Oplæg til en proces for udarbejdelse af en strategi på idræts- og fritidsområdet i Holstebro Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Oplæg til en proces for udarbejdelse af en strategi på idræts- og fritidsområdet i Holstebro Kommune"

Transkript

1 Oplæg til en proces for udarbejdelse af en strategi på idræts- og fritidsområdet i Holstebro Kommune Indledende om fritids- og idrætsområdet i Holstebro Kommune. Fritids- og idrætsområdet i Holstebro Kommune er præget af stabil drift, og der er mange velfungerende klubber og foreningstilbud indenfor området. En rigtig god indikator for dette er, at Holstebro Kommune i 2014 blev udpeget til årets idrætskommune i Danmark, hvilket er en fin hædersbevisning. Denne har sin baggrund i en årelang politisk prioritering og satsning på gode vilkår for fritids- og idrætslivet. Desuden begrundende DIF valget af Holstebro Kommune til årets idrætskommune med den styrkelse af idrættens kompetence, der lå i ansættelsen af tre nye medarbejdere i 2013 på fritids- og idrætsområdet, heraf en i samarbejde med DGI Vestjylland. Derudover blev der peget på betydningen af arbejdet med Fit Deal, den styrkede indsats i boligområdet Trekanten samt de rammer der er for teenagers udøvelse af idræt. I det seneste 1½ år har ansættelsen af de nye medarbejdere skabt kapacitet i forvaltningen til iværksætte nogle nye udviklingsprojekter. Gennem de senere år har en række forandringer præget idræts- og fritidsområdet: Nye idrætter stiller nye krav og standarder. Udviklingen indenfor de kendte idrætter og aktiviteter stiller nye krav og standarder, både til organisering og faciliteter. Foreningerne udfordres af faldende medlemstal og på deres monopol på at udbyde idræt. Borgerne stiller krav om mere fleksible idræts- og motionstilbud, flere individuelle tilbud samt flere tilbud målrettet kvinder. Idrætsområdet er blevet præget af markedsdannelse (bl.a. fitnesscentre). Eliteindsatsen er blevet langt mere markant som et interesse- og satsningsområde for flere klubber. Dette øger klubbers ambitionsniveau i forhold til vilkår og faciliteter. Disse udfordringer mærkes på landsplan, men også tydeligt i Holstebro Kommune. Det opleves bl.a. i form af stadigt flere ansøgninger om tilskud til lokaler og foreninger, et stigende ønske om at få nye eller forbedrede idræts- og foreningsfaciliteter samt ved at lokale foreninger sammen med landsdækkende foreninger udtrykker ønske om at få særlige aftaler om udviklingen af konkrete idrætsområder, som også forudsætter at der findes ekstraordinære økonomiske driftsmidler til disse indsatser. Hvad ved vi? Når vi vidensmæssigt vil dykke lidt dybere ned i fritids- og idrætsområdet i Holstebro Kommune, opstår der hurtigt spørgsmål, som vi på nuværende tidspunkt ikke aktuelt kan svare på, men som er vigtige, for at vi kan sætte det lange lys på idræts- og fritidsområdet i Holstebro Kommune, fx: Hvor meget / godt anvendes idræts- og fritidsfaciliteterne i Holstebro Kommune? (anvendelsesgrad)? Side 1

2 Hvor stor en procentdel af kommunens børn og unge dyrker idræt? Og hvor mange af kommunens børn og unge ophører sidenhen med at dyrke idræt? Og hvornår gør de det, og hvorfor? Hvad er vores strategi for at imødegå frafaldet af børn og unge der dyrker idræt? Hvordan har udviklingen i foreningernes medlemstal set ud de seneste år, og hvordan ser prognosen ud for de kommende år? For de foreninger der "banker på" med hensyn til investeringer: Ved vi hvordan foreningens fremtid / sportsgrenens fremtid ser ud (idrætsgrene i fremgang eller idrætsgrene med faldende opbakning)? Og ved vi dermed, om vi investerer i idrætsfaciliteter som er egnet til at dyrke den idræt, som medlemsmæssigt er i fremdrift (og har vi overblik over, hvor man kan understøtte "trenden i tiden og i fremtiden")? Hvilken landdistriktsstrategi har vi lagt til grund for de senere års investeringer i idrætsfaciliteter? Hvad er vores strategi for sammentænkning af sundhedsindsatsen og idræts- og fritidsindsatsen? Kunne drifts- og lokaletilskud nytænkes, sådan at en (mindre) del kun udløses, hvis foreninger understøtter konkrete politiske mål og indsatsområder? Hvor mange kroner pr. bruger koster idrætsanlæggene i anlæg / reparation + vedligeholdelse / drift? Og kan denne drift optimeres / kan der ved øget anlægsinvesteringer ske en optimering? Og koster haldrift det samme, uanset hvor vi ser hen i Holstebro Kommune? Hvilken effekt er der på indlæringen, såfremt idræts- og motionsvanerne for børn og unge øges? Det er på nuværende tidspunkt vanskeligt at give konkrete eller strategiske svar på ovennævnte spørgsmål. Formålet med ovenstående spørgsmål er også kun at gøre det klart, at der er behov for at styrke den strategiske profil for idræts- og fritidsområdet i Holstebro Kommune. Konkret foreslås, at Holstebro Kommune i resten af denne byrådsperiode arbejder med at klargøre og styrke den strategiske profil og den strategiske indsats på idræts- og fritidsområdet. Om 3 år bør vi stå med: 1. En klar analyse af udfordringerne på idræts- og fritidsområdet. Denne skal være drøftet og stemt af med idræts- og foreningslivet. 2. En strategi for hvordan flere børn og unge fastholdes i gode idrætsvaner. 3. En udvidelse af antal borgere, som omfattes af den kommunale idrætspolitik, ved at fokusere på forskellige målgrupper, uden at dette medfører meromkostninger. 4. En klar prioritering af, hvilke idrætsgrene der skal prioriteres (initiativ- og anlægsmæssigt) som elitesportsindsatser. 5. Nye principper for fordeling af de afsatte ressourcer på idræts- og fritidsområdet. Dette vil forudsætte en tæt dialog med idræts- og foreningslivet + bred politisk accept i Byrådet. 6. En langsigtet strategi for, hvordan der skal prioriteres og arbejdes med fritids- og idrætsområdet i Holstebro Kommune i de kommende 10 år, og som skal give svar og retning på de udfordringer, der fremgår af ovennævnte spørgsmål. En strategi-proces på idræts- og fritidsområdet i Holstebro Kommune For at kunne stå med en udarbejdet strategi på idræts- og fritidsområdet inden udgangen af denne byrådsperiode, er det nødvendigt at prioritere megen tid til processer og dialoger de næste 2-3 år. Strategien skal skabe kommunens og foreningernes værn i forhold til de mange udfordringer på idræts- og foreningsom- Side 2

