Udvalget for Sundhed og Socialservice

Transkript

1 REFERAT Udvalget for Sundhed og Socialservice Møde nr.: 8. Mødedato: Mødevarighed: Fraværende: Mødested: Mødelokale 1 Ingerlise Thaysen Indholdsfortegnelse: Åben dagsorden 1 SS Status for kronikerindsats og den ældre medicinske patient 2 SS Status for innovationsprojektet på "Orionshus" 3 SS Hatting Centret, ombygning SS Antal anbragte 1. halvår SS Underretninger - Opmærksomhedspunkter udarbejdet af KL 6 SS Projekt Ny Sundhedspleje 7 SS Regnskab 2011 for private socialpædagogiske opholdssteder i Horsens Kommune 8 SS Indberetning af kvartalsoversigt vedr. det specialiserede område for kvartal 9 SS Siden sidst. - Udvalgsformanden og direktøren orienterer, herunder tilbagemelding fra politikers deltagelse i bestyrelsesmøder, rådsmøder m.v.

2 Side 2/30 1 SS Status for kronikerindsats og den ældre medicinske patient Resumé Horsens Kommune yder en aktiv og evidensbaseret indsats i det nære sundhedsvæsen. Her gøres status for indsatsen på kronikerområdet og den kommunale indsats i forhold til borgere i kategorien ældre medicinske patienter. I økonomiaftalen mellem KL og Regeringen 2013 er afsat 300 mio. kr. til det nære sundhedsvæsen. Her redegøres for indsatsområder, som forventes at skulle igangsættes fra 2013 for at opretholde den nuværende indsats og for at leve op til aftaler og forløbsprogrammer mellem Regeringen og kommunerne. Sagen afsluttes i Udvalget. Indstilling Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning Vedtaget som indstillet. Ingerlise Thaysen deltog ikke i mødet. Sagsfremstilling Stadig flere borgere lider af kronisk sygdom. Horsens Kommune er en af de kommuner i Region Midtjylland med flest kronikere i forhold til antal indbyggere (Sundhedsprofilen 2010). Samtidig bliver der flere og flere ældre borgere, og dermed også flere borgere i kategorien ældre medicinske patienter. I 2006 var andelen af borgere over 18 år i Horsens Kommune med én eller flere kroniske sygdomme 57 %. I 2010 var andelen steget til 68 %. Andelen af borgere over 18 år med én eller flere kroniske sygdomme i Region Midtjylland er i samme periode steget fra 61 % til 67 %. Generelt gælder det både for Horsens Kommune og Region Midtjylland, at andelen af borgere med én eller flere kroniske sygdomme er størst blandt borgere over 65 år. Blandt disse borgere er det over 80 %, som lider af mindst én kronisk sygdom. (Kilde: Sundhedsprofilen 'Hvordan har du det' 2012).

3 Side 3/30 Der forventes en udgiftsudvikling i overensstemmelse hermed. 1. halvår 2012 var den gennemsnitlige kommunale udgift kr. pr borgere over 65 år (jf. bilag). Horsens Kommunes udgift ligger på niveau med sammenlignelige kommuner i Regionen. Sundhed og Omsorg har fokus på tidlig opsporing, sammenhængende forløb og rehabilitering af kronisk syge og/eller ældre medicinske patienter. Der arbejdes konsekvent ud fra nyeste, evidensbaserede viden og løsninger samt Sundhedsstyrelsens anbefalinger. I forhold til de ældre medicinske patienter og borgere med behov for genoptræning, tilrettelægges arbejdet ud fra kvalitetsstandarder og kliniske retningslinjer. Generelt følges Sundhedsstyrelsens anbefalinger og ny evidensbaseret viden helt konsekvent. I samarbejde mellem kommuner og region udarbejdes, i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger, forløbsprogrammer for kronikerindsatsen. En væsentlig del af indsatsen foregår i Det Kommunale Sundhedsteam, som tilbyder kurser til borgere med KOL, hjertekarsygdom, type to diabetes og kræft. Det Kommunale Sundhedsteam afvikler hold om året fordelt på KOL, Type 2 Diabetes, Hjertekar, kræft og vægtstopkurser. Ca. 200 borgere deltager i kurserne årligt. Budgetrammen til Det Kommunale Sundhedsteam udgør (2012) 1,75 mio. kr. Herudover er Regionen og kommunerne i Midtjylland er igang med at udarbejde forløbsprogrammerne for lænderygsmerter og depression. Det er estimeret, at udgifterne til lænderyg-smerter gennemsnitligt vil udgøre 21 kr. pr. borger. For Horsens Kommune vil udgifternes således kunne estimeres til 1,7 mio. kr. Som en del af økonomiaftalen mellem regeringen og kommuner 2010 blev en del af kronikerindsatsen finansieret som projekt Forstærket indsats overfor kronisk sygdom. Horsens Kommune modtager i årene i alt 2,6 mio. kr., fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Projektet afsluttes september 2013, hvorefter puljemidlerne bortfalder. Der afrapporteres til Udvalget ultimo Med henblik på at styrke sundhedsindsatsen på kronikerområdet og i forhold til den ældre medicinske patient, har Horsens Kommune igangsat flere projekter: I Budgetaftalen 2012 blev afsat midler til igangsættelsen af projekt Rask igen i eget hjem virtuelle akutpladser. Målgruppen er hovedsageligt den ældre medicinske patient. Formålet med projektet er, at ved brug af teknologi og et styrket samarbejde med de praktiserende læger, at mindske antallet af uhensigtsmæssige indlæggelser og genindlæggelser. I forlængelse af dette projekt igangsætter Horsens Kommune i partnerskab med Hospitalsenheden Horsens Horsens på forkant med sundhed. Formålet med udviklingsprojektet er, med udgangspunkt i borgeren, at styrke samarbejdet mellem

