Rapport til VELUX Antropologisk undersøgelse og analyse af betydningen af Frisk luft Udefra ind i privatboligen (herefter kaldet FU)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rapport til VELUX Antropologisk undersøgelse og analyse af betydningen af Frisk luft Udefra ind i privatboligen (herefter kaldet FU)"

Transkript

1 Rapport til VELUX Antropologisk undersøgelse og analyse af betydningen af Frisk luft Udefra ind i privatboligen (herefter kaldet FU) Interviews og analyse gennemført fra medio okt til medio nov. Version 2 Bettina Hauge Cand.scient.anth, HD(A), ph.d. Forsker, Københavns Universitet / 1

2 Indholdsfortegnelse Side Executive summary 3 Problemstillingen: Hvad er undersøgt og hvorfor? 6 Hvordan opfattes FU? 7 Sammenhæng mellem FU og hjemmet 7 Undersøgelsesfelt: Design & metoder, samt tilgang 9 ANALYSE Hverdagslivsbilleder og forståelser ift. FU: Hvad fortæller informanterne om FU og om deres udluftningspraksisser? 11 Tema 1 Tema 2 Tema 3 Vaner & rutiner: Hvad fortæller informanterne? Og hvad siger antropologiske teorier om temaet? 12 Krop & sanser: Informanternes udsagn og handlinger? Konvertering ift. antropologiske teorier på feltet 19 Risici, tillid & kontrol: Hvad informanterne fortæller om det punkt samt antropologiske forståelser af risiko & tillid 25 Bilag: Informantbeskrivelser inddelt i livsfaser 32 Interviewguide 34 Modtagebrev 35 2

3 Executive summary Det er gennem folks handlinger i hjemmet, at betydninger af FU ( Frisk luft Udefra og ind i hjemmet) kan afdækkes. I denne undersøgelse er betydning ved FU-praksisser udlæst i 3 dimensioner i analysen: En funktionel (lagpraktiske egenskaber), en æstetisk (krops- og sanselige egenskaber), og en social (omsorg & indtrykskontrol). Disse 3 dimensioner indgår alle i betydningen af FU og udgør dens værdi for folk, når de bruger FU. Analysen viser også, at betydningen af FU især ses ved overgange (arbejde->hjem, ferie->retur, sommer->vinter). Dette er i overensstemmelse med indsigter fra antropologisk ritual- og praksisforsking, der netop viser handlingernes betydning i overgangen fra een fase til en anden. Disse overgange dækker ofte over følelsen af frihed og om behovet for kontrol, her en kontrol over eget hjem, så man kan kontrollere familiens sundhed. Der er tale om en form for omsorg, når kontrollen handler om at styre det, der indgår i reguleringen af luftindtaget, hvad enten det er et teknisk system eller brugen af vinduer og døre. FU indikerer for alle informanter en kropslig åbenhed og inklusion af omverdenen. Dette er på linje med den fænomenologiske forskning, der indikerer, at vi er i verden gennem vores krop, det er herigennem, at vi danner bevidsthed om vores væren. At nyde brisen bliver i dette lys glæden ved at være til stede i verden. At have en god, frisk lugt i sit hjem er i en fænomenologisk optik ønsket om at være levende, ikke henfalde men forblive åben mod verden og i udvikling. At åbne for den friske luft i børnenes værelser bliver udtryk for at hilse morgenen velkommen ved at mærke samhørighed med omgivelserne. Brugen af FU er: 1. vanebestemt og ritualiseret (man gør det samme, sæsonbestemt) 2. kropsligt bestemt, en rent sanseligt oplevelse (lugte sidder i næsen ; individuelle komfortzoner; at nyde brisen) - der gengiver en kropsæstetik 3. socio-kulturelt bestemt, bl.a. fordi FU kan være forbundet med risici (frygt for Radon eller vandskader) og med visse tabuer, da frisk luft IND handler om at få særlige lugte UD (fra wc & soveværelser). Af denne grund ønskes indtrykskontrol over lugtkulissen i hjemmet. Det ser ud til, at der i feltet FU findes Åbnere (kvinder) og Lukkere (måske oftere mænd). Desuden gengiver rapporten udsagn fra børn/unge, der viser, at de har egne syn på FU, der dels afspejler kroppes forskellige komfortzoner, dels kontekstens betydning: En mager pige ønsker ikke FU, da hun alt for nemt fryser og hendes bror lufter automatisk ud på soldaternes sovesal for at kunne holde ud at sove der, en vane, der - til forældrenes ærgrelse - ikke tages 3

4 med hjem. Dermed illustreres også, at vaner er situations- og boligbestemt. De perspektiver, der er mest fremtrædende i interviewene, lader sig gengive i de omtalte 3 dimensioner - de funktionelle, emotionelle (sociale) og æstetiske (krop & sanser) karaktertræk - ved FU. Disse karaktertræk kan ikke betragtes isoleret fra den kontekst, som de optræder i, og det er derfor meget væsentligt at se dem i sammenhæng med betydninger af hjemmet. Betydningen af hjemmet som rammen for familiens sundhed spiller ind i vores brug af FU, ligesom hjemmets sociale betydning i form af en duftkulisse afføder særlige FU-praksisser. FU handler på sin vis ikke direkte om frisk eller luft, men dækker over det gode indeklima, der omfatter mange andre forhold end præcis frisk luft : Det friske handler om... anti-lugt, krops- og sanselighed (mærke verden og nuet) at tænke på hele familiens sundhed (ud med sovekammerlugt, støv & baciller) nydelse (helt individuelle behov) fri brise, gennemstrømning (frihed) Luften handler om... Lugte & lyde i konteksten (fra naturen eller byen, glæden ved at ku følge sæsonen) Teknik (systemer til styring af luft, så man slipper for selv at tænke på at skulle lufte ud dvs. behov for sikkerhed, at styre sine vinduer & døre) Kontrol (at ku styre hjemmet + renheden/sundheden her) Praktisk funktion (rengøring). Den følgende oversigt illustrerer de 3 dimensioner ved FU samt ovenstående punkter og er samlet i hhv. socialitet & æstetik (bløde, ikke målbare værdier) samt funktionelle egenskaber. De 2 førstnævnte lader sig bedst begribe som individuelle, subjektive dimensioner, hvorimod de funktionelle egenskaber ved FU dækker mere målbare egenskaber ved FU (skønt behovet for FUs funktionalitet naturligvis er helt individuel). Grænserne er ikke knivskarpe. Socialitet & æstetik Anti-lugt (lugte kan være pinlige), krop & sanser (vor unikke sans, kropsæstetik) Omsorg for familiens sundhed (møf & indelukkethed ud); renhed=sundhed Nydelsen i sig selv Fri brise og gennemstrømning, frihed Funktionelle egenskaber Lugte & lyde i konteksten Teknik indeklimaregulering (varme/kulde; fugt/tørhed) Kontrol (ønsket om kontrol/styring af varmeregning?) Praktisk hjælp (tørrer f.eks. gulvet) 4

5 Langt de fleste aspekter nævnt ovenfor er indrammet af hjemmet som en ramme for impression management (indtrykskontrol), front & back stage praksisser, den sociale konstruktion af lugt - i forhold til ønsket om at opbygge hvordan vi ønsker at opfatte/sanse vores eget hjem, samt hvordan vi ønsker, at besøgende opfatter/sanser os og vores hjem. Dit hjem er din lugt! Indsigterne fra undersøgelsen kan måske danne afsæt for nye forståelser af den friske lufts betydning og brug hos helt almindelige mennesker. Socialitet, æstetik, krop og sanser er vigtige aspekter ved FU og at forstå disse dimensioner sikrer en mere holistisk forståelse af FU. 5

