Selvevaluering. Danmarks Privatskoleforening

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Selvevaluering. Danmarks Privatskoleforening"

Transkript

1 Selvevaluering Danmarks Privatskoleforening

2 Skolens profil Kapitel 1 Skolens profil Kapitel 1.a Skolens værdigrundlag / formål / profil. Kapitel 1.b Skolens samlede antal elever. Kapitel 1.c Skolens samlede antal lærere. Kapitel 1.d Undervisning på klassetrin. Kapitel 1.e Skolens organisering. Indhold Skolens praksis her og nu Skolens værdigrundlag / formål / profil beskrives. Skolens samlede antal elever. Hvor ofte skal punktet? Ved ændring. hvert 5. september-tal. Ved ændring. hvert Skolens samlede antal lærere. Skrives som antal personer og fuldtidsstillinger. Undervisning på klassetrin. Hvilke fag, på hvilke klassetrin, tilbyder skolen? Skolens organisering. Beskrivelse af afdelinger, klassetrin, hold, grupper. Ved ændring. hvert Ved ændring. hvert Ved ændring. hvert pt. (Ja / Nej) Deadline for evaluering Status på evalueringen Evalueringen er gennemført, og resultatet er lagt på skolens hjemmeside Nej Færdig September 2012 Nej 94 Nej Der er 9 ansatte lærere. 6 personer er på fuldtid. Ja Se bilag 1 Nej Der er 2 afdelinger, skolen og SFO. Klasserne er delt op som føl- næste gang September 2013 September 2013 April 2013 Juni 2013 April 2013 April

3 Kapitel 1. f Prøver. Kapitel 1.g Slutmål. Vurdering. Kvalitetsevaluering af skolens profil. Kapitel 1. Prøver. Om skolen aflægger folkeskolens afgangsprøver. Om skolen er helt prøvefri. Om skolen er prøvefri i historie. Om skolen er prøvefri i kristendom. Hvis folkeskolens slutmål (Fælles mål) følges, noteres dette. Ellers noteres fag, hvor skolen selv fastsætter slutmål opdelt i de humanistiske, naturfaglige og praktisk/musiske fag. Beskriv: - Evalueringsmetode - Resultat - Målsætning - Handleplan i forhold til skolens profil Ved ændring. hvert Ved ændring. hvert Ved ændring. hvert gende klasse: indskoling og klasse: mellemtrin Nej Skolen aflægger ikke afgangsprøver, da vi kun har fra klasse Skolen følger folkeskolens slutmål. Undtagen i faget arabisk og praktisk- musisk fag. Se bilag 2 og 3 Skolen følger folkeskolens slutmål. Undtagen i faget arabisk og praktisk- musisk fag. Se bilag 2 og 3 3

4 Elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Kapitel 2.a Evalueringsmetoder Kapitel 2.a Evalueringsmetoder til systematisk iagttagelse af elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen. Ja Skolen bruger følgende metoder til at evaluere: - Løbende evaluering - Pensum test 2 gange om året, december og juni. - Elevsamtaler, 1 gang pr. år med klasselæreren - I forældre møder og forældresamtaler, 1 gang pr. år med klasselæren og teamlæreren - Udtalelser, faglæreren Skolen bruger forskellige metoder til at evaluere elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen. Vurdering. Kvalitetsevaluering af skolens brug af evalueringsmetoder. Kapitel 2.a. Indhold Skolens praksis her og nu Beskriv skolens evalueringsmetode/r til systematisk iagttagelse af elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen. Desuden hvordan og hvor ofte de anvendes i fagene og på de enkelte klassetrin. Besvares som generel beskrivelse evt. med konkrete eksempler. Beskriv: - Evalueringsmetode - Resultat - Målsætning - Handleplan i forhold til skolens brug af evalueringsmetoder Hvor ofte skal punktet? hvert 3. år. hvert 3. år. pt. (Ja / Nej) Deadline for evaluering af punktet Ansvarlig for evalueringen (navn / initial) Lærerne Evalueringen er gennemført, og resultatet er lagt på skolens hjemmeside næste gang September

5 Kapitel 2.b. Inddragelse af elever i evaluering. Elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen. Kapitel 2.b Inddragelse af elever i evalueringen. Kapitel 2.b Inddragelse af eleverne i evalueringen. Vurdering. Kvalitetsevaluering af skolens inddragelse af eleverne i evalueringen. Kapitel 2.b. Indhold Skolens praksis her og nu Beskriv hvordan og hvor ofte skolen inddrager eleverne i evalueringen af deres eget faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen. Besvares som generel beskrivelse evt. med konkrete eksempler. Beskriv: - Evalueringsmetode - Resultat - Målsætning - Handleplan i forhold til skolens inddragelse af eleverne i evalueringen. Hvor ofte skal punktet? hvert hvert pt. (Ja / Nej) Ja Skolen inddrager eleverne i evaluering i den enkelte klasse via skriftlig og mundtlig evaluering, elevsamtaler og løbende evaluering Skolen evaluerer løbende med eleverne Deadline for evaluering af punktet September 2015 Ansvarlig for evalueringen (navn / initial) Lærerne Evalueringen er gennemført, og resultatet er lagt på skolens hjemmeside næste gang September

6 Kapitel 2.c. Inddragelse af forældre i evaluering. Elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen. Kapitel 2.c Inddragelse af forældre i evalueringen. Kapitel 2.c Inddragelse af forældre i evalueringen. Vurdering. Kvalitetsevaluering af skolens inddragelse af forældrene i evalueringen. Kapitel 2.c. Indhold Skolens praksis her og nu Beskriv hvordan og hvor ofte skolen inddrager forældrene i evalueringen af deres eget faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen. Besvares som generel beskrivelse evt. med konkrete eksempler. Beskriv: - Evalueringsmetode - Resultat - Målsætning - Handleplan i forhold til skolens inddragelse af forældrene i evalueringen. Hvor ofte skal punktet? pt. (Ja / Nej) Ja 2 gange om året. Skolen inddrager forældrene i evaluering bl.a. gennem forældremøderne, forældresamtaler, forældrebreve og skolens øvrige arrangementer Skolen ser det vigtigt at evaluerer både med eleverne og forældrene. Der bliver brugt forskellige evalueringsmetoder. Deadline for evaluering af punktet Ansvarlig for evalueringen (navn / initial) Skolens ledelse Evalueringen er gennemført, og resultatet er lagt på skolens hjemmeside næste gang September 2014 Kapitel 2.d. Samarbejdet mellem lærerne og videndeling. Elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen. Kapitel 2.d Samarbejdet mellem lærerne og videndeling. Indhold Skolens praksis her og nu Hvor ofte skal punktet? pt. (Ja / Nej) Deadline for evaluering af punktet Ansvarlig for evalueringen (navn / initial) Evalueringen er gennemført, og resultatet er lagt på skolens hjemmeside næste gang Kapitel 2.d Beskrivelse af hvordan og hvor Ja September 6

