Løb hjælper mig mod stress Adm. direktør i Irma, Alfred Josefsen Side 26

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Løb hjælper mig mod stress Adm. direktør i Irma, Alfred Josefsen Side 26"

Transkript

1 Ændringer vedr. abonnement Ring venligst på tlf.: Diabetesforeningen Rytterkasernen Odense C diabetes JUNI 2008 Fra venstre: Niels Andersen, Markus Karlsen, Camilla Henriksen og Maria Hulehøj. Fotograf: Bo Amstrup Løb hjælper mig mod stress Adm. direktør i Irma, Alfred Josefsen Side 26 Sukkersyge Børns Dag Cirka 450 frivillige samlede den maj ind på Sukkersyge Børns Dag. Ude med indsamlingsbøssen var også 13-årige Camilla Henriksen, der har type 1-diabetes og som samlede ind med klassekammerater fra 6.B. (foto) på Auning Skole i Midtjylland. - Det er jo ikke hver dag, man beder om penge på den måde, men det var ret hyggeligt at gå rundt sammen med vennerne fra klassen. De ville gerne med, for de er ret kede af, at jeg fik den her sygdom for snart tre år siden, fortæller hun. Formanden for Børnefamiliegruppen i Midtjylland, Dorthe Lund Pedersen, har gjort indsatsen for børnefamilierne til sit hjertebarn. Hun har selv en datter med type 1-diabetes og synes, at familierne mangler støtte. - Det er af utrolig stor betydning, at man som forældre både kan dele frustrationer og glæder. Og børnene bruger jo også hinanden, siger hun. Børnefamiliegruppen fik med hjælp fra 6.B., en tombola og sponsorindtægter samlet kr. ind på tre en halv time. Hvor meget Sukkersyge Børns Dag indbragte i alt til støtte for familierne og til forskning i diabetes var ikke kendt ved redaktionens deadline. 3h Diabetes Årgang 68 Medlemsblad for Diabetesforeningen Udkommer seks gange årligt Oplag: Hovedkontor Rytterkasernen 1, 5000 Odense C Tlf , fax Giro , ISSN Web-site: Kontor i København Skindergade 38, København K Tlf Telefon- og kontortid Mandag til torsdag kl Fredag kl Redaktion Ansvarshavende redaktør Konst. kommunikationschef Helen H. Heidemann (3h) Journalist Michael Korsbæk (mik) Journalist Suna Haugaard (sh) Annoncer og korrektur Sekretær Dorte Lund Toftelund Layout Jacob McCaffrey Redaktionsudvalg Charlotte Rulffs Klausen, jurist, chef for ledelsessekretariatet Malene Bagger, cand.scient., ph.d. Susanne Elman Pedersen, klinisk diætist Vibeke Uldall Wilhelmsen, socialfaglig medarbejder Jens Dinsen, HR- og kursuskonsulent Lif Lundeman, marketingkonsulent Lene Hylleberg, kampagnechef Redaktionen påtager sig ikke ansvar for annoncerede produkter. Artikler må kun gengives efter aftale med redaktionen. Uddrag eller citat fra artikler må kun gengives med kildeangivelse. Bladet udkommer også digitalt (DVD). Kontrolleret af FMK Fagpressens Medie Kontrol Kontrolleret oplag: Perioden 1. juli juni 2007 Tryk Stibo Graphic A/S Annoncesalg Kontakt Dorte Lund Toftelund på tlf eller 04 unge piger på farlig slankekur 10 region sjælland et uland? 18 tema: få et godt arbejdsliv 32 ny behandling af charcot fod

2 leder Bli r du godt behandlet? Da Diabetesforeningen i april holdt heldagskonference om diabetes på Nationalmuseet i København, fortalte flere diabetikere om deres dårlige erfaringer med en uensartet og mangelfuld behandling rundt omkring i landet. Deres fortællinger har ikke blot givet anledning til artiklen her i bladet på side 10, men også at vi i Diabetesforeningen i endnu højere grad end tidligere nu har blikket stift rettet mod regionerne, som skal gøre deres arbejde bedre. Der er nemlig for stor forskel på, om du som diabetiker bor i fx Nordsjælland eller på Lolland-Falster. Når Kirsten Halech, der har type 2-diabetes, eksempelvis fortæller, at det var som at komme til et uland, er det altså ikke naturen eller naboerne, hun hentyder til men sin diabetesbehandling. Hun er nemlig flyttet fra Region Hovedstaden til Region Sjælland, og det skulle hun åbenbart aldrig have gjort. Hun oplever i dag, at hun tilbydes en væsentlig ringere behandling end tidligere. Og Kirsten Halechs oplevelse er desværre ikke enestående. Regionerne har dog ikke længere nogen undskyldning for ikke at gøre det bedre. Sundhedsstyrelsen har netop offentliggjort et såkaldt forløbsprogram for behandlingen af diabetespatienter, der beskriver den samlede sundhedsfaglige indsats over for diabetikere. Diabetesforeningen har været med til at udvikle konceptet, og nu handler det for os om at hjælpe til med at udbrede forløbsprogrammerne landet over. Også hele vejen fra Nordsjælland til Lolland-Falster. Læs mere om forløbsprogrammerne på side 14. Med venlig hilsen Allan Flyvbjerg, formand for Diabetesforeningen professor, overlæge, dr.med. Hurtigt Enkelt Sikkert uanset hvor du er GRØSET A.DK Et godt arbejdsliv Hvis du synes, du har svært ved at arbejde i et højt tempo på jobbet på grund af din diabetes, så er du ikke alene. Vi får mange henvendelser i foreningen fra medlemmer, der melder om træthed og vanskeligheder ved at overkomme en tætpakket arbejdsdag. Men hvor svært det er at have diabetes og samtidig have et godt arbejdsliv, ja det ved vi meget lidt om. Derfor sætter vi i Diabetesforeningen nu fokus på diabetikere og deres arbejdsliv, bl.a. ved hjælp af en spørgeundersøgelse, der skal give os en større forståelse af de problemer, som diabetikere møder på arbejdsmarkedet. Projektet er beskrevet i temaet på side 18-25, hvor du måske kan nikke genkendende til nogle af de historier, som de fire diabetikere både i bladet og på diabetes.dk fortæller. Det sociale aspekt ved dét at have diabetes bliver et område, som vi fremover vil satse mere på i foreningen. For du skal trives godt med din sygdom og fortjener et langt og godt arbejdsliv. Med venlig hilsen Henrik Nedergaard, direktør i Diabetesforeningen Bestillinger: Tlf.: E-post:

3 06 Indhold Unge Piger på farlig slankekur 04 Jeg ville være som alle andre 06 Behandling Adressen afgør kvaliteten af din behandling 10 Ingen løfter fra regionen 13 Bedre hjælp til kronisk syge 14 Klummen 16 Tema: Arbejdsliv Hvordan går det på jobbet? 18 For rask til at være syg 20 Kollegerne hjælper mig 22 Jeg gik ned Motion Irma-direktør: Løb giver mig energi 26 Motion med Eskild Ebbesen 30 Forskning Tryk på behandling af sår og Charcot fod 32 Nyt om forskning 36 Mad Madtips 40 Opskrifter 41 Nyt på hylden Spørg om diabetes 46 Fra foreningen Virksomheder skal hjælpe diabetessagen 48 Et hoved foran Hovedbestyrelsen 50 Type 1-kursus for voksne 54 Medlemsbladet i august diabetes udkommer næste gang midt i august. Modtager du bladet senere, så ring på tlf I juli er Diabetesforeningens telefon åben kl Rådgivning holder ferie Diabetesforeningens rådgivning holder sommerferielukket i forskellige perioder. Diætisterne Uge 30 og 31. Socialrådgivningen Uge 29, 30, 31 og 32. Diafonen Uge 27, 28, 29, 30 og Diabetes Juni