3 rådet (nævnt i de første dots på side 1 i dette notat). Dette kræver, at der arbejdes systematisk og videnbaseret med tingene, og at klubber/foreninger inddrages godt og grundigt i processerne, sådan at vi får "lyttet godt efter / set os godt for", inden Holstebro Kommune kan stå med en strategi der sætter linjerne for udviklingen og sammenhængskraften på idræts- og fritidsområdet i næste år. Strategiprocessen er vigtigt, fordi kommunerne har en afgørende rolle i det danske idrætssystem. Langt de fleste offentlige penge til idrætten (især breddeidrætten kommer fra de kommunale kasser en selvom kommunerne bruger mange midler på idræt er det ikke alle borgere som er lige meget omfattet af kommunernes indsatser og strategier på idrætsområdet Forvaltningen har i december 2014 afholdt møde med Idrættens Analyseinstitut (IDAN), som er bekendt med at strategiprocesser på idræts- og foreningsområdet vinder frem i mange af landets kommuner. Konkret har IDAN gennemført omfattende undersøgelses- og analyseopgaver for flere kommuner de seneste år (bl.a. for Skanderborg, Københavns, Rudersdal og Allerød Kommune i de sidste 2 år). Flere af undersøgelserne er gennemført i et samarbejde mellem IDAN og Center for forskning i Idræt Sundhed og Civilsamfund (CISC) på Syddansk universitet. Analyserne har haft det formål at skabe grundige, troværdige og strategiske grundlag for kommuner og idrætten i forhold til kommunernes fremadrettede beslutninger, herunder til nytænkning og inspiration i foreningslivet og på drifts- og ledelsessiden i idrætsfaciliteter. Noget af det grundlag, som IDAN baserer sine analyser på, er tidligere landsdækkende undersøgelser indenfor idrætsområdet, bl.a.: Danskernes motions- og sportsvaner 2011 udarbejdet af IDAN i 2013 Fremtidens frivillige foreningsliv i idrætten udarbejdet af IDAN i 2012 Lokale- og Anlægsfondens facilitetsdatabase En række undersøgelser foretaget af CISC for kommuner de seneste år (bl.a. Odense, Fredensborg, Vordingborg, Furesø, Hvidovre, Bornholm, Esbjerg, Greve, Næstved, Høje-Taastrup og Syddjurs) Desuden har IDAN gennemført konkrete mindre analyser af idrættens drift og økonomi i konkrete kommuner, herunder kapacitetsbenyttelsesanalyser og spørgeskemaundersøgelser. Med afsæt i Allerød Kommune har IDAN opdelt kommunens borgere som idrætsudøvere i fire forskellige målgrupper, som findes i alle danske kommuner, men som i varierende omfang er berørt af den kommunale idrætspolitik. De fire målgrupper er: a) De skoleaktive: ruppen udgøres af eleverne på kommunens folkeskoler og tæller børn og unge mellem og 1 år som er idrætsaktive i skoletiden via den obligatoriske skoleidrætsundervisning og andre aktiviteter i skolen Idrætsundervisning er et skolefag på linje med matematik og dansk og har kun i begrænset omfang med det egentlige idrætspolitiske område i kommuner at gøre hvis man ser bort fra brugen af de kommunale idrætsfa iliteter (eller fa iliteter på skoler til skoleidræt Den nye folkeskolereform tilstræber en større integration mellem det lokale foreningsliv og skoleidrætsundervisningen å den vis kan foreningsidrætten, som typisk er et af kerneområderne i den kommunale idrætspolitik, komme til at spille en større rolle i og omkring børnenes skolehverdag i fremtiden. Side 3

4 b) De foreningsaktive: Denne gruppe består især af børn og unge mellem 7 og 15 år, som er hyppige medlemmer i de kommunale foreninger, samt unge og voksne (+16 år), der dog er foreningsaktive i noget mindre omfang end børnene. Fx i Allerød Kommune er 75 pct. af alle børn og unge mellem 10 og 15 år medlem af en idræts- forening, mens det gælder 45 pct. af de voksne (16 til 76 år). I Allerød Kommune har foreningslivet traditionelt været udgangspunkt for den kommunale idrætspolitik gennem folkeoplysningsloven og hovedparten af midlerne på idrætsområdet går til at anlægge, drive og stille kommunale idrætsfaciliteter til rådighed for foreningers aktiviteter med afsæt i folkeoplysningsloven. Desuden går en mindre del af midlerne til aktivitets- og lokaletilskud til foreninger, fortrinsvis til arbejdet med børn og unge under 25 år. c) De ikke-foreningsorganiserede idrætsudøvere: Denne gruppe består af idrætsaktive borgere, der ikke er medlem af en idrætsforening i kommunen (55 pct. af alle voksne dyrker idræt på egen hånd og i alt dyrker 28 p t af alle voksne idræt helt uden om foreningerne). Gruppen er stigende, og ikke-foreningsorganiseret idræt hitter især blandt unge voksne og ældre der sætter pris på selv at kunne bestemme tid og sted og mange dyrker idræt motion på egen hånd eller i andre forskellige sammenhænge (f eks på arbejdspladsen eller i privat regi Disse udøvere er ikke nødvendigvis aktive alene. Mange løber, vandrer eller dyrker fitness / styrketræning med venner og bekendte, fx i naturen eller i et kommercielt fitnesscenter. Traditionelt har kommuner ikke spillet en direkte rolle for at understøtte idrætsdeltagelsen hos denne udøvergruppe, men naturligvis er kommunernes generelle planlægning i forhold til indretningen af og udfoldelsesmulighederne i by- og naturområder væsentlig for de ikke-organiserede grupper, ligesom en stor del af de foreningsorganiserede ligeledes er aktive uden for foreningsregi og dermed drager nytte af disse tiltag. d) De idrætssvage/inaktive: Denne sidste gruppe har for tiden ikke et forhold til idræt, da de ikke er idrætsaktive eller holder pause. Der er tale om en bred gruppe, hvor nogle blot holder en pause fra idræt, mens andre har begrænset eller slet ingen idrætserfaring. Fx dyrker 5 pct. af børn og unge mellem 10 og 15 år i Allerød Kommune ikke idræt i fritiden (men i folkeskolen), mens 13 pct. af de voksne holder pause fra idræt for tiden (de idrætssvage) og 14 pct. er helt inaktive. De idrætssvage / inaktive falder ofte uden for den kommunale idrætspolitik, og tiltag på kommunalt niveau i forhold til at understøtte idrætsdeltagelsen og mindske andelen af folk, der er inaktive/holder pause, er typisk placeret under andre fagområder end idrætsområdet f eks i sundhedsforvaltninger enerelt er der stigende bevidsthed i kommunerne om potentialerne i at aktivere en større andel af befolkningen med idræt og fysisk aktivitet. De fire grupper giver grundlaget for at kunne arbejde mere nuanceret med om omprioritering af kommunens aktiviteter på idrætsområdet, sådan at kommunen kan understøtter flere borgere i målgruppen af de idrætssvage / inaktive. I forhold til en fremtidig strategi for Holstebro Kommunes idræts- og fritidsindsats, er der derfor behov for at få undersøgt, hvilke målgrupper der vil være relevante at arbejde med i Holstebro Kommune. Kunne det fx være: a) De skoleaktive, b) De foreningsaktive, c) Teenagerne, d) De selvorganiserede voksne og ældre samt e) idrætssvage/inaktive? Dette skal en undersøgelse nærmere kortlægge. Derfor foreslås det, at strategiprocessen i Holstebro Kommune sættes i gang fra starten af Side 4