7 Samarbejdet mellem lærerne og videndeling. Vurdering. Kvalitetsevaluering af Samarbejdet mellem lærerne og videndeling. Kapitel 2.d ofte de øvrige lærere inddrages i elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen. Besvares som generel beskrivelse evt. med konkrete eksempler. Beskriv: - Evalueringsmetode - Resultat - Målsætning - Handleplan i forhold til samarbejdet mellem lærerne og videndeling. Lærerne inddrages i evalueringen bl.a. ved at holde teammøder, lærermøder med ledelsen, pædagogiske møder, og ved at arbejde med specifikke problemer og problemløsninger 2015 Kapitel 2.e. Underretning om standpunkt og udbytte af undervisningen. Elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen. Kapitel 2.e Underetning om standpunkt og udbytte af undervisningen. Kapitel 2.e Underretning af elever og forældre om elevernes standpunkt og generelle udbytte af undervisningen. Vurdering. Kvalitetsevaluering af skolens Indhold Skolens praksis her og nu Beskrivelse af hvordan og hvor ofte skolen underretter elever og forældre om elevernes standpunkt og generelle udbytte af undervisningen. Besvares som generel beskrivelse evt. med konkrete eksempler. Beskriv: - Evalueringsmetode - Resultat Hvor ofte skal punktet? hvert hvert pt. (Ja / Nej) Se svarene i 2.b og 2.c Deadline for evaluering af punktet Ansvarlig for evalueringen (navn / initial) Evalueringen er gennemført, og resultatet er lagt på skolens hjemmeside næste gang 7

8 underretning af elever og forældre om elevernes standpunkt og generelle udbytte af undervisningen. Kapitel 2.e - Målsætning - Handleplan i forhold til skolens underretning af elever og forældre om elevernes standpunkt og generelle udbytte af undervisningen. Kapitel 2.f 2.j. Elevernes faglige standpunkt. Elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen. Kapitel 2.f 2.j. Elevernes faglige standpunkt Kapitel 2.f Vurdering af elevernes generelle faglige standpunkt. Kapitel 2.g Vurdering af elevernes faglige standpunkt. Dansk. Kapitel 2.h Vurdering af elevernes faglige standpunkt. Matematik. Kapitel 2.i Vurdering af elevernes Indhold Skolens praksis her og nu Vurdering af elevernes generelle faglige standpunkt Vurdering af elevernes faglige standpunkt i faget dansk. Vurdering af elevernes faglige standpunkt i faget matematik. Vurdering af elevernes faglige standpunkt i faget engelsk. Hvor ofte skal punktet? pt. (Ja / Nej) Ja Ved pensumtest, elevernes faglige udtalelser, udtalelser vedrørende tosprogede undervisning, elevernes deltagelse i undervisningen Nej Nej Nej Deadline for evaluering September 2015 September 2015 September 2015 Ansvarlig for evalueringen (navn / initial) Den pågældende lærer Den pågældende lærer Den pågældende lærer Den pågældende lærer Evalueringen er gennemført, og resultatet er lagt på skolens hjemmeside næste gang 8

9 faglige standpunkt. Engelsk. Kapitel 2.j Vurdering af elevernes faglige standpunkt. Historie. Hvis skolen er prøvefri i historie. Vurdering. Kvalitetsevaluering af elevernes standpunkt. Kapitel 2.f 2.j. Vurdering af elevernes faglige standpunkt i historie, hvis skolen er prøvefri i historie. Beskriv: - Evalueringsmetode - Resultat - Målsætning - Handleplan i forhold til elevernes standpunkt. Nej, skolen er en prøvefri skole Skolen vurderer elevernes standpunkt på forskellige måder bl.a. gennem pensumtest og elevernes deltagelse i undervisningen. September 2015 Den pågældende lærer Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse Kapitel 3.a. Følges Fælles mål? Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse. Kapitel 3.a Følges Fælles mål? Kapitel 3.a Følges Fælles mål? Indhold Skolens praksis her og nu Notér om skolen følger folkeskolens Fælles mål; slutmål og/eller delmål (trinmål) og/eller undervisningsplaner. *Følges Fælles Mål fuldt ud springes kapitel 3.b, 3.c, 3.d, 3.e over. Hvor ofte skal punktet? Ved ændring. pt. (Ja / Nej) Ja Skolen følger folkeskolens fællesmål undtagen i arabisk og praktiskes musiske fag Deadline for evaluering af punktet Ansvarlig for evalueringen (navn / initial) Skolen Evalueringen er gennemført, og resultatet er lagt på skolens hjemmeside næste gang September

10 se bilag 2 og 3 Kapitel 3.b. Skolens egne undervisningsmål. Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse. Kapitel 3.b Skolens egne undervisningsmål Kapitel 3.b Skolens egne slutmål Vurdering. Kvalitetsevaluering af arbejdet med skolens egne undervisningsmål. Kapitel 3.b 3.e. Indhold Skolens praksis her og nu Notér om skolen fastsætter sine egne slutmål. Notér i hvilke fag/fagområder skolen selv fastsætter sine slutmål. Notér hvem der er inddraget i fastlæggelsen af disse slutmål. Beskriv: - Evalueringsmetode - Resultat - Målsætning - Handleplan i forhold til arbejdet med skolens egne undervisningsmål. Hvor ofte skal punktet? hvert hvert pt. (Ja / Nej) Ja. Skolen følger folkeskolens slutmål undtagen i arabisk og praktiskes musiske fag se bilag 2 og 3 Deadline for evaluering af punktet Ansvarlig for evalueringen (navn / initial) Evalueringen er gennemført, og resultatet er lagt på skolens hjemmeside næste gang September