4 unge type 1 Piger på farlig slankekur Op mod hver tredje unge kvinde med type 1-diabetes kan gå rundt med en spiseforstyrrelse uden at få hjælp. Problemet er underkendt, vurderer eksperter. Pigerne skærer ned på den livsnødvendige insulin for at tabe sig, men balancerer dermed på kanten af syreforgiftning. For at tabe sig tager unge piger med type 1-diabetes mindre insulin, end de har brug for. Det vurderer flere danske diabeteseksperter. Pigerne øger dermed deres risiko for alvorlige senkomplikationer, og i værste fald kan det betyde en alt for tidlig død. Der findes endnu ingen danske tal for problemets omfang, men overlæge Birthe Olsen fra børneafdelingen på Glostrup Sygehus vurderer, at det er ret udbredt. - De ved jo godt alle sammen, at man taber sig, hvis man tager mindre insulin. Ofte vejer pigerne i gennemsnit fem til seks kilo mere end deres kammerater, der ikke har diabetes, og samtidig fokuserer vi jo rigtig meget på mad som behandlere og vejer og måler dem, hver gang de kommer til kontrol. Så på den måde bliver de nærmest stigmatiserede i en tid, hvor der er fokus på at være tynd, siger Birthe Olsen, der også er formand for Dansk Selskab for Børne- og Ungdomsdiabetes. Også overlæge og professor Henning Beck-Nielsen fra Odense Universitetshospital siger, at det er et velkendt fænomen. Formentlig er det endda mere udbredt, end vi går rundt og tror, mener han. - Ikke alle vil jo indrømme, at de gør det. De ved godt, at det er farligt, men trangen til at tabe sig er større end frygten for konsekvenserne ved ikke at tage den rigtige mængde insulin, siger han. Tæt på syreforgiftning Det er forskelligt i hvilken grad, pigerne praktiserer insulinslankekuren. Der er dårligt regulerede teenagere med diabetes alle steder i landet. De skal typisk afprøve grænser, lige som enhver anden teenager, siger Jane Thomsen, der er diabetessygeplejerske på Kolding Sygehus og arbejder med et projekt om kvaliteten af behandlingen af unge årige diabetikere. Mens pigerne eksperimenterer med at tage mindre insulin, så de kan passe tøjet til festen på lørdag, forsøger drengene sig oftere med, hvor meget alkohol de kan drikke. Jane Thomsen oplever, at der er mange af de unge piger, som er gode til at køre den lige på kanten.» De ved godt, at det er farligt, men trangen til at tabe sig er større end frygten for konsekvenserne - Det vil sige, at de tager for lidt insulin, så de taber sig, men dog ikke så lidt, at de får en syreforgiftning, siger Jane Thomsen. For nogle af pigerne går det så galt, at de udvikler en decideret spiseforstyrrelse. Dem, der har en erkendt spiseforstyrrelse, er rigtig gode til at balancere på grænsen af en syreforgiftning, lige som anorektikerne er gode til at balancere på grænsen af, hvad kroppen kan klare, fortæller Anne Hvarregaard Mose, der er psykolog på Århus Universitetshospital med speciale inden for diabetes. Det er typisk kvinder mellem 15 og 30 år, der forsøger at tabe sig eller holde vægten nede ved at tage for lidt insulin, men der er også eksempler på piger helt ned til års alderen samt blandt ældre kvinder. 4 Diabetes Juni 2008

5 19-årige Astrid Alrø er en af de piger, der i flere år har kæmpet med en spiseforstyrrelse. Læs hendes historie på næste opslag. Man taber sig, hvis man tager for lidt insulin, fordi kroppen ikke kan få energi fra sukkerstofferne i maden. Så forbrænder man fedt fra kroppen i stedet. Fotograf: Martin Dam Kristensen Skam og skyld Anne Hvarregaard Mose er enig med Henning Beck-Nielsen i, at diabetespigernes farlige form for slankekur formentlig er et underkendt problem. På Århus Universitetshospital har de foretaget nogle pilotundersøgelser i samarbejde med Psykologisk Institut, der viser, at der er en markant forhøjet tendens til forstyrret spiseadfærd blandt unge piger med diabetes. Her overvejer man nu at lave en langt større og landsdækkende undersøgelse. Ifølge udenlandske undersøgelser har mellem hver tredje og hver femte af alle unge piger med diabetes en spiseforstyrrelse. Hvis der kommer nogle danske tal på problemets omfang, kan det være med til at bryde tabu, mener Anne Hvarregaard Mose. Når hun får henvist piger med diabetes, der er dårligt regulerede, er det sjældent med den begrundelse, at de bruger insulinen som et slankemiddel. Men når hun spørger dem direkte, indrømmer de det. - Der er meget skam og skyld forbundet med spiseforstyrrelser, og man tror tit, at man er den eneste. Hvis man som behandler har mistanke om, at den unge udelader eller underdoserer insulin, kan det hjælpe at sige: Jeg har mødt en del piger, der lader være med at tage deres insulin for at tabe sig. Er det også sådan for dig? Og så bliver det nemmere for dem at være åbne om problemet, forklarer Anne Hvarregaard Mose. Hun efterlyser mere viden på området, så det i videst muligt omfang kan undgås, at de unge piger overhovedet begynder at bruge insulinen som et slankemiddel. Flere af diabeteseksperterne peger på, at der skal et stærkere samarbejde til mellem psykologer og de mere traditionelle behandlere som læger, sygeplejersker og diætister for at hjælpe pigerne, før det er for sent. >> Af Suna Haugaard Journalist i Diabetesforeningen Diabetes Juni

6 Jeg ville være som alle andre Fotograf: Martin Dam Kristensen Fra Astrid Alrø var omkring 13 år, har hun forsøgt at ignorere, at hun har type 1-diabetes. Hun har spist som kammeraterne og kun taget ganske lidt insulin og hun har prøvet både at sulte sig og overspise for så at kaste maden op bagefter. Først nu er hun på vej til et normalt liv. Alle teenageårene har for 19-årige Astrid Alrø handlet om mad og vægt og om at fortrænge sin diabetes for ikke at føle sig anderledes. Da hun fik konstateret type 1-diabetes som 10-årig, var mad ikke noget problem. Det var jo bare noget, man fik serveret, fortæller hun, der bor i Tilst ved Århus. Hendes mor har også type 1-diabetes, og Astrids blodsukker lå perfekt de første år. Men jo ældre hun blev, jo mere bevidst blev hun om, at hun var anderledes i forhold til sine kammerater. - Det begyndte at gå mig på ved børnefødselsdagene, hvor der altid var en særlig diabetesanretning til mig. Det var rigtig ubehageligt, fordi jeg var anderledes. Hvis der havde været bare én mere, der skulle have det samme, så havde det været noget helt andet. Men når jeg var den eneste, der skulle have en diabetes-kanelsnegl i stedet for de normale kanelsnegle, og de ikke smagte lige så godt som de andre, så følte jeg mig snydt og blev sur over, at jeg havde sukkersyge. Og så kom alt det der med at drikke og gå i byen. Det var jo heller ikke så velset, når man var diabetiker, og det blev jeg irriteret over, for veninderne gjorde det jo også, siger Astrid Alrø. Efterhånden lavede hun sin egen version af, hvordan hun skulle passe sin diabetes. Hun spiste det samme som sine venner, når hun var sammen med dem, og tog kun lidt insulin 6 Diabetes Juni 2008