4 Side 4/30 praktiserende læge, sygehus og kommune. Denne styrkelse sker dels gennem et øget fokus på optimal udnyttelse af ressourcerne samt udviklingen og brug af telemedicinske løsninger i borgernes eget hjem. Målgrupperne for dette projekt er i første omgang borgere med KOL, diabetes og den ældre medicinske patient. I forhold til et øget fokus på borgernes behov for genoptræning deltager Horsens Kommune i projekt Virtuel genoptræning, sammen med ca. 20 andre kommuner. Formålet med projektet er at udvikle og afprøve teknologi, der kan understøtte borgerne i at genoptræne i eget hjem. Endelig er Horsens Kommune ved at etablere det fjerde Sundhedscenter - Center for Sundhed og Rehabilitering. Målet med etableringen af Centeret er, at lette adgangen til kommunen for borgere og samarbejdspartnere, samt styrke kompetencer, resultater og effekten af indsatsen. I økonomiaftalen for 2013, og frem, har Regeringen afsat 300 mio. kroner til det nære sundhedsvæsen. KL og Regeringen er enige om at styrke kommunernes arbejde med forebyggelse og hverdagsrehabilitering for ældre, samt kommunernes indsats over for mennesker med en kronisk sygdom. Med økonomiaftalen forpligter kommunerne sig også til et større fokus på evidensbaserede løsninger, og en mere systematisk opsamling på afprøvning af nye kommunale initiativer på sundhedsområdet. Horsens Kommunes andel forventes at udgøre 4,5 mio. kr. I forhold til kronikerindsatsen og den ældre medicinske patient forventes følgende tiltag igangsat i henhold til de kommende forløbsprogrammer, Regional omlægning af apopleksiindsatsen og vejledninger fra Sundhedstyrelsen: Videreførelse af den hidtidige indsats efter bortfald af ovennævnte pulje jf. økonomiaftalen Forebyggelse og hverdagsrehabilitering for ældre. Implementering af forløbsprogrammer (lænderyg-smerter, depression, indsatser for borgere med en kronisk sygdom. Øget kommunale udgifter til træning som konsekvens af Regionens omlægning af apopleksiindsatsen. Opfølgende hjemmebesøg, i samarbejde mellem praktiserende læge og hjemmesygeplejersker, til ældre borgere efter hospitalsindlæggelse. Bilag Udgifter til ældre medicinske patienter i Horsens Kommune

5 Side 5/30

6 Side 6/30 2 SS Status for innovationsprojektet på "Orionshus" Resumé Som ét af innovationsprojekterne 2010 blev igangsat 'Sæt plejehjemmet fri Orions Hus'. Projektet afvikles i perioden med afrapportering primo Formålet med projektet er, at Plejecentret Orions Hus fritages for kommunale regler og organisatoriske rammer og dermed give mulighed for alternativ opgaveløsning med henblik på udvikling, øget beboer- og medarbejdertilfredshed og reduktion af driftsomkostninger. Projektets titel er i forløbet ændret til 'Orions Hus - stedet for mental frisætning'. Projektets overordnede slogan er: 'Hold dig i form selvom du bor på plejehjem'. Innovationsprojektet arbejder med hovedtese om, at den enkelte borgers mestring og livsførelse understøttes ved at øge medarbejdertrivslen. Der blev igangsat en lang række af initiativer for at løse opgaven - blandt andet ved faste "Bryd vanen møder". De hidtidige resultater er, at de ændrede arbejdsmetoder har afgørende betydning for såvel beboernes hverdag, som for medarbejdertrivslen. Sagen afsluttes i Udvalget. Indstilling Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning Indstillingen tiltrådtes idet sagen ønskes fremsendt til behandling i Byrådet. Ingerlise Thaysen deltog ikke i mødet. Sagsfremstilling Som ét af innovationsprojekterne 2010 blev igangsat 'Sæt plejehjemmet fri Orions Hus'. Projektet afvikles i perioden med afrapportering primo Formålet med projektet er, at Plejecentret Orions Hus fritages for kommunale regler og organisatoriske rammer og dermed give mulighed for alternativ opgaveløsning med henblik på udvikling, øget beboer- og medarbejdertilfredshed og reduktion af driftsomkostninger. Projektets titel er i forløbet ændret til 'Orions Hus - stedet for mental frisætning'. Projektets overordnede slogan er: 'Hold dig i form selvom du bor på plejehjem'. Som en del af projektet arbejdes med at øge medarbejdertrivslen og derved øge medarbejdernes engagement og ansvar, samt nedsætte sygefraværet. Dette