11 Kapitel 3.f 3.h. Inddragelse af mål i den konkrete undervisning. Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse. Kapitel 3.f 3.h. Inddragelse af mål i den konkrete undervisning. 3.f. Inddragelse af mål i de humanistiske fag. 3.g. Inddragelse af mål i de naturfaglige fag. 3.h. Inddragelse af mål i de praktisk /musiske fag. Vurdering. Kvalitetsevaluering af skolens inddragelse af mål i den konkrete undervisning. Kapitel 3.f 3.h. Indhold Skolens praksis her og nu Beskriv hvordan skolen inddrager undervisningsmålene i den konkrete undervisning med eksempler fra de humanistiske fag. Beskriv hvordan skolen inddrager undervisningsmålene i den konkrete undervisning med eksempler fra de naturfaglige fag. Beskriv hvordan skolen inddrager undervisningsmålene i den konkrete undervisning med eksempler fra de praktisk/musiske fag. Beskriv: - Evalueringsmetode - Resultat - Målsætning - Handleplan i forhold til arbejdet med skolens inddragelse af mål i den konkrete undervisning. Hvor ofte skal punktet? pt. (Ja / Nej) Skolen inddrager undervisningsmålene i den konkrete undervisning bl.a. via årsplaner Skolen inddrager undervisningsmålene i den konkrete undervisning bl.a. via årsplaner Skolen inddrager undervisningsmålene i den konkrete undervisning bl.a. via årsplaner Skolen inddrager undervisningsmålene i den konkrete undervisning bl.a. via årsplaner Deadline for evaluering af punktet Ansvarlig for evalueringen (navn / initial) Den pågældende lærer Den pågældende lærer Den pågældende lærer Den pågældende lærer Evalueringen er gennemført, og resultatet er lagt på skolens hjemmeside næste gang Medio marts 2013 Medio marts 2013 Medio marts 2013 Medio marts

12 Kapitel 3.i 3.j. Lever skolens op til målene? Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse. Kapitel 3.i 3.j. Lever skolen op til målene? Kapitel 3.i Lever mål op til det, der kræves? Kapitel 3.j Standpunktet på trinniveau til vurdering af undervisningen Krydshenvisning til kapitel 2.f, 2.g, 2.h, 2.i, 2.j Vurdering. Kvalitetsevaluering af om skolen lever op til målene. Kapitel 3.i 3.j. Indhold Skolens praksis her og nu Beskriv hvordan skolen inddrager undervisningsmålene i den konkrete undervisning med eksempler fra de humanistiske fag. Beskriv hvordan skolen benytter sin viden om elevernes standpunkt på de enkelte trinniveauer, i henholdsvis dansk, matematik og engelsk, i sin evaluering af, om undervisningen faktisk leder frem mod de fastlagte delmål og slutmål. Beskriv: - Evalueringsmetode - Resultat - Målsætning - Handleplan i forhold til at leve op til målene. Elevens alsidige udvikling kapitel 4.a 4.c. Elevens alsidige udvikling Kapitel 4.a Elevens alsidige udvik- Indhold Skolens praksis her og nu Beskriv hvordan skolen, i tilrettelæggelsen af undervisningen, givet Hvor ofte skal punktet? hvert hvert hvert Hvor ofte skal punktet? pt. (Ja / Nej) Vi henviser til punkterne 3.f til 3.h Vi henviser til punkterne 3.f til 3.h Skolen inddrager undervisningsmålene i den konkrete undervisning bl.a. via årsplaner pt. (Ja / Nej) Ja Deadline for evaluering af punktet Deadline for evaluering af punktet Ansvarlig for evalueringen (navn / initial) Ansvarlig for evalueringen (navn / initial) Evalueringen er gennemført, og resultatet er lagt på skolens hjemmeside Evalueringen er gennemført, og resultatet er lagt på skolens hjemmeside næste gang September 2013 næste gang 12

13 ling i fagene. med eksempler fra de forskellige faggrupper, fremmer elevens alsidige udvikling. Kapitel 4.b Elevens alsidige udvikling i skolens aktiviteter i øvrigt. Kapitel 4.c Evalueringsmetoder til den alsidige udvikling. Vurdering. Kvalitetsevaluering af skolens arbejde med elevernes alsidige udvikling. Beskriv hvordan skolen, i sine øvrige aktiviteter, fremmer elevens alsidige udvikling. Herunder trivsel, undervisningsmiljø, meningsfuldhed, motivation, differentiering, samvær med andre, fællesskab og demokrati. Beskriv hvordan skolen evaluerer elevens alsidige udvikling. Besvares som generel beskrivelse evt. med konkrete eksempler. Beskriv: - Evalueringsmetode - Resultat - Målsætning - Handleplan i forhold til skolens arbejde med elevernes alsidige udvikling. Skolen fremmer elevernes alsidige udvikling gennem arrangementer, udflugter, elevsamtaler, fokus på elevråd og legepatrulje, UVM undersøgelse, gennem emneugen, lærer eleverne, at de har ansvar for egen læring og fokus på den alsidige udvikling Vi henviser til punktet 4.b Skolen evaluerer elevens alsidige udvikling på forskellige måder se 4.b 13

14 Kapitel 5.a 5.f. Frihed og folkestyre. Kapitel 5.a 5.f. Frihed og folkestyre. Kapitel 5.a Frihed og folkestyre i undervisningen. De humanistiske fag. Kapitel 5.b Frihed og folkestyre i undervisningen. De naturfaglige fag. Kapitel 5.c Frihed og folkestyre i undervisningen. De praktisk/musiske fag. Indhold Skolens praksis her og nu Beskriv hvordan man på skolen forbereder eleverne til frihed og folkestyre, givet med eksempler fra selve undervisningen i de humanistiske fag. Beskriv hvordan man på skolen forbereder eleverne til frihed og folkestyre, givet med eksempler fra selve undervisningen i de naturfaglige fag. Beskriv hvordan man på skolen forbereder eleverne til frihed og folkestyre, givet med eksempler fra selve undervisningen i de praktisk/musiske fag. Hvor ofte skal punktet? pt. (Ja / Nej) Der bliver diskuteret i klasserne. Eleverne får mulighed for at sige deres mening. Eleverne arbejder i grupper, selvstændigt. Eleverne får lov til at udtrykke sig og begrunde det. Man tager udgangspunkt i demokratisk dannelse, der bliver snakket om tingene. Hvis der er uenighed, så bliver der afstemning. Eleverne lærer at der er flere løsninger og accepterer at der er flere holdninger. Der bliver diskuteret i klasserne. Eleverne får mulighed for at sige deres mening. Eleverne får lov Deadline for evaluering Ansvarlig for evalueringen (navn / initial) Evalueringen er gennemført, og resultatet er lagt på skolens hjemmeside næste gang November