5 Der startes med en information til klubberne / foreningerne på idræts- og fritidsområdet om den kommende proces, herunder med information om at processen vil give rig lejlighed til at debattere og idéudvikle, men at strategiprocessen også handler om at skabe et godt grundlag for fremtidens prioriteringer. Dernæst foreslås, at IDAN antages til at gennemføre en brugerundersøgelse, så borgernes idrætsvaner kortlægges, og så der ses på brug af - og tilfredshed med - idrætsfaciliteterne (nu og i fremtiden) at der fremlægges oversigt over idrætsfaciliteterne i Holstebro Kommune (udarbejdes af forvaltningen) at der udarbejdes en kapacitetsbenyttelsesanalyse (udarbejdes af forvaltningen) Dermed vil man få god viden om borgernes idræts- og fritidsvaner - og om ønskerne til faciliteter. Fx viste undersøgelsen fra Allerød Kommune, at de mest dyrkede aktiviteter blandt voksne er forskellige former for motionsaktiviteter (jogging/motionsløb, styrketræning og vandreture, som her tilfælles, at de ofte ikke dyrkes i de kommunale idrætsfaciliteter). Undersøgelsen viste også, at der på nær svømning er ret få voksne, der dyrker de øvrige klassiske foreningsidrætsgrene, fx fodbold, badminton og håndbold. Desuden viste undersøgelsen fra Allerød Kommune, at der er stor forskel på aktivitetsniveauet indenfor gruppen af børn og unge; således er det højere hos årige end hos årige. Undersøgelserne i Holstebro Kommune vil således kunne bidrage til at finde løsninger på: Hvorledes man skal håndtere det faktum, at udviklingen indenfor de kendte idrætter og aktiviteter stiller nye krav og standarder, både til organisering og faciliteter. Hvordan / om kommunen kan bistå foreningerne i udfordringer med faldende medlemstal. Hvordan man kan arbejde med, at borgerne stiller krav om mere fleksible idræts- og motionstilbud, flere individuelle tilbud samt flere tilbud målrettet kvinder og dette skal gøres samtidigt med, at foreninger slås med faldende medlemstilgang. At fastholde flere børn og unge i gode idrætsvaner. At få prioriteret kommunens engagement i eliteindsatsen. At markedsdannelsen på idrætsområdet bidrager til, at stigende antal borgere dyrker motion og idræt, men gør det udenfor de fysiske rammer som kommunen investerer i. I udformningen af en idræts- og fritidsstrategi for Holstebro Kommune er der behov for at få tegnet klarere billeder på disse områder, fordi det både giver et forbedret overblik over borgernes ønsker til idrætsfaciliteter og dermed giver det muligheder for at afklare, hvorledes Holstebro Kommune vil arbejde og prioritere indsatsen på idræts- og fritidsområdet i årene fremover. Faser i strategiprocessen på idræts- og fritidsområdet i Holstebro Kommune For at kunne stå med en færdig strategi i løbet af denne byrådsperiode, er der behov for at igangsætte et procesforløb nu. Procesforløbet forslås at starte således: FØRSTE STEP Første step i processen er, at KFU godkender, at der gennemføres en strategiproces, og som bliver så bredspektret, at den: Side 5

6 a) indeholder et meget bredt syn / perspektiv på idræts- og fritidsområdet b) involverer flere politiske udvalg c) at processen bliver langvarig og involverende. d) at processen vil involvere analyse- og dokumentationsomkostninger ANDET STEP Andet step bliver, at der nedsættes to rådgivende organer i/for denne proces: 1. Der nedsættes et Advisory Board [AB] (5-6 eksterne personer) med repræsentanter på et nationalt niveau. Det foreslås, at AB repræsenterer: DGI, DIF (nationalt), Team Danmark, IDAN, Institut for Folkesundhed, Handicapidrættens Videnscenter og evt. Socialstyrelsen. Dette AB får til opgave at give idéer til og udfordre processen, som gennemføres i regi af Kultur- og Fritidsudvalget, og forventes samlet 2-3 gange over de næste 1½ år. 2. Der nedsættes et Rådgivende Organ [RO], som direkte involveres i strategiprocessen. Det foreslås at RO består af 6-8 personer der direkte eller indirekte målgrupper på idræts- og fritidsområdet i Holstebro Kommune (altså repræsentanter der kommer fra / har indsigt i følgende målgrupper: De foreningsaktive, teenagerne og de skoleaktive, de selvorganiserede voksne og ældre, de idrætssvage/inaktive samt elitesporten. Herunder vil der ønskes repræsentation fra Holstebro Idrætsråd og desuden vil VIA University College og rep. fra ungdomsuddannelserne inviteres til at deltage i RO). RO får til opgave at udfordre processen og bistå rådgivningsmæssigt i forbindelse med udformningen af strategien. Kultur-, idræts- og fritidsområdet vil være sekretariat for de to rådgivende organer, men desuden vil sundhedsområdet, beskæftigelses- og socialområdet, miljøområdet og børne- og ungeområdet være repræsenteret i sekretariatet for de to rådgivende organer. I denne fase vil der desuden være særskilt dialog med Holstebro Idrætsråd. TREDJE STEP I tredje step iværksættes undersøgelser af: borgernes idrætsvanerne + deres brug af - og tilfredshed med - idrætsfaciliteterne (nu og i fremtiden) idrætsfaciliteterne i Holstebro Kommune kapacitetsbenyttelsesanalyse FJERDE STEP I fjerde step inddrages interessenterne på idræts- og fritidsområdet aktivt i processen, dvs. primært via workshops og høringer. I dette forløb vil desuden blive inviteret en lang række øvrige interessenter, bl.a. repræsentanter for kommunale forvaltninger / afdelinger / institutioner og skoler, Holstebro Idrætsråd, VIA University College og repræsentanter fra ungdomsuddannelserne, og andre relevante aktører. Processen vil munde ud i en strategi, som kan gå i mange forskellige retninger. Eksempelvis: Hvordan man kan øge børn og unges udfoldelse indenfor bevægelse, leg og ldræt Side 6

7 Hvordan man kan fastholde unge i ungdomsuddannelserne som mere aktive idræts- og motionsudøvere end i dag. Hvordan man kan øge idræts- og motionsaktiviteten hos gruppen af idrætssvage/inaktive Hvordan man kan optimere lokaleanvendelsen Hvordan man kan gøre bedre brug af byrummet til idræts- og motionsaktiviteter Hvordan man kan øge idræt og motion hos borgere med et handicap /handicapidrætten) Der skal som del af denne proces - arbejdes med, hvorledes det kan gøres attraktivt for borgere og for foreninger at dyrke / at der dyrkes mere motion og idræt. Det skal afklares, hvorledes disse muligheder fremmes på en god og effektiv måde. Dette vil blive et af de spørgsmål som AB og RO kommer til at rådgive Holstebro Kommune om. Desuden skal der arbejdes med incitamentsmodeller, således at der fx via tilskudsmodeller kan opnås øget incitamenter til at fremme mere idræt og sundhed i Holstebro Kommune. Endvidere vil processen komme til at se på en afvejning mellem breddeidrætten og eliteidrætten. Denne afvejning vil have flere dimensioner: a) Medlemsgrundlag: Er der tilstrækkeligt medlemsgrundlag i idrætsklubberne til, at der kan være det fornødne rekrutteringsgrundlag i breddeklubberne til at eliten fortsat kan eksistere og udvikle sig. Og kræver dette fusioner eller samarbejde, eller er det bedre med de "1000 blomster der blomstrer?" b) Faciliteter: En undersøgelse gennemført af IDAN om eliteidrættens krav til offentlige idrætsanlæg fra januar 2014 viser, at eliteidrætten har en relativ høj status i langt de fleste kommuner. Ca. 60 % af kommunerne mener, at eliteidrætten tillægges stor værdi i kommunen, og dermed prioriteres med hensyn til faciliteternes beskaffenhed / omfang. Knap 75 % af kommunerne i IDANs undersøgelse siger desuden, at investeringer i anlæg, som målrettet skal anvendes af eliteidrætten, er en kommunal opgave. Det er desuden klargjort i undersøgelsen af visse idrætsforbund sætter pres på kommunerne for at sikre tilstrækkeligt veludviklede idrætsfaciliteter (opvisningsanlæg). Holstebro Kommune indgik i denne undersøgelse som én ud af 5 kommuner der desuden blev genstand for en egentlig interviewrunde. c) Back-up: Der er behov for at få klargjort behovet for backup til eliteindsatsen og eliteklubberne. Hvordan anvendes samarbejdet med Holstebro Elitesport, og hvilken retning er der for de klubber der indgår i den Team Danmark-aftale, der er indgået mellem Holstebro Kommune og Team Danmark? FEMTE STEP I det femte og sidste step formuleres forslag til strategien for idræts- og fritidsområdet i Holstebro Kommune. Hér vil både AB og RO få en rolle, og desuden vil de involverede i processerne fra tredje og fjerde step også blive involveret i gennemlæsning og kommentering af strategien. Det er naturligvis ikke muligt på nuværende tidspunkt at fastlægge noget klart billede af, hvad strategien kommer til at indeholde, men nogle af de elementer der har fokus er naturligvis allerede skitseret ovenfor i dette notat, men andre vil komme til i løbet af processen. Anders Kjærulff, 2. januar 2015 Side 7

