Status for Odense Universitetshospital

Transkript

1 Område: Økonomi Udarbejdet af: Jens Elkjær/Klaus B. Andersen Afdeling: Sundhedsøkonomi Journal nr.: Telefon: Dato: 17. januar 2011 Notat Status for Odense Universitetshospital 1. Indledning Læser man om Odense Universitetshospital i det lokale dagblad efterlades man ofte med det indtryk, at det går dårligt på regionens universitetshospital, og at historien om den negative udvikling på OUH som dagbladet ynder at fortælle - fortsætter med uformindsket styrke. Dette er ingenlunde tilfældet. Rigtig mange ting på OUH går godt - og på mange områder er der de seneste år sket en positiv udvikling. Der kan spores en positiv udvikling i forhold til hospitalets status som universitetshospital, i forhold til forskning, kvalitet og service og i forhold til investeringer i teknologi og bygninger. Der er også områder, hvor det endnu udestår at skabe de nødvendige forbedringer. Det er endnu ikke muligt at spore en positiv udvikling i forhold til økonomi og budgetoverholdelse, og målsætningen om at skabe driftsmæssig balance vil derfor være ét af de områder, som der i 2011 skal arbejdes særligt med. At få styr på økonomien er en helt nødvendig forudsætning for og hele fundamentet for fortsat at kunne sikre fastholdelse og udvikling af et stærkt universitetshospital, som kan levere højt specialiseret behandling, tiltrække patienter fra store dele af Danmark og gøre sig gældende nationalt og internationalt. Dette notat indeholder dels en redegørelse med eksempler på det der går godt på OUH og det der går fremad på OUH. Notatet indeholder også en redegørelse for den økonomiske situation det område, hvor der endnu ikke er sket et afgørende gennembrud i udviklingen. Økonomien skal bringes på rette kurs, hvis universitetshospitalets udvikling skal sikres. 2. Højtspecialiseret behandling og specialeplan Før regionsdannelsen var Odense Universitetshospital på flere områder kendetegnet ved at være universitetshospital primært for den fynske befolkning, mens man delte betjeningen af de sydjyske amter med Århus Universitetshospital. Allerede inden regionens start var der taget initiativ til at gøre OUH til regionens universitetshospital. Gennem et udvidet samarbejde med regionens øvrige sygehuse samt fokus på profilering i regionale netværk mv., er det i stadig stigende grad lykkedes at tiltrække patienter fra den jyske del af regionen. På det stationære område er tilgangen af jyske patienter eksempelvis steget med 35% i perioden Samme udvikling gør sig gældende på det ambulante område, hvor der har været en vækst på 160% vedr. jyske patienter i perioden Der er således grund til at antage, at OUH udvikler sig hen imod at varetage specialiseret behandling for hele regionen, og det forventes at denne udvikling vil blive yderligere forstærket, i takt med at den nye specialeplan implementeres fra 1. januar 2011.