7 Side 7/30 indsatsområde bliver der arbejdet med under sloganet: "Når medarbejderne har det godt, så har beboerne det også godt". På medarbejdermøder og i samarbejde med Bruger- og pårørenderådet blev der taget en lang række initiativer. Samtidig blev nedsaten projektgruppe, der koordinerer alle disse initiativer, blandt andre: Hver enkelt medarbejder skrev dagbog om sine overvejelser om, hvad der skulle til for at få en god arbejdsplads Studietur for medarbejdere til Betty Sørensen Plejecenter, Vejle. Nedsættelse af en følgegruppe som sideløbende skulle komme med ideer om hvilke krav samfundet Danmark ville stille til fremtidens plejehjem Invitere beboerne og deres pårørende til et møde, hvor de arbejdede med, hvilke ønsker de havde til fremtiden i Orions Hus Afvikling af temadag ud fra, hvad der kom frem i dagbøgerne sammenholdt med de overvejelser, ledelsen havde til fremtiden Nedsættelse af arbejdsgrupper ud fra, hvad de enkelte beboere havde peget på som væsentlig for dem. Innovationsprojektets aktive fase med beboerinvolvering blev markeret ved en stor sammenkomst, hvor alle beboere og alle medarbejdere samt indbudte gæster deltog. 2. fase af innovationsprojektet havde fokus på anerkendende kommunikation og demens. "Bryd vanen" møder er blevet en fast del af arbejdsmønstret på "Orionshus": De medarbejdere, som er på arbejde, mødes hver formiddag 10 minutter for at reflektere over, hvordan samarbejdet med beboerne kan foregå på beboernes præmisser uden at den faglige tilgang reduceres. Der er mødepligt, dog kan der være situationer, hvor medarbejderen er nødt til at prioritere beboeren højere end mødet. Formålet med møderne er: at styrke medarbejdernes faglighed; fokus på det der lykkes; afdække den tavse indsats ; læringsrum medarbejderne imellem; slip anerkendelsen løs; styrke den enkelte medarbejders selvværd; skærpe nysgerrigheden for det ukendte; oplevelse af mening i arbejdet. Der vedlægges notat hvoraf fremgår, at det hidtidige arbejde i projektet har haft særdeles positive effekter for beboere og medarbejdere på Orions Hus: Beboerne har i højere grad bevaret integriteten, og fået styrket deres selvbestemmelse. Det giver sig udtryk i, at de selv tager initiativer, er mere aktive i deres eget liv, de stiller krav til personalet, og underkaster sig ikke som tidligere stedets rutiner. En del af de nye beboere søger Orions Hus fordi, de har hørt positiv omtale. Måltiderne følges mere bevidst fra både beboere og personale. Beboerne inddrages i arbejdet med at gøre bordet indbydende og at skabe hygge og stemning. Beboere med et lavt BMI, som ikke tidligere ville spise eller spiste meget langsomt, spiser hurtigere og har fået hævet deres BMI. Der er knyttet venskaber mellem beboerne på tværs af huset

8 Side 8/30 Nogle beboere er blevet mere engagerede i deres daglige træning, og efterspørger selv træning i træningssalen. Beboernes pårørende ytrer tilfredshed. Medarbejderne arbejder sammen med beboerne så langt som muligt på beboernes præmisser, så længe, det fagligt kan accepteres Sygefraværet er faldet fra 8,22% til 2,7%. Bilag Orions Hus stedet for mental frisætning

9 Side 9/30 3 SS Hatting Centret, ombygning Resumé Efter lukningen af 8 demensboliger på Hatting Centret er der nu sket ombygning af disse boliger til 6 ældreboliger. På centret er der nu 12 ældreboliger og et Aktivitetscenter. Sagen afsluttes i Udvalget. Indstilling Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning Vedtaget som indstillet. Ingerlise Thaysen deltog ikke i mødet. Sagsfremstilling Som besluttet i Budgetvedtagelse budget 2012, blev 8 demensboliger på Hatting Centret ombygget til 6 ældreboliger. Pr. 1. juli er 3 af disse boliger udlejet. Efter ombygningen af boligerne er der nu 12 ældreboliger på Hatting Centret, samt et Aktivitetscenter. Sund By Horsens og Sundhed og Omsorg iværksatte i samarbejde med Hatting Centrets centerråd en styrket indsats med henblik på, at flere ældre borgere benytter sig af aktivitetscentrets tilbud. Der er sket en stor aktivitetsstigning på Hatting Centret inden for det sidste år: 1. halvår 2011 Status juli 2012 Brugere Frivillige Aktiviteter Disse aktiviteter sker fortrinsvis med en fælles indsats fra en lang række frivillige, der er tilknyttet centret.

10 Side 10/30 Med opbakning fra Hattingområdet og ved frivilliges hjælp blev der indrettet en sansehave i forbindelse med demensplejeboligerne på Hatting Centret. Der er nu direkte adgang fra aktivitetscentret til haven, så alle borgere i området har gavn af den. Da demensfunktionen blev flyttet til Brædstrup, blev konceptet med sansehave flyttet med til Klovenhøj Centret. Her blev anlagt og indrettet en sansehave efter forbillede fra Hatting Centret og Boller Slot. Bilag Statusnotat Hatting Centret juli 2012

11 Side 11/30 4 SS Antal anbragte 1. halvår Resumé Status på antallet af anbragte børn og unge i perioden 1. januar juni 2012 fremlægges til orientering. Sagen afsluttes i Udvalget. Indstilling Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning Vedtaget som indstillet. Ingerlise Thaysen deltog ikke i mødet. Sagsfremstilling Ifølge Servicelovens 52 skal kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om foranstaltninger, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensynes til et barns eller en ungs særlige behov for støtte. Der, hvor forudsætningerne for den nødvendige omsorg ikke skønnes, at være til stede eller kunne udviklies i familien eller i det øvrige netværk, skal der ske en anbringelse. I 1. halvår 2012 har der i alt været anbragt 307 børn og unge uden for hjemmet - heraf har 24 børn og unge været anbragt på Borgmesterbakken, 5 unge på Gasvej og 4 på Ternevej. Der er i Reflektions- og anbringelsesudvalget, besluttet anbringelse af 20 børn og unge. Anbringelserne var endnu ikke gennemført med udgangen af juli måned 2012, da anbringelserne ikke er akut, der arbejdes på at finde det rette anbringelsessted eller afventer beslutning om tvang på Børn og unge-udvalgets møde samt at 3 unge skal anbringes på efterskole i løbet af august I 1. halvår 2012 er der nyanbragt 38 børn og unge - heraf er der tvangsanbragt 9 børn og unge efter afgørelser i Børn og unge-udvalget. Der er hjemgivet 28 børn og unge enten på baggrund af, at der ikke længere kan opnås samtykke til anbringelse, der ikke er grundlag for en tvangsmæssig anbringelse jf. 58, eller anbringelse er ophørt, da målet er opnået og barnet eller den unge derfor kan hjemgives samt ophør af et antal anbringelser på grund af det fyldte 18. år.

