Rapport til VELUX Antropologisk undersøgelse og analyse af betydningen af Frisk luft Udefra ind i privatboligen (herefter kaldet FU)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rapport til VELUX Antropologisk undersøgelse og analyse af betydningen af Frisk luft Udefra ind i privatboligen (herefter kaldet FU)"

Transkript

1 Rapport til VELUX Antropologisk undersøgelse og analyse af betydningen af Frisk luft Udefra ind i privatboligen (herefter kaldet FU) Interviews og analyse gennemført fra medio okt til medio nov. Version 2 Bettina Hauge Cand.scient.anth, HD(A), ph.d. Forsker, Københavns Universitet / 1

2 Indholdsfortegnelse Side Executive summary 3 Problemstillingen: Hvad er undersøgt og hvorfor? 6 Hvordan opfattes FU? 7 Sammenhæng mellem FU og hjemmet 7 Undersøgelsesfelt: Design & metoder, samt tilgang 9 ANALYSE Hverdagslivsbilleder og forståelser ift. FU: Hvad fortæller informanterne om FU og om deres udluftningspraksisser? 11 Tema 1 Tema 2 Tema 3 Vaner & rutiner: Hvad fortæller informanterne? Og hvad siger antropologiske teorier om temaet? 12 Krop & sanser: Informanternes udsagn og handlinger? Konvertering ift. antropologiske teorier på feltet 19 Risici, tillid & kontrol: Hvad informanterne fortæller om det punkt samt antropologiske forståelser af risiko & tillid 25 Bilag: Informantbeskrivelser inddelt i livsfaser 32 Interviewguide 34 Modtagebrev 35 2

3 Executive summary Det er gennem folks handlinger i hjemmet, at betydninger af FU ( Frisk luft Udefra og ind i hjemmet) kan afdækkes. I denne undersøgelse er betydning ved FU-praksisser udlæst i 3 dimensioner i analysen: En funktionel (lagpraktiske egenskaber), en æstetisk (krops- og sanselige egenskaber), og en social (omsorg & indtrykskontrol). Disse 3 dimensioner indgår alle i betydningen af FU og udgør dens værdi for folk, når de bruger FU. Analysen viser også, at betydningen af FU især ses ved overgange (arbejde->hjem, ferie->retur, sommer->vinter). Dette er i overensstemmelse med indsigter fra antropologisk ritual- og praksisforsking, der netop viser handlingernes betydning i overgangen fra een fase til en anden. Disse overgange dækker ofte over følelsen af frihed og om behovet for kontrol, her en kontrol over eget hjem, så man kan kontrollere familiens sundhed. Der er tale om en form for omsorg, når kontrollen handler om at styre det, der indgår i reguleringen af luftindtaget, hvad enten det er et teknisk system eller brugen af vinduer og døre. FU indikerer for alle informanter en kropslig åbenhed og inklusion af omverdenen. Dette er på linje med den fænomenologiske forskning, der indikerer, at vi er i verden gennem vores krop, det er herigennem, at vi danner bevidsthed om vores væren. At nyde brisen bliver i dette lys glæden ved at være til stede i verden. At have en god, frisk lugt i sit hjem er i en fænomenologisk optik ønsket om at være levende, ikke henfalde men forblive åben mod verden og i udvikling. At åbne for den friske luft i børnenes værelser bliver udtryk for at hilse morgenen velkommen ved at mærke samhørighed med omgivelserne. Brugen af FU er: 1. vanebestemt og ritualiseret (man gør det samme, sæsonbestemt) 2. kropsligt bestemt, en rent sanseligt oplevelse (lugte sidder i næsen ; individuelle komfortzoner; at nyde brisen) - der gengiver en kropsæstetik 3. socio-kulturelt bestemt, bl.a. fordi FU kan være forbundet med risici (frygt for Radon eller vandskader) og med visse tabuer, da frisk luft IND handler om at få særlige lugte UD (fra wc & soveværelser). Af denne grund ønskes indtrykskontrol over lugtkulissen i hjemmet. Det ser ud til, at der i feltet FU findes Åbnere (kvinder) og Lukkere (måske oftere mænd). Desuden gengiver rapporten udsagn fra børn/unge, der viser, at de har egne syn på FU, der dels afspejler kroppes forskellige komfortzoner, dels kontekstens betydning: En mager pige ønsker ikke FU, da hun alt for nemt fryser og hendes bror lufter automatisk ud på soldaternes sovesal for at kunne holde ud at sove der, en vane, der - til forældrenes ærgrelse - ikke tages 3

4 med hjem. Dermed illustreres også, at vaner er situations- og boligbestemt. De perspektiver, der er mest fremtrædende i interviewene, lader sig gengive i de omtalte 3 dimensioner - de funktionelle, emotionelle (sociale) og æstetiske (krop & sanser) karaktertræk - ved FU. Disse karaktertræk kan ikke betragtes isoleret fra den kontekst, som de optræder i, og det er derfor meget væsentligt at se dem i sammenhæng med betydninger af hjemmet. Betydningen af hjemmet som rammen for familiens sundhed spiller ind i vores brug af FU, ligesom hjemmets sociale betydning i form af en duftkulisse afføder særlige FU-praksisser. FU handler på sin vis ikke direkte om frisk eller luft, men dækker over det gode indeklima, der omfatter mange andre forhold end præcis frisk luft : Det friske handler om... anti-lugt, krops- og sanselighed (mærke verden og nuet) at tænke på hele familiens sundhed (ud med sovekammerlugt, støv & baciller) nydelse (helt individuelle behov) fri brise, gennemstrømning (frihed) Luften handler om... Lugte & lyde i konteksten (fra naturen eller byen, glæden ved at ku følge sæsonen) Teknik (systemer til styring af luft, så man slipper for selv at tænke på at skulle lufte ud dvs. behov for sikkerhed, at styre sine vinduer & døre) Kontrol (at ku styre hjemmet + renheden/sundheden her) Praktisk funktion (rengøring). Den følgende oversigt illustrerer de 3 dimensioner ved FU samt ovenstående punkter og er samlet i hhv. socialitet & æstetik (bløde, ikke målbare værdier) samt funktionelle egenskaber. De 2 førstnævnte lader sig bedst begribe som individuelle, subjektive dimensioner, hvorimod de funktionelle egenskaber ved FU dækker mere målbare egenskaber ved FU (skønt behovet for FUs funktionalitet naturligvis er helt individuel). Grænserne er ikke knivskarpe. Socialitet & æstetik Anti-lugt (lugte kan være pinlige), krop & sanser (vor unikke sans, kropsæstetik) Omsorg for familiens sundhed (møf & indelukkethed ud); renhed=sundhed Nydelsen i sig selv Fri brise og gennemstrømning, frihed Funktionelle egenskaber Lugte & lyde i konteksten Teknik indeklimaregulering (varme/kulde; fugt/tørhed) Kontrol (ønsket om kontrol/styring af varmeregning?) Praktisk hjælp (tørrer f.eks. gulvet) 4

5 Langt de fleste aspekter nævnt ovenfor er indrammet af hjemmet som en ramme for impression management (indtrykskontrol), front & back stage praksisser, den sociale konstruktion af lugt - i forhold til ønsket om at opbygge hvordan vi ønsker at opfatte/sanse vores eget hjem, samt hvordan vi ønsker, at besøgende opfatter/sanser os og vores hjem. Dit hjem er din lugt! Indsigterne fra undersøgelsen kan måske danne afsæt for nye forståelser af den friske lufts betydning og brug hos helt almindelige mennesker. Socialitet, æstetik, krop og sanser er vigtige aspekter ved FU og at forstå disse dimensioner sikrer en mere holistisk forståelse af FU. 5