7 derhjemme. Det gjorde det naturligt nok svært at styre blodsukkeret, der som regel lå på 25. Men for det meste målte hun slet ikke blodsukkeret. - Min mor forsøgte at snakke med mig og fortælle, at det var usundt, men min mor og far kunne sige hvad som helst til mig det var næsten bare en provokation til at fortsætte. De skulle i hvert fald ikke bestemme over mig, og jeg havde det egentlig fint nok. Jeg kunne godt mærke, at jeg havde kvalme og var træt, men det gjorde mig ikke noget, så længe jeg kunne være som alle de andre, siger Astrid Alrø. Som en narkoman Fra hun var omkring 13 år og indtil for nogle måneder siden, forsøgte Astrid at leve, som om hun ikke havde diabetes. Men mad har fyldt alt i hverdagen. Hun var ikke tilfreds med sit udseende og begyndte at sulte sig selv i perioder. I den værste periode talte hun hver eneste kalorie, hun spiste og tabte sig 12 kilo på et par måneder. Hun studerede en diabetesbog og vidste nøjagtigt, hvor lidt hun skulle spise for at tabe sig. - Jeg levede kun for at spise mindre kalorier næste dag. Det var det, der holdt mig oppe. Men så kan jeg huske min mormors fødselsdag i maj, hvor jeg var tvunget til at spise, fordi folk så på mig. Bagefter kunne jeg ikke håndtere, at jeg havde fået for mange kalorier den dag. Det var ikke godt nok, og så kunne det hele være lige meget, og så overspiste jeg. Det blev vildere og vildere. Et flutes og så en hel pose flutes. Som en narkoman, der skal have stoffer. Bagefter gik jeg i panik, for det var jo alligevel ikke lige meget, og så kastede jeg op eller lod være med at spise, fortæller Astrid Alrø. Det blev en ond cirkel af vægttab, overspisning og atter vægttab, og hendes diabetes blev til noget, hun ville tage sig af, når hun blev ældre. - Jeg slog det hen som yngre. Jeg tænkte altid, at jeg ville begynde at leve, som jeg skulle, om et års tid. Jeg skal bare lige være voksen, tænkte jeg. Men så da jeg blev 17, 18, 19 år begyndte jeg at tænke over, at nu har jeg jo levet sådan, siden jeg var 13 og gad vide, om der snart kommer til at ske noget? Og så kom frustrationerne over, hvordan jeg skulle komme af med det grimme spisemønster. Det kunne jeg jo ikke. Men i begyndelsen af 2008 fik Astrid mulighed for at gå i et behandlingsforløb tre dage om ugen på afsnit for spiseforstyrrelser på Århus Universitetshospital. Det var en stor beslutning, for hun måtte droppe ud af handelsskolen. Men nu hvor Astrid netop har afsluttet behandlingen, siger hun, at det har været den bedste hjælp, hun kunne forestille sig at få. - Fordi jeg fandt ud af, at der var andre lige som mig. Og så har jeg været hos en diætist for at snakke om min diabetes. For mig er det, som om jeg lige har fået sukkersyge, men nu kan jeg bedre acceptere det måske fordi jeg er ved at blive voksen, siger Astrid Alrø. >> Af Suna Haugaard Journalist i Diabetesforeningen Psykologen: Forældre har svært ved at slippe Teenagere med diabetes bliver som regel mødt med den holdning, at deres diabetes bør være deres vigtigste prioritet. Men som teenager er det vigtigt at finde sin identitet for at blive et helt menneske, siger diabetespsykolog Anne Hvarregaard Mose. - Det er vigtigt for dem, hvad kammeraterne synes og selv finde ud af, hvad de mener i forhold til forældrene. Det skal man forstå, og som forældre skal man på den ene side have is i maven, men på den anden side skal man heller ikke slippe tøjlerne helt. - Ved alle typer spiseforstyrrelser ser man ofte, at der er en konflikt mellem afhængigheden af ens forældre og trangen til at løsrive sig. Det bliver særlig interessant, når vi snakker diabetes, for da har forældre ofte lidt sværere ved at slippe kontrollen med børnene end forældre til børn uden diabetes, siger Anne Hvarregaard Mose. Mistede trillingsøster En alvorlig spiseforstyrrelse kan gå rigtig galt. For knap fire måneder siden mistede Mette og Marianne deres trillingsøster, som igennem en årrække levede med en dårligt reguleret type 1-diabetes og i perioder brugte insulin som et slankemiddel. Hun blev kun 31 år. Læs mere på Diabetes Juni

8 behandling region sjælland Wow! Sikke en forandring! Hvor er du bare lækker! Du kender isis som det søde alternativ uden tilsat sukker og lav på fedt og kalorier. Det laver vi heller ikke om på i fremtiden. Det glade smil vil stadig møde dig i butikkerne. Filosofien er også den samme. Det skal ikke bare være godt for dig. Det skal også smage godt. Når du nu møder isis i en ny flot emballage, så er det fordi, vi gerne vil gøre det endnu nemmere for dig at se, hvad du spiser. isis vanille er til dig, der er vild med is. Den er sød og cremet med en skøn smag af vanille. Og så er den naturligvis ikke tilsat sukker, indeholder 66% mindre fedt og 55% færre kalorier. Du finder isis vanille, isis karamel og isis marcipan i alle større supermarkeder. For nærmeste forhandler kontakt isis på eller 8 Diabetes Juni 2008

9 Ih, altså... øh, tak, det er jo lige før, jeg smelter. Nu ser vi lige så godt ud, som vi smager! Diabetes Juni

10 behandling region sjælland 10 Diabetes Juni 2008

11 Adressen afgør kvaliteten af din behandling Hvor du bor henne i landet, er afgørende for, hvilken diabetesbehandling du får. Det er gået op for en del diabetikere i Region Sjælland, hvor der er mangel på både speciallæger og diabetesskoler. Danmark er et lille land, men på diabetesområdet kan selv små afstande betyde alverden. Det opdagede sygeplejerske og type 2-diabetiker Kirsten Halech, da hun for knap to år siden flyttede de 160 kilometer fra Humlebæk i Nordsjælland til Nykøbing Falster. - Det var som at komme til et uland. Jeg fik et chok, fortæller hun. Hun opdagede, at Lolland-Falster-området manglede flere af de basale elementer, der kræves for, at diabetikere kan føle sig trygge ved behandlingen af deres sygdom. Det har rystet Kirsten Halech, at der ingen fodterapeuter er ansat på Nykøbing Falster Sygehus, og at det sydlige hjørne af regionen lider under mangel på speciallæger og et markant fravær af diabetesskoler, hvor alle nydiagnosticerede diabetikere kan lære at leve bedre med sygdommen. - Vi burde faktisk advare diabetikere mod at flytte herned. Hvis man ikke gør noget hernede, kan man lige så godt sætte et skilt op ligesom ved fugleinfluenza, som får folk til at blive væk, siger hun, der har taget konsekvensen af sin kritik og nu arbejder målrettet for at bedre forholdene gennem sit engagement i Diabetesforeningens lokalkomité. Lægeflugt lukkede ambulatorium Det er ikke kun på Lolland-Falster, der er problemer med diabetesbehandlingen i Region Sjælland. Mere end et tusind diabetikere tilknyttet ambulatoriet på Sygehus Nord i Roskilde måtte i efteråret se sig om efter anden hjælp, da ambulatoriet blev lukket; inden for kort tid mistede ambulatoriet stort set samtlige speciallæger og sygeplejersker. Det resulterede i, at også flere type 1-diabetikere blev henvist til behandling hos deres praktiserende læge eller til andre sjællandske ambulatorier, som i forvejen har mange patienter. - Men det er ikke alle familielæger, som er lige gode til at tage sig af diabetikere. Hvorfor går regionen så ikke ind og presser på for at få flere familielæger til at melde sig til forløbsydelsen, lyder det fra Johnna Andersen, formand for lokalkomitéen i Køge. Forløbsydelsen er en nyskabelse i de praktiserende lægers overenskomst, som honorerer dem for at være tovholdere for deres kronisk syge patienter som for eksempel diabetikere. Indtil videre har kun omkring ti procent af landets praktiserende læger meldt sig til ordningen. Ole Jensen har type 2-diabetes og bor i Køge. Han er utryg: - Rent helbredsmæssigt kan jeg se, det går tilbage. Alle alarmknapperne er egentlig tændt, men jeg føler ikke, der er nogen opbakning. Det virker ret tilfældigt på den måde, det kører, når jeg kommer på sygehuset, og jeg har svært ved at få svar på mine spørgsmål, forklarer den 46-årige diabetiker, som i fire år har været tilknyttet sygehuset i Køge. Savner tværfagligt udvalg Johnna Andersen forstår godt Ole Jensens bekymring. Hun henviser til, at det er langt billigere for samfundet at hjælpe diabetikerne med at styre sygdommen i hverdagen end at Diabetes Juni