15 Kapitel 5.d Frihed og folkestyre i skolens øvrige aktiviteter. Kapitel 5.e Frihed og folkestyre i skolens kontakt med den enkelte elev og på klasseniveau. Kapitel 5.f Metoder til evaluering af frihed og folkestyre. Vurdering. Kvalitetsevaluering af skolens arbejde med frihed og folkestyre. Beskriv hvordan man på skolen forbereder eleverne til frihed og folkestyre, givet med eksempler fra skolens øvrige aktiviteter. Beskriv hvordan man på skolen forbereder eleverne til frihed og folkestyre, givet med eksempler fra skolens kontakt med den enkelte elev og på klasseniveau. Beskriv hvilke metoder skolen anvender for at evaluere sin indsats i forhold til frihed og folkestyre. Beskriv: - Evalueringsmetode - Resultat - Målsætning - Handleplan i forhold til skolens arbejde med frihed og folkestyre. til at vælge grupper. Vi henviser til punkterne 5.a-5.f I elevsamtaler får den enkelte elev lov til at udtrykke sig og sige sin mening Gennem UVM og elevsamtaler evaluerer skolen sin indsats i forhold til frihed og folkestyre Eleverne lærer om demokrati i skolen, at vi har forskellige holdninger Kapitel 7.a 7.e. Specialundervisning. Kapitel 7.a 7.e. Specialundervisning. Kapitel 7.a Kvalifikationer/ kompetencer Indhold Skolens praksis her og nu Beskriv hvordan skolen sikrer, at den har de nødvendige kvalifikationer / kompetencer i forhold til specialundervisning. Hvor ofte skal punktet? pt. (Ja / Nej) Skolen har ansat en specialundervisnings lærer. Læreren er på kurser. Der bliver lavet Deadline for evaluering af punktet Ansvarlig for evalueringen (navn / initial) Evalueringen er gennemført, og resultatet er lagt på skolens hjemmeside næste gang November

16 Kapitel 7.c Organisering af specialundervisning. Beskriv hvordan skolen organiserer sin specialundervisning. udtalelser om barnets udvikling I hold, i enkelte undervisning og støtte i klassen organiserer skolen sin specialundervisning Kapitel 7.d Handleplaner. Kapitel 7.e Elevens behov. Vurdering. Kvalitetsevaluering af skolens arbejde med specialundervisning. Beskriv hvordan skolen anvender handleplaner for elever, der modtager specialundervisning. Beskriv hvordan skolen sikrer, at den givne specialundervisning tilgodeser elevens behov. Beskriv: - Evalueringsmetode - Resultat - Målsætning - Handleplan i forhold til skolens arbejde med specialundervisning. Der bliver ført logbog over alle elever Gennem test, elev samtale, forældresamarbejde og lærersamarbejde tilgodeser elevens behov Skolen gør sit bedste på at sikrer, at den givne specialundervisning tilgodeser elevernes behov gennem forskellige metoder. Kapitel 8. Samlet vurdering og handleplan. Kapitel 8 Samlet vurdering og handleplan. Kapitel 8.a Sammenfatning af vurdering af selvevalueringens resultater. Kapitel 8.b Kommende tiltag. Indhold Skolens praksis her og nu Lav en sammenfatning af vurderingen af selvevalueringens resultater. Beskriv skolens kommende tiltag på baggrund af selvevalueringen. Hvor ofte skal punktet? hvert hvert pt. (Ja / Nej) Skolen evaluerer løbende og efter behov Skolen evaluerer løbende og efter behov Deadline for evaluering af punktet Ansvarlig for evalueringen (navn / initial) Evalueringen er gennemført, og resultatet er lagt på skolens hjemmeside næste gang 16

17 Kapitel 8.c Tidsplan. Beskriv tidsplanen for gennemførelse af nye tiltag. hvert Der er ikke nye tiltag Bilag 1 Al-Salam skolen klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse Dansk Matematik Engelsk N/T Historie Idræt Billedkunst Musik Hjemkundskab/Håndarbejde/sløjd Arabisk Total

18 Bilag 2 Slutmål for fagert Arabisk Formålet med modersmålsundervisningen er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå det talte og skrevne sprog og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt. Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes sproglige bevidsthed. Stk. 2. Undervisningen skal bidrage til, at elevernes lyst til at beskæftige sig med sprog og kultur fremmes. Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne indsigt i hjemlandets kultur, blandt andet for at lette børnenes eventuelle tilbagevenden til dette land, samt styrke den internationale forståelse. Eleverne skal blive i stand til at klare sig i : At lytte til lærens fortælle og oplæsning, hvor der dannes et overblik over hovedindholdet af det eleven har hørt. Læsning af teksten på en rigtig og forstående måde. Leve sig ind i teksten. Forstå teksten på en rigtig måde. Eleven vælger hovedpunkterne fra teksten og analysere dem. Bruger de nye ord i fornuftige sætninger. Grammatik, i brug og forståelse. Bøjningsformer og ordklasser. Nye ord, bruge de nye ord i fornuftige sætninger. De sociale formål. Forbygge de positive ting i teksten og give eleven det bedste indtryk. 18

19 De pædagogiske formål: Arabisk: Der bliver brugt de arabiske bøger i rækkefølge til punkt og prikke. I stedet koncentrerer vi os om kvaliteten frem for kvantiteten. Den variation jeg kommer til at bruge i min undervisningsemnerne opnår størst mulig faglig og sproglig udbytte. Benyttelse af internettet Stil: Eleverne skal fokusere på det mundtlige og skriftlige del af stilen. De skal fx: udefra en tekst forklare, hvad han/hun får ud af at kigge og læse sætninger og sætte dem i rækkefølge. Eleven bør også kunne læse en tekst, derefter kunne give fuldbyrdet resume såvel skriftligt som mundtligt. Eleven skal kunne benytte de nye ord i nye og meningsfulde sætninger. At kunne udtrykke sig grammatisk rigtigt både mundtligt og skriftligt. Digte: Læse digtet på en oprigtig måde med forståelse af dets betydning. Skrift: Eleven skal skelne mellem de bogstaver der skrives på og under linjen. Diktat: Eleverne skal fokusere på nogle bestemte retningslinjer. Dette udefra elevens standpunkt. eleven skriver det, der bliver dikteret rigtigt, samt forståelse af vigtigheden i at skrive rigtigt ifølge reglementet. Grammatik. Undervisningen skal foregå på en simpel måde. Der skal fokuseres på det mest relevante. Dette udefra elevens standpunkt. 19

20 Bilag 3 Slutmål for praktiske musiske fag Undervisningsplan for hjemkundskab I skoleåret undervises 4., 5. og 6. kl. Fagformål: Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne gennem alsidige læringsforløb tilegner sig kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at handle og agere i deres eget liv. Eleverne skal opnå praktiske færdigheder, æstetiske erfaringer og forståelse af egen og andres madkultur, af madens, husholdningens og forbrugets samspil med samfundsfaktorer samt af områdets betydning for ressource og miljøproblemer og for sundhed og livskvalitet for den enkelte og andre. Stk. 2. Gennem æstetiske, praktiske, eksperimenterende og teoretiske opgaver skal eleverne have mulighed for at udvikle selvværd, fantasi, livsglæde og erkendelse, så de i fællesskab med andre og hver for sig får lyst til og bliver i stand til at tage kritisk stilling og handle i det private liv og i samfundet. Stk. 3.Undervisningen skal forberede eleverne til at tage del i og medansvar for problemstillinger vedrørende mad, husholdning og forbrug i relation til kultur, sundhed og livskvalitet samt bæredygtighed. Undervisningen skal lægge op til, at eleverne oplever værdien af et fællesskab og samarbejde, der bygger på ligeværd og demokrati. Fælles mål Med udgangspunkt i Fælles Mål for faget hjemkundskab arbejder vi med følgende CKF-områder: Vi arbejder hen imod slutmål for 4./5./6./7 klassetrin. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til inden for følgende områder: 20