12 Anbringelsessted Forventede Helårspersoner 2012 Antal børn og unge 1. halvår 2012 Helårspersoner 2011 Side 12/30 Antal børn og unge 2011 Betalingssager 20, ,8 24 Døgninstitution 36, ,7 59 Eget værelse/hybler 18, ,3 31 Familiepleje 114, ,2 119 Forventet anbringelse 9,2 20 0,1 1 Kost/efteskole 5,3 9 3,8 8 Netværkspleje 17, ,1 23 Social pæd. oph.sted 30, ,7 35 Sikrede døgninst. egne anb. 0,4 2 0,8 1 I alt 253, ,4 301 Pr. 30. juni 2012 var der anbragt 253 børn og unge - heraf var de 14 børn og unge anbragt på Borgmesterbakken, 5 unge på Gasvej og 2 på Ternevej. Horsens Kommune er handlekommune i 22 anbringelsessager, hvor andre kommuner betaler. Det fremgår af oversigten, at der forventes 23 flere helårspersoner anbragt i 2012 end i Budgettet følges løbende.

13 Side 13/30 5 SS Underretninger - Opmærksomhedspunkter udarbejdet af KL Resumé KL har i et brev af 15. maj 2012 skrevet til landets borgmestre med en opfordring til at man i kommunerne efterser sine retningslinjer og anvendelsen af disse med henblik på at sikre kvaliteten i alle dele af processen i forbindelse med håndtering af underretninger. I brevet henvises til en række opmærksomhedspunkter for sikring af den bedst mulige håndtering af de indkomne underretninger, herunder at social- og integrationsministeren allerede nu foreslår, at den enkelte kommune opretter en central enhed, der skal håndtere alle underretninger. Sagen afsluttes i Udvalget. Indstilling Direktionen indstillinger, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning Vedtaget som indstillet. Ingerlise Thaysen deltog ikke i mødet. Sagsfremstilling I Horsens Kommune har der siden august 2011 været etableret en central enhed modtagelsen hvor alle underretninger behandles. Modtagelsen er bemandet med 5 erfarne rådgivere, som straks ved modtagelsen af en underretning, vurderer denne ud fra et bekymringsbarometer og derefter handler på underretningen. Bekymringsbarometeret fremgår af bilag Procedure for modtagelse og behandling af en underretning. Der er udarbejdet en Handleguide for professionelle, der er tilgængelig på Horsens Kommunes hjemmeside. Den beskriver, hvordan man underretter og hvad man skal være opmærksom på. Denne brochure danner grundlag for et fælles udgangspunkt, en fælles forståelse og et fælles sprog. Handleguiden er netop revideret og den nye udgave er vedlagt som bilag. I forhold til de 12 opmærksomhedspunkter 1. Nødvendigt med politisk og ledelsesmæssigt fokus på underretninger.

14 Side 14/30 Familie og Forebyggelse foretager registrering af alle underretninger i forhold til, hvem der underretter, antal og bekymringsniveau. 4 gange årligt udfærdiges der en udvalgssag til behandling i Udvalget for Social og Sundhed om udvikling og tendenser i forhold til underretninger. Ved indførelse af nyt IT system/ SBSys ultimo 2012 kan der foretages en registrering af alle underretninger på sagsniveau, så der ledelsesmæssigt kan tages udtræk, der kan følges op på i forhold til, om der er handlet korrekt og indenfor rimelig tid på underretningerne. 2. Væsentlig at alle omkring barnet har en fælles faglig forståelse af signaler på overgreb og mistrivsel. Der er etableret en Modtagelse, der kategoriserer ALLE underretninger, ud fra et bekymringsbarometer. Modtagelsen består af 5 socialrådgivere med en bred erfaring, der alle har eller er ved, at tage en diplom uddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge. Det er med til at sikre en ensartethed, at det er de samme 5 rådgivere, der kategoriserer alle underretninger. Det er ligeledes Modtagelsen, der handler eller sikrer en umiddelbar handling på de underretninger, der er af akut karakter. Når SBSys er integreret, vil der ligeledes blive implementeret et fælles fagligt fundament på tværs af myndighedsområdet, i kraft af et fælles faglig model integreret i et Børn og Unge modul. Det forventes, at det fælles faglige modul tager udgangspunkt i ICS, der er den model DUBU tager udgangspunkt i. 3. Målrettet samarbejde en forudsætning, når der skal tages hånd om et barn, der udviser tegn på overgreb eller mistrivsel. Der tilstræbes at etablere et målrettet samarbejde mellem relevante samarbejdspartnere i alle sager. Dette kræver dog som udgangspunkt samtykke fra forældrene i de konkrete sager. Modtagelsen fungerer som konsulent for samarbejdspartnere ift. sparring vedr. underretninger og deltager i netværksmøder og underretningssamtaler i nye sager. Hvad angår det generelle samarbejde mellem sundhedsplejersker, dagtilbud, skoler, politi etc. deltager Familie og Forebyggelse i forskellige samarbejdsfora. Familie og Forebyggelse har i den sammenhæng, flere gange fortalt om, hvordan man underretter, hvilke indikatorer man skal være opmærksom på i forhold til børns trivsel, hvad man som underretninger kan forvente af tilbagemelding etc. Disse oplæg tager udgangspunkt i en handleguide og informationsbrochure til professionelle samarbejdspartnere, der er tilgængelig på nettet. 4. Forældreinddragelse bør altid vige, hvis hensynet til barnet tilsiger det. Familie og Forebyggelse har udarbejdet retningslinjer for, hvordan vi håndterer underretninger med mistanke om overgreb. I disse sager kan det være nødvendigt ikke at inddrage forældrene af hensyn til barnets trivsel. Det kan være i sager med mistanke om seksuelle overgreb, hvor der etableres et tæt samarbejde med politiet og laves en præcis handleplan, hvem der gør hvad hvornår, både for at sikre at barnet ikke udsættes for yderligere overgreb, men også for at efterforskningen ikke forhindres. I alle sager forsøges det at etablere det gode samarbejde med forældrene, hvor de inddrages i beslutningerne omkring deres børn, da forældrene er en afgørende vigtig aktør i

