Oplæg til en proces for udarbejdelse af en strategi på idræts- og fritidsområdet i Holstebro Kommune

Transkript

1 Oplæg til en proces for udarbejdelse af en strategi på idræts- og fritidsområdet i Holstebro Kommune Indledende om fritids- og idrætsområdet i Holstebro Kommune. Fritids- og idrætsområdet i Holstebro Kommune er præget af stabil drift, og der er mange velfungerende klubber og foreningstilbud indenfor området. En rigtig god indikator for dette er, at Holstebro Kommune i 2014 blev udpeget til årets idrætskommune i Danmark, hvilket er en fin hædersbevisning. Denne har sin baggrund i en årelang politisk prioritering og satsning på gode vilkår for fritids- og idrætslivet. Desuden begrundende DIF valget af Holstebro Kommune til årets idrætskommune med den styrkelse af idrættens kompetence, der lå i ansættelsen af tre nye medarbejdere i 2013 på fritids- og idrætsområdet, heraf en i samarbejde med DGI Vestjylland. Derudover blev der peget på betydningen af arbejdet med Fit Deal, den styrkede indsats i boligområdet Trekanten samt de rammer der er for teenagers udøvelse af idræt. I det seneste 1½ år har ansættelsen af de nye medarbejdere skabt kapacitet i forvaltningen til iværksætte nogle nye udviklingsprojekter. Gennem de senere år har en række forandringer præget idræts- og fritidsområdet: Nye idrætter stiller nye krav og standarder. Udviklingen indenfor de kendte idrætter og aktiviteter stiller nye krav og standarder, både til organisering og faciliteter. Foreningerne udfordres af faldende medlemstal og på deres monopol på at udbyde idræt. Borgerne stiller krav om mere fleksible idræts- og motionstilbud, flere individuelle tilbud samt flere tilbud målrettet kvinder. Idrætsområdet er blevet præget af markedsdannelse (bl.a. fitnesscentre). Eliteindsatsen er blevet langt mere markant som et interesse- og satsningsområde for flere klubber. Dette øger klubbers ambitionsniveau i forhold til vilkår og faciliteter. Disse udfordringer mærkes på landsplan, men også tydeligt i Holstebro Kommune. Det opleves bl.a. i form af stadigt flere ansøgninger om tilskud til lokaler og foreninger, et stigende ønske om at få nye eller forbedrede idræts- og foreningsfaciliteter samt ved at lokale foreninger sammen med landsdækkende foreninger udtrykker ønske om at få særlige aftaler om udviklingen af konkrete idrætsområder, som også forudsætter at der findes ekstraordinære økonomiske driftsmidler til disse indsatser. Hvad ved vi? Når vi vidensmæssigt vil dykke lidt dybere ned i fritids- og idrætsområdet i Holstebro Kommune, opstår der hurtigt spørgsmål, som vi på nuværende tidspunkt ikke aktuelt kan svare på, men som er vigtige, for at vi kan sætte det lange lys på idræts- og fritidsområdet i Holstebro Kommune, fx: Hvor meget / godt anvendes idræts- og fritidsfaciliteterne i Holstebro Kommune? (anvendelsesgrad)? Side 1

2 Hvor stor en procentdel af kommunens børn og unge dyrker idræt? Og hvor mange af kommunens børn og unge ophører sidenhen med at dyrke idræt? Og hvornår gør de det, og hvorfor? Hvad er vores strategi for at imødegå frafaldet af børn og unge der dyrker idræt? Hvordan har udviklingen i foreningernes medlemstal set ud de seneste år, og hvordan ser prognosen ud for de kommende år? For de foreninger der "banker på" med hensyn til investeringer: Ved vi hvordan foreningens fremtid / sportsgrenens fremtid ser ud (idrætsgrene i fremgang eller idrætsgrene med faldende opbakning)? Og ved vi dermed, om vi investerer i idrætsfaciliteter som er egnet til at dyrke den idræt, som medlemsmæssigt er i fremdrift (og har vi overblik over, hvor man kan understøtte "trenden i