2 Med specialeplanen og den centralistiske dagsorden som blev sat i forbindelse med den nationale udmøntning af specialeplanen har det været en udfordring at sikre, at OUH også fremover vil være et af landets tre universitetshospitaler. Det er med den nuværende fordeling af højtspecialiserede funktioner lykkedes. Der har i forløbet været ført mange diskussioner om hjørner af specialeplanen, men i det store og hele er det lykkedes for Odense Universitetshospital at sikre sig en betydelig volumen i forhold til den højt specialiserede behandling og samtidig sikre sig højtspecialiserede funktioner inden for mange forskellige specialer. Med udsigt til et tættere samarbejde med Region Sjælland om højtspecialiseret behandling, bliver det også muligt at tiltrække patienter til højt specialiseret behandling fra en større del af Danmark end regionens befolkningsandel berettiger til. Dette vil styrke OUH s position som højt specialiseret universitetshospital yderligere. Så alt i alt har OUH i forhold til den højtspecialiserede behandling øget sin markedsandel betragteligt gennem de seneste år og gør det fortsat. Et vigtigt omdrejningspunkt for at denne positive udvikling kan fortsætte er, at OUH i stadig stigende grad får mulighed for at etablere og opstarte nye forskningsområder. Denne erkendelse har gennem de seneste år udmøntet sig i en strategisk satsning på at forbedre OUH s fundament på forskningsområdet. 3. Forskning Sundhedsforskning er en afgørende forudsætning for at drive og udvikle et universitetshospital med behandling på højt specialiseret niveau. Udviklingen af de højt specialiserede funktioner er afhængig af, at der i forbindelse med patientbehandlingen drives forskning på internationalt niveau kombineret med et volumen, der kan skabe forskningsresultater for sygehuset. Dette er grundlaget for, at universitetshospitalet kan være med helt i front og implementere nye behandlingsformer som de første og dermed fastholde og udvikle de højt specialiserede funktioner. Dermed bliver sundhedsforskning også et væsentligt aktiv i forhold til hospitalets muligheder for at få lov til at levere patientbehandling på højt internationalt niveau på alle de betydende områder. Dette vil også ruste universitetshospitalet i forbindelse med specialeplanlængning og rekruttering af de bedste eksperter. Strategien i Region Syddanmark er dels at pleje de områder, hvor OUH allerede i dag er stærke og dels at udvikle forskning indenfor de specialer, hvor OUH ikke har et tilstrækkeligt udbygget forskningsmiljø. OUH er allerede i dag med i front på en række forskningsområder, eksempelvis stamcelleforskning, endokrinologi (bl.a. diabetes), og der er sat en række nye initiativer i gang for at forfølge målsætningen om at være førende på en række nøgleområder. Dette gælder blandt andet regionsrådets beslutning om en ekstraordinær indsats for at styrke forskningen i de højt specialiserede funktioner, hvor OUH løbende tilføres op til 13 mio. kr. årligt til ansættelse af højt kvalificerede videnskabelige medarbejdere. Desuden er OUH tæt på at opfylde den regionale målsætning om, at universitetshospitalet skal bruge 2% af driftbudgettet på forskning, idet OUH i de seneste opgørelser anvender 93 mio. kr. til sundhedsforskning om året. Det svarer til 1,9% af OUHs driftsbudget. OUH henter et tilsvarende beløb på 90 mio. kr. i 2009 i eksternt finansierede midler til sundhedsforskning. Beløbene er støt stigende, og der var således et samlet økonomisk grundlag på ca. 200 mio. kr. i 2010 til sundhedsforskning på Odense Universitetshospital. Der er således generelt ikke knaphed på økonomiske midler til sundhedsforskning på OUH. Den kritiske faktor er snarere muligheden for at rekruttere erfarne og kompetente forskere på højt internationalt niveau til at styrke og udvikle sundhedsforskningen på OUH. Denne udfordring Side 2 af 8