6 6 Udluftning og frisk luft er jo noget sjovt noget, det er sådan et begreb, man ikke taler om, men noget man gør. (Mariann) Problemstillingen: Hvad skulle undersøges og hvorfor? VELUX har ønsket at få mere viden om, hvordan frisk luft udefra (FU) og ind i boligen (private hjem) anvendes, og hvad det betyder for folk. Undersøgelsen foretages ud fra tesen om, at jo mere en virksomhed ved om et produkts eller et fænomen som FUs forskellige betydninger og praktiske anvendelser, jo bedre kan virksomheden naturligvis tænke denne viden ind i deres markedsføring og kommunikation. Forskning fra hverdagslivssociologien viser, at betydning lader sig udlæse af vores handlinger i hverdagslivet. Studier af hverdagspraksisser udgør basis for at analysere, hvordan mennesker opbygger socialitet i deres liv og hvilke værdier, de tillægger hverdagslivets forskellige gøremål. For at kunne beskrive betydningen af FU og de tilhørende sociale værdier, er man derfor nødt til at se på, hvordan FU bruges af mennesker i deres almindelige hverdagsliv. Folks praksisser ved ud- og indluftning - dvs. når de hhv. tager luft ind i og ud af hjemmet - kan indikere emotionelle såvel som funktionelle værdier ved FU. FU er Samlet vil de fremgår af handlingerne og er ikke noget, man nødvendigvis sætter ord på. Informanten Mariann beskriver i det indledende citat præcis dette forhold: FU er noget man gør og ikke noget man taler om. Betydning etableres gennem praksis og praksisser i hverdagslivet er i høj grad ureflekterede. Som udgangspunkt bliver ting til hjemmet - såsom et vindue, et mekanisk udluftningssystem, en støvsuger eller lignende - anskaffet pga nogle konkrete, funktionelle behov, eventuelt koblet til en æstetisk dimension (brands) eller et rent socialt (kæledyr). Også vores handlinger i hjemmet vil have funktionelle, æstetiske og sociale dimensioner. Men uanset om der er tale om genstande eller handlinger, er det først, når det er blevet integreret i folks hjem og løbende anvendes eller udføres, at vi tillægger genstande og handlinger værdi og besjæling. Det dialektiske forhold mellem menneske og genstand sker gradvis og bliver stille og roligt del af hverdagen. Processen kaldes domesticering et begreb, der udspringer af forskning om menneskers brug af teknologi. Forskningen viser, at vi ikke underlægger os genstande men påvirker dem henimod vores individuelle behov. I denne undersøgelse er der ikke tale om en genstand eller en handling, men om et fænomen. Som fænomen har FU handlinger tilknyttet, og når jeg drager en parallel til begrebet domesticering, skyldes det, at FU ofte håndteres ved f.eks. brug af vinduer eller døre. Det bliver derfor interessant at se, hvordan FU domesticeres, bliver en vane. Da mennesker er forskellige, vil også brugen af FU og dets tilhørende betydning variere fra menneske til menneske. Visse fælles træk lader sig alligevel udlede. Disse knytter sig primært til den sociale

7 del af FU, hvor krop og sanser spiller en stor rolle. Hvordan opfattes FU? Sociologisk forskning om forbrugeradfærd peger på, at de fleste handlinger i vores liv har en æstetisk (krop og sanser) og social dimension, der rækker ud over funktionalitet. Funktionalitet kan snarere siges at camouflere socialitet. FU må derfor forventes at have både funktionelle egenskaber samt emotionelle og æstetiske betydninger tilknyttet. Emotionelle betydninger, dvs. FUs socialitet, lader sig f.eks. udlæse som en form for kærlighedserklæring og omsorg for børnene, at de skal vågne på en god måde og føle sig friske. Æstetiske betydninger knytter sig krops- og sanselige aspekter ved FU og kan eksempelvis være ønsket om et rent hjem eller blot at nyde brisen. Derfor har jeg i analysen dekonstrueret FUs betydningsmæssige indhold i hhv. sociale, æstetiske og funktionelle dimensioner. Indledningsvis først et par betragtninger om FU, der kan spille ind på folks brug af den friske luft: Frisk luft er et gode. Selv om definitionen af det friske vil variere fra person til person og i forhold til konteksten, er frisk luft noget, alle har behov for og ret til. På linje med retten til at have adgang til rent drikkevand. Der er som udgangspunkt tale om et sanseligt, ikke-materielt fænomen, der især lader sig begribe i et modsætningsforhold: Når luften IKKE er frisk, er det lettere at tale om luftens kvaliteter, hvorimod det ellers er et produkt, vi normalt tager for givet. Kun i byer med meget smog/luftforurening generelt, vil FU være et problem og samtaleemne i form af at være et begrænset gode, hvor man er nødt til at tænke sig om, inden man lufter ud. Almindeligvis vil FU derfor, som så mange andre genstande og handlinger i hjemmet, sjældent være noget, vi reflekterer over. Tilsvarende kan FU have visse tabuer tilknyttet, da FU ofte er nødvendig i rum forbundet med urenhed/skam (wc) og synd (soveværelset). Her er der tale om lugte, man - i hvert fald udadtil - ønsker at skjule og komme af med. Ofte vil FU altså forbindes med noget, man ønsker at komme af med. De nævnte træk ved FU - at det er et gode, der især beskrives i et modsætnings-forhold, og at FU kan ses som et redskab til at få uønskede lugte væk med - indgår som baggrundsforståelse for samtalerne med informanterne og i analysen. Sammenhæng mellem FU og hjemmet Fokus er på frisk luft udefra og ind i hjemmet, og vi kan derfor med fordel se på antropologiske teorier om betydningen af hjemmet, når vi skal forstå betydningen af FU. FU lader sig ganske vist også beskrive som et af hjemmet uafhængigt gode, når man taler om den individuelle oplevelse af frisk luft, men de fleste temaer fra de kvalitative interviews viser en tydelig 7

8 sammenhæng mellem FU og vaner, der relaterer sig til brugen af hjemmet. Yderligere gengiver informanterne den forventede kobling til lugte i hjemmet, og at disse lugte har stor social betydning. Derfor først 3 antropologiske perspektiver på hjemmet: HJEMMET = ET SOCIALT PROJEKT Hjemmet kan ses som rammen for (idealet om) kernefamilien, hvor ombygning, renovering og indretning af hjemmet er udtryk for et socialt projekt, som i lige så høj grad handler om at bygge og vedligeholde FAMILIEN og ens rolle her, som det handler om at værdiforøge og forbedre huset. Man kan med fordel skelne mellem begreberne building, den rent funktionelle renovering af hjemmet, og dwelling, der dækker over hjemmet som ramme for socialiteten. Et eksempel på building, BMS , kommer fra Erik Clausen, der udtaler: Når mænd bygger udestuer, er det ikke fordi de mangler plads, men for at vise deres kvinde, at de kan bygge Taj Mahal. Taj Mahal anses for et godt baggrundstæppe for de sociale roller & samvær ( dwelling ). LIMEN i et hektisk hverdagsliv I det postmoderne samfund spiller hjemmet en stor rolle i at holde sammen på familien og give mening i et fragmenteret liv. Hjemme fejrer vi familien (kernefamilien). I kraft af vaner & ritualer prøver vi dels at holde sammen på familien og holde den sund, dels at videreføre vanerne & ritualerne til børnene. I denne videreførsel af vaner ligger ønsket om at give sunde vaner videre, et udtryk for omsorg. Hjemmet bliver et helligt sted, en helle i familiens travle hverdag. DOBBELT FUNKTION ( impression management : Indtrykskontrol) Hjemmet er både arnen for familiens hygge og socialitet, da hjemmet rummer familielivet back stage. Back stage er det intime og sociale rum, hvor familiemedlemmerne kan slappe af ift de normer og krav, de ellers konfronteres med udenfor hjemmets rammer. Samtidig skal et hjem også kunne have gæster og dermed være et præsentabelt sted, dvs hjemmet skal også rumme front stage features. Front stage er en betegnelse for de rum, hvor andre end familiemedlemmerne kan være til stede, og hvor hjemmet lader sig præsentere udadtil. Front stage er i højere grad defineret af kulturelt fastsatte normer, herunder hvilke lugte man anerkender som dufte. Det kan forventes, at husets beboere ønsker indtrykskontrol over hjemmets lugte. Hjemmet må altså håndtere mange forskellige funktioner og behov hos familiemedlemmerne OG udtrykke en vis grad af kulturelt akcepterede normer for æstetik. Alle 3 perspektiver lader sig udlæse i interviewene, og der vil blive henvist til dem ved gennemgangen af de mønstre og temaer af betydning, der er fundet i analysen. Det sidste tema - impression management, indtrykskontrol - 8