IDRÆTSFACILITETER FOR FREMTIDEN

IDRÆTSFACILITETER FOR FREMTIDEN Fredag d. 20.11, Kollekolle, Værløse Peter Forsberg Analytiker E: peter.forsberg@idan.dk IDRÆTSFACILITETER FOR FREMTIDEN Konference om idrætten i Region Hovedstaden DAGENS PROGRAM Hvem er Idrættens Analyseinstitut,

Læs mere

Samtidigt præges fritids- og idrætsområdet af en række udfordringer og forandringer, som optræder på landsplan, men også i Holstebro:

Samtidigt præges fritids- og idrætsområdet af en række udfordringer og forandringer, som optræder på landsplan, men også i Holstebro: Job- og personprofil, chef for biblioteks- og fritidsområdet Udgangspunktet Pr. 1. juni 2015 sker der en omlægning af organisationen i Kultur og Sundhedsforvaltningen i Holstebro Kommune. Her samles biblioteksområdet

Læs mere

IDRÆTSVANER I FIRE KOMMUNER

IDRÆTSVANER I FIRE KOMMUNER Peter Forsberg Analytiker Idrættens Analyseinstitut Jens Høyer-Kruse Postdoc. Syddansk Universitet Åbningsseminar 'Fremtidens Idrætsfaciliteter' IDRÆTSVANER I FIRE KOMMUNER Resultater, forskelle og ligheder

Læs mere

Forord. idrætsgymnasietilbud, en lang række nye eller moderniserede faciliteter er en realitet og Gentofte Kommune er blevet Breddeidrætskommune.

Forord. idrætsgymnasietilbud, en lang række nye eller moderniserede faciliteter er en realitet og Gentofte Kommune er blevet Breddeidrætskommune. Idræt og bevægelse til alle Gentofte Kommunes idræts- og bevægelsespolitik 2009-2012 Forord Alle borgere i Gentofte Kommune skal have mulighed for at leve et aktivt liv med idræt og bevægelse. Det stiller

Læs mere

IDRÆTSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d. 19.december 2012

IDRÆTSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d. 19.december 2012 IDRÆTSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d. 19.december 2012 HILLERØD KOMMUNE 1 Idrætspolitik Idrætten har en egenværdi, som det er vigtigt at tage udgangspunkt i. Idræt bygger på demokrati, samvær og gode oplevelser.

Læs mere

En rapport fra Danmarks Idræts Forbund 2013

En rapport fra Danmarks Idræts Forbund 2013 En rapport fra Danmarks Idræts Forbund 2013 Rapportens formål Identificere ligheder og forskelle mellem kommunernes idrætspolitiske prioriteringer Analysere og sammenligne idrætsforeningers rammevilkår

Læs mere

Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune

Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune » Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune Baggrund Kommunalbestyrelsen i Bornholms Regionskommune godkendte den 19. december 2013 en revideret idrætspolitik. Idrætspolitikken præciserer hvilke fokusområder

Læs mere

Faciliteter i fremtiden Hvor meget fylder foreningerne i fremtidens facilitetsdrift? Hvilke konsekvenser har det for faciliteterne?

Faciliteter i fremtiden Hvor meget fylder foreningerne i fremtidens facilitetsdrift? Hvilke konsekvenser har det for faciliteterne? Faciliteter i fremtiden Hvor meget fylder foreningerne i fremtidens facilitetsdrift? Hvilke konsekvenser har det for faciliteterne? 5. november 2014 Danske Sportsfaciliteters Brancheforening Fredericia

Læs mere

Idrætspolitik kan den gøre en forskel?

Idrætspolitik kan den gøre en forskel? Idrætspolitik kan den gøre en forskel? Bjarne Ibsen Professor og centerleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Har idrætspolitikken nået en korsvej? Men det sker,

Læs mere

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Idræt for alle Idræt og bevægelse er glæde, udfordring og fællesskab. Vi ønsker i Høje-Taastrup Kommune at skabe de bedst mulige rammer for et

Læs mere

Forslag til Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2012. Høringsmateriale

Forslag til Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2012. Høringsmateriale Forslag til Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2012 Høringsmateriale Indledning Idræts- og fritidspolitikken bygger på tematiserede dialogmøder og drøftelser med Børne- og Ungdomskorpsenes Samråd,

Læs mere

Danske Idrætsforeninger (DIF)

Danske Idrætsforeninger (DIF) Danske Idrætsforeninger (DIF) - Hvorfor, hvordan, hvornår Visionen Vi har en vision om at gøre Danmark til det bedste land i verden at dyrke idræt i. Vi skal være en nation, hvor idrætten indgår som en

Læs mere

Idræt og bevægelse til alle

Idræt og bevægelse til alle Idræt og bevægelse til alle Gentofte Kommunes idræts- og bevægelsespolitik 2013-16 GENTOFTE KOMMUNE Forord Med Gentofte Kommunes nye idræts- og bevægelsespolitik arbejder vi målrettet videre med at skabe

Læs mere

KULTUR- OG FRITIDSAFDELINGEN. Horsens Kommunes Idrætspolitik

KULTUR- OG FRITIDSAFDELINGEN. Horsens Kommunes Idrætspolitik KULTUR- OG FRITIDSAFDELINGEN Horsens Kommunes Idrætspolitik December 2006 Indholdsfortegnelse 1. Mission... 3 2. Vision... 3 3. Målsætninger og indsatsområder... 3 3.1 Breddeidræt:... 3 3.1.1 Målsætning...

Læs mere

Ny fritidspolitik? Identitet! Mennesker og mening! Hele mennesker, hele livet!

Ny fritidspolitik? Identitet! Mennesker og mening! Hele mennesker, hele livet! Ny fritidspolitik? Identitet! Mennesker og mening! Hele mennesker, hele livet! Ny fritidspolitik? Bruger- og borgerdialog i centrum. Processen og kommunikationen om initiativer er vigtigere end papiret.

Læs mere

DANSKERNES IDRÆTSVANER

DANSKERNES IDRÆTSVANER Idrætsstrategimøde, Køge, 21. juni 2014 Analytiker Trygve Buch Laub DANSKERNES IDRÆTSVANER Hvor er idrætten på vej hen? IDRÆTTENS ANALYSEINSTITUT Selvejende, uafhængig institution under Kulturministeriet

Læs mere

TEMA: Fremtidens idrætsfaciliteter: Ude og inde Inspiration til bedre drift og nye anlæg Faciliteter i fornyelse. Hvem kan skabe forandring?