3 håndteres dels ved en betydelig styrkelse af forskeruddannelsen (ph.d) i Region Syddanmark og dels ved en styrket indsats for rekruttering af senior forskere (professorer og lektorer). Resultaterne af indsatsen viser sig i en positiv udvikling i antallet af ansatte medarbejdere med forskningsforpligtelse på OUH jævnfør tabellen nedenfor: Forskningsansættelser på OUH Professorer Forskningslektorer Post.doc Ph.d Heraf ses det, at der specielt fra 2008 og frem er sket en ganske betydelig vækst i antallet af forskere i tilknytning til OUH. Antallet af professorer er steget fra 32 til 45 (40% stigning), antallet af forskningslektorer fra 4 til 24 (500%), post.doc. fra 1 til 8 og ph.d.-studerende fra 96 til 160 (60%). Fremgangen skyldes flere faktorer. Dels er det generelt øgede fokus på forskning medvirkende til at tiltrække nye ph.d.-studerende og seniorforskere, dels har flere nye finansieringsmuligheder været med til at bane vejen. Det gælder OUHs egen ph.d.-pulje, Region Syddanmarks ph.d.-pulje samt de to ekstraordinære puljer på henholdsvis 5 og 8 mio. kr. årligt, som Region Syddanmark har oprettet til understøttelse af forskning i højt specialiseret behandling. Den forstærkede indsats for sundhedsforskningen på OUH kan allerede i dag aflæses i antallet af publicerede artikler i videnskabelige tidsskrifter. Der er således sket en stigning siden 2006 på cirka 33%, således at der i 2009 blev publiceret 477 artikler som resultat af sundhedsforskningen på OUH. Effekten af den forøgede indsats inden for sundhedsforskning på OUH vil dog først for alvor slå igennem i de kommende år, idet der erfaringsmæssigt er en betydelig forsinkelse mellem indsats og effekt på forskningsområdet. Derfor må der forventes en mere markant stigning i tallene i de kommende år. 4. Kvalitet og service Inden for en lang række af de udviklingsområder som regionen har haft fokus på tegner der sig en positiv udvikling på OUH. Nedenfor nævnes nogle eksempler herpå. Kræftpakker og strålekapacitet I lighed med øvrige sygehuse er på OUH inden for de seneste år indført kræftpakker på de fleste kræftområder, hvormed der er blevet sat meget fokus på accelererede patientforløb. På OUH kan der især konstateres en gevinst i den diagnostiske fase, hvor patienter i dag bliver hurtigt indkaldt, hvis der er begrundet mistanke om kræft, og også hurtigere får afkræftet eller bekræftet en diagnose. Der er fortsat nogle udfordringer i forhold til i alle tilfælde at kunne leve op til de accelererede frister på især den kirurgiske behandling, hvilket der således er behov for at have vedvarende fokus på, jf. status på kræftpakker. Det kan desuden fremhæves, at der på OUH, bl.a. som en konsekvens af regionens plan for udskiftning- og udbygning på stråleområdet, indenfor de seneste år er sket en betydelig udvidelse inden for dette felt. Der er både sket en udvidelse arealmæssigt og apparaturmæssigt. De fysiske rammer omfatter i alt 10 acceleratorrum og OUH råder over 8 acceleratorer, hvoraf de 4 er af højeste teknologiske standard. Det betyder at der på OUH kan udføres de mest avancerede og skånsomme former for stråleterapi, også internationalt set. Udbygningen har også haft positiv betydning for Side 3 af 8

4 ventetiden for strålebehandling, hvor denne er blevet reduceret, således at OUH i dag ikke har nogle problemer med at leve op til ventetidsgarantierne på dette område (2 uger). Ventetid for skadestuebehandling Siden regionens start har der været megen diskussion om lange ventetider til skadestuebehandling og det er også et af de områder som OUH har arbejdet særligt på at forbedre. Skadestuen på OUH har gennem en periode sidste år foretaget en række ændringer/tiltag med henblik på at sænke ventetiden for patienter på skadestuen. Det drejer sig blandt andet om, at visse typer af skader nu kan tilses og behandles af sygeplejersker. Dette medfører at sygeplejerskerne nu kan færdigbehandle flere patienter uden lægelig medvirken. Herudover er der blevet tilført 3 yderligere lægetimer som supplement til den hidtidige bemanding og der er blevet indført fremskyndet visitation i tidsperioden Sidstnævnte tiltag indebærer, at en læge visiterer