tiden og i fremtiden")? Hvilken landdistriktsstrategi har vi lagt til grund for de senere års investeringer i idrætsfaciliteter? Hvad er vores strategi for sammentænkning af sundhedsindsatsen og idræts- og fritidsindsatsen? Kunne drifts- og lokaletilskud nytænkes, sådan at en (mindre) del kun udløses, hvis foreninger understøtter konkrete politiske mål og indsatsområder? Hvor mange kroner pr. bruger koster idrætsanlæggene i anlæg / reparation + vedligeholdelse / drift? Og kan denne drift optimeres / kan der ved øget anlægsinvesteringer ske en optimering? Og koster haldrift det samme, uanset hvor vi ser hen i Holstebro Kommune? Hvilken effekt er der på indlæringen, såfremt idræts- og motionsvanerne for børn og unge øges? Det er på nuværende tidspunkt vanskeligt at give konkrete eller strategiske svar på ovennævnte spørgsmål. Formålet med ovenstående spørgsmål er også kun at gøre det klart, at der er behov for at styrke den strategiske profil for idræts- og fritidsområdet i Holstebro Kommune. Konkret foreslås, at Holstebro Kommune i resten af denne byrådsperiode arbejder med at klargøre og styrke den strategiske profil og den strategiske indsats på idræts- og fritidsområdet. Om 3 år bør vi stå med: 1. En klar analyse af udfordringerne på idræts- og fritidsområdet. Denne skal være drøftet og stemt af med idræts- og foreningslivet. 2. En strategi for hvordan flere børn og unge fastholdes i gode idrætsvaner. 3. En udvidelse af antal borgere, som omfattes af den kommunale idrætspolitik, ved at fokusere på forskellige målgrupper, uden at dette medfører meromkostninger. 4. En klar prioritering af, hvilke idrætsgrene der skal prioriteres (initiativ- og anlægsmæssigt) som elitesportsindsatser. 5. Nye principper for fordeling af de afsatte ressourcer på idræts- og fritidsområdet. Dette vil forudsætte en tæt dialog med idræts- og foreningslivet + bred politisk accept i Byrådet. 6. En langsigtet strategi for, hvordan der skal prioriteres og arbejdes med fritids- og idrætsområdet i Holstebro Kommune i de kommende 10 år, og som skal give svar og retning på de udfordringer, der fremgår af ovennævnte spørgsmål. En strategi-proces på idræts- og fritidsområdet i Holstebro Kommune For at kunne stå med en udarbejdet strategi på idræts- og fritidsområdet inden udgangen af denne byrådsperiode, er det nødvendigt at prioritere megen tid til processer og dialoger de næste 2-3 år. Strategien skal skabe kommunens og foreningernes værn i forhold til de mange udfordringer på idræts- og foreningsom- Side 2

3 rådet (nævnt i de første dots på side 1 i dette notat). Dette kræver, at der arbejdes systematisk og videnbaseret med tingene, og at klubber/foreninger inddrages godt og grundigt i processerne, sådan at vi får "lyttet godt efter / set os godt for", inden Holstebro Kommune kan stå med en strategi der sætter linjerne for udviklingen og sammenhængskraften på idræts- og fritidsområdet i næste år. Strategiprocessen er vigtigt, fordi kommunerne har en afgørende rolle i det danske idrætssystem. Langt de fleste offentlige penge til idrætten (især breddeidrætten kommer fra de kommunale kasser en selvom kommunerne bruger mange midler på idræt er det ikke alle borgere som er lige meget omfattet af kommunernes indsatser og strategier på idrætsområdet Forvaltningen har i december 2014 afholdt møde med Idrættens Analyseinstitut (IDAN), som er bekendt med at strategiprocesser på idræts- og foreningsområdet vinder frem i mange af landets kommuner. Konkret har IDAN gennemført omfattende undersøgelses- og analyseopgaver for flere kommuner de seneste år (bl.a. for Skanderborg, Københavns, Rudersdal