TEMA: Fremtidens idrætsfaciliteter: Ude og inde Inspiration til bedre drift og nye anlæg Faciliteter i fornyelse. Hvem kan skabe forandring? Idrættens største udfordringer IV, Vejen Idrætscenter, 25/11/2014 Ordstyrer og vært Peter Forsberg, Analytiker, Idan E peter.forsberg@idan.dk TEMA: Fremtidens idrætsfaciliteter: Ude og inde Inspiration

Læs mere

Idrætspolitik. for Lyngby-Taarbæk Kommune

Idrætspolitik. for Lyngby-Taarbæk Kommune Idrætspolitik for Lyngby-Taarbæk Kommune Skole- og Fritidsudvalget vedtog i 2000 at nedsætte en arbejdsgruppe, der skulle udarbejde forslag til en Idrætspolitik - arbejdsgruppens kommissorium blev godkendt

Læs mere

Hvilke veje skal Ballerup Kommunes idrætspolitik mod år 2010 vælge? Politik handler grundlæggende om at diskutere vilkår, rettigheder og pligter:

Hvilke veje skal Ballerup Kommunes idrætspolitik mod år 2010 vælge? Politik handler grundlæggende om at diskutere vilkår, rettigheder og pligter: Idrætspolitik Ballerup Kommunes idrætspolitik Hovedlinier i den idrætspolitiske redegørelse mod år 2010 I efteråret 1997 vedtog kommunalbestyrelsen den idrætspolitik, der skal udgøre hovedlinien i Ballerup

Læs mere

Der er medtaget 93 kommuner i undersøgelsen, idet de små ø-kommuner som Fanø og Samsø ikke indgår.

Der er medtaget 93 kommuner i undersøgelsen, idet de små ø-kommuner som Fanø og Samsø ikke indgår. Kultur & Fritidscenter Notat 31. oktober 2013 Sagsbehandler: Klaus Helsøe Telefon: 43 57 71 16 Email: klj@ishoj.dk Journal eller CPR-nummer: Analyse mine kommentarer 2 - klj Danmarks Idræts Forbund - Foreningsundersøgelse

Læs mere

Talent- og Eliteidrætspolitik

Talent- og Eliteidrætspolitik Talent- og Eliteidrætspolitik Baggrund og formål Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget besluttede mødet den 2. december 2014 at igangsætte arbejdet med at formulere en politik indenfor talent- og eliteidræt,

Læs mere

Hvem former fremtidens idrætsliv? Stemmeaftalen om idræt. En forspildt chance for positiv forandring eller er der håb endnu?

Hvem former fremtidens idrætsliv? Stemmeaftalen om idræt. En forspildt chance for positiv forandring eller er der håb endnu? Hvem former fremtidens idrætsliv? Stemmeaftalen om idræt. En forspildt chance for positiv forandring eller er der håb endnu? 25. november 2014 Vejen Idrætscenter Idrættens største udfordringer IV Henrik

Læs mere

Politisk stemmeaftale om idræt

Politisk stemmeaftale om idræt 6. maj 2014 Politisk stemmeaftale om idræt Der er enighed mellem regeringen (Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre) og Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance

Læs mere

Nye veje til bedre idrætsfaciliteter?

Nye veje til bedre idrætsfaciliteter? Nye veje til bedre idrætsfaciliteter? Velkommen til Syddansk Universitet Institut for Idræt og Biomekanik Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Forsknings- og formidlingsinitiativet: Fremtidens

Læs mere

Tendenser, tal og måling på idrætsog facilitetsområdet

Tendenser, tal og måling på idrætsog facilitetsområdet Netværksmøde for halledere i Thisted Kommune, Benchmarking og optimering af driften 22. september 2016 Peter Forsberg Analytiker og ph.d. Idrættens Analyseinstitut/ Syddansk Universitet T: 40885279 E:

Læs mere

Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv

Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv 1 af 5 17-09-2012 15:11 Forside» Borger» Kultur og Fritid» Folkeoplysning» Folkeoplysningspolitik Politik for folkeoplysende virksomhed Indhold Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den

Læs mere

Baggrundsviden og fakta vedr. ny Fritids- og friluftsstrategi

Baggrundsviden og fakta vedr. ny Fritids- og friluftsstrategi Baggrundsviden og fakta vedr. ny Fritids- og friluftsstrategi Indhold Indledning... 1 Baggrundsviden og fakta... 2 Udvikling i foreningers medlemstal og befolkningssammensætningen i Faaborg-Midtfyn Kommune...

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Byrådets forord 3. Perspektiver og udfordringer 4-5. Fokus- og indsatsområder 6

Indholdsfortegnelse. Byrådets forord 3. Perspektiver og udfordringer 4-5. Fokus- og indsatsområder 6 Idrætspolitik 2010 1 Indholdsfortegnelse Byrådets forord 3 Perspektiver og udfordringer 4-5 Fokus- og indsatsområder 6 Organisering via Karizma Sport 7 Idrætsanlæg og træningsfaciliteter 7 Ledere og trænere

Læs mere

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2015-18 Idræt for alle Idræt og bevægelse er glæde, udfordring og fællesskab. Vi ønsker i Høje-Taastrup Kommune at skabe de bedst mulige rammer for et

Læs mere

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen SPORT I FOLKESKOLEN Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen 1. Baggrund og formål Gennem flere år har Team Danmark samarbejdet med kommunerne om udvikling af den lokale idræt.

Læs mere

Vision Målsætninger Værdier 2010-2012

Vision Målsætninger Værdier 2010-2012 Vision Målsætninger Værdier 2010-2012 S i d e 2 Indhold Indledning... 3 Vision... 4 Målsætninger... 4 Politik... 4 Service... 4 Udvikling... 4 Interessenter... 5 Værdikæde... 6 Idrætsrådet Silkeborg Kommunes

Læs mere

Idræt og motion til alle københavnere

Idræt og motion til alle københavnere Idræt og motion til alle københavnere Idrættens værdi for København er stor. Et aktivt deltagende idrætsliv: skaber livsglæde for den enkelte, forbedrer de sociale kompetencer og lærer ikke mindst børn

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

Kommunal idrætspolitik Hvordan? og hvad rykker?

Kommunal idrætspolitik Hvordan? og hvad rykker? Kommunal idrætspolitik Hvordan? og hvad rykker? Kick Off dagen Faaborg-Midtfyn Kommune & DGI Fyn Ringe, den Henrik H. Brandt Direktør, Idan Den største udfordring? Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark

Læs mere

1. Organisation. Elitekoordinatoren er medlem af Team Danmarks elitekoordinator-netværk og deltager i de regelmæssige

1. Organisation. Elitekoordinatoren er medlem af Team Danmarks elitekoordinator-netværk og deltager i de regelmæssige Team Danmark og Svendborg Kommune, herefter parterne, er blevet enige om denne samarbejdsaftale, som har til formål at fremme vilkårene for talentudvikling og eliteidræt i Svendborg Kommune. Parterne som

Læs mere

HAVETS MOTIONISTER En klub- og medlemsundersøgelse i Dansk Sejlunion

HAVETS MOTIONISTER En klub- og medlemsundersøgelse i Dansk Sejlunion HAVETS MOTIONISTER En klub- og medlemsundersøgelse i Dansk Sejlunion Af DIF Analyse v. Kasper Lund Kirkegaard HAVETS MOTIONISTER Baggrund for undersøgelsen Præsentation af de tre delnotater Hovedpointer

Læs mere

Nye stier i den kommunale idrætspolitik

Nye stier i den kommunale idrætspolitik Nye stier i den kommunale idrætspolitik Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik Har idrætspolitikken nået en korsvej? Men det sker, og så siger

Læs mere

Idræt i bevægelse. Idrætspolitik for Horsens Kommune KULTURAFDELINGEN

Idræt i bevægelse. Idrætspolitik for Horsens Kommune KULTURAFDELINGEN Idræt i bevægelse Idrætspolitik for Horsens Kommune KULTURAFDELINGEN Idræt i bevægelse Idrætspolitik for Horsens Kommune Vedtaget af Horsens Byråd d. 23.10.2012 Indhold Forord... 4 Idræt i bevægelse...

