Løb hjælper mig mod stress Adm. direktør i Irma, Alfred Josefsen Side 26

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Løb hjælper mig mod stress Adm. direktør i Irma, Alfred Josefsen Side 26"

Transkript

1 Ændringer vedr. abonnement Ring venligst på tlf.: Diabetesforeningen Rytterkasernen Odense C diabetes JUNI 2008 Fra venstre: Niels Andersen, Markus Karlsen, Camilla Henriksen og Maria Hulehøj. Fotograf: Bo Amstrup Løb hjælper mig mod stress Adm. direktør i Irma, Alfred Josefsen Side 26 Sukkersyge Børns Dag Cirka 450 frivillige samlede den maj ind på Sukkersyge Børns Dag. Ude med indsamlingsbøssen var også 13-årige Camilla Henriksen, der har type 1-diabetes og som samlede ind med klassekammerater fra 6.B. (foto) på Auning Skole i Midtjylland. - Det er jo ikke hver dag, man beder om penge på den måde, men det var ret hyggeligt at gå rundt sammen med vennerne fra klassen. De ville gerne med, for de er ret kede af, at jeg fik den her sygdom for snart tre år siden, fortæller hun. Formanden for Børnefamiliegruppen i Midtjylland, Dorthe Lund Pedersen, har gjort indsatsen for børnefamilierne til sit hjertebarn. Hun har selv en datter med type 1-diabetes og synes, at familierne mangler støtte. - Det er af utrolig stor betydning, at man som forældre både kan dele frustrationer og glæder. Og børnene bruger jo også hinanden, siger hun. Børnefamiliegruppen fik med hjælp fra 6.B., en tombola og sponsorindtægter samlet kr. ind på tre en halv time. Hvor meget Sukkersyge Børns Dag indbragte i alt til støtte for familierne og til forskning i diabetes var ikke kendt ved redaktionens deadline. 3h Diabetes Årgang 68 Medlemsblad for Diabetesforeningen Udkommer seks gange årligt Oplag: Hovedkontor Rytterkasernen 1, 5000 Odense C Tlf , fax Giro , ISSN Web-site: Kontor i København Skindergade 38, København K Tlf Telefon- og kontortid Mandag til torsdag kl Fredag kl Redaktion Ansvarshavende redaktør Konst. kommunikationschef Helen H. Heidemann (3h) Journalist Michael Korsbæk (mik) Journalist Suna Haugaard (sh) Annoncer og korrektur Sekretær Dorte Lund Toftelund Layout Jacob McCaffrey Redaktionsudvalg Charlotte Rulffs Klausen, jurist, chef for ledelsessekretariatet Malene Bagger, cand.scient., ph.d. Susanne Elman Pedersen, klinisk diætist Vibeke Uldall Wilhelmsen, socialfaglig medarbejder Jens Dinsen, HR- og kursuskonsulent Lif Lundeman, marketingkonsulent Lene Hylleberg, kampagnechef Redaktionen påtager sig ikke ansvar for annoncerede produkter. Artikler må kun gengives efter aftale med redaktionen. Uddrag eller citat fra artikler må kun gengives med kildeangivelse. Bladet udkommer også digitalt (DVD). Kontrolleret af FMK Fagpressens Medie Kontrol Kontrolleret oplag: Perioden 1. juli juni 2007 Tryk Stibo Graphic A/S Annoncesalg Kontakt Dorte Lund Toftelund på tlf eller 04 unge piger på farlig slankekur 10 region sjælland et uland? 18 tema: få et godt arbejdsliv 32 ny behandling af charcot fod

2 leder Bli r du godt behandlet? Da Diabetesforeningen i april holdt heldagskonference om diabetes på Nationalmuseet i København, fortalte flere diabetikere om deres dårlige erfaringer med en uensartet og mangelfuld behandling rundt omkring i landet. Deres fortællinger har ikke blot givet anledning til artiklen her i bladet på side 10, men også at vi i Diabetesforeningen i endnu højere grad end tidligere nu har blikket stift rettet mod regionerne, som skal gøre deres arbejde bedre. Der er nemlig for stor forskel på, om du som diabetiker bor i fx Nordsjælland eller på Lolland-Falster. Når Kirsten Halech, der har type 2-diabetes, eksempelvis fortæller, at det var som at komme til et uland, er det altså ikke naturen eller naboerne, hun hentyder til men sin diabetesbehandling. Hun er nemlig flyttet fra Region Hovedstaden til Region Sjælland, og det skulle hun åbenbart aldrig have gjort. Hun oplever i dag, at hun tilbydes en væsentlig ringere behandling end tidligere. Og Kirsten Halechs oplevelse er desværre ikke enestående. Regionerne har dog ikke længere nogen undskyldning for ikke at gøre det bedre. Sundhedsstyrelsen har netop offentliggjort et såkaldt forløbsprogram for behandlingen af diabetespatienter, der beskriver den samlede sundhedsfaglige indsats over for diabetikere. Diabetesforeningen har været med til at udvikle konceptet, og nu handler det for os om at hjælpe til med at udbrede forløbsprogrammerne landet over. Også hele vejen fra Nordsjælland til Lolland-Falster. Læs mere om forløbsprogrammerne på side 14. Med venlig hilsen Allan Flyvbjerg, formand for Diabetesforeningen professor, overlæge, dr.med. Hurtigt Enkelt Sikkert uanset hvor du er GRØSET A.DK Et godt arbejdsliv Hvis du synes, du har svært ved at arbejde i et højt tempo på jobbet på grund af din diabetes, så er du ikke alene. Vi får mange henvendelser i foreningen fra medlemmer, der melder om træthed og vanskeligheder ved at overkomme en tætpakket arbejdsdag. Men hvor svært det er at have diabetes og samtidig have et godt arbejdsliv, ja det ved vi meget lidt om. Derfor sætter vi i Diabetesforeningen nu fokus på diabetikere og deres arbejdsliv, bl.a. ved hjælp af en spørgeundersøgelse, der skal give os en større forståelse af de problemer, som diabetikere møder på arbejdsmarkedet. Projektet er beskrevet i temaet på side 18-25, hvor du måske kan nikke genkendende til nogle af de historier, som de fire diabetikere både i bladet og på diabetes.dk fortæller. Det sociale aspekt ved dét at have diabetes bliver et område, som vi fremover vil satse mere på i foreningen. For du skal trives godt med din sygdom og fortjener et langt og godt arbejdsliv. Med venlig hilsen Henrik Nedergaard, direktør i Diabetesforeningen Bestillinger: Tlf.: E-post:

3 06 Indhold Unge Piger på farlig slankekur 04 Jeg ville være som alle andre 06 Behandling Adressen afgør kvaliteten af din behandling 10 Ingen løfter fra regionen 13 Bedre hjælp til kronisk syge 14 Klummen 16 Tema: Arbejdsliv Hvordan går det på jobbet? 18 For rask til at være syg 20 Kollegerne hjælper mig 22 Jeg gik ned Motion Irma-direktør: Løb giver mig energi 26 Motion med Eskild Ebbesen 30 Forskning Tryk på behandling af sår og Charcot fod 32 Nyt om forskning 36 Mad Madtips 40 Opskrifter 41 Nyt på hylden Spørg om diabetes 46 Fra foreningen Virksomheder skal hjælpe diabetessagen 48 Et hoved foran Hovedbestyrelsen 50 Type 1-kursus for voksne 54 Medlemsbladet i august diabetes udkommer næste gang midt i august. Modtager du bladet senere, så ring på tlf I juli er Diabetesforeningens telefon åben kl Rådgivning holder ferie Diabetesforeningens rådgivning holder sommerferielukket i forskellige perioder. Diætisterne Uge 30 og 31. Socialrådgivningen Uge 29, 30, 31 og 32. Diafonen Uge 27, 28, 29, 30 og Diabetes Juni