og Allerød Kommune i de sidste 2 år). Flere af undersøgelserne er gennemført i et samarbejde mellem IDAN og Center for forskning i Idræt Sundhed og Civilsamfund (CISC) på Syddansk universitet. Analyserne har haft det formål at skabe grundige, troværdige og strategiske grundlag for kommuner og idrætten i forhold til kommunernes fremadrettede beslutninger, herunder til nytænkning og inspiration i foreningslivet og på drifts- og ledelsessiden i idrætsfaciliteter. Noget af det grundlag, som IDAN baserer sine analyser på, er tidligere landsdækkende undersøgelser indenfor idrætsområdet, bl.a.: Danskernes motions- og sportsvaner 2011 udarbejdet af IDAN i 2013 Fremtidens frivillige foreningsliv i idrætten udarbejdet af IDAN i 2012 Lokale- og Anlægsfondens facilitetsdatabase En række undersøgelser foretaget af CISC for kommuner de seneste år (bl.a. Odense, Fredensborg, Vordingborg, Furesø, Hvidovre, Bornholm, Esbjerg, Greve, Næstved, Høje-Taastrup og Syddjurs) Desuden har IDAN gennemført konkrete mindre analyser af idrættens drift og økonomi i konkrete kommuner, herunder kapacitetsbenyttelsesanalyser og spørgeskemaundersøgelser. Med afsæt i Allerød Kommune har IDAN opdelt kommunens borgere som idrætsudøvere i fire forskellige målgrupper, som findes i alle danske kommuner, men som i varierende omfang er berørt af den kommunale idrætspolitik. De fire målgrupper er: a) De skoleaktive: ruppen udgøres af eleverne på kommunens folkeskoler og tæller børn og unge mellem og 1 år som er idrætsaktive i skoletiden via den obligatoriske skoleidrætsundervisning og andre aktiviteter i skolen Idrætsundervisning er et skolefag på linje med matematik og dansk og har kun i begrænset omfang med det egentlige idrætspolitiske område i kommuner at gøre hvis man ser bort fra brugen af de kommunale idrætsfa iliteter (eller fa iliteter på skoler til skoleidræt Den nye folkeskolereform tilstræber en større integration mellem det lokale foreningsliv og skoleidrætsundervisningen å den vis kan foreningsidrætten, som typisk er et af kerneområderne i den kommunale idrætspolitik, komme til at spille en større rolle i og omkring børnenes skolehverdag i fremtiden. Side 3

4 b) De foreningsaktive: Denne gruppe består især af børn og unge mellem 7 og 15 år, som er hyppige medlemmer i de kommunale foreninger, samt unge og voksne (+16 år), der dog er foreningsaktive i noget mindre omfang end børnene. Fx i Allerød Kommune er 75 pct. af alle børn og unge mellem 10 og 15 år medlem af en idræts- forening, mens det gælder 45 pct. af de voksne (16 til 76 år). I Allerød Kommune har foreningslivet traditionelt været udgangspunkt for den kommunale idrætspolitik gennem folkeoplysningsloven og hovedparten af midlerne på idrætsområdet går til at anlægge, drive og stille kommunale idrætsfaciliteter til rådighed for foreningers aktiviteter med afsæt i folkeoplysningsloven. Desuden går en mindre del af midlerne til aktivitets- og lokaletilskud til foreninger, fortrinsvis til arbejdet med børn og unge under 25 år. c) De ikke-foreningsorganiserede idrætsudøvere: Denne gruppe består af idrætsaktive borgere, der ikke er medlem af en idrætsforening i kommunen (55 pct. af alle voksne dyrker idræt på egen hånd og i alt dyrker 28 p t af alle voksne idræt helt uden om foreningerne). Gruppen er stigende, og ikke-foreningsorganiseret idræt hitter især blandt unge voksne og ældre der sætter pris på selv at kunne bestemme tid og sted og mange dyrker idræt motion på egen hånd eller i andre forskellige sammenhænge (f eks på arbejdspladsen eller i privat regi Disse udøvere er ikke nødvendigvis aktive alene. Mange løber, vandrer eller