patienterne direkte i venteområdet på skadestuen. Af nedenstående tabel fra OUH fremgår det, at man i november 2010 var ganske tæt på målopfyldelse Juni Juli Aug. Sept. Okt. Nov. Ventetid højst 1 time (mål = 75%) 68,9% 73,4% 68,2% 65,8% 74,3% 74,0% Ventetid højst 3 timer (mål = 95%) 90,5% 93,7% 90,1% 88,9% 92,1% 94,1% På intensivområdet er der sket en positiv udvikling på OUH. Antallet af intensivoverførsler fra OUH er således faldet betydeligt gennem de seneste år, hvilket er resultatet af en målrettet indsats. OUH har gennem de seneste år været igennem en væsentlig omlægning, bl.a. med udflytning af dele af området til Vestfløjen. OUH har i foråret 2010 afsluttet den udbygning af intensivkapaciteten på i alt 9 ekstra pladser, som blev påbegyndt i sommeren 2008, og alle intensivafdelinger har således p.t. oprettet det antal pladser, der er bevilget midler til. Udbygningen af kapaciteten samt det øgede fokus på samarbejdet mellem de forskellige intensivafdelinger har ført til, at OUH i løbet af 2009 og 2010 har fået knækket den stigende kurve for kapacitetsbetingede overflytninger. Med den aktuelle udvikling forventes OUH med udgangen af 2010 at have nedbragt antallet af overflytninger til ca. 0,8% af indlæggelserne, og OUH er dermed et af de eneste sygehuse, som kan leve op til Region Syddanmarks målsætning om, at antallet af overflytninger max. må udgøre 1% af indlæggelserne. De kapacitetsbetingede overflytninger fra OUH fremgår nedenfor Intensivområdet Overflytninger Den ældre medicinske patient Som en forløber for etableringen af de fælles akutmodtagelser (FAM) og tidsstyrede patientforløb har indførelsen af en fælles akut medicinsk modtagelse markant ændret behandlingsforløbene for den ældre medicinske patient. De talrige og gentagne overbelægninger er forsvundet, patienterne flyttes hurtigt til den rette medicinske specialafdeling og samarbejdet med kommunerne om udskrivelsen er optimeret. Side 4 af 8

5 Samarbejde med praktiserende læger I samarbejdet med de praktiserende læger kan UH kan fremvise positive resultater. OUH Odense formår at udsende lægebrev inden for 3 hverdage for 81,3% af patienterne, mens det tilsvarende tal for Svendborg er 85,8%. OUH-Odense har forbedret målopfyldelsen med 6,7%-point i forhold til 2009, mens Svendborg ligger 11,1%-point over 2009-niveuaet. Samtidig viser helt nye analyser (Figurerne til højre), af indholdet af de udsendte lægebreve fra sygehusene i Region Syddanmark, at OUH leverer en god kvalitet vel at mærke vurderet af de praktiserende læger. Specielt i forhold til medicinstatus har OUH formået at løse den meget vanskelige opgave at give de praktiserende læger fyldestgørende og aktuelle oplysninger for over 90% af patienterne på OUH-Odense og godt 71% af patienterne fra OUH-Svendborg. Det er resultater, der ligger væsentligt over tidligere resultater og betydeligt bedre end de øvrige sygehuse i regionen. Ud fra en samlet vurdering af lægebrevene vurderer de praktiserende læger, at henholdsvis 87,1% af udskrivningsbrevene fra OUH-Odense og 93,4% af brevene fra OUH-Svendborg er tilfredsstillende. Disse resultater er en betydelig forbedring og samtidig resultater, som tåler sammenligning med regionens øvrige sygehuse. Patientbehandling og patientoplevet kvalitet Status for OUH i forhold til selve patientbehandlingen viser, at hospitalet på de områder, hvor der løbende måles på kvaliteten, klarer sig godt inden for eksempelvis behandling af akutte mavelidelser, apopleksi og hjertesvigt. I forhold til den patientoplevede kvalitet viser undersøgelser fra 2009, at 90,2% de indlagte patienter på OUH-Odense generelt er tilfredse med indlæggelsen. Dette svarer omtrent til landsresultatet, hvor 89,9% udtrykker tilfredshed med indlæggelsen. På OUH-Svendborg er patienttilfredsheden på 90,5%. Tilsvarende er 95,5% af de ambulante patienter tilfredse med OUH-Odense og 96,0% tilfredse med OUH-Svendborg, hvilket er lidt højere end landsniveauet på 94,9%. Netop den patientoplevede kvalitet har OUH arbejdet