4 unge type 1 Piger på farlig slankekur Op mod hver tredje unge kvinde med type 1-diabetes kan gå rundt med en spiseforstyrrelse uden at få hjælp. Problemet er underkendt, vurderer eksperter. Pigerne skærer ned på den livsnødvendige insulin for at tabe sig, men balancerer dermed på kanten af syreforgiftning. For at tabe sig tager unge piger med type 1-diabetes mindre insulin, end de har brug for. Det vurderer flere danske diabeteseksperter. Pigerne øger dermed deres risiko for alvorlige senkomplikationer, og i værste fald kan det betyde en alt for tidlig død. Der findes endnu ingen danske tal for problemets omfang, men overlæge Birthe Olsen fra børneafdelingen på Glostrup Sygehus vurderer, at det er ret udbredt. - De ved jo godt alle sammen, at man taber sig, hvis man tager mindre insulin. Ofte vejer pigerne i gennemsnit fem til seks kilo mere end deres kammerater, der ikke har diabetes, og samtidig fokuserer vi jo rigtig meget på mad som behandlere og vejer og måler dem, hver gang de kommer til kontrol. Så på den måde bliver de nærmest stigmatiserede i en tid, hvor der er fokus på at være tynd, siger Birthe Olsen, der også er formand for Dansk Selskab for Børne- og Ungdomsdiabetes. Også overlæge og professor Henning Beck-Nielsen fra Odense Universitetshospital siger, at det er et velkendt fænomen. Formentlig er det endda mere udbredt, end vi går rundt og tror, mener han. - Ikke alle vil jo indrømme, at de gør det. De ved godt, at det er farligt, men trangen til at tabe sig er større end frygten for konsekvenserne ved ikke at tage den rigtige mængde insulin, siger han. Tæt på syreforgiftning Det er forskelligt i hvilken grad, pigerne praktiserer insulinslankekuren. Der er dårligt regulerede teenagere med diabetes alle steder i landet. De skal typisk afprøve grænser, lige som enhver anden teenager, siger Jane Thomsen, der er diabetessygeplejerske på Kolding Sygehus og arbejder med et projekt om kvaliteten af behandlingen af unge årige diabetikere. Mens pigerne eksperimenterer med at tage mindre insulin, så de kan passe tøjet til festen på lørdag, forsøger drengene sig oftere med, hvor meget alkohol de kan drikke. Jane Thomsen oplever, at der er mange af de unge piger, som er gode til at køre den lige på kanten.» De ved godt, at det er farligt, men trangen til at tabe sig er større end frygten for konsekvenserne - Det vil sige, at de tager for lidt insulin, så de taber sig, men dog ikke så lidt, at de får en syreforgiftning, siger Jane Thomsen. For nogle af pigerne går det så galt, at de udvikler en decideret spiseforstyrrelse. Dem, der har en erkendt spiseforstyrrelse, er rigtig gode til at balancere på grænsen af en syreforgiftning, lige som anorektikerne er gode til at balancere på grænsen af, hvad kroppen kan klare, fortæller Anne Hvarregaard Mose, der er psykolog på Århus Universitetshospital med speciale inden for diabetes. Det er typisk kvinder mellem 15 og 30 år, der forsøger at tabe sig eller holde vægten nede ved at tage for lidt insulin, men der er også eksempler på piger helt ned til års alderen samt blandt ældre kvinder. 4 Diabetes Juni 2008

5 19-årige Astrid Alrø er en af de piger, der i flere år har kæmpet med en spiseforstyrrelse. Læs hendes historie på næste opslag. Man taber sig, hvis man tager for lidt insulin, fordi kroppen ikke kan få energi fra sukkerstofferne i maden. Så forbrænder man fedt fra kroppen i stedet. Fotograf: Martin Dam Kristensen Skam og skyld Anne Hvarregaard Mose er enig med Henning Beck-Nielsen i, at diabetespigernes farlige form for slankekur formentlig er et underkendt problem. På Århus Universitetshospital har de foretaget nogle pilotundersøgelser i samarbejde med Psykologisk Institut, der viser, at der er en markant forhøjet tendens til forstyrret spiseadfærd blandt unge piger med diabetes. Her overvejer man nu at lave en langt større og landsdækkende undersøgelse. Ifølge udenlandske undersøgelser har mellem hver tredje og hver femte af alle unge piger med diabetes en spiseforstyrrelse. Hvis der kommer nogle danske tal på problemets omfang, kan det være med til at bryde tabu, mener Anne Hvarregaard Mose. Når hun får henvist piger med diabetes, der er dårligt regulerede, er det sjældent med den begrundelse, at de bruger insulinen som et slankemiddel. Men når hun spørger dem direkte, indrømmer de det. - Der er meget skam og skyld forbundet med spiseforstyrrelser, og man tror tit, at man er den eneste. Hvis man som behandler har mistanke om, at den unge udelader eller underdoserer insulin, kan det hjælpe at sige: Jeg har mødt en del piger, der lader være med at tage deres insulin for at tabe sig. Er det også sådan for dig? Og så bliver det nemmere for dem at være åbne om problemet, forklarer Anne Hvarregaard Mose. Hun efterlyser mere viden på området, så det i videst muligt omfang kan undgås, at de unge piger overhovedet begynder at bruge insulinen som et slankemiddel. Flere af diabeteseksperterne peger på, at der skal et stærkere samarbejde til mellem psykologer og de mere traditionelle behandlere som læger, sygeplejersker og diætister for at hjælpe pigerne, før det er for sent. >> Af Suna Haugaard Journalist i Diabetesforeningen Diabetes Juni

6 Jeg ville være som alle andre Fotograf: Martin Dam Kristensen Fra Astrid Alrø var omkring 13 år, har hun forsøgt at ignorere, at hun har type 1-diabetes. Hun har spist som kammeraterne og kun taget ganske lidt insulin og hun har prøvet både at sulte sig og overspise for så at kaste maden op bagefter. Først nu er hun på vej til et normalt liv. Alle teenageårene har for 19-årige Astrid Alrø handlet om mad og vægt og om at fortrænge sin diabetes for ikke at føle sig anderledes. Da hun fik konstateret type 1-diabetes som 10-årig, var mad ikke noget problem. Det var jo bare noget, man fik serveret, fortæller hun, der bor i Tilst ved Århus. Hendes mor har også type 1-diabetes, og Astrids blodsukker lå perfekt de første år. Men jo ældre hun blev, jo mere bevidst blev hun om, at hun var anderledes i forhold til sine kammerater. - Det begyndte at gå mig på ved børnefødselsdagene, hvor der altid var en særlig diabetesanretning til mig. Det var rigtig ubehageligt, fordi jeg var anderledes. Hvis der havde været bare én mere, der skulle have det samme, så havde det været noget helt andet. Men når jeg var den eneste, der skulle have en diabetes-kanelsnegl i stedet for de normale kanelsnegle, og de ikke smagte lige så godt som de andre, så følte jeg mig snydt og blev sur over, at jeg havde sukkersyge. Og så kom alt det der med at drikke og gå i byen. Det var jo heller ikke så velset, når man var diabetiker, og det blev jeg irriteret over, for veninderne gjorde det jo også, siger Astrid Alrø. Efterhånden lavede hun sin egen version af, hvordan hun skulle passe sin diabetes. Hun spiste det samme som sine venner, når hun var sammen med dem, og tog kun lidt insulin 6 Diabetes Juni 2008