dyrker fitness / styrketræning med venner og bekendte, fx i naturen eller i et kommercielt fitnesscenter. Traditionelt har kommuner ikke spillet en direkte rolle for at understøtte idrætsdeltagelsen hos denne udøvergruppe, men naturligvis er kommunernes generelle planlægning i forhold til indretningen af og udfoldelsesmulighederne i by- og naturområder væsentlig for de ikke-organiserede grupper, ligesom en stor del af de foreningsorganiserede ligeledes er aktive uden for foreningsregi og dermed drager nytte af disse tiltag. d) De idrætssvage/inaktive: Denne sidste gruppe har for tiden ikke et forhold til idræt, da de ikke er idrætsaktive eller holder pause. Der er tale om en bred gruppe, hvor nogle blot holder en pause fra idræt, mens andre har begrænset eller slet ingen idrætserfaring. Fx dyrker 5 pct. af børn og unge mellem 10 og 15 år i Allerød Kommune ikke idræt i fritiden (men i folkeskolen), mens 13 pct. af de voksne holder pause fra idræt for tiden (de idrætssvage) og 14 pct. er helt inaktive. De idrætssvage / inaktive falder ofte uden for den kommunale idrætspolitik, og tiltag på kommunalt niveau i forhold til at understøtte idrætsdeltagelsen og mindske andelen af folk, der er inaktive/holder pause, er typisk placeret under andre fagområder end idrætsområdet f eks i sundhedsforvaltninger enerelt er der stigende bevidsthed i kommunerne om potentialerne i at aktivere en større andel af befolkningen med idræt og fysisk aktivitet. De fire grupper giver grundlaget for at kunne arbejde mere nuanceret med om omprioritering af kommunens aktiviteter på idrætsområdet, sådan at kommunen kan understøtter flere borgere i målgruppen af de idrætssvage / inaktive. I forhold til en fremtidig strategi for Holstebro Kommunes idræts- og fritidsindsats, er der derfor behov for at få undersøgt, hvilke målgrupper der vil være relevante at arbejde med i Holstebro Kommune. Kunne det fx være: a) De skoleaktive, b) De foreningsaktive, c) Teenagerne, d) De selvorganiserede voksne og ældre samt e) idrætssvage/inaktive? Dette skal en undersøgelse nærmere kortlægge. Derfor foreslås det, at strategiprocessen i Holstebro Kommune sættes i gang fra starten af Side 4

5 Der startes med en information til klubberne / foreningerne på idræts- og fritidsområdet om den kommende proces, herunder med information om at processen vil give rig lejlighed til at debattere og idéudvikle, men at strategiprocessen også handler om at skabe et godt grundlag for fremtidens prioriteringer. Dernæst foreslås, at IDAN antages til at gennemføre en brugerundersøgelse, så borgernes idrætsvaner kortlægges, og så der ses på brug af - og tilfredshed med - idrætsfaciliteterne (nu og i fremtiden) at der fremlægges oversigt over idrætsfaciliteterne i Holstebro Kommune (udarbejdes af forvaltningen) at der udarbejdes en kapacitetsbenyttelsesanalyse (udarbejdes af forvaltningen) Dermed vil man få god viden om borgernes idræts- og fritidsvaner - og om ønskerne til faciliteter. Fx viste undersøgelsen fra Allerød Kommune, at de mest dyrkede aktiviteter blandt voksne er forskellige former for motionsaktiviteter (jogging/motionsløb, styrketræning og vandreture, som her tilfælles, at de ofte ikke dyrkes i de kommunale idrætsfaciliteter). Undersøgelsen viste også, at der på nær svømning er ret få voksne, der dyrker de øvrige klassiske foreningsidrætsgrene, fx fodbold, badminton og håndbold. Desuden viste undersøgelsen fra Allerød Kommune, at der er stor forskel på aktivitetsniveauet indenfor gruppen af børn og unge; således er det højere hos årige end hos årige. Undersøgelserne i Holstebro Kommune vil således kunne bidrage