21 Sundhed: Kost, ernæring, hygiejne redegøre for energibehov og energigivende stoffers, fibres, vitaminers og mineralers ernæringsmæssige betydning vurdere, planlægge og tilberede dagskost, måltider og retter ud fra kostanbefalinger og digitale kostberegninger redegøre for mikroorganismers forekomst, betydning, vækstbetingelser og spredning samt have en forståelse af de almindeligste opbevarings- og konserveringsprincipper anvende almene hygiejneprincipper ved tilberedning, opbevaring og konservering af fødevarer. Kultur æstetik livskvalitet: Madlavning og måltider tilberede fødevarer efter grundlæggende madlavningsteknikker og -metoder sammensætte og tilberede enkle retter og måltider, der er kendetegnende for forskellige situationer, historiske perioder og kulturer planlægge indkøb og arbejdsproces få en forståelse af mad og måltider i et socialt, kulturelt og historisk perspektiv eksperimentere med fødevaresammensætninger og krydringer med henblik på at skabe æstetiske indtryk og udtryk reflektere over og sætte ord på sansemæssige oplevelsers samspil med følelser, individuelle erfaringer og kultur samt det æstetiske i forbindelse med fødevarer og måltider tage stilling til madens og måltidets betydning for sundhed og livskvalitet for én selv og for andre. Samfund ressourcer og miljø etik: Fødevarer, forbrug, hygiejne sætte navne på almindeligt anvendte råvarer/fødevarer og inddele dem i fødevaregrupperne eksperimentere med ingredienser og metoder med henblik på at få indsigt i fødevarers madtekniske egenskaber vurdere en vare ud fra en varedeklaration og have kendskab til mærkningsordninger få en forståelse af fødevarers vej fra jord til bord (oprindelse, sæson, produktion, distribution, indkøb, anvendelse og bortskaffelse) analysere forskellige fødevaregruppers kvalitet i forhold til smagsmæssige og madtekniske egenskaber, sundhed, miljø, etik og pris kende til forbrugerens rettigheder og pligter i forhold til indkøb og anvendelse af varer 21

22 analysere faktorer, der styrer vores forbrug, kostvaner og husarbejde, herunder udviklingen i vareudbud, teknologi og markedsføring, tid, kræfter og ressourcer i hverdagen samt kulturelle og æstetiske aspekter forklare madens, forbrugets og hygiejnens/husholdningens betydning for miljø, sundhed og livskvalitet anvende principper for bæredygtig husholdning i forbindelse med indkøb, madlavning, opvask, rengøring, vask og affaldshåndtering tage kritisk stilling som forbruger såvel som til vilkår for at leve bæredygtigt og med både sundhed og livskvalitet. Fagets virksomhedsformer opleve med alle sanser, fortolke egne oplevelser, udvikle fantasi og kreativitet og udtrykke sig æstetisk og skabende arbejde praktisk, eksperimenterende og håndværksmæssigt forklare, forstå, anvende, analysere og vurdere viden af fagteoretisk art kommunikere om og handle i forhold til fagets æstetiske, etiske, praktiske og teoretiske problemstillinger. Kvalitetskriterier: Det er vellykket, når eleverne kan: tilberede forskellige typer af måltider vurdere hvad man spiser og hvorfor sammensætte måltider til forskellige situationer, så som hverdag, fest, højtider o. lign. planlægge og sammensætte måltider ud fra de givne kostanbefalinger og råd anvende forskellige metoder og teknikker anvende opskrifter undersøge fødevarers reaktion og forandring under tilberedning anvende køkkenets maskiner læse en varedeklaration vaske korrekt op og holde køkkenet rent 22

23 Mål: anvende korrekt personlig- og køkkenhygiejne anvende enkle opbevarings- og konserveringsprincipper udarbejde en indkøbsliste ud fra valgte opskrifter få kendskab til dansk madkultur før og nu få kendskab til andre landes madkultur Det overordnede mål er at: eleverne lærer at sammensætte et ernæringsrigtigt måltid give eleverne oplevelsen af et godt måltid mad eleverne lærer forskellige tilberedningsmetoder eleverne får kendskab til mad fra andre kulturer eleverne lærer at det er fornuftigt at anvende årstidens råvarer eleverne lærer vigtigheden af god hygiejne eleverne bliver i stand til at læse en opskrift og lave en arbejdsgang eleverne lærer at kende forskel på industriproduceret og hjemmelavet mad lærer at kende forskel på begreberne Fast Food og Slow Food Handleplan: For at nå ovennævnte mål skal eleverne lære, at hygiejnen er det vigtigste, inden arbejdet i køkkenet påbegyndes. Derudover skal de også lære at holde animalske og vegetabilske fødevarer adskilt. Eleverne lærer gennem undervisningen at anvende forskellige bage-, koge- og stegeteknikker. De lærer at sammensætte et måltid, så det både ernæringsmæssigt og æstetisk er en nydelse. De lærer at fremstille måltider til forskellige situationer, f.eks. hverdagsmad, mad til højtider, skovture o.lign. Eleverne lærer at udarbejde en indkøbsliste ud fra i forvejen valgte opskrifter. Eleverne stifter i undervisningen bekendtskab med varedeklarationer og køkkenets forskellige maskiner. Evaluering: 23