7 derhjemme. Det gjorde det naturligt nok svært at styre blodsukkeret, der som regel lå på 25. Men for det meste målte hun slet ikke blodsukkeret. - Min mor forsøgte at snakke med mig og fortælle, at det var usundt, men min mor og far kunne sige hvad som helst til mig det var næsten bare en provokation til at fortsætte. De skulle i hvert fald ikke bestemme over mig, og jeg havde det egentlig fint nok. Jeg kunne godt mærke, at jeg havde kvalme og var træt, men det gjorde mig ikke noget, så længe jeg kunne være som alle de andre, siger Astrid Alrø. Som en narkoman Fra hun var omkring 13 år og indtil for nogle måneder siden, forsøgte Astrid at leve, som om hun ikke havde diabetes. Men mad har fyldt alt i hverdagen. Hun var ikke tilfreds med sit udseende og begyndte at sulte sig selv i perioder. I den værste periode talte hun hver eneste kalorie, hun spiste og tabte sig 12 kilo på et par måneder. Hun studerede en diabetesbog og vidste nøjagtigt, hvor lidt hun skulle spise for at tabe sig. - Jeg levede kun for at spise mindre kalorier næste dag. Det var det, der holdt mig oppe. Men så kan jeg huske min mormors fødselsdag i maj, hvor jeg var tvunget til at spise, fordi folk så på mig. Bagefter kunne jeg ikke håndtere, at jeg havde fået for mange kalorier den dag. Det var ikke godt nok, og så kunne det hele være lige meget, og så overspiste jeg. Det blev vildere og vildere. Et flutes og så en hel pose flutes. Som en narkoman, der skal have stoffer. Bagefter gik jeg i panik, for det var jo alligevel ikke lige meget, og så kastede jeg op eller lod være med at spise, fortæller Astrid Alrø. Det blev en ond cirkel af vægttab, overspisning og atter vægttab, og hendes diabetes blev til noget, hun ville tage sig af, når hun blev ældre. - Jeg slog det hen som yngre. Jeg tænkte altid, at jeg ville begynde at leve, som jeg skulle, om et års tid. Jeg skal bare lige være voksen, tænkte jeg. Men så da jeg blev 17, 18, 19 år begyndte jeg at tænke over, at nu har jeg jo levet sådan, siden jeg var 13 og gad vide, om der snart kommer til at ske noget? Og så kom frustrationerne over, hvordan jeg skulle komme af med det grimme spisemønster. Det kunne jeg jo ikke. Men i begyndelsen af 2008 fik Astrid mulighed for at gå i et behandlingsforløb tre dage om ugen på afsnit for spiseforstyrrelser på Århus Universitetshospital. Det var en stor beslutning, for hun måtte droppe ud af handelsskolen. Men nu hvor Astrid netop har afsluttet behandlingen, siger hun, at det har været den bedste hjælp, hun kunne forestille sig at få. - Fordi jeg fandt ud af, at der var andre lige som mig. Og så har jeg været hos en diætist for at snakke om min diabetes. For mig er det, som om jeg lige har fået sukkersyge, men nu kan jeg bedre acceptere det måske fordi jeg er ved at blive voksen, siger Astrid Alrø. >> Af Suna Haugaard Journalist i Diabetesforeningen Psykologen: Forældre har svært ved at slippe Teenagere med diabetes bliver som regel mødt med den holdning, at deres diabetes bør være deres vigtigste prioritet. Men som teenager er det vigtigt at finde sin identitet for at blive et helt menneske, siger diabetespsykolog Anne Hvarregaard Mose. - Det er vigtigt for dem, hvad kammeraterne synes og selv finde ud af, hvad de mener i forhold til forældrene. Det skal man forstå, og som forældre skal man på den ene side have is i maven, men på den anden side skal man heller ikke slippe tøjlerne helt. - Ved alle typer spiseforstyrrelser ser man ofte, at der er en konflikt mellem afhængigheden af ens forældre og trangen til at løsrive sig. Det bliver særlig interessant, når vi snakker diabetes, for da har forældre ofte lidt sværere ved at slippe kontrollen med børnene end forældre til børn uden diabetes, siger Anne Hvarregaard Mose. Mistede trillingsøster En alvorlig spiseforstyrrelse kan gå rigtig galt. For knap fire måneder siden mistede Mette og Marianne deres trillingsøster, som igennem en årrække levede med en dårligt reguleret type 1-diabetes og i perioder brugte insulin som et slankemiddel. Hun blev kun 31 år. Læs mere på Diabetes Juni

8 behandling region sjælland Wow! Sikke en forandring! Hvor er du bare lækker! Du kender isis som det søde alternativ uden tilsat sukker og lav på fedt og kalorier. Det laver vi heller ikke om på i fremtiden. Det glade smil vil stadig møde dig i butikkerne. Filosofien er også den samme. Det skal ikke bare være godt for dig. Det skal også smage godt. Når du nu møder isis i en ny flot emballage, så er det fordi, vi gerne vil gøre det endnu nemmere for dig at se, hvad du spiser. isis vanille er til dig, der er vild med is. Den er sød og cremet med en skøn smag af vanille. Og så er den naturligvis ikke tilsat sukker, indeholder 66% mindre fedt og 55% færre kalorier. Du finder isis vanille, isis karamel og isis marcipan i alle større supermarkeder. For nærmeste forhandler kontakt isis på eller 8 Diabetes Juni 2008

9 Ih, altså... øh, tak, det er jo lige før, jeg smelter. Nu ser vi lige så godt ud, som vi smager! Diabetes Juni

10 behandling region sjælland 10 Diabetes Juni 2008

11 Adressen afgør kvaliteten af din behandling Hvor du bor henne i landet, er afgørende for, hvilken diabetesbehandling du får. Det er gået op for en del diabetikere i Region Sjælland, hvor der er mangel på både speciallæger og diabetesskoler. Danmark er et lille land, men på diabetesområdet kan selv små afstande betyde alverden. Det opdagede sygeplejerske og type 2-diabetiker Kirsten Halech, da hun for knap to år siden flyttede de 160 kilometer fra Humlebæk i Nordsjælland til Nykøbing Falster. - Det var som at komme til et uland. Jeg fik et chok, fortæller hun. Hun opdagede, at Lolland-Falster-området manglede flere af de basale elementer, der kræves for, at diabetikere kan føle sig trygge ved behandlingen af deres sygdom. Det har rystet Kirsten Halech, at der ingen fodterapeuter er ansat på Nykøbing Falster Sygehus, og at det sydlige hjørne af regionen lider under mangel på speciallæger og et markant fravær af diabetesskoler, hvor alle nydiagnosticerede diabetikere kan lære at leve bedre med sygdommen. - Vi burde faktisk advare diabetikere mod at flytte herned. Hvis man ikke gør noget hernede, kan man lige så godt sætte et skilt op ligesom ved fugleinfluenza, som får folk til at blive væk, siger hun, der har taget konsekvensen af sin kritik og nu arbejder målrettet for at bedre forholdene gennem sit engagement i Diabetesforeningens lokalkomité. Lægeflugt lukkede ambulatorium Det er ikke kun på Lolland-Falster, der er problemer med diabetesbehandlingen i Region Sjælland. Mere end et tusind diabetikere tilknyttet ambulatoriet på Sygehus Nord i Roskilde måtte i efteråret se sig om efter anden hjælp, da ambulatoriet blev lukket; inden for kort tid mistede ambulatoriet stort set samtlige speciallæger og sygeplejersker. Det resulterede i, at også flere type 1-diabetikere blev henvist til behandling hos deres praktiserende læge eller til andre sjællandske ambulatorier, som i forvejen har mange patienter. - Men det er ikke alle familielæger, som er lige gode til at tage sig af diabetikere. Hvorfor går regionen så ikke ind og presser på for at få flere familielæger til at melde sig til forløbsydelsen, lyder det fra Johnna Andersen, formand for lokalkomitéen i Køge. Forløbsydelsen er en nyskabelse i de praktiserende lægers overenskomst, som honorerer dem for at være tovholdere for deres kronisk syge patienter som for eksempel diabetikere. Indtil videre har kun omkring ti procent af landets praktiserende læger meldt sig til ordningen. Ole Jensen har type 2-diabetes og bor i Køge. Han er utryg: - Rent helbredsmæssigt kan jeg se, det går tilbage. Alle alarmknapperne er egentlig tændt, men jeg føler ikke, der er nogen opbakning. Det virker ret tilfældigt på den måde, det kører, når jeg kommer på sygehuset, og jeg har svært ved at få svar på mine spørgsmål, forklarer den 46-årige diabetiker, som i fire år har været tilknyttet sygehuset i Køge. Savner tværfagligt udvalg Johnna Andersen forstår godt Ole Jensens bekymring. Hun henviser til, at det er langt billigere for samfundet at hjælpe diabetikerne med at styre sygdommen i hverdagen end at Diabetes Juni