intenst med at forbedre de senere år, og den næste landsdækkende undersøgelse vil vise, om indsatsen kan aflæses i patienternes bedømmelse af kontakten med OUH. Undersøgelsen forventes offentliggjort i uge Investeringer Nyt OUH Opførelse af et Nyt OUH til 6,3 mia. kr. er den største strategiske investering som regionen har banet vejen for. Denne strategiske satsning skal ses i sammenhæng med det nuværende bygningskompleks på OUH, som i dag fremstår nedslidt og med fysiske rammer, som trænger til et mærkbart kvalitetsløft. Bygninger Det nuværende bygningskompleks skal imidlertid fortsat anvendes en del år frem og derfor investeres der fortsat i at forbedre de nuværende fysiske rammer. Der investeres således alt i alt ca mio. kr. i byggerier på det nuværende OUH til: Indretning af Vestfløjen, centralt frysehus, FAM i Odense, 3 etager på patienthotel og P-hus m.v. Side 5 af 8

6 Apparatur Odense Universitetshospital havde ved regionsdannelsen et betydeligt apparaturmæssigt efterslæb, og regionen har derfor har haft stor fokus på at udskifte nedslidte apparatur samt at investere i nyt apparatur for derved at kunne følge med den teknologiske udvikling. Der er således siden regionens opstart disponeret 0,5 mia. kr. til apparatur alene på OUH. Midlerne er bl.a. blevet prioriteret ud fra et kriterium om, at flest mulige patienter skal kunne få gavn af investeringerne. Der har især forekommet store anskaffelser relateret til kræftområdet. Der er samtidig indkøbt apparatur til de to akutmodtagelserne på matriklerne i Odense og Svendborg samt til Vestfløjen. I 2011 investeres der 113, 5 mio. kr. til apparatur på OUH. Beløbet betyder, at en lang række højt prioriterede og presserende apparaturønsker imødekommes, hvilket i betydelig grad forøger OUHs muligheder for at leve op til kravene for et universitetshospital med dertil hørende apparaturtunge funktioner, højtspecialiserede funktioner, forskning og udviklingsbehov. Det er bl.a. prioriteret i 2011 at indkøbe en MR simulator til dosisplanlægning. Der er tale om et relativt nyt udviklingstiltag på strålebehandlingsområdet, således OUH kan være på forkant med de nyeste behandlingsmuligheder på kræftområde. Der er ligeledes installeret en ny state of the art intraoperativ MR scanner, der kan anvendes til specialiserede kranie- og hjerneoperationer og forbedrer mulighederne for komplet fjernelse af svulstvæv og minimerer risiko for mén som følge af operationen. Kapaciteten til PET/CT scanning bliver endvidere udvidet i løbet af 2011 en investering til 18 mio. kr. Det er samtidig prioriteret at udskifte og ensarte alt anæstesi og overvågningsudstyr på operationsstuerne, alle opvågningsmonitorerer og intensivmonitorer på hele hospitalet for at mindske risikoen for utilsigtede hændelser. OUH har demonstreret en national og international anerkendt kompetence vedrørende udvikling og klinisk anvendelse af ny medicinsk teknologi. For EU-kommissionen har OUH således udviklet den model, der bør anvendes i forbindelse med indførelse af telemedicin (KOL-kuffert, telesår), videokonference (teletolkning) og sensor-/robotteknologi. 6. Økonomi Odense Universitetshospital, Odense og Svendborg, har gennem en årrække præsteret regnskabsresultater indeholdende markante overskridelser af budgettet, jf. nedenfor. OUH, Odense og Svendborg Nettobudget, mio.kr Over/underskud, mio.kr. (+=underskud/-=overskud) Overskridelse i procent 1,82% 1,88% 1,81% 2,25% Merforbrugene er eksklusiv afdragelse på gæld fra tidligere år og inklusiv de korrektioner, der indarbejdes ved regnskabsafslutningen i endelige afregning for meraktivitet mv. Tabellen viser, at sygehusets driftsmæssige ubalancer gennem flere år og også tilbage i amternes tid har ligget nogenlunde konstant på ca. 2 procent af sygehusets samlede nettobudget. Regnskabet for 2010 er endnu ikke afsluttet, men de seneste prognoser viser en forværring med en overskridelse i størrelsesordenen 170 mio.kr.. Det skal bemærkes, at de økonomiske problemer i regnskaberne for 2008 og 2009 på OUH Svendborg Sygehus nu er håndteret, og sygehuset er således i driftsmæssig balance for I amternes tid var der forskellig praksis fra amt til amt med hensyn til budgetoverholdelse. Fyns Amt var blandt de amter, hvor der var tradition for at kompensere sygehusenes for budgetoverskridelser: Side 6 af 8