9 afspejles i høj grad og er anvendt som ramme for analysen, dels fordi FU bedst lader sig begribe i dets modsætning, nemlig som udtryk for ønsket om af få dårlig lugt ud, dels fordi samtlige informanter i forskellig grad - påpeger det. Undersøgelsesfelt: Hvilket design og hvilke metoder er anvendt? Hvem har jeg talt med og hvorfor? Eksplorativ undersøgelse Ofte kan man have en forventning om, hvordan folks holdninger, købsadfærd og konkrete handlinger til et særligt produkt er, ved at sammenligne til andre, lignende produkter. Men denne undersøgelse har fokus på et immaterielt, sanseligt, usynligt fænomen. FU lader sig vanskeligt sammenligne til noget som helst 1, da FU handler om praksisser, idet vi trækker frisk luft, bruger den dynamisk ift. forskellige behov, og derfor er FU konstant i proces. På samme måde som hjemmet jf. beskrivelsen ovenfor er FU altså noget, vi gør! Det mest velegnede undersøgelsesdesign er derfor eksplorativt. Alle mennesker bruger i større eller mindre grad FU, men brugen er svær at forestille sig på forkant ift gældende, klassiske segmenteringskriterier. Informanterne er altså ikke udvalgt ift eksempelvis Kompas, Minerva e.l eller med afsæt i VELUX eksisterende inddelinger af kunder. Når det er sagt, vil jeg tilføje, at forbrugere af FU højst sandsynligt ville kunne blive indplaceret i f.eks. Kompas (TNS Gallups udviklede segmenterings-værktøj, jf. nedenfor). En mere unik, VELUX-anpasset segmentering ville sandsynligvis også kunne foretages, eksempelvis med afsæt i boligvaner/livsrutiner, krop og risiciopfattelser. På den måde kunne de temaer, der træder frem af denne kvalitative undersøgelse, inddrages i en eventuel fortsat segmentering. Kvalitative metoder Undersøgelsen gør brug af etnografiens kvalitative metoder: Dybdegående interviews med afsæt i semistruktureret interviewguide, deltagerobservation (kortvarig) og fotos. Hver især har de den fordel, at det gør det muligt for 1 Der kan dog siges noget om behovet for frisk luft i syntetisk form, dvs. sprays. Markedet i UK for Air Freshener -produkter udgjorde i M (Kilde: Guerney 2008, ENHR) 9

10 informanten at associere friere, end et spørgeskema ville tillade. Fotos tjener til illustration af praksis. Interviews & rundvisning varede omkring 2 timer - det korteste 1,25 time, det længste omkring 3 timer. Informanter: Antal samt udvælgelseskriterier Udvælgelseskriterierne er fastsat i samarbejde med VELUX. Da det er en mindre undersøgelse, er antallet af informanter fastsat til 7. De 7 informanter udgør: 5 kvinder, 2 mænd og derudover indgår også 2 børn på 13 & 19. Indirekte indgår dog yderligere 3 mænd. 3 af kvinderne betegner deres mænd (som lukkere ) og deres udsagn understøtter, at mænd grupperes som sådan ( Lukkere ) dog med det forbehold at kun 2 mandlige informanter har verificeret betegnelsen. De voksne er udvalgt på baggrund af følgende kriterier: Bolig: Alle skal bo i hus, gerne med VELUX-vinduer, ikke nødvendigvis. Fordeling ml by/land: 2 bor i provinsen (Bella; Charlotte), 4 bor i forstæderne (Margit; Anne Margrethe; Janne; Ghita & Jan samt børn) og 1 par bor i by (største forstad, Ole & Mariann) - alle på Sjælland. Fordeling ml ejer/andel: 6 bor i ejerbolig, 1 i andelsforening. Denne informant er medtaget, bl.a. fordi foreningen tidligere har benyttet VELUX meget (ikke længere), men også for at undersøge vaner hos een, der dels er ældre, dels har flyttet meget. Livsfaser: Livsfaser alder ift. aktivitet er et udvælgelseskriterium. Kriteriet er givet med tanke på, hvor den største VELUX-målgruppe befinder sig samt i forhold til en forventning om, at der er forskellig aktivitet i og brug af hjemmet i forskellige faser i livet og at dette kan betyde forskellig brug af FU. Livsfase 7 informanter Den unge familie 3 familier (heraf 1 med astma) Bella; Charlotte; Janne Familier med teenagebørn 2 familier (heraf 1 med tidl. astma) Ghita & Jan; Anne Margrethe Par ell. enlig, fraflyttede børn 1 par + 1 enlig Ole & Mariann; Margit Livsintensitet og aktivitetsniveau Fig. 1: Udvalgte livsfaser Alder + livsfase 10

11 Med kun 7 informanter og variationen i gruppen er undersøgelsen, naturligvis, på ingen måde repræsentativ. Ikke desto mindre vil jeg fremhæve, at identiske ord, temaer og mønstre gik igen i samtlige interviews. Styrken ved kvalitative undersøgelser er netop muligheden for at få udfoldet udsagn fra informanterne og få analyseret både de helt unikke, individuelle træk og eventuelle fællestræk i grupper af mennesker. ANALYSEN Fortællinger om brugen af FU i hverdagen FU har vist sig særlig aktuel ved følgende situationer, hvoraf nogle var forventede, andre ikke: udluftning af vådrum og soveværelser (ud med fugt og sovekammer-møf) tørring af tøj inde som varmeregulering - inde, ude & kropsligt (én henviser til overgangsalderen) rengøring (fremhæves især ved støvsugning, gulvvask, rede senge) for at lukke lugte ud (specielt mados og varmen fra madlavningen) for at undgå at blive omtalt som et ildelugtende hjem for at lukke lyde & lugte ind fra omgivelserne (=åbenhed) for at kunne lugte sig selv for at få cirkulation og stillestående, tæt luft ud, så der kan genopbygges ren + genkendelig lugt i hjemmet for at nyde brisen for at markere kontrol som markering af overgang fra arbejde til fritid, nat til dag, sommerhus til hjemme Flere af punkterne rummer en socialitet, der afdækkes i brugen af FU, og som afspejler emotionelle værdier. FUs emotionelle værdier kan ses som udtryk for: Bekymring (for fugtskader, Radon, sygdom); omsorg for familiens helbredstilstand; en kærlighedserklæring; ønsket om at markere og bevare følelsen af kontrol over ens eget hjem og over husets lugt. I analysen af informanternes fortællinger om FU og om deres udluftningspraksisser er de 12 punkter yderligere inddelt i 3 grupper: Tema 1 Vaner & rutiner - styrer udluftningspraksisser Tema 2 Krop & sanser - af stor betydning Tema 3 Risiko, tillid & kontrol - aspekter ved brugen af FU Undervejs i hvert tema inddrages antropologiske teorier af relevans, bl.a. de tidligere nævnte om hjemmet. 11

12 Jeg har altid gjort sådan. Jeg har altid luftet ud på den måde. Jeg har altid redt min seng og så lukket ekstra op. Det hænger sammen på en eller anden måde. (Margit) Tema 1 Vaner & rutiner i relation til FU Den sociologiske forskning om vaner viser, at hverdagslivets praksisser i hjemmet - sådan set også en stor del af vores handlinger i arbejdslivet - i høj grad styres af vaner. I et stadig mere krævende samfund er vaner og rutiner en måde at simplificere hverdagen på, så vi ikke behøver reflektere over hver eneste handling, vi foretager os. Det samme billede tegner sig for FU, hvor vanerne ser ud til at variere ift årstiden, boligen & boligens rum snarere end at være aldersbetingede. Vanerne er også et sindbillede på, at huset lever og er beboet. De næste 4 fortællinger illustrerer, hvor vanebundne mennesker er. Mariann fortæller: Så snart jeg er stået op om morgenen og er kommet i tøjet, så ryger begge vinduer op. Det er vi heldigvis enige om. Jeg vil tro i en min. for de er faktisk åbne, til vi går herfra. Og når jeg er i bad, så er vinduet også oppe. Faktisk er de åbne året rundt, altså i vores soveværelse. Det er ren refleks. Ca. hver 3. morgen lufter jeg ud med gennemtræk, jeg er nødt til at føle, jeg har frisk luft. Luften må ikke stå stille, vel, det er ubehageligt. Jeg åbner også ALTID, når jeg støvsuger. Selvfølgelig også når det er varmt. Man får det jo også varmt af at støvsuge. Når jeg kommer hjem fra arbejde, lader jeg tit køkkendøren stå åben. Og også vinduet. Det er Ole, der er lukkeren. Når vi så er færdige i køkkenet, jamen, det er nok sådan 20 min efter. Så lukker vi. Om sommeren er her faktisk altid åbent. Ja, altså, det kommer selvfølgelig også an på vejret. Mindre åbent om vinteren. Mariann har mange døre, som hun bruger strategisk for at få luftet ud. 12