6 6 Udluftning og frisk luft er jo noget sjovt noget, det er sådan et begreb, man ikke taler om, men noget man gør. (Mariann) Problemstillingen: Hvad skulle undersøges og hvorfor? VELUX har ønsket at få mere viden om, hvordan frisk luft udefra (FU) og ind i boligen (private hjem) anvendes, og hvad det betyder for folk. Undersøgelsen foretages ud fra tesen om, at jo mere en virksomhed ved om et produkts eller et fænomen som FUs forskellige betydninger og praktiske anvendelser, jo bedre kan virksomheden naturligvis tænke denne viden ind i deres markedsføring og kommunikation. Forskning fra hverdagslivssociologien viser, at betydning lader sig udlæse af vores handlinger i hverdagslivet. Studier af hverdagspraksisser udgør basis for at analysere, hvordan mennesker opbygger socialitet i deres liv og hvilke værdier, de tillægger hverdagslivets forskellige gøremål. For at kunne beskrive betydningen af FU og de tilhørende sociale værdier, er man derfor nødt til at se på, hvordan FU bruges af mennesker i deres almindelige hverdagsliv. Folks praksisser ved ud- og indluftning - dvs. når de hhv. tager luft ind i og ud af hjemmet - kan indikere emotionelle såvel som funktionelle værdier ved FU. FU er Samlet vil de fremgår af handlingerne og er ikke noget, man nødvendigvis sætter ord på. Informanten Mariann beskriver i det indledende citat præcis dette forhold: FU er noget man gør og ikke noget man taler om. Betydning etableres gennem praksis og praksisser i hverdagslivet er i høj grad ureflekterede. Som udgangspunkt bliver ting til hjemmet - såsom et vindue, et mekanisk udluftningssystem, en støvsuger eller lignende - anskaffet pga nogle konkrete, funktionelle behov, eventuelt koblet til en æstetisk dimension (brands) eller et rent socialt (kæledyr). Også vores handlinger i hjemmet vil have funktionelle, æstetiske og sociale dimensioner. Men uanset om der er tale om genstande eller handlinger, er det først, når det er blevet integreret i folks hjem og løbende anvendes eller udføres, at vi tillægger genstande og handlinger værdi og besjæling. Det dialektiske forhold mellem menneske og genstand sker gradvis og bliver stille og roligt del af hverdagen. Processen kaldes domesticering et begreb, der udspringer af forskning om menneskers brug af teknologi. Forskningen viser, at vi ikke underlægger os genstande men påvirker dem henimod vores individuelle behov. I denne undersøgelse er der ikke tale om en genstand eller en handling, men om et fænomen. Som fænomen har FU handlinger tilknyttet, og når jeg drager en parallel til begrebet domesticering, skyldes det, at FU ofte håndteres ved f.eks. brug af vinduer eller døre. Det bliver derfor interessant at se, hvordan FU domesticeres, bliver en vane. Da mennesker er forskellige, vil også brugen af FU og dets tilhørende betydning variere fra menneske til menneske. Visse fælles træk lader sig alligevel udlede. Disse knytter sig primært til den sociale

7 del af FU, hvor krop og sanser spiller en stor rolle. Hvordan opfattes FU? Sociologisk forskning om forbrugeradfærd peger på, at de fleste handlinger i vores liv har en æstetisk (krop og sanser) og social dimension, der rækker ud over funktionalitet. Funktionalitet kan snarere siges at camouflere socialitet. FU må derfor forventes at have både funktionelle egenskaber samt emotionelle og æstetiske betydninger tilknyttet. Emotionelle betydninger, dvs. FUs socialitet, lader sig f.eks. udlæse som en form for kærlighedserklæring og omsorg for børnene, at de skal vågne på en god måde og føle sig friske. Æstetiske betydninger knytter sig krops- og sanselige aspekter ved FU og kan eksempelvis være ønsket om et rent hjem eller blot at nyde brisen. Derfor har jeg i analysen dekonstrueret FUs betydningsmæssige indhold i hhv. sociale, æstetiske og funktionelle dimensioner. Indledningsvis først et par betragtninger om FU, der kan spille ind på folks brug af den friske luft: Frisk luft er et gode. Selv om definitionen af det friske vil variere fra person til person og i forhold til konteksten, er frisk luft noget, alle har behov for og ret til. På linje med retten til at have adgang til rent drikkevand. Der er som udgangspunkt tale om et sanseligt, ikke-materielt fænomen, der især lader sig begribe i et modsætningsforhold: Når luften IKKE er frisk, er det lettere at tale om luftens kvaliteter, hvorimod det ellers er et produkt, vi normalt tager for givet. Kun i byer med meget smog/luftforurening generelt, vil FU være et problem og samtaleemne i form af at være et begrænset gode, hvor man er nødt til at tænke sig om, inden man lufter ud. Almindeligvis vil FU derfor, som så mange andre genstande og handlinger i hjemmet, sjældent være noget, vi reflekterer over. Tilsvarende kan FU have visse tabuer tilknyttet, da FU ofte er nødvendig i rum forbundet med urenhed/skam (wc) og synd (soveværelset). Her er der tale om lugte, man - i hvert fald udadtil - ønsker at skjule og komme af med. Ofte vil FU altså forbindes med noget, man ønsker at komme af med. De nævnte træk ved FU - at det er et gode, der især beskrives i et modsætnings-forhold, og at FU kan ses som et redskab til at få uønskede lugte væk med - indgår som baggrundsforståelse for samtalerne med informanterne og i analysen. Sammenhæng mellem FU og hjemmet Fokus er på frisk luft udefra og ind i hjemmet, og vi kan derfor med fordel se på antropologiske teorier om betydningen af hjemmet, når vi skal forstå betydningen af FU. FU lader sig ganske vist også beskrive som et af hjemmet uafhængigt gode, når man taler om den individuelle oplevelse af frisk luft, men de fleste temaer fra de kvalitative interviews viser en tydelig 7

8 sammenhæng mellem FU og vaner, der relaterer sig til brugen af hjemmet. Yderligere gengiver informanterne den forventede kobling til lugte i hjemmet, og at disse lugte har stor social betydning. Derfor først 3 antropologiske perspektiver på hjemmet: HJEMMET = ET SOCIALT PROJEKT Hjemmet kan ses som rammen for (idealet om) kernefamilien, hvor ombygning, renovering og indretning af hjemmet er udtryk for et socialt projekt, som i lige så høj grad handler om at bygge og vedligeholde FAMILIEN og ens rolle her, som det handler om at værdiforøge og forbedre huset. Man kan med fordel skelne mellem begreberne building, den rent funktionelle renovering af hjemmet, og dwelling, der dækker over hjemmet som ramme for socialiteten. Et eksempel på building, BMS , kommer fra Erik Clausen, der udtaler: Når mænd bygger udestuer, er det ikke fordi de mangler plads, men for at vise deres kvinde, at de kan bygge Taj Mahal. Taj Mahal anses for et godt baggrundstæppe for de sociale roller & samvær ( dwelling ). LIMEN i et hektisk hverdagsliv I det postmoderne samfund spiller hjemmet en stor rolle i at holde sammen på familien og give mening i et fragmenteret liv. Hjemme fejrer vi familien (kernefamilien). I kraft af vaner & ritualer prøver vi dels at holde sammen på familien og holde den sund, dels at videreføre vanerne & ritualerne til børnene. I denne videreførsel af vaner ligger ønsket om at give sunde vaner videre, et udtryk for omsorg. Hjemmet bliver et helligt sted, en helle i familiens travle hverdag. DOBBELT FUNKTION ( impression management : Indtrykskontrol) Hjemmet er både arnen for familiens hygge og socialitet, da hjemmet rummer familielivet back stage. Back stage er det intime og sociale rum, hvor familiemedlemmerne kan slappe af ift de normer og krav, de ellers konfronteres med udenfor hjemmets rammer. Samtidig skal et hjem også kunne have gæster og dermed være et præsentabelt sted, dvs hjemmet skal også rumme front stage features. Front stage er en betegnelse for de rum, hvor andre end familiemedlemmerne kan være til stede, og hvor hjemmet lader sig præsentere udadtil. Front stage er i højere grad defineret af kulturelt fastsatte normer, herunder hvilke lugte man anerkender som dufte. Det kan forventes, at husets beboere ønsker indtrykskontrol over hjemmets lugte. Hjemmet må altså håndtere mange forskellige funktioner og behov hos familiemedlemmerne OG udtrykke en vis grad af kulturelt akcepterede normer for æstetik. Alle 3 perspektiver lader sig udlæse i interviewene, og der vil blive henvist til dem ved gennemgangen af de mønstre og temaer af betydning, der er fundet i analysen. Det sidste tema - impression management, indtrykskontrol - 8