12 behandling region sjælland skulle behandle senkomplikationer efter en dårligt reguleret diabetes. Det er for eksempel hjertelidelser, amputationer, dårligt syn og nyreproblemer. - Det er fuldstændig galimatias også økonomisk, for hvad koster det ikke samfundet i senkomplikationer, spørger hun. Undersøgelser fra Finland har tidligere vist, at en diabetiker med komplikationer er mere end tyve gange så dyr som en uden følgesygdomme. Siden sommeren 2007 har en gruppe lokalformænd i Region Sjælland presset på for at få regionen til at oprette et såkaldt diabetesudvalg. Det er et tværfagligt udvalg, som Sundhedsstyrelsen anbefaler regionerne at oprette for netop at sikre, at der er fokus på behandling og pleje af diabetikere. Syddanmark, Nordjylland og Midtjylland har fungerende diabetesudvalg, mens Region Hovedstaden er i gang. I Region Sjælland venter diabetikerne stadig. - Det vigtigste er, at vi får lavet det udvalg, så vi ikke hele tiden skal kæmpe med systemet for at få den behandling, vi burde. Det værste er, at der sidder politikere og accepterer, at der er forskel på diabetesbehandlingen fra region til region. Det går bare ikke, siger Anne Petersen, lokalkomitéformand på Lolland. Dårligere livskvalitet Diabetikere er ikke godt tjent med kun at få tilbud om kontroller hos den praktiserende læge, mener ledende overlæge, professor, dr.med. Henning Beck-Nielsen, Odense Universitetshospital. Han betragtes som en af landets eksperter i tilrettelæggelse af god diabetesbehandling. - Det kræver specialviden at behandle diabetes. Praktiserende læger ved meget om mange ting, men de har ikke den specielle kompetence inden for diabetesbehandling. I bedste fald bør diabetikerne behandles i et samspil mellem ambulatorier og prak tiserende læger, lyder vurderingen fra Henning Beck-Nielsen, der understreger, at han udtaler sig generelt og ikke specifikt om forholdene i Region Sjælland. Henning Beck-Nielsen kalder uddannelsen af diabetikere i de såkaldte diabetesskoler for helt afgørende : - Det ville være oplagt at sige, at vi kan komme til at se flere senkomplikationer, men det behøver ikke være tilfældet. Men uden uddannelse i, hvordan sygdommen skal passes, hvordan der skal spises og andre ting, vil livskvaliteten blive forringet for den enkelte diabetiker. Det står klart i den nationale handlingsplan for diabetes, at diabetesskoler skal være en af hjørnestenene i den gode behandling af diabetikere, siger han. >> Af Michael Korsbæk Journalist i Diabetesforeningen Illustration: Rasmus Bregnhøi Ambulatoriet er lukket. Den besked har flere diabetikere på Sjælland fået. 12 Diabetes Juni 2008

13 Ingen løfter fra regionen Region Sjælland svigter diabetikerne ved endnu ikke at have oprettet et tværfagligt diabetesudvalg. Det er beskeden fra flere diabetikere, som står frem på de foregående sider i dette blad med en hård kritik af Region Sjællands indsats. Forholdene i Region Sjælland var også den direkte årsag til, at Diabetesforeningen tirsdag den 13. maj mødtes med topfolk fra regionen i Sorø for at sætte fokus på problemerne og skabe forståelse for, at et diabetesudvalg ville kunne bidrage til løsningen af dem. Diabetesforeningens formand, professor, overlæge, dr.med., Allan Flyvbjerg måtte dog gå fra mødet uden løfte om, at der vil blive oprettet et diabetesudvalg i Region Sjælland: - Desværre har regionen ikke umiddelbart planer om at oprette et diabetesudvalg for at få bedre styr på diabetesindsatsen. Jeg forstår godt, hvis vores medlemmer i Region Sjælland er frustrerede over, at det sammenhængende patientforløb, de burde have, ikke eksisterer i tilstrækkelig grad, siger han og tilføjer, at det er af afgørende betydning, at der tilrettelægges en god rejse for diabetikeren gennem sundhedssystemet. - Og de særlige udfordringer i Region Sjælland, hvor der blandt andet er mangel på speciallæger, bliver jo ikke lettere at tackle uden et tværfagligt forum, pointerer Allan Flyvbjerg. Formanden for regionens forum for primær sundhed, Hjørdis Høegh-Andersen (V), deltog også i mødet: - Vi har allerede gjort nogle ting, som for eksempel at nedsætte et fællesudvalg, hvor vi nogle gange hvert år vil holde møde med patientforeningerne. Derudover er der nogle problemfelter, som vi er opmærksomme på. Dem arbejder vi på at løse til gavn for borgerne, siger hun. Vi følger udviklingen i Region Sjælland. Læs med på >> Af Michael Korsbæk Journalist i Diabetesforeningen Måler du dit blodsukker efter måltidet? CONTOUR -apparatet kan måltidsmarkere måleresultater INGEN KODNING Giver nøjagtige resultater 5 sekunders testtid Hukommelse 480 målinger Før måltid Efter måltid GRØSET A.DK For yderligere information kontakt: Bayer A/S, Diabetes Care Tlf: Diabetes Juni