Læs mere

Den danske befolknings idrætsvaner

Den danske befolknings idrætsvaner Den danske befolknings idrætsvaner Idrætskonference, Frederikssund, 13. november 2012 Trygve Buch Laub trygve.laub@idan.dk Selvejende, uafhængig institution under Kulturministeriet Forskning og overblik

Læs mere

IDRÆTSLIVET OM 10 ÅR - BOLDBANERNES ROLLE

IDRÆTSLIVET OM 10 ÅR - BOLDBANERNES ROLLE Seminar Anlæg af græsboldbaner KU, Skov & Landskab 30. maj 2016 Henrik H. Brandt henrik.brandt@idan.dk IDRÆTSLIVET OM 10 ÅR - BOLDBANERNES ROLLE FOLKEOPLYSNING STÅR IKKE LÆNGERE ALENE - er Faaborg-Midtfyns

Læs mere

Forenings-, idræts- og voksenundervisningspolitik

Forenings-, idræts- og voksenundervisningspolitik Kolding Kommune Forenings-, idræts- og voksenundervisningspolitik Fritid og Idræt 13-11-2011 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Vision... 4 Mission... 4 Strategi... 4 Brugerinddragelse... 5 De frivillige

Læs mere

Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner. Slutevaluering - Resumé

Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner. Slutevaluering - Resumé Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner Slutevaluering - Resumé Udarbejdet for Af Juni 2012 1 Resumé I forsommeren 2009 udbød Kulturministeriet og Nordea-fonden en fælles pulje til breddeidrætskommuner.

Læs mere

Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025

Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025 Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025 Indhold Vi ses på cykelstien side 4-5 Vi bevæger os mere end gennemsnittet side 6-7 Så mange som muligt skal

Læs mere

Institutionen er oprettet ved Aalborg Byråds beslutning på mødet den 13. august 2001, og dens navn er Elitesport Aalborg.

Institutionen er oprettet ved Aalborg Byråds beslutning på mødet den 13. august 2001, og dens navn er Elitesport Aalborg. 1 Elitesport Aalborg 1 Institutionen er oprettet ved Aalborg Byråds beslutning på mødet den 13. august 2001, og dens navn er Elitesport Aalborg. 2 Institutionens formål er: at styrke og vedligeholde talentudvikling

Læs mere

Målsætninger for borgernes deltagelse i den folkeoplysende voksen-undervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde...

Målsætninger for borgernes deltagelse i den folkeoplysende voksen-undervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde... Indhold Indhold... 2 Introduktion... 3 Vision... 3 Målsætninger for borgernes deltagelse i den folkeoplysende voksen-undervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde... 4 Særlige indsatsområder...

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Introduktion Folketinget vedtog den 1. juni 2011 en række ændringer af folkeoplysningsloven. Et centralt punkt i den reviderede lov er, at alle kommuner

Læs mere

Faciliteter og frivillighed

Faciliteter og frivillighed Faciliteter og frivillighed Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet Forsamles og forenes om idræt Foreningsfrihed og forsamlingsfrihed

Læs mere

FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad?

FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad? Det brændende spørgsmål FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad? Den pæne forstads centrale karakteristika Definition af den pæne forstad Her defineres

Læs mere

BILAG 4 Ligestillingsvurdering af projekter i Klubhuspuljen 2012

BILAG 4 Ligestillingsvurdering af projekter i Klubhuspuljen 2012 BILAG 4 Ligestillingsvurdering af projekter i Klubhuspuljen 2012 Nærværende notat indeholder baggrundsinformation om køn og foreningsliv. Dette følges op af korte ligestillingsvurderinger af de enkelte

Læs mere

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed Guldborgsund Kommune Kultur- og fritidsafdelingen Parkvej 37 4800 Nykøbing F. Indhold Introduktion side 3 Vision side 4 Målsætninger side

Læs mere

Faciliteter - trends, tendenser og udfordringer

Faciliteter - trends, tendenser og udfordringer Faciliteter - trends, tendenser og udfordringer Sønderborg Kommune, ny idrætsstrategi 30. oktober 2014 Foreningsseminar: Broager Sparekasse Skansen Henrik H. Brandt, Idrættens Analyseinstitut henrik.brandt@idan.dk

Læs mere

Folkeoplysningspolitik Greve Kommune 2012

Folkeoplysningspolitik Greve Kommune 2012 Folkeoplysningspolitik Greve Kommune 2012 - tillæg til Idræts- og Fritidspolitikken á 2008 0. Indledning Greve Kommunes eksisterende folkeoplysningspolitik er beskrevet i Idræts- og Fritidspolitikken fra

Læs mere

Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016

Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016 Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016 Til alle foreninger, organisationer, interessenter og borgere i Fredericia kommune, Fredericia, den 11. april 2016 Arbejdet med at skabe en ny kultur- og idrætspolitik

Læs mere

KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET BEVILLINGSRAMME 40.35

KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET BEVILLINGSRAMME 40.35 Bevillingsramme 40.35 Folkeoplysning og fritidsaktiviteter mv. Ansvarligt udvalg Kultur- og Fritidsudvalget Beskrivelse af opgaver Bevillingsrammen omfatter: Ballerup Idrætsby bestående af Ballerup- og

Læs mere

Space. Fordeling af indsatser og ressourcer Den deltagende skole

Space. Fordeling af indsatser og ressourcer Den deltagende skole ne i Space Samme indsatser i alle kommuner Efter nærmere dialog med Syddansk Universitet stiller hver deltagende kommune i Space med to folkeskoler placeret i byzoner. Der sættes en række indsatser i gang

Læs mere

Idrætskonference i Randers 2010. lørdag den 18. september 8:30-15:00

Idrætskonference i Randers 2010. lørdag den 18. september 8:30-15:00 Idrætskonference i Randers 2010 lørdag den 18. september 8:30-15:00 SIKR (Samvirkende Idrætsklubber i Randers) arrangerer i samarbejde med Kultur- og fritidsforvaltningen en konference for idrætsforeninger

Læs mere

Faciliteter. Trends, tendenser og udfordringer

Faciliteter. Trends, tendenser og udfordringer Faciliteter. Trends, tendenser og udfordringer Stiftende generalforsamling Trefor Park, Odense 28. april 2014 Danske Sportsfaciliteters brancheforening Henrik H. Brandt, Idrættens Analyseinstitut henrik.brandt@idan.dk

Læs mere

Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune

Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune 2016 Indhold Indledning - Den folkeoplysende virksomhed i Skanderborg Kommune.. 3 Vision. 4 Mål.. 4 Folkeoplysningsudvalget. 6 Rammer for den folkeoplysende virksomhed..