12 behandling region sjælland skulle behandle senkomplikationer efter en dårligt reguleret diabetes. Det er for eksempel hjertelidelser, amputationer, dårligt syn og nyreproblemer. - Det er fuldstændig galimatias også økonomisk, for hvad koster det ikke samfundet i senkomplikationer, spørger hun. Undersøgelser fra Finland har tidligere vist, at en diabetiker med komplikationer er mere end tyve gange så dyr som en uden følgesygdomme. Siden sommeren 2007 har en gruppe lokalformænd i Region Sjælland presset på for at få regionen til at oprette et såkaldt diabetesudvalg. Det er et tværfagligt udvalg, som Sundhedsstyrelsen anbefaler regionerne at oprette for netop at sikre, at der er fokus på behandling og pleje af diabetikere. Syddanmark, Nordjylland og Midtjylland har fungerende diabetesudvalg, mens Region Hovedstaden er i gang. I Region Sjælland venter diabetikerne stadig. - Det vigtigste er, at vi får lavet det udvalg, så vi ikke hele tiden skal kæmpe med systemet for at få den behandling, vi burde. Det værste er, at der sidder politikere og accepterer, at der er forskel på diabetesbehandlingen fra region til region. Det går bare ikke, siger Anne Petersen, lokalkomitéformand på Lolland. Dårligere livskvalitet Diabetikere er ikke godt tjent med kun at få tilbud om kontroller hos den praktiserende læge, mener ledende overlæge, professor, dr.med. Henning Beck-Nielsen, Odense Universitetshospital. Han betragtes som en af landets eksperter i tilrettelæggelse af god diabetesbehandling. - Det kræver specialviden at behandle diabetes. Praktiserende læger ved meget om mange ting, men de har ikke den specielle kompetence inden for diabetesbehandling. I bedste fald bør diabetikerne behandles i et samspil mellem ambulatorier og prak tiserende læger, lyder vurderingen fra Henning Beck-Nielsen, der understreger, at han udtaler sig generelt og ikke specifikt om forholdene i Region Sjælland. Henning Beck-Nielsen kalder uddannelsen af diabetikere i de såkaldte diabetesskoler for helt afgørende : - Det ville være oplagt at sige, at vi kan komme til at se flere senkomplikationer, men det behøver ikke være tilfældet. Men uden uddannelse i, hvordan sygdommen skal passes, hvordan der skal spises og andre ting, vil livskvaliteten blive forringet for den enkelte diabetiker. Det står klart i den nationale handlingsplan for diabetes, at diabetesskoler skal være en af hjørnestenene i den gode behandling af diabetikere, siger han. >> Af Michael Korsbæk Journalist i Diabetesforeningen Illustration: Rasmus Bregnhøi Ambulatoriet er lukket. Den besked har flere diabetikere på Sjælland fået. 12 Diabetes Juni 2008

13 Ingen løfter fra regionen Region Sjælland svigter diabetikerne ved endnu ikke at have oprettet et tværfagligt diabetesudvalg. Det er beskeden fra flere diabetikere, som står frem på de foregående sider i dette blad med en hård kritik af Region Sjællands indsats. Forholdene i Region Sjælland var også den direkte årsag til, at Diabetesforeningen tirsdag den 13. maj mødtes med topfolk fra regionen i Sorø for at sætte fokus på problemerne og skabe forståelse for, at et diabetesudvalg ville kunne bidrage til løsningen af dem. Diabetesforeningens formand, professor, overlæge, dr.med., Allan Flyvbjerg måtte dog gå fra mødet uden løfte om, at der vil blive oprettet et diabetesudvalg i Region Sjælland: - Desværre har regionen ikke umiddelbart planer om at oprette et diabetesudvalg for at få bedre styr på diabetesindsatsen. Jeg forstår godt, hvis vores medlemmer i Region Sjælland er frustrerede over, at det sammenhængende patientforløb, de burde have, ikke eksisterer i tilstrækkelig grad, siger han og tilføjer, at det er af afgørende betydning, at der tilrettelægges en god rejse for diabetikeren gennem sundhedssystemet. - Og de særlige udfordringer i Region Sjælland, hvor der blandt andet er mangel på speciallæger, bliver jo ikke lettere at tackle uden et tværfagligt forum, pointerer Allan Flyvbjerg. Formanden for regionens forum for primær sundhed, Hjørdis Høegh-Andersen (V), deltog også i mødet: - Vi har allerede gjort nogle ting, som for eksempel at nedsætte et fællesudvalg, hvor vi nogle gange hvert år vil holde møde med patientforeningerne. Derudover er der nogle problemfelter, som vi er opmærksomme på. Dem arbejder vi på at løse til gavn for borgerne, siger hun. Vi følger udviklingen i Region Sjælland. Læs med på >> Af Michael Korsbæk Journalist i Diabetesforeningen Måler du dit blodsukker efter måltidet? CONTOUR -apparatet kan måltidsmarkere måleresultater INGEN KODNING Giver nøjagtige resultater 5 sekunders testtid Hukommelse 480 målinger Før måltid Efter måltid GRØSET A.DK For yderligere information kontakt: Bayer A/S, Diabetes Care Tlf: Diabetes Juni

14 behandling forløbsprogrammer Bedre hjælp til kronisk syge Regionerne er i vid udstrækning parate til at følge Sundhedsstyrelsens plan for en bedre behandling af diabetikere, viser rundringning foretaget af diabetes. Diabetikere er blandt de kronisk syge, der fremover skal opleve et mere sammenhængende behandlingsforløb i sundhedsvæsenet. Det er i hvert fald hovedidéen med det såkaldte forløbsprogram, som Sundhedsstyrelsen for nylig udsendte, og som skal fungere som en skabelon for regioner og kommuner. Nu er det så op til de fem regioner at få programmet til at arbejde ude i virkeligheden, fastslår chefkonsulent i Sundhedsstyrelsen, Lisbeth Høeg-Jensen: - Og så er det vores ansvar at sikre en opsamling af viden, så vi får forløbsprogrammet opdateret, efterhånden som erfaringerne kommer, siger hun. Der er ikke sat en tidsfrist for, hvornår regionerne skal være klar med deres egen udgave af skabelonen, men de fem regioner er i gang. Region Hovedstaden har netop haft et udspil om forebyggelse og kronisk sygdom i høring, og det indeholder bl.a. et stærkt fokus på patientuddannelse og samarbejde mellem de praktiserende læger og sygehusene. Formand for underudvalget vedrørende praksis- og forebyggelsesområdet, Vibeke Rosdahl (R), fortæller, at regionen kæmper med de IT-systemer, der skal få lægerne til at kunne være effektive tovholdere: - Hele idéen er, at lægen skal kunne følge den enkelte patient tættere og fodre resten af sundhedssystemet med oplysninger. Det skal på sigt give en bedre behandling, siger hun. Region Midtjylland har sat gang i at udvikle kronikerprogrammer på tre områder, herunder diabetes. Diabetesudvalget i regionen lægger op til et forløbsprogram tæt op ad anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens udspil. - Ikke mindst forebyggelsen af diabetes er noget, der er stor politisk vilje til at gøre noget ved, lyder det fra Aage Koch- Jensen (K), der bliver formand for udvalget vedrørende forbedret indsats for borgere med kroniske lidelser i Region Nordjylland satser i år på at få skabt forløbsprogrammer for fire ud af ni kroniske sygdomme, herunder diabetes. - Vi håber meget, at vi når de fire områder i år, men det er svært at garantere, for der er flere parter, som skal være enige. Men jeg oplever en stor velvilje alle steder fra, siger Vagn Nørgaard (S), formand for det rådgivende udvalg vedrørende KOL, hjerte-kar-sygdomme, demens og diabetes. Region Syddanmark har nedsat et særligt politisk udvalg for strategi for kronisk sygdom, herunder diabetes. Formanden, Bo Libergren (V), er godt tilfreds med, at indsatsen for kronisk syge organiseres i faste forløbsprogrammer: - Vi har diabetes med som et selvstændigt punkt i sundhedsaftalerne med kommunerne, og der er lavet forløbsaftaler på kommunalt plan. De skal sikre, at patienterne får behandling det rigtige sted, siger han. Region Sjælland vil i år samle erfaringer om behandlingen af kronisk syge i både praksis- og sygehussektoren. Erfaringerne skal danne grundlag for en regulær kronikerpolitik. Formanden for det såkaldte Forum for patientforløb er Søren Eriksen (S): - Det er rigtigt tænkt, at der er kommet en model en mere sikker plan for omsorgen for de mange, som lider af en kronisk sygdom. Vi ved jo, at det ikke ser godt ud for udviklingen af især type 2-diabetes, hvis vi ikke gør noget, og derfor har vi besluttet at bruge diabetes som et eksempel på den gode kronikeromsorg, siger Søren Eriksen, som dog erkender, at en af begrænsningerne for en god indsats er manglen på personale. Læs mere på om Sundhedsstyrelsens forløbsprogram. >> Af Michael Korsbæk Journalist i Diabetesforeningen 14 Diabetes Juni 2008

