Magt, dynamik og social mobilitet og inddel klassen i to halvdele. Den ene halvdel forsøger at argumentere

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 2. december 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

ER S + SF "LOVLIGT" UNDSKYLDT I AT FØRE "BLÅ POLITIK"?

ER S + SF LOVLIGT UNDSKYLDT I AT FØRE BLÅ POLITIK? 1 Kommentar ER S + SF "LOVLIGT" UNDSKYLDT I AT FØRE "BLÅ POLITIK"? Intro: Den røde regering tegner fremover til kun at ville føre blå politik. Men nu raser debatten om, hvorvidt man er lovligt undskyldt

Læs mere

Varde, juli 2007. Claus Friisberg

Varde, juli 2007. Claus Friisberg Forord Det er en gammel interesse, der ligger bag udarbejdelsen af denne afhandling. I 1966-67 fulgte jeg som studerende daværende lektor Lorenz Rerups øvelser over dansk historie 1864 til 1914 ved Aarhus

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013 1 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013 Det talte ord gælder Vi er samlet i dag for at fejre vores grundlov. Grundloven er rammen for den måde, vi i Danmark træffer beslutninger

Læs mere

Undervisningsplan: nyere politisk historie

Undervisningsplan: nyere politisk historie Undervisningsplan: nyere politisk historie Efter- og forårssemestret 2005/06 Efteråret 2005, tirsdage 14-16, U46 Undervisere: Klaus Petersen Træffetid? (Institut for historie, kultur & samfundsbeskrivelse)

Læs mere

Alle her i København ved, hvad Friheden er er. Det er en station på S-banen på vej mod

Alle her i København ved, hvad Friheden er er. Det er en station på S-banen på vej mod Frihed - en station på vejen [Foredrag] Alle her i København ved, hvad Friheden er er. Det er en station på S-banen på vej mod Køge. Og selvom muligvis emnet ikke er udtømt hermed, så er der noget om snakken,

Læs mere

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver Historiefaget.dk: Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern overtog det største nordiske rige nogensinde, men ved sin enerådighed og krige mistede han alt og blev afsat som konge. I lære

Læs mere

Ideer til undervisningen

Ideer til undervisningen 1 Ideer til undervisningen Kapitel 1: Demokrati som styreform og ideologi 1. Hvad betyder ordet demokrati? Og hvor stammer det fra? 2. Hvad kendetegner en demokratisk stat? Hvordan er magten fordelt? 3.

Læs mere

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998 Konflikter og på LO/DA-området 1933-1998 1933 Indgreb Forbud mod arbejdsstandsninger og 1-årig forlængelse af alle overenskomster ved lov. Arbejdsgiverne imod (Kanslergadeforliget). 1936 Konflikt/ 5 ugers

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/Juni 2015-16 Institution Nordvestsjællands HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFE Historie

Læs mere

Tables BASE % 100%

Tables BASE % 100% Her er hvad 194 deltagere på Folkehøringen mener om en række spørgsmål - før og efter, at de har diskuteret med hinanden og udspurgt eksperter og politikere. Før Efter ANTAL INTERVIEW... ANTAL INTERVIEW...

Læs mere

Den Højreliberale Position

Den Højreliberale Position Den Højreliberale Position Af Jesper Veiby v.1.02 Ebogen er undergivet copyright, men må frit distribueres, så længe det sker uden ændringer og i sin helhed. Højre www.hojre.dk 1 Blandt liberale findes

Læs mere

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

1. verdenskrig og Sønderjylland

1. verdenskrig og Sønderjylland Historiefaget.dk: 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig varede fra 1914-1918. Danmark deltog ikke i krigen, men Sønderjylland hørte dengang til Tyskland. Derfor

Læs mere

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med.

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med. Overborgmesteren TALE Tale til Overborgmesteren Anledning 1. maj 2014 Sted - Dato 1. maj 2014 Taletid Bemærkninger til arrangementet Ca. 10 min Kære alle sammen Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat

Læs mere

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten.

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten. Historiefaget.dk: Helstaten Helstaten foto Helstaten var en betegnelse i 1800-tallets politik for det samlede danske monarki, der omfattede kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg,

Læs mere

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008.