24 Undervisningen så vidt det er muligt hver uge, ellers efter hvert emne. Der vil også blive evalueret på baggrund af elevernes reaktioner. Der vil også blive evalueret på den enkelte elevs sociale kompetencer, dvs. den måde som eleven går til opgaverne på. Ligeledes vil der blive set på, hvordan de enkelte elever fungerer i samspillet med både kammerater og lærer på holdet. Her lægges især vægt på: At eleven gør en indsats At eleven kender til forskellige tilberedningsteknikker At eleven kan planlægge sit arbejde i køkkenet At eleven viser tillid til egen dømmekraft At eleven deltager i samtaler på klassen At eleven stiller spørgsmål At eleven udfolder sig At eleven udvikler sin æstetiske sans og kreative evner At eleven smager på maden At eleven holder orden i sine papirer i elevmappen At eleven opnår handlekompetence til at kunne træffe nogle kvalificerede valg som forbruger At eleven er hjælpsom overfor kammerater At eleven er til at stole på, når der laves aftaler At eleven bidrager til fællesskabet på en positiv måde At eleven rydder op efter sig Didaktiske overvejelser i undervisningen Da alle elever er tosprogede lægges der meget vægt på dansk som andetsprogs-dimensionen i undervisningen, da det er vigtigt, at man har forforståelsen med, når der arbejdes med tosprogede børn. Vigtigt er det også, at man som lærer har et generelt kendskab til elevernes baggrund, sprogligt, socialt og kulturelt. Det er jo en forudsætning for at kunne tilrettelægge en undervisning, der tager udgangspunkt i elevens forudsætninger. Ved gennemgang af et nyt tema/emne eller en ny opskrift, overvejes det, hvilke nye fagord det er nødvendigt at gennemgå for eleverne. Det er dog også nødvendigt at gøre sig tanker om, hvilke almindelige ord der må forklares for de tosprogede elever. 24

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse.

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse. Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse. Årsplanen er blevet til ud fra undervisningsministeriets nye Fælles Mål. Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne

Læs mere

FAGPLANER FOR DE PRAKTISK-MUSISKE FAG PÅ BJØRNS INTERNATIONALE SKOLE

FAGPLANER FOR DE PRAKTISK-MUSISKE FAG PÅ BJØRNS INTERNATIONALE SKOLE FAGPLANER FOR DE PRAKTISK-MUSISKE FAG PÅ BJØRNS INTERNATIONALE SKOLE Fagene håndarbejde, sløjd og hjemkundskab dækkes på Bjørns Internationale Skole gennem tværfaglige projekter fra 0.- 9. klasse. Arbejdet

Læs mere

Fagårsplan 12/13 Fag: hjemkundskab Klasse: 6.a/b Lærer: RL Fagområde/ emne Præsentation af faget + køkkenet samt redskaber Hygiejne

Fagårsplan 12/13 Fag: hjemkundskab Klasse: 6.a/b Lærer: RL Fagområde/ emne Præsentation af faget + køkkenet samt redskaber Hygiejne Fagårsplan 12/13 Fag: hjemkundskab Klasse: 6.a/b Lærer: RL Fagområde/ emne Præsentation af faget + køkkenet samt redskaber Hygiejne Tilberedning af enkle måltider. Æg. Periode Mål Eleverne skal: Uge 33

Læs mere

Skoleskema for 5.-6.C

Skoleskema for 5.-6.C Skoleskema for 5.-6.C Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 08.15-09.00 EL ENGELSK LT/ST BIBLIO 09.00-09.45 EL MUSIK 10.05-10.50 EL ENGELSK CH IDR IDDR EL 10.50-11.35 LT /ST DANSK EL KRIST. CH IDR IDDR

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2014 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2014 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data fra interview

Læs mere

Elevens faglige. standpunkt og. generelle udbytte af undervisningen. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj.

Elevens faglige. standpunkt og. generelle udbytte af undervisningen. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Undersøgelsesværktøj. r. Kapitel 2.a Undersøgelsesværktøj til opgørelse

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Praktisk-musiske fag på Th. Langs Skole

Praktisk-musiske fag på Th. Langs Skole Praktisk-musiske fag på Th. Langs Skole Th. langs skole fraviger folkeskolens vejledning i forhold til de praktisk-musiske fag. Obligatorisk ordning for 3.-, 4.- og 5. klasse Fagene der indgår i ordningen

Læs mere

Lærervejledning. Vild med kylling. Smag på... Kylling udskæring. Sund med kylling. Hygiejne. Opgaver Udskæring og tilberedning. Opskrifter med kylling

Lærervejledning. Vild med kylling. Smag på... Kylling udskæring. Sund med kylling. Hygiejne. Opgaver Udskæring og tilberedning. Opskrifter med kylling Lærervejledning Til opskrifter kylling og kyllingeudskæringer Smag på... Kylling udskæring Vild kylling verden rundt Hygiejne Sund kylling Opskrifter kylling Opgaver Udskæring og tilberedning Målgruppe

Læs mere

Skolens del- og slutmål samt undervisningsplaner

Skolens del- og slutmål samt undervisningsplaner Selvevaluering - kapitel 3 Friskolernes Kontor Prices Havevej 11 5600 Faaborg Telefon 62 61 30 13 Telefax 62 61 39 11 df@friskoler.dk www.friskoler.dk Giro 828-2218 Skolens del- og slutmål samt undervisningsplaner

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015 Overordnet formål med Håndværk og Design. På 4., 5. og 6., 7. klassetrin arbejder vi med Håndværk og Design. I 4. klasse inkluderer faget også et kvartalsforløb

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Hvor skal folkeskolen evalueres hen?

Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Om intern evaluering i skolens hverdag Af Signe Holm Larsen Intern evaluering hvad og hvorfor? Nyt om evaluering i folkeskoleloven Fra høringsforslag af 17.10.05: 13,

Læs mere

Årsplan for musik i 6b 2008 4/8-31/12-2008. Legene og aktiviteterne i musikundervisnin gen vil bidrage til: At udvikle børnenes

Årsplan for musik i 6b 2008 4/8-31/12-2008. Legene og aktiviteterne i musikundervisnin gen vil bidrage til: At udvikle børnenes Dansk i 6B: Læsning tempo trænes øges ved frilæsning som fremlægges ved mundtlige brapporter for klassen. Dette skal samtidig give inspiration til nye læseideer til kammerater. Tekstanalyse, (herunder

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR P-FAG 2014

UNDERVISNINGSPLAN FOR P-FAG 2014 UNDERVISNINGSPLAN FOR P-FAG 2014 Overordnet formål med P-fag På 4., 5. og 6. klassetrin arbejder vi med faget P-fag, som omfatter Billedkunst, Håndværk og design og Madkundskab. Undervisningen i de tre

Læs mere

Årsplan for 6.- 7. C. Skoleåret 2010 2011 Udarbejdet september 2010 af Gitta Ølgård. Skoleåret 2010 2011 - 1 -

Årsplan for 6.- 7. C. Skoleåret 2010 2011 Udarbejdet september 2010 af Gitta Ølgård. Skoleåret 2010 2011 - 1 - Årsplan for 6.- 7. C - 1 - Status Årsplan for 6.- 7. C Klassen består af seks elever, tre piger og tre drenge i alderen 12 til 13 år. Fire elever går i syvende klasse og to elever går i sjette klasse.