13 Margit fortæller om sine morgenrutiner: Jamen, hvis det ikke regner, så lukker jeg vinduet op om morgenen, lige når jeg er stået op, og jeg går så ned og får morgenmad. Og jeg gider bestemt ikke tage tøj på inden, jeg bliver i mit i nattøj. Så spiser jeg min morgenmad, den er vigtig for mig, der sker ikke noget inden, jeg har jo tiden til det og bilder mig ind, at jeg ikke kan lave noget før jeg har fået min morgenmad. Men så efter morgenmaden går jeg ovenpå igen, gør mig færdig på toilettet og smutter i tøjet. Så reder jeg sengen og lukker derefter vinduet helt op, jeg skal have mere luft ind, ja, for der skal jo luftes ud. Jeg kunne ikke drømme om ikke at få vendt dynen og åbnet vinduet. Det lader jeg stå åbent lidt, mens jeg gør mig færdig. Så plejer jeg at lukke det på klem. Jeg har altid gjort sådan. Jeg har altid luftet ud på den måde. Jeg har altid redt min seng og så lukket ekstra op. Det hænger sammen på en eller anden måde. Da børnene boede hjemme, skulle der bare lukkes flere vinduer op. De redte selv sengen og lærte da også at åbne vinduerne. Det ligger ligesom naturligt, synes jeg, at lufte ud når man ordner sengen. Om sommeren står vinduerne ovenpå altid på klem, for jo, der bliver varmt ovenpå, rigtig varmt, og de er åbne døgnet rundt om sommeren. Jeg prøver at få lidt cirkulation, så jeg åbner for gennemtræk, det er så soveværelset og det modsatte rum, mit arbejdsværelse. Margit i sit bryggers, hvor hun bruger FU til at tørre tøj om vinteren, og derfor er vinduet meget åbent: Jeg ELSKER mit bryggers Margits soveværelsesvindue da hun åbner det dagligt, om vinteren flere gange dagligt, er det en irritation, at snoren i rullegardinet er gået i stykker. Vaner er svære at bryde og FU findes af tilstrækkelig værdi til, at man kan leve med det. Hun laver ikke om på sin vane af den grund. 13

14 Charlotte fortæller: Ja, altså, i virkeligheden lufter jeg måske ikke særlig meget ud, men det er fordi, vi har Genvex det er sådan et system, luft-til-vand, så det trækker selv luft ind udefra og smider det gamle ud, kan man sige. Og det er rigtig godt, for vi har altså et utrolig godt indeklima. Børn med astma har det godt her, det siger deres forældre i hvert fald. Systemet slår selv til, når det bliver for koldt. Jeg lufter ud, når vi har sovet, og når vi har ovnen tændt, men det er ikke alfa-omega. Når det er meget varmt, skal jeg faktisk helst holde vinduerne og dørene lukket. Soveværelsesvinduet er åbent, min mand og jeg er heldigvis ens på det punkt, og jeg åbner også lidt i børnenes værelser, lige inden de skal sove. Den 12-årige åbner selv om morgenen, men den 10-årige gør ikke. Så jeg plejer at huske hende på det. Og den lille kan selvfølgelig ikke selv. Når vi har gæster, åbner vi også mere end ellers, for her bliver SÅ varmt. Så laver vi lidt cirkulation, vi sørger for lidt gennemtræk og hurtig afkøling. Fra maj-september har vi ikke gulvvarme på. Og brændeovnen er mest for hyggens skyld. [...] Man skal kunne mærke og lugte, at huset er beboet. At huset bliver brugt. Janne fortæller, hvordan hun i sit gamle hus var påtvunget irriterende rutiner, og at det fik indflydelse på deres valg af udluftningssystem: Jeg har lavet helt vildt om på mine faste rutiner. Hver eneste dag gik jeg og tørrede af i alle vinduer og i soveværelset. Det rendte ned langs kanten, og det kan de da slet ikke tåle. Jeg fornemmer det helt anderledes i dag. En lettelse! På Fasanvej og i lejligheden var jeg NØDT til at gøre noget, nu har jeg næsten ingen rutiner længere, altså mht udluftning. Men hvis det er godt vejr, for varmt, så åbner jeg. Faktisk var vinduerne på Fasanvej næsten årsagen til, at vi flyttede. For vi havde så besluttet os for nye vinduer, men det viste sig at blive et kæmpe projekt, for de sad ikke i rammer, så en stor del af væggene måtte rives ned og bygges op igen. Nix. Vi ville hellere flytte til noget nyt. Bella viser børneværelset frem + lukker for morgenens udluftning I Bellas fortælling bliver det tydeligt, at man også er nødt til at tænke over FU og tænke FU ind ift familiens forskellige behov: I børneværelserne venter jeg, til de er kommet ud af sengen, ellers er det for koldt for dem, synes de. Vores gamle badeværelse er IKKE vådrumsisoleret, her lufter vi mere ud. JEG lufter mere ud. Jeg vil hellere gå i bad, selv om der er koldt. Det vil de andre nu ikke. Jeg prøver at huske at skrue ned for varmen og åbne. Vi har også tørretøj i badeværelset, al tøjet fra drengene. Det ved jeg godt, at man bliver frarådet, men vi har ikke nogen overdækket tørreplads ude, så det er jeg simpelthen nødt til. For jeg har IKKE villet have en tørretumbler 14

15 ad miljøhensyn, og får vi den først ind, jamen så ved jeg jo, at jeg vil bruge den, så jeg vælger at ku bevare den gode samvittighed. Drengene har sådan nogle dyner, der bare kan vaskes, men vi har dundyner, og en gang i mellem kommer de jo til at lække lidt hos os. Så må vi jo så på renseriet. Om sommeren behøver vi ikke tænke så meget over det, da kan vi jo næsten altid finde tidspunkter, hvor vi kan hænge tøjet ud, og vi kan også nemmere bare have vinduet åbent hele tiden i badeværelset. Men nu er vi på vej ind i en lidt mere våd periode. Og så er jeg nødt til at tænke mere over det. Jeg husker at åbne, men ikke at lukke. Det er omvendt med Lars. Vi er også ret bevidste om at lufte ud her i køkkenet, også fordi der er åbent til stuen, så det bliver lidt vigtigere her, synes jeg. Vi luftede faktisk ud på samme måde, måske lidt anderledes, fordi vi havde separat køkken og stue. Vi boede i en gammel lejlighed, og der skal man jo også være meget opmærksom på fugt, der er større fare for at få råd, da etageadskillelsen er i træ. Her i huset er der mere beton. Drengenes tøj tørres over vinteren i badeværelset Ghita, Jan og Emma fortæller om deres vaner med udluftning og henviser til, at det også handler om, hvilke tekniske muligheder der er i f.eks. vinduerne: G: Vi er faktisk ret dårlige til det, vi lufter slet ikke ud automatisk. J: Jo, vi gør det på badeværelserne og i soveværelserne, og selvfølgelig også i køkkenet, men... E: Jeg synes hurtigt, det bliver for koldt. G: Vi gør det ikke særlig systematisk, det er mere det. J: I køkkenet har vi jo ventilerne i vinduerne, de er altid åbne. Ventilen bruger vi rigtig meget og det er jo også en måde at lufte ud på. De er åbne hele tiden. Så slipper man også for at tænke på at åbne dem (griner). G: I badet ovenpå er det nødvendigt, at vi husker at lufte ud, når vi er 4 efter hinanden. Det kan den her ventilator ha lidt svært ved at trække. Vi har ikke helt styr på det. Men vi bruger fan en. Og også døren, det gælder både havedøren og den ud til udestuen. E: Hvis det er lidt koldt, holder jeg mit vindue lukket. Det er heller ikke altid, jeg tænder ventilatoren på badeværelset. Ghita og Jan får cirkuleret luften med deres fan fra USA 15

16 De næste 3 fortællinger gengiver et særligt træk ved vaner og rutiner, nemlig at de er genkendelige - og genkendelighed er med til at gøre hvedagen i en stadig mere risikabel verden tryggere. Lugte indgår i opbygningen af genkendelighed, og de forkerte lugte kan vække kraftigt fysisk ubehag. Vaner er ofte forankret i barndommen, hvilket også er en af grundene til, at de er kropsligt indgroede og fastholdes gennem livet. Det er samtidig begrundelsen for, at flere informanter prøver at give deres børn gode udluftningsvaner. Den tredje fortælling viser derudover - som i Jannes fortælling ovenfor - at rutiner hænger sammen med den konkrete bolig her ud fra det synspunkt, at huse i sig selv lugter forskelligt. Bella fortæller sine tanker om vaner: De ældre generationer har nok mere den her ressourceknaphed med i bagagen, spar-og-duhar. Det har vi nu også altid forsøgt, så det er nok ikke aldersbestemt, mere noget med kroppens følsomhed at gøre, om man er meget for at åbne eller lukke for den friske luft. Mariann fortæller om sine vaner, efter at børnene er flyttet hjemmefra: Efter de er flyttet, lufter vi jo ikke nær så meget ud på deres værelser. Dengang fik deres værelser jo samme tur, det var såmænd de samme rutiner. Det med børnene, ja, man kan godt give dem vaner med, til når de flytter hjemmefra, men det handler også om, synes jeg, at det jo er forskelligt, hvordan der lugter i huse. Mariann viser deres gamle soveværelse frem i kælderen Anne Margrethe fortæller: Familien lavede fisk i går, og enten har emhætten ikke været i gang eller også har den ikke suget nok, for jeg var ved at kaste op her til morgen. Jeg måtte lukke op overalt. Vi har jo den her tekniske luftcirkulation, det er meget godt, vi må jo tænke på, at det er et træhus, men den tager altså ikke lugtene. Normalt lufter jeg ud bare for at få noget cirkulation i huset. På badeværelset er der selvfølgelige også lugte, men de er velkendte. Når vi lufter ud her, giver det også følelsen af, at der er rent. [...] der er ingen forskel på, hvordan vi lufter ud (efter ombygningen), men vi tænkte da på det, for træ ånder jo på en anden måde en mursten. Så vi 16