14 behandling forløbsprogrammer Bedre hjælp til kronisk syge Regionerne er i vid udstrækning parate til at følge Sundhedsstyrelsens plan for en bedre behandling af diabetikere, viser rundringning foretaget af diabetes. Diabetikere er blandt de kronisk syge, der fremover skal opleve et mere sammenhængende behandlingsforløb i sundhedsvæsenet. Det er i hvert fald hovedidéen med det såkaldte forløbsprogram, som Sundhedsstyrelsen for nylig udsendte, og som skal fungere som en skabelon for regioner og kommuner. Nu er det så op til de fem regioner at få programmet til at arbejde ude i virkeligheden, fastslår chefkonsulent i Sundhedsstyrelsen, Lisbeth Høeg-Jensen: - Og så er det vores ansvar at sikre en opsamling af viden, så vi får forløbsprogrammet opdateret, efterhånden som erfaringerne kommer, siger hun. Der er ikke sat en tidsfrist for, hvornår regionerne skal være klar med deres egen udgave af skabelonen, men de fem regioner er i gang. Region Hovedstaden har netop haft et udspil om forebyggelse og kronisk sygdom i høring, og det indeholder bl.a. et stærkt fokus på patientuddannelse og samarbejde mellem de praktiserende læger og sygehusene. Formand for underudvalget vedrørende praksis- og forebyggelsesområdet, Vibeke Rosdahl (R), fortæller, at regionen kæmper med de IT-systemer, der skal få lægerne til at kunne være effektive tovholdere: - Hele idéen er, at lægen skal kunne følge den enkelte patient tættere og fodre resten af sundhedssystemet med oplysninger. Det skal på sigt give en bedre behandling, siger hun. Region Midtjylland har sat gang i at udvikle kronikerprogrammer på tre områder, herunder diabetes. Diabetesudvalget i regionen lægger op til et forløbsprogram tæt op ad anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens udspil. - Ikke mindst forebyggelsen af diabetes er noget, der er stor politisk vilje til at gøre noget ved, lyder det fra Aage Koch- Jensen (K), der bliver formand for udvalget vedrørende forbedret indsats for borgere med kroniske lidelser i Region Nordjylland satser i år på at få skabt forløbsprogrammer for fire ud af ni kroniske sygdomme, herunder diabetes. - Vi håber meget, at vi når de fire områder i år, men det er svært at garantere, for der er flere parter, som skal være enige. Men jeg oplever en stor velvilje alle steder fra, siger Vagn Nørgaard (S), formand for det rådgivende udvalg vedrørende KOL, hjerte-kar-sygdomme, demens og diabetes. Region Syddanmark har nedsat et særligt politisk udvalg for strategi for kronisk sygdom, herunder diabetes. Formanden, Bo Libergren (V), er godt tilfreds med, at indsatsen for kronisk syge organiseres i faste forløbsprogrammer: - Vi har diabetes med som et selvstændigt punkt i sundhedsaftalerne med kommunerne, og der er lavet forløbsaftaler på kommunalt plan. De skal sikre, at patienterne får behandling det rigtige sted, siger han. Region Sjælland vil i år samle erfaringer om behandlingen af kronisk syge i både praksis- og sygehussektoren. Erfaringerne skal danne grundlag for en regulær kronikerpolitik. Formanden for det såkaldte Forum for patientforløb er Søren Eriksen (S): - Det er rigtigt tænkt, at der er kommet en model en mere sikker plan for omsorgen for de mange, som lider af en kronisk sygdom. Vi ved jo, at det ikke ser godt ud for udviklingen af især type 2-diabetes, hvis vi ikke gør noget, og derfor har vi besluttet at bruge diabetes som et eksempel på den gode kronikeromsorg, siger Søren Eriksen, som dog erkender, at en af begrænsningerne for en god indsats er manglen på personale. Læs mere på om Sundhedsstyrelsens forløbsprogram. >> Af Michael Korsbæk Journalist i Diabetesforeningen 14 Diabetes Juni 2008

15 hvem sagde av? NovoFine 32G Tip Superflow TM Gør et stik til et prik NovoFine 32G Tip Superflow er en af verdens tyndeste insulinnåle med den største indre diameter og konisk indføringsspids 1. NovoFine 32G Tip Superflow giver mindre smerte ved injektion 1. NovoFine 32G Tip Superflow er en 6 mm tynd engangsnål, der passer til Novo Nordisk penne og injektionssystemer: FlexPen, NovoPen 4, NovoPen Junior, Innolet og NovoLet. Læs mere om NovoFine 32G Tip Superflow på: Reference: 1. Arendt-Nielsen L, Egekvist H, Bjerring P. Pain following controlled cutaneous insertion of needles with different diameters. Somatosensory and Motor Research, March/June 2006; 23(1/2): Changing diabetes Hos Novo Nordisk forandrer vi diabetes. I vores tilgang til at udvikle behandlinger. I vores engagement til at fungere både profitabelt og etisk. I vores søgen efter helbredelse. Vi ved, vi ikke bare behandler diabetes. Vi hjælper rigtige mennesker med at leve et bedre liv. Den forståelse ligger bag vores beslutninger og handlinger, og driver vores passion for at ændre behandlingen, opfattelsen og fremtiden for diabetes. Your feelings matter Diabetes Juni

16 klummen god behandling God behandling KLUMMEN Klummen er skrevet af redaktøren for diabetes, Helen H. Heidemann, 41 år. Hun er mor til 9-årige Asta, der fik konstateret type 1-diabetes, da hun var 3. En overlæge spurgte mig engang: Er det virkelig nødvendigt at have sådan en som Liljan, når man har et barn med diabetes? Hvad kunne jeg svare andet end: Nej. Men hvor er jeg glad for, at vi har det. Nu har vi ikke Liljan mere. Hun var diabetessygeplejerske på Hillerød Sygehus og døde i foråret efter en lungebetændelse. Liljan Nybo efterlod ikke bare sine egne to døtre og børnebørn, men også flere hundrede børn og forældre med tilknytning til diabetesambulatoriet i stor sorg. Hun var også kendt i Diabetesforeningen, hvor hun gennemførte mange børne-familiekurser. Og for familierne, der kom på Hillerød Sygehus, arrangerede Liljan blandt andet en weekendtur fra fredag til søndag hver sommer. Kernen i Liljans arbejde var, at børn med diabetes skulle have det godt, og at de var fuldstændig som andre børn. Min datter Asta mærkede straks, at Liljan altid var på hendes side. At komme på sygehuset var ren fryd. Vi skal op til Liljan og dagen var reddet. Langtidsprøven var altid god, uanset resultatet. Det var tilsyneladende ikke det vigtigste for Liljan og skabte indimellem problemer i forhold til læger og forældre. Det afgørende for Liljan var, at børnene lærte at leve med deres sygdom på en god måde. Så skulle det perfekte blodsukker nok komme. I de første mange uger efter, at Asta havde fået diabetes, skulle vi bare ringe til Liljan, hver gang vi havde målt et blodsukker. Så snakkede vi om, hvad vi skulle gøre mad, insulin eller var alt ok? Og sådan blev det ved. Hvornår skal vi ikke ringe mere? Det ved jeg ikke. Det er op til jer, sagde Liljan. Vi blev trygge og dermed også vores datter. Liljan gjorde os flyvefærdige i den allermest kritiske tid, hvor man ikke aner sine levende råd. For Liljan var det en livsopgave at være den person, som børn med diabetes kunne ty til. Og jeg tror, Liljan havde fat i den lange ende. Min datter havde aldrig sagt ja til insulinpumpe, hvis Liljan ikke havde reklameret for det. Min datter havde aldrig nogensinde fået et så afklaret forhold til sin diabetes, hvis ikke Liljan havde hjulpet hende på vej. Tillid og en god, respektfuld relation mellem behandler og patient er også en del af en god diabetesbehandling. Da vi fortalte Asta, at Liljan var død, strømmede tårerne ned ad hendes kinder. Hun var så sød, blev hun ved med at sige. Få dage forinden havde vi været med gode venner på Tenerife, og Asta og hendes veninde Louise, der også har type 1-diabetes, gik en aften foran os voksne og snakkede. Jeg spidsede ører, da talen faldt på diabetes: Jeg ville ønske, vi ikke havde sukkersyge. Ja, det ville jeg også. Det er rigtigt. Det ville også ha været rigtig ærgerligt. Og vi havde heller ikke lært Liljan at kende. Men så havde vi ikke lært hinanden at kende. Nej, det ville ha været ærgerligt. Tak for udsøgt god behandling kære Liljan 16 Diabetes Juni 2008