Læs mere

Evalueringskultur på Sæby Hallenslev Friskole

Evalueringskultur på Sæby Hallenslev Friskole Evalueringskultur på Sæby Hallenslev Friskole Evaluere kommer af latin og betyder at anslå eller værdsætte. Evaluering i skolen handler om at beskrive, reflektere og vurdere undervisningen og elevernes

Læs mere

Læseplan for valgfaget madværksted. 10. klasse

Læseplan for valgfaget madværksted. 10. klasse Læseplan for valgfaget madværksted 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Mad og hygiejne 4 Fødevarebevidsthed 5 Madlavning 6 Uddannelsesafklaring 7 Indledning Faget madværksted

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag.

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag. Tilsyn Køng Idrætsfriskole i skoleåret 2011-2012 Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole er det vores opgave at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk

Læs mere

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål Bøvling Friskole Skolens navn, hjemsted og formål 1. Bøvling Fri- og Idrætsefterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Bøvlingbjerg, Lemvig Kommune, Region Midtjylland.

Læs mere

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010 Fælles mål for engelsk på AL SALAHIYAH SKOLEN Udarbejdet af engelsklærerne, skoleåret 2005-2006 Revideret i skoleåret 2010/2011 Indledning til fælles mål for engelsk Der er udarbejdet fælles mål for faget

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

Årsplan for kreafag (her håndarbejde og billedkunst) i 3.4.5.kl for skoleåret 2013/2014 på Herborg Friskole

Årsplan for kreafag (her håndarbejde og billedkunst) i 3.4.5.kl for skoleåret 2013/2014 på Herborg Friskole Uge Emne Trinmål for faget Læringsmål for emnet 48-51 52 1 2-12 IT og broderi Evt. opstart på strik af sutsko se uge 2. Sy, strikke og væve symaskinekørekort, der bliver til en brugsting. Strikke et par

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Solhverv Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 2014

Solhverv Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 2014 Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 20 Tilsynet er gennemført i perioden marts september i.h.t. Bekendtgørelse om certificeret tilsyn på frie grundskoler. Skolens navn: Privatskole, Nr. Truevej

Læs mere

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Principper og visioner for. Bjedstrup Skole

Principper og visioner for. Bjedstrup Skole Principper og visioner for Bjedstrup Skole Bjedstrup Skole Bjedstrupvej 1 8660 Skanderborg tlf. 86 57 71 27 mail: skolens kontor: inr@ry.dk Skoleleder: kpt@ry.dk Kirstin Pinstrup Thomsen Skoleleder Bjedstrup

Læs mere

15 NYE OPSKRIFTER MED HEL KYLLING OG KYLLINGEUDSKÆRINGER

15 NYE OPSKRIFTER MED HEL KYLLING OG KYLLINGEUDSKÆRINGER Lærervejledning 15 NYE OPSKRIFTER MED HEL KYLLING OG KYLLINGEUDSKÆRINGER Smag på... Kyllingudskæring Vild med kylling verden rundt Hygiejne Sund med kylling Opskrifter med kylling Opgaver Udskæring og

Læs mere

International dimension. Sct. Hans Skole

International dimension. Sct. Hans Skole International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales

Læs mere

Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole.

Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Klasse: 0.klasse Periode: 2013-2014 Team/ lærer: Lone Hede & Majbrit Ravnsbeck Børnehaveklassens overordnede mål. Undervisningen tager udgangspunkt i Undervisningsministeriets

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4 Undervisningsplan for faget dansk Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget dansk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2 Undervisningsplanens

Læs mere

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport Sociale kompetencer Motivation tager initiativ holder sig sit mål for øje overvinder fiaskoer uden at blive slået ud Empati : kan sætte sig i en andens sted Ansvarlighed: kan udskyde impulser/ behov kan

Læs mere

fra Værkstedet: Værkstedet Hjortebro. Solsikkevej 3 6100 Haderslev. Værkstedet Hjortebro:

fra Værkstedet: Værkstedet Hjortebro. Solsikkevej 3 6100 Haderslev. Værkstedet Hjortebro: Værkstedet Hjortebro: Ledelse: Marianne Møller er områdeleder for Haderslev kommunes beskyttede værksteder. Der ansættes ny værkstedsleder på Hjortebro 1. august 2010. Tlf. og Mail: 73530030. Mail lehe@haderslev.dk.

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

8.15-9.00 9.00-9.45 10.05-10.50 10.50-11.35 12.05-12.50 13.00-13.45

8.15-9.00 9.00-9.45 10.05-10.50 10.50-11.35 12.05-12.50 13.00-13.45 Skoleskema for 4.-5.C 4.-5.C mandag tirsdag 8.15-9.00 9.00-9.45 10.05-10.50 10.50-11.35 12.05-12.50 13.00-13.45 aktiviteter. Matematik Idræt Idræt aktiviteter. N/T Svømning finder sted periodevis. Onsdag

Læs mere

Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler.

Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler. Det er nyttigt at vide, hvad de gode kolleger i folkeskolen arbejder med, og det er klogt jævnligt at sammenholde egen virksomhed med andre grundskolers tilsvarende at få repeteret egne mål og midler.

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole

Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v.: 1 b. Skolen skal regelmæssigt underrette eleverne og forældrene, jf. 38, om sit syn på

Læs mere

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen:

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: at eleverne undervises i folkeskolens fagrække og at de, i den udstrækningen de har forudsætningerne, kan gå til Folkeskolens

Læs mere

Praktiske og kreative fag

Praktiske og kreative fag Elevernes udbytte af undervisningen Praktiske og kreative fag Bent Mortensen Institut for læring Indhold Hvilket udbytte giver de praktiske og musiske / kreative fag / argumenter: -Læring (æstetisk læring)

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013

UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013 UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Engelsk. De centrale kundskabs- og færdighedsområder 1. Kommunikative

Læs mere

integration af tosprogede elever på Mølleskolen

integration af tosprogede elever på Mølleskolen integration af tosprogede elever på Mølleskolen Hvad er vores fælles ansvar? Integration er hele skolens ansvar, ikke kun den enkelte læres individuelle opgave. Integration er en proces, der tager tid,

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Linjefag på pædagoguddannelsen

Linjefag på pædagoguddannelsen Linjefag på pædagoguddannelsen Som pædagogstuderende skal du vælge ét af følgende linjefag: Sundhed, krop og bevægelse Udtryk, musik og drama Værksted, natur og teknik Du kan læse mere om indholdet i linjefagene

Læs mere

HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag

HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag DESIGN I DIALOG MED STEDET På denne workshop skal I arbejde med, hvordan man i dialog med et udvalgt sted og andre dogmer, kan inddrage arbejdet med forskellige designparametre