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Lars-Emil Johansen Ordførertale, Siumut Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Sig nærmer tiden Næsten symbolsk for historiens forløb afgik tidligere folketingsmedlem og en af grundlæggerne for Grønlands

Læs mere

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og

Læs mere

Tekstopgivelse/ Undervisningsbeskrivelse Folkeskolens afgangsprøve

Tekstopgivelse/ Undervisningsbeskrivelse Folkeskolens afgangsprøve s telefonnr. 1 Danskhed Hit med historien 9. klasse Jens Aage Poulsen 32,00-50 i bogen - Født som dansker? - Dansk på dagsordenen - Hvem og hvordan er danskerne? - Nationalisme - Sådan er danskerne! -

Læs mere

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Det danske sprogs stilling i grænselandet Knud Fanø Sprog i Norden, 1986, s. 69-73 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språksekretariat

Læs mere

Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet

Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet Af Lave K. Broch, kampagnekoordinator for Folkebevægelsen mod EU Findes der er en vej ud af EU for Danmark?

Læs mere

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af navneloven

Betænkning. Forslag til lov om ændring af navneloven 2008/1 BTL 107 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Retsudvalget den 2. april 2009 Betænkning over Forslag til lov om ændring af navneloven

Læs mere

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil. GRUNDLOVSTALE 2015 I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.) Det var en milepæl i udviklingen af det dengang

Læs mere

Nationalsocialisme i Danmark

Nationalsocialisme i Danmark Historiefaget.dk: Nationalsocialisme i Danmark Nationalsocialisme i Danmark Nationalsocialisme er en politisk strømning, der opstod i mellemkrigstidens Europa og Danmark. Den regnes ofte for en slags international

Læs mere

Den nordiske velfærdsmodel og Nordens muligheder i lyset af europæiseringen

Den nordiske velfærdsmodel og Nordens muligheder i lyset af europæiseringen Inger V. Johansen, RAV Kvinder mod Unionen Oplæg til Nordisk Folkerigsdag den 22. juli 2005 Den nordiske velfærdsmodel og Nordens muligheder i lyset af europæiseringen Jeg er blevet inviteret til at holde

Læs mere

FOLKETINGSVALG OPGAVER

FOLKETINGSVALG OPGAVER FOLKETINGSVALG OPGAVER 1 Artikel: Alle partier har et bogstav Hvilket bogstav har Socialdemokraterne på stemmesedlen? Hvilket bogstav bruges normalt om Socialdemokraterne i aviserne? Hvorfor hedder den

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil

Læs mere

Demokratiopfattelser. Fig. 5.1 To forskellige demokratiopfattelser.

Demokratiopfattelser. Fig. 5.1 To forskellige demokratiopfattelser. Demokratiopfattelser Deltagelsesdemokratiet Demokratiet skal gøre folk interesserede i politik. Det bedste demokrati er hvor borgerne tager så mange beslutninger som muligt. Politikerne skal følge befolkningens

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme Danmark på rette kurs et troværdigt og stærkt forsvar danmark

Læs mere

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre!

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! 1 Grundlovstale 2014 Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! Med Junigrundloven fra 1849 startede opbygningen af det moderne Danmark. Diktatur

Læs mere

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk 19.08.09 Side 1 af 6 'DQVNHUQHXQGHUNHQGHUIO\JWQLQJHSROLWLNNHQ 1RWDWIUD&HYHD Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk XGDIGDQVNHUHHULPRGDW'DQPDUNWURGVHU)1 VDQEHIDOLQJHURJ

Læs mere

En mand et parti og hans annoncer

En mand et parti og hans annoncer En mand et parti og hans annoncer Anders Samuelsen formand for Liberal Alliance Når en dansk politiker annoncerer for et tocifret millionbeløb, så bliver det bemærket! Når en politiker kritiserer de andre

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 (Det talte ord gælder talen er klausuleret indtil den påbegyndes) Kære alle sammen. Danmark er et særligt land. Vi har hinandens ryg. Solidaritet

Læs mere

Debat om de fire forbehold

Debat om de fire forbehold Historiefaget.dk: Debat om de fire forbehold Debat om de fire forbehold Rollespil hvor modstandere og tilhængere af Danmarks fire EUforbehold diskuterer fordele og ulemper ved dansk EU-medlemskab uden

Læs mere

AKTUEL GRAF. CVAP Aktuel Graf Serien Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder

AKTUEL GRAF. CVAP Aktuel Graf Serien  Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder CENTER FOR VALG OG PARTIER INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB KØBENHAVNS UNIVERSITET Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder AKTUEL GRAF Tilbageslag for den demokratiske integration