15 hvem sagde av? NovoFine 32G Tip Superflow TM Gør et stik til et prik NovoFine 32G Tip Superflow er en af verdens tyndeste insulinnåle med den største indre diameter og konisk indføringsspids 1. NovoFine 32G Tip Superflow giver mindre smerte ved injektion 1. NovoFine 32G Tip Superflow er en 6 mm tynd engangsnål, der passer til Novo Nordisk penne og injektionssystemer: FlexPen, NovoPen 4, NovoPen Junior, Innolet og NovoLet. Læs mere om NovoFine 32G Tip Superflow på: Reference: 1. Arendt-Nielsen L, Egekvist H, Bjerring P. Pain following controlled cutaneous insertion of needles with different diameters. Somatosensory and Motor Research, March/June 2006; 23(1/2): Changing diabetes Hos Novo Nordisk forandrer vi diabetes. I vores tilgang til at udvikle behandlinger. I vores engagement til at fungere både profitabelt og etisk. I vores søgen efter helbredelse. Vi ved, vi ikke bare behandler diabetes. Vi hjælper rigtige mennesker med at leve et bedre liv. Den forståelse ligger bag vores beslutninger og handlinger, og driver vores passion for at ændre behandlingen, opfattelsen og fremtiden for diabetes. Your feelings matter Diabetes Juni

16 klummen god behandling God behandling KLUMMEN Klummen er skrevet af redaktøren for diabetes, Helen H. Heidemann, 41 år. Hun er mor til 9-årige Asta, der fik konstateret type 1-diabetes, da hun var 3. En overlæge spurgte mig engang: Er det virkelig nødvendigt at have sådan en som Liljan, når man har et barn med diabetes? Hvad kunne jeg svare andet end: Nej. Men hvor er jeg glad for, at vi har det. Nu har vi ikke Liljan mere. Hun var diabetessygeplejerske på Hillerød Sygehus og døde i foråret efter en lungebetændelse. Liljan Nybo efterlod ikke bare sine egne to døtre og børnebørn, men også flere hundrede børn og forældre med tilknytning til diabetesambulatoriet i stor sorg. Hun var også kendt i Diabetesforeningen, hvor hun gennemførte mange børne-familiekurser. Og for familierne, der kom på Hillerød Sygehus, arrangerede Liljan blandt andet en weekendtur fra fredag til søndag hver sommer. Kernen i Liljans arbejde var, at børn med diabetes skulle have det godt, og at de var fuldstændig som andre børn. Min datter Asta mærkede straks, at Liljan altid var på hendes side. At komme på sygehuset var ren fryd. Vi skal op til Liljan og dagen var reddet. Langtidsprøven var altid god, uanset resultatet. Det var tilsyneladende ikke det vigtigste for Liljan og skabte indimellem problemer i forhold til læger og forældre. Det afgørende for Liljan var, at børnene lærte at leve med deres sygdom på en god måde. Så skulle det perfekte blodsukker nok komme. I de første mange uger efter, at Asta havde fået diabetes, skulle vi bare ringe til Liljan, hver gang vi havde målt et blodsukker. Så snakkede vi om, hvad vi skulle gøre mad, insulin eller var alt ok? Og sådan blev det ved. Hvornår skal vi ikke ringe mere? Det ved jeg ikke. Det er op til jer, sagde Liljan. Vi blev trygge og dermed også vores datter. Liljan gjorde os flyvefærdige i den allermest kritiske tid, hvor man ikke aner sine levende råd. For Liljan var det en livsopgave at være den person, som børn med diabetes kunne ty til. Og jeg tror, Liljan havde fat i den lange ende. Min datter havde aldrig sagt ja til insulinpumpe, hvis Liljan ikke havde reklameret for det. Min datter havde aldrig nogensinde fået et så afklaret forhold til sin diabetes, hvis ikke Liljan havde hjulpet hende på vej. Tillid og en god, respektfuld relation mellem behandler og patient er også en del af en god diabetesbehandling. Da vi fortalte Asta, at Liljan var død, strømmede tårerne ned ad hendes kinder. Hun var så sød, blev hun ved med at sige. Få dage forinden havde vi været med gode venner på Tenerife, og Asta og hendes veninde Louise, der også har type 1-diabetes, gik en aften foran os voksne og snakkede. Jeg spidsede ører, da talen faldt på diabetes: Jeg ville ønske, vi ikke havde sukkersyge. Ja, det ville jeg også. Det er rigtigt. Det ville også ha været rigtig ærgerligt. Og vi havde heller ikke lært Liljan at kende. Men så havde vi ikke lært hinanden at kende. Nej, det ville ha været ærgerligt. Tak for udsøgt god behandling kære Liljan 16 Diabetes Juni 2008

17 ACCU-CHEK Aviva is trademark of the Roche Group Roche Diagnostics Bad bare videre... Ren og skær afslapning. Ingen bekymringer... Vi vil gøre vores for, at din ferie i 2008 bliver en uforglemmelig oplevelse. Derfor har vi lavet en guide med masser af tips og gode råd til dig med diabetes, så du er bedre klædt på til rejsen. Download folderen på hvor du også kan melde dig ind i Accu-Chek Klubben, der løbende giver dig den nyeste viden om diabetes. Bon voyage. Diabetes Juni

18 tema type arbejdsliv // // type arbejdsliv 1 + 2??????? Hvordan går det på jobbet? Det vil vi gerne vide i Diabetesforeningen. Stadig flere medlemmer kontakter os, fordi de har brug for et godt råd i forbindelse med deres arbejdsliv. Derfor sætter Diabetesf oreningen nu fokus på diabetikeres forhold på arbejdsmarkedet, bl.a. med en stor spørgeundersøgelse. På de følgende otte sider og på kan du læse om baggrunden for projektet og få et indblik i, hvordan fire diabetikere med type 1- og type 2-diabetes har det med deres arbejdsliv. 18 Diabetes Juni 2008