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Læseplan for faget håndværk og design

Læseplan for faget håndværk og design Læseplan for faget håndværk og design Indhold Indledning 3 1. trinforløb for 4./5./6./7. klassetrin 4 Håndværk forarbejdning 4 Håndværk materialer 6 Design 7 It og medier 8 Sproglig udvikling 9 Innovation

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

Indhold : Intro side 3 Velkomst side 4 Afklaring, kundskaber og profil side 5 Skolens hverdag side 6 Brobygning, OSO, Paktik, Vejledning side 7

Indhold : Intro side 3 Velkomst side 4 Afklaring, kundskaber og profil side 5 Skolens hverdag side 6 Brobygning, OSO, Paktik, Vejledning side 7 HNX Hjørring Ny 10. Indhold : Intro side 3 Velkomst side 4 Afklaring, kundskaber og profil side 5 Skolens hverdag side 6 Brobygning, OSO, Paktik, Vejledning side 7 Dramaprojekt side 7 Obligatoriske fag

Læs mere

Indskolingen har i år fået et 30 tablets til rådighed, som vi også i 2.a vil benytte i undervisningen

Indskolingen har i år fået et 30 tablets til rådighed, som vi også i 2.a vil benytte i undervisningen Årsplan for 2.a Tingagerskolen 2013/2014 LK JS og DG Overordnede mål for 2.a: Det skal være trygt og rart at gå i skole. Vi ønsker at bevare elevernes naturlige nysgerrighed og styrke deres evne til at

Læs mere

SMAG MADKUNDSKAB LYST TIL AT LÆRE

SMAG MADKUNDSKAB LYST TIL AT LÆRE SMAG MADKUNDSKAB LYST TIL AT LÆRE Karen Wistoft Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AAU Professor, Institut for Læring, Grønlands Universitet 22-11-2014 Karen Wistoft/SMAGforLIVET/Centeråbning

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Pædagogisk assistentuddannelse Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Gældende for hold startet efter 1. januar 2014 1. KOMPETENCEMÅL FOR PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE... 3 2. MÅL

Læs mere

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår Forløb 7 Engelsk historie Titel: Village life 200 years ago Fag: Engelsk historie Klassetrin: 6. klasse Årstid: Forår, sommer, efterår 1 Kort om: I dette undervisningsforløb arbejder vi med at udvikle

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Krogårdskolen Adresse Skoleager 1, 2670 Greve Webadresse: www.krogaaardskolen.dk Telefon: 43 97 31 35 Kontaktoplysning generelt: krogaardskolen@greve.dk

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag

debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag Pædagogmedhjælperens fag Mål og værdier for det pædagogiske arbejde i daginstitutioner og skolefritidsordninger og pædagogmedhjælperens ideelle rolle i dette arbejde.

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Beskrivelse af praktikstedet Institutionens navn: VEGA Adresse: Godhavnsvej 2 B 3220 Tisvilde Tlf.: 72 49 92 10 E-mailadresse: acril@gribskov.dk Hjemmesideadresse: www.vega-vega.dk Åbningstider:

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

Mål og evaluering i børnehøjde

Mål og evaluering i børnehøjde Mål og evaluering i børnehøjde Refleksion Mål Kriterier Portfoliopædagogik og praksis Et eksemplarisk forløb? Helle Frost CFU Aalborg d. 20.9.10 Synliggørelse Medindsigt Medinddragelse Bevidsthed Medansvar

Læs mere

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. Uddannelse: 6. klasse fra Hornsyld skole. Erhverv:

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. Uddannelse: 6. klasse fra Hornsyld skole. Erhverv: Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv Uddannelse: 6. klasse fra Hornsyld skole Erhverv: 1 Skabelon til drejebog i projekt Samspil mellem uddannelse og erhverv Generel beskrivelse af

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse til beskrivelse af deltagernes læringsprofil

Spørgeskemaundersøgelse til beskrivelse af deltagernes læringsprofil Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Arbejdspakke 2.2 For deltagere i organisationens læringstilbud Spørgeskemaundersøgelse til beskrivelse af deltagernes

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 13/14. Anderledes dage og uger

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 13/14. Anderledes dage og uger Indholdsplan Bernstorffsminde Efterskole 13/14 Anderledes dage og uger Indhold ANDERLEDES DAGE OG UGER... 3 Introdage... 3 DOSO... 3 Efterårs- og vintermøde... 4 Gallafest... 4 Musicaluge... 5 Skitur...

Læs mere

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

Nymarkskolen Valgfag for 8. og 9. klasse i skoleåret 2013/14

Nymarkskolen Valgfag for 8. og 9. klasse i skoleåret 2013/14 Nymarkskolen Valgfag for 8. og 9. klasse i skoleåret 2013/14 Nymarkskolen Østre Allé 67 4200 Slagelse Tlf. 20 18 44 00 og 20 18 45 00 Skoleleder René Nielsen Viceskoleleder Gitte Kjærsgaard Afdelingsleder

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Fremtidens folkeskole 2012-2016 Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 2 Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads til fællesskaber, fornyelse og

Læs mere

Evalueringsrapport 2011

Evalueringsrapport 2011 Evalueringsrapport 2011 Undervisningen på Odder lille Friskole tager udgangspunkt i skolens egne læseplaner. Disse er blevet til på baggrund af Folkeskolens Fælles Mål samt ud fra skolens praksis i den

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Livet på mellemtrinnet

Livet på mellemtrinnet Livet på mellemtrinnet I det følgende vil vi i udpluk fortælle om livet på mellemtrinnet. Organisering Hellerup skole har 3 mellemtrinsområder, også kaldet hjemområder, som hver især huser børn fra 4.

Læs mere

Sankt Annæ Gymnasium. Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Merete Emcken me@sag.dk Tlf : 36140164. Skolen som uddannelsessted

Sankt Annæ Gymnasium. Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Merete Emcken me@sag.dk Tlf : 36140164. Skolen som uddannelsessted Sankt Annæ Gymnasium Uddannelsesplan for Sankt Annæ Gymnasium Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Merete Emcken me@sag.dk Tlf : 36140164 Skolen som uddannelsessted Sankt Annæ Gymnasium er København

Læs mere

Evaluering af dansk efter 2. klasse.

Evaluering af dansk efter 2. klasse. EVALUERING AF DE HUMANISTISKE FAG Efteråret 2012 DANSK, ENGELSK, TYSK, HISTORIE, KRISTENDOM, SAMFUNDSFAG og FORTÆLLING Evaluering af ovenstående fag er foretaget i efteråret 2012, dels som fælles evaluering

Læs mere