7 Det skete enten med løbende bevillingsændringer i løbet af året, eller ved regnskabsafslutningen, hvor der maksimalt kunne ske overførsel af merforbrug svarende til 1 procent af det samlede nettobudget. I praksis indebar det, at der maksimalt skete en overførsel på mio.kr. af årets underskud, uagtet at driftsresultaterne indeholdt betydeligt større underskud (jf. tabellen). Konsekvensen af denne praksis er, at der er indarbejdet en kultur for systematisk at undervurder de økonomiske problemers omfang. En kultur som det i en meget stor organisation har vist sig vanskeligt at gøre op med. Med de økonomiske rammevilkår regionerne er underlagt, er der imidlertid ikke nogen alternativ kurs til budgetoverholdelse. Den overordnede styring af regionerne fordrer, at aktiviteten tilvejebringes på et kontinuerligt faldende omkostningsniveau med produktivitetsforbedringer på 2 procent årligt. Ifølge den seneste opgørelse af produktiviteten i sygehussektoren ligger produktiviteten i Region Syddanmark 5 procent over landsgennemsnittet. Det høje produktivitetsniveau er en økonomiske nødvendighed, der betyder, at Region Syddanmark som den eneste region i landet har præsteret overholdelse af økonomiaftalerne med regeringen. Som en konsekvens heraf har de nødvendige økonomiske omstillinger på regionens sygehuse hidtil kunnet tilrettelægges uden større sparerunde som man ellers ser i andre regioner. Samtidig har resultaterne skabt grundlag for de massive investeringer Region Syddanmark har foretaget i bl.a. apparatur, forskning mv. (jf. tidligere afsnit). OUH Odense Universitetshospital og OUH Svendborg Sygehus bidrager positivt til produktivitetsudviklingen i Region Syddanmark: Begge sygehuse har således haft en produktivitetsudvikling fra 2008 til 2009 som ligger over landsgennemsnittet og begge sygehuse er nu placeret over det landsgennemsnitlige produktivitetsniveau (indeks 100). OUH Odense Universitetshospital har et produktivitetsniveau på 1 procent over landsgennemsnittet og OUH Svendborg har et produktivitetsniveau på 5 procent over landsgennemsnittet. Dette forklarer samtidig den positive udvikling i driftsresultaterne for OUH Svendborg Sygehus. Til sammenligning har Rigshospitalet et produktivitetsniveau på indeks 99, mens Århus Universitetshospital (Århus Sygehus og Skejby Sygehus) forbliver på samme niveau som året før (hhv. 99 og 103). I sammenligningen skal der også tages højde for, at de øvrige regioner er i gang med omfattende sparerunder for at bringe balance i regionernes økonomi. Det vil alt andet lige betyde, at produktiviteten på disse sygehuse forbedres 1. Der kan ikke forventes samme produktivitetsniveau af et universitetshospital som på regionens øvrige sygehuse, men der er omvendt heller ikke grundlag for at tilbyde sygehuset vilkår, der adskiller sig for vilkårene for landets øvrige universitetshospitaler. Som universitetshospital har OUH Odense Universitetshospital særlige forsknings- og udviklingsforpligtigelser, og varetager højt specialiseret behandling med en betydelig del af regionens resursetunge patienter. Et centralt spørgsmål er derfor om sygehusets særlige forpligtigelser og patientsammensætning fordrer et andet produktivitetsniveau end regionens øvrige sygehuse. Med andre ord: Får OUH Odense Universitetshospital tilført ressourcer svarende til den opgave de varetager? Svaret på det spørgsmål er flersidigt, og med mange nuancer: For det første varetager Odense Universitetshospital også basisbehandling på regions- og hovedfunktionsniveau, der vægter med ca.3/4 af sygehusets samlede patientmasse. Disse funktioner kan også varetages på regionens øvrige sygehuse, og skal kunne løses på et omkostningsniveau, der 1 I den økonomiske handleplan, der er forelagt for regionsrådet i Region Midt vurderes det, at produktiviteten skal øges fra indeks 102 til indeks 108, og for Universitetshospitalet skal den øges fra indeks 100 til indeks 106, hvor Skejby-matriklen i dag ligger på indeks 103. Side 7 af 8