17 ACCU-CHEK Aviva is trademark of the Roche Group Roche Diagnostics Bad bare videre... Ren og skær afslapning. Ingen bekymringer... Vi vil gøre vores for, at din ferie i 2008 bliver en uforglemmelig oplevelse. Derfor har vi lavet en guide med masser af tips og gode råd til dig med diabetes, så du er bedre klædt på til rejsen. Download folderen på hvor du også kan melde dig ind i Accu-Chek Klubben, der løbende giver dig den nyeste viden om diabetes. Bon voyage. Diabetes Juni

18 tema type arbejdsliv // // type arbejdsliv 1 + 2??????? Hvordan går det på jobbet? Det vil vi gerne vide i Diabetesforeningen. Stadig flere medlemmer kontakter os, fordi de har brug for et godt råd i forbindelse med deres arbejdsliv. Derfor sætter Diabetesf oreningen nu fokus på diabetikeres forhold på arbejdsmarkedet, bl.a. med en stor spørgeundersøgelse. På de følgende otte sider og på kan du læse om baggrunden for projektet og få et indblik i, hvordan fire diabetikere med type 1- og type 2-diabetes har det med deres arbejdsliv. 18 Diabetes Juni 2008

19 Kan du passe dit arbejde helt uden knas? Eller har du helbredsproblemer, som gør, at dine forhold på arbejdsmarkedet ikke er helt nemme? Det vil Diabetesforeningen gerne vide. Derfor har medlemmer i alderen 30 til 60 år for nylig modtaget et spørgeskema. - Vi får et stigende antal henvendelser fra diabetikere, der har problemer af den ene eller anden art på arbejdsmarkedet. Derfor har Diabetesforeningen besluttet at sætte særligt fokus på arbejdsmarkedet i den kommende tid, siger projektmedarbejder i Diabetesforeningen, Tina Vaarning. Det overordnede formål med projektet er at medvirke til, at diabetikere får et længere og et bedre arbejdsliv. Men faktisk eksisterer der i dag kun meget lidt faktuel viden om, hvor langt og hvor godt diabetikeres arbejdsliv faktisk er. Det vil projektet råde bod på med spørgeundersøgelsen. - Vi vil gerne høre fra diabetikerne selv, hvordan deres forhold er på arbejdsmarkedet. Med den sparsomme viden, der findes i dag, er der hverken belæg for at sige, at diabetikere ikke har gode forhold eller det modsatte, siger Tina Vaarning, der understreger, at alle diabetikere er forskellige og møder forskellige grader af udfordringer. Denne forskellighed vil Diabetesforeningen selvfølgelig respektere i det videre arbejde. Konkrete initiativer Spørgeundersøgelsen vil blive fulgt op af konkrete initiativer i foreningen. Måske bliver det aktuelt at prøve nogle tiltag af i praksis på arbejdspladser. Måske bliver det nødvendigt med lobbyarbejde over for politikerne, hvis der viser sig behov for lovændringer. Hvad det bliver, vides endnu ikke. Det vil afhænge af medlemmernes svar. Temaet er skrevet af: >> Marianne Bom Freelancejournalist De fortæller om deres arbejdsliv Christine Grøntved, 35 år. Journalist på ALT for damerne. Christine bruger humor, når hun skal fortælle sine kolleger om sin type 1-diabetes. Læs hendes historie på Karen Knudsen, 59 år. Sygehjælper. Lider af træthed og smerter i fødder pga. sin type 2-diabetes, men fortsætter på sit arbejde, hvor kollegerne hjælper hende. Du kan læse Karens historie på side 22. Simon Madsen, 37 år. Er butiksuddannet, men venter i dag på at få revalidering og komme i gang med en ny uddannelse. Simon har haft type 1-diabetes i fem år. Du kan læse hans historie på side 24. Annette Schumacher, 40 år. Har haft tre forskellige job, bl.a. som social- og sundhedshjælper, siden hun fik type 2-diabetes. Er nu på sygedagpenge. Læs hendes historie på Derfor er dit svar vigtigt Udfyld spørgeskemaet og send det retur til Diabetesforeningen inden den 9. juni. Sådan lyder opfordringen fra projektmedarbejder Tina Vaarning til de medlemmer af Diabetesforeningen, både type 1- og type 2-diabetikere, der har fået spørgeskemaet om arbejdsmarkedet. Hvis du ikke har modtaget et spørgeskema, men gerne vil deltage i undersøgelsen, kan du maile dine erfaringer til Tina Vaarning på Chat om arbejdsliv Diabetesforeningen har åbnet et nyt diskussionsforum på internettet med temaet arbejdsliv: Diabetes på jobbet. Her kan du dele dine gode såvel som dårlige erfaringer med arbejdslivet med andre. Det kræver blot, at du klikker dig ind på Diabetes Juni

20 tema arbejdsliv // type For rask til at Folk med diabetes har mere sygefravær fra jobbet end personer, der ikke har en kronisk sygdom. Det skyldes ikke deres diabetes, men følgesygdomme som hjerte-kar-sygdomme og depression. Diabetikere, der til syneladende klarer sig godt på jobbet, lider ofte af massiv træthed, men er for raske til at være rigtig syge. Det hele menneske skal i fokus, hvis diabetikere skal have et godt arbejdsliv. Det er ikke nok at fokusere på diabetes-reguleringen helbredet som sådan og hele livssituationen må med i betragtning. Det er konklusionen på et banebrydende forskningsprojekt og på de erfaringer med diabetikeres forhold på arbejdsmarkedet, der eksisterer i dag, fortæller en række fagpersoner, som diabetes har talt med. - Man er nødt til at have fokus på mere end diabetes, når man vil gøre noget ved diabetikeres sygefravær og livskvalitet, siger Thomas Lund, der forsker i sammenhængen mellem helbred og arbejdsliv hos SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Thomas Lund henviser til resultaterne af et finsk forskningsprojekt, der blev offentliggjort sidste år. Projektet viste to ting: Diabetikere har dobbelt så stor risiko for at blive sygemeldt mere end tre dage end andre uden kronisk sygdom. Den øgede risiko skyldes ikke diabetes, men ledsagende sygdomme som depression, hjerte-kar-sygdomme og bronkitis. - Det er ikke overraskende, at diabetikere har mere sygefravær end andre. De har man også vidst før. Men det er vigtig ny viden, at følgesygdommene har så stor betydning, siger Thomas Lund. De finske resultater ligger på linje med et canadisk forskningsprojekt, der i 2005 konkluderede, at det er følgesygdomme, der medfører nedsat livskvalitet hos diabetikere. Mangler kræfter Socialrådgiver i Diabetesforeningen Signe Hasseriis taler ofte med diabetikere om deres arbejdsliv, og hendes indtryk er, at mange arbejder på fuldstændig lige fod med kollegerne uden problemer. Men der er også nogle, som er så plaget af diabetes og følgesygdomme, at de får fleksjob eller førtidspension. Midt imellem de to grupper er der så en god bid, som knokler på efter bedste evne trods træthed og følgesygdomme. De er ikke syge nok til at få fleksjob eller pension, men de er heller ikke så raske, at de kan holde til det samme som mange andre. - Den gruppe har nogle svære år på arbejdsmarkedet. De arbejder på ordinære vilkår, men så har de heller ikke kræfter tilbage til andet, når de har fri, siger Signe Hasseriis. Praktiserende læge Claus Rendtorff, der bl.a. har været med til at udarbejde Diabetesforeningens patientvejledning for type 2-diabetikere, oplever også, at der er en gruppe diabetikere, der befinder sig i en gråzone i velfærdssamfundet. - De klarer sig som alle andre på arbejdsmarkedet. Men som følge af deres diabetes er de mere trætte, og deres diabetes er ikke så velreguleret, som den kunne være, fordi de arbejder hårdt og ikke har tid og overskud til at motionere, købe ind og lave sund mad, siger Claus Rendtorff, der har praksis i København. Især diabetikere med hjemmeboende børn har brug for mere fleksibilitet på arbejdet, mener Claus Rendtorff. For dem er jobbet typisk det eneste sted, der kan skæres timer. Man kunne derfor ifølge Rendtorff overveje at give diabetikere mulighed for at holde fri med lønkompensation fra det offentlige en formiddag om ugen eller en time om dagen til at ordne indkøb, sund madlavning og gå til motion. Ingen diskrimination Men sker der en diskrimination af diabetikere på arbejdsmarkedet? Det mener virksomhedskonsulent Mette Lange fra jobcentret i Horsens ikke. Hun formidler job til arbejdsløse og oplever, at arbejdsgiverne er ligeglade med, om de får henvist en diabetiker. 20 Diabetes Juni 2008