9 afspejles i høj grad og er anvendt som ramme for analysen, dels fordi FU bedst lader sig begribe i dets modsætning, nemlig som udtryk for ønsket om af få dårlig lugt ud, dels fordi samtlige informanter i forskellig grad - påpeger det. Undersøgelsesfelt: Hvilket design og hvilke metoder er anvendt? Hvem har jeg talt med og hvorfor? Eksplorativ undersøgelse Ofte kan man have en forventning om, hvordan folks holdninger, købsadfærd og konkrete handlinger til et særligt produkt er, ved at sammenligne til andre, lignende produkter. Men denne undersøgelse har fokus på et immaterielt, sanseligt, usynligt fænomen. FU lader sig vanskeligt sammenligne til noget som helst 1, da FU handler om praksisser, idet vi trækker frisk luft, bruger den dynamisk ift. forskellige behov, og derfor er FU konstant i proces. På samme måde som hjemmet jf. beskrivelsen ovenfor er FU altså noget, vi gør! Det mest velegnede undersøgelsesdesign er derfor eksplorativt. Alle mennesker bruger i større eller mindre grad FU, men brugen er svær at forestille sig på forkant ift gældende, klassiske segmenteringskriterier. Informanterne er altså ikke udvalgt ift eksempelvis Kompas, Minerva e.l eller med afsæt i VELUX eksisterende inddelinger af kunder. Når det er sagt, vil jeg tilføje, at forbrugere af FU højst sandsynligt ville kunne blive indplaceret i f.eks. Kompas (TNS Gallups udviklede segmenterings-værktøj, jf. nedenfor). En mere unik, VELUX-anpasset segmentering ville sandsynligvis også kunne foretages, eksempelvis med afsæt i boligvaner/livsrutiner, krop og risiciopfattelser. På den måde kunne de temaer, der træder frem af denne kvalitative undersøgelse, inddrages i en eventuel fortsat segmentering. Kvalitative metoder Undersøgelsen gør brug af etnografiens kvalitative metoder: Dybdegående interviews med afsæt i semistruktureret interviewguide, deltagerobservation (kortvarig) og fotos. Hver især har de den fordel, at det gør det muligt for 1 Der kan dog siges noget om behovet for frisk luft i syntetisk form, dvs. sprays. Markedet i UK for Air Freshener -produkter udgjorde i M (Kilde: Guerney 2008, ENHR) 9

10 informanten at associere friere, end et spørgeskema ville tillade. Fotos tjener til illustration af praksis. Interviews & rundvisning varede omkring 2 timer - det korteste 1,25 time, det længste omkring 3 timer. Informanter: Antal samt udvælgelseskriterier Udvælgelseskriterierne er fastsat i samarbejde med VELUX. Da det er en mindre undersøgelse, er antallet af informanter fastsat til 7. De 7 informanter udgør: 5 kvinder, 2 mænd og derudover indgår også 2 børn på 13 & 19. Indirekte indgår dog yderligere 3 mænd. 3 af kvinderne betegner deres mænd (som lukkere ) og deres udsagn understøtter, at mænd grupperes som sådan ( Lukkere ) dog med det forbehold at kun 2 mandlige informanter har verificeret betegnelsen. De voksne er udvalgt på baggrund af følgende kriterier: Bolig: Alle skal bo i hus, gerne med VELUX-vinduer, ikke nødvendigvis. Fordeling ml by/land: 2 bor i provinsen (Bella; Charlotte), 4 bor i forstæderne (Margit; Anne Margrethe; Janne; Ghita & Jan samt børn) og 1 par bor i by (største forstad, Ole & Mariann) - alle på Sjælland. Fordeling ml ejer/andel: 6 bor i ejerbolig, 1 i andelsforening. Denne informant er medtaget, bl.a. fordi foreningen tidligere har benyttet VELUX meget (ikke længere), men også for at undersøge vaner hos een, der dels er ældre, dels har flyttet meget. Livsfaser: Livsfaser alder ift. aktivitet er et udvælgelseskriterium. Kriteriet er givet med tanke på, hvor den største VELUX-målgruppe befinder sig samt i forhold til en forventning om, at der er forskellig aktivitet i og brug af hjemmet i forskellige faser i livet og at dette kan betyde forskellig brug af FU. Livsfase 7 informanter Den unge familie 3 familier (heraf 1 med astma) Bella; Charlotte; Janne Familier med teenagebørn 2 familier (heraf 1 med tidl. astma) Ghita & Jan; Anne Margrethe Par ell. enlig, fraflyttede børn 1 par + 1 enlig Ole & Mariann; Margit Livsintensitet og aktivitetsniveau Fig. 1: Udvalgte livsfaser Alder + livsfase 10

11 Med kun 7 informanter og variationen i gruppen er undersøgelsen, naturligvis, på ingen måde repræsentativ. Ikke desto mindre vil jeg fremhæve, at identiske ord, temaer og mønstre gik igen i samtlige interviews. Styrken ved kvalitative undersøgelser er netop muligheden for at få udfoldet udsagn fra informanterne og få analyseret både de helt unikke, individuelle træk og eventuelle fællestræk i grupper af mennesker. ANALYSEN Fortællinger om brugen af FU i hverdagen FU har vist sig særlig aktuel ved følgende situationer, hvoraf nogle var forventede, andre ikke: udluftning af vådrum og soveværelser (ud med fugt og sovekammer-møf) tørring af tøj inde som varmeregulering - inde, ude & kropsligt (én henviser til overgangsalderen) rengøring (fremhæves især ved støvsugning, gulvvask, rede senge) for at lukke lugte ud (specielt mados og varmen fra madlavningen) for at undgå at blive omtalt som et ildelugtende hjem for at lukke lyde & lugte ind fra omgivelserne (=åbenhed) for at kunne lugte sig selv for at få cirkulation og stillestående, tæt luft ud, så der kan genopbygges ren + genkendelig lugt i hjemmet for at nyde brisen for at markere kontrol som markering af overgang fra arbejde til fritid, nat til dag, sommerhus til hjemme Flere af punkterne rummer en socialitet, der afdækkes i brugen af FU, og som afspejler emotionelle værdier. FUs emotionelle værdier kan ses som udtryk for: Bekymring (for fugtskader, Radon, sygdom); omsorg for familiens helbredstilstand; en kærlighedserklæring; ønsket om at markere og bevare følelsen af kontrol over ens eget hjem og over husets lugt. I analysen af informanternes fortællinger om FU og om deres udluftningspraksisser er de 12 punkter yderligere inddelt i 3 grupper: Tema 1 Vaner & rutiner - styrer udluftningspraksisser Tema 2 Krop & sanser - af stor betydning Tema 3 Risiko, tillid & kontrol - aspekter ved brugen af FU Undervejs i hvert tema inddrages antropologiske teorier af relevans, bl.a. de tidligere nævnte om hjemmet. 11

12 Jeg har altid gjort sådan. Jeg har altid luftet ud på den måde. Jeg har altid redt min seng og så lukket ekstra op. Det hænger sammen på en eller anden måde. (Margit) Tema 1 Vaner & rutiner i relation til FU Den sociologiske forskning om vaner viser, at hverdagslivets praksisser i hjemmet - sådan set også en stor del af vores handlinger i arbejdslivet - i høj grad styres af vaner. I et stadig mere krævende samfund er vaner og rutiner en måde at simplificere hverdagen på, så vi ikke behøver reflektere over hver eneste handling, vi foretager os. Det samme billede tegner sig for FU, hvor vanerne ser ud til at variere ift årstiden, boligen & boligens rum snarere end at være aldersbetingede. Vanerne er også et sindbillede på, at huset lever og er beboet. De næste 4 fortællinger illustrerer, hvor vanebundne mennesker er. Mariann fortæller: Så snart jeg er stået op om morgenen og er kommet i tøjet, så ryger begge vinduer op. Det er vi heldigvis enige om. Jeg vil tro i en min. for de er faktisk åbne, til vi går herfra. Og når jeg er i bad, så er vinduet også oppe. Faktisk er de åbne året rundt, altså i vores soveværelse. Det er ren refleks. Ca. hver 3. morgen lufter jeg ud med gennemtræk, jeg er nødt til at føle, jeg har frisk luft. Luften må ikke stå stille, vel, det er ubehageligt. Jeg åbner også ALTID, når jeg støvsuger. Selvfølgelig også når det er varmt. Man får det jo også varmt af at støvsuge. Når jeg kommer hjem fra arbejde, lader jeg tit køkkendøren stå åben. Og også vinduet. Det er Ole, der er lukkeren. Når vi så er færdige i køkkenet, jamen, det er nok sådan 20 min efter. Så lukker vi. Om sommeren er her faktisk altid åbent. Ja, altså, det kommer selvfølgelig også an på vejret. Mindre åbent om vinteren. Mariann har mange døre, som hun bruger strategisk for at få luftet ud. 12