8 er konkurrencedygtigt. Produktivitetstallet fra eksempelvis Skejby viser, at også højt specialiseret behandling kan leveres på et lavt omkostningsniveau. For det andet sikres der gennem takstafregningsmodel afregning for aktiviteten, også til de ressourcetunge patienter i de dyre DRG-grupper. Udover den almindelige afregning er der særligt forhøjede afregningssatser på en række udvalgte patientgruppe, som er særligt ressourcekrævende, og hvor den almindelige afregning ikke dækker. Det er særligt OUH, der har patienter indenfor disse grupper. De meget komplicerede og ressourcetunge patienter vil ligeledes ofte være i behandling på intensivafdelingen. Udover at der sker afregning gennem DRG-systemet for denne behandling, så er der ligeledes sikret økonomisk dækning af omkostningerne til intensivområdet uafhængigt af takstafregningssystemet. Herved er sygehusene økonomisk dækket af i forhold til de meget tunge patienter. For det tredje har sygehuset reelt en afregning, der overstiger den almindelige afregning på 55 procent af DRG-taksten. Det skyldes den tidligere nævnte særlige afregning, men skyldes også strukturelt betingede bevillinger. Det gælder eksempelvis bevillinger til udbygningen af intensivkapaciteten, hvor der tillige er en ny sag på vej. Ydermere sker der ikke negativ afregning for faldet i akutte patienter. Samlet peger ovenstående på, at OUH overordnet set får tilført ressourcer, der svarer til de opgaver sygehuset løser. De tilbagevendende underskud betyder, at regionens muligheder for at fremme kvaliteten, forskningen og den højt specialiserede på sygehuset indskrænkes, som er nødvendige for at udbygge sygehusets position på nationalt og internationalt plan. Underskuddene på sygehuset beslaglægger internt mange administrative og ledelsesmæssige ressourcer, fjerner fokus fra den faglige udvikling og vanskeliggør rekruttering af nye medarbejdere. Derfor må der gøres effektivt op med disse ubalancer. Økonomiaftalen for 2011 er en 3 årig rammeaftale indeholdende begrænsede muligheder for vækst i økonomi og aktivitet, jf. regeringens Genopretningsplan. Økonomiaftalen for 2011 hviler på en forudsætning om en aktivitetsvækst på 3 procent, hvoraf 1 procent er finansieret i økonomiaftalen. For 2012 må forventes endnu lavere vækst. Økonomisk dækker økonomiaftalen som maksimum udgifter til materiale- og aktivitetsudgifter (medicin og øvrige lægelige artikler), og giver ikke grundlag for en samlet vækst i personalet. En af problemstillingerne på OUH har traditionelt været, at man først i året får adresseret de økonomiske udfordringer for året. Med de tidsforskydninger, der er i realiseringen af økonomiske besparelser, vil det alt andet lige medføre overskridelser i året. Skal der gøres op med det fordrer det, at man både gør op med udfordringerne i det aktuelle samt efterfølgende år. Det har vi gode muligheder for, da vi kender de økonomiske vilkår for 2012 og At tager højde for fremtidige udfordringer betyder, at den indsats nu skal intensiveres. Det er vi også i gang med på regionens øvrige sygehuse. For at matche udfordringen for 2012 er eksempelvis Sygehus Lillebælt, der ellers kommer ud af 2010 i økonomisk balance, i gang med at reducere normeringen med ca. 100 stillinger. For OUH er udfordringen dobbelt: Dels skal de håndtere den grundlæggende ubalance i den eksisterende drift, dels skal driften tilpasses en beskeden ramme for udvikling i økonomien. På givne områder vil der være en vækst i den kliniske aktivitet, som gør det nødvendigt at tilføre personale. For at finansiere dette skal personalet reduceres tilsvarende indenfor øvrige områder. Dette indebærer, at et stort antal stillinger skal nedlægges, mens forholdsvis få skal oprettes. Side 8 af 8