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

Her er symptomerne: Opdag diabetes i tide

Her er symptomerne: Opdag diabetes i tide Her er symptomerne: Opdag diabetes i tide Hjertekarsygdomme, dårlige øjne og nyreproblemer. Det er blot nogle af de sygdomme, som sender folk til lægen, hvorefter de kommer hjem med ikke blot én, men hele

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Ring dig til en bedre livskvalitet

Ring dig til en bedre livskvalitet 4. oplag Januar 2014 6.000 stk. Johnsen Offset A/S Ring dig til en bedre livskvalitet Diabeteslinjen er en telefonlinje, som har tid til dig. Her snakker du med en person, der selv kender til livet med

Læs mere

Kort fortalt. Type 1-diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Type 1-diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Type 1-diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Det er vigtigt, at du sammen med din behandler fører kontrol med dit blodsukker, blodtryk og kolesteroltal,

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Transskribering af samtale 1

Transskribering af samtale 1 Transskribering af samtale 1 Nå Arne det her det er optrapningsskemaet for Metformin. Nu kan du se her hvordan man sædvanligvis optrapper med ca. 500 mg om ugen. Det du får nu er... Jeg får to gange om

Læs mere

En dag er der ingenting tilbage

En dag er der ingenting tilbage For et halvt år siden fik Helle Johansen at vide, at hun lider af demenssygdommen Alzheimers. Den har ændret hende for altid, og hun kæmper stadig med at forene sig med tanken om, at sygdommen er uhelbredelig.

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

HIV, liv & behandling. Krop og psyke

HIV, liv & behandling. Krop og psyke HIV, liv & behandling Krop og psyke Denne folder er beregnet til hiv-smittede, som ønsker information om de fysiske og psykiske sider ved at leve med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Personas. Horsens på forkant med sundhed

Personas. Horsens på forkant med sundhed Personas Horsens på forkant med sundhed Materiale og metode Baggrundsmateriale Interviews af borgere Feltstudier på hospital og i hjemmeplejen Egne erfaringer (tidligere ansættelser i hjemmeplejen og på

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Demenssygeplejerske, Tinna Klingberg.

Demenssygeplejerske, Tinna Klingberg. Kursus for pårørende til mennesker med demens. Undersøgelsens problemstilling: Betydningen af at deltage i et kursus for pårørende til demensramte, og hvordan det afspejles i håndteringen af hverdagslivet

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille Sølvhøi levede hele sin ungdom med spisevægring. Da hun var 15 år, prøvede hun for første gang at begå selvmord. Her er hendes

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES B Ø R N NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES Gode råd Du skal ikke vælge, hvor du vil bo, hvis du synes, det er for svært. Du skal ikke passe på din far og mor efter skilsmissen. Det ansvar er for stort for dig.

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

HIV, liv & behandling. Sociale rettigheder

HIV, liv & behandling. Sociale rettigheder HIV, liv & behandling Sociale rettigheder Denne folder er beregnet til hiv-smittede, der har spørgsmål i forhold til sociale rettigheder og muligheder. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

Skoleelevers spisevaner

Skoleelevers spisevaner Københavns Universitet Pro Children Institut for Folkesundhedsvidenskab Oktober 2003 Skoleelevers spisevaner Spørgeskema til elever Oktober 2003 Kære skoleelev Vi beder dig hjælpe os med en undersøgelse

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Seniorjobberen. 26 november 2015. Nøglemedarbejderen på Vanløse skole. Seniorjobberen Nyhedsbrev. Nr. 10. Nyhedsbrev

Seniorjobberen. 26 november 2015. Nøglemedarbejderen på Vanløse skole. Seniorjobberen Nyhedsbrev. Nr. 10. Nyhedsbrev 26 november 2015 Nr. 10-26. november 2015. Nr. 10 Nøglemedarbejderen på Vanløse skole Redaktionen har været på Vanløse Skole og lavet et portræt af Dorte Christensen, der er ansat i seniorjob som administrativ

Læs mere

Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Forskningsleder, Ph.d. Bibi Hølge-Hazelton

Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Forskningsleder, Ph.d. Bibi Hølge-Hazelton Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Fokus: Alvorligt syge Inspiration: SSTs anbefalinger Men pårørende til andre syge skal ikke overses. Diabetes, astma eller gigtpatientens

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Kort fortalt. Type 1½-diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Type 1½-diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Type 1½-diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister I starten er det svært at håndtere og huske det hele, men efterhånden bliver det rutine for langt de

Læs mere

Bonusmor: Et liv med dit barn og mit barn

Bonusmor: Et liv med dit barn og mit barn Bonusmor: Et liv med dit barn og mit barn Et liv med dit barn og mit barn er langtfra uden konflikter. Og tabuerne er svære at bryde Af Susanne Johansson, 30. september 2012 03 Bonusmor med skyld på 06

Læs mere

Ældreliv. Aktiv & Sund hele livet. Nyhedsbrev December 2015 Center for Velfærd & Omsorg

Ældreliv. Aktiv & Sund hele livet. Nyhedsbrev December 2015 Center for Velfærd & Omsorg Ældreliv Aktiv & Sund hele livet Nyhedsbrev December 2015 Center for Velfærd & Omsorg Aktiv og Sund- hele livet Mød en række borgere, der lever et sundt og aktivt liv i Lejre Kommune. Blandt andet Asger

Læs mere

liv&sjæl SARA-MARIE TEMA Styrk dit åndedræt Lær at elske dig selv fantastisk familieliv lev grønt Bliv vægtvogter med hang til grøn mad

liv&sjæl SARA-MARIE TEMA Styrk dit åndedræt Lær at elske dig selv fantastisk familieliv lev grønt Bliv vægtvogter med hang til grøn mad liv&sjæl Magasinet for bevidst livskvalitet Nr. 5 - oktober/november 2013 Kr. 48,00 TEMA Styrk dit åndedræt Coach dig selv til et fantastisk familieliv Derfor bør du give dig selv alenetid Lev let lev

Læs mere

f o a f a g o g a r b e j d e Vi går ikke på akkord med mennesker Læs hvad FOA gør for dig

f o a f a g o g a r b e j d e Vi går ikke på akkord med mennesker Læs hvad FOA gør for dig f o a f a g o g a r b e j d e Vi går ikke på akkord med mennesker Læs hvad FOA gør for dig Det handler om mennesker Social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter er helt specielle mennesker.