13 Margit fortæller om sine morgenrutiner: Jamen, hvis det ikke regner, så lukker jeg vinduet op om morgenen, lige når jeg er stået op, og jeg går så ned og får morgenmad. Og jeg gider bestemt ikke tage tøj på inden, jeg bliver i mit i nattøj. Så spiser jeg min morgenmad, den er vigtig for mig, der sker ikke noget inden, jeg har jo tiden til det og bilder mig ind, at jeg ikke kan lave noget før jeg har fået min morgenmad. Men så efter morgenmaden går jeg ovenpå igen, gør mig færdig på toilettet og smutter i tøjet. Så reder jeg sengen og lukker derefter vinduet helt op, jeg skal have mere luft ind, ja, for der skal jo luftes ud. Jeg kunne ikke drømme om ikke at få vendt dynen og åbnet vinduet. Det lader jeg stå åbent lidt, mens jeg gør mig færdig. Så plejer jeg at lukke det på klem. Jeg har altid gjort sådan. Jeg har altid luftet ud på den måde. Jeg har altid redt min seng og så lukket ekstra op. Det hænger sammen på en eller anden måde. Da børnene boede hjemme, skulle der bare lukkes flere vinduer op. De redte selv sengen og lærte da også at åbne vinduerne. Det ligger ligesom naturligt, synes jeg, at lufte ud når man ordner sengen. Om sommeren står vinduerne ovenpå altid på klem, for jo, der bliver varmt ovenpå, rigtig varmt, og de er åbne døgnet rundt om sommeren. Jeg prøver at få lidt cirkulation, så jeg åbner for gennemtræk, det er så soveværelset og det modsatte rum, mit arbejdsværelse. Margit i sit bryggers, hvor hun bruger FU til at tørre tøj om vinteren, og derfor er vinduet meget åbent: Jeg ELSKER mit bryggers Margits soveværelsesvindue da hun åbner det dagligt, om vinteren flere gange dagligt, er det en irritation, at snoren i rullegardinet er gået i stykker. Vaner er svære at bryde og FU findes af tilstrækkelig værdi til, at man kan leve med det. Hun laver ikke om på sin vane af den grund. 13

14 Charlotte fortæller: Ja, altså, i virkeligheden lufter jeg måske ikke særlig meget ud, men det er fordi, vi har Genvex det er sådan et system, luft-til-vand, så det trækker selv luft ind udefra og smider det gamle ud, kan man sige. Og det er rigtig godt, for vi har altså et utrolig godt indeklima. Børn med astma har det godt her, det siger deres forældre i hvert fald. Systemet slår selv til, når det bliver for koldt. Jeg lufter ud, når vi har sovet, og når vi har ovnen tændt, men det er ikke alfa-omega. Når det er meget varmt, skal jeg faktisk helst holde vinduerne og dørene lukket. Soveværelsesvinduet er åbent, min mand og jeg er heldigvis ens på det punkt, og jeg åbner også lidt i børnenes værelser, lige inden de skal sove. Den 12-årige åbner selv om morgenen, men den 10-årige gør ikke. Så jeg plejer at huske hende på det. Og den lille kan selvfølgelig ikke selv. Når vi har gæster, åbner vi også mere end ellers, for her bliver SÅ varmt. Så laver vi lidt cirkulation, vi sørger for lidt gennemtræk og hurtig afkøling. Fra maj-september har vi ikke gulvvarme på. Og brændeovnen er mest for hyggens skyld. [...] Man skal kunne mærke og lugte, at huset er beboet. At huset bliver brugt. Janne fortæller, hvordan hun i sit gamle hus var påtvunget irriterende rutiner, og at det fik indflydelse på deres valg af udluftningssystem: Jeg har lavet helt vildt om på mine faste rutiner. Hver eneste dag gik jeg og tørrede af i alle vinduer og i soveværelset. Det rendte ned langs kanten, og det kan de da slet ikke tåle. Jeg fornemmer det helt anderledes i dag. En lettelse! På Fasanvej og i lejligheden var jeg NØDT til at gøre noget, nu har jeg næsten ingen rutiner længere, altså mht udluftning. Men hvis det er godt vejr, for varmt, så åbner jeg. Faktisk var vinduerne på Fasanvej næsten årsagen til, at vi flyttede. For vi havde så besluttet os for nye vinduer, men det viste sig at blive et kæmpe projekt, for de sad ikke i rammer, så en stor del af væggene måtte rives ned og bygges op igen. Nix. Vi ville hellere flytte til noget nyt. Bella viser børneværelset frem + lukker for morgenens udluftning I Bellas fortælling bliver det tydeligt, at man også er nødt til at tænke over FU og tænke FU ind ift familiens forskellige behov: I børneværelserne venter jeg, til de er kommet ud af sengen, ellers er det for koldt for dem, synes de. Vores gamle badeværelse er IKKE vådrumsisoleret, her lufter vi mere ud. JEG lufter mere ud. Jeg vil hellere gå i bad, selv om der er koldt. Det vil de andre nu ikke. Jeg prøver at huske at skrue ned for varmen og åbne. Vi har også tørretøj i badeværelset, al tøjet fra drengene. Det ved jeg godt, at man bliver frarådet, men vi har ikke nogen overdækket tørreplads ude, så det er jeg simpelthen nødt til. For jeg har IKKE villet have en tørretumbler 14

15 ad miljøhensyn, og får vi den først ind, jamen så ved jeg jo, at jeg vil bruge den, så jeg vælger at ku bevare den gode samvittighed. Drengene har sådan nogle dyner, der bare kan vaskes, men vi har dundyner, og en gang i mellem kommer de jo til at lække lidt hos os. Så må vi jo så på renseriet. Om sommeren behøver vi ikke tænke så meget over det, da kan vi jo næsten altid finde tidspunkter, hvor vi kan hænge tøjet ud, og vi kan også nemmere bare have vinduet åbent hele tiden i badeværelset. Men nu er vi på vej ind i en lidt mere våd periode. Og så er jeg nødt til at tænke mere over det. Jeg husker at åbne, men ikke at lukke. Det er omvendt med Lars. Vi er også ret bevidste om at lufte ud her i køkkenet, også fordi der er åbent til stuen, så det bliver lidt vigtigere her, synes jeg. Vi luftede faktisk ud på samme måde, måske lidt anderledes, fordi vi havde separat køkken og stue. Vi boede i en gammel lejlighed, og der skal man jo også være meget opmærksom på fugt, der er større fare for at få råd, da etageadskillelsen er i træ. Her i huset er der mere beton. Drengenes tøj tørres over vinteren i badeværelset Ghita, Jan og Emma fortæller om deres vaner med udluftning og henviser til, at det også handler om, hvilke tekniske muligheder der er i f.eks. vinduerne: G: Vi er faktisk ret dårlige til det, vi lufter slet ikke ud automatisk. J: Jo, vi gør det på badeværelserne og i soveværelserne, og selvfølgelig også i køkkenet, men... E: Jeg synes hurtigt, det bliver for koldt. G: Vi gør det ikke særlig systematisk, det er mere det. J: I køkkenet har vi jo ventilerne i vinduerne, de er altid åbne. Ventilen bruger vi rigtig meget og det er jo også en måde at lufte ud på. De er åbne hele tiden. Så slipper man også for at tænke på at åbne dem (griner). G: I badet ovenpå er det nødvendigt, at vi husker at lufte ud, når vi er 4 efter hinanden. Det kan den her ventilator ha lidt svært ved at trække. Vi har ikke helt styr på det. Men vi bruger fan en. Og også døren, det gælder både havedøren og den ud til udestuen. E: Hvis det er lidt koldt, holder jeg mit vindue lukket. Det er heller ikke altid, jeg tænder ventilatoren på badeværelset. Ghita og Jan får cirkuleret luften med deres fan fra USA 15