Læs mere

IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE

IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE ET LIV MED IDRÆT OG BEVÆGELSE Et væsentligt grundlag for et godt og sundt liv er en mangfoldighed af tilbud om aktiv deltagelse i kommunens mange forskellige

Læs mere

Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus

Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus Indledning Aabenraa Kommune har igangsat en proces i forhold til udvikling af Aabenraa Svømme- og Idrætscenter. En udvikling, der skal munde ud i et nybyggeri

Læs mere

Fremtidens foreninger - medborgerskab, faciliteter, trends

Fremtidens foreninger - medborgerskab, faciliteter, trends Illustration udlånt af Center for Idræt og Arkitektur Fremtidens foreninger - medborgerskab, faciliteter, trends Idrættens Analyseinstitut Henrik H. Brandt, Idrættens Analyseinstitut Skive Stadion, den

Læs mere

Fritids- og Friluftspolitik Frem mod 2020 Syddjurs som fritids- og friluftskommune

Fritids- og Friluftspolitik Frem mod 2020 Syddjurs som fritids- og friluftskommune 1 of 12 Fritids- og Friluftspolitik Frem mod 2020 Syddjurs som fritids- og friluftskommune Version 1 - marts 2016 Vedtaget i Byrådet, Syddjurs Kommune 2016. 2 of 12 INDHOLD Forord... 3 Fritid- og friluftliv

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud

Læs mere

Handlekatalog til Idræts-, fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommune 2012.

Handlekatalog til Idræts-, fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommune 2012. Godkendt i Kultur- og Fritidsudvalget den 14. maj 2012. Handlekatalogets temaer (indsats = vi gør i politikken) Frivillige ledere Silkeborg Kommune letter de bureaukratiske krav til idræts- og fritidslivet

Læs mere

Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik

Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik SILKEBORG KOMMUNE Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik 2 Handlekatalog til realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommunes idræts-

Læs mere

Idrætsforeninger i Danmark rammer og vilkår

Idrætsforeninger i Danmark rammer og vilkår Idrætsforeninger i Danmark rammer og vilkår Præsentation Kultur- og Fritidsudvalget 5. november 2013 www.ballerup.dk Indledende bemærkninger Undersøgelsen ønsker at identificere forskelle og ligheder mellem

Læs mere

UDKAST. Idrætspolitik. for Esbjerg Kommune

UDKAST. Idrætspolitik. for Esbjerg Kommune UDKAST Idrætspolitik for Esbjerg Kommune Forord ikke skrevet endnu. Af udvalgsformanden for Kultur & Fritidsudvalget 2 3 Baggrund Idrættens positive betydning for samfundet er stor. Gennem flere generationer

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Hvidovre Kommune

Folkeoplysningspolitik for Hvidovre Kommune Udkast til Folkeoplysningspolitik for Hvidovre Kommune Folkeoplysningsudvalgets forslag af 10.11.11 1. Præsentation og målsætning 1 Det folkeoplysende arbejde, som foregår i kommunens foreningsliv aftenskolerne,

Læs mere

1. Organisation. Den nærmere organisering af Fredericia Kommunes arbejde med eliteidræt er beskrevet i bilag

1. Organisation. Den nærmere organisering af Fredericia Kommunes arbejde med eliteidræt er beskrevet i bilag Team Danmark og Fredericia Kommune, herefter parterne, er blevet enige om denne samarbejdsaftale, som har til formål at fremme vilkårene for talentudvikling og eliteidræt i Fredericia Kommune Parterne

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune

Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune Indledning Ballerup Kommune har tradition for at udvikle kommunen og byen i dialog med borgerne. I vision 2020 hedder det, at Vi satser på mennesker. Mennesker

Læs mere

De 22 parametre er fordelt på 4 overordnede emner: økonomi, faciliteter, frivillighed og idrætspolitik.

De 22 parametre er fordelt på 4 overordnede emner: økonomi, faciliteter, frivillighed og idrætspolitik. Idrætsforeninger i Danmark rammer og vilkår Undersøgelse foretaget af Danmarks Idrætsforbund(DIF) DIF har foretaget en undersøgelse af idrætsforeningernes muligheder for at agere i 93 danske kommuner.

Læs mere

Lejre Bevægelsesanlæg. Projektoplæg til styrkelse af idrætsfaciliteter i Lejre. Klatrevæg Rum til aktiviteter f.eks. fitness/pilates/yoga etc.

Lejre Bevægelsesanlæg. Projektoplæg til styrkelse af idrætsfaciliteter i Lejre. Klatrevæg Rum til aktiviteter f.eks. fitness/pilates/yoga etc. Lejre Bevægelsesanlæg Klatrevæg Rum til aktiviteter f.eks. fitness/pilates/yoga etc. Inde- og udendørs Cafe Styrketræning/ spinning Fitness Motorikbane/Crossfit Ankomstplads Projektoplæg til styrkelse

Læs mere

Inspirationsatalog over handleplaner for Greve Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2013-2016

Inspirationsatalog over handleplaner for Greve Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2013-2016 Inspirationsatalog over handleplaner for Greve Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2013-2016 1 Indholdsfortegnelse Overblik over handleplanerne s. 4 Tema 1: Frivilligt lederskab. s. 5 Handleplan 1: Styrke

Læs mere

IDRÆT I GRØNLAND. Analyse og anbefalinger. Trygve Laub Asserhøj. Idrættens Analyseinstitut

IDRÆT I GRØNLAND. Analyse og anbefalinger. Trygve Laub Asserhøj. Idrættens Analyseinstitut IDRÆT I GRØNLAND Analyse og anbefalinger Trygve Laub Asserhøj Idrættens Analyseinstitut Konference Fremtidens idræt i Grønland d. 17. august 2016 Oversigt Kort om baggrunden for analysen Analysens resultater

Læs mere

Kommissorium for udredningen af idrættens økonomi og struktur i Danmark

Kommissorium for udredningen af idrættens økonomi og struktur i Danmark 28. november 2012 Kommissorium for udredningen af idrættens økonomi og struktur i Danmark 1. Indledning og afgrænsning Af bemærkningerne til forslag til lov om udlodning af overskud fra lotteri- samt heste

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Idrætsforeningernes sande tilstand Stabilitet og optimisme, men også aldring Oplæg ved Idan-konferencen Onsdag den 25. maj 2016 i Vejen Idrætscenter

Idrætsforeningernes sande tilstand Stabilitet og optimisme, men også aldring Oplæg ved Idan-konferencen Onsdag den 25. maj 2016 i Vejen Idrætscenter Idrætsforeningernes sande tilstand Stabilitet og optimisme, men også aldring Oplæg ved Idan-konferencen Onsdag den 2. maj 16 i Vejen Idrætscenter Karsten Elmose-Østerlund (e-mail: kosterlund@health.sdu.dk)

Læs mere

Fremtidens frivillige foreningsliv i idrætten

Fremtidens frivillige foreningsliv i idrætten Fremtidens frivillige foreningsliv i idrætten Klublederseminar, Danmarks Motor Union, 2. november 2012 Trygve Buch Laub Analytiker trygve.laub@idan.dk Frivillighedsundersøgelsen Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Indstilling. Gellerup-analyse (fase 1) og det videre arbejde. Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 5. november 2014

Indstilling. Gellerup-analyse (fase 1) og det videre arbejde. Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 5. november 2014 Indstilling Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 5. november 2014 Gellerup-analyse (fase 1) og det videre arbejde. 1. Resume Magistraten igangsatte med beslutning 11. August 2014 Gellerup-analyse

Læs mere

15 Godkendelse af procesplaner for prioriterede indsatsområder

15 Godkendelse af procesplaner for prioriterede indsatsområder 15 Godkendelse af procesplaner for prioriterede indsatsområder 15.1 - Bilag: Reviderede procesplaner for Fritidsrådets indsatsområder DokumentID: 4123664 Procesplaner for prioriterede indsatsområder: Indsatsområde

Læs mere

Danskernes motions- og sportsvaner 2011

Danskernes motions- og sportsvaner 2011 Danskernes motions- og sportsvaner 2011 Vejen, 30. maj Idrættens største udfordringer II Trygve Buch Laub Ernst Vikne Danskernes motions- og sportsvaner 2011 Spørgeskemaundersøgelse blandt tilfældigt udvalgte