19 Kan du passe dit arbejde helt uden knas? Eller har du helbredsproblemer, som gør, at dine forhold på arbejdsmarkedet ikke er helt nemme? Det vil Diabetesforeningen gerne vide. Derfor har medlemmer i alderen 30 til 60 år for nylig modtaget et spørgeskema. - Vi får et stigende antal henvendelser fra diabetikere, der har problemer af den ene eller anden art på arbejdsmarkedet. Derfor har Diabetesforeningen besluttet at sætte særligt fokus på arbejdsmarkedet i den kommende tid, siger projektmedarbejder i Diabetesforeningen, Tina Vaarning. Det overordnede formål med projektet er at medvirke til, at diabetikere får et længere og et bedre arbejdsliv. Men faktisk eksisterer der i dag kun meget lidt faktuel viden om, hvor langt og hvor godt diabetikeres arbejdsliv faktisk er. Det vil projektet råde bod på med spørgeundersøgelsen. - Vi vil gerne høre fra diabetikerne selv, hvordan deres forhold er på arbejdsmarkedet. Med den sparsomme viden, der findes i dag, er der hverken belæg for at sige, at diabetikere ikke har gode forhold eller det modsatte, siger Tina Vaarning, der understreger, at alle diabetikere er forskellige og møder forskellige grader af udfordringer. Denne forskellighed vil Diabetesforeningen selvfølgelig respektere i det videre arbejde. Konkrete initiativer Spørgeundersøgelsen vil blive fulgt op af konkrete initiativer i foreningen. Måske bliver det aktuelt at prøve nogle tiltag af i praksis på arbejdspladser. Måske bliver det nødvendigt med lobbyarbejde over for politikerne, hvis der viser sig behov for lovændringer. Hvad det bliver, vides endnu ikke. Det vil afhænge af medlemmernes svar. Temaet er skrevet af: >> Marianne Bom Freelancejournalist De fortæller om deres arbejdsliv Christine Grøntved, 35 år. Journalist på ALT for damerne. Christine bruger humor, når hun skal fortælle sine kolleger om sin type 1-diabetes. Læs hendes historie på Karen Knudsen, 59 år. Sygehjælper. Lider af træthed og smerter i fødder pga. sin type 2-diabetes, men fortsætter på sit arbejde, hvor kollegerne hjælper hende. Du kan læse Karens historie på side 22. Simon Madsen, 37 år. Er butiksuddannet, men venter i dag på at få revalidering og komme i gang med en ny uddannelse. Simon har haft type 1-diabetes i fem år. Du kan læse hans historie på side 24. Annette Schumacher, 40 år. Har haft tre forskellige job, bl.a. som social- og sundhedshjælper, siden hun fik type 2-diabetes. Er nu på sygedagpenge. Læs hendes historie på Derfor er dit svar vigtigt Udfyld spørgeskemaet og send det retur til Diabetesforeningen inden den 9. juni. Sådan lyder opfordringen fra projektmedarbejder Tina Vaarning til de medlemmer af Diabetesforeningen, både type 1- og type 2-diabetikere, der har fået spørgeskemaet om arbejdsmarkedet. Hvis du ikke har modtaget et spørgeskema, men gerne vil deltage i undersøgelsen, kan du maile dine erfaringer til Tina Vaarning på Chat om arbejdsliv Diabetesforeningen har åbnet et nyt diskussionsforum på internettet med temaet arbejdsliv: Diabetes på jobbet. Her kan du dele dine gode såvel som dårlige erfaringer med arbejdslivet med andre. Det kræver blot, at du klikker dig ind på Diabetes Juni

20 tema arbejdsliv // type For rask til at Folk med diabetes har mere sygefravær fra jobbet end personer, der ikke har en kronisk sygdom. Det skyldes ikke deres diabetes, men følgesygdomme som hjerte-kar-sygdomme og depression. Diabetikere, der til syneladende klarer sig godt på jobbet, lider ofte af massiv træthed, men er for raske til at være rigtig syge. Det hele menneske skal i fokus, hvis diabetikere skal have et godt arbejdsliv. Det er ikke nok at fokusere på diabetes-reguleringen helbredet som sådan og hele livssituationen må med i betragtning. Det er konklusionen på et banebrydende forskningsprojekt og på de erfaringer med diabetikeres forhold på arbejdsmarkedet, der eksisterer i dag, fortæller en række fagpersoner, som diabetes har talt med. - Man er nødt til at have fokus på mere end diabetes, når man vil gøre noget ved diabetikeres sygefravær og livskvalitet, siger Thomas Lund, der forsker i sammenhængen mellem helbred og arbejdsliv hos SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Thomas Lund henviser til resultaterne af et finsk forskningsprojekt, der blev offentliggjort sidste år. Projektet viste to ting: Diabetikere har dobbelt så stor risiko for at blive sygemeldt mere end tre dage end andre uden kronisk sygdom. Den øgede risiko skyldes ikke diabetes, men ledsagende sygdomme som depression, hjerte-kar-sygdomme og bronkitis. - Det er ikke overraskende, at diabetikere har mere sygefravær end andre. De har man også vidst før. Men det er vigtig ny viden, at følgesygdommene har så stor betydning, siger Thomas Lund. De finske resultater ligger på linje med et canadisk forskningsprojekt, der i 2005 konkluderede, at det er følgesygdomme, der medfører nedsat livskvalitet hos diabetikere. Mangler kræfter Socialrådgiver i Diabetesforeningen Signe Hasseriis taler ofte med diabetikere om deres arbejdsliv, og hendes indtryk er, at mange arbejder på fuldstændig lige fod med kollegerne uden problemer. Men der er også nogle, som er så plaget af diabetes og følgesygdomme, at de får fleksjob eller førtidspension. Midt imellem de to grupper er der så en god bid, som knokler på efter bedste evne trods træthed og følgesygdomme. De er ikke syge nok til at få fleksjob eller pension, men de er heller ikke så raske, at de kan holde til det samme som mange andre. - Den gruppe har nogle svære år på arbejdsmarkedet. De arbejder på ordinære vilkår, men så har de heller ikke kræfter tilbage til andet, når de har fri, siger Signe Hasseriis. Praktiserende læge Claus Rendtorff, der bl.a. har været med til at udarbejde Diabetesforeningens patientvejledning for type 2-diabetikere, oplever også, at der er en gruppe diabetikere, der befinder sig i en gråzone i velfærdssamfundet. - De klarer sig som alle andre på arbejdsmarkedet. Men som følge af deres diabetes er de mere trætte, og deres diabetes er ikke så velreguleret, som den kunne være, fordi de arbejder hårdt og ikke har tid og overskud til at motionere, købe ind og lave sund mad, siger Claus Rendtorff, der har praksis i København. Især diabetikere med hjemmeboende børn har brug for mere fleksibilitet på arbejdet, mener Claus Rendtorff. For dem er jobbet typisk det eneste sted, der kan skæres timer. Man kunne derfor ifølge Rendtorff overveje at give diabetikere mulighed for at holde fri med lønkompensation fra det offentlige en formiddag om ugen eller en time om dagen til at ordne indkøb, sund madlavning og gå til motion. Ingen diskrimination Men sker der en diskrimination af diabetikere på arbejdsmarkedet? Det mener virksomhedskonsulent Mette Lange fra jobcentret i Horsens ikke. Hun formidler job til arbejdsløse og oplever, at arbejdsgiverne er ligeglade med, om de får henvist en diabetiker. 20 Diabetes Juni 2008

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp Prøve i Dansk 3 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Teksthæfte Delprøve 2A: Sundhed og faste Delprøve 2B: Nabohjælp Der er et teksthæfte og et opgavehæfte. Læs først instruktionen i opgavehæftet.

Læs mere

HIV, liv & behandling. Krop og psyke

HIV, liv & behandling. Krop og psyke HIV, liv & behandling Krop og psyke Denne folder er beregnet til hiv-smittede, som ønsker information om de fysiske og psykiske sider ved at leve med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

Sport og type 1 diabetes

Sport og type 1 diabetes e-mergency 06877 Sport og type 1 diabetes DIABETESFORENINGEN w w w. d i a b e t e s. d k Praktiske råd om mad og drikke DIABETESFORENINGEN Sport og type 1 diabetes Diabetesforeningen, 2003 2. oplag, februar

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Fysisk aktivitet og type 2-diabetes

Fysisk aktivitet og type 2-diabetes Kort fortalt Fysisk aktivitet og type 2-diabetes www.diabetes.dk Forebygge følgesygdomme Bevarer og øger muskelmasserne Styrke hjerte og kredsløb Øge det psykiske og fysiske velvære Medvirke til vægttab

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Føling. Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37. Blodsukker. mmol/l 8.0. tid. Personer uden diabetes

Føling. Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37. Blodsukker. mmol/l 8.0. tid. Personer uden diabetes www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37 Føling Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? Blodsukker mmol/l 8.0 7.5 7.0 6.5 6.0 5.5 5.0 4.5 4.0 3.5 tid 3.0 08.00 08.30 09.00 09.30 Personer uden diabetes

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

f o a f a g o g a r b e j d e Vi går ikke på akkord med mennesker Læs hvad FOA gør for dig

f o a f a g o g a r b e j d e Vi går ikke på akkord med mennesker Læs hvad FOA gør for dig f o a f a g o g a r b e j d e Vi går ikke på akkord med mennesker Læs hvad FOA gør for dig Det handler om mennesker Social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter er helt specielle mennesker.