16 De næste 3 fortællinger gengiver et særligt træk ved vaner og rutiner, nemlig at de er genkendelige - og genkendelighed er med til at gøre hvedagen i en stadig mere risikabel verden tryggere. Lugte indgår i opbygningen af genkendelighed, og de forkerte lugte kan vække kraftigt fysisk ubehag. Vaner er ofte forankret i barndommen, hvilket også er en af grundene til, at de er kropsligt indgroede og fastholdes gennem livet. Det er samtidig begrundelsen for, at flere informanter prøver at give deres børn gode udluftningsvaner. Den tredje fortælling viser derudover - som i Jannes fortælling ovenfor - at rutiner hænger sammen med den konkrete bolig her ud fra det synspunkt, at huse i sig selv lugter forskelligt. Bella fortæller sine tanker om vaner: De ældre generationer har nok mere den her ressourceknaphed med i bagagen, spar-og-duhar. Det har vi nu også altid forsøgt, så det er nok ikke aldersbestemt, mere noget med kroppens følsomhed at gøre, om man er meget for at åbne eller lukke for den friske luft. Mariann fortæller om sine vaner, efter at børnene er flyttet hjemmefra: Efter de er flyttet, lufter vi jo ikke nær så meget ud på deres værelser. Dengang fik deres værelser jo samme tur, det var såmænd de samme rutiner. Det med børnene, ja, man kan godt give dem vaner med, til når de flytter hjemmefra, men det handler også om, synes jeg, at det jo er forskelligt, hvordan der lugter i huse. Mariann viser deres gamle soveværelse frem i kælderen Anne Margrethe fortæller: Familien lavede fisk i går, og enten har emhætten ikke været i gang eller også har den ikke suget nok, for jeg var ved at kaste op her til morgen. Jeg måtte lukke op overalt. Vi har jo den her tekniske luftcirkulation, det er meget godt, vi må jo tænke på, at det er et træhus, men den tager altså ikke lugtene. Normalt lufter jeg ud bare for at få noget cirkulation i huset. På badeværelset er der selvfølgelige også lugte, men de er velkendte. Når vi lufter ud her, giver det også følelsen af, at der er rent. [...] der er ingen forskel på, hvordan vi lufter ud (efter ombygningen), men vi tænkte da på det, for træ ånder jo på en anden måde en mursten. Så vi 16

17 har gjort meget ud af ventilationskanaler, men ikke med vinduerne. Anne Margrethe åbner køkkenvinduet, men kan faktisk ikke nå det At gøre huset lugtmæssigt genkendeligt for sig selv og sin familie betyder også, at man efter ferier og fravær fra hjemmet har nogle faste vaner med udluftning. Disse vaner har nærmest karakter af ritualiseret adfærd. Den antropologiske forskning i ritualer fremhæver, at særlige betydninger ved ens handlinger kan udlæses i overgangsritualet. Flere informanter henviser til faste ritualer omkring udluftning at det typisk er noget de gør, straks de kommer fra arbejde (på trods af at havedøren måske allerede er åbnet af børnene). Ritualer er kendetegnet ved at indeholde en form for overgang fra en tidligere status/situation (på arbejde) til en ny (at have fri). I overgangsfasen er kropslige handlinger vigtige i opbygningen af den nye situation. I de følgende eksempler er der tale om en overgang fra natten med dens manglende nærhed med børnene til en ny dag med ny omsorg. Udluftningen er udtryk for kærlig omsorg, og vinen illustrerer frihedsfølelsen. Ole henviser til en vane, hvis fundament er grundlagt i barndommen. Mariann fortæller om vanen med at få luften ryddet ud, når de kommer fra sommerhuset. 17

18 Anne Margrethe fortæller: Det er nu nok mest mig, der lufter ud, JP er mere sådan: Nej, det klarer vores ventilationsanlæg, men det synes jeg ikke, det gør. Hos ham er det bare ikke med i hans vaner. Magnus er også god til at åbne sit vindue og lufter også ud på badeværelset, men Lauritz skænker det ikke en tanke. [...] Vi bruger også dørene meget [store glasskydedøre ud til haven]. Så der er jo også mange muligheder. Det handler om, hvordan de ligger i mine rutiner. Og rutinerne skifter jo henover året. Dørene bruger vi jo stort set kun om sommeren. Jeg har helt klart et ritual. Det er sådan med at lufte ud efter badet, så ned at vække drengene, Magnus er jo tit i fuld gang allerede, men Lauritz vækker jeg, og her åbner jeg vinduet med det samme. Jeg kan jo ikke have åbne vinduer på drengenes værelser om natten, for så kan man jo gå lige ind. [...] Udluftning er næsten et alternativ til at tage et glas vin. Det er noget med, at man kombinerer det med frihed Ole fortæller: Jeg tager mig en gang imellem en cigar. Det er en del af min historie, kan man sige [griner] [Ole er søn af direktøren på en cigarfabrik], men når jeg ryger den, så går jeg jo ud i køkkenet for åben dør eller om sommeren helt ud i haven, sådan er det bare. Jeg tænker klart på at lufte ud efter mig. Behovet for at lufte ud handler selvfølgelig meget om lugte, men udluftning handler også om, at der bare kan virke for tæt i et rum. Støvet, beskidt. Så når solen står ind, kan man i luften nærmest se det. Man har en fornemmelse af, at der må luftes ud. Det er en fornemmelse. Mariann fortsætter: Ja, TÆT, det er ubehageligt. Det er tit, når det er varmt også, støvet hvirvler, puh, så kan jeg få det helt klaustrofobisk. Så må der ryddes ud! Som når vi kommer hjem fra sommerhuset. Opsummering på tema 1: Vaner og rutiner er redskaber, der hjælper udøverne med at reducere hverdagens kompleksitet, fordi de kan foretages uovervejet og repetitivt. Men der er med FU-handlingerne også et element af at fejre noget, f.eks. når man kommer fra arbejde, fejrer man, at man har fri (derfor sidestilles FU med et glas vin). Vaner og rutiner omkring FU ligger meget fast, Margit på 76 gør det samme, som hun altid har gjort, men vanerne er også afhængig af kontekstens og boligens rammevilkår: I byen er det vanskeligere at lufte ud, ældre huse kræver mere udluftning, etc. Det, der er interessant i de indgroede vaner, er, at de har karakter af ritualiseret adfærd og ofte foregår i overgangssituationer (fra hjemmet->arbejdet og arbejde->hjem, ferie->retur, etc.). I denne overgangsfase er følelser omkring identitet i spil, dvs. man ønsker at pege på særlige forhold af betydning for ens identitet: FU som et glas vin=et frit menneske i sin frie tid; FU + at rede sengen=et rent menneske, orden i tingene; FU i morgenstunden hos børnene=en god, omsorgsfuld mor. 18