Læs mere

FORENINGSLIVETS UDFORDRINGER

FORENINGSLIVETS UDFORDRINGER FORENINGSLIVETS UDFORDRINGER Oplæg på Dansk Orienterings-Forbund repræsentantskabsmøde d. 1. marts 2014 Af Michael Fester, DIF Udvikling, Team Analyse DIF UDVIKLING, TEAM ANALYSE FORENINGSLIVETS UDFORDRINGER

Læs mere

33l. Folkeoplysningspolitik

33l. Folkeoplysningspolitik 33l Folkeoplysningspolitik Godkendt af Byrådet den 1. oktober 2012 1 Forord Med den seneste ændring af folkeoplysningsloven er rammerne lagt for en ny folkeoplysningspolitik, der både favner de frivillige

Læs mere

Frem+dens idrætsanlæg i Aabenraa Kommune

Frem+dens idrætsanlæg i Aabenraa Kommune 19/05/15 Frem+dens idrætsanlæg i Aabenraa Kommune - haludviklingsproces! 18. Maj 2015 Opstartsmøde med repræsentanter for hallerne Aftenens program 18.30 Velkomst v. Kultur- og fri+dsudvalgsformand Tim

Læs mere

Idrætsanalyse Ballerup Kommune. Foto: Ballerup Kommune

Idrætsanalyse Ballerup Kommune. Foto: Ballerup Kommune Idrætsanalyse Ballerup Kommune Foto: Ballerup Kommune EN SAMMENSAT KOMMUNE Mange kan selv, andre skal have en hjælpende hånd Kommunale nøgletal: 1. Frederiksberg (11.714) 1. Læsø (33.2) 1. Gentofte (51)

Læs mere

Fremtidens idræts- og foreningsliv + faciliteter?

Fremtidens idræts- og foreningsliv + faciliteter? Fremtidens idræts- og foreningsliv + faciliteter? Jens Høyer-Kruse Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet 2014 Odsherred Kommune (62 ud af 93 ifølge DIF-rapport) Ros til DIF for at forsøge

Læs mere

Politik Arbejdsgruppens bemærkninger Det betyder at:

Politik Arbejdsgruppens bemærkninger Det betyder at: Mariagerfjord Kommune Levende mennesker levende foreninger Forslag til ny politik på folkeoplysningsområdet Endeligt forslag fra arbejdsgruppen 27.09.2012 Politik Arbejdsgruppens bemærkninger Det betyder

Læs mere

Ishøj Kommune Idrætspolitik

Ishøj Kommune Idrætspolitik Ishøj Kommune Idrætspolitik Ishøj Kommune Forord Der har igennem flere år været et ønske om at få udarbejdet en idrætspolitik for Ishøj Kommune, der kan fungere som et effektivt styringsredskab, der kan

Læs mere

Beretning 2014. De positive signalers år

Beretning 2014. De positive signalers år Beretning 2014 De positive signalers år Side 1 Idrætsrådet i Silkeborg Kommune Beretning 2014 Indledning Overskriften på beretningen er De positive signalers år Jeg har valgt netop den overskrift, da jeg

Læs mere

Idrætspolitik og strategi

Idrætspolitik og strategi Idrætspolitik og strategi Forord Vi ved alle, at idræt og motion er dannende og vanedannende. Det giver fysisk og psykisk velvære at røre sig, og det øger sundheden og giver os derved et længere og bedre

Læs mere

Fællesrepræsentationen for Idrætsforeninger i Lyngby-Taarbæk. Strategi 2019

Fællesrepræsentationen for Idrætsforeninger i Lyngby-Taarbæk. Strategi 2019 Fællesrepræsentationen for Idrætsforeninger i Lyngby-Taarbæk Strategi 2019 Frivillige Rammer Indledning fra FIL s formand Anni Frisk Carlsen Med FIL s strategi 2019 er kursen sat for, hvordan FIL kan styrke

Læs mere

Kultur- og Fritidsudvalget BEVILLINGSOMRÅDE 40.35

Kultur- og Fritidsudvalget BEVILLINGSOMRÅDE 40.35 Bevillingsområde 40.35 Folkeoplysende og fritidsaktiviteter mv. 1. Beskrivelse af opgaver Området omfatter: Ballerup og Måløv Idrætspark, East Kilbride Badet og idrætsanlæg med klubhuse og idrætshaller.

Læs mere

1. Organisation. Den nærmere organisering af Holstebro Elitesport er beskrevet i bilag 1.

1. Organisation. Den nærmere organisering af Holstebro Elitesport er beskrevet i bilag 1. Team Danmark og Holstebro Kommune, herefter parterne, er blevet enige om denne samarbejdsaftale, som har til formål at fremme vilkårene for eliteidræt og herunder i særdeleshed talentudvikling i Holstebro

Læs mere

1. at skabe en langsigtet aftale om Danmarks deltagelse i international idræt og idrætspolitik,

1. at skabe en langsigtet aftale om Danmarks deltagelse i international idræt og idrætspolitik, Kulturudvalget 2014-15 KUU Alm.del Bilag 143 Offentligt FULD TALE Arrangement: Åbent eller lukket: Samråd om spørgsmål S vedr. Idan/Play the Games internationale oplæg: Den globale idræts krise er Danmarks

Læs mere

Udfordringer for lokalsamfund og foreningslivet i Varde Kommune

Udfordringer for lokalsamfund og foreningslivet i Varde Kommune Udfordringer for lokalsamfund og foreningslivet i Varde Kommune Indledning og formål I RealDania og Mandag Morgens store fremtidsscenarium for Danmark - Der bli`r et yndigt land 2050 - beskrives fremtiden

Læs mere

1. Organisation. Den nærmere organisering af Svendborg Kommunes arbejde med eliteidræt er beskrevet i bilag 1.

1. Organisation. Den nærmere organisering af Svendborg Kommunes arbejde med eliteidræt er beskrevet i bilag 1. Team Danmark og Svendborg Kommune, herefter parterne, er blevet enige om denne samarbejdsaftale, som har til formål at fremme vilkårene for talentudvikling og eliteidræt i Svendborg Kommune. Parterne som

Læs mere

1.1: Institutionen er oprettet ved Aalborg Byråds beslutning på mødet den 13. august 2001 og dens navn er Elitesport Aalborg.

1.1: Institutionen er oprettet ved Aalborg Byråds beslutning på mødet den 13. august 2001 og dens navn er Elitesport Aalborg. VEDTÆGTER For Den selvejende Institution Elitesport Aalborg 1: NAVN: 1.1: Institutionen er oprettet ved Aalborg Byråds beslutning på mødet den 13. august 2001 og dens navn er Elitesport Aalborg. 2: FORMÅL:

Læs mere

Debatoplæg om Aalborg Kommunes fritidspolitik

Debatoplæg om Aalborg Kommunes fritidspolitik Debatoplæg om Aalborg Kommunes fritidspolitik Visioner Folkeoplysningsudvalget har på udvalgsmøderne i december 2014 og januar 2015 beskæftiget sig med de overordnede visioner for arbejdet med Fritidspolitik

Læs mere

Mandag den 24. november 2014

Mandag den 24. november 2014 Mandag den 24. november 2014 Præsentation af DFHO Stiftet 30. august 2006 med sekretariatsbetjening af Dansk Erhverv Repræsenterer d.d. 226 fitnesscentre fordelt på 20 virksomheder Ca. 750.000 danskere

Læs mere