17 har gjort meget ud af ventilationskanaler, men ikke med vinduerne. Anne Margrethe åbner køkkenvinduet, men kan faktisk ikke nå det At gøre huset lugtmæssigt genkendeligt for sig selv og sin familie betyder også, at man efter ferier og fravær fra hjemmet har nogle faste vaner med udluftning. Disse vaner har nærmest karakter af ritualiseret adfærd. Den antropologiske forskning i ritualer fremhæver, at særlige betydninger ved ens handlinger kan udlæses i overgangsritualet. Flere informanter henviser til faste ritualer omkring udluftning at det typisk er noget de gør, straks de kommer fra arbejde (på trods af at havedøren måske allerede er åbnet af børnene). Ritualer er kendetegnet ved at indeholde en form for overgang fra en tidligere status/situation (på arbejde) til en ny (at have fri). I overgangsfasen er kropslige handlinger vigtige i opbygningen af den nye situation. I de følgende eksempler er der tale om en overgang fra natten med dens manglende nærhed med børnene til en ny dag med ny omsorg. Udluftningen er udtryk for kærlig omsorg, og vinen illustrerer frihedsfølelsen. Ole henviser til en vane, hvis fundament er grundlagt i barndommen. Mariann fortæller om vanen med at få luften ryddet ud, når de kommer fra sommerhuset. 17

18 Anne Margrethe fortæller: Det er nu nok mest mig, der lufter ud, JP er mere sådan: Nej, det klarer vores ventilationsanlæg, men det synes jeg ikke, det gør. Hos ham er det bare ikke med i hans vaner. Magnus er også god til at åbne sit vindue og lufter også ud på badeværelset, men Lauritz skænker det ikke en tanke. [...] Vi bruger også dørene meget [store glasskydedøre ud til haven]. Så der er jo også mange muligheder. Det handler om, hvordan de ligger i mine rutiner. Og rutinerne skifter jo henover året. Dørene bruger vi jo stort set kun om sommeren. Jeg har helt klart et ritual. Det er sådan med at lufte ud efter badet, så ned at vække drengene, Magnus er jo tit i fuld gang allerede, men Lauritz vækker jeg, og her åbner jeg vinduet med det samme. Jeg kan jo ikke have åbne vinduer på drengenes værelser om natten, for så kan man jo gå lige ind. [...] Udluftning er næsten et alternativ til at tage et glas vin. Det er noget med, at man kombinerer det med frihed Ole fortæller: Jeg tager mig en gang imellem en cigar. Det er en del af min historie, kan man sige [griner] [Ole er søn af direktøren på en cigarfabrik], men når jeg ryger den, så går jeg jo ud i køkkenet for åben dør eller om sommeren helt ud i haven, sådan er det bare. Jeg tænker klart på at lufte ud efter mig. Behovet for at lufte ud handler selvfølgelig meget om lugte, men udluftning handler også om, at der bare kan virke for tæt i et rum. Støvet, beskidt. Så når solen står ind, kan man i luften nærmest se det. Man har en fornemmelse af, at der må luftes ud. Det er en fornemmelse. Mariann fortsætter: Ja, TÆT, det er ubehageligt. Det er tit, når det er varmt også, støvet hvirvler, puh, så kan jeg få det helt klaustrofobisk. Så må der ryddes ud! Som når vi kommer hjem fra sommerhuset. Opsummering på tema 1: Vaner og rutiner er redskaber, der hjælper udøverne med at reducere hverdagens kompleksitet, fordi de kan foretages uovervejet og repetitivt. Men der er med FU-handlingerne også et element af at fejre noget, f.eks. når man kommer fra arbejde, fejrer man, at man har fri (derfor sidestilles FU med et glas vin). Vaner og rutiner omkring FU ligger meget fast, Margit på 76 gør det samme, som hun altid har gjort, men vanerne er også afhængig af kontekstens og boligens rammevilkår: I byen er det vanskeligere at lufte ud, ældre huse kræver mere udluftning, etc. Det, der er interessant i de indgroede vaner, er, at de har karakter af ritualiseret adfærd og ofte foregår i overgangssituationer (fra hjemmet->arbejdet og arbejde->hjem, ferie->retur, etc.). I denne overgangsfase er følelser omkring identitet i spil, dvs. man ønsker at pege på særlige forhold af betydning for ens identitet: FU som et glas vin=et frit menneske i sin frie tid; FU + at rede sengen=et rent menneske, orden i tingene; FU i morgenstunden hos børnene=en god, omsorgsfuld mor. 18

19 Jeg åbner også vinduerne for at fornemme himlen. Lydene. (Jan) Tema 2 Krop & sanser Den fænomenologiske forskningstradition har krop og sanser som omdrejningspunkt, og det er derfor fænomenologiens perspektiv, der er brugt som ramme for at analysere kroppens og sansernes betydning i relation til FU. Fænomenologi handler om menneskets måde at fortolke og indrette sig i verden på, samt deres genfortælling af deres verdensopfattelse over for andre. At indrette sig i verden sker i høj grad også ift lugte, og her er det værd at erindre, at den olfaktoriske sans er den fysiologisk set stærkeste sans af alle vores sanser. For fænomenologien er vores krop og sanser grundlaget for at indoptage og erfare verden og for at danne bevidsthed. Når jeg i så høj grad fremhæver lugt fremfor luft, er det fordi, at luften ofte ønskes pga lugte. Men luften i sig selv er også stor kilde til nydelse. Informanterne taler om den friske luft, brisen, med stor indføling. Erkendelsen af verden sker gennem krop og mærkes som det, vi betegner følelser: Gysen, latter, tårer, kulde, varme, nydelse, friskhed. Det er i høj grad følelserne, der får individet til at føle sig direkte involveret i verden og dermed er de af betydning for vores identitet! Det er med afsæt i denne forståelse af kroppen og sansernes betydning for vores aktive nærvær i livet, at de følgende fortællinger skal forstås. Alle informanter fremhæver, at lyde og lugte lukkes ind, når der luftes ud, og at den friske luft nydes. Eksempelvis kan den friske luft også komme ind samme med vasketøj, der har hængt ude. Muligheden for at få lugte og lyde ind muliggør også nærhed med natur og årets gang. De følgende fortællinger illustrerer dette, og henviser til en kropsæstetik, der knytter sig til FU. Anne Margrethe: Normalt lufter jeg ud bare for at få noget cirkulation i huset. Jeg bilder mig ind, at luften udefra er friskere. Morgenhørmen må ud, og den friske luft udefra hjælper på det. Luften må gerne gå gennem kroppen, synes jeg, og ikke stå stille. Det er også for at få søvnen ud af huset, ik? På samme måde som at få søvnen ud af kroppen. Udluftning er for mig både noget mentalt og fysisk. Det er en del af processen med at vågne op og blive klarere i hovedet. [...] Det er jo noget med, at man føler, man får det bedre. Det ligger simpelthen i rutinerne. Man siger god morgen, når man åbner. Og det er også fordi, man kan høre det suser, træerne. Altså, man får jo frisk luft, men man får jo også alt det andet. Uglen og frøerne om natten, kors, de larmer, det kan være en hel symfoni. Men det er jo det, der er så skønt. Der er andre lyde end om foråret f.eks. Det er skønt med frisk luft, men der er også alt det andet. Anne Margrethe åbner af og til disse 2 vinduer, også selv om orkideerne ikke tåler det så godt. Men det kan give cirkulation på den ellers varme 1. sal 19