Læs mere

Hvis demokratiet skal begrænses

Hvis demokratiet skal begrænses Jens-Peter Bonde Hvis demokratiet skal begrænses Før afstemningen Gyldendal Indhold Forord 11 Kapitel 1: En rigtig EU-grundlov 15 Lad os få en ærlig snak om fremtiden 1.6. Vi skal ikke stemme i mange,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Maj/juni 2013 Institution IBC Aabenraa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX idshistorie B Sven Clausen 3hha Oversigt over undervisningsforløb 1 1750-1919 - Revolutioner,

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Oplæg ved medlemsmøde 30/ om ENHEDSLISTENS PROGRAM vedtaget på årsmødet 2014

Oplæg ved medlemsmøde 30/ om ENHEDSLISTENS PROGRAM vedtaget på årsmødet 2014 Oplæg ved medlemsmøde 30/9 2014 om ENHEDSLISTENS PROGRAM vedtaget på årsmødet 2014 I det tidligere - og ret lange program - blev ordet revolution nævnt 29 gange! I denne nye version kun 2 gange! Jeg vil

Læs mere

Radikale tanker om Europa

Radikale tanker om Europa Radikale tanker om Europa i pausen EFTER ET HALVT ÅRHUNDREDE med fredsprojektet skal Europa seriøst overveje, hvad dets projekt egentlig er. EU s fredsprojekt lever stadig i bedste velgående - bedst illustreret

Læs mere

Spil med kategorier (lange tekster)

Spil med kategorier (lange tekster) Spil med kategorier (lange tekster) Dette brætspil kan anvendes i forbindelse med alle emneområder. Du kan dog allerhøjest lave 8 forskellige svarmuligheder til dine spørgsmål, f.eks. 8 lande, numre osv.

Læs mere

Sparta og Athen. Sparta. Vidste du, at... Vidste du, at... Athen. Fakta. Historiefaget.dk: Sparta og Athen. Side 1 af 5

Sparta og Athen. Sparta. Vidste du, at... Vidste du, at... Athen. Fakta. Historiefaget.dk: Sparta og Athen. Side 1 af 5 Historiefaget.dk: Sparta og Athen Sparta og Athen I antikkens Grækenland grundlagde man som følge af bl.a. den græske geografi fra ca. 800 f.v.t. en række bystater. Bystaterne var ofte i indbyrdes konkurrence,

Læs mere

Farvel til de røde undtagelser

Farvel til de røde undtagelser En artikel fra KRITISK DEBAT Farvel til de røde undtagelser Skrevet af: Line Barfod Offentliggjort: 14. april 2010 Ellen Brun og Jaques Hersh rejser i sidste nummer af kritisk debat en vigtig debat om

Læs mere

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten Små selskaber vil have lempet revisionspligten Resume Denne undersøgelse viser, at selvstændige i halvdelen af de små og mellemstore virksomheder mener,

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Dato: 6. juni 2011, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 6. juni 2011, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 6. juni 2011, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål nr. 3 (B 119), som Folketingets Kommunaludvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren

Besvarelse af spørgsmål nr. 3 (B 119), som Folketingets Kommunaludvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren Kommunaludvalget B 119 - Svar på Spørgsmål 3 Offentligt Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 23. maj 2007 Kontor: Kommunaljuridisk kt. J.nr.: 2007-41061-2 Sagsbeh.: ABP Besvarelse af spørgsmål nr. 3

Læs mere

Indfødsretsprøven af 2015

Indfødsretsprøven af 2015 Indfødsretsprøven af 2015 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Onsdag den 7. juni 2017 kl. 13.00-13.45 Indfødsretsprøven af 2015

Læs mere

Notat fra Cevea, 03/10/08

Notat fra Cevea, 03/10/08 03.10.08 Danskerne efterspørger globalt demokrati og debat Side 1 af 5 Notat fra Cevea, 03/10/08 Cevea Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 31 64 11 22 cevea@cevea.dk www.cevea.dk Mens politikerne

Læs mere

Historie 9. klasse synopsis verdenskrig

Historie 9. klasse synopsis verdenskrig Historie synopsis 2 2. verdenskrig I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den 2. verdenskrig. Mere konkret spørgsmålet om årsagerne til krigen. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem

Læs mere