til at finde løsninger på: Hvorledes man skal håndtere det faktum, at udviklingen indenfor de kendte idrætter og aktiviteter stiller nye krav og standarder, både til organisering og faciliteter. Hvordan / om kommunen kan bistå foreningerne i udfordringer med faldende medlemstal. Hvordan man kan arbejde med, at borgerne stiller krav om mere fleksible idræts- og motionstilbud, flere individuelle tilbud samt flere tilbud målrettet kvinder og dette skal gøres samtidigt med, at foreninger slås med faldende medlemstilgang. At fastholde flere børn og unge i gode idrætsvaner. At få prioriteret kommunens engagement i eliteindsatsen. At markedsdannelsen på idrætsområdet bidrager til, at stigende antal borgere dyrker motion og idræt, men gør det udenfor de fysiske rammer som kommunen investerer i. I udformningen af en idræts- og fritidsstrategi for Holstebro Kommune er der behov for at få tegnet klarere billeder på disse områder, fordi det både giver et forbedret overblik over borgernes ønsker til idrætsfaciliteter og dermed giver det muligheder for at afklare, hvorledes Holstebro Kommune vil arbejde og prioritere indsatsen på idræts- og fritidsområdet i årene fremover. Faser i strategiprocessen på idræts- og fritidsområdet i Holstebro Kommune For at kunne stå med en færdig strategi i løbet af denne byrådsperiode, er der behov for at igangsætte et procesforløb nu. Procesforløbet forslås at starte således: FØRSTE STEP Første step i processen er, at KFU godkender, at der gennemføres en strategiproces, og som bliver så bredspektret, at den: Side 5

6 a) indeholder et meget bredt syn / perspektiv på idræts- og fritidsområdet b) involverer flere politiske udvalg c) at processen bliver langvarig og involverende. d) at processen vil involvere analyse- og dokumentationsomkostninger ANDET STEP Andet step bliver, at der nedsættes to rådgivende organer i/for denne proces: 1. Der nedsættes et Advisory Board [AB] (5-6 eksterne personer) med repræsentanter på et nationalt niveau. Det foreslås, at AB repræsenterer: DGI, DIF (nationalt), Team Danmark, IDAN, Institut for Folkesundhed, Handicapidrættens Videnscenter og evt. Socialstyrelsen. Dette AB får til opgave at give idéer til og udfordre processen, som gennemføres i regi af Kultur- og Fritidsudvalget, og forventes samlet 2-3 gange over de næste 1½ år. 2. Der nedsættes et Rådgivende Organ [RO], som direkte involveres i strategiprocessen. Det foreslås at RO består af 6-8 personer der direkte eller indirekte målgrupper på idræts- og fritidsområdet i Holstebro Kommune (altså repræsentanter der kommer fra / har indsigt i følgende målgrupper: De foreningsaktive, teenagerne og de skoleaktive, de selvorganiserede voksne og ældre, de idrætssvage/inaktive samt elitesporten. Herunder vil der ønskes repræsentation fra Holstebro Idrætsråd og desuden vil VIA University College og rep. fra ungdomsuddannelserne inviteres til at deltage i RO). RO får til opgave at udfordre processen og bistå rådgivningsmæssigt i forbindelse med udformningen af strategien. Kultur-, idræts- og fritidsområdet vil være sekretariat for de to rådgivende organer, men desuden vil sundhedsområdet, beskæftigelses- og socialområdet, miljøområdet og børne- og ungeområdet være repræsenteret i sekretariatet for de to rådgivende organer. I denne fase vil der desuden være særskilt dialog med Holstebro Idrætsråd. TREDJE STEP I tredje step iværksættes undersøgelser af: borgernes idrætsvanerne + deres brug af - og tilfredshed med - idrætsfaciliteterne (nu og i fremtiden) idrætsfaciliteterne i Holstebro Kommune kapacitetsbenyttelsesanalyse FJERDE STEP I fjerde step inddrages