15 Side 15/30 deres børns trivsel og omsorg. I de sager, hvor barnet vurderes truet i sin udvikling og samarbejdet med forældrene ikke er muligt, kan der rent lovgivningsmæssigt iværksættes 50 undersøgelse uden forældrenes samtykke, såfremt det vurderes nødvendigt. Derudover er der mulighed for forældre- og ungepålæg. Familie og Forebyggelse arbejder ud fra et børnefokus, hvor barnets trivsel er omdrejningspunktet, og Barnets Reform har netop præciseret børns rettigheder til at blive hørt i forbindelse med beslutninger. Familie og Forebyggelse har fokus på, at dette dokumenteres i journalen. 5. Barnet og den unge skal altid inddrages i sagsbehandlingen Barnet skal inddrages i sagsbehandlingen og i de afgørelser, der træffes af Familie og Forebyggelse. Rådgiver skal altid inden en afgørelse have en samtale med barnet. Der er udarbejdet interne retningslinjer for denne samtale og der foretages internt ledelsestilsyn med netop dette fokuspunkt blandt andre. Derudover arbejder Familie og Forebyggelse med inddragende metoder, som for eksempel Familierådslagning. Aktuelt er der fokus på familierådslagning på Ungeområdet med udgangspunkt i overgangen fra Barn til Voksen. 6. Vigtig med en ensartet opfattelse af, hvad der betragtes som en underretning. Der er udarbejdet interne retningslinjer, der beskriver, hvad der betragtes som en underretning. Se bilag Procedure for modtagelse og behandling af en underretning. Orientering fra læger, sygehuse, psykiatrien og andre offentlige instanser betragtes ikke som underretning med mindre de indeholder bekymring for et barn. Når en borger eller samarbejdspartner henvender sig med en bekymring på et konkret barn, skal det som udgangspunkt altid betragtes som en underretning. Såfremt det er en forælder, der henvender sig, hvor barnet ikke er bosiddende, eller en forælder uden del i forældremyndigheden, der henvender sig, og henvendelsen går på en bekymring for barnets trivsel, er det altid at betragte som en underretning, Når en forældre med forældremyndighed henvender sig på baggrund af en bekymring for eget barn og ønsker råd og vejledning, skal det ikke betragtes som en underretningssag, dog skal der selvfølgelig altid være en opmærksomhed på oplysningspligt ift. evt. anden forælder med del i forældremyndigheden. Henvendelser, hvor der opstår tvivl om det skal betragtes som en underretning, eller om det er en henvendelse om råd og vejledning, skal drøftes med nærmeste leder. 7. Der bør være klare retningslinjer for modtagelse og kategorisering af underretninger. Som allerede nævn er der udarbejdet en intern retningslinje for modtagelse af underretninger. Denne ligger tilgængelig i kompetenceplanen, der er kendt af alle rådgivere i Familie og Forebyggelse 8. Registrering af underretninger en nødvendighed. Alle underretninger registreres og kategoriseres jf. retningslinjen i kompetenceplanen. Underretninger journaliseres og der oprettes sag på barnet. Med den IT understøttelse Familie og Forebyggelse har i dag, kan der ikke udtages et samlet sagsudtræk med henblik