19 Jeg åbner også vinduerne for at fornemme himlen. Lydene. (Jan) Tema 2 Krop & sanser Den fænomenologiske forskningstradition har krop og sanser som omdrejningspunkt, og det er derfor fænomenologiens perspektiv, der er brugt som ramme for at analysere kroppens og sansernes betydning i relation til FU. Fænomenologi handler om menneskets måde at fortolke og indrette sig i verden på, samt deres genfortælling af deres verdensopfattelse over for andre. At indrette sig i verden sker i høj grad også ift lugte, og her er det værd at erindre, at den olfaktoriske sans er den fysiologisk set stærkeste sans af alle vores sanser. For fænomenologien er vores krop og sanser grundlaget for at indoptage og erfare verden og for at danne bevidsthed. Når jeg i så høj grad fremhæver lugt fremfor luft, er det fordi, at luften ofte ønskes pga lugte. Men luften i sig selv er også stor kilde til nydelse. Informanterne taler om den friske luft, brisen, med stor indføling. Erkendelsen af verden sker gennem krop og mærkes som det, vi betegner følelser: Gysen, latter, tårer, kulde, varme, nydelse, friskhed. Det er i høj grad følelserne, der får individet til at føle sig direkte involveret i verden og dermed er de af betydning for vores identitet! Det er med afsæt i denne forståelse af kroppen og sansernes betydning for vores aktive nærvær i livet, at de følgende fortællinger skal forstås. Alle informanter fremhæver, at lyde og lugte lukkes ind, når der luftes ud, og at den friske luft nydes. Eksempelvis kan den friske luft også komme ind samme med vasketøj, der har hængt ude. Muligheden for at få lugte og lyde ind muliggør også nærhed med natur og årets gang. De følgende fortællinger illustrerer dette, og henviser til en kropsæstetik, der knytter sig til FU. Anne Margrethe: Normalt lufter jeg ud bare for at få noget cirkulation i huset. Jeg bilder mig ind, at luften udefra er friskere. Morgenhørmen må ud, og den friske luft udefra hjælper på det. Luften må gerne gå gennem kroppen, synes jeg, og ikke stå stille. Det er også for at få søvnen ud af huset, ik? På samme måde som at få søvnen ud af kroppen. Udluftning er for mig både noget mentalt og fysisk. Det er en del af processen med at vågne op og blive klarere i hovedet. [...] Det er jo noget med, at man føler, man får det bedre. Det ligger simpelthen i rutinerne. Man siger god morgen, når man åbner. Og det er også fordi, man kan høre det suser, træerne. Altså, man får jo frisk luft, men man får jo også alt det andet. Uglen og frøerne om natten, kors, de larmer, det kan være en hel symfoni. Men det er jo det, der er så skønt. Der er andre lyde end om foråret f.eks. Det er skønt med frisk luft, men der er også alt det andet. Anne Margrethe åbner af og til disse 2 vinduer, også selv om orkideerne ikke tåler det så godt. Men det kan give cirkulation på den ellers varme 1. sal 19

20 Anne Margrethe har året rundt åbent vindue over sengen: Morgenhørmen må ud Hun fortsætter: Det er det der med, at det godt må gå gennem kroppen. Når man lufter ud, er det som om man har fri. Charlotte fortæller: Man skal nogle gange næsten lige ud og lugte til sig selv, er det en gammel lugt, løglugt, eller indelukket? Og så er det bare med at komme ind og skifte. Bella fortæller: De åbne vinduer giver mig den friske luft, og den lugter jo også forskelligt. Man kan lugte, når de pløjer, for så lugter det mere af jord. Den der årstidsfornemmelse, man får, når man lufter ud, den kan jeg godt li. Ghita & Jan: G: Der skal frisk luft IND, det er MEGET rart at få brisen ind. Ved sengetid, sådan 10 min. før og 10 efter vi er gået i seng. Jeg åbner, Jan lukker. Selvfølgelig er det også irrititerende at få myg, stankelben, fluer og hvepse ind. Jeg gider ikke ha det ind. Det hader jeg. Vi åbner altid vinduerne, når vi skal sove. Om sommeren er de lidt på klem hele tiden. Jeg husker stadig byens lyde, når vi åbnede vinduerne om aftenen i København. Her der det andre lyde, de lyde der hører til naturen. J: Det er så fedt efter vinteren at høre fuglene om foråret. Jeg glæder mig hvert år til at høre fuglene. Så bliver man glad. G: Ja, så er sommeren på vej, herligt. Ja, vi lufter ud, vi gør det, men ikke nok. Også ude i køkkenet, vi tænder jo emhætten, men jeg synes, den larmer så meget, så jeg gider ikke høre på den og slukker helst. Vi skulle have sat motoren uden på huset i stedet for. 20

Beboernes perspektiver Hvad gør folk med den friske luft udefra og ind i boligen og hvorfor?

Beboernes perspektiver Hvad gør folk med den friske luft udefra og ind i boligen og hvorfor? Department of Sociology Beboernes perspektiver Hvad gør folk med den friske luft udefra og ind i boligen og hvorfor? 1. Praksisstudier = at undersøge folks vaner 2. Metoder & informanter 3. Hovedresultater

Læs mere

Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning.

Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning. SILKEBORG BOLIGSELSKAB Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning. INDHOLD Hvordan undgår du kondens på indersiden af vinduerne?... s. 1 Pas på med køligt soveværelse. s. 3 10 gode råd om udluftning

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Projekt Godnat CD. Se jeg ligger i min seng

Projekt Godnat CD. Se jeg ligger i min seng Projekt Godnat CD Se jeg ligger i min seng Se mig jeg ligger i min seng x 2 Og tænker på alle de skøre ting som jeg så ud-i-haven her idag Uh-ha - Jeg tror - jeg så en stor giraf, men dens prikker de var

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER BØRNEINDBLIK 6/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 6/2014 1. ÅRGANG 15. SEPTEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FORÆLDRE STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER Mange 13-årige oplever stressede forældre,

Læs mere

Speedy 27/06/06 12:57 Side 1. Historien om. Speedy. En beretning om hunden der ikke ville sidde stille

Speedy 27/06/06 12:57 Side 1. Historien om. Speedy. En beretning om hunden der ikke ville sidde stille Speedy 27/06/06 12:57 Side 1 Historien om Speedy En beretning om hunden der ikke ville sidde stille Speedy 27/06/06 12:57 Side 2 Hejsa Tamara. Ja, jeg synes lige jeg ville skrive og fortælle dig lidt om

Læs mere

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 April 2013 Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 De fleste af os opholder os inden døre mere end 90 % af tiden. Derfor er indeklimaet meget vigtig for vores sundhed. Mange forskellige

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

OLDEMORS, BEDSTEMORS OG MORS BARNDOMSHJEM

OLDEMORS, BEDSTEMORS OG MORS BARNDOMSHJEM OLDEMORS, BEDSTEMORS OG MORS BARNDOMSHJEM Opgaver til Elmuseets Frilandshuse 5. 6. 7. klasse ELMUSEET 2003 DE TRE HUSE Elmuseet har tre huse med udstillinger i. Du kan finde dem på kortet herunder. Nr.

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

BO SUNDT EN PJECE OM VEJEN TIL ET GODT INDEKLIMA

BO SUNDT EN PJECE OM VEJEN TIL ET GODT INDEKLIMA BO SUNDT EN PJECE OM VEJEN TIL ET GODT INDEKLIMA HVORFOR HAVE ET GODT INDEKLIMA? FORDI VI MENNESKER OPHOLDER OS INDENDØRE 90 % AF TIDEN, OG INDEKLIMAET HAR DERFOR STOR BETYD- NING FOR VORES SUNDHED, KOMFORT

Læs mere

Gratis e pixibog. Få mere glæde og. 5 steps til et positivt. Programmér din hjerne til at fokusere på det. coaching.dk

Gratis e pixibog. Få mere glæde og. 5 steps til et positivt. Programmér din hjerne til at fokusere på det.  coaching.dk Gratis e pixibog Få mere glæde og overskud i hverdagen 5 steps til et positivt mindset Programmér din hjerne til at fokusere på det positive Find glæden i hverdagen Hvad er det første, du tænker, når du

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Sundt indeklima sådan gør du

Sundt indeklima sådan gør du Sundt indeklima sådan gør du Indeklimaet er vigtigt for din families sundhed Vi opholder os indendøre mange timer om dagen og derfor er indeklimaet vigtigt for vores sundhed. Rygning og fugt, men også

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

Vejen til Noah og overdragelsen af ham!

Vejen til Noah og overdragelsen af ham! Charlotte S. Sistrup, eneadoptant og mor til Noah Truong fra Vietnam fortæller sin historie Vejen til Noah og overdragelsen af ham! Den 29. august 2004 sendte jeg ansøgningspapirerne af sted til adoptionsafsnittet,

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Bilag 4: Elevinterview 3

Bilag 4: Elevinterview 3 Bilag 4: Elevinterview 3 Informant: Elev 3 (E3) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 09:01 LO: Hvordan er en typisk hverdag for dig her på gymnasiet? E3: Bare her på gymnasiet? LO: Mmm.

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber?

Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber? Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber? Tendenser (arbejdsspørgsmål): 1. At kunne forstå hvad der gør, at det senmoderne menneske søger ud i et subkulturelt

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Flot ydre og indre skønhed

Flot ydre og indre skønhed Flot ydre og indre skønhed Det første man lægger mærke til når man kører op ad alléen til Sydvestjyllands efterskole er den flotte hovedgård der lægger op til skolen. En smuk bygning med rustik murstensbelægning

Læs mere

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive

Læs mere

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Formidlingsdag, Center for Rusmiddelforskning Jakob Demant (jd@cf.au.dk) Signe Ravn (sr@crf.au.dk) Projekt Unge og alkohol (PUNA) December

Læs mere

Fortællinger om hvad der sker, når man gør noget ved aften og nattelivet

Fortællinger om hvad der sker, når man gør noget ved aften og nattelivet Fortællinger om hvad der sker, når man gør noget ved aften og nattelivet Karin Naldahl, University College Nordjylland i samarbejde med personalet på... Udkast Marts 2009 Fortælling om Klara (Navnet er

Læs mere

Helle Helle: Afløb (2000)

Helle Helle: Afløb (2000) Helle Helle: Afløb (2000) 5. 10. 15. 20. 25. 30. Min bror er i dårligt humør. Han ligger på knæ på mit badeværelse og renser afløbet i brusekabinen med en lang metalgenstand. Det har været stoppet nogle

Læs mere

Kroppen lyver aldrig. Sådan træner du din opmærksomhed. Formålet med at træne din opmærksomhed på kroppen er: hed er opfyldt af.

Kroppen lyver aldrig. Sådan træner du din opmærksomhed. Formålet med at træne din opmærksomhed på kroppen er: hed er opfyldt af. Lektion 2 The Power of Silence Kroppen lyver aldrig. Sådan træner du din opmærksomhed på kroppen Mindfulness handler om at være vågen og fuldt nærværende i nuet. I de næste tre lektioner skal du derfor

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Selvom du lever i et fast forhold kan ensomhed være en fast del af dit liv. I denne guide får du redskaber til at ændre ensomhed til samhørighed og få et bedre forhold

Læs mere

UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER. Varde Bolig Administration

UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER. Varde Bolig Administration UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER Varde Bolig Administration Forsidebilledet er fra en pjece, som er udarbejdet af By og Byg, LBF og BL. Side 1 Forord: Fra sent efterår til tidlig forår (fyringssæson)

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

3 må der åt skrue op for intensiteten i dit sexliv

3 må der åt skrue op for intensiteten i dit sexliv 3 må der åt skrue op for intensiteten i dit sexliv og få mere nærhed og nydelse Af sexolog Susan Ahrensbach www.susana.dk 1. Mere øjenkontåkt Intimitet er lig intensitet Når intimiteten er høj føles samværet

Læs mere

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole Klovnen Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole 8. gennemskrivning, 20. september 2010 SC 1. INT. S VÆRELSE DAG (17) ligger på sin seng på ryggen og kigger op i loftet. Det banker på døren, men døren er

Læs mere

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. Bilag G - Sofie 00.00 Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. 00.10 Sofie: Ja, jamen det er, at jeg står

Læs mere

Checkliste: H.C.Andersen-emne på hele skolen 21 værksteder. Heraf vores om eventyrslotte. Kopiere Fyrtøjet. Mælkekartoner. Lim.

Checkliste: H.C.Andersen-emne på hele skolen 21 værksteder. Heraf vores om eventyrslotte. Kopiere Fyrtøjet. Mælkekartoner. Lim. H.C.Andersen-emne på hele skolen 21 værksteder. Heraf vores om eventyrslotte. Checkliste: Kopiere Fyrtøjet Mælkekartoner Lim Limstifter Store stykker rødt papir Forskellige farver karton Stofrester til

Læs mere

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU?

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? GLOSTRUP PRODUKTIONSHØJSKOLE - TORSDAG DEN 5. MARTS 2009 Dataindsamling ELEVER MED I UNDERØGELSEN RYGER IKKE-RYGER I ALT Antal drenge: 15 20 35 Antal piger: 11 7 18 Elever

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,

Læs mere

Velkommen. Adresse: Børnehuset Skovkanten Esrum Hovedgade 21 B 3230 Græsted tlf. 72 49 90 40 tryk 2

Velkommen. Adresse: Børnehuset Skovkanten Esrum Hovedgade 21 B 3230 Græsted tlf. 72 49 90 40 tryk 2 Velkommen Adresse: Børnehuset Skovkanten Esrum Hovedgade 21 B 3230 Græsted tlf. 72 49 90 40 tryk 2 Mail: Annette R. Jensen arjen@gribskov.dk (områdeleder) Netti Bromose cnebr@gribskov.dk (daglig pædagogisk

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt Af Ben Furman Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt er en historie om en lille dreng som finder en løsning på sine tilbagevendende mareridt. Jesper overnatter hos hans bedstemor

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Mathias sætter sig på bænken ved siden af Jonas. MATHIAS: Årh, der kommer Taber-Pernille. Hun er så fucking klam.

Mathias sætter sig på bænken ved siden af Jonas. MATHIAS: Årh, der kommer Taber-Pernille. Hun er så fucking klam. SCENE 1 - I SKOLEGANGEN - DAG Jonas sidder på en bænk på gangen foran klasselokalet og kigger forelsket på Marie, som står lidt derfra i samtale med Clara. Pigerne kigger skjult hen på ham. Det er frikvarter

Læs mere

Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt

Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt Følg Rikkes kamp for at tabe 30 kilo Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt at sige nej til mad På trods af alle gode intentioner og et solidt team af eksperter i ryggen, har tallet på vægten ikke

Læs mere

De gyldne og de grå 12-12-2011 19:02:00

De gyldne og de grå 12-12-2011 19:02:00 12-12-2011 19:02:00 De gyldne og de grå De gyldne elever, dem der kan det hele. Får ikke nok faglig udfordring i folkeskolen. Men hvordan kan man give dem det uden at svigte de grå, dem der har det svært

Læs mere

Værdien af sensorgulve på Tistrup Plejecenter

Værdien af sensorgulve på Tistrup Plejecenter Værdien af sensorgulve på Tistrup Plejecenter Af Kristine Pedersen Opsætningen af sensorgulve på Tistrup Plejecenter skete på initiativ fra Varde Kommune, da det nye plejecenter på Yderikvej skulle bygges.

Læs mere

ST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university

ST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 ST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university I: Interviewer ST: Respondent

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Bilag 2: Transskription af feltstudier

Bilag 2: Transskription af feltstudier 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 Feltstudie 1 Interviewer: Int Trine: T Jane: J Int: Hvor gamle er i? T: Vi er 21 J:

Læs mere

I SOMMERHUS Final draft

I SOMMERHUS Final draft I SOMMERHUS Final draft SCENE 1 - SKOLE (DAG, EXT.) står og læner sig op ad en bil foran en skole. Han har en smøg i den ene hånd og en iphone i den anden. Han er kunstertype, har pjusket hår og slidte

Læs mere

For hendes fødder. af Emma Elisabeth Nielsen

For hendes fødder. af Emma Elisabeth Nielsen For hendes fødder af Emma Elisabeth Nielsen Hun hedder Mia. Hun smækker med døren. Det er, som om verden er sky. Sådan er det altid. Det er, som om græsset bøjer sig for hende, når hun tramper gennem haven

Læs mere

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt.