interessenterne på idræts- og fritidsområdet aktivt i processen, dvs. primært via workshops og høringer. I dette forløb vil desuden blive inviteret en lang række øvrige interessenter, bl.a. repræsentanter for kommunale forvaltninger / afdelinger / institutioner og skoler, Holstebro Idrætsråd, VIA University College og repræsentanter fra ungdomsuddannelserne, og andre relevante aktører. Processen vil munde ud i en strategi, som kan gå i mange forskellige retninger. Eksempelvis: Hvordan man kan øge børn og unges udfoldelse indenfor bevægelse, leg og ldræt Side 6

7 Hvordan man kan fastholde unge i ungdomsuddannelserne som mere aktive idræts- og motionsudøvere end i dag. Hvordan man kan øge idræts- og motionsaktiviteten hos gruppen af idrætssvage/inaktive Hvordan man kan optimere lokaleanvendelsen Hvordan man kan gøre bedre brug af byrummet til idræts- og motionsaktiviteter Hvordan man kan øge idræt og motion hos borgere med et handicap /handicapidrætten) Der skal som del af denne proces - arbejdes med, hvorledes det kan gøres attraktivt for borgere og for foreninger at dyrke / at der dyrkes mere motion og idræt. Det skal afklares, hvorledes disse muligheder fremmes på en god og effektiv måde. Dette vil blive et af de spørgsmål som AB og RO kommer til at rådgive Holstebro Kommune om. Desuden skal der arbejdes med incitamentsmodeller, således at der fx via tilskudsmodeller kan opnås øget incitamenter til at fremme mere idræt og sundhed i Holstebro Kommune. Endvidere vil processen komme til at se på en afvejning mellem breddeidrætten og eliteidrætten. Denne afvejning vil have flere dimensioner: a) Medlemsgrundlag: Er der tilstrækkeligt medlemsgrundlag i idrætsklubberne til, at der kan være det fornødne rekrutteringsgrundlag i breddeklubberne til at eliten fortsat kan eksistere og udvikle sig. Og kræver dette fusioner eller samarbejde, eller er det bedre med de "1000 blomster der blomstrer?" b) Faciliteter: En undersøgelse gennemført af IDAN om eliteidrættens krav til offentlige idrætsanlæg fra januar 2014 viser, at eliteidrætten har en relativ høj status i langt de fleste kommuner. Ca. 60 % af kommunerne mener, at eliteidrætten tillægges stor værdi i kommunen, og dermed prioriteres med hensyn til faciliteternes beskaffenhed / omfang. Knap 75 % af kommunerne i IDANs undersøgelse siger desuden, at investeringer i anlæg, som målrettet skal anvendes af eliteidrætten, er en kommunal opgave. Det er desuden klargjort i undersøgelsen af visse idrætsforbund sætter pres på kommunerne for at sikre tilstrækkeligt veludviklede idrætsfaciliteter (opvisningsanlæg). Holstebro Kommune indgik i denne undersøgelse som én ud af 5 kommuner der desuden blev genstand for en egentlig interviewrunde. c) Back-up: Der er behov for at få klargjort behovet for backup til eliteindsatsen og eliteklubberne. Hvordan anvendes samarbejdet med Holstebro Elitesport, og hvilken retning er der for de klubber der indgår i den Team Danmark-aftale, der er indgået mellem Holstebro Kommune og Team Danmark? FEMTE STEP I det femte og sidste step formuleres forslag til strategien for idræts- og fritidsområdet i Holstebro Kommune. Hér vil både AB og RO få en rolle, og desuden vil de involverede i processerne fra tredje og fjerde step også blive involveret i gennemlæsning og kommentering af strategien. Det er naturligvis ikke muligt på nuværende tidspunkt at fastlægge noget klart billede af, hvad strategien kommer til at indeholde, men nogle af de elementer der har fokus er naturligvis allerede skitseret ovenfor i dette notat, men andre vil komme til i løbet af processen. Anders Kjærulff, 2. januar 2015 Side 7