16 Side 16/30 på udvidet registrering. Det forventes med det nye IT system, der skal implementeres i efteråret 2012, at der kan registreres på flere niveauer. 9. Hvem, hvordan og hvornår handles på underretninger og hvem følger op. I handleguiden og i de interne retningslinjer er det præciseret hvem, hvordan og hvornår der skal handles på underretninger. Ledelsestilsynet hver måned fungerer som en kontrol ift. disse opfølgninger. Der er tale om en stikprøvekontrol. 10. Væsentligt at der følges op på tvær kommunale underretninger om familier med udsatte børn der flytter fra og til kommunen. Der er endnu ikke udfærdiget en intern retningslinje for tværkommunale underretninger, men i Familie og Forebyggelses kompetenceplan er der linket til en pjece der anviser, hvordan vi skal forholde os og handle på disse underretninger. Et samarbejde med Århus Kommune er under udvikling, hvor familie og forebyggelse vil arbejde med dette fokusområde, samt hvordan vi forholder os til sager med rådgiverskifte. 11. Fagligheden i sagsbehandlingen bør optimeres. Langt størstedelen af rådgiverne i Familie og Forebyggelse har eller er i gang med at tage en diplom uddannelse eller lignende. Når en ny rådgiver ansættes etableres en mentorordning, som skal være med til at sikre kendskab til retningslinjer, brug af IT system, handleguides og procedurer. Familie og Forebyggelse har deltaget i KLs handleplansprojekt, og udviklet en ny handleplansskabelon, der er med til at højne den faglige kvalitet i sagsbehandlingen i kraft af en specificering af mål for indsats og udvikling i forhold til barnet. Alle rådgivere deltager i supervision, og der arbejdes med den social faglige model, Social Analyse i enkelte teams. Derudover er der i Familie og Forebyggelse etableret et Refleksions- og anbringelsesudvalg, hvor rådgiver kan tage sager på til refleksion eller til beslutning om anbringelse. 12. Vigtigt med skærpet opmærksomhed på sagsbehandlerskift. Der endnu ikke udfærdiget en retningslinje eller procedure ved sagsbehandlerskifte. Dette er et udviklingspunkt, der skal tages fat om, så det sikres at relevante og vigtige oplysninger videregives i tilstrækkelig grad til den rådgiver, der overtager sagen. Der er udarbejdet en oversigt for journaloverskrifter, der skal ensrette sags overblik, hvilket kan være med til at sikre en ensartethed, så oplysninger kan findes. Bilag Kompetenceplan Procedure for modtagelse og behandling af en underretning Borgmesterbrev vedr. underretninger 12 opmærksomhedspunkter for kommunernes håndtering af underretninger

17 Handleguide Side 17/30

18 Side 18/30 6 SS Projekt Ny Sundhedspleje Resumé I august 2009 besluttede det daværende børneudvalg, at der i Sundhedsplejen skulle gennemføres et 2 årigt projekt, hvor en anden organisering af småbørnssundhedsplejen skulle afprøves. Det centrale i den ny og anderledes organisering, er en kombination af hjemmebesøg, klinik og gruppeforløb. Med den anderledes organisering ønskede man at finde ud af, om kvaliteten af sundhedsplejens indsats kunne højnes med det eksisterende ressourceforbrug. Samtidig ønskede man en sikring af serviceniveauet ud i en fremtid, hvor den demografiske udvikling forventedes at sætte ressourcerne under pres. Projektet blev igangsat 1. juni 2010 i 3 skoledistrikter med det sigte, at det skulle udrulles i hele kommunen såfremt, der var positive resultater af det. Der er lavet en foreløbig måling af nogle af projektets virkninger ved udgangen af Det foreliggende datagrundlag vurderes dog til at være for spinkelt til at beslutte om det vil være en gevinst at udrulle projektet til hele Horsens Kommune. En planlagt virkningsevaluering forventes afsluttet ved udgangen af Det er forventningen, at virkningsevalueringen og den øgede datamængde fra resten af projektperioden vil give et tilstrækkeligt grundlag for vurdering af, om Ny Sundhedspleje med fordel kan omfatte hele Horsens Kommune. Sagen afgøres af Udvalget. Indstilling Direktionen indstiller, at projekttilbuddet fortsættes i de 3 skoledistrikter indtil den endelige evaluering er afsluttet i foråret 2013, hvorefter der tages stilling til, om projektet skal udrulles i hele kommunen. Beslutning Vedtaget som indstillet. Ingerlise Thaysen deltog ikke i mødet. Sagsfremstilling Projektet har kørt i perioden juni 2010 juni 2012 i 3 skoledistrikter: Torsted, Gedved og Langmark, der vurderes at have en forskellig befolkningsmæssig sammensætning, der tilsammen er dækkende for Horsens Kommune. I projektet er afprøvet en kombination af hjemmebesøg, klinikbesøg og et gruppebaseret tilbud i ønske om at imødekomme forskellige familiers forskellige behov. Familierne har ikke

19 Side 19/30 haft mulighed for at få det ordinære sundhedsplejetilbud i projektområderne medmindre de ikke kunne tale dansk eller var tilknyttet ung og gravid. Projektets effekter evalueres på forskellig vis: dels gennem en ressourceberegning, hvor sundhedsplejens tidsforbrug til familier i projektet sammenlignes med tidsforbruget i resten af sundhedsplejen. Dels måles familiers brug af andre tilbud f.eks vagtlæge. Endelig gennemføres en brugerundersøgelse, hvor familiernes brugeroplevede udbytte af sundhedsplejens tilbud måles. Samme brugerundersøgelse er gennemført i en halvårs periode i resten af kommunen samt i projektområderne for de børn, der er født i det sidste halve år, inden projektet trådet i kraft. Brugerundersøgelsen omfatter, udover familiernes oplevede udbytte af sundhedsplejens tilbud, også varighed af fuld amning og barnets mad ved 8 måneder. Der er således tale om en kombination af brugertilfredshedsundersøgelse og en måling af faglig kvalitet på udvalgte områder. Endelig skal der gennemføres en virkningsevaluering, der skal give svar på, om kvaliteten af tilbuddet har været mindst lige så god som i det ordinære sundhedsplejetilbud set fra en faglig synsvinkel. Den foreløbig måling viser, at: Deltagelsen i projektet i gennemsnit har været knap 82%, hvilket vi anser for tilfredsstillende Der ikke er signifikante forskelle i familiers oplevede udbytte af småbørnssundhedsplejen relateret til hvilket tilbud, de har fået For begge tilbuds vedkommende ville ca. 2/3 af familierne foretrække det tilbud, de selv har modtaget, hvis de kunne vælge frit imellem de 2 tilbud Hvad ressourceforbrug angår synes familier i projektområderne, at modtage færre behovsbesøg end familier andre steder i kommunen. Til gengæld er ressourceforbruget til det gruppebaserede større end forudsat i projektbeskrivelsen. Bilag Statusnotat Ny Sundhedspleje