20 Anne Margrethe har året rundt åbent vindue over sengen: Morgenhørmen må ud Hun fortsætter: Det er det der med, at det godt må gå gennem kroppen. Når man lufter ud, er det som om man har fri. Charlotte fortæller: Man skal nogle gange næsten lige ud og lugte til sig selv, er det en gammel lugt, løglugt, eller indelukket? Og så er det bare med at komme ind og skifte. Bella fortæller: De åbne vinduer giver mig den friske luft, og den lugter jo også forskelligt. Man kan lugte, når de pløjer, for så lugter det mere af jord. Den der årstidsfornemmelse, man får, når man lufter ud, den kan jeg godt li. Ghita & Jan: G: Der skal frisk luft IND, det er MEGET rart at få brisen ind. Ved sengetid, sådan 10 min. før og 10 efter vi er gået i seng. Jeg åbner, Jan lukker. Selvfølgelig er det også irrititerende at få myg, stankelben, fluer og hvepse ind. Jeg gider ikke ha det ind. Det hader jeg. Vi åbner altid vinduerne, når vi skal sove. Om sommeren er de lidt på klem hele tiden. Jeg husker stadig byens lyde, når vi åbnede vinduerne om aftenen i København. Her der det andre lyde, de lyde der hører til naturen. J: Det er så fedt efter vinteren at høre fuglene om foråret. Jeg glæder mig hvert år til at høre fuglene. Så bliver man glad. G: Ja, så er sommeren på vej, herligt. Ja, vi lufter ud, vi gør det, men ikke nok. Også ude i køkkenet, vi tænder jo emhætten, men jeg synes, den larmer så meget, så jeg gider ikke høre på den og slukker helst. Vi skulle have sat motoren uden på huset i stedet for. 20

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 April 2013 Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 De fleste af os opholder os inden døre mere end 90 % af tiden. Derfor er indeklimaet meget vigtig for vores sundhed. Mange forskellige

Læs mere

UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER. Varde Bolig Administration

UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER. Varde Bolig Administration UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER Varde Bolig Administration Forsidebilledet er fra en pjece, som er udarbejdet af By og Byg, LBF og BL. Side 1 Forord: Fra sent efterår til tidlig forår (fyringssæson)

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

BO SUNDT EN PJECE OM VEJEN TIL ET GODT INDEKLIMA

BO SUNDT EN PJECE OM VEJEN TIL ET GODT INDEKLIMA BO SUNDT EN PJECE OM VEJEN TIL ET GODT INDEKLIMA HVORFOR HAVE ET GODT INDEKLIMA? FORDI VI MENNESKER OPHOLDER OS INDENDØRE 90 % AF TIDEN, OG INDEKLIMAET HAR DERFOR STOR BETYD- NING FOR VORES SUNDHED, KOMFORT

Læs mere

Helle Helle: Afløb (2000)

Helle Helle: Afløb (2000) Helle Helle: Afløb (2000) 5. 10. 15. 20. 25. 30. Min bror er i dårligt humør. Han ligger på knæ på mit badeværelse og renser afløbet i brusekabinen med en lang metalgenstand. Det har været stoppet nogle

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt.

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt. Sådan gør du Tegn på skimmelsvamp: Væk med skimmelsvamp - når skimmelsvamp er væk sådan gør du Når skimmelsvamp er fjernet, er det vigtigt at støvsuge og afvaske grundigt, så du fjerner alt støv og skidt,

Læs mere

Fortællinger om hvad der sker, når man gør noget ved aften og nattelivet

Fortællinger om hvad der sker, når man gør noget ved aften og nattelivet Fortællinger om hvad der sker, når man gør noget ved aften og nattelivet Karin Naldahl, University College Nordjylland i samarbejde med personalet på... Udkast Marts 2009 Fortælling om Klara (Navnet er

Læs mere

sørger et Dantherm HC ventilationsanlæg på loftet for sundt og behageligt indeklima i hele huset.

sørger et Dantherm HC ventilationsanlæg på loftet for sundt og behageligt indeklima i hele huset. Ingen grund til bekymring om skimmelsvamp Boligventilation CASE STORY En forbedring af det fugtige indeklima havde høj prioritet, da Jannie og Mads Nejsum Madsen i Fly ved Skive bestemte sig for at renovere

Læs mere

95% Undgå skimmelsvamp og energispild og lad dit hjem ånde. varme.danfoss.dk. Ventilation med varmegenvinding. af varmen bliver genanvendt.

95% Undgå skimmelsvamp og energispild og lad dit hjem ånde. varme.danfoss.dk. Ventilation med varmegenvinding. af varmen bliver genanvendt. Ventilation med varmegenvinding Undgå skimmelsvamp og energispild og lad dit hjem ånde Op til 95% af varmen bliver genanvendt Danfoss ventilation med varmegenindvinding genanvender det meste af varmen,

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

1 www.regionshospitalet-horsens.dk

1 www.regionshospitalet-horsens.dk 1 www.regionshospitalet-horsens.dk Arkitektur & Lindring, PAVI 2014 Hvorfor er omgivelserne vigtige? Projektet finansieres af: Familien Hede Nielsens Fond, Hospitalsenheden Horsens og Dansk Sygeplejeråd

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

Undersøgelsens overordnede resultater 2010

Undersøgelsens overordnede resultater 2010 Evaluering af hjemmehjælpen 2010 I perioden fra 18. oktober 2010 til 15. november 2010 gennemførte Sundhed- og Ældrecentret en spørgeskemaundersøgelse af de ydelser, der leveres af den kommunale hjemmehjælp

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU?

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? GLOSTRUP PRODUKTIONSHØJSKOLE - TORSDAG DEN 5. MARTS 2009 Dataindsamling ELEVER MED I UNDERØGELSEN RYGER IKKE-RYGER I ALT Antal drenge: 15 20 35 Antal piger: 11 7 18 Elever

Læs mere

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Mindfulness kursus en mere mindful hverdag - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Gentofte

Læs mere

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid.

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid. 95 14 STØTTE OVER TID Det tager tid at erkende, at ægtefællen er død og indrette sig i det nye liv. Derfor ønsker efterladte støtte over tid, en vedholdende opmærksomhed og interesse fra omgangskredsen.

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Senere på aftenen nyder jeg at kunne se realityprogrammerne om almindelige mennesker med almindelige problemer, som han altid tog afstand fra, for

Senere på aftenen nyder jeg at kunne se realityprogrammerne om almindelige mennesker med almindelige problemer, som han altid tog afstand fra, for Kost og logi Hvis jeg skal være helt ærlig, så havde jeg faktisk troet, at han havde fornemmet, hvor det bar hen. Jeg synes jo næsten, det lyste ud af mig. Men at dømme efter hans reaktion, havde han slet

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Fjernvarmeguide. til dig, der bor i lejlighed. Du kan gøre meget for at holde på varmen. Det kommer samtidig både din økonomi og miljøet til gode.

Fjernvarmeguide. til dig, der bor i lejlighed. Du kan gøre meget for at holde på varmen. Det kommer samtidig både din økonomi og miljøet til gode. Hvis du har spørgsmål til brochuren eller din fjernvarme, er du velkommen til at kontakte dit boligselskab eller dit varmeværk. Fjernvarmeguide til dig, der bor i lejlighed Gl. Kærvej 15. 6800 Varde Tlf.:

Læs mere

Sov godt. Af Anne Søvang. Juni 2012. www.annesoevang.dk

Sov godt. Af Anne Søvang. Juni 2012. www.annesoevang.dk Sov godt Af Anne Søvang Juni 2012 www.annesoevang.dk Copyright 2012 1 Søvn er vigtig. En god søvn hjælper kroppen med at regenerere og forny sig. Så kan føle os veludhvilede og er klar til den nye dag,

Læs mere

Indhold... Info... 4-5. Lille håbløs entré 6-7. Badeværelse m. handicap. Den meget lille stue 9-10. Wellness i kælderen 11-12. Hyggekrog i køkkenet

Indhold... Info... 4-5. Lille håbløs entré 6-7. Badeværelse m. handicap. Den meget lille stue 9-10. Wellness i kælderen 11-12. Hyggekrog i køkkenet Info... Indhold... Tak fordi du købte min E-bog! Efter download, har du bogen til evigt eje! Men husk at det ikke er tilladt at videregive bogen, lægge den op på sociale medier på nettet, låne ud til andre

Læs mere

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole.

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole. Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole. Tag dig tid til at læse spørgsmål og svarmuligheder godt igennem. Du kan kun sætte 1 kryds ud for hvert spørgsmål, hvis ikke der står noget andet.

Læs mere

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Listen er lang. Man kan træde forkert uendeligt mange gange i et parforhold. Men nogle af fejlene er værre end andre. Af Maria Christine Madsen, 04. februar

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

Få en sund og energivenlig bolig. med 10 gode råd fra Boligkontoret Danmark

Få en sund og energivenlig bolig. med 10 gode råd fra Boligkontoret Danmark Få en sund og energivenlig bolig med 10 gode råd fra Boligkontoret Danmark Kære beboer Denne guide giver dig en god forudsætning for en sund og energivenlig bolig og mulighed for at spare penge. Du kan

Læs mere

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk 7 enkle råd - til at få det bedre Henriette Hagild.dk 1 Henriette Hagild 7 enkle råd - til at få det bedre Saxo Publish 2 7 enkle råd til at få det bedre 5 7 gode råd 7 enkle råd 7 Livshjulet 9 1. Du er

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Helle Helle: Fra novellesamlingen Rester, 1996

Helle Helle: Fra novellesamlingen Rester, 1996 Helle Helle: Fra novellesamlingen Rester, 1996 Rester Min gamle klassekammerat Thomas ringer og fortæller mig, at hans kone er død. Det er sket pludseligt og uden sygdom; han vågnede en morgen for ni uger

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Det skal gi` mening for Kristian

Det skal gi` mening for Kristian Kristian benytter sig af de muligheder, der er for at deltage i aktiviteter i Else Hus i det omfang han kan rumme det. Det går bedst i mindre doser som her på billedet, hvor Kristian er på sit ugentlige

Læs mere

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING UNDERVISNINGSMILJØVURDERING 1. Er du en pige eller en dreng 47 % Pige 53% Dreng Thyland Idrætsefterskole december 2011 2. Hvor godt eller dårligt synes du selv, du klarer dig i klassen? 6 Jeg er en af

Læs mere

ViLLA Ventilation. DUKA Ventilation Din tryghed for et godt indeklima

ViLLA Ventilation. DUKA Ventilation Din tryghed for et godt indeklima ViLLA Ventilation DUKA Ventilation Din tryghed for et godt indeklima Indhold Kvalitet Sundhed Trivsel 3 4 5 8 9 10 Hvorfor VillaVentilation? Bygningsreglementet Hvad er der at være bekymret over i et dårligt

Læs mere

Den nænsomme flytning

Den nænsomme flytning Den nænsomme flytning Beskrevet af pædagogisk konsulent Susanne Hollund, Landsbyen Sølund I Landsbyen Sølund bor der 230 mennesker med udviklingshæmning. Der er 14 boenheder Vi er i Landsbyen i gang med

Læs mere

Om natten vågner Hans, da han skal på toilettet. Ude på badeværelset tænder lyset ganske svagt, men ikke musikken, den tænder kun i dagtimerne.

Om natten vågner Hans, da han skal på toilettet. Ude på badeværelset tænder lyset ganske svagt, men ikke musikken, den tænder kun i dagtimerne. Nyt lavenergi byggeri med m2invision som arkitekt og Lasse Larsen Byg som totalentreprenør. Boligen er under opførelse og forventes indflytningsklar i foråret 2013. I det følgende fortælles nogle af de

Læs mere

Tips om insekter i hjemmet

Tips om insekter i hjemmet Tips om insekter i hjemmet Har du fået ubudne gæster i form af insekter i dit hjem, er rengøring på insekternes yndlingssteder ofte nok, og du kan gøre meget for at forebygge insektangreb. Mange af de

Læs mere

Velkommen til Botilbud Parkvej 12

Velkommen til Botilbud Parkvej 12 Velkommen til Botilbud Parkvej 12 I denne mappe kan du finde information om livet på Parkvej 12 Vi glæder os til at byde dig velkommen Kære Beboer velkommen til Botilbud parkvej 12 I denne mappe kan du

Læs mere

LSE-NYBODER SÅDAN BRUGER DU DIN NYBODER-BOLIG RIGTIGT BEBOERVEJLEDNING

LSE-NYBODER SÅDAN BRUGER DU DIN NYBODER-BOLIG RIGTIGT BEBOERVEJLEDNING LSE-NYBODER SÅDAN BRUGER DU DIN NYBODER-BOLIG RIGTIGT BEBOERVEJLEDNING SJÆL, CHARME OG FUGT I ældre boligbebyggelser som Nyboder, hvor der er opstigende fugt, kolde facadevægge og opfugtninger som følge

Læs mere

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Formidlingsdag, Center for Rusmiddelforskning Jakob Demant (jd@cf.au.dk) Signe Ravn (sr@crf.au.dk) Projekt Unge og alkohol (PUNA) December

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

Termometeret. Overbliksrapport

Termometeret. Overbliksrapport Overbliksrapport Rapportstatus Dagtilbuddets navn Viben... Antal reflektionsskemaer i rapporten... Refleksionsskemaets navn Viben24B... Dato for rapportudskrivningen 3--24... God fornøjelse! 2 Læsevejledning

Læs mere

Min Historie. Denne bog tilhører. Ungdommens Uddannelsesvejledning Rådhusstrædet 6 7430 Ikast tlf.: 9960 4200 www.uuib.dk

Min Historie. Denne bog tilhører. Ungdommens Uddannelsesvejledning Rådhusstrædet 6 7430 Ikast tlf.: 9960 4200 www.uuib.dk Min Historie Denne bog tilhører Hvem er jeg? Din identitet har at gøre med den måde, du opfatter dig selv på hvem du selv synes, du er. Den er de kendetegn, der afgrænser netop dig fra alle andre. Du kan

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

En aften i foråret 2007 sad Iben hjemme i sin sofa i lejligheden i København med en tung dyne af tristhed over sig. Det var som om, der slet ikke var

En aften i foråret 2007 sad Iben hjemme i sin sofa i lejligheden i København med en tung dyne af tristhed over sig. Det var som om, der slet ikke var Mor i krise Store kriser i privatlivet og på arbejdet var mere, end Iben kunne magte, så da hendes 16-årige søn blev smidt ud af skolen efter at have røget hash, gik hendes verden i spåner. Men efter hjælp

Læs mere

Bodil Nygaard. Nadia og Magnus flytter hjemmefra

Bodil Nygaard. Nadia og Magnus flytter hjemmefra Bodil Nygaard Nadia og Magnus flytter hjemmefra 1 2 Bodil Nygaard Nadia og Magnus flytter hjemmefra Nadia skal ikke bo hjemme mere. Hun skal flytte. Først til et børnehjem og så til en plejefamilie, som

Læs mere

Test din viden om Konjunktioner

Test din viden om Konjunktioner Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Konjunktioner 10 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 3 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

En god start med din nye kat

En god start med din nye kat En god start med din nye kat Ny kat i hjemmet At få en kat i familien er dejligt for alle parter. Og der vil ikke gå lang tid, før den lille ny har indtaget sin plads i familien. Der er dog et par ting,

Læs mere

ViLLA Ventilation. DUKA Ventilation Din tryghed for et godt indeklima. 34682 Duka VillaVentilation v2.indd 1 12-07-2010 12:13:30

ViLLA Ventilation. DUKA Ventilation Din tryghed for et godt indeklima. 34682 Duka VillaVentilation v2.indd 1 12-07-2010 12:13:30 ViLLA Ventilation DUKA Ventilation Din tryghed for et godt indeklima 34682 Duka VillaVentilation v2.indd 1 12-07-2010 12:13:30 Indhold 3 4 5 8 9 10 Hvorfor VillaVentilation? Bygningsreglementet Hvad er

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Singlerne på boligmarkedet: Hvem er de og hvor bor de?

Singlerne på boligmarkedet: Hvem er de og hvor bor de? Singlerne på boligmarkedet: Hvem er de og hvor bor de? Seminaret Hvor og hvordan vil vi bo?, Vejle 25. november 2010 Toke Haunstrup Christensen, Statens Byggeforskningsinstitut Baggrunden Indtil midten

Læs mere

Bestil et sundt indeklima én gang for alle

Bestil et sundt indeklima én gang for alle Bestil et sundt indeklima én gang for alle Lad os installere et sundt og behageligt indeklima i dit hus Og så skal du aldrig tænke mere over det Nu kan du komme alle indeklimaproblemer til livs én gang

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Sov bedre. - mærk en forskel

Sov bedre. - mærk en forskel Sov bedre - mærk en forskel [ Værd at vide ] Du behøver ikke at vide, hvad der er i din madras for at ligge godt. Men vi ved, hvad du behøver for at ligge godt og få en god nats søvn. Den viden bruger

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Velkommen til Børnehuset Påfuglen

Velkommen til Børnehuset Påfuglen Velkommen til Børnehuset Påfuglen Kære Du skal gå på: Velkommen i Påfuglen. Blå stue: Rød stue: Gul stue: Når du starter, er det: som tager imod dig og viser dig rundt. De andre voksne i vuggestuen er:

Læs mere

Mariager Efterskole Undervisningsmiljøvurdering November 2006

Mariager Efterskole Undervisningsmiljøvurdering November 2006 Bilag 1 frekvensanalyse Baggrundsoplysninger Hvilken klasse går du i? 9.a 11.0 15,49 9.b 12.0 16,9 9.c 15.0 21,13 10.a 16.0 22,54 10.b 17.0 23,94 Hvilket køn: Dreng 37.0 52,11 Pige 34.0 47,89 Hvor godt

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

KOMFORT HUSENE. - Arkitektur og hverdagsliv

KOMFORT HUSENE. - Arkitektur og hverdagsliv KOMFORT HUSENE - Arkitektur og hverdagsliv Camilla Brunsgaard Ph.D. Fellow Architectural Engineering, University of Aalborg, Denmark Supervisors: Per Heiselberg, Professor Mary-Ann Knudstrup, Associated

Læs mere

Bedre Balance testen:

Bedre Balance testen: Bedre Balance testen: Sæt kryds på skalaen, hvor du umiddelbart tænker at det hører hjemme. prøv ikke at tænke så meget over hvad der står bare vælg det, der falder dig ind. Intet er rigtigt eller forkert

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

ET ANDALUSISK PAR A DIS

ET ANDALUSISK PAR A DIS bolig ET ANDALUSISK PAR A DIS I salatdronningen Tina Scheftelowitz sommerhus i Sydspanien er stemningen på én gang eksotisk og hjemlig. Her hersker der ikke én stil, men et eklektisk mix af marokkanske

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Min Fars Elsker. [2. draft]

Min Fars Elsker. [2. draft] 1. SCENE INT.-MORGEN-KØKKEN Min Fars Elsker [2. draft] (15) går rundt i køkkenet, og stiller morgenmad på køkkenbordet. Hun har lavet kaffe. (45) træder ind i køkkenet, fuldt påklædt i jakkesæt og med

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Nyt træhus på gammel grund. TEMA: Nybyggeri. Side 14-19. OK Gulve Gulve og Gardiner til erhverv og private

Nyt træhus på gammel grund. TEMA: Nybyggeri. Side 14-19. OK Gulve Gulve og Gardiner til erhverv og private Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis søndag 4. oktober 2015 TEMA: Nybyggeri Nyt træhus på gammel grund Side 14-19 NYT FRITIDSHUS Lilje-huset A/S C.F. Tietgens Boulevard 32 5220 Odense SØ tlf. 66 14 46

Læs mere

Indeklima og medbestemmelse

Indeklima og medbestemmelse Børnepanelrapport nr. 2 / 2011 Indeklima og medbestemmelse BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Kære læser I Børnerådet har vi valgt at have ekstra fokus på skolemiljø, og her er indeklimaet en vigtig del.

Læs mere

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole Tag dig tid til at læse spørgsmål og svarmuligheder godt igennem. Du kan kun sætte 1 kryds ud for hvert spørgsmål, hvis ikke der står noget andet.

Læs mere

EFFEKT AF MINDFULNESS TRÆNING

EFFEKT AF MINDFULNESS TRÆNING EFFEKT AF MINDFULNESS TRÆNING En samling af resultater og udsagn fra Mindful Leadership MANDRUP og Mindful & Company CO 2010-2013 BAG OM TALLENE Siden 2006 har Mandrup & Co gennemført mindfulnesstræning

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

A: Jeg er lige flyttet sammen med min kæreste på Nørrebro for, ja den 1. - to uger siden.

A: Jeg er lige flyttet sammen med min kæreste på Nørrebro for, ja den 1. - to uger siden. Interview med Agni I = Interviewer A = Agni I: Ok ja, så hvis du vil starte med at fortælle lidt om dig selv, hvor gammel du er og sådan... A: Ja, men jeg er lige blevet færdig som pædagog, her i januar,

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING OM BRUG AF FJERNVARME I LEJLIGHEDER

RÅD OG VEJLEDNING OM BRUG AF FJERNVARME I LEJLIGHEDER RÅD OG VEJLEDNING OM BRUG AF FJERNVARME I LEJLIGHEDER INDHOLD LEJLIGHEDENS RUM.................................. 3 TEMPERATUREN..................................... 4 BRUG ALLE RADIATORER..............................

Læs mere

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen Sådan bygger I parforholdet op igen Foto: Scanpix/Iris Guide Juni 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Plej parforholdet på ferien 12 sider og undgå skilsmisse Plej parforholdet på ferien

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

OPSAMLING WORKSHOP B. Det nære, der hvor vi bor. Søndag 5/1 2014 Kl. 10-12. Læs hvad beboerne mener om deres fremtidige bolig i Ryhaven

OPSAMLING WORKSHOP B. Det nære, der hvor vi bor. Søndag 5/1 2014 Kl. 10-12. Læs hvad beboerne mener om deres fremtidige bolig i Ryhaven Læs hvad beboerne mener om deres fremtidige bolig i Ryhaven OPSAMLING WORKSHOP B Det nære, der hvor vi bor Søndag 5/1 2014 Kl. 10-12 Tak til alle fremmødte til workshoppen i søndags. Det var dejligt at

Læs mere

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Når børnene går i 2. og 3. klasse, skal der ske noget mere i SFO en, der kan give dem ekstra udfordringer. Dette gør en eftermiddag i SFO mere spændene, attraktiv

Læs mere

VARME RÅD. Fjernvarme

VARME RÅD. Fjernvarme VARME RÅD Fjernvarme HOLD HUS MED FJERNVARMEN Her finder du råd og vejledning om, hvordan du bedst udnytter fjernvarmen. Hvis du har god føling med dit anlæg og husstandens måde at bruge varme på, er det

Læs mere

"KØD" 4. Draft. Niels H. F. Jensby. Station Next Toppen. niels@falk.dk 27 64 46 43

KØD 4. Draft. Niels H. F. Jensby. Station Next Toppen. niels@falk.dk 27 64 46 43 "KØD" 4. Draft af Niels H. F. Jensby Station Next Toppen niels@falk.dk 27 64 46 43 2. EXT. S HUS - AFTEN En 70 er forstadsvilla. Gående ned af indkørselen kommer (30). Han er klædt i et par jeans og en

Læs mere

Forudsigelige regler og rutiner

Forudsigelige regler og rutiner 1 Forudsigelige regler og rutiner Der findes vidt forskellige opdragelsesstile, der spænder lige fra det meget strikse med kæft trit og retning til det helt laissez faire, hvor alt er tilladt. Man kan

Læs mere

Spritteren. Om eftermiddagen ligger mejeriet øde og stille hen. Far og mejeristerne er som regel færdig først på eftermiddagen

Spritteren. Om eftermiddagen ligger mejeriet øde og stille hen. Far og mejeristerne er som regel færdig først på eftermiddagen Spritteren Om eftermiddagen ligger mejeriet øde og stille hen. Far og mejeristerne er som regel færdig først på eftermiddagen med at gøre rent efter formiddagens arbejde. Det bliver gjort grundigt og der

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Aldersfordeling. Indledning. Data

Aldersfordeling. Indledning. Data Indledning Vi har i uge 9, 10 og 11 arbejdet med TPM det tværprofessionelle modul. Vores team består af Mikkel Jørgensen (lærerstuderende), Charlotte Laugesen (Socialrådgiverstuderende), Cathrine Grønnegaard

Læs mere

TRÆF DET RIGTIGE VALG LÆS OM ALLE FORDELENE. Byg dit drømmehus med elementer i letbeton. Rammerne om dit hjem

TRÆF DET RIGTIGE VALG LÆS OM ALLE FORDELENE. Byg dit drømmehus med elementer i letbeton. Rammerne om dit hjem Rammerne om dit hjem TRÆF DET RIGTIGE VALG LÆS OM ALLE FORDELENE - En sund hverdag - En sikker hverdag - En behagelig hverdag Byg dit drømmehus med elementer i letbeton Træf det rigtige valg DER ER TO

Læs mere

Rekvirent: XX. Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup. Inspektion udført: København den XX oktober 2014. Sag nr.: 10XXX-14.

Rekvirent: XX. Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup. Inspektion udført: København den XX oktober 2014. Sag nr.: 10XXX-14. Rekvirent: XX Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup info@termo-service.dk Skibhusvej 428 5000 Odense C +45 29821362 Cvr: 32592368 Inspektion udført: København den XX oktober 2014 Sag nr.: 10XXX-14 Indledning

Læs mere

Evaluering af introugen 2014

Evaluering af introugen 2014 Evaluering af introugen 2014 Evaluering Mad på introturen Aktiviteter på introturen Jyttetid Modtagelse 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Præsentation af

Læs mere