Læs mere

Morgenmad og mellemmåltid

Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad Vælg mellem Skyr med æblemost kanel og nødder Skyr med ingefær og rugbrød Ristet rugbrød med ost og et blødkogt æg Æggepandekage med skinke og ost Knækbrød med ost Spinat

Læs mere

Skoleelevers spisevaner

Skoleelevers spisevaner Københavns Universitet Pro Children Institut for Folkesundhedsvidenskab Oktober 2003 Skoleelevers spisevaner Spørgeskema til elever Oktober 2003 Kære skoleelev Vi beder dig hjælpe os med en undersøgelse

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011

Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011 Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011 Interviewere (I): Rosa Ryberg og Lene Andersen Deltager: Janus Rosa laver en kort introduktion af projektet det er rigtig spændende for os at høre om dine erfaringer

Læs mere

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det!

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Når du spiller fodbold eller dyrker anden sport, hvor sveden springer fra din pande

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Skræl græskarret. Hvis skallen er tynd, behøver du ikke

Læs mere

Det har gjort noget ved min sjæl

Det har gjort noget ved min sjæl Det har gjort noget ved min sjæl Mariann Østergaard Bomholt er vokset op i Lyngby nord for København. Hendes far var skattesagkyndig ved kommunen, og hendes mor var hjemmegående. De var begge amatørdansere

Læs mere

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Mad og diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Et medlemskab koster kun: >> Behov for at snakke? Ring til Diabeteslinjen på telefon [ ] A lmindeligt

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Tamilsk, somalisk og arabisk mad

Tamilsk, somalisk og arabisk mad Tamilsk, somalisk og arabisk mad Kyllingecurry fra Sri Lanka Ingredienser: 500 g. kylling, ½ tsk. cayennepeber ½ tsk. kardemomme ½ tsk. stødt nellike ½ tsk. Kanel 1 tsk. paprika 1 spsk.. Garam masala 1

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL - en folkesygdom KOL er en sygdom, hvor lungevævet langsomt ødelægges. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, medfører det problemer med vejrtrækningen. KOL er en forkortelse

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Højskoleophold for voksne med type 1-diabetes på Kursuscenter Ellested, Ellestedvej 5, 5853 Ørbæk. den 23. 28. September 2013.

Højskoleophold for voksne med type 1-diabetes på Kursuscenter Ellested, Ellestedvej 5, 5853 Ørbæk. den 23. 28. September 2013. Højskoleophold for voksne med type 1-diabetes på Kursuscenter Ellested, Ellestedvej 5, 5853 Ørbæk den 23. 28. September 2013 Kursusledere: Anni Rasmussen fra Diabetesforeningen og Hanne Yderstræde type

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

Rådgivning Region syd

Rådgivning Region syd Rådgivning Region syd Aktivitetsplan efterår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-10 Aktiviteter i Rådgivning Odense 11 Aktiviteter i Rådgivning Varde 12

Læs mere

Godt humør, færre forkølelser og influenza

Godt humør, færre forkølelser og influenza Smækre lækre retter og gode råd. Sund mad, vand og motion er opskriften på Godt humør, færre forkølelser og influenza 2 Sådan er DET bare Indhold: Smækker lækker morgenmad.side 3 Kyllingewok...Side 5 Tuna

Læs mere

På efterskole med diabetes

På efterskole med diabetes Skolen for Gastronomi, Musik & Design På efterskole med diabetes Skolen for Gastronomi, Musik & Design Højskolevej 9 7100 Vejle Tlf. 75 85 80 12 Mail: info@skolenfor.dk www.skolenfor.dk På efterskole med

Læs mere

Type 1 diabetes hos børnb

Type 1 diabetes hos børnb Type 1 diabetes hos børnb Hvordan takler vi det i hverdagen? Børnediabetesambulatoriet, Herlev hospital. Hvad er diabetes? Diabetes er en lidelse/mangeltilstand som er karakteriseret ved et forhøjet blodsukker

Læs mere

Amitheswary. I Danmark er der respekt for alle

Amitheswary. I Danmark er der respekt for alle Amitheswary I Danmark er der respekt for alle Amitheswary er 46 år og kommer fra Sri Lanka. Hun har været i Danmark siden 1992 34 Livet i Sri Lanka I Sri Lanka boede jeg sammen med min familie. Jeg har

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

Sund mad og motion. lille indsats hver dag gør en stor forskel for din sundhed. www.pension.dk

Sund mad og motion. lille indsats hver dag gør en stor forskel for din sundhed. www.pension.dk Sund mad og motion lille indsats hver dag gør en stor forskel for din sundhed www.pension.dk Du lever længere, hvis du cykler hver dag. Også havearbejde, lange gåture og motions løb forlænger dit liv med

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

Tænderskæren gør dig syg

Tænderskæren gør dig syg Foto: Scanpix/Iris Guide November 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Tænderskæren gør dig syg Hjælp dig selv 8 sider Tænderskæren gør dig syg INDHOLD: Tænderskæren gør dig syg...4-5 GUIDE:

Læs mere

Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009

Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009 Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009 Navn: Emily Stacey Prince Evt. rejsekammerat: Malene Anusha Christensen Hjem-institution: University College Nordjylland Holdnummer: H08V

Læs mere

Krydderbøf med dijonsauce og rodfrugtmos 4 personer. Cremet kartoffelsuppe med røget laks 4 personer

Krydderbøf med dijonsauce og rodfrugtmos 4 personer. Cremet kartoffelsuppe med røget laks 4 personer Lad dig bare friste Krydderbøf med dijonsauce og rodfrugtmos 4 personer 400-500 g hakket oksekød 1 spsk. Knorr krydderblanding til Kød og Grill Becel flydende til stegning af bøfferne Rodfrugtmos: 3-4

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Kik på børnene - råd fra diætisten

Kik på børnene - råd fra diætisten Kik på børnene - råd fra diætisten Tynde børn må godt få en kakaomælk, men drenge, der tonser rundt, kan ikke klare sig med en halv kiwi til mellemmåltid Af Kim Haagen Andersen Hun har hjulpet 10 overvægtige

Læs mere

Centrets bedste Nyhedsavis

Centrets bedste Nyhedsavis Centrets bedste Nyhedsavis - At gå på CSV SydØstfyn. (Side 3) - Elever på Nytårsforsæt. (Side 10) - Den SJOVE side. (Bagsiden) Velkommen til skolens bedste nyhedsavis. For første gang i nyere tid har skolen

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Kostfibre hvorfor. De mætter De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Maden flyttes hurtigere gennem kroppen De tager plads for andre fødevarer Tager lang tid at spise giver hurtigere

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Gør jeres Lænkeforening mere synlig kan forhåbentlig være en hjælp for jer, når I vil arbejde med at synliggøre jeres forening og Lænkens værdier.

Gør jeres Lænkeforening mere synlig kan forhåbentlig være en hjælp for jer, når I vil arbejde med at synliggøre jeres forening og Lænkens værdier. Kære lokalforeninger. Der er stadig mange danskere, som drikker alt for meget og som har brug for støtte til at komme ud af alkoholproblemet. Derfor er det vigtigt, at Lænken er synlig og meget mere kendt,

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

At leve med diabetes

At leve med diabetes November 2006 At leve med diabetes Undersøgelse af diabetikeres ønsker til insulinpræparater og -udstyr Sådan udfylder du spørgeskemaet Vi håber, at du vil tage dig tid til at besvare vores spørgeskema.

Læs mere

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14 Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 Tid %l sundhed sundhed %l %den Kostvejleder og zoneterapeut Bente Brudsgård, Jelling www.brudsgaard.dk Tlf. 4098 3882 1 Vand Drik rigeligt med vand 2-3 liter

Læs mere

Julie, Klemens faster

Julie, Klemens faster Julie, Klemens faster Julie er Klemens faster og er mellemleder i socialforvaltningen i Stormstrøms amt. Hun har meget lidt til overs for hendes familie, især Klemens forældrene og sørgede da også for

Læs mere

Tab to buksestørrelser på 6 uger

Tab to buksestørrelser på 6 uger Tab to buksestørrelser på 6 uger Der er ingen grund til at gå rundt om den varme grød længere. Få de smalle hofter tilbage med en 6-ugers kur, der giver dig synlige resultater og måske blod på tanden til

Læs mere

Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l

Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l om konsekvenserne ved natarbejde og hvordan de kan forebygges Tjeck helbredet ved natarbejde Mange FOA-medlemmers arbejdsopgaver skal udføres på alle

Læs mere

Bilag 2: Brugerbehov og personas

Bilag 2: Brugerbehov og personas Bilag 2: Brugerbehov og personas Oversigt over behov og udfordringer BEHOV 1: Jeg har behov for at leve sundt så min sygdom ikke forværres BEHOV 2: Jeg har behov for at kunne leve et normalt liv, hvor

Læs mere

Jeg kan mærke hvordan du har det

Jeg kan mærke hvordan du har det OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

Fremtidens medarbejdere i den finansielle sektor. Forskningschef Marianne Levinsen, Fremforsk, Center for Fremtidsforskning, www.fremforsk.