Læs mere

Børn med type 1-diabetes

Børn med type 1-diabetes Kort fortalt Børn med type 1-diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister At være anderledes Børn med diabetes kan føle sig anderledes og synes måske, det er uretfærdigt,

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Jeg kan mærke hvordan du har det

Jeg kan mærke hvordan du har det OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre

Læs mere

Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet.

Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet. Arbejdstidsspillet Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet. 1) Taler med din leder og beder om at få

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Gør jeres Lænkeforening mere synlig kan forhåbentlig være en hjælp for jer, når I vil arbejde med at synliggøre jeres forening og Lænkens værdier.

Gør jeres Lænkeforening mere synlig kan forhåbentlig være en hjælp for jer, når I vil arbejde med at synliggøre jeres forening og Lænkens værdier. Kære lokalforeninger. Der er stadig mange danskere, som drikker alt for meget og som har brug for støtte til at komme ud af alkoholproblemet. Derfor er det vigtigt, at Lænken er synlig og meget mere kendt,

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket.

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket. KLAUSUL: DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Tale til stormøde om efterløn den 2. februar 2011 i Odense Indledning Harald Børsting Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere.

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Erna Secilmis fra Tyrkiet føler sig forskelsbehandlet i forhold til danske handicapfamilier, der i hendes øjne kommer lettere til hjælpemidler

Erna Secilmis fra Tyrkiet føler sig forskelsbehandlet i forhold til danske handicapfamilier, der i hendes øjne kommer lettere til hjælpemidler Artikel fra Muskelkraft nr. 3, 2004 Sproget er en hæmsko Erna Secilmis fra Tyrkiet føler sig forskelsbehandlet i forhold til danske handicapfamilier, der i hendes øjne kommer lettere til hjælpemidler Af

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt Af Ben Furman Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt er en historie om en lille dreng som finder en løsning på sine tilbagevendende mareridt. Jesper overnatter hos hans bedstemor

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013 Mobning på facebook Anna Kloster, november 2013 At være barn i dagens Danmark betyder, at man er opvokset med mange medier omkring sig. Særligt har de unge taget det sociale medie Facebook til sig. Efter

Læs mere

Interview med Kirsten den 25.maj 2011

Interview med Kirsten den 25.maj 2011 Interview med Kirsten den 25.maj 2011 Interviewere (I): Rosa Ryberg, Lene Andersen Deltager: Kirsten 00:00 00:40: Kort introduktion af projektet I: Først så vil jeg høre hvad din uddannelse er og din nuværende

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Børn med type 1-diabetes

Børn med type 1-diabetes Kort fortalt Børn med type 1-diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister At være anderledes Børn med diabetes kan føle sig anderledes og synes måske, det er uretfærdigt,

Læs mere

Projektgruppemøde MultiMinen (Mad og motion tilbud til overvægtige børn i indskolingen)

Projektgruppemøde MultiMinen (Mad og motion tilbud til overvægtige børn i indskolingen) Bilag 4 - LOGBOG Mandag den 6/9 Projektgruppemøde MultiMinen (Mad og motion tilbud til overvægtige børn i indskolingen) Deltagere: Birgitte Projektleder, halvdelen af tiden på MultiMinen Annette Træner

Læs mere

Kan du spise & træne efter dit DNA? Kan du skræddersy den perfekte kost og motion ud fra dine gener? fit har testet og se resultatet.

Kan du spise & træne efter dit DNA? Kan du skræddersy den perfekte kost og motion ud fra dine gener? fit har testet og se resultatet. Kan du spise & træne efter dit DNA? Kan du skræddersy den perfekte kost og motion ud fra dine gener? fit har testet og se resultatet. Af: Anne Hermansen, foto: Peter Nørby JEANET KLEVANG Fakta: 43 år.

Læs mere

Afsluttende spørgeskema

Afsluttende spørgeskema BRU-2 Afsluttende spørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-Slut GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Transskribering af interview med Nanna

Transskribering af interview med Nanna Transskribering af interview med Nanna [00:00:09.15] Interviewer 1: Der er lige noget formalia som jeg er nødt til at sige. Samtalen bliver optaget sådan så vi kan bruge det i vores speciale og du bliver

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2015 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

Konflikthåndtering mødepakke

Konflikthåndtering mødepakke Indledning af historie Trin 1 Her er Louise. For et halvt år n købte hun en mobiltelefon til 2500 kr. hos jer, men nu er bagcoveret i stykker, og hun er kommet for at bytte den. Her er Kasper. Han er lidt

Læs mere

Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt

Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt Følg Rikkes kamp for at tabe 30 kilo Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt at sige nej til mad På trods af alle gode intentioner og et solidt team af eksperter i ryggen, har tallet på vægten ikke

Læs mere

HIV, liv & behandling. Ambulatoriebesøget

HIV, liv & behandling. Ambulatoriebesøget HIV, liv & behandling Ambulatoriebesøget Denne folder er beregnet til hiv-smittede, der går til regelmæssig kontrol på et infektionsmedicinsk ambulatorium. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

Kata: Vi tænkte, om du kunne starte med at fortælle lidt om dig selv. Du skal vide, at det vil være anonymt, og vi kommer til at skifte navn.

Kata: Vi tænkte, om du kunne starte med at fortælle lidt om dig selv. Du skal vide, at det vil være anonymt, og vi kommer til at skifte navn. Bilag 3 Interview med Mia. Mia er kærester med Martin og sammen har de datteren Mette. Kata: Jeg stiller spørgsmålene, og hedder Katariina Sofie: Jeg hedder Sofie, og jeg vil supplere Katariina. Kata:

Læs mere

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp Prøve i Dansk 3 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Teksthæfte Delprøve 2A: Sundhed og faste Delprøve 2B: Nabohjælp Der er et teksthæfte og et opgavehæfte. Læs først instruktionen i opgavehæftet.

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Slip af med hovedpinen

Slip af med hovedpinen Slip af med hovedpinen Stort set alle danskere oplever at have hovedpine en gang imellem. Men der er faktisk noget, du selv kan gøre for at slippe af med den. Blandt andet kan for mange hovedpinepiller

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

APU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet

APU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet APU-2 En spørgesskemaundersøgelse om helbredsrelateret livskvalitet HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit helbred. Oplysningerne vil give et overblik over,

Læs mere

Bilag 10. Side 1 af 8

Bilag 10. Side 1 af 8 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april

Læs mere

I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe du har været medlem i Fountainhuset? I: Og har du haft de samme arbejdsopgaver hele tiden eller hvordan?

I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe du har været medlem i Fountainhuset? I: Og har du haft de samme arbejdsopgaver hele tiden eller hvordan? Bilag E Transskribering af interview med Poul I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe du har været medlem i Fountainhuset? Poul: Jeg tror jeg har været her i ét år nu. I: Og har du haft de samme arbejdsopgaver

Læs mere

Når livet slår en kolbøtte

Når livet slår en kolbøtte Når livet slår en kolbøtte - at være en familie med et barn med særlige behov Af Kurt Rasmussen Januar 2014 Når der sker noget med én i en familie, påvirker det alle i familien. Men hvordan man bliver

Læs mere