20 7 SS Regnskab 2011 for private socialpædagogiske opholdssteder i Horsens Kommune Resumé Side 20/30 De private socialpædagogiske opholdssteder Arnhøjgaard, Aktiv Ungdoms Udvikling, Lærken, Boller Skov, Østerhov og Kometen, samt familieopholdsstedet Elbjerghus har indsendt årsregnskaber for 2011 til orientering for Udvalget for Sundhed og Socialservice. Tilsynsenheden i Familieområdet har gennemgået driftsregnskaber, status og de tilhørende revisionsbemærkninger. Sagen afgøres i udvalget. Indstilling Direktionen indstiller, at 1. regnskaberne for 2011 for de socialpædagogiske opholdssteder Arnhøjgaard, Lærken, Boller Skov og Kometen samt familieopholdsstedet Elbjerghus tages til efterretning. 2. årets resultater for ovennævnte tilføres egenkapitalen. 3. regnskab 2011 for opholdsstedet Østerhov behandles i forbindelse med sagen om analysen af opholdsstedets udgifter. 4. regnskab 2011 for opholdsstedet Aktiv Ungdomsudvikling behandles i forbindelse med sagen om ophør af opholdsstedet. Beslutning Vedtaget som indstillet. Ingerlise Thaysen deltog ikke i mødet. Sagsfremstilling I henhold til Bekendtgørelsen om kommunens godkendelse og tilsyn med private opholdssteder, varetages tilsynet med opholdsstedernes økonomiske forhold gennem tilsynsmyndighedens vurdering af årsregnskabet. Der stilles i bekendtgørelsen krav om, at årsregnskabet revideres af en statsautoriseret eller registreret revisor. Tilsynet skal ikke godkende regnskabet, men skal: Godkende anvendelsen og henlæggelserne af et eventuelt overskud ved driften Tilse, at der ikke er flyttet midler fra budgetposten øvrig drift til budgetposten løn

21 Side 21/30 Tage stilling til de ekstraordinære dispositioner, der er truffet i løbet af året Tage stilling til opståede ændringer i de økonomiske forhold Påse, at regnskabet er revideret af en registreret revisor Tilsynet har gennemgået regnskaberne med tilhørende bemærkninger i henhold til ovenstående og har følgende bemærkninger: Arnhøjgaard Regnskabet for opholdsstedet Arnhøjgaard udviser et overskud på kr.. Tilsynet foreslår årets resultat tillagt egenkapitalen som herefter udgør kr.. Det skal bemærkes, at der er opsparet kr. til istandsættelse af de nuværende lejede lokaler ved fraflytning idet opholdsstedet flytter til nye lokaler medio Lærken Regnskabet for opholdsstedet Lærken udviser et underskud på 765 kr.. Tilsynet foreslår årets resultat tillagt egenkapitalen som herefter udgør kr.. Den negative egenkapital er et resultat af ledige pladser i de seneste år. Der forventes regnskabsmæssig balance fremover. Boller Skov Regnskabet for opholdsstedet Boller Skov udviser et underskud på kr.. Tilsynet foreslår årets resultat tillagt egenkapitalen som herefter udgør kr.. Underskuddet skyldes ledige pladser først på året. Der forventes regnskabsmæssig balance fremover. Kometen Regnskabet for opholdsstedet Kometen udviser et underskud på kr.. Tilsynet foreslår årets resultat tillagt egenkapitalen som herefter udgør kr er Kometens første driftsår og underskuddet skyldes ledige pladser først på året. Der forventes regnskabsmæssig balance fremover. Elbjerghus Regnskabet for familieopholdsstedet Elbjerghus udviser et overskud på kr.. Tilsynet foreslår årets resultat tillagt egenkapitalen som herefter udgør er Elbjerghus' første driftsår. Østerhov Opholdsstedet Østerhov er underlagt skærpet økonomisk tilsyn og der pågår i øjeblikket en gennemgang og analyse af opholdsstedets udgifter i perioden kvartal 2012 med bistand fra BDO-revision. Tilsynet foreslår, at regnskabet for 2011 behandles sammen med resultatet af analysen. Aktiv Ungdoms Udvikling Opholdsstedet Aktiv Ungdoms Udvikling er ophørt den 31. maj Tilsynet foreslår, at regnskabet for 2011 samt det afsluttende regnskab behandles sammen med sagen om ophør af opholdsstdet.

22 Side 22/30

23 Side 23/30 8 SS Indberetning af kvartalsoversigt vedr. det specialiserede område for kvartal Resumé l den kommunale økonomiaftale for 2011 indgår det specialiserede socialområde som et særligt fokusområde. Det er mellem Regeringen og KL aftalt, at der skal iværksættes en række tiltag, som kan medvirke til en opbremsning i de senere års markante udgiftsstigninger på området. De kvartalsvise oversigter skal indgå i en løbende drøftelse mellem Regeringen og KL om udviklingen på det specialiserede socialområde med henblik på evt. at iværksætte yderligere initiativer. Budgetopfølgningen estimerer med udgangspunkt i et samlet korrigeret budget på 1,1 mia. kr. et samlet mindreforbrug 0,4 mio. kr. Sagens afsluttes i Byrådet. Indstilling Direktionen indstiller, at kvartalsoversigten vedr. det specialiserede område for 1. kvartal 2012 tages til efterretning. Beslutning Indstillingen tiltrådtes. Ingerlise Thaysen deltog ikke i mødet. Sagsfremstilling Indberetningen af kvartalsoversigt vedr. det specialiserede socialområde er opdelt i tre temaområder: Udsatte børn og unge, Udsatte voksne og handicappede samt Pleje og omsorg. Indholdet i opgørelsen er defineret af KL, Økonomi og Indenrigsministeriet. Budgetopfølgningen er således ikke en total opfølgning på den budgetmæssige status på det specialiserede socialområde samt pleje og omsorg, idet der er en række områder, som ikke indgår i nærværende definition, men som indgår i Udvalgets samlede budgetramme. Af områder på Udvalgets ramme, som ikke indgår i budgetopfølgningen, kan nævnes: - Statsrefusion - Akademi for specialvejledning - Træning og rehabiliteringsområdet - Sundhedsområdet - Merudgiftsydelse og tabt arbejdsfortjeneste.

24 Den største ændring siden indberetningen af 1. kvartal er, at Byrådet har givet tillægsbevilliger på en stor del af de uforbrugte midler i Side 24/30 Udsatte børn og unge Tabel 1: Oversigt over forventet regnskabsresultat på indberetningskategorier i forhold til udsatte børn og unge. Det specialiserede socialområde Budget 2012 Korrigeret Budget 2012 Forventet regnskab 2012 Afvigelse Nettodriftsudgifter Nettodriftsudgifter Nettodriftsudgifter (hele kr.) (hele kr.) (hele kr.) (mio. kr.) Udsatte børn og unge Særlige dagtilbud og særlige klubber * Plejefamilier og opholdssteder for børn og unge Forebyggende foranstaltninger for børn og unge Døgninstitutioner for børn og unge Sikrede døgninstitutioner for børn og unge I alt * Udgiften afholdes på Børne- og Skoleudvalgets ramme. Af ovenstående tabel fremgår det, at der samlet forventes et merforbrug på 0,7 mio. kr. til udsatte børn og unge. Der forventes pt. et mindreforbrug på henholdsvis døgninstitutioner (-1,5 mio. kr.) samt forebyggende foranstaltninger (- 1,2 mio. kr.). Modsat forventes et merforbrug på plejefamilier og opholdssteder (3,3 mio. kr.) og sikrede døgninstitutioner (0,1 mio. kr.) Det forventede merforbrug opvejes i nogen grad af områder, som ligger udenfor den ovenstående definition på udgifter til udsatte børn og unge. Der er her tale om statsrefusion, merudgiftsydelse og tabt arbejdsfortjeneste. Udsatte voksne og handicappede

25 Side 25/30 Tabel 2: Oversigt over forventet regnskabsresultat på indberetningskategorier i forhold til udsatte voksne og handicappede Det specialiserede socialområde Forventet regnskab Budget 2012 Korrigeret Budget Afvigelse Nettodrifts- Nettodrifts- Nettodriftsudgifter udgifter udgifter (hele kr.) (hele kr.) (hele kr.) (mio. kr.) Udsatte voksne og handicappede Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede, grp. 002 og Forebyggende indsats for ældre og handicappede, grp Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring, grp , 008 og Rådgivning og rådgivningsinstitutioner Botilbud for personer med særlige sociale problemer Alkoholbehandling og behandlingshjem for alkoholskadede Behandling af stofmisbrugere Botilbud til længerevarende ophold Botilbud til midlertidigt ophold Kontaktperson- og ledsagerordninger Beskyttet beskæftigelse Aktivitets- og samværstilbud I alt

26 Side 26/30 Af ovenstående tabel fremgår det, at der samlet forventes et mindreforbrug på - 2,8 mio. kr. til udsatte voksne og handicappede. Der forventes et merforbrug på (2,1 mio. kr.) på længerevarende botilbud. Der forventes mindreforbrug på henholdsvis beskyttet beskæftigelse (-2,1 mio. kr.) samt aktivitets og samværstilbud (-1,2 mio. kr.) Pleje og omsorg Tabel 3: Oversigt over forventet regnskabsresultat på indberetningskategorier i forhold til Pleje og omsorg Det specialiserede socialområde Budget 2012 Korrigeret Budget 2012 Forventet regnskab 2012 Afvigelse Nettodriftsudgifter Nettodriftsudgifter Nettodriftsudgifter (hele kr.) (hele kr.) (hele kr.) (mio. kr.) Pleje og omsorg Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede, ex. grp. 002 og Forebyggende indsats for ældre og handicappede, ex. grp Plejehjem og beskyttede boliger Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring, ex. grp , 008 og Plejevederlag og hjælp til sygeartikler o. lign. ved pasning af døende i eget hjem I alt Af ovenstående tabel fremgår det, at der samlet forventes et merforbrug på 1,9 mio. kr. til Pleje og omsorg. Merforbruget skyldes primært periodiserede udgifter til Respirationscenteret vedr (0,8 mio. kr) og mindreindskrivning af plejeboligpladser til andre kommuner (1,0 mio. kr.) budgetteret.

27 Side 27/30

28 9 SS Siden sidst. - Udvalgsformanden og direktøren orienterer, herunder tilbagemelding fra politikers deltagelse i bestyrelsesmøder, rådsmøder m.v Beslutning Side 28/30 Demenstemamødet indgår som et punkt på udvalgsmødet i oktober, der afsættes 2 timer til gennemgangen.

29 Side 29/30 Dorte Normann Underskrift Preben Andersen Underskrift Jørn Steffensen Underskrift

30 Ellen T. Schmidt Side 2/30 Underskrift Susan Gyldenkilde Underskrift Charlotte Juhl Andersen Underskrift