Fremtidens medarbejdere i den finansielle sektor. Forskningschef Marianne Levinsen, Fremforsk, Center for Fremtidsforskning, www.fremforsk. Fremtidens medarbejdere i den finansielle sektor Forskningschef Marianne Levinsen, Fremforsk, Center for Fremtidsforskning, www.fremforsk.dk Kilde: The Economist, marts 2007 Omdømmeundersøgelse marts 2006

Læs mere

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Forandring i Det kommunikerende hospital Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Leder i kommunikationsafdelingen i Novo Nordisk Selvstændig kommunikationsforsker og rådgiver

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

DIABETES KOGEBOG. - en grundbog ATELIER

DIABETES KOGEBOG. - en grundbog ATELIER ISBN ISBN 978-87-7857-680-4 87-7857-680-6 9 788778 576804 Her finder du masser af spændende retter, der er nemme at lave. Det er sund mad, som også smager godt. Her er opskrifter til alle dagens måltider,

Læs mere

Mød dine nye sunde guider

Mød dine nye sunde guider 7 dages kickstart til en sundere krop Mød dine nye sunde guider Andrea og louise Andrea Elisabeth Rudolph og Louise Bruun er to travle kvinder, der har gjort det naturlige til deres levevej. På de næste

Læs mere

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide December 2014 DINE GENER AFSLØRER SYGDOM Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 INDHOLD SIDE 3 Vil du gerne vide, om du er i fare for f.eks. at udvikle tarmkræft eller tidlig demenssygdom?

Læs mere

SØFF- opskrifter, august 2014. Squashsalat med peberrod

SØFF- opskrifter, august 2014. Squashsalat med peberrod SØFF- opskrifter, august 2014 Squashsalat med peberrod 4 små squash på omkring 12-15 cm 1/2-1 tsk salt 3 spsk eddike (æblecidereddike kan også bruges) 2-3 spsk sukker kværnet peber 1 spsk revet peberrod

Læs mere

JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET

JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET En fortælling om at arbejde med ældrepleje Af Kirstine

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Henning Beck-Nielsen har rundet pensionsalderen,

Henning Beck-Nielsen har rundet pensionsalderen, Kald det kærlighed Må jeg komme til kaffe? Det spurgte diabetesprofessor Henning Beck-Nielsen 19 personer med type 1-diabetes om. De sagde alle sammen ja, og professoren lærte en masse nyt. Nu har han

Læs mere

Hvad. meningen? Din pensionsoversigt. Få en enkel forklaring på side 4-5. 5 hurtige om dig og din pension. Hvor meget kan du spare op?

Hvad. meningen? Din pensionsoversigt. Få en enkel forklaring på side 4-5. 5 hurtige om dig og din pension. Hvor meget kan du spare op? Hvad er meningen? 5 hurtige om dig og din pension Læs side 3 Hvor meget kan du spare op? Læs side 6 Din pensionsoversigt Få en enkel forklaring på side 4-5 Vind 200 kr. til Netto vi trækker 20 vindere

Læs mere

Amazins! Prøv VIND NYHED! Nemme, hurtige og ernæringsrigtige opskrifter! eksklusivt porcelæn fra Pillivuyt - hver uge!

Amazins! Prøv VIND NYHED! Nemme, hurtige og ernæringsrigtige opskrifter! eksklusivt porcelæn fra Pillivuyt - hver uge! Prøv Amazins! - med flere fibre og færre kalorier end f.eks. rosiner NYHED! Nemme, hurtige og ernæringsrigtige opskrifter! VIND eksklusivt porcelæn fra Pillivuyt - hver uge! Foto: Skovdal.dk Amazins er

Læs mere

Få hjælp med det samme. Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service

Få hjælp med det samme. Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service Få hjælp med det samme Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service Næsten 1 million danskere har i dag en privat sundhedsforsikring. Langt de fleste har forsikringen igennem deres arbejde.

Læs mere

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til, hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Pasta med asparges og parmaskinke Rester fra weekenden Fiskefrikadeller

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere

SPØRGESKEMA. til dig der har deltaget i. Følgende institutioner har ansvaret for undersøgelsen: Folkesundhed København og Syddansk Universitet

SPØRGESKEMA. til dig der har deltaget i. Følgende institutioner har ansvaret for undersøgelsen: Folkesundhed København og Syddansk Universitet SPØRGESKEMA til dig der har deltaget i Følgende institutioner har ansvaret for undersøgelsen: Folkesundhed København og Syddansk Universitet Hvordan besvares spørgeskemaet? Inden du besvarer et spørgsmål,

Læs mere

Kokkelærens Madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. rodfrugter til og pasta. rødbedesalsa. aften Kartoffelsalat med blendet

Kokkelærens Madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. rodfrugter til og pasta. rødbedesalsa. aften Kartoffelsalat med blendet Kokkelærens Madplan Aftensmad Madpakke- Små forslag hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Blå laks med kartoffelmos Lasagne med Nakkekotelet Kylling med sellerifritter

Læs mere

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Dagens program i Århus 9.30 Velkommen ved projektleder Hanne Balle 9.35 Nyt fra Hjerteforeningen ved rådgivningsleder Hanne Lisette Andersen og projektleder

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Indisk mad. Indisk buffet 11. November

Indisk mad. Indisk buffet 11. November Indisk mad Indisk buffet Indisk rødløg 6 rødløg ½ l kærnemælk 1 tsk senneps frø Salt og peber Skær løgene i små stykker Læg de 5 løg i kærnemælken Sauter det ene løg og sennepsfrøene i olie Tilsæt det

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Husk at læse jeres opskrifter godt igennem inden start. Menuen for i aften er følgende

Husk at læse jeres opskrifter godt igennem inden start. Menuen for i aften er følgende Velkommen til endnu en kokkeskole Velkommen til endnu en kokkeskole. I dag skal vi, som sidst, 3 retter igennem. Grupperne er de samme som sidst. Men der er rotation så vi rykker en ret frem fra sidst.

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

Information til ansatte om. Natarbejde. Arbejdsmiljø

Information til ansatte om. Natarbejde. Arbejdsmiljø Information til ansatte om Natarbejde Pas godt på dig selv! Afdelingen for Sikkerhed og Arbejdsmiljø Natarbejde og helbredskontrol Lovgivning Helbredskontrol ved natarbejde er et tilbud med grundlag i

Læs mere

30 april 2015. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 4

30 april 2015. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 4 30 april 2015 Nr. 4-30. april 2015. Nr. 4 Efterløn er en ny frihed Pia Porning tog en vuggende overgang fra seniorjob til efterløn en lang sejltur i den svenske skærgård. Nu er hun flyttet til Sverige.

Læs mere

Diætisten - Din hjælp til et sundere liv

Diætisten - Din hjælp til et sundere liv Diætisten - Din hjælp til et sundere liv Udgivet af Foreningen af Kliniske Diætister Redaktion: Lisa Bolting Heidi Dreist Pia Houmøller Udarbejdelse: PRspektiv Layout og design: ekvator ApS Fotos: GettyImages

Læs mere

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk 7 enkle råd - til at få det bedre Henriette Hagild.dk 1 Henriette Hagild 7 enkle råd - til at få det bedre Saxo Publish 2 7 enkle råd til at få det bedre 5 7 gode råd 7 enkle råd 7 Livshjulet 9 1. Du er

Læs mere