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt. Sådan gør du Tegn på skimmelsvamp: Væk med skimmelsvamp - når skimmelsvamp er væk sådan gør du Når skimmelsvamp er fjernet, er det vigtigt at støvsuge og afvaske grundigt, så du fjerner alt støv og skidt,

Læs mere

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne. EBBE KLØVEDAL REICH Ebbe Kløvedal Reich har et langt forfatterskab bag sig. Som ung studerede han historie ved Københavns Universitet, og mange af hans romaner har da også et historisk indhold. Det gælder

Læs mere

1. Er du dreng eller pige? Dreng29 SORT Pige 32 RØD

1. Er du dreng eller pige? Dreng29 SORT Pige 32 RØD 1. Er du dreng eller pige? Dreng29 SORT Pige 32 RØD 2. Hvor gammel er du? 14 år 15 år 16 år 17 år 18 år 19 år 3. Hvilken klasse går du i? 8. 9. 10. 11. 4: Hvor godt eller dårligt synes du selv, du klarer

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed Kapitel 6 Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed 1 5 Hvordan har du det med tøj? Voxpop Jamilla Altså, jeg bliver selvfølgelig glad, når jeg arver tøj, og når jeg får noget. Det er rigtig dejligt Og

Læs mere

Min bog om Baunegård 1

Min bog om Baunegård 1 Min bog om Baunegård 1 Velkommen til Baunegård Denne lille bog er til dig, da du skal flytte ind på Baunegård. I bogen kan du læse eller få læst højt, hvad Baunegård er. Midt i Værløse ved en dejlig stor

Læs mere

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015 Wallflower 1. By station next. manus kortfilm Vigga Nymann 2015 SCENE 1.INT. PÅ S VÆRELSE. DAG. 2. Freja (16) sidder med sin mobil, og er inde på en fyr ved navn Mads (17) Facebook-profil. Freja sidder

Læs mere

Bedre Balance testen:

Bedre Balance testen: Bedre Balance testen: Sæt kryds på skalaen, hvor du umiddelbart tænker at det hører hjemme. prøv ikke at tænke så meget over hvad der står bare vælg det, der falder dig ind. Intet er rigtigt eller forkert

Læs mere

1 www.regionshospitalet-horsens.dk

1 www.regionshospitalet-horsens.dk 1 www.regionshospitalet-horsens.dk Arkitektur & Lindring, PAVI 2014 Hvorfor er omgivelserne vigtige? Projektet finansieres af: Familien Hede Nielsens Fond, Hospitalsenheden Horsens og Dansk Sygeplejeråd

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 Institution/opholdssted (navn/adresse) Bülowsvej - for børn og familier Bülowsvej 22 1870 Frederiksberg C Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt (dato/tidspunkt) Fredag d. 8. marts

Læs mere

Om natten vågner Hans, da han skal på toilettet. Ude på badeværelset tænder lyset ganske svagt, men ikke musikken, den tænder kun i dagtimerne.

Om natten vågner Hans, da han skal på toilettet. Ude på badeværelset tænder lyset ganske svagt, men ikke musikken, den tænder kun i dagtimerne. Nyt lavenergi byggeri med m2invision som arkitekt og Lasse Larsen Byg som totalentreprenør. Boligen er under opførelse og forventes indflytningsklar i foråret 2013. I det følgende fortælles nogle af de

Læs mere

Møllevangskolen 7. årgang

Møllevangskolen 7. årgang December Møllevangskolen 7. årgang 2 Efter vi er startet i 7.klasse, er vi kommet op til de store hvor vi før var de ældste elever, er vi nu de yngste elever på gangen. Det kan medføre visse problemer

Læs mere

Interviewer: Ej, vi skal lige gå en god tur i det dejlige vejr. Hvor bor du henne? I forhold til.

Interviewer: Ej, vi skal lige gå en god tur i det dejlige vejr. Hvor bor du henne? I forhold til. Samtalevandring d. 9. maj 2012. Sanne, 23 år. Studerende på KEA. Bor på Jagtvej. Interviewer: Så lad os gå den her vej. Sanne: Ja. Interviewer: Fedt, you re mine nej. Sanne: Ej fuck, Maria har jo ikke

Læs mere

Transskribering af interview med Nanna

Transskribering af interview med Nanna Transskribering af interview med Nanna [00:00:09.15] Interviewer 1: Der er lige noget formalia som jeg er nødt til at sige. Samtalen bliver optaget sådan så vi kan bruge det i vores speciale og du bliver

Læs mere

Interviewpersonen er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Jonathan

Interviewpersonen er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Jonathan Bilag 7. Transskription af interview. Interview gennemført d. 8. Maj 2014, via Skype Beskrivelse af interview med Jonathan Interviewet med Jonathan blev udført den 09. Maj 2014, som et Skype-interview.

Læs mere

Gedser Fjernvarmes gode råd om opvarmning

Gedser Fjernvarmes gode råd om opvarmning Gedser Fjernvarmes gode råd om opvarmning FJERNVARME ET GENBRUGSSYSTEM BOLIGENS RUM BRUG ALLE RADIATORER Princippet i en fjernvarmeforsyning er enkelt. Fra varmeværket pumper man opvarmet fjernvarmevand

Læs mere

Koblingspunkter. Sammenhænge og samarbejde mellem skole og praksis. Charlotte Wegener, nov Fotos: Lisbeth Barfoed

Koblingspunkter. Sammenhænge og samarbejde mellem skole og praksis. Charlotte Wegener, nov Fotos: Lisbeth Barfoed Koblingspunkter Sammenhænge og samarbejde mellem skole og praksis Charlotte Wegener, nov. 2012 Fotos: Lisbeth Barfoed Vertikal læring Horisontal læring - Skabe koblingspunkter - Binde knuder Forebyggelse

Læs mere

Sådan bevarer du kraften i dit parforhold

Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Hvad enten du er eller har været i parforhold i kortere eller længere tid, kan du her søge gode råd om, hvordan du får et bedre eller bevarer dit parforhold. Vores

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

Sanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup

Sanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup Sanselighed og glæde Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup I Specular arbejder vi med mennesker ramt af fx stress, depression og kriser. For tiden udvikler vi små vidensfoldere, som belyser de enkelte

Læs mere

https://www.survey-xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.corerespondentpri...

https://www.survey-xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.corerespondentpri... Side 1 af 22 Navn Adresse Postnr By Side 2 af 22 Undersøgelse i Fremtidens Parcelhus Kære beboer i Fremtidens Parcelhus, Vi er glade for, at du vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Hvis du svare

Læs mere

Havenisserne flytter ind

Havenisserne flytter ind Havenisserne flytter ind Om havenisserne flytter ind I løbet af de sidste par år er flygtningestrømmen fra krigshærgede- og katastrofeområder vokset støt. For os, der bor i den her del af verden, er det

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

HVORDAN DU TAKLER TRAUMER

HVORDAN DU TAKLER TRAUMER GODE TANKER GODE FØLELSER Det kan være meget skræmmende at komme ud for et traume, og derfor er det ikke så underligt, at de fleste børn og unge er ude af sig selv i et par dage derefter. Du bemærker måske

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Del 02. Del 01. Forord. Tips og gode råd fra andre søskende. Indledning. Søskende fortæller om at have en bror eller søster med

Del 02. Del 01. Forord. Tips og gode råd fra andre søskende. Indledning. Søskende fortæller om at have en bror eller søster med ADHD og søskende Forord 02 Indledning 05 Del 01 Godt at vide for forældre og andre voksne 06 Del 02 Godt at vide for dig, der har en bror eller søster med ADHD 14 Søskende fortæller om at have en bror

Læs mere

Min Historie. Denne bog tilhører. Ungdommens Uddannelsesvejledning Rådhusstrædet 6 7430 Ikast tlf.: 9960 4200 www.uuib.dk

Min Historie. Denne bog tilhører. Ungdommens Uddannelsesvejledning Rådhusstrædet 6 7430 Ikast tlf.: 9960 4200 www.uuib.dk Min Historie Denne bog tilhører Hvem er jeg? Din identitet har at gøre med den måde, du opfatter dig selv på hvem du selv synes, du er. Den er de kendetegn, der afgrænser netop dig fra alle andre. Du kan

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

Prædiken til 4. Søndag efter påske konfirmation

Prædiken til 4. Søndag efter påske konfirmation Prædiken til 4. Søndag efter påske konfirmation Salmer: Indgangssalme: DDS 749: I østen stiger solen op Salme før prædikenen: DDS 70: Du kom til vor runde jord Salme efter prædikenen: DDS 478: Vi kommer

Læs mere

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Mindfulness kursus en mere mindful hverdag - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Gentofte

Læs mere

Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.

Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. Bilag H - Søren 00.06 Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. 00.11 Søren: En ganske almindelig hverdag? 0014

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 CAFA Hovedvejen 3 4000 Roskilde Telefon 46 37 32 32 Web cafa.dk 11.marts 2013. Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 Institution/opholdssted Ungdomscentret Allégården Frederiksberg Allé 48, 